F O L K E S K O L E N S U D F O R D R I N G E R I E R N E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F O L K E S K O L E N S U D F O R D R I N G E R I 1 9 9 0 E R N E"

Transkript

1 F O L K E S K O L E N S U D F O R D R I N G E R I E R N E m e d f o k u s p å Å r h u s K o m m u n a l e S k o l e v æ s e n T h e C h a l l e n g e s o f t h e D a n i s h P r i m a r y S c h o o l i n t h e s W i t h F o c u s o n t h e M u n i c i p a l E d u c a t i o n S y s t e m o f Å r h u s S ø r e n Ø r u m S c h m i d t I n s t i t u t f o r H i s t o r i e o g O m r å d e s t u d i e r A a r h u s U n i v e r s i t e t V e j l e d e r S ø r e n B i t s c h C h r i s t e n s e n

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Litteraturen og dens problemstillinger En kildevurdering Korporatismeteorien Folkeskolens lovmæssige rammer De ændrede styrelsesregler for folkeskolen Folkeskoleloven af Folkeskolens interessenter Folketinget og Undervisningsministeriet Kommunalbestyrelserne og KL Folkeskolens ansatte og de faglige foreninger Folkeskolens brugere Skolevæsenets indledende decentralisering Yderligere decentralisering ved Århus-modellen Økonomiske udfordringer forbundet med realiseringen af folkeskoleloven Den dyrebare informationsteknologi En overordnet skolepolitik for Århus Kommunale Skolevæsen Integrationsproblemer i skolevæsenet Forskellige initiativer til forbedringer. 63 2

3 8.2. Integrationsdebatten skærpes Vedtagelsen af Århus Kommunes flygtninge- og indvandrerpolitik Perspektivering af folkeskolens udvikling Konklusion English Summery Litteraturliste Bilag 1: Århus Kommunes magistratsopbygning Bilag 2: Skolebestyrelsernes pædagogiske og økonomiske arbejdsområder Bilag 3: Forskellige timefordelingsplaner under udarbejdelsen af Århus Kommunale Skolevæsens pædagogiske målsætninger og principper 1991 Bilag 4: Århus Skolevæsens nettodriftsudgifter Bilag 5: Udviklingen i det samlede elevantal Bilag 6: Udviklingen i antallet af tosprogede elever i Århus Skolevæsen Bilag 7: Oversigt over tosprogede elever på de enkelte skoler i Århus Kommune

4 1. Indledning Den danske folkeskole er ofte til debat. Det skyldes naturligvis vigtigheden af den store offentlige institution, der kan betragtes som kimen til vores fælles fremtid. Flere aktører er aktive i debatten omkring folkeskolen, og debatten rummer forskellige aspekter, der strækker sig fra det kvalitative indhold af elevernes undervisning og lærernes arbejdsbetingelser over nærdemokratiske forhold til udgiftspresset, der siden begyndelsen af 1990 erne har været stigende af forskellige årsager. Folkeskolen har de seneste år været sat i et stadigt mere kritisk lys blandt andet på baggrund af internationale undersøgelser, der placerer den danske folkeskole i et lidet flatterende midterfelt, hvor det danske uddannelsessystem på en række centrale punkter halter efter lande, vi normalt sammenligner os med. Hvad der engang blev betragtet som et af verdens førende uddannelsessystemer, som udenlandske øjne med nysgerrighed var rettet mod, ændrede sig gennem 1990 erne til en opfattelse af et meget omkostningsfuldt system med for ringe udbytte. Gennemgik den danske folkeskole en kvalitetsmæssig deroute på ganske få år? Hvilke faktorer ligger der eventuelt bag dette? Disse spørgsmål ligger til grund for valget af dette speciales emne; at analysere udviklingen inden for den danske folkeskole gennem 1990 erne. Den 1. januar 1990 trådte nye styrelsesregler for folkeskolen i kraft, der betød, at kommunalbestyrelserne fik overdraget større beslutningskompetencer for driften af folkeskolerne, og skolebestyrelser med et flertal af forældrerepræsentanter blev oprettet på hver skole og tildelt et medansvar for den lokale udvikling af folkeskolen inden for kommunalbestyrelsernes udstukne rammer. Ansvaret for folkeskolens virke blev derfor mere jævnt fordelt mellem aktørerne på de forskellige forvaltningsniveauer fra Folketinget og kommunalbestyrelserne til den enkelte skoles ledelse, medarbejdergruppe og brugerkreds i skolebestyrelserne. Graden af indflydelse blandt aktørerne var forskellig, og interessemodsætninger kunne sætte samarbejdet på prøve i lyset af den øgede decentralisering indenfor skolevæsenet, som skabte plads til udformning af folkeskolen efter lokalt præg. Få år efter de ændrede styrelsesregler blev de indre rammer af folkeskolen ændret med vedtagelsen af folkeskoleloven af 1993, som trådte i kraft den 1. august Denne lov indeholdt på flere områder markante fornyelser af måden at drive undervisningen på. Realiseringen af den nye folkeskolelov indebar store udfordringer for de involverede parter og skulle af både økonomiske og sociale grunde vise sig at volde kommunerne besvær. En 4

5 undersøgelse af hvorledes folkeskolen udviklede sig under nye lovmæssige rammer fra begyndelsen af 1990 erne vil således være dette speciales overordnede hensigt. 2. Problemformulering Med udgangspunkt i folkeskolens ændrede styrelsesregler fra 1. januar 1990 vil udviklingen inden for folkeskoleområdet blive analyseret i perioden, hvor decentraliseringen af skolevæsenet blev indført, og hvor den lokale udmøntning af folkeskoleloven fra 1993 blev iværksat. Det vil føre til en analyse af hvilke udfordringer, man stod overfor i skolevæsenet gennem 1990 erne. Specialets empiriske undersøgelser vil primært omhandle de lokale niveauer inden for den offentlige forvaltning, der beskæftiger sig med den daglige drift af folkeskolen og hermed en undersøgelse af interessenternes deltagelse i de kommunale beslutningsprocesser. Ud fra en teoretisk tilgang baseret på et korporativt samspil mellem de forskellige aktører omkring folkeskolen fra folkevalgte politikere og embedsmænd i skoleforvaltningen til folkeskolens medarbejdere og brugere vil det søges klarlagt, i hvilket omfang de forskellige aktører fik indflydelse på folkeskolens udformning, og hvorvidt de ændrede indflydelsesmuligheder i praksis fungerede, - i den forbindelse vil det blive undersøgt i hvilket omfang skolebestyrelserne fik tildelt beslutningskompetence af kommunalbestyrelsen. Århus Kommunale Skolevæsen er valgt som genstand for de empiriske undersøgelser. 1 Afgrænsningen til en enkelt kommune skyldes, at de mere end 50 århusianske folkeskoler hører under samme kommunale forvaltning og derved har været underlagt samme kommunalpolitiske udvikling samt, at der inden for den geografiske afgrænsning eksisterer en betydelig og sociologisk set interessant variation i de enkelte skoledistrikters sociale karakterer. I de kildeorienterede afsnit vil samarbejdet mellem folkeskolens interessenter omhandle fastlæggelsen af Århus Kommunes første pædagogiske målsætninger efter de nye styrelsesreglers ikrafttræden og den efterfølgende decentraliseringsudvikling. Derudover vil emnerne blandt det kommunale skolevæsens udfordringer omhandle indsatsen på integrationsområdet og håndteringen af et stigende udgiftspres, der blandt andet var afledt af et 1 Den 1. januar 1997 foretog Århus Skolevæsen navneskifte til Århus Kommunale Skolevæsen. Da der kun er tale om en ændring af navn - og ikke af indhold, vil specialets henvisninger skoleforvaltningen i Århus i forkortet form være ÅKS, mens henvisninger til skolevæsenet i sit fulde navn vil være betinget af den tidsmæssige placering i forhold til datoen for navneskiftet. 5

6 stigende elevtal, af IT-udviklingen og sidst men ikke mindst et vedligeholdelsesefterslæb på bygninger, inventar og undervisningsmaterialer, der tilsammen besværliggjorde den lokale realisering af folkeskoleloven. Valget af specialets periodiske afgrænsning, der strækker sig frem til begyndelsen af 1998, skyldes, at decentraliseringsudviklingen i det århusianske skolevæsen efter Flemming Knudsens forfremmelse fra rådmand til borgmester havde fundet et stabilt leje efter flere udviklingsetaper, implementeringen af folkeskoleloven havde gennem de kommunale budgetforhandlinger fundet økonomisk opbakning, og i forlængelse heraf blev den vedtagne kommunale skolepolitik sammenkoblet med et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt, hvis videre udvikling dog strækker sig ud over dette speciales analysefelt. 3. Litteraturen og dens problemstillinger Specialets teoretiske tilgang, der baserer sig på korporatisme, er repræsenteret af politologerne Jens Blom-Hansen, Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christensen og Jørgen Grønnegaard Christensen, der alle har omhandlet den offentlige forvaltnings forskellige niveauer og driften af offentlige institutioner. Forfattere, der i mere traditionel forstand har behandlet forskellige sider af folkeskolens historiske udvikling, er Niels Nørgård Kristensen, Karina Sehested og Jill Mehlbye, hvis emnemæssige afdækning af folkeskolens historie spænder vidt men har et overordnet fællestræk, der afspejler sig i 1990 ernes udfordringer indenfor folkeskoleområdet. Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har forsket i kommunernes samspil med staten og derigennem foretaget en nærmere undersøgelse af KL som kommunernes interesseorganisation og derved KLs opgavevaretagelse inden for en række kommunale opgaver. KL har siden kommunernes ansvarsoverdragelse for folkeskolen intensiveret kontakten mellem regeringen og kommunerne - særligt på det økonomiske område i forbindelse med håndteringen af det øgede udgiftspres på folkeskolen. Hvorledes KL på folkeskoleområdet formår at repræsentere kommunernes interesse i samspillet med de øvrige interessenter er hovedbestanddelen i Blom-Hansens teoretiske bidrag til specialet. 2 Jørgen Grønnegård Christensen, ligeledes professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har forsket i samspillet mellem centraladministration og interesseorganisationer, hvor formerne for 2 Blom-Hansen 2002, 9-12, 36-58,

7 inddragelse af interessenter i den politiske beslutningsproces kan variere, og hvor både en formel og uformel deltagelse kan være indflydelsesrig. 3 Karina Sehested har under sit virke i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) beskæftiget sig med brugerdemokratiet i kommunerne. Sehested har blandt andet undersøgt virkningerne af styrelsesloven fra 1990 og udviklingen af skolebestyrelsernes samarbejde med kommunalbestyrelsen i varetagelsen af den enkelte folkeskole. Sehested sætter spørgsmålstegn ved, om skolebestyrelserne formår at styrke demokratiet, og om samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen snarere er præget af ineffektivitet og for dårlig indbyrdes kontakt. Sehested beskriver en funktionel asymmetri mellem lærerne og forældrene; forældrene er ikke de direkte brugere af skolen - det er deres børn. Derved er forældrene i de fleste tilfælde afskåret fra en direkte kontakt med dagligdagen i klassen og ved derfor kun i begrænset eller indirekte form, hvad der rører sig på skolen. Samtidig har lærernes vidensautoritet traditionelt en sådan vægt, at forældrenes lægmandsviden på det faglige område ikke får tilstrækkelig spillerum. 4 Forældrenes manglende tradition for at organisere sig kunne virke som en hæmmende faktor for i bredere omfang at gribe de ændrede indflydelsesmuligheder. Skolebestyrelsernes eventuelle mangel på indflydelse sættes af Sehested i forbindelse med den herskende kultur omkring forældrekredsen ved den enkelte skole, hvor der ofte eksisterer en træghed i forhold til at involvere sig aktivt i udformningen af skolens virksomhed. 5 Lærerne fremstår selv som en indflydelsesrig faggruppe trods en umiddelbar forringelse af deres formelle indflydelsesmuligheder i En række forskellige antologier omhandlende folkeskolen og lærernes arbejdsvilkår er benyttet til at belyse en række problemstillinger inden for folkeskolens debatområder. Gennem 1990 ernes øgede opmærksomhed på undervisningens kvalitative indhold har docent Jill Mehlbye fra AKF i lighed med Sehested påpeget en række kulturbestemte forhold i forældre- og lærergruppen som hæmmende faktorer for en gunstigere varetagelse af skolebestyrelsens virke med fastlæggelse af skolernes principper og indflydelse på undervisningens faglige indhold. Mehlbye har desuden beskæftiget sig med kvalitetsudviklingen og understreger vigtigheden af, at der i undervisningen er en sammenhæng mellem målene for folkeskolen på de forskellige forvaltningsniveauer og nævner 3 Christensen 1992, 63f 4 Sehested 1996, 28 5 Sehested 1997, 166f 7

8 skoleplaner og kommunernes opstilling af målsætninger for skolernes virksomhed som et væsentligt værktøj til evaluering af disse mål. 6 Niels Nørgård Kristensen, amanuensis ph.d. ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet har i sin forskning vurderet skolebestyrelsernes potentiale for at forny det lokale demokrati, og Nørgård Kristensen betragter den politiske deltagelsesform på det subkommunale niveau som udtryk for en ny type af politisk fællesskab. 7 Nørgård beskriver skolebestyrelsernes indflydelse som begrænset trods styrelseslovgivningens intentioner om det modsatte. 8 Skolebestyrelsernes manglende evne til politisk at markere sig hæftes af flere forskere sammen med lærernes evne til trods indflydelseskanalernes indsnævringer at organisere sig og derigennem at fremføre sine synspunkter En kildevurdering Specialets kildemateriale spænder fra lovsamlinger, mødereferater og beslutningsmaterialer fra byråds-, lærerråds- og skolebestyrelsesmøder til medlemsskrifter og diverse publikationer fra regeringen og andre politiske myndigheder, KL, DLF, ÅLF, Danmarks Skolelederforening og forældreorganisationen Skole og Samfund. DLF repræsenterer lærerne i det politiske spil omkring folkeskolen, og formidlingen foregår gennem medlemsbladet Folkeskolen og på ad hoc plan gennem forskellige publikationer, der har til formål at bidrage til belysning og diskussion af lærernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser, samt informere om konsekvenserne af skole- og samfundspolitiske tiltag og udviklingstendenser. Ved anvendelsen af kilder, der repræsenterer forskellige parters eventuelt modstridende holdninger, skal man være opmærksom på, hvem den rette afsender af budskabet er; når en kommunalpolitikker eksempelvis refereres i lærerforenings kilder, er der således forskel på om det er et indlæg med fyldestgørende kolofon, en citering eller en redigeret udlægning. Særligt ved sidstnævnte forhold foreligger en udfordring i kildearbejdet ved ikke at lade personers udtalelser blive videretolket over flere led og derved antage en mere subjektiv form. I lærerforeningens lokalkredse udgives fagblade, hvor ÅLF i Århus-kredsen (DLFkreds 133) udgiver bladet Skolen. Dette fagblad har i kildearbejdet fungeret som nøgle til 6 Mehlbye 2001, 23 7 Nørgård Kristensen 1998, 13 8 Ibid. s. 65 8

9 indsigt i Århus Skolevæsens kronologiske udvikling gennem 1990 erne dog med en gennemgående stillingtagen i lærernes favør, men igennem Skolen er også de århusianske kommunalpolitikere og øvrige meningsindehavere regelmæssigt kommet til orde indenfor skolepolitiske områder. Til belysning af kommunalpolitikkernes synspunkter og gerninger har Århus Skoleforvaltnings fagblad Ugebrevet ligeledes fungeret som informativ kanal for den generelle udvikling på skoleområdet i lighed med Århus Byråds forhandlingsprotokoller. Den tidligere formand for ÅLF, Jens Nygaard, samt andre fremtrædende styrelsesmedlemmer har gennem 1990 erne markeret sig som aktive debattører på folkeskolelærernes vegne i Århus Kommune i lighed med de til forskellig tid siddende DLFformænd, som alle i vid udstrækning har forsvaret folkeskolelærernes position i det politiske spil omkring folkeskolen. Lærernes faglige organisering har typisk fremstået som en sammentømret enhed, hvis interesser ikke sjældent har været i modstrid med kommunal- og folketingspolitikkernes. Lærernes evne til at skabe organisatorisk enighed har således vist sig som et vigtigt fundament i bestræbelserne på at opnå eller bevare indflydelse Korporatismeteorien Udgangspunktet for opgavens teoretiske grundlag er den korporative teori, der beskriver de organiserede interessers indflydelse på den politiske og administrative beslutningsproces. Fælles for forskerne bag den korporative teori er, at de tilhører den statskundskabsinspirerede skole, hvilket udmønter sig i en politologisk snarere end en historisk metode. Det har den betydning, at opgavens historisk baserede fundament primært må søges i den empiriske kildegennemgang, samt den del af litteraturen, der omhandler specifikke forhold omkring folkeskolen. Specialets opbygning er samtidig tilrettelagt ud fra en tematisk disponering af emnerne snarere end en kronologisk fremstilling af udviklingen inden for folkeskolen, hvilket i gennemlæsningen af kapitlerne vil betyde enkelte kronologiske overlap. Blandt korporatismens forskere bør som nævnt fremhæves Jørgen Grønnegård Christensen, Jens Blom-Hansen og Peter Munk Christensen. Jørgen Grønnegaard Christensen, påpeger, at de organiserede interesseorganisationer generelt spiller en væsentlig rolle med deres påvirkningsmuligheder og udgør en vigtig del af centraladministrationens omgivelser. Formerne for inddragelse varierer fra formel og lovhjelmet deltagelse i administrative opgaver gennem råd og udvalg, over høringer i relevante sager til jævnlige og uformelle kontakter 9

10 mellem embedsmænd og organisationens ansatte og politikere. 9 Særligt står de serviceproducerende ministerier såsom Undervisningsministeriet over for mange offentlige institutions- og producentinteresser. Undervisningsministeriet er således i tæt samspil med eksterne interesser. I takt med den vidtstrakte kommunalisering af den offentlige forvaltning gælder det for kommunernes interesseorganisation om at opretholde et tæt samspil med mange ministerier. Særligt har Blom-Hansen beskrevet KLs intensive forbindelse til centraladministrationen. KL har som interesseorganisation opnået eksklusiv adgang til den statslige beslutningsproces i bestræbelserne på at repræsentere kommunerne på en lang række sagsområder heriblandt folkeskoleområdet. 10 KL udnytter forskellige indflydelseskanaler i bestræbelserne på at repræsentere kommunernes synspunkter. Især har det årlige budgetsamarbejde mellem KL og statsmagten cementeret KLs position som mellemled mellem stat og kommune. Varetagelsen af kommunernes interesse bliver således udført i institutionaliseret samspil med staten, og Blom-Hansen fremhæver, at KL bevidst og aktivt bruger både regerings-, folketings- og overenskomstarenaerne til at fremme kommunernes interesser. 11 Det korporative samspils udvikling er blevet fremlagt som en konsekvens af den danske tradition for mindretalsregeringer siden 1973, hvor der i stigende grad har været inddraget interesseorganisationer til legitimering under lovgivningsprocessen. 12 I forlængelse heraf påpeges det, at politikkerne har tabt terræn i forhold til forvaltningen i takt med udbygningen af den offentlige sektor og i bredeste forstand den offentlige politiks ekspansion samt en større og mere professionaliseret administration. Grønnegaard Christensen hævder, at det øgede antal af ramme- og bemyndigelseslove indskrænker Folketingets bemyndigelse, da ansvaret for videreførelsen af loven i større grad tillægges de enkelte ministerier eller overdrages til det kommunale niveau. Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, har beskrevet en række demokratiske fordele og ulemper ved det korporative system. På positivsiden sikres eventuelle mindretal repræsentation ved enkeltsager gennem involverede 9 Christensen 1992, Blom-Hansen 2002, Ibid., Christensen 1992, 36f 10

11 interesseorganisationer. 13 Derved løses en del af det repræsentative demokratis intensitetsproblem, fordi interessegrupperne i sagens natur varetager de involverede personers interesser. Derudover bidrager det korporative system til, at det centralpolitiske system opretholder en vis effektivitet. Uden en institutionaliseret inddragelse af de organiserede interesser i beslutningsforberedelserne såvel som implementeringen af politiske beslutninger ville det centralpolitiske niveau svækkes. Således udøver skolebestyrelser og lærernes faglige organisering på samme tid en legitimering og en vis kontrol på kommunalt plan over for kommunalbestyrelsen. Fordelen ved interesseorganisationers inddragelse er, at deres tildelte indflydelse tilkobles et ansvar, som organisationerne må leve op til. Det bevirker, at de beslutninger, som organisationerne har medvirket til at træffe, med større grad af succes implementeres, da organisationerne selv medvirker til at føre beslutningerne ud i livet. Derved øges den demokratiske effektivitet: Organisationerne er med i eller i hvert fald meget tæt på en stor del af de beslutninger, der træffes i de politiske og administrative beslutningsmiljøer ikke blot på Slotsholmen og omegn, men også på amtsgårdene, på rådhusene, ja selv i den offentlige sektors mange driftsorganisationer. 14 Munk Christiansen påpeger imidlertid også, at det korporative system er behæftet med nogle demokratiske problemstillinger. Et kritisk punkt drejer sig om forhandlingernes manglende gennemskuelighed. Samspillet kan indimellem have en åben karakter, som for eksempel høringsrunder i forbindelse med lovforslag eller i forbindelse med fastsættelse af administrative regelsæt, eller når organisationerne deltager i den politiske debat gennem pressen, men der er ifølge Munk Christensen næppe tvivl om, at den væsentligste del af samspillet er unddraget den almindelige offentlighed og ofte foregår bag lukkede døre. 15 Den politiske og administrative beslutningsproces bliver hermed mindre gennemskuelig. Med de teoretiske overvejelser omkring det organiserede samspil mellem interessenter og politiske myndigheder vil den empiriske del af opgaven tage udgangspunkt i, hvorledes de 13 Munk Christiansen 1999, Ibid., Ibid.,

12 ændrede samarbejdsforhold og indflydelseskanaler fungerede i bestræbelserne på at løse den fælles opgave om at drive folkeskolen i Århus Kommune. For bedre at kunne forstå under hvilke omstændigheder folkeskolens interessenter skulle arbejde i begyndelsen af 1990 erne, vil næste kapitel klarlægge udviklingen indenfor de lovmæssige rammer, som folkeskolen befandt sig i. 4. Folkeskolens lovmæssige rammer En af hovedtankerne bag den store kommunalreform i 1970 havde været at udlægge en del af statens opgaver til kommunerne og de offentlige institutioner. Flere beslutninger skulle træffes lokalt inden for givne statslige rammer, og kommunerne rådede over tildelte bloktilskud, som ikke var øremærkede til fastlagte formål men derimod skulle fordeles ud fra de kommunale budgetforhandlinger. Med kommunalreformen foregik der en transformation af politik til administration, hvor en akademisk forvaltning med fageksperter til varetagelse af enkeltsagsområder fik overdraget større ansvar. I 1975 overgik de statslige udgifter til folkeskolen til bloktilskudspuljen, og det var herefter kommunen, der stod for den økonomiske styring af folkeskolen. Udgiftsansvaret blev derfor indskrevet i folkeskoleloven: Alle udgifter til folkeskolen påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten, amtskommunerne eller andre. 16 Statens økonomiske påvirkningsmuligheder var nu ændret til indirekte styringsmetoder såsom henstillinger eller trusler om reduktion i bloktilskuddene. For kommunerne blev deres fælles interesseorganisation KL derved en vigtig aktør i det politiske samspil omkring folkeskolen. Kommunaliseringen af de offentlige velfærdsydelser fandt sted over flere faser, hvor 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne var kendetegnet ved en opbygning af de kommunale forvaltningsapparater og institutioner med en efterfølgende konsolideringsperiode. 17 Fra midten af 1980 erne blev der under Schlüter-regeringen indledt en omstillingsfase, hvor nøgleord som decentralisering, selvforvaltning og selvregulerende styringsmekanismer var 16 Lov nr. 313 af 26/06/1975 (lov om folkeskolen) Windinge 2001, 41 12

13 udtryk for en nyliberal konservativ måde at håndtere den offentlige sektor på. 18 Nu skulle forbrugerne sikres indflydelse på de offentlige ydelser, og de offentlige institutioner skulle sikres en større grad af økonomisk selvforvaltning. Forskningslektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Birte Ravn, der har forsket i forældresamarbejde, beskrev i 1987 behovet for øget brugerindflydelse i folkeskolen: Inden for folkeskolens egne rammer har det de sidste år spiret og sydet rundt omkring i mange folkeskoler med og uden støtte fra Folkeskolens Forsøgsråd. Helhedstænkning, sammenhæng i tilværelsen, helhed i undervisningen, ikke-fagdelt undervisning, emneorienteret undervisning, helheds- eller heltidsskole, udskoling, skolen som lokalt kulturcenter m.m. er nogle af de nøgleord, som bærer en lang række forsøgs- og udviklingsarbejder rundt omkring i folkeskolerne idag. På det sidste takket være Danmarks Lærerforening men, vejen er åbenbart fortsat både hullet og stenet. For i alle disse bestræbelser på at undervise mere sammenhængende, har man glemt at medtænke forældrene som andet end en bagperron eller en legitimering af den udvikling man har sat i gang i skolen. 19 Forældrene var formelt sikret indflydelse på, hvorvidt deres barn skulle deltage i niveaudelt undervisning og hvilke af de udbudte valgfag, deres barn skulle modtage undervisning i. Disse forhold blev hovedsageligt klarlagt i samråd med den enkelte lærer. Indflydelse af mere overordnet karakter på skolen som helhed kunne udvalgte forældrerepræsentanter søge gennem deltagelse i de før 1990 eksisterende skolenævn og skolekommissioner, der fungerede som organisatorisk overbygning på skolenævnene i kommunalt regi. Skolenævnenes opgave var at føre tilsyn med skolen, godkende fagfordelingen og godkende undervisningsmidlerne. At der ikke var tale om megen reel indflydelse hos forældrene blev i 1987 blandt andet beskrevet af skoledirektør Niels Jørgen Bisgaard: Umiddelbart har nogle rådsmedlemmer i alt fald når de lige er startet på arbejdet den opfattelse, at de skal fungere som en bestyrelse. Men samtidig siger bestemmelserne klart, at skolens inspektør er den pædagogiske og administrative leder. Nævnsmedlemmer 18 Hansen 1987, 119 og Buch 2002, Ravn 1987, 5f 13

14 vil hurtigt opleve, at det ikke er velset hvis de stikker næsen for langt frem og tror, at de skal føre tilsyn med lærerne og undervisningen. 20 Skole-hjem-samarbejdet fungerede ikke optimalt med de daværende styrelsesregler. Til grund herfor må søges flere forklaringer. Dels var de formelle indflydelsesmuligheder for forældreindflydelse begrænsede, og dels var der mellem forældre- og lærergrupperne en kulturelt betinget distance, der til stadighed præger den indbyrdes kontakt de to grupper i mellem. Det til tider mangelfulde skole-hjem-samarbejde er blevet begrundet med en interessemodsætning mellem lærerne og forældrene, når det drejer sig om indflydelse på skolens undervisning. 21 Det bedst fungerende samarbejde fandtes i de tilfælde, hvor forældrene gennem skolenævnene bakkede op om lærergruppens ønsker og ansøgninger til de kommunale myndigheder. Forældrene var med de daværende skolestyrelsesregler placeret i en temmelig vanskelig situation såfremt lærerne, skoleinspektøren og de øvrige forældres ønsker ikke kunne forenes. Indtil 1. januar 1990 havde den danske folkeskole været underlagt to forskellige lovmæssige rammer: Folkeskoleloven af 1975 og Skolestyrelsesloven. Folkeskoleloven dækkede den indholdsmæssige side af folkeskolen, mens Skolestyrelsesloven beskrev de ydre styrelsesmæssige rammer. Skolevæsenet var indtil styrelseslovens ikrafttræden i 1990 præget af en udpræget centralistisk styring, hvor kommunalbestyrelsen fastlagde den økonomiske ramme og havde ansvaret for det pædagogiske tilsyn af skolevæsenet via den daværende skolekommission, som var sammensat af 7 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 2 skolenævnsrepræsentanter, og forældreindflydelsen var meget indskrænket. På hver skole fandtes et skolenævn, som indtil 1990 var forældrenes formelle organ for indflydelse. 22 Skolenævnene var udsprunget af de i 1933 oprettede forældreråd, der havde givet forældrerådsrepræsentanter ret til at overvære undervisningen, deltage i ansættelsesproceduren af lærerpersonel samt mulighed for at rette direkte henvendelse til skolekommissionen ved 20 Bisgaard 1987, Ibid., Der skelnes mellem formel og uformel indflydelse på folkeskolens udvikling, hvor den formelle indflydelse er lovmæssigt beskrevet og udført i struktureret regi, mens den uformelle indflydelse er mere diffus og baseres på forældrekredsens egne, frivillige initiativer. 14

15 klagesager. Men forældrenes indflydelse i skolenævnene var frem til 1990 begrænset, og engagementet blandt forældrene sjældent stort. 23 Lærernes mulighed for at øve formel indflydelse på den enkelte skole var gennem Lærerrådet, som ligeledes var oprettet i Lærerne besad gennem lærerrådene en betragtelig indflydelse på den enkelte folkeskoles faglige indhold, og blandt lærernes væsentligste indflydelsespunkter var bestemmelsesretten over elevernes oprykning samt retten til at fremkomme med udtalelser om undervisningens forhold. Lærerrådene var på kommunalt plan forenet i Fælleslærerrådet, der kunne stille forslag til Skolekommissionen og havde ret til at overvære dettes møder. Det kommunale skolevæsens struktur tillagde i overvejende grad indflydelse til de folkevalgte politikere og folkeskolelærerne, mens forældrene sædvanen tro måtte forholde sig mere passive til skolens styring. Det lå dog efterhånden klart, at forældrene skulle tildeles større formel indflydelse på skolens virke, hvilket også blev påpeget i KLs årsberetning i 1989: For at fremme engagementet, bliver det gjort gældende at en decentralisering af ressourceanvendelsen til de enkelte skoler må være et væsentligt led i udviklingen. I den forbindelse peges der på behovet for ændringer i skolestyrelsesloven. Bl.a. er der nævnt en styrkelse af forældreindflydelsen De ændrede styrelsesregler for folkeskolen De indre rammer af folkeskolen var beskrevet i folkeskoleloven af 1975, som indeholdt nogle centralt fastlagte bestemmelser, som omhandlede beskrivelser af fagene og undervisningsemnerne, om minimum- og maksimum-timetal pr. klassetrin og om læseplanernes formålsparagraf. 25 Både Folkeskoleloven og styrelsesloven var rammelove, der rummede visse muligheder for lokal udførelse af lovens intentioner inden for nogle minimumsbestemmelser. Det var dog først med vedtagelsen af de nye styrelsesregler i 1990, at der blev foretaget grundlæggende ændringer af driften af folkeskolen og en omfordeling af ansvaret mellem de involverede parter, der skulle give næring til den nærdemokratiske kultur. 23 Christensen 1998b, KL Bach 1987, 43 15

16 I DLF og ÅLF var man af den opfattelse, at de eksisterende styrelsesforhold fungerede fint, så de nye politiske tiltag blev af lærergruppen mødt med udbredt skepsis, fordi den ændrede ledelsesstruktur ville reducere lærernes formelle indflydelsesmuligheder. Udviklingen satte også sit præg på debatten Skolen, hvor folkeskolelærer Ole Skov fra Hasle Skole udtalte: Det er meget betænkeligt, hvis lærernes kompetence forsvinder hvis lærerrådet forsvinder, så vi ingen indflydelse får på skolen, går det ud over det pædagogiske engagement og ansvarsfølelsen det må være undervisningen, der er det vigtigste, og det er lærerne, der har forstand på det. 26 Flertallet af folketingspolitikerne ønskede imidlertid det todelte ledelsessystem til livs gennem vedtagelsen af de nye styrelsesregler. DLF forsøgte at påvirke Undervisningsminister Bertel Haarder via lobbyvirksomhed blandt centrale folketingsmedlemmer, men lærernes væsentligste modpart KL, repræsenteret ved formand Thorkild Simonsen mente, at lærerne skulle afskæres Lærerrådets adgang til formel indflydelse, så trods lærernes indsigelser mundede de såkaldte 4- partsdrøftelser mellem KL, DLF, Skole og Samfund og regeringen ud i, at Undervisningsminister Bertel Harder fremlagde forslaget om ændringerne af folkeskolens styrelse for Folketinget i Hovedpunkterne i forslaget var, at styrelsesbestemmelserne for folkeskolen skulle indarbejdes i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelserne skulle have det overordnede ansvar for alle folkeskolespørgsmål, herunder den øverste tilsynsmyndighed samt fastlæggelse af serviceniveauet, skolestrukturen og rammerne for undervisningens indhold, samt at der ved hver skole skulle oprettes en skolebestyrelse, der udover at være tilsynsmyndighed tillige skulle fastlægge retningslinier for skolens virksomhed. KL udtrykte i sin årsberetning stor tilfredshed med de indgåede aftaler, da råderummet hos kommunalbestyrelserne i forhold til folkeskolerne ville blive forøget, mens lærerne følte sig sat uden for forhandlingerne. Med henvisning til Bertel Haarders bestræbelser på at ændre folkeskolens styrelsesregler uden lærernes indblanding kommenterede man i Skolens leder: 26 ÅLF nr. 7/

17 Man vil ændre skolens styrelse radikalt. Ikke ud fra nogen form for forsøgsarbejde eller reelle forhandlinger med os, det vedrører, men ud fra en ministers begejstring for friskolernes styreform, og andre politikeres forvredne opfattelse af hvad der sker i verden. 27 Regeringens og KLs enighed havde afskåret DLF nævneværdige forhandlingsmuligheder. Hovedindholdet i lovforslaget blev sammenlagt en omfattende reform af folkeskolens styrelse baseret på principper om regelforenkling, mål- og rammestyring, øget selvforvaltning, øget forældreindflydelse, enstrenget ledelsesstruktur og en styrket skoleleder. Forliget blev bredt indgået i Folketinget i 1989, hvor kun CD og SF stemte imod. I april 1990 blev et lovforslag fremsat med henblik på at overføre den fulde arbejdsgiverkompetence for ansatte i folkeskolen fra staten til kommunerne. I kølvandet på de allerede overdragede kompetenceområder fra stat til kommune på folkeskoleområdet, var det et enstemmigt Folketing, der efter parternes godkendelse af en ny arbejdstidsaftale godkendte lovforslaget. Den 'første decentraliseringsbølge', der satte af med kommunalreformen i 1970, handlede om at udlægge kompetencer fra staten til kommunerne. 28 Styrelsesreformen var et led i den 'anden decentraliseringsbølge', hvor kompetencer søgtes udlagt fra rådhusene til de kommunale institutioner. De vedtagne ændringer for folkeskolens styrelsesregler med virkning fra 1. januar 1990 var på flere områder en banebrydende ændring af folkeskolens styring, hvor udgangspunktet var nogle centralt fastsatte minimumsbestemmelser og overordnede retningslinier, mens udfyldningen skulle ske lokalt. 29 Den omfattende strukturændring reducerede lærernes mulighed for indflydelse efter nedlæggelsen af skolekommissionerne og lærerrådene sammenholdt med, at lærerne i de nye skolebestyrelser kun var mindretalsrepræsenteret. Lærernes fælles organ blev herefter Pædagogisk Råd, hvor lærernes ønsker og krav var blevet indskrænket til hovedsageligt at være af rådgivende karakter. 27 ÅLF 1989b, nr Christensen 1998a, 2 29 KL 1990b, 6 17

18 4.2. Folkeskoleloven af 1993 I 1987 blev et initiativ fra Folketinget fremsat med henblik på at foretage en gennemgribende fornyelse af folkeskoleloven, og gennem regeringens 4-partsforhandlinger med KL, DLF og forældreorganisationen Skole og Samfund blev der indledningsvist forhandlet en række ændringer af folkeskoleloven på plads. 30 En gennemgribende fornyelse af folkeskoleloven lod dog vente på sig endnu et par år, og først i 1993 tre år efter ændringerne af styrelsesreglerne, blev folkeskoleloven af 1975 erstattet af en ny. Den lange forberedelse med de mange forudgående tilføjelser frem til den endelige folkeskolelov af 1993 havde fået betegnelsen den glidende skolereform. 31 Samlet var der med den nye folkeskolelov tale om væsentlige ændringer af folkeskolens indhold. Folkeskolelærerne var nærmest sædvanen tro skeptiske ved de forestående forandringer, da den nye folkeskolelov var under udarbejdelse. Formanden for ÅLF, Jens Nygaard, hævdede under et ekstraordinært styrelsesmøde i ÅLF udelukkende med folkeskolelovens indhold på dagsordenen, at Undervisningsministerens forslag var et ideologisk opgør med selve grundlaget for god dansk skoletradition, og forslagene burde ifølge Nygaard skabe de nødvendige forudsætninger for en samlet modoffensiv. 32 Trods lærernes modvilje blev lovforslaget vedtaget med stort flertal i Folketinget. Folkeskoleloven indledtes af en ændret formålsparagraf, der var den politiske tilkendegivelse og retningsgivende indikation for de lokale beslutninger, der skulle træffes over flere forvaltningsniveauer om grundlaget for undervisningen og arbejdet i folkeskolerne, og samtidig blev de kommunale styrelsesforhold indskrevet i folkeskoleloven: 2 Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. 40 Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 30 KL 1989, 71 og Skrædderdal 2001, KL 1992, ÅLF 1992b, Generalforsamlingsnummer 18

19 Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. 33 Kommunalbestyrelsen skulle således udfylde de rammer, som var indeholdt i folkeskoleloven, og blandt kommunalbestyrelsens opgaver blev også at fastlægge skolestrukturen i kommunen, hvilket gjaldt inddeling af skoledistrikter og antallet af skoler samt rammerne for undervisningen med hensyn til undervisningstimetal og godkendelse af læseplaner efter indstilling fra skolebestyrelserne. Med kommunens øgede beføjelser trådte folkeskolelovens rammelovsprincip tydeligere frem, og det uddelegerede ansvar skabte mulighed for, at folkeskolernes indre og ydre rammer kunne antage forskellige variationer fra kommune til kommune og fra skole til skole blandt andet fordi, det på skolerne var blevet overdraget skolebestyrelserne at tilrettelægge den enkelte skoles principper. Styrelsesreglerne fra 1990 havde ændret folkeskolens ydre rammer i form af nye formelle beslutningskompetencer til forskellige grupper, mens folkeskoleloven af 1993 ændrede de indre rammer for folkeskolens virke og samtidig indeholdt styrelsesreglerne. Hvorledes de forskellige interessenter formåede at øve indflydelse på folkeskolens udvikling under de nye lovmæssige rammer, og hvorledes det indbyrdes samarbejde udviklede sig gennem de udfordringer, man stod overfor i skolevæsenet vil i det følgende blive nærmere undersøgt, og derfor vil en præcisering af folkeskolens forskellige interessenter i næste kapitel nærmere uddybes. 5. Folkeskolens interessenter Opgave- og kompetencefordelingen omkring folkeskolen, som den er formuleret i lovgivningen, er formelt set ganske klar; på det nationale niveau fastlægges mål og regler for skolen af Folketinget og Undervisningsministeriet, hvilket er formuleret i de centrale bestemmelser i folkeskoleloven. På det kommunale niveau fastlægges under hensyntagen til de lokale budgetter de økonomiske og indholdsmæssige rammer for den enkelte folkeskole, mens det konkrete indhold i undervisningen og alle beslutninger vedrørende de enkelte elever og lærere træffes på skoleniveau. Decentraliseringsgraden på det kommunale- og subkommunale 33 Lov nr. 509 af 30/06/1993 (lov om folkeskolen 1993) 2 og 40 19

20 niveaus kompetenceområder har siden 1990 gennemgået en løbende udvikling, hvis indhold og form har været forskellig fra kommune til kommune. Sammenfattende kan det siges, at Folketinget angiver en række mål og rammer for folkeskolens virksomhed men i vidt omfang overdrages beslutningskompetencen til andre beslutningstagere. Selvom hovedvægten på dette speciale er lagt på den lokale forvaltning af folkeskolen, vil folkeskolens samlede interessentgruppe følgende belyses Folketinget og Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet kan betragtes som det øverste niveau for udformningen af politikken omkring folkeskolen, og sammen med Folketinget vedtages de overordnede rammer for folkeskolen. Der findes tre reguleringstyper inden for centraladministrationens reguleringskompleks. 34 For det første er der lovgivningsreguleringen, der omhandler basale forhold som placering af ansvar for opgaveløsning og opgavefinansiering. Med hjemmel i folkeskoleloven fastsætter Undervisningsministeren bindende regler for særlige områder eksempelvis bindende mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag. 35 Dernæst findes en administrativ regulering, der gennem bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger eller aftaler præciserer specifikke krav til den kommunale opgavevaretagelse. Den sidste reguleringsform er overenskomstaftalerne, der fastsætter løn- og arbejdsvilkår for de kommunalt ansatte, og derigennem kan en række økonomiske og kvalitative aspekter af den kommunale serviceopgave kontrolleres. Folketinget er det organ, der repræsenterer vælgerne på landsplan. Som beslutningstager i lovgivningsprocessen er det Folketingets opgave under flertalsvedtagelser at fastsætte landets love. Folketingets funktioner er bestemt af konstitutionelle normer, først og fremmest gennem grundloven, der ligger til grund for det parlamentariske demokrati. Gennem vedtagelsen af folkeskoleloven har Folketinget besluttet hvilke mål og rammer, der skal gælde for folkeskolen. Da decentraliseringen af skolevæsenet blev indledt i 1990, blev der fra centralt hold fastsat regler for folkeskolens styrelse og skolebestyrelsernes minimumskompetence, hvilke fag eleverne skulle have på de enkelte klassetrin - men ikke hvor mange ugentlige timer, 34 Blom-Hansen 2002, Undervisningsministeriet 1996b, 17 20

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

2. Tilsyn 3. Budget 4. Samarbejde i bestyrelsen 5. Kontakt udadtil 6. Undervisningens indhold 7. Ansættelse og afskedigelse 8.

2. Tilsyn 3. Budget 4. Samarbejde i bestyrelsen 5. Kontakt udadtil 6. Undervisningens indhold 7. Ansættelse og afskedigelse 8. Publikation: Hvorfor og hvordan? - Skolebestyrelsen Hæfte 1 Skolebestyrelsen Hæfte 1 Hvorfor og hvordan? Første hæfte af otte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er: 2. Tilsyn 3. Budget 4. Samarbejde

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside:

www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside: 1 Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside: www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Under: Artikler af 29. november 2011 DISPOSITION 2 1. Grundlaget for skolebestyrelsens

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser Pjece til forældre om at være i dagtilbudsbestyrelser Kære forælder Velkommen til arbejdet som bestyrelsesrepræsentant i dit barns dagtilbud. Det er min overbevisning, at ansvar og inddragelse giver de

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Hæfte 1. Skolebestyrelsens arbejde. Introduktion

Hæfte 1. Skolebestyrelsens arbejde. Introduktion Hæfte 1 Skolebestyrelsens arbejde Introduktion Indhold Velkommen du har fået en vigtig opgave 3 Skolebestyrelsens plads i det demokratiske hierarki 4 Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på afsnittet

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler

STYRELSESVEDTÆGT for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler STYRELSESVEDTÆGT for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. august 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Byrådets ansvar... 3 Kapitel 2: Skolebestyrelsens sammensætning og valg... 4 Kapitel 3: Skolebestyrelsens

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Ansættelse og afskedigelse

Ansættelse og afskedigelse Publikation: Ansættelse og afskedigelse - Skolebestyrelsen Hæfte 7 Skolebestyrelsen Hæfte 7 Ansættelse og afskedigelse Syvende hæfte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er: 1. Hvorfor og hvordan? 2.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014

Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014 Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014 Lolland kommunale skolevæsen 1 Til forældre med børn indskrevet i Lolland kommunale skolevæsen. Det er vigtigt at så mange forældre som muligt deltager i skolebestyrelsesvalget.

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler Nye arbejdstidsregler er blevet kaldt en omvæltning for folkeskolens lærere, men er en logisk konsekvens af en tilsvarende omvæltning af lærernes

Læs mere

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere