Beslutningsreferat - 1. møde i netværksgruppen: Enfamiliehuse - Fritstående, kæde- og rækkehuse, sommerhuse

Transkript

1 Netværk for Energirenovering Beslutningsreferat - 1. møde i netværksgruppen: Enfamiliehuse - Fritstående, kæde- og rækkehuse, sommerhuse Første møde i netværksgruppen blev hovedsageligt brugt til at informere og tale om, hvordan det kommende arbejde skal forløbe. 1. Velkomst v. Mette Mylin Mette Mylin, kontorchef i Energistyrelsen gennemgik dagens program og satte rammen vedr. regeringens mål: Ministeren har et ønske om at høre aktørerne via et arbejdende netværk. Der skal være høj idéhøjde, alle forslag er velkomne der er ingen grænser. Resultatet er et initiativkatalog, der spiller ind i den politiske proces frem mod en endelig strategi for energirenovering. Henrik Dall, dagens facilitator, og sekretariatet blev introduceret. 2. Præsentation af deltagerne v. Henrik Dall Deltagere Allan Laursen Lasse Larsen Byggefirma Niels Heitmann - Komponent Niels Strange Dansk Byggeri Robert Jensen Roskilde Forsyning Svend Svendsen DTU Byg Vagn Holk Videncenter for EB Christine Viren (Ulrik Heilman) Bolius Tine Aabye - Forsikring og Pension Tony Nielsen - Danfoss Jesper Plass - Schneider Electric (LK) Henrik Lilja - Håndværksrådet Mikael Koch - DANSKE ARK Anders Lendager - Lendager Arkitekter Mogens Asmussen - Realkredit Danmark Kurt Emil Eriksen - Velux Ole Albæk Pedersen HMN Salg og Handel Camilla Thingvad Dansk Energi Vibeke Andersen Green Lab Bruger innovation Lea Munkholm - Energitjensten Per Møller Nielsen IdealCombi A/S Timo Schröder 3xB Rådgivende Ingeniører Steen Olesen Høje Taastrup Kommune Martin Risum Bøndergaard Det Økologiske Råd Susanne Kuhn - Rockwool Afbud Henrik Poulsen - TEKNIQ 3. VORES OPGAVE OG PROCES v. Marie Kring

2 Præsentation af det kommende arbejde, herunder proces, opgavebeskrivelse, initiativskabelon og hjemmeside. Netværksgruppen opfordres til at indsende relevant materiale i form af analyser, viden eller resultater fra lignende arbejde, der kan lægges på hjemmesiden. 4. KOORDINATOR OG REDAKTØR v. Henrik Dall Præsentation af sekretariatets rolle. Sekretariatet står for det praktiske, nemlig at formidle behov udadtil samt at analyser udefra til gruppen, lave beslutningsreferater fra møderne og indsamle initiativforslag på tværs af grupperne. Der blev valgt en koordinator og redaktørgruppe for netværksgruppen: Koordinator Vagn Holk Lauridsen, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, vhl@teknologisk.dk Redaktør Mikael Koch, Danske Ark, mk@danskeark.dk Kurt Eriksen, Velux løfter opgaven sammen, kurt.emil.eriksen@velux.com Anders Leandager, Leandager Arkitekter, anders@lendagerark.dk 5. VORES SAMARBEJDE OG BESLUTNINGER v. Henrik Dall Opsamling på resultatet om samarbejdet fra opstartskonferencen: Netværkets svar på spørgsmålet om, hvad der var karakteristisk for vores samarbejde, siden der kom så gode resultater ud af det, var: NETVÆRKETS SVAR Henrik stillede spørgsmålet: Er I som netværksgruppe enige heri? Der var generelt enighed i netværksgruppens svar. Det blev fremhævet, at der er behov for at arbejde løsningsorienteret, at der er klarhed over det slutmål (pejlemærke), som gruppen arbejder imod. Vi skal have mennesker til at flytte sig, til at tage store beslutninger. Det er derfor også afgørende, at der er en vis enighed, da det giver større troværdighed. Samtidig skal der være plads til store idéer. Det blev understreget, at det er vigtigt, at der ikke alene arbejdes for at pleje særinteresser, men at gruppen skal arbejde fordomsfrit, så alle bolde kan komme i luften, før det afgøres, hvilke der falder, og hvilke, der bliver hængende. Henrik Dall stillede spørgsmålet: Hvordan skal beslutningsstilen være i denne gruppe? 2

3 Han forklarede de to overordnede typer for beslutningsstil: Jeg bestemmer Gruppen bestemmer: prioritering, afstemning, konsensus, fuld enighed Gruppen havde lidt forskellige tilgange. Det blev fremført, at det er vigtigt, at der ikke er noget, som bliver skåret væk, men også, at der skal være en vis konsensus, så initiativerne kan komme længere frem på den politiske prioriteringsliste. Det blev desuden fremført, at hvis gruppen fra start sørger for at kvalificere initiativerne, bliver det nemmere at prioritere efterfølgende. Endelig blev det foreslået og foreløbigt aftalt, at der i forbindelse med vurderingen af initiativerne foretages en SWOT-analyse på de enkelte initiativer. (SWOT er en forkortelse af ordene: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats) Metoden skaber igennem en simpel proces struktur i og overblik over en given organisations her initiativets - styrke- og konkurrencesituation gennem fokus på de fire ovenstående kategorier, nærmere specificeret: Organisationens interne (egne, indre) styrker og svagheder samt organisationens eksterne (udefra givne) muligheder og trusler.) Koordinator Vagn Holk Lauridsen og sekretariatet vil efterfølgende præsenterer model herfor. 6. SÆTTE PEJLEMÆRKET v. Henrik Dall og Marie Kring Marie Kring satte rammen for at definere ambitionen for arbejdet. Henrik Dall definerede opgaven: Nu er vi i Hvad er der sket i forhold til innovation og grøn erhvervsudvikling i forbindelse med energirenovering? Der blev nævnte flere relevante forhold, som det er vigtigt at fokusere på i arbejdet med initiativerne. Af forslag til konkrete pejlemærker blev nævnt: 90 % af den eksisterende bygningsmasse er energirenoveret optimalt. Der er udarbejdet en landsdækkende plan for, hvad der skal bevares og nedrives. Der er etableret en tvungen energirenoveringsopsparing via energiafgifter. Der er fokus på økonomiske incitamenter, der har fået husejerne til at energirenovere. Håndværkerne er veluddannet og anvender energiløsninger i praksis som en naturlig ting. Delmål for 2035: Det er sikret, at husejerne kan få den nødvendige finansiering. Der er etableret en energirenoveringsplan for hver enkel bygning, som har givet ejerne et beslutningsgrundlag forud for energirenoveringer og bankerne et vurderingsværktøj. Der er opstillet energirammer for forskellige bygningstyper og bygningsalder. Der er en sammenhæng mellem nyere og ældre byggeri. Nybyggeriet fungerer som et ECO batteri for de ældre bydele i smartgrid samfundet. Bygningerne er dynamiske og energiforbruget tilpasser sig anvendelses mønstrer. 7. IDENTIFICERE INDSATSOMRÅDER v. Henrik Dall og Marie Kring Marie Kring og Henrik Dall lagde op til identifikation af gruppens indsatsområder. Deltagerne identificerede indsatsområder i grupperne og præsenterede efterfølgende. Sekretariatet har grupperet de mange input og er kommet frem til følgende overordnede indsatsområder, som netværksgruppen vil skulle arbejde videre med på de kommende møder: Uddannelse og kompetenceløft i hele værdikæden 3

4 Det er afgørende, at de udførende og rådgivende har kompetencer og viden inden for energirenovering, så de kan rådgive og udføre energibesparelsesprojekter bedst muligt. Det er ligeledes afgørende, at den finansierende del af værdikæden har det rette grundlag for at vurdere potentialet i energirenoveringsprojekter. Uddannelse af håndværkere og rådgivere skal sikre en helhedsorienteret tilgang med større objektivitet og viden. Finansieringsinstitutter skal have bedre grundlag for at vurderer energirenoveringsprojekter. Vejledning om tekniske installationer styring og samspillet med energiforsyningen. Nedrivning adressering af sparepotentiale og kriterier for udvælgelse det kan være sociale grunde, beliggenhed mv., men det skal også hænge samme ressourcemæssigt, livscyklus (LCC Life cycle cost calculation). Materialevalg. Er de materialer, vi har i dag, gode nok? fokus på livscyklus (LCA). Økonomiske incitamenter Energirenoveringer skal finansieres. Der er behov for nye finansieringsformer og fokus på finansiering med sikkerhed for energirenoveringseffekten. Energirenoveringskonto (som pendant til feriepengekontoen) Boligejere får ejerskab til en del af energiafgifterne til en målrettet energirenoveringsindsats. Fokus på større salgsværdier og komfortværdier. Materialevalg. Er de materialer, vi har i dag, gode nok? fokus på LCA og LCC. Finansieringspakker. Afgiftssystemer hvor man kigger på, hvad der kan spares. Finansieringsinstitutterne skal have et bedre beslutningsgrundlag, så energirenoveringen kan skæres skarpere, og der kan ydes det bedst mulige lån. Sikkerhed i finansiering. Vidensløft til bygningsejere Boligejerne skal være bedre vidende om energirenoveringer. Derfor er der behov for målrettet troværdig information, som kan synliggøre potentialer for energirenovering. Det er et væsentligt indsatsområde at skabe den fortælling, som kan bevæge hr. og fru. Danmark til at gennemføre de nødvendige energirenoveringsprojekter. Husets bog/ energiplan/ handlingsplan på matrikelniveau/ servicebog (som til bilen). Bygningsatlas konkrete løsninger til bestemte hustyper prioriteret efter effekt. Livsfaser er man en ung familie, eller nærmer man sig pensionsalderen? Det er afgørende for typen af indsats og potentiale. Større synliggørelse af potentialer, der tager hensyn til økonomi, indeklima, arkitektur mv. - som skaber incitament. Uvildig information til boligejerne. Nedrivningsplaner. Indeklima Danskerne opholder sig indendørs ca. 90 pct. af tiden, og derfor har et godt indeklima og komfort i vores boliger stor betydning for vores helbred og generelle velbefindende. Indeklimaet påvirkes af en række forskellige faktorer, herunder luftkvalitet, temperatur osv., som kan påvirkes ved gennemførelsen af et energirenoveringsprojekt. Komfort og indeklima herunder afdampning fra materialer. Lovgivning, kontrol og krav Det er afgørende at undersøge, om der er forhold i lovgivningen, som forhindrer gennemførelsen af energirenoveringsprojekter, eller om der på anden måde vil kunne etableres lovgivningsmæssige greb, der sikre energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. 4

5 Lovgivningsbarrierer. Efterlevelse af energikrav til eksisterende byggeri der er et paradoks i, at der ingen krav er til efterlevelse. Periodisk bolig syn (bilsyn), for at etablere et system, der vil sikre løbende besparelser. Pakkeløsninger One stop shops vil gøre energirenovering nemt og uden bøvl for boligejerne. Barrierer, pakkeløsninger kan fx overvinde bøvl i forbindelse med energirenovering Standardisering af materialer og løsninger til de forskellige bygningstyper. De er bygget som præfabrikation, og de kan med fordel energirenoveres ligeså. Industrialisering: Udvikling - der skal udvikles nogle ting i henhold til bygningstyper. 8. VIDENBEHOV v. Marie Kring Orientering om igangsatte analyser, der vil være færdige ved årsskiftet. Netværksgruppen opfordres til at bruge den viden, der er til stede i netværksgruppen. Netværksgruppen blev gjort opmærksom på muligheden for at igangsætte supplerende analyser og hente viden ind udefra. 9. ARBEJDSPLAN v. Marie Kring Netværksgruppen blev præsenteret for et oplæg til mødedatoer for de næste netværksmøder, der var dog en del som ikke kunne deltage på de udvalgte mødedatoer, sekretariatet vil derfor vende tilbage med nye mødedatoer. Det blev dog aftalt at næste møde i netværksgruppen for enfamiliehuse afholdes fredag den 9. november. 10. OPSAMLING PÅ DAGEN v. Marie Kring Sekretariatet vender tilbage med forslag til arbejdsplan og indsatsområder mv. 5