kliniske databaser Jan Mainz Psykiatrien i Region Nordjylland, Syddansk Universitet Det Nationale Indikatorprojekt Jan Mainz, Syddansk Universitet
|
|
- Vibeke Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jan Mainz, Syddansk Universitet National kvalitetsudvikling I Danmark på grundlag af kliniske databaser Jan Mainz Professor, ledende overlæge, Ph.D Psykiatrien i Region Nordjylland, Syddansk Universitet Det Nationale Indikatorprojekt
2 KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Den historiske udvikling 1989 Første workshop om kvalitetsudvikling Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren stiftes DADL og WHO udarbejder policypaper for de europæiske lægeforeningers rolle i kvalitetsud- vikling National Strategi for kvalitetsudvikling.
3 KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Den historiske udvikling Hovedbudskab: Kvalitetsudvikling nedefra og op. Kurser, seminarer, møder Mange konkrete projekter Initiativer fra de centrale myndigheder, amter og H:S, de faglige og videnskabelige sammenslutninger. Ingen systematisk kvalitetsudvikling, men sporadiske initiativer.
4 KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Den historiske udvikling Det nationale Råd Det Nationale Indikator Projekt Den Gode Medicinske Afdeling Kliniske databaser Landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser Sekretariatet for Referenceprogrammer De bløde værdier Akkrediteringsprogrammer testes i H:S og flere amter Kilde: Mainz J., Andersen Y. Kvalitetsudvikling I: Dokumentation. Nyt Nordisk Forlag. Kbh Mainz J, Nordentoft M. Kvalitetsudvikling. Munksgaard. Kbh
5 KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Den historiske udvikling 2002 Ny National Strategi for kvalitetsudvikling 2003 Patientsikkerhed 2004 Den Danske Kvalitetsmodel Indhold? Omfang? Tidsperspektiv? 2005 Etablering af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 2009 Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel Kilde: Mainz J. Andersen Y. Kvalitetsudvikling I: Dokumentation. Nyt Nordisk Forlag. Kbh Mainz J. Nordentoft M. Kvalitetsudvikling. Munksgaard. Kbh
6 Den danske kvalitetsmodel Omhandler patientforløb på tværs af sektorgrænserne Dansk akkrediteringsmodel Udvikling af et dansk sæt standarder og indikatorer, generiske og sygdomsspecifikke Inddragelse af de eksisterende nationale kvalitetsprojekter Selvevaluering Ekstern evaluering i samarbejde med en international akkrediteringsorganisation
7 Landsdækkende kliniske databaser i Danmark Nedenfor findes en oversigt over landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Danmark med angivelse af de tilknyttede kompetencecentre. Listen omfatter de databaser, der har fået støttetilsagn i 2008 fra Danske Regioners driftspulje. Databaser tilknyttet kompetencecenter Øst DANBIO - Database for behandling af reumatologiske patienter Dansk Anæstesi Database (DAD) Dansk Blærecancer Register Dansk Galdedatabase Dansk Gynækologisk Cancer Database Dansk Hernie Database Dansk Hjerteregister Dansk Hysterektomi Database Dansk Kolorectal Cancer Database
8 Landsdækkende kliniske databaser i Danmark Dansk Register for børne- og ungdomsdiabetes Den Danske Database for Kronisk Hepatitis B og C (DANHEP) Den hæmatologiske fællesdatabase Diabetes Databasen Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen( FØTOdatabasen) Hjertestopdatabasen Hysteroskopibase Karbase Klinisk Vene Database Landsdækkende database for geriatri National database for søvnapnoe Sclerosebehandlingsregistret Tidlig graviditet og abort (TiGrAb( TiGrAb)
9 Databaser tilknyttet kompetencecenter Nord Danish Breast Cancer Group Dansk Intensiv Database Dansk Kvalitetsdatabase for brystkræftsscreening Dansk Transfusionsdatabase Database for klinisk kvalitet i ambulant psykiatrisk behandling (DIPSY) DECV Cancerdatabase Den ortopædiske Fællesdatabase Prosdatabasen
10 Databaser tilknyttet kompetencecenter Syd BupBase - Klinisk database for Børne- og Ungdomspsykiatri Dansk Lungecancer Register Dansk Urogynækologisk Database Database for kronisk nyresvigt
11 Databaser tilknyttet Det Nationale Indikatorprojekt Akut mave-tarm kirurgi Apopleksi Diabetes Hjerteinsufficiens Hoftenære frakturer Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) Lungecancer Skizofreni
12 Landsdækkende kliniske databaser i Danmark Sygehusejerne etablerede i 2002 en fælles databasepulje for at yde støtte til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser basiskrav til de kliniske kvalitetsdatabaser Basiskravene skal beskrive en række sundhedsfaglige, informatiske og organisatoriske krav, som databaserne skal opfylde for at kunne komme i betragtning til støtte fra den fælles databasepulje Alle støttede landsdækkende databaser er tilknyttet et af de tre nationale kompetencecentre i hhv. Øst, Syd eller Nord.
13 Kliniske kvalitetsdatabaser En klinisk kvalitetsdatabase kan defineres som: Et register, der indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe med udgangspunkt i det enkelte patientforløb
14 Kliniske kvalitetsdatabaser En klinisk kvalitetsdatabase dækker således en bestemt patientgruppe inden for et afgrænset sygdomsområde Selve databasen opbygges omkring det/de forløb, som en patient med den pågældende sygdom typisk vil gennemløbe Der udvælges bestemte kvalitetsindikatorer, som skal måle om kvaliteten af behandlingen og behandlingsresultaterne er på højde med det ønskelige og opnåelige
15 Kliniske kvalitetsdatabaser En klinisk kvalitetsdatabase er derved et instrument til kvalitetsudvikling, som kan anvendes til at overvåge, evaluere og forbedre behandlingskvaliteten Regionerne støtter de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og ikke de lokale og regionale databaser.
16 Organisatoriske basiskrav Faglig styregruppe har i samarbejde med databasens kompetencecenter ansvaret for at vedligeholde og drive databasen indenfor rammerne af basiskravene At sikre at databasen anvendes som instrument til at gennemføre kvalitetsforbedringer, at der leveres jævnlig afrapportering af resultater til de indberettende behandlingsenheder, at offentliggøre årsrapporter med forslag til hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres
17 Organisatoriske basiskrav at forestå sundhedsfaglig audit og faglige fortolkninger at overvåge datakvaliteten, at forestå ansøgningsproceduren til databasesekretariatet at databasen er godkendt efter Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning at udforme og afgive regnskab.
18 Organisatoriske basiskrav Dataansvarlig offentlig myndighed vil typisk være en region,som påtager sig dette ansvar For at kunne drive et offentligt register er det et lovmæssigt krav, at der er en offentlig myndighed, som bærer dataansvaret Videnskabelige selskaber En klinisk kvalitetsdatabase skal være solidt forankret i relevante videnskabelige selskaber Dækningsgrad De støttede databaser skal være landsdækkende, dvs. at alle patienter indenfor databasens afgrænsede sygdomsområde skal registreres i databasen.
19 Organisatoriske basiskrav Som målsætning bør en etableret database sikre, at mindst 90% af patienterne registreres i databasen Som målsætning bør en etableret database endvidere sikre, at datakomplethedsgraden for de enkelte registrerede forløb er mindst 80%. Det er den enkelte databases ansvar at overvåge datakvaliteten Alle kliniske kvalitetsdatabaser skal være anmeldt i henhold til Persondataloven før de kan påbegynde at indsamle data
20 Organisatoriske basiskrav Alle støttede landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen som landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Sundhedsstyrelsens godkendelse giver dels ret til, at databaserne kan indsamle personhenførbare data uden patientsamtykke, og dels pligt til, at alle relevante behandlingsenheder skal indberette til databasen
21 Sundhedsfaglige basiskrav Der etableres kliniske kvalitetsdatabaser indenfor sygdomsområder, som er kendetegnet ved at være de store, de dyre og de alvorlige sygdomme (høj incidens og/eller prævalens) Ligeledes prioriteres databaser, som dækker over ressourcetunge sygdomsområder samt sygdomme, som enten har en høj mortalitet eller er stærkt invaliderende
22 Sundhedsfaglige basiskrav En klinisk kvalitetsdatabase skal kunne medvirke til at løfte behandlingskvaliteten (betydelige variationer i behandlingen, eller at der internationalt opnås bedre behandlingsresultater end i DK) Et sidste element, som kan indgå i prioriteringen er, at regionerne gerne vil bidrage til at sikre sammenhæng og samarbejde med øvrige nationale kvalitetsinitiativer, så som Den Danske Kvalitetsmodel Kvalitetsindikatorer og prognostiske faktorer er hjørnestenene i en klinisk kvalitetsdatabases datasæt
23 Indikatormonitorering
24 MÅL Bedre sundhedsfaglig kvalitet Dialog m.h.p. prioritering Indsigt til borgerne Kilde: NIP, Samarbejdsaftale med projektorganisationen, 2000
25 GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER Fagpersoner udarbejder kvalitetsmål og indikatorer Fagpersoner fortolker og vurderer resultater inden offentliggørelse Kilde: Mainz J. NIP manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne, 2000
26 KVALITETSMÅL Mål for den ønskede kvalitet, beskrevet kvalitativt og/eller kvantitativt Standard er: Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. Standarden fastlægger grænsen mellem den acceptable og uacceptable situation. Kilde: DSKS. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, 2003.
27 INDIKATORER Målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten Udvikles på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag Anvendes til sammenligning Gør det muligt at følge udviklingen over tid Kilde: DSKS. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T. Overvågning og forbedring af lægefaglige kerneydelser, 1999
28 Afrapporterin Evidens: dokumentalistgennemgang Udvikling af af indikatorer Testfase Høringsfase Indikatorudvikling Implementering Regionale implementeringskonferencer Færdige indikatorsæt
29 Indtastning af data NIP-database Datatransmission via internet Data analyse Klinisk Epidemiologisk Enhed Kliniske observationer og dataregistrering Afrapportering til afdeling. Hver måned. Kvalitetsudvikling Feedback af justerede data. 1 2 gange årligt. Regional klinisk audit National klinisk audit Offentliggørelse Jan Mainz, Syddansk Universitet
30 ORGANISATIONEN I NIP Hoftefraktur Apopleksi Hjerteinsuff Skizofreni Lungecancer Akut kirurgi Klinisk Epidemiologiske Enheder Det Koordinerende Sekretariat regional ontaktperson Regional kontaktperson Regional kontaktperson Regional kontaktperson Regional kontaktperson NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed
31 SYGDOMSOMRÅDER I NIP Apopleksi Hoftenære frakturer Lungecancer Akut mave-tarm kirurgi Skizofreni Hjerteinsufficiens Diabetes KOL
32 EVIDENS Kvalitetsmål og indikatorer fastsættes på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag i relation til: Proces (patientforløbet) Resultatet for patienterne Kilde: Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T. Overvågning og forbedring af lægefaglige kerneydelser, 1999
33 PROGNOSTISKE FAKTORER Patienten Alder, køn, etnicitet Livsstil Psykosociale faktorer Comorbiditet Interesse og engagement I behandlingen Sygdommen Sværhedsgrad Komplikationer Behandlingen Kompetence Teknisk udstyr Evidensbaseret klinisk praksis Organisationen Brug af kliniske retningslinjer Samarbejde Ventetider = RESULTATET
34 Procesindikatorer i NIP Apopleksi Indlæggelse påp apopleksiafsnit Trombocythæmmende mmende behandling AK-behandling CT/MR-skanning Vurdering v/fysioterapi Vurdering v/ergoterapeut Vurdering af ernæringstilstand ringstilstand Netop indførte indikatorer: Vandtest; ultralyd af halskar
35 Procesindikatorer i NIP Hjertesvigt Ekkokardiografi NYHA-klassifikation Medicinsk behandling Fysisk træning Struktureret undervisningsprogram Netop udgået som selvstændige indikatorer: EKG, Røntgen + vurdering af ernæringstilstand
36 Procesindikatorer i NIP Hoftenære fraktur Ernæring ADL før knoglebruddet ADL før udskrivelsen Smerter Brudprofylakse Rehabilitering
37 Procesindikatorer i NIP Akut mave-tarm kirurgi, ulcus blødning Uopsættelig endoskopi Subakut endoskopi Planlagt endoskopi Terapeutisk endoskopi Reblødning efter primær behandling Endoskopisk behandling af reblødning Kirurgisk behandling af primærblødning eller reblødning
38 Procesindikatorer i NIP Skizofreni Udredning Kontakt Kontaktperson Medicinsk behandling Bivirkninger Familie-intervention intervention Psykoedukation Planlagt ambulant behandling efter udskrivelse Selvmordsrisiko
39 Fire måder at opgøre indikatorresultater: 1. Vurdering af individuelle indikatorer 2. Andel af gennemført anbefalet behandling, jvf de valgte indikatorer 3. All or none : Andel, der får hele behandlingspakken 4. Procentandel, der har fået behandlingspakken i relation til mortaliteten
40 Still Room for Improvement
41 Variation mellem hospitaler Eksempel: Andel af gennemførte anbefalede behandlinger, apopleksi. Hospitalsresultater
42 Variation mellem Hospitaler Eksempel: All-or-None, apopleksi, hospitalsresultater
43 FORKLARINGSNIVEAUER Skyldes bias Selektionsbias Informationsbias Confounding Skæv fordeling af prognostiske faktorer mellem grupper (case-mix justering) Tilfældigheder Statistisk signifikant forskel Kilde: Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T. Overvågning og forbedring af lægefaglige kerneydelser, 1999
44 Fornægtelsesstrategier 1. Data er dårlige 2. Patienterne er dårlige 3. Indikatorerne er dårlige 4. Målesystemet er dårligt
45 Hvilke metoder har effekt? Indikatormonitorering har dokumenteret effekt: Forbedret proceskvalitet Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, Krog BR, Bjørnshave B, Bartels P. Nationwide continuous quality improvement using clinical indicators: The Danish National Indicator Project. International Journal for Quality in Health Care Mainz J. Quality indicators: essential for quality improvement. International Journal for Quality in Health Care 2004
46 Indikatormonitorering Kan forbedre klinisk kvalitet (proces og resultat) Involvering af klinikere gennem feedback, audit og offentliggørelse kan have betydning for kvalitetsudvikling Kan skabe grundlag for gennemsigtighed af sundhedsvæsenets ydelser Påvirker sundhedsvæsenets organisation Kan medvirke til at skabe en kvalitetskultur Manglende dokumentation for omkostningseffektivitet Kilde: Bunk A et al. Indikatormonitorering I MTV-perspektiv, 2004 Mainz J. Defining and Classifying Clinical Indicators for Quality Improvement. Int J Qual Healthcare Mainz J. Developing Evidence-Based Clinical Indicators for Quality Improvement. Int J Qual Healthcare. 2003
47 Jan Mainz, Syddansk Universitet Not everything that can be counted counts And not everything that counts can be counted Albert Einstein
Erfaringer fra Det Nationale Indikatorprojekt
Erfaringer fra Det Nationale Indikatorprojekt Dansk Medicinsk Selskabs årsmøde 2008 Jan Mainz Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet Indikatormonitorering Jan Mainz, Syddansk Universitet
Læs mereFra strategi til virkelighed
Fra strategi til virkelighed Det Nationale Indikatorprojekt FORMÅL at udvikle den sundhedsfaglige kvalitet på et dokumenteret grundlag at skabe et kvalificeret dialoggrundlag for faglig, politisk og ledelsesmæssig
Læs merebegrebet akkreditering
En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering
Læs mereKvalitetsregistre i Danmark Organisation Sygdomsområder Lovgivning Offentliggørelse IT systemer i anvendelse
Kvalitetsregistre i Danmark Organisation Sygdomsområder Lovgivning Offentliggørelse IT systemer i anvendelse 2002-2006 Kvalitetsregistre Store sygdomme Solidarisk finans Formidling: Offentliggørelse /offentligheden/public
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.
Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?
Læs mereInge Madsen, MI. Sundhedsinformatiker Skejby Sygehus Medlem af NIP forretningsudvalg Formand for NIP IT
Inge Madsen, MI. Sundhedsinformatiker Skejby Sygehus Medlem af NIP forretningsudvalg Formand for NIP IT Lidt om Det Nationale Indikator Projekt (NIP) 1 STATSMINISTEREN Regeringen vil sikre, at patienterne
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser. Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne
Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne Det Koordinerende Sekretariat Juni 2004 Indholdfortegnelse 1.
Læs mereStatus på opfyldelse af kvalitetsmål
Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren
Læs mereKLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud
Læs mereKliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S
Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Johan Kjærgaard Ledende overlæge, dr.med. Enhed for Klinisk Kvalitet Hovedstadens Sygehusfællesskab jk02@bbh.hosp.dk
Læs mereOversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne.
Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Behandlingen af ansøgninger om støtte fra Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser
BEK nr 851 af 02/07/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Statens Serum Institut, j.nr. 15/04514 Senere ændringer
Læs mereOversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne.
Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Behandlingen af ansøgninger om støtte fra Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereTabel 2.a: Databaser, der fra 2015 blev givet 3-årige bevillingstilsagn uden specielle betingelser
Behandlingen af ansøgninger om støtte fra Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet 2017 er afsluttet, og de endelige prioriteringer ligger nu fast. Af oversigten fremgår om databasen er bevilliget
Læs mereStatus på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)
Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:
Læs mereTemadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG
Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG Tirsdag d. 8. oktober 2013 Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker
Læs mereStandarder og kliniske databaser
National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereretsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006
Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereTil: Bilag 1. Kongeindikatoren for klinisk kvalitet
Center for Sundhed Kvalitet & Patientsikkerhed Til: Bilag 1 Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38665060 Mail csu@regionh.dk Dato: 19. december 2015 JU Kongeindikatoren
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereErfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: ln25@bbh.hosp.dk
Læs mereDDKM Den Danske Kvalitetsmodel
Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.
Læs mereBekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser
Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,
Læs mereOversigt over prioriterede databaser/dmcg'ere i regi af RKKP, samt 2018-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne/dmcg'ere
Oversigt over prioriterede databaser/dmcg'ere i regi af RKKP, samt 2018-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne/dmcg'ere Nedenfor følger oversigt over bevilligede ydelser og midler til databaser
Læs mereBrug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet
Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger
Læs mereDansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018.
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.
Læs mereMonitorering af sundhedsområdet
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/19460 Dato: 5. december 2012 Udarbejdet af: Judith Olsen E-mail: Judith.Olsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631349 Notat
Læs mereHVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen
ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen
Læs mereVelkommen patient- eller pårørenderepræsentanter i RKKP
Velkommen patient- eller pårørenderepræsentanter i RKKP Tegning: Lars Andersen Introduktion Som patient eller pårørende har du et andet og vigtigt perspektiv på både dit eget og andres behandlingsforløb
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen
Læs mereOversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2019-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne.
Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2019-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Nedenfor følger oversigt over bevilligede ydelser og midler til databaser til 2019-drift.
Læs mereOversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2019-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne.
Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2019-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Nedenfor følger oversigt over bevilligede ydelser og midler til databaser til 2019-drift.
Læs mere3.1.1 APOPLEKSI Standard
3.1.1 APOPLEKSI Udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med akut apopleksi foregår i henhold til klinisk, evidensbaseret praksis formuleret på baggrund af Referenceprogram for behandling
Læs mere(journal)audit. Audit:
(journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs mereHvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.
Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor
Læs mereKl Mødesalen i Konferencecentret på Hillerød Hospital. Fra kl er der besøg på den centrale visitationsenhed
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 26. maj 2010 Kl. 16.30 Mødesalen i Konferencecentret på Hillerød Hospital Fra kl. 16.00 16.30 er der besøg på den centrale visitationsenhed Møde nr.
Læs mereStandardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005
Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereService og kvalitet Aalborg Universitetshospital
Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereGAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010
ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter
Læs mereTanker om og status på Den Danske KvalitetsModel
Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Af Carsten Engel, Birgitte Randrup Krog, Hanne Østerby, Marianne Eberhardt, Lone Flarup og
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats
Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni
Læs mereKan kvalitet reduceres til ét tal?
Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til
Læs mereIndikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri
Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi
Læs mereNSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.
1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,
Læs mereKl til på Borgervænget 7, 3. Sal, lokale 3.15, København Ø
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Torsdag den 18. august 2011 Kl. 16.30 til 20.00 på Borgervænget 7, 3. Sal, lokale 3.15, København Ø Møde nr. 14 Mødet slut kl. 20 Medlemmer: Kirsten Lee (formand)
Læs mereAfdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
Læs mereDatabaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet
Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet DSKS årsmøde 15. januar 2010 Jesper Fisker, direktør Sundhedsstyrelsen 1 Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 1 Monitorering af kvalitet som ledelsesinformaton
Læs mereForskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning
Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning KRÆFTPOLITISK FORUM 2019 Søren Paaske Johnsen spj@dcm.aau.dk Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenestforskning (DACS) Baggrund Rigsrevisionen
Læs mereAUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet
AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af
Læs mere30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu
30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu Kræftkirurgi mere end et håndværk 6. marts 2012 Axelborg, København Erik Jakobsen, Leder Dansk Lunge Cancer Register Landsdækkende godkendt og
Læs merekvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?
Kan man måle m kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Rigshospitalet 28. februar 2017 Overlæge Christian Fynbo Christiansen, AUH Professor, overlæge, dr.med. Annmarie Touborg Lassen, OUH Ledende
Læs mereen national strategi for kvalitetsudvikling
Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er
Læs mereService og kvalitet Sygehus Vendsyssel
Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereVejledning til de faglige styregruppers udarbejdelse af standarder. Definitioner og fastlæggelsesproces
Vejledning til de faglige styregruppers udarbejdelse af standarder Definitioner og fastlæggelsesproces Cheflæge Paul Bartels version 1.1, 4.3.2016. Baseret på version 0.1. offentliggjort 26. maj 2015 1
Læs mereDatakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels
Datakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI 2005 Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels Hvem slukker branden hos en brandmands datter, når en brandmand går og slukker
Læs mereA p p e n d i k s t i l D o k u m e n t a t i o n a f G e n e r i s k M o d e l. Dato Versionsnr Dokumenttitel Ansvarlig/forfatter Evt.
1 Detaljerede fortolkningsoplysninger...3 1.1 Indhold af datasæt 1...3 1.1.1 Ikke leverede indikatorer i løbende afrapportering...3 1.1.2 Sammenhæng mellem specifikke variabler...4 1.2 Levering af brugbare
Læs mereHvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011
Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.
Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet
Læs mereKVALITETSOPLYSNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVAITETSOPYSNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Maj 2011 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsstyrelsen Finansministeriet Danske Regioner Kvalitetsoplysninger på sundhedsområdet Maj 2011 Udarbejdet af: Indenrigs-
Læs mereDen ambulante Diabetes konsultation
EBJ-observatoriets årskonference 11. Oktober 2007 Den ambulante Diabetes konsultation Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jørgen Hangaard medicinsk afdeling, SHF Den ambulante Diabetes konsultation FDDB,
Læs mereMonitorering af retningslinjernes effekt
Monitorering af retningslinjernes effekt Leif Panduro Jensen Vicedirektør Nordsjællands Hospital Konference: Nationale kliniske retningslinjer, Sundhedsstyrelsen 28.10.2013 Monitorering af effekten af
Læs merePlanlagte opfølgninger på kvalitetsområdet i henhold til driftsaftalerne
Dato: 26. februar 2013 Brevid: 1990209 Planlagte opfølgninger på kvalitetsområdet i henhold til driftsaftalerne Driftsaftalerne I henhold til driftsaftalerne med sygehusene og psykiatrien vil Regionsrådet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Læs mereFLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser
2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser
Læs mere- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereFælles national diabetesdatabase
Fælles national diabetesdatabase i en EPJ-tid Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: ln25@bbh.hosp.dk EPJ-Observatoriets
Læs mereDansk Selskab for apopleksi Forskning, registrering og dataindsamling
Forskning, registrering og dataindsamling Steen Husted og Søren Paaske Johnsen Udfordringer vedr. Forskningsforum for Apopleksi Apopleksiforskning i Danmark Det Nationale Indikatorprojekt 10 vigtigste
Læs mereRegistre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.
Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt
Læs mereUdmøntning 2015: Prioritering, budgetmodel og ansøgningsfrister. v/kompetencecenterleder Katrine Abildtrup Nielsen
Udmøntning 2015: Prioritering, budgetmodel og ansøgningsfrister v/kompetencecenterleder Katrine Abildtrup Nielsen Agenda Baggrund for ændringer Nyt prioriteringskoncept Gennemgang af prioriteringsskema
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereHøring om psykologisk krisehjælp
Høring om psykologisk krisehjælp Hvordan kan man kvalitetssikre krisehjælp? Jan Mainz Professor, overlæge, Ph.D Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Nordjylland KVALITETSUDVIKLING Evaluering af,
Læs mereKommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD)
Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Kapitel 1 Navn og hjemsted 1 Stk.1. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er en del af den Kardiologiske Fællesdatabase under Dansk Cardiologisk
Læs mereRKKP målsætninger
RKKP målsætninger 2019-2022 Supplement til RKKP strategi 2019-2022 Viden til et bedre sundhedsvæsen 2 RKKP 2019 Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Læs mereUlighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus
Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i Sundhed Something is rotten in the state of Denmark Forebyggende
Læs mereSekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder
Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM Hanne Østerby, afdelingsleder Agenda Formål: Vise at data til DDKM er mere end EPJ-data Agenda: 1. Status på udvikling af standarder 2. Data
Læs mereForløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011
Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereAkkreditering og kliniske databaser har de løftet kvaliteten? Søren Paaske Johnsen Jan Mainz
Akkreditering og kliniske databaser har de løftet kvaliteten? Søren Paaske Johnsen Jan Mainz Hvad er formålet med databaserne? Faglig udvikling Ledelsesinformation til alle ledelsesmæssige niveauer Gennemsigtighed
Læs mereDermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet:
NOTAT Reduktion af dødelighed i Region Sjælland Baggrund I forbindelse med Operation Life kampagnen, der startede i 2007, blev der udviklet et nyt måleredskab for kvaliteten på sygehusene; HSMR (Hospitals
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser
Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser Manual for udvikling af sygdomsspecifikke indikatorer, standarder og prognostiske faktorer i Det Nationale Indikatorprojekt
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Læs mereService og kvalitet Sygehus Himmerland
Service og kvalitet Sygehus Himmerland KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mere