DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer"

Transkript

1 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige færdigheder og evne til at deltage i politiske debatter. Kritiske og selvstændige unge Danske unge har som kompetente demokrater en god forståelse af demokratiets grundprincipper og solid viden om sociale, politiske og samfundsmæssige institutioner. Unge er gode til at analysere og forholde sig kritisk til politiske problemstillinger. Det er hovedkonklusionen i The International Civic and Citizenship figur 1: sammenligning af unges demokratiske kompetencer 1 (Indeksscore og alder) Nr. Land Score Alder 1 Finland ,7 år 2 Danmark ,9 år 3 Sverige (9. klasse) ,8 år 4 Sydkorea ,7 år 6 Norge (9. klasse) ,7 år 7 Sverige ,8 år 15 England , år 18 Norge ,7 år 24 Østrig 53 14,4 år ICCS-gennemsnit 5 36 Indonesien ,3 år 37 Paraguay ,9 år 38 Den Dominikanske Republik 38 14,8 år Education Study (ICCS), der er en komparativ undersøgelse af de demokratiske kompetencer blandt de ældste elever i 38 lande. Undersøgelsen viser, at selvom unge ikke mestrer kongerække -spørgsmål om samfund og politik, som for eksempel hvem der er borgmester i en given kommune, så har eleverne kernekompetencerne til at kunne begå sig i et samfund og deltage aktivt i samfundsdebatten: De kan analysere og kritisk vurdere politiske problemstillinger og udsagn. Demokratikompetencer er mere end et fag Den demokratiske kompetenceudvikling er ikke noget, der alene sker i specifikke fag som samfundsfag, men også igennem kulturen og miljøet, som eleverne møder i deres hverdag. Det opleves som socialt acceptabelt at udtrykke uenighed med andre elever i klassen og læreren, og generelt har skolemiljøet en positiv effekt på elevernes demokratifærdigheder. Ifølge lærere og skoleledere er formålet med samfundsfagsundervisningen at give unge stærke færdigheder i at analysere politiske problemstillinger og afkode den politiske debat. Dét fokus i undervisningen sikrer fremtidens demokrater kompetencer til at kunne analysere politiske problemstillinger og udsagn og giver samtidig de unge en god forståelse af demokratiet og dets grundlæggende forudsætninger. ICCS dokumenterer da også, at danske unge udmærker sig ved at have stærke kompetencer til at arbejde selvstændigt og udvikle løsninger på sociale, økonomiske og politiske problemstillinger. fortsættes...

2 figur 2: danske unges tilslutning til demokratiske rettigheder 2 Figur 3: Danske unges tillid til demokratiske institutioner 3 (Procent) Tilslutning til ytringsfrihed Tilslutning til rettigheder Tilslutning til frie valg Tilslutning til mulighed for protest 98 pct. 97 pct. 97 pct. 94 pct Stor tillid til demokratiske institutioner Viden om demokratiets institutioner og grundlæggende forudsætninger afspejler sig også i undersøgelsen, der viser, at danske unge har stor tillid til demokratiets institutioner og bakker op om demokratiets grundfundament: ytringsfrihed, frihedsrettigheder, frie valg og muligheden for at protestere. Lav politisk selvtillid På spørgsmålet om politisk selvtillid lander de danske elever akkurat på gennemsnittet af samtlige 38 lande i undersøgelsen. Det er imidlertid ikke et prangende resultat taget i betragtning af, at de, jævnfør folkeskolens formålsparagraf, skal være forberedte på et aktivt medborgerskab. Den forholdsvis lave politiske selvtillid blandt unge står i kontrast til deres generelt gode demokratikompetencer, som undersøgelsen dokumenterer. Den lave politiske selvtillid risikerer at blive en fremtidig udfordring, idet den politiske selvtillid handler om, at unge tror på, at de har tilstrækkelige kundskaber til at deltage i demokratiet. Det kan eksempelvis få afgørende betydning for, om de unge vil stemme ved valg. Den generelle, lave politiske selvtillid blandt unge har nuancer. Eleverne har en rimelig selvtillid på spørgsmål, der handler om at forstå politiske sager og problemstillinger. Omvendt har færre unge selvtillid til at udfolde deres meninger om politik over for andre. Eksempelvis mener næsten 62 procent af eleverne, at de har let ved at forstå de fleste politiske sager og problemer, mens kun 52 procent mener, at de har holdninger, der er værd at lytte til. Paradokset Selvom testresultatet viser, at danske elever er ekstremt dygtige til at analysere og forstå politiske problemstillinger og har stor tillid til demokratiet, så oplever de ikke, at deres færdigheder, viden og erfaringer er tilstrækkelige til at deltage i den politiske Politiet Domstolene Regeringen Folketinget Kommunen n Fuldstændig/ret meget tillid n Lidt tillid n Slet ikke tillid proces. Det lader altså til, at selvom de danske unge sammen med finske unge er verdensmestre i demokrati, så er de alligevel usikre på, om de er dygtige nok til at deltage i demokratiet. figur 4: sammenligning af unges politiske selvtillid 4 (indeksscore) Placering Land Score 1 Indonesien 56 2 Thailand 55 3 Den Dominikanske Republik 55 4 Guatemala 55 5 Grækenland 53 ICCS-gennemsnit 5 18 Østrig 5 21 Danmark 5 28 Norge 48 3 Sverige Finland 45 Partierne 1 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. 2 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. 3 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. 4 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk

3 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges politiske aktivitet Unge er meget interesserede i politik, og de er mere politisk aktive end den øvrige befolkning. Deres engagement er så højt, at de overgår 68 er-generationen som den mest engagerede generation af unge nogensinde. Tre ud af fire unge er politisk aktive Unges valgdeltagelse er ikke nær så høj som andre aldersgruppers, men det betyder ikke, at de ikke interesserer sig for politik. Danske unge har et meget stort engagement, der blandt andet kommer til udtryk ved, at de deltager mindst lige så meget i politiske aktiviteter som andre aldersgrupper. 1 Næsten tre fjerdedele af de unge har deltaget i underskriftsindsamlinger, demonstrationer og debatmøder, ligesom de i vid udstrækning handler politisk, når de køber ind. Hver tiende ung har således deltaget i et politisk debatmøde i løbet af 212, og flere unge end andre aldersgrupper melder sig ind i de politiske partier. 3 De unge benytter samme type aktiviteter til at udtrykke deres politiske holdninger som resten af befolkningen. Unge bruger de traditionelle foreninger Unge er ikke blot enkeltsagsaktivister, der shopper rundt mellem forskellige politiske sager og engagerer sig kortvarigt og overfladisk. De unge er handlingsorienterede og benytter sig af fortsættes... figur 1: befolkningens deltagelse i politiske aktiviteter (procent) 2 figur 2: udviklingen i unges foreningsdeltagelse (procent) 4 Politisk aktivitet årige Over 25 år Har deltaget i en politisk aktivitet Har deltaget i en underskriftindsamling Har deltaget i en demonstration Har deltaget i et debatmøde Diskuterer politik med venner, familie og øvrig omgangskreds Ungdomsorganisationer Politiske partier Sport og fritid Medlem Aktiv Medlem Aktiv Medlem Aktiv Fagforeninger Medlem Aktiv Miljø Medlem Aktiv 1 2 3

4 figur 3: antal medlemmer af politiske ungdomsorganisationer i perioden fra (eksakte tal) mange forskellige former for deltagelse især de mere traditionelle deltagelsesformer som at melde sig ind i en forening. Oversigten viser, at andelen af unge, der er medlemmer og aktive i foreninger, er steget. De fleste foreningstyper har oplevet fremgang, dog med undtagelse af fagforeninger. Fremgangen blandt de aktive unge overstiger fremgangen i foreningsmedlemsskaber og frivilligt engagement i befolkningen som helhed. Det stigende samfundsengagement smitter også af på de politiske organisationer: Antallet af unge, som er medlem af en politisk ungdomsorganisation, er steget med 51 procent siden 24. Det fremgår med al tydelighed af undersøgelsen, at unge i stigende grad deltager aktivt i det frivillige foreningsliv og i politiske aktiviteter. Aktiviteterne er så vidtrækkende, at nutidens ungdom er i skarp konkurrence med både de øvrige aldersgrupper og ungdommen i tidligere generationer, hvad angår deres engagement i samfundet og deres politiske aktivitet. 1 Torpe, Lars (211): Demokratiske deltagelsesformer blandt unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 2 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (21): Unge og demokrati 3 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati 4 Torpe, Lars (211): Demokratiske deltagelsesformer blandt unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 5 DUF (212): Medlemstal for de politiske ungdomsorganisationer, DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk

5 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges politiske interesse Unge beskyldes ofte for at være ligeglade med samfundet og mangle politisk engagement, men det er langtfra sandheden. Forskning viser, at unge sjældent har været så interesserede i politik og samfund, som de er i dag. Unges politiske interesse er øget Hele 62 procent af unge i alderen år interesserer sig for politik og samfundsforhold, hvilket er en stigning på næsten 27 procent siden Vi skal faktisk helt tilbage til 7 erne for at finde et engagement, der kan måle sig med engagementet hos nutidens unge. Da 68 erne var unge, ville de gøre oprør, deres politiske engagement var tydeligt, og de placerede sig på venstrefløjen i dansk politik. I dag er de unge også optagede af at gøre en forskel og skabe forandringer, men de gør det primært inden for rammerne af det eksisterende foreningsliv, og de er derfor ikke helt så synlige som 7 ernes unge. figur 1: de vigtigste temaer for unge Unge har bred politisk interesse 84 procent af de årige har en holdning til, hvordan Danmark og verden skal udvikle sig, og de går ikke kun op i ungdomsboliger og uddannelsespolitik. Økonomisk politik er det emne, der optager de unge mest, skarpt efterfulgt af uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Deres interesser spænder vidt og ligner den øvrige befolknings interesser. Unges partivalg Unge engagerer sig bredt i det politiske spektrum, og antagelsen om, at ungdommen stemmer rødt, holder ikke længere. I en undersøgelse fra 212 fordeler de årige sig på de samme blokke som vælgerne ved det seneste folketingsvalg. figur 2: fordeling af vælgere efter partivalg 3 Parti årige Folketingsvalget 211 Rød blok (S, SF, EL, RV) 51 pct. 5,2 pct. Blå blok (V, C, DF, LA) 49 pct. 48,9 pct. 2 1 Økonomi Uddannelse Beskæftigelse Skat Procentandel af de årige Procentandel af hele befolkningen Stor interesse for national og international politik Unges interesse for international, national og lokalpolitik ligger på et relativt højt niveau, sammenlignet med tidligere generationer. Unge har også større interesse for den internationale poli- fortsættes...

6 figur 3: politisk interesse fordelt på niveauer 4 pct Internationale spørgsmål Nationale spørgsmål Kommunale/regionale/lokale spørgsmål Ved ikke Alle år år år år år 66+ år tik end den øvrige befolkning. Interessen for kommunalpolitik er derimod lavere hos unge end hos den øvrige befolkning. Unges lavere interesse i kommunalpolitik har flere årsager: Det er sværere at se forskel på partierne i kommunalpolitik, da de ideologiske forskelle fylder mindre. De unge befinder sig i en periode i livet, hvor de står over for mange forandringer. De flytter hjemmefra og ofte til en anden by, og mange begynder på et nyt studie. De kender ikke den nye kommune, opfatter sandsynligvis deres nye bopæl som midlertidig og engagerer sig derfor ikke i lokalpolitik. Det kan endelig have betydning, at kommunalpolitik ikke er så eksponeret i medierne som international og national politik. Unges interesse ligner resten af samfundet Unge er meget interesserede i politik og samfund sammenlignet med tidligere generationer, og det er ønsket om at gøre en forskel, der driver de unge. De unge fordeler sig ligeligt på de to blokke i dansk politik og har en bred politisk interesse, som følger aktuelle temaer og afspejler de emner, der optager befolkningen som helhed. De har en relativt stor interesse for national og international politik, men deres interesse for kommunalpolitik er begrænset. 1 Torpe, Lars (211): Demokratiske deltagelsesformer blandt unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 2 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati 3 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati og Danmarks Statistik (211): Statistisk efterretning vedr. Folketingsvalget 15. september TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk

7 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges valgdeltagelse Unge er politisk interesserede og aktive, men de stemmer mindre end resten af befolkningen. Det er en demokratisk udfordring, fordi unges valgdeltagelse er afgørende for at fastholde en høj valgdeltagelse for hele befolkningen. Kun 47,1 procent af de unge på år stemte ved det seneste kommunalvalg i 29, mens den generelle valgdeltagelse var 65,8 procent. Unges valgdeltagelse er dermed markant lavere end hos den øvrige befolkning. Lignende forskelle kan findes for valg til Europa-Parlamentet, hvor kun omkring en tredjedel af de unge sædvanligvis stemmer. Ved folketingsvalg er forskellen mellem de unge og de midaldrende omkring 1 procentpoint. Det skyldes, at opmærksomheden ved folketingsvalg er større og i højere grad trækker unge til stemmeurnerne. 1 Hvilke unge stemmer? De årige stemmer væsentligt mere sammenlignet med ældre unge. Ved kommunalvalget i 29 havde de yngste vælgere en valgdeltagelse på hele 65 procent. Derefter falder valgdeltagelsen markant, og først omkring de 35 år når valgdeltagelsen niveauet hos de alleryngste vælgere. Når de årige stemmer betydeligt mere end ældre unge, så skyldes det, at de årige er i en mere stabil periode af deres liv end for eksempel de 22-årige, som ofte er flyttet hjemmefra og forlader deres normale netværk på uddannelser og i familie. Det skyldes også, at unge, der bor hjemme, er påvirket af forældrenes høje valgdeltagelse, mens unge, der bor ude, i højere grad er påvirket af jævnaldrende kammerater, der typisk stemmer sjældnere. 2 figur 1: valgdeltagelsen fordelt på køn og alder (kommunalvalget 29) 8 6 pct. Kvinder Mænd år fortsættes...

8 tabel 1: Valgdeltagelsen på aldersgrupper fra 1997 til 29 i København og Aarhus Pct N (antal) 21 Pct. N (antal) 29 Pct. N (antal) Diff år 6, , , år 54, , , , år 55, , ,7 3- år 65, , , ,4 Total 62, , , ,8 Note: Den høje kommunale valgdeltagelse ved 21-valget skyldes det kombinerede folketingsvalg og kommunalvalg. Valgdeltagelsen i 21 dækker gruppen 18 til 29 år. Hvad stemmer de unge? Unge danske vælgeres politiske adfærd ligner den gennemsnitlige vælgers. På trods af en udbredt forestilling om, at unge er mere venstreorienterede end resten af befolkningen, så viser undersøgelser, at et flertal af førstegangsvælgerne aktuelt vil stemme på de borgerlige partier. 3 Den partipolitiske farve på ungdommen er imidlertid ikke en konstant størrelse, og der ligner de unge resten af befolkningen. Udviklingen i unges valgdeltagelse Valgdeltagelsen ved kommunalvalg er generelt faldet med 4,8 procent over de sidste 12 år. Nedgangen er dog særlig kraftig for de unge. Blandt de to yngste vælgergrupper er nedgangen på næsten 8 procentpoint. Det fortæller, at den nuværende generation af unge stemmer mindre end unge for blot 12 år siden der bliver altså større og større forskel på valgdeltagelsen hos unge og ældre. fortsættes... figur 2: Effekten af centrale faktorer på åriges sandsynlighed for at stemme 2 pct Mor stemmer Far stemmer Bor med mor Bor med far år lige op til EP-valg 18 år lige efter EP-valg Mand Indvandrer (vestlig) Indvandrer (ikke-vestlig) Grundskole Studentereks. Faglige udd. Kort- og mellemlang Under uddannelse Lang videregående Studentereks. Faglige udd. Videregående Færdiggjort uddannelse Note: Ændring i forudsagt valgdeltagelse (pct.). Ændringerne i sandsynligheder er beregnet ud fra en binomial logistisk regression. Ændringerne svarer til partielle effekter for de enkelte variable. I modellen er foruden de ovenfor viste variabler også kontrolleret for alder, indkomst, kommune- og adresseanciennitet, statsborgerskab, civilstand samt forælderens uddannelsesniveau og indkomst.

9 Faktorer for unges valgdeltagelse Social arv, netværk og uddannelse er de vigtigste faktorer, der forklarer unges valgdeltagelse. Unges valgdeltagelse bliver primært afgjort af, om forældrene stemmer. 4 Eksempelvis har en årig, hvis mor stemmer, 3 procentpoint højere valgdeltagelse end en ung, hvis mor undlader at stemme. Hvis faren stemmer, har den unge tilsvarende 19 procentpoint højere valgdeltagelse, end hvis faren ikke stemmer. Valgdeltagelsen øges ydermere med 1 procentpoint, hvis en ung vælger bor med begge sine forældre. Det skyldes, at valgdeltagelse ikke kun er en individuel handling, men først og fremmest handler om den sociale påvirkning, unge bliver udsat for af sine forældre og i sit netværk. 5 Uddannelse har også en betydelig effekt, fordi det giver et stærkt socialt netværk, som er afgørende for, om unge stemmer eller ej. Faglige uddannelser har en effekt på 9 procentpoint, mens gymnasiale uddannelser øger valgdeltagelsen med 16 procentpoint. En særlig udfordring er valgdeltagelsen hos unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Nydanske unge fra ikke-vestlige lande stemmer 11 procentpoint mindre end etniske danskere. Konsekvensen af unges lave valgdeltagelse At stemme er i høj grad et spørgsmål om vane. Stemmer du ikke som ung, er der stor risiko for, at du heller ikke stemmer senere i livet. En fortsat faldende valgdeltagelse blandt nutidens unge betyder, at vi vil se markante fald i valgdeltagelsen for hele befolkningen, når de unge generationer bliver til ældre generationer. Stemmer de unge ikke ved deres første valg, risikerer samfundet at miste en hel generation af vælgere, idet normen om at stemme er vanskelig at etablere senere i livet. 6 1 Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (21): Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 29, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 2 Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (211): Valgdeltagelsen blandt danske unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 3 Thomsen, Søren Risbjerg (212): Vægtet snit af meningsmålinger, Altinget.dk 4 Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (21): The Process of Retiring from the Civic Duty of Voting. Analyzing Turnout among Elderly Voters. 5 Christakis, N.A. & Fowler, J.H. (29): Connected. The Surprising Power of Our Social Networks and How They Shape Our Lives. New York: Little, Brown and Company. 6 Franklin, M. (24): Voter Turnout and the Dynamics of Electoral Competition in Established Democracies Since 1945, New York: Cambridge University Press.

10 DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk

Valgdeltagelsen blandt danske unge

Valgdeltagelsen blandt danske unge a. Redegørelse Valgdeltagelsen blandt danske unge Af: Yosef Bhatti, ph.d. og Kasper Møller Hansen, professor Københavns Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

demokratiske deltagelsesformer blandt unge

demokratiske deltagelsesformer blandt unge d. Redegørelse demokratiske deltagelsesformer blandt unge Af: Lars Torpe, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Valgdeltagelsen. Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg. Kasper Møller Hansen

Valgdeltagelsen. Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg. Kasper Møller Hansen Valgdeltagelsen Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet kmh@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ 1 At stemme

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Effektmåling af informationskampagner Kasper Møller Hansen cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Overblik Hvem stemmer og hvem stemmer ikke? Motivation, valgdeltagelseshistorik

Læs mere

Idékatalog. Europa-Parlamentsvalget 2014

Idékatalog. Europa-Parlamentsvalget 2014 Idékatalog Europa-Parlamentsvalget 2014 Baggrund og inspiration til initiativer, som kan styrke unges valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014. Indhold Baggrund... 2 Unge og valgdeltagelsen

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Analyse. Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed. 19. maj 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed. 19. maj 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 19. maj 2015 Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed Af Julie Hassing Nielsen I en årrække har der været debat om en voksende politikerlede og dens eventuelle demokra-

Læs mere

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til?

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? DEMOKRATI Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA DEMOKRATI - HVAD RAGER DET MIG? 1 ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer

politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer g. Redegørelse politisk interesse og selvtillid fordelt på generationer Af Johannes Andersen, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2010/03

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Gallup undersøgelse af landbrugets forhold

Gallup undersøgelse af landbrugets forhold Gallup undersøgelse af landbrugets forhold 1 Tankerne bag Danskerne fremstår ofte som: negative over for landbruget havende lav viden om dets forhold værende uden interesse for landbrugets kår Formålet

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere