Vind, Vejr og Tryksystemer
|
|
- Anders Fog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner
2 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation (R) 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner
3 Repetition Termiske tryk Dynamiske tryk Høj og lavtryk der dannes ved opvarmning og afkøling Høj og lavtryk der dannes ved luftens bevægelser
4 Ækvatoriale lavtryk Subtropiske højtryk Subtropisk jet Hadley-celle Vilhelm Bjerknes Vestenvinds bæltet Polære højtryk Østenvinds bæltet Rossbybølger
5
6
7 Globale cirkulation Styres af solens opvarmning Årstidsvariationer Alle tryk systemer flytter sig med solens deklination De flytter sig 5-10 nord og syd De er ca. 1 ½ måned forsinkede Monsun vindenes retnings skift (180 ) skyldes denne nord og sydforskydning Land masserne forstyrrer med termiske lav og højtryk
8 Januar Juli
9 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone (R) 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner
10 Repetition Ækvator 23 N/S Tropisk zone N/S Subtropisk zone N/S Tempererede zone N/S Arktiske/Antarktisk zone
11 Ækvatoriale lavtryk og stillebælte Lavtryksbælte (stillebæltet) Konvektion Tordenregn (Squalls) Ikke med lukkede isobarer grundet ingen coriolis ved ækvator Grundet opstigning af fugtig luft dannes cumuli skyer. Skybrudsagtig regn i byger
12 Passatvinde NØ og SØ Monsunvinde (årstid) Fra de subtropiske højtryk til det ækvatoriale lavtryk NØ på norlig halvkugle SØ på sydlig halvkugle Skifter retning 2 gange om året N. Indiske Ocean S. Asien S. kinesiske hav
13
14 Intertropisk Konvergenszone ITCZ Ligger indenfor the økvatoriale lavtryksbælte Der kan opstå tropiske lavtryk, storme og orkaner
15 El Niño og la Niña El Niño La Niña Varm havstrøm ned langs Ecuadors og Perus kyster Påvirker vejret i store dele af verden (minus Europa) Lavere temperaturer i det østlige Stillehav Efterfølger El Niño men med svagere vejr påvirkninger
16 Streamlines
17 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner (O) 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner
18 Udvikling af en tropisk cyklon Starter med opstigning af varm, fugtig luft og et let trykfald Ender som et dybt orkanlavtryk
19 Stadier 1. Stadie Østlig bølge. Et lavtrykstrug fra det ækvatoriale lavtryk mod det subtropiske højtryk. 2. Stadie Tropisk forstyrrelse. Samling af Cumulunimbus skyer, Cb, angives nogengange i vejrkort 3. Stadie Tropisk Lavtryk. Lukkede isobarer og roterende luft. Under 17m/s, under 7 Beaufort. TD i vejrkort 4. Stadie Tropisk Storm. Videreudvikling af lavtryk m/s, 8-11 Beaufort. TS i vejrkort ved 8 9. STS ved Stadie Tropisk cyklon. Fuldt udviklet stadie. Vind over 32m/s, 12 Beaufort. T eller TC eller hurricane
20 Kategorier Saffir-Simpson Hurricane Scale Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Kategori kn. Storm Surge 1 1 ½ m Ingen alvorlige skader. Let oversvømmelse 83-95kn. Storm Surge 2 2 ½ m Nogen skader, oversvømmelser 2-4 timer før øjet når frem kn. Storm Surge 3 3 ½ m kn. Storm Surge 4 5 ½ m Over 135kn. Storm Surge over 5 ½ m
21 Dannelse af tropiske cykloner Fugtig luft Havet > 26 C Instabil luft ITCZ Bredde > 5 Højdevinde Sæson Dannes ved konvektion, afgiver varme, danner skyer Varm og fugtig luft indeholder stor energi ned til 60m dybde luften stiger helt op til tropopausen i 18km højde forstadie til tropiske cykloner dannes ofte her coriolis kraften er for lille ved ækvator skal være svage, lille vertical windshear sommer og efterår
22 Tropisk cyklon Udbredelse Søen Skyer, nedbør sm i diameter Bølger op til 12m eller mere I yderkanten, cirrus. Tættere på massive cumulusnimbus Øjet 3 65 sm i diameter skyfrit og vindstille Havet meget oprørt, sejlads umulig
23 X
24 Tropiske cykloners bevægelse
25 Konstatering af tilstedeværelse af tropisk cyklon Lufttryk Trykstigning Trykfald Vind Buy Ballot Aflæs barometeret 1 gang i timen. I meget stor afstand > normalen, dønninger Man skal tæt på for at få et hurtigt trykfald 5 hpa, næsten sikkert, < 200sm væk Tiltager og passatens normal, > 6 Beaufort Ændrer retning Ikke god i yderkanten, vinden suges mod lavtrykket God når vinden er over styrke 7 Skyer, vejr 1000sm - usædvanlig klart, sm - cirrus skyer - stærkt farvede sol op/nedgange tættere - hurtigt bevægende As tæt - cumulunimbus, kraftig regn
26 Forholdsregler i nærheden af tropisk cyklon Omsejling Pejling og afstand til cyklon centret Sansynlig bane, hastighed og udvikling Skibets manøvremuligheder Kvadranten skibet befinder sig I 4 kvadranter Højre forside, højre bagside, venstre forside og venstre bagside
27 4 kvadranter Bestemmelse På Højre side På Venstre side Lige i banen Buy Ballot Vinddrejning Tryktendens Højre drejende vind Forside faldende tryk Bagside stigende tryk Venstre drejende vind Forside faldende tryk Bagside stigende tryk Ingen vinddrejning
28 Undvigelses manøvrer nordlig bredde
29 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone (O) 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner
30 Vejret i subtropisk zone N/S Typisk er der højtryk over oceanerne Azorerhøjtryk Pacific High
31 Vejret i subtropisk zone (2) lille trykgradient svage vinde (the variables) lave stratus skyer cumulus skyer Subtropiske cykloner kommer fra lavere bredder svækkes af det koldere vand
32 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone (R) 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner
33 Vejret i tempereret zone N/S Vejrskifte Varm luft fra subtroperne møder kold luft hra arktis, antarktis. Giver store vejrskift, skiofter med årstiden. Her taler man meget om vejret 3 vejrtyper Luftmassevejr, Højtryksvejr, Frontvejr/lavtryksvejr Luftmasser Afgrænset mængde luft med ens temp. og fugtighed Maritim fugtig Kontinental tør 4 luftmasser Ækvatorial luft troperne, meget varm Tropik luft subtroperne, varm Polar luft tempereret zone, kold Arktisk luft polerne, meget kold
34 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet (R) 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner
35 Luftens stabilitet Konvektion Luftbobler - konvektion Luft stiger tilvejrs og danner skyer over bjerge op over anden luftmasse turbulens spontant varm luft boble Udvider sig pga faldende tryk i højden. Dette kræver varme, temp. falder Udtrykket adiabatisk betyder "uden at udveksle varme med omgivelserne". Luftbobler subsidens Tøradiabaten Fugtadiabaten Kondensationsniveau Nedsynkning af luft sker det modsatte Temperaturforandring ved op/ned af tør luft (umættet); 1 C / 100m Temperaturforandring ved op/ned af mættet luft (skyer); ~0,5 C / 100m Umættet luft stiger, temperaturen falder, dugpunktet nåes, skyer dannes = skybasen
36 Luftens stabilitet (2) Temperaturforandring i højden Normalt Inversion 0.65 C / 100m Temperaturen stiger med højden Bundinversion
37 Luftens stabilitet (3) Temperaturforandring i højden Højdeinversion Dannes især i højtryk
38 Luftens stabilitet (4) Stabil luft Instabil luft Instabil til stabil Stabil til instabil temperaturfald mindre end 0.65 C / 100m sker ved varmluft advektion om natten i skyfrit vejr ved subsidens i højtryk ingen konvektion med skydannelse temperaturfald mere end 0.65 C / 100m sker ved koldluft advektion ved solopvarmning spontan konvektion, varmere end omgivelserne høje cumulunimbus skyer, evt. m. ambolt kaldes også termik, svæveflyvere kan ske ved højdeinversion danner stratocumulus kan ske i varmfront, embedded Cb
39 Luftens stabilitet (5) Indflydelse på vinden Stabil laminar, konstant, mindre vindhastighed Instabil turbulent, højere vindhastighed Geostrofisk vind Vo = 2/3 * Vgeo ved stabil luft Vo = 4/5 * Vgeo ved instabil luft Stabil luft laminar vind konstant i retning og hastighed Instabil luft turbulent vind vindstød, vindbyger, vindspring Luftmassevejr ikke højtryk og ingen fronter I nærheden Stabilt vejr - luften køles og bliver stabil - ingen spontan konvektion - tåge ved svag vind Instabilt vejr - luften varmes og bliver instabil - spontan konvektion, cumulusskyer - god sigt
40 Luftens stabilitet (6) Vejrudsigt Højtryksvejr Inversion Hvad er koldest. Luften eller underlaget? Havstrømme tåge lufttrykket over 1020 hpa Subsidens luften opvarmes ingen skyer svabe vinde fra skiftende retninger Inversionslag dannes i m højde små cumulusskyer kan dannes under inversionslaget ved fugtig luft bredes skyer ud til et lag af stratuscumulus
41 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner
42 Fronter og Frontvejr Skillefladen mellem to forskellige luftmasser Frontfladen Stationær front Arktisk front Polarfronten Fra jorden op mod tropopausen. Står ikke lodret. Fronter er som regel i bevægelse, men kan stå stille Hvor arktisk,antarktisk luft mødes med polarluft Den mest udbredte i tempererede egne; den bølger hvorved der dannes varm, kold, okklusionsfronter Front symboler
43 Varmfronten Varm luft skubber kold luft foran sig Varmfrontsvejr Op til 600 sømil foran fronten ses de første skyer Først høje cirrus, Ci (høje trådagtige fjerskyer) og Cirrostratus Cs(konturløse lagskyer). Evt. halo
44 Varmfronten (2) Nærmere fronten Altostratos, As Altocumulus, Ac
45 Varmfronten (3) Endnu nærmere (200sm) Nimbostratus, Ns Isslag Tåge Lufttrykket falder Vinden drejer Regn passerer ned gennem den koldere luft og underafkøles Advektionståge kan opstå bag fronten når den varme luft afkøles af den koldere jord Varmfronter kan være anderledes end den her beskrevne
46 Koldfronten Kold luft skubber varm luft foran sig Koldfrontsvejr Skyerne ikke så langt foran fronten (højest 100sm) Cumulunumbus, Cb
47 Koldfronten (2) Aktiv koldfront Stor temperaturforskel, voldsomt vejr, stor vinddrejning Passiv koldfront Lille temperatur forskel, ingen vinddrejning
48 Okklusionsfronten Kold og varm front der er smeltet sammen (okkluderet) (koldfronten indhenter varmfronten) Okklusionsfrontvejr Kombination af kold og varm front vejr
49 Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter og frontvejr 4.8 Tempererede cykloner
50 Tempererede cykloner Dem vi har her (vandrende lavtryk, frontlavtryk, polarfrontslavtryk)
51 Tempererede cykloner (2) Hvordan dannes de? Polarfrontteorien a - Friktion mellem luftmasserne skaber en bølge b Bølgen vokser sig større og et lavtryk opstår ved at den varme luft glider op over den kolde luft of skyer dannes c Skydannelsen frigiver varme som uddyber lavtrykket. Jo større temperatur forskel jo dybere lavtryk. Der er nu gået timer fra (a). Cyklonen bevæger sig som regel mod øst. Området mellem varmfronten og koldfronten kaldes varmsektoren d Senere indhenter koldfronten varmfronten og der opstår en okklusion. Lavtrykket bliver afskåret fra fronten, som gendannes syd for. Cirkulationen dør langsomt ud
52
53 Tempererede cykloner (3) Bevægelse af tempererede cykloner Østover Bevægelsen styres af jetstrømmene i de højere luftlag; parallel med isobarerne i varm sektoren. Hastighed fra næsten nul til 50kn.
54 Tempererede cykloner (4) Cyklon familier Sekundære lavtryk Flere lavtryk efter hinanden ustadigt vejr Dannes i okklusionspunktet
55 Tempererede cykloner (5) Dannelse af andre lavtryk i tempereret zone Dynamiske lavtryk Termiske lavtryk Hvor kold luft strømmer ud over et varmere hav Luften opvarmes, stiger tilvejrs, danner skyer hvilket afgiver mere varme. Sådan dannes tropiske lavtryk, storme og cykloner Grønland mod NV ud over golfstrømmen Norge mod E ud over golfstrømmen Luft opvarmes over land og stiger tilvejrs Årsag til søbrise ved kysterne Sidst på sommeren tordenbyger evt. med hagl Orografiske lavtryk (orografi er læren om højdeforhold) Luft blæser mod bjerge højtryk på forsiden og lavtryk op bagsiden
56 Tempererede cykloner (6) Vejrforholdene i tempererede cykloner, Sektor I I 500 sm cirrus skyer, Ci, Cs, Cc tiltagende halo faldende lufttryk vind SV eller S venstrederjende Foran varmfronten lavere og tættere skyer, lammeskyer 200 sm nimbostratus, Ns regn, isslag, slud faldende lufttryk vind SE Frontpassage vindspring til højre Varmsektoren nedbør ophører stigende temperatur tåge ved svag vind varierer med årstiden
57 Tempererede cykloner (7) Vejrforholdene i tempererede cykloner, Sektor II II Nær koldfronten Ac og Cb Koldfronten vindspring til højre stigende lufttryk faldende temperatur øgende vind opklaring, god sigt Bagside vejr meget karakteristisk kold polarluft cumulus skyer byger vind til højre
58 Tempererede cykloner (8) Vejrforholdene i tempererede cykloner, Sektor III III Polær passage 500sm 300sm Passage cirrus skyer, Ci, Cs, Cc tiltagende nedbør faldende lufttryk venstredrejende vind S > E -> N -> NV stigende lufttryk opklaring
59 Tempererede cykloner (9) Skibspassage Skibets fartvektor 24 timer - AB Cyklonens fartvektor 24 timer BC AC skibets relative bevægelse
60 Tempererede cykloner (10) Vejrforholdene i tempererede cykloner Sydlig halvkugle Samme men spejlvendt
61 Tempererede cykloner (11) Vejrforholdene i tempererede cykloner De brølende fyrrere Regnen pisker vandret hen over dækket, og de lavthængende skyer fyger af sted over vore hoveder. SOL er kommet til de brølende fyrrere, hvor lavtrykkene marcherer forbi på en lang perlerække, med tilhørende vind og regn.
62 Tempererede cykloner (12) Vejrforholdene i tempererede cykloner Vejret ved lavtrykstrug På bagside af cyklon U el. V formet stiplet linie øget vind vinddrejning Cb nedbør
63 SLUT
64 X
med meteorologi ved Lars Nielsen
Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning
Læs mere09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub
Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring
Læs mereThurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014
Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter
Læs mereVæret (vejret) Mette Hundahl
Været (vejret) Mette Hundahl Oslo 10. marts 2018 Marstal Navigationsskole, Ærø Danmark Navigationslærer Lystsejler Forfatter Styrmand 1 2 Det skal være sjovt og ufarligt at sejle Vær forberedt på det vejr,
Læs mereI det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.
Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs mereVejret påvirker din rotur
Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,
Læs mereBrevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen
Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom
Læs mereVejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner
Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereJetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs merePPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359
44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager
Læs merePPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403
44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereInversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen
Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Indledningsvis vil jeg bemærke, at denne analyse er lavet som et eksempel på indvirkningen af en inversion på en given kapflyvning. Weekendflyvningerne
Læs mereUddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi
Dansk Hanggliding og Paragliding Union 1. Udgave Ver. maj 19 Uddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi Generelt: Nedenstående uddannelsesplan for teoriundervisning til SafePro-Delta teorifag Meteorologi
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, METEOROLOGI og OCEANOGRAFI
LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 METEOROLOGI og OCEANOGRAFI Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS5 Dato og år: JAN 2017 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger
Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og
Læs mereLav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
Læs mereLommevejrforudsigelse
Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det
Læs meresvæveflyve kapitel meteorologi + materiel
svæveflyve h å n d b o g e n kapitel 1 2 3 aerodynamik flyvelære instrumenter + materiel meteorologi 5 6 myb flyvebestemmelser redaktion: Per Weishaupt tegninger: Otto Sørensen ( Tyr ) bidrag: P. Trans,
Læs mereSejlerkursus/Basisteori 2012-2013. SEJLER meteorologi. Tirsdag, den 26. feb. 2013. Rasmus Hjorth
Sejlerkursus/Basisteori 2012-2013 SEJLER meteorologi Tirsdag, den 26. feb. 2013 Rasmus Hjorth 1 SEJLER meteorologi SSK TEORI Faget formål: Indhentning af vejr til sejlplanlægning, så I kan færdes sikkert
Læs mereAnalyse Dresden 4. august 2019
Analyse Dresden 4. august 2019 Ove Fuglsang Jensen Langdistanceflyvningen fra Dresden for Regionerne Syd og Nord, blev lidt af en trist oplevelse for mange medlemmer. Det blev til spredte hjemkomster på
Læs mereVejr og vejrforudsigelse
Side 1/21 Vejr og vejrforudsigelse... For coal is a portable climate. It carries the heat of the tropics to Labrador and the polar circle; and it is the means of transporting itself whithersoever it is
Læs mereSKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN
SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog! skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk
Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og
Læs mereMeteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014
Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014 O. Plett Seniorklimatolog, MsC. og Videnskabsjournalist John Cappelen, Danmarks Meteorologiske Institut jc@dmi.dk john.cappelen@vejrformidler.dk www.vejrformidler.dk
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land
Læs mereSkyerne - himlens vejrudsigt
Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt
Læs mereVejret - hvad er det?
Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde
Læs mereAnalyse Soltau 23. maj 2015
Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen
Læs mereMeteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1
Meteorologiske forhold ved kapflyvning fra Sverige Af Ove Fuglsang Jensen www.brevduesport.dk 1 Jylland-Fyn flyver Sverige Kapflyvningsplanen 2006-2008 indeholder kapflyvninger fra Sverige i Gruppe 3-4,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereTemperatur. Termometer
Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster
Læs mereAntwerpen 17. juli 2004 En analyse
Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man
Læs mereBrevdueSportens LøsladerGuide
BrevdueSportens LøsladerGuide Af Ove Fuglsang Jensen Version 1.0 Forord Velkommen til BrevdueSportens LøsladerGuide. Dette arbejde er lavet, for at samle alle relevante emner der har indflydelse på brevduens
Læs mereMETEOROLOGI. Supplerende kompendie til undervisning til SPL-teori som tillæg til Flyvehåndbogen Meteorologi 1 og Meteorologi 2
METEOROLOGI Supplerende kompendie til undervisning til SPL-teori som tillæg til Flyvehåndbogen Meteorologi 1 og Meteorologi 2 Indholdet i dette kompendium indgår i teorikravene til faget Meteorologi i
Læs mereVejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2016/17
Egå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2016/17 I nærmer jer slutningen 11. aften Søvejsregler: - Navigation Sikkerhed: Folder: Repetition kurser, strøm, afdrift, misvisning og deviation, beholden-
Læs mereGiessen 22. juli 2006 En analyse
Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere
Læs mereKarburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.
Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mere7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer
7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften
Læs mereVEJR OG UVEJR. Af Peter Bering
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.
Læs mereJordens klimazoner og plantebælter
Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne
Læs mereVi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.
1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog
Læs mereVind. Forsøg : Vindenergy 1/12
Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...
Læs mereArbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x
Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.
Læs mereAnalyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt
Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger
Læs mereTRYK: Centraltrykkeriet Skive Fotografier: Jan Christensen Illustrationer: Flemming Steffensen
'SV ÆVEFLVVNIi\JGEN OG VEJRET' l, udgave 1992 JESPER THEILGAARD OG FORL.AGET VENTUS TRYK: Centraltrykkeriet Skive Fotografier: Jan Christensen Illustrationer: Flemming Steffensen ISBN 87-89501-38- l FORLAGET
Læs mereDANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes
Læs mereKKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012
KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering
Læs mereBølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)
Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereGLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever
Læs mereLeas rejse N N NNV V N V N V V V S V
V NV Leas rejse NNV N N VNV VSV Det her er min fars båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min far! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Forløb aug. 2015 juni.
Læs mereTROPISKE CYKLONER NATURENS
TROPISKE CYKLONER NATURENS MEST FRYGTINDGYDENDE HVIRVLER Et virvar af tilfældige småbevægelser samler sig lidt efter lidt og bliver til en stor, sammenhængende hvirvel. Det er en helt almindelig dagligdags
Læs mereVejr. Matematik trin 2. avu
Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereSoltau 13. august En analyse -
Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at
Læs mereVejret i Danmark - året 2015
Vejret i Danmark - året 2015 9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereVejret i Danmark - efteråret 2015
Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereGeografipensum 9. klasse SKL 2011/2012 7. udgave
Geografipensum 9. klasse SKL 2011/2012 7. udgave KINA som eksempel Forord Er Kina interessant at arbejde med, og vedrører et land, der ligger på den anden side af Jorden overhovedet os i lille Danmark?
Læs mereInspiration til lange opgaver
Inspiration til lange opgaver Kort præsentation af mig selv Planlægning af lange ture Optimal vejrsituation (NV eller N!) Min erfaring med vejret ude i hjørnerne (i forhold til Hammer...) Resultat: 630
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4
Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA
Læs mereVejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2
Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner
Læs mereOnsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1
Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereOlivers rejse N N NNV V N V NV V V S V
V NV Olivers rejse NNV N N VNV VSV Det her er min mors båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min mor! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse
Læs mereFigur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereMeteorologi og lydudbredelse
Meteorologi og lydudbredelse Vejret under målinger og i beregninger Når man beregner støjbidraget (industristøj), er der i den nordiske beregningsmetode indbygget, at det er medvind og inversion. Når man
Læs mere- en kort introduktion, især for flyvning fra Arnborg - Af Søren Bork-Pedersen
Svæveflyvevejr i Danmark - en kort introduktion, især for flyvning fra Arnborg - Af Søren Bork-Pedersen Svæveflyvning i Danmark er termikflyvning. Der er kun få steder, hvor skræntflyvning kan praktiseres,
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereAflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi
Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Denne bog er udarbejdet til regelmæssig aflæsning af dit varmeforbrug. Så kan du selv følge med og undgå overraskelser på varmeregningen. Fjernvarme helt sikkert
Læs mereI aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.
OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst
Læs mereLær om vind og vejr NUMMER BÅDMAGASINET 3
Lær om vind og vejr På Bådmagasinet har vi allieret os med Mikkel Oldrup og Morten N. Q. Sørensen. I denne første af tre opbyggelige artikler om vind, vejr, strøm og bølger forklarer og ikke mindst afmystificerer
Læs mereI aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.
OPGAVE 1 Gilleleje Havn Höganäs Havn Planlæg en natsejlads fra Gilleleje Havn til Höganäs Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har
Læs mereAnalyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen
Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Stendal 8. juli Stendal er løsladt 11.15. Desværre har jeg ikke kort fra dette tidspunkt, idet jeg ventede
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereOrkaner - vejrgudernes hvirvlende dans
Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding
Læs mereGeografiolympiade. 1. prøve
Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X
Læs mereAflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi
Aflæs din måler jævnligt Når du holder øje med dit varmeforbrug, skal du bruge flere visninger på din måler. Her kan du se, hvordan det typisk ser ud på måleren. Når du trykker i kort tid på målerens knap,
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereVejr. Matematik trin 1. avu
Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer
Læs mere