Retskrivningsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retskrivningsvejledning"

Transkript

1 Retskrivningsvejledning Accenttegn Adjektiver og adverbier på -sk Adjektiver og adverbier på -vis Adjektiver på trykstærk vokal (-i, -u, -y, -å mfl.) Adverbier Adverbier dannet af adjektiver på -ig Anførselstegn Apostrof Bindestreg Dobbeltskrevet konsonant Forkortelser Genitiv Imperativ Kolon Komma Køn Orddeling Ordenstal Parentes Perfektum participium Punktum Sammenskrivning af ord Semikolon Spørgsmålstegn Stort begyndelsesbogstav Tankestreg Udråbstegn Verber på trykstærk vokal (-i, -u, -y og -e, -o mfl.) De benyttede grammatiske begreber kan slås op i ordbogens alfabetiske del. Accenttegn Accenttegn (accent aigu) kan bruges til angivelse af tryk i fremmedord der ender på trykstærkt -e, og i visse ord på trykstærkt -er som ellers falder sammen med andre ord: allé el. alle puré el. pure mortér el. morter Ved bøjning af ord med -é kan accenten beholdes eller stryges: allé, alléen el. alleen

2 Herudover kan accenttegn bruges som trykangivelse for at tydeliggøre læsningen, almindeligst i ordene en, et og der: Der var ét æble tilbage. Dér går en soldat. Han fór op på loftet. Adjektiver og adverbier på -sk Adjektiver der ender på -sk, og adverbier der er dannet af sådanne adjektiver, kan altid skrives uden intetkøns- og adverbiumsendelsen -t: Brødet er frisk el. friskt. Et lumsk el. lumskt udseende. Han smilede barsk el. barskt. Adjektiver på -sk, og adverbier der er dannet af sådanne adjektiver, får aldrig -t når de betegner et nationalt eller geografisk tilhørsforhold, er afledninger til personnavne eller er flerstavelsesord: Det er dansk, det er dejligt. et freudsk kompleks et infernalsk spektakel Det lyder komisk. Adjektiver og adverbier på -vis Adjektiver der ender på -vis har valgfrit -t i intetkøn; også adverbier der er dannet af adjektiver på -vis, har valgfrihed mellem en form med og uden -t: Et gradvis el. gradvist skifte. Aftalen skal gennemføres gradvis el. gradvist. De får løn månedsvis el. månedsvist. Rene adverbier på -vis, fx naturligvis, se under Adverbier. Adjektiver på trykstærk vokal (-i, -u, -y, -å mfl.) Adjektiverne fri og ny tilføjer -t i intetkøn (og som adverbier): frit, nyt, og kan tilføje -e i pluralis og bestemt form: fri el. frie, ny el. nye. Øvrige adjektiver der ender på trykstærk vokal, fx ru, sky, tro, kan ikke tilføje -t eller -e, med undtagelse af adjektiver på å som skal have -t, fx grå, gråt. Jf. også Verber på trykstærk vokal.

3 Adverbier Der er to slags adverbier: rene adverbier der kun kan bruges som adverbier, fx aldrig, naturligvis, navnlig, ofte, sandelig, temmelig, og adverbier der er dannet af adjektiver, fx højt, hurtigt, relativt. Rene adverbier tilføjer næsten aldrig -t: Det var en temmelig god middag. Det er navnlig marsvin han interesserer sig for. De kom naturligvis for sent. Dog har enkelte rene adverbier også en form på -t, fx nødig el. nødigt, morderlig el. morderligt. Adverbier dannet af adjektiver svarer til adjektivets intetkønsform og tilføjer -t hvis adjektivet kan have denne endelse: Du må gerne råbe højt. Arbejdet var smukt udført. Han smilede barsk el. barskt I nogle tilfælde er der betydningsforskel mellem et rent adverbium (fx lovlig) og et adverbium dannet af et adjektiv (fx lovligt). Det rene adverbium plejer at betegne den skrivendes eller talendes holdning til det der siges, mens det adverbium der er dannet af et adjektiv, betegner den måde noget forholder sig på eller foregår på. Det rene adverbium tilføjer ikke -t, mens det adverbium der er dannet af et adjektiv, tilføjer -t hvis adjektivet kan have denne endelse: De er lovlig (lidt for) hurtige til at blive færdig. Han arbejder altid fuldstændig lovligt (på en lovlig måde, legalt). Nu har de endelig (langt om længe) afgjort sagen. De afgjorde sagen endeligt (definitivt). Se også Adjektiver og adverbier på -sk, Adjektiver og adverbier på -vis og Adverbier dannet af adjektiver på -ig. Adverbier dannet af adjektiver på -ig Adverbier der er dannet af adjektiver på -ig, tilføjer -t når de betegner den måde, noget forholder sig på eller foregår på: Tidsskriftet udkom uregelmæssigt (på en uregelmæssig måde). Tal venligt til folk! (på en venlig måde). Han fremlagde roligt problemet (på en rolig måde). Han opførte sig vanvittigt (på en vanvittig måde).

4 Og de har også har også altid -t når betegner grad og står selvstændigt i sætningen og ikke lægger sig til et adjektiv: Skatterne er ikke steget væsentligt i år. Hun glæder sig vældigt til sin fødselsdag. Men når de betegner grad og står foran et andet adjektiv eller adverbium, kan -t undværes: Næste år bliver skatterne væsentlig el. væsentligt højere end i år. Han var vanvittig el. vanvittigt uforskammet. Ellers er der valgfrihed mellem formerne med og uden -t, dvs. bl.a. ved tidsadverbier og ved adverbier der betegner en holdning eller vurdering: Du skal stå tidlig el. tidligt op hvis du skal narre hende. De har en indkomst på under årlig el. årligt. De kan ikke rigtig el. rigtigt lide den. Anførselstegn Anførselstegn (citationstegn, gåseøjne) findes i følgende former: ,...»... «Anførselstegn anvendes til at markere citat, herunder også replikker, navne på værker og det at et ord ikke regnes for kendt af læseren: Columbus hævdede at klimaet pludselig ændrede sig på den anden side af denne linje "som om man havde anbragt et bjerg bag horisonten", temperaturen blev mild, "og der var ingen forskel på sommer og vinter". I rådhusparken står Kaj Nielsens "Århuspige". Byerne fik pålæg om at danne "skyttehold" som kunne virke som landeværn, hvorimod flådens mandskab blev rekrutteret gennem 1621-ordningen. Anførselstegn kan også anvendes til at angive forbehold over for ord eller formuleringer, dog ikke sammen med ordet såkaldt der angiver det samme: Hans "jagthytte" viste sig at være et lillebitte sommerhus. Hans såkaldte jagthytte viste sig at være et lillebitte sommerhus.

5 Endvidere kan anførselstegn anvendes til at særmærke ord som fx ordforklaringer: Leding kommer fra ordet lething hvis betydning er vej eller færd. Anførselstegn er ikke obligatorisk i replikgengivelse. Ved en linjes begyndelse kan man i stedet anvende tankestreg, eller man kan helt udelade særlige tegn: "Godt du kunne komme," hviskede Olivia. Godt du kunne komme, hviskede Olivia. Godt du kunne komme, hviskede Olivia. Punktum og komma sættes efter anførselstegnet når der er tale om citater inde i en sætning som fx i Columbusteksten ovenfor. Ved replikgengivelse er det derimod almindeligst at sætte komma foran anførselstegnet: "Godt du kunne komme," hviskede Olivia. Udråbstegn og spørgsmålstegn sættes før anførselstegnet hvis de hører med til det anførte, ellers efter: "Har du husket aftalen?", spurgte han. Apostrof Femmedord der ender på ee udtalt som i skal have apostrof, fx yankee er. Forkortelser der udtales med bogstavnavne, og som ikke har forkortelsespunktum, skal have apostrof foran en endelse, fx tv et, bh en. Taltegn skal altid have apostrof foran en endelse, fx 1930 erne, 13 er. Apostrof sættes endvidere efter enkeltbogstaver og efter småord der normalt ikke tilføjer bøjningsendelse, fx a er, og er, og kan også anvendes i ord hvor bøjning er usædvanlig, fx Jensen er el. Jensener. Apostrof ved genitivendelse, fx Hans, se under Genitiv.

6 Bindestreg Bindestreg bruges: I sammensætninger med taltegn og bogstaver der udtales som bogstavnavne, fx 1900-tallet, bolle-å, wc-papir, id-kort, skole-tv. Dog skrives iland (industriland), uland og ubåd uden bindestreg. I sammensætninger med sidestillede led, fx Lolland-Falster, det rød-hvide flag. Som hovedregel mellem næstsidste og sidste ord i sammensætninger, hvis første led består af flere særskrevne ord, fx væg til væg-tæppe. Disse kan dog også skrives med bindestreger hele vejen igennem, fx væg-til-væg-tæppe. Førsteled med bindestreg beholder denne, fx walkie-talkie-udstyr). Til markering af udeladt led i forbindelser af sammensatte eller afledte ord som fx sønog helligdage, im- og eksport, A- og B-skat, haveborde og -stole. Med betydningen fra... til, mellem... og i udtryk som fx en returbillet København- Søby, mennesker. Endelig kan bindestreg benyttes til at tydeliggøre opdelingen af ellers vanskeligt læselige sammensætninger, fx stress-symptomer, indskuds-konto. Biord Se Adverbier. Biord dannet af tillægsord på -ig Se Adverbier_dannet_af_adjektiver Biord på -sk Se Adjektiver og adverbier på -sk. Biord på -vis Se Adjektiver og adverbier på -vis. Brøker Brøker skrives i flere ord, fx to tredjedele.

7 Bydemåde Se Imperativ. Citationstegn Se Anførselstegn. Datids tillægsform Se Perfektum participium. Dobbeltskrevet konsonant Konsonanter dobbeltskrives efter kort vokal. Efter lang vokal skrives de enkelt. Sammenlign: hobby tælling metallet suppe læsse katten globus måling sjalet super læse salaten hvor ordene til venstre har kort vokal, mens ordene til højre har lang vokal. Der er en del undtagelser til reglen. De vigtigste er: Konsonanterne j, g (udtalt som blødt g), v og n (udtalt som ng) skrives kun enkelt, fx veje, løget, skoven, betonen. Konsonanter skrives enkelt efter kort vokal i mange fremmedord selv om den foranstående vokal er kort, fx cykel, kaki, amen, pony, foto, titel, og i nogle ord med d, r, fx kedel, prædike, værelse. Efter lang vokal har nogle enkelte ord dobbelt konsonant, fx bredde, vidde, otte, sjette, mens andre ord fordobler konsonanten, når de bøjes, fx læg (subst.), skæg, væg, æg, æt og (med valgfri fordobling) næb.

8 For konsonanter i trykløse stavelser, gælder følgende regler når konsonanten efterfølges af en bøjningsendelse: p, t, k og hårdt g, m,og s skrives dobbelt : pp: senneppen tt: facittet kk: møtrikker gg: humbugget mm: punktummer ss: fernissen Andre konsonanter skrives kun enkelt: l: festivalen n: leksikoner r: marmoret Ord på trykløst -es har dog kun enkelt konsonant, fx konservesen. Ordet tandem kan også have enkelt m. Og to ord på l, karneval og marskal, kan have ll, fx karnevallet. For øvrige forbindelser af trykløs vokal plus konsonant kan der ikke gives regler. Sammenlign fx effekt, ballon, kommune med defekt, balance, komité. Reglerne for dobbelt konsonant forudsætter at konsonanten står mellem vokaler. Konsonanter sidst i et ord eller foran en anden konsonant dobbeltskrives ikke, fx kat, visne (sammenlign med katte, vissen), bortset fra enkelte fremmedord, fx grill, supplere. Ejefald Se Genitiv. Forkortelser De fleste initialforkortelser for navneord der uforkortet skrives med små bogstaver, kan valgfrit skrives med småt eller stort, fx it el. IT, bh el. BH. Kan forkortelsen ikke stå alene, skal den dog skrives med lille, fx p-pille, a-kraft. Forkortelser for proprier skrives med store bogstaver, fx FN, USA. Forkortelser der kan læses som rigtige ord, kan skrives med stort begyndelsesbogstav alene, fx NATO el. Nato, OPEC el. Opec, UNESCO el. Unesco. Med stort skrives også forkortelser for grundstoffer og deres forbindelser, fx C, Cl, H, He, Na, NaCl. Forkortelsespunktum bruges i forkortelser som fx ca., bl.a., kr., Kbh. og Chr. Winther.

9 I visse forkortede ordforbindelser kan der sættes forkortelsespunktum efter hele ordforbindelsen eller efter hver ordforkortelse, fx mfl. el. m.fl., mht. el. m.h.t., th. el. t.h. Der sættes ikke forkortelsespunktum efter fx og heller ikke efter internationalt brugte måleenheder som fx cm, m, g, dl, khz, db, A, W. Der sættes heller ikke forkortelsespunktum når den forkortede form også anvendes i det talte sprog, fx bh, tv, edb, MF, SAS, NATO. Dog er der punktum i delvis forkortede navne og i visse akademiske titler, fx H.C. Andersen, Storm P., cand.mag., dr.med.vet. Skråstreg bruges i forkortelser som A/S el. a/s (aktieselskab), c/o (care of), I/S el. i/s (interessentskab), M/S el. m/s (motorskib), t/r (tur-retur). Om brug af apostrof foran en endelse, fx tv et, bh en, se under Apostrof. Og om tilføjelse af genitivendelse, fx NATOs el. NATO s, se under Genitiv. Genitiv Genitivendelsen er s, fx drengs, skolernes, landets, Alices, matchs. Ord der ender på s, z eller x, tilføjer kun apostrof: Hans succes jazz Bordeaux Marx Forkortelser og ordenstal der ender på punktum, tilføjer blot s, fx afs.s, cand.med.s, Chr. 4.s. Forkortelser og ordenstal der skrives uden punktum, tilføjer s, fx tv s, cm s, USA s, Chr. IV s. Hvis de ender på s, z, x, får de blot apostrof, fx SAS. Forkortelser der udtales som egentlige ord, tilføjer s eller s, fx NATOs el. NATO s, UNICEFs el. UNICEF s. Hvis disse ender på s, z, x, får de blot apostrof, fx Føtex. Gåseøjne Se Anførselstegn.

10 Imperativ Verbernes imperativform dannes uden infinitivendelsen -e, fx hils, lyt, tru. Når infinitivendelsen er fjernet, kommer nogle verber til at ende på konsonantkombinationer som ellers ikke er mulige sidst i et ord, fx behandl, åbn, hamr, klistr. Disse skrives som vist, uden indskud af e i konsonantgruppen. Hvis man vil undgå sådanne former, må man omskrive imperativen til en ordforbindelse. Kolon Kolon angiver at det der kommer efter, uddyber det der står før kolonet. Kolon anvendes således mellem et anførende udtryk og replik eller citat, og det anvendes foran eksemplificeringer og specifikationer og mellem forfatter- eller kunstnernavn og værk: Tina så på Troels og sagde: "Sig, det ikke passer, Troels." I 1950 erne kom flere og flere af de smarte nye ting: el-komfur, køleskab, sulfosæbe, nylonskjorter. Solist: David Oistrakh Herman Bang: Ludvigsbakke Kolon bruges ikke foran ord som fx, dvs. eller nemlig der ligesom kolon angiver uddybning; her sætter man komma: I 1950 erne kom flere og flere af de smarte nye ting, fx el-komfur, køleskab,sulfosæbe og nylonskjorter. Se om stort og lille begyndelsesbogstav efter kolon under Stort begyndelsesbogstav. Komma Helsætninger En helsætning er en selvstændig sætning som ikke er led i en anden sætning. Mellem helsætninger sættes som regel punktum. Dog kan der sættes komma når de hører nært betydningsmæssigt sammen, således når sætningerne er forbundet med konjunktionerne og, eller og men: Vinden hylede, og regnen piskede ned. Foran helsætninger indledt med konjunktionerne for, thi og så er der som regel komma og ikke punktum: Forældrene skældte ud, så man kunne ikke høre hvad børnene sagde. Hun lagde ham i en krybbe, for der var ikke rum i herberget.

11 Der sættes også komma foran helsætninger hvor verbet er udeladt: Russerne tog Estland og Letland, tyskerne Litauen. Tiderne ændres, og vi med dem. Ledsætninger En ledsætning står som led i en anden sætning: Hun skriver [at de henter dig på stationen]. En ledsætning kan også være led inde i en anden ledsætning: En betinget dom er en dom [der træder i kraft [hvis den dømte begår en ny forseelse]]. Man afgrænser ledsætninger med komma. Men reglerne er sådan at mens man altid sætter komma der hvor en ledsætning slutter, så behøver man ikke altid at sætte komma foran en ledsætning. Disse regler for kommatering blev vedtaget af Dansk Sprognævn i efteråret 2003 som afløser for de to tidligere kommateringssystemer Traditionelt komma og Nyt komma. Der sættes komma efter ledsætninger: [Hvis vejret holder], tager vi til stranden i morgen. [Når du kommer tilbage], kan vi jo se på det igen. Der kan også sættes komma før ledsætninger altså foran sætninger der indledes, eller kan indledes, med ord som at, da, hvis, når, der, som og hv-ord som fx hvor, hvordan, hvordan men kommaet kan også udelades her: Vi regnede med(,) [at de ville komme forbi den næste dag]. Den dal(,) [som de boede i], var meget smuk. [Når du kommer tilbage], kan vi jo se på det igen(,) [hvis det viser sig nødvendigt]. Det samme gælder før en ledsætning der står inden i en anden ledsætning: Vi kan se på det igen(,) [hvis det viser sig(,) [at det bliver nødvendigt]]. En betinget dom er en dom(,) [der træder i kraft(,) [hvis den dømte begår en ny forseelse]]. Foran parentetiske ledsætninger skal der dog komma, dvs. foran ledsætninger som har karakter af indskud eller tilføjelser. Sådanne sætninger kan kendes på at de som regel kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs, eller på at man kan indsætte jo eller i øvrigt i dem: Denne sag, [som også blev diskuteret ved sidste møde], må vi nu betragte som afsluttet. Vores naboer, [som også kommer fra Jylland], har både høns og kaniner. De kom for sent, [hvad der jo ikke kan virke overraskende]. Læg også mærke til at der skal være komma mellem sideordnede ledsætninger, altså foran henholdsvis og og eller i disse sætninger: De snakkede med en mand(,)[der havde boet på egnen], [og som kendte husets historie].

12 [Hvis de ikke kan til den tid], [eller hvis de ombestemmer sig], må de give besked. Hvis en underordningskonjunktion, fx hvis, udelades i den ene af sådanne sideordnede ledsætninger, kan kommaet dog udelades: [Hvis de ikke kan til den tid](,) [eller de ombestemmer sig], må de give besked. Der sættes ikke komma mellem en konjunktioner, altså ikke mellem konjunktionerne og, eller, men, for, thi, så, at og en efterfølgende ledsætning der indledes med fx hvis eller når: Vi er i forvejen sent på den, og [hvis vi ikke bliver færdige], taber vi penge. Det var tydeligt(,) [at [når de sagde ja], gjorde de det kun for at vinde tid]. Selv om man ellers sætter komma foran en ledsætning, kan man udelade komma i sætningsknuder, dvs. i sætninger hvor der er flyttet et led ud af en ledsætning og frem i spidsen af den overordnede sætning: Jensen kan ingen vel have noget imod(,) [fortsætter som formand]. Det mener jeg slet ikke(,) [der kan være tvivl om(,) [at vi skal gøre]]. (Her er Jensen flyttet frem fra ledsætningen fortsætter som formand, og Det er flyttet frem fra at vi skal gøre, jf. sætningskonstruktionerne Ingen kan vel have noget imod, at Jensen fortsætter som formand og Jeg mener slet ikke, der kan være tvivl om, at vi skal gøre det). Placering af komma foran ledsætninger Hvis man sætter komma foran en ledsætning, kan det nogle gange være svært at afgøre om et ord hører med til ledsætningen eller ej, og om kommaet skal placeres foran eller efter ordet. I det følgende omtales nogle af disse tilfælde: Komma foran (og ikke efter) hv-ord og led med hv-ord: Jeg kunne ikke se, [hvem hun var sammen med]. Russerne og tyskerne aftalte, [hvilke dele af den polske stat der skulle tilfalde hvem]. Endnu er der ikke klarhed over, [fra hvor mange af de tilmeldte studerende der rent faktisk vil komme besvarelser]. Læg mærke til at kommaet er foran hv-ordet og ikke foran der i de to sidste eksempler! Komma foran (og ikke efter) end: Jeg hører aldrig andet fra ham, [end at han er utilfreds med sit arbejde]. Komma efter (og ikke foran) præpositioner i forbindelser som sørge for, være imod, tænke på, være tryg ved:

13 Hun sørgede for, [at de kom godt hjem]. Ingen kan vel være imod, [at han fortsætter som formand]. Hun tænkte på, [om de havde tøj nok med]. Jeg er ikke tryg ved, [at de kører uden sikkerhedssele]. Men i forbindelser hvor en præposition eller et adverbium indholdsmæssigt hører tæt sammen med ledsætningen, skal kommaet være foran præpositionen eller adverbiet: Hun skyndte sig, [for at de kunne komme hurtigere hjem]. Man kan få rabat, [imod at man indmelder sig i foreningen]. Du må komme, [lige meget hvad der sker]. Han ventede, [indtil uvejret var ovre]. Afhængigt af tilhørsforhold til ledsætningen sættes kommaet før eller efter engang og før: De havde truffet hinanden for tyve år siden, [engang da de var på Mallorca]. Jeg traf ham engang, [da jeg var på Mallorca]. Du skal være der, [før de kommer]. Du skal være der en time før, [de kommer]. Komma andre steder Komma foran men: Der sættes altid komma (eller et andet tegn) foran men, også selvom men ikke indleder en sætning: Sonja, Rita og Lone var der, men ikke Sara. Vi var dødtrætte, men i godt humør. Jeg vil gerne have at du henter den, men kun hvis du kan nå det. Opremsningskomma: Der sættes komma mellem sideordnede led hvor og eller eller er udeladt: Han hverken ryger, drikker eller bruger penge til forlystelser. Lever er velsmagende, billigt og sundt. en stor, flot karljohansvamp en høj, velproportioneret person Derimod sættes der ikke komma mellem adjektiver foran et substantiv hvis det ene hører tættere sammen med substantivet end det andet, dvs. i tilfælde hvor man dårligt kan indsætte et og: en stor rød fluesvamp (dvs. en rød fluesvamp der er stor og ikke en fluesvamp som er stor og rød ) en slank ung pige (dvs. en ung pige der er slank og ikke en pige der er slank og ung )

14 Der sættes komma foran dels: De var dels for små, dels for dyre. Selvstændige sætningsdele: Nogle led kan stå parentetisk i forhold til den øvrige sætning. Der kan være tale om udråb, eder, tiltaleord, led der er trukket ud af sætningen, og kommentarer til sætningsindholdet. Ved sådanne sætningsdele sættes der komma: Øv, nu gik det lige så godt. Ja tak, jeg vil meget gerne komme. Så hør dog efter, for pokker. Kommer du til festen, Ole? Hun har ikke været her ret meget, vel? Han er god nok, er han. De ville komme klokken syv, tror jeg. Han er en spøgefugl, den Johannes. Ole, ham kender jeg godt. Endelig nåede de tilbage til lejren, lettede over ikke at være faret vild. De var anderledes klædt, det er klart, og havde andre frisurer. De levede, skulle man tro, et helt andet familieliv end vores. Der sættes komma omkring appositioner (navnetillæg): Den største danske å, Gudenåen, løber igennem Randers. Foreningens formand, Jens Petersen, var også til stede ved mødet. Appositioner kendes på at de betydningsmæssigt er identiske med det led de lægger sig til: Den største danske å = Gudenåen. Derimod foreligger der ikke apposition i følgende, og der skal derfor ikke være komma: Den store danske å Gudenåen er truet af forureningen. Forfatteren Peter Jensen bor i dag i Frankrig. Replikgengivelse: Der sættes komma mellem en replik og den anførende sætning: Man har et standpunkt, sagde han, til man tager et nyt. Når replikken slutter med et spørgsmålstegn eller udråbstegn, kan kommaet undværes: Det ville jeg aldrig have troet! udbrød hun. Se under Anførselstegn om placering af kommaet i forhold til anførselstegnet.

15 Meningskomma: Man kan sætte komma eller flytte et komma i en sætning for at gøre det klart hvad der hører meningsmæssigt sammen, og for at undgå flertydighed. Ud fra dette hensyn kan man altid tilsidesætte de øvrige regler for komma: Vi fik øl, og vin til maden. Vi fik øl og vin til maden. De har tre døtre, og en søn der er flyttet hjemmefra. De har tre døtre og en søn der er flyttet hjemmefra. Konsonantfordobling Se Dobbeltskrevet konsonant. Køn Substantivernes køn kan ses i ordbogen, enten som bøjningsendelser eller skrevet som en eller et. Ord der betegner masser eller stoffer, kan i visse tilfælde optræde med et andet køn end det der er angivet i ordbogen: Intetkønsord som fx fedt, ler, lærred, pap kan være fælleskøn når de bruges om en bestemt art, fx en god lærred, Denne tagpap koster 50 kr. meteren. (Ord som fx gummi, kanel, klor, opium, tegl kan være både fælleskøn, uden at betegne art, og intetkøn, og de er i ordbogen anført med begge køn). Intetkønsformerne det og noget, meget, intet kombineres med fælleskønsord når disse anskues som noget uafgrænset stofligt: Saml lige det ost op! Vi fik noget vin. Hvor meget mælk er der? Der var ikke meget bil tilbage. Vi fik ingen el. intet mælk. Noget og meget bruges også i forbindelse med fælleskønsord der betegner abstrakte forhold: Der gik nogen el. noget tid. Hun har ikke megen el. meget forstand på det.

16 Orddeling Deling af ord ved linjeskift forudsætter at der er mindst én vokal før og efter delestregen. Enstavelsesord som fx blomst kan altså ikke deles. Vokalgrupper der udtales som én vokal, fx i ordet gear, kan ikke deles. Og vokalgrupper der udtales som en forbindelse af vokal og konsonant (eller konsonant og vokal) kan heller ikke deles, fx sheik og pau-se (med deling efter, og ikke foran u). Der må gerne deles efter forbindelserne si og ti (udtalt som sj), fx læsi-on el. læ-sion, stati-on el. sta-tion. I forbindelser af vokal plus enkeltkonsonant plus vokal deles der foran konsonanten: pe-ber cy-kel sko-len hu-mor Ka-ren I forbindelser af vokal plus konsonantgruppe plus vokal deles der enten foran den sidste konsonant i gruppen eller foran sådanne konsonantforbindelser som kan stå først i et ord: æb-le el. æ-ble ord-re el. or-dre at-las kas-te el. ka-ste fers-ken el. fer-sken Dog må der ikke før delestregen stå en konsonantkombination som ikke kan forekomme sidst i et ord, fx sup-plere (og ikke deling foran l). Der må heller ikke deles foran konsonanter som i udtalen klart hører til hver sin stavelse; således fx kun ad-junkt, reg-ne, tek-nik (og ikke deling foran d, g og k). Det må endvidere anbefales at der ikke deles mellem konsonanter der i udtalen klart hører til samme stavelse, fx kun ma-dras, por-træt, so-pran (og ikke deling efter d, t, p). Konsonantforbindelserne ch, ck, dh, g, sh og sj deles ikke. Således fx kun bro-chen, check-en, bud-dhist, spa-ghetti, fa-scisme, pa-sha, bol-sje. Bøjede, afledte og sammensatte ord: Når der efter konsonanten kommer en bøjningsendelse eller en afledningsendelse (bortset fra -agtig, -inde), kan man dele enten efter principperne ovenfor, eller man kan dele foran endelsen: sto-len el. stol-en vol-den el. vold-en kla-rest el. klar-est blan-kest el. blank-est blo-dig el. blod-ig dan-sker el. dansk-er tør-stig el. tørst-ig telefo-nere el. telefon-ere

17 I ord med afledningsendelserne -agtig og -inde, i ord med præfikser og i sammensætninger skal et enkeltbogstav eller en konsonantgruppe altid stå sammen med den orddel de hører til, og må ikke skilles derfra: dril-agtig løv-inde bio-vask halv-år sol-energi (altså ikke deling foran l, v, o, v eller efter e). Bindebogstaver hører til før delestregen, fx fåre-flok, køns-lig. Ordenstal Der sættes punktum efter ordenstal, fx , den 22. december 1982, den 2. verdenskrig, Frederik 9., Margrethe 2. Der sættes ikke punktum efter romertal, fx Frederik IX, Margrethe II uden punktum. Parentes Parentes kan sættes omkring tilføjelser som giver en kommentar, forklaring eller specifikation: Hotellet har (desværre) ikke spiritusbevilling. Mødet blev aflyst (Gudskelov!). Som omtalt andetsteds i bogen (se side 67). Punktum, semikolon og komma sættes efter det afsluttende parentestegn, ikke foran: Retten afkøles og blandes med rå, skivede gulerødder (som skal være møre), bladselleri, agurker, radiser eller purløg. Han var stærkt utilfreds med afgørelsen (hvad man egentlig ikke kan fortænke ham i).

18 Perfektum participium Verberne ender i perfektum participium på -t, fx hentet, solgt. Visse stærke verber kan som sideformer ende på -n, fx stjålen. Perfektum participium kan ligesom adjektiver bøjes i tal og bestemthed ved tilføjelse af -e: hentede, solgte, stjålne. Sideformerne af stærke verber kan endvidere bøjes i køn. Når participiumsformerne bruges attributivt, dvs. foran et substantiv, bøjes de som adjektiver i tal og bestemthed: et par ikke afhentede billetter det solgte maleri de stjålne el. stjålede cykler de beskrevne el. beskrevede forhold I verbalforbindelser forekommer talbøjning af perfektum participium kun efter hjælpeverbet være: De er afhentede el. afhentet. Taskerne er solgte el. solgt. Reglerne er fulgte el. fulgt. Cyklerne er stjålede el. stjålne el. stjålet. Pluralisformen bruges når der er tale om en tilstand, således hvis der foran participiumsformerne står et gradsadverbium som fx lidt, meget, ret: Taskerne er meget solgte. Den ubøjede form bruges når forbindelsen udtrykker en handling, fx Taskerne er lige solgt. Dette er tilfældet når man kan indsætte blevet, fx Reglerne er blevet fulgt, Cyklerne er blevet stjålet. Der er ikke bøjning i forbindelse med efterfølgende verbalpartikler, dvs. adverbier som ind, op, over, på, til: Skoene var slidt op. Kyllingerne er skåret ud. Den ubøjede form er endvidere den almindeligste i faste forbindelser med efterfølgende præpositioner, fx udset til, indstillet på, irriteret over, fx De var irriteret over at han ikke holdt aftalen. I andre verbalforbindelser end med verbet være er partcipiumsformerne ubøjede, fx Vi har lejet en bil, Cyklerne bedes fjernet. Således altid i forbindelse med blive: Reglerne er blevet fulgt. De blev afhentet.

19 Participiumsformer som kan ende på -n, kan bøjes i køn. I fælleskøn kan disse som regel valgfrit veksle mellem -n og -t: en nystrøgen el. nystrøget skjorte en maskinskreven el. maskinskrevet meddelelse I intetkøn kan de ende på -n plus t i nogle ord, og ellers på -t: et fremskredent el. fremskredet stadium et stjålet ur Bemærk at participialadjektiver (participiumsformer der i ordbogen er opført som adjektiver) som oftest har en mindre grad af valgfrihed, således fx: en kneben sejr et stjålent blik løsslupne gilder Punktum Punktum bruges først og fremmest til at afgrænse og afslutte helsætninger (helsætninger med eller uden tilhørende ledsætninger): Det at komme til USA blev det højeste som forretningsfolk, videnskabsmænd, officerer, journalister og forfattere kunne ønske sig efter krigen. Det skulle simpelthen til hvis man skulle gøre sig gældende. Amerikansk way of life var det mest moderne og blev anset for det smarteste. Men punktum kan også afgrænse en gruppe af helsætninger der hører meningsmæssigt sammen, og hvorimellem der kan være komma eller semikolon: Selvangivelsen har denne gang fået en betydelig ansigtsløftning i forhold til tidligere. Rubrikkerne står klarere, og det hele er mere overskueligt. Punktum kan desuden sættes efter forkortede sætninger og omkring dele af sætninger, men det forudsætter da at man skriver i en særlig genre, eller at man ønsker at opnå en særlig virkning: Terningerne med krydderurter fryses og pakkes derefter ned individuelt. Optøs direkte i sauce, suppe eller stuvning. Jeg fik skam også et skriftligt svar. To år senere. Punktum sættes normalt ikke i overskrifter: Dronningen på besøg i Horsens Det er ganske vist

20 og heller ikke i adresser, datoangivelser og slutformler i breve: Politikens Forlag Vestergade København V Århus, den 18. juli 1996 Med venlig hilsen Lise Andersen Punktum i forkortelser, fx ca., bl.a., se under Forkortelser. Punktum i ordenstal, fx den 2. verdenskrig, se under Ordenstal. Romertal Der sættes ikke punktum efter romertal, fx Frederik IX og Margrethe II uden punktum. Sammenskrivning af ord Ordene i en ordforbindelse sammenskrives når de udgør en sammensætning. De fleste sammensætninger kan lydligt kendes på at det første ord har stærkere tryk end det eller de efterfølgende ord, fx tandlæge, vinterhalvåret, tosporet, fodgængerovergang, letmetal, treskift (over for fx to spor, let metal med lige stærkt tryk på begge ord i forbindelserne). I overensstemmelse med de forskellige trykforhold sær- og sammenskriver man ordforbindelser som fx en hårdtarbejdende lærer over for en hårdt arbejdende lærer, et tikronersfrimærke over for et tikroners frimærke. Forbindelser med forstærkende førsteled som fx dødtræt, hundekoldt, smaddergod sammenskrives selv om begge led har lige stærkt tryk. Dog kan forbindelser med kæmpe skrives i flere ord, fx kæmpe stor el. kæmpestor. Talord under 100 skrives i ét ord, fx treogtyve, halvanden. Talord over 100 skrives i flere ord, fx tre hundrede, fem tusinde og otteoghalvtreds. Brøker skrives i flere ord, fx to tredjedele. Dette gælder også kombinationer af hver plus ordenstal, fx hver anden. Forbindelser af adverbium plus præposition skrives i to ord når præpositionen har en styrelse, også når styrelsen ikke står efter præpositionen: Han gik uden om tæppet. Tæppet gik han uden om. Der var hen ved 200 besøgende. Hvad går du ud fra?

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Dagsorden. Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde

Dagsorden. Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde Dagsorden Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde Dansk grammatik på 0 komma 5 Grundled/Subjekt: Jeg spiser et æble På deres bryllupsdag giver manden

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Fordele ved ikke at sætte startkomma dvs. ved ikke at sætte komma før ledsætninger

Fordele ved ikke at sætte startkomma dvs. ved ikke at sætte komma før ledsætninger Komma - kom an Kommaet er måske det mindst vigtige og alligevel det mest diskuterede tegn. Det har professor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Erik Hansen i hvert fald engang sagt. Og faktum er

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Kan skabe ro og tryghed. Kan skabe fællesskab. Fjerner unødvendig støj på linjen. Opstart og afslutning på dagen. Tydelige regler og krav

Kan skabe ro og tryghed. Kan skabe fællesskab. Fjerner unødvendig støj på linjen. Opstart og afslutning på dagen. Tydelige regler og krav Kan skabe ro og tryghed Kan skabe fællesskab Fjerner unødvendig støj på linjen Tydelige regler og krav Opstart og afslutning på dagen Mål og evaluering Dagens program Synliggørelse og tydelighed struktur

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DIREKTE INDIREKTE TALE FORLØBSVEJLEDNING

DIREKTE INDIREKTE TALE FORLØBSVEJLEDNING Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen:

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror

Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal se to film om traditioner o o Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal lære o o o o o At tale på dansk om forskellige traditioner i Danmark. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere