DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer"

Transkript

1 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige færdigheder og evne til at deltage i politiske debatter. Kritiske og selvstændige unge Danske unge har som kompetente demokrater en god forståelse af demokratiets grundprincipper og solid viden om sociale, politiske og samfundsmæssige institutioner. Unge er gode til at analysere og forholde sig kritisk til politiske problemstillinger. Det er hovedkonklusionen i The International Civic and Citizenship figur 1: sammenligning af unges demokratiske kompetencer 1 (Indeksscore og alder) Nr. Land Score Alder 1 Finland ,7 år 2 Danmark ,9 år 3 Sverige (9. klasse) ,8 år 4 Sydkorea ,7 år 6 Norge (9. klasse) ,7 år 7 Sverige ,8 år 15 England , år 18 Norge ,7 år 24 Østrig 53 14,4 år ICCS-gennemsnit 5 36 Indonesien ,3 år 37 Paraguay ,9 år 38 Den Dominikanske Republik 38 14,8 år Education Study (ICCS), der er en komparativ undersøgelse af de demokratiske kompetencer blandt de ældste elever i 38 lande. Undersøgelsen viser, at selvom unge ikke mestrer kongerække -spørgsmål om samfund og politik, som for eksempel hvem der er borgmester i en given kommune, så har eleverne kernekompetencerne til at kunne begå sig i et samfund og deltage aktivt i samfundsdebatten: De kan analysere og kritisk vurdere politiske problemstillinger og udsagn. Demokratikompetencer er mere end et fag Den demokratiske kompetenceudvikling er ikke noget, der alene sker i specifikke fag som samfundsfag, men også igennem kulturen og miljøet, som eleverne møder i deres hverdag. Det opleves som socialt acceptabelt at udtrykke uenighed med andre elever i klassen og læreren, og generelt har skolemiljøet en positiv effekt på elevernes demokratifærdigheder. Ifølge lærere og skoleledere er formålet med samfundsfagsundervisningen at give unge stærke færdigheder i at analysere politiske problemstillinger og afkode den politiske debat. Dét fokus i undervisningen sikrer fremtidens demokrater kompetencer til at kunne analysere politiske problemstillinger og udsagn og giver samtidig de unge en god forståelse af demokratiet og dets grundlæggende forudsætninger. ICCS dokumenterer da også, at danske unge udmærker sig ved at have stærke kompetencer til at arbejde selvstændigt og udvikle løsninger på sociale, økonomiske og politiske problemstillinger. fortsættes...

2 figur 2: danske unges tilslutning til demokratiske rettigheder 2 Figur 3: Danske unges tillid til demokratiske institutioner 3 (Procent) Tilslutning til ytringsfrihed Tilslutning til rettigheder Tilslutning til frie valg Tilslutning til mulighed for protest 98 pct. 97 pct. 97 pct. 94 pct Stor tillid til demokratiske institutioner Viden om demokratiets institutioner og grundlæggende forudsætninger afspejler sig også i undersøgelsen, der viser, at danske unge har stor tillid til demokratiets institutioner og bakker op om demokratiets grundfundament: ytringsfrihed, frihedsrettigheder, frie valg og muligheden for at protestere. Lav politisk selvtillid På spørgsmålet om politisk selvtillid lander de danske elever akkurat på gennemsnittet af samtlige 38 lande i undersøgelsen. Det er imidlertid ikke et prangende resultat taget i betragtning af, at de, jævnfør folkeskolens formålsparagraf, skal være forberedte på et aktivt medborgerskab. Den forholdsvis lave politiske selvtillid blandt unge står i kontrast til deres generelt gode demokratikompetencer, som undersøgelsen dokumenterer. Den lave politiske selvtillid risikerer at blive en fremtidig udfordring, idet den politiske selvtillid handler om, at unge tror på, at de har tilstrækkelige kundskaber til at deltage i demokratiet. Det kan eksempelvis få afgørende betydning for, om de unge vil stemme ved valg. Den generelle, lave politiske selvtillid blandt unge har nuancer. Eleverne har en rimelig selvtillid på spørgsmål, der handler om at forstå politiske sager og problemstillinger. Omvendt har færre unge selvtillid til at udfolde deres meninger om politik over for andre. Eksempelvis mener næsten 62 procent af eleverne, at de har let ved at forstå de fleste politiske sager og problemer, mens kun 52 procent mener, at de har holdninger, der er værd at lytte til. Paradokset Selvom testresultatet viser, at danske elever er ekstremt dygtige til at analysere og forstå politiske problemstillinger og har stor tillid til demokratiet, så oplever de ikke, at deres færdigheder, viden og erfaringer er tilstrækkelige til at deltage i den politiske Politiet Domstolene Regeringen Folketinget Kommunen n Fuldstændig/ret meget tillid n Lidt tillid n Slet ikke tillid proces. Det lader altså til, at selvom de danske unge sammen med finske unge er verdensmestre i demokrati, så er de alligevel usikre på, om de er dygtige nok til at deltage i demokratiet. figur 4: sammenligning af unges politiske selvtillid 4 (indeksscore) Placering Land Score 1 Indonesien 56 2 Thailand 55 3 Den Dominikanske Republik 55 4 Guatemala 55 5 Grækenland 53 ICCS-gennemsnit 5 18 Østrig 5 21 Danmark 5 28 Norge 48 3 Sverige Finland 45 Partierne 1 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. 2 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. 3 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. 4 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk

3 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges politiske aktivitet Unge er meget interesserede i politik, og de er mere politisk aktive end den øvrige befolkning. Deres engagement er så højt, at de overgår 68 er-generationen som den mest engagerede generation af unge nogensinde. Tre ud af fire unge er politisk aktive Unges valgdeltagelse er ikke nær så høj som andre aldersgruppers, men det betyder ikke, at de ikke interesserer sig for politik. Danske unge har et meget stort engagement, der blandt andet kommer til udtryk ved, at de deltager mindst lige så meget i politiske aktiviteter som andre aldersgrupper. 1 Næsten tre fjerdedele af de unge har deltaget i underskriftsindsamlinger, demonstrationer og debatmøder, ligesom de i vid udstrækning handler politisk, når de køber ind. Hver tiende ung har således deltaget i et politisk debatmøde i løbet af 212, og flere unge end andre aldersgrupper melder sig ind i de politiske partier. 3 De unge benytter samme type aktiviteter til at udtrykke deres politiske holdninger som resten af befolkningen. Unge bruger de traditionelle foreninger Unge er ikke blot enkeltsagsaktivister, der shopper rundt mellem forskellige politiske sager og engagerer sig kortvarigt og overfladisk. De unge er handlingsorienterede og benytter sig af fortsættes... figur 1: befolkningens deltagelse i politiske aktiviteter (procent) 2 figur 2: udviklingen i unges foreningsdeltagelse (procent) 4 Politisk aktivitet årige Over 25 år Har deltaget i en politisk aktivitet Har deltaget i en underskriftindsamling Har deltaget i en demonstration Har deltaget i et debatmøde Diskuterer politik med venner, familie og øvrig omgangskreds Ungdomsorganisationer Politiske partier Sport og fritid Medlem Aktiv Medlem Aktiv Medlem Aktiv Fagforeninger Medlem Aktiv Miljø Medlem Aktiv 1 2 3

4 figur 3: antal medlemmer af politiske ungdomsorganisationer i perioden fra (eksakte tal) mange forskellige former for deltagelse især de mere traditionelle deltagelsesformer som at melde sig ind i en forening. Oversigten viser, at andelen af unge, der er medlemmer og aktive i foreninger, er steget. De fleste foreningstyper har oplevet fremgang, dog med undtagelse af fagforeninger. Fremgangen blandt de aktive unge overstiger fremgangen i foreningsmedlemsskaber og frivilligt engagement i befolkningen som helhed. Det stigende samfundsengagement smitter også af på de politiske organisationer: Antallet af unge, som er medlem af en politisk ungdomsorganisation, er steget med 51 procent siden 24. Det fremgår med al tydelighed af undersøgelsen, at unge i stigende grad deltager aktivt i det frivillige foreningsliv og i politiske aktiviteter. Aktiviteterne er så vidtrækkende, at nutidens ungdom er i skarp konkurrence med både de øvrige aldersgrupper og ungdommen i tidligere generationer, hvad angår deres engagement i samfundet og deres politiske aktivitet. 1 Torpe, Lars (211): Demokratiske deltagelsesformer blandt unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 2 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (21): Unge og demokrati 3 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati 4 Torpe, Lars (211): Demokratiske deltagelsesformer blandt unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 5 DUF (212): Medlemstal for de politiske ungdomsorganisationer, DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk

5 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges politiske interesse Unge beskyldes ofte for at være ligeglade med samfundet og mangle politisk engagement, men det er langtfra sandheden. Forskning viser, at unge sjældent har været så interesserede i politik og samfund, som de er i dag. Unges politiske interesse er øget Hele 62 procent af unge i alderen år interesserer sig for politik og samfundsforhold, hvilket er en stigning på næsten 27 procent siden Vi skal faktisk helt tilbage til 7 erne for at finde et engagement, der kan måle sig med engagementet hos nutidens unge. Da 68 erne var unge, ville de gøre oprør, deres politiske engagement var tydeligt, og de placerede sig på venstrefløjen i dansk politik. I dag er de unge også optagede af at gøre en forskel og skabe forandringer, men de gør det primært inden for rammerne af det eksisterende foreningsliv, og de er derfor ikke helt så synlige som 7 ernes unge. figur 1: de vigtigste temaer for unge Unge har bred politisk interesse 84 procent af de årige har en holdning til, hvordan Danmark og verden skal udvikle sig, og de går ikke kun op i ungdomsboliger og uddannelsespolitik. Økonomisk politik er det emne, der optager de unge mest, skarpt efterfulgt af uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Deres interesser spænder vidt og ligner den øvrige befolknings interesser. Unges partivalg Unge engagerer sig bredt i det politiske spektrum, og antagelsen om, at ungdommen stemmer rødt, holder ikke længere. I en undersøgelse fra 212 fordeler de årige sig på de samme blokke som vælgerne ved det seneste folketingsvalg. figur 2: fordeling af vælgere efter partivalg 3 Parti årige Folketingsvalget 211 Rød blok (S, SF, EL, RV) 51 pct. 5,2 pct. Blå blok (V, C, DF, LA) 49 pct. 48,9 pct. 2 1 Økonomi Uddannelse Beskæftigelse Skat Procentandel af de årige Procentandel af hele befolkningen Stor interesse for national og international politik Unges interesse for international, national og lokalpolitik ligger på et relativt højt niveau, sammenlignet med tidligere generationer. Unge har også større interesse for den internationale poli- fortsættes...

6 figur 3: politisk interesse fordelt på niveauer 4 pct Internationale spørgsmål Nationale spørgsmål Kommunale/regionale/lokale spørgsmål Ved ikke Alle år år år år år 66+ år tik end den øvrige befolkning. Interessen for kommunalpolitik er derimod lavere hos unge end hos den øvrige befolkning. Unges lavere interesse i kommunalpolitik har flere årsager: Det er sværere at se forskel på partierne i kommunalpolitik, da de ideologiske forskelle fylder mindre. De unge befinder sig i en periode i livet, hvor de står over for mange forandringer. De flytter hjemmefra og ofte til en anden by, og mange begynder på et nyt studie. De kender ikke den nye kommune, opfatter sandsynligvis deres nye bopæl som midlertidig og engagerer sig derfor ikke i lokalpolitik. Det kan endelig have betydning, at kommunalpolitik ikke er så eksponeret i medierne som international og national politik. Unges interesse ligner resten af samfundet Unge er meget interesserede i politik og samfund sammenlignet med tidligere generationer, og det er ønsket om at gøre en forskel, der driver de unge. De unge fordeler sig ligeligt på de to blokke i dansk politik og har en bred politisk interesse, som følger aktuelle temaer og afspejler de emner, der optager befolkningen som helhed. De har en relativt stor interesse for national og international politik, men deres interesse for kommunalpolitik er begrænset. 1 Torpe, Lars (211): Demokratiske deltagelsesformer blandt unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 2 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati 3 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati og Danmarks Statistik (211): Statistisk efterretning vedr. Folketingsvalget 15. september TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk

7 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges valgdeltagelse Unge er politisk interesserede og aktive, men de stemmer mindre end resten af befolkningen. Det er en demokratisk udfordring, fordi unges valgdeltagelse er afgørende for at fastholde en høj valgdeltagelse for hele befolkningen. Kun 47,1 procent af de unge på år stemte ved det seneste kommunalvalg i 29, mens den generelle valgdeltagelse var 65,8 procent. Unges valgdeltagelse er dermed markant lavere end hos den øvrige befolkning. Lignende forskelle kan findes for valg til Europa-Parlamentet, hvor kun omkring en tredjedel af de unge sædvanligvis stemmer. Ved folketingsvalg er forskellen mellem de unge og de midaldrende omkring 1 procentpoint. Det skyldes, at opmærksomheden ved folketingsvalg er større og i højere grad trækker unge til stemmeurnerne. 1 Hvilke unge stemmer? De årige stemmer væsentligt mere sammenlignet med ældre unge. Ved kommunalvalget i 29 havde de yngste vælgere en valgdeltagelse på hele 65 procent. Derefter falder valgdeltagelsen markant, og først omkring de 35 år når valgdeltagelsen niveauet hos de alleryngste vælgere. Når de årige stemmer betydeligt mere end ældre unge, så skyldes det, at de årige er i en mere stabil periode af deres liv end for eksempel de 22-årige, som ofte er flyttet hjemmefra og forlader deres normale netværk på uddannelser og i familie. Det skyldes også, at unge, der bor hjemme, er påvirket af forældrenes høje valgdeltagelse, mens unge, der bor ude, i højere grad er påvirket af jævnaldrende kammerater, der typisk stemmer sjældnere. 2 figur 1: valgdeltagelsen fordelt på køn og alder (kommunalvalget 29) 8 6 pct. Kvinder Mænd år fortsættes...

8 tabel 1: Valgdeltagelsen på aldersgrupper fra 1997 til 29 i København og Aarhus Pct N (antal) 21 Pct. N (antal) 29 Pct. N (antal) Diff år 6, , , år 54, , , , år 55, , ,7 3- år 65, , , ,4 Total 62, , , ,8 Note: Den høje kommunale valgdeltagelse ved 21-valget skyldes det kombinerede folketingsvalg og kommunalvalg. Valgdeltagelsen i 21 dækker gruppen 18 til 29 år. Hvad stemmer de unge? Unge danske vælgeres politiske adfærd ligner den gennemsnitlige vælgers. På trods af en udbredt forestilling om, at unge er mere venstreorienterede end resten af befolkningen, så viser undersøgelser, at et flertal af førstegangsvælgerne aktuelt vil stemme på de borgerlige partier. 3 Den partipolitiske farve på ungdommen er imidlertid ikke en konstant størrelse, og der ligner de unge resten af befolkningen. Udviklingen i unges valgdeltagelse Valgdeltagelsen ved kommunalvalg er generelt faldet med 4,8 procent over de sidste 12 år. Nedgangen er dog særlig kraftig for de unge. Blandt de to yngste vælgergrupper er nedgangen på næsten 8 procentpoint. Det fortæller, at den nuværende generation af unge stemmer mindre end unge for blot 12 år siden der bliver altså større og større forskel på valgdeltagelsen hos unge og ældre. fortsættes... figur 2: Effekten af centrale faktorer på åriges sandsynlighed for at stemme 2 pct Mor stemmer Far stemmer Bor med mor Bor med far år lige op til EP-valg 18 år lige efter EP-valg Mand Indvandrer (vestlig) Indvandrer (ikke-vestlig) Grundskole Studentereks. Faglige udd. Kort- og mellemlang Under uddannelse Lang videregående Studentereks. Faglige udd. Videregående Færdiggjort uddannelse Note: Ændring i forudsagt valgdeltagelse (pct.). Ændringerne i sandsynligheder er beregnet ud fra en binomial logistisk regression. Ændringerne svarer til partielle effekter for de enkelte variable. I modellen er foruden de ovenfor viste variabler også kontrolleret for alder, indkomst, kommune- og adresseanciennitet, statsborgerskab, civilstand samt forælderens uddannelsesniveau og indkomst.

9 Faktorer for unges valgdeltagelse Social arv, netværk og uddannelse er de vigtigste faktorer, der forklarer unges valgdeltagelse. Unges valgdeltagelse bliver primært afgjort af, om forældrene stemmer. 4 Eksempelvis har en årig, hvis mor stemmer, 3 procentpoint højere valgdeltagelse end en ung, hvis mor undlader at stemme. Hvis faren stemmer, har den unge tilsvarende 19 procentpoint højere valgdeltagelse, end hvis faren ikke stemmer. Valgdeltagelsen øges ydermere med 1 procentpoint, hvis en ung vælger bor med begge sine forældre. Det skyldes, at valgdeltagelse ikke kun er en individuel handling, men først og fremmest handler om den sociale påvirkning, unge bliver udsat for af sine forældre og i sit netværk. 5 Uddannelse har også en betydelig effekt, fordi det giver et stærkt socialt netværk, som er afgørende for, om unge stemmer eller ej. Faglige uddannelser har en effekt på 9 procentpoint, mens gymnasiale uddannelser øger valgdeltagelsen med 16 procentpoint. En særlig udfordring er valgdeltagelsen hos unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Nydanske unge fra ikke-vestlige lande stemmer 11 procentpoint mindre end etniske danskere. Konsekvensen af unges lave valgdeltagelse At stemme er i høj grad et spørgsmål om vane. Stemmer du ikke som ung, er der stor risiko for, at du heller ikke stemmer senere i livet. En fortsat faldende valgdeltagelse blandt nutidens unge betyder, at vi vil se markante fald i valgdeltagelsen for hele befolkningen, når de unge generationer bliver til ældre generationer. Stemmer de unge ikke ved deres første valg, risikerer samfundet at miste en hel generation af vælgere, idet normen om at stemme er vanskelig at etablere senere i livet. 6 1 Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (21): Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 29, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 2 Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (211): Valgdeltagelsen blandt danske unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 3 Thomsen, Søren Risbjerg (212): Vægtet snit af meningsmålinger, Altinget.dk 4 Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (21): The Process of Retiring from the Civic Duty of Voting. Analyzing Turnout among Elderly Voters. 5 Christakis, N.A. & Fowler, J.H. (29): Connected. The Surprising Power of Our Social Networks and How They Shape Our Lives. New York: Little, Brown and Company. 6 Franklin, M. (24): Voter Turnout and the Dynamics of Electoral Competition in Established Democracies Since 1945, New York: Cambridge University Press.

10 DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd Demokrati og valgret Public Metode Målgruppe: Repræsentativ stikprøve, oversampling af unge i alderen. Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

politiske temaer, der optager de unge

politiske temaer, der optager de unge Redegørelse politiske temaer, der optager de unge f. Af Klaus Levinsen, lektor Syddansk Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

unge i det repræsentative demokrati

unge i det repræsentative demokrati b. Redegørelse unge i det repræsentative demokrati Af: Jens Nygaard Nielsen, politisk konsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges

Læs mere

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide? Yosef Bhatti Adjunkt, ph.d. Institut for Statskundskab Københavns Universitet yb@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er i orden, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende eller ej

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015 t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...

Læs mere

Valgdeltagelsen blandt danske unge

Valgdeltagelsen blandt danske unge a. Redegørelse Valgdeltagelsen blandt danske unge Af: Yosef Bhatti, ph.d. og Kasper Møller Hansen, professor Københavns Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Valgdeltagelsen og de sociale netværk

Valgdeltagelsen og de sociale netværk Valgdeltagelsen og de sociale netværk - multivariat analyse af den kommunale valgdeltagelse 2009 baseret på registerdata Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Læs mere

Unges motivation for politisk deltagelse Netværkskonference

Unges motivation for politisk deltagelse Netværkskonference Unges motivation for politisk deltagelse Netværkskonference Onsdag d. 25. marts 2015 Niels-Henrik M. Hansen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Det handler om perspektiv.. I see no hope for

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19. t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...

Læs mere

Valgdeltagelsen blandt danske unge

Valgdeltagelsen blandt danske unge Valgdeltagelsen blandt danske unge Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Arbejdspapir 2010/05 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Sådan sikrer vi demokratiet. Valgretskommissionens forslag til at styrke unges demokratiske engagement

Sådan sikrer vi demokratiet. Valgretskommissionens forslag til at styrke unges demokratiske engagement Sådan sikrer vi demokratiet Valgretskommissionens forslag til at styrke unges demokratiske engagement Indhold Forord 3 Valgretskommissionen vil give demokratiet et skub 5 Medlemmer af kommissionen 6 Forslag

Læs mere

Påskemåling - E&Ø. 23. mar 2015

Påskemåling - E&Ø. 23. mar 2015 t Påskemåling - E&Ø 19160 DR 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 7 3. Kryds med køn... 11 4. Kryds med Partivalg...

Læs mere

Valgdeltagelsen. Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg. Kasper Møller Hansen

Valgdeltagelsen. Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg. Kasper Møller Hansen Valgdeltagelsen Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet kmh@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ 1 At stemme

Læs mere

Det politiske system Kommunalvalg 2009

Det politiske system Kommunalvalg 2009 Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.

Læs mere

Spørgsmål: Har du inden for de seneste fem år haft en konflikt med en eller flere af dine naboer i forhold til følgende? Danmarks Radio. 29.

Spørgsmål: Har du inden for de seneste fem år haft en konflikt med en eller flere af dine naboer i forhold til følgende? Danmarks Radio. 29. t Spørgsmål: Har du inden for de seneste fem år haft en konflikt med en eller flere af dine naboer i forhold til følgende? Danmarks Radio 29. nov 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Opbevarer du eller en anden person i din husstand en genstand som eksempelvis et boldtræ, en peberspray, en kniv eller en anden form for våben til selvforsvar i jeres bolig med det ene formål

Læs mere

EU-positive unge kræver indflydelse

EU-positive unge kræver indflydelse 2009 Juni DUF Fokus EU-positive unge kræver indflydelse Foto: Christina Guldbrandt 81 procent af de unge føler sig - helt eller delvist - som europæere, viser en ny Gallup-undersøgelse. Ifølge meningsmålingen

Læs mere

DR Teenagere. Danmarks Radio. 17. maj 2016

DR Teenagere. Danmarks Radio. 17. maj 2016 t DR Teenagere Danmarks Radio 17. maj 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med Partivalg... 19 4. Om Undersøgelsen...

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen. Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d.

Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen. Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d. Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d. Emner 1) Hvorfor er valgdeltagelsen så central? 2) Valgdeltagelsen generelt et overblik 3) Hvem stemmer og hvem bliver hjemme?

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

demokratiske deltagelsesformer blandt unge

demokratiske deltagelsesformer blandt unge d. Redegørelse demokratiske deltagelsesformer blandt unge Af: Lars Torpe, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen

Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen Læreruddannelsen i Århus samfundsfag Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen 1 Samfundsfag i skolen - En undersøgelse af samfundsfag 2010 i Danmark med fokus på politiske kundskaber, demokratisk dannelse

Læs mere

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG Holbæk Kommune har en klar ambition om at styrke dialogen om den politiske retning og inddrage borgere, brugere og virksomheder i udviklingen af politikker og løsninger.

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere