NYE PERSPEKTIVER I KENDSKABET TIL DANMARKS MARINE UNG-TERTIÆR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE PERSPEKTIVER I KENDSKABET TIL DANMARKS MARINE UNG-TERTIÆR"

Transkript

1 NYE PERSPEKTIVER I KENDSKABET TIL DANMARKS MARINE UNG-TERTIÆR LEIF BANKE RASMUSSEN RASMUSSEN, L. B.: Nye perspektiver i kendskabet til Danmarks marine ung-tertiær. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side København, 6. januar Artiklen gør rede for foreløbige resultater af nye undersøgelser over det marine ung-tertiær i det sydvestlige Sønderjylland, på Sylt og i dybdeboringer på dansk sokkelområde i Nordsøen. Den er et delvis referat af et foredrag på Dansk Geologisk Forenings forårsmøde i Århus 13. maj. Leif Banke Rasmussen, Danmarks Geologiske Undersøgelse, Thoravej 31, DK-2400 København NV. Den marine ung-tertiære lagserie i Danmark afsluttes normalt med det Øvre Miocæne Gram Ler. Ved Sæd toldstation syd for Tønder er der imidlertid i to boringer fundet marine lag over Gram Leret. De må naturligvis ifølge lejringsforholdene være yngre end dette ler, men behøver derfor ikke a priori at være Pliocæne. I et tidligere arbejde (Rasmussen 1966) har jeg forsøgt at påvise, at disse yngre aflejringer rigtigst må betragtes som Øvre Miocæne. Da de imidlertid indeholder et specielt molluskselskab, blev der etableret en biozone, som benævntes efter den almindelige forekomst af en ret stor, karakteristisk Hinia: H. slieswicia Zonen. Den isolerede forekomst af denne biozone er ikke særlig tilfredsstillende, og yderligere forskning over vort marine ung-tertiær trænger sig på. Forholdene i det ung-tertiære profil i Morsum Kliff på Sylt synes desuden at stille forventninger om, at det i det sydvestlige Sønderjylland vil være muligt at støde på en relativ tyk marin lagserie over Gram Leret. Hinia slieswicia er ikke fundet på Sylt, hverken i glimmerlerserien eller i limonitsandstenen. Derimod har Gripp (1968) påvist samme art i talrige eksemplarer i løse blokke af»sideritischer Grobsand«fra Steenodde på øen Amrum. I disse blokke fandtes denne art i øvrigt sammen med en række af de former, den også er fundet i selskab med ved Sæd. Der er som sagt tale om løse blokke, og fundet er derfor ikke velegnet til støtte for stratigrafiske undersøgelser, men viser dog, at H. slieswicia Zonen næppe er begrænset til Sæd egnen alene, selv om blokkene naturligvis teoretisk set kan være istransporteret fra denne egn. Den videre udforskning af det marine ung-tertiær og løsningen af spørgsmålet om forekomsten af marint Pliocæn i Danmark må efter mit skøn kon-

2 130 RASMUSSEN: Danmarks marine ung-tertiær centreres om det sydvestlige Sønderjylland, og det vil være naturligt at inddrage forekomsten i Morsum Kliff i undersøgelserne. I de seneste år har olieboringerne på dansk sokkelområde i Nordsøen tillige givet disse planer fornyet perspektiv og ydet betydeligt materiale til udforskningen af Neogenet i Nordsøområdet. I det følgende skal enkelte foreløbige resultater fremlægges i oversigt. De bygger for en stor del på de igangværende studier over molluskfaunaerne i de pågældende aflejringer. Finn Nyhuus Kristoffersen foretager undersøgelser over Miocænets foraminiferfaunaer og deres stratigrafiske muligheder. Resultaterne af disse undersøgelser skal ikke foregribes her. En oversigt over hans foreløbige resultater er i øvrigt allerede offentliggjort (F. Nyhuus Kristoffersen 1972). Alle i det følgende nævnte formationer og navne på molluskarter svarer til dem, som er anvendt i mine seneste arbejder om det danske ung-tertiær (Rasmussen 1966 og 1968). Boring ved Lille Tønde i Sønderjylland I 1967 udførtes ved Erik Oksens ejendom i Lille Tønde nær Jejsing øst for Tønder en privat boring efter vand til 25 m's dybde. Fra denne boring hjembragte statsgeolog Sigurd Hansen en prøve af leret glimmerfinsand og nogle brune lerjernstenskonkretioner tillige med en del molluskskaller fra finsandet. En undersøgelse af fossilerne viste en for det danske Miocæn usædvanlig artssammensætning med talrige skaller af Cardium papillosum, Polinices protracta og Hinia syltensis. Desuden indeholdt faunaen skaller af den kun fra Hinia slieswicia Zonen ved Sæd kendte Neoguraleus sæthensis og en anden speciel Sæd form, en slank type af Pleurotomoides luisae. I den hensigt at udnytte det fund til et nærmere studium af de yngre Miocæne havaflejringers problematik, udførte DGU i sommeren 1968 ved boremester J. Spang Nielsen en boring til 87,6 m's dybde, tæt op ad boringen fra det foregående år. Boreprofilet kan kort sammenfattes således: 0,0-15,0 m Kvartære aflejringer 15,0-37,0 m Ler, finsandet og leret finsand, gråbrunt, meget glimmerholdigt, marint 37,0-60,9 m Gram Ler 60,9-63,6 m Ler, stærkt glaukonitholdigt 63,6-81,5 m Hodde Ler ,6 m Hodde Ler m. finsandlag; nederst skallag (= skallag I, sensu Rasmussen 1966) ,9 m Finsand m. talrige molluskskaller 84,9-87,6 m Finsand med skallag (= skallag II, sensu Rasmussen 1966)

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 131 Alle Tertiære lag i boringen indeholder talrige mollusker. Den foreløbige gennemgang af det store materiale viser, at Gram Leret og Hodde Leret kan inddeles i de samme biozoner, som er kendt fra det øvrige danske Miocænområde. Lagene over Gram Leret - fra m - er imidlertid af den største interesse. Denne lagserie er meget fossilholdig og viser et artsindhold, og især en artsfrekvens, der afviger markant fra den hidtil kendte i Gram Formationen. Molluskselskabet karakteriseres ved stor dominans af Cardium papillosum og Spisula subtruncata. Derudover findes talrige eksemplarer af Polinices protracta og Hinia syltensis, samt mange skaller af Nuculana pygmaea, Yoldia glaberrima, Cadulus sp., Cingula inusitata, Atilia nassoides, Fusiturris helena, Gemmula badensis og G. annae. Bemærkelsesværdig er mange eksemplarer af de fra Nordsøbækkenets Pliocæn kendte arter: Cardium scabrum og Chlamys radians. Især forekomsten af sidstnævnte pectinide må tillægges en vis vægt. I Gram Leret er det Chlamys clavata, som er den karakteristiske pectinide, og C. radians er aldrig fundet i denne formation. Et andet karakteristisk faunaelement er de mange rester af en bryozoart af slægten Cellaria, som findes i Hollands Pliocæn, men aldrig er fundet i Gram Leret. Ud over de nævnte fossiler må også nævnes de mange spatangiderester, der sammen med molluskerne viser, at der er tale om et blødbundssamfund. Sammenfattende må det konstateres, at faunaen i den her omtalte lagserie indeholder mange elementer, der peger i retning af en alder nærmere ved Pliocænet end Gram Lerets fauna, og der er tillige en betydelig lighed med faunaen i glimmerlerserien i Morsum Kliff. Det kan i denne forbindelse ikke være uvæsentligt, at lagserien ved Lille Tønde indeholder Astarte rollei, der er karakteristisk for lagene på Sylt, og derudover tillige en række former, der er fælles for de to lokaliteter, men som enten slet ikke eller kun sjældent findes i Gram Leret, nemlig Atilia nassoides, Terebra forchhammeri, Neoguraleus sæthensis o. fl. Ung-Tertiæret på øen Sylt De hidtil publicerede mouuskarter fra glimmerlerserien under den Pliocæne limonitsandsten i Morsum Kliff har kun omfattet løst samlede skaller. Under besøg på lokaliteten i årene 1966, 1967 og 1970 udtoges derfor på forskellige steder i serien en række store prøver til kvantitative undersøgelser. De foreløbige resultater af disse viser, at Nuculana pygmaea er dominerende,

4 132 RASMUSSEN: Danmarks marine ung-tertiær og at skaller af Hinia syltensis indtager den næststørste andel af molluskfaunaen. Endvidere udgør Yoldia glaberrima, Nucula sp. og Polinices protracta en væsentlig procentdel af individerne. Almindelig er også skaller af Astarte rollei. Glimmerlerserien i Morsum Kliff er i nogen grad lagdelt, og moderat finsandede lag veksler med mere lerede. På grund af de mange nedskridninger af de i forvejen glacialt dislocerede lag er det meget vanskeligt at skaffe sig en detaljeret oversigt over hele lagserien og dens sande mægtighed. Dette forhold er tillige en hindring for de biostratigrafiske undersøgelser, og der er endnu meget arbejde tilbage, før stratigrafien er klarlagt i detaljer. Foreløbig synes der næsten overalt i de mere finsandede lag at forekomme et Nuculana pygmaea - Hinia syltensis selskab. En række elementer i faunaerne, som f. eks. Atilia nassoides, Fusiturris Helena, Inquisitor borealis, Neoguraleus sæthensis og den fra Sæd kendte slanke form af Pleurotomoides luisae viser desuden, tillige med en række andre former, at der består store faunistiske ligheder mellem Morsum Kliff og lagene over Gram Leret i Lille Tønde boringen. Der er også ligheder med Hinia slieswicia Zonens fauna ved Sæd, men i mindre udpræget grad. Der er ifølge Staesche (1930, pp ) påvist en glimmerlerserie på ca. 50 m tykkelse ved Morsum, og foreløbig tyder intet på, at Gram Ler med de fra Danmark kendte molluskzoner er inkluderet i serien, som den er kendt fra Morsum Kliff og Hindenburg-dæmningens lergrav. Hvis det bekræftes ved fremtidige undersøgelser, må man regne med, at Øvre Miocænet på Sylt er af betydelig større mægtighed, end tilfældet er i Danmark. Man bestyrkes yderligere heri efter de oplysninger, som Boekschoten (1969) har publiceret om en dyb boring ved Westerland på Sylt. Man borede her ned til 300 m dybde i ung-tertiære aflejringer uden at komme igennem den Øvre Miocæne»Gram Stufe«. De biostratigrafiske undersøgelser, som er offentliggjort af Boekschoten på basis af både foraminiferer og mollusker viser, at lagserien fra 148,1-176,2 m dybde indeholder en fauna med bl. a. Astarte rollei, der indordner dette afsnit under»sylt Stufe«, medens lagene fra 177,1-296,1 m på grund af forekomsten af Astarte reimersi, Aquilofusus semiglaber og andre karakterarter henføres til»gram Stufe«. Ung-Tertiærets mægtighed synes efter disse oplysninger at dømme, at tiltage mod vest ud under Nordsøen. Ung-Tertiæret i den centrale del af Nordsøen De seneste års intense olie- og gaseftersøgning på Nordsøen har betydet en stor udvidelse af kendskabet til områdets geologi. De fleste resultater er endnu ikke publicerede, men med hensyn til beliggenheden af Tertiærets

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 133 basis har Heybroek, Haanstra og Erdman offentliggjort et oversigtskort, som er gengivet af Sorgenfrei (1969, p. 184). Det fremgår heraf, at Tertiærets basis i den centrale Nordsø ligger dybere end 3500 m under havoverfladen. På den danske del af kontinentalsoklen falder denne basis jævnt fra ca. 500 m ved Jyllands vestkyst til over 3000 m langt mod vest. Dansk Undergrunds Consortium har udført en del dybdeboringer i den vestlige del af det danske sokkelområde, som ligger ganske centralt i Nordsøen. Disse boringer har bekræftet, at Tertiærets basis her ligger i de nævnte dybder og har tillige givet gode oplysninger om litho- og biostratigrafien i den tykke Kænozoiske lagserie. På DGU er der udført ret indgående biostratigrafiske studier på grundlag af foraminifererne og delvis også på mollusker fra skylleprøverne. Det gælder især boringerne Dansk Nordsø A-l og A-2, som er de tidligst udførte (henholdsvis 1966 og 1967) på dansk område. Selv om det Øvre Tertiær ikke er kærneboret i disse boringer, har studiet af skylleprøverne og forskellige petrofysiske målinger (Schlumberger diagrammer) medført værdifulde stratigrafiske resultater. I de nævnte boringer har ung-tertiæret (inklusive eventuelt Øvre Oligocæne lag) en mægtighed af godt 1000 m. Heraf udgør Pliocænet og Øvre Miocænet tilsammen m. Det marine Øvre Miocæns mægtighed alene ligger omkring 600 m. Ung-Tertiærets lithologi i de vestlige Nordsøboringer udviser i almindelighed et broget skifte mellem sand og ler i vekslende finhedsgrader. Mere karakteristiske og korrelerbare forhold findes omkring det Mellem Miocæne/ Øvre Miocæne tidsområde i lagserien. Den øvre grænse af en hård, mørkebrun, næsten sort, lerskifer træder markant frem på Schlumbergerdiagrammerne i alle boringerne vest for Ringkøbing-Fyn højderyggen. Både ved hjælp af foraminiferer (Arne Dinesen, interne rapporter) og mollusker (L. Banke Rasmussen, intern rapport) er det med sikkerhed fastslået, at denne lerskifer indeholder en Hodde Ler fauna, medens lagene over denne laggrænse indeholder en Øvre Miocæn fauna (Arne Buch & Arne Dinesen, interne rapporter). Lerskiferen må opfattes som en konsolideret form for Hodde Ler. Umiddelbart over den findes en zone, hvor sedimentet er grønlig farvet på grund af indhold af glaukonit. Denne zone svarer til glaukonitleret ved basis af Gram Formationen. Over glaukonitzonen ligger en lerserie, der især opadtil indeholder lag af finsand, sand og fint grus. Glimmerindholdet i disse sedimenter er varierende. Så vidt det fremgår af skylleprøverne synes der ikke at forekomme Gram Ler i den udformning vi kender fra landområderne. Foraminiferindholdet i de ung-tertiære lag er analyseret af Arne Buch for Pliocænets og Øvre Miocænets vedkommende og af Arne Dinesen for Mellem Miocænets og de ældre Miocæne lags vedkommende. Resultaterne er

6 134 RASMUSSEN: Danmarks marine ung-tertiær nedfældet i interne, endnu ikke offentliggjorte, rapporter. Buch har dog (1972, p ) publiceret en oversigt over visse hovedtræk af foraminiferfaunaens udvikling i de Pliocæne og Kvartære marine lag i den danske del af Nordsøen. Nye undersøgelser af foraminiferindholdet i hele den Miocæne lagserie i Dansk Nordsø A-l og A-2 med henblik på en zonering og en eventuel parallelisering med de Miocæne foraminiferzoner på land foretages af F. Nyhuus Kristoffersen. Ostracoderne i de samme lag studeres af Olaf Michelsen. Det er hensigten senere at publicere de nævnte forskeres resultater. Derimod kan det nævnes, at i den ovennævnte lerskifer bl. a. er fundet følgende molluskarter: Limopsis lamellata, Astarte aff. gracilis, Cardita chamaeformis, Dentalium aff. dolfussi, Lyrotyphis sejunctus, Hinia aff. fuchsi, Admete fusiformis, Gemmula zimmermanni og Brachytoma obtusangula. Dette selskab er velkendt fra Hodde Leret. I de overliggende Øvre Miocæne lag er fundet en del skaller, deriblandt enkelte hele af Astarte reimersi, som giver en vis sikkerhed for dateringens rigtighed. Arten er under navnet A. trigonata kendt fra de sandede Øvre Miocæne lag i Holland og Belgien. Det må i denne forbindelse bemærkes, at de øvrige karakteristiske Gram Ler mollusker ikke hidtil er fundet i de danske Nordsøboringer, hvilket ikke kan overraske, da de Øvre Miocæne lag i boringerne er betydeligt mere sandede. En egentlig Pliocæn molluskfauna er det endnu ikke lykkedes at påvise i boringerne, men der er i A-l fundet et sikkert eksemplar af den Pliocæne gastropod Triphora perversa (Linné, 1758), som nedfald i en prøve i den øvre del af det Øvre Miocæne afsnit. Endelig kan det nævnes, at der over de Pliocæne aflejringer findes en tyk serie af ældre Kvartære marine lag, som er stærkt skalførende. Et særligt element i denne molluskfauna er den meget karakteristiske nuculide Acila cobboldiae, der gør sig markant gældende ikke alene i prøverne fra de lag (Icenien), hvor den, hører hjemme, men også som nedfald dybt ned i de Tertiære lag. Sammenfatning af iagttagelserne Til trods for den foreløbige karakter af de her meddelte undersøgelser og iagttagelser, kan følgende allerede nu betragtes som kendsgerninger: Tykkelsen af de Øvre Miocæne lag i Danmark tiltager betydeligt fra Sønderjylland mod vest ud mod midten af Nordsøen. Lag, svarende i alder og delvis i udseende til Hodde Leret, indeholdende dennes fauna, forekommer i den centrale del af Nordsøen og overlejres af en glaukonitisk zone ved basis af de Øvre Miocæne lag, som tilfældet er i Jylland.

7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 135 De Øvre Miocæne aflejringer består på dansk landområde af Gram Ler, som mod syd og vest i Sønderjylland overlejres af finsandede lag med molluskselskaber, der nogenlunde svarer til den unge Øvre Miocæne lagserie på Sylt. Medens Gram Leret afspejler meget ensartede bund- og miljøforhold over størstedelen af Jylland i hele den ældre del af Øvre Miocæn, viser den overvejende mere finsandede lagserie i Sønderjylland en stærkere faciesveksel og flere ændringer i artsfrekvensen af molluskfaunaerne. I den centrale del af Nordsøen synes de Øvre Miocæne aflejringer hovedsageligt at bestå af sandede lag som i Holland. (Foredrag ved Dansk Geologisk Forenings forårsmøde i Århus 13. maj 1972) Litteratur Boekschoten, G. J. 1969: Fossilfiihrung und Stratigraphie des Oligo-Miozåns von fiinf norddeutschen Bohrung. Meyniana 19, Buch, A. 1972: Undersøgelser over det marine kvartær i Nordsøområdet. Dansk geol. Foren. Årsskrift for 1971, Gripp, K. 1968: Neue Funde aus dem Miozan und Pliozan von Amrum und Sylt Meyniana 18, 1-8. Kristoffersen, F. N. 1972: Foraminiferzonering i det jyske Miocæn. Dansk geol. Foren. Årskrift for 1971, Rasmussen, L. B. 1966: Molluscan faunas and biostratigraphy of the marine younger Miocene formations in Denmark. I. Geology and biostratigraphy. Danm. geol. Unders, række 2, 88, 358 pp. Rasmussen, L. B. 1968: Molluscan faunas and biostratigraphy of the marine younger Miocene formations in Denmark. II. Palaeontology. Danm. geol. Unders, række 2, 92, 265 pp. Sorgenfrei, T. 1969: Geological perspectives in the North Sea area. Bull. geol. Soc. Denmark 19, Staesche, K. 1930: Zur Gliederung des obermiozanen Glimmertons. Preuss. geol. Landesanstalt, Jahrbuch f. 1930, 51,

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

UNDERSØGELSER OVER DET MARINE KVARTÆR I NORDSØOMRÅDET

UNDERSØGELSER OVER DET MARINE KVARTÆR I NORDSØOMRÅDET UNDERSØGELSER OVER DET MARINE KVARTÆR I NORDSØOMRÅDET ARNE BUCH BUCH, A.: Undersøgelser over det marine Kvartær i Nordsøområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1971, side 86-90. København, 14. januar

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

En Forekomst af marint Pliocæn ved Tønder.

En Forekomst af marint Pliocæn ved Tønder. En Forekomst af marint Pliocæn ved Tønder. Af HlLMAB ØDUM. Mit einer Zusammenfassung. I 1933 blev der for Told- og Paskontrolstationen ved Sæd, 4% km SØ. for Tønder, udført en boring beliggende paa terrænhøjde

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Mindre Meddelelser fra Danmarks geologiske Undersøgelses Borearkiv. Nr. 10. Tinglev.

Mindre Meddelelser fra Danmarks geologiske Undersøgelses Borearkiv. Nr. 10. Tinglev. Mindre Meddelelser fra Danmarks geologiske Undersøgelses Borearkiv. Nr. 0. Tinglev. Arkiv nr. 68.6. Boring for Tinglev Vandværk, beliggende ca. 00 m V. f. stationen. Terræn -f- 5,i m. Oplysninger og prøver

Læs mere

En sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark

En sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark En sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark ERLING FUGLSANG NIELSEN Fuglsang Nielsen, E.: A sedimentological and geochemical investigation of the Hodde Formation,

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

CLIWAT pilotområde: Schleswig Sønderjylland FOKUS OMRÅDER

CLIWAT pilotområde: Schleswig Sønderjylland FOKUS OMRÅDER FOKUS OMRÅDER 1 1 Hørløkke lodseplads 2 Vadehavsøen Föhr 3 4 5 3 Vestkyst område Tønder-Süderlügum 2 4 Hedesletteområde Tinglev-Wallsbüll 5 Ø i Lillebælt/Østersøen Als Schleswig Sønderjylland INTERREG

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Kortbilag 1 - Anholt.

Kortbilag 1 - Anholt. Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,

Læs mere

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.

Læs mere

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978.

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978. Geotermisk energi i Danmark en geologisk vurdering LARS MADSEN DGF Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 77, side 29-40. København, 4. januar

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

En foreløbig Meddelelse om Tertiæret ved Brejning paa Sydsiden af Vejle Fjord.

En foreløbig Meddelelse om Tertiæret ved Brejning paa Sydsiden af Vejle Fjord. En foreløbig Meddelelse om Tertiæret ved Brejning paa Sydsiden af Vejle Fjord. Af KNUD ERIKSEN. Mit einer Zusammenfassung. Egnen omkring Vejle Fjord er overordentlig rig paa tertiære Aflejringer; særlig

Læs mere

Fossilførende marint øvre-miocæn ved Holleskov nordøst for Ribe.

Fossilførende marint øvre-miocæn ved Holleskov nordøst for Ribe. Fossilførende marint øvre-miocæn ved Holleskov nordøst for Ribe. Af LEIF BANKE RASMUSSEN. Ved DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSES (forkortet D.G.U.'s) mergelundersøgelser 1910 udførtes et par boringer i

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

TRÆK AF DET DANSKE BASSINS UDVIKLING I ØVRE KRIDT

TRÆK AF DET DANSKE BASSINS UDVIKLING I ØVRE KRIDT TRÆK AF DET DANSKE BASSINS UDVIKLING I ØVRE KRIDT ERIK STENESTAD STENESTAD, E.: Træk af det danske bassins udvikling i Øvre Kridt. Dansk geol Foren., Årsskrift for 1971 side 6-69. København. 14. januar

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden

Læs mere

OM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE

OM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE OM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE LEIF AABO RASMUSSEN RASMUSSEN, L. Aa.: Om morænestratigrafi i det nordlige Øresundsområde. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 132-139. København,

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke

Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke GUNNAR LARSEN, JENS BAUMANN og JENS LUDVIG SØRENSEN DGF Larsen, G., Baumann, J. og Sørensen, J. L.: Guldborgsund. Geologiske forhold i

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

100,0. metres Forekomst- og overjordstykkelser. Kortbilag: 2

100,0. metres Forekomst- og overjordstykkelser. Kortbilag: 2 Signaturforklaring d c d c a b a b Nye boringer uden analyser Eksisterende boringer a) Antal m af råstoflag, der ligger under grundvandsspejl (V) b) Kategori I, II eller III (F) (se figur 3.3 i rapport)

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn.

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn. En ny københavnsk Lokalitet for forsteningsførende Paleocæn. (En foreløbig Meddelelse). Af Alfred Rosenkrantz. ^ *- ' " -» _ ^ Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 20. é=r «- -^ ; ; "^

Læs mere

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological

Læs mere

2 Mark- og laboratoriearbejde 3. 4 Afsluttende bemærkninger 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

2 Mark- og laboratoriearbejde 3. 4 Afsluttende bemærkninger 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT CHR. HANSEN A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER FOR PPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 8 Kongens Lyngby TLF 45 56 4 FAX 45 56 4 99 99 WWW cowi.dk GEOTEKNISK DATARAPPORT INDHOLD Indledning Mark og laboratoriearbejde

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Ostracodtyper fra Keuper^Rhaet lagserien i dybdeboringerne ved Harte og Ullerslev

Ostracodtyper fra Keuper^Rhaet lagserien i dybdeboringerne ved Harte og Ullerslev Ostracodtyper fra Keuper^Rhaet lagserien i dybdeboringerne ved Harte og Ullerslev af OLE BRUUN CHRISTENSEN Abstract On the basis of ostracodes from two Danish boreholes: Ullerslev no. (East Funen) and

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus HOLGER LYKKE ANDERSEN OG JOHN TYCHSEN r* Andersen, H. L. og Tychsen, J.: Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER

Læs mere

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-141 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

DEN NEDREKARBONE LAGSERIE I BORINGEN ØRSLEV NR. 1 OG DENS FORAMINIFERFAUNA

DEN NEDREKARBONE LAGSERIE I BORINGEN ØRSLEV NR. 1 OG DENS FORAMINIFERFAUNA DEN NEDREKARBONE LAGSERIE I BORINGEN ØRSLEV NR. 1 OG DENS FORAMINIFERFAUNA OLAF MICHELSEN MICHELSEN, O.: Den nedrekarbone lagserie i boringen Ørslev nr. 1 og dens foraminiferfauna. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Forårstur til Sønderjylland maj Gram Lergrav og strandenes muligheder for fossiler

Forårstur til Sønderjylland maj Gram Lergrav og strandenes muligheder for fossiler Forårstur til Sønderjylland 4.-8. maj 2016 Gram Lergrav og strandenes muligheder for fossiler Naturhistorie og Palæontologi Lergravsvej 2 DK-6510 Gram Entré Lergrav: 20 kr. / 3,00 euro Museum: 40 kr.

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN

FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-372 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,

Læs mere

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet

Læs mere

SMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10

SMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10 Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3561 Lokalplan 40.10 PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav med sin stratigrafi en

Læs mere