Analyserapport Skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler Udfordringer og muligheder

Transkript

1 Analyserapport Skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler Udfordringer og muligheder Dokumentnr.: side 1

2 Indhold Forord Odders skolestrategi og regeringens skolereform Professionelle læringsfællesskaber Temaer i den nye skole Digitale læringsmiljøer Internationalisering og fremmedsprog Personalets efteruddannelse Tværfaglighed og helhed i skoledagen Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Bevægelse og motion Inklusion Mål og evaluering Forældre- og elevindflydelse Skolen som arbejdsplads Den åbne, samarbejdende skole Lærernes arbejdstid Skole- og arbejdsåret Akkorder, tillæg mm pædagogernes arbejdstidsaftale Det pædagogiske personales arbejdspladser Ny ressourcetildelingsmodel Den samlede økonomi og prioriteringer Budgetoverskridelser Status Elever og klasser Lektioner Karakterer SFO Lærernes arbejdstid Bilag 1: Faste arbejdspladser til de fleste. Udgifter til ombygning og klargøring af lokaler Bilag 2: Faste arbejdspladser til hver anden pædagogisk medarbejder. Udgifter til ombygning og klargøring af lokaler Dokumentnr.: side 2

3 Bilag 3 Elevernes skoleferie i skoleåret 2014/14 og 2015/ Bilag 4: Lærernes ferie og arbejdsplan for skoleårene 2014/15 og 2015/ Bilag 5: Katalog over tiltag Oversigt over tabeller Tabel 1 klassetrin og antal spor Tabel 2 Udvikling i elevtallet fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2012/ Tabel 3 Udvikling i gennemsnitlig klassestørrelse fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2012/ Tabel 4 planlagte timer i 2012/ Tabel 5 Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasse afgangsprøve i skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/ Tabel 6 Karaktergennemsnit ved folkeskolens udvidede afgangsprøve i 10. klasse for skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/12... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 7 Socioøkonomisk reference for Parkvejens skole på basis af afgangsprøverne fra 2008/ / Tabel 8 Socioøkonomisk reference for Skovbakkeskolen på basis af afgangsprøverne i 2008/ /11 46 Tabel 9 Nationale test 2010/11 til 2012/13... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 10 Antal børn i SFO i skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/ Tabel 11 Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes på undervisning Tabel 12 Fordeling af lærernes arbejdstid i 2012/ Tabel 13 Udvikling i elev/lærer ratio de sidste tre skoleår Dokumentnr.: side 3

4 Forord Analyserapporten omhandler centrale udfordringer og muligheder i folkeskolereformen, skolestrategien og arbejdstidsreglerne. Analyserapporten er et vigtigt pejlemærke i en lang proces, som bygger på inddragelse af mange aktører. Analyserapporten efterfølges af en sammenskrivning af analyserapport og høringssvar, som udkommer forud for den politiske behandling i Børn, Unge og Kulturudvalget d. 26. november. Analyserapporten oplister en række udfordringer og muligheder og kommer med anbefalinger til tiltag. Rapporten er et vigtigt bidrag, som skal hjælpe til at rammesætte overordnede vilkår for folkeskolen i Odder Kommune i de kommende år. Analyserapporten kvalificeres i de mange høringssvar og dialogmøder, som afholdes i november måned. Følgende er vigtige datoer i processen: november Analysedøgn for TR, ledere og fagforeninger 12. november Cafémøde for skolebestyrelser arrangeret af den fælles skolebestyrelse 14. november Høringsfrist ift. analyserapporten 22. november Cafémøde med MED-repræsentanter 25. november Dialogmøde mellem BUK og skolebestyrelserne 26. november Dialogmøde mellem BUK og det fælles elevråd 26. november Behandling i BUK 2. december Behandling i ØK 9. december Behandling i Byrådet I skrivende stund er ikke alle analyseafsnit færdiggjorte. De manglende afsnit vil blive eftersendt. Af hensyn til den åbne proces med inddragelse af mange aktører, har styregruppen prioriteret at udsende en analyserapport, som mangler enkelte afsnit. Bilag 5 er et katalog over tiltag i forhold til implementering af skolereformen. De anførte tiltag er beskrevet på basis af de 27 udviklingsmøder, som har været afholdt med medarbejdere og eksterne aktører. Kataloget kan kvalificeres og udvides gennem dialogmøder og høringssvar. Læsevejledning Analyserapporten er bygget op i fire dele. Første del omhandler de overordnede visioner for skolereform, skolestrategi og samarbejdet omkring folkeskolen. I anden del analyseres 9 forhold i reformen på baggrund af drøftelser med medarbejdere og eksterne aktører. Analyserne udmøntes i 5 anbefalinger for hvert af de 9 forhold i reformen. Hver analyse indeholder anbefalinger, hovedkonklusioner og en redegørelse. I tredje del drøftes en række organisatoriske forhold: Arbejdstid, ferier, arbejdspladser, ressourcetildeling og økonomi. Fjerde del er et statusafsnit, som grundlæggende tjener som baggrundsinformation om skolevæsenet. Her indgår elevtal, skolestørrelse mm. Dokumentnr.: side 4

5 1. Odders skolestrategi og regeringens skolereform Byrådet i Odder vedtog i februar 2012 en ny skolestrategi. Et centralt pejlemærke i strategien var at skabe mere helhed og balance i skoledagen med varierede læringsformer, mere bevægelse og større samarbejde mellem lærere og pædagoger. Den nye folkeskolereform indeholder mange af de samme elementer som byrådet vedtog i skolestrategien. Fundamentet i skolereformen er længere og varierede skoledage. Indskolingen skal organisere undervisning i 30 timer, mellemtrinnet 33 timer og udskolingen 35 timer. Den længere skoledag skal bestå af a) flere lektioner i fagene, b) understøttende undervisning, c) frivillig lektiehjælp Flere lektioner i fagene I reformen er der særlig vægt på fagene dansk, matematik og fremmedsprog. Dansk og matematik er tildelt en ekstra ugentlig lektion fra klasse. Undervisning i fremmedsprogene skal indledes tidligere i skoleforløbet. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Den understøttende undervisning adskiller sig fra den fagopdelte undervisning ved, at skolerne får mere frihed til at tilrettelægge tiden til understøttende undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Tiden til understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og det er kommunens opgave at tilrettelægge sammensætningen af medarbejdere. Den understøttende undervisning kan varetages af forskellige medarbejdergrupper. Lektiehjælp Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever. Dokumentnr.: side 5

6 Efter næste folketingsvalg vil det være obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp som en del af den længere skoledag. I perioden indtil næste folkeskoletingsvalg vil skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag. 2. Professionelle læringsfællesskaber I skolereformen lægges der op til, at det pædagogiske personale samarbejder om elevernes læring. Det pædagogiske personale betyder samlet lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere mfl. Fra forskningen ved vi, at professionelt samarbejde fremmer elevernes trivsel og læring. I Odder Kommune har man i forbindelse med arbejdstidsaftalen i 2008 arbejdet med at definere den professionelle lærer og leder. Den nye reform kræver professionelle læringsfællesskaber. Den professionelle lærer og leder skal gentænkes og andre personalegrupper tilføjes: pædagoger og andre medarbejdere. Hovedingredienser i et professionelt læringsfællesskab Professionelle læringsfællesskaber øger trivsel og læring for børn. Forskning viser, at samarbejdet har størst værdi og effekt, når professionelle læringsfællesskaber bygges på følgende fem søjler: De fem søjler kan ikke stå alene, for at et professionelt læringsfællesskab opstår og opretholdes i en skole. De kan betragtes som nødvendige elementer, men de er ikke tilstrækkelige, for at et læringsfællesskab kan trives. De fem søjler skal derfor understøttes af måden vi organiserer medarbejdernes samarbejde, skolens indretning og medarbejdergruppernes tid. Man skal med andre ord være opmærksom på, hvorledes den måde vi organiserer skolen på, understøtter de samarbejds- og læringsformer vi ønsker. Opbygningen og understøttelsen af professionelle læringsfællesskaber er en vigtig del af Odder Kommunes arbejde med skolereform og skolestrategi, hvilket afspejles i de efterfølgende afsnit. Dokumentnr.: side 6

7 3. Temaer i den nye skole I denne del af analyserapporten analyseres 9 temaer fra folkeskolereformen. Temaerne er: Digitale læringsmiljøer, Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog, Personalets efteruddannelse, Tværfaglighed og helhed i skoledagen, Samarbejde med partnere i lokalsamfundet, Bevægelse og motion, Inklusion, Mål og evaluering og Forældre og elev indflydelse. Hvert tema er blevet drøftet i tre arbejdsgrupper: indskoling, mellemtrin og udskoling. Ved hvert møde har repræsentanter fra hver enkelt skole deltaget, med enkelte undtagelser. Repræsentanten har været en lærer eller pædagog med relevant viden og interesse for det konkrete tema. Derudover er der blevet indkaldt særlige videnspersoner til at kvalificere drøftelserne afhængigt af temaet. Grupperne har gennem drøftelser afdækket udfordringer og muligheder, og er kommet med 5 anbefalinger til tiltag for hvert tema. Gruppernes drøftelser indgår i analysen og redegørelsen for de 9 temaer. 3.1 Digitale læringsmiljøer Med reformen og præcisering af Fælles Mål skal digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. Odder Kommune er langt i arbejdet med de digitale læringsmiljøer og ipaden benyttes og inddrages i meget af undervisningen på skolerne. Anbefalinger: At der i kursusvirksomheden arbejdes med niveaudelte kurser målrettet ipads på et: fagligt, didaktisk og teknisk plan. At der afsættes tid til struktureret videndeling i skolevæsnet omkring brug af ipad i undervisningen. At medarbejderne på skolerne skal have gode arbejdsforhold, dvs. at deres arbejdsredskaber, ipad og computere, skal være kompatible. At vi skal fortsætte med ipads efter projektperioden, men at der bør arbejdes med hardware-differentiering, og at der evalueres på den langsigtede effekt af de digitale læringsmiljøer. At der udarbejdes en overordnet overleveringsplan med fællesstandarder for det digitale læringsmiljø. Hovedkonklusion: Isa Janhke konkluderer på baggrund af hendes surveyundersøgelse, at 80% af respondenterne er (meget) positive i forhold til ipad-projektet. 1:1 har frisat tid til reel undervisning og skabt rum til nye undervisningsformer. På baggrund af de nationale test er der ikke grundlag for at konkludere, at implementeringen af ipads har haft en negativ effekt på elevernes læring. Dog mangler der viden om den langsigtede effekt. En mere dybdegående evaluering af projektet og effekten påpeges som nødvendig. Dokumentnr.: side 7

8 Det kan konkluderes, at ipad inddrages i mange af fagene i folkeskolen. Med ipaden som redskab er der gode muligheder for at integrere IT i alle fag, dog understøtter ipads ikke alle krav i de Fælles Mål. Dette er især gældende når eleverne kommer op på mellemtrinnet og i udskolingen. Derfor er der behov for en afdækning af, hvorvidt ipads alene kan understøtte de digitale læringsmiljøer i alle faser. Det behov for efteruddannelse, der identificeres hos medarbejderne, går i retning af et mere niveauopdelt kursustilbud, hvor der sættes fokus på ipad og IT som didaktisk redskab i de enkelte fag. Der er dog stadig lærere med behov for teknisk opkvalificering. Derudover skal den interne videndeling styrkes. Redegørelse: Isa Janhkes forskning: Isa Janhke konkluderer på baggrund af hendes surveyundersøgelse, at 80% af respondenterne er (meget) positivt stillede overfor ipad-projektet. Undersøgelsen viser også, at der er en tro hos medarbejderne på, at ipaden er et redskab, der kan understøtte og styrke undervisningen dog er det kun 25% af respondenterne, der kan give flere eksempler på, hvordan de inddrager ipaden i deres undervisning. Dvs. at der er et uudnyttet potentiale, der fremadrettet skal understøttes og videreudvikles. Dette viser sig også i, at 77% af respondenterne er enige i, at der er behov for at sætte fokus på ipaden som didaktisk redskab. Dette er også den tilkendegivelse, der kom fra temadeltagerne. ipaden som redskab: Henover de to år med 1:1 i Odder Kommune er der sket en ændring af medarbejdernes brug af ipads. Da ipad en blev indført, prøvede medarbejderne at inddrage den i store dele af deres undervisning. Efter forskerteamets sidste besøg har de kunnet aflæse, at der er sket en ændring i retningen af, at ipaden inddrages der, hvor den er med til at skabe merværdi. Et forhold som bakkes op af temadeltagerne. Der er dog stadig omkring 15% af medarbejderne, som er utrygge ved at inddrage ipaden i deres undervisning. Størstedelen af temadeltagerne anser ipad som et godt redskab til at understøtte og supplere undervisningen. Der er dog en progression fra indskoling til udskoling. På mellemtrinnet og i udskolingen er der behov for, at de digitale læringsmiljøer understøttes af anden hardware. Derfor bør det undersøges, om ipads alene kan understøtte de digitale læringsmiljøer i alle faser. IPaden inddrages i høj grad, når eleverne skal udarbejde forskellige produkter. De bruges også som øveredskab til oplæsning, som den aktive pause med regne og stave apps, som et multimodalt værktøj, som logbog og protokol i de naturfaglige fag, som feedback-redskab i idræt og meget mere. Som redskab har ipaden åbnet nye vinkler på undervisning og læring. Den analoge undervisning er stadig givende og vigtig, og det er i kombinationen mellem de to at den gode læring opstår. Effekten af arbejdet med ipads: På baggrund af de nationale test og resultaterne af afgangsprøverne kan det konkluderes, at implementeringen af ipads ikke har haft en negativ indflydelse på elevernes faglighed på kort sigt. Dog blev det påpeget fra temadeltagerne, at der mangler forskning og evaluering af projektet og især på den langsigtede effekt på elevernes faglige, sociale og relationelle kompetencer. Dokumentnr.: side 8

9 På temamødet satte lærerne en række ord på, hvilken effekt de mener 1:1 har haft på eleverne på kort sigt. Eleverne er blevet producenter og de reflekterer mere over deres læring og opgaver. Der er øget motivation, flere elever kommer til orde, de har deres materialer ved hånden og frihed og mobilitet ift løsning af opgaver. Det er bare nogle af de effekter medarbejderne har bemærket med den langsigtede effekt in mente. For lærerne har ipad også haft en effekt: 1:1 har frisat tid til reel undervisning og skabt rum til nye undervisningsformer. ipaden har været med til at ændre deres rolle som klasseleder og den måde de planlægger deres undervisning på. For nogle medarbejdere er det stadig en udfordring at inddrage det digitale i undervisningen og mødedeltagerne var enige om, at det er nødvendigt at få alle med. Udfordringer ved at integrere IT i alle fag: At få alle med. Der er stadig omk. 15% af medarbejderne, der er utrygge ved at inddrage ipads i deres undervisning. Der bør derfor gøres en indsats for, at gruppen som minimum føler sig trygge ved at arbejde med en række af de vigtigste apps. Her er det også vigtigt, at IT-vejlederne bliver sat i spil. Overgange mellem faser. Det blev italesat, at overgangene mellem faserne kan skabe udfordringer, da der er forskel mellem, hvad de enkelte elever kan og hvordan en ny lærer bruger ipaden. Dette ses især i udskolingen, hvor elever fra forskellige skoler samles. Net-etik. Med den øgede brug af det digitale medie har skolerne fået en ny opgave om at lære eleverne om god net-etik. IT-rygsæk. Digitale hjælpemidler til elever med særlige behov skal findes på ipad, og kvaliteten af dem skal højnes. Det skal også klarlægges, hvorvidt afgangselever med behov for hjælpemidler må bruge ipaden ved deres eksamener. Efteruddannelse og videndeling: Det, der bliver efterspurgt hos temadeltagerne, er i høj grad et mere differentieret kursustilbud, hvor der sættes fokus på IT og ipad som didaktisk læringsredskab i de enkelte fag. Til dato har meget af arbejdet fokuseret på præsentation og brug af forskellige apps. Derved har medarbejderne fået nogle redskaber, de kan inddrage i deres undervisning. På sigt skal redskaberne sættes ind i et større læringsperspektiv, hvor der fokuseres på ipaden som didaktisk og pædagogisk redskab, der kan understøtte læringsstier og skabe en merværdi i undervisningen. Der er stadig brug for icoach-kurserne, men der skal bygges mere på kursustilbuddet. Da medarbejderne på skolerne i Odder Kommune i mange tilfælde er på forkant med udviklingen, er det også dem, der er eksperterne. Derfor identificerede temadeltagerne et behov for, at der etableres rum til videndeling så de gode undervisningsforløb, der praktiseres rundt om på skolerne, kan inspirere kollegaer. Det kan både gøres i fagudvalg, på temadage og ved at blive inviteret indenfor i en kollegas undervisning. Ledelsen skal desuden være bedre til at sætte it-vejlederne i spil, så de bliver brugt der, hvor behovet er. Dokumentnr.: side 9

10 3.2 Internationalisering og fremmedsprog Med skolereformen indføres engelsk fra 1. kl. og 2. fremmedsprog fra 5. kl. Engelsk bliver styrket med 30 lektioner i henholdsvis 1. og 2. kl., i tysk/fransk dækkes de nye timer i 5. og 6. kl. af omfordeling af timer fra 8. og 9. kl. Den tidlige sprogstart får betydning for det undervisnings-materiale sproglærerne underviser efter og stiller krav til at der sker en kompetenceudvikling af fagdidaktik og pædagogik. Anbefalinger: At der etableres et fagudvalg på tværs af skoler og faser, hvor faglige input skal være i fokus, og alle skal være forpligtede til at deltage og bidrage. Herved kan der skabes udvikling og etableres en rød tråd gennem sprogundervisningen i det fælles skolevæsen. At engelsk i 1.kl fremadrettet først introduceres efter jul, samt at 2.fremmedsprog indføres efter jul det første år, så der er mulighed for at udarbejde nyt materiale og pædagogisk/didaktisk at blive opkvalificeret. At der tilføjes flere ressourcer i form af timer til udskolingens tysk og fransk undervisning for at opnå en reel styrkelse af 2. fremmedsprog. At sprogundervisning varetages af uddannede sprogundervisere med tilsvarende pædagogiske og didaktiske kompetencer til det klassetrin, de skal undervise på. At der etableres en international vejledningsstilling, som kan styrke kendskab til: Etwinning, projektmidler fra EU, optimal brug af de digitale læringsmiljøer til autentisk kommunikation, samarbejde med erhvervslivet, samarbejde med venskabsby, materialer fra NGO er, etc. Hovedkonklusioner: Der er behov for et kompetenceløft hos sproglærerne fagdidaktisk og pædagogisk da der skal tages nye undervisningsmetoder og læringsstile i brug. Det foreslås derfor, at start på den tidlige sprogundervisning udskydes til januar Dermed skabes rum til opkvalificering. Kompetence-udviklingen kan understøttes af et styrket fagudvalg, der går på tværs af det fælles skolevæsen og faserne. Det skal være et forpligtigende fora, hvor der deles erfaringer og kommes med input til udvikling. Hvis den tidlige start skal have en reel effekt, skal undervisningen varetages af kvalificerede og motiverede medarbejdere. Undervisningen i indskolingen skal være aktivitets- og legebaseret hvilket fordrer korte lektioner. Ved at placere undervisningen efter jul i 1. kl. sikres det, at eleverne er mere parate til at starte på et nyt fag. Temadeltagerne sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt styrkelsen af engelsk og 2. fremmedsprog reelt vil få en effekt. Derfor er det vigtigt, at der evalueres på mål og effekt. 2. fremmedsprog fra 5. kl. problematiseres af et bemandingsspørgsmål, da skoler med kl. som udgangspunkt ikke har medarbejdere, der kan dække timerne. Ift. at dele ressourcer i det fælles skolevæsen skal det være den enkelte sproglæreres eget valg, hvorvidt de ønsker at være engageret på flere skoler samtidigt. Dokumentnr.: side 10

11 Internationalisering og kulturmødet. Skolerne og lærerne skal blive bedre til at udnytte de ressourcer, der er til rådighed hvorvidt det er personer i lokalområdet med en bestemt kulturbaggrund, eller udnyttelsen af ipads som redskab i arbejdet med den autentiske kommunikation. Der skal være mere videndeling på området, hvilket en vejleder kan understøtte. Redegørelse: Kompetenceløft og nye materialer: Med baggrund i skolernes kompetencestatus viser analysen, at der vil mangle tysk og fransklærere til at varetage undervisningen på mellemtrinnet. Der er mulighed for at alle skoler kan dække undervisningen i engelsk med linjefagsuddannede. Det skal dog anføres, at selvom lærerne har den faglige baggrund til at forestå undervisningen, har de ikke nødvendigvis de fagdidaktiske og pædagogiske kompetencer. De skal arbejde med elever på et andet udviklingstrin og med en anden læringsstil, end de gør i dag. Derfor er der behov for, at der sker en pædagogisk og fagdidaktisk opkvalificering. Det er blevet drøftet, hvorvidt ressourcebehovet på oplandsskolerne i 2. fremmedsprog kan dækkes af tysk og fransklærere fra udskolingen. Der er bred enighed om, at det ikke er en hensigtsmæssig ordning. For det første fordi læringspotentialet styrkes af et tæt relationelt forhold elev og lærere imellem. For det andet ud fra et arbejdsmiljøhensyn, da en vekslende arbejdsplads kan være stressende. Temadeltagerne var derfor enige om, at den enkelte sproglærer skal have et aktivt valg om, hvorvidt han/hun ønsker flere tilknytningssteder. Med en tidlig sprogstart skal undervisningsmaterialet ændres og de lærere, der skal undervise eleverne skal tilpasse deres undervisning til et nyt udviklingstrin og en anden læringsstil. Derfor skal der gives rum til, at lærerne får mulighed for at udvikle nyt undervisningsmateriale og trække på erfaringer fra evidensbaseret forskning og skoler med positive resultater omkring tidlig sprogstart. Implementeringsperiode med relevant læringsindsats Udover en fagdidaktisk og pædagogisk opkvalificering, vil studieture til skoler med positive resultater omkring tidlig sprogstart, give inspiration og perspektiv til, hvordan vi i Odder Kommune kan gribe opgaven an. Ved at sikre en implementeringsperiode, hvor sproglærerne på tværs af skolevæsenet udarbejder et fælles fundament for sprogundervisningen, kan der sikres en ensretning, som giver ro og sikre at der kan sker evaluering af indsats og effekten. Det anbefales, at arbejdet løber over en treårig periode. Implementeringsperioden skal sammen med et tværgående fagudvalg, der arbejder med videndeling og inspiration og en overordnet undervisningsplan, sikre at der skabes en rød tråd gennem sprogundervisningen. Ved at udsætte opstarten af den tidlige sprogundervisning til januar 2015 skabes der rum til opkvalificering og udarbejdelse af nyt undervisningsmateriale og undervisningsplaner. Effekt og løsninger Dokumentnr.: side 11

12 Hvis vi i Odder Kommune skal se en reel effekt af den tidlige sprogstart, er det vigtigt, at lærerne er sproglærere, som er motiverede og pædagogisk/didaktisk klædt på til at undervise elever på mindre klassetrin, end de gør til daglig. I 1. kl. er der mange nye forhold som børn og voksne skal forholde sig til. Det anbefales derfor at udskyde engelsk undervisningen til efter jul. Undervisningen i indskolingen skal bygges op omkring leg og aktiviteter. Her kan et samarbejde mellem engelsklærerens faglige kompetencer og pædagogernes kompetencer omkring den aktivitetsbaserede indlæring etableres. Den aktivitetsbaserede undervisning fordrer korte lektioner, da der er mange skift i undervisningsformen og derved meget for eleverne at overskue. Intentionen omkring bevægelse og motion vil kunne understøttes i engelskundervisningen. Ved opstarten i 5. kl. af 2. fremmedsprog skal der tænkes i andre baner end leg og aktiviteter, og her kan ipads indgå som et didaktisk understøttende redskab. Alle tre grupper sætter dog spørgsmålstegn ved den reelle effekt af tiltagene i forhold til 2. fremmedsprog, da der blot sker en omfordeling af timerne. Den øgede sproglighed eleverne får ved den tidlige start risikerer at blive udvisket, fordi timetallet falder på 8. og 9. klassetrin. Hos lærerne fra udskolingen er der en frygt for, at fransk bliver fravalgt ved en tidlig sprogstart, da tysk er mere tilgængeligt end fransk. Derudover vil det ikke være alle skoler, der kan tilbyde fransk, og alternative løsninger kan blive en nødvendighed. Negativ effekt: Blandt lærerne er der en frygt for, at den tidlige sprogstart kan have negativ betydning for svage elever eller tosprogede elever. Spørgsmålet er, hvorvidt eleverne er klar til at lære endnu et sprog inden de har de basale færdigheder til at begå sig, og samtidig er det vigtigt at eleverne har lyst og motivation til at lærere sprog. I udskolingen er der frygt for, at de vil møde en større spredning mellem elevernes kompetencer, når de påbegynder 2. fremmedsprog i udskolingen. Det vil også udfordre de undervisnings-materialer, de har til rådighed. Internationalisering, globalisering og kulturmøder Der arbejdes med det internationale og kulturmøder ude på skolerne. Med ipads har man fået et fantastisk værktøj til at styrke den autentiske kommunikation både gennem Skype, etwinning, mails og chatfunktioner. Samtidig kan snitfladen mellem eleven som producent og sprogundervisning styrke den praktiske tilgang til sprogundervisningen, hvor sproget bliver et redskab eller middel til at løse internationale projektopgaver. 3.3 Personalets efteruddannelse Regeringens og KLs intentioner om fuld kompetencedækning i 2020 har betydning for den fremadrettede efteruddannelse og kompetenceudvikling af personalet i det fælles skolevæsen. Dokumentnr.: side 12

13 Anbefalinger At hele personalegruppen i det fælles skolevæsen har ret og pligt til kompetencegivende efteruddannelse og kurser. Hertil skal der stilles krav til, at der i samarbejde med skoleledelsen udarbejdes en individuel uddannelsesplan for hver enkelt i personalegruppen. At den fag-faglige og fagdidaktiske opkvalificeringsindsats sættes i fokus. Indholdet af opkvalificeringen og tilbudte kurser skal have hold i de reelle behov. At den interne kursus- og læringsvirksomhed styrkes, og at alle skoler og alt personale har adgang til faglige vejledere. Det optimale scenarie er vejledere på alle skoler. En mulig løsning kan være et kommunalt vejlederkorps, som alle har adgang til. At kursusdage eller uddannelsesforløb bliver afholdt som skemafrie sammenhængende forløb eller hele dage. Ikke eftermiddags- eller aftenkurser, der klares sideløbende med skolearbejdet. At der i organiseringen af kompetenceløftet tages hensyn til indskolingens særstilling, både i forhold styrkelsen af personalets kompetencer som klasseledere og elevernes behov for nærhed og relationer, der har betydning for, hvor længe det faste personale kan fritages fra undervisning. Hovedkonklusioner Skolernes kompetencestatus viser, at der er behov for et kompetenceløft i fagene N/T, Kristendom/religion, Samfundsfag, Historie, Håndværk og design, specialundervisning og dansk som andet sprog. Derudover er der med den tidlige sprogstart behov for et kompetenceløft af sproglærerne. Endelig skal nye samarbejdsrelationer og former afklares og støttes. Udover det formelle behov er der generelt i Odder Kommune også et reelt behov for efteruddannelse og opkvalificering af det fag-faglige og fagdidaktiske. Forklaringen skal findes i, at midler og timer til efteruddannelse gennem en årrække er blevet øremærket LP, Social inklusion, ipad og uddannelse af læringsvejleder, hvorved det faglig og didaktiske er blevet tilsidesat. For at personalet får optimalt udbytte af kursusforløb eller dage, er det af betydning, at der afsættes hele dage eller skemafri uger til efteruddannelsen, og at efteruddannelsen ikke lægges om eftermiddagen eller aftener. Dog skal der i indskolingen tages højde for børnenes nære relation til deres klasseteam, hvilket betyder, at lærer eller pædagog ikke kan være fraværende i længere perioder af gangen. Der er behov for, at den interne vejlederindsats og kursusvirksomhed styrkes. Der skal skabes rum for, at alle skoler og alt personale har adgang til læringsvejledere, og at der afsættes øremærket tid til inspiration og viden- og erfaringsdeling skoler, faser og fagudvalg imellem. Derved skabes der rum for en nysgerrig og udviklende kultur i det fælles skolevæsen, der er på forkant med udviklingen af fagene. Redegørelse Hvordan lever vi op til intentioner om fuld kompetencedækning i 2020? Projektgruppen har i forbindelse med analysearbejdet kontaktet KL og UVM vedr. deres definition af andre tilsvarende kompetencer. De havde ikke et fyldestgørende svar og henviste til, at der i oktober nedsættes Dokumentnr.: side 13

14 et partsudvalg, der skal afklare dette. Derfor tage analysen udgangspunkt i skolernes kompetencestatus og drøftelserne i fasegrupperne. De formelle behov. Skolernes kompetencestatus viser, at det er i fagene N/T, kristendom/religion, samfundsfag, historie, specialundervisning og dansk som andetsprog, at undervisningen procentvis varetages af flest lærere uden formelle kompetencer. Derudover vil der med den tidlige sprogstart være behov for opkvalificering og uddannelse af sproglærere. Her er det især det fag-faglige og fagdidaktiske, som skal opkvalificeres. Samtidig introduceres der med skolereformen nye samarbejder på tværs af faggrupper, herunder Håndværk og design og det tværfaglige samarbejde, hvor forskellige faggrupper kan spille en rolle i folkeskolen. De reelle behov. Ved fasegruppemøderne blev der sat fokus på de reelle behov. Gennem en årrække er midler og timer til efteruddannelse afsat til LP, Social inklusion, ipads og uddannelse af læringsvejleder. Derfor er der et reelt behov rundt om på skolerne for opkvalificering inden for det fag-faglige og fagdidaktiske. Hvor det reelle behov er, kan fagudvalgene på skolerne være med til at afdække. Organisering af efteruddannelse og kompetenceudvikling: Prioritering. Efteruddannelse og kompetenceudviklingen skal være effektueret i 2020 og er derfor en proces. Ved fasegruppemøderne så deltagerne den overordnede organisering som en prioriterings sag, der skal foregå på forvaltnings- og ledelsesniveau. De fag, hvor der er størst behov her og nu, er de, der skal prioriteres først. I samarbejde med fagudvalgene kan lederne afdække de reelle behov for efteruddannelse. Midler styres centralt: De afsatte midler til kompetenceløft skal styres fra centralt hold, så der ikke sker en skævvridning mellem de små og store skoler. Centraliseringen skal sikre, at alle ansatte med behov for et kompetenceudvikling, uanset ansættelsessted, har mulighed for dette. Hele forløb. Det er vigtigt, at kurser eller efteruddannelse afholdes som hele forløb, hvor der afsættes hele dage eller uger til forløbene. Ved at opbygge efteruddannelsen progressivt med en vekselvirkning mellem kursus og uger tilbage på arbejde, vil den nye viden løbende blive reflekteret og implementeret. Det er en fordel at være flere af sted sammen, da dette understøtter sparring og netværksdannelse, der igen styrker arbejdet omkring videndeling. Det skal dog påpeges, at eleverne i indskolingen er letpåvirkelige ift. udskiftninger i det faste klasseteam, og derfor bør indskolingsforløb planlægges, så de enkelte medlemmer ikke er borte over længere perioder. På den måde kan elevernes behov for trygge rammer og en fast struktur opretholdes. Alternative løsninger. Der blev i de enkelte faser sat fokus på 0-ugerne som mulige uger for efteruddannelse. Der skal dog ske en afvejning af, hvorvidt det har effekt på evalueringen af skoleåret og forberedelse af det kommende år. Andre alternative løsninger kunne være skoleovertagelse, klasseovertagelse, undervisning om lørdagen, temadag, alternativ skemalægning etc., men det er vigtigt at pointere, at det ikke må ske på bekostning af eleverne. Frygt for A og B lærere. Det blev italesat ved møderne, at der i kompetenceløftet ligger nogle udfordringer ift., hvad der er kompetencegivende - diplom eller kursusbevis og vurderingen af, hvornår man er kompetent. Det anbefales derfor, at der etableres overordnede retningslinjer for vurderingen af Dokumentnr.: side 14

15 kompetence. På den måde udjævnes uligheden mellem de lærere, der kommer på efteruddannelse og de, som ikke får tilbuddet. Styrkelse af den interne videndeling og kursusvirksomhed: Som et supplement til kompetenceløftet er det et gennemgående ønske hos temadeltagerne, at den interne videndeling og brug af læringsvejledere styrkes. Den optimale løsning er, at alle skoler har deres egne læringsvejledere, og at vejledernes rolle og betydning bliver signaleret fra ledelsesniveau. Et signal, der kan sendes ved at afsætte tid til, at vejlederne kan udføre deres primære opgave. Et øget fokus på den interne kursusvirksomhed kan i sidste ende være frugtbart, så der med og uden ekstern opkvalificering løbende sker udvikling og etableres kilder til inspiration. Der er et reelt behov hos oplandsskolerne, som i dag ikke har deres egne læringsvejledere og er afhængige af at skulle købe konsulentbistand fra andre skoler. Her kunne et fælles kommunalt læringscenter med læringsvejleder, der kan benyttes af alle skoler og medarbejdere være en mulighed. 3.4 Tværfaglighed og helhed i skoledagen Skolereform og skolestrategi lægger op til, at skolerne skal lave en længere og mere varieret skoledag. En mere balanceret, helhedsorienteret skoledag, som inddrager bevægelse i løbet af dagen, og som gør op med stillesiddende aktiviteter i længere tid. En skoledag, hvor de enkelte opgaver løses af personale med forskellige kompetencer på specifikke områder. En skoledag, hvor eleverne kan møde lærere, pædagoger, idrætstrænere, personale fra ungdomsuddannelse m.fl. Anbefalinger At samarbejdets fokus er det hele barn fælles ejerskab for barnets læring, trivsel og udvikling. At der gennem et konsulentstyret coaching forløb sker en rolle og kompetenceafklaring, hvor der skabes klarhed hos medarbejderne om, hvilke opgaver de enkelte faggrupper kvalificeret kan løse, og hvordan samarbejdet skal foregå. At ledelsen gennem organiseringen af skoledagen forpligtes til at afsætte tid til fælles forberedelse og at de sammen med medarbejderne er med til at skabe klare procedurer og retningslinjer for samarbejdet. At det anerkendes, at fritidsdelen er af stor betydning for barnets udvikling og at et attraktivt fritids- og klubtilbud derfor bibeholdes i kommunen. At fokus på overgangene 0-18 understøttes af fælles dialogplatforme og sprog om barnet/eleverne mellem institutionerne. Hovedkonklusioner Skolerne kan kvalificeret anvende forskellige kompetencer. Konklusionen begrundes i, at en længere og mere varieret skoledag stiller krav til nye undervisningsformer og læringsmønstre. Det er især omkring Dokumentnr.: side 15

16 arbejdet med: Den understøttende undervisning, mere bevægelse og motion i skoledagen og inklusionsindsatsen, at der er muligheder for at samarbejde. Det påpeges, at et øget tværfagligt samarbejde i folkeskolen er en stor kulturændring. Derfor er det vigtigt, at der i rammerne for og implementeringen af reformen satses på at understøtte ændringerne og skabe fundamentet til et velfungerende samarbejde. Hvis pædagoger og medhjælpere skal inddrages i den understøttende undervisning og varetage begrænsede undervisningsopgaver er det nødvendigt, at de får et didaktisk kompetenceløft på lige fod med lærerne. Ved at afsætte tid til fælles møder, forberedelse og uformel sparring samarbejdsparterne imellem kan skolens organisering understøtte et velfungerende og ligeværdigt samarbejde. For at sikre gode overgange er det vigtigt, at institutionerne i fællesskab er med til at definere overgangene og sikre en øget forventningsafklaring. Det kan gøres gennem etableringen af fælles dialogplatforme. Redegørelse Med reformen åbnes der op for, at pædagoguddannet personale, samt andet personale med relevante kvalifikationer, kan inddrages i undervisningen på klassetrin i en understøttende rolle. Derudover åbnes der for, at pædagoguddannede på 1-3. klassetrin kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver. Det er fortsat lærerne, der har det primære ansvar for planlægning af undervisningen. Kulturændring: Et øget tværfagligt samarbejde i folkeskolen er en stor kulturændring. Derfor er en indsats omkring rolle og kompetenceafklaring nødvendig, hvis samarbejdet skal blive vellykket. Indsatsen vil give personalegrupperne klarhed omkring, hvad de hver især kan byde ind med og hvilke opgaver, de med fordel kan løse sammen og hver for sig. Det anbefales, at afklaringsforløbet understøttes af et coachingforløb, og at der i rammerne for og implementeringen af reformen satses på at understøtte ændringerne. Det skal bemærkes, at erfaringen med samarbejde er størst i indskolingen, mens lærerne fra mellemtrin og udskolingen ved møderne udtrykte, at de ikke kendte nok til pædagogernes kompetencer og derfor havde svært at sætte ord på, hvilke konkrete opgaver pædagogerne kan understøtte. Et udtryk for at der er et stort behov for rolle- og kompetenceafklaring. Helhed i skoledagen ny undervisning og inklusion: Der var dog en række forhold, hvor temadeltagerne var enige om, at skolerne kvalificeret kan anvende forskellige kompetencer. Den længere og mere varierede skoledag stiller nye krav til undervisningsformer og læringsmønstre. Pædagogernes og andre medarbejderes kompetencer omkring læring gennem leg, bevægelse og praktiske opgaver kan understøtte lærernes faglige kompetencer i den understøttende undervisning og kravet om tre timers ekstra motion og bevægelse i løbet af ugen. Derudover er inklusionsopgaven forsat et stort indsatsområde i folkeskolen. Her er det tværfaglige samarbejde og pædagogernes relationsarbejde af stor betydning. Dokumentnr.: side 16

17 Det skal nævnes, at begge faggrupper udtrykte en vis skepsis over, at pædagoger varetager undervisningsopgaver som en pædagog sagde: Vi ønsker jo ikke at være en mindre god lærer. Hvis pædagogerne skal inddrages i undervisningen og varetage begrænsede undervisningsopgaver, er det derfor nødvendigt, at de får et didaktisk kompetenceløft. Organisering Det er helt afgørende for samarbejdet, at der afsættes tid til fælles forberedelse, herunder møder og uformel sparring. Den fælles forberedelse skaber rum til et ligeværdigt samarbejde, hvor faggruppernes forskellige kompetencer sættes i spil. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet tænkes ind i skolernes organisering og medarbejdernes arbejdsdag. Ved møderne blev det foreslået, at skolerne ved at indlægge en times pause midt på dagen kan skabe rum til det tværfaglige samarbejde. Det velfungerende samarbejde: Opsummerende blev der sat ord på, hvad der skal til for, at det tværfaglige samarbejde kan fungere: - Opbakning fra ledelsen er afgørende for et velfungerende samarbejde mellem lærere, pædagoger andre medarbejdere, da dette bidrager til at skabe de nødvendige rammer for samarbejdet. - Klare procedurer og retningslinjer for samarbejdet, så alle faggrupper bliver bevidste om deres rolle og ansvar i samarbejdet. - Fælles tid til at samarbejde er væsentligt, da et velfungerende samarbejde fordrer tid til fælles møder, forberedelse og uformel sparring samarbejdsparterne imellem. - Lærere, pædagoger og andre medarbejderes accept af hinandens faglighed samt vilje til samarbejde er afgørende for at skabe positive forandringer i samarbejdet og ligeværdighed faggrupperne imellem. Overgange I Odder Kommune arbejder vi med at tænke i helhed omkring barnets uddannelse (0-18). Derfor er det vigtigt, at institutionerne i fællesskab er med til at definere overgangene og sikre en øget forventningsafklaring. Det kan gøres gennem etableringen af fælles dialogplatforme, hvor der kan udveksles viden og erfaringer omkring de børn/elever, der arbejdes med. Derved kan tiltag og informationsmateriale justeres til den gruppe af børn/elever, og deres forældre, som står overfor en ny fase i uddannelsesforløbet. Overgangene fra daginstitution til indskoling kan understøttes af et fælles sprog og fælles værktøjer ex. LP i børnehaven, kompetencehjul i indskolingen og et ens fællesintra hos de to institutioner. Derudover vil det være givtigt, at der er mere kommunikation mellem skole og daginstitution. Der skal kommunikeres om skolernes forventninger til børnenes kompetencer ved skolestart. Forventningerne skal kommunikeres til forældrene, så de kender de krav, der stilles til dem som forældre til et skolebarn. I mellemtrinnet er det ofte de nye omgivelser og nye lærere, der er den største omvæltning. Derfor kan overgangsbesøg på mellemtrinnet være frugtbart. Dokumentnr.: side 17

18 Fra udskoling til ungdomsuddannelse kan samarbejdet styrkes ved at etablere et fælles råd med deltagelse af lærere fra udskolingen og repræsentanter fra ungdomsuddannelserne. Rådet kan sætte spot på, hvilke unge, der skal arbejdes med, og hvordan deres livssyn er. Med den viden kan ungdomsuddannelserne i højere grad end i dag skræddersy et informationsmateriale/indsats, så eleverne finder den rette hylde på deres videre vej i uddannelsessystemet. 3.5 Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Anbefalinger At der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skole/sfo, kultur- og foreningsliv. Gruppen skal afdække, hvordan der mest effektivt etableres samarbejde mellem skole og idræts-, kultur- og foreningslivet i Odder Kommune. At kommunen udarbejder retningslinjer for indgåelse af samarbejder mellem skole og civilsamfund og anerkender, at et samarbejde er ressourcekrævende for både skole og samarbejdspartner. At der etableres en digital platform, hvor det pædagogiske personale kan se hvilke tilbud, aktiviteter og samarbejdsmuligheder, der er i Odder Kommune. At der etableres mulighed for, at kommunens ressourcer frit kan benyttes haller, færge, idrætsanlæg etc. At kommunen sikrer, at alle skoler har lige adgang til transport. Hovedkonklusioner Fritidsorganisationerne disponerer deres tid bredt. De folkeoplysende foreningers aktiviteter ligger for det meste efter kl De aktiviteter, der er placeret før er ofte målrettet elever fra mellemtrinnet og udskolingen. Det er primært frivillige, som står for aktiviteterne. Kulturinstitutionernes aktiviteter er placeret mellem og 21.00, og varetages af lønnet arbejdskraft. Med disponeringen af aktiviteterne vil der være et sammenfald for nogle elever, når skoledagen udvides. I dag er langt de flest samarbejder sat i gang på initiativ fra enkelt personer, det er gældende for både det pædagogiske personale og forenings- og kulturliv og har karakter af ad hoc organisering. Det oftest lærerne der etablerer og står for samarbejdet. Dette er dog en opgave pædagogerne og andre medarbejdere i samarbejde med lærerne, fremadrettet kan varetage. I dag samarbejder skolerne med idrætsforeninger om brug og lån af faciliteter og redskaber. Det formaliserede samarbejde er stærkest repræsenteret på landskolerne, hvor man arbejder med forskellige modeller. Et forhold der med fordel kan styrkes mellem skolerne og foreningslivet i Odder-by. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, der mere indgående undersøger, hvordan der bedst etableres samarbejde mellem skolerne og partnere i lokalsamfundet. Dog kom det frem på møderne: At en digital platform kan skabe overblik hos personalet om, hvilke samarbejdsmuligheder og tilbud der er lokalt; at det er vigtigt at samarbejde og engagement fra foreningslivet bliver anerkendt; at der opstilles overordnede retningslinje for samarbejdet mellem skole og civilsamfund i Odder Kommune, og at man satser på enkelte formaliserede samarbejder. Dokumentnr.: side 18

19 Redegørelse Organisering af fritidsaktiviteter i Odder Kommune: På baggrund af en gennemgang af idræts- og folkeoplysende foreningers tilbud til børn og unge i Odder Kommune viser der sig et billede af, at størstedelen af foreningerne placerer deres aktiviteter efter kl Der tegner sig også et billede af, at aktiviteter for elever fra indskolingen bliver placeret efter kl Det bliver gjort da eleverne ofte er i SFO og har behov for, at forældrene hjælper dem til aktiviteten. Dermed er de aktiviteter, der foregår før kl oftest målrettet mellemtrinnet og udskolingen. Enkelte foreninger har aktiviteter allerede fra kl , hvilket fremadrettet kan falde sammen med medlemmernes skolegang. De fleste aktiviteter bliver varetaget af frivillig arbejdskraft. Kulturinstitutionernes aktiviteter musikskolen og billedskolen er placeret mellem og Placeringen skal ses i forhold til de ansattes arbejdstid. Billedskolens aktiviteter foregår i deres lokaler, mens musikskolen forestår undervisning på Vestermarkskolen og i deres egne lokaler. Ift. musikskolen lægges der i reformarbejdet op til, at de enkelte skoler kan give elever fri, så deres soloundervisning kan foregå i skoletiden. Samarbejde og den åbne skole har positiv betydning for eleverne: Der er mange muligheder i at samarbejde. Mødedeltagerne var enige om, at det er givende for eleverne, når de oplever og bliver en del af andre sammenhænge. Det gør sig både gældende, når de bliver præsenteret for nye idrætsgrene af enten forening eller forbund, når spejderforeningen giver indspark til arbejdet med krop og udeliv, når en klasse kommer på besøg på et landbrug, rensningsanlæg eller en virksomhed, når naturen bliver mere nærværende med naturvejlederen, når en professionel instruktør instruerer et dramastykke eller når en klasse indgår i et projekt med musikskolen. Organisering af samarbejde mellem skole og lokale partnere i dag: Ad hoc organisering. Ved temamøderne kom det frem, at samarbejder omkring afholdelse af aktiviteter ofte er organiseret ad hoc. Et samarbejde opstår ofte, når enten det pædagogiske personale eller den enkelte forening/kulturinstitution tager initiativ. Der er tilbagevendende samarbejder, men ofte er det enkelte stående hændelser, der udspringer af en god ide eller et her-og-nu behov. Samarbejde om faciliteter og redskaber. På skolerne foregår der også et samarbejde mellem skole og foreningsliv om lån og brug af faciliteter. I Hou bruger idrætsforening og skole de samme redskaber og har den aftale, at foreningen indkøber nyt, og skolen står for udgifter til reparation. I Hundslund har skole og SFO råderet over hallen, når den er ledig. I Gylling har skolen et samarbejde med efterskolen om lån af halfaciliteter. Skolerne i Odder benytter sig blandt andet af Spektrum til større arrangementer eller lån af tennis- og atletikanlæg. Det formaliserede samarbejde om faciliteter ses dog fortrinsvist på landskolerne. Udfordringer: Økonomi og logistik. Ved møderne blev økonomi og logistik fremhævet som en udfordring. For landskolerne er deltagelse ved arrangementer i Odder ofte en prioriteringssag, hvor udgifter og den tid, der skal afsættes til transport er en tungtvejende faktor. Derudover blev det italesat, at samarbejder med kulturinstitutioner ofte er ressourcekrævende, og at der for de enkelte klasser kun er afsat en vis sum penge til aktiviteter og besøg udenfor skolen. For få ressourcer er en begrænsning for udfoldelsesmulighederne og samarbejdets karakter. Dokumentnr.: side 19

20 Frivillige er frivillige. Det er vigtigt at anerkende, at foreningslivet drives af frivillige. I dag kæmper mange foreninger med at finde trænere og instruktører til deres hold. En stor del af de frivillige er i dagtimerne ofte på arbejde og det kan være svært at finde tid til også at indgå i et samarbejde. Der skal altså være et incitament for foreningslivets deltagelse. Organisering og forberedelse. At organisere et samarbejde tager ofte tid og kræver forberedelse. Både at finde samarbejdsparterne og planlægge de forløb de skal indgå i. Det er derfor vigtigt for mødedeltagerne at pointere, at samarbejde er ressourcekrævende og ikke forberedelsesneutralt. Jura og rolleafklaring. Hvis der etableres samarbejder med lokale partnere, er der en række juridiske spørgsmål, der skal være afklaret: det handler om tavsheds- og tilsynspligt, børneattest, rolleafklaring ift. frivilliges engagement, forsikringsspørgsmål etc. Etablering af samarbejde: Da der ved møderne ikke var repræsentanter fra idræts- og spejderforeningerne, museet og musikskolen og erhvervslivet, bør der nedsættes en arbejdsgruppe, der mere indgående kan afdække hvordan vi i Odder Kommune bedst etableres samarbejder mellem skolerne og lokale samarbejdspartner. I arbejdsgruppen skal der sidde repræsentanter for alle interessenter. Digital platform til overblik over muligheder. Deltagerne mente, at det vil være givtigt for personalet på skolerne, hvis der var en platform, hvor det var muligt at danne sig et overblik over de muligheder og aktiviteter, der bliver udbudt. Her kan kulturinstitutioner, foreningsliv og erhvervsliv gå ind og udbyde deres aktiviteter, og personalet på skolerne kan søge information om forskellige samarbejdsmuligheder. Formalisering. Ved at der sker en formalisering af et samarbejde kan der skabes ro til, at samarbejdet udvikler sig, og at der med baggrund i de gjorte erfaringer kan opstartes nye samarbejder. Dvs. at skolerne med en implementeringsfase satser på enkelte samarbejder og lader dem udvikle sig, så de kan danne grobund for nye tiltag. Det er vigtigt, at de enkelte skoler i fællesskab med deres lokalsamfund etablerer samarbejder til gavn for både eleverne og den lokale sammenhængskraft. Arbejdet kan understøttes af en kompetenceperson på området. Klare retningslinjer for samarbejdet mellem skole (offentlig institution) og civilsamfund. Odder Kommune bør udstikke retningslinjer for de overordnede rammer og regler på området og udarbejde samarbejdsaftaler. 3.6 Bevægelse og motion Med skolereformen påhviler det skolelederne at sikre, at eleverne på skoledage deltager i motion og bevægelse i gennemsnit 45 min. Forskning viser, at bevægelse styrker elevernes læring og trivsel. Intentionerne stiller krav til personalets kompetencer og udfordres af skolernes faciliteter og redskaber. Anbefalinger: At intentionerne om bevægelse og motion implementeres som et varieret aktivitetsbånd med fokus på fysiskbevægelse. Båndet bør placeres midt på dagen og organiseres i et tværfagligt samarbejde med forberedelse. Dokumentnr.: side 20

21 At skolernes personale får et kursus/inspirationsforløb, som understøtter de kompetencer og redskaber, der skal i spil for at etablere effektfulde og varierede aktiviteter. Kompetenceløftet skal understøttes af en arbejdsgruppe eller en vejleder på skolerne. At der afsættes øremærkede midler til indkøb af materialer og redskaber, der skal bruges specifikt i aktivitetsbåndene og i den faglige undervisning. At motion og bevægelse fremadrettet indtænkes i al anlæg på skoleområdet, både inden- og udendørs, samt at omklædningsfaciliteter bliver prioriteret. Derudover bør kommunen og skolerne afdække behov og mulighed for at benytte kommunens andre idrætsfaciliteter. Hovedkonklusioner For at skolerne bedst kan integrere bevægelse og motion i fagene, er der behov for, at skolens personale modtager et kompetenceløft. Løftet skal styrke forståelsen for, hvorfor bevægelse og motion er vigtigt for elevernes læring, udvikling og trivsel, samt give inspiration til aktiviteter og differentieringen af aktiviteterne. Med baggrund i de forsøg, der er gjort med bevægelse og motion på mellemtrinnet, kan det konkluderes, at et fast bevægelses/aktivitetsbånd midt på dagen vil være den mest optimale organisering. De fleste skoler har gode udenomsarealer, de kan benytte sig af når vejret er til det. Det bliver mere problematisk når bevægelsen skal foregå indenfor. Det er især Gylling, Saksild og Skovbakkeskolen, der bliver udfordret. I dag er der forskellige samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger om lån af faciliteter og redskaber. Det er generelt den enkelte skole, der administrer og indgår samarbejdet. Samarbejdet er størst hos oplandsskolerne. Odder Kommune kan derfor med fordel afdække muligheder for en model om lån og brug af faciliteter og redskaber. Redegørelse Effekt på læring og sundhed: Med skolereformen påhviler det skolelederne at sikre, at eleverne på skoledage deltager i motion og bevægelse i gennemsnit 45 min. Forskning viser, at bevægelse styrker elevernes læring og trivsel. Ved at indføre forløb med bevægelse i skoledagen kan elevernes koncentrationsniveau øges og deres hukommelse styrkes. Derudover kan faglige opgaver kombineret med bevægelse understøtte elevers forskellige læringsstile. Mere bevægelse og motion styrker samtidig elevernes trivsel og velværd. Bevægelse og motion kan ske både i forbindelse med undervisningen, herunder idræt, og i forbindelse med den understøttende undervisning. Mere bevægelse og motion er med til at styrke børnenes sundhed. De sidste årtier er danske børn i gennemsnit blevet mindre aktive 2/3 af alle børn i alderen 7-15 år får sig ikke rørt de anbefalede 60 minutter dagligt. Et tal der stiger op gennem skolelivet. Derfor kan skolerne ved at indføre mere bevægelse i skoledagen være med til at styrke den generelle sundhed. Det er dog vigtigt, at den bevægelse, der Dokumentnr.: side 21

22 arbejdes med er inkluderende, varieret og motiverende. Forskellige tilgange og aktiviteter i indskolingen, mellemtrin og udskolingen er derfor nødvendige. Erfaringer fra forsøg med aktivitetstimer: Ved skoleåret 2013/14 har mellemtrin og udskoling gjort forsøg med aktivitetstimer. I udskolingen har det været med fokus på det faglige. Mens mellemtrinnet har arbejdet med bevægelse og motion samt andre aktiviteter. Da forsøgene kun har kørt i en kort periode, er de endnu ikke evalueret. Forsøgene med bevægelse og motion er blevet organiseret forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler har indført et 15 minutters bevægelsesbånd mellem 3. og 4.modul, andre har tre x halvtime om ugen og andre igen en enkelt time. De fleste har arbejdet med at få pulsen op, mens de andre steder har introduceret forskellige idrætsgrene eller arbejdet med fokusforløb. Det skal understreges, at skolerne og personalet udover aktivitetstimerne allerede arbejder med bevægelse både som en integreret del i undervisningen og på nogle skoler som bevægelsesbånd. Organisering og indhold: Faste aktivitetsbånd eller selvorganiseret bevægelse? Der er fordele og ulemper ved begge modeller. De selvorganiserede bevægelsesforløb giver lærerne mulighed for at vurdere, hvornår eleverne har behov for et break i undervisningen. Mødedeltagerne så dog den fare at den del af personalet som er utrygge ved at inddrage bevægelse i deres undervisning forsømmer intentionerne. Det vil et skemalagt bevægelsesbånd gøre op med. Det faste aktivitetsbånd er samtidig med til at give struktur på skoledagen og derved skabe en tryg ramme for elever med særlige behov. På baggrund af de gjorte erfaringer mente de fleste temadeltagere, at et fast aktivitetsbånd er at foretrække. Ved møderne var mange deltagere inde på, at det er motiverende for eleverne, hvis de selv er med til at bestemme, hvilke aktiviteter der bliver udbudt eller har mulighed for at vælge sig ind på forskellige hold. Dette vil styrke og understøtte elevinitiativet. I udskolingen blev der argumenteret for, at det er vigtigt at bevægelse bliver sat i forhold til den faglige undervisning, da det for en lang række af elever er med til at motivere dem og øge deres aktivitetsniveau. Mødedeltagerne pointerede, at arbejdet med bevægelse og motion skal differentieres. Nogle gange er der behov for at få pulsen ned og fordybe sig. Ex. har skoler haft gode erfaringer med skakundervisning og gåture. Ved møderne blev det understreget, at planlægning af bevægelsesbånd og fysiske aktiviteter i undervisningen er mindst lige så forberedelseskrævende som planlægning af den faglige undervisning. Personalets kompetencer og det tværfaglige samarbejde Hos temadeltagerne var der enighed om, at der er behov for opkvalificering af personalets kompetencer, hvis skolerne skal integrere bevægelse og motion. Det gælder både omkring forståelsen for, hvorfor bevægelse og motion er vigtigt for elevernes læring, udvikling og trivsel, samt som inspiration til aktiviteter og differentieringen af aktiviteterne så alle elever får et udbytte. Dokumentnr.: side 22

23 I arbejdet med bevægelse og motion er det oplagt at arbejde tværfagligt. Her kan pædagogerne og andre medarbejderes kompetencer omkring læringen og dannelse gennem leg og bevægelse kombineres med lærernes fagdidaktiske viden. Skolernes faciliteter og samarbejder med kultur og idrætsforeninger: Der er stor forskel på behov for faciliteter mellem sommerhalvåret eller vinterhalvåret. Alle skoler har gode udenomsarealer de kan benytte sig af, når vejret er til det. Det bliver mere problematisk, når bevægelsen skal foregå indenfor. Det er især Gylling, Saksild og Skovbakkeskolen, der bliver udfordret. Det er derfor vigtigt, at Kommunen fremadrettet indtænker bevægelse og motion i de anlægsprojekter, der etableres på skoleområdet. Med mere bevægelse og fysisk aktivitet i undervisningen og i bevægelsesbånd bliver der rift om de redskaber, der bruges i aktiviteterne. Det være sig kegle, ærteposer, overtrækstrøjer o.lig.. Derfor bliver det nødvendigt for skolerne at indkøbe ny redskaber og materialer, for at tilgodese efterspørgslen. Kommunens skoler samarbejder med idrætsforeningerne om at låne faciliteter. Det varierer dog, hvor formaliseret og omkostningsbetonet samarbejdet er. - I Hou deler idrætsforening og skole gymnastikredskaber idrætsforeningen står for nyanskaffelse og skolen dækker reparationsudgifter. - I Hundslund stilles den lokale hal til rådighed for skole og SFO. - I Saksild er der i dag ikke de store muligheder for samarbejde, fremadrettet vil det blive muligt at låne Kulturhusets lokaler, men det er begrænset hvor meget plads det giver. - I Gylling lejer skolen sig ind i efterskolens hal, da efterskolen selv bruger hallen meget er omfanget begrænset. - Skolerne i Odder benytter sig blandt andet af tennis- og atletikanlægget og Spektrum, men har ikke i samme omfang som oplandskolerne et formaliseret samarbejde. Skovbakken har et samarbejde med et fitnesscenter, hvor eleverne kan tage valgfag. Et bedre samarbejde mellem idrætsforeningerne og skolerne kan understøtte elevernes mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige fritidsdiscipliner. Samtidig giver skolens personale mulighed for flere og mere varierede aktiviteter. Som det ligger i dag afholder en række skoler sig fra at bruge andre end deres egne faciliteter da det koster penge. 3.7 Inklusion Inklusion har fået et særligt afsnit i skolereformen. Det understreges, at inklusion er et nationalt indsatsområde. Det betyder, at der fremadrettet arbejdes mod at 96% af alle skolebørn skal gå i normaltilbud. I Odder Kommune skal der laves en kommunal strategi eller handleplan på inklusionsområdet for hele børn og ungeområdet, herunder PPR. Dokumentnr.: side 23

24 Anbefalinger At der udarbejdes en procesbeskrivelse og handleplan på inklusionsområdet i Odder Kommune. Det psykologiske og pædagogiske personale skal inddrages i arbejdet. At hver skole får udarbejdet en beredskabsplan, og får klargjort hvilke støtteforanstaltninger personalet kan gøre brug af. At der afsættes tid og ressourcer til at understøtte inklusionsindsatsen på de enkelte skoler. At samarbejdet med PPR styrkes, herunder at der sættes fokus på supervision, sparring og aktionslæring. At hele det pædagogiske personale skal på inklusionsmodul eller tilsvarende og at der iværksættes en opfølgningsplan så teori og praksis kan forenes. Hovedkonklusioner Segregeringsfrekvensen er i Odder Kommune på 5,2%. Henover de sidste 5 år er tallet af børn, der modtager undervisning i segregerende tilbud faldet fra 132 til 109. I den periode har skolevæsnet indført LP og påbegyndt uddannelse i social inklusion. Fremadrettet skal frekvensen ned på 4%, derfor skal Odder Kommune i gang med at udarbejde en strategi på inklusionsområdet for hele børn og ungeområdet. De udfordringer, der blev identificeret af mødedeltagerne er forskelligartede, men alle har rod i at arbejdet med inklusion er en stor opgave man som enkelt person ikke kan stå alene med. Derfor er der behov for, at det psykiske pres anerkendes og at der sikres støttende foranstaltninger, som er med til at understøtte det pædagogiske personales arbejde. Mødedeltagerne formulerede en række tiltag der på skolerne, i skolevæsnet og i PPR kan understøtte inklusionsopgaven. Tiltagene skal ude på skolerne sikre, at der er klarhed omkring beredskab og ressourcer til at understøtte arbejdet. I skolevæsnet skal der udarbejdes proces- og handlingsplaner for uddannelse, opfølgning og inklusionsindsatsen på børn og ungeområdet. PPRs rolle skal nytænkes og fokus i praksis skal ændres. Redegørelse Tal for elever, der modtager undervisning i segregerende tilbud: Figur 1: Antal af elever i segregerende tilbud 2007/ / / Skovbakkeskolen specialklasse Hou Skoles specialklasse Parkvejens specialklasse * E-klasse U-gruppe Aarhus Specialklasse Andre specialtilbud Dokumentnr.: side 24

25 I alt Segregeringsfrekvensen 8,0 5,6 5,6 5,2 *et barn fra anden kommune I denne ovennævnte periode har skolevæsenet indført LP og fra 2011 startede skolevæsenet deres uddannelsesindsats omkring social inklusion. Indsatsen har haft betydning for, hvordan det pædagogiske personale arbejder med deres elever, og hvordan de inddrager kontekst betingede overvejelser i deres daglige arbejde. På baggrund af tallene kan det siges, at indsatsen har medført en positiv udvikling. Segregeringsfrekvensen er dags dato 5,2%. I Kommunen er der imidlertid en relativ høj andel af børn og unge, der går på privatskoler, hvilket er med til at give en høj segregeringsfrekvens, da frekvensen kun sættes i forhold til antal folkeskoleelever. Det betyder at den reelle segregerings-frekvens for de kommunale folkeskoler er lavere og reelt er vi meget tættere på de 4%. Selvom de kommunale folkeskoler segregerer færre elever, skal vi fortsat have stort fokus på at kvalificere arbejdet. Det fordrer et samarbejde på børn og ungeområdet og med PPR. Der skal derfor udarbejdes en strategi for inklusionsarbejdet for 0-18 år. Udfordringer Ved møderne gav deltagerne udtrykt for udfordringer, der ligger i arbejdet med inklusion. Nedenfor er en række af udfordringerne nævnt: Samarbejde med forældre. Forventninger fra det omgivende samfund er en udfordring for det daglige inklusionsarbejde. Alle lærerne er enige om, at en grundlæggende udfordring for at få inklusionsarbejdet til at lykkes er forældresamarbejdet. Det daglige arbejde. Er man anerkendende nok, har man tid til alle børnene i klassen, gør man det rigtige, sker der en udvikling og hvordan dokumenterer man den? Dette er blot en del af de daglige problemstillinger og spørgsmål det pædagogiske personale skal arbejde med. Lokale støtte foranstaltninger. I dag er det ikke alle skoler, der har de fornødne ressourcer til, at vejledere eller AKT-lærere kan indgå som støttende foranstaltning og sparringspartner i det daglige inklusionsarbejde. Uddannelse og viden om inklusion. Det er en udfordring, at der ikke er et opfølgende forløb, hvor den teoretiske uddannelse i social inklusion bliver omsat til praksis. Samtidig kan den gruppe, der ikke har været på kursus bremse den fælles samarbejdsopgave omkring inklusion. Samarbejdet mellem PPR og skolerne. Mødedeltagerne efterspørger at arbejdet med inklusion får større fokus på de præventive indsatser, derfor udfordres PPRs rolle og arbejde. PPR har i flere år skullet anvende megen tid på udarbejdelse af udredninger, rapporter og redegørelser, samtidig med at de skulle understøtte det præventive inklusionsarbejde på skolerne. En omlægning af PPRs udnyttelse af ressourcerne kræver et fælles fokus. Dokumentnr.: side 25

26 Udgift eller ressource? Ved møderne blev det udtrykt, at man som medarbejder i inklusions-arbejdet enten er en ressource eller en udgift for skolen, alt efter om man lykkes med at inkludere et barn. Dette skisma har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Tiltag på skole, skolevæsen og PPR: Ved møderne blev det drøftet, hvilke tiltag, der kan understøtte og styrke inklusionsindsatsen på skolerne, i skolevæsnet og i samarbejdet mellem skole og PPR. Der var generelt enighed mellem deltagerne om de store træk: Skolen: - Ledelsen på skolerne skal gå foran i arbejdet omkring forældre samarbejdet. - Der skal udarbejdes en beredskabsplan på alle skoler, så medarbejderne får overblik over, hvem de skal kontakte, hvis der opstår behov og hvordan den fremadrettede procedure er. - Ressourcepersoner på skolerne. Der skal etableres et team af vejledere/akt-lærere, som kan støtte og følge op på arbejdet og problematikker ud i klasserne derved kan et forbyggende arbejde igangsættes tidligt - Styrket teamsamarbejde om inklusionsindsatsen. En årlig klassekonference med alle klassens lærere og evt. psykologer, inklusionsvejledere og AKT, hvor det drøftes, hvordan inklusionsarbejdet i klassen lykkes Skolevæsnet: - Der udarbejdes en overordnet handle- eller procesplan for arbejdet med inklusion i Odder Kommune. I arbejdet er det vigtigt, at de medarbejdergrupper, der til dagligt sidder med arbejdet, bliver inddraget. Derved får arbejdet hold i praksis. - Kompetenceudvikling. For at understøtte det daglige arbejde er det vigtigt at alle i det pædagogiske personale får en teoretisk udannelse eller kompetenceudvikling på inklusionsområdet. Det er vigtigt at kursusforløb understøttes af et opfølgende praksisnært forløb så teori kobles med praksis. Samarbejde med PPR: - Mere fokus på observation, supervision, aktionslæring og rådgivning. Det handler for lærerne om, at psykologerne skal se barnet i samspil med klassen og læren. Ifølge medarbejderne vil det medføre en række fordele for samarbejdet, som vil forbedre inklusionsarbejdet. - Hjælp til forældresamarbejdet. Fra deltagernes side efterspørges hjælp fra PPR til at kommunikere og formulere barnets vanskeligheder overfor forældregruppen. - Lettere adgang til PPR. Lærerne vil gerne have mulighed for at inddrage PPR tidligere i forløbet, når der er inklusionsproblemer, dvs. i forhold forebyggende behandlingsforløb. Dog er det vigtigt at skolerne selv har støttende foranstaltninger. - At PPR har kendskab til det pædagogiske personales uddannelse. 3.8 Mål og evaluering Bliver eftersendt. Dokumentnr.: side 26

27 3.9 Forældre- og elevindflydelse Møderne afholdes d.5. og 6. november. 4. Skolen som arbejdsplads Ledelsen og medarbejderne er centrale i implementeringen af visionerne i skolereformen og skolestrategien. Samarbejdsformer, arbejdstidsaftaler, de fysiske rammer, skoleårets tilrettelæggelse er alle forhold, som bidrager til at understøtte reformen. I de efterfølgende afsnit drøftes disse forhold. Anbefalinger - At der træffes en politisk beslutning om antallet af tilstedeværelsesdage for skoleåret 2014/15 og 2015/16 - At alle skoler har 215 tilstedeværelsesdage i skoleåret 2014/15 og 2015/16 - At vedlagte ferieplaner for elevernes ferie godkendes for skoleårene 2014/15 og 2015/16. Bilag 3. - At vedlagte ferieplaner for lærernes ferie godkendes for skoleårene 2014/15 og 2015/16. Bilag 4 - At der fastlægges to kommunale planlægnings- og videndelingsuger, som placeres ved skoleårets afslutning og skolestart - At der fastsættes rammer for andelen af de pædagogiske medarbejdere i den understøttende undervisning og det pædagogiske personales sammensætning. - At den understøttende undervisning varetages af lærere, pædagoger og andre medarbejdere - At pædagoger og andre medarbejdergrupper varetager mindst 50 pct. af den understøttende undervisning - At der etableres faste arbejdspladser på skolerne per , som kan understøtte professionelle læringsfællesskaber 4.1 Den åbne, samarbejdende skole Forskellige medarbejdergrupper, forskellige kompetencer og forskellige opgaver. En væsentlig del af den nye folkeskolelov er intentionen om at åbne skolen mod det omgivende samfund og inddrage kultursamfundet. Her kan skolen i begrænset omfang inddrage andre kompetencer til at varetage undervisning i fag og understøttende undervisning. Herudover giver loven mulighed for at anvende lærerkompetencer i børnehaveklassen og pædagogkompetencer i undervisningen og den understøttende undervisning. Figur 2 Forslag til ændring af folkeskoleloven Stk. 5 Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolelederen beslutte, at andre end de ansatte Samtidig ved kommunens fastslår skolevæsen loven, at personalet i begrænset skal omfang have bestemte kan varetage kompetencer relevante for undervisningsopgaver at varetage undervisning. i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til understøttende undervisning under Folkeskolereformen giver mulighed for at anvende forskellige personalegrupper. forudsætning af, at de har de nødvendige kvalifikationer. Dokumentnr.: side 27

28 Figur 3 Forslag til lov om ændring af folkeskoleloven 28, 29, 30 og 40 28stk 1.1 For at kunne varetage undervisningen i fagene og de obligatoriske emner i klasse og opgaver i den understøttende undervisning, jf 16a. i grundskolen skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf dog stk 2 29a og 30 29a Personale med lærer eller pædagoguddannelse, jf. 28 0g 29, kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på klassetrin. Det er en betingelse, at læreren i børnehaveklassen og pædagogen på klassetrin varetager afgrænsede arbejdsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt 30. Personale med pædagoguddannelse, jf. 29, samt andet personale med relevante kvalifikationer, kan varetage understøttende undervisningsopgaver, jf 16a 40 stk 7 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige 1. pkt. En central tænkning i reformen er, at børnene skal møde kompetente voksne. Voksne, som kan øge den faglige læring og trivsel i skolen. Kompetente medarbejdere har faglige og didaktiske kompetencer i undervisningen. Herudover har de kompetencer til at arbejde med børn og unges udvikling, sociale kompetencer og fællesskaber. Forskellige faggrupper indgår i et professionelt læringsfællesskab med forskellige kompetencer og bidrager alle til et samlet fokus på barnets trivsel og læring. Undervisningen skal derfor som hovedregel varetages af lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag i fagene. Pædagoger og andre medarbejdere kan indgå i skolefagene i begrænset omfang i indskolingen, men bør indgå naturligt i forhold til visionen om at skabe en varieret skoledag. Et overordnet mål er, at eleverne i 8. klasse på sigt skal have de samme kompetencer, som de har i 9. klasse i dag. Folkeskolens fag skal derfor primært varetages af kvalificeret, læreruddannet personale. Kompetencer fra pædagoger og andre faggrupper kan med fordel anvendes til at lave aktiviteter i den understøttende undervisning. I bemærkningerne til loven er der givet eksempler på, hvorledes understøttende undervisning kan afvikles og gennemføres af andre end en lærer. Udgangspunktet er et afsæt i de enkeltes kompetencer: Dokumentnr.: side 28

29 Figur 4Forslag til lov om ændring af folkeskoleloven s. 71 De opgaver, som ikke-læreruddannet personale kan varetage, kan fx vedrøre: - Pædagogiske værksteder, eksperimenter, læringsspil - Lektiehjælp og anden form for træning - Bevægelse og motion - Sprogstimulering - Dele af undervisningen i obligatoriske emner - Dele af samarbejdet med forældrene - Sammenhængen mellem SFO og skole - Udvikling og social træning af eleverne - Elevadfærd, problemløsning og ro i klassen - Samarbejde med idræts-, kultur- og foreningsliv - Ekskursioner, lejrskoler og fælles arrangementer på skolen - Personlig støtte - Forskellige opgaver i skolebiblioteket, som ikke er tæt knyttet til undervisning i fag og obligatoriske emner - Andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere anvisning. Pædagogerne har særlig uddannelse i børns udvikling, relationer og trivsel. I skoleåret 2014/15 vil 50 pct. af pædagogerne på skolerne have et modul i social inklusion. Pædagogerne kan derfor med fordel anvendes til inklusionsopgaver i støttetimer og i den understøttende undervisning. I Odder anses forskellighed som en styrke. Forskellighed kan understøtte udvikling af forskellige kompetencer og skabe dynamik og nytænkning på arbejdspladsen. Forskellighed kan bidrage til at opfylde visionen fra skolestrategien: Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse. Derfor anbefales byrådet, at fastholde intentionen om, at understøttende undervisning kan varetage af forskellige medarbejdergrupper. I fald forskellighed skal blive en styrke og en del af etableringen af professionelle læringsfællesskaber, skal forvaltningen og skolerne arbejde målrettet hermed. For at understøtte diversiteten i personalegruppen, anbefales det, at 50 pct. af den understøttende undervisning varetages af pædagoger eller faggrupper. 4.2 Lærernes arbejdstid I skolereformen er det en central tænkning, at lærerne skal anvende mere tid med eleverne. Størstedelen af lærernes virke skal bestå af undervisning og andre aktiviteter sammen med børn, forberedelse og efterbehandling af undervisning. Alle aktiviteter kan foregå individuelt og i fællesskaber. Loven om lærernes arbejdstid og skolereformen lægger op til, at lederne i samarbejde med lærerne prioriterer lærens arbejdstid, således at der skabes plads til øget undervisning. Det kan betyde, at der skal reduceres i planlægning, videndeling, tilsyn og andre funktioner som understøtter skolens samlede virke. Implementeringen af både loven om lærernes arbejdstid og skolereformen kræver samarbejde på de enkelte skoler og på tværs af det fælles skolevæsen for at løfte de udfordringer, som det pædagogiske personale afdækker. Dokumentnr.: side 29

30 Nedenstående figur 4 er en simpel model på, hvilke overordnede arbejdsområder som indgår i en læres virke. Lærens virke er komplekst, det rummer mange forskellige forhold. Figur 5: Lærernes overordnede arbejdsområder Forberedelse og efterbehandling af timer Andre aktiviter med børn og forældre Undervisning Planlægning af forløb Efteruddannelse og vidensdeling Lærernes arbejdstider er tæt forbundet med elevernes pauser, skoleår og ferier. I skolereformen øges elevernes timetal. Odder byråd har i forbindelse med budget 2014 fulgt KL s og regeringens anbefalinger om, at lærerne i gennemsnit skal undervise to timer mere om ugen. Undervisningsandelen blandt lærerne i Odder er lidt højere end landsgennemsnittet. I skoleåret 2011/12 var andelen i Odder 35 pct. mod 34 pct. på landbasis. De tal ændrer sig fra år til år. Ved konkrete analyser af lærernes undervisningsandel kan ses, at der er stor forskel på den enkelte skole, hvor meget de enkelte lærere underviser. Lærere med mange tilsyn, vejlednings og udviklingsfunktioner har færre undervisningslektioner. Nogle lærere underviser i dag lektioner ugentligt. Lærergerningen er kompleks og kræver fokus på mange forskellige forhold i løbet af en lektion. Kompleksiteten øges, når lærerne skal sikre inkluderende, differentierede læringsmiljøer med fokus på effekt. For at understøtte det bedst mulige arbejdsmiljø og en positiv effekt af undervisningen, bør det være et mål, at størstedelen af lærerne ikke underviser mere end 25 lektioner om ugen a 45 minutter eller 18,75 timer. For at rammesætte dette, anbefales byrådet at udvide antallet af skoledage. Herudover anbefales det skolelederne, at etablere et samarbejde med lærerne, hvor opgaver drøftes og prioriteres. Konkret anbefales byrådet, at udvide antallet af skoledage fra 200 til 205 fra 40 uger til 41 uger. Det betyder, at lærerne i gennemsnit kan undervise en lektion mindre i ugen. 4.3 Skole- og arbejdsåret Kommunerne skal hvert år lave opgørelser i forhold til antal reelle arbejdsdage årligt. Opgørelserne skal anvendes til at drøfte og planlægge lærernes arbejdstid. I det efterfølgende redegøres der for skoleårets dage og arbejdsdage Søgnehelligdage I lov nr. 406 om lærernes arbejdstid er anført Dokumentnr.: side 30

31 Figur 6: Lov 406 Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. - Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag. - Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage ifølge lov nr. 406 om lærernes arbejdstid. Lærerne i Odder har fri på alle officielle helligdage ifølge overenskomsten. Herudover har Odder Kommune prioriteret at tildele lærerne to ekstra helligdage i forhold til den centrale overenskomst. Det drejer sig om følgende dage - Juleaftensdag den 24.12, - Nytårsaftensdag den Lærerne i Odder har derfor 225 arbejdsdage i skoleåret 2014/15. Ifølge den centrale overenskomst skulle lærerne have 227 arbejdsdage i skoleåret 2014/15. Skemaet viser søgnehelligdage fratrukket lørdage og søndage. I skoleåret 2014/15 udgør søgnehelligdage 11, mens det i 2015/16 kun udgør 10. Ferier for lærerne Det anbefales, at personalets ferie placeres i forbindelse med børnenes ferie. Det har været praksis tidligere. Det anbefales, at lærernes ferier for skoleåret 2014/15 og 2015/16 afholdes jf. nedenstående. Skoleåret 2014/15 Sommerferie 7. juli juli Efterårsferie 13. oktober oktober 2013 Vinterferie 9. februar februar 2014 Skoleåret 2015/16 Sommerferie 6 juli juli 2015 Efterårsferie 12. oktober oktober 2015 Vinterferie 15.februar februar 2016 Det har været drøftet, hvorvidt lærerne skal kunne placere de 5 ferieuger fleksibelt, men det vurderes at give for mange afbrud og skift for både børn og personale for nuværende. Dokumentnr.: side 31

32 Aug 2014 Sep Okt Nov Dec Jan 2015 Feb Mar Apr Maj Jun Jul I alt Den 6. ferieuge Den 6. ferieuge er ikke indregnet i skemaet. Lærere og børnehaveklasseledere kan bruge de fem feriedage i den 6. ferieuge på tre forskellige måder: 1) Medarbejderen kan bruge feriedagene til at nedsætte den årlige arbejdstid. 2) Medarbejderen kan efter samråd med lederen bruge den 6. ferieuge til at holde fri på hele skoledage, men medarbejderen har ikke krav på at få fri på hele dage. 3) Medarbejderen kan vælge at få feriedage fra den "6. ferieuge" udbetalt, hvis han/hun hverken indregner timerne i løbet af året eller afholder hele feriefridage. Hver feriedag har en værdi af 0,5 % af en årsløn. Skolens ledelse kan træffe beslutning om en dato, hvor medarbejderen senest skal give besked, om han/hun ønsker den 6. ferieuge indregnet i arbejdstiden eller udbetalt. Hvis der ikke er fastsat en anden dato på skolen, skal medarbejderen senest 1. maj meddele skolens ledelse, hvordan 6. ferieuge ønskes afviklet. Den 6. ferieuge kan også overføres til næste ferieår, hvor den kan indregnes i arbejdstiden eller udbetales. 6. ferieuge kan som hovedregel ikke placeres på fælles planlægning- og videndelingsuger. Kun i særlige tilfælde og med skolelederens accept kan medarbejderen få lov til at afholde 6. ferieuge i de fælles planlægnings- og videndelingsuger. For andre ansatte kan den 6. ferieuge afholdes som feriedage, blive udbetalt eller overføres til et efterfølgende ferieår. Kalenderdage og arbejdsdage Lærerne i Odder har i skoleåret 2014/15 og 2015/ arbejdsdage på et skoleår. I nedenstående tabel er årets dage opgjort i feriedage, søgnehelligdage, weekender og arbejdsdage. Tabel 1: Kalenderdage og arbejdsdage i skoleåret 2014/15 Skoleåret 14/15 Kalenderdage Lørdage/søndage Søgnehelligdage * Lærernes ferie Lærernes samlede antal arbejdsdage 225 Dokumentnr.: side 32

33 Aug 2015 Sep Okt Nov Dec Jan 2016 Feb Mar Apr Maj Jun Jul I alt Tabel 2: Kalenderdage og arbejdsdage i skoleåret 2015/16 Skoleåret 15/16 Kalenderdage Lørdage/søndage Søgnehelligdage Lærernes ferie Lærernes samlede antal arbejdsdage 225 I Odder Kommune har børnene 200 skoledage og lærerne 225 arbejdsdage. Der er med andre ord 25 arbejdsdage, hvor lærerne ikke kan undervise eller lave andre aktiviteter med børn. I tidligere aftaler er de undervisningsfrie dage forsøgt indarbejdet i de 200 skoledage, således at lærernes gennemsnitlige arbejdsuge var 42 timer, ifald man ikke inddrog undervisningsfrie dage til planlægnings- og videndelingsaktiviteter. Det skal nævnes, at de fleste skoler i Odder har anvendt nogle af de undervisningsfrie dage til videndeling og planlægning i flere år. Den nye folkeskolelov giver mulighed for at udvide antallet af skoledage, således at elevernes undervisning fordeles over flere dage. Figur 7: Lov om ændring af folkeskoleloven 14 og a Skoleåret begynder den 1. august Stk 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni, således at fredagen før bliver sidste Arbejdsdage og undervisningsdage for skoleårene 2014/15 og 2015/16 skoledag, og varer indtil den af skolebestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse I de nye arbejdstidsregler skal lærerne arbejdstid i højere grad være sammenlignelig med andre grupper af 15 Undervisningstiden tilrettelægges således, at den over et skoleår har en samlet varighed jf dog offentlige ansatte og deres arbejde skal ske på skolen med mindre andet er aftalt med skolelederen. 16a,stk 4, på mindst 1) timer, svarende til gennemsnitligt 30 ugentlige timer, i børnehaveklassen og på klassetrin, 2) timer, svarende til gennemsnitligt 33 ugentlige timer, på klassetrin og 3) timer, svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer, på klassetrin I fald antallet af undervisningsdage udvides fra 200 til 205 skoleåret 2014/15 og 207 i skoleåret 2015/16 vil der være 20 og 18 arbejdsdage placeret på dage, hvor der ingen undervisning er. Nedenstående tabel viser lærernes arbejdsdage og elevernes undervisningsdage (skoledage). De grå kolonner viser den eksisterende ordning, hvor eleverne har 200 skoledage. De grønne kolonner er forslaget til en ny ordning, hvor elevernes skoledage udvides med 5 dage i 2014/15 og 7 dage i 2015/16. Forslaget Dokumentnr.: side 33

34 forudsætter, at elevernes feriekalender ændres, således at eleverne fremadrettet har 5 ugers sommerferie i stedet for 6 uger. Børnenes skoledag starter første mandag i august. Tabel 3 Lærernes arbejdsdage uden undervisning i skoleåret 2014/15 og skoleåret 2015/ / /16 E. Ny E. Ny Lærernes samlede antal arbejdsdage Elevernes samlede antal uv. Dage Arbejdsdage uden undervisning Arbejdsdagene uden undervisning varierer afhængig af hvor mange skoledage eleverne har. I nedenstående skema er anført en overordnet ramme for, hvorledes arbejdsdagene uden undervisning kan anvendes. Tabel 4 Overordnet ramme for arbejdsdage uden undervisning Skoleår 2014/ /16 Eksisterende og ny ordning E. Ny E. Ny Arbejdsdage uden undervisning Kommunale planlægnings og videndelingsdage for professionelle læringsfællesskaber Øvrig tid Kommunale videndelings- og planlægningsdage for professionelle læringsfællesskaber I den nederste kolonne, som er markeret med grønt er nævnt en ny kategori. Planlægningsdage i forlængelse af sommerferien har eksisteret i forskellige omfang på skolerne i mange år. Flere skoler har haft fælles planlægningsdage og Odder kommune har tidligere haft fælles konferencer her. De fælles planlægningsdage er omfattet af tilstedeværelseskravet, hvor personalet er på skolen med mindre andet er aftalt med skolelederen. Det samme forhold som er gældende for de 205 skoledage, hvor eleverne er tilstede. De fælles kommunale videndelings- og planlægningsdage kan både disponeres af den enkelte skole og det fælles kommunale skolevæsen. Dagene lægges primært i forbindelse med skoleårets afslutning og opstart. Det kan eksempelvis også give mening at lægge to faste arbejdsdage på de mange elevfrie dage i foråret. Her er skolerne i gang med næste års planlægning: fagfordeling, skema, årsplanlægning. Disse aktiviteter har tidligere ligget om eftermiddagen efter endt undervisning. Øvrig tid Lærernes arbejdstid er afhængig af elevernes feriekalender. Julen, påsken, kr. himmelfartsdag er alle perioder, hvor skolen er lukket for undervisningsaktiviteter. Disse dage kan ikke gøres til genstand for tilstedeværelse på skolerne på datoerne. Skolerne har lukket for undervisning og fælles videndelings -og planlægningsaktiviteter i de undervisningsfrie perioder i forbindelse med helligdagene. Dagene kan dog anvendes til individuel videnssøgning og planlægning. Dokumentnr.: side 34

35 Lærernes tid opgøres på årsbasis. Tiden fra de undervisningsfrie dage kan derfor konverteres til andre aktiviteter på andre tidspunkter. Der er tale om 9 arbejdsdage i skoleåret 2014/15, og 11 arbejdsdage i skoleåret 2015/16. Anvendelsen af tiden fra arbejdsdagene kan aftales på de enkelte skoler. Tiden kan anvendes til - at udvide arbejdstiden i de perioder, hvor der er særlig travlt på skolen. - Tid til lejrskoleaktiviteter - Skole/hjemsamarbejde udenfor almindelig arbejdstid - Planlægning og videndeling 4.4 Akkorder, tillæg mm. Alle centrale akkorder er opsagt. Det drejer sig om følgende i odder: TR-akkorder Tillidsrepræsentanter på skolerne i Odder skal fremover have samme akkord, som tillidsfolk i andre personalegrupper i Odder. Der er lavet en fælles aftale for disse i Se bilag 3 Af aftalen fremgår det, at taksterne herfor er: Tabel 5: Akkord for TR i Odder Kommune Takst Timer per år Grundtakst for alle tillidsrepræsentanter 30 Grundtakst for fællestillidsrepræsentant 60 Grundtakst per medlem tillidsrepræsentant 2 Grundtakst per medlem fællestillidsrepræsentant 1 Forhandlingskompetence per medlem 1 Med-medlem 4 timer per møde Ad hoc deltagelse i møder arrangeret af arbejdsgiver Reelt tidsforbrug Deltagelse i ansættelser Reelt tidsforbrug Tillæg Forvaltningen og skolelederne forhandler i øjeblikket om lærernes tillæg. Det forventes at forhandlingerne er afsluttet primo december, sådan at skolelederne kan planlægge det nye skoleår med viden om grundlæggende rammer. Udmøntning af tillæg er vigtig, idet lærerne skal undervise mere. Herunder nævnes en række forhold, som påvirker tillæggene fra skoleåret 2014/2015: Undervisningstillæg skal pr. 1. august 2014 udbetales efter overenskomsten. Der skal udbetales undervisningstillæg til lærere m.fl., der varetager undervisning. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL forudsættes det, at lærerne fra skoleåret 2014/2015 underviser 2 klokketimer mere om ugen. Dette giver en forventet merudgift til undervisningstillæg. Det er i den forbindelse forudsat, at særligt timetallet for de lærere, der underviser mindst, hæves. Dokumentnr.: side 35

36 Med de nye arbejdstidsregler anvendes det udvidede undervisningsbegreb som grundlag for, hvilke aktiviteter, der udløser undervisningstillæg. Fortolkningen af det udvidede undervisningsbegreb kendes fra A05. En række aktiviteter indenfor den nye understøttende undervisning vil udløse undervisningstillæg, jf. det udvidede undervisningsbegreb. Det er ikke alle aktiviteter, lærerne varetager sammen med elever, der udløser undervisningstillæg fx udløser tilsyn og elevpauser ikke tillæg. Afhængig af de konkrete aktiviteter i den understøttende undervisning er der altså en usikkerhed i forhold til den præcise afgrænsning af, hvilke timer der fremadrettet vil udløse undervisningstillæg. Figur 8: Fakta om undervisningstillæg Fakta om undervisningstillæg Undervisningstillæg ydes efter 5, stk. 2 og 2A i overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne og efter 2, stk. 2 i protokollat 2 til overenskomsten. Undervisningstillæg ydes for planlagt og evt. yderligere pålagt undervisning fra og med nedenstående grænser: Til lærere ydes undervisningstillæg for timer udover 300 timer med en sats på 34,84kr. (grundbeløb 31/3-2000) og for timer udover 751 timer med en sats på 108,09kr. Dette er grundbeløb. Skolerne skal påregne 40 kr. ekstra per time til pension og atp. Tjenestemænd over 300 timer 12,81, over 751timer 108,09. Til børnehaveklasseledere ydes undervisningstillæg for timer udover 300 timer med en sats på 34,84. (grundbeløb), for timer med en sats på 36,17kr. (grundbeløb) og for timer udover 836 timer med en sats på 108,09 (grundbeløb). Til ansatte efter protokollat 2 gælder særlige satser, jf. 2, stk. 2 heri. Undervisningstillæg ydes allerede i dag. Ofte indgår tillæggene som en del af et samlet tillæg til alle lærere i de kommuner, hvor der arbejdes efter A08. I kommuner, der arbejder efter A05, udbetales tillægget jf. overenskomsten. 4.5 pædagogernes arbejdstidsaftale KL og BUPL forhandler i øjeblikket arbejdstidsaftale for pædagogerne. Et af målene er at tilrette skolepædagogernes arbejdstid til skolereformens intentioner. Det er derfor forventeligt, at den eksisterende aftale ændres. Nedenstående er uddrag af den gældende overenskomst for skolepædagogerne. Dokumentnr.: side 36

37 Figur 9: Skolepædagogernes overenskomst 5 stk 3 Ved opgørelse af timerne i børnehaveklasser og/eller den samordnede indskoling sker ved omregning af timerne, således at en lektion á 45 minutter medregnes med 1,3 tilsynstime. Ved opgørelse af timerne til varetagelse af specialpædagogisk bistand til småbørn omregnes en lektion a 45 minutter til 1,5 tilsynstime. Bemærkning Ved opgørelse af timerne i børnehaveklassen (og/eller den samordnede indskoling) er det herved lagt til grund, at det yderligere påhviler skolepædagogen at tilrettelægge og forberede ovennævnte arbejde samt at varetage en række opgaver af samme karakter, som er fastsat for børnehaveklasseledere og lærere, der varetager tilsvarende arbejde (herunder tilsyn med elever i frikvarterer i samme omfang som for lærere/børnehaveklasseledere, samt indkøb af materialer og oprydning) uden for den skemalagte arbejdstid Ved varetagelse af andre arbejdsopgaver, fx pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpeforanstaltninger over for børn samt socialpædagogiske arbejdsopgaver jf. BUPLoverenskomstens 2, stk 1C, nr 4 foretages ingen omregning. I timetallet til disse arbejdsopgaver indgår bl.a. en eventuel individuel forberedelse og planlægning af arbejdet. 4.6 Det pædagogiske personales arbejdspladser I de nye arbejdstidsregler for lærere skal skolen fremover fungere som fast arbejdssted for lærerne med mindre skolelederen aftaler andet med den enkelte. Folkeskoleloven opprioriterer tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre medarbejdere på skolen samt øget samarbejde med partnere i lokalsamfundet. En arbejdsgruppen bestående af byggekonstruktør, HR-konsulent og skoleudviklingskoordinator har på den baggrund besøgt alle folkeskolerne samt ungdomsskolen med henblik på at drøfte og afdække den enkelte skoles muligheder for at leve op til arbejdstidsregler, folkeskolelov og arbejdsmiljøregler. Ønskerne til arbejdspladser har langsomt ændret sig. Visionen er Målene er At skabe en arbejdsplads, som fysisk understøtter de professionelle læringsfællesskaber i den nye folkeskolereform og som understøtter en høj trivsel. at fremme samarbejdet mellem personalegrupper eller personer at styrke det tværfaglige samarbejde at styrke projektbaseret undervisning Dokumentnr.: side 37

38 at styrke teamsamarbejdet at skabe mere videndeling og faglig sparring at styrke fællesskabet og arbejdsglæden Arbejdsgruppen har på basis af drøftelserne med skolerne identificeret følgende behov på skolerne for at kunne leve op til intentionerne: 1. Ro til fordybelse Lærerne Skolen skal rumme muligheder for, at læreren kan forberede og efterbehandle undervisningen i rolige omgivelser. Skoledagen vil i den nye folkeskolelov komme til at variere med forskellige timer og aktiviteter. Som et resultat af dette kan lærerne få flere mellemtimer, som skal kunne udnyttes til forberedelse og mødeaktivitet. Lærere har i løbet af ugen behov for at kunne forberede sig i længere tid efter undervisningens ophør. Lærerne har udtrykt behov for individuelle faste arbejdspladser med justerbare skriveborde, adgang til egen opbevaring (reol), justerbar stol, naturligt lys. De har behov for at kunne efterlade forberedelsen på et fast sted mellem undervisningslektionerne. I fald de skal dele arbejdspladser, skal de pakke sammen efter hver arbejde og de kan derfor ikke udnytte tiden optimalt. Ønsket om de mange faste arbejdspladser udfordrer flere skolers mulighed for at etablere mødelokaler. Pædagoger, pædagogmedhjælpere og -assistenter Det er i øjeblikket vanskeligt at vurdere, hvilket behov pædagoger, pædagogmedhjælpere og assistenter får. Deres virke er i højere grad end lærernes bundet op på aktiviteter med børnene og de har noget mindre tid til forberedelse. I skolereformen kan flere faggrupper indgå i varetagelsen af understøttende undervisning og pædagoger kan vare tage dele af undervisningen i indskolingen. Det er dog væsentligt at tænke ind, at folkeskolen består af forskellige medarbejdergrupper, som indgår i professionelle læringsfællesskaber, som sammen har et ansvar for børnenes læring og trivsel. Der skal i indretningen af arbejdspladser tænkes forskellige medarbejdergrupper ind, så indretningen naturligt understøtter et tværfagligt samarbejde. 2. Fælles forberedelse og mødeaktiviteter Lærere, pædagoger og andre medarbejdere skal kunne lave fælles forberedelse og dele viden. Fælles forberedelse kan etableres på forskellig vis: digitalt og via mødeaktiviteter. Der skal være adgang til lokaler, hvor der kan afholdes møder med varierende antal deltagere. 3. Rekreative områder Skolen skal rumme steder, hvor personalet kan afholde deres pauser. Arbejdssteder og rekreative områder skal adskilles jf. Arbejdsmiljølovgivningen. 4. IT, mobilitet og multifunktionalitet Dokumentnr.: side 38

39 Digitale læringsmiljøer er en naturlig del af skolerne i Odder. Alle børn, lærere og pædagoger har ipads og der er installeret interaktive whiteboards i alle klasselokaler. Personalet kan anvende ipaden til forberedelse af undervisning på ipad, kommunikation mm. Til arbejdsopgaver, hvor personalet skal være mere skriftlige er ipaden ikke et optimalt arbejdsredskab. Lærerne har ønsket at have egen Pad og bærbare computer. Lærere og pædagoger har behov for at kunne lave læringsprogrammer på ipaden og anden for beredelse på den bærbare. Breve, elevplaner, årsplaner mm. laves bedst på en computer. Computeren er et personligt arbejdsredskab. Flere medarbejdere har under besøgende udtrykt ønske om en personlig bærbar computer. På den måde kan man tage computeren med i andre rum og holde møde eller forberede sig. Skolernes ønsker Som tidligere nævnt har medarbejdernes ønsker til indretningen af arbejdspladser ændret sig lidt mellem de to besøg som arbejdsgruppen har aflagt på deres skole. I det efterfølgende beskrives tre scenarier. Scenarie 1 Arbejdsgruppen har besøgt alle skoler to gange. På sidste besøg har 7 ud af 8 skoler ønsket individuelle arbejdspladser til lærerne. En individuel arbejdsplads består af: 1 hæve-sænke-bord per medarbejder 1 kontorstol per medarbejder 1 reol per medarbejder 1 bærbar computer per medarbejder samt deres ipad 1 fast arbejdsplads til næsten alle pædagogiske medarbejdere vil betyde mere behov for plads og flere investeringer i møbler. I fald alle skoler skal have mulighed for 1 fast arbejdsplads vil de samlede udgifter være følgende for hele skolevæsenet: Ombygning ved scenarie 1: ,- Inventar ved scenarie 1: ,- I alt scenarie 1: ,- Scenariet med fast arbejdsplads til alle kræver meget plads. Alle arbejdspladserne skal leve op til arbejdsmiljølovgivningen. Der skal være plads og gode lys og støjforhold omkring den enkelte plads. Kan medføre færre mødefaciliteter på enkelte skoler. Se endvidere bilag 1, hvor der er redegjort for de bygningsmæssige omkostninger ved scenarie 1. Scenarie 2 Under første besøg gav flere skoler udtryk for at den model kunne virke. Under andet besøg var det kun 1 skole som gav udtryk for, at det er tilstrækkeligt med 1 fast arbejdsplads per 2 pædagogiske medarbejdere. En arbejdsplads vil i givet fald bestå af følgende: Dokumentnr.: side 39

40 1 hæve-sænke-bord per to medarbejdere 1 kontorstol per to medarbejdere 1 reol per medarbejder 1 bærbar computer per medarbejder Samt deres ipad Såfremt det pædagogiske personale kan dele de faste arbejdspladser vil de samlede udgifter for hele skolevæsenet være: Ombygning ved scenarie 2: ,- Inventar ved scenarie 2: ,- I alt scenarie 2: ,- Se endvidere bilag 2, hvor der er redegjort for de bygningsmæssige omkostninger ved scenarie 2. Scenarie 3 Scenarie 3 blev beskrevet på 1 2 skoler under første besøgsrunde. Den er dog ikke ønsket under anden besøgsrunde. Scenarie 3 er på mange måder ens med scenarie 2. De pædagogiske medarbejdere deles om de faste arbejdspladser i forholdet 1:2. Herudover er der ikke bærbare computere til alle, men stationære computere i forholdet 1:4: 1 hæve-sænke-bord per to medarbejdere 1 kontorstol per to medarbejdere 1 reol per medarbejder 1 stationær computer per 4 medarbejdere Samt deres ipad Udgifterne til scenarie 3 beløber sig for det samlede skolevæsen til: Ombygning ved scenarie 3: ,- Inventar ved scenarie 3: ,- I alt scenarie 3: ,- Opsamling Ønskerne til arbejdspladser har ændret i de 4 måneder arbejdsgruppen har arbejdet med skolerne. Som skitseret i de tre scenarier. Der er budgetteret med udgifter til faste arbejdspladser på ca. 3 mio. I scenarie 1, som de fleste skoler ønsker, overskrides budgettet med 2 mio. Det anbefales at drøfte behov og ressourcer. Der bør ske en prioritering af udgifter, som skal dækkes med ressourcer for implementeringspuljen og klarlægges hvilke udgifter, som den enkelte skole selv skal afholde. Dokumentnr.: side 40

41 5. Ny ressourcetildelingsmodel Efter budgetforliget i kommunen blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle vurdere hvorvidt skolerne kan levere det ønskede timetal og bibeholde det ønskede serviceniveau ud fra den nuværende tildelingsmodel med de budgetforudsætninger, som KL og regeringen har lagt til grund. Arbejdsgruppen mangler de sidste beregninger, men vurderer at kunne færdiggøre arbejdet primo november. Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra følgende kommissorium: Figur 10: Kommissorium for udarbejdelse af ny tildelingsmodel 1. Den nuværende skolestruktur med 7 skoler skal bestå 2. Tildelingsmodellen skal fortsat tage udgangspunkt i eksisterende elevpriser 3. Det nuværende serviceniveau skal fastholdes. Der må ikke konverteres ressourcer fra inklusionsindsatsen til almenundervisningen. 4. Den økonomiske ramme, som Byrådet afsætter indarbejdes i tildelingsmodellen 5. Tildelingsmodellen på SFO-området skal revurderes s.f.a. længere skoledag. 6. Der skal tildeles en større ledelsestid til de små skoler de første to år. Tildelingsmodellen tager udgangspunkt i de eksisterende elevpriser. I den gældende tildelingsmodel er udregnet en gennemsnitlig elevpris i hver fase. Herudover tildeles skoler med færre end 110 elever en grundtildeling. Figur 11: KL og regeringens budgetforudsætninger Lærerne skal i gennemsnit undervise 2 timer mere per uge. Det er forudsat, at antallet af undervisningstimer per lærer kan hæves fra 663 timer til 743 timer. I beregningen af elevpriserne er det forudsat, at effektiviseringen af lærernes tid indarbejdes. Det vil sige, at udgangspunktet er, at kommunen for samme elevpris kan få læst 12,25% ekstra undervisningstimer. Lærere varetager 50 pct. af den understøttende undervisning. Pædagoger og andre faggrupper kan varetage 50 pct. af den understøttende undervisning. Det er forudsat, at lærerne varetager 1019 timer af den understøttende undervisning og pædagogerne1100 timer. Forskellen mellem en lærerløn og en pædagogløn er kr. Pædagoglønnen er anslået til at være 16,7 % billigere end gennemsnitslønnen for en lærer. Det anslås, at skolerne pga. af ændringerne i folkeskoleloven kan omprioritere (afbureaukratisere). fx - pædagogisk råd gøres frivillig, - fleksible klasselærerordninger, - ændrede holddannelsesprincipper - kvalitetsrapporter Den anslåede mulighed for at omprioritere ressourcer som følge af regelændringer anslås til 0,5 pct af elevprisen. Der er indlagt den budgetforudsætning, at skolerne fratrækkes 0,5 pct af elevprisen. Den udvidede skoledag, betyder 10 timers mindre åbningstid i SFO om ugen. Timerne fratrækkes SFO-tid. Dokumentnr.: side 41

42 På baggrund af de forudsætninger, som indgår i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL om finansieringen af folkeskolereformen og de tilskud, som modtages fra Staten er Byrådet enige om, at folkeskolereformen er udgiftsneutral for Odder Kommune med et særtilskud på 3,4 mio. kr. Udgiftsneutraliteten omfatter både de fremtidige driftsudgifter og implementeringsudgifter samt anlægsudgifter i forbindelse med reformen. Der skal i tilrettelæggelsen af arbejdet med reformen tages hensyn til, at det særlige statslige tilskud bortfalder fra 2018, således at reformen også er udgiftsneutral for Odder Kommune fra Arbejdsgruppen har tilrettet den eksisterende tildelingsmodel med budgetforudsætningerne fra KL og har lavet beregninger for skoler på ca. 500 elever og for skoler på elever. Arbejdsgruppen mangler at afprøve den tilrettede ressourcetildelingsmodel på små skoler med ca. 100 elever. Formålet med afprøvningerne er, at få viden om, hvorvidt det er muligt for skolerne opretholde serviceniveau uanset skolestørrelse. Herudover laves analyser på, hvor meget lærerne i gs. kommer til at undervise. Arbejdsgruppen er bekymrede for, hvilket serviceniveau SFO kan opretholde, når de reduceres med 10 timer ugentligt. Hertil kommer, at det er vanskeligt at forudse, hvor mange forældre, som vil prioritere at melde deres børn ud af SFO, når skoledagen forlænges. Dette vil give et yderligere fald i ressourcerne til SFO. Udvidelsen af børnenes skoledage vil, som nævnt i afsnittet omkring skoledage, give SFO lidt flere personaletimer til at løfte dagligdagen i de 205 skoledage, idet de ikke skal holde åbent med bemanding i tidsrummet 7 17 første uge i august. 6. Den samlede økonomi og prioriteringer Byrådet vedtog den 7. oktober budget Her var der blandt byrådsmedlemmerne stor enighed om, at midlerne fra Økonomi- og indenrigsministeriet omstillingspulje skal tilfalde skolevæsenet. Omstillingspuljen tildeler kommunen ressourcer til implementering i årene I nedenstående tabel redegøres der for vigtige budgetposter fra Tabel 6 Foreløbige implementeringsudgifter for skolereform Omstillingspulje 0,4 3, ,6 1 Reformens merudgifter 1,06 2,55 2,55? 2 Faste arbejdspladser 3 0,5 3 Psykisk arbejdsmiljø proces 0,1 4 Arbejdsgrupper og medarbejdere 0,4 0,9 0,9 0,9 5 Analysedøgn 0,1 6 Lederløn til små skoler 0,5-1 0,5-1 I alt 0,5 6,06 4,95 3,45 Reformens merudgifter: Dokumentnr.: side 42

43 I reformen forudsættes det at skolerne/kommunen effektiviserer på flere parametre for at kunne holde budget. Kommunen har prioriteret at lærerne skal undervise i gennemsnit 2 timer mere. Kommunen arbejder på at finde rigtige løsninger på yderligere effektiviseringer. Faste arbejdspladser: Kommune har budgetteret med 3 millioner til etablering af faste arbejdspladser ud fra scenarie 2 og 3. Ifald scenarie 1 eller delelementer af scenarierne bliver foretrukket, fordrer det yderligere finansiering. Psykiskarbejdsmiljø: Lock outen af lærerne og SFOs beskæring i åbningstid har skabt megen usikkerhed i det pædagogiske personale. Det er derfor besluttet at alle skoler i samarbejde med HR udarbejder et forløb, hvor der drøftes proces i forhold til arbejdet med den nye skole. Arbejdsgrupper og medarbejdere: I efteråret 2013 har der været afholdt 27 udviklingsmøder på tværs af skolerne. Møderne er ledet af en nyansat projektmedarbejder på skoleområdet. Projektmedarbejderen skal fremadrettet bidrage til udarbejdelse og konkretisering af Drejebog 3, herunder varetagelse af arbejdet med forskellige arbejdsgrupper bestående af et bredt udsnit af medarbejdere og andre aktører. Lønne til projektmedarbejder og deltagere i arbejdsgrupper afholdes i denne post. Analysedøgn: Et af reformens vigtigste budskaber og et vigtigt ledelses grundlag i Odder Kommune er åbenhed og dialog. I arbejdet med processen inddrages vigtige aktører til at drøfte og kvalificere kommende tiltag. I denne forbindelse afholder Odder Kommune et analysedøgn, hvor vigtige aktører er inviteret. Leder løn til små skoler: Skolelederen er en centralaktør i implementeringen af reformen og udmøntningen af nye aftaler på lærer og pædagogområdet. Det er derfor vurderet, at skolelederne på de små skoler skal frikøbes fra undervisning i den første del af implementeringsfasen. Dvs. 2 år. 6.1 Budgetoverskridelser Det statslige særtilskud til implementering af folkeskolereformen påvirker kommunens services ramme. Det betyder, at der ikke uden budgetmæssige sanktioner kan ske overførsel mellem årene. På den baggrund er det besluttet, at udgifter vedrørende arbejdspladser til det pædagogiske personale teknisk set overføres til kommunalanlæg og for så vidt angår merforbruget i 2014 skal dette indeholdes i skolernes overførselsadgang. Under forudsætninger af, at Odder Kommune i budgetårene 2015 og 2016 modtager cirka 2 gange 7 millioner i særtilskud forventes det, at implementeringsudgifterne afholdes inden for de nævnte budgetår, hvorfor der ikke vil være behov for udnyttelse af overførselsadgang. Dokumentnr.: side 43

44 Det er en central forudsætning, at det særlige implementeringstilskud ikke anvendes til permanente udgiftsforøgelser på folkeskoleområdet. Reformen skal være udgiftsneutral, når særtilskuddet bortfalder i Status Efterfølgende statusafsnit er vigtige nøgletal i skolevæsnet. De skal primært anvendes som fakta del. 7.1 Elever og klasser Tabel 7 klassetrin og antal spor i skoleåret 2013/14 Klassetrin Antal spor Gylling Hou /Tunø Hundslund Parkvejens Parkvejens Saksild Skovbakken Skovbakken ,3 Vestermark ,3 10. klasse 2 Tabel 8 Udvikling i elevtallet fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2012/ / / /13** 2013/14 Gylling Hou /Tunø Hundslund Parkvejens Saksild Skovbakken Vestermark klasse I alt Gennemsnit Note: Tallene er ekskl. Specialklasseelever. Tallene er opgjort pr. 1.september. Kilde: Institutionsservice Tabel 9 Udvikling i gennemsnitlig klassestørrelse fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2012/ / / /13 Gylling Hou Hundslund Parkvejens Dokumentnr.: side 44

45 Saksild Skovbakken Vestermark Landsbasis 20,5 21,1 Kilde: Institutionsservice 7.2 Lektioner Tabel 10 planlagte timer i 2012/13 Indskoling Mellemtrin Udskoling Hum P/M Nat Hum P/M Nat Hum P/M Nat Gylling Hou Hundslund Parkvejens Saksild Skovbakken Vestermark Minimumstimetal Karakterer Tabel 11 Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasse afgangsprøve i skoleåret 2009/10 og i skoleåret 2011/12 Skovbakkeskolen Parkvejens Skole 2009/ / / / / /13 Obligatoriske fag Dansk læsning 5,53 6,49 6,3 6,07 5,87 7,30 Dansk retstavning 6,2 6,10 6,1 6,06 5,19 6,16 Dansk skriftlig 6,2 5,80 5,70 5,43 6,25 5,82 Dansk orden 7,2 4,82 6,06 6,14 Dansk mundtlig 7,1 7,68 6,32 7,72 7,74 8,06 Matematik færdighedsregning 7,63 7,96 8,01 7,1 5,96 7,22 Matematik problemløsning 6,46 7,01 7,32 7,25 6,00 6,02 Engelsk mundtlig 6,2 7,62 6,63 7,41 6,43 7,54 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 5,18 6,70 7,03 6,78 5,82 6,82 Fag i udtræk Engelsk skriftlig 6,54 8,3 8,7 6,72 4,36 Tysk mundtlig 4,8 5,2 7,71 8,64 Tysk skriftlig 7,5 Fransk mundtlig 5,33 9,00 Fransk skriftlig Biologi 6,6 6,88 6,60 9,87 5,76 7,06 Geografi 7,4 7,14 7,85 7,89 6,17 6,93 Historie 6,74 8,30 6,20 6 5,87 7,41 Samfundsfag 7,7 7,75 6,84 5,59 5,27 Dokumentnr.: side 45

46 Kristendom 7,9 5,40 5,2 6,37 7,33 Håndarbejde Sløjd 7 8,00 Hjemkundskab 10 Obligatorisk projektopgave 6 8,11 7,54 6,94 6,91 7,31 Kilde: UNI-C Tabel 12 Socioøkonomisk reference for Parkvejens skole på basis af afgangsprøverne fra 2008/ /11 Kilde: Uni-C Tabel 13 Socioøkonomisk reference for Skovbakkeskolen på basis af afgangsprøverne i 2008/ /11 Kilde: Uni-C Dokumentnr.: side 46