1. Forside PARTNERSKABSAKTIVITET (under kr.)

Transkript

1 1. Forside PARTNERSKABSAKTIVITET (under kr.) J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) Titel på partnerskabsaktivitet: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Bæredygtige skolehaver og netværksdannelse Axis, Wesselsgade 4, kld Koebenhavn N. Tlf.: Hjemmeside: Mail: Pachatusan Land(e): Peru Landets BNI per indbygger: US$ (2009-WB) Undtagelse fra BNI-grænse pga. oprindelige folk Start-dato: Slut-dato: Antal måneder: 4 mdr. Kontaktperson for partnerskabsaktiviteten: Navn: Isabel Sande Frandsen adresse:isf@axisngo.dk Ansøgt beløb fra Projektpuljen: kr. Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen eller Udenrigsministeriet)? [X] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Forbrug pr. år: kr. (Samlet beløb delt med antal år) Resumé (maks. 10 linjer skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Bæredygtige skolehaver og netværksdannelse er en partnerskabsaktivitet, der består af to dele: en workshop mellem Axis og partner og et seminar med deltagelse af lokale uddannelses NGO er og partnerorganisationer fra Peru og Bolivia. Workshoppens formål er, at få identificeret de elementer i Skolehave projektet, som kan blive bæredygtige og overtaget af lokale kræfter eller lokale myndigheder i løbet af en fjerde og konsoliderende fase samt at få udarbejdet en strategi herfor. Seminaret har til formål at bidrage til netværksdannelse, identificering af potentielle fremtidige samarbejdspartnere og udveksling af erfaringer. Samtidig vil Axis få mulighed for at skabe et netværk af partnerorganisationer, hvilket kan bidrage til at skabe større synergi i nuværende og fremtidig projektportefølje og åbne mulighed for alliancesamarbejde. Den. 14. december 2011 Dato Ansvarlig person (underskrift) København N. Sted Kristina Weibel, Tovholder Axis Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.)

2 2. Ansøgningstekst A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Se bilag A for generelle organisatoriske oplysninger. Axis har haft projekter i Peru og andre steder siden 1995 og har stor erfaring med bl.a. deltagerorienterede, dialogbaserede undervisningsmetoder og efteruddannelse af lærere. Bæredygtighed og lokal forankring udgør bærende principper i Axis arbejde i syd, og organisationen har gennem årene opnået solid erfaring med planlægning og implementering af bæredygtige udviklingsprojekter. Axis lægger stor vægt på, at der efterlades et bæredygtigt produkt og en bæredygtig partner, når et mangeårigt samarbejde afsluttes. Dette var bevæggrunden for ansøgningen om en fjerde og konsoliderende fase, som blev afslået ved ansøgningsrunden i september I afslaget peges der på relevante uklarheder, som det anbefales, at vi adresserer i en eventuel partnerskabsaktivitet, før den endelige fjerde fase formuleres. Den anbefaling har vi taget til os, og med formuleringen af denne partnerskabsaktivitet ønsker vi således at skabe rammerne for at Axis og Pachatusan arbejder sig frem til, hvilke elementer af Moray Modellen der realistisk set kan blive bæredygtige og overtaget af lokale kræfter 1. Samtidig har Axis længe haft et ønske om at samle relevante samarbejdspartnere, dels for at skabe større synergi mellem de forskellige projekter i vores nuværende og fremtidige projektportefølje og dels for at de forskellige samarbejdspartnere vil kunne nyde godt af hinandens erfaringer inden for bestemte områder (f.eks. produktiv uddannelse, tosproget interkulturel uddannelse, køn, fortalervirksomhed og participatorisk undervisning) og derved styrke deres arbejde. Axis samarbejde med andre organisationer i Peru Axis har pt. et projekt i Iquitos-regionen i samarbejde med FORMABIAP (PR-finansieret: SP-sep). Ligeledes har vi et projekt om bæredygtig turisme på Taquile i Titicaca-søen (også PR-finansieret: MP-sept). Og så har Axis i mange år udsendt praktikanter til vores tidligere samarbejdspartner i Lima: Cepromup. Vi er ligeledes i gang med at formulere et faseopdelt projekt med en af Perus mest anerkendte uddannelses NGO'er, Tarea. Det danske teams kvalifikationer Sekretariatsansvarlig: Isabel Sande Frandsen: projektmedarbejder hos Axis. Cand.scient.soc. (Internationale Udviklingsstudier og Kultur- & Sprogmødestudier). Journalist. Flere års erfaring fra Peru både akademisk og i forbindelse med udviklingsprojekter og journalistisk. Har boet i Peru. Taler flydende spansk. Frivillige tovholdere: Kristina Weibel: cand.scient.soc. (Sociologi med specialisering i Udvikling og Internationale Relatoner) fra Aalborg Universitet, videnskabelig assistent ved SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) med forskningsmæssige opgaver inden for bl.a. etniske minoriteter, diskrimination, og tosprogethed. Erfaring med udviklingsprojekter i Peru fra tidligere frivilligt arbejde og praktikophold. Thomas Rathje: cand.scient i udviklingsgeografi med speciale i bæredygtig turisme fra Københavns Universitet og University of Queensland. Erfaring med udviklingsarbejde i Syd- og Mellemamerika, bland andet i Peru. Ligeledes arbejdserfaring fra Sydøstasien, Afrika og Oceanien fra bl.a. rådgivning, feltarbejde og frivilligt arbejde. 1 Dette vil blive yderligere uddybet i afsnit B1 PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 1

3 Faglig baggrundsgruppe: Susanne Pérez: Cand.mag. (Pædagogik og Kultur- og Sprogmødestudier). underviser i Unge2- projektet. 5 års erfaring fra arbejde i to peruanske NGO er (særligt i Cusco) som efteruddanner indianske lærere i tosproget interkulturel undervisning og med ansvar for netværksopbygning og fortalervirksomhed i forbindelse med udviklingen af Den Regionale Uddannelsespolitik og regionale valg i Cusco. Taler flydende spansk og forståeligt quechua. Udgiver internationale artikler om tosproget interkulturel undervisning i Peru. Anne-Sofie Munk: Programmedarbejder hos Læger uden Grænser. Cand.scient.soc. (Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab). Mangeårig erfaring fra arbejde i Nicaragua med projektformulering, monitorering, revision og administration, samt fortalervirksomhed. Catherine Watson: seminarielektor på læreruddannelsen (professionshøjskolen UCC), projektansat hos Axis. Forfatter på undervisningsmateriale hos Gyldendal og Alinea. Master (MA) i Fremmedsprogsundervisning fra University of Surrey. Flydende i spansk, desuden faglig sparringspartner og gæsteunderviser i projektet. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) A.3 Den lokale organisation Se bilag B for generelle organisatoriske oplysninger. Projektet Skolehaver Moray har siden dets opstart i 2004 været den vigtigste aktivitet for den peruanske NGO Pachatusan. Pachatusan har desuden, i samarbejde med andre lokale NGO er (CIPRI og Arco Iris), gennemført flere store alfabetiseringsprojekter med voksenundervisning, finansieret af den peruanske stat og regionalregeringen. Pachatusan deltager desuden i en række lokale og regionale uddannelsesnetværk heriblandt regionalregeringens uddannelsesnetværk Consejo Consultivo Regional del Gobierno Regional del Cuzco. Moray Modellen, som er udviklet af Pachatusan, er en alternativ undervisningsmodel rettet mod børn af oprindelige folk i grundskolen. Modellen tager afsæt i de oprindelige folks egen kultur, sprog, kundskaber og traditioner og er dermed tilpasset den virkelighed børnene lever i. Idéen er at benyttet anlagte skolehaver aktivt i undervisningen for på den måde at gøre undervisningen mere relevant og nærværende. Modellen er bygget op omkring fire komponenter: Produktion, miljø, interkulturalitet og køn, som alle indtænkes i undervisningen. Modellen baserer sig på participatoriske undervisningsmetoder, hvor eleverne inkluderes aktivt i undervisningen i et skolesystem hvor undervisningen stadigvæk er præget af at være autoritær og vertikal. Pachatusan s ansatte og en stor del af medlemmerne har mellem års erfaring fra fremstående stillinger i undervisningssektoren i Cusco-regionen, hvor de har beskæftiget sig med undervisning af børn og voksne, udarbejdelse af faglige curricula samt undervisningsmaterialer, videreuddannelse af lærere m.m. Herigennem er der opbygget langvarige relationer og et stort netværk inden for uddannelsessektoren (embedsmænd på kommunalt og regionalt niveau, samt organisationsniveau). Der er desuden kommet en række nye og yngre medlemmer til mænd som kvinder med kompetencer inden for blandt andet sundhedsområdet, jura og kommunikation. Hensigten med at rekruttere medlemmer med andre profiler har netop været at få en mere sammensat og mangfoldig medlemsgruppe, som kan bidrage med forskellige perspektiver på og input til organisationens arbejde. Størstedelen af Pachatusans medlemmer er aktive i organisationens frivillige arbejde indenfor uddannelsessektoren med bl.a. udarbejdelse og gennemførelse af mindre alfabetiseringsprojekter samt organisering af kurser for medlemmer af lærernes fagforening SUTEP og for andre lærere. Det frivillige arbejde spiller en stor rolle i organisationens virke. PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 2

4 I organisationens arbejde spiller det en væsentlig rolle, at alle Pachatusans medlemmer er tosprogede (spansk og quechua), hvilket er afgørende for at opnå den nødvendige tillid og samarbejdsvilje i landsbysamfundene. Hovedparten kommer desuden fra Cusco-regionen og har dermed et godt kendskab til regionen og de forskellige kulturer og befolkningsgrupper. Partnerskabsaktivitetens vigtighed Partnerskabsaktiviteten er vigtig for at sikre bæredygtigheden i indsatsen og for på sigt at gøre Pachatusan uafhængig af støtte fra Axis. Tiden har vist, at Pachatusan er yderst effektiv hvad angår implementering og udbredelse af modellen. Dog har deres entusiasme til dels stået i vejen for at arbejde mere i dybden med alle modellens aspekter og den store drivkraft har forhindret en mere strategisk tilgang i forhold til lobby-arbejdet, som mere er foregået ad hoc. Iveren efter at udbrede modellen til så mange kommuner som muligt har også betydet, at der er blevet brugt en del flere kræfter på implementering end planlagt, hvilket til dels er gået ud over arbejdet med at sikre lokal forankring og overtagelse i de kommuner og på de skoler, som allerede var en del af projektet. Partnerskabsaktivitetens fokus på bæredygtighed vil være med til at sikre en grundig diskussion af, hvilke dele af modellen, der reelt kan overtages af lokale kræfter og hvad der skal til, før dette kan ske. Partnerskabsaktiviteten vil ligeledes komme Pachatusan til gavn på den måde, at der skabes rum for netværkdannelse og erfaringsudveksling. Det vil bidrage til at Pachatusan, på sigt, kan indgå i nye strategiske alliancer på de områder, hvor organisationen står svagest som fx køn og tosproget interkulturel undervisning. Ligesom det vil give organisationen mulighed for at lære af andre NGO ers erfaringer med uddannelsesprojekter under lignende politiske og sociale omstændigheder. Sidst men ikke mindst er det vigtigt for Pachatusan at udarbejde en strategi for, hvordan organisationen vil sikre finansiering til fremtidige projekter, herunder om og i givet fald hvordan de vil henvende sig til andre eksterne donorer end Axis. A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Samarbejdet mellem Axis og Pachatusan indledtes ved partnerorganisationens etablering i I de første år deltog Pachatusan i Axis-organiserede lærer- og ungdomsudvekslinger heriblandt med besøg på en række danske uddannelsesinstitutioner. Projektet Skolehaver Moray, som blev igangsat i 2004, var det første projektsamarbejde mellem organisationerne. Siden da har vi arbejdet tæt sammen om udviklingen af projektet, hvor der fase for fase er bygget ovenpå de hidtidige erfaringer og resultater med en række nye skoler, nye samarbejdskommuner, uddannelse af lærere, udvikling af undervisningsmaterialer, professionalisering og udbygning af uddannelsesmodellen med flere komponenter mv. Det mangeårige samarbejde har primært været præget af et stærkt forhold og en tæt kontakt mellem partnerne. Indledningsvis var drivkraften en god idé blandet med stor entusiasme, som førte til at udvikle en undervisningsmodel, der på daværende tidspunkt dækkede et stort og hidtil uset behov. Hen ad vejen er partnerne løbende løbet ind i forskellige udfordringer. Fra politisk ustabilitet og uforudsigelige vejrforhold til pludselige dødsfald af nøglepersoner i partnerorganisationen samt stadig stigende krav fra donors side. Partnerne har håndteret udfordringerne på relevant vis, men har ikke altid været lige gode til at føre erfaringerne med videre til de efterfølgende faser. Vi er dog nået langt både på institutionelt niveau og i forhold til det faglige arbejde. Derfor er formålet nu at gennemgå projektets kerneelementer og blive enige om en strategi for den endelige udfasning af samarbejdet. Partnerskabsaktiviteten vil bidrage til at skabe et solidt fælles fundament for det konsoliderende arbejde, samt bane vej for at Pachatusan kan opdyrke nye alliancer. Det fælles fundament er af afgørende betydning for at sikre en bæredygtig strategi for det konsoliderende og udfasende samarbejde. Derudover styrkes relationen mellem Axis partnerorganisationer i Peru og Bolivia, hvilket vil bidrage til øget erfarings- og vidensudveksling om fælles problematikker og temaer. PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 3

5 B. BAGGRUNDSANALYSE B.1 Relevansen af partnerskabsaktiviteten Tredje fase af projektet var tænkt som en afsluttende og konsoliderende fase, der skulle sikre, at Moray modellen kunne overtages af lokale kræfter. På trods af væsentlige og markante fremskridt på en lang række punkter må vi dog erkende, at det ikke har været muligt at nå dette mål inden for projektperioden. Vi har søgt og fået afslag på en fjerde fase, som var tænkt som den endelige og konsoliderende fase. I afslaget er der blevet peget på mange relevante uklarheder og der bliver anbefalet at vi eventuelt laver en partnerskabsaktivitet, før vi formulerer den endelige fjerde fase, som i afslaget også betragtes som relevant. Vi har derfor erkendt, at det er tid til at stoppe op og gøre status over indsats og strategier. Tid til at tage et blik på, hvad vi har opnået indtil videre, hvilke udfordringer vi har mødt og hvilke erfaringer vi har gjort os. Og tid til at vurdere, hvad der skal til for at sikre indsatsens bæredygtighed på sigt og hvad der realistisk set kan forventes at blive bæredygtigt og overtaget af lokale kræfter. Dette vil være hovedtemaet for partnerskabsaktiviteten, hvor vi vil foretage en grundig analyse af Moray Modellens bæredygtighed og partners fremtidige finansieringsmuligheder. Analysen vil omfatte både den økonomiske og politiske bæredygtighed af modellen, samt en evaluering af hvilke dele af modellen der er reelt bæredygtige. Og ligeledes vil vi analysere, hvad der skal til for at Pachatusan som organisation kan blive bæredygtig. Ovenstående vil blive behandlet vil hjælp af to hovedaktiviteter: 1. En uges workshop med deltagelse af Axis og Pachatusan, hvor relevante myndigheder på femtedagen vil blive inviteret for at få deres input ift. den økonomiske og politiske bæredygtighed. 2. Et seminar med deltagelse af lokale relevante NGO er, samt andre Axis-partnere fra Peru og Bolivia, hver især med deres speciale inden for temaer som fortalervirksomhedsarbejde, køn, interkulturalitet og tosproglighed. De to aktiviteter bidrager på hver sin måde til det fremtidige arbejde med at sikre partners uafhængighed af Axis samt lokal overtagelse af Moray Modellen. Workshoppen mellem Axis og Pachatusan bidrager til at skabe klarhed over styrker og svagheder i den hidtidige indsats samt til at udvikle en fælles plan for den konsoliderende fase. Dette er af afgørende betydning for at kunne formulere klare og realistiske mål for den fremtidige indsats og for at kunne identificere holdbare strategier til opnåelse heraf. Seminaret sigter mod at facilitere netværksdannelse og erfaringsudveksling og vil desuden bidrage med vigtige input til det fremtidige arbejde med at sikre indsatsens bæredygtighed. B.2 Hvilken sammenhæng indgår aktiviteten i? I århundreder har den oprindelige befolkning i Perus højland (og lavland) levet et liv i udkanten af samfundet. På trods af at landets BNP er steget inden for de sidste år, har den store sociale og økonomiske ulighed mellem by- og landbefolkningen, herunder især den oprindelige befolkning på landet, været uforandret. De oprindelige folk regnes for andenrangs mennesker og er marginaliserede og undertrykte både økonomisk, socialt, kulturelt og sprogligt. Denne marginalisering får udtryk i kronisk fattigdom hos en meget stor del af de oprindelige folk, som overlever på alt for små jordlodder, har dårlig adgang til markeder (med bl.a. en udbredt underernæring blandt skolebørnene til følge) og næsten ingen adgang til fundamentale rettigheder som sundhed, uddannelse og deltagelse i demokratiske processer. I Alan Garcías regeringsperiode ( ) har de oprindelige folk måttet kæmpe massivt mod regeringens politik for at bevare deres kollektive rettigheder, især territoriale rettigheder, men også på uddannelsesområdet har oprindelige folks organisationer i flere omgange været nødt til at protestere kraftigt mod diskriminerende beslutninger. Der har dog samtidig været ansatser til en forbedring af den oprindelige befolknings situation, da det i samme regeringsperiode lykkedes for to højlandsindianske kvinder at blive valgt ind i parlamentet. Ved hjælp af de nationale medier, stor international opbakning og konkrete lovforslag til beskyttelse og udvikling af de oprindelige folks sprog og kultur (vedtaget i juli 2011) er det lykkes at gøre opmærksom på marginaliseringen af de oprindelige folk. PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 4

6 Allerede i 2002 blev to decentraliseringslove vedtaget, hvis formål var at decentralisere langt flere af statens funktioner ud til regionerne og provinserne og samtidig at demokratisere såvel den centrale som de decentrale statsinstanser ved at give civilsamfundet medbestemmelse i formuleringen af politikker, økonomiske prioriteringer og udviklingsplaner på bl.a. uddannelsesområdet. Denne positive demokratisering og decentralisering af uddannelsessystemet har medført en større bevidsthed om de oprindelige folks uddannelsesbehov og har i mange peruanske regioner medført at de oprindelige folks organisationer aktivt påvirker regionale og lokale uddannelsespolitikker. Ligeledes har de enkelte forældre nu mulighed for at påvirke deres landsbyskole i de såkaldte Consejos Educativos Institucionales (CONEI) 2. Ny præsident med nye prioriteringer Med valget af præsident Ollanta Humala 3 befinder de oprindelige folk sig nationalpolitisk nu potentielt set i en favorabel kontekst. Den nye præsident har talt varmt for tosproget interkulturel undervisning og fokus på oprindelige folk. Men den historiske statslige administration af uddannelsessystemet har efterladt sine spor, og det vil tage lang tid at få rettet op på denne. Den peruanske stat bruger stadig mindre end 3 % af sit BNP på uddannelse og uddannelsessektoren er herudover landets dårligste til at bruge budgetterede penge. Dette er igennem mange år især gået ud over skoler på landet. Flere årtier med et centralistisk uddannelsessystem har betydet, at det officielle undervisningssystem og de undervisningsmaterialer og metoder, som skolerne anvender, generelt diskriminerer de oprindelige folks børn og giver dem dårlige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Læseplaner og bøger tager udgangspunkt i viden og værdier, som er fremmede for de indianske elever. Dette, koblet med undervisningsmetoder som ikke tager børnenes viden, kultur, miljø og sprog som udgangspunkt, giver dem dårlige betingelser for at følge med i den daglige skoledag. De oprindelige folks børn på landet klarer sig generelt dårligere gennem skolesystemet end børn fra byerne. Ifølge de officielle tal går børnene i højlandet gennemsnitligt 5 år i skole (grunduddannelsen er på 6 år), overfor 10 år i byerne. Det betyder, at en stor del af børnene må leve et liv som funktionelle analfabeter og at de færreste får en egentlig uddannelse og dermed mulighed for at skabe bedre livsvilkår for sig selv og deres familier. Dette gælder i endnu højere grad for piger. Kvinder udgør 80 % af alle analfabeter på landet. Pigers skolegang er et meget væsentligt element i at sikre lavere børnedødelighed, senere giftemål, sundere børn, kvalificeret arbejde, øgning af familiernes indkomst og deltagelse i demokratiske sammenhænge etc. (Unesco 2004). Decentralisering og hvad den betyder for projektområderne Decentraliseringsprocessen (jf. ovenfor) har dog åbnet op for lokale løsninger, med det formål at rette op på nogle af de mest graverende problematikker på den enkelte skole på relativ kort tid. Ved hjælp af CONEI s kan de oprindelige folks comunidades og lokale skoler sammen definere problematikker i deres omgivelser og gøre noget ved dem. Således har Moray Modellen, forbundet højlandsindianernes overlevelseskilde, landbruget, med udviklingen af relevant grundskoleundervisning. UddannelsesNGO er har i mange år spillet en vigtig rolle i innovationen af skoletilbuddet til de oprindelige folk. På trods af mange gode erfaringer, har det dog altid været svært at udbrede og implementere dem i større områder, hvor de også kunne være relevante, fordi uddannelsessystemets centralistiske struktur besværliggjorde dette. Derfor er fortalervirksomhed ofte blevet udeladt som en komponent i NGO ernes udviklingsprojekter. Eftersom det i de sidste år er blevet muligt at udbrede de bedste undervisningserfaringer gennem lokale uddannelsespolitikker (Proyecto Educativo Local - PEL) og regionale uddannelsespolitikker (Proyecto Educativo Regional - PER) og dermed gøre en statslig finansiering af implementeringen mere sandsynlig, er det blevet oplagt at satse på fortalervirksomhed som et afsluttende element i et velfungerende uddannelsesprojekt. 2 Skoleråd 3 Venstreorienteret præsident som overtog embede i juli 2011 PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 5

7 B.3 Hvordan er partnerskabsaktiviteten blevet forberedt? Idéen om en Partnerskabsaktivitet opstod som følge af en anbefaling fra Projektrådgivningens bevillingskonsulenter i forbindelse med afslag på en projektansøgning til en fjerde fase af projektet ved ansøgningsrunden i september Cusco-gruppen (projektets tovholdere og baggrundsgruppe) i Danmark mødtes indledningsvis for at diskutere mulighederne i en partnerskabsaktivitet, dens udformning og form. Efterfølgende blev idéen præsenteret for den lokale partner og det blev aftalt, at en Axis-person ville komme ned til partner for sammen at udarbejde indholdet. Cusco-gruppen mødtes herefter til et heldagsseminar, hvor vi begyndte at arbejde med formål og processer, og efter tre dage mødtes vi endnu engang for at konkretisere ideerne nærmere. Efterfølgende har en Axis-person siddet sammen med partner i Cusco i 10 dage og arbejdet videre med formål, processer, aktivitetsplan etc. Sideløbende hermed har Cusco-gruppen i Danmark arbejdet videre med andre dele af ansøgningen. Fra partners side har 5 personer deltaget i processen. Fra Axis' side har ligeledes 5 personer deltaget. Der har ikke været foretaget specifikke analyser i forbindelse med forberedelsen af aktiviteten, da hovedformålet er at identificere de elementer, der skal sikre en endelig konsolidering af 3 tidligere fasers arbejde. Og derudover skabe basis for et uddannelsesnetværk. Der er dog blevet lavet en grundig screening af, hvilke lokale NGO'er det ville give mening at samarbejde med i forhold til at styrke Pachatusans svagheder og det er disse der planlægges inviteret til at deltage i et partnerskabsseminar. Der er ikke tale om en genansøgning af partnerskabsaktivitet, men der er tale om en ansøgning om partnerskabsaktivitet på baggrund af afslag på projektansøgning. C. PARTNERSKABSAKTIVITETEN C.1 Formål og forventede processer Det overordnede formål med denne partnerskabsaktivitet er: At identificere hvilke elementer af Moray Modellen der realistisk kan blive bæredygtige inden for projektets løbetid, og hvad der skal til for at opnå dette, samt at udarbejde en strategi for hvordan Pachatusan kan blive uafhængig af Axis. De konkrete processer som vi forventer, at aktiviteten igangsætter, er som følger: 1. Identificere de elementer der skal indgå i det konsoliderende samarbejde mellem Pachatusan og Axis med formulering af en klar exit-strategi. 2. Skabe uddannelsesnetværk og/eller alliancer med andre Axis-partnere og/eller lokale NGO'er. 3. Udvikle en strategi for fortalervirksomhed møntet på Regionalregeringen og kommunerne for at sikre Moray Modellens politiske og økonomiske bæredygtighed. 4. Formulere kommunale uddannelsesprojekter i samarbejde med andre lokale NGO'er, elevråd og forældreråd. De væsentligste positive ændringer vi forventer at se af ovenstående er: Ad 1). Hovedformålet med aktiviteten er at få lavet en så grundig analyse af de hidtidige resultater, at vi kan identificere, hvad der kan forankres lokalt og/eller overtages af lokale myndigheder uden ekstern assistance. På baggrund heraf skal det være muligt at lave en meget konkret strategi for det fremtidige arbejde. Dette gøres med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad har vi opnået? Hvad mangler vi? Og hvad skal der til for at opnå det? Denne identificering vil føde ind til formuleringen af fjerde og konsoliderende fase. Ligeledes vil der blive foretaget en kortlægning af hvilke muligheder der kunne være for finansiering gennem andre eksterne donorer, samt udarbejdet en strategi for, hvordan Pachatusan kan skabe nye strategiske alliancer (denne del hænger sammen med proces 2). Ad 2). Ideen med at skabe netværk og alliancer har flere formål. På den ene side støttes Pachatusan i at identificere andre NGO'er i lokalområdet, som de vil kunne indgå strategiske partnerska- PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 6

8 ber med dels i forhold til et bredere samarbejde med myndighederne på forskellige niveauer, dels i forhold til at udarbejde projektforslag til internationale donorer som del af en alliance. På den anden side skal netværksskabelsen styrke Axis' hidtidige og fremtidige arbejde, både til at drage læring af andres erfaringer, og til at kunne begynde at tænke mere strategisk på tværs i Axis' fremtidige projektarbejde. Ad 3.) Pachatusan vil have en klar handleplan at følge i forbindelse med det nødvendige fortalervirksomhedsarbejde, som vil være et hovedfokus for Moray Modellens politiske og økonomiske bæredygtighed. I bedste fald vil Pachatusan endda have fået indikeret kanaler for fortalervirksomhedsarbejdet og nøglepersoner i og med at relevante myndigheder vil tage del i den første del af den planlagte partnerskabsaktivitet. Ad 4.) Dette er en ny type samarbejde, hvor Pachatusan sammen med andre lokale NGO'er assisterer til at formulere uddannelsesprojekter på kommunalt niveau i samarbejde med elevråd og forældreråd. De politiske strukturer for uddannelse åbner op for denne form for indflydelse på kommunalt niveau. Sigtet er at denne type samarbejde, hvis succesfuld, skal spredes til samtlige kommuner i hele Cusco-regionen. C.2 Deltagere Partnerskabsaktiviteten vil som tidligere beskrevet bestå af to dele: en workshop mellem de to partnere (Axis og Pachatusan). Dog med deltagelse af relevante myndigheder på sidste dagen. Den anden del er et seminar med deltagelse af relevante uddannelses NGO'er. Deltagere i workshop: Axis: Kristina Weibel, tovholder Niels Boe, projektkoordinator Pachatusan: Leonidas Zeballos Echevarria, direktør for projektet (M) Vicente Quispe Yuca, akademisk koordinator (M) Nely Zans Alvarez, præsident i Pachatusan (F) Mauro Zavala Herrera, underdirektør i projektet (M) Jorge Paolo Arce, bestyrelsesmedlem (M) Carla Zavala Vargas, bestyrelsesmedlem (F) Ruckminy Yupaycana Serrana, bestyrelsesmedlem (F) Cristobal Yupaycana Quispe, kasserer (M) Udvælgelsen er foretaget ud fra hvem der har nøglepositioner i projektet, og hvem der har deltaget i hele projektets levetid for således at sikre kvalitetsmæssige bidrag til arbejdet. Der er ikke blevet lavet en kønsmæssig udvælgelse da det i dette tilfælde ville skævvride kvaliteten af arbejdet og ikke give mening i forhold til det overordnede formål. Myndigheder der vil deltage den sidste dag af workshoppen: Hernán Rodriguez, områdechef for det Regionale Uddannelsesdirektorat i Cusco (DREC) Miguel Barreto, overordnet Koordinator for det Regionale Uddannelsesdirektorat i Cusco (DREC) Claudio Estrada, pædagogisk Forvaltningsdirektør for det Regionale Uddannelsesdirektorat i Cusco (DREC) Ikke navngivet, regionalregeringens ansvarlige for Sociale Anliggender (hvor uddannelse hører under) Lourdes Arone, borgmesterrepræsentant i San Sebastian Feliciano Huanca, borgmester i Caicay Ikke navngivet, borgmester i Ancawasi PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 7

9 Her er udvælgelsen sket ud fra relevante ansvarsområder. Blandt de tre borgmestre er der en enkelt kvinde. Desværre er det endnu begrænset hvor mange kvinder der sidder på magtpositioner på regionalt og kommunalt niveau i Peru. Seminaret Pachatusan 3 personer Axis 2 personer FORMABIAP (Axis samarbejdspartner i Iquitos, Peru) Dubner Medina Tuesta, Projektkoordinator (M) Ivonne Sampayo Chanchari, Lærer i projektet tilhørende Kukama-befolkningsgruppen (F) CETM (Axis samarbejdspartner i Cochabamba, Bolivia) Sonia Pardo Burgoa, Projektdirektør (F) Oscar Leon, landbrugsingeniør i projektet (M) Tarea (Axis opkommende samarbejdspartner i Ayacucho, Peru) Nélidas Cespedes, Regional Koordinator, Ayacucho (F) Hubert Santiesteban, Regional Koordinator, Sicuani (Cusco) (M) Fe & Alegria (potentiel samarbejdspartner for Pachatusan) Miguel Barreto, Projektkoordinator xxx (endnu ikke identificeret) (F) Elena Burga (keynote speaker) Generaldirektør for tosproget interkulturel undervisning og undervisning i landområder i Undervisningsministeriet Fra hver organisation deltager direktøren, for så vidt dette lader sig gøre samt en medarbejder, som har en stor faglig viden inden for det pågældende tema. C.3 Metode og arbejdsform Da partnerskabsaktiviteten er delt op i to forskellige dele, vil der være tale om forskellige arbejdsprocesser, som beskrives separat i dette afsnit. I forhold til workshoppen, vil der i månederne forud for selve aktiviteten blive indhentet resultater generelt fra hele projektperioden (alle 3 faser). Fra de resultater vil der blive udtrukket specifikke resultater i henhold til de bæredygtighedstemaer, der vil blive behandlet på workshoppen. Det vil sige resultater i forhold til: økonomisk bæredygtighed politisk bæredygtighed organisatorisk bæredygtigheds bæredygtigheden af de forskellige fokusområder (køn, interkulturalitet, miljø og produktion) Resultaterne fra ovenstående vil blive systematiseret således at de vil føde ind til workshoppen, således at man kan svare på spørgsmålene: hvad har vi nået? Hvad mangler vi? Hvad skal der til for at opnå det? Ligeledes vil der ligge en opgave i at dokumentere de forskellige resultater, således at de også fremover kan bruges til lobbyarbejde. Blandt andet vil det være nødvendigt, at dokumentere elevernes fremskridt ved at lave nogle komparative analyser mellem projektets skoler og naboskoler, der ikke har været del af projektet. Dette vil primært foregå i form af interviews med elever, lærere og forældre med henblik på at få nogle kvalitative resultater i forhold til udbyttet af modellen. Der vil dog ligeledes blive lavet sammenligninger ved hjælp af regionale og nationale statistikdatabaser af årsprøverne fra projektskolerne i sammenhold med referenceskolerne. Arbejdsmetoder og tilgang vil blive nærmere defineret i første del af aktivitetens forløb. Workshoppen vil være delt op på den måde, at der vil blive behandlet et bæredygtighedstema per dag. En af deltagerne fra Pachatusan vil præsentere det forudgående arbejde med resultater, og der vil derefter blive arbejdet i grupper ud fra førnævnte spørgsmål. Formålet med arbejdsformen er at tage udgangspunkt først i Pachatusans forståelse af de fire bæredygtighedsbegreber, for så at bygge videre på deres arbejde med resultater i en vekselvirkning mellem Pachatusans praktiske erfaringer og kendskab til Moray Modellen og regionen, og Axis viden og erfaring om bæredygtighedste- PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 8

10 maerne i projektsammenhæng. Denne tilgang sikrer, at både Pachatusan og Axis bidrager med deres erfaringer og kvalifikationer, samtidigt med at Pachatusan bevarer et ejerskab til processen. Resultaterne fra gruppearbejdet vil blive præsenteret i plenum, hvor det vil blive systematiseret og diskuteret yderligere. Der vil således efter hver temadag være en oversigt over: opnåede resultater; mangler og input til en handleplan. Den endelige handleplan vil først blive samlet efter at både workshoppen og seminariet er gennemført. Den femte dag af workshoppen vil udvalgte myndighedspersoner deltage. Formålet er, at få deres input til, hvordan de ønskede resultater realistisk set kan opnås. Ideelt set vil de forpligte sig til at bane vejen for nogle af tiltagene. Seminaret vil foregå i form af et internat over 3 dage, hvor 4 peruanske NGO'er, 1 boliviansk NGO og Axis vil dele viden og erfaringer. Repræsentanter fra hver NGO vil præsentere organisationens faglige specialeområde, mens Axis vil facilitere processen. Seminaret vil blive åbnet på førstedagen af Elena Burga Generaldirektør for tosproget interkulturel undervisning og undervisning i landområder i Undervisningsministeriet. Hendes specialeområde er interkulturalitet. Efter en halv times præsentation vil deltagerne blive delt op i grupper med en repræsentant fra hver NGO i hver gruppe for at diskutere det specifikke tema med særlig fokus på, hvor langt de selv er i arbejdet med temaet, hvilke udfordringer de er stødt på og hvilke mulige alliancer, de vil kunne forme for at styrke eget arbejde. Efter to timers gruppearbejdet vil arbejdet blive præsenteret i plenum. Samme procedure vil blive brugt for hver af temaerne, det vil give plads til at behandle to temaer om dagen. Temaerne vil være opdelt på følgende måde: Pachatusan: produktionsuddannelse Formabiap (Axis-partner): tosproget interkulturel undervisning CETM (Axis-partner i Bolivia): kapacitetsopbygning af quechua-kvinder i landsbrugsmetoder og øget selvværd Tarea (fremtidig Axis-partner): fortalervirksomhed Fé & Alegria (lokal NGO): køn Elena Burga: interkulturalitet Axis: facilitatorer Ideelt set vil der være tid til at tage på felttur, således at deltagerne kan se, hvordan Pachatusan arbejder i praksis. Efter seminaret vil Pachatusan og Axis sammen systematisere hele processen og lave en handleplan for det videre arbejde. Partnerskabsaktiviteten er, som tidligere nævnt, tænkt som forberedelse til udarbejdelsen af en ny ansøgning om en fjerde og konsoliderende fase af projektet, og den viden og de erfaringer der genereres i aktiviteten vil derfor føde direkte ind i en ny projektformuleringsfase. Det er ligeledes hensigten, at partnerskabsaktiviteten skal være startskuddet til et øget samarbejde samt erfarings- og vidensudveksling mellem Axis partnerorganisationer og andre NGO er i området, hvilket vil blive fulgt op at konkrete initiativer i en ny projektperiode. C.4 Aktivitetsplan og konkrete produkter Se bilag G for detaljeret aktivitets- og tidsplan. To repræsentanter fra Axis rejser til Cusco for at deltage i og gennemføre såvel workshop som seminar, hvilket er nødvendigt givet partnerskabsaktivitetens karakter og formål. PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 9

11 Forud for aktiviteten vil der blive produceret en drejebog, som beskriver workshop og seminar skridt for skridt. Drejebogen vil udgøre et vigtigt planlægningsværktøj i forbindelse med partnerskabsaktiviteten, men vil ligeledes fungere som inspirationskilde ved planlægning og afholdelse af fremtidige workshops og seminarer. Produkter, der forventes fremstillet i forlængelse af aktiviteten, er først og fremmest en procesguide og køreplan i forhold til formuleringen af fjerde og sidste fase. Ligeledes vil der blive produceret en guide, der samler oplæggene og scenarierne fremstillet af de forskellige NGO'er på seminaret. Dette vil være en netværksguide, som partnerne indbyrdes vil kunne drage nytte af efterfølgende. Primært for at lære af andres erfaringer, men også for at spotte mulighederne for samarbejde i fremtiden. Axis vil drage nytte af netværksguiden ved at have et samlet og detaljeret overblik over de specialeområder, hver af vores partnere har inden for uddannelse. C.5 Forudsætninger og risici De vigtigste forudsætninger for at seminardelen af aktiviteten kan blive gennemført med succes, er at alle deltagere har mulighed for at deltage. Det forventes dog, at det ikke vil blive et problem, i og med at det planlægges så god tid i forvejen og at det planlægges gennemført i juli måned, hvor skolerne er lukkede pga. vinterferie. Det vil være en stor fordel for kvaliteten af seminaret (dog ikke en forudsætning for succes), at den planlagte key-note speaker, Elena Burga, som er Generaldirektør for tosproget interkulturel undervisning og undervisning i landområder i Undervisningsministeriet, deltager. Da Elena Burga er tidligere konsulent for Axis og har en stor velvilje overfor Moray Modellen og Pachatusan, har hun på indeværende tidspunkt tilkendegivet sin interesse i at deltage. Denne deltagelse vil kun blive forhindret, hvis hendes post som Generaldirektør kræver hendes tilstedeværelse ved presserende forhold. I givet fald vil hun dog være i stand til at sende en repræsentant i hendes sted. I forhold til workshoppen antages der ikke at være nogle ydre forhold, der kan være en forudsætning for gennemførslen. Deltagelsen af forskellige myndighedsrepræsentanter på sidstedagen af workshoppen forventes at blive klarlagt i løbet af de første par måneder forud for aktiviteten. For at sikre deltagelsen er der i aktivitetsplanen taget højde for det lobby-arbejde, der vil være nødvendigt. Pachatusan er positivt stemt overfor deltagelsesmulighederne i og med at de har gode forbindelser til de identificerede myndighedsrepræsentanter. D. ORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Ansvars- og opgavefordeling i partnerskabsaktiviteten I hovedtræk er ansvaret for gennemførslen af partnerskabsaktiviteten fordelt på den måde, at Pachatusan varetager al logistik i forbindelse med workshop og seminar og Axis vil bære hovedansvaret for design og afvikling, inklusive være den faciliterende part under selve afviklingen. Indholdsmæssigt har Pachatusan ansvaret for at indsamle, analysere og systematisere de resultater, der skal føde ind til workshoppen. Dette vil foregå dels løbende, dels i klumper hen over de foregående 3 måneder før afholdelsen af aktiviteten. Axis vil i løbet af de samme måneder producere udkast til design af workshop og seminar og vil løbende sparre med Pachatusan. De deltagende NGO'er på seminaret vil hver især producere en præsentation af deres specialeområde, som vil blive indsamlet af Pachatusan forud for afholdelsen af seminaret, således at de kan producere et referencemateriale til uddeling til alle deltagere på seminariet. Efterfølgende vil Pachatusan også have hovedansvaret for at producere et opsummerende materiale fra seminaret, der vil blive delt med samtlige deltagere. I forhold til opsamling fra workshoppen, vil Pachatusan og Axis gøre dette i fællesskab. Pachatusan har fordelt opgaverne mellem sig ud fra ansvarsområder og faglig kapacitet. I bilag G er der sat navn på specifikke ansvarspersoner hos Pachatusan. Opgaverne fordeler sig mellem 5 personer (Nely, Leonidas, Mauro, Cristobal og Coco). PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 10

12 Hos Axis vil forberedelsen af workshop og seminar blive foretaget i fællesskab af Cusco-gruppen i Danmark, med løbende sparring fra Pachatusan. Selve afviklingen vil blive forestået af projektets tovholder, Kristina Weibel og Axis' projektkoordinator Niels Boe. D.2 Erfaringsopsamling undervejs og efter afslutning I forbindelse med planlægningen af aktiviteten udarbejdes en drejebog, som beskriver workshop og seminar skridt for skridt. I drejebogen indgår blandt andet en beskrivelse af anvendte metoder og indhold ligesom den vil indeholde tidsplan, deltagerliste og andre praktiske informationer. Udover at drejebogen vil udgøre et vigtigt planlægningsværktøj i forbindelse med partnerskabsaktiviteten, vil den fungere som inspirationskilde ved planlægning og afholdelse af fremtidige workshops og seminarer. Axis vil være ansvarlig for udarbejdelsen af drejebogen med inputs fra Pachatusan. Drejebogen vil efterfølgende deles med ansatte og frivillige i Axis. På baggrund af seminaret med andre NGO er og eksperter på området udarbejdes et kort dokument (4-5 sider), som opsummerer de vigtigste pointer og konklusioner fra seminaret. Dette dokument sendes efterfølgende til deltagerne, så alle har mulighed for at gå tilbage og få genopfrisket, hvad der er sagt, gjort og besluttet. Inputs og erfaringer fra seminaret vil ligeledes indgå i formuleringen af en ny projektfase, og vil på den måde blive direkte anvendt i den videre proces. Pachatusan vil have hovedansvaret for udarbejdelse af dette dokument. På samme måde vil der blive udarbejdet et kort resumé af hovedkonklusioner og beslutninger fra workshoppen mellem Axis og Pachatusan, hvilket vil udgøre det fælles udgangspunkt for formuleringen af den fjerde og konsoliderende fase. Axis og Pachatusan deler ansvaret herfor. E. OPLYSNING E.1 Planlægges oplysningsarbejde i Danmark i forbindelse med partnerskabsaktiviteten? PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 11

13 3. Budgetresumé Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen Heraf eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag valuta d.kr d.kr 0 Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta soles Angiv anvendt kurs 2,0 d.kr. Hovedbudgetlinjer: Samlet budget Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Aktiviteter Investeringer Udsendte medarbejdere Lokale medarbejdere Lokal administration Tilsyn med aktiviteten Evaluering Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) Budgetmargin (min 6%, maks. 10% af 1-8) Aktivitetsudgifter ialt (1-9) Revision i Danmark Subtotal ( ) Administration i Danmark (maks 7% af 12) Total PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 12

14 4. BILAG Bilagsnr. Bilagstitel: A Axis stamdata B Pachatusans stamdata C Budgetformat D Axis' vedtægter E Axis' årsberetning 2010 F Axis' reviderede årsregnskab 2010 G Aktivitetsplan m. tidsplan PROJEKTPULJEN Partnerskabsaktivitet (under kr.) 13