Retskrivningsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retskrivningsvejledning"

Transkript

1 Retskrivningsvejledning Accenttegn Adjektiver og adverbier på -sk Adjektiver og adverbier på -vis Adjektiver på trykstærk vokal (-i, -u, -y, -å mfl.) Adverbier Adverbier dannet af adjektiver på -ig Anførselstegn Apostrof Bindestreg Dobbeltskrevet konsonant Forkortelser Genitiv Imperativ Kolon Komma Køn Orddeling Ordenstal Parentes Perfektum participium Punktum Sammenskrivning af ord Semikolon Spørgsmålstegn Stort begyndelsesbogstav Tankestreg Udråbstegn Verber på trykstærk vokal (-i, -u, -y og -e, -o mfl.) De benyttede grammatiske begreber kan slås op i ordbogens alfabetiske del. Accenttegn Accenttegn (accent aigu) kan bruges til angivelse af tryk i fremmedord der ender på trykstærkt -e, og i visse ord på trykstærkt -er som ellers falder sammen med andre ord: allé el. alle puré el. pure mortér el. morter Ved bøjning af ord med -é kan accenten beholdes eller stryges: allé, alléen el. alleen

2 Herudover kan accenttegn bruges som trykangivelse for at tydeliggøre læsningen, almindeligst i ordene en, et og der: Der var ét æble tilbage. Dér går en soldat. Han fór op på loftet. Adjektiver og adverbier på -sk Adjektiver der ender på -sk, og adverbier der er dannet af sådanne adjektiver, kan altid skrives uden intetkøns- og adverbiumsendelsen -t: Brødet er frisk el. friskt. Et lumsk el. lumskt udseende. Han smilede barsk el. barskt. Adjektiver på -sk, og adverbier der er dannet af sådanne adjektiver, får aldrig -t når de betegner et nationalt eller geografisk tilhørsforhold, er afledninger til personnavne eller er flerstavelsesord: Det er dansk, det er dejligt. et freudsk kompleks et infernalsk spektakel Det lyder komisk. Adjektiver og adverbier på -vis Adjektiver der ender på -vis har valgfrit -t i intetkøn; også adverbier der er dannet af adjektiver på -vis, har valgfrihed mellem en form med og uden -t: Et gradvis el. gradvist skifte. Aftalen skal gennemføres gradvis el. gradvist. De får løn månedsvis el. månedsvist. Rene adverbier på -vis, fx naturligvis, se under Adverbier. Adjektiver på trykstærk vokal (-i, -u, -y, -å mfl.) Adjektiverne fri og ny tilføjer -t i intetkøn (og som adverbier): frit, nyt, og kan tilføje -e i pluralis og bestemt form: fri el. frie, ny el. nye. Øvrige adjektiver der ender på trykstærk vokal, fx ru, sky, tro, kan ikke tilføje -t eller -e, med undtagelse af adjektiver på å som skal have -t, fx grå, gråt. Jf. også Verber på trykstærk vokal.

3 Adverbier Der er to slags adverbier: rene adverbier der kun kan bruges som adverbier, fx aldrig, naturligvis, navnlig, ofte, sandelig, temmelig, og adverbier der er dannet af adjektiver, fx højt, hurtigt, relativt. Rene adverbier tilføjer næsten aldrig -t: Det var en temmelig god middag. Det er navnlig marsvin han interesserer sig for. De kom naturligvis for sent. Dog har enkelte rene adverbier også en form på -t, fx nødig el. nødigt, morderlig el. morderligt. Adverbier dannet af adjektiver svarer til adjektivets intetkønsform og tilføjer -t hvis adjektivet kan have denne endelse: Du må gerne råbe højt. Arbejdet var smukt udført. Han smilede barsk el. barskt I nogle tilfælde er der betydningsforskel mellem et rent adverbium (fx lovlig) og et adverbium dannet af et adjektiv (fx lovligt). Det rene adverbium plejer at betegne den skrivendes eller talendes holdning til det der siges, mens det adverbium der er dannet af et adjektiv, betegner den måde noget forholder sig på eller foregår på. Det rene adverbium tilføjer ikke -t, mens det adverbium der er dannet af et adjektiv, tilføjer -t hvis adjektivet kan have denne endelse: De er lovlig (lidt for) hurtige til at blive færdig. Han arbejder altid fuldstændig lovligt (på en lovlig måde, legalt). Nu har de endelig (langt om længe) afgjort sagen. De afgjorde sagen endeligt (definitivt). Se også Adjektiver og adverbier på -sk, Adjektiver og adverbier på -vis og Adverbier dannet af adjektiver på -ig. Adverbier dannet af adjektiver på -ig Adverbier der er dannet af adjektiver på -ig, tilføjer -t når de betegner den måde, noget forholder sig på eller foregår på: Tidsskriftet udkom uregelmæssigt (på en uregelmæssig måde). Tal venligt til folk! (på en venlig måde). Han fremlagde roligt problemet (på en rolig måde). Han opførte sig vanvittigt (på en vanvittig måde).

4 Og de har også har også altid -t når betegner grad og står selvstændigt i sætningen og ikke lægger sig til et adjektiv: Skatterne er ikke steget væsentligt i år. Hun glæder sig vældigt til sin fødselsdag. Men når de betegner grad og står foran et andet adjektiv eller adverbium, kan -t undværes: Næste år bliver skatterne væsentlig el. væsentligt højere end i år. Han var vanvittig el. vanvittigt uforskammet. Ellers er der valgfrihed mellem formerne med og uden -t, dvs. bl.a. ved tidsadverbier og ved adverbier der betegner en holdning eller vurdering: Du skal stå tidlig el. tidligt op hvis du skal narre hende. De har en indkomst på under årlig el. årligt. De kan ikke rigtig el. rigtigt lide den. Anførselstegn Anførselstegn (citationstegn, gåseøjne) findes i følgende former: ,...»... «Anførselstegn anvendes til at markere citat, herunder også replikker, navne på værker og det at et ord ikke regnes for kendt af læseren: Columbus hævdede at klimaet pludselig ændrede sig på den anden side af denne linje "som om man havde anbragt et bjerg bag horisonten", temperaturen blev mild, "og der var ingen forskel på sommer og vinter". I rådhusparken står Kaj Nielsens "Århuspige". Byerne fik pålæg om at danne "skyttehold" som kunne virke som landeværn, hvorimod flådens mandskab blev rekrutteret gennem 1621-ordningen. Anførselstegn kan også anvendes til at angive forbehold over for ord eller formuleringer, dog ikke sammen med ordet såkaldt der angiver det samme: Hans "jagthytte" viste sig at være et lillebitte sommerhus. Hans såkaldte jagthytte viste sig at være et lillebitte sommerhus.

5 Endvidere kan anførselstegn anvendes til at særmærke ord som fx ordforklaringer: Leding kommer fra ordet lething hvis betydning er vej eller færd. Anførselstegn er ikke obligatorisk i replikgengivelse. Ved en linjes begyndelse kan man i stedet anvende tankestreg, eller man kan helt udelade særlige tegn: "Godt du kunne komme," hviskede Olivia. Godt du kunne komme, hviskede Olivia. Godt du kunne komme, hviskede Olivia. Punktum og komma sættes efter anførselstegnet når der er tale om citater inde i en sætning som fx i Columbusteksten ovenfor. Ved replikgengivelse er det derimod almindeligst at sætte komma foran anførselstegnet: "Godt du kunne komme," hviskede Olivia. Udråbstegn og spørgsmålstegn sættes før anførselstegnet hvis de hører med til det anførte, ellers efter: "Har du husket aftalen?", spurgte han. Apostrof Femmedord der ender på ee udtalt som i skal have apostrof, fx yankee er. Forkortelser der udtales med bogstavnavne, og som ikke har forkortelsespunktum, skal have apostrof foran en endelse, fx tv et, bh en. Taltegn skal altid have apostrof foran en endelse, fx 1930 erne, 13 er. Apostrof sættes endvidere efter enkeltbogstaver og efter småord der normalt ikke tilføjer bøjningsendelse, fx a er, og er, og kan også anvendes i ord hvor bøjning er usædvanlig, fx Jensen er el. Jensener. Apostrof ved genitivendelse, fx Hans, se under Genitiv.

6 Bindestreg Bindestreg bruges: I sammensætninger med taltegn og bogstaver der udtales som bogstavnavne, fx 1900-tallet, bolle-å, wc-papir, id-kort, skole-tv. Dog skrives iland (industriland), uland og ubåd uden bindestreg. I sammensætninger med sidestillede led, fx Lolland-Falster, det rød-hvide flag. Som hovedregel mellem næstsidste og sidste ord i sammensætninger, hvis første led består af flere særskrevne ord, fx væg til væg-tæppe. Disse kan dog også skrives med bindestreger hele vejen igennem, fx væg-til-væg-tæppe. Førsteled med bindestreg beholder denne, fx walkie-talkie-udstyr). Til markering af udeladt led i forbindelser af sammensatte eller afledte ord som fx sønog helligdage, im- og eksport, A- og B-skat, haveborde og -stole. Med betydningen fra... til, mellem... og i udtryk som fx en returbillet København- Søby, mennesker. Endelig kan bindestreg benyttes til at tydeliggøre opdelingen af ellers vanskeligt læselige sammensætninger, fx stress-symptomer, indskuds-konto. Biord Se Adverbier. Biord dannet af tillægsord på -ig Se Adverbier_dannet_af_adjektiver Biord på -sk Se Adjektiver og adverbier på -sk. Biord på -vis Se Adjektiver og adverbier på -vis. Brøker Brøker skrives i flere ord, fx to tredjedele.

7 Bydemåde Se Imperativ. Citationstegn Se Anførselstegn. Datids tillægsform Se Perfektum participium. Dobbeltskrevet konsonant Konsonanter dobbeltskrives efter kort vokal. Efter lang vokal skrives de enkelt. Sammenlign: hobby tælling metallet suppe læsse katten globus måling sjalet super læse salaten hvor ordene til venstre har kort vokal, mens ordene til højre har lang vokal. Der er en del undtagelser til reglen. De vigtigste er: Konsonanterne j, g (udtalt som blødt g), v og n (udtalt som ng) skrives kun enkelt, fx veje, løget, skoven, betonen. Konsonanter skrives enkelt efter kort vokal i mange fremmedord selv om den foranstående vokal er kort, fx cykel, kaki, amen, pony, foto, titel, og i nogle ord med d, r, fx kedel, prædike, værelse. Efter lang vokal har nogle enkelte ord dobbelt konsonant, fx bredde, vidde, otte, sjette, mens andre ord fordobler konsonanten, når de bøjes, fx læg (subst.), skæg, væg, æg, æt og (med valgfri fordobling) næb.

8 For konsonanter i trykløse stavelser, gælder følgende regler når konsonanten efterfølges af en bøjningsendelse: p, t, k og hårdt g, m,og s skrives dobbelt : pp: senneppen tt: facittet kk: møtrikker gg: humbugget mm: punktummer ss: fernissen Andre konsonanter skrives kun enkelt: l: festivalen n: leksikoner r: marmoret Ord på trykløst -es har dog kun enkelt konsonant, fx konservesen. Ordet tandem kan også have enkelt m. Og to ord på l, karneval og marskal, kan have ll, fx karnevallet. For øvrige forbindelser af trykløs vokal plus konsonant kan der ikke gives regler. Sammenlign fx effekt, ballon, kommune med defekt, balance, komité. Reglerne for dobbelt konsonant forudsætter at konsonanten står mellem vokaler. Konsonanter sidst i et ord eller foran en anden konsonant dobbeltskrives ikke, fx kat, visne (sammenlign med katte, vissen), bortset fra enkelte fremmedord, fx grill, supplere. Ejefald Se Genitiv. Forkortelser De fleste initialforkortelser for navneord der uforkortet skrives med små bogstaver, kan valgfrit skrives med småt eller stort, fx it el. IT, bh el. BH. Kan forkortelsen ikke stå alene, skal den dog skrives med lille, fx p-pille, a-kraft. Forkortelser for proprier skrives med store bogstaver, fx FN, USA. Forkortelser der kan læses som rigtige ord, kan skrives med stort begyndelsesbogstav alene, fx NATO el. Nato, OPEC el. Opec, UNESCO el. Unesco. Med stort skrives også forkortelser for grundstoffer og deres forbindelser, fx C, Cl, H, He, Na, NaCl. Forkortelsespunktum bruges i forkortelser som fx ca., bl.a., kr., Kbh. og Chr. Winther.

9 I visse forkortede ordforbindelser kan der sættes forkortelsespunktum efter hele ordforbindelsen eller efter hver ordforkortelse, fx mfl. el. m.fl., mht. el. m.h.t., th. el. t.h. Der sættes ikke forkortelsespunktum efter fx og heller ikke efter internationalt brugte måleenheder som fx cm, m, g, dl, khz, db, A, W. Der sættes heller ikke forkortelsespunktum når den forkortede form også anvendes i det talte sprog, fx bh, tv, edb, MF, SAS, NATO. Dog er der punktum i delvis forkortede navne og i visse akademiske titler, fx H.C. Andersen, Storm P., cand.mag., dr.med.vet. Skråstreg bruges i forkortelser som A/S el. a/s (aktieselskab), c/o (care of), I/S el. i/s (interessentskab), M/S el. m/s (motorskib), t/r (tur-retur). Om brug af apostrof foran en endelse, fx tv et, bh en, se under Apostrof. Og om tilføjelse af genitivendelse, fx NATOs el. NATO s, se under Genitiv. Genitiv Genitivendelsen er s, fx drengs, skolernes, landets, Alices, matchs. Ord der ender på s, z eller x, tilføjer kun apostrof: Hans succes jazz Bordeaux Marx Forkortelser og ordenstal der ender på punktum, tilføjer blot s, fx afs.s, cand.med.s, Chr. 4.s. Forkortelser og ordenstal der skrives uden punktum, tilføjer s, fx tv s, cm s, USA s, Chr. IV s. Hvis de ender på s, z, x, får de blot apostrof, fx SAS. Forkortelser der udtales som egentlige ord, tilføjer s eller s, fx NATOs el. NATO s, UNICEFs el. UNICEF s. Hvis disse ender på s, z, x, får de blot apostrof, fx Føtex. Gåseøjne Se Anførselstegn.

10 Imperativ Verbernes imperativform dannes uden infinitivendelsen -e, fx hils, lyt, tru. Når infinitivendelsen er fjernet, kommer nogle verber til at ende på konsonantkombinationer som ellers ikke er mulige sidst i et ord, fx behandl, åbn, hamr, klistr. Disse skrives som vist, uden indskud af e i konsonantgruppen. Hvis man vil undgå sådanne former, må man omskrive imperativen til en ordforbindelse. Kolon Kolon angiver at det der kommer efter, uddyber det der står før kolonet. Kolon anvendes således mellem et anførende udtryk og replik eller citat, og det anvendes foran eksemplificeringer og specifikationer og mellem forfatter- eller kunstnernavn og værk: Tina så på Troels og sagde: "Sig, det ikke passer, Troels." I 1950 erne kom flere og flere af de smarte nye ting: el-komfur, køleskab, sulfosæbe, nylonskjorter. Solist: David Oistrakh Herman Bang: Ludvigsbakke Kolon bruges ikke foran ord som fx, dvs. eller nemlig der ligesom kolon angiver uddybning; her sætter man komma: I 1950 erne kom flere og flere af de smarte nye ting, fx el-komfur, køleskab,sulfosæbe og nylonskjorter. Se om stort og lille begyndelsesbogstav efter kolon under Stort begyndelsesbogstav. Komma Helsætninger En helsætning er en selvstændig sætning som ikke er led i en anden sætning. Mellem helsætninger sættes som regel punktum. Dog kan der sættes komma når de hører nært betydningsmæssigt sammen, således når sætningerne er forbundet med konjunktionerne og, eller og men: Vinden hylede, og regnen piskede ned. Foran helsætninger indledt med konjunktionerne for, thi og så er der som regel komma og ikke punktum: Forældrene skældte ud, så man kunne ikke høre hvad børnene sagde. Hun lagde ham i en krybbe, for der var ikke rum i herberget.

11 Der sættes også komma foran helsætninger hvor verbet er udeladt: Russerne tog Estland og Letland, tyskerne Litauen. Tiderne ændres, og vi med dem. Ledsætninger En ledsætning står som led i en anden sætning: Hun skriver [at de henter dig på stationen]. En ledsætning kan også være led inde i en anden ledsætning: En betinget dom er en dom [der træder i kraft [hvis den dømte begår en ny forseelse]]. Man afgrænser ledsætninger med komma. Men reglerne er sådan at mens man altid sætter komma der hvor en ledsætning slutter, så behøver man ikke altid at sætte komma foran en ledsætning. Disse regler for kommatering blev vedtaget af Dansk Sprognævn i efteråret 2003 som afløser for de to tidligere kommateringssystemer Traditionelt komma og Nyt komma. Der sættes komma efter ledsætninger: [Hvis vejret holder], tager vi til stranden i morgen. [Når du kommer tilbage], kan vi jo se på det igen. Der kan også sættes komma før ledsætninger altså foran sætninger der indledes, eller kan indledes, med ord som at, da, hvis, når, der, som og hv-ord som fx hvor, hvordan, hvordan men kommaet kan også udelades her: Vi regnede med(,) [at de ville komme forbi den næste dag]. Den dal(,) [som de boede i], var meget smuk. [Når du kommer tilbage], kan vi jo se på det igen(,) [hvis det viser sig nødvendigt]. Det samme gælder før en ledsætning der står inden i en anden ledsætning: Vi kan se på det igen(,) [hvis det viser sig(,) [at det bliver nødvendigt]]. En betinget dom er en dom(,) [der træder i kraft(,) [hvis den dømte begår en ny forseelse]]. Foran parentetiske ledsætninger skal der dog komma, dvs. foran ledsætninger som har karakter af indskud eller tilføjelser. Sådanne sætninger kan kendes på at de som regel kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs, eller på at man kan indsætte jo eller i øvrigt i dem: Denne sag, [som også blev diskuteret ved sidste møde], må vi nu betragte som afsluttet. Vores naboer, [som også kommer fra Jylland], har både høns og kaniner. De kom for sent, [hvad der jo ikke kan virke overraskende]. Læg også mærke til at der skal være komma mellem sideordnede ledsætninger, altså foran henholdsvis og og eller i disse sætninger: De snakkede med en mand(,)[der havde boet på egnen], [og som kendte husets historie].

12 [Hvis de ikke kan til den tid], [eller hvis de ombestemmer sig], må de give besked. Hvis en underordningskonjunktion, fx hvis, udelades i den ene af sådanne sideordnede ledsætninger, kan kommaet dog udelades: [Hvis de ikke kan til den tid](,) [eller de ombestemmer sig], må de give besked. Der sættes ikke komma mellem en konjunktioner, altså ikke mellem konjunktionerne og, eller, men, for, thi, så, at og en efterfølgende ledsætning der indledes med fx hvis eller når: Vi er i forvejen sent på den, og [hvis vi ikke bliver færdige], taber vi penge. Det var tydeligt(,) [at [når de sagde ja], gjorde de det kun for at vinde tid]. Selv om man ellers sætter komma foran en ledsætning, kan man udelade komma i sætningsknuder, dvs. i sætninger hvor der er flyttet et led ud af en ledsætning og frem i spidsen af den overordnede sætning: Jensen kan ingen vel have noget imod(,) [fortsætter som formand]. Det mener jeg slet ikke(,) [der kan være tvivl om(,) [at vi skal gøre]]. (Her er Jensen flyttet frem fra ledsætningen fortsætter som formand, og Det er flyttet frem fra at vi skal gøre, jf. sætningskonstruktionerne Ingen kan vel have noget imod, at Jensen fortsætter som formand og Jeg mener slet ikke, der kan være tvivl om, at vi skal gøre det). Placering af komma foran ledsætninger Hvis man sætter komma foran en ledsætning, kan det nogle gange være svært at afgøre om et ord hører med til ledsætningen eller ej, og om kommaet skal placeres foran eller efter ordet. I det følgende omtales nogle af disse tilfælde: Komma foran (og ikke efter) hv-ord og led med hv-ord: Jeg kunne ikke se, [hvem hun var sammen med]. Russerne og tyskerne aftalte, [hvilke dele af den polske stat der skulle tilfalde hvem]. Endnu er der ikke klarhed over, [fra hvor mange af de tilmeldte studerende der rent faktisk vil komme besvarelser]. Læg mærke til at kommaet er foran hv-ordet og ikke foran der i de to sidste eksempler! Komma foran (og ikke efter) end: Jeg hører aldrig andet fra ham, [end at han er utilfreds med sit arbejde]. Komma efter (og ikke foran) præpositioner i forbindelser som sørge for, være imod, tænke på, være tryg ved:

13 Hun sørgede for, [at de kom godt hjem]. Ingen kan vel være imod, [at han fortsætter som formand]. Hun tænkte på, [om de havde tøj nok med]. Jeg er ikke tryg ved, [at de kører uden sikkerhedssele]. Men i forbindelser hvor en præposition eller et adverbium indholdsmæssigt hører tæt sammen med ledsætningen, skal kommaet være foran præpositionen eller adverbiet: Hun skyndte sig, [for at de kunne komme hurtigere hjem]. Man kan få rabat, [imod at man indmelder sig i foreningen]. Du må komme, [lige meget hvad der sker]. Han ventede, [indtil uvejret var ovre]. Afhængigt af tilhørsforhold til ledsætningen sættes kommaet før eller efter engang og før: De havde truffet hinanden for tyve år siden, [engang da de var på Mallorca]. Jeg traf ham engang, [da jeg var på Mallorca]. Du skal være der, [før de kommer]. Du skal være der en time før, [de kommer]. Komma andre steder Komma foran men: Der sættes altid komma (eller et andet tegn) foran men, også selvom men ikke indleder en sætning: Sonja, Rita og Lone var der, men ikke Sara. Vi var dødtrætte, men i godt humør. Jeg vil gerne have at du henter den, men kun hvis du kan nå det. Opremsningskomma: Der sættes komma mellem sideordnede led hvor og eller eller er udeladt: Han hverken ryger, drikker eller bruger penge til forlystelser. Lever er velsmagende, billigt og sundt. en stor, flot karljohansvamp en høj, velproportioneret person Derimod sættes der ikke komma mellem adjektiver foran et substantiv hvis det ene hører tættere sammen med substantivet end det andet, dvs. i tilfælde hvor man dårligt kan indsætte et og: en stor rød fluesvamp (dvs. en rød fluesvamp der er stor og ikke en fluesvamp som er stor og rød ) en slank ung pige (dvs. en ung pige der er slank og ikke en pige der er slank og ung )

14 Der sættes komma foran dels: De var dels for små, dels for dyre. Selvstændige sætningsdele: Nogle led kan stå parentetisk i forhold til den øvrige sætning. Der kan være tale om udråb, eder, tiltaleord, led der er trukket ud af sætningen, og kommentarer til sætningsindholdet. Ved sådanne sætningsdele sættes der komma: Øv, nu gik det lige så godt. Ja tak, jeg vil meget gerne komme. Så hør dog efter, for pokker. Kommer du til festen, Ole? Hun har ikke været her ret meget, vel? Han er god nok, er han. De ville komme klokken syv, tror jeg. Han er en spøgefugl, den Johannes. Ole, ham kender jeg godt. Endelig nåede de tilbage til lejren, lettede over ikke at være faret vild. De var anderledes klædt, det er klart, og havde andre frisurer. De levede, skulle man tro, et helt andet familieliv end vores. Der sættes komma omkring appositioner (navnetillæg): Den største danske å, Gudenåen, løber igennem Randers. Foreningens formand, Jens Petersen, var også til stede ved mødet. Appositioner kendes på at de betydningsmæssigt er identiske med det led de lægger sig til: Den største danske å = Gudenåen. Derimod foreligger der ikke apposition i følgende, og der skal derfor ikke være komma: Den store danske å Gudenåen er truet af forureningen. Forfatteren Peter Jensen bor i dag i Frankrig. Replikgengivelse: Der sættes komma mellem en replik og den anførende sætning: Man har et standpunkt, sagde han, til man tager et nyt. Når replikken slutter med et spørgsmålstegn eller udråbstegn, kan kommaet undværes: Det ville jeg aldrig have troet! udbrød hun. Se under Anførselstegn om placering af kommaet i forhold til anførselstegnet.

15 Meningskomma: Man kan sætte komma eller flytte et komma i en sætning for at gøre det klart hvad der hører meningsmæssigt sammen, og for at undgå flertydighed. Ud fra dette hensyn kan man altid tilsidesætte de øvrige regler for komma: Vi fik øl, og vin til maden. Vi fik øl og vin til maden. De har tre døtre, og en søn der er flyttet hjemmefra. De har tre døtre og en søn der er flyttet hjemmefra. Konsonantfordobling Se Dobbeltskrevet konsonant. Køn Substantivernes køn kan ses i ordbogen, enten som bøjningsendelser eller skrevet som en eller et. Ord der betegner masser eller stoffer, kan i visse tilfælde optræde med et andet køn end det der er angivet i ordbogen: Intetkønsord som fx fedt, ler, lærred, pap kan være fælleskøn når de bruges om en bestemt art, fx en god lærred, Denne tagpap koster 50 kr. meteren. (Ord som fx gummi, kanel, klor, opium, tegl kan være både fælleskøn, uden at betegne art, og intetkøn, og de er i ordbogen anført med begge køn). Intetkønsformerne det og noget, meget, intet kombineres med fælleskønsord når disse anskues som noget uafgrænset stofligt: Saml lige det ost op! Vi fik noget vin. Hvor meget mælk er der? Der var ikke meget bil tilbage. Vi fik ingen el. intet mælk. Noget og meget bruges også i forbindelse med fælleskønsord der betegner abstrakte forhold: Der gik nogen el. noget tid. Hun har ikke megen el. meget forstand på det.

16 Orddeling Deling af ord ved linjeskift forudsætter at der er mindst én vokal før og efter delestregen. Enstavelsesord som fx blomst kan altså ikke deles. Vokalgrupper der udtales som én vokal, fx i ordet gear, kan ikke deles. Og vokalgrupper der udtales som en forbindelse af vokal og konsonant (eller konsonant og vokal) kan heller ikke deles, fx sheik og pau-se (med deling efter, og ikke foran u). Der må gerne deles efter forbindelserne si og ti (udtalt som sj), fx læsi-on el. læ-sion, stati-on el. sta-tion. I forbindelser af vokal plus enkeltkonsonant plus vokal deles der foran konsonanten: pe-ber cy-kel sko-len hu-mor Ka-ren I forbindelser af vokal plus konsonantgruppe plus vokal deles der enten foran den sidste konsonant i gruppen eller foran sådanne konsonantforbindelser som kan stå først i et ord: æb-le el. æ-ble ord-re el. or-dre at-las kas-te el. ka-ste fers-ken el. fer-sken Dog må der ikke før delestregen stå en konsonantkombination som ikke kan forekomme sidst i et ord, fx sup-plere (og ikke deling foran l). Der må heller ikke deles foran konsonanter som i udtalen klart hører til hver sin stavelse; således fx kun ad-junkt, reg-ne, tek-nik (og ikke deling foran d, g og k). Det må endvidere anbefales at der ikke deles mellem konsonanter der i udtalen klart hører til samme stavelse, fx kun ma-dras, por-træt, so-pran (og ikke deling efter d, t, p). Konsonantforbindelserne ch, ck, dh, g, sh og sj deles ikke. Således fx kun bro-chen, check-en, bud-dhist, spa-ghetti, fa-scisme, pa-sha, bol-sje. Bøjede, afledte og sammensatte ord: Når der efter konsonanten kommer en bøjningsendelse eller en afledningsendelse (bortset fra -agtig, -inde), kan man dele enten efter principperne ovenfor, eller man kan dele foran endelsen: sto-len el. stol-en vol-den el. vold-en kla-rest el. klar-est blan-kest el. blank-est blo-dig el. blod-ig dan-sker el. dansk-er tør-stig el. tørst-ig telefo-nere el. telefon-ere

17 I ord med afledningsendelserne -agtig og -inde, i ord med præfikser og i sammensætninger skal et enkeltbogstav eller en konsonantgruppe altid stå sammen med den orddel de hører til, og må ikke skilles derfra: dril-agtig løv-inde bio-vask halv-år sol-energi (altså ikke deling foran l, v, o, v eller efter e). Bindebogstaver hører til før delestregen, fx fåre-flok, køns-lig. Ordenstal Der sættes punktum efter ordenstal, fx , den 22. december 1982, den 2. verdenskrig, Frederik 9., Margrethe 2. Der sættes ikke punktum efter romertal, fx Frederik IX, Margrethe II uden punktum. Parentes Parentes kan sættes omkring tilføjelser som giver en kommentar, forklaring eller specifikation: Hotellet har (desværre) ikke spiritusbevilling. Mødet blev aflyst (Gudskelov!). Som omtalt andetsteds i bogen (se side 67). Punktum, semikolon og komma sættes efter det afsluttende parentestegn, ikke foran: Retten afkøles og blandes med rå, skivede gulerødder (som skal være møre), bladselleri, agurker, radiser eller purløg. Han var stærkt utilfreds med afgørelsen (hvad man egentlig ikke kan fortænke ham i).

18 Perfektum participium Verberne ender i perfektum participium på -t, fx hentet, solgt. Visse stærke verber kan som sideformer ende på -n, fx stjålen. Perfektum participium kan ligesom adjektiver bøjes i tal og bestemthed ved tilføjelse af -e: hentede, solgte, stjålne. Sideformerne af stærke verber kan endvidere bøjes i køn. Når participiumsformerne bruges attributivt, dvs. foran et substantiv, bøjes de som adjektiver i tal og bestemthed: et par ikke afhentede billetter det solgte maleri de stjålne el. stjålede cykler de beskrevne el. beskrevede forhold I verbalforbindelser forekommer talbøjning af perfektum participium kun efter hjælpeverbet være: De er afhentede el. afhentet. Taskerne er solgte el. solgt. Reglerne er fulgte el. fulgt. Cyklerne er stjålede el. stjålne el. stjålet. Pluralisformen bruges når der er tale om en tilstand, således hvis der foran participiumsformerne står et gradsadverbium som fx lidt, meget, ret: Taskerne er meget solgte. Den ubøjede form bruges når forbindelsen udtrykker en handling, fx Taskerne er lige solgt. Dette er tilfældet når man kan indsætte blevet, fx Reglerne er blevet fulgt, Cyklerne er blevet stjålet. Der er ikke bøjning i forbindelse med efterfølgende verbalpartikler, dvs. adverbier som ind, op, over, på, til: Skoene var slidt op. Kyllingerne er skåret ud. Den ubøjede form er endvidere den almindeligste i faste forbindelser med efterfølgende præpositioner, fx udset til, indstillet på, irriteret over, fx De var irriteret over at han ikke holdt aftalen. I andre verbalforbindelser end med verbet være er partcipiumsformerne ubøjede, fx Vi har lejet en bil, Cyklerne bedes fjernet. Således altid i forbindelse med blive: Reglerne er blevet fulgt. De blev afhentet.

19 Participiumsformer som kan ende på -n, kan bøjes i køn. I fælleskøn kan disse som regel valgfrit veksle mellem -n og -t: en nystrøgen el. nystrøget skjorte en maskinskreven el. maskinskrevet meddelelse I intetkøn kan de ende på -n plus t i nogle ord, og ellers på -t: et fremskredent el. fremskredet stadium et stjålet ur Bemærk at participialadjektiver (participiumsformer der i ordbogen er opført som adjektiver) som oftest har en mindre grad af valgfrihed, således fx: en kneben sejr et stjålent blik løsslupne gilder Punktum Punktum bruges først og fremmest til at afgrænse og afslutte helsætninger (helsætninger med eller uden tilhørende ledsætninger): Det at komme til USA blev det højeste som forretningsfolk, videnskabsmænd, officerer, journalister og forfattere kunne ønske sig efter krigen. Det skulle simpelthen til hvis man skulle gøre sig gældende. Amerikansk way of life var det mest moderne og blev anset for det smarteste. Men punktum kan også afgrænse en gruppe af helsætninger der hører meningsmæssigt sammen, og hvorimellem der kan være komma eller semikolon: Selvangivelsen har denne gang fået en betydelig ansigtsløftning i forhold til tidligere. Rubrikkerne står klarere, og det hele er mere overskueligt. Punktum kan desuden sættes efter forkortede sætninger og omkring dele af sætninger, men det forudsætter da at man skriver i en særlig genre, eller at man ønsker at opnå en særlig virkning: Terningerne med krydderurter fryses og pakkes derefter ned individuelt. Optøs direkte i sauce, suppe eller stuvning. Jeg fik skam også et skriftligt svar. To år senere. Punktum sættes normalt ikke i overskrifter: Dronningen på besøg i Horsens Det er ganske vist

20 og heller ikke i adresser, datoangivelser og slutformler i breve: Politikens Forlag Vestergade København V Århus, den 18. juli 1996 Med venlig hilsen Lise Andersen Punktum i forkortelser, fx ca., bl.a., se under Forkortelser. Punktum i ordenstal, fx den 2. verdenskrig, se under Ordenstal. Romertal Der sættes ikke punktum efter romertal, fx Frederik IX og Margrethe II uden punktum. Sammenskrivning af ord Ordene i en ordforbindelse sammenskrives når de udgør en sammensætning. De fleste sammensætninger kan lydligt kendes på at det første ord har stærkere tryk end det eller de efterfølgende ord, fx tandlæge, vinterhalvåret, tosporet, fodgængerovergang, letmetal, treskift (over for fx to spor, let metal med lige stærkt tryk på begge ord i forbindelserne). I overensstemmelse med de forskellige trykforhold sær- og sammenskriver man ordforbindelser som fx en hårdtarbejdende lærer over for en hårdt arbejdende lærer, et tikronersfrimærke over for et tikroners frimærke. Forbindelser med forstærkende førsteled som fx dødtræt, hundekoldt, smaddergod sammenskrives selv om begge led har lige stærkt tryk. Dog kan forbindelser med kæmpe skrives i flere ord, fx kæmpe stor el. kæmpestor. Talord under 100 skrives i ét ord, fx treogtyve, halvanden. Talord over 100 skrives i flere ord, fx tre hundrede, fem tusinde og otteoghalvtreds. Brøker skrives i flere ord, fx to tredjedele. Dette gælder også kombinationer af hver plus ordenstal, fx hver anden. Forbindelser af adverbium plus præposition skrives i to ord når præpositionen har en styrelse, også når styrelsen ikke står efter præpositionen: Han gik uden om tæppet. Tæppet gik han uden om. Der var hen ved 200 besøgende. Hvad går du ud fra?

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen:

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære,

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære, Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk FACIT Oktober 2012 Niveau E 1 Verber (udsagnsord) Infinitiv (navneform): Verbets grundform kaldes infinitiv (navneform, at form) Man kan kende infinitiv ved, at det er de verber, man kan sætte at foran.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord Sætninger Navn Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord 1 Sætning En sætning er en samling af ord. For alle sætninger gælder: 1) De starter med STORT bogstav. 2) De slutter med punktum,

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34 DANSK SPROGNÆVN Kommaregler Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Alinea A/S Trykt hos Sangill Grafisk Produktion Printed in Denmark 2004 ISSN 0415-0155 (Dansk Sprognævns

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler DANSK SPROGNÆVN Kommaregler Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Alinea A/S Trykt hos Sangill Grafisk Produktion Printed in Denmark 2004 ISSN 0415-0155

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Videre mod dansk repetitionskort

Videre mod dansk repetitionskort Videre mod dansk repetitionskort Generel vejledning Kortene på de følgende sider kan bruges i forbindelse med repetition af grammatik og dialoger tll de forskellige kapitler i bogen. Kortene til det enkelte

Læs mere

Breve trin for trin 2 Rettenøgle til de sproglige opgaver

Breve trin for trin 2 Rettenøgle til de sproglige opgaver Rettenøgle til 2. udgave 2006, ISBN 87-91909-00-7 (Denne rettenøgle kan frit hentes fra vores hjemmeside: www.synope.dk) Verbalsubstantiver, s. 55 Opgave 1. 1. Du skal henvende dig på kontoret. 2. Du skal

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 18. december

JULEPOSTHUSET. 18. december STHUSET afs. 18 - side 1 JULEPOSTHUSET 18. december "" LYD: CLS GADE CLS FUGLESANG PÅ ENGE CLS STILLE STUE MED TIKKENDE BORNHOLMERUR LYD FRA RAMPONERET CYKLENDE CYKEL RINGEKLOKKE CYKEL-UHELD DØR ÅBNES

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter uden regnemaskine...2 De fire regnearter nu må du godt bruge regnemaskine...5 10-tals-systemet...7 Decimaler og brøker...9 Store tal...1 Gange

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere