Info r ma t io n & d e b at

Transkript

1 Info r ma t io n & d e b at U d g i v e t a f H e r n i n g e g n e n s L æ r e r f o r e n i n g n r. 3 M a j

2 I n f o r m a t i o n Herningegnens Lærerforening Pontoppidansvej Herning Telefon Fax @dlf.org Indholdsfortegnelse Oplag: 2800 stk. udgives af Redaktør: Rita Helbo Jensen (ansv.) Tryk: Herningegnens Lærerforening ReklameTryk tlf Kontortider: Mandag kl Tirsdag kl Onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Leder... side 3 Forflyttelser i Herning set i bakspejlet... side 4 Gemmer du - så husker jeg... side 6 Inklusionen står og falder med lærernes ledelseskompetence... side 9 Georgia in my mind... side 10 Møde for arbejdsmiljørepræsentanterne... side 12 Møde for nyansatte lærere og børnehaveklasseledere... side 14 Lærernes ferieår i 2011/ side 15 Ny kontorassistent i Herningegnens lærerforening... side 15 dlf/a Rådgivning og vejledning i A-kassespørgsmål ved henvendelse til A-kassekonsulent Steffen Steffensen. Træffetid på telefon mandag, tirsdag og torsdag: kl fredag: Træffetid på Herningegnens Lærerforening Pontoppidansvej 4, 7400 Herning Kun efter forudgående aftale 2

3 L e d e r Resultatvurdering kommunalreform: og de onde lo og de gode græd!? Reformen med større kommuner betød, at kommunerne i flere år udvidede antallet af administrative medarbejdere betydeligt. Og de faggrupper er ikke skåret tilbage på niveauet før reformen. Men det er de andre fag. Samlet set har vi nu en situation med flere administratorer og færre til at tage sig af skoleelever og små børn og ældre. Det er i manges øjne ikke en succes Citat Roger Buch, professor fra Danmarks Journalisthøjskole i Politiken d. 17/ Det er ikke nogen succes at kerneydelserne i kommunerne i disse år lider under så store nedskæringer at man kan tale om et egentligt velfærdstab. Der er forsvundet så mange job i kommunerne, at antallet af ansatte nu er lavere, end da kommunalreformen trådte i kraft i Samtidigt er opgaverne ikke blevet færre snarere tværtimod. Dette understøttes bl.a. af borgmester i Horsens og KL formand Jan Trøjborg. Han fortæller i interview i Politiken d. 17/ der er sket mange velfærdsudvidelser også de seneste år. For eksempel er der kommet en ungdomsuddannelse for handikappede, og vi passer nu næsten 100% af alle børn. Sådan var det ikke for få år siden. Kommunerne bliver holdt i kort snor af regeringen, og har behov for at dokumentere, at de kan parere ordre og skære ned. Det vil de uden tvivl blive ved med. Roger Buch siger herom: Kommunerne kan formentlig godt stramme endnu mere med færre ansatte, men man skal ikke tro, det er fedt, der skæres væk. Nej det handler om at lukke endnu flere skoler, putte flere elever ind i klasserne, fyre flere pædagoger, og at de ældre skal have endnu færre sekunders omsorg. Gad vide om befolkningen egentlig havde ønsket en reform, hvis man havde vidst at konsekvensen ville blive færre og færre varme hænder? Jeg tvivler. Helen Sørensen kredsformand 3

4 F o r f l y t t e l s e r i H e r n i n g s e t i b a k s p e j l e t Forflyttelser i Herning set i bakspejlet. Af Helen Sørensen, kredsformand man afskediges eller kan nøjes med en forflyttelse/nyt job. Gennem mange år har afsked og forflyttelser i Herning været baseret på en aftale mellem kommune og lærerkreds. Heldigvis har der ikke været behov for afskedigelser i en årrække og indtil i år, har forflyttelserne årligt ej heller været mange. Normal praksis Normalt foregår forflyttelser af lærere og børnehaveklaseledere ved, at skolelederen fra afgivende skole indstiller til forvaltningen hvilke ansatte, der ønskes flyttet. Sådan har det også været i år. Der var ni lærere som skulle flyttes primært på grund af besparelser og i mindre grad begrundet i faldende elevtal. De seks, der måtte forflyttes fra Herningsholmskolen var primært begrundet i, at byrådet har besluttet at spare 6% på centerklasserækkerne samtidigt med, at der ses en tendens til at færre elever henvises hertil. Der blev derudover flyttet en kollega fra Skalmejeskolen, en fra Højgårdskolen og en fra Snejbjerg skole. Disse ni forflyttere blev alle udpeget af respektive ledelser. Hvordan gør andre kommuner Vi ved at situationen i vore nabokommuner kan være anderledes. Når der er overtallige lærere på en konkret skole varsles ofte afskedigelse af denne/disse. Nogle kommuner har etableret jobbank og /eller andre tiltag. Afskedigelsesvarslerne undgår man ikke, hvis perspektivet er, den enkelte skole. Man kan også kalde det livrem og seler modellen. Her sikrer arbejdsgiveren sig at besparelsen falder, men omkostningen er usikkerhed for en række ansatte i flere måneder om hvorvidt Skolekabalen i år betød et stort antal forflyttelser I år skulle der flyttes i alt 78 lærere/børnehaveklasseledere rundt i skolevæsenet. De 9 tidligere nævnte samt de 69 begrundet i skolekabelen. Baggrunden for de mange lærerforflyttelser i Herning er byrådets beslutning om en række ændringer i skolestrukturen primært i Herning by.. Forflyttelserne begrundet i skolekabalen har været håndteret med forvaltningen som spydspids og med Herningegnens Lærerforening som part. Disse forflyttere blev udvalgt på basis af aktuelle kompetencer sammenholdt med en række kriterier for, hvilke opgaver, der skal løses på berørte skoler. Kriterierne var bl.a.: Som hovedregel flytter ekspertisen med specialklasser og modtagelsesklasser, som hovedregel flytter klasselærerne med eleverne, de ansatte ved UC10 flytter som hovedregel med til skolen på Tjaikofskisvej osv. HLF s rolle Herningegennes lærerforenings rolle har således været følgende: deltage i styregruppe være med til at aftale kriterier for forflyttelser deltage i forflyttelsessamtalen med den enkelte være med til at drøfte placering på ny skole Nogen spørger måske, om det ikke rummer en fare for, at medlemmerne ikke kan adskille kommunens rolle fra foreningens? Mere direkte sagt: Bliver fagforeningen opfattet som arbejdsgiverens forlængede arm? Efter HLF s opfattelse er det meget vigtigt at øve indflydelse. Vi vurderer, at det er bedre at deltage i arbejdet, når man inviteres med. Den etik og moral som forvaltningen lagde op til, i relation til arbejdet med skolekabalen, kunne vi kun være enige i. Og for god ordens skyld: Det er et entydigt arbejdsgiver ansvar at træffe den endelige beslutning om udvælgelse, placering mv. 4

5 F o r f l y t t e l s e r i H e r n i n g s e t i b a k s p e j l e t Ærlighed, åbenhed, ordentlighed HLF s perspektiv i arbejdet er, at hensynet til den enkelte og hensynet til rekruttering og fastholdelse af kvalificerede lærere og børnehaveklasseledere er sider af samme sag. Vejen til dette går via personalepolitske og pædagogiske tiltag, der bygger på åbenhed, ærlighed og ordentlighed. Men træerne vokser jo ikke ind i himlen. Der er kolleger som bliver slået helt ud af en besked om, at være udpeget til forflyttelse, der er kolleger der ser en forflyttelse som en ny udfordring, for at nævne yderpunkterne. I HLF søger vi at rumme alle reaktioner, for vi ved, at mennesker er vidt forskellige. Det lykkedes at imødekomme det højest prioriterede ønske om skoleplacering til 61 ud af de 78 forflyttere. (Se faktaboks). Jeg er glad for, at HLF har medvirket til at skabe et sådant resultat. Men selvfølgelig er der en række OBS punkter at forfølge. Dilemmaer i relation til barselsorlov En problemstilling, der står og blinker er, hvorledes kommunen fremover skal håndtere afsked og forflyttelser i relation til graviditet og barselsorlov. Dilemmaer i relation til lønsumsstyring Et andet problemfelt er, hvorledes lønsumsstyring spiller ind fremadrettet i lignende situationer. I forbindelse med skolekabalen har styregruppen truffet en række beslutninger, der så vidt muligt sikrer, at hensyn til feriepenge, barsel, fratræden mv. ikke pludselig bliver afgørende for, hvilke ansatte skolens ledelse gerne vil modtage og hvilke ikke! Hvis der havde været en række solidariske og generelle ordninger omkring økonomien, havde alle disse hensyn ikke været nødvendige. Men med lønsummen lagt ud til den enkelte skole, kan en række uvedkomne forhold, komme til at overskygge hensynet til faglighed og pædagogik! Dilemmaer i relation til medlemmerne. Modellen sikrer de fastansatte og efterlader plads til de tidsbegrænset ansatte i det omfang alle stillinger ikke bliver besat via forflyttelserne. HLF er fagforening for alle og vil som følge heraf drøfte med de tidsbegrænset ansatte, hvorledes de opfatter Herning-konceptet. Hvad synes skolebestyrelserne Herning-konceptet bygger på, at man som fastansat er ansat af en given skolebestyrelse, og at man således ikke behøver at blive vejet igen af en anden bestyrelse. Man er ansat ved skolevæsenet med tjeneste ved en konkret skole, men kan flyttes til en anden skole, hvis der sker ændringer, der betinger dette. Om skolebestyrelserne hellere så mere åben konkurrence om stillingerne kan vi gisne om. Her bør bestyrelserne tage med i betragtning, at fremtidsudsigterne for en konkret skole i givet fald kan blive, at ingen vil søge dertil, hvis strukturændringer kunne lure om hjørnet. Hvad synes skolelederne Hvorledes lederne ser på forflyttelserne aktuelt og forflyttelsesmodellen generelt vil jeg invitere repræsentanter for Skolelederne til en drøftelse af. Evaluering Herningegnens Lærerforening igangsætter en evaluering jf.ovenfor, som inddrager forskellige parter udover de aktuelt forflyttede. FAKTA Skolekabale Herning 74 lærere (46 K og 28 M) samt 4 børnehaveklasseledere (4K) har været til forflyttelsessamtaler i perioden 23. marts 4. april der var afsat 15 min. pr. person. Stillinger til rådighed: børnehaveklasselederstillinger: 5 lærerstillinger: 76. ØNSKER: 61 fik opfyldt første prioritet anden prioritet tredje prioritet. En blev kontaktet, idet de tre indsendte ønsker ikke kunne imødekommes. ALDERSFORDELING: LEVEÅR: FORFLYTTET: 25 29: : : : : : : : 4 Information og debat Nr. 3. Maj

6 G e n e r a l f o r s a m l i n g 6

7 G e m m e r d u s å h u s k e r j e g! Gemmer du så husker jeg! Af Melina Gydsbæk, lærer UC10 i Herning Jeg har været ansat som lærer på Ungdomscenter Herning siden UC10 er en 10klasseskole for elever fra hele Herning kommune. På UC10 får den enkelte tilbud om et år, hvor der er mulighed for at forbedre sig fagligt, få nye venner, modnes, få bedre skolevaner, samt blive afklaret med hvilken uddannelsesvej de bagefter vil følge. Det betyder at den elevgruppe jeg underviser, har valgt UC10 af vidt forskellige årsager, og derfor også kommer med forskellige udgangspunkter, faglige såvel som personlige. I perioden sommeren 2008 til sommeren 2010, valgte jeg at tage en overbygning på min læreruddannelse i form af en mastergrad i naturfagsundervisning på Syddansk Universitet, samtidig med at jeg arbejdede fuldtid som lærer på UC10. Masteruddannelsen var opbygget således, at man hele tiden skulle drage paralleller mellem den videnskabelige/ teoretiske tilgang til undervisning, og til egen praksis i de naturvidenskabelige fag. Det blev så startskuddet til en mere dybdegående refleksion over min egen praksis. Mit interesseområde blev de elever, der fagligt ikke har fået det optimale udbytte af den undervisning, de førhen har modtaget, og som havde lysten til at forbedre egen faglig kunnen. Disse elever var jeg af den opfattelse, at jeg ikke førhen have haft held med at rykke det stykke fagligt, som jeg havde forventet jeg burde. Min tese var, at eleverne gennem dialogformen ville få opøvet det naturvidenskabelige sprog og derved opnå en større erkendelse. Jeg kunne iagttage elever der fik 10 og 12 til prøverne i dansk og humanistiske fag men de fik 2 eller derunder i de naturvidenskabelige fag. Disse elever nåede aldrig at deltage i dialogen, de naturvidenskabeligt mindede var alt for hurtige. Her kommer mobiltelefonen ind som et redskab til, at fremme denne dialog. Det ugentlige arbejde Eleverne arbejder i faste grupper på mellem 2-3 elever, så eleverne opnår fortrolighed med hinanden og finder deres helt egen arbejdsstruktur og egne regler for dialog. Når eleverne laver laboratorieøvelser skal de beskrive, analysere og konkludere øvelsen, ud fra tre stillede spørgsmål: Hvad / Hvorfor / Hvordan. Eleverne optager små filmsekvenser eller tager billeder med deres egne mobiltelefoner af laboratorieøvelserne, samt af andre små øvelser der bliver lavet i undervisningen fra gang til gang. Det emneafsluttende arbejde Efter hvert undervisningsemne udarbejder eleverne en videorapport, ud fra 4 reflekterende spørgsmål, der skal besvares. Eleverne overfører alle deres film og billeder fra mobilen til skolens computer vha. bluetooth, der samles på skolens fælles drev. Derved har alle adgang til hinandens filmsekvenser og billeder og kan tage, hvad de har brug for til gruppens videorapport. Rent teknisk er filmene optaget i 3gp (3gp er pakkede videofilm, formatet bruges stort set kun i mobiltelefoner)eller Mp4 (MP4 er pakkede videofilm, formatet bruges bl.a. i det nye digitale sendenet), efterfølgende bliver de konverteret i Free Studio Manager, så de nu ligger i et AVI format. ( AVI er en container, som fortæller hvordan den pakkede film skal pakkes ud. Eleverne snakker sig frem til hvilke billeder/filmsekvenser, de forskellige spørgsmål hører til. Derefter skal eleverne opnå enighed om formuleringen af besvarelserne, hvorefter de indtaler deres besvarelse i små talesekvenser i Movie Maker eller Audacity. Filmsekvenser, billeder, tekst og lyd klippes sammen i Movie Maker, og den færdige film evalueres af gruppen og læreren i fællesskab. Gennem dette forløb får man mulighed for, at bruge det videnskabelige sprog og få det ind i en kontekst. Når man skal arbejde med ovenstående, er det vigtigt, at man har en medievejleder der kan hjælpe med det rent tekniske, og det har jeg fået. Det prøveforberedende arbejde. Eleverne får udleveret er cd-rom med alle videorapporterne på, lige inden læseferien begynder, så de kan anvende denne som et led i deres forberedelse til Information og debat Nr. 3. Maj

8 G e m m e r d u s å h u s k e r j e g! den afsluttende prøve. Til prøven vil der være stillet bærbar computer og høretelefoner til rådighed til alle elever, således at de kan bruge videorapporterne som en del af deres noter. Det er det redskab, der støtter hukommelsen. Gemmer du- så husker jeg! Hvad har vi opnået med denne arbejdsform? Denne arbejdsform giver eleverne mulighed for at interagere i en stor variation af dialogformer, og i de perioder hvor undervisningen er mere monologpræget fra lærer til elev, er forskellige visuelle og auditive virkemidler blevet taget i brug, for at hjælpe eleverne i deres bearbejdelse og lagring af de forskellige informationer. Jeg er af den opfattelse, at eleverne har været bevidste om vigtigheden i at få talt og anvendt det naturvidenskabelige sprog. De fleste af eleverne er af den opfattelse, at de er blevet bedre til verbalt at anvende det naturvidenskabelige sprog og konstruere længere sætninger. I det ugentlige arbejde hvor eleverne skal reflektere på eget laboratoriearbejde ved at indgå i gruppedialogen, har der været mulighed for at afprøve egne teorier og skabe mening og struktur i opfattelsen, samt opøve den strategi, de tre evaluerende laboratoriespørgsmål giver dem. Hermed kan processen, at komme fra handling til formuleret forestilling, lettere forløbe. Dette har bevirket, at eleverne har fået en mere dybdegående bearbejdelse af de første indtryk, og indsat disse i en kontekst, hvilket medfører, at der skabes flere og mere omfattende og længerevarende hukommelsesspor i langtidshukommelsen, der gør det lettere for eleven senere at finde den viden frem igen og anvende den i anden sammenhæng. I det emnerelaterede arbejde får eleverne mulighed i for gruppedialogen at præcisere egne tanker og overvejelserne omkring laboratoriearbejdet og at udtrykke dem i perfekt formulerede sætninger i besvarelsen af spørgsmålene til videorapporten. En stor andel af eleverne bekræfter, at billeder og film af deres laboratorieøvelser, har haft en positiv effekt på forståelse af, samt lettere ved at huske, det faglige indhold og formuleringer, der er relevante specifikt for det emne, de arbejder med. stoffet ikke er ukendt, men noget de har bearbejdet og deltaget i, samt det at de har fået indøvet en strategi til, hvorledes de kan angribe laboratorieøvelserne under prøven. Derved undgås den værste nervøsitet, som for mange er en hukommelsesmæssig og erkendelsesmæssig stor modstander. Konklusion Eleverne ser ikke nødvendigvis videorapporterne som den endegyldige vej til erkendelse. Nogle af eleverne finder hele processen besværlig, og ville hellere lave en skriftlig rapport, men de tilkendegiver alligevel, at de er blevet bedre til at udtrykke sig verbalt. Jeg tolker det som et udtryk for, at hele elevarbejdsformen med videorapporterne som slutprodukt, giver den enkelte elev mulighed for at vælge en metode, der er lang, tidskrævende og udfordrende, men resulterer i erkendelse, i stedet for hurtig en genvej, der ikke med sikkerhed giver et ønsket resultat. Har det fået afsmittende virkning til resten af skolen? I dag bruger de fleste lærere på UC10 mobiltelefonen i undervisningen, og ud fra den viden og erfaring jeg har gjort mig, tilpasser den enkelte lærer undervisningsmetoden afhængig af fag og egne kompetencer. For eksempel bruges metoden i sprogundervisningen, hvor eleverne i dag laver mundtlige afleveringer ved at bruge mobiltelefonen. Det kan være oplæsning, en analyse m.m. I matematik kan det være åbne opgaver, hvor eleverne filmer (på mobilen) deres fremlæggelser og afleverer dem som en mundtlig aflevering, ligestillet med en almindelig aflevering. Læreren får så en filmsekvens med dialogerne, så han/hun kan vurdere resultatet. Såfremt man er interesseret i at vide mere om ovenstående, kan man henvende sig til Melina Gydsbæk på mail: melina.gydsbaek1@skolekom.dk I det prøveforberedende arbejde har en stor andel af eleverne tilkendegivet, at det, at videorapporterne er multimodale, har været en stor støtte for dem i forhold til hukommelsessystemer. Det giver eleven en fysisk og faglig fornemmelse af, at 8

9 I n k l u s i o n Inklusionen står og falder med lærernes ledelseskompetence Af Niels Chr. Sauer, medlem af DLF s hovedstyrelse adfærdsforstyrrelser ind i sin midte og i mange tilfælde rette barnet op, javist. Men en svækket klasse med flere børn i vanskeligheder, et utrygt, vaklende læringsmiljø og gennemtræk af lærere vil næppe kunne bære en sådan belastning. Når den nytilkomne, udadreagerende adhd er et par gange har rendt rundt på bordene, smidt lidt med stolene og råbt møjluder efter læreren i alles påhør, hver gang han blev hidsig, så vil andre elever sandsynligvis blive revet med. Inden vi ved af det, har vi stik imod hensigten ikke længere én, men flere adhd ere i klassen. Hvis børn med adfærdsforstyrrelser skal lære at opføre sig hensigtsmæssigt, må de være sammen med almindelige jævnaldrende. Derfor må vi have de dysfunktionelle børn ud af specialmiljøerne og tilbage til normalklasserne. Det lyder besnærende, og udsigten til omfattende besparelser får det til at krible i fingrene på enhver handlekraftig politiker, der ikke er belastet af nærmere kendskab til folkeskolen. Men de bør tøve en kende. En ting er, at forældre til børn i specialmiljøet står så stærkt i en eventuel klagesag, at kommunen har tabt den på forhånd. Kommunen har jo erkendt, at disse børn har behov for og dermed retskrav på - vidtgående specialundervisning. Medmindre det kan dokumenteres, at dette behov ud fra en saglig vurdering ikke længere er aktuelt, har kommunen ikke en chance. Men den slags findes der løsninger på: KL og ministeriet rumler med forslag til indskrænkninger i klageadgangen. Det løser bare ikke det reelle problem. Politikerne må gøre sig klart, at de elever, der i dag er skilt ud til specialmiljøet pga. adfærdsforstyrrelser, er blevet det med god grund. Sendes de retur til normalklasserne på baggrund af økonomi (hvilket er lovbrud), vil mange af disse ophøre med at fungere som normalklasser. De vil passende kunne kaldes specialklasser med en stor gruppe integrerede normalelever, der på ingen måde magter at sætte dagsordenen, men må se magtesløse til, mens deres klasse går i opløsning. Og så vil behovet for specialundervisning først for alvor eksplodere. Der er én og kun én vej til den inkluderende skole, vi alle sammen ønsker os så brændende: Det forpligtende fællesskab. Er der intet fællesskab, er der intet at blive inkluderet i, og er det ikke forpligtende, kan det ikke opretholdes. Tydelige og troværdige lærere med veludviklet ledelseskompetence, der i et langt og sejt træk fra børnehaveklassen op opefter holder klassen på sporet, er en absolut forudsætning. Og husk så, kære politikere og skoleledere, at ledelseskompetence ikke blot betyder evnen og viljen, men også retten til at lede i klassen. For noget helt andet er, at en normalklasse er en sårbar størrelse. En robust klasse med mange stærke, velfungerende børn, et solidt funderet læringsfællesskab og dygtig, veletableret ledelse, forestået af et rutineret lærerteam, vil kunne tage et barn med Information og debat Nr. 3. Maj

10 G e o r g i a o n m y m i n d... Georgia on my mind Af Niels Lynnerup, hovedstyrelsesmedlem Nej, jeg refererer ikke til Ray Charles højtbesungne amerikanske stat, men derimod til landet Georgia eller Georgien, som er lokaliseret på østsiden af Sortehavet syd for Rusland og lige nord for Aserbadjan og Armenien. Opgaven Undertegnede besøgte landet som er på størrelse med Danmark - som en del af en 5-personers ETUCE/EI delegation, der skulle observere omstændighederne i og omkring en retssag mod den georgiske lærerforening ESFTUG. Kort fortalt var delegationens opgave at yde støtte til en af vores medlemsorganisationer, som er trængt i defensiven pga. af regeringsindblanding i fundamentale fagforeningsrettigheder. Sagen - i korte træk Et antal medlemmer i den georgiske lærerforenings kongres nægter at anerkende det valg, som i efteråret førte til at Maia Kobakhidze (Maia) blev præsident for den georgiske lærerforening. Oppositionen i lærerforeningen er under meget stærk indflydelse fra den georgiske regering der med indsættelse af deres egen kandidat vil få det noget nemmere og mere bekvemt i forholdet til lærerforeningen. Et forhold, der har været problematisk i flere år. (Nej, det er ikke kun i Danmark, at forholdet kan være anspændt!) Et kaotisk præsidentvalg I forbindelse med valget af præsident forsøgte Ekaterina Cherkezishvili (Eka), som er den regeringstro kandidat, at blive opstillet men det forhindrede vedtægterne, som foreskriver, at man skal have været medlem af den tidligere kongres for at kunne opstille. Det havde Eka ikke været, og dermed var der kun Maia som kandidat. Imidlertid udvandrede Eka og hendes støtter i protest fra kongressen, da det endelige valg skulle foretages og de mener derfor, at der ikke har været tilstrækkeligt mange delegerede tilstede til, at valget kan anerkendes. EI overværede kongressen (som man på forhånd godt vidste kunne blive problematisk), og vedtægterne for valg af præsident er overholdt, og dermed er Maia lovformeligt valgt. Den nuværende situation Siden valget har præsidenten og den georgiske lærerforening været udsat for forskellige former for chikane i form af manglende samarbejdsvillighed, personlige trusler mm.. En af de mere bløde afpresningsmetoder er et tilbud til Maia om at få et velbetalt job i undervisningsministeriet mod, at hun trækker sig som præsident! Herudover har 10

11 G e o r g i a o n m y m i n d... FAKTA ETUCE: European Trade Union Committe Education. Europæisk fælleorganisation for underviserorganisationer. Repræsenterer 139 lærerforeninger i Europa. EI: Education International. Global lærerorganisation 400 fagforeninger i 170 lande. Repræsenterer ca. 30 mio. lærere regeringen med stor succes - forsøgt at ramme den georgiske lærerforenings økonomi ved at sætte det såkaldte check-off-system ud af kraft. I al sin enkelthed er det et system, der gør, at man kan betale til fagforeningen via sin lønseddel. Selvom det i princippet bare er en lukket betalingsvej, så er det sammenholdt med det øvrige pres på lærerforeningen med til, at medlemmer bliver usikre og bange for at blive sat i forbindelse med fagforeningen, som derfor mister medlemmer. I den forbindelse er det værd at huske på, at Georgien stadig er et ungt demokrati med mindre end 20 år på bagen. Masser af møder og et retsmøde I løbet af vores 2-dages ophold i Georgien var det tydeligt, at en meget trængt lærerforening havde et udtalt behov for at promovere, at de havde international opbakning. Således nåede vi over de to dage, vi var i Tbilisi, at deltage i 9(!) forskellige møder plus et retsmøde. Selve retsmødet fik efter vores og de lokales vurdering en fair afvikling. Men på mødet med hovedorganisationen GTUC gav man tydeligt udtryk for, at den internationale opmærksomhed havde gjort sin virkning. En lignende sag tidligere på året mod jernbaneforbundet var foregået i ubemærkethed og havde ikke fået en ligeså objektiv behandling. Sagen fortsætter nu med et afgørende retsmøde efter sommerferien. Andre (subjektive) indtryk Selvom ovennævnte indikerer en absolut fagpolitisk højspændt situation med regeringen i en partisk rolle, så er der ikke bare tale om en clear case. Der er tydeligvis tale om en meget uerfaren lærerforeningspræsident, som nærmest er blevet præsident direkte fra at have været tr, og som har et forholdsvist snævert og usikkert flertal bag sig. Derfor bliver det også interessant at følge udviklingen i sagen i de kommende måneder. Og byen Tbilisi? Ja - set fra bagsædet af en bil lignede det en øst-østeuropæisk storby som langsomt undergår forvandlinger Information og debat Nr. 3. Maj

12 Møde f o r a r b e j d s m il j ø r e p r æ s e n t a n t e r Møde for arbejdsmiljørepræsentanter Af Erik Christensen, konsulent Cirka 30 deltog i kredsens møde for arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) (ny betegnelse for sikkerhedsrepræsentanter) lige efter påskeferien. Deltagerne startede med erfaringsudveksling. Den efterfølgende opsamling fra skolerne viste blandt andet: På mange skoler arbejdes der målrettet og løbende med det psykiske arbejdsmiljø, herunder stresspolitik og sygefraværspolitik. Der er generelt øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det skal ses i lyset af, at AMR oplever, et stigende antal ansatte er sygemeldt i kortere eller længere tid på grund af stressrelaterede problemstillinger. De mange besparelser de seneste år medfører en mere presset og stressende hverdag for lærerne. Det fysiske arbejdsmiljø fylder også for AMR, blandt andet nedslidte lokaler, skimmelsvampe, ventilation, klasserumsstørrelser. Mange skoler har haft besøg af Arbejdstilsynet og flere skoler har fået påbud om ændringer. Der arbejdes løbende på udvikling af APV (arbejdspladsvurdering) på skolerne. Kredsens arbejdsmiljøansvarlige Lars Dohn kommenterede problemstillingerne og omtalte blandt andet den nye hjemmeside der er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & forskning. Hjemmesiden indeholder blandt andet en række værktøjer til forebyggelse af stress og håndtering af stressproblematikker. Lars Dohn orienterede også om en række af de ændringer, der følger af den nye arbejdsmiljølov fra september Desværre er de lovede vejledninger endnu ikke udsendt, hvilket skaber usikkerhed om udmøntningen af loven. Uddannelse af AMR herunder uddannelse af repræsentanter i MED-udvalg, hvor AMR også har sæde blev også vendt. Uddannelsen udmøntes forskelligt i Herning og Ikast-Brande. Både Lars Dohn og Morten Godske Jensen, der er næstformand i HovedMED i Ikast-Brande, arbejder løbende på at forbedre uddannelserne i de 2 kommuner. Alt i alt et inspirerende møde, hvor både arbejdsmiljørepræsentanter og kredsrepræsentanter gik hjem med ny viden og indsigt. 12

13 Information og debat Nr. 3. Maj

14 M ø d e f o r n y a n s a t t e Møde for nyansatte lærere og børnehaveklasseledere Kom og mød din fagforening! Tirsdag den 17. maj kl Alle, der er ansat inden for de sidste par år er velkomne. Dagsorden: Kaffe Præsentation af Herningegnens Lærerforening din lokalkreds. Ansættelsessituationen i Herning og Ikast-Brande, herunder skolekabalen i Herning og forflyttelser i begge kommuner. Hvordan er det at være nyansat/erfaringsudveksling. Ønsker til Herningegnens Lærerforening. Eventuelt. Mødet afholdes i kredsens lokaler, Pontoppidansvej 4, 7400 Herning. Tilmelding til kredskontoret senest fredag den 13. maj kl. 12 på 121@dlf.org eller

15 F e r i e / n y k o n t o r a s s i s t e n t Lærernes ferie i skoleåret 2011/2012 Herning kommune: Der er udmeldt kollektiv ferie for skolernes undervisningspersonale i ugerne 27, 28, 29, 30 og uge 42 Ikast-Brande kommune: Der er udmeldt kollektiv ferie for skolernes undervisningspersonale i ugerne 27, 28, 29, 30 og uge 42 Ny kontorassistent i Herningegnens Lærerforening Herningegnens Lærerforening har ansat Else Bach som ny kontorassistent. Else bor i Bording og har siden 1995 sammen med sin mand drevet egen virksomhed med lysproduktion. Else har fortrinsvis taget sig af den administrative del af arbejdet i virksomheden. Else og hendes mand har nu solgt deres virksomhed. Else har desuden et godt kendskab til skole, da hun gennem 4 år har siddet i skolebestyrelsen på Bording skole. I Herningegnens Lærerforening er vi meget glade for at vi har fået Else og vi glæder os meget til det fremtidige samarbejde. Elses arbejdsområder vil blandt andet være regnskab og medlemsadministration. Information og debat Nr. 3. Maj

16 B Nr. 3 Maj 2011 Information & debat Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 05. Maj 2011 Kredsstyrelsen: Kredsformand: Helen Sørensen Fonnesbechsgade 5, 1 th Herning Tlf Kongresdelegeret Formand for fagligt udv. Næstformand: Lars Dohn Ørskovvej 12, Snejbjerg 7400 Herning Tlf Kongresdelegeret 2. Næstformand: Morten Godske Jensen Peter Bonnens Vej Ikast Kongresdelegeret Niels Lynnerup Åskrænten Haderup Tlf Kongresdelegeret Hovedstyrelsesmedlem Annette Rydder Henriksen Nørretoften Herning Tlf Kongresdelegeret Jeanne Sunesen Poppelvej Karup Kongresdelegeret Svend Albrektsen Kornblomstens Kvarter Herning Tlf Preben Jensen Møllebakken 6, Gjellerup 7400 Herning Tlf Lisbet Andersen Skovbrynet Brande kongresdelegeret Kredsstyrelsens kasserer: Erik Christensen Kredsstyrelsens sekretær: Rita Helbo Herningegnens Lærerforenings Pensionistforening: Formand: Egon Jepsen Nedergårdvej Ørnhøj Tlf Møde for AMR-repræsentanter d. 27 april NÆSTE NUMMER af I&D udkommer DEADLINE for indlevering af stof til næste nummer