LEKSIKON. Arbejdstid. Generelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEKSIKON. Arbejdstid. Generelt"

Transkript

1 LEKSIKON Arbejdstid I 1904 var arbejdstiden for en dansk arbejder typisk 12 timer med i alt 1 ½ times pause i løbet af dagen. Man arbejdede 6 dage om ugen og havde fri om søndagen. Mange arbejdere boede langt væk fra deres arbejde, og man kunne derfor nemt være hjemmefra 14 timer om dagen. Man spiste sin medbragte mad på arbejdet, og arbejdede begge forældre, eller var man enlig, måtte man klare sine indkøb på vej til og fra arbejde. Madlavning, rengøring og tøjvask foregik dengang uden vaskemaskine, støvsuger og el-komfur. Det har krævet styrke at skulle kaste sig over disse fysiske udfordringer efter en lang arbejdsdag. Der var stor forskel på, hvor høj løn de forskellige fabriksarbejdere fik med hjem lørdag eftermiddag. Faglærte arbejdere, altså folk med en formel uddannelse, fik højere løn end ufaglærte. Kvinder fik altid lavere løn end mænd, og børn lå nederst på lønskalaen. Faglærte fabriksarbejdere, f.eks. vævere og snedkere, var oftest ansat med individuelle lønaftaler og ugelønnede. De blev dermed ikke aflønnet pr. produkt, de skabte, men for deres tid. Derudover indførte flere fabrikker en yderligere akkordløn for de faglærte. Således kunne de dygtige vævere, der passede flere maskiner på én gang, tjene ekstra. Ufaglærte arbejdere, altså folk uden en formel uddannelse, arbejde oftest for en meget lav timeløn, samt en aftalt akkordsats. De skulle dermed arbejde hurtigt og effektivt for at få en ordentlig løn udbetalt. Hver gang en maskine gik i stykker og stoppede produktionen, mistede arbejderne løn. Man kunne altså straffes økonomisk ved selv at være langsom eller ved arbejde ved langsomme maskiner og maskiner, der af og til var ude af drift. Arbejdstiden på var fra kl. 7 om morgen til kl. 7 om aftenen for voksne, mens de børn, der havde arbejde på fabrikken, havde 6 timers vagter enten før eller efter 6 timers skolegang. Fordi størstedelen af s arbejdere boede i fabrikkens boliger, havde de kun kort transporttid. De kunne købe ind hos fabrikkens egen købmand, og kneb det stadig med tiden, kunne de købe billig frisklavet mad i fabrikkens spisehus, det, der i dag er Brede Spisehus. Arbejderne kunne så enten tage maden med hjem eller spise den i spisesalen sammen med kollegerne. Fabrikken havde sin egen skole. Her var de ældste klasser delt i to, som blev undervist henholdsvis 6 timer om morgenen eller 6 timer om eftermiddagen. På denne måde havde fabrikken hver dag et hold børn til rådighed til 6 timers vagter på fabrikken.

2 Dette var Bredes direktør Daverkosens måde at yde omsorg for sine ansatte, og samtidig sikre sig stabil arbejdskraft til fabrikken. Mindre spildtid på transport, børnepasning og madlavning gav et mere effektivt og roligt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø Selvom mange fabriksejere var interesseret i at forbedre forholdene på deres fabrikker, skete der stadig mange ulykker: Folk fik klippet fingre i tandhjulsforbindelser, arbejdere fik revet lemmer af i drivremme, og det skete også, at børn døde efter uheld med maskiner. I 1873, med den første fabrikslov, blev det derfor påbudt fabriksejerne, at beskytte deres arbejdere. Børn og unge måtte ikke længere komme i berøring med maskiner i bevægelse, og maskinerne skulle afskærmes så godt som muligt. Staten havde kun to fabriksinspektører ansat til at kontrollere fabrikkernes sikkerhed på landsplan. Det betød, at der kun var sparsom kontrol af (og hjælp til) fabriksejernes sikkerhedsforanstaltninger. Sikkerhedshjelme, skærmbriller, høreværn og ergonomisk rigtige arbejdsstillinger var ikke en del af arbejdslivet i begyndelsen af 1900-tallet. Fabriksgulvene var kolde, arbejdsstillingerne usunde og ensformige. Fabriksmaskinerne var ikke sikret, og der skete mange arbejdsulykker. Begreber som sexchikane og stress var ikke defineret endnu, og havde en arbejder den slags problemer, var der ikke nogen, han eller hun kunne klage til. Den første lov om maskinbeskyttelse blev gennemført i Maskiners bevægelige dele skulle nu indhegnes og sikres, elektriske ledninger skulle isoleres, og koge- og smeltebeholdere skulle indhegnes. For at sikre, at loven blev overholdt, fik de to fabriksinspektører hver 6 assistenter, og sammen delte de landets fabrikker imellem sig. Forbedring af sikkerhedsforanstaltningerne tog tid, men det lykkedes at mindske antallet af ulykker. På var arbejdernes dagligdag præget af maskinlarm og dårlig luft. Luften var fuld af uldfibre, og den kraftige larm og de mange timer på kolde gulve med dårlige arbejdsstillinger, påvirkede arbejdernes helbred. Selvom fabrikkens maskiner var beskyttet, som loven krævede, skete der stadig ulykker, og uldfibrene i luften angreb arbejdernes lunger og gav dem lungesygdomme. : De fleste arbejdere på var ansat på akkord. Dette betød at de, oveni en fast minimumsløn, fik betaling for, hvad de producerede. Nogle ulykker skete derfor, fordi arbejdere, for at spare tid, ikke slukkede for maskinerne, når noget skulle repareres. Det kunne senere være svært at afgøre, hvem der havde ansvar for ulykken, hvilket havde indflydelse på udbetaling af sygekassepenge og erstatning. (Se artikel om ulykkesforsikring)

3 Boligforhold Mange mennesker fra landet, flyttede til de større byer under industrialiseringen. Dette skabte behov for flere billige boliger, og boligudlejere i København begyndte derfor at tage byens baggårde i brug. Her byggede de mellem- og baghuse, som kunne nås igennem porte fra gaden. Snart boede der mange mennesker på få kvadratmeter, og åbne kloakker og latriner (toiletter uden vandskyl) var måden at fjerne ekskrementer fra mennesker og dyr. Den korte afstand mellem husenes mure skabte skaktlignende gårde og gange, og beboernes adgang til dagslys og ren luft var minimal. De fælles latriner, som befandt sig i baggårdene, blev ikke tømt ofte nok. Det øverste flydende lag trængte op gennem huller og sprækker, når man trådte på lemmene ned til opbevaringskamrene, og udover stanken skabte det stor smittefare for beboerne. Børnedødeligheden var stor i disse områder. Lægerne, der tilså de overbefolkede kvarterer, gjorde offentligheden opmærksom på de dårlige forhold, samt risikoen for smittefare i de usunde lejligheder. I København begyndte man derfor langsomt at forbedre forholdene. Der blev indført regler for bygning af arbejderboliger, de værste baghuse blev revet ned, og man forsøgte mere effektivt at rengøre gader og latriner for at komme smittefaren og stanken til livs. Størstedelen af s arbejdere boede i 1-3 værelses lejligheder, indenfor fabrikkens område. Højtuddannede arbejdere, som mestre og ingeniører, boede i de store mesterlejligheder. Udover boligerne, havde Brederne, (som arbejdere blev kaldt) lokal skole, vuggestue og børnehave, købmand, lægetilsyn og spisehus. Hver familie havde også et lille stykke have, hvor de kunne dyrke grøntsager. Fabrikkens område var altså mere end en arbejdsplads, det var et minisamfund: Naboer passede måske maskiner ved siden af hinanden, og kolleger mødtes ved købmanden og med deres syge børn i lægens venteværelse. Man var sikret bolig, så længe man arbejdede på fabrikken, men blev man fyret, skulle man flytte indenfor en måned. Fabrikkens arbejderboliger var, efter direktør Daverkosens ønske, opkaldt efter verdens storbyer som f.eks. Prag, Venedig, Boston, Amsterdam og Bethlehem. Som enlig havde man oftest en etværelses lejlighed eller et værelse på kvisten. Når et par besluttede at gifte sig, kunne de søge om en større lejlighed. Blev man mester, kunne man flytte i de eftertragtede mesterboliger på tre store værelser. Var man tilflytter med familie, blev man anvist lejlighed ud fra ens stilling på fabrikken og størrelsen på ens familie. Var man en veluddannet arbejder med kvalifikationer, som fabrikken havde behov for, kunne en 3-værelses lejlighed bruges som lokkemad. Lejlighederne blev generelt beskrevet som i god stand, og huslejen var lille. Boligerne var på denne måde både et personalegode, en måde at holde på specielt god arbejdskraft og samt medvirkende til at styrke

4 fællesånden omkring fabrikken. At nogle af arbejderne var utilfredse med deres boliger tyder avisartikler fra Asfalten dog på. ( indsæt Link til pdf-fil med Artikler fra Asfalten, onsdag d. 10. marts, 1897) Børnearbejde En tur på legepladsen, udflugter og TV var ikke del af arbejderbarnets dagligdag. For at få økonomien til at hænge sammen i arbejderfamilierne, var det normalt, at børnene hjalp til, når de blev omkring 8-9 år. Der var forskellige muligheder: Piger havde arbejde med rengøring og børnepasning, og drenge kunne arbejde som f.eks. bybude og mælkedrenge. En anden mulighed var fabrikker, som fremstillede tobaksvarer, glas eller tekstiler. Børnearbejderens løn var lille, men en vigtig del af familiens økonomi. I slutningen af 1800-tallet begyndte Københavnske skolelærere, at sætte fokus på problemerne ved børnearbejde. Lærerne var utilfredse med, at børn arbejdede før de gik i skole, fordi det gjorde dem trætte og uoplagte i klasselokalet. Især mælkedrengene, der skulle møde kl. 4 om morgenen, blev bemærket, fordi mange prompte faldt i søvn ved skrivepulten efter ankomst til skolen. Udover det opslidende i at have lange arbejds- og skoledage, gik visse former for arbejde direkte ud over børnenes fysiske udvikling. Der blev derfor indført regler for, hvor gamle børn skulle være, før de måtte arbejde og hvor længe. Disse love skulle ikke stoppe børnearbejde, da man generelt mente, at det var sundt, at børn kom i livets skole, men lovene skulle sikre, at mindre børn ikke havde for usundt arbejde, og at de kunne følge med i skolen. På var børnene en vigtig arbejdskraft og gik under navnene spolepiger og fejedrenge. Pigerne spolede garn, mens drengene skulle feje uldrester væk under spindemaskinerne, mens maskinen var i brug. Desuden skulle drengene skifte spoler på maskinerne og hjælpe med at knytte bristede tråde. Dette kunne være farligt arbejde, hvis maskinførerne, for at spare tid, ikke slukkede maskinen imens. Alligevel var børnene i Brede bedre stillet end mange andre arbejderbørn, fordi børnene ikke havde langt mellem hjem, skole og arbejde. Derudover kendte fabrikkens ansatte hinandens børn, hvilket gav børnene tryghed. At være barn i dette minisamfund, havde dog også en bagside. Børnenes forældre arbejdede også på fabrikken, og der går en historie om, at direktøren kunne true ulydige drenge med, at hvis de ikke makkede ret, kunne han jo fyre deres forældre. Og det ville betyde, at familien ville stå uden både bolig og indtægt ved månedens udløb. Sådan havde fabrikanten en klemme på sine ansatte.

5 Fagbevægelsen I 1800-tallet var en fabriksarbejder hverken sikret ligeløn, 6 ugers ferie eller løn under barsel. Virksomhedsejerne sad med magten, og arbejderne begyndte derfor at samle sig i fagforeninger for at få deres krav om bedre forhold igennem. I begyndelsen samlede forskellige faggrupper sig i individuelle fagforeninger, men for at stå endnu stærkere sluttede en stor del af fagforeningerne sig sammen i 1898, som De Samvirkende Fagforbund (DSF). Dette var forløberen til det, vi i dag kender som LO. Indenfor arbejdernes rækker var der dog også gnidninger. Arbejde udenfor hjemmet havde hidtil været mændenes domæne. At kvinder nu, i visse fag, arbejdede side om side med mænd skabte mistro og konflikter. Mænds og kvinders forhold på arbejdsmarkedet var også forskellige. Kvinder fik lavere løn end mænd for samme arbejde, og der var regler for, hvilket arbejde kvinder kunne udføre. En del fagforbund accepterede i begyndelsen kun mandlige medlemmer, og nogle kvinder begyndte derfor at samle sig i rene kvindefagforeninger. Kun 20 % af kvindelige arbejdere var dog organiseret i år 1900, imod 76 % af de mandlige. Mange udearbejdende kvinder var alene med børn og dermed ekstra økonomisk sårbare. Dette kunne udnyttes af fabriksejere. For de meget pressede kvinder kunne være tvunget til at acceptere lave lønsatser for at overleve, og acceptere at bryde sine kollegers strejke, fordi hun ikke kunne undvære sin indtægt og ikke turde løbe an på at komme i unåde hos hendes chef. Som fagbevægelsen vandt frem, i anden halvdel af 1800-tallet, stod det derfor klart, at kvinderne også måtte indlemmes i de store fagforeninger. Dermed ville kvinderne havde ret til understøttelse under strejke og blive mere robuste i kampen for bedre arbejderforhold. Dette skete i løbet af 1890 erne. Fagbevægelsen var en realitet i Brede i 1904, og havde været det siden arbejderne på tekstilfabrikker over hele Danmark havde oprettet Tekstilarbejderforeningen i Men de ansatte i Brede var ikke de mest ivrige efter at organisere sig i flok og fagforeningen kom ikke til Brede uden problemer. Fabrikkens direktør, Edmund Daverkosen, var imod socialistiske tanker og organisering og forbød i mange år sine arbejdere blot at abonnere på den socialistiske avis Socialdemokraten. I en årrække smuglede avisbuddet derfor avisen ind på Brede ved at gemme avisen i stengærdet ved skolen. En gruppe af Bredes arbejdere trodsede dog i 1898 direktørens ønsker, og dannede Bredes afdeling af Dansk Tekstilarbejderforbund. Da fagforeningen i Brede blev stiftet, var direktørens reaktion voldsom. Fabrikkens gratis fester for arbejderne og børnenes fastelavnsfest blev stoppet og afskaffet. Direktøren havde dog allerede før Bredes afdeling af fagforeningen blev stiftet, meldt sig ind i Textilfabrikantforeningen, altså arbejdsgivernes modpart til fagforeningen. Direktøren i Brede blev senere formand denne. Her samlede fabriksdirektørerne sig for at kunne forhandle med fagforeningerne.

6 Kvinder i Industrien Gifte kvinder tog oftest arbejde for at øge familiens indkomst, når det var nødvendigt. Men derfor var hjem og børn stadig hendes ansvar. Hvis pengene ikke løb rundt med mandens indkomst, så måtte hun ud at tjene. Hvis en kvinde var enlig forsørger skulle hun også tjene pengene selv. Der var ikke nogen understøttelse eller børnefamiliecheck til at hjælpe. Forholdene for enlige kvinder, og især enlige mødre, var mere barsk. De arbejdede for at skaffe penge til mad og husleje, og de enlige mødre var tvunget til at møde på arbejde, om der var pasning til deres børn eller ej. Kvinders løn var meget lavere end mænds for samme arbejde. Enlige mødre måtte derfor arbejde endnu hurtigere end mænd, for at tjene nok til husleje og mad. Få kvinder var medlem af fagforeninger. Dette var både fordi, de ikke havde penge til kontingent, men også fordi de var bange for at blive fyret, hvis de organiserede sig. En anden grund, til at få kvinder var medlem af fagforeningerne omkring år 1900, var, at kampen for højere løn til kvinder lå langt nede på fagforeningernes dagsorden. Hvorfor så organisere sig? I stedet sagde mange enlige kvinder ja til arbejde på fabrikker, der var ramt af strejke, - de havde ikke råd til at miste løn ved selv at strejke. Omkring år 1900 var godt 25 % af fabriksarbejdere kvinder, og 89% af dem uden faglig uddannelse. Et arbejde gjorde kvinderne i stand til at forsørge sig selv og sin familie, men der var en indgroet uvilje i samfundet mod, at kvinder arbejdede udenfor hjemmet. Mænd var ikke interesserede i, at kvinder blev håndværkere, både fordi der ikke var tradition for det, men også fordi de påtog sig arbejde, som mænd også kunne lave. I industrien var der bedre jobmuligheder. Arbejdsmarkedet var dermed kønsopdelt, og kvindearbejdet var begrænset til få erhverv. Langt de fleste kvinder var ansat som syersker, men også mange arbejdede med produktion af skotøj, tekstil, konserves, tobak og chokolade. Der var ingen ligeløn, og kvinder tjente mindre end mænd for samme arbejde. Der arbejdede mange enlige mødre på. Der gik oveni købet rygter om, at klædefabrikkens direktør havde en aftale med en sygeplejerske i København. Historien gik på, at hun sendte nye enlige mødre til, hvor de stakkels unge kvinder blev ansat på lav løn, og kun gennem lån kunne betale for pasningen af deres barn / børn på fabrikkens asyl (daginstitution for børn). Lige meget om rygtet talte sandt eller ej, var forholdene på bedre for enlige mødre end de fleste andre steder. De var sikret en rimelig bolig, gratis læge og indkøbsmuligheder hos den lokale købmand. Vigtigst af alt var fabrikkens vuggestue, asylet, som gjorde kvinderne i stand til at gå på arbejde uden bekymring for børnene. Mødrene havde også lov til at amme deres børn, om end kort, i arbejdstiden.

7 Den patriarkalske leder En patriarkalsk fabriksdirektør ser sig selv, som en far for sine arbejdere og er meget til stede i virksomhedens daglige drift. Han kender de fleste af arbejderne, og ser personligt til, at hans regler overholdes. Fabrikken er på ingen måde et demokrati. Det er en familie med faderen i spidsen. En patriarkalsk direktør tager relativt ansvar for sine arbejderes trivsel, og behandler sine arbejdere, som han vurderer, han har pligt til. Han omgås dog ikke privat med sine arbejdere på grund af sin sociale plads over dem. Han ville aldrig inddrage dem i hans overvejelser om virksomhedens fremtidige drift og udvikling. En patriarkalsk leder vil ofte se socialistiske tanker som undergravende, for de værdier han står for. Socialismen er fortaler for lighed og udligning mellem de sociale klasser, og dette står i skarp kontrast til den patriarkalske leders opfattelse af verden og virksomhedsledelse. I 1880 blev tyskeren Edmund Daverkosen ansat som teknisk direktør for Brede Klædefabrik. Han var da 26 år gammel. Han blev direktør og påtog sig udviklingen af og dets minisamfund samt rollen som Brede-samfundets overhoved med en meget udpræget patriarkalsk ledelsesform. Han fortsatte som direktør for fabrikken indtil sin død i Direktør Edmund Daverkosen, blev kaldt Fatter af fabrikkens arbejdere. Dette viser direktør Daverkosens stilling som familieoverhoved på fabrikken. Han kunne være en temperamentsfuld herre, hvis fabrikkens regler ikke blev overholdt, men samtidig påtog Daverkosen sig ansvar for arbejdernes liv, både inden- og udenfor arbejdstiden, som en far, der ville sørge for sine børn. Daverkosen indførte en lang række velfærdsgoder for Brede-arbejderne i løbet af sine næsten 40-år som direktør. Vuggestue, børnehave, skole, lægetilsyn, boliger, spisehus og købmand gav fabrikkens arbejdere en dagligdag, der var langt tryggere end mange andre fabriksarbejderes. Til gengæld var de underlagt direktørens kontrol og krav. Samtidig gjorde disse tiltag, det også svært for arbejderne at forlade Brede. Livet var, hvis man overholdt reglerne, så meget nemmere end andre steder. Vuggestuen og de andre goder var derfor også en måde for Daverkosen, at holde på sine arbejdere og sikre en stabil arbejdskraft. De relativt gode livsforhold og fabrikssamfundets tryghed gjorde det svært for fagbevægelsen at få fodfæste i Brede. Der blev etableret en afdeling af Textilarbejderforbundet i 1898, men fagbevægelsens magt på fabrikken forblev lille.

8 Ulykkesforsikring På grund af det farlige arbejde på fabrikkerne, skete der ofte ulykker. Indtil 1898 var fabriksejere ikke tvunget til at betale erstatning til arbejdere, der kom til skade i fabrikkens maskiner. Mistede en arbejder livet eller blot evnen til at arbejde, var hans familie afhængig af hjælp fra fagforeningen, en eventuel privat sygekasse og fabriksejerens gode hjerte. Loven om Ulykkesforsikring blev gennemført i Alle fabriksejere var nu tvunget til at tegne ulykkesforsikringer for deres arbejdere. Der var dog restriktioner for udbetaling af erstatning. De første 13 uger efter en ulykke måtte arbejderen klare sig selv, og en arbejder kunne helt nægtes erstatning, fordi loven foreskrev at: Udelukkede fra Forsikringen ere dog Ulykkestilfælde, som Arbejderen selv med Forsæt eller ved grov Uagtsomhed har hidført. Der var ingen garanti for, at arbejderen fik erstatning eller hjælp. Hvis en arbejder var medlem af en privat sygekasse, modtog han støtte herfra de første 13 uger efter en ulykke. Var dette ikke tilfældet, stod han uden økonomisk støtte de første tre måneder og var dermed igen afhængig af enten fabrikken eller naboer og families velvilje. s arbejdere kunne allerede i 1868 melde sig ind i fabrikkens syge- og begravelseskasse. Ved at betale til sygekassen hver måned, fik arbejderen økonomisk støtte i op til 13 uger, hvis nu uheldet, - helt konkret, var ude. Mistede en arbejder livet, betalte denne private forsikring et beløb til den efterladte familie, samt for begravelsen. Direktøren støttede arbejdernes syge- og begravelseskasse ved at lade sit kontorpersonale i Brede Hovedbygning administrere begge dele. Arbejderne stiftede også selv en Hjælpeforening, som hjalp til at øge sygekasseunderstøttelsen. Når en arbejder blev for syg eller gammel til at arbejde, blev der stillet en ældrebolig til rådighed i Brede. Fabrikkens arbejdere behøvede således ikke at frygte, at de blev smidt på porten, når de ikke længere kunne arbejde, om end det var små værelser, de fik. Som arbejder på var man sikret fra vugge til grav.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE Hvad kan I huske? Snak om billederne Havn og arbejde Fritid 1 Besøget på Arbejdermuseet Køkken og mad Bolig 2 Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 2 OPGAVE

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet

Besøget på Arbejdermuseet Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Industrialiseringen kommer til Roskilde

Industrialiseringen kommer til Roskilde Industrialiseringen kommer til Roskilde Smedehåndværket har altid været en grundlæggende forudsætning for befolkningens levevilkår, fordi smedens arbejde både når materialet var sten, bronze eller jern

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

INDUSTRIALISERING OG ARBEJDERLIV

INDUSTRIALISERING OG ARBEJDERLIV INDUSTRIALISERING OG ARBEJDERLIV Arbejderliv ARBEJDERLIV SKRÅTOBAKSFABRIKKEN Om fortælleren: Sophus er 9 år og bor med sine forældre og fem søskende i en etværelses lejlighed på Vesterbro i København.

Læs mere

er det lige meget? noter Lønnens størrelse bestemmes af både centrale aftaler og forhandlinger på de enkelte arbejdspladser.

er det lige meget? noter Lønnens størrelse bestemmes af både centrale aftaler og forhandlinger på de enkelte arbejdspladser. er det lige meget? Lønnens størrelse bestemmes af både centrale aftaler og forhandlinger på de enkelte arbejdspladser. Løn er selvfølgelig vigtigt for DIG og dit liv. Men hvad med de skarpe, nytænkende

Læs mere

På vej mod 8 timers arbejdsdag

På vej mod 8 timers arbejdsdag På vej mod 8 timers arbejdsdag 1900-1914 I 1900 kunne afdelingen fejre sit 10 års jubilæum, og smedene kunne se tilbage på en turbulent tid med mange kampe for at overleve. I de 10 år havde afdelingen

Læs mere

Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?

Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to: Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Industriens vugge i Brede

Industriens vugge i Brede Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet

Besøget på Arbejdermuseet Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede dig?

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

BØRNEARBEJDE PÅ 8 LEKTIONER

BØRNEARBEJDE PÅ 8 LEKTIONER BØRNEARBEJDE PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine Noter 1. lektion Aktivitet som foreslået under I gang med forløbet. Her lægges vægt på afklaring af begrebet børnearbejde Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Børn arbejdede også i gamle dage

Børn arbejdede også i gamle dage Børn arbejdede også i gamle dage om arbejderfamiliernes hverdag i slutningen af 1800-tallet LO Skolekontakt, Islands Brygge 32 D, 2300 København S. www.lo.dk Tryk: Special-Trykkeriet - Byens Tryk a/s.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen

Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Et sprogskoleforløb til DU2 modul 4-6 på Arbejdermuseet. Om undervisningen på Arbejdermuseet Familien Sørensen er en familie, der ligesom tusindvis

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Flere børn i skole Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Hvem er UNICEF I dag er UNICEF verdens største hjælpeorganisation for børn. Vi arbejder med nødhjælp,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab. Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt Bondebjerget er et bofællesskab. Det ligger i Bellinge i Odense, cirka 9 km fra centrum. Her bor unge og gamle, små børn og pensionister. De bor her, fordi de godt

Læs mere

Vigtige datoer i den kommende tid:

Vigtige datoer i den kommende tid: Vigtige datoer i den kommende tid: 26. September Generalforsamling 2. Oktober Socialpædagogernes Dag 28. November - ½-årsmøde TR, AMR, Leder 1. December - Juletræsfest Andre muligheder i den kommende tid:

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Børn og unges rettigheder

Børn og unges rettigheder Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.

Læs mere

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk Arbejdermuseet Opgave projekt om industrialiseringen Praktik i andre skoleformer Eva Björk Løn og ligestilling Nedenunder finder du en tavle over hvad en kvinde, mand og barn tjente i gennemsnittet i timen.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 08.30 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj-tale 2016 LO-næstformand Nanna Højlund Der er ifølge GPS en 392 km fra Søborg, hvor jeg bor, til her i Nykøbing Mors. Det er en smuk rejse over

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)

1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) 1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

6. klasse. Børnearbejde

6. klasse. Børnearbejde 6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning.

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning. Code of conduct 1 Introduktion Vi anvender vores Code of Conduct som minimumstandard i vores bestræbelser på at nå vores mål med hensyn til løbende forbedringer af vores produktionsmiljø og arbejdsforhold

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00

Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00 Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00 Dinesh arbejder som serviceassistent på OUH Odense Universitets Hospital. Dinesh historie Dinesh kommer fra Nepal og kom til Danmark

Læs mere

Man skal lige lære jargonen!

Man skal lige lære jargonen! Man skal lige lære jargonen! Andreas var 17 år og ufaglært, da han efter folkeskolen fik fuldtidsarbejde i et isoleringsfirma. I starten skulle han bruge lidt tid på at lære kollegerne og deres indbyrdes

Læs mere

yuseth LÆSERAKETTEN 2019

yuseth LÆSERAKETTEN 2019 yuseth 92 LÆSERAKETTEN 2019 Yuseth var spærret inde HEIDI BREHM ANDREAS BECK OG HEIDI BREHM Trommernes taktfaste rytme blandes med stemmer. Familiemedlemmer og folk fra området snakker ude foran huset.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Børneopdragelse gennem 300 år

Børneopdragelse gennem 300 år Børneopdragelse gennem 00 år 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Livet i Danmark har de sidste 00 år ændret sig meget - både for børn og for voksne. For 00 år siden var Danmark et tilbagestående landbrugsland, og bønder

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE

1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE 1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE Opgaver til følgende artikler: Mænd og kvinder har forskellige job Kvindelig elektriker: Jeg har det bedst med mænd Mandlig sygeplejerske: Jeg bliver glad af at give omsorg

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... FOA er med sine 200.000 medlemmer i den offentlige sektor langt den største fagforening for tekniske servicemedarbejdere

Læs mere

Strandgården s Affalds-uge 2009

Strandgården s Affalds-uge 2009 Strandgården s Affalds-uge 2009 Sct. icolai Skoles SFO Strandgården Strandgården er en SFO under Sct. icolai Skole i Køge. Hos os er midtbyens børn efter skoletid, ca. 250 fra 5 til 13 år. Vi bor tæt ved

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Velkommen til Ronald McDonald Hus

Velkommen til Ronald McDonald Hus Velkommen til Ronald McDonald Hus Huset Hvert år bliver mange danske børn alvorligt syge. De er eksempelvis født for tidligt, har en hjertefejl, bliver pludselig ramt af kræft eller har brug for at få

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 195.000 medlemmer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV Hvilke fordele er der ved medlemsskab Som pædagogisk assistentelev

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Opsamlingsark til gruppearbejde Trivselsspillet

Opsamlingsark til gruppearbejde Trivselsspillet Nr. 1 - Har du det godt med dine kolleger i afdelingen? Skriv en liste på 3-5 ting, som er vigtige for gode kollegiale relationer. Begrund og prioritér dem. Drøft og notér 2 konkrete eksempler på en situation,

Læs mere

Lærervejledning til efter-opgaver til Familien Sørensen

Lærervejledning til efter-opgaver til Familien Sørensen Lærervejledning til efter-opgaver til Familien Sørensen Et sprogskoleforløb til DU2 modul 4-6 på Arbejdermuseet. Om undervisningen på Arbejdermuseet Familien Sørensen er en familie, der ligesom tusindvis

Læs mere