LEKSIKON. Arbejdstid. Generelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEKSIKON. Arbejdstid. Generelt"

Transkript

1 LEKSIKON Arbejdstid I 1904 var arbejdstiden for en dansk arbejder typisk 12 timer med i alt 1 ½ times pause i løbet af dagen. Man arbejdede 6 dage om ugen og havde fri om søndagen. Mange arbejdere boede langt væk fra deres arbejde, og man kunne derfor nemt være hjemmefra 14 timer om dagen. Man spiste sin medbragte mad på arbejdet, og arbejdede begge forældre, eller var man enlig, måtte man klare sine indkøb på vej til og fra arbejde. Madlavning, rengøring og tøjvask foregik dengang uden vaskemaskine, støvsuger og el-komfur. Det har krævet styrke at skulle kaste sig over disse fysiske udfordringer efter en lang arbejdsdag. Der var stor forskel på, hvor høj løn de forskellige fabriksarbejdere fik med hjem lørdag eftermiddag. Faglærte arbejdere, altså folk med en formel uddannelse, fik højere løn end ufaglærte. Kvinder fik altid lavere løn end mænd, og børn lå nederst på lønskalaen. Faglærte fabriksarbejdere, f.eks. vævere og snedkere, var oftest ansat med individuelle lønaftaler og ugelønnede. De blev dermed ikke aflønnet pr. produkt, de skabte, men for deres tid. Derudover indførte flere fabrikker en yderligere akkordløn for de faglærte. Således kunne de dygtige vævere, der passede flere maskiner på én gang, tjene ekstra. Ufaglærte arbejdere, altså folk uden en formel uddannelse, arbejde oftest for en meget lav timeløn, samt en aftalt akkordsats. De skulle dermed arbejde hurtigt og effektivt for at få en ordentlig løn udbetalt. Hver gang en maskine gik i stykker og stoppede produktionen, mistede arbejderne løn. Man kunne altså straffes økonomisk ved selv at være langsom eller ved arbejde ved langsomme maskiner og maskiner, der af og til var ude af drift. Arbejdstiden på var fra kl. 7 om morgen til kl. 7 om aftenen for voksne, mens de børn, der havde arbejde på fabrikken, havde 6 timers vagter enten før eller efter 6 timers skolegang. Fordi størstedelen af s arbejdere boede i fabrikkens boliger, havde de kun kort transporttid. De kunne købe ind hos fabrikkens egen købmand, og kneb det stadig med tiden, kunne de købe billig frisklavet mad i fabrikkens spisehus, det, der i dag er Brede Spisehus. Arbejderne kunne så enten tage maden med hjem eller spise den i spisesalen sammen med kollegerne. Fabrikken havde sin egen skole. Her var de ældste klasser delt i to, som blev undervist henholdsvis 6 timer om morgenen eller 6 timer om eftermiddagen. På denne måde havde fabrikken hver dag et hold børn til rådighed til 6 timers vagter på fabrikken.

2 Dette var Bredes direktør Daverkosens måde at yde omsorg for sine ansatte, og samtidig sikre sig stabil arbejdskraft til fabrikken. Mindre spildtid på transport, børnepasning og madlavning gav et mere effektivt og roligt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø Selvom mange fabriksejere var interesseret i at forbedre forholdene på deres fabrikker, skete der stadig mange ulykker: Folk fik klippet fingre i tandhjulsforbindelser, arbejdere fik revet lemmer af i drivremme, og det skete også, at børn døde efter uheld med maskiner. I 1873, med den første fabrikslov, blev det derfor påbudt fabriksejerne, at beskytte deres arbejdere. Børn og unge måtte ikke længere komme i berøring med maskiner i bevægelse, og maskinerne skulle afskærmes så godt som muligt. Staten havde kun to fabriksinspektører ansat til at kontrollere fabrikkernes sikkerhed på landsplan. Det betød, at der kun var sparsom kontrol af (og hjælp til) fabriksejernes sikkerhedsforanstaltninger. Sikkerhedshjelme, skærmbriller, høreværn og ergonomisk rigtige arbejdsstillinger var ikke en del af arbejdslivet i begyndelsen af 1900-tallet. Fabriksgulvene var kolde, arbejdsstillingerne usunde og ensformige. Fabriksmaskinerne var ikke sikret, og der skete mange arbejdsulykker. Begreber som sexchikane og stress var ikke defineret endnu, og havde en arbejder den slags problemer, var der ikke nogen, han eller hun kunne klage til. Den første lov om maskinbeskyttelse blev gennemført i Maskiners bevægelige dele skulle nu indhegnes og sikres, elektriske ledninger skulle isoleres, og koge- og smeltebeholdere skulle indhegnes. For at sikre, at loven blev overholdt, fik de to fabriksinspektører hver 6 assistenter, og sammen delte de landets fabrikker imellem sig. Forbedring af sikkerhedsforanstaltningerne tog tid, men det lykkedes at mindske antallet af ulykker. På var arbejdernes dagligdag præget af maskinlarm og dårlig luft. Luften var fuld af uldfibre, og den kraftige larm og de mange timer på kolde gulve med dårlige arbejdsstillinger, påvirkede arbejdernes helbred. Selvom fabrikkens maskiner var beskyttet, som loven krævede, skete der stadig ulykker, og uldfibrene i luften angreb arbejdernes lunger og gav dem lungesygdomme. : De fleste arbejdere på var ansat på akkord. Dette betød at de, oveni en fast minimumsløn, fik betaling for, hvad de producerede. Nogle ulykker skete derfor, fordi arbejdere, for at spare tid, ikke slukkede for maskinerne, når noget skulle repareres. Det kunne senere være svært at afgøre, hvem der havde ansvar for ulykken, hvilket havde indflydelse på udbetaling af sygekassepenge og erstatning. (Se artikel om ulykkesforsikring)

3 Boligforhold Mange mennesker fra landet, flyttede til de større byer under industrialiseringen. Dette skabte behov for flere billige boliger, og boligudlejere i København begyndte derfor at tage byens baggårde i brug. Her byggede de mellem- og baghuse, som kunne nås igennem porte fra gaden. Snart boede der mange mennesker på få kvadratmeter, og åbne kloakker og latriner (toiletter uden vandskyl) var måden at fjerne ekskrementer fra mennesker og dyr. Den korte afstand mellem husenes mure skabte skaktlignende gårde og gange, og beboernes adgang til dagslys og ren luft var minimal. De fælles latriner, som befandt sig i baggårdene, blev ikke tømt ofte nok. Det øverste flydende lag trængte op gennem huller og sprækker, når man trådte på lemmene ned til opbevaringskamrene, og udover stanken skabte det stor smittefare for beboerne. Børnedødeligheden var stor i disse områder. Lægerne, der tilså de overbefolkede kvarterer, gjorde offentligheden opmærksom på de dårlige forhold, samt risikoen for smittefare i de usunde lejligheder. I København begyndte man derfor langsomt at forbedre forholdene. Der blev indført regler for bygning af arbejderboliger, de værste baghuse blev revet ned, og man forsøgte mere effektivt at rengøre gader og latriner for at komme smittefaren og stanken til livs. Størstedelen af s arbejdere boede i 1-3 værelses lejligheder, indenfor fabrikkens område. Højtuddannede arbejdere, som mestre og ingeniører, boede i de store mesterlejligheder. Udover boligerne, havde Brederne, (som arbejdere blev kaldt) lokal skole, vuggestue og børnehave, købmand, lægetilsyn og spisehus. Hver familie havde også et lille stykke have, hvor de kunne dyrke grøntsager. Fabrikkens område var altså mere end en arbejdsplads, det var et minisamfund: Naboer passede måske maskiner ved siden af hinanden, og kolleger mødtes ved købmanden og med deres syge børn i lægens venteværelse. Man var sikret bolig, så længe man arbejdede på fabrikken, men blev man fyret, skulle man flytte indenfor en måned. Fabrikkens arbejderboliger var, efter direktør Daverkosens ønske, opkaldt efter verdens storbyer som f.eks. Prag, Venedig, Boston, Amsterdam og Bethlehem. Som enlig havde man oftest en etværelses lejlighed eller et værelse på kvisten. Når et par besluttede at gifte sig, kunne de søge om en større lejlighed. Blev man mester, kunne man flytte i de eftertragtede mesterboliger på tre store værelser. Var man tilflytter med familie, blev man anvist lejlighed ud fra ens stilling på fabrikken og størrelsen på ens familie. Var man en veluddannet arbejder med kvalifikationer, som fabrikken havde behov for, kunne en 3-værelses lejlighed bruges som lokkemad. Lejlighederne blev generelt beskrevet som i god stand, og huslejen var lille. Boligerne var på denne måde både et personalegode, en måde at holde på specielt god arbejdskraft og samt medvirkende til at styrke

4 fællesånden omkring fabrikken. At nogle af arbejderne var utilfredse med deres boliger tyder avisartikler fra Asfalten dog på. ( indsæt Link til pdf-fil med Artikler fra Asfalten, onsdag d. 10. marts, 1897) Børnearbejde En tur på legepladsen, udflugter og TV var ikke del af arbejderbarnets dagligdag. For at få økonomien til at hænge sammen i arbejderfamilierne, var det normalt, at børnene hjalp til, når de blev omkring 8-9 år. Der var forskellige muligheder: Piger havde arbejde med rengøring og børnepasning, og drenge kunne arbejde som f.eks. bybude og mælkedrenge. En anden mulighed var fabrikker, som fremstillede tobaksvarer, glas eller tekstiler. Børnearbejderens løn var lille, men en vigtig del af familiens økonomi. I slutningen af 1800-tallet begyndte Københavnske skolelærere, at sætte fokus på problemerne ved børnearbejde. Lærerne var utilfredse med, at børn arbejdede før de gik i skole, fordi det gjorde dem trætte og uoplagte i klasselokalet. Især mælkedrengene, der skulle møde kl. 4 om morgenen, blev bemærket, fordi mange prompte faldt i søvn ved skrivepulten efter ankomst til skolen. Udover det opslidende i at have lange arbejds- og skoledage, gik visse former for arbejde direkte ud over børnenes fysiske udvikling. Der blev derfor indført regler for, hvor gamle børn skulle være, før de måtte arbejde og hvor længe. Disse love skulle ikke stoppe børnearbejde, da man generelt mente, at det var sundt, at børn kom i livets skole, men lovene skulle sikre, at mindre børn ikke havde for usundt arbejde, og at de kunne følge med i skolen. På var børnene en vigtig arbejdskraft og gik under navnene spolepiger og fejedrenge. Pigerne spolede garn, mens drengene skulle feje uldrester væk under spindemaskinerne, mens maskinen var i brug. Desuden skulle drengene skifte spoler på maskinerne og hjælpe med at knytte bristede tråde. Dette kunne være farligt arbejde, hvis maskinførerne, for at spare tid, ikke slukkede maskinen imens. Alligevel var børnene i Brede bedre stillet end mange andre arbejderbørn, fordi børnene ikke havde langt mellem hjem, skole og arbejde. Derudover kendte fabrikkens ansatte hinandens børn, hvilket gav børnene tryghed. At være barn i dette minisamfund, havde dog også en bagside. Børnenes forældre arbejdede også på fabrikken, og der går en historie om, at direktøren kunne true ulydige drenge med, at hvis de ikke makkede ret, kunne han jo fyre deres forældre. Og det ville betyde, at familien ville stå uden både bolig og indtægt ved månedens udløb. Sådan havde fabrikanten en klemme på sine ansatte.

5 Fagbevægelsen I 1800-tallet var en fabriksarbejder hverken sikret ligeløn, 6 ugers ferie eller løn under barsel. Virksomhedsejerne sad med magten, og arbejderne begyndte derfor at samle sig i fagforeninger for at få deres krav om bedre forhold igennem. I begyndelsen samlede forskellige faggrupper sig i individuelle fagforeninger, men for at stå endnu stærkere sluttede en stor del af fagforeningerne sig sammen i 1898, som De Samvirkende Fagforbund (DSF). Dette var forløberen til det, vi i dag kender som LO. Indenfor arbejdernes rækker var der dog også gnidninger. Arbejde udenfor hjemmet havde hidtil været mændenes domæne. At kvinder nu, i visse fag, arbejdede side om side med mænd skabte mistro og konflikter. Mænds og kvinders forhold på arbejdsmarkedet var også forskellige. Kvinder fik lavere løn end mænd for samme arbejde, og der var regler for, hvilket arbejde kvinder kunne udføre. En del fagforbund accepterede i begyndelsen kun mandlige medlemmer, og nogle kvinder begyndte derfor at samle sig i rene kvindefagforeninger. Kun 20 % af kvindelige arbejdere var dog organiseret i år 1900, imod 76 % af de mandlige. Mange udearbejdende kvinder var alene med børn og dermed ekstra økonomisk sårbare. Dette kunne udnyttes af fabriksejere. For de meget pressede kvinder kunne være tvunget til at acceptere lave lønsatser for at overleve, og acceptere at bryde sine kollegers strejke, fordi hun ikke kunne undvære sin indtægt og ikke turde løbe an på at komme i unåde hos hendes chef. Som fagbevægelsen vandt frem, i anden halvdel af 1800-tallet, stod det derfor klart, at kvinderne også måtte indlemmes i de store fagforeninger. Dermed ville kvinderne havde ret til understøttelse under strejke og blive mere robuste i kampen for bedre arbejderforhold. Dette skete i løbet af 1890 erne. Fagbevægelsen var en realitet i Brede i 1904, og havde været det siden arbejderne på tekstilfabrikker over hele Danmark havde oprettet Tekstilarbejderforeningen i Men de ansatte i Brede var ikke de mest ivrige efter at organisere sig i flok og fagforeningen kom ikke til Brede uden problemer. Fabrikkens direktør, Edmund Daverkosen, var imod socialistiske tanker og organisering og forbød i mange år sine arbejdere blot at abonnere på den socialistiske avis Socialdemokraten. I en årrække smuglede avisbuddet derfor avisen ind på Brede ved at gemme avisen i stengærdet ved skolen. En gruppe af Bredes arbejdere trodsede dog i 1898 direktørens ønsker, og dannede Bredes afdeling af Dansk Tekstilarbejderforbund. Da fagforeningen i Brede blev stiftet, var direktørens reaktion voldsom. Fabrikkens gratis fester for arbejderne og børnenes fastelavnsfest blev stoppet og afskaffet. Direktøren havde dog allerede før Bredes afdeling af fagforeningen blev stiftet, meldt sig ind i Textilfabrikantforeningen, altså arbejdsgivernes modpart til fagforeningen. Direktøren i Brede blev senere formand denne. Her samlede fabriksdirektørerne sig for at kunne forhandle med fagforeningerne.

6 Kvinder i Industrien Gifte kvinder tog oftest arbejde for at øge familiens indkomst, når det var nødvendigt. Men derfor var hjem og børn stadig hendes ansvar. Hvis pengene ikke løb rundt med mandens indkomst, så måtte hun ud at tjene. Hvis en kvinde var enlig forsørger skulle hun også tjene pengene selv. Der var ikke nogen understøttelse eller børnefamiliecheck til at hjælpe. Forholdene for enlige kvinder, og især enlige mødre, var mere barsk. De arbejdede for at skaffe penge til mad og husleje, og de enlige mødre var tvunget til at møde på arbejde, om der var pasning til deres børn eller ej. Kvinders løn var meget lavere end mænds for samme arbejde. Enlige mødre måtte derfor arbejde endnu hurtigere end mænd, for at tjene nok til husleje og mad. Få kvinder var medlem af fagforeninger. Dette var både fordi, de ikke havde penge til kontingent, men også fordi de var bange for at blive fyret, hvis de organiserede sig. En anden grund, til at få kvinder var medlem af fagforeningerne omkring år 1900, var, at kampen for højere løn til kvinder lå langt nede på fagforeningernes dagsorden. Hvorfor så organisere sig? I stedet sagde mange enlige kvinder ja til arbejde på fabrikker, der var ramt af strejke, - de havde ikke råd til at miste løn ved selv at strejke. Omkring år 1900 var godt 25 % af fabriksarbejdere kvinder, og 89% af dem uden faglig uddannelse. Et arbejde gjorde kvinderne i stand til at forsørge sig selv og sin familie, men der var en indgroet uvilje i samfundet mod, at kvinder arbejdede udenfor hjemmet. Mænd var ikke interesserede i, at kvinder blev håndværkere, både fordi der ikke var tradition for det, men også fordi de påtog sig arbejde, som mænd også kunne lave. I industrien var der bedre jobmuligheder. Arbejdsmarkedet var dermed kønsopdelt, og kvindearbejdet var begrænset til få erhverv. Langt de fleste kvinder var ansat som syersker, men også mange arbejdede med produktion af skotøj, tekstil, konserves, tobak og chokolade. Der var ingen ligeløn, og kvinder tjente mindre end mænd for samme arbejde. Der arbejdede mange enlige mødre på. Der gik oveni købet rygter om, at klædefabrikkens direktør havde en aftale med en sygeplejerske i København. Historien gik på, at hun sendte nye enlige mødre til, hvor de stakkels unge kvinder blev ansat på lav løn, og kun gennem lån kunne betale for pasningen af deres barn / børn på fabrikkens asyl (daginstitution for børn). Lige meget om rygtet talte sandt eller ej, var forholdene på bedre for enlige mødre end de fleste andre steder. De var sikret en rimelig bolig, gratis læge og indkøbsmuligheder hos den lokale købmand. Vigtigst af alt var fabrikkens vuggestue, asylet, som gjorde kvinderne i stand til at gå på arbejde uden bekymring for børnene. Mødrene havde også lov til at amme deres børn, om end kort, i arbejdstiden.

7 Den patriarkalske leder En patriarkalsk fabriksdirektør ser sig selv, som en far for sine arbejdere og er meget til stede i virksomhedens daglige drift. Han kender de fleste af arbejderne, og ser personligt til, at hans regler overholdes. Fabrikken er på ingen måde et demokrati. Det er en familie med faderen i spidsen. En patriarkalsk direktør tager relativt ansvar for sine arbejderes trivsel, og behandler sine arbejdere, som han vurderer, han har pligt til. Han omgås dog ikke privat med sine arbejdere på grund af sin sociale plads over dem. Han ville aldrig inddrage dem i hans overvejelser om virksomhedens fremtidige drift og udvikling. En patriarkalsk leder vil ofte se socialistiske tanker som undergravende, for de værdier han står for. Socialismen er fortaler for lighed og udligning mellem de sociale klasser, og dette står i skarp kontrast til den patriarkalske leders opfattelse af verden og virksomhedsledelse. I 1880 blev tyskeren Edmund Daverkosen ansat som teknisk direktør for Brede Klædefabrik. Han var da 26 år gammel. Han blev direktør og påtog sig udviklingen af og dets minisamfund samt rollen som Brede-samfundets overhoved med en meget udpræget patriarkalsk ledelsesform. Han fortsatte som direktør for fabrikken indtil sin død i Direktør Edmund Daverkosen, blev kaldt Fatter af fabrikkens arbejdere. Dette viser direktør Daverkosens stilling som familieoverhoved på fabrikken. Han kunne være en temperamentsfuld herre, hvis fabrikkens regler ikke blev overholdt, men samtidig påtog Daverkosen sig ansvar for arbejdernes liv, både inden- og udenfor arbejdstiden, som en far, der ville sørge for sine børn. Daverkosen indførte en lang række velfærdsgoder for Brede-arbejderne i løbet af sine næsten 40-år som direktør. Vuggestue, børnehave, skole, lægetilsyn, boliger, spisehus og købmand gav fabrikkens arbejdere en dagligdag, der var langt tryggere end mange andre fabriksarbejderes. Til gengæld var de underlagt direktørens kontrol og krav. Samtidig gjorde disse tiltag, det også svært for arbejderne at forlade Brede. Livet var, hvis man overholdt reglerne, så meget nemmere end andre steder. Vuggestuen og de andre goder var derfor også en måde for Daverkosen, at holde på sine arbejdere og sikre en stabil arbejdskraft. De relativt gode livsforhold og fabrikssamfundets tryghed gjorde det svært for fagbevægelsen at få fodfæste i Brede. Der blev etableret en afdeling af Textilarbejderforbundet i 1898, men fagbevægelsens magt på fabrikken forblev lille.

8 Ulykkesforsikring På grund af det farlige arbejde på fabrikkerne, skete der ofte ulykker. Indtil 1898 var fabriksejere ikke tvunget til at betale erstatning til arbejdere, der kom til skade i fabrikkens maskiner. Mistede en arbejder livet eller blot evnen til at arbejde, var hans familie afhængig af hjælp fra fagforeningen, en eventuel privat sygekasse og fabriksejerens gode hjerte. Loven om Ulykkesforsikring blev gennemført i Alle fabriksejere var nu tvunget til at tegne ulykkesforsikringer for deres arbejdere. Der var dog restriktioner for udbetaling af erstatning. De første 13 uger efter en ulykke måtte arbejderen klare sig selv, og en arbejder kunne helt nægtes erstatning, fordi loven foreskrev at: Udelukkede fra Forsikringen ere dog Ulykkestilfælde, som Arbejderen selv med Forsæt eller ved grov Uagtsomhed har hidført. Der var ingen garanti for, at arbejderen fik erstatning eller hjælp. Hvis en arbejder var medlem af en privat sygekasse, modtog han støtte herfra de første 13 uger efter en ulykke. Var dette ikke tilfældet, stod han uden økonomisk støtte de første tre måneder og var dermed igen afhængig af enten fabrikken eller naboer og families velvilje. s arbejdere kunne allerede i 1868 melde sig ind i fabrikkens syge- og begravelseskasse. Ved at betale til sygekassen hver måned, fik arbejderen økonomisk støtte i op til 13 uger, hvis nu uheldet, - helt konkret, var ude. Mistede en arbejder livet, betalte denne private forsikring et beløb til den efterladte familie, samt for begravelsen. Direktøren støttede arbejdernes syge- og begravelseskasse ved at lade sit kontorpersonale i Brede Hovedbygning administrere begge dele. Arbejderne stiftede også selv en Hjælpeforening, som hjalp til at øge sygekasseunderstøttelsen. Når en arbejder blev for syg eller gammel til at arbejde, blev der stillet en ældrebolig til rådighed i Brede. Fabrikkens arbejdere behøvede således ikke at frygte, at de blev smidt på porten, når de ikke længere kunne arbejde, om end det var små værelser, de fik. Som arbejder på var man sikret fra vugge til grav.

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

INDUSTRIALISERING OG ARBEJDERLIV

INDUSTRIALISERING OG ARBEJDERLIV INDUSTRIALISERING OG ARBEJDERLIV Arbejderliv ARBEJDERLIV SKRÅTOBAKSFABRIKKEN Om fortælleren: Sophus er 9 år og bor med sine forældre og fem søskende i en etværelses lejlighed på Vesterbro i København.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog Krogh Rasmussen Rengøring Personalehåndbog Med denne personalehåndbog vil jeg godt byde dig velkommen i KROGH RASMUSSEN RENGØRING. For at sikre et godt arbejdsklima og gøre hverdagen lettere, er firmaets

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011 ESS DOCUMENT DATE: 15.09.2010 Forevisningskort til hovedskema ESS 5. runde, 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE US NR.: 4252 Indsamlingsperiode: 2010-2011 Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 KORT 1 Slet ingen tid Mindre

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder:

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder: au pair formidling Au pair formidling tilbyder professionel og kvalificeret kontakt mellem familier og au pairs fra Filippinerne. Vores baggrund er et indgående kendskab og tæt samarbejde med det filippinske

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Butiksarbejde: 1. Oplever de butiksansatte forældre, at det er nødvendigt at de involverer sig subjektivt i arbejdet?

Butiksarbejde: 1. Oplever de butiksansatte forældre, at det er nødvendigt at de involverer sig subjektivt i arbejdet? Interviewguide: Formalia: Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvor mange børn har du? Hvor gamle er de? Hvordan bliver de passet? Bor du sammen med deres far/mor? Hvad laver din partner? Butiksarbejde:

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

En informationspjece til unge

En informationspjece til unge Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42 9. april 2012 Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012 Ejerforeningen Marstalsgade 42 Sted: Marstalsgade 42, 2100 København Ø - hos Pia Rothe i nr. 2.tv. Dato: Den 29. marts 2012 fra kl. 19:30 Deltagere:

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Servicelovens 103 og 104

Servicelovens 103 og 104 Personer som deltager i optrænings- eller beskæftigelsesprojekter, der er oprettet under 103 og 104 i Serviceloven er ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, medmindre dette følger af lovens bestemmelser.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

743/06. xxxxx xxxxxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup. k e n d e l s e :

743/06. xxxxx xxxxxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup. k e n d e l s e : 743/06 Den 13. marts 2006 blev i sag nr. 66.781: xxxxx xxxxxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup afsagt sålydende k e n d e l s e : Forsikringstageren, der

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration Vestervænget 6, 8381 Tilst Telefon: 70 228 448 Email: mail@prosam.dk Web: prosam.dk Cover underwritten 100% by Qudos Insurance

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE Alle borgere, herunder børn, der forvolder skade på ting og/eller person kan ifalde erstatningsansvar jf. erstatningsansvarsloven. Børn

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere