Dagsorden for DLI-møde fredag den 24. januar 2014 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal

Transkript

1 Til DLI-medlemmerne 17. januar 2014 Dagsorden for DLI-møde fredag den 24. januar 2014 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 16. december Ændring af mødedato Da der på nuværende tidspunkt er afbud til DLI-mødet d. 20. juni, vil vi foreslå at mødet allerede nu flyttes til mandag d. 23. juni kl eller tirsdag d. 24. juni kl Håndhævelsesdirektivet på vej i trilog Håndhævelsesdirektivet er nu gået ind i trilog-forhandlingsfasen og har dermed kurs mod vedtagelse, inden det nuværende Europa-Parlamentet afslutter sit mandat. Da både Europa- Parlamentets beskæftigelsesudvalg, EMPL og ministerrådet nu har afsluttet det indledende arbejde med direktivet, har man efter langt tids forsinkelse kunnet begynde politiske forhandlinger mellem de to parter. Bilag 3.1: DLI-notat: Håndhævelsesdirektivet på vej i trilog (1 side) Bilag 3.2: Fagligt.eu: Stadig hullet vej til endeligt forlig om udstationering (2 sider) 4. Fremtiden for fremtidens unge Den 4. december 2013 udsendte Kommissionen en pressemeddelelse, hvori Kommissionen foreslår standarder for at forbedre kvaliteten af praktikophold og samtidig sikre, at praktikanter får mulighed for at tilegne sig erhvervserfaring af høj kvalitet under sikre og rimelige vilkår. Bilag 4.1: DLI-notat: Fremtiden for fremtidens unge (2 sider) 5. Nyt OECD arbejde om færdigheder og kompetencer To OECD nye initiativer sætter fokus på erhvervsrettede færdigheder og kompetencer. OECD har sidst på efteråret informeret medlemslandene om deres muligheder for at rekvirerer yderligere landeanalyser baseret på PIAAC data. Derudover har OECD s uddannelsesdirektorat også i sit forslag til arbejdsprogram for stillet forslag til en ny VET metric, der skal måle kvalitet og opnåede kompetencer/færdigheder i erhvervsuddannelser. Bilag 5.1: DLI-notat: Nyt OECD arbejde om færdigheder og kompetencer (3 sider) Bilag 5.2: OECD: Time for the US to reskill? (2 sider) 6. Eurydice: nationale reformer på vej mod Education and Training 2020 Eurydice offentliggjorde d. 12. december rapporten Education and Training in Europe Responsens from the Member States. Rapporten er et katalog over tiltag, medlemslandene har iværksat på uddannelsesområdet. Der er ingen anbefalinger og ingen systematisk oversigt over status mht. ET 2020 målsætningerne. Rapporten er derfor primært interessant pga. den inspiration, man kan hente fra andre landes initiativer. Side 1 af 4

2 Bilag 6.1: DLI-notat: Eurydice: nationale reformer på vej mod Education and Training 2020 (2 sider) 7. Effektiv ledelse i uddannelse Rådet for uddannelse, ungdom og kultur vedtog d. 25. november 2013 konklusionerne om effektiv ledelse i uddannelse. Rådet konstaterer bl.a., at et af formålene med konklusionerne er at understøtte udviklingen af effektiv ledelse i uddannelse af høj kvalitet. Rådet søger igennem sine konklusioner at holde fokus på skoleledelse henholdsvis inden for grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Bilag 7.1: DLI-notat: Effektiv ledelse i uddannelse (2 sider) Bilag 7.2: Rådskonklusioner om effektiv lederskab i uddannelse (6 sider) 8. PISA for development og den globale uddannelsesdagsorden Når stats- og regeringslederne i efteråret 2014 skal vedtage nye globale udviklingsmål til afløsning af 2015-målene, kommer læring og kvalitet til at være i fokus på uddannelsesområdet. OECD hævder med PISA at kunne måle læring, hvilket placerer organisationen centralt, når man skal beslutte, hvordan fremskridtet mod disse nye post-2015 målsætninger vurderes. Dette er baggrunden for OECD s PISA for Development projekt. Bilag 8.1: DLI-notat: PISA for Development og den globale uddannelsesdagsorden (4 sider) Bilag 8.2: Kilder til PISA for Development og den globale uddannelsesdagsorden (2 sider) 9. Meddelelser a. Erasmus + Erasmus + er pr. 1. januar trådt i kraft og det er nu muligt at søge midler gennem programmet. Organisationer kan søge direkte ved Erasmus+ programmet, hvorimod studerende og enkeltpersoner skal søge igennem deres uddannelsesinstitutioner. b. OECD Skills beyond Schools Siden 2012 har OECD i Skills Beyond Schools-serien analyseret erhvervsrettede uddannelsessystemer. Erhvervsrettede uddannelsessystemer dækker i Danmark over erhvervsuddannelser samt uddannelser på professionshøjskolerne. Den samme type undersøgelser foregik indtil 2011 under Learning for Jobs-programmet. Danmark blev analyseret i september Samlerapporten, der skal drage tværgående konklusioner af landeanalyserne, vil ifølge DLI s oplysninger blive udgivet i løbet af Side 2 af 4

3 10. Eventuelt c. Education Policy Outlook Finland og Norge I seneste runde i OECD s EPO projekt, der udkom i november 2013, indgår bl.a. analyser af Norge og Finland. Danmarks landeanalyser forventes fortsat at udkomme sidst i april eller først i maj Mht. Finland kommenterer OECD bl.a. på landets forebyggende tilgang til svage elever og skoler, hvor fokus er på at identificerer problemerne, før de får alvorlige konsekvenser. Derudover er ansvarer for førskole og dagtilbud interessant nok i 2013 blevet flyttet social- til uddannelsesministeriet. Den mest gennemgående kritik går på landets relativt ringe evne til at sikre migranters læring. Derudover er det særligt interessant, at blot 5 % af finske elever går i private skoler på grundskoleniveau mens 18 % gør det på ungdomsuddannelsesniveau. I Norge har en dagtilbudsplads været en rettighed siden Norske lærere rapporterer i TALIS 2008 den højeste grand af self-efficacy og jobtilfredshed af alle deltagere. d. Det græske formandskab Den 1. januar 2014 overtog Grækenland EU-formandskabet fra Litauen. De fire tematiske hovedprioriteter for formandskabet er: vækst og beskæftigelse med særligt fokus på ungdomsarbejdsløshed; at sikre stabiliteten i eurozonen ved større europæisk integration, herunder skal en aftale om bankunionen forhandles på plads med Europaparlamentet; migration og grænsekontrol; og endelig maritim politik som et tværgående emne i alle formandskabets prioriteter. Uddannelse er fortsat prioriteret højt. Formandskabet konstaterer at høj kvalitet, effektivitet og retfærdighed i uddannelsessystemer er afgørende for en styrkelse af beskæftigelsesegnetheden for Europas arbejdsstyrke og bringe flere i job og derved styrke EU s økonomi. Side 3 af 4

4 Bilagsliste 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 16. december Ændring af mødedato Ingen bilag 3. Håndhævelsesdirektivet på vej i trilog Bilag 3.1: DLI-notat: Håndhævelsesdirektivet på vej i trilog (1 side) Bilag 3.2: Fagligt.eu: Stadig hullet vej til endeligt forlig om udstationering (2 sider) 4. Fremtiden for fremtidens unge Bilag 4.1: DLI-notat: Fremtiden for fremtidens unge (2 sider) 5. Nyt OECD arbejde om færdigheder og kompetencer Bilag 5.1: DLI-notat: Nyt OECD arbejde om færdigheder og kompetencer (3 sider) Bilag 5.2: OECD om Time for the US to reskill? (2 sider) 6. Eurydice: nationale reformer på vej mod Education and Training 2020 Bilag 6.1: DLI-notat: Eurydice: nationale reformer på vej mod Education and Training 2020 (2 sider) 7. Effektiv ledelse i uddannelse Bilag 7.1: DLI-notat: Effektiv ledelse i uddannelse (2 sider) Bilag 7.2: Rådskonklusioner om effektiv lederskab i uddannelse (6 sider) 8. PISA for development og den globale uddannelsesdagsorden Bilag 8.1: DLI-notat: PISA for Development og den globale uddannelsesdagsorden (4 sider) Bilag 8.2: Kilder til PISA for Development og den globale uddannelsesdagsorden (2 sider) 9. Meddelelser Ingen bilag 10. Eventuelt Ingen bilag Side 4 af 4

5 Bilag 1.1 Danske Lærerorganisationer International Til DLI-medlemmerne 18. december 2013 Referat af DLI-møde mandag den 16. december 2013 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal Til stede: Elise Ansager (Uddannelsesforbundet), Bodil Hoier Nielsen (HL), Dorte Lange (DLF), Hans Laugesen (GL), Stig Lund (BUPL), Jens Vraa-Jensen (DM), Birgitte Birkvad (DLI), Hjalte Meilvang (DLI), Kathrine Spanggaard Hagsten (DLI). Afbud: Allan Bauman (BUPL), Finn Petersen (FSL). 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Sagsfremstilling: Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Sagsbehandling: Referatet blev godkendt. Til dagordenen tilføjedes punkt 1.b: DLI-møder i foråret Mødedatoerne bliver: - Mandag d. 3. marts Kl Torsdag d. 3. april Kl Fredag d. 23. maj Kl Fredag d. 20. juni Kl o Den 20. juni er med forbehold for ændring, da to DLI medlemmer har meldt afbud på forhånd. 2. Evaluering af lovregulerede erhverv Sagsfremstilling: Med Ministerrådets godkendelse af Anerkendelsesdirektivet, er lovgivningsarbejdet på EU-niveau endeligt overstået. Det er nu op til medlemslandene at implementere direktivet i deres nationale lovgivninger. En meget vigtig del af direktivet er dets bestemmelser om evaluering af nationale lovregulerede erhverv. Over de næste par år skal medlemslandene deltage i en såkaldt gensidig evalueringsøvelse, hvor de skal godtgøre, at deres reguleringer af adgang til visse erhverv er formålstjenstlige og nødvendig. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) (BB) orienterede om implementeringen af direktivet Der er i direktivet indskrevet en bestemmelse om en generel evaluering af lovregulerede erhverv i Europa. Gennemgangen af de loveregulerede erhverv skal gennemføres på nationalt plan med henblik på at dokumentere relevans. DLI har i kommunikation med ministeriet lagt vægt på, at de relevante underviserorganisationer skal inddrages i evalueringsprocessen. Diskussionen om en certificering af lærere vil muligvis også dukke op i Danmark. I Sverige er der indført pligt til undervisningslicens for alle lærere. Dorte Lange (DLF) (DLA) pointerede, at lærerprofessionen er lovreguleret i mange lande. Stig Lund (BUPL) (SLU) kommenterede, at selv små procedureændringer i forhold til godkendelse af erhvervskvalifikationer kan gøre erhvervsmobilitet vanskeligere. Dette har fx på det seneste været et problem mht. pædagogers mulighed for at arbejde i Norge. Hans Laugesen (GL) (HLA) fortalte, at mht. anerkendelse af gymnasielærere fra andre nordiske lande, har man oplevet Side 1 af 5

6 en procedureændring fra Uddannelsesministeriet. De udfører nu en mere tilbundsgående anerkendelsesproces end tidligere. 3. European alliance for Apprenticeships Sagsfremstilling: European Alliance for Apprenticeships, som blev varslet med ungdomspakken i december 2012 og formelt godkendt af Det Europæiske Råd 15. oktober 2013, er en reaktion på den høje arbejdsløshed blandt unge, der har nået et hidtil uset niveau i Europa. Alliancen sigter mod en fælles indsats fra medlemslande, erhvervslivet, EU s institutioner og de sociale parter, der går ud på at øge udbuddet af lærepladser, at gøre kvaliteten bedre og mere ensartet samt styrke erhvervsuddannelsernes image. Sagsbehandling: Kathrine Spanggaard Hagsten (KSH) (DLI) orienterede om alliancens fokus på praktikpladser i erhvervsuddannelser. Den omfatter således ikke praktikpladser i videregående uddannelser. Elise Ansager (Uddannelsesforbundet) (EAN) forklarede, at ordet lærling stadig bruges i mange sammenhænge, men at ministeriet nu officielt taler om praktikpladser. Intentionen om at øge antallet af praktikpladser er velkommen, men er afhængig af arbejdsgivernes vilje. Kommissionen vil i løbet af foråret 2014 orientere om status af aktiviteterne under alliancen. 4. Education and Training monitor 2013 Sagsfremstilling: Education and Training Monitor, der udkommer en gang om året, indgår i EU 2020 den europæiske strategi for vækst og jobskabelse. Hensigten med Education and Training Monitor er at give et kort overblik over, hvor langt medlemslandene er fra at nå de mål, der bl.a. er sat via benchmarks. Sagsbehandling: Det monitoren påpeger mht. Danmark, er kendt stof, og de generelle anbefalinger er på linje med indsats-/fokusområder i den hjemlige debat, fx frafaldet på ungdomsuddannelserne. Rapporten forholder sig også til udviklingen hen mod EU s 2020 mål for uddannelse. Hjalte Meilvang (DLI) (HME) gjorde opmærksom på, at rapporten er offentliggjort før PISA 2012, og konklusionerne om udviklingen i relation til benchmarks om grundlæggende færdigheder, der er baserede på PISA 2009-tallene, er derfor forældede. BB understregede, at rapporten også fokuserer på vigtigheden af en veluddannet arbejdsstyrke. I forlængelse af diskussionen under forrige punkt og mht. monitorrapporternes omtale af uddannelsesmobilitet, fortalte EAN om muligheden for praktikpladser i Tyskland. Der er dog visse barrierer, herunder lønnen, der er meget lavere i Tyskland, samt i hvor høj grad en tysk praktik vil leve op til danske læringsmål 5. OECD og Kommissionen arbejder stadig tættere sammen Sagsfremstilling: EU-Kommissionen og OECD har tidligere meddelt, at de sigter mod stadig tættere samarbejde på uddannelsesområdet. I oktober 2014 kom de med flere detaljer om den formelle samarbejdsaftale. Da hverken OECD eller Kommissionen har nogen formel lovgivende indflydelse på uddannelsesområdet, ligger deres indflydelse især i at påvirke den politiske dagsorden via internationale anbefalinger og sammenlignelige data, der kan bruges nationalt som argumenter for bestemte tiltag. Denne dagsorden sætning forventes at få større gennemslag, hvis de to organisationer samarbejder. Sagsbehandling: HME orienterede om det udvidede samarbejdes karakter. Bl.a. har Kommissionen også interne arbejdsgrupper, der skal koordinere Kommissionens arbejde med OECD. BB tilføjede, at det er positivt, hvis der kommer mere gennemsigtighed på det samarbejde, der allerede til en vis Side 2 af 5

7 grad eksisterer og er styrende for mange initiativer. SLU fortalte, at man på BUPL s områder ser de samme personer i ministerierne følge arbejdet i både OECD og EU. Altså foregår der også koordination på nationalt plan. SLU tilføjede, at OECD ofte opererer mere lukket end Europa- Kommissionen. Repræsentanterne for daginstitutions-/førskoleområdet i EI har forgæves forsøgt at komme til at deltage i møder i OECD. BB konstaterede, at dette er en generel tendens: I EU har fagbevægelsen ofte formel ret til repræsentation, mens man i OECD ofte skal kæmpe for at blive repræsenteret, da landene har vetoret i OECD s arbejdsgrupper. Det kræver derfor strategisk tilpasning fra underviserorganisationernes side, at Kommissionen fletter sig mere sammen med OECD. Jens Vraa-Jensen (DM) (JVJ) pointerede, at man finder det samme instrumentalistiske syn på uddannelse i begge organisationer. De argumenterer for at uddannelse primært skal fokusere på arbejdsmarkedets, økonomiens og konkurrenceevnens umiddelbare behov. 6. Ungdomsgaranti og nye topmøder Sagsfremstilling: På trods af et lille fald i antallet af unge arbejdsløse fra 2012 til 2013 er ungdomsarbejdsløsheden i Europa fortsat katastrofalt høj. At få flere unge i uddannelse eller beskæftigelse er en af de vigtigste prioriteter for EU systemet. Arbejdet med at implementere ungdomsgarantien er derfor blevet sat i gang. Derudover har EU s stats- og regeringschefer igangsat en række politiske topmøder med fokus på ungdomsbeskæftigelse. Sagsbehandling: Intentionerne viser, at EU-systemet tager ungdomsarbejdsløshedsproblematikken alvorligt, men handlemulighederne på EU-niveau har traditionelt været begrænsede. Der er dog nu afsat 12 mia. euro til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, hvilket åbner op for nye tiltag. HME fortalte, at der er opstået bekymring for hjerneflugt, og emnet er blevet rejst i diverse EUkonferencer om mobilitet og ungdomsarbejdsløshed. Konklusionerne er dog ofte, at så længe der er jobmangel i de sydlige medlemslande, kan man ikke afhjælpe flugten af veluddannede unge til de mindre ramte økonomier. 7. Kommissionen skyder det Europæiske Semester 2014 i gang Sagsfremstilling: Den 13. november 2014 udsendte Kommissionen en række papirer, der tilsammen indleder det Europæiske Semester. De generelle anbefalinger er de samme som sidste år. Budskaberne er dog tilpasser det, Kommissionen ser som den senere tids positive socioøkonomiske udvikling. Sagsbehandling: BB observerede, at det Europæiske Semester efterhånden er blevet en rutine, som man ved, hvor man har. Kommissionen anbefaler Danmark de sædvanelige ting, modernisering, effektivisering etc. 8. Social dimension (udsat fra november-mødet) Sagsfremstilling: D. 2. oktober 2013 udsendte Kommissionen en meddelelse om den såkaldte sociale dimension. Ifølge Kommissionen har den sociale dimension adskillige aspekter, hvor man i meddelelsen kun har forholdt sig til et begrænset udpluk. Man fokuserer på tre områder: Nye indikatorer på socialområdet i det Europæiske Semester, mobilitet og støtte til medlemslande i krise samt øget social dialog. Meddelelsen er ikke udtryk for det store ambitionsniveau Sagsbehandling: HME orienterede om Kommissionens meddelelse. Der er tale om et relativt uambitiøst dokument. Problematisk er det dog, at Kommissionen blandt andet fremhæver mobilitetsfremmende tiltag som Anerkendelsesdirektivet under listen af sociale tiltag, der skal Side 3 af 5

8 bekæmpe arbejdsløshed. Initiativer, som i fagbevægelsen opfattes som potentielt skadelige for arbejdsvilkårene, bliver altså med meddelelsen fremhævet som et positivt bidrag til et socialt Europa. 9. PISA unge i international sammenligning Sagsfremstilling: Den 3. december 2013 udkom 5. udgave af OECD s PISA undersøgelse. Fokus var i PISA 2012 på matematik. De danske resultater har ikke ændret sig det store siden 2009 udgaven, mens lande som Finland og Sverige har oplevet kraftig tilbagegang. De østasiatiske lande fortsætter deres PISA sejrsgang. DLI-notat om PISA eftersendt torsdag d. 12 december. Sagsbehandling: BB orienterede om Undervisningsministeriets positive intentioner mht. kommunikation af PISA, hvor man i den danske rapport har udeladt skemaer med rangordning af landene. Modtagelsen både i DK og internationalt er gået relativt stille af sig. Det har derfor været muligt primært at beskæftige sig med substansen. HME fortalte om Shanghais PISA resultater. Der er indikationer på, at mange 15-årige ikke deltager i det formelle skolesystem og derfor heller ikke i PISA. Da det ofte er børn fra socioøkonomisk svage familier, der udelukkes, havde Shanghais PISA-resulter sandsynligvis været mindre imponerende, hvis alle 15-årige havde deltaget 1. HME tilføjede, at der ikke er indikationer på, at man kan rette samme kritik mod andre østasiatiske højdespringere som Korea, Japan og Singapore. DLA orienterede om, at den finske lærerforening argumenter for, at de dalende finske resultater skyldes, at uddannelsesområdet de senere år er blevet tilført færre resurser. BB tilføjede, at de svenske lærerorganisationer bruger privatskoler og det frie skolevalg som forklaring på de faldende resultater. BB fortalte, at det har skabt opmærksomhed, at Estland, Polen og Tyskland har forbedret resultaterne i de seneste PISA-undersøgelser. Især er antallet af svage elever reduceret, formentlig som resultatet af et forøget fokus på mekanismer skolesystemet, som formindsker ligheden. Visse tyske delstater har slækket lidt på reglerne for tidlig niveaudeling. BB tilføjede, at OECD s Michael Davidson understreger, at oversidning (class repetition) er en meget dyr løsning på specialundervisning, som samtidig skaber stor ulighed og er stigmatiserende HLA spurgte til, om PISA kan give nogle bud på, hvordan differentieret undervisning kan bringes til at fungere i praksis. DLA lagde vægt på, at man begynder at få resultater fra DLF s læseprojekt. De 5 deltagende skoler blev bistået af folk fra Nationalt Videnscenter for læsning, bl.a. med inputs til lærerenes efteruddannelse. Disse skolers deltagelse i projektet afspejler sig tidligt i afgangsprøverne. DLA tilføjede, at man ved, det handler om efteruddannelse af lærerne Penge investeret i området skal bruges rigtigt. BB tilføjede, at en af OECD s forklaringer på, at de østasiatiske lande bl.a. er succesfulde er, at der hele tiden følges op på det enkelte barn. Derved kan man give omgående hjælp til svage elever. DLA tilføjede, at klare mål også er centrale i læseprojektet: Eleverne skal vide, hvor de er på vej hen. DLA pointerede, at PISA 2012 er gået stille af sig, fordi politikerne har valgt ikke at lave politisk blæst om det. Der var ingen, der skulle bruge en PISA storm til noget. HLA tilføjede, at PISA 2012 jo primært måler resultatet af den forrige regerings politik, så oppositionen har ingen interesse i ballade. Derudover udtrykte HLA håb om, at vi oplever en permanent normalisering af PISA, således at den fremover kan blive til seriøs uddannelsesdebat og ikke indsatsen i en mediekamp. BB fortalte afsluttende, at SFI fra og med PISA 2015 overtager ansvaret for PISA fra DPU. 1 Se artiklen bag dette: Side 4 af 5

9 10. Meddelelser Der var kommentarer eller spørgsmål til følgende meddelelser: c. Erasmus+ Erasmus+ blev vedtaget på plenarmødet d. 19. november af Europa-Parlamentet og formelt vedtaget i Europarådet d. 3. december. Erasmus+ vil give flere tilskud/legater på tværs af uddannelsessektoren. Det er ønsket, at Erasmus+ skal understøtte lærernes udvikling gennem åbne online kurser. Alle undervisningsmaterialer, der støttes af Erasmus+ vil være frit tilgængelige for offentligheden under åbne licenser. - Adspurgt om størrelsen på budgettet til Erasmus+ fortalte KSH, at det repræsenterer en forøgelse på omkring 40 %. Side 5 af 5

10 Bilag januar 2014/HME Håndhævelsesdirektivet på vej i trilog Håndhævelsesdirektivet er nu gået ind i trilog-forhandlingsfasen og har dermed kurs mod vedtagelse, inden det nuværende Europa-Parlamentet afslutter sit mandat. Disse forhandlinger føres mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Som DLI orienterede om på mødet d. 21. juni vedtog Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg EMPL d. 20. juni sin betænkning. Om end der i fagforeningskredse ikke er udelt tilfredshed med kompromisset, anses det dog som et resultat, man kan leve med. Det var længe umuligt for Ministerrådet for social- og beskæftigelse, EPSCO, at vedtage en fælles holdning. Trilog-forhandlingerne kunne derfor ikke gå i gang. Uenigheden centrerede sig især om åben/lukket liste spørgsmålet: skal direktivet have en lukket liste, der i detaljer bestemmer, hvilke kontroltiltag medlemslandene må tage over for udstationerede arbejdere og deres virksomheder; eller skal listen være åben, således at landene har ret til at bruge de kontrolmekanismer, de finder nødvendige. Direktivet var såkaldt dobbelt-blokeret, idet der var blokerende mindretal for både et mere og et mindre vidtgående direktiv. ETUC og nogle nationale fagforeninger har arbejdet på at forhindre, at EPSCO blev enige om et forhandlingsmandat, idet man var bange for, at eventuelle trilog forhandlinger ville føre til et negativt resultat. Denne strategi har dog haft den ulempe, at man så står tilbage med den status-quo, der er udfordret af bl.a. Laval og Viking dommene. På mødet d december lykkedes det imidlertid EPSCO at komme frem til det kompromis, der nu tillader forhandlingerne at starte. Efter sigende var den franske regering central i at smede et kompromis, der var spiselige for alle parter. Det blokerende mindretal af tilhængere af en lukket liste faldt fra hinanden, da Polen valgte at acceptere det franske kompromis. Kun Storbritannien, Ungarn, Tjekkiet, Letland, Estland, Slovakiet og Malta endte med at stemme imod. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har udtrykt sin tilfredshed med kompromisset. Resultater er blevet en åben liste, men med formuleringer om, at man kun må tage nødvendige tiltag, og at ændringer i regulativ praksis skal indrapporteres til Kommissionen. Ole Christensen, MEP for Socialdemokraterne, udtrykker en moderat tilfredshed med resultatet. Tidsplanen i trilog-arbejdet er stram, men det bør ifølge vurderinger, DLI har hørt, være muligt at nå frem til et kompromis inden de fleste Bruxelles aktører i løbet af april vender opmærksomheden mod valget til Europa-Parlamentet d maj. Det sidste plenarmøde inden valget ligger d april Da man normalt regner med otte uger fra en tekst foreligger, til den kan komme til afstemning, bliver 18. februar 2014 en uformel deadline for at opnå en politisk aftale om direktivet. Hvis ikke trilog-forhandlingerne er afsluttet inden denne dato, er det mest sandsynligt, at direktivet ikke bliver vedtaget i denne parlamentsperiode. Direktivet skal ifølge den foreløbige dagsorden diskuteres på det næste EPSCOmøde d. 10. marts Side 1 af 1

11 Bilag januar 2014/KSH Fremtiden for fremtidens unge László Andor (Andor), EU kommissær, benægter ingenlunde, at der er og har været økonomisk krise og en konsekvens heraf er en høj arbejdsløshedsrate på tværs af Europa. Under et foredrag på Greenwich University i London d. 28. november 2013fastslår han, at der er 26,8 millioner arbejdsløse i EU s 28 medlemslande og ikke færre end 5.6 millioner af dem er unge. Andor fastslår i den forbindelse at, i grove træk, har ungedomsarbejdsløsheden altid været dobbelt så stor som den gennemsnitslige arbejdsløshedsrate, hvilket for Andor klart fortæller at EU s økonomi ikke generer nok jobs. Som opfølgning på dette fremhæver Andor, at der er 14 millioner NEETs (people not in Employment, Education or Training)i EU, hvilket rundt regnet svare til Østrig og Danmarks population lagt sammen. Andor understreger at Kommissionen arbejder hårdt på at finde løsningsmodeller for at nedbringe arbejdsløsheden og især den høje ungdomsarbejdsløshed. Dette igennem tiltag som ungdomsgarantien og kvalitetsrammer for praktikker. Kvalitetsrammen og ungdomsgarantien Den 4. december 2013 udsendte Kommissionen en pressemeddelelse hvori Kommissionen foreslår standarder for at forbedre kvaliteten af praktikophold og samtidig sikre, at praktikanter får mulighed for at tilegne sig erhvervserfaring af høj kvalitet under sikre og rimelige vilkår. Det vil, ifølge Kommissionen, føre til at den enkelte får øget sine chancer for at finde et job og ikke ende i arbejdsløshed. Kvalitetsrammen er, ifølge Kommissionen, især en opfordring til medlemsstaterne om at sikre, at national lovgivning eller praksis overholder principperne i retningslinjerne, og til at tilpasse deres lovgivning, hvor det er nødvendigt. Herudover understreges det at ungdomsgarantien skal fungere som et ekstra sikkerhedsnet for, at de unge ikke falder ned gennem systemet Ifølge Kommissionen er praktikophold er et centralt element i ungdomsgarantien der blev præsenteret af Kommissionen i december 2012 og vedtaget af Ministerrådet i EU i april Ungdomsgarantien har til formål at sikre, at alle unge i alderen op til 25 år får et kvalificeret tilbud om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en læreplads eller et praktikophold inden for fire måneder fra de bliver arbejdsløse eller forlader formel uddannelse. Garantifonden Youth er, ifølge Andor, et af de mest afgørende og uopsættelige strukturelle reformer, som medlemsstaterne skal indføre for at løse ungdomsarbejdsløsheden og overgangen mellem skole og arbejde. 17 lande har på nuværende tidspunkt indsendt deres handlingsplan for, hvordan de vil implementere ungdomsgarantien. Andor anvendte bl.a. under sin forelæsning vendingen the cost of doing nothing would be far greather når han talte ungdomsgarantien og de økonomiske omkostninger, som der er forbundet med reformen. God praktik, økonomiske tiltag og reformer er ifølge Andor en investering i at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden men ikke en mirakelkur. Side 1 af 2

12 Kommissionens pointe om vigtigheden af en god praktik understreges af en ny undersøgelse fra Eurobarometer The Experience of Traineeships in the EU fra november Af den fremgår det, at hvert tredje praktikophold er under et acceptabelt niveau med hensyn til arbejdsvilkår eller fagligt udbytte. Det fastslås i rapporten, at en konsekvens af et for dårligt arbejdsmiljø eller mangel på fagligt udbytte i yderste konsekvens kan føre til, at den enkelte bliver skræmt væk fra faget. Kommissionen understreger i sin pressemeddelelse 4. december, at den nye kvalitetsramme ikke dækker over praktikforløb som gennemføres i forbindelse med videregående uddannelser, herunder praktik som indgår som en obligatorisk del af uddannelsen i en given profession. Kommissionen understreger, at praktik i disse sammenhænge har andet formål og derfor skal behandles separat. Side 2 af 2

13 Bilag januar 2014/HME Nyt OECD arbejde om færdigheder og kompetencer I foråret 2012 lancerede OECD færdighedsstrategien Better Skills, Better Jobs, Better Lives (se DLI-møde d. 15. juni 2012). Et projekt som PIAAC er selvfølgelig igangsæt længe før denne dato, men har siden fået en central placering i færdighedsdebatten i almindelighed og OECD s arbejde i særdeleshed. PIAAC blev også eksplicit fremhævet i færdighedsstrategien som et af de centrale elementer i det fremtidige arbejde. Ud over det videre arbejde med lande- og særanalyser af PIAAC har OECD s afdeling for uddannelse, Directorate for Education and Skills (DES), i sit forslag til et arbejdsprogram for inkluderet et forslag til en ny VET Metric, der skal måle kvalitet og opnåede kompetencer/færdigheder i erhvervsuddannelser. Measuring outcomes of VET I sit udkast til OECD s arbejdsprogram for uddannelse og færdigheder beskriver DES ved Andreas Schleicher et nyt initiativ, der skal udvikle en international assessment of competencies in initial vocational education and training. Tiltaget nødvendiggøres ifølge forslaget af en generel mangel på data om kvalitet og effektivitet i nationale erhvervsuddannelser. PIAAC behandler primært grundlæggende og tværgående færdigheder mens et VET uddannelsessystem ifølge OECD har som en væsentlig opgave at udvikle fagspecifikke og erhvervsrettede færdigheder. Derudover bemærker DES, at også FN s post-2015 udviklingsmål for uddannelse (se notat om PISA for Develeopment, dette møde) sandsynligvis vil have fokus på læring og kvalitet, hvorfor et måleinstrument, det kan siget noget om netop disse ting på VET området, er relevant. Målsætningen er at kunne udrette på VET området, hvad PISA har udrettet på grundskoleniveau. Målingen skal være internationalt sammenlignelig, og dermed tillade sammenligning af forskellige nationale VET-systemer (fx skolebaserede vs vekseluddannelser). Derudover skal undersøgelsen kunne give et billede af de nationale systemers styrker og svagheder. Endeligt vil vurderingen af kvalitet i VET ifølge forslaget bidrage til at facilitetere anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på tværs af grænser. Idet det på nuværende tidspunkt blot er tale om et forslag til et udviklingsprojektet, er det småt med detaljer om undersøgelsens konkrete tilgang. Forslaget henviser dog bl.a. til det tyske ASCOT 1 projektet, der beskriver sig selv som en computerbaseret måling af erhvervsfaglige kompetencer og færdigheder. Det konkrete arbejde i ASCOT er forgået i sektorspecifikke netværk, men er ifølge projektets egen brochure designet til også kunne bruges på andre områder via standardisering af resultaterne. De umiddelbart tilgængelige materialer viser dog ikke, hvordan dette skal foregå. DES s forslag understreger, at nationale projekter som ASCOT skal videreudvikles kraftigt for at kunne danne basis for en international undersøgelse. Det vil være nødvendigt at fastlægge kompetenceprofilen for forskellige erhverv og dernæst undersøge hvorvidt profilerne er sammenlignelige på tværs af lande. Vanskeligheden i dette arbejde nødvendiggør en omfattende udviklingsfase. Blandt de centrale spørgsmål nævnes i forslaget: 1 Projektets hjemmeside giver ikke umiddelbart nogen indikationer på, at navnet skulle være et akronym.. Side 1 af 3

14 o Hvordan tager man hensyn til, at VET skal sikre både de kompetencer, der er nødvendige i dag men også dem, arbejdsmarkedet efterspørger i morgen? o Hvordan sikrer man, at vurderingen ikke bliver afhængig af specifikke måder at organisere VET på? o Hvilke transversale færdigheder skal inddrages, og hvordan måles de? o Kan man (og i givet fald hvordan) måle arbejdsprocesser? o Hvordan håndteres den store aldersvariation blandet VET deltagere? o Hvordan sikres sammenlignelighed, når de samme kompetencer undervises på forskellige ISCED niveauer i forskellige lande? o Hvilke test formater (computer, paper-pencil, real world task, simulationer) skal man benytte? I projektets første fase vil man nedsætte en arbejdsgruppe af nationale eksperter, hvor også Europa-Kommissionen vil være repræsenteret. Fokus skal rettes mod ovenstående spørgsmål. Der lægges eksplicit vægt på, at arbejdsgivernes perspektiver er væsentlige i denne fase. Arbejdstagerne eller deres organisationer nævnes ikke. I næste faste vil man udvikle et mere detaljeret koncept for undersøgelsen og demonstrerer dennes gennemførlighed. Tredje fase skal omhandle den endelige implementering; herunder undersøgelsens færdiggørelse, field trial og gennemførelse. Hvis projektet bliver godkendt, forestiller OECD sig, at man i arbejdsperioden kan færdiggøre fase et og to. Fase 3 og dermed første runde af undersøgelsen vil efter planen finde sted i Uddannelsesdirektoratet vurderer, at OECD s langsigtede omkostninger til en fuld implementering af projektet vil være omkring 3 millioner euro hvortil man skal lægge eventuelle nationale omkostninger. Det er vigtigt at bemærke, at ovenstående kun repræsenterer et forslag. Projektet skal godkendes af OECD s Education Policy Committee (EDPC). TUAC er ikke repræsenteret i EDPC. På EDPC s møde d december blev initiativet ifølge referatet - budt velkommen. Forslaget indgår frem til slutningen af marts i en prioriteringsøvelse, som DES skal bruge til at fremstille et revideret arbejdsprogram. Arbejdsprogrammet skal endeligt godkendes på EDPC mødet d april. I øjeblikket ser man overalt i Europa et øget fokus på erhvervsuddannelser og især på forskellige systemers styrker og svagheder. Projektet passer perfekt ind i bl.a. den europæiske kontekst, og det er derfor ikke usandsynligt, at forslaget vil blive fundet relevant. Opfølgning på PIAAC: lande og policyanalyser Den første PIAAC-rapport var primært en præsentation af datamaterialet og dets muligheder (se DLI-møde d. 11. november 2013). I en kontekst af evidens baserede indsatser og OECD s generelle fokus på politisk relevans, ønsker OECD selvfølgelig at bruge PIAAC materialet til flere analyser. OECD foreslår bl.a. at sætte fokus på følgende emner: Udviklingen i færdighedsniveauer over tid (generationsforskelle). Færdighedsniveauer og uddannelsesniveau. Målrettede indsatser mod dem med få eller mange færdigheder. Udnyttelse og udvikling af færdigheder på arbejdspladsen OECD foreslår tre modeller for landeanalyser: Side 2 af 3

15 Country policy raport indeholder en detaljeret analyse af det enkelte lands udfordringer i forhold til færdighedsniveau (skills challenges) og anbefalinger til at imødegå disse problemer. Landet skal bidrage omkring Country commentary indeholder kun dataanalyse og koster Hvis de indledende resultater er interessante, kan kommentaren for yderlige udvides til en fuld landerapport. Skræddersydede landeanalyser har fokus på et specifikt emne af interesse for landet. Prisen afhænger af form og omfang dog minimum Analysearbejdet foregår i tre faser. OECD sekretariatet identificerer baseret på PIAAC-data landets styrker og svagheder på færdigheds-/kompetenceområdet. Analysen kan også efter behov inddrage andre internationale data (TIMMS, PIRLS, PISA, IALS). Resultaterne vil blive diskuteret med nationale repræsentanter, der skal acceptere de styrker og svagheder, OECD identificerer. Mulighed 2 oven for omfatter kun denne fase. I næste fase foretager sekretariatet en dybere analyse af de udvalgte områder. Denne analyse suppleres med en baggrundsrapport, hvor de nationale myndigheder går i dybden med institutioner, politikker og tiltag, relevante undersøgelser og data på nationalt niveau. OECD s analysehold besøger landet. Der afholdes møder med diverse interessenter. Arbejdet munder ud i den endelige rapport, der også indeholder løsningsforslag og anbefalinger. Et eksempel på en allerede gennemført landeanalyse er USA rapporten Time for the U.S. to Reskill?, som OECD offentliggjorde i november Arbejdet skal efter planen foregå i og munde ud i en samlerapport i perioden Udover lande har også regioner mulighed for at deltage, hvis deres stikprøve i den nationale undersøgelse er tilstrækkelig stor. Som forslaget umiddelbart er skruet sammen, har landene ingen forpligtigelser til at deltage. De kan frit vælge selv at foretage specialiserede PIAAC analyser, som Danmark fx gør det med PISA-PIAAC link rapporten i juni Side 3 af 3

16 Bilag januar 2014/HME Eurydice: nationale reformer på vej mod Education and Training 2020 Eurydice offentliggjorde d. 12. december rapporten Education and Training in Europe Responsens from the Member States. Man skal i øjeblikket ikke lede længe efter rapporter om uddannelse i Europas 2020 strategi. Education and Training Monitor 2013 giver et billede af medlemslandenes fremskridt mod at opfylde målsætningerne, mens hele rapportkomplekset bag Den Årlige Vækstundersøgelse og Det Europæiske Semester forholder sig til uddannelses centrale rolle i at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (for begge: se DLI-mødet d. 16. december 2013). I modsætning til disse abstrakte rapporter, er den nye Eurydice-rapport et katalog over tiltag, medlemslandene faktisk har iværksat. Der er ingen anbefalinger og ingen systematisk oversigt over status mht. målsætningen, men udelukkende en tværgående overblik over, hvilke typer af tiltag, medlemsstaterne har iværksat. I fraværet af vurderinger af de forskellige tiltags styrker og svagheder, er rapporten primært interessant som en form for inspirationskatalog. Oplysningerne er baseret på de Nationale Reformprogrammer i Det Europæiske Semester og på Eurydice-netværkets Eurypedia oversigt over nationale uddannelsessystemer. Beskrivelsen af reformerne bygger altså primært på oplysninger, medlemslandene selv har indberettet. Rapportens reformkatalog er organiseret efter fire problemstillinger: Problemerne med unge, der forlader skolesystemet tidligt. Deltagelse og kvalitet i videregående uddannelser. Øge unges færdigheder og erhvervsuddannelsesdeltagelse for at sikre beskæftigelse. Voksnes deltagelse i efteruddannelse og livslang læring. Unge, der forlader skolesystemet for tidligt De nationale tiltag på dette område kan deles i tre: For det første: indsatser, der sigter på at forhindre den unge i at forlade uddannelsessystemet tidligt. Dette er det mest typiske sigte for nationale tiltag. Over 2/3 af landene har fokuseret på at øge deltagelse i dagtilbud med det ræsonnement, at tidlig læring mindsker risikoen for at forlade uddannelsessystemet før tid. En stor gruppe af lande har også indført systemer, der skal støtte svage elever (fx romaer, migranter). Under disse indsatser finder man også tiltag, der skal gøre erhvervsuddannelse mere attraktive. Over halvdelen af landende (deriblandt Danmark) gennemfør ændringer på dette område. For det andet forsøger landene at hjælpe dem, der allerede er faldet ud af uddannelsessystemet. Denne type tiltag er langt sjældnere end det foregående. Eksempler omfatter opsøgende arbejde, inddragelse af den unges netværk samt bedre vejledning. For det tredje har en række lande arbejdet med at basere både forebyggende og kompenserende tiltag på mere solid evidens og viden. En tredjedel af landene (ikke Danmark) har taget initiativer dette område. Deltagelse i og kvalitet på videregående uddannelser Mht. den første målsætning har adskillige lande øget støtten til såkaldte svage studerende, herunder skabt flere veje ind på de videregående uddannelser. Der har været relativt mindre fokus på at øge gennemførelsesraten den danske 2014 SU-reform nævnes dog som et eksempel på et tiltag, der fremmer muligheden for gennemførelse. 2/3 af landene rapporterer initiativer, der skal øge kvaliteten af videregående uddannelser. Der er bl.a. fokus på kvalitetssikring og de færdiguddannedes be- Side 1 af 2

17 skæftigelsesegnethed. Bologna-processen nævnes på dette område som vigtig. Danmarks reformer af akkrediteringssystemet med en overgang fra program- til institutionsakkreditering nævnes i denne sektion. Nogle lande har også bevæget sig mere i retning af resultatbaseret finansiering og et tættere samarbejde med erhvervslivet. Færdigheder og erhvervsuddannelser for unge Mange lande har igangsat politikker med fokus på overgangen mellem skole og arbejdsliv. Især vekseluddannelser har været et populært reformområde. Spanien, Ungarn og Portugal har foretager væsentlige forandring i denne retning. Sidstnævnte i samarbejde med Tyskland. Derudover har 2/3 af landene foretaget tiltag, der skal øge unges færdigheder og mindske skills mismatch problematikker ved at gøre uddannelsessystemet mere åbent over for arbejdsmarkedets behov. Voksen- og efteruddannelse Rapporten, der ellers forholder sig relativt neutralt, pointerer implicit, at dette område trænger til en større indsats, idet kun fem medlemslande (Danmark, Sverige, Storbritannien og Holland) lever op til målsætningen om 15 % deltagelse i livslang læring. Reformer på området har især sigtet på at øge deltagelse. Tiltag inkluderer kampagner, der skal øge kendskabet til mulighederne, men også samarbejder med arbejdsgivere og en større inddragelse af kommuner og lokale myndigheder er blevet forsøgt. Projekter med fokus på at øge kvaliteten er derimod mindre talrige. Rapporten observerer en uheldig tendens til, at lande, der allerede klarer sig godt, også er mest flittige til at igangsætte nye tiltag. Dette er en spejling på makroniveau af den Matthæuseffekt, PIAAC-rapporten observerede i enkeltpersoners deltagelse i efteruddannelser, hvor de med få færdigheder deltog mindst i efteruddannelse (se DLI-møde d. 11 november 2013). Side 2 af 2

18 Bilag januar 2014/KSH Effektiv ledelse i uddannelse Baggrund Rådet for uddannelse, ungdom og kultur vedtog d. 25. november 2013 konklusionerne om effektivt ledelse i uddannelse. Konklusionerne kommer i forlængelse af to sæt rådskonklusioner. Det første blev vedtaget i 2009, og omfattede læreres og skolelederes faglige udvikling, hvori det blev konstateret, at effektiv skoleledelse er en væsentlig faktor i udviklingen af læringsmiljøer. Det andet sæt rådskonklusioner blev udfærdiget på baggrund af Kommissionens meddelelse fra november 2012 om nytænkning på uddannelsesområdet (rethinking education) og i de efterfølgende rådskonklusioner om samme emne, vedtaget af Rådet i februar 2013, understreges også behovet for at styrke den faglige udvikling af lærerprofessionen, herunder også skoleledere. Formål Rådet konstaterer bl.a., at et af formålene med konklusionerne er at understøtte udviklingen af effektiv ledelse i uddannelse af høj kvalitet. Rådet søger igennem sine konklusioner at holde fokus på skoleledelsen henholdsvis inden for grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Det understreges i konklusionerne, at skoleledelse hører under medlemsstaterne kompetenceområde, og at der derfor skal tages hensyn til de forskellige modeller for institutionel- og lokal autonomi. Indenfor disse rammer opfordres medlemsstaterne til at understøtte udviklingen af effektiv og ansvarlig autonomi for både uddannelsesinstitutioner og skoleledere. Denne opfordring skal ses i lyset af, at Rådet ønsker at gøre skoledelse til en mere attraktiv karrierevej og fremme udviklingen af innovative tilgange til skoleledelse. Det Europæiske Råd har et ønske om, at medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab arbejder for at gøre brug af relevante muligheder herunder Erasmus+ og Socialfonden med henblik på at understøtte udviklingen af effektiv ledelse i uddannelse. Indsatsområder I rådskonklusionerne nævnes en række indsatsområder, som medlemsstaterne opfordres til at prioritere. Det omfatter bl.a. støtte til udviklingen af: Nye måder, hvorpå effektiv og ansvarlig autonomi af uddannelsesinstitutioner og undervisere kan udvikles. Det bliver i konklusionerne understreget, at både institutioner og ledere skal have en vis autonomi, da det giver dem frihed til at prioritere forskellige pædagogiske tilgange og allokere de lokale ressourcer. En klar definition af roller og ansvarsfordeling for skoleledere. Det skal gøre det lettere at udøve ledelse. Medlemsstaterne bør, ifølge Rådet, indsamle viden om effektiv og succesfuld skoleledelse herunder særligt, hvordan der skabes den rette balance mellem fleksibilitet, autonomi og ansvarlighed. Graden af fleksibilitet, autonomi og ansvarlighed er også et fokusområdet hos OECD (se evt. notat fra DLI-møde d. 16. december 2013). En karriere indenfor ledelse. Rådet fremsætter forslag om, at det kan gøres ved at fremme en større professionalisme indenfor skoleledelse samt give skoleledere bedre muligheder for at fokusere på undervisning og læring fremfor rent administrative opgaver. I forlængelse heraf Side 1 af 2

19 understreger Rådet den opfattelse, at de enkelte medlemslande med en tidlig indsats i den enkelte undervisers karriereforløb kan bidrage til at tiltrække og udvikle kompetente ledere. Det gælder fx uddannelse i ledelse, støtte tidligt i karrieren og løbende faglig udvikling herunder, tværsektoralt samarbejde med relevante interessenter, samt fremme af fleksible læringsmiljøer og muligheder for gensidig læring. Nye innovative tilgange til ledelse i uddannelse. Det omfatter blandt andet anvendelsen af hensigtsmæssige kvalitetssikringskriterier, når fremtidige ledere udvælges, anerkendelse og fremme af ledelsespotentiale blandt de ansatte, og at give dem den rette opmuntring til at forfølge en ledelseskarriere, hvis de har de fornødne kompetencer. Det omfatter også anvendelsen af IKT og åbne uddannelsesressourcer som både pædagogiske og administrative redskaber. I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne og Kommissionen ydermere til, i fællesskab, at forfølge en række tiltag. Det omfatter bl.a. anvendelsen af den åbne koordinationsmetode til at fremme udbredelsen af god praksis indenfor skoleledelse og sikre en tilbagemelding til det politiske niveau, hvor dette er relevant. Det omfatter også fremme af samarbejde og partnerskaber om effektiv innovation i ledelse herunder tværsektoralt samarbejde mellem skoler, videregående uddannelser og erhvervsuddannelser blandt andet ved brug af EU-midler under Erasmus+ og Socialfonden. Rådskonklusionerne har foranlediget reaktioner fra bl.a. ETUCE, der på den ene side stiller sig positive overfor, at det i rådskonklusionerne understreges, at medlemslandene skal øge investeringerne i uddannelse og praktik, hvis det er muligt. Derudover anser ETUCE det for positivt, at der i rådskonklusionerne opfordres til at udvælgelsen af skoleledere skal ske indenfor skolens egne rækker, og det skal være de mest kompetente, der får tilbudt disse stillinger og muligheden for yderligere professionel udvikling. Ydermere finder ETUCE det positivt, at konklusionerne ønsker at fremme autonomien hos uddannelsesinstitutioner samt at uddannelsesinstitutionerne ledes af personer med pædagogisk baggrund På den anden side er der elementer i konklusionerne som er bekymrende ifølge ETUCE. ETUCE fremhæver især, hvordan Rådet understreger, at uddannelse og praktik er en af nøglerne til vækst, hvilket ETUCE er enig, men med det sædvanlige forbehold, at formålet med uddannelse er bredere. ETUCE påpeger desuden, at det at det er bekymrende, at fagforeningerne ikke medtages som relevante samarbejdspartnere, selvom der i rådskonklusionerne opfordres til samarbejde med virksomheder. Side 2 af 2

20 Bilag januar 2013/HME PISA for Development og den globale uddannelsesdagsorden Når stats- og regeringslederne i efteråret 2014 skal vedtage nye globale udviklingsmål til afløsning af 2015-målene, kommer læring og kvalitet til at være i fokus på uddannelsesområdet. OECD påstår med PISA at kunne måle læring, hvilket placerer organisationen centralt, når man skal beslutte, hvordan fremskridtet mod disse nye post-2015 målsætninger vurderes. Imidlertid har PISA vist sig at have visse udfordringer i netop de lav- og mellemindkomstlande (LMI-lande), de globale udviklingsmål fokuserer på. Der er altså brug for en tilpasning, hvis PISA skal blive en væsentlig del af post-2015 agendaen. Dette er baggrunden for det nye, PISA for Development projekt. Post-2015 agendaen for uddannelsesudviklingsmål. Siden 2015-målene blev fastsat i 2000 har man opnået store fremskrift mod at opnå grundskoleuddannelse for alle. Fx gik kun tre ud af fem afrikanske børn i skole ved årtusindskiftet, mens tallet er tre fjerdedele i dag. Ifølge adskillige udviklingsaktører, bl.a. både EU og OECD, er kvaliteten af denne skolegang dog i mange tilfælde begrænset. Eleverne lærer simpelthen ikke det, de burde. Derfor har UNESCO talt om en Global Learning Crisis, mens det Geneve baserede forskningsnetværk Norrag i en året der gik kommentarer kaldte læring og måske især ikke-læring for 2013 s mest diskuterede emne i uddannelsesorienteret udviklingsarbejde. I en vurdering af arbejdet med post-2015 målene konkluderer den britiske tænketank ODI 1, at uddannelsesområdet er karakteriseret af en høj grad af konsensus om, hvilke mål, man skal fokusere på. Arbejdsgruppen Learning Metrics Task Forece (LMTF), nedsat af UNESCO i samarbejde medtænketanken Brookings, anbefaler karakteristisk for denne konsensus et fokus på access plus learning. UNESCOs direktør Irina Bokova har ligeledes i oktober 2013 udtalt, at uddannelseskvalitet skal være fremherskede i de fremtidige udviklingsmål for uddannelse 2. Selvom stats- og regeringsledernes formelle fastlæggelse af post-2015 målene først finder sted i september 2015, kan man altså være ret sikker på, at et eller andet fokus på kvaliteten af uddannelse og sandsynligvis denne kvalitet defineret som læring vil være en del af målsætningen. Men hvordan måler definerer og måler man kvalitet og læring? En baggrundsrapport fra Europa-Kommissionen om uddannelse i post-2015 målsætningen fastslår i maj 2013, at: Measuring quality education ( ) remains a critical challenge. 3 Førnævnte LMTF påpeger, at eksistensen af et global data gap on learning outcomes begrænser mulighederne for at fokusere på kvalitet. 4 Hvis kvalitet bliver en del af de kvantitative post-2015 mål, skal det altså ifølge disse aktører kunne måles. PISA som globalt kvalitetsstempel? OECD slår i en lille publikation om post-2015 målsætningen fast, at PISA for Development (PfD) er organisationens centrale bidrag til dette projekt. OECD mener at have erfaring med at måle læ- 1 Overseas Development Institute Side 1 af 4