Bacheloruddannelsen i Psykologi fagstudieordningen
|
|
- Rebecca Ludvigsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelruddannelsen i Psyklgi fagstudierdningen Gældende fra 1. september 2017
2 Indhldsfrtegnelse 1 Indledning Ikrafttrædelse Overgangsrdning Titel g tilknytning Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil Frmål Kmpetenceprfil... 4 Efter endt uddannelse skal bachelren i psyklgi: Uddannelsens verrdnede didaktiske g pædaggiske grundlag Kgnitive g færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse Adgangskrav g adgangsbegrænsning Uddannelsens indhld g faglige prfil Uddannelsens verrdnede indhld Mdulpbygningen af fagelementerne Førsteårsprøven Tilmelding til fag g prøver Udvælgelseskriterier fr valgfag Eksamen Bedømmelse g censur Pensumpgivelser Eksamensgrundlag Fagkatalg Fagelement nr. 1 Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 2 Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy Fagelement nr. 3 Statistik 1 - Statistics Fagelement nr. 4 Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 5 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy Fagelement nr. 6 Statistik 2 - Statistics Fagelement nr. 7 Kgnitinspsyklgi teri g metde Cgnitive Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 8 Pædaggisk psyklgi - Educatinal Psychlgy Fagelement nr. 9 Udviklingspsyklgi teri g metde - Develpmental Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 10 Arbejds- g rganisatinspsyklgi - Wrk and Organisatinal Psychlgy Fagelement nr. 11 Klinisk Psyklgi - Clinical Psychlgy Fagelement nr. 12 Frskningsdesign g Videnskabsteri - Scientific design and Philsphy f Science Fagelement nr. 13 Psykiatri - Psychiatry Fagelement nr. 14 g 15 Valgfag Elective curse Fagelement nr. 16 Lvgivning g etik - Legislatin and Ethics Fagelement nr. 17 Bachelrprjektet - Bachelr Thesis Fagelement nr. 18 Samtaletræning - Cmmunicatin training
3 Fagstudierdning fr Bachelruddannelsen i Psyklgi 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr alle bachelr- g kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudierdningen indehlder regler gældende fr alle fakultetets uddannelser. Studierdningen er gdkendt af Dekan Trels Østergaard Sørensen den 31. maj 2011 g ændringer gdkendt 4. juli 2012, 25. juni 2013, 26. juni 2014, 20. marts 2015 g senest 24. august Ikrafttrædelse Studierdningen træder i kraft den 1. september 2011 g gælder fr studerende, der påbegynder uddannelsen 1. september 2011 eller senere. Denne revisin vedrører eksamensbestemmelserne fr ekstrardinær prøve i Videnskabsteri, Pædaggisk psyklgi, arbejds- g rganisatinspsyklgi g Klinisk psyklgi. Revisinen er gdkendt af dekanen d. 27. marts 2017 g har virkning fr studerende mfattet af denne studierdning pr. 1. september Overgangsrdning Efter 1. september 2015 vil der ikke længere blive udbudt undervisning i Lvgivning g etik (5 ECTS) på bachelruddannelsen i Psyklgi. Det vil stadig være muligt at aflægge eksamen til vintereksamen Studerende, sm 1. september 2015 har bestået Frskningsdesign g videnskabsteri (5 ECTS) men ikke Lvgivning g etik (5 ECTS), kan søge studienævnet m at få knverteret deres eksamen i Frskningsdesign g videnskabsteri til 7,5 ECTS g vil i stedet fr Lvgivning g etik (5 ECTS) skulle tage faget Samtaletræning (2,5 ECTS). Studerende, sm 1. september 2015 har bestået både Frskningsdesign g videnskabsteri samt Lvgivning g etik, skal færdiggøre deres uddannelse uden ændringer. Studerende, sm 1. september 2015 eller tidligere har bestået Lvgivning g etik (5 ECTS), skal tage Frskningsdesign g videnskabsteri (5 ECTS). 2 Titel g tilknytning Uddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelr i Psyklgi (BSc i Psyklgi) På engelsk: Bachelr f Science in Psychlgy. Bachelruddannelsen i Psyklgi er tilknyttet Studienævnet ved Institut fr Psyklgi g censrkrpset fr Psyklgi. 3
4 3 Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil 3.1 Frmål Bachelruddannelsen i psyklgi er en frskningsbaseret g prfessinsrienteret heltidsuddannelse, der har til frmål at: Uddanne bachelrer med psyklgfaglig viden, færdigheder g kmpetencer, der gør det muligt fr dem at kunne virke selvstændigt inden fr det psyklgiske genstandsmråde på et niveau, der lever p til kriterierne fr bachelrniveauet i den danske kvalifikatinsramme fr livslang læring 1 samt kvalificere bachelrerne til videreuddannelse i frm af kandidatuddannelse i psyklgi g efterfølgende virke sm psyklg eller anden kandidatuddannelse. Frmålene realiseres gennem uddannelsens faglige fkusering, indhld g pbygning g dens verrdnede didaktiske g pædaggiske grundlag (jf. kapitel 4). Den studerende indføres i psyklgiens videnskabelige discipliner, herunder terier, metder g anvendte fag. I frhld til de centrale emner inden fr psyklgiens fagelementer vægtes klassiske såvel sm aktuelle emner g de dertil knyttede terier, begreber, metder g empirisk frskning. Herved pnås en lang række mdulspecifikke mål fr læringsudbytte (jf. kapitel 6), sm tilsammen fører frem til den brede psyklgfaglige viden, færdigheder g kmpetencer, der er beskrevet i kmpetenceprfilen (jf. afsnit 3.2). 3.2 Kmpetenceprfil Bachelren i psyklgi er i stand at løse pgaver, der vedrører det psyklgiske genstandsfelt. Efter endt uddannelse skal bachelren i psyklgi: Viden Have en bred frskningsbaseret viden m, frståelse af g kunne reflektere ver psyklgiens terier, metder g anvendte fag. Have en grundlæggende frståelse af begreber, terier g metder inden fr persnligheds-, kgnitins-, udviklings- g scialpsyklgi. Have kendskab til psyklgiske frhld vedrørende rganisatins- g arbejdspsyklgi, klinisk g pædaggisk psyklgi. Færdigheder Kunne anvende psyklgiens videnskabelige metder g redskaber, vurdere teretiske g praktiske prblemstillinger inden fr det psyklgiske fagmråde, begrunde g vælge relevante analyse- g løsningsmdeller i frhld til psyklgiske emner g pgaver samt frmidle psyklgiske prblemstillinger g løsningsmdeller. Kunne planlægge g varetage kursusfrløb, der har en eller flere psyklgiske discipliner sm indhld. Kunne belyse almenmenneskelige frhld sm invlverer etiske, kulturelle g andre knflikter, g kmme med frslag til deres løsning
5 Kunne identificere, når mellemmenneskelige frhld mfatter prblemer, der skal løses af færdiguddannede kandidater i psyklgi (psyklger) g/eller andre faggrupper. Kunne frmidle generelle psyklgiske prblemstillinger dvs. gøre rede fr, hvrledes et psyklgisk emne behandles inden fr frskellige psyklgiske discipliner g ud fra frskellige teretiske antagelser g disses metdiske g empiriske grundlag. Kmpetencer Kunne håndtere psyklgisk uprblematiske pgaver, hvr psyklgisk viden er påkrævet, såsm at belyse sager vedrørende enkeltpersner, grupper g rganisatiner, at etablere g prethlde kundekntakt sm kræver psyklgisk viden, at deltage i prjekter der skaber bedre vilkår fr børn, unge, vksne g ældre, at deltage i psyklgiske udviklingsprjekter eksempelvis inden fr revaliderings- g arbejdsløshedsmrådet, at assistere ved gennemførelsen af psyklgiske frskningsprjekter. Være i stand til at håndtere psyklgiske emner g situatiner ved at analysere, strukturere g sætte mål inden fr et praktisk eller teretisk mråde, g således planlægge, iværksætte g evaluere handlingsfrløb i samarbejde med persner i det psyklgiske fagfelt såvel sm fra andre fagfelter. Kunne identificere egne læringsbehv g strukturere egne læreprcesser Uddannelsens verrdnede didaktiske g pædaggiske grundlag Det kendetegnende ved bachelruddannelsen i psyklgi ved KU er, at uddannelsen er frskningsbaseret, prfessinsrienteret samt pædaggisk g didaktisk bygger på princippet m cnstructive alignment. At uddannelsen er frskningsbaseret vil sige: At undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive frskere inden fr de frskellige fagmråder g at undervisningen helt eller delvist gennemføres af disse frskere. At indhldet i høj grad er evidensbaseret g afspejler den nyeste frskningsmæssige viden. At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metdisk, viden, færdigheder g kmpetencer, sm kan anvendes både i frsknings- g prfessinsmæssige sammenhænge. At uddannelsen er prfessinsrienteret vil sige: At indhldet i undervisningen i væsentligt mfang relaterer sig til det psyklgiske praksisfelt, g at de studerende tilegner sig prfessinsrelevant viden, færdigheder g kmpetencer, sm kan anvendes direkte i deres efterfølgende arbejde sm psyklger. At uddannelsen pædaggisk g didaktisk bygger på princippet m cnstructive alignment vil sige: 5
6 At mduler/fagelementer tilrettelægges g gennemføres således, at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål fr læringsudbytte, undervisnings- g arbejdsfrmer g prøvefrmer, samt at disse afspejler frmålet med mdulet (alignment). At den studerende gennem de tilrettelagte (g andre) læringsaktiviteter knstruerer deres læreprces g deres læringsudbytte (cnstructive). Beskrivelserne af fagelementer indehlder således en frmåls- g verrdnet indhldsbeskrivelse, en målbeskrivelse udfrmet sm specifikke mål fr læringsudbytte, en beskrivelse af undervisnings- g arbejdsfrmer samt eksamen. Målbeskrivelser udfrmet sm specifikke mål fr læringsudbytte giver på den ene side undervisere, vejledere g eksaminatrer mulighed fr at tilrettelægge g gennemføre undervisningen g eksamen med henblik på at give den studerende ptimale muligheder fr at pnå det definerede læringsudbytte samt mulighed fr, at graden af målpfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udfrmet sm specifikke mål fr læringsudbytte det tydeligt fr den studerende, hvilket læringsudbytte de frventes at pnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af pfyldelse af disse mål, sm de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse frhld knytter an til yderligere t pædaggiske principper: Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende g uddannelsens undervisere g frskere. Fra universitetets side stilles frskellige uddannelsesmæssige ressurcer g ekspertise (faglig såvel sm pædaggisk g didaktisk) til rådighed fr de studerende. De studerende påtager sig rllen sm selvstændige studerende med medansvar fr egne læreprcesser g egen uddannelse. Pædaggisk mangfldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædaggisk mangfldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsfrmer g læringsaktiviteter samt prøvefrmer, under hensyntagen til princippet m cnstructive alignment. Studerende tilbydes via denne mangfldighed mulighed fr at lære på mange frskellige måder gennem uddannelsen, g således gså at udvikle sig sm lærende Kgnitive g færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse Mål fr læringsudbytte er på bachelruddannelsen i psyklgi en beskrivelse af, hvad den studerende bør kunne med sin viden g færdigheder, således at graden af målpfyldelse kan evalueres i eksamen. Sm redskab til at pstille mål, sm afspejler de studerendes frventede læringsudbytte, er anvendt en taksnmi af kgnitive g færdighedsmæssige verber, sm er pbygget, så den kmbinerer SOLOtaksnmiens kgnitivt rienterede verber (SOLO = Structure f the Observed Learning Outcme 2 ) med en række færdighedsrienterede verber samt frhlder sig til den del af den danske kvalifikatinsramme fr 2 Biggs, J. & Tang, C. (2007). Teaching fr quality learning at university, 3 rd Editin. New Yrk, McCraw Hill Sciety fr Research int Higher Educatin & Open University Press. 6
7 livslang læring 3, sm angiver videns-, færdigheds- g kmpetencemæssige niveauer fr universitetsbachelr- g kandidatuddannelse i Danmark. Taksnmien (Tabel 1) består af tre niveauer, hvr niveau 1 er det laveste/mest simple g niveau 3 er det højeste/mest kmplekse. De enkelte fagelementer placeres ikke sm helhed på ét niveau, men kan indehlde elementer fra alle tre niveauer afhængigt af m der er tale m bachelr- eller kandidatfag samt, hvr i uddannelsesfrløbet fagelementet er placeret. Niveau 1 g 2 (det mest simple g mellemliggende) er de, sm primært benyttes på bachelruddannelse, mens niveau 2 g 3 (det mellemliggende g mest kmplekse) primært anvendes på kandidatuddannelse. Dette betyder ikke, at niveau 3 ikke kan anvendes til målbeskrivelse på bachelrniveau, men blt at det bærende på bachelruddannelsesniveauet vil være mål på niveau 1 g 2 (jf. kvalifikatinsrammen), g at mål på niveau 3 kun anvendes i begrænset mfang g sent i uddannelsesfrløbet (fx bachelrprjektet). De tre niveauer af kgnitive g færdighedsverber (tabel 1) udtrykker krtfattet følgende kmpetencer hs den studerende: Niveau 1: Den studerende kan genkende det lærte g kan på frskellig vis reprducere/beskrive erhvervet viden, fx grundlæggende træk ved et psyklgisk genstandsmråde eller væsentlige træk ved en psyklgisk prblemstilling med inddragelse af relevant teri, metde g empiri. Den studerende kan desuden i frhld til praksis udføre eller deltage i udførelsen af simple, definerede/ styrede prcedurer, pgaver eller videnskabeligt begrundede metdikker g praksisfrmer. Niveau 2: Den studerende kan redegøre fr eller frklare (årsags)sammenhænge, kmbinere viden fra frskellige mråder, anvende viden til at løse ukendte pgaver, kunne analysere kmplekse sammenhænge etc. Det kunne fx være at redegøre fr et psyklgisk genstandsmråde eller en psyklgisk prblemstilling g analysere genstands- eller prblemrelaterede frhld mellem relevante terier, metder g empiri. Den studerende kan desuden i frhld til praksis under vejledning udføre lidt mere kmplicerede prcedurer, pgaver eller videnskabeligt begrundede metdikker g praksisfrmer i frhld til knkrete prblemer end på niveau 1. Niveau 3: Den studerende kan frhlde sig til g diskutere divergerende plysninger/meninger, kan vurdere disses væsentlighed, kan frtlke kmplekse resultater g reflektere ver deres betydning, kunne begrunde valg af teri, metde, etc. Det kunne fx være at analysere et psyklgisk genstandsmråde ved hjælp af dets terier, metder g empiri, således at der afledes et prblem eller en prblemstilling, hvis løsning fremstår sm en diskussin, der er en sammenhængende serie af udsagn, sm leder fra et sæt af præmisser til en knklusin. Den studerende kan desuden i frhld til praksis selvstændigt (under supervisin) udvælge g udføre kmplicerede prcedurer, pgaver, pgaver eller videnskabeligt begrundede metdikker g praksisfrmer i frhld til knkrete prblemstillinger. Desuden kan den studerende (under supervisin) krrigere egne praksisfejl
8 Tabel 1 Taxnmi med eksempler på kgnitive g færdighedsmæssige verber til frmulering af mål fr læringsudbytte Niveau Verber Eksempelbeskrivelser angiver at her indsættes det fagspecifikke 1. det Nævne/identificere Give navn(e)/betegnelse(r) på mest Skitsere Lave en skitse (ikke-præcis gengivelse) af simple Tegne Lave en præcis tegning, der viser Beskrive Beregne/estimere Definere Udføre simpel Systematisk gengive grundlæggende infrmatin m Beregne ud fra de givne tal/plysninger Beskrive hvad der er karakteristisk g afgrænsende fr Udføre (simple definerede/styrede prcedurer, pgaver mv.)/deltage i udførelse af pgaver mv. 2. Klassificere Inddele i kategrier eller klasser efter fælles kendetegn Sammenligne Analysere Frklare/redegøre Søge/indhente Frmidle Anvende Danne syntese Udføre middel Beskrive frskelle g ligheder mellem g Nedbryde/pdele i dets bestanddele, g at kunne beskrive disse g deres indbyrdes frhld Beskrive g begrunde faktuelle g lgiske sammenhænge mellem g Søge/indhente viden/infrmatin m Frmidle viden/infrmatin m til Anvende begreber, teri, viden på eller i praksis/virkelig prblemstilling. Danne en helhed ud fra bestanddelene af, g at kunne beskrive disse g deres indbyrdes frhld Udføre (prcedurer, pgaver, planlægge, mv. under vejledning) 3. det mest Diskutere Fremsætte frskellige synspunkter på, fx fr g imd, videnskabsteretiske psitiner, mv kmplekse Vurdere/beslutte Afveje alternativer i frhld til, g tage begrundet stilling. Frtlke Reflektere Selv-krrigere Udøve kritik Tage ansvar Teretisere Udføre - kmpleks Frklare g frståeliggøre, fx resultater Tænk ver nget, g skriv eller frtæl m dine vervejelser. Vurdere g krrigere egne praksisfejl/fejlknklusiner ift. Fremsætte begrundet kritik af med udgangspunkt i Tage ansvar fr, fx egen læring, stillede pgaver, mv. Frmulere almen regel eller teri på basis Udføre (kmplekse prcedurer, pgaver, planlægge frløb, mv. under supervisin) 8
9 3.3 Adgangskrav g adgangsbegrænsning Optagelse følger de generelle ptagelsesregler på Københavns Universitet. Der gælder følgende mrådespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige bachelruddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau g Histrie eller Idehistrie eller Samfundsfag eller Samtidshistrie på B-niveau. Specifikt adgangskrav til Psyklgi er matematik på B-niveau. 4 Uddannelsens indhld g faglige prfil 4.1 Uddannelsens verrdnede indhld Bachelruddannelsen i Psyklgi består af det centrale fag Psyklgi, sm mfatter 9 knstituerende fagelementer (140 ECTS), g 6 bligatriske fagelementer (30 ECTS) samt valgfag (10 ECTS). Der henvises til Kapitel 6 Fagkatalg, hvr indhld g målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet fr alle uddannelsens fagelementer. Supplerende g uddybende plysninger findes i det elektrniske kursuskatalg på Mdulpbygningen af fagelementerne Nedenfr er anført den anbefalede rækkefølge af fagelementerne. Fagelementerne kan tages i anden rækkefølge, dg skal frudsætninger fr deltagelse under det enkelte fagelement pfyldes g førsteårsprøvekravene verhldes, jf. afsnittet vedrørende studieaktivitetskrav g studietid i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets rammestudierdning. Fagelementer udbydes kun i semestrene sm det fremgår af versigten. 1. semester (efterår) 2. semester (frår) 3. semester (efterår) 4. semester (frår) 5. semester (efterår) 6. semester (frår) Scialpsyklgi Teri g metde Persnlighedspsyklgi Teri g metde Kgnitinspsyklgi Teri g metde Udviklingspsyklgi Teri g metde Klinisk Psyklgi Bachelrprjekt 15 ECTS Bilgisk Psyklgi g neurpsyklgi 5 ECTS Videnskabsteri g psyklgiens histrie 5 ECTS Pædaggisk psyklgi 10 ECTS Arbejds- g rganisatinspsyklgi 10 ECTS Frskningsdesign g videnskabsteri 7,5 ECTS Valgfag 10 ECTS Statistik I Statistik II Psykiatri 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS Samtaletræning (smmerkursus) 2,5 ECTS Semestre markeret med gråt er mbilitetsvinduer. 9
10 Knstituerende fagelementer (i alt 140 ECTS) Videnskabsteri g psyklgiens histrie Scialpsyklgi Persnlighedspsyklgi Kgnitinspsyklgi Udviklingspsyklgi Pædaggisk psyklgi Arbejds- g rganisatinspsyklgi Klinisk psyklgi Bachelrprjekt 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS Andre bligatriske fagelementer (i alt 30 ECTS) Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi Statistik 1 Statistik 2 Psykiatri Frskningsdesign g videnskabsteri Samtaletræning 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 7,5 ECTS 2,5 ECTS eller Frskningsdesign g videnskabsteri Lvgivning g etik 5 ECTS 5 ECTS Valgfag (i alt 10 ECTS) Valgfag vælges blandt følgende: - Valgfag udbudt af Institut fr Psyklgi fremgår af det enkelte semesters undervisningsplan - Frskningsaktiviteter sm valgfag (5 ECTS eller 10 ECTS). - Fag bestået på andre uddannelser i Danmark eller udlandet. Frskningsaktiviteter g fag, sm aflægges på andre uddannelser i Danmark eller udlandet skal frhåndsgdkendes af Studienævnet ved Institut fr Psyklgi. 10
11 4.3 Førsteårsprøven Første studieår på Psyklgi består af fag sm tilsammen giver 60 ECTS-pint. Aktivitetskravet på første år, kaldet førsteårsprøven, er på 45 ECTS-pint, g udgøres af følgende fag til i alt 45 ECTS-pint: Scialpsyklgi Persnlighedspsyklgi Statistik 1 () () (5 ECTS) Fr øvrige bestemmelser vedrørende førsteårsprøven se afsnittet vedrørende førsteårsprøven i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets rammestudierdning. 4.4 Tilmelding til fag g prøver Administratinen tilmelder de studerende til undervisning g eksamen på bachelruddannelsens første fem semestre. Dg er studerende, sm har fået dispensatin fra aktivitetskravet, selv ansvarlige fr, at de er tilmeldt den rigtige undervisning g de rigtige eksaminer. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning g eksamen i tilmeldingsperiderne Udvælgelseskriterier fr valgfag Hvis der efter den rdinære tilmeldingsperide er tilmeldt flere studerende, end der er plads til på et valgfrit kursus, vil pladserne blive frdelt ved ldtrækning. 5 Eksamen 5.1 Bedømmelse g censur Institut fr Psyklgi pfylder censurkravet ved at følgende fagelementer bliver bedømt med ekstern censur: Fagelement nr. 7: Kgnitinspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 9: Udviklingspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 17: Bachelrprjektet Institut fr Psyklgi pfylder kravet m bedømmelse ved at følgende fagelementer bliver bedømt efter 7- trinsskalaen: Fagelement nr. 1: Scialpsyklgi teri g metde Fagelement nr. 4: Persnlighedspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 6: Statistik 2 Fagelement nr. 7: Kgnitinspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 8: Pædaggisk psyklgi Fagelement nr. 9: Udviklingspsyklgi teri g metde Fagelement nr. 10: Arbejds- g rganisatinspsyklgi Fagelement nr. 11: Klinisk Psyklgi Fagelement nr. 17: Bachelrprjektet 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 11
12 5.2 Pensumpgivelser De af faglærerne sammensatte, g af Studienævnet gdkendte, bligatriske pensumlister freligger prim januar, hhv. prim august. I alle fagelementer skal pensum indehlde faglig central g aktuel litteratur. Selvvalgt litteratur kan gdkendes af den eksaminatinsberettigede underviser senest en måned inden aflevering af pgaven. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres sm litteratur, hvri frfatteren (eller frfatterne) yder et nyt g riginalt bidrag til faglitteraturen inden fr pågældende mråde. Dette bidrag kan være af empirisk eller teretisk karakter. Primær litteratur mfatter litteratur, der i mderat mfang kan inkludere elementer af referat af anden litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt versigtsartikler (review-artikler). Lærebøger af redegørende karakter er ikke mfattet af definitinen på primær litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) sm den bligatriske litteratur. Sm selvvalgt litteratur inden fr den krævede pensumramme fr et fagelement kan ikke pgives litteratur, der er pgivet sm bligatrisk eller selvvalgt litteratur inden fr andre fagelementer. Der skal altså være tale m nyt pensumlitteratur. Udver den krævede pensumramme må der dg gerne anvendes supplerende litteratur, sm har været anvendt tidligere. Al faglig litteratur, der pgives sm selvvalgt pensum til større skriftlige pgaver, skal bruges g refereres direkte i pgaveteksten. Når der henvises til antal sider i studierdningen menes der nrmalsider. En nrmalside ved pensumpgivelser er mellem enheder (inklusiv tegn g mellemrum). En nrmalside ved pgaveaflevering er 2400 enheder (inklusiv tegn g mellemrum). 5.3 Eksamensgrundlag Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål g senest gdkendte pensum. Der henvises i øvrigt til Kapitel 6 Fagkatalg, hvr indhld g målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet fr alle uddannelsens fagelementer. Supplerende g uddybende plysninger, samt det enkelte semesters udbud findes i det elektrniske kursuskatalg på 12
13 6 Fagkatalg Fagelement nr. 1 Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 2 Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy Fagelement nr. 3 Statistik 1 - Statistics Fagelement nr. 4 Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 5 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy Fagelement nr. 6 Statistik 2 - Statistics Fagelement nr. 7 Kgnitinspsyklgi teri g metde Cgnitive Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 8 Pædaggisk psyklgi - Educatinal Psychlgy Fagelement nr. 9 Udviklingspsyklgi teri g metde - Develpmental Psychlgy thery and methds Fagelement nr. 10 Arbejds- g rganisatinspsyklgi - Wrk and Organisatinal Psychlgy Fagelement nr. 11 Klinisk Psyklgi - Clinical Psychlgy Fagelement nr. 12 Frskningsdesign g Videnskabsteri - Scientific design and Philsphy f Science Fagelement nr. 13 Psykiatri - Psychiatry Fagelement nr. 14 g 15 Valgfag Elective curse Fagelement nr. 16 Lvgivning g etik - Legislatin and Ethics Fagelement nr. 17 Bachelrprjektet - Bachelr Thesis Fagelement nr. 18 Samtaletræning - Cmmunicatin training
14 Fagelement nr. 1 Scialpsyklgi teri g metde - Scial Psychlgy thery and methds Frmål g indhld Scialpsyklgien udfrsker individets sciale funktinsmåde i sin helhed. Fagmrådet dækker en psyklgisk tilgang, der tager udgangspunkt i individet, g sm ser på dets sciale deltagelse i g påvirkning fra sciale relatiner g samfund, g en samfundsrienteret tilgang, der undersøger individualiseringsprcesser g sciale relatiner set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der intrduceres til en lang række fr fagmrådet centrale emner, bl.a. psyklgiske g individuelle funktinsmåders sciale frmning; sciale g samfundsmæssige strukturers indflydelse på individer, grupper g institutiners funktinsmåder; betydningen af attituder, hldninger g nrmer fr scial handling; individualisering g identitetsudvikling; scial integratin g scial deltagelse i sciale institutiner; grupper g sciale relatiner sm bindeled mellem det enkelte individ g samfundet. Frmål er at intrducere til grundlæggende, såvel nyere sm klassiske, terier g empirisk frskning inden fr scialpsyklgien, disses histriske g aktuelle indlejring samt bidrag til frståelse af fagmrådets temaer. Desuden intrduceres til frskellige metdiske traditiner samt mulighederne g begrænsningerne ved brugen af disse. Mål fr læringsudbytte Ved afslutningen af mdulet kan den studerende redegøre fr g anvende scialpsyklgisk teri g metde g anvende disse analyserende i frhld til centrale begreber g prblemstillinger i scialpsyklgien. Den studerende kan frhlde sig analytisk selvkrrigerende til scialpsyklgisk metde g empiri. Den studerende kan: - Redegøre fr g anvende udvalgte scialpsyklgiske begreber, terier g empiri, der er særligt relevante til at belyse en given prblemstilling. - Analysere centrale ligheder g frskelle mellem behandlede begreber, terier g empiri i relatin til bestemte scialpsyklgiske temaer g prblemstillinger. Delmål fr arbejdet med empiriske metder, anvendt inden fr den scialpsyklgiske disciplin - Anvende metder brugt i den scialpsyklgiske disciplin g analysere disses muligheder g begrænsninger i frhld til den givne prblemstilling (genstand). - Vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser), seminarhld (teri) g øvelseshld (metde g empiriske undersøgelser). - Til frelæsningerne frventes den studerende frberedelse gennem litteraturstudier. Anbefalet 14
15 litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige terier, teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Herudver vil der blive intrduceret til grundlæggende studieteknikker. - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (spørgeskema metder, sciale eksperimenter g interviewmetder) g diskussin af disse i frhld til fagets terier. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter. Pensum 1800 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmepgave. CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: Den skriftlige hjemmepgave bedømmes efter7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den skriftlige hjemmepgave kan kun aflægges sm individuel prøve. Respnspapirer skrives individuelt. Øvelsesrapprterne kan skrives i grupper på p til 3 studerende. OMFANG: Omfanget af den skriftlige hjemmepgave er max 10 sider. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. 15
16 Fagelement nr. 2 Videnskabsteri g psyklgiens histrie - Philsphy f science and histry f psychlgy 5 ECTS Frmål g indhld Videnskabsteri g psyklgiens histrie beskæftiger sig med intrduktin til almene begreber g prblemstillinger i tilknytning til psyklgien sm videnskab g psyklgiens histriske udvikling. Frmålet er, at den studerende pnår en indsigt i psyklgiens histriske udvikling fra de filsfiske grundantagelser i 1600tallet g med hvedvægt på etableringen i 1800tallet samt en versigt ver de vigtigste retninger i 1900tallet. Videnskabsteretisk intrduceres til grundbegreber mkring ntlgi, epistemlgi, sprg, sandhed, relativisme, teri, empiri, metde (induktiv g hyptetisk-deduktiv tilgang), mdel g de tre fundamentale tilgange til psyklgien: den naturvidenskabelige, den humanistiske g den samfundsvidenskabelige. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende: - Identificere g redegøre fr grundlæggende videnskabsteretiske antagelser i en given teri, herunder at fremanalysere evt. implicitte antagelser af videnskabsteretisk art (data, empiri, teri, peratinalisering, metde). - Analysere en psyklgisk teri g indsætte den i en histrisk sammenhæng g relatere teriens synspunkter til verrdnede diktmier såsm arv-miljø g frihed-determinatin, ratinalismeempirisme. - Redegøre neutralt fr en teri samt fremanalysere både styrker g svagheder. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger g seminarhld. - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Studerende får vejledning på hldniveau til udfrmningen af respnspapirer. Udfærdigelse af respnspapirer kan ske i grupper. Pensum 500 sider bligatrisk litteratur. 16
17 Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: PRØVEFORM: Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmepgave CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den bundne skriftlige hjemmepgave er en gruppepgave, der kan skrives i grupper på max. 4 studerende. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne knstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af pgaven kan dg være fælles, jf. rammestudierdningens pkt OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmepgave er max. 12 sider fr 4 studerende, max. 10,5 fr 3 studerende, max. 9 sider fr 2 studerende. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. Ekstrardinær prøve + syge-/reeksamen: PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Den studerende har 4 timer til sin rådighed. HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, jf. uddannelsessiderne på KUnet. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. 17
18 Fagelement nr. 3 Statistik 1 - Statistics 1 5 ECTS Frmål g indhld Statistik 1 intrducerer statistisk analyse af psyklgiske data. Faget beskæftiger sig med statistiske prcedurer anvendt i analysen af kvantitative frskningsdata, f.eks. i frm af bjektive målemetder, spørgeskemasvar g psyklgiske testresultater. Statistik 1 vil fkusere på planlægning g udførelse af statistiske analyser af simple studier med f.eks. t behandlingsgrupper. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende: - Udføre simple statistiske undersøgelser. Vurdere g beskrive de statistiske resultater g versætte knklusiner til lægmandssprg. - Redegøre fr videnskabelige artiklers statistiske resultater g kunne frhlde sig analyserende til valg af metder. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser) g øvelseshld (metde g øvelser bl.a. ved brug af statistisk sftware). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På øvelseshldene gennemgås eksempler på analyse af data g frtlkning af resultater på baggrund af de i frelæsningerne intrducerede statistisk tests. Studerende får vejledning på hldniveau i frbindelse med udarbejdelse af de bligatriske hjemmepgaver. Pensum 250 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser - PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet - CENSURFORM: Intern prøve - BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke-bestået. - GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. - OMFANG: Eksaminanden har 2 timer til sin rådighed. - HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, jf. uddannelsessiderne på KUnet. - FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. 18
19 Fagelement nr. 4 Persnlighedspsyklgi teri g metde - Persnality Psychlgy thery and methds Frmål g indhld Persnlighedspsyklgien udfrsker terier m persnlighed, subjektivitet, identitet, selv mv. Og frskellige metdiske g empiriske måder at studere disse på. Der intrduceres til en bred vifte af teretiske g metdiske retninger g traditiner, bl.a. Omfattende persnlighedstræk, kgnitive, humanistiske, psykanalytiske, scikulturelle g bilgiske terier. Frmål er at intrducere til grundlæggende terier g empirisk frskning inden fr persnlighedspsyklgien sm den aftegner sig internatinalt i frskningen. Den studerende skal gså have kendskab til histriske g mere snævre traditiner indenfr persnlighedspsyklgien. Frskellige metdiske traditiner g persnlighedspsyklgisk testning intrduceres gså, g den studerende vil blive intrduceret til muligheder g begrænsninger ved brugen af disse. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende samlet set redegøre fr g anvende persnlighedspsyklgisk teri g metde g anvende disse analyserende i frhld til centrale begreber g prblemstillinger i persnlighedspsyklgien. Den studerende kan frhlde sig analytisk selvkrrigerende til persnlighedspsyklgisk metde g empiri: - Redegøre fr g anvende udvalgte persnlighedspsyklgiske terier, begreber g empiriske undersøgelser, der er særlig relevante til at belyse en given prblemstilling. - Analysere de anvendte teriers g metders muligheder g begrænsninger. Delmål fr arbejdet med empiriske metder, anvendt inden fr den persnlighedspsyklgiske disciplin - Anvende metder brugt i den persnlighedspsyklgiske disciplin g analysere disses muligheder g begrænsninger i frhld til den givne prblemstilling (genstand). - Vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser), seminarhld (teri) g øvelseshld (metde g empiriske undersøgelser). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af respnspapirer. Herudver vil der blive intrduceret til grundlæggende studieteknikker. 19
20 - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (persnlighedstest, undersøgelser g eksperimenter) g diskussin af disse i frhld til terierne. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter Pensum 1800 siders bligatrisk. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Tematisk bestemt ugepgave CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: Den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave bedømmes efter 7-trinsskalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den bundne skriftlige hjemmepgave kan kun aflægges sm individuel prøve. Respnspapirerne skrives individuelt. Øvelsesrapprterne kan skrives i grupper på p til 3 studerende: 1 studerende: 3 sider, 2 studerende: 4 sider, 3 studerende: 5 sider. OMFANG: Omfanget af den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave er max 12 sider. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. 20
21 Fagelement nr. 5 Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi - Bilgical Psychlgy and Neurpsychlgy 5 ECTS Frmål g indhld Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi mfatter såvel den nrmale sm sygdms- g skadesramte anatmi, fysilgi g neurkemi. Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi beskæftiger sig primært med de basale bilgiske mekanismer af betydning fr frståelsen af centralnervesystemet g dets funktin under nrmale g sygdmsramte mstændigheder. Fkus er bl.a. på basal genetik g genetiske faktrer i udviklingen af såvel nrmale sm patlgiske prcesser inden fr de neurbilgiske, psykiatriske g neurlgiske mråder. Fkus er gså på nervesystemets prænatale (embrylgiske) samt pstnatale udvikling. Inden fr de patlgiske mråder behandles psykpatlgi (psykiatri) g neurpatlgi (neurlgi) belyst i et bilgisk g neurbilgisk perspektiv. Herunder dækkes gså psyk- g neurfarmaklgi. Der behandles det rganiske (primært neurale) substrat fr kgnitive prcesser, g generelt intrduceres g behandles nervesystemets funktiner. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af undervisningsmdulet kan den studerende: - Identificere g redegøre fr begreber, metder g empiriske resultater inden fr den bilgiske psyklgi g neurpsyklgien. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger. - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. Pensum 350 siders bligatrisk litteratur. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Multiple chice eksamen CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke-bestået GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve OMFANG: Eksaminanden har 2 timer til sin rådighed HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven 21
22 Fagelement nr. 6 Statistik 2 - Statistics 2 5 ECTS Frmål g indhld Statistik 2 intrducerer statistisk analyse af psyklgiske data. Faget beskæftiger sig med statistiske prcedurer anvendt i analysen af kvantitative frskningsdata, f.eks. i frm af bjektive målemetder, spørgeskemasvar g psyklgiske testresultater. Statistik 2 vil fkusere på statistiske analyser af mere kmplekse studier med multiple behandlingsgrupper g/eller gentagne målinger. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende - Udføre statistiske undersøgelser. Vurdere g beskrive resultater af statistiske undersøgelser g deres frudsætninger. Drage knklusiner m ukendte størrelser, parametre, knyttet til ppulatinen. - Beskrive faglige prblemer sm statistiske prblemer. Anvende hensigtsmæssige statistiske metder til at løse prblemet. Frtlke resultaterne g frmidle statistiske knklusiner til lægmandssprg. - Redegøre fr videnskabelige artiklers statistiske resultater g kunne frhlde sig analyserende til valg af metder samt de knklusiner, der drages på baggrund af det statistiske materiale. - Udføre statistiske analyser ved brug af et statistik-prgram, fx SPSS. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g empiriske undersøgelser) g øvelseshld (metde g øvelser bl.a. ved brug af statistisk sftware). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På øvelseshldene gennemgås eksempler på analyse af data g frtlkning af resultater på baggrund af de i frelæsningerne intrducerede statistisk tests. Studerende får vejledning på hldniveau i frbindelse med udarbejdelse af de bligatriske hjemmepgaver. Pensum 250 siders bligatrisk litteratur. 22
23 Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Ved den skriftlige prøve har eksaminanden 3 timer til rådighed. HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, se uddannelsessiderne på intranet.ku.dk. FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. Frudsætning fr tilmelding Det anbefales, men kræves ikke, at Statistik 1 er bestået frud fr Statistik 2. 23
24 Fagelement nr. 7 Kgnitinspsyklgi teri g metde Cgnitive Psychlgy thery and methds Frmål g indhld Kgnitinspsyklgien beskæftiger sig med menneskets grundlæggende mentale g erkendelsesmæssige prcesser g frskellige videnskabelige metder til at studere disse. Der intrduceres til en bred vifte af kgnitive fænmener g deres neurale grundlag: sansning g perceptin, pmærksmhed, adfærds- g kgnitiv indlæring, hukmmelse, sprg, tænkning g prblemløsning, kgnitiv styring samt emtinelle prcesser g scial kgnitin. Frmål er at intrducere grundlæggende terier g empirisk frskning inden fr kgnitinspsyklgien, sm den aftegner sig internatinalt i frskningen. Der lægges derfr særlig vægt på eksperimentelle kgnitinspsyklgiske g neurvidenskabeligt baserede frskningsmetder samt kvantitativ statistisk analyse af frsøgsresultater fra disse. Den studerende vil blive intrduceret til muligheder g begrænsninger ved brugen af disse metder. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende samlet set redegøre fr g anvende kgnitinspsyklgisk teri g metde g anvende disse analyserende i frhld til centrale begreber g prblemstillinger i kgnitinspsyklgien. Den studerende kan frhlde sig analytisk selvkrrigerende til kgnitinspsyklgisk metde g empiri: - Redegøre fr g anvende udvalgte kgnitinspsyklgiske terier, begreber g empiriske undersøgelser i frhld til den afsluttende mundtlige prøve. - Analysere de anvendte teriers g metders frdele g begrænsninger. - Identificere centrale elementer ved udvalgte kgnitinspsyklgiske frskningsartikler. Delmål fr arbejdet med empiriske metder, anvendt inden fr den kgnitinspsyklgiske disciplin - Udføre kgnitinspsyklgiske eksperimenter g undersøgelser under anvendelse af kgnitinspsyklgiske metder g analysere disses muligheder g begrænsninger i frhld til kgnitinspsyklgiske terier. - Vurdere g selvkrrigere eget metdisk-empirisk arbejde i lyset af metdens freskrevne principper, genstandens egenart g etiske rammer. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (generel teri g metdik), seminarhld (generel teri g metdik), artikelhld (udvalgte videnskabelige artikler) g øvelseshld (praktisk eksperimentel metde). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. 24
25 - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g begreber via frskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse i disse læringsaktiviteter. - På artikelhldene undervises der i analyse af knkrete videnskabelige artikler. Af den studerende kræves aktiv deltagelse i frm af aflevering af respnspapirer, fremlæggelser samt diskussiner i grupper g plenum. - På øvelseshldene indgår knkret empirisk metdisk arbejde (kgnitinspsyklgiske eksperimenter), kvantitativ statistisk analyse af frsøgsresultaterne g diskussin af disse i frhld til terierne. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapprter. Pensum 1800 siders bligatrisk. Heraf udgør ca. 300 sider et antal eksamensartikler, hvrfra den studerende trækker 1 artikel sm spørgsmål til eksamen. Eksamensartiklerne ffentliggøres 1 måned før eksamensperidens start. Ved syge-/reeksamen ffentliggøres en revideret liste ver eksamensartikler umiddelbart inden syge-/reeksamensperidens start. Eksamensbestemmelser PRØVEFORM: Mundtlig prøve med frberedelse. CENSURFORM: Ekstern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøves kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Eksaminanden afleverer inden eksamen i alt 5 øvelsesrapprter. Emnerne fr de 5 øvelsesrapprter bestemmes af fagets undervisere. Ved eksamen trækker eksaminanden blindt 1 spørgsmål i frm af en artikel fra listen af eksamensartikler g 1 ud af de 5 øvelsesrapprter. Eksamenstiden er ca. 45 minutter inklusiv ca. 10 min vtering g feedback. Eksaminanden frbereder sig i ca. 15 minutter inden eksamen. Under frberedelsen er øvelsesrapprten tilgængelig fr eksaminatr g censr. Under eksaminatinen kan rapprten inddrages i den studerendes præsentatin g i den efterfølgende diskussin. Øvelsesrapprterne indgår ikke i bedømmelsen af eksaminandens præstatin. HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, jf. uddannelsessiderne på KUnet. SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har frm af en ca. 5 minutters fremstilling af eksamensartiklen fulgt af ca. 15 minutters af eksaminatr ledet diskussin mellem eksaminand, eksaminatr g censr. Diskussinen tager udgangspunkt i eksamensartiklen, sm diskuteres g perspektiveres i frhld til det øvrige pensum. Herefter følger ca. 5 minutters intrduktin af øvelsesrapprten ved den studerende igen fulgt af ca. 10 minutters af eksaminatr ledet diskussin mellem eksaminand, eksaminatr g censr. FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. Frudsætning fr tilmelding Det anbefales at Statistik 1 g Statistik 2 samt Bilgisk psyklgi g neurpsyklgi bestås frud fr Kgnitinspsyklgi. Især vurderes det at være særdeles svært at gennemføre faget uden gdt kendskab til statistik. 25
26 Fagelement nr. 8 Pædaggisk psyklgi - Educatinal Psychlgy 10 ECTS Frmål g indhld Den pædaggiske psyklgi udfrsker de psykiske aspekter ved pædaggiske prcesser g praksisfrmer. Faget handler m undervisning g læring hs børn g vksne i frskellige sammenhænge, g hvrdan psyklgen på frskellige måder g ud fra frskellige betingelser kan intervenere f.eks. verfr indlæringsvanskeligheder, prblemadfærd g andre pædaggisk relaterede udfrdringer. Frmålet er at intrducere til grundlæggende terier, metder g frskellige frskningstraditiner inden fr pædaggisk psyklgi. Der intrduceres til fagets frskellige praksisfrmer, felter g traditiner, sm de udfrmer sig både i Danmark g internatinalt. Knkrete interventinsprblematikker g metder, udrednings- g interventinsfrmer sm de udspiller sig i frskellige knkrete praksissammenhænge, f.eks. en skle, vil blive analyseret. Mål fr læringsudbytte Ved afslutning af mdulet kan den studerende samlet set redegøre fr g anvende pædaggisk psyklgisk teri g metde g analysere disse i frhld til en knkret interventinsprblematik inden fr en bestemt praksissammenhæng. Den studerende kan frhlde sig analytisk til pædaggisk psyklgisk teri, metde g empiri: - Identificere centrale emner ved pædaggisk psyklgiske prblemstillinger. - Redegøre fr g udvælge pædaggisk psyklgiske terier, begreber g interventinsmetder i frhld til den tematisk bestemte skriftlige hjemmepgave g den givne prblematik, herunder redegøre fr centrale ligheder g frskelle mellem de behandlede begreber, terier g empiri. - Analysere de anvendte teriers g metders muligheder g begrænsninger i frhld til prblemfeltet. Undervisning g arbejdsfrm Undervisningen består af frelæsninger (teri, metde g praksisfrmer), seminarhld (teri, metde, praksisfrmer). - Til frelæsningerne frventes den studerende at frberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i frelæsningsplanen. - På seminarhldene behandles de frskellige teretiske retninger g metder via frskellige læringsaktiviteter. Via cases intrduceres den studerende til frskellige interventins- g praksisfrmer. Pensum 1000 siders bligatrisk litteratur. 26
27 Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: PRØVEFORM: Bunden skriftlig ugepgave. CENSURFORM: Intern prøve. BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan aflægges sm gruppeprøve med p til 3 deltagere. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne knstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del af pgaven kan dg være fælles jf. rammestudierdningens pkt OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmepgave er max 12 sider ved 1 studerende, max 18 sider ved 2 studerende g max 21 sider ved 3 studerende. FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. Ekstrardinær prøve + syge-/reeksamen: PRØVEFORM: 72-timers pgave. CENSURFORM: Intern prøve BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges sm individuel prøve. OMFANG: Omfanget af pgaven er max 10 sider. SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en frudsætning fr pgaveaflevering, at den studerende har fået gdkendt aktiv deltagelse i de i kursusudbuddet fastlagte øvelser, aktiviteter, pgaver, præsentatiner m.v. Frudsætning fr tilmelding Det anbefales, men kræves ikke, at følgende fagelementer skal være bestået frud fr pædaggisk psyklgi: Videnskabsteri g psyklgiens histrie. Statistik 1 g Statistik 2. 27
Fagstudieordning for Tilvalgsuddannelsen i Psykologi på bachelorniveau ordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fagstudierdning fr Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi på bachelrniveau 2011 - rdningen Gældende fra
Læs mereTilvalgsuddannelsen i Psykologi på bachelorniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi på bachelrniveau 2016 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september
Læs mereBacheloruddannelsen i Psykologi fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelruddannelsen i Psyklgi 2011 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september 2019 Indhldsfrtegnelse
Læs mereBacheloruddannelsen i Psykologi fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelruddannelsen i Psyklgi 2011 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september 2018 Indhldsfrtegnelse
Læs mereBacheloruddannelsen i Psykologi fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelruddannelsen i Psyklgi 2011 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september 2018 Indhldsfrtegnelse
Læs mereFagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Psykologi
Fagstudierdning fr Bachelruddannelsen i Psyklgi 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr
Læs mereBacheloruddannelsen i Psykologi 2011 - fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelruddannelsen i Psyklgi 2011 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september 2015 Indhldsfrtegnelse
Læs mere75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psyklgi på kandidatniveau 2011 - fagstudierdningen Gældende fra
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur)
Studierdning fr Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur) Danmarks Pædaggiske Universitet December 2005 Indhld Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kmpetenceprfil...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt
Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,
Læs mereStudieordningens nationale del
Studierdningens natinale del (Besluttet af uddannelsesledernetværket den 29. maj 2017). PRØVER I GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfagligheden prøves gennem tre prøver, der svarer til tre kmpetencemål. Det ene kmpetencemål
Læs mereStudieordningens nationale del
Studierdningens natinale del Pædagguddannelsen 2014- bekendtgørelsen Indhldsfrtegnelse Afsluttende prøver i Fællesdelen... 2 Udprøvning af grundfagligheden... 2 Prøvefrm: Grundfagligheden K1... 2 Prøvefrm:
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsfaget
Læs mereProfessionsretningen Arkitektprojektering
Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereFagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017
Fagstudierdning fr BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2017- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 1 Indhld 1. Indledning... 4 2. Titel g tilknytning... 4 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil...
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship. Gældende for efterårs-/forårssemestret
Eksamenskatalg fr Prfessinsbachelr i innvatin g entrepreneurship Gældende fr efterårs-/frårssemestret 2017-2019 udarbejdet 02.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre...
Læs mereStudieordningens nationale del. Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN
Studierdningens natinale del Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfagligheden prøves gennem tre prøver, der svarer til tre kmpetencemål. Det ene kmpetencemål retter sig md første praktik. Prøve: Grundfaglighedens
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for forårssemestret 2018
Eksamenskatalg fr Prfessinsbachelruddannelsen i sftwareudvikling Gældende fr frårssemestret 2018 udarbejdet 15.12.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre... 3 3. Beskrivelser
Læs mereFagstudieordning for SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017
Fagstudierdning fr SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2017- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 1 Indhld 1. Indledning... 4 2. Tilknytning... 4 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil... 4
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Fakultetskntret fr Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet g Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dkument dat: 20-06-2017 Revideret dat: 30-04-2018 Dkumentansvarlig: Natasja Bjerregaard Christensen Sagsnr.:
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser
Fakultetskntret fr Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet g Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dkument dat: 20-06-2017 Revideret dat: 30-04-2018 Dkumentansvarlig: Natasja Bjerregaard Christensen Sagsnr.:
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship. Gældende for efterårs /forårssemestret
Eksamenskatalg fr Prfessinsbachelr i innvatin g entrepreneurship Gældende fr efterårs /frårssemestret 2018 2020 udarbejdet Juni 2018 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre...
Læs mereFagstudieordning for 2-FAGSKANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2018-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2018
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Fagstudierdning fr 2-FAGSKANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2018-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2018
Læs mereEksamenskatalog for Energiteknolog AK
Eksamenskatalg fr Energiteknlg AK Gældende fr studiestart efterår 2018 udarbejdet 16.08.2018 1/7 UCL Erhvervsakademi g Prfessinshøjskle Niels Bhrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhld Indledning...
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknlgi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Welfare Technlgy) Studiestart september
Læs mereEksamenskatalog for Handelsøkonomuddannelsen. Gældende for forårs -/ efterårs semestret 2018
Eksamenskatalg fr Handelsøknmuddannelsen Gældende fr frårs -/ efterårs semestret 2018 udarbejdet 15. januar 2018 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre... 3 3. Beskrivelse
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mereStudieaktiviteter for modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Bachelorprojekt
Studieaktiviteter fr mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde Bachelrprjekt 13-12-2017 Indhldsfrtegnelse Studieaktiviteter fr mdul 14... 1 Studieaktivitetsmdel... 2 Rammer fr bachelrprjektet... 3 Studiemæssige
Læs mereRettelsesblad til studieordningen Serviceøkonom
Rettelsesblad til studierdningen Serviceøknm 2018 2020 Rettelsesbladet vedr. afsnit 6.2.2 i den institutinsspecifikke studierdning 2018 2020. I rettelsesbladet ændres del 1 løbende bedømmelse til 2 bedømmelser
Læs mere1. Indledning. 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre
Eksamenskatalg fr OPBLF16ED36 Udarbejdet 17-01-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 6
Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 - Undersøgelse, diagnstik
Læs mere45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen Gældende
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation
4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.
Læs mere45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen Gældende
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: - hvrdan de enkeltes frudsætninger fr indflydelse
Læs mereFagstudieordning for KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2018-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2018
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Fagstudierdning fr KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2018-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2018 Indhld
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser
(Midlertidig udgave gældende fr efteråret 2018) Fakultetskntret fr Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet g Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dkument dat: 20-06-2017 Revideret dat: 13-09-2018 Dkumentansvarlig:
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser
Udmøntningsntat fr bemanding af Det Ingeniør- g Naturvidenskabelige Fakultets g Det Tekniske Fakultet fr IT g Designs uddannelser Baggrund Udmøntningsntat fr bemanding af Det Ingeniør- g Naturvidenskabelige
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning af de enkeltes kmmunikative ressurcer - Hvrdan viden m de enkeltes kmmunikative
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Tårnly & Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus)
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelr i musik (BMus) / Bachelr f Music (BMus) STUDIEORDNING (BD 1) August 2011, rev. 2013 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Musikpædagg
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 6
Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 - Undersøgelse, diagnstik
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereSTUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG
Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 6
Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 Undersøgelse, diagnstik g differentialdiagnstik Fysiterapeutuddannelsen UCN Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen
Læs mereFagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT
Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT Dat fr review: [skriv her] Artiklens titel: [skriv her] Bedømmelsens frmål Hensigten med fagfællebedømmelse i Dansk Universitetspædaggisk Tidsskrift er
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MULTIMEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I MULTIMEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsfaget i Multimedier
Læs mereFrivillighed, fællesskaber og facilitering
Frivillighed, fællesskaber g facilitering En facilitatr-uddannelse fr frivilligkrdinatrer g andre, sm arbejder med facilitering af fællesskaber g samskabelse Styrk din rlle sm facilitatr af frivillighed
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7
Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereBallerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)
Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle
Læs mere45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen Gældende
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 1. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Klinisk undervisning I
Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 1 Ergterapi g ergterapeutisk praksis. Klinisk undervisning I Februar 2016 SUHP g JEBA / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 1 består
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereTjekliste Visualiseringsmodellen
Tjekliste Visualiseringsmdellen Dette er en liste ver hvedpunkterne i hvert af mdellens trin. Du vil her kunne finde retningslinjer, regler g knklusiner fra mdellen i punktfrm, så de er hurtigt tilgængelige.
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (kemi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Chemistry) Studierdning 2011, Versin 1.4 Gældende
Læs mere15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.
Læs mereBeskrivelse af klinikophold B og C
Beskrivelse af klinikphld B g C Rygcenter Syddanmark Middelfart Syddansk Universitet Institut fr Idræt g Bimekanik Campusvej 55 5230 Odense M 1 Indhldsfrtegnelse Klinikphld B... 3 Generelt... 3 Eksamen...
Læs mereModul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser
Mdul 8 Undersøgelse g behandling af belastningsskader g degenerative lidelser April 2012 Fysiterapeutuddannelsen i Næstved Mdulbeskrivelse 8 Fysiterapeutuddannelsen i Næstved April 2012 1 Mdulets tema
Læs mereVejledning før-fasen IKV i AMU for ledige
Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,
Læs mereForløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:
Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til dig sm lærer, der genre vil lave tilsvarende frløb, men ikke har mulighed fr at indgå i et samarbejde med et museum. Du kan tage frløbet g bruge det, sm det
Læs mereEksamenskatalog for Pba-J årgang 2017
Eksamenskatalg fr Pba-J årgang 2017 Gældende fr frår 2018 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning
Læs mereModul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Daghspitalet Skive Kmpagnigade 11B 7800 Skive Daghspitalet er en del af Regin Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker
Læs mereForløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie:
Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til grundskler g museer, der ønsker at lave et tilsvarende længerevarende frløb. I kan tage frløbet g bruge det, sm det er. I kan gså hente inspiratin fra dets
Læs mereKvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereOverordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet
Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den
Læs mereFolkeskolereform. Kære forældre
Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Tårnly g Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly. Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning af de enkeltes kmmunikative
Læs mereKonkret om AT-opgaver med innovation 1
Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning
Læs mereDin læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune
Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken
Læs mereEksamenskatalog for Jordbrugsteknolog årgang 2017
Eksamenskatalg fr Jrdbrugsteknlg årgang 2017 Gældende fr frår 2018 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser
Læs mereTEMA: GODT I GANG MED SPECIALET
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET Udviklet af Hanne Balsby Thinghlm, CUDiM Takeaway Teaching: Specialefrberedelse SPECIALEFORBEREDELSE
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3
Uddannelsesplan fr lærerstuderende på Eftersklen Helle - Praktikniveau 3 Eftersklen Helle Eftersklen tilbyder praktikker på praktikniveau 3 fr 4. års studerende på læreruddannelsen. På Eftersklen Helle,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereKommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark
Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics
FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN
Læs mereAppendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt
Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer
Læs mereMedieret læring, undervisning, MEDIERET LÆRING i klasseværelset er mere en GOD UNDERVISNING.
Medieret læring, undervisning, Denne artikel mhandler differentiering g læring g giver en række vejledninger til hvrdan man kan skabe støttende strategier til elevernes læring g udvikling Læs mere www.munkhlm.cc
Læs mereMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g
Læs mereIt-plan for Valsgård Skole 2011
It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx
Læs mere75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 75 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen Gældende
Læs mereForslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet
Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen
Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr
Læs mereSamarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden
Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...
Læs mereStrategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej
Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin
Læs mereMentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)
Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 1 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereJUSA uddannelsesforløb FORDELT OVER SEMESTRE BRAMER SØRENSEN
2018 JUSA uddannelsesfrløb FORDELT OVER SEMESTRE BRAMER SØRENSEN 1. Semester Før sklephld 1. semester, uge 10-21 Læse g arbejde: Læse indledende pensum lave evt. frståelses pgaver. Læse studierdning Læse
Læs mereProgramplan - Vejledning
Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan
Læs mereUddannelsesevaluering International Handel og Markedsføring
Frår 2018 Uddannelsesevaluering Internatinal Handel g Markedsføring Knklusin fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfr udvalgte temaer 0 Indhld 1. Indledning... 2
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereBeskrivelse af proces for nye uddannelser
Beskrivelse af prces fr nye uddannelser Indhld Om prcessen... 2 De enkelte trin... 3 Gdkendelse i... 3 Første behandling i Udvalget fr Uddannelse... 3 Anden behandling i Udvalget fr Uddannelse... 3 Endelig
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Lkal instruks fr kmmunikatin Skrænten, Sødisbakke Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Skrænten, Sødisbakke. Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mere