TEMAHÆFTE. De frivillige organisationer i velfærdssamfundet. Nummer 1 April, medspillere, modspillere eller er vi bare ligeglade?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAHÆFTE. De frivillige organisationer i velfærdssamfundet. Nummer 1 April, 2010. medspillere, modspillere eller er vi bare ligeglade?"

Transkript

1 Nummer 1 April, 2010 Den politiske debat om civilsamfundet sker mange steder i øjeblikket, men inden for det frivillige sociale arbejde er debatten begrænset. Det skal der gøres op med, så de frivillige organisationer selv tager teten, når det handler om deres fremtidige vilkår. TEMAHÆFTE De frivillige organisationer i velfærdssamfundet medspillere, modspillere eller er vi bare ligeglade?

2 TEMAHÆFTE: De frivillige organisationer i velfærdssamfundet - medspillere, modspillere eller er vi bare ligeglade? Nr. 1, April, 2010, 1. årgang UDGIVER Center for frivilligt socialt arbejde Albanigade 54 E, 1.sal 5000 Odense C telefon: mail: info@frivillighed.dk REDAKTION Mette Hjære Laust Kristensen (ansvarshavende) Louise Rasmussen (redaktør) SKRIV TIL REDAKTIONEN lr@frivillighed.dk LAYOUT Louise Rasmussen FOTO Rikke Gren Louise Rasmusen OPLAG 250 stk. PRINT Center for frivilligt socialt arbejde Indhold 3 Introduktion til tema 4 Mere tid til kaffepauser tak! Når 200 repræsentanter fra de frivillige sociale organisationer får frie hænder til at diskutere lige præcis, hvad de har lyst til, sker der noget. Det blev bevist på Center for frivilligt socialt arbejdes Decemberkonference 2009, hvor størstedelen af det traditionelle program i år var afløst af et såkaldt Open Space-møde. 8 Her går det godt - send flere penge Det går slet ikke så dårligt, men der er behov for en mere grundlæggende debat om samarbejdet mellem den frivillige sektor og det offentlige. Det var professor Bjarne Ibsens hovedbudskab til deltagerne på Center for frivilligt socialt arbejdes Decemberkonference Home-Start - familiens stemme Home-Start Familiekontakt er en frivillig organisation, som hjælper trængte småbørnsfamilier i Danmark. Home-Start deltog sammen med en række andre organisationer i Center for frivilligt socialt arbejdes Decemberkonference og workshop Det iderige civilsamfund. I dette interview fortæller Lone Møller, der er landskoordinator, om hvordan ideen til organisationen opstod og om Home-Starts arbejde for at forbedre tilværelsen for godt 100 familier spredt over hele landet. 17 Civilsamfundet i fremtiden Den politiske debat om civilsamfundet sker mange steder i øjeblikket, men inden for det frivillige sociale arbejde er debatten begrænset. Det skal der gøres op med, så de frivillige organisationer selv tager teten, når det handler om deres fremtidige vilkår, siger Hans Stavnsager, der er tidligere generalsekretær i DUF og igennem mange år har været en ivrig debattør i foreningslivet. I denne artikel har vi bedt Hans Stavnsager om at give sit perspektiv på debatten om civilsamfundets fremtid. Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. 2

3 De frivillige organisationer i velfærdssamfundet TEMA Der er udbredt enighed om, at civilsamfundet er en af grundstenene i et velfungerende samfund. Det er i civilsamfundet, at vi skaber sociale netværk, relationer, fællesskaber, interessevaretagelse, aktivt medborgerskab og demokrati men også social service, uddannelse, politik, sundhedstilbud og meget, meget mere. Vi lever i en foranderlig tid, hvor relationerne mellem staten, markedet og civilsamfundet er i bevægelse. De enkelte sektorers opgaver og roller er ikke længere en selvfølge, og en række af samfundets demografiske, strukturelle og økonomiske udfordringer har givet anledning til at stille skarpt på især civilsamfundets kapaciteter og potentialer. Hvilken rolle kan og skal civilsamfundet spille? Skal det være velfærdsleverandør, demokrativugge, mødeplads eller legeplads? Er det overhovedet et spørgsmål om eller enten/eller eller både/og? Civilsamfundet - hvordan og hvor meget? Civilsamfundets rolle er på dagsordenen i rigtig mange sammenhæng. Den bliver diskuteret i regeringsudvalg, kommunaludvalg, i ministerier og forvaltninger, i medierne, på uddannelser og ikke mindst blandt de frivillige organisationer selv. Grundpræmissen er den samme: civilsamfundet er godt, det skal vi have mere af, men hvordan og hvor meget er der naturligvis forskellige meninger om. På Center for frivilligt socialt arbejde har vi også diskuteret med os selv og vores samarbejdspartnere: Hvad forstår vi ved civilsamfundet, og hvad betyder den megen opmærksomhed på civilsamfundet for dets fremtid? Det har ført til mange spændende debatter, men også til en klarhed om, at civilsamfundet er så kompleks en størrelse, at det er svært netop at skabe klarhed! Og det er ikke så mærkeligt, når man tager i betragtning, at civilsamfundet er alt det, der ikke hører til stat eller marked. Decemberkonferencen en ramme for diskussionen Svarene på spørgsmålene om de frivillige organisationers rolle i civilsamfundet fandt vi ikke. Derfor var det oplagt at spørge deltagerne på Center for frivilligt socialt arbejdes Decemberkonference 2009, som også beskæftigede sig med civilsamfundets frivillige organisationer og foreninger og deres rolle i velfærdssamfundet. På konferencen deltog en række af de personer, som du nu kan møde her i temahæftet. I den første artikel præsenterer vi dig for de mange spændende diskussioner, som fandt sted i konferencens Open Space forum. I artiklen får du også indblik, hvad der sker, når 200 mennesker fra frivillige organisationer, foreninger og kommuner fra ind- og udland samles til en lang kaffepause! I hæftets anden artikel kan du møde professor Bjarne Ibsen, der som altid leverede et veloplagt og måske også provokerende oplæg om det frivillige arbejdes aktuelle tilstand, hvori der blev gjort op med en række myter om foreningslivet i Danmark. I artiklen opfordrer Bjarne Ibsen de frivillige organisationer til at tage en grundig diskussion om, hvad man vil: Skal man være et mangfoldigt alternativ til det offentlige, eller skal man være opgaveudfører? I artiklen kan du også møde Johs. Bertelsen, der er formand for Frivilligt Forum. Johs Bertelsen har i de senere år markeret sig i diskussionen om civilsamfundet og de frivillige organisationers rolle i velfærdsamfundet. I artiklen taler han for, at der skabes en større sammenhæng i relationen mellem de frivillige organisationer og det offentlige - gerne med nogle lokale frivilligpolitikker, der inddrager hele spektret af foreninger, og han hilser også en overordnet foreningslov velkommen. I hæftets tredje artikel møder vi Lone Møller, der som leder og initiativtager til Home-Start Familiekontakt deltog på decemberkonferencens idecafe. I idecafeen præsenterede en række frivillige organisationer deres bidrag til udvikling af velfærdssamfundet. Her i artiklen fortæller Lone Møller om, hvordan ideen til Home-Start opstod og om hvordan man i organisationen arbejder for at forbedre tilværelsen for godt 100 børnefamilier spredt over hele landet. I den sidste artikel har vi bedt Hans Stavnsager, der er tidligere generalsekretær i Dansk Ungdoms fællesråd og ivrig debattør i foreningslivet om at give sit perspektiv på debatten om civilsamfundets fremtid. De fire debattører i temahæftet har alle forskellige udgangspunkter og standpunkter, og de har deres meninger om at være medspillere eller modspillere. Men én ting er sikkert de er ikke ligeglade! Vi håber artiklerne kan inspirere til yderligere debat om civilsamfundets mange organisationer - både i foreningslivet selv, men også blandt dets samarbejdspartnere i det offentlige. Har du en mening om temaet og vil du give dit besyv med til diskussionen, er du meget velkommen til at skrive til redaktionen. (mh) 3

4 Mere tid til kaffepauser, tak! Når 200 repræsentanter fra de frivillige sociale organisationer får frie hænder til at diskutere lige præcis, hvad de har lyst til, sker der noget. Det blev bevist på Center for frivilligt socialt arbejdes Decemberkonference 2009, hvor størstedelen af det traditionelle program i år var afløst af et såkaldt Open Space-møde. Af Hans Stavnsager, HAST Kommunikation Open Space er en arbejds- og debatform, der kort fortalt er udviklet på baggrund af den erfaring, som mange konferencedeltagere har gjort sig gennem årene: At det er i debatterne i kaffepauserne, at man virkelig får noget med hjem. I Open Space har man derfor taget konsekvensen og mere eller mindre gjort hele konferencen til en lang række kaffepauser, hvor deltagerne kan mødes på kryds og tværs. Temaet for Open Space møderne var De frivillige organisationer i velfærdssamfundet medspiller, modspiller eller er vi bare ligeglade?, og efter en introduktion til den nye arbejdsform, var det op til deltagerne selv at komme med forslag til emner, som de gerne ville diskutere med andre. Der var åbent for alle forslag, og det viste sig ikke overraskende at emnerne spændte særdeles vidt. Der var de store og abstrakte emner som De frivillige organisationers samarbejde med det offentlige og Grænsen mellem professionalisme og frivilligt arbejde, men det var også de helt konkrete udfordringer som Betydningen af sang og musik som brobygger samt Seniorer som mentorer for unge i foreningslivet. Og det var ikke kun de danske deltagere, der kom med gode forslag. I år havde 25 nordmænd fra en række norske kommuner taget turen til Odense, hvor de med energi og godt humør deltog aktivt i debatterne. Samarbejde med det offentlige Efter den første brainstorm var mere end 40 emner kommet op på væggen, hvor de blev fordelt i tre runder i løbet af dagen. Og så var det ellers op til deltagerne at finde ud af, hvor de ville bruge deres tid en opgave der bestemt ikke var den letteste med de mange spændende emner, der var blevet udbudt. Den totale valgfrihed betød også, at nogle af grupperne eller stationerne som de bliver kaldt i Open Space havde ganske få deltagere, mens andre blev til store cirkler. Men næsten alle kom i gang, og bedømt ud fra engagementet og talelysten tog deltagerne den nye debatform til sig. Det er i sagens natur umuligt at referere fra alle grupperne, men nogle få nedslag i debatterne og de konklusioner, der efterfølgende blev afleveret på skrift, kan forhåbentligt give en idé om, hvad dagen gav af oplevelser til deltagerne. Hvor går grænsen? I en af grupperne drøftede man fx, hvor grænsen går mellem det offentlige og de frivillige, og et af 4

5 hovedpunkterne var her, at der er behov for klare regler for samarbejdet og at disse regler skal laves i et samarbejde mellem de frivillige og det offentlige. Af reglerne skal det fremgå, at der er en klar forskel mellem frivillige og professionelle inden for det offentlige, og det er de frivillige, der må definere denne forskel. Samtidig er det vigtigt at få de ansattes og deres fagforeningers respekt og forståelse for det frivillige arbejde. Holdningen skal ændres fra De tager vores arbejde til Tak, fordi I kom, og det kan man kun gøre med de førnævnte klare skillelinjer mellem professionelt og frivilligt arbejde. Gruppen foreslog bl.a. en kommunalt finansieret skole for de frivillige, så de får redskaberne til at trække grænser og samarbejde. Kan man stille krav? I forlængelse af dette emne debatterede en anden station, hvilke krav det offentlige kan og skal stille til de frivillige organisationer. Hovedsynspunktet var, at krav knyttet til tilskud er en naturlig ting, men at kravene bør blive til i en dialog mellem det offentlige og de frivillige. Og samtidig bør kravene gradueres, så det ikke er de samme krav der stilles til store professionelle organisationer og til små foreninger, der udelukkende drives af frivillige. Samarbejde med virksomheder Det var imidlertid ikke kun samarbejdet med det offentlige, der var til debat. I en anden station var det samarbejde mellem de frivillige og private virksomheder, der blev vendt, og her blev det bl.a. fremhævet, at begge parter i et sådant samarbejde har nogle legitime interesser, som skal imødekommes, for at det kommer til at fungere. Konkret foreslog man, at frivilligcentrene kan lave samarbejdsbørser, hvor interesserede virksomheder og foreninger kan finde hinanden, og den type partnerskaber, hvor ansatte i en virksomhed får lov til at lave frivilligt arbejde i en del af arbejdstiden, blev også vendt. Ledelse i frivillige organisationer I en station handlede det om ledelse af frivillige, og her deltog en del, der selv havde den udfordring inde på livet i deres hverdag. Debatten mundede ud i fire konkrete forslag til, hvordan ledelse kan udmøntes i forhold til en gruppe af frivillige. For det første skal organisationen definere en række fælles værdier og kommunikere disse til de frivillige. For det andet er det OK at stille krav til frivillige, men kravene skal suppleres med ansvar, og der skal følges op på begge dele fx i MUS-samtaler. For det tredje er det vigtigt at lede nedefra at ledelsen ikke fjerner sig fra de frivillige, det handler om. Og for det fjerde er det en god idé at have et netværk af frivillige, der samarbejder med lederen i forhold til de daglige opgaver. Etniske minoriteter De etniske minoriteter og deres relativt begrænsede deltagelse i det frivillige sociale arbejde var også et emne, som flere stationer beskæftigede sig med. Et af hovedpunkterne i debatterne var en manglende viden fra begge parter, og i løsningsforslagene kredsede man derfor også meget om muligheden for at skabe denne viden. Der var også forslag om at bruge børnene som brobyggere og til at skabe kontakt, da de oftere end forældrene deltager i forskellige frivillige aktiviteter. Og der blev lagt vægt på, at det etablerede foreningsliv hjælper de etniske minoriteter med at få deres egne foreninger til at fungere hvis de gør det, skal de også nok begynde at deltage i det danske foreningsliv og i bestyrelser mv. hen ad vejen. Lokale frivilligcentre og råd Den lokale organisering af det frivillige sociale arbejde var også et populært emne, og en af stationerne diskuterede fx, hvordan man kan skabe en øget sektorbevidsthed inden for det lokale frivillige sociale arbejde. Her blev der ikke mindst lagt vægt på, at der etableres et frivilligcenter og et frivilligråd i hver kommune, hvilket burde være 5

6 en overskuelig opgave efter kommunalreformen. Sådanne institutioner skal selvfølgelig have til opgave at understøtte det frivillige sociale arbejde i den enkelte kommune, men man kunne også forestille sig, at de kunne uddanne ansatte i kommunen i, hvordan man får skabt det bedst mulige samarbejde med den frivillige sektor. Demokrati i organisationerne Det interne organisationsdemokrati var også til debat i en station, hvor det især var den formelle og reelle inddragelse af frivillige i beslutningerne i større organisationer, der blev diskuteret. Bl.a. nævnte flere dilemmaet mellem krav om effektivitet og beslutningsdygtighed, som bl.a. offentlige donorer stiller, og det interne medlemsdemokrati, som i sagens natur tager tid og er besværligt i organisationer med mange medlemmer. Det er derfor vigtigt, at det offentlige overvejer, hvilke konsekvenser deres krav til organisationerne har ikke kun når det gælder udførelsen af konkrete opgaver, men også når det handler om at beskytte og udvikle det interne demokrati i organisationerne. Tilsvarende må ledelserne i de frivillige organisationer både de frivillige og de ansatte være opmærksomme på, hvilke beslutninger medlemskredsen reelt kan inddrages i. Hvis der er begrænsninger, fx på grund af krav fra tilskudsgivere, er det bedre at sige det åbent, end at lade som om, at det er noget, hvor medlemmerne frit kan beslutte. I det hele taget fandt deltagerne det vigtigt, at organisationerne forholder sig til og debatterer deres interne demokrati at de fx sætter det på dagsordenen én gang om året, hvor alle medlemmer kan deltage i en debat om, hvordan medlemsdemokratiet kan og skal udvikle sig. Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder blev også vendt i en station, og her viste det sig, at en klarere definition af, hvad vi mener med en socialøkonomisk virksomhed i sig selv er en opgave og en opgave der skal løses, inden de for alvor kan komme til at fylde mere i en dansk sammenhæng. En anden udfordring er, at en socialøkonomisk virksomhed skal kunne fungere på markedsvilkår, også selv om den er non-profit. Det er der ikke nødvendigvis mange inden det frivillige sociale arbejde, der har de store erfaringer med, og derfor vil det måske være nødvendigt at rekruttere andre typer af frivillige, hvis socialøkonomiske virksomheder for alvor skal blive en succes. Derfor er det vigtigt, at foreningerne har et klart billede af, hvad de kan få ud af at kaste sig ud i arbejdet med socialøkonomiske virksomheder, før de giver sig i kast med opgaven. For lidt tid til kaffepauser! I modsætning til normale konferencer var der ikke en egentlig opsamling af indholdet af Open Space forløbet, men at dømme ud fra aktivitetsniveauet og den stadige summen af ivrige stemmer, tog deltagerne arbejdsformen til sig. Og i sin afskedssalut til deltagerne lagde centerleder Laust Kristensen ikke mindst vægt på deltagelsen fra udlandet, der havde inspireret og løftet debatterne hele dagen det er givet et element, som der vil blive arbejdet videre med også i de kommende år. Det var en flok glade deltagere, der begav sig ud i decemberkulden sidst på eftermiddagen. Men som en af dem sagde på vej ud af døren: - Der var for lidt tid til kaffepauser! Det kan selv Open Space åbenbart ikke rette op på. 6

7 Indtryk fra Decemberkonference 2009 Morgensang om sne Open Space Forum Mette Hjære fra CFSA byder velkommen Professor Bjarne Ibsen fra SDU Finn Kollerup fra Alt4Kreativ.dk introducerer til Open Space. Livlig debat i Open Space IDEKU med Loa Gottliep fra Alt4Kreativ Mette Hjære fra CFSA interviewer Malene Kubstrup fra Red Barnet Ungdom og Gerd Augsburg fra projekt: Udviklingshæmmede som besøgsvenner Foto: Rikke Gren

8 Her går det godt send flere penge - Det går slet ikke så dårligt, men der er behov for en mere grundlæggende debat om samarbejdet mellem den frivillige sektor og det offentlige. Det var professor Bjarne Ibsens hovedbudskab til deltagerne på Center for frivilligt socialt arbejdes Decemberkonference Af Hans Stavnsager, HAST Kommunikation Bjarne Ibsen, professor ved Syddansk Universitet I sit oplæg på Center for frivilligt socialt arbejdes Decemberkonference 2009 kom professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet, der igennem efterhånden mange år har forsket i det frivillige Danmark, ind på en række af de myter, der omgærder foreningsarbejdet herhjemme. - Nogle af myterne handler bl.a. om, at det danske foreningsliv er skrantende, forklarede han. At fællesskabet er på retur, og at det derfor er svært at få folk til at engagere sig i frivilligt arbejde. Men vores tal fortæller en anden historie. De fortæller, at der rent faktisk er kommet flere frivillige til igennem de seneste årtier. Efterfølgende bad vi Bjarne Ibsen om at uddybe en række af sine budskaber fra konferencen, og da vi konfronterede ovenstående udtalelse med det faktum, at mange foreninger klager over, at de har svært ved at rekruttere de nødvendige frivillige, slog han i første omgang en høj latter op. - Så er der jo to muligheder, konstaterede han. Enten er forskeren gal eller også er alle de foreningsaktive ude af trit med virkeligheden. Tonen blev dog hurtigt mere alvorlig: - Jeg har faktisk også oplevet den samme modsætning igennem flere år, og det har fået mig til at tænke over, hvorfor den er der. Og jeg tror bl.a., at det skyldes nogle store forskelle internt i foreningsverdenen. Nogle har svært ved at få fat i frivillige, og det gælder nok især de holdningsbårne foreninger og en del af fritidslivet, men andre har ikke de samme problemer fx de foreninger hvor størstedelen af de frivillige er ældre. Så det er et broget billede, vi står overfor, og så er det jo ofte dem, der oplever problemer, som vi hører mest til. Flere forskellige typer frivillige Johannes Bertelsen, der er formand for Frivilligt Forum, har i de senere år markeret sine holdninger om civilsamfundets position, status og rolle i den offentlige debat, og han er inde på nogle af de samme overvejelser som Bjarne Ibsen, når han bliver bedt om at forholde sig til forskellen mellem statistikkerne og den oplevede virkelighed i organisationerne: - Det er svært at benægte statistikkerne, der viser, at flere danskere engagerer sig i frivilligt arbejde. Men måden, man engagerer sig på, tror jeg, har forandret sig. Det er ikke så svært at skaffe folk til korte, konkrete projekter, men det kan være svært at finde dem, der er klar til at tage det lange seje træk i organisationerne. Det er vigtigt, at vi i organisationerne gør os klart, at der findes mange forskellige former for frivillige. Inden for ældre-foreninger dominerer fx det, man 8

9 kan kalde bruger-frivillige, hvor det er svært at se forskel på brugerne og de frivillige, og her oplever jeg ikke de store problemer med at skaffe de nødvendige frivillige. Det handler selvfølgelig også om, at der kommer flere og flere ressourcestærke ældre, som har tid i overskud. Bjarne Ibsen berører også forskellene imellem generationerne, når det kommer til frivilligt arbejde, men han ser ingen tegn på, at de unge er mindre engagerede i dag i forhold til tidligere. - De unge vil stadig gerne redde verden og de vil også stadig gerne bruge foreningslivet til at gøre det, uddyber Bjarne Ibsen. Der, hvor det måske kan være svært at få fat i unge som frivillige, er til løsningen af nogle meget konkrete opgaver, hvor det kan være svært at se, hvad det bidrager til i den store sammenhæng. Netop fordi unge gerne vil redde verden, er det nødvendigt med en sammenhæng imellem det nære og det fjerne, hvis de skal se et formål med at gøre en indsats. Derfor mener jeg også, at det har været en fejl, at mange af de traditionelt idébårne organisationer på ikke mindst fritidsområdet har nedtonet deres værdigrundlag og i stedet kun lagt vægt på de konkrete aktiviteter og fællesskaber. Efter min opfattelse gør det det sværere at få unge til at engagere sig bredt i organisationerne og ikke kun i de enkelte aktiviteter, fordi de ønsker en klar holdningsmæssig profil, hvis de skal gøre en indsats. - Man skal hele tiden tænke på, at det er frivillige, vi har med at gøre, fortsætter Bjarne Ibsen. Hvis man prøver at lave en topstyret ledelse i organisationerne, forsvinder de frivillige helt af sig selv. Der er nødt til at være en sammenhæng mellem aktiviteter og værdier i det daglige arbejde på alle niveauer i organisationerne. Forholdet mellem de frivillige og det offentlige I sit foredrag på Decemberkonferencen berørte Bjarne Ibsen også forholdet mellem de frivillige organisationer og den offentlige sektor, og han fremhævede to grundlæggende syn fra det offentliges og politikernes side: Et kommunitaristisk syn kontra et syn baseret på New Public Management. Efterfølgende uddybede han forskellene mellem de to syn: - I det kommunitaristiske syn på den frivillige sektor støtter man det, som folk selv finder det meningsfuldt at samle sig omkring. Det Johs. Bertelsen, formand for Frivilligt Forum

10 svarer til den måde, som vi giver børnepenge på i Danmark dem udbetaler vi også uden krav, fordi vi på den ene side finder det vigtigt at støtte familier med børn, mens vi på den anden side ikke ønsker at tage ansvaret fra familierne. På samme måde har vi på nogle områder givet en grundlæggende støtte til foreningsarbejdet og dermed til fællesskabet, fordi vi synes, at det er vigtigt i sig selv. Og i den type støtteordninger ligger kontrollen typisk hos medlemmerne i den enkelte forening, der på demokratisk vis og i fællesskab skal beslutte, hvad de offentlige midler skal bruges til. - Over for det syn står New Public Management, hvor man fra det offentliges side vælger, hvad det frivillige foreningsarbejde skal gøre godt for hvilke problemer det skal løse og så er det det, man støtter økonomisk. Problemet i denne form for støtte er, at det særlige, som de frivillige og foreningerne kan, meget ofte går tabt. Det kommer til at handle om, at de skal gøre det samme som kommunen men billigere, og dermed går det unikke i civilsamfundet tabt. Det handler jo ikke bare om, hvorvidt der kommer flere eller færre frivillige det handler om, hvad de frivillige bruger deres tid til. Johannes Bertelsen fremhæver også dilemmaet mellem de to syn på den frivillige sektor fra det offentlige. Han oplever dog, at der i de seneste år: - er kommet en langt større dialog mellem de frivillige foreninger og især kommunerne, fordi kommunerne har indset, at de ikke alene har brug for vores arbejdskraft men også for vores ideer. Samtidig er mange af de frivillige organisationer også blevet mere professionelle, når det kommer til at indgå i en sådan dialog med kommunerne, og i mange kommuner har man fået frivilligcentre, der kan hjælpe til med dialogen ikke mindst i forhold til de mindre foreninger, der måske har det svært med hele DJØFterminologien. Men der er stadig store udfordringer i samarbejdet mellem de frivillige og det offentlige, fremhæver Johannes Bertelsen: - Det handler bl.a. om, at få de kommunale forvaltninger til at forstå, at vi har forskellig faglighed og kultur og at denne forskellighed er en styrke og ikke et problem. Det er netop, fordi vi har forskellige tilgange og værdier, at vi kan gøre nogle ting, som kommunerne ikke kan, og derfor er det ødelæggende for det frivillige arbejde, hvis det bliver kommunaliseret og mainstreamet. Mere sammenhæng Johannes Bertelsen gør også opmærksom på behovet for at skabe større sammenhæng i relationen mellem de frivillige og det offentlige på de forskellige områder. - Jeg sidder i Socialministeriets udvalg, der skal skabe en sammenhængende strategi for frivilligpolitikker i kommunerne, forklarer han. Og samtidig sidder der et udvalg under Undervisningsministeriet og arbejder med en revision af Folkeoplysningsloven. Det havde nok været smart, hvis de to processer var blevet koordineret på en eller anden måde. - Jeg mener fortsat, at fokus for frivilligcentrene rundt om i kommunerne skal være på det frivillige sociale område, men jeg ser også meget gerne nogle bredere frivilligpolitikker, så vi kan få flere samarbejdspartnere på lokalt plan. Måske er tiden kommet til en overordnet foreningslov, hvor vi så kan tage specifikke hensyn til de enkelte områder, men hvor foreningslivet får en samlet ramme at fungere under. Bjarne Ibsen gør også opmærksom på forskellene inden for de forskellige foreningsområder: - Der er en markant forskel på folkeoplysningsloven, der sikrer foreningerne en række driftstilskud, som de selv kan beslutte over, og så fx 18 på det sociale område, der typisk bliver 10

11 Få viden om frivilligt arbejde På vores hjemmeside: frivillighed.dk præsenterer vi dig for en stor del af den viden, som forskere i de senere år har indsamlet om det frivillige arbejde, om foreninger og organisationer i Danmark og om den frivillige sektors økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning. Her finder du også definitioner og forklaringer på begreber i den frivillige verden og endelig kan du læse om den frivillige sektors historiske udvikling. Se mere på frivillighed.dk Nyheder til dig fra frivillighed.dk En gang om måneden udsender Center for frivilligt socialt ar bejde et nyhedsbrev. Her får du seneste nyt om vores tilbud og aktiviteter. Kom og meld dig til nyhedsbrevet - det er gratis. Tilmelding på frivillighed.dk Foreningshøjskolen Er du frivillig, bestyrelsesmedlem eller ansat i en frivillig forening, og trænger du til en opdatering? Så meld dig til et eller flere kurser i Foreningshøjskolen. Kurserne handler om den daglige ledelse, økonomi, drift og strategiske udvikling af din forening. Se mere på frivillighed.dk givet som projekttilskud til konkrete aktiviteter. Årsagen til denne forskel er delvis historisk, men det skyldes også, at de frivillige sociale foreninger ikke er særligt stærke på kommunalt niveau, og at de mere fokuserer på at få nogle penge fra det offentlige, frem for hvordan pengene bliver givet, og hvilke krav der følger med dem. Foreningerne lader sig nogle gange styre for meget af de offentlige midler i stedet for selv at tage et ansvar. Bjarne Ibsen opfordrer derfor foreningerne til at forholde sig mere principielt til spørgsmålet om offentlig støtte, så det ikke kun handler om hvor meget, men også hvordan: - Debatten om de to grundlæggende syn på foreningslivet og dermed om, hvilke kriterier der skal ligge til grund for den offentlige støtte, er helt afgørende, og det er en debat, som de frivillige organisationer også selv må tage. Skal man være et mangfoldigt alternativ til det offentlige, der bygger på ansvarliggørende, frivillige fællesskaber, eller skal man være opgaveudfører? Der er selvfølgelig ingen der siger, at det ikke kan lade sig gøre at være begge dele samtidig, men det kræver en afklaring og selvforståelse hos de frivillige, som kun kan skabes gennem grundige interne debatter, slutter Bjarne Ibsen. 11

12 Home-Start familiens stemme Home-Start Familiekontakt er en frivillig organisation, som hjælper trængte småbørnsfamilier i Danmark. Home-Start deltog sammen med en række andre organisationer i Center for frivilligt socialt arbejdes Decemberkonference og workshop Det iderige civilsamfund. I dette interview fortæller Lone Møller, der er landskoordinator, om hvordan ideen til organisationen opstod og om Home-Starts arbejde for at forbedre tilværelsen for godt 100 familier spredt over hele landet. Af Louise Rasmussen, Center for frivilligt socialt arbejde Home-Start Familiekontakt er en organisation, som giver frivillig, personlig og praktisk støtte til familier med små børn. For godt 3 år siden blev landskontoret etableret i Svendborg, hvorfra Lone Møller som initiativtager og siden landskoordinator har haft travlt med at udvikle og udbrede initiativet til hele landet. Ønsket om at igangsætte en dansk afdeling af Home-Start har ulmet i Lone Møller i knapt 25 år ja lige siden hun for første gang stiftede bekendtskab med Home-Start under et studiebesøg til en række engelske frivilligcentre. Formålet med studiebesøget var blandt andet at hente inspiration til arbejdet i frivilligformidlingen Kontakt mellem Mennesker i Svendborg, som hun på det tidspunkt var leder af. præsenteret for Home-Start kan jeg huske, at jeg spidsede ører og tænkte, at her var der en rigtig rigtig god ide. Måske fordi jeg på dette tidspunkt selv var mor til en dreng på 5 år og kunne nikke genkendende til det, at småbørnsfamilier har behov for en værdig og god støtte. Tilbage i frivilligformidlingen i Svendborg oplevede jeg i de efterfølgende år en meget stor efterspørgsel efter reservebedstemødre og fædre. Desværre fik vi aldrig dette initiativ op at køre selvom vi arbejdede meget hårdt og brugte rigtig mange kræfter på det. Vi kunne ikke skaffe frivillige bedsteforældre til projektet de var simpelthen ikke motiveret for det! Det var utrolig frustrerende, netop fordi der var så stort et behov for sådan et initiativ. - I løbet af studieturen til England mødte vi rigtig mange frivillige organisationer, og da jeg blev 12 Da jeg så stoppede i Kontakt mellem Mennesker i 2001 faldt jeg over mine gamle papirer fra stu-

13 dieturen, og så gik det op for mig, at her lige for næsen af mig lå det initiativ som jeg altid gerne har villet lave. Ideen var grundlæggende god, den opfylder et stort behov og den har en enkel, værdig og praktisk metode. Samtidig gik det op for mig, at sådan et initiativ både kræver en metode der virker, men også at man arbejder 100 % med det og det var måske det, vi manglede, da vi forsøgte os med en reservebedste-ordning i Kontakt mellem Mennesker. Herefter tog Lone Møller kontakt til Home-Start International i London og gik i gang med at etablere en Home-Start afdeling i Danmark. I dag er der et landskontor i Svendborg og 5 selvstændige afdelinger rundt om i Danmark. Målet er at udbygge initiativet i Danmark med 2 lokale afdelinger om året i de næste 10 år. Familievenner til småbørnsfamilier Arbejdet i Home-Start består i at lette hverdagen for familierne og yde omsorg til forældrene f.eks. ved at udvide familiens netværk, forklarer Lone og fortæller videre, at Home-Starts lokale afdelinger står for at rekruttere og matche frivillige - såkaldte familievenner - med lokale småbørnsfamilier, som har behov for støtte og omsorg. Nogle forældre får et praj om Home-Start af sundhedsplejersken eller en anden offentlig medarbejder, som har kontakt med familien, men der er også forældre, som på forskellige måder selv finder frem til Home-Start. Nogen har læst om initiativet i en lokal avis, mens andre finder os via hjemmesiden på nettet. - Mange forældre er helt forlegne ved at skulle spørge om hjælp, men de bliver så lettede, når vi lytter til dem og siger, at de har henvendt sig det rigtige sted. Processen er, at vi i Home-Start mødes med forældrene typisk hjemme hos dem selv og så beder vi dem om at skrive en ønskeseddel. Det er der mange, der bliver overrasket 13 over. De spørger: Kan man ønske sig alt? Og ja det kan man. Vi vil ikke operere med ventelister de sender sådan et skidt signal og som familie er man ikke på venteliste man har ikke krav på at få en familieven, men man kan ønske sig en, konstaterer Lone. Herefter forsøger Home-Start så at finde en familieven i lokalområdet, som kan indfri ønskerne. Når Home-Start har fundet en familieven, som matcher familien, indgår organisationen en aftale med familien og familievennen om, hvori hjælpen består og hvor tit den gives. Typisk kommer familievennen 2 timer om ugen i en periode på mindst 6 måneder og længere, hvis forældrene har behov for det. Det foregår altid i hjemmet hos familien. Tabu og manglende netværk Lige nu støtter Home-Start 40 familier med godt 100 børn, mens 67 familier er på ønskelisten og venter på at få en familieven. Men hvorfor er der brug for en organisation, som tager sig af det, man som forældre selv plejer at klare i en familie? - Enhver familie med små børn har på et eller andet tidspunkt behov for at få et tilskud af tid, overskud og overblik, og alle nybagte forældre har brug for at få overleveret erfaringer med børn og familieliv. De fleste kan heldigvis hente det hos egne forældre, bedsteforældre, nære venner, bekendte eller naboer, men der altså også rigtig mange forældre, som af den ene eller anden grund ikke har et netværk, fortæller Lone. - Børns opvækst er desværre et tabuområde, blandt andet fordi forældrene er så bange for at blive gjort til skamme, blive udpeget som dårlige forældre og i værste fald, at der kommer nogen og tager deres børn fra dem, hvis de fortæller, at de har problemer. Derfor er småbørnsfamilier en overset gruppe i vores samfund. Vi taler ikke om det, og de taler heller ikke selv højt om deres problemer eller sårbarhed - og det synes jeg, vi bør se at få gjort noget ved, siger Lone meget bestemt.

14 Som landskoordinator i Home-Start har Lone besøgt og talt med mere end 150 familier rundt om i Danmark. Derfor ved hun, at der er et enormt behov for den støtte og omsorg, som Home-Start kan være med til at give. Jamen - kan man ikke bare få sig en barnepige, hvis det kniber, ville nogen nok spørge? - Selvom du har råd til en rengøringshjælp, en barnepige eller lignende, så er det at få støtte fra en familieven i Home-Start noget helt andet, understreger Lone. En barnepige kan måske godt passe børn, men har ikke erfaringer som en tvillingemor og det er erfaringerne, der tæller i denne sammenhæng. Home-Start er et tilbud om at få en familieven det vil sige, at man får en tryg og venskabelig relation til et andet menneske, som på frivillig basis stiller sine egne forældreerfaringer og sit overskud til rådighed på et tidspunkt, hvor du har brug for det. Det er ikke noget, du kan betale dig fra, siger Lone med vægt i stemmen. Frivillige familievenner Home-Start har i øjeblikket 100 familievenner over hele landet 35 af dem venter på at komme ud til en familie. De fleste melder sig som frivillige, fordi de selv har haft brug for den form for støtte, som Home- Start giver. Mange siger: Jeg kan da godt selv huske, hvordan det var at have småbørn! - Det er en stor, men også vigtig drivkraft, fordi man som frivillig skal være i øjenhøjde med forældrene i de familier, der har behov for støtte. Man skal ikke gøre sig klogere på andres bekostning, i stedet skal det være mere ligeværdig forældre til forældre-støtte. Derfor stiller vi krav om, at man som frivillig familieven selv er forældre eller har stor erfaring med børn f.eks. via sit job, forklarer Lone, som også lægger vægt på, at potentielle familievenner er rummelige og imødekommende. Home-Starts frivillige arbejder ofte med børnefamilier i deres professionelle arbejdsliv flere er enten uddannede pædagoger, sygeplejersker eller psykoterapeuter, og så er der en del, som arbejder med fødevarer og ernæring husholdningsfolk, køkkenassistenter, kokke osv. De frivillige familievenner er typisk kvinder, fordi det ofte er dem, familierne efterspørger, men mænd er mere end velkomne, for Home-Start får også henvendelser fra enlige mænd, som har behov for andre mænds forældreerfaringer. Home-start stiller også andre krav til sine frivillige blandt andet skal man på kursus, inden man kan komme ud i en familie. - I Home-Start lægger vi stor vægt på læring og en ordentlig forberedelse på de opgaver, der er. Familievennerne skal kende vores organisation og måde at arbejde på. Vi vil ikke risikere, at man som frivillig ikke er klædt på til mødet med familien. Som familieven skal man derfor være indstillet på at deltage i kursusaktiviteter og vejledning, som er en del af pakken, understreger Lone. Positivt samarbejde med de professionelle Selvom Home-Start på sin vis har mange år på bagen, så er initiativet nyskabende i en dansk sammenhæng, idet organisationen er den eneste i Danmark, der udbyder den form for støtte til forældre. Forældrene er glade, de frivillige er glade, og så har initiativet fået overordentlig positiv respons fra en helt uventet side, nemlig sundhedsplejersker og det øvrige sundhedspersonalet i kommunerne. Ja, faktisk kommer den positive respons, som Home-Start har fået fra fagfolkene, lidt bag på Lone Møller: - Jeg er rigtig glad og overrasket over sundhedspersonalets reaktion. De vil så gerne have Home- Start ud i familierne, og så har de fuldstændig accepteret os som organisation. Det havde jeg ikke forventet, og selvom man måske ikke kan kalde det direkte nyskabende, så har vi dog fået brudt med den mistro til frivillige organisationer 14

15 og de barrierer, som ofte har kuldsejlet samarbejde med fagligt uddannede medarbejdere i det offentlige. Udover at de kan tilslutte sig Home-Start og se at vores arbejde virkelig gør en forskel, så tror jeg, at det der virkelig batter er, at vi som organisation har en god etik og at vores indsats har kvalitet noget der går tilbage til den fuldstændig klare og enkle metode vi arbejder med. Det næste seje træk bliver at overbevise politikere og embedsmænd i kommunerne om, at de skal støtte os. På den lange bane kan vi ikke eksisterer uden midler derfra. Vi er i gang både med fundraising og lobbyarbejde, men nemt er det altså ikke, når vi f.eks. samtidig skal udbrede initiativet, skabe resultater og danne lokale afdelinger rundt omkring i landet. En gang imellem kan det godt undre mig lidt, at kommunerne ikke er mere opmærksomme på at investere i de forebyggende frivillige initiativer på området. Det er jo rasende dyrt for kommunerne, når livet i en lille familie bryder sammen. Udover at Home-Start kan være med til at helt konkret at forebygge problemer i familierne kunne mange tage ved lære af den model, vi arbejder efter. Ikke bare frivillige projekter, men også social- og sundhedsvæsnet kunne hente god inspiration i den måde vi arbejder på. Hele hjælpebegrebet er puttet ind i den her model man hjælper der, hvor der er behov for det, og man får det man har brug for fordi man beder den enkelte familie om at definere, hvad de ønsker sig. Dét og så at vi sætter en tidsmæssig begrænsning for hjælpen betyder netop, at familierne ikke bliver afhængige af hjælpen, men at hele familien kan komme videre med livet, når hjælpen stopper. Ofte sker der endda det, at folk, som har modtaget hjælp, vender tilbage til os og tilbyder deres støtte til andre forældre, som har brug for hjælp en slags tilbagebetaling. Det er så enkelt og værdigt. Frivilligheden er essentiel Udover at det er et organisatorisk krav, at Home- Start skal være en frivillig organisation, mener Lone også, at frivilligheden har stor betydning for initiativet. Den frivillige indsats betyder nemlig, at familievennen ikke har en professionel, men en personlig relation til dem, man skal hjælpe, og det er netop det, familierne har brug for. - På den måde gør frivilligheden hele forskellen og familierne ved, at de frivillige ikke er en del af en forretning, et led i en ordning, en ydelse eller en del af et offentligt aktiveringsprojekt, siger Lone og er dog heller ikke er et sekund i tvivl om, at det er vigtigt, at Home-Start kan eksistere side om side med det offentlige. - Som frivillig organisation kan vi være lidt frækkere end det offentlige og gøre ting som kommunen ikke kan, fordi der er love og regler for, hvad man må og kan som offentlig organisation. Tilsammen kan vi nå længere. HOME-START Familiekontakt HOME-START er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Formålet er at forebygge kriser og sammenbrud i familier med små børn. Læs mere om Home-Start i Danmark: Se evt. også TV2-programmet På tomandshånd om Home-Start :

16 Home-Start International Ideen til Home-Start er mere end 30 år gammel. Den første afdeling blev etableret i England i 1973 af Margaret Harrison, som fik ideen via sit frivillige arbejde med børn i Leicester. Hendes oplevelse var, at hvis børn skulle have et godt liv, var det vigtigt at støtte deres forældre, som tit havde vanskeligt ved at håndtere forældrerollen. Ideen spredtes til resten af England, hvor der i dag er mere end 300 afdelinger af Home-Start. Senere grundlagde Margaret Harrison Home-Start International, som både støtter de Home-Start projekter, som i dag eksisterer i 21 lande verden over, men også hjælper nye i gang. Læs mere om Home-Start International på: Familiens stemme Det er Lones overbevisning, at det har stor betydning for familierne, at Home-Start er en frivillig organisation, hvis den skal varetage rollen som fortaler for familierne på en troværdig måde, og ambitionen er klar: Home-Start skal være familiens stemme i Danmark. - I dag er det sådan, at mange småbørnsforældre har så travlt, at de slet ikke har nogen stemme. I Home-Start har vi viden om, hvad der foregår ude i de små hjem, og som frivillig organisation kan vi netop sige de ting højt, som forældrene ikke selv magter. - Som aktiv samfundsdebattør skal vi være med til at forbedre forholdene for småbørnsfamilierne i Danmark, og det gør vi ved at støtte forældrene. Det er meget konkret, og alle kan se og forstå meningen med det. - Jeg er så utrolig glad og stolt over, at vi har fået igangsat Home-Start i Danmark ja, det er nærmest en drøm, som er gået i opfyldelse. Nu håber jeg bare, at vi over de næste år får udbredt initiativet, der hvor behovet er, slutter Lone samtalen. Rådgivning om frivilligt arbejde På Center for frivilligt socialt arbejde kan du få råd og vejledning om frivilligt socialt arbejde og foreningsarbejde. Vores rådgivning er et gratis tilbud til frivillige såvel som ansatte i frivillige sociale organisationer. Er du ved at etablere en forening, et netværk eller et nyt projekt inden for det frivillige sociale arbejde, har du også mulighed for at gøre brug af vores rådgivning. Rådgivningen er gratis. Kontakt os på telefon: eller læs mere på vores hjemmeside:

17 Civilsamfundet i fremtiden - Den politiske debat om civilsamfundet sker mange steder i øjeblikket, men inden for det frivillige sociale arbejde er debatten begrænset. Det skal der gøres op med, så de frivillige organisationer selv tager teten, når det handler om deres fremtidige vilkår, siger Hans Stavnsager, der er tidligere generalsekretær i DUF og igennem mange år har været en ivrig debattør i foreningslivet. I denne artikel har vi bedt Hans Stavnsager om at give sit perspektiv på debatten om civilsamfundets fremtid. Civilsamfundet er til debat i disse år. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i det har det været igennem mere end 100 år. Men nutidens debat er alligevel forskellig fra fortidens, fordi den først og fremmest foregår blandt politikere og forvaltningsfolk og i mindre grad internt i de foreninger og organisationer, der udgør rygraden i det danske civilsamfund. Det er altså i dag i højere grad en debat om og måske med civilsamfundet frem for en intern debat i civilsamfundets organisationer. Uanset hvor debatten foregår, er der dog bred enighed om i hvert fald én ting: At civilsamfundet er en vigtig del af det danske velfærdssamfund, og at vi alle har en interesse i at sikre, at det også har det godt i fremtiden. Det er, når debatten når til, hvordan man bedst sikrer dette, at meningerne begynder at deles. Den tredje sektor Civilsamfundet kaldes ofte også den tredje sektor, uden at vi måske tænker så meget over, hvad der ligger i det begreb. Men kort sagt handler det om, at civilsamfundet på afgørende punkter skiller sig ud fra de to andre sektorer i samfundet den offentlige og den private sektor. I den private sektor er det markedskræfterne, der driver værket. Det primære mål er profit (også selv om nogle virksomheder vælger at tage et samfundsansvar), og hvis ikke en produktion kan skabe overskud, lukkes den ned igen. I den offentlige sektor er det politiske beslutninger, der ligger til grund for virksomheden, og opgaver udføres kun, hvis der er hjemmel til det i lovgivning eller lignende. Den tredje sektor er imidlertid hverken styret af markedskræfter eller politiske beslutninger. Der er ikke noget krav om overskud, og man er ikke afhængig af lovhjemmel for at kunne sætte initiativer i gang eller nedlægge dem igen for den sags skyld. Civilsamfundet er derfor langt den mest decentrale og mangfoldige af sektorerne men også langt den mest ustyrlige. Det er fantastisk til at sætte nye initiativer i værk og afprøve nye ideer blandt befolkningen, men det har til gengæld vanskeligt ved at udføre store og tunge driftsopgaver, hvor der er krav om ensartet service og kontinuitet. Når det handler om udviklingen af velfærdssamfundet, har civilsamfundets vigtigste opgave derfor også været som innovator. Mange af de opgaver, som vi i dag opfatter som en naturlig del af velfærdsstaten, er begyndt som frivillige initiativer, hvor en gruppe borgere er gået sammen om at løse en opgave. Det gælder fx områder som sygesikring, alderspensionering og daginstitutioner, der i vidt omfang startede som foreningsdrevne tilbud, men hvor det offentlige efterhånden overtog opgaven, da det viste sig, at tilbuddene ramte et behov i den brede befolkning. 17

18 Hvem betaler for musikken? I dag er civilsamfundets rolle imidlertid mere udvisket end tidligere, hvilket ikke mindst skyldes, at en betydelig del af finansieringen kommer fra det offentlige. Selv om civilsamfundet som nævnt ikke er underlagt politiske beslutninger, så er finansieringen det og som man siger: Det er den, der betaler for musikken, der bestemmer, hvad der skal spilles. Debatten om, hvorfor og hvordan organisationerne og foreningerne i Danmark skal støttes, er derfor helt central, når det kommer til civilsamfundets fremtid. Og i forhold til spørgsmålet om, hvorfor vi skal bruge skattekroner på at støtte det frivillige foreningsarbejde, er der to grundlæggende opfattelser. Demokrati og sammenhængskraft Den første bygger på det, vi kan kalde en eksistentiel opfattelse af foreningslivet. Det betyder, at samfundet i sig selv har gavn af, at der eksisterer et levende og udbredt foreningsliv, fordi det, at borgere samles om en lang række forskellige aktiviteter og formål i sig selv er med til at fremme en række vigtige samfundsformål fx udvikling af vores demokrati og skabelsen af sammenhængskraft i befolkningen på tværs af de mange skel, der ellers eksisterer i vores hverdag. Når den eksistentielle opfattelse er den fremherskende i det politiske system, bliver tilskud til foreningslivet typisk givet til den almindelige virksomhed med så få krav som muligt. Medlemsdemokratiet fungerer så at sige som kontrolinstans for det offentlige, og det, at medlemmerne bevarer så stor en beslutningsret som muligt over organisationens eller foreningens virksomhed, er i sig selv et formål med støtten. Opgaveløser Det andet syn kan vi kalde det instrumentelle. Her ses civilsamfundet først og fremmest som et instrument til at løse en række samfundsopgaver, som politikerne anser for at være så vigtige, at de gerne vil betale for dem. Støtten gives typisk til konkrete opgaver og aktiviteter, og der er for det meste en mere detaljeret kontrol med, hvad midlerne bliver brugt til, og hvad der kommer ud af dem. Samtidig befinder modtagerne af støtten sig ofte i en konkurrencesituation, hvor de kun får midler, så længe de kan dokumentere, at de kan løse den givne opgave bedre og billigere end konkurrenterne der i øvrigt både kan være andre frivillige organisationer, private virksomheder eller offentlige institutioner. Forskellige traditioner I Danmark er den offentlige støtte til civilsamfundet ikke enten/eller, når det kommer til et eksistentielt eller instrumentelt syn på sektoren, men et både/og. Traditionerne på de forskellige områder er meget forskellige, og mens de folkeoplysende organisationers støtteordninger i vidt omfang har bygget på et eksistentielt syn, har støtten til fx de frivillige sociale organisationer været langt mere instrumentel. Der er imidlertid ingen tvivl om, at de offentlige støtteordninger generelt har bevæget sig fra det eksistentielle og mod det instrumentelle i de senere årtier. Hvorfor denne udvikling er sket, vil det føre for vidt at komme ind på her, men da den har stor betydning for civilsamfundets udvikling, er det vigtigt at analysere, hvilken effekt den har haft og vil have i fremtiden, hvis den fortsætter. Instrumentelle støtteordninger medfører alt andet lige en større offentlig styring af civilsamfundet end eksistentielle. Det behøver ikke i sig selv at være noget problem der kan være gode argumenter for, at politikerne skal have mere styr på, hvad skattekronerne bruges til. Men den øgede styring kræver også en større omtanke og forsigtighed fra den offentlige sektor, hvis ikke den skal medføre, at det særegne og særligt værdifulde ved det frivillige foreningsliv går tabt. Hvis man fx lægger de samme styringsredskaber og styringslogikker ned over den tredje sektor, 18

19 som bruges inden for den offentlige sektor, vil den langsomt men sikkert komme til at ligne den offentlige sektor mere og mere. Benchmarking, effektmålinger, kvantitative evalueringer mv. er alle styringsredskaber, der er udviklet til at skabe større effektivt i den offentlige sektor, og når man ukritisk overfører dem til den tredje sektor, vil det kun være de elementer her, der ligner den offentlige sektor, der bliver målt og vejet. Resten har groft sagt ingen værdi. Som eksempel på denne udvikling kan man se på en række af de selvejende institutioner, der historisk er vokset frem som en del af civilsamfundet, men som igennem en længere årrække har fungeret som leverandører til det offentlige med driftsoverenskomster etc. I langt de fleste tilfælde er det i dag meget svært at kende forskel på dem og de offentlige institutioner, der arbejder inden for det samme felt. Styringsredskaber og selvforståelse Pointen er derfor, at hvis man fra politisk side ønsker større styring af de midler, der gives til civilsamfundet som forskellige former for støtte, bliver man nødt til grundigt at overveje, hvilke styringsredskaber der både giver den nødvendige kontrol, men som samtidig respekterer civilsamfundets egenart, og som dermed er med til at udvikle og ikke begrænse civilsamfundet. Det kræver igen, at de frivillige organisationer og foreninger har en klar selvforståelse at de selv er klar over, hvad det er, der gør dem til noget særligt, og dermed hvad det er, at fremtidige støtteordninger skal være med til at beskytte og fremme. At denne debat ikke bare er en intellektuel øvelse illustreres tydeligt netop i øjeblikket. Folkeoplysningsloven, der er den lovgivning, der sikrer støtte til flest foreninger herhjemme, er i øjeblikket sat til debat i et udvalg nedsat af Undervisningsministeren. Og i den forbindelse er ideen om en bredere foreningslovgivning, der ikke alene regulerer tilskuddene til de folkeoplysende foreninger men til en bredere kreds af lokale foreninger, dukket op. I Danmark har vi i modsætning til mange andre lande aldrig haft en sådan bred foreningslovgivning, men med den større sammenblanding af de forskellige sektorer er tiden måske kommet, hvor vi skal overveje muligheden, fordi det vil give os mulighed for på lovgivningsniveau klarere at definere, hvilken rolle civilsamfundet kan og skal spille. Under alle omstændigheder vil det være afgørende, at civilsamfundet ikke bare overlader debatten om fremtiden til politikere og eksperter. Vi må være med på banen, når vilkårene for offentlig støtte skal formuleres. Hvilke krav er rimelige, og hvilke vil ødelægge mere end de gavner? Hvilke opgaver kan vi påtage os, og hvilke ligger uden for vores naturlige virkefelt? Hvilken rolle kan og vil vi udfylde i fremtidens samfund? Hvis ikke civilsamfundet selv er i stand til at svare på disse spørgsmål, vil der være andre, der besvarer dem for os. Og så er det langt fra sikkert, at vi bryders os om svarene. Hans Stavnsager, HAST Kommunikation - din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde

20 De frivillige organisationer i velfærdssamfundet - medspillere, modspillere eller er vi bare ligeglade? I dette temahæfte sætter vi fokus på civilsamfundets frivillige organisationer og foreninger og deres rolle i velfærdssamfundet. Dette tema var også omdrejningspunktet for Center for frivilligt socialt arbejdes Decemberkonference 2009, og gennem artiklerne her i hæftet får du indblik i nogle af de mange diskussioner og synspunkter, der kommer frem, når 200 mennesker fra frivillige organisationer, foreninger og kommuner fra ind- og udland samles til en lang kaffepause! Albanigade 54 E, 1.sal Telefon Træffetid man-tors info@frivillighed.dk 5000 Odense C og fredag

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2019 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne rådgivningsguide

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2017

GUIDE Udskrevet: 2017 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2017 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige I kender det måske. I har sat opslag op og holdt informationsmøder for interesserede

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2019 Indhold 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige....................................... 3 2 Guide 6 faktorer, der motiverer

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE Puljer og fonde - kilder til foreningens fundraising Udskrevet: 2019 Indhold Puljer og fonde - kilder til foreningens fundraising..................................... 3 2 Guide Puljer og fonde -

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen Udskrevet: 2019 Indhold Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen................... 3 2 Guide

Læs mere

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010 Invitation til Decemberkonference Oktober, nr. 1, 2010 Torsdag den 16. december 2010 inviterer Center for frivilligt socialt arbejde til Decemberkonference 2010 under overskriften: "Flere frivillige -

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

Har I plads til unge i jeres forening?

Har I plads til unge i jeres forening? Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige GUIDE Rekruttering af unge frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Rekruttering af unge frivillige...................................................... 3 Fakta og tal om unges frivillige engagement..........................................

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra  Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde - Foreningshøjskole nyt tilbud til foreningerne i 2008 - Dokumentation og effektmåling af

Læs mere

Det frivillige arbejde.

Det frivillige arbejde. Det frivillige arbejde. Samvirkets kvartalsmøde, Gellerup d. 27. September 2016 Michael Fehsenfeld Hvad er en frivillige forening : At den er frivilligt grundlagt At dens primære formål ikke er at skabe

Læs mere

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og

Læs mere

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige GUIDE Sådan rekrutterer I nye frivillige Udskrevet: 2018 Indhold Sådan rekrutterer I nye frivillige.................................................... 3 2 Guide Sådan rekrutterer I nye frivillige En inspirationsguide

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2019 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Juni 2006 Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde Nyt projekt om dokumentation af frivilligt socialt arbejde Nyt netværk for brugerorganisationer

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige GUIDE Sådan rekrutterer I nye frivillige Udskrevet: 2019 Indhold Sådan rekrutterer I nye frivillige.................................................... 3 2 Guide Sådan rekrutterer I nye frivillige En inspirationsguide

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2018

GUIDE Udskrevet: 2018 GUIDE Øvelse: Afdæk bestyrelsens samlede kompetencer Udskrevet: 2018 Indhold Øvelse: Afdæk bestyrelsens samlede kompetencer.................................... 3 2 Guide Øvelse: Afdæk bestyrelsens samlede

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark

Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark www.frivillighed.dk 66 14 60 61 Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke R. Kirk, koordinator og ildsjæl i HomeStart, der hjælper børnefamilier: - Jeg kommer selv fra en familie, hvor de voksne ikke evnede at tage vare på børnene Jeg

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019

BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Temamøde 3 Hvilken rolle kan frivilligområdet spille i forhold til at skabe social mobilitet for udsatte børn og unge? Helikoptertur hen over frivillighed, unge, kommuner

Læs mere

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Årsberetningen er en refleksion over afdelingens udvikling i 2015.

Årsberetningen er en refleksion over afdelingens udvikling i 2015. Årsberetning 2015 Home-Start Hedensted er en frivillig organisation, der støtter pressede småbørnsfamilier. Afdelingen i Hedensted startede i efteråret 2011 og er en afdeling under Home-Start Danmark og

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

I øjenhøjde. behov. dynamisk. respekterer. åbne privatsfæren rådgiver valgmuligheder udfordrer. selvværdsfølelse tillid ledetråd evner.

I øjenhøjde. behov. dynamisk. respekterer. åbne privatsfæren rådgiver valgmuligheder udfordrer. selvværdsfølelse tillid ledetråd evner. I øjenhøjde dynamisk livssyn respons undervisning respekterer refleksion empatiske følelser åbne privatsfæren rådgiver valgmuligheder udfordrer omtanke forstå behov spørgsmål beslutninger e vejledere drivkraft

Læs mere

Ressourcedansk. Indledning

Ressourcedansk. Indledning Interview # 5 SPROG Vi er vant til at tale om ydelser, høringer, aktivering af borgeren og så videre. Den går ikke længere. De ord refererer til et system og en tænkning, som vi arbejder hårdt på at ændre.

Læs mere

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket

Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere