Metal & fakta INDHOLD

Transkript

1 Metal & fakta INDHOLD Bedre udstyr giver bedre uddannelser Ledelsen ofte skyld i rekrutteringsproblemer Ledighedstal: 3,5 pct. ledighed Jobformidling: flere job

2 Analysenyhedsbrev fra Dansk Metal Metal & fakta Bedre udstyr giver bedre uddannelser...2 Ledelsen ofte skyld i rekrutteringsproblemer...5 Ledighedstal: 4,2 pct. ledighed Jobformidling: flere job...12 NR

3 Bedre udstyr giver bedre uddannelser Udstyr og maskiner på landets erhvervsskoler er nedslidt og matcher slet ikke niveauet på virksomhederne. Det viser en rundspørge til lærlingene. Metal ønsker flere penge til nyt udstyr på finansloven. Kvaliteten af det tekniske udstyr på landets erhvervsskoler er helt afgørende for kvaliteten af uddannelserne. Alligevel oplever halvdelen af lærlingene, at skolens maskiner og udstyr ikke svarer til virksomhedernes. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Metal, der opfordrer folketinget til at bevilge midler til et løft. 2

4 Gamle maskiner, forældet IT-udstyr og nedslidte værksteder. Det er det indtryk, som mange elever på de danske erhvervsskoler får, når de begynder på deres hovedforløb. Samtidig oplever de det modsatte, når de kommer tilbage på deres praktiksted, hvor der de seneste år mange steder er blevet investeret i nye maskiner, moderne robotter og opgraderede IT-systemer. I en rundspørge til elever på hovedforløbene, som Dansk Metal har foretaget, peger flere end syv ud af 10 på, at kvaliteten af skolens udstyr er afgørende for kvaliteten af deres uddannelse (jf. tabel 2), men det er mere end halvdelen af respondenterne, der oplever, at skolernes udstyr ikke modsvarer virksomhedernes (jf. tabel 1). Og to ud af fem adspurgte angiver, at skolens maskiner og andet udstyr ikke er up-to-date, og at skolen mangler maskiner og andet produktionsudstyr. Lærernes viden om ny teknologi skal opgraderes I undersøgelsen roses lærerne på erhvervsskolerne for deres evne til at forklare det faglige. 61 pct. er således enige eller meget enige i, at lærerne er gode til at forklare det faglige stof, men til gengæld er det under halvdelen af eleverne, der mener, at lærerne på erhvervsskolerne har stor viden om den nyeste teknologi, jf. tabel 3. Det vil derfor være naturligt, at man i forbindelse med et løft af det tekniske udstyr på skolerne, ligeledes sikrer midler til opkvalificering af lærernes tekniske viden. EUD-reformen skal følges til dørs De danske erhvervsuddannelser er baseret på et vekseluddannelsesprincip, hvor teori og baggrundviden hentes under løbende skoleophold på erhvervsskolerne, mens den praktiske viden og erfaring opnås på praktikvirksomheden. Men for at dette princip kan levere uddannelser i topkvalitet, er det afgørende, at såvel udstyr som undervisning på skolerne matcher virksomhederne. I forbindelse med EUD-reformen, som et bredt flertal i folketinget vedtog i foråret 2014, er rammerne for uddannelserne blevet moderniseret kraftigt, og såvel arbejdsgivere som lønmodtagere har rost reformen for at matche såvel elevers som virksomheders behov og ønsker. Men hvis reformen skal blive en succes, er det vigtigt, at den følges helt til dørs, og det kræver, at også det tekniske udstyr på skolerne er i orden. Dansk Metal opfordrer derfor folketingets partier til i forbindelse med finansloven for 2015 at afsætte de fornødne midler til dette formål. En undersøgelse, som Dansk Metal gennemførte i samarbejde med erhvervsskolerne, viser, at alene indenfor uddannelserne under Produktion og udvikling (hvorunder hovedparten af Dansk Metals uddannelser hører) er behovet ca. 100 mio. kr. årligt til at sikre de fornødne investeringer. Dertil kommer øgede udgifter til opgradering af lærernes tekniske viden om udstyret. Omtalt i Ugebrevet A4, 13/ Læs artiklen på ugebreveta4.dk 3

5 Udstyr og maskiner matcher ikke virksomhedernes, men er afgørende for kvaliteten af uddannelsen Tabel 1 Skolens maskiner og andet udstyr svarer til virksomhedernes Tabel 2 Kvaliteten af skolens udstyr er afgørende for kvaliteten af min uddannelse Tabel 3 Lærerne har en stor viden om den nyeste teknologi Meget uenig 17 Meget uenig Meget enig 25 Enig 13 Hverken enig/uenig Uenig Enig 20 Hverken enig/uenig Uenig 2 Meget uenig Hverken enig/uenig Uenig 6 Meget enig 33 Enig 43 Undersøgelsen er baseret på en elektronisk rundspørge elever på hovedforløb på en erhvervsuddannelse indenfor Metals organisationsområde har svaret. Læs mere om analysen på bit.ly/bedre-udstyr Yderligere oplysninger hos uddannelseschef Per Påskesen på pps@danskmetal.dk Meget enig

6 Ledelsen er ofte skyld i rekrutteringsproblemer Over halvdelen af de virksomheder, der er udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft, er også udfordret af dårlig ledelse. Når virksomheder har svært ved at finde kvalificerede industriteknikere og smede, skyldes det ofte mangel på dygtige ledere, viser en undersøgelse fra Dansk Metal. Over halvdelen af de virksomheder, der er udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft, er også udfordret af dårlig ledelse. Ledelsen har selv et stort ansvar, når rekrutteringen slår fejl. 5

7 Fra tid til anden melder en virksomhedsleder om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er ofte tale om en virksomhedsleder fra industrien, hvor det er begyndt at gå bedre. Det er kun positivt, at industrivirksomhederne er begyndt at ansætte igen. Men hvis man har problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft, skal virksomhederne i højere grad kigge indad. En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser nemlig, at ledelsen selv spiller en afgørende rolle, når rekrutteringen slår fejl. Det er ikke alene samfundets skyld. Det er stadig et mindretal af de danske industrivirksomheder, der oplever problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft: 36 pct. af Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien angiver, at deres virksomhed har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Der er en større andel af store virksomheder med rekrutteringsproblemer, og lidt flere i Midtjylland og Syddanmark oplever rekrutteringsproblemer end virksomheder i resten af landet. Der er dog særligt ét karaktertræk, som springer i øjnene, når man kigger på virksomheder med rekrutteringsproblemer: 52 pct. af virksomheder udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft, er også udfordret af dårlig ledelse, jf. tabel 1. Det er et alarmerende højt tal. Det drejer sig primært om mangel på faglært arbejdskraft. Når man spørger tillidsrepræsentanterne fra virksomheder med problemer med at rekruttere kvalificeret faglært arbejdskraft om årsagerne, tegner sig igen et klart mønster i forhold til kvaliteten af ledelsen: I virksomheder uden ledelsesproblemer er hovedårsagen til problemer med at skaffe faglært arbejdskraft, at der ikke er faglærte nok i lokalområdet, jf. tabel 2. I virksomheder med ledelsesproblemer fremhæves to andre hovedårsager: 45,7 pct. peger på, at lønnen er lav, og 42,4 pct. at ledelsen ikke er opmærksom på problemet. Manglende opmærksomhed på rekrutteringsproblemet fra ledelsens side hænger sammen med en mindre grad af medarbejderinvolvering på virksomheder med dårlig ledelse i forhold til på virksomheder med god ledelse. En højere grad af involvering af medarbejderne vil øge sandsynligheden for, at de rette kompetencer er til stede, da det typisk er manden på gulvet, der har fingeren på pulsen fx i forhold til, hvad der kræves af kvalifikationer for at holde maskinerne kørende. Over en fjerdedel af tillidsrepræsentanterne fra virksomheder med dårlig ledelse peger på, at ledelsen ikke vil give medarbejderne efteruddannelse, at arbejdsvilkårene er ringe, og at virksomheden har et dårligt omdømme. Ingen af de årsager gør sig i særligt omfang gældende i virksomheder uden dårlig ledelse. Det er ikke underligt, at virksomheder, der ikke vil give medarbejderne, hvad de har ret til ordentlig løn, ordentlige arbejdsvilkår og nødvendig efteruddannelse har svært ved at tiltrække velkvalificerede industriteknikere, værktøjsmagere og andre faglærte. Derfor opfordres lederne på industrivirksomhederne til at vende blikket indad, inden de synger med på sangen om, at det er samfundets skyld, når de ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft. Naturligvis 6

8 har samfundet et ansvar for at sikre efterog videreuddannelse af de ledige, og den enkelte ledige har et ansvar for at tage imod tilbud og at være mobil i forhold til jobtilbud. Men lederne har også et ansvar. Det er ledelsens ansvar at skabe et attraktivt arbejdsmiljø med ordentlige arbejdsforhold. Det er ledelsens ansvar at involvere og skabe engagement hos medarbejderne. Det er ledelsens ansvar at lede. Det er et ansvar, som ledelsen på mange af landets virksomheder tilsyneladende ikke lever op til. Konklusionen er klar i årets rapport fra European Employee Index, en international undersøgelse af arbejdsglæde gennemført af den danske virksomhed Ennova: Ledelseskvaliteten i Danmark er lav. Målt på fire parametre scorer ledelseskvaliteten i Danmark blot 60 point ud af 100. Flere danske ledere er så dårlige, at det går ud over medarbejdernes præstationer. Resultaterne viser med al ønskelig tydelighed, at danske virksomheder kan opnå betydelige konkurrencefordele ved at styrke ledelseskvaliteten. En tidligere analyse fra Dansk Metal støtter op om dette resultat. Ifølge Dansk Metals tillidsrepræsentanter er ledelse det vigtigste område at sætte fokus på, hvis virksomhedernes produktivitet skal hæves. Det gælder i særdeleshed på virksomheder, hvor ledelsen ikke er uddannet inden for sit ledelsesområde. Blot lidt bedre ledelse kan gøre forskellen mellem succes og fiasko for en virksomhed. Der er med andre ord et stort forbedringspotentiale, der kan udløses gennem en målrettet indsats. Det er derfor vigtigt at erkende, at ledelse er en faglighed, der kræver uddannelse. Mange ledere vil have godt af at få mere uddannelse, så de kan udbygge deres faglighed inden for ledelse. Større bevidsthed om ledelsesrollen vil også give større overskud til at inddrage medarbejderne og høste gevinsterne, som ligger i det. Omtalt i avisen.dk, 24/ Læs artiklen her 7

9 Tabel 1 Virksomheder med rekrutteringsproblemer har ofte også ledelsesproblemer Rekrutteringsproblemer Ikke rekrutteringsproblemer Ved ikke I alt Dårlig ledelse 51,5 36,4 46,2 32,3 Ikke dårlig ledelse 37,7 47,5 7,7 41,5 Ved ikke 10,8 16,0 46,2 16,2 Antal svar Har din virksomhed oplevet problemer med at rekruttere faglært arbejdskraft de sidste 12 måneder? Andel angivet i procent. Kilde: Dansk Metals undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, juni Kilde: Dansk Metals undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, juni

10 Tabel 2 Årsager til problemer med at skaﬀe kvalificeret faglært arbejdskraft Dårlig ledelse Ikke dårlig ledelse I alt Der er ikke faglærte nok i lokalområdet 50,0 68,6 58,0 Lønnen er lav 45,7 28,6 38,1 Ledelsen er ikke opmærksom på problemet 42,4 17,1 31,5 Ledelsen vil ikke give medarbejderne efteruddannelse 28,3 8,6 18,6 Arbejdsvilkårene er ringe 26,1 2,9 14,9 Virksomheden har et dårligt omdømme 26,1 2,9 15, Antal svar Forskellen mellem summen af rækkerne og I alt skyldes frasortering af Ved ikke. Tallene summer ikke til 100 på grund af mulighed for at sætte flere krydser. Kilde: Dansk Metals undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, juni 2014 Kilde: Dansk Metals undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, juni

11 Ledighedstal I Dansk Metal Dansk Metal opgør hver måned ledigheden blandt a-kassens medlemmer. Tallene er sæsonkorrigeret. 10

12 Figur 1 Ledigheden i Dansk Metal 3,5% ledige Grafen viser udviklingen i ledigheden i Dansk Metal siden Ledigheden i september 2014 var 3,5 pct. (sæsonkorrigeret: 4,2 pct.) Læs kommentar til den aktuelle situation på bit.ly/ledighed-sept14 Se yderligere info på danskmetal.dk Kilde: Dansk Metals a-kasse 11

13 Jobformidling I Dansk Metal Dansk Metal formidler hver eneste dag medlemmer job hos danske virksomheder. I 2013 formidlede Dansk Metal flere end medlemmer i nyt job - hovedparten fra ledighed. 12

14 Figur Jobformidling i Dansk Metal 2014 nye i job i Januar Februar Marts April Maj Antal jobformidlinger År jan feb mar apr maj jun 1186 Juni Juli 1534 August September Akumuleret jul aug sep Dansk Metal har i 2014 formidlet job til medlemmerne. Se yderligere info på danskmetal.dk Kontakt: okt nov dec I alt Jens Frank Arb.markedschef Tlf Kilde: Dansk Metal / Arbejdsmarkedsafdelingen 13

15 Debat Aktuelle kronikker, indlæg og kommentarer fra Dansk Metal. Dansk Metal blander sig jævnligt i den offentlige debat, bl.a. med debatindlæg, kronikker og analyser. Her kan du læse et par af de seneste bidrag. Find flere på 14

16 Flyt produktionen tilbage til Danmark Claus Jensen skriver i Politiken, 27. oktober Dansk mode og design står over for store udfordringer, fordi de har flyttet stort set al produktion ud af Danmark, kunne man læse forleden. Nye designere og iværksættere har store problemer med at starte op, fordi forudsætningerne simpelthen ikke er til stede: Det er småt med systuer, hvor de kan afprøve nye ideer til produkter, og de håndværksmæssige kompetencer er i frit fald. Fordi dansk tekstilindustri har flyttet produktionen ud af landet, er de nu ved at miste deres innovationsevne. Så kan det vist ikke siges meget tydeligere til både politikere og virksomheder i resten af dansk industri: Drop tanken om, at produktion og udvikling kan adskilles. De hører uløseligt sammen. Læs mere på danskmetal.dk Dagens gode nyhed Claus Jensen, Dansk Metals forbundsformand, på sin Facebook-side: Ved årsskiftet havde Brdr. Jørgensen Components ansat 30 mand på fabrikken i Holstebro. I dag er de 44. Successen skyldes innovation og udvikling, som har gjort den jyske virksomhed langt bedre end fx kinesiske konkurrenter. Det betyder, at de i dag har de store tyske bilfabrikker som Audi og BMW på kundelisten, og væksten ligger på pct. Ifølge direktøren Søren Lassen, så blev det vestjyske firma også ramt af finanskrisen og mærkede det hårde pres fra Kina: "Men i dag har vi vundet de fleste kunder tilbage (...) Det skyldes, at vi har fundet frem til teknikker, så vi kan fremstille vore produkter på en smart måde. Dermed betyder lønudgifterne ikke synderligt". facebook.com/metal.clausjensen Myter om fradragsret Claus Jensen skriver i Jyllands-Posten, 2. oktober 2014: Regeringen vil give lønmodtagere mulighed for igen at fratrække deres fagforeningskontingent på skattebilletten. Idéen er god og rigtig, men når man har fulgt debatten om forslaget, møder man mange fordomme, misforståelser og myter. Det er synd og skam, for debatten om indretningen af vores samfundsmodel fortjener bedre vilkår. Den fremmeste myte er, at der er tale om en "gave" eller ligefrem "blodpenge" til fagforeningerne. Det er en misforståelse. Det er ikke fagforeningerne, men derimod medlemmerne - altså helt almindelige lønmodtagere - der får glæde af fradraget. Et gennemsnitligt Metal-medlem vil næste år skulle betale ca. 900 kr. mindre i skat. Men pengene går altså ikke til Dansk Metals kasse. Læs på danskmetal.dk Se mere på danskmetal.dk/ metalmener 15

17 Kontakt Vil du vide mere om Dansk Metals analyser eller andet, kan du kontakte nedenstående: Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen Tlf.: Pressechef Kasper Hyllested Tlf.: Dansk Metal er fagforening og a-kasse for smede, automekanikere, industriteknikere, it-medarbejdere og andre faglærte med en teknisk, mekanisk eller it-mæssig uddannelse. Se mere på danskmetal.dk 16