Vind, Vejr og Tryksystemer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vind, Vejr og Tryksystemer"

Transkript

1 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner

2 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation (R) 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner

3 Repetition Termiske tryk Dynamiske tryk Høj og lavtryk der dannes ved opvarmning og afkøling Høj og lavtryk der dannes ved luftens bevægelser

4 Ækvatoriale lavtryk Subtropiske højtryk Subtropisk jet Hadley-celle Vilhelm Bjerknes Vestenvinds bæltet Polære højtryk Østenvinds bæltet Rossbybølger

5

6

7 Globale cirkulation Styres af solens opvarmning Årstidsvariationer Alle tryk systemer flytter sig med solens deklination De flytter sig 5-10 nord og syd De er ca. 1 ½ måned forsinkede Monsun vindenes retnings skift (180 ) skyldes denne nord og sydforskydning Land masserne forstyrrer med termiske lav og højtryk

8 Januar Juli

9 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone (R) 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner

10 Repetition Ækvator 23 N/S Tropisk zone N/S Subtropisk zone N/S Tempererede zone N/S Arktiske/Antarktisk zone

11 Ækvatoriale lavtryk og stillebælte Lavtryksbælte (stillebæltet) Konvektion Tordenregn (Squalls) Ikke med lukkede isobarer grundet ingen coriolis ved ækvator Grundet opstigning af fugtig luft dannes cumuli skyer. Skybrudsagtig regn i byger

12 Passatvinde NØ og SØ Monsunvinde (årstid) Fra de subtropiske højtryk til det ækvatoriale lavtryk NØ på norlig halvkugle SØ på sydlig halvkugle Skifter retning 2 gange om året N. Indiske Ocean S. Asien S. kinesiske hav

13

14 Intertropisk Konvergenszone ITCZ Ligger indenfor the økvatoriale lavtryksbælte Der kan opstå tropiske lavtryk, storme og orkaner

15 El Niño og la Niña El Niño La Niña Varm havstrøm ned langs Ecuadors og Perus kyster Påvirker vejret i store dele af verden (minus Europa) Lavere temperaturer i det østlige Stillehav Efterfølger El Niño men med svagere vejr påvirkninger

16 Streamlines

17 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner (O) 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner

18 Udvikling af en tropisk cyklon Starter med opstigning af varm, fugtig luft og et let trykfald Ender som et dybt orkanlavtryk

19 Stadier 1. Stadie Østlig bølge. Et lavtrykstrug fra det ækvatoriale lavtryk mod det subtropiske højtryk. 2. Stadie Tropisk forstyrrelse. Samling af Cumulunimbus skyer, Cb, angives nogengange i vejrkort 3. Stadie Tropisk Lavtryk. Lukkede isobarer og roterende luft. Under 17m/s, under 7 Beaufort. TD i vejrkort 4. Stadie Tropisk Storm. Videreudvikling af lavtryk m/s, 8-11 Beaufort. TS i vejrkort ved 8 9. STS ved Stadie Tropisk cyklon. Fuldt udviklet stadie. Vind over 32m/s, 12 Beaufort. T eller TC eller hurricane

20 Kategorier Saffir-Simpson Hurricane Scale Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Kategori kn. Storm Surge 1 1 ½ m Ingen alvorlige skader. Let oversvømmelse 83-95kn. Storm Surge 2 2 ½ m Nogen skader, oversvømmelser 2-4 timer før øjet når frem kn. Storm Surge 3 3 ½ m kn. Storm Surge 4 5 ½ m Over 135kn. Storm Surge over 5 ½ m

21 Dannelse af tropiske cykloner Fugtig luft Havet > 26 C Instabil luft ITCZ Bredde > 5 Højdevinde Sæson Dannes ved konvektion, afgiver varme, danner skyer Varm og fugtig luft indeholder stor energi ned til 60m dybde luften stiger helt op til tropopausen i 18km højde forstadie til tropiske cykloner dannes ofte her coriolis kraften er for lille ved ækvator skal være svage, lille vertical windshear sommer og efterår

22 Tropisk cyklon Udbredelse Søen Skyer, nedbør sm i diameter Bølger op til 12m eller mere I yderkanten, cirrus. Tættere på massive cumulusnimbus Øjet 3 65 sm i diameter skyfrit og vindstille Havet meget oprørt, sejlads umulig

23 X

24 Tropiske cykloners bevægelse

25 Konstatering af tilstedeværelse af tropisk cyklon Lufttryk Trykstigning Trykfald Vind Buy Ballot Aflæs barometeret 1 gang i timen. I meget stor afstand > normalen, dønninger Man skal tæt på for at få et hurtigt trykfald 5 hpa, næsten sikkert, < 200sm væk Tiltager og passatens normal, > 6 Beaufort Ændrer retning Ikke god i yderkanten, vinden suges mod lavtrykket God når vinden er over styrke 7 Skyer, vejr 1000sm - usædvanlig klart, sm - cirrus skyer - stærkt farvede sol op/nedgange tættere - hurtigt bevægende As tæt - cumulunimbus, kraftig regn

26 Forholdsregler i nærheden af tropisk cyklon Omsejling Pejling og afstand til cyklon centret Sansynlig bane, hastighed og udvikling Skibets manøvremuligheder Kvadranten skibet befinder sig I 4 kvadranter Højre forside, højre bagside, venstre forside og venstre bagside

27 4 kvadranter Bestemmelse På Højre side På Venstre side Lige i banen Buy Ballot Vinddrejning Tryktendens Højre drejende vind Forside faldende tryk Bagside stigende tryk Venstre drejende vind Forside faldende tryk Bagside stigende tryk Ingen vinddrejning

28 Undvigelses manøvrer nordlig bredde

29 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone (O) 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner

30 Vejret i subtropisk zone N/S Typisk er der højtryk over oceanerne Azorerhøjtryk Pacific High

31 Vejret i subtropisk zone (2) lille trykgradient svage vinde (the variables) lave stratus skyer cumulus skyer Subtropiske cykloner kommer fra lavere bredder svækkes af det koldere vand

32 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone (R) 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner

33 Vejret i tempereret zone N/S Vejrskifte Varm luft fra subtroperne møder kold luft hra arktis, antarktis. Giver store vejrskift, skiofter med årstiden. Her taler man meget om vejret 3 vejrtyper Luftmassevejr, Højtryksvejr, Frontvejr/lavtryksvejr Luftmasser Afgrænset mængde luft med ens temp. og fugtighed Maritim fugtig Kontinental tør 4 luftmasser Ækvatorial luft troperne, meget varm Tropik luft subtroperne, varm Polar luft tempereret zone, kold Arktisk luft polerne, meget kold

34 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet (R) 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner

35 Luftens stabilitet Konvektion Luftbobler - konvektion Luft stiger tilvejrs og danner skyer over bjerge op over anden luftmasse turbulens spontant varm luft boble Udvider sig pga faldende tryk i højden. Dette kræver varme, temp. falder Udtrykket adiabatisk betyder "uden at udveksle varme med omgivelserne". Luftbobler subsidens Tøradiabaten Fugtadiabaten Kondensationsniveau Nedsynkning af luft sker det modsatte Temperaturforandring ved op/ned af tør luft (umættet); 1 C / 100m Temperaturforandring ved op/ned af mættet luft (skyer); ~0,5 C / 100m Umættet luft stiger, temperaturen falder, dugpunktet nåes, skyer dannes = skybasen

36 Luftens stabilitet (2) Temperaturforandring i højden Normalt Inversion 0.65 C / 100m Temperaturen stiger med højden Bundinversion

37 Luftens stabilitet (3) Temperaturforandring i højden Højdeinversion Dannes især i højtryk

38 Luftens stabilitet (4) Stabil luft Instabil luft Instabil til stabil Stabil til instabil temperaturfald mindre end 0.65 C / 100m sker ved varmluft advektion om natten i skyfrit vejr ved subsidens i højtryk ingen konvektion med skydannelse temperaturfald mere end 0.65 C / 100m sker ved koldluft advektion ved solopvarmning spontan konvektion, varmere end omgivelserne høje cumulunimbus skyer, evt. m. ambolt kaldes også termik, svæveflyvere kan ske ved højdeinversion danner stratocumulus kan ske i varmfront, embedded Cb

39 Luftens stabilitet (5) Indflydelse på vinden Stabil laminar, konstant, mindre vindhastighed Instabil turbulent, højere vindhastighed Geostrofisk vind Vo = 2/3 * Vgeo ved stabil luft Vo = 4/5 * Vgeo ved instabil luft Stabil luft laminar vind konstant i retning og hastighed Instabil luft turbulent vind vindstød, vindbyger, vindspring Luftmassevejr ikke højtryk og ingen fronter I nærheden Stabilt vejr - luften køles og bliver stabil - ingen spontan konvektion - tåge ved svag vind Instabilt vejr - luften varmes og bliver instabil - spontan konvektion, cumulusskyer - god sigt

40 Luftens stabilitet (6) Vejrudsigt Højtryksvejr Inversion Hvad er koldest. Luften eller underlaget? Havstrømme tåge lufttrykket over 1020 hpa Subsidens luften opvarmes ingen skyer svabe vinde fra skiftende retninger Inversionslag dannes i m højde små cumulusskyer kan dannes under inversionslaget ved fugtig luft bredes skyer ud til et lag af stratuscumulus

41 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner

42 Fronter og Frontvejr Skillefladen mellem to forskellige luftmasser Frontfladen Stationær front Arktisk front Polarfronten Fra jorden op mod tropopausen. Står ikke lodret. Fronter er som regel i bevægelse, men kan stå stille Hvor arktisk,antarktisk luft mødes med polarluft Den mest udbredte i tempererede egne; den bølger hvorved der dannes varm, kold, okklusionsfronter Front symboler

43 Varmfronten Varm luft skubber kold luft foran sig Varmfrontsvejr Op til 600 sømil foran fronten ses de første skyer Først høje cirrus, Ci (høje trådagtige fjerskyer) og Cirrostratus Cs(konturløse lagskyer). Evt. halo

44 Varmfronten (2) Nærmere fronten Altostratos, As Altocumulus, Ac

45 Varmfronten (3) Endnu nærmere (200sm) Nimbostratus, Ns Isslag Tåge Lufttrykket falder Vinden drejer Regn passerer ned gennem den koldere luft og underafkøles Advektionståge kan opstå bag fronten når den varme luft afkøles af den koldere jord Varmfronter kan være anderledes end den her beskrevne

46 Koldfronten Kold luft skubber varm luft foran sig Koldfrontsvejr Skyerne ikke så langt foran fronten (højest 100sm) Cumulunumbus, Cb

47 Koldfronten (2) Aktiv koldfront Stor temperaturforskel, voldsomt vejr, stor vinddrejning Passiv koldfront Lille temperatur forskel, ingen vinddrejning

48 Okklusionsfronten Kold og varm front der er smeltet sammen (okkluderet) (koldfronten indhenter varmfronten) Okklusionsfrontvejr Kombination af kold og varm front vejr

49 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner

50 Tempererede cykloner Dem vi har her (vandrende lavtryk, frontlavtryk, polarfrontslavtryk)

51 Tempererede cykloner (2) Hvordan dannes de? Polarfrontteorien a - Friktion mellem luftmasserne skaber en bølge b Bølgen vokser sig større og et lavtryk opstår ved at den varme luft glider op over den kolde luft of skyer dannes c Skydannelsen frigiver varme som uddyber lavtrykket. Jo større temperatur forskel jo dybere lavtryk. Der er nu gået timer fra (a). Cyklonen bevæger sig som regel mod øst. Området mellem varmfronten og koldfronten kaldes varmsektoren d Senere indhenter koldfronten varmfronten og der opstår en okklusion. Lavtrykket bliver afskåret fra fronten, som gendannes syd for. Cirkulationen dør langsomt ud

52

53 Tempererede cykloner (3) Bevægelse af tempererede cykloner Østover Bevægelsen styres af jetstrømmene i de højere luftlag; parallel med isobarerne i varm sektoren. Hastighed fra næsten nul til 50kn.

54 Tempererede cykloner (4) Cyklon familier Sekundære lavtryk Flere lavtryk efter hinanden ustadigt vejr Dannes i okklusionspunktet

55 Tempererede cykloner (5) Dannelse af andre lavtryk i tempereret zone Dynamiske lavtryk Termiske lavtryk Hvor kold luft strømmer ud over et varmere hav Luften opvarmes, stiger tilvejrs, danner skyer hvilket afgiver mere varme. Sådan dannes tropiske lavtryk, storme og cykloner Grønland mod NV ud over golfstrømmen Norge mod E ud over golfstrømmen Luft opvarmes over land og stiger tilvejrs Årsag til søbrise ved kysterne Sidst på sommeren tordenbyger evt. med hagl Orografiske lavtryk (orografi er læren om højdeforhold) Luft blæser mod bjerge højtryk på forsiden og lavtryk op bagsiden

56 Tempererede cykloner (6) Vejrforholdene i tempererede cykloner, Sektor I I 500 sm cirrus skyer, Ci, Cs, Cc tiltagende halo faldende lufttryk vind SV eller S venstrederjende Foran varmfronten lavere og tættere skyer, lammeskyer 200 sm nimbostratus, Ns regn, isslag, slud faldende lufttryk vind SE Frontpassage vindspring til højre Varmsektoren nedbør ophører stigende temperatur tåge ved svag vind varierer med årstiden

57 Tempererede cykloner (7) Vejrforholdene i tempererede cykloner, Sektor II II Nær koldfronten Ac og Cb Koldfronten vindspring til højre stigende lufttryk faldende temperatur øgende vind opklaring, god sigt Bagside vejr meget karakteristisk kold polarluft cumulus skyer byger vind til højre

58 Tempererede cykloner (8) Vejrforholdene i tempererede cykloner, Sektor III III Polær passage 500sm 300sm Passage cirrus skyer, Ci, Cs, Cc tiltagende nedbør faldende lufttryk venstredrejende vind S > E -> N -> NV stigende lufttryk opklaring

59 Tempererede cykloner (9) Skibspassage Skibets fartvektor 24 timer - AB Cyklonens fartvektor 24 timer BC AC skibets relative bevægelse

60 Tempererede cykloner (10) Vejrforholdene i tempererede cykloner Sydlig halvkugle Samme men spejlvendt

61 Tempererede cykloner (11) Vejrforholdene i tempererede cykloner De brølende fyrrere Regnen pisker vandret hen over dækket, og de lavthængende skyer fyger af sted over vore hoveder. SOL er kommet til de brølende fyrrere, hvor lavtrykkene marcherer forbi på en lang perlerække, med tilhørende vind og regn.

62 Tempererede cykloner (12) Vejrforholdene i tempererede cykloner Vejret ved lavtrykstrug På bagside af cyklon U el. V formet stiplet linie øget vind vinddrejning Cb nedbør

63 SLUT

64 X

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Vejret påvirker din rotur

Vejret påvirker din rotur Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager

Læs mere

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, METEOROLOGI og OCEANOGRAFI

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, METEOROLOGI og OCEANOGRAFI LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 METEOROLOGI og OCEANOGRAFI Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS5 Dato og år: JAN 2017 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Lommevejrforudsigelse

Lommevejrforudsigelse Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger

Værd at vide om vejr og bølger Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

svæveflyve kapitel meteorologi + materiel

svæveflyve kapitel meteorologi + materiel svæveflyve h å n d b o g e n kapitel 1 2 3 aerodynamik flyvelære instrumenter + materiel meteorologi 5 6 myb flyvebestemmelser redaktion: Per Weishaupt tegninger: Otto Sørensen ( Tyr ) bidrag: P. Trans,

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2012-2013. SEJLER meteorologi. Tirsdag, den 26. feb. 2013. Rasmus Hjorth

Sejlerkursus/Basisteori 2012-2013. SEJLER meteorologi. Tirsdag, den 26. feb. 2013. Rasmus Hjorth Sejlerkursus/Basisteori 2012-2013 SEJLER meteorologi Tirsdag, den 26. feb. 2013 Rasmus Hjorth 1 SEJLER meteorologi SSK TEORI Faget formål: Indhentning af vejr til sejlplanlægning, så I kan færdes sikkert

Læs mere

Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014

Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014 Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014 O. Plett Seniorklimatolog, MsC. og Videnskabsjournalist John Cappelen, Danmarks Meteorologiske Institut jc@dmi.dk john.cappelen@vejrformidler.dk www.vejrformidler.dk

Læs mere

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog! skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende

Læs mere

Skyerne - himlens vejrudsigt

Skyerne - himlens vejrudsigt Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt

Læs mere

Vejr og vejrforudsigelse

Vejr og vejrforudsigelse Side 1/21 Vejr og vejrforudsigelse... For coal is a portable climate. It carries the heat of the tropics to Labrador and the polar circle; and it is the means of transporting itself whithersoever it is

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1 Meteorologiske forhold ved kapflyvning fra Sverige Af Ove Fuglsang Jensen www.brevduesport.dk 1 Jylland-Fyn flyver Sverige Kapflyvningsplanen 2006-2008 indeholder kapflyvninger fra Sverige i Gruppe 3-4,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

BrevdueSportens LøsladerGuide

BrevdueSportens LøsladerGuide BrevdueSportens LøsladerGuide Af Ove Fuglsang Jensen Version 1.0 Forord Velkommen til BrevdueSportens LøsladerGuide. Dette arbejde er lavet, for at samle alle relevante emner der har indflydelse på brevduens

Læs mere

Giessen 22. juli 2006 En analyse

Giessen 22. juli 2006 En analyse Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af

Læs mere

Egå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2016/17

Egå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2016/17 Egå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2016/17 I nærmer jer slutningen 11. aften Søvejsregler: - Navigation Sikkerhed: Folder: Repetition kurser, strøm, afdrift, misvisning og deviation, beholden-

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.

Læs mere

TRYK: Centraltrykkeriet Skive Fotografier: Jan Christensen Illustrationer: Flemming Steffensen

TRYK: Centraltrykkeriet Skive Fotografier: Jan Christensen Illustrationer: Flemming Steffensen 'SV ÆVEFLVVNIi\JGEN OG VEJRET' l, udgave 1992 JESPER THEILGAARD OG FORL.AGET VENTUS TRYK: Centraltrykkeriet Skive Fotografier: Jan Christensen Illustrationer: Flemming Steffensen ISBN 87-89501-38- l FORLAGET

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

TROPISKE CYKLONER NATURENS

TROPISKE CYKLONER NATURENS TROPISKE CYKLONER NATURENS MEST FRYGTINDGYDENDE HVIRVLER Et virvar af tilfældige småbevægelser samler sig lidt efter lidt og bliver til en stor, sammenhængende hvirvel. Det er en helt almindelig dagligdags

Læs mere

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V V NV Leas rejse NNV N N VNV VSV Det her er min fars båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min far! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Geografipensum 9. klasse SKL 2011/2012 7. udgave

Geografipensum 9. klasse SKL 2011/2012 7. udgave Geografipensum 9. klasse SKL 2011/2012 7. udgave KINA som eksempel Forord Er Kina interessant at arbejde med, og vedrører et land, der ligger på den anden side af Jorden overhovedet os i lille Danmark?

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Olivers rejse N N NNV V N V NV V V S V

Olivers rejse N N NNV V N V NV V V S V V NV Olivers rejse NNV N N VNV VSV Det her er min mors båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min mor! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Inspiration til lange opgaver

Inspiration til lange opgaver Inspiration til lange opgaver Kort præsentation af mig selv Planlægning af lange ture Optimal vejrsituation (NV eller N!) Min erfaring med vejret ude i hjørnerne (i forhold til Hammer...) Resultat: 630

Læs mere

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Forløb aug. 2015 juni.

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

KLIMATOLOGI. Indholdsfortegnelse: Introduktion til klimatologi Side 1 af 25. af Otto Leholt (ver. 4.1 okt. 2017)

KLIMATOLOGI. Indholdsfortegnelse: Introduktion til klimatologi Side 1 af 25. af Otto Leholt (ver. 4.1 okt. 2017) Introduktion til klimatologi Side 1 af 25 KLIMATOLOGI af Otto Leholt (ver. 4.1 okt. 2017) Indholdsfortegnelse: INDLEDNING:... 2 GLOBALE TEMPERATURER... 2 JORDENS HÆLDNING OG ÅRSTIDERNE... 3 JORDENS ATMOSFÆRE...

Læs mere

Nr årgang November 2008 (117)

Nr årgang November 2008 (117) Nr. 4-30. årgang November 2008 (117) VEJRET Fra redaktøren Lavpriseksperiment til at teste klimaeffekten af kosmisk stråling? Af Anders Gammelgaard lyskilde detektor Hurricane IKE kom forbi... Af Leif

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Analyse Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm. Af Ove Fuglsang Jensen

Analyse Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm. Af Ove Fuglsang Jensen Analyse 2011 Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm Af Ove Fuglsang Jensen Emnet i 2011 indeholder en udførlig beskrivelse af skæbneflyvningen den 3. juli 2011 fra Heide, kapflyvningsdagen 30.

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen

Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Stendal 8. juli Stendal er løsladt 11.15. Desværre har jeg ikke kort fra dette tidspunkt, idet jeg ventede

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Gilleleje Havn Höganäs Havn Planlæg en natsejlads fra Gilleleje Havn til Höganäs Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Denne bog er udarbejdet til regelmæssig aflæsning af dit varmeforbrug. Så kan du selv følge med og undgå overraskelser på varmeregningen. Fjernvarme helt sikkert

Læs mere

Bemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder

Bemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder Kunne du tænke dit at lave et isbjerg hjemme i stuen, lære alt om alvorlige vejrtyper eller opsætte en rigtig vejrstation? Mit første vejrsæt vil give dig vind i sejlene i arbejdet som en rigtig meteorolog.

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

ekrk 110550z 1106/1115 30008kt 9999 sct035 becmg 1113/1116 31008kt 9999 bkn035

ekrk 110550z 1106/1115 30008kt 9999 sct035 becmg 1113/1116 31008kt 9999 bkn035 Der skal være ICAO-kort til rådighed ved løsningen af spørgsmålene. Derudover kan der være behov for andre hjælpemidler herunder adgang til internettet. Flyvningen forudsættes at foregå den 11.6.2016.

Læs mere

Analyse for begyndere

Analyse for begyndere Analyse for begyndere Af Ove Fuglsang Jensen Mange forestiller sig en analyse som noget kompliceret, men det er for det meste langt fra tilfældet. Alle med en PC og adgang til internettet kan være med.

Læs mere