Abstract. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5

Transkript

1 Abstract The starting point of this paper is the world-wide phenomenon trafficking, which has been expanding during the last decade. This paper contains an account of several aspects of trafficking. The review provides an overall picture of this comprehensive problem. The way this problem has been investigated in this paper is by examing the co-operation between two chosen organizations which are fighting trafficking. It is examined how different industrial cultures rise different views and ways of working. Furtjermore it is investigated how these different views and ways of working are influing their co-operation and what those differences further are causing. The way this has been done is by the use of the quantitative method. Two individuals chosen from the organizations has been interviewed in the form of narrative storytelling. From this their views and perspective of trafficking has been analyzed and compared in order to get a realistic picture of their industrial cultures and how they differ from each other. From this analysis it has been possible to conclude that different industrial cultures lead to different views on the same subject. There is no final conclusion on whether different views have a positive or negative influence on the co-operation but it can be concluded that it has its pros and cons. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Hypotese Dimensionsforankring Begrebsafklaring Begrundelse for valg af aktører Center mod Menneskehandel Thomas Laigaard Politiet Morten Smith og Gruppen mod Kvindehandel Definition af trafficking som begreb Hvordan opstår trafficking? Trafficking i praksis Hvem er de handlede kvinder? Hvem er kunden? Hvorfor flygter kvinderne ikke bare? Hvad bliver der gjort for at bekæmpe trafficking? Den analytiske proces Validitet Den kvalitative metode Interviewguide

2 4.4 Transskription Narrativ fortælleform Metodeovervejelser Den hermeneutiske metode Hvorfor har vi valgt at benytte os af kulturbegrebet og kulturanalyse Begrundelse for valg af den kvalitative metode Narrativ fortælleform som interviewmetode Kulturteori Kultur som begreb Definition af kultur Det beskrivende og komplekse kulturbegreb Faglig kultur Egengruppe og fremmedgruppe Arbejdsmarkedskultur Hans Gullestrups grundperspektiv Idealtypiske samværsformer Ønsket om ligeværdigt samarbejde Den branche- og sektormæssige kulturkategori Kulturanalyse Analyse af interviews Introduktion til analysen Synet på kvinden...64 Morten Smith, GMK...64 Thomas Laigaard, CMM...68 Sammenligning Intern kultur...72 Morten Smith, GMK...72 Thomas Laigaard, CMM...77 Sammenligning Synet på samarbejdet aktørerne imellem...85 Morten Smith, GMK...85 Thomas Laigaard, CMM...87 Sammenligning Diskuterende konklusion?ý Diskussion af resultater Konkluderende diskussion af analysen Litteraturliste Bilag Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Synet på trafficking...56 Morten Smith, GMK...57 Sammenligning

3 1. Indledning I 1803 trådte den første europæiske lovgivning om forbud mod slavehandel i kraft - forfattet af Danmark. 1 Trods slavehandelens afskaffelse for flere hundrede år siden findes der i det 21. århundrede stadig handel med mennesker i stor stil - også til Danmark. I dette projekt vil vi undersøge handel med kvinder med henblik på prostitution - også kaldet trafficking. Vi finder det tankevækkende og foruroligende, at der i det moderne samfund - bygget på menneskerettigheder og frihed - findes et stort antal kvinder, der fratages deres egen frie vilje og handles med, som var de en vare. Et så omfattende problem kræver styrker af kaliber til bekæmpelse. Der findes et utal af forskellige tiltag både private og offentlige, som eksempelvis regeringens handleplaner til bekæmpelse af menneskehandel. Alle disse tiltag kræver koordinering og samarbejde både internt og ekstern de forskellige aktører imellem. Disse forskellige samarbejdende aktører kan ses som individuelle kulturer, der skaber sin egen faglige kultur. Derfor forestiller vi os, at der må være nogle forskelligheder, som kan influere på, hvordan det samarbejdende forløb har indflydelse på det fælles overordnede mål, som er bekæmpelse af trafficking. 1.2 Motivation Trafficking er et globalt stigende problem, og vi undrer os over, hvad der ligger til grund for dette. Vi finder det skræmmende, at mennesker mod deres vilje bliver handlet over landegrænser og udnyttes til tvangsarbejde i særdeleshed inden for sexindustrien. Det lader til, at det er utrolig svært at komme problemet til livs, og derfor vil vi undersøge, hvordan forskellige aktører forsøger at bekæmpe problemet. Vi har været motiveret til at skrive dette projekt, da vi finder det foruroligende, at trafficking stadig foregår på trods af, at der er mange forskellige aktører, der søger at bekæmpe problemet. Derudover er der lavet et utal af handleplaner, kommissioner, love og vedtægter. Når der på papiret er gjort så meget, hvorfor er det så, at traffick- 1 Slaveri slavehandel og slaveriets afskaffelse e) 5 ing fortsat findes og endda i så stigende grad? Er disse handleplaner overhovedet behjælpelige i forsøget på at mindske problemet? 1.3 Problemfelt Inden for nyere tid er der kommet fokus på et verdensomspændende fænomen: Trafficking. Trafficking består af mange facetter og niveauer, men betegner overordnet set illegal handel med mennesker til primært prostitutionsbranchen, hvilken vi derfor har valgt at fokusere på. Faktisk rangerer trafficking som den tredjestørste form for organiseret kriminalitet næst efter handel med våben og narkotika, og det skønnes, at der internationalt er 2,5 millioner ofre for menneskehandel. 2 Denne menneskehandel foregår i det meste af verden både med mænd, kvinder og børn som det handlede sexobjekt. Da det primært er kvinder, der er ofre for menneskehandel, har vi valgt at fokusere på dem. Trafficking indbefatter både handel med mennesker, der frivilligt er blevet en del af prostitutionsmiljøet, men i særdeleshed også med mennesker, der af forskellige ufrivillige årsager ender i det. Medierne, politikerne og resten af omverden har først fået øjnene op for denne mørke del af prostitutionsbranchen inden for de senere år. Der er blevet udfærdiget et utal af lovforslag, vedtægter og handleplaner for at komme problemet til livs både nationalt og internationalt. Vi finder det problematisk, at der i Danmark eksisterer denne form for nyere tids slavehandel, når både EU, regeringen og mange nødhjælpsorganisationer søger at bekæmpe problemet. Når der er så mange samarbejdspartnere, hvorfor forekommer trafficking så fortsat? Vi finder det interessant at undersøge, hvilke parametre, der spiller ind i bekæmpelsen af problemet, og hvordan samarbejdet er struktureret både internt og eksternt aktørerne imellem. Vi undrer os over, om det egentligt er det samme problem, alle disse samarbejdspartnere forsøger at bekæmpe - eller tror de bare, de bekæmper samme problem? Ses der forskelligt på, hvad det egentlige problem er alt efter, hvilken tilgang man har til det - eller betinges tilgangen af, hvilken organisation eller kultur man som bekæmpende 2 6

4 instans kommer fra? Kan den faglige tilgang, altså den kultur man skaber - og dermed er en del af - have indflydelse på, hvordan man forsøger at bekæmpe trafficking? Til undersøgelsen af dette har vi udvalgt to forskellige aktører: Gruppen mod Kvindehandel, som er en bekæmpende undergruppe i politiet, og Center mod Menneskehandel, som er placeret i Socialstyrelsen under Social- og Integrationsministeriet. Disse aktører samarbejder, og deres arbejde følger regeringens handleplaner til bekæmpelse af menneskehandel. Vi kunne her forestille os, at aktørerne er en del af forskellige faglige kulturer. Kan disse aktørers meninger, fortolkninger og forståelser af sig selv og verden omkring dem, derfor have indflydelse på samarbejdet og dermed bekæmpelsen af trafficking? og kulturelle sammenhæng, det enkelte individ indgår i. Vi vil gennemføre et semistruktureret interview, hvor vi både stiller spørgsmål, men hvor der også gives mulighed for, at den interviewede person kan lave narrative fortællinger, der tages udgangspunkt i i analysen. Kultur & Historie Vi forankrer også vores projekt i dimensionen Kultur & Historie. Denne dimension benytter vi i vores arbejde med kulturbegrebet. Vi vil undersøge, om der skabes faglige kulturer henholdsvis hos politiet og Center mod Menneskehandel, som dermed kan skabe forskellige tilgange til fænomenet trafficking. På baggrund af dette kan det diskuteres, hvorvidt disse spiller ind i et eventuelt samarbejde aktørerne imellem. 1.4 Problemformulering Del A: Vi vil undersøge, hvordan CMM og GMK oplever og fortolker problemet trafficking. Del B: På baggrund af denne undersøgelse vil vi diskutere, hvordan deres faglige kultur har indflydelse på deres arbejde med trafficking samt deres samarbejde. 1.5 Hypotese Vores valgte aktører skaber forskellige faglige kulturer i form af meninger, forståelser og fortolkninger, som kan have indflydelse på deres arbejde med bekæmpelsen af trafficking. 1.6 Dimensionsforankring Vi benytter følgende dimensioner til belysning af vores projekt: Subjektivitet & Læring Vi forankrer vores projekt i Subjektivitet & Læring ved at lave kvalitative interviews. Vi vil fokusere på subjektive fortællinger og herudfra lave en analyse af den sociale 7 8

5 1.7 Begrebsafklaring Afsender-, modtager- og transitlande: Afsenderland: De lande, hvorfra kvinderne bliver rekrutteret og transporteret. Modtagerland: De lande, hvor kvinderne handles til og skal arbejde. Transitland: De lande, hvor kvinderne skifter hænder mellem de forskellige bagmænd. Transitlandene er også de lande, som kvinderne kommer igennem på deres rejse fra afsender- til modtagerlandet. Mørketal: Når vi nævner tal, procenter og statistikker over forskellige aspekter af trafficking, så er det de officielle tal, vi forholder os til. Vi er bekendt med, at de reelle tal kan være (meget) højere. De tilfælde, der ikke bliver registreret kaldes mørketal, fordi man ikke ved, hvor mange der er tale om. Identificerede og uidentificerede ofre: De kvinder, hvor det er afgjort, at de har været ofre for trafficking, er derfor et identificeret offer, og de kvinder, hvor der er tvivl om, hvorvidt hun er handlet eller at dette ikke officielt er afgjort, er derfor et uidentificeret offer også kaldet potentielle ofre. Handlede kvinder: En handlet kvinde, der er under 18 år, betegnes som mindreårig. Vi har valgt ikke at skelne mellem, om en kvinde er over eller under 18 år, når vi nævner handlede kvinder og lignende betegnelser i vores opgave. Dog kan der være forskel ved korte redegørelser for statistikker over antallet af handlede kvinder, da disse er inddelt efter alder. Dette har vi gjort, da det ikke er relevant for vores opgave, om en kvinde er over eller under 18 år gammel, men blot det faktum at hun er handlet. 9 Livsverden: Måden man anskuer verden på på baggrund af de oplevelser, man har haft, de erfaringer man har gjort sig og påvirkninger fra ens familie, arbejde samt kultur. Faglig fortælling: Med dette menes, at vi ud fra fortællinger kan udtrække en generel holdning, mening eller fortolkning inden for den enkeltes kultur. Konvention og protokol: En protokol er et dokument, hvori en bestemt aktivitets forløb er beskrevet og eventuelle resultater er anført f.eks. vedrørende en forhandling eller et møde. Det kan desuden være i forbindelse med en bindende international aftale mellem flere stater. 3 En konvention er en international aftale om forpligtelser og forholdsregler vedrørende et bestemt emne Begrundelse for valg af aktører Vi har valgt at beskæftige os med to aktører, til trods for at der eksisterer mange i forbindelse med bekæmpelsen af trafficking. Dette har vi valgt på baggrund af, at vi ønsker en fokuseret analyse af vores interviews. Med for mange aktører i spil, ville dette ikke være muligt. De aktører, vi har valgt at fokusere på, er Center mod Menneskehandel (herefter CMM) samt underafdelingen Gruppen mod Kvindehandel (herefter GMK) inden for politiet. En af grundene til valget af netop disse ovenstående aktører, er det faktum, at de er nogle af de koordinerende og statslige aktører, der har været med til at udforme 3 Protokol 4 Konvention Konvention 10

6 regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel Hos politiet vil vi fokusere på den afdeling, der hedder Gruppen mod Kvindehandel, som er den, der koordinerer den politimæssige indsats for trafficking. Da vi besluttede os for at arbejde med CMM og GMK, valgte vi to repræsentanter fra hver instans. Vi valgte Thomas Laigaard fra CMM, da vi gerne ville tale med en socialfaglig medarbejder, der beskæftiger sig med det omsorgsfulde aspekt. Socialfaglige medarbejdere er i direkte dialog med kvinden og er dem, der hjælper hende videre efterfølgende. Ydermere valgte vi Morten Smith, som er leder af GMK, da vi gerne ville tale med en fagperson fra den udøvende magt men samtidig en politimand, der har med emnet at gøre til daglig samt har et overblik over strukturen inden for denne afdeling, hvis fokus er kvindehandel. Disse to forskellige instanser har vi fundet særligt interessante, fordi de beskæftiger sig med hver deres aspekt af bekæmpelsen af trafficking. 2.1 Center mod Menneskehandel CMM er en organisation, som blev oprettet i De er placeret i Socialstyrelsen under Social- og Integrationsministeriet. De har overordnet tre formål: 1) at forbedre den sociale indsats for ofre for menneskehandel, 2) at koordinere samarbejdet mellem sociale organisationer, myndigheder og andre relevante aktører og 3) at opsamle og formidle viden om menneskehandel. CMM arbejder ud fra regeringens handlingsplan , som er en plan for, hvordan trafficking skal bekæmpes og hvordan ofrene herefter skal hjælpes. 6 Hvert halve år udarbejder CMM en statistik over antallet af ofre, deres køn, etnicitet, nationalitet og hvilken form for udnyttelse, de har været udsat for. Disse statistikker laves over data fra forskellige sociale tilbud, som er knyttet til ofrene og hotlines. 7 Ved et nærmere kig på vores litteraturliste bemærkes det også, at CMM er hovedkilden til vores fakta om kvindehandel. CMM holder desuden halvårlige møder med deres samarbejdspartnere for at få viden om nye tendenser, udfordringer mm. Blandt samarbejdspartnere er bl.a. Reden International, som i 2003 etablerede et krisecenter for ofrene for kvindehandel. Reden driver i samarbejde med CMM et mødested i København, hvor ofrene kan få støtte og vejledning. CMM samarbejder også med ProVest, som sørger for det kontaktskabende i Region Syd, som er et anonymt tilbud for ofre for prostitution og menneskehandel. Blandt andre samarbejdspartnere er Dansk Rød Kors, HopeNow, Frelsens Hær og LOKK (Landsorganisation af kvindekrisecentre). 8 CMM deltager også i en række netværk med socialarbejdere, forskere og beslutningstagere både nationalt, i Norden og på EU- niveau. I CMM tilbyder de både akut og langsigtet hjælp, og der er eksempelvis ansat både socialarbejdere, læger, sygeplejersker og jordemødre. CMM tilbyder bl.a. indkvartering og beskyttelse på et herberg, krisecentre eller i et asylcenter. De kan også give kvinderne en bedre hjemsendelse til det land de kommer fra, så de kan starte på en frisk. De tilbyder også sundhedstilbud, juridisk vejledning og advokatbistand og diverse mødesteder. 9 CMM arbejder ud fra følgende definition af menneskehandel: Menneskehandel er ikke en tilstand, men snarere en proces, hvor en eller flere bagmænd har kontrol over 5 Handlingsplaner 6 Om CMM 7 Om CMM Hjælp til ofre 9 Tilbud til ofre 12

7 den person, der bliver handlet. Der er tre ting, man skal kunne krydse af, før der er tale om menneskehandel: Forflyttelse Personen, der ender som offer for menneskehandel, flyttes fra et sted til et andet men ikke nødvendigvis til et andet land. Man kan godt være handlet i sit eget hjemland eller handlet flere gange i samme land. Tvang Der skal også være et element af tvang eller trusler, før man kan tale om menneskehandel. Personen skal for eksempel være tvunget til at udføre et stykke arbejde eller sælge seksuelle ydelser via fysisk/psykisk vold eller trusler mod sig selv og/eller sin familie. Udnyttelse Forflyttelsen og tvangen sker med det formål at udnytte personen til sin egen økonomiske fordel 10 Dette viser, hvilket udgangspunkt og dermed faglig kultur CMM arbejder ud fra, og hvilke elementer, de mener, der skal indgå, før der er tale om menneskehandel. Vi har valgt at have deres definition af trafficking med, da den viser, hvilket udgangspunkt de har for deres faglige tilgang til fænomenet, da det er denne tilgang, vi ønsker at undersøge i vores analyse. 2.2 Thomas Laigaard Vores interviewinformant, Thomas Laigaard, fra CMM er ansat som socialfaglig medarbejder. Han er uddannet socialrådgiver, og da han har en del direkte kontakt med målgruppen (ofre for og potentielle ofre for menneskehandel), har han, som han selv forklarer, en lidt atypisk jobprofil. De personer, Thomas arbejder med, er ikke almindelige danske borgere, men derimod udlændinge. Hans primære opgave er at 10 Definition 13 hjælpe til i identifikationsprocessen af en udlænding, der er blevet anholdt i en prostitutionssammenhæng. En af hans opgaver er også, i samråd med kvinden, at finde ud af, hvad hun har af ønsker for en eventuel hjemsendelse samt at finde ud af, hvordan systemet kan hjælpe hende bedst muligt ud fra hendes ønsker. 2.3 Politiet Politiets overordnede opgave er at bekæmpe kriminalitet samt opretholde ro og orden i det offentlige. De rykker ud og skal forsøge at udføre de opgaver, der nu engang er blevet pålagt hvert af de forskellige korps. Desuden står de for efterforskning og foretager tvangsindgreb i forbindelse med straffeforfølgelse. Politiet er berettiget til at foretage en række indgreb i den personlige frihed, der er foreskrevet i Danmarks Riges Grundlov indgreb, som almindelige borgere ikke må udøve. Dette skyldes et ønske om at fremme effektiviteten af politiets arbejde. Der er fremstillet et idégrundlag, der foreskriver, hvordan politifolkene skal fremtræde i mødet med de danske borgere. Disse indebærer eksempelvis: Politiet skal optræde retfærdigt, upartisk, og med respekt for det enkelte menneske og dets rettigheder, således at politiet har borgernes agtelse og tillid, og Politiet skal i sin kontakt med borgerne optræde korrekt, imødekommende, venligt og hjælpsomt. 11 Ovenstående idégrundlag har vi valgt at redegøre for, da det viser, hvilken faglig tilgang politiet er underlagt. I vores analyse vil vi eksempelvis komme omkring tillid, hvorfor vi finder det relevant at redegøre for, at ovenstående er deres arbejdsgrundlag og udgangspunkt. Formålet med politiets arbejde står skrevet i Politiloven, som indeholder de regler, der er fremstillet til at regulere politiets arbejde. I den står skrevet at politiet skal skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden i det danske samfund. De midler, Folketinget hvert år bevilger politiet, sætter grænser for politiets arbejde. 11 Hansen, Michael Bjørn, Hvad må politiet?, s

8 Dette forårsager nødvendige prioriteringer, der medfører, at politiet i nogle tilfælde er nødsaget til at vurdere, at der ikke skal gøres en indsats Morten Smith og Gruppen mod Kvindehandel Vores interviewperson fra politiet er Morten Smith, som er holdleder for GMK ved Københavns Politi. Han har været i politiet i 18 år og været leder i ca. seks år. Han har bl.a. været i Tyverigruppen og Arrestantgruppen, men er blevet rykket til GMK, hvor han har været holdleder i et år. Morten Smith er den tredje holdleder for gruppen. Politiet oprettede i 2008 GMK, hvis fokus er kvindehandel med henblik på prostitution. Gruppen blev oprettet på baggrund af regeringens handlingsplan I 2011 indsatte GMK en task-force kaldet task-force-prostitution, hvor man i ca. seks måneder havde en efterforskningsgruppe, der skulle belyse problemet og dets omfang samt forsøge at bekæmpe det. Denne task-force lavede efterforskning på en masse bordeller, som førte til adskillige sigtelser. Vi har været nødsaget til at generalisere vores resultater ud fra interviewene med Morten Smith og Thomas Laigaard. Vi er klar over, at det er svært at komme med et bud på en kulturs mening, fortolkning og forståelse ud fra, hvad én informant fra den pågældende kultur mener. Det var dog ikke muligt at foretage flere interviews med fagfolk fra de pågældende kulturer grundet tid- og ressourcemangel hos aktørerne. Vi har i stedet været nødsaget til at generalisere det enkelte individs udtalelser om holdninger samt fortolkning og derefter arbejde ud fra, at alle inden for samme kultur deler samme holdninger og fortolkninger. Vi er klar over, at denne fremgangsmåde vil gøre vores reliabilitet mere ustabil. 3. Definition af trafficking som begreb 12 Hansen, Michael Bjørn, Hvad må politiet?, s Fænomenet trafficking er meget komplekst, og derfor findes der et utal af definitioner. I vores opgave tager vi udgangspunkt i nedenstående definitioner, da det er disse CMM og Politiet er underlagt. Ifølge FN defineres trafficking som:... at rekruttere, transportere, huse eller modtage en person ved brug af magt eller trusler, bortførelse eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved at købe samtykke fra en tredjeperson, der har kontrol med en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Det er uden betydning om den handlede person har givet sit samtykke til udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle af de førnævnte midler 13 I Palermoprotokollen 14 er trafficking defineret således: ved menneskehandel forstås det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Begrebet udnyttelse omfatter mindst udnyttelse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer 15 Begrebet trafficking dækker handel med mennesker til mange forskellige formål. Dette indbefatter bl.a. handel til prostitution og tvangsarbejde, organiseret kriminalitet og tiggeri, arbejde inden for den grønne sektor 16 samt handel med organer. 17 Når menneskehandel og trafficking efterfølgende bruges i vores opgave, beskæftiger vi os med handel med kvinder med henblik på prostitution. 13 Prostitution - før og nu 14 FN s Palermo-konvention blev oprettet til bekæmpelse af transnational kriminalitet, og dertil hører Palermoprotokollen, til forebyggelse, bekæmpelse og rettforfølgelse af menneskehandel. Der er fokus på handel med kvinder og børn. Kilde: 15 Straffeloven Bekendtgørelse 16 Menneskehandel indenfor den grønne sektor dækker over mennesker, der er handlet til landbrug, gartnerier og bærplukkeri. 17 Former for menneskehandel 16

9 I det følgende vil vi redegøre for, hvordan fænomenet trafficking er opstået, hvordan det foregår i praksis, og hvem de involverede parter er. Dette vil vi gøre for at forsøge at give et indtryk af det meget komplekse fænomen, der er omdrejningspunktetet for aktørernes arbejde. Derudover er det med til at give et indblik i, hvorfor trafficking ikke bare kan bekæmpes, samt at det er en nødvendighed at have mange forskellige aktører til at dække over de forskellige aspekter af problemet. I de følgende afsnit er der anvendt forskellige citater fra udvalgt litteratur om trafficking. Alle citater er faktuelle og ikke opdigtede. De er med til at vise, hvor voldsomt et fænomen trafficking er, og hvordan det opleves af de handlede kvinder. 3.1 Hvordan opstår trafficking? I det følgende vil vi redegøre for forskellige grunde til, at trafficking eksisterer. Vi vil blandt andet komme ind på historiske og økonomiske årsager. Dette finder vi relevant at benævne, da det fremgår af vores analyse med Thomas Laigaard fra CMM, at han anser fattigdom og global ulighed som årsager til, at kvinder ender i prostitutionsbranchen. Menneskehandel er ikke et nyt fænomen - handel af mennesker trækker sine spor tilbage til slavehandelens oprindelse - men siden 1985 er handlen med især kvinder steget eksplosivt. Nogle af de faktorer, der har påvirket stigningen er bl.a. Berlinmurens fald i 1989, som betød en åbning af Østeuropas grænser samt Sovjetunionens sammenbrud i International Organisation of Migration (IOM) mener, at ca kvinder og børn årligt blev importeret til Europa til prostitution årene efter Berlinmurens fald. Ifølge FN blev ca. fire millioner mennesker handlet på verdensplan, hvoraf 90 % blev solgt til sexindustrien. 19 Et af de steder sex-trafficking bl.a. i stigende grad forekom, var på motorvej E55, der går fra Berlin til Prag. Den blev berømt og berygtet for pigerne, der stod ved vejkanten - bogstavelig talt lige uden for grænsen mellem det gamle Vest - og Østeuropa. Efter Murens fald begyndte mange kvinder at prostituere sig selv på denne stærkt trafikerede vej. I starten var det fortrinsvist lastbilchauffører, som holdt ind hos pigerne på deres gennemrejse i Tjekkiet. Men efterhånden fandt mange kriminelle bander ud af, hvor eftertragtede disse piger var, og øjnede muligheden for at tjene penge til dem selv ved at sælge pigerne videre til de øvrige EU-lande. 20 En anden grund til, at handlen med kvinder er steget eksplosivt, er, at det er blevet lettere og mere risikofrit for bagmændene at transportere kvinderne. Flere og flere lande er blevet optaget i EU, hvilket har medført flere åbne og til dels ubevogtede landegrænser. Dette gør det lettere at transporterer kvinderne gennem Europa og op til bl.a. Danmark, da de ikke nødvendigvis bliver tjekket ved grænserne. En taktik, som menneskehandlerne benytter, for at undgå at vække opmærksomhed ved eventuelle grænsetjek, er at få passagerne i bilen til eksempelvis at ligne en familie. Menneskehandlerne i bilen vil da oftest være en kvinde og en mand, der kan ligne et forældrepar, og to, maksimalt tre, piger, der kan gå ud for at være døtre. Denne taktik benyttes især, hvis der er tale om handel med yngre eller mindreårige kvinder. 21 I 2004 blev Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn optaget i EU og efterfølgende blev Rumænien og Bulgarien optaget i , hvilket har gjort transporten fra og gennem disse lande lettere for bagmændene. Der er hovedsageligt tre grunde til, at trafficking kan opstå og forekomme. Først og fremmest skyldes det, at der er et marked til det. Mange mænd er villige til at betale mange penge for de udenlandske kvinder. Nogle mænd er ligeglade med, om kvinderne er handlede eller mindreårige, hvilket følgende citat illustrerer: Jeg er blevet bortført, og der er en mand, der tvinger mig til at arbejde her, fortæller hun mæn- 18 Riishøj, Søren. Østeuropa politiske, sociale og økonomiske forandringer, side Hjort, Birgitte Graakjær. Købt eller solgt- om prostitution og trafficking, side Skipper, Anne Mette, Mennesker til salg, side Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Hvilke lande er medlem af EU, og hvornår blev de det? 18

10 dene. (...) Det er synd for dig, siger mændene igen og åbner deres bukser og tager hende. Det er deres ret. De har jo lige betalt for en ekspedition til det eksotiske område, hun gemmer mellem sine ben. 23 Der ligger i dét at købe en seksuel ydelse, at køberen ikke behøver bekymre sig om de realiteter, der ligger bag handlen. Det er i høj grad kunderne, som kan være med til at stoppe trafficking, for hvis en vare ikke længere er eftertragtet, så kan den ikke sælges. Kunderne forventer desuden en konstant variation i tilbuddene, som en bordelejer udtaler: For os handler det om at få noget frisk blod - kunderne vil gerne have noget nyt hele tiden, og nye piger er enormt vigtigt i denne her branche. Det er afgørende hele tiden at have mange valgmuligheder for at få kunden igen. 24 For det andet skyldes det, at der findes mange fattige mennesker verden over, som kan udnyttes til sexarbejde. De har måske prøvet at finde et almindeligt job uden held og presses til sidst ud i at skulle sælge sig selv for at tjene penge. Det kan også være, at bagmændene lokker med et godt job i Norden, eksempelvis som tjener, hvor de kan tjene flere penge, end de ville have kunnet i deres eget hjemland. Til sammenligning er den gennemsnitlige timeløn i dag 4,4 euro i Rumænien og 3,7 euro i Bulgarien, hvorimod den er 38,1 euro i Sverige og 37,2 euro i Danmark. 25 Disse forhold er medvirkende til, at Vesten kan lyde enormt tillokkende for fattige kvinder, der ikke har de store fremtidsmuligheder. De rejser derfor frivilligt og fulde af forventninger til det lokkende Vesten, bl.a. Danmark, hvor de mødes af den triste virkelighed: Fremtiden som sexslave. De, der tager med til Danmark for at prostituere sig selv, finder ud af, at de måske ikke kommer til at tjene så meget, som de havde regnet med, da bagmændene tager - hvis ikke alle så - en stor del af pengene til sig selv. For det tredje er den profit, bagmændene opnår meget høj, og samtidig er chancerne for at blive pågrebet meget lille. Trafficking er et globalt problem, som er en af de 23 Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik, Kroppe over grænser når kvinder handles til Danmark, side Tal om økonomi og produktion 19 største kriminelle udfordringer på verdensplan. Desuden er det svært at dømme bagmændene i en trafficking-sag, da der ofte ikke er tilstrækkelige beviser for, at der er foregået en handel. Prostitution er nemlig ikke en ulovlig handling i Danmark, hvilket gør, at der kræves egentlige beviser for, at en ulovlig handel har fundet sted Trafficking i praksis I dette afsnit vil vi kort komme ind på bagmændenes rekrutteringsmetoder, infrastruktur og måder at omgå systemet på for at vise, hvor organiseret og kompleks denne form for kriminalitet er. Der er mange forskellige aktører i et trafficking-netværk: der er folk, der tilbyder at ordne papirer for kvinderne, folk der etablerer kontakten med arbejdsstederne, personer, der tilbyder at etablere kontakt mellem arbejdssteder (bordeller, villaer hvor de bliver holdt fanget, mm.), og de handlede kvinder eller noget helt fjerde. Ofte kommer bagmændene fra samme land som de kvinder, de rekrutterer og handler med. Bagmændene kan sagtens enten være i familie med ofret eller blot kende dem i forvejen som eksempelvis bekendte i deres omgangskreds. Et bordel i Danmark kan eksempelvis have en god forbindelse i et vilkårligt østeuropæisk land. Denne gode forbindelse kan have andre gode forbindelser, hvis arbejde kun består i at rekruttere kvinder på denne måde er det ikke alle bagmænd, der er i direkte kontakt med bordeller. 27 Der er altså tale om netværk, hvor ikke alle er i direkte kontakt med hinanden, men indgår indirekte i et samarbejde, hvilket betegnes som organiseret kriminalitet. Den bagmand, som ikke direkte har kontakt til bordellerne, i eksempelvis Danmark, kan bruge metoder som kidnapning eller overtalelse om bedre tider i Vesten, hvilket følgende eksempel fra en handlet kvindes forestillinger om Danmark viser: Danmark er. ja, der er skøn natur med hav og blomster og bjerge. Danskerne bor 26 Hjort, Birgitte Graakjær. Købt eller solgt- om prostitution og trafficking, side Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik, Kroppe over grænser når kvinder handles til Danmark, side 80 20

11 i små huse med skrå tage, og så er de glade mennesker, fordi de har penge nok til alt, hvad de behøver. 28 En anden måde at få afsat kvinder på, for en alfons uden direkte forbindelser til bordeller, kan være en åbenlys sexannonce på internettet. Her kan bordellerne gå ind og besvare annoncer, hvis de mangler nye piger. Både journalisten Jens Hovsgaard, som står bag bogen Solgt til sex - Menneskehandlens ofre og bagmænd og Ulrikke Moustgaard & Henrik Brun, som står bag bogen Kroppe over grænser har forsøgt at skabe kontakt til disse sexannoncer - og nåede frem til den konklusion, at det var overraskende nemt at etablere kontakt og få en aftale i hus. Eksperter i organiseret kriminalitet bruger fællesbetegnelsen Den røde Mafia om de samarbejdende netværk. 29 Navnet refererer både til den russiske mafia fra det røde Rusland, men samtidig er røde lygter også et symbol på prostitutionsmiljøet. Disse organiserede netværk består typisk af fem til ti personer i et hierarkisk opbygget system med følgende ansvarsområde: 1) Bordelejeren i modtagerlandet, som sørger for distribution af kvinderne. 2) Personer, der finder og rekrutterer kvinderne. 3) Personer, der tager sig af transport og eventuelt for at sikre sig, at alt går som planlagt, rejser med kvinderne. 4) Personer, der sørger for visum og andre nødvendige dokumenter. Der findes formentlig flere involverede i hierarkiet end ovenstående. På europæisk plan deles disse netværk op i tre hovedkategorier: de store netværk, de mellemstore netværk og de små netværk. De store netværk har både økonomiske og politiske kontakter i modtager-, transit- og afsenderlandene. Dette gør det nemmere for bagmændene at forfalske dokumenter for kvinderne som eksempelvis pas, rejsedokumenter og meget andet, men deres infrastruktur drager også gode fordele af disse korrupte goder. Det følgende citat viser en 28 Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik, Kroppe over grænser når kvinder handles til Danmark, side Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik, Kroppe over grænser når kvinder handles til Danmark, side handlet kvindes beretning om de korrupte grænsekontrollører 30 : Jeg vil af, jeg vil af, jeg vil ikke med, skriger hun, da de endeligt kommer frem til paskontrollen. Hun råber mod personen mod glasruden, men opgiver at få hjælp fra den kant, da hun ser, at han sammen med passene også får stukket nogle pengesedler gennem hullet i ruden. Da forstod jeg hvorfor vi skulle vente så længe med at krydse grænsen. Vi havde ventet på, at en korrupt betjent skulle overtage vagten. 31 Ifølge Interpol bliver der jævnligt indberettet om deciderede kidnapninger eller aktioner på kvinder, der bliver købt til bordeller i Vesteuropa. Dette er noget de store netværk ofte står i relation til, da de står for ca. 60 % af prostitutionen i Vesteuropa. De mellemstore netværk specialiserer sig i at handle med kvinder fra ét bestemt land. De beholder deres prostituerede på egne bordeller og klubber. De små netværk handler kun med få kvinder ad gangen, hvilket som regel er én eller to. For at være sikker på, at alt går som planlagt, rejser de ofte med til modtagerlandet og afleverer kvinderne selv. Hvis de mister kvinden undervejs, kan de ikke få deres penge. Det danske politi mener, at denne type netværk er typisk for handlen mellem Danmark og de baltiske lande. Grænserne mellem netværkene er flydende og varierer fra netværk til netværk Hvem er de handlede kvinder? I vores opgave nævner vi flere gange de kvinder, der ufrivilligt havner i det verdensomspændende prostitutionsmiljø. Derudover betegnes de ofte som ofre, så derfor finder vi det relevant at redegøre, hvem disse ofre for menneskehandel er. 30 Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik, Kroppe over grænser når kvinder handles til Danmark, side Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik, Kroppe over grænser når kvinder handles til Danmark, side

12 Reelt set er det ikke kun kvinder, der er ofre for menneskehandel: børn og mænd udsættes også for ufrivillig menneskehandel. Når man beskæftiger sig med trafficking i Danmark, er der kun meget få tilfælde, hvor det er mænd, der er handlede. Ifølge CMM s statistik er det totale antal af identificerede ofre i Danmark, fra , 201 personer. Af det totale tal på 201, er 182 af tilfældene registreret som menneskehandel med henblik på prostitution, hvor de resterende 19 tilfælde er fordelt mellem tvangsarbejde og kriminalitet. I Danmark er det kønsmæssigt fordelt således, at 189 af tilfældene er kvinder (94 %), otte tilfælde er mandlige ofre (4 %) og fire tilfælde er handel med transkønnede (2 %) Derudover er der yderligere registreret seks tilfælde af handel med mindreårige, der er fordelt på fem piger og en enkelt dreng. 33 I det pulserende prostitutionsmiljø på Vesterbro er der efter Berlinmurens fald sket en markant nationalitetsændring blandt de prostituerede. 75 % af de prostituerede kvinder er nu fra udlandet, hvilket er en stigning på 45 % på blot syv år. 34 Derfor er det relevant at redegøre for, hvor de udenlandske kvinder kommer fra, da det kunne formodes, at der er tale om at en vis del af af disse kvinder, kunne være handlet fra udlandet. Ifølge CMM s statistik er fordelingen af identificerede ofre for menneskehandel mellem 2009 og 2012 fordelt over henholdsvis Afrika, Asien, Europa, Latinamerika og Mellemøsten som afsenderområde. 54 % af de handlede kvinder kommer fra Afrika, 20 % fra Europa, 17 % fra Asien, 8 % fra Latinamerika og 1 % fra Mellemøsten. I de to højest repræsenterede afsenderområder er Nigeria (69 tilfælde), Uganda (12 tilfælde) og Cameroun (otte tilfælde), mens Rumænien (18 tilfælde), Tjekkiet (fire tilfælde) og Letland (fire tilfælde) er de hyppigste europæiske afsenderlande Center Mod Menneskehandels rapport om statistik 1. halvår af Hjort, Birgitte Graakjær. Købt eller solgt- om prostitution og trafficking, side Center Mod Menneskehandels rapport om statistik 1. halvår af De identificerede kvindelige ofre, der er blevet handlet til Danmark, er ifølge CMM s statistik for mellem år, og gennemsnitsalderen på identifikationstidspunktet er 30 år. Af disse tilfælde var to af de identificerede mindreårige henholdsvis 16 og 17 år. Kvinderne, der er blevet handlet til Danmark, har vidt forskellige nationaliteter, og kvindernes alder hænger også sammen med hvilken del af verden, de kommer fra: Registreret alder Gennemsnitsalder på identifikations-tidspunktet Asien år 33,4 år Latinamerika år 37,6 år Europa år 25,8 år Afrika år 30 år Ovenstående tabel viser bl.a., at bagmændene udvælger kvinder i mange aldre og fra forskellige lande. Dette kan skyldes, at de vil opfylde kundernes ønsker og behov om variation. Kunderne kan få hvad de vil have, fordi der er så store valgmuligheder Hvem er kunden? Det følgende afsnit er væsentligt, da kunden er en stor del af problemet. Dette er der én særlig grund til: Var der ingen kunder og dermed ingen efterspørgsel, ville der intet udbud, og dermed ingen handel, være. Ydermere er afsnittet relevant, da det fremgår af vores analyse med Morten Smith fra GMK, at han anser kunden som den drivende faktor bag prostitution. I fjernsynet smiler en venlig, blond mand i TV2 s reklameblok. Når han optræder sammen med sin kvindelige kollega i den uendelige reklame-soap, der har gjort hans 36 Center Mod Menneskehandels rapport om statistik 1. halvår af

13 ansigt velkendt i de danske dagligstuer, er det altid ham, der er rar og venlig. ( ) Men Rose ved, at sådan er manden ikke i virkeligheden. Han kan godt lide sorte piger, og han kan godt lide at slå dem. 37 Dette citat er et eksempel på, hvordan en mand kan ses fra en af de handlede kvinders synspunkt. Det er et meget farvet citat, men det er med for at vise, at kunden kan være alle slags mennesker. Citatet fremstiller kunden som én, der kan lide at slå kvinderne, men der findes selvfølgelig andre typer kunder. Det er primært mænd, der benytter sig af købte seksuelle ydelser. 38 En undersøgelse fra 2005 med 6000 adspurgte mænd viser, at 14 % af de nordiske mænd på daværende tidspunkt benyttede sig af prostituerede, hvilket svarer til, at omtrent 1/8 del af den nordiske, mandlige befolkning har købt sig til seksuelle ydelser. En undersøgelse, foretaget af Ritzau, viser, at 73 % procent af 1004 adspurgte danskere mener, at prostitution er i orden. 39 Alder, hyppighed og social baggrund Det er spændingen. Det er 80 % af det, og så er det uforpligtende, og at du ikke skal stå til regnskab for noget, du behøver ikke fortælle om det til nogen som helst. Jeg synes, det er nemmere og billigere at fyre en tusse af på en prostitueret end på en kvinde ude i byen, som måske alligevel ikke vil med hjem, når det kommer til stykket. 40 (Citaterne er udtalt af prostitutionskunder) Undersøgelser af de danske sexkunder viser, at de fleste aldersgrupper er repræsenteret, men at den dominerende udgøres af de årige. Derudover er gennemsnitsalderen for det første sex-køb 25 år, mens hver 5. mand dog er under 21 år, når han benytter sig af en prostitueret for første gang. Det er meget varierende, hvor ofte og hvor mange gange prostitutionskunder benytter sig af prostituerede. Størstedelen af de mænd, der har købt seksuelle ydelser, svarer, 37 Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Hjort, Birgitte Graakjær. Købt eller solgt- om prostitution og trafficking, side Hjort, Birgitte Graakjær. Købt eller solgt- om prostitution og trafficking, side 7 40 Rasmussen, Nell, Prostitution i Danmark, side at de kun har gjort det en enkelt eller få gange, 60 % har købt seksuelle ydelser 1-5 gange, mens en tredjedel af mændene er faste, tilbagevendende kunder. Social baggrund og uddannelse har ingen indflydelse på, hvem kunden er. Dog er det mere udbredt blandt faglærte og ufaglærte arbejdere at benytte sig af prostituerede, men både selvstændige, funktionærer, funktionærer med ledelsesansvar er også hyppige prostitutionskunder. Grupperinger af kunden På vej hjem til familien og aftensmaden i parcelhuset lægger de vejen forbi Skelbækgades kødmarked for først at få stillet den seksuelle sult. 41 Ovenstående citat er forfattet af journalisten Jens Høvsgaard på baggrund af informationer fra prostitueredes kendskab til kunderne. Kundekartoteket til de prostituerede kvinder er mangfoldigt og kan reelt set være hvem som helst: Adskillige undersøgelser viser, at karakteristikken af den typiske prostitutionskunde går stik imod myten om, at det er en uattraktiv mand, der ikke kan få sex på andre måder end ved at gå til en prostitueret. Undersøgelserne viser, at den typiske, danske kunde er en helt almindelig familiefar. Det vil sige, at størstedelen af de mænd, der benytter sig at prostituerede er gifte eller i faste parforhold, der blot søger variation i deres sexliv. 42 Derudover kan den regelmæssige kunde opdeles i to grupper: Gruppe 1: Disse kunder er mænd, der er i mere eller mindre faste forhold til kvinder. Hver femte kunde, der er repræsenteret i denne gruppe, er såkaldte storforbrugere af seksuelle ydelser på trods af, at de er i forhold. Andre repræsentanter fra denne gruppe betegnes som de supplerende. Dette betyder, at de også er i faste forhold, men de får ikke deres seksuelle behov opfyldt og benytter sig derfor af prostituerede - dette er hver 10. prostitutionskundes begrundelse. Derudover spiller mandens behov for følel- 41 Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Hjort, Birgitte Graakjær. Købt eller solgt- om prostitution og trafficking, side

14 sen af maskulinitet også en rolle, da det for enkelte kunder i denne gruppering er den symbolske forestilling, der spiller en større rolle end den egentlige seksuelle akt. Gruppe 2: Disse sexkunder lever ikke i faste forhold. Mændene i denne gruppe er blevet karakteriseret som mænd, der har svært ved at knytte sig til kvinder og som helst undgår intimitet, og derfor har svært ved at have seksuelle forhold til kvinder. De karakteriseres som afviste mænd, der mener, at deres eneste mulighed for at være seksuelt aktive er ved prostitutionsbesøg. Andre karakteriseres som intimitetssøgere, der benytter sig af prostituerede, når de ikke lever i et fast forhold. Ydermere karakteriseres den sidste undergruppe af mændene som enlige storforbrugere, der ikke mener, at de har andre muligheder for at opnå seksuelt samvær med en kvinde. Grundene til dette er forskellige, men bunder oftest i lavt selvværd, fysiske eller psykiske handicaps, høj alder og lignende Hvorfor flygter kvinderne ikke bare? Hun løb skrigende væk, men alfonsen indhentede hende og trak hende med tilbage til bilen og til det maltrakterede kvindelig i bagagerummet. Ikke alene var den døde, afrikanske kvindes ansigt blev slået til uigenkendelighed, over hele hendes krop var der tydelige mærker af den grusomme behandling, hun havde været udsat for i sine sidste timer. Så kan du se, hvordan det går, hvis man ikke opfører sig ordentligt, sagde alfonsen. 44 Citatet er et eksempel på, hvorfor kvinden kan føle sig truet til at blive hos bagmanden. Det viser desuden, hvor komplekst problemet trafficking er i den forstand, at kvinden ikke bare kan flygte, hvis hun skulle få muligheden. Dette er også en af grundene til at, CMM og GMK er oprettet, da CMM skal hjælpe pigen, og GMK primært skal fange bagmanden. Man kan spørge sig selv om, hvorfor kvinderne ikke ser deres snit til at stikke af og vende hjem. Dette er dog langt mere kompliceret end som så og skyldes bl.a. de taktiske og velforberedte bagmænd. Bagmændene er ofte bevidste om at vælge piger med lav uddannelse samt ringe viden om verden - og naive forhåbninger om fremtiden og tiltro til bagmændenes løfter om guld og grønne skove. Dette gør det nemmere for bagmændene at manipulere med dem og fange og fastholde dem i deres spind. 45 Bagmændene benytter allerede fra starten af et utal af metoder til at demonstrere deres magt over for kvinderne. Metoderne er både fysiske og psykiske, hvilket gør, at kvinderne skræmmes fra starten af, og dermed ikke tør gøre andet end det, de får besked på af bagmændene. Det følgende citat er en genfortælling af en tidligere handlet rumænsk kvindes transportforløb: Nadia styrter over til ham og råber og skriger ad ham. Hvad er det, han har gang i? Han svarer hende med en omgang tæsk. Nadia bliver banket gul og blå. Barndomsvennen sparker og slår hende for til sidst at voldtage hende for øjnene af sin kone og de tre andre kvinder. Nadia besvimer under den voldelige behandling, og da hun vågner op, befinder hun sig i en hytte af bambus, plastik og aviser. Et sted, der bliver hendes hjem i de kommende måneder. 46 Magtudøvelse i form af vold og voldtægt er blot to ud af mange metoder: Bagmændene kan ydermere eksplicit lade kvinderne vide, at de ikke kender andre end dem i modtagerlandet, at de ikke kender landets sprog og at de, til at starte med, selv har brudt loven. Så han sagde til mig: Er du klar over, hvor du er? Ved du, hvilket sprog man taler her? Hvem tror du, politiet vil tro på - dig eller mig? Columbianerne har et dårligt ry her - du skylder mig dollar for billetten, så jeg kan bare nøjes med at sige, at du har bestjålet mig fortæller Luz - (Citat stammer fra en handlet kvinde fra Columbia) Rasmussen, Nell, Prostitution i Danmark, side Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik, Kroppe over grænser når kvinder handles til Danmark, side Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik, Kroppe over grænser når kvinder handles til Danmark, side

15 At bagmændene benytter gæld som afpresningsmetode er meget udbredt. Dette medvirker til at fastholde kvinderne i prostitution, der hermed føler, at de skal tilbagebetale pengene til bagmændene. Andre metoder, der benyttes, er trusler mod familien i hjemlandet: De ringede på min mobil og sagde, at hvis jeg ikke kom tilbage til dem, så ville de komme efter min familie og min lillesøster. 48 Kvinderne holdes fanget med truslerne om gæld eller hævn mod familien malet på væggen og overbevisningen om, at myndighederne eller politiet ikke kan hjælpe: Hvis politiet får fat i dig, så holder du din mund. Du må ikke fortælle, hvor du bor, og du må ikke fortælle noget om os. Hvis du gør det, er du død, og det er din familie også. 49 (Citatet stammer fra en handlet kvindes genfortælling om de trusler, hun fik af en bordelejer.) En anden metode bagmændene benytter, er det faktum, at kvinderne allerede ved deres blotte indrejse i et fremmed land med intention om at arbejde allerede har brudt loven. Dette gør, at de ikke tør henvende sig til politiet - sker dette, kan de blive hjemsendt. Anholdes pigerne, eller henvender de sig til politiet, kontaktes Udlændingeservice. Herefter følger refleksionsperioden, der strækker sig fra anholdelsen af den prostituerede, til udvisningen til hjemlandet. 50 Perioden er i første omgang 30 dage, men under særlige omstændigheder kan den forlænges til 100 dage. 51 Risikoen for hjemsendelse eksisterer også ved afslag på deres asylansøgninger. Udvises kvinden til hjemlandet, er der overhængende fare for, at bagmændene blot vil stå i velkomsthallen i lufthavnen og modtage dem med en velkomst tilbage til prostitutionslivet. 52 Fra var der 14 sager om handlede kvinder, der søgte asyl i Danmark med den begrundelse, at de frygtede for deres liv hjemme i Nigeria. Alle 14 fik afslag og 48 Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Regeringens handlingsplan Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik, Kroppe over grænser når kvinder handles til Danmark, side blev hjemsendt. 53 Søger en kvinde asyl i Danmark vil hun blive indlogeret på et asylcenter. Der findes asylcentre, der udelukkende er oprettet for at give beskyttelse til kvinder, der frygter for deres liv af den ene eller anden årsag. Problemet er blot, at asylcentrene er åbne: de ved, at hvis de skal have fat i en undvegen kvinde, så skal de holde asylcentrene under observation. Før eller siden vil hun dukke op der, og så er det bare om at slå til og få kvinden tilbage i folden Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Høvsgaard, Jens, Solgt til sex, side Hjort, Birgitte Graakjær, Købt eller solgt- om prostitution og trafficking, side 7 57 Hjort, Birgitte Graakjær, Købt eller solgt- om prostitution og trafficking, side Prostitutionens historie 30 I 2006 forsvandt eksempelvis en handlet 15-årig pige sammen med to andre handlede, mindreårige, nigerianske piger fra et asylcenter i Gribskov. Ingen så dem forsvinde, men efterfølgende blev de fundet tilbage på Vesterbros prostitutionsmiljø. Til dette har asylcenterleder Gitte Nielsen udtalt: Det er fortvivlende, når børn forsvinder her fra centeret. Især er det ikke rart, når det handler om børn, som vi kan frygte er ofre for menneskehandel, og det er jo næsten med sikkerhed det, der er tilfældet, når det handler om børn fra Nigeria Hvad bliver der gjort for at bekæmpe trafficking? Prostitution: I Danmark er det ikke ulovligt at købe sig til seksuelle ydelser hvis man vel og mærke benytter sig af en prostitueret, der frivilligt indvilliger i købesex og er over 18 år. 56 Danmark er et af de lande, hvor seksuel frihed er en del af de fleste borgeres kultur. Her er der, i modsætning til andre steder i verden, til en vis grad større tolerance overfor prostitution. 57 I århundreder er prostitution i Danmark, med års mellemrum, flere gange blevet både kriminaliseret og afkriminaliseret. Siden 1999 har prostitution været lovligt, da det anerkendtes, at prostitution ikke var et erhverv, men derimod et samfundsproblem. 58 Det er paradoksalt, at prostitution ikke er godtaget som erhverv, da de prostituerede

16 alligevel betaler skat af deres indtjening. Samtidig har de ikke arbejdsmarkedets rettigheder såsom sygedagpenge, arbejdsskadeerstatning etc. på lige fod med andre skatteborgere. Dette er eksempelvis en af årsagerne til, at prostitution på det sidste har været vidt diskuteret. Diverse politikere deltager indimellem i politiske diskussioner om, hvorvidt prostitution igen skal kriminaliseres, da det formentlig debatteres, om det lovlige prostitutionserhverv har negativ indflydelse på trafficking-problemet. Da vores valg af aktører er faldet på GMK og CMM, fandt vi det relevant at undersøge nogle af de paragraffer, begge aktører skal forholde sig til i deres praksis. Vi vil tage de mest relevante skrivelser fra FN-protokollen, Palermo-protokollen, Europarådets konvention samt den danske regerings Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel Grunden til at vi har valgt at have fire forskellige protokoller og konventioner med skyldes, at vi finder det relevant at redegøre for, hvilke aftaler, der officielt er blevet indgået, for at undersøge de handlingsregulerende planer CMM og GMK er underlagt. FN-protokollen: FN-protokollen, fra den 15. november 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, supplerer FN s konvention fra 15. nov om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. FN-protokollen indeholder bl.a. tre artikler til at forebygge og bekæmpe menneskehandel. Disse fokuserer særligt på handel med kvinder og børn samt at yde beskyttelse og hjælpe dem med respekt for deres menneskerettigheder. Udover dette er et mål også, at de involverede parter i FN-konventionen skal dygtiggøre sig samarbejdsmæssigt, internt og eksternt med eksempelvis organisationer som Reden og andre relevante aktører, for virkeliggørelsen af ovenstående mål. 59 D. 15. december 2000 underskrev 120 lande, inklusiv Danmark, FN s Palermokonvention og Palermo-protokollen. Palermo-konventionen arbejder for bekæmpelse af transnational kriminalitet, mens Palermo-protokollen omhandler forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgelse af menneskehandel, hvor især handel med kvinder og børn er i fokus. Denne protokol er et supplement til FN s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet. 60 Nedenstående udvalgte artikel fokuserer på forebyggelse af trafficking. Grunden til at vi har valgt at have denne med er for at eksemplificere, hvilke betingelser de involverede parter arbejder ud fra. Artikel 9: Forebyggelse af menneskehandel: Parterne skal bl.a. gennem bilateralt (direkte red.) og multilateralt (gennem andre aktører red.) samarbejde vedtage eller styrke lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, herunder uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle foranstaltninger, med henblik på at modvirke den efterspørgsel, der er årsagen til alle former for udnyttelse af andre mennesker, navnlig kvinder og børn, der fører til menneskehandel. 61 Europarådets konvention: Europarådets konvention om menneskehandel er en omfattende menneskerettighedskonvention, hvor alle former for menneskehandel indgår uanset om det er national eller transnational handel. Den omhandler alle ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse uanset ofrenes køn og alder. Konventionen følger Palermo-protokollen artikel 3 om definition af menneskehandel. Se afsnittet Definition af trafficking. Dens formål er at hjælpe ofre for menneskehandel og beskytte deres rettigheder, bekæmpe og forebygge menneskehandel og sidst, men ikke mindst at retsforfølge menneskehandlens bagmænd. Palermo-protokollen: 59 Bekendtgørelse af FN-protokol Palermoprotokollen 61 Palermoprotokollen 32

17 Alle de involverede parter i denne konvention forpligter sig til at styrke samarbejdet, både nationalt og internationalt, med ét formål: at forebygge og bekæmpe menneskehandel. Dette sker bl.a. ved uddannelseskampagner, research, sociale og økonomiske initiativer rettet mod professionelle inden for bekæmpelse af menneskehandel, etc. Landene skal ligeledes sørge for, at ofrene bliver orienteret om mulighederne for migration fra de officielle myndigheder. Derudover er landene forpligtet til at styrke grænseovervågningen med ønsket om vanskeliggørelse af menneskehandel over landegrænserne. På baggrund af Europarådets konvention er der blevet oprettet en overvågningsgruppe GRETA (Group of Experts on Action against Trafficking in Human Beings). Denne gruppe skal sørge for samt efterfølgende følge op på, at parterne overholder konventionen. 62 Dansk lovgivning: Grunden til at den danske lovgivning hovedsageligt følger de internationale konventioner skyldes, at trafficking er et internationalt problem. Den danske lovbestemmelse om menneskehandel er skrevet på baggrund af FN-konventionen fra 2000 og den dertilhørende Palermo-protokol. I Danmark er det straffeloven kapitel 26 om Forbrydelser mod den personlige frihed 262a fra 2002, der juridisk set definerer menneskehandel. (Se bilag) I 2012 blev definitionen af menneskehandel yderligere udvidet, så det nu også er ulovligt at få andre personer til at udføre handlinger, der er strafbare. Dette kunne eksempelvis gælde i tilfælde af, at man udnyttede en person til at begå tyveri. I forbindelse med udvidelsen blev strafferammen for menneskehandel sat op til 10 års fængsel. 63 Selvom Danmark følger det meste af Europa Konventionen mod menneskehandel, er der alligevel to forbehold. Artikel 31, 1.e er interessant, da den beskæftiger sig med straffebetingelser. Artiklen foreskriver nemlig, at staten skal retsforfølge bagmænd, 62 Action against Trafficking in Human Beings 63 Straffeloven Bekendtgørelse 33 der igennem menneskehandel krænker statsborgerne i landet. Ifølge Justisministerier skyldes det danske forbehold, at denne bestemmelse strider mod den danske strafferet jfr. Straffelovens 6-9. Her fremgår det nemlig, at den danske stat ikke kan retsforfølge udlændinge, der krænker danske statsborgere i udlandet. Dette vil altså sige, at hvis en dansk statsborger bliver udsat for eksempelvis trafficking, mens vedkommende befinder sig i udlandet, vil den danske stat ikke kunne retsforfølge bagmanden. 64 Regeringens handlingsplan : I starten af det 21. århundrede blev man, i forbindelse med en række mordsager på prostituerede, bevidst om forekomsten af trafficking i Danmark. Mordene på to udenlandske prostituerede i Randers i 2000 gav for første gang den danske offentlighed en fornemmelse af, at prostitution ikke blot er danske og udenlandske frivillige piger, men at handel med kvinder også foregår i et velfærdssamfund som Danmark. Disse mord var også med til at starte en større efterforskning af prostitutionsmiljøet i Danmark for at få et indblik i omfanget af organiseret menneskehandel og udnyttelse af kvinderne. 65 Ifølge den danske regering har de siden 2002 haft stor fokus på det stigende problem med menneskehandel og trafficking, og samme år lancerede den daværende regering en handlingsplan, som var den første i Norden. Den nyeste handlingsplan er fra 2011 og strækker sig frem til Handlingsplanen er underskrevet af Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. De primære udførende parter, der skal forankre, institutionalisere og forbedre indsatsen mod trafficking, består af politiet, Center Mod Menneskehandel, relevante organisationer og andre myndigheder. 64 Europakonventionen 65 Skipper, Anne Mette, Mennesker til salg, side 11 34

18 I Danmark er der i alt blevet afsat 85,6 mio. kr. til sociale aktiviteter og udover dette, skal der tillægges de midler, som bliver brugt til projekter til forebyggelse af menneskehandel i afsenderlandene. Handlingsplanen fokuserer på fem indsatsområder: - At ofre for menneskehandel identificeres - At ofre for menneskehandel får optimal støtte - At efterspørgslen på ydelser fra ofre for menneskehandel begrænses - At menneskehandel forebygges internationalt - At bagmændene identificeres og straffes 66 af interview-materialet vil glide i baggrunden, mens andet vil være mere i fokus. 67 Her valgte vi at fokusere på fire temaer: Trafficking som fænomen, den handlede kvinde, intern faglig kultur og samarbejdet mellem CMM og GMK, da det ud fra disse emner var muligt, at sige noget om den faglige kultur og dertil besvare vores problemformulering. I analysen brugte vi meningskondensering, som er en analysemetode, hvor interviewcitater reduceres til kortfattede formuleringer. På den måde kom hovedbetydninger i vores analyse i fokus. Formålet med meningskondensering er, at man under analysen kan beskæftige sig systematisk med data, der stadig er udtrykt i almindeligt sprog, uden at data skal omdannes fra kvalitative til kvantitative. 68 I de ovenstående afsnit har vi forsøgt at give læseren et overblik over det komplekse fænomen trafficking samt det lovgivningsmæssige, de forskellige aktører er underlagt. Det er i dette redegørende afsnit blevet gjort klart, at der er mange mennesker involverede i problemet - både i form af organisationer samt de mennesker, der fysisk er en del af problemet såsom bagmanden, kvinden og køberen. Dette er med til at understrege, hvor komplekst et fænomen trafficking er samt hvorfor, det er så svært at bekæmpe. 4. Den analytiske proces Da interviewet var gennemført, transskriberede vi det. Allerede her gik den analytiske proces i gang, da talesprog skulle laves om til skriftsprog, hvilket kan siges at være en fortolkning. Herefter læste vi materialet igennem og foretog en åben kodning. Åben kodning er en metode, som kan bruges til at klarlægge, hvilke temaer ens interview kan deles op i. Det er behjælpeligt, når man skal finde ud af, hvad der egentlig pointeres og konkluderes i interviewet. Herefter lavede vi en mere fokuseret kodning. Denne form for kodning fokuserer på de temaer, som går mest igen i interviewet. Noget 66 Statusrapporter 35 I den analystiske proces er det vigtigt, at vi vurderer validiteten i vores opgave, for at opnå den bedst mulige kvalitet i opgaven. 4.1 Validitet Validiteten i et udsagn omhandler dets sandhed, rigtighed og styrke. For at et argument kan vurderes som gyldigt, skal det være fornuftigt, overbevisende, velbegrundet og forsvarligt. Bredt betyder validitet, om der bliver undersøgt netop det, der er undersøgelsens formål. På den måde kan kvalitative undersøgelser i princippet godt føre til gyldig videnskabelig viden Den kvalitative metode Hvad er kvalitativ metode? Kvalitative metoder benyttes ved dybdegående undersøgelser og analyser af forskellige emner for at få en forståelse for den givne problemstilling i hvert enkelt emne. Her er interviewbaserede undersøgelser blandt de mest benyttede af de kvalitative undersøgelser. Ved at foretage et dybdegående interview med en eller flere personer, får man dermed en oplagt mulighed for at finde ud af, hvad denne eller disse mener, 67 Hastrup, Kirsten m. fl., Kulturanalyse - kort fortalt, s Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend, Interview - Introduktion til et håndværk, s Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend, Interview - Introduktion til et håndværk, s

19 føler og siger omkring et givent emne. Målet med den kvalitative metode er ikke at indsamle repræsentative data, der kan bruges til at sige eksempelvis noget om, hvad den samlede danske befolkning mener, men derimod at få et klart billede, indtryk og forståelse af, hvad den eller de interviewede mener. En måde dette kan gøres på, er ved enten at benytte sig af den interviewedes mening som enkeltpersons udtryk eller indstilling til emnet. Dette har vi i vores projekt valgt at gøre ved at undersøge, hvordan den interviewede anskuer sin livsverden. En anden måde vi har arbejdet med interviewpersonernes svar på er som springbræt til at kunne give et bud på aktørernes faglige kulturer. 70 Steinar Kvale og Svend Brinkmann 71 har opstillet 12 aspekter af det kvalitative forskningsinterview. Vi har udvalgt dem, vi bruger i vores interview. Livsverden: Det er den interviewedes daglige livsverden og de dertilhørende relationer, der danner udgangspunktet og er emnet for det kvalitative interview. Herigennem får man et indblik i den verden, der findes i den interviewedes dagligdag. Dette var interessant for os, da vi derigennem ønskede at undersøge CMM og GMK som kulturer gennem interviewpersonernes livsverdenssyn. Mening: Et andet udgangspunkt for interviewet er at forsøge at tolke og fortolke den mening med de emner, der er centrale for interviewpersonen. Det fortolkes både ud fra, hvad interviewpersonen siger, og hvordan det siges. Disse informationer kan udtrykkes både eksplicit og implicit. Vi lagde meget vægt på at analysere os frem til, hvilke dele af det sagte den enkelte tillagde mening. De to interviewpersoner kunne have forskellige tilgange og meninger om trafficking og deres interne kulturer, hvilket vi fandt interessant at undersøge. Specifitet: Det, der bl.a. fokuseres på i det kvalitative interview, er specifikke situationer - bestemte oplevelser fra den interviewedes livsverden - som medvirker til at det fortalte kan fortolkes og tillægges mening. Derfor ville det være oplagt for vores in- 70 Kjær, Nina Kanstrup, Guide til spørgseskemaundersøgelser, interview og observation, s Steinar Kvale er tidligere professor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og leder for Center for Kvalitativ Metodeudvikling. Svend Brinkmann er professor i almen psykologi og kvalitative metoder ved Aalborg Universitet. 37 terviewer, at spørge om interviewpersonen evt. ville fortælle en narrativ historie om en specifik given situation for at få indsigt i, hvad den enkelte tillægger mening. Bevidst naivitet: I interviewet må intervieweren være åben over for nye og uventede retninger, der kan udspringe af den narrative fortælling fra den interviewedes livsverden. Derfor er det heller ikke muligt udelukkende at arbejde ud fra færdige kategorier og fortolkningsskemaer. Dette er årsagen til, vi har valgt at benytte os af semistrukturerede interviewguides, da denne giver intervieweren mulighed for at stille mere uddybende spørgsmål, hvis dette findes nødvendigt. Det er ydermere vigtigt at kunne dreje interviewene i en uventet retning, da vi er interesserede i deres livsverdenssyn, som vedkommende kan forklare bedre, end hvis vi havde anvendt et stramt struktureret interview. Dette er ydermere årsagen til, vi ikke på forhånd valgte at fastlægge kategorier og fortolkningsskemaer, men derimod arbejdede ud fra temaer, vi fandt interessante i forhold til vores problemformulering. Efter transskriptionen fastlagde vi de endelige emner, vi kunne anvende til vores analytiske arbejde. Flertydighed: Den interviewede kan komme med flertydige svar, der kan afspejle en ambivalens eller modsætninger, der mødes i den interviewedes livsverden. Det er herefter interviewerens opgave at afklare, om denne flertydighed og ambivalens skyldes en kommunikationsfejl i interviewet, eller om det skyldes modsigelser i den interviewedes livsverden. 72 Dette var vi særligt opmærksomme på i analysen, for at vi ikke skulle komme til at fejltolke og dermed konkludere noget forkert. 4.3 Interviewguide Når man interviewer, er det nødvendigt at danne sig et overblik over, hvad man vil spørge om, og hvor man vil hen med sit interview. Vores semistrukturerede interviewguide indeholdt en oversigt over de emner, vi ville afdække samt nogle forslag til spørgsmål. Under selve interviewet kunne intervieweren holde sig til guiden, og afvige andre steder, hvis dette blev nødvendigt. En af årsagerne til, vi netop valgte at anvende en semistruktureret interviewguide var, at interviewet derved kunne åbne op 72 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, Interview introduktion til et håndværk, side

20 for nogle helt nye veje, som intervieweren kunne vælge at undersøge i stedet for at følge interviewguiden slavisk, som det ville gøres i et struktureret interview. 73 Se vores interviewguide under bilag. 4.4 Transskription En transskription er ikke blot at skrive de sagte ord ned på papir, men derimod en form for oversættelse og fortolkning. På baggrund af det talte kan man eksempelvis høre noget om talerens tilhørsforhold, sociale baggrund og faglige kulturer. 74 I vores transskription har vi valgt at anvende netop de parametre, som vi har fundet mest relevant til analysen. Vi har valgt at lægge fokus på pauser, intonation og styrke, da disse er med til at understrege, hvilke aspekter den interviewede selv lægger vægt på. Ved at benytte disse søger vi at gå så tæt på det talte sprog som muligt. Det er en nødvendighed, at der til de to separate interviews benyttes det samme system, således at der er mulighed for sammenligning af holdninger og meninger. 4.5 Narrativ fortælleform Vi har valgt interviewmetode-tilgangen narrativ fortælling, da vores interesse ligger i at finde de interviewedes holdninger og danne os et indtryk af deres livsverden. I en undersøgelse foretaget af Mishler 75 (1986) beskrives det, hvorledes narrativ fortælling betoner det tidslige, det sociale og betydningsstrukturerende i interviewet. Der er to overordnede formål med vores narrative interviews. For det første kan intervieweren udtrække handlingsforløb, der har speciel betydning for fortælleren. For det andet, skaber narrative interviews mulighed for at vedrøre den interviewedes livsverdenssyn, hvor vi kan få indblik i vedkommendes eget perspektiv på et vilkårligt emne. Vores fokus i analysen lægger vægt på, hvordan og hvilken betydning den interviewede tillægger genstande. Dette går godt i spænd med vores brug af den hermeneutiske metode, da denne fokuserer på holdninger og fortolkninger Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, Interview introduktion til et håndværk, side Hansen, Erik m. fl., Auditorium X: Dansk før, nu og i fremtiden?, side Forsker i interview med kontekst i narrativ fortælling. 39 En narrativ fortælling placerer fortælleren centralt i den givne fortælling og vi kan dermed udtrække vigtige samfundsmæssige og problemorienterede aspekter omkring trafficking og den faglige kultur. 5. Metodeovervejelser I dette afsnit vil vi kort komme ind på: den hermeneutiske metode, kultur og kulturanalyse samt den kvalitative metode, interviews og narrativ fortælleform. Dette er for at illustrere, hvilke begrundelser vi har haft for at udvælge de forskellige metoder, vi har gjort brug af i projektet, samt hvad vi mener, de har kunnet bidrage med. 5.1 Den hermeneutiske metode Den overordnede metode, der ligger bag vores projekt, er den hermeneutiske, da vi beskæftiger os med analyser af menneskers mening, forståelse og fortolkninger. Til den kulturrelaterede del af projektet, har vi benyttet den hermeneutiske metode til at forstå forskellige kulturbegreber med henblik på, hvordan vi kunne bruge generelle kulturbegreber om vores aktører. Derudover har vi benyttet metoden til at analysere vores interviews med henblik på, hvordan vores kulturteorier afspejlede sig i dem. Vi har desuden benyttet metoden til at sammenfatte de elementer, vi fandt frem til undervejs i analysen. Herved kunne analysen af interviewene bruges til at undersøge, hvordan de forskellige kulturers faglige tilgang kom til udtryk i form af meninger, fortolkninger og forståelser af fænomenet trafficking. I sin enkelthed benyttes den hermeneutiske metode ved, at ens forforståelse - eller en tilegnet forforståelse - danner grundlaget for den videre fortolkning af det valgte materiale. Ved at benytte sin forforståelse kan man tilegne sig ny viden, som herved bliver en forforståelse for den viden, man videre tilegner sig. 76 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, Interview En introduktion til et håndværk, side