FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012

Transkript

1 FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december Er det rigtig, at kommunerne i årevis har været utilfredse med lærernes arbejdstidsaftale? Nej. A08 blev rost af KL og kommunerne ved indgåelsen for at være en professionsaftale uden nidkær optælling og med råderum til både lærere og ledere. Problemet er, at kommunernes økonomiske råderum de seneste år er blevet indskrænket, så de har været nødt til at spare. [Siden 2009 er der 2% færre elever, men 8% færre lærere svarende til næsten stillinger, og der er sparet 2,5 mia. kroner på folkeskolen DLF-tal byggende på Det fælleskommunale Løndatakontor, FLD] 2. Har vi fået arbejdstidsaftalen A08 til at virke i København? Ja, på de fleste skoler, men da ikke helt uden problemer. Grundlaget for aftalen er en anden tilgang til organisering og prioritering af arbejdstilrettelæggelsen, og det er en kulturændring, der kræver et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse, TR ere og lærere. I sagens natur tager det tid. 3. Vil folkeskolereformen skabe mere kvalitet i undervisningen? Tja, reformen bygger på en antagelse af, at eleverne lærer mere ved at være mere sammen med lærerne, en effekt der ikke er dokumenteret i forskning og evaluering. 4. Er det almindeligt at lave en Christiansborg-reform uden statslig finansiering? Nej. Regeringen har igen og igen talt om, at deres reformer er fuldt finansierede, krone til krone som det udtrykkes. Det er klart kommet frem, at de 4 mia. kroner, der er sat af over årene til 2020, ikke dækker udgifterne fuldt ud. Det er klart præciseret, at lærerne skal undervise mere. Hvis det ikke kan ske ved en aftale ved overenskomstforhandlingerne, kommer der efter al sandsynlighed et regeringsindgreb, så vi lærere kommer til at betale regningen. Det er helt uhørt, at der med Finansministeriets hjælp skrives en drejebog til, hvad der vil blive et uhørt overgreb.

2 5. Lever regeringen op til løfterne om dialog i Regeringsgrundlaget fra 2011? Nej. Her hed det sig, at Folkeskolen skal have en ny start. Man indbyder til Et partnerskab, hvor ideologiske mærkesager viger for gensidig respekt, og hvor skolens interessenter arbejder sammen. Regeringen vil sikre vores børn bedre daginstitutioner, og at børn og unge lærer mere ved at gennemføre en folkeskolereform i dialog med lærere og forældre. Der har ikke været tale om dialog hverken med forældre, ledere eller lærere. 6. Hvad lovede regeringen om samarbejde? Danmark har brug for et nyt samarbejde. Et nyt samarbejde mellem Folketingets partier, mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, mellem frivillige organisationer og det offentlige. Samarbejdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere får med udsigten til regeringsindgreb i OK13 meget ringe betingelser. 7. Hvad står der i Regeringsgrundlaget om heldagsskolen? Regeringen vil: Styrke kommunernes tilskyndelse til at oprette helhedsskoler, hvor læring, fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter kan integreres i et helstøbt forløb over hele dagen. Her tales der altså om tilskyndelse. Med reformen er der ingen frivillighed. Alle kommuner skal indrette sig med regeringens model. En interessant detalje: Regeringen vil sikre, at tilskuddene til de frie skole tilpasses, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øge kvaliteten i undervisningen som folkeskolen. Der vil ikke blive stillet krav til, at frie grund- og efterskoler også skal levere en længere sammenhængende skoledag. 8. Hvad betyder aftaleretten? Der er i Danmark i modsætning til de fleste andre lande en over hundredårig tradition for, at overenskomster aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Det vil for vores vedkommende sige, at KL forhandler med arbejdstagerne, der forenes i for- 2

3 handlingsorganisationen KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte repræsenterende ca kommunalt ansatte. Retten til at indgå aftaler er helt central for enhver fagforening. Heri ligger også den demokratiske ret, at hvert enkelt medlem har ret til at stemme om forhandlingsresultatet. Når DLF protesterer over sammenkædningen af reform og finansiering skyldes det, at regeringen på forhånd har indregnet en gevinst ved en stramning eller afskaffelse af arbejdstidsreglerne for lærerne og dermed tilkendegivet, at den véd, hvad resultatet bliver. Underforstået, hvis lærerne ikke vil indgå en aftale på arbejdsgivernes betingelser, er regeringen parat med et lovindgreb. 9. Har lovindgreb tidligere været anvendt? Ja, men ingen regering har før på forhånd truet med at anvende det og indregnet det i sin økonomiske kalkule. 10. KL vil afskaffe de nuværende arbejdstidsregler. Hvad kommer der så til at ske? I stedet for den nuværende fælles drøftelse af opgave- eller fagfordelingen på skolen vil det være ledelsen, der aftaler med den enkelte lærer, hvad vedkommende skal lave og hvilken tid, der gives. 11. Er det prøvet før? Ja, blandt andet i Ballerup, endda to gange på såkaldt mødeplan. Det havde katastrofale virkninger, hvor både ledere og lærere blev voldsomt belastede. Det førte da også til, at lærerkredsen og forvaltningen indgik et kompromis om arbejdstidsaftalen, så tingene igen fungerer rimeligt. 12. Er den danske skole specielt dyr? Ministeriet for Børn og Undervisning bringer i pressemeddelelse af 11. september i år tal fra OECD s Education at a Glance : OECD foretager også en købekraftskorrigeret opgørelse af udgifterne i grundskolen pr. elev. Her ligger Danmark på en tredjeplads blandt OECD-landene for klassetrin og på en ottendeplads for klassetrin. Begge er noget over OECD-gennemsnit. Opgørelserne skal tolkes med visse forbehold og er baseret på udgifterne pr. elev tilbage i

4 13. Hvor stor en del af udgifterne går til lærerlønninger? Med skyldig hensyntagen til statiske usikkerheder udmærker Danmarks sig sammen med England at have den laveste andel af de samlede udgifter til aflønning af lærere i hele OECD. Kun godt halvdelen af folkeskolens udgifter går til lærerløn. Næsten en tredjedel af udgifterne går til aflønning af andre ansatte. 14. Hvor meget underviser danske lærere? Det er svært at sammenligne landene, fordi der anvendes forskellige opgørelsesmetoder. Danmark kommer ind på en 26. plads (på niveau med finske lærere), hvis man benytter det gennemsnitstal, som officielt indberettes til OECD s tabel for undervisning i klasse. Hvis man vælger at tage pauserne med som en del lande gør bl.a. USA kommer Danmark på en 14. plads. Hvis vi valgte at indberette det maximale timetal, en lærer kan have (som ikke alle har) ville vi være nummer 2 og dermed det land, hvor lærerne underviser næstmest kun overgået af USA. 15. Folkeskolereformen indeholder også mulighed for to voksne i visse klasser. SF gik til valg med en parole om to lærere i klassen. Nu hedder det blot to voksne, hvoraf den ene er lærer og den anden måske pædagog eller snarere klasseassistent/medhjælper. Hvad siger forskningen så om dét arrangement? EVA udgav i oktober 2011 en Rambøllrapport Evaluering af klasseassistentordningen. Det konstateres, at de svageste elever havde gavn af støtte og opmærksomhed fra en anden voksen, og at det generelle klassemiljø bliver bedre. 90 % af lærerne var glade for assistenterne. Der kan nok stilles spørgsmålstegn ved undersøgelsen grundighed og evidens. [ %20evalueringer/Endelig%20rapport%20UA.ashx] 16. Skal vi som lærerorganisation gå ind i indholdsdiskussion om reformen? Nej. Vi er ikke, som regeringen lovede, blevet inddraget i forhandlinger om indholdet. Regeringen fortsætter sørgeligt nok den forrige regerings partnerskab ved ikke snakke med folkeskolens interessenter, bortsat altså fra KL. 4

5 Vi er kritiske over for heldagsskolemodellen, fordi den bygger på fornemmelser, som statsminister Helle Thorning Schmidt udtrykte det i DR forleden. Fornemmelser rimer ikke med Videnssamfundet, hvor der skal være forskningsbelæg og evidens for, at noget virker. Det har regeringen valgt at se bort fra. Derfor anlægger DLF en helhedsbetragtning. Ingen dialog, ingen solid viden om virkningen, og vi kan slet ikke acceptere koblingen mellem en reform og et på forhånd aftalt resultat af overenskomst forhandlingerne. [Se linket på hjemmesiden hvor tre lærere argumenter flot om deres holdninger til reformens indhold på TV2 morgen 4. december 2012] 17. Hvad er DLF s mål? At afværge en katastrofe for folkeskolen. Det skal gøres ved en koordineret indsats på mange fronter. Mere vil følge senere. 18. Hvad er KLF s mål? At få de københavnske borgmestre, Borgerrepræsentationens politikere og de politiske baglande til at tage afstand fra tilsidesættelsen af de frie forhandlinger og helhedsskolemodellen, der vil lægge gift for kommunens valg af at holde skole og fritidshjem hver for sig med vægt på samarbejde. Med et regeringstvangsindgreb, der er udtryk for en grundlæggende mistillid til de fagprofessionelle, både lærere og pædagoger, vil det blive svært for os at fortsætte samarbejdet med politikerne om de fornuftige reformer, der er blevet vedtaget de seneste år byggende på inddragelse og dermed tillid. Vi samarbejder med pædagogorganisationerne og vil forsøge at få både forældre og elever til at stå sammen med os. 19. Nogle synspunkter fra Mandag Morgen Navigation 04. Lars Goldschmidt, direktør i DI, siger blandt andet: Den største hindring er den mentale blokering. Det er selve forestillingen om, at verden ikke kan være anderledes. Folk går rundt og klager over alt det, de ikke kan gøre på grund af håbløse rammer. Men der er masser af muligheder for at forandre skolerne, hvis man blot engagerer sig i det. vi skal genopdage de ressourcer, der er til rådighed. Han mener, at projektet Ny Nordisk Skole er mere perspektivrigt end en ny 5

6 folkeskolereform. Ny Nordisk Skole handler om at få frontpersonalet til at ændre holdning og adfærd, og det er meget vigtigere end folkeskolereformen. Allerede inden for den eksisterende lovgivning kan man lave fremragende skoler. Lærerne skal arbejde anderledes end hidtil. For mig det vigtigt, at undervisningen er metodisk-didaktisk velbegrundet, og at lærerne over for kollegerne kan dokumentere, at det, de rent faktisk gør, også virker. Der findes et bredt spektrum af metoder, men kernen i fornyelsen må være en professionalisering af undervisningen, fastslår Lars Goldschmidt. Dansk Clearinghouse på DPU har identificeret 11 faktorer i grundskolen, der har betydning for elevernes indlæring. En af de vigtigste faktorer er en stærk og synlig ledelse, der kan skabe trygge, klare og velorganiserede rammer på skolen. Bedre og mere tydelig ledelse i klasseværelset, så der skabers ro og respekt om lærernes professionelle tilrettelæggelse af undervisningen, er også vigtig. Jo mere lærerne er optaget af at engagere eleverne og sikre deres opmærksomhed, jo bedre lærer eleverne. Professionel og veltilrettelagt undervisning gør en kæmpe forskel. Konsulentfirmaet McKinsey & Company har gennemført en omfattende analyse af 20 udvalgte skolesystemer, hvor det er lykkedes at skabe markante forbedringer på kort tid. Den dokumenterer, at den sikreste vej til succes er at gå målrettet efter at rekruttere de bedste lærere. Hvis skoleledelsen dernæst sørger for, at de hele tiden bliver bedre, og monitorerer elevernes indsats løbende, kan man skabe skoler i verdensklasse. Det er ikke nødvendigvis større budgetter og forkromede strukturelle reformer, der skaber de bedste resultater, men derimod udvikling af undervisningen og undervisernes kompetencer. 6