FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune. Overvågning og evaluering
|
|
- Bent Villadsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Overvågning og evaluering
2 Juli 2017 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Søren Hoff Brøndum I samarbejde med HedeDanmark a/s - Afd. Skovcertificering (FSC-C103859) Martin Briand Petersen Certificeret af Orbicon i samarbejde med Soil Association Woodmark og DNV Certification Karina Kitnæs
3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Overvågning og evaluering Skovens produkter Status for skovprodukter Opdatering af driftsmateriale Ajourførte kort og bevoksningslister Udviklingen i antallet af områder med beskyttet natur Nøglebiotoper, flora og fauna Status for nøglebiotoper Miljøpåvirkning af maskinopgaver - løbende kvalitetssikring Status for maskinopgaver Skovdriftens sociale betydning Status for naturvejledningen Status for rekreative faciliteter Status selvskovere og sankere Status jagt Publikum Borgerhenvendelser Arrangementer Andet Anvendelsen af ikke-hjemmehørende træarter Ansvarsarter Øvrige SHBV-arealer (skov med særlig høj bevaringsværdi) Afvigelser fra driften... 10
4 1 Baggrund Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder. Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ værdi for kommunens borgere. I kraft af deres specielle driftsforhold, danner kommunens skove grundlag for en bred vifte af friluftsaktiviteter, folkesundheden, livskvalitet, naturformidling, oplevelser, turisme samt udgør et væsentligt aktiv i kampen mod nedbringelse af CO2-udledningen, grundvandssikring og bevaring af regionens biodiversitet. For at understøtte og sikre den fortsatte udvikling af Frederikshavn Kommunes skov- og naturarealer, er kommune blevet FSC og PEFC certificeret i Skovdriften skal derfor leve op til de krav og retningslinjer, der er beskrevet i FSC s skovstandard samt krav og retningslinjer beskrevet i PEFC skovstandarden. Herudover er rammerne for driften af skovene fastlagt i kommunens skovpolitik og driftsplan fra Frederikshavn Kommune ønsker at fastholde og udvikle sine skove som et velfærdsgode, hvor kommunens borgere sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Frederikshavn Kommune ønsker derfor at opbygge en bæredygtig skovdrift, der tilgodeser de sociale, naturmæssige og samfundsøkonomiske interesser. Derudover vil landskabelige, natur- og kulturhistoriske samt miljøbeskyttende hensyn blive prioriteret højt. Det vil ske ved åbenhed, dialog og inddragelse af borgere og brugergrupper i planlægningen. De primære driftsformål for skovene er friluftsliv og biodiversitet under hensynstagen til de opbyggede værdier. Målet er at opbygge en skovressource med en arealsammensætning og karakter, der kan danne en solid platform for skovens mangfoldige funktioner og aktiviteter. Den daglige drift af skovene vil bygge på principperne for naturnær skovdrift og de danske retningslinjer for bæredygtig skovdrift jf. Danmarks Nationale Skovprogram. 1
5 2 Overvågning og evaluering Som et led i FSC-certificeringen af Frederikshavn Kommunes skove er nedenstående retningslinjer udarbejdet med henblik på overvågningen af skovdriften jf. certificeringens krav (FSC princip 8). Overvågningen skal foretages mest muligt ensartet over tid, med henblik på at kunne sammenligne resultater og vurdere evt. ændringer. For Frederikshavn Kommunes skove, foretages der overvågning og evaluering på følgende områder: 1) Opgørelse af skovens produkter: træ, vildt, leje, udleje etc. (FSC K 8.2a). 2) Opdatering af driftsplanen og ajourføring af driftsdata (FSC K 8.1). 3) Nøglebiotoper, herunder beskyttet natur ( 3 og 28 arealer) og fortidsminder (FSC K 8.2f). 4) Miljøpåvirkning i forbindelse med anvendelse af maskiner (FSC K 8.2d). 5) Skovdriftens sociale betydning: arrangementer, benyttelse, sankere o.l. (FSC K 4.4.4). 6) Anvendelsen af ikke-hjemmehørende (eksotiske) træarter (FSC K 6.9). 7) Skov med høj bevaringsværdi: urørt skov, naturskov o.l. (FSC K 9.4). 8) Ansvarsarter: truede planter og dyr (FSC K 8.2c). 9) Evt. afvigelser i driften Frederikshavn Kommune bliver kontrolleret af ekstern auditør én gang årligt. Herefter udarbejder PEFC/FSC ansvarlig i kommunen et kort resumé over resultaterne. Resuméet skal være offentligt tilgængeligt indgår som dokumentation på den eksterne evaluering. Resultatet af overvågningen og evalueringen skal ligge på kommunens hjemmeside Skovens produkter Udover de rekreative og samfundsøkonomiske værdier, producerer skovene en række fysiske salgbare produkter, som et naturligt led af den daglige drift. For at undgå ressourcespild, omsættes produkterne gennem salg. Der er typisk tale om træprodukter som: tømmer, cellulosetræ, emballagetræ, energitræ (flis) og brænde o.l. Herudover produceres der juletræer (torvetræer) til torve og pladser i byen. Jagten lejes ud, og der nedlæges vildt i forbindelse med jagten, ligesåvel som der sælges overskydende hjortevildt fra Bangsbo Dyrehave. Ovenstående produkter angives i mængder og så vidt muligt med økonomi under statuspunktet nedenfor. Mængderne opgøres per budgetår, som for Frederikshavn Kommune svarer til kalenderåret. Det betyder, at det er de produkter, der er afregnet - og dermed endeligt opmålt og opgjort - er medtaget i statusdelen. Det betyder for eksempelvis flistræ, der er skovet lagt til tørring i vinteren 2015, og som først sælges (og opmåles) i vinteren 2016, derfor først er med det efterfølgende år. Der foretages desuden lovpligtig indberetning til Danmarks Statistik vedrørende salg og antal høstede enheder pr. produkt. 1 I det nye udkast til FSC standard bortfalder dette krav for skovejendomme under 1000 hektar og skal kun sammenfattes efter anmodning fra FSC-Danmark. 2
6 Status for skovprodukter 2016 Figur 1: Oversigt over træprodukter 2016 Mængde Salgspris (DKK) Effekt RM M3 Ex. moms Gavntræ 0 Energitræ Flis Brænde Jagtleje Salg dyr (hjorte, dyrehave) I alt Figur 2: Oversigt over nedlagt vildt (jagtforeninger) Rådyr Sneppe Buk Rå Ræv Hare Fasan Gråand Ringdue Grågås Bekkasin Pibeand Krik And Sæby- Jagtforening Frederikshavn- og Strandby Jagtforeninger Skagen og Ålbæk Jagtforeninger I alt (a) 1(a) 1(a) 23(a) 10(a) 4(a) I alt nedlagt stk. vildt: 203 (a) er nedlagt på ikkecertificerede engarealer (herudover er der reguleret 9 krager i Professorens af Sæby jagtforening) 2 Tallene er bruttotal og inkluderer ikke oparbejdnings- og transportomkostninger 3
7 2.2 Opdatering af driftsmateriale Kommunen er forpligtiget til at opdatere driftsplanen ca. hvert 5. år. Formålet er, at taksere og ajourføre data (lister og kort) for kommunens skovressourcer, og i den forbindelse være i stand til at overvåge udviklingen af centrale faktorer, såsom: Udvikling i træartssammensætning (hjemmehørende og ikke-hjemmehørende træarter) Udviklingen i vedmassen (samlet stående mængde træ), så det er muligt at sammenligne tilvækst og hugst. Udviklingen i antallet af områder med beskyttet natur ( 3 og 28 områder) og udviklingen i deres tilstand. Driftsplanen for skovene er udarbejdet i 2009 og skulle revideres i 2014, hvis der var behov herfor. Der blev ikke foretaget ændringer i driftsplanen i Der er udarbejdet en driftsplan for Bangsbo Dyrehave i 2015, som er blevet godkendt at fredningsnævnet primo Ajourførte kort og bevoksningslister Der er ikke registreret nykulturer i Der er kun blevet efterbedret i Elling i (32a, 33a, 34d, 36d, 36e) med 550 planter og plantet 100 stk. enkelttræer i Bangsbo Dyrehave på 10 lokaliteter (grupper). Der er tale om hejstere ( cm): 10 stk. lind, 45 stk. eg og 45 stk. bøg. Træerne er enkelttræsbeskytte med rivenet (se i øvrigt Driftsplan for Bangsbo Dyrehave for yderligere information) Udviklingen i antallet af områder med beskyttet natur Feltobservationer af værdifuld natur eller nøgleelementer som vurderes at kræve beskyttelse, bliver kortlagt via GPS i MapInfo som et hensynskort og hensynsregister. Det kan dreje sig om redetræer, monumentale træer der ønskes sikret, vådområder eller fortidsminder m.v. som ikke er kendte i forvejen. Der er registreret 4 nye nøgleelementer i 2016: 1 grævlingegrav, 1 rævegrav, 2 ravnereder 4
8 2.3 Nøglebiotoper, flora og fauna Kommunens nøglebiotoper 3 i antal, udbredelse og tilstand, evalueres i forbindelse med driftsplanarbejdet. Driftsplanen opdateres planmæssigt ca. hvert 5. år (næste gang i 2019). Herudover har kommunen et ønske om at tilse arealer med beskyttet natur ( 3-arealer) inden for skovarealet minimum hvert 5. år, for at vurdere naturtypens tilstand. I forbindelse med arealgennemgangen planlægges evt. plejetiltag eller justeres på eksisterende for den næste 5-årige periode. Driftsplanen indeholder en beskrivelse af plejen for alle arealer med beskyttet natur. Hvert år gennemgås som udgangspunkt en femtedel af det samlede areal med beskyttet natur. Dette er med til at sikre, at alle arealer gennemgås over en 5-årig periode. Efter gennemgangen oprettes en samlet oversigt på skovniveau, hvor årstal for første, seneste og næste arealgennemgang fremgår. I samme skema anføres det antal hektar af det samlede areal med beskyttet natur, hvor der er eller skal udføres plejetiltag. Registrering af nøgleelementer foregår løbende, som et supplement til nøglebiotopregistreringen. Der anvendes generelt følgende arbejdsgang (jf. bilag 12): Planlægning af tidspunkt for gennemgang af arealerne er ligeligt fordelt over en fem-årig periode. Gennemgang af arealerne for det pågældende år. Oversigt over plejetiltag på arealerne på baggrund af driftsplan og arealgennemgang. Evt. planlægning af plejetiltag i MapInfo Udarbejdede opgavebeskrivelser er dokumentation for gennemført plejetiltag i MapInfo. Opdatering af gennemført pleje og det fremadrettede plejebehov i MapInfo s Planlægning af næste arealgennemgang. 3 Nøglebiotoper er særligt vigtige levesteder for flora og fauna 5
9 2.3.1 Status for nøglebiotoper 2016 Der har været udført tilsyn og udført plejetiltag ca. 51,5 hektar nøglebiotoper (eng, hede, mose, overdrev m.m.) i 2016, svarende til ca. 31 procent af arealet med nøglebiotoper. Arealerne er fordel på 7 skovområder Figur 3: Liste over gennemgåede nøglebiotoper med udført pleje Skov Jerup Jerup Elling Elling Elling Katsig Bakker Katsig Bakker Knivholt Skov Knivholt Skov Knivholt Skov Knivholt Skov Knivholt Skov Sindallun d Gybels Gybels Afd Litr a Træart SUT_tekst Areal (ha) Gennemgå et år 2016 Pleje iværksat 2016 Kommentar 11 e HED Hede 1,343 X Græsning Se aftale. 11 f EG Egekrat 2,784 X Græsning Se aftale. 34 a ENG Eng 3,177 X Brakpudsni ng 36 b ENG Eng 0,715 X Brakpudsni ng 38 d ENG Eng 0,504 X Brakpudsni ng 61 b BØG Bøg 1,107 X Slet 63 b HED Hede 1,173 X Slet Se græsningsaftale 71 a EG Græsning 3,406 X Græsning Græsningslaug sskov 71 b VÆR Græsning 3,347 X Græsning Græsningslaug sskov 71 c EL Græsning 2,741 X Græsning Græsningslaug sskov 71 d MAR Mark 10,98 X Græsning Græsningslaug 0 71 f ENG Eng 11,93 X Græsning Græsningslaug 0 92 a ORE Overdrev 6,161 X Græsning Se græsningsaftale 173 e KRA Mose 1,753 X Fældning af uønsket trævækst 174 d MOS Mose 0,371 X Fældning af uønsket trævækst 6
10 2.4 Miljøpåvirkning af maskinopgaver - løbende kvalitetssikring I forbindelse med anvendelse af maskiner i opgaveløsningen (skovmaskiner, flishugning etc.) er kommunens procedure og arbejdsinstruktion beskrevet i afsnit 6.1 samt i procedure 3 4. Det betyder, at der ved maskinanvendelser foreligger en opgavebeskrivelse ved udførelse af skovnings- og udkørselsopgaver o.l.. Opgavebeskrivelsen er en grundsten i kommunens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på kommunens arealer og gemmes som dokumentation. Miljøvurderingen og kvalitetssikringen udgøres bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, når opgaven afsluttes. Opgavebeskrivelsen indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder. Kortet på opgavebeskrivelsen udgør status før indgrebet for værdifuld natur (nøglebiotoper, redetræer o.l. fremgår af kortet på arbejdsbeskrivelsen jf. procedure 3). Efter udført opgave, aflever entreprenør opgavebeskrivelser med status efter indgrebet. Evalueringen af tilbageleverede opgavebeskrivelser sker rutinemæssigt efter entreprenørens indlevering, og der sammenfattes en kort rapport over identificerede afvigelser (f.eks. påkørsler, køreskader, fældeskader, spild mv.), samt hvad der er gjort for at afhjælpe skaden. Opfølgning i felten på henvendelser fra maskinføreren, der vurderes at kræve besigtigelse, tages i forbindelse med opgaveløsningen Status for maskinopgaver 2016 Der er i alt udarbejdet 8 opgavebeskrivelser i 2016 heraf er de 8 vedrørende maskinindsatser med ekstern entreprenør. Tilbagemeldingerne og observationer i felten har ikke givet anledning til større afvigelser. 2.5 Skovdriftens sociale betydning Et af hovedformålene med skovdriften i Frederikshavn Kommune er at give borgerne flere rekreative muligheder. Frederikshavn Kommune har et stort ønske om at kvantificere den sociale betydning af den skovforvaltning kommunen gennemfører. Der er derfor udvalgt en række parametre, der fokuserer på skovenes rekreative udnyttelse. Formålet er at kunne evaluere på, om de rekreative tiltag der gennemføres, er ønskede og derfor benyttede. Følgende faktorer kvantificeres: Deltagere ved naturvejledningsarrangementer, se bilag 9 Shelter, efterspørgsel fra brugere, (kan ikke bookes på nuværende tidspunkt) Sankere, der bruger skovens restprodukter, Jagtforeninger. Foldere, antal udleveret pr. år. Opgørelse over steder med folderkasser Måling af antal skovgæster med sensor 4 I dokumenterne: Målsætninger og retningslinjer (PEFC/FSC) og Procedurer (PEFC/FSC) 7
11 2.5.1 Status for naturvejledningen 2016 Frederikshavn Kommune afholder hvert år et stort antal offentlige naturarrangementer på de kommunale arealer (og andre naturområder i kommunen). Emnerne spænder vidt og ofte afholdes turene på baggrund af tilkendegivelser fra deltagere på tidligere ture. Endelig er der en geografisk spredning i naturturene for at give indbyggerne i kommunen et indtryk af den mangfoldighed, der findes inden for kommunegrænsen. Samlet set blev der afholdt 73 ture i 2016 med 4008 deltagere. Der var tale om både offentlige arrangementer, kurser og arrangementer målrettet institutioner, foreninger og andet. Naturvejledningen indberetter og registrerer arrangementer og dokumentation er gemt i skovhåndbog og skovportal Status for rekreative faciliteter 2016 Frederikshavn Kommune har anlagt og drifter en række rekreative faciliteter og stier som en del af skovdriften. For statusdelen er kun medtaget nye tiltag og anlæg for den aktuelle periode. Der er blevet anlagt en 3 kilometer lang vandresti i Professorens i 2016 samt fiskeplads og informationsmateriale (standere + folder). Projektet hedder Projekt Sæby Sydkyst og der kan læses mere her: 20Sydkyst%20folder.pdf Status selvskovere og sankere 2016 Sankere og selvskovere er folk fra nærområderne, der køber træ til fyring (brænde), men selv står for fældning og oparbejdning i skoven. Salget og aktiviteten er dermed af social betydning for folk i nærområdet. Der har i alt været solgt selvskovningsbrænde/sankekort til 16 personer i Der blev solgt ca. 90 rummeter brænde til en værdi af ,50 kr. Ordningen administreres af skovarbejder og selvskovere og sankere får udleveret information og krav vedrørende FSC/PEFC Status jagt 2016 Med hensyn til jagten i de kommunale skove er der indgået jagtlejekontrakter med følgende jagtforeninger: Sæby Jagtforening, Frederikshavn Jagtforening, Strandby Jagtforening, Råbjerg-Ålbæk Jagtforening og Skagen Jagtforening. Disse foreninger har lejet jagten i de kommunale skove hvor jagt er tilladt. Jagtlejekontrakten er vist i skovhåndbogen. Kontrakten kræver at jagtlejeren oplyser om antallet af jagter, antallet af deltagere og udbyttet af vildt (se oversigt over jagtudbyttet i 2016 i afsnit 2.1.1). Herudover er der afholdt en skolejagt med naturvejleder for at undervise skolebørn i jagt, vildt og fødevarer. 8
12 2.5.5 Publikum Da publikum er et af hovedformålene med driften vil anvendelsen af de forskellige skovområder blive forsøgt kvantificeret ved hjælp af publikumstællinger (sensorer). I 2014 blev der udført tællinger i Vandværksskoven og Bangsbo Dyrehave. Besøgstallene viste store besøgstal. Vandværksskoven (306 måledage, besøg) Figur 4: Antal besøg i Vandværksskoven per mdr. Bangsbo Dyrehave havde på 306 dage besøg ved den ene port, hvilket giver et totalt forventet besøgstal i omegnen af gæster årligt Borgerhenvendelser Det er et krav, at Frederikshavn Kommune gemmer henvendelser fra borgere og brugere vedrørende skovene. Der er i 2016 blevet gemt 12 skriftlige henvendelser. Det er dog vurderet, at antallet ligger omkring henvendelser. Herudover er der et tilsvarende antal telefoniske henvendelser og henvendelser vedrørende brændesalg. Henvendelserne vedrører alt fra almindelige forespørgsler omkring skovene og driften til forespørgsler omkring tilladelse til arrangementer (se afsnit nedenfor) Arrangementer Ud over naturvejledningsarrangementerne er der blevet søgt om tilladelse til en række arrangementer. Der er om 4 større arrangementer: 2 MTB løb (Katsig), 1 orienteringsløb (Bangsbo) og 1 arrangement (Bangsboløb). Herudover er der søgt om tilladelse til 5-7 mindre arrangementer såsom hundetræning, ponyridning og metaldetektorer. 9
13 2.5.8 Andet Der er udarbejdet en vandretursfolder over Professorens og Bannerslund Skov. Folderne kan findes på kommunens hjemmeside, biblioteker, turistbureauer o.l Anvendelsen af ikke-hjemmehørende træarter Brugen af ikke hjemmehørende træarter i kommunen overvåges årligt (FSC 6.9.1). I overvågningen evalueres: den arealmæssige udbredelse af de ikke hjemmehørende træarter, beliggenheden af arealer med ikke hjemmehørende træarter, påvirkningen af de omkringliggende økosystemer Der er fortrinsvist anvendt hjemmehørende løvtræ i foryngelserne (100 procent i Bangsbo). Herudover er der kun brugt hybridlærk og skovfyr som indblandingstræarter. Da det er afdrifter af rødgran og ædelgran, flytter det træartssammensætningen imod en større andel af hjemmehørende træarter. Der henvises til procedure 4 Registrering af kulturtiltag og metode, som findes i skovhåndbogen. 2.7 Ansvarsarter Arter, beskyttet af habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektivet, fredede arter, og arter optaget på nationale rødliste vil altid være arter, der er genstand for særlig opmærksomhed. Bruttolisten bliver løbende udviklet på baggrund af henvendelser fra foreninger og enkeltpersoner, der rapporterer til kommunen samt egne iagttagelser. Alle fund vil blive lagt ind i nøglebiotopsregistreringen. Den driftsansvarlige for skovene indhenter oplysninger om den specifikke indsats, der skal til for at beskytte og sikre arternes overlevelse og fremgang. Forekomst af arter bliver registreret i MapInfo, så daglig beskyttelse er mulig. Efterhånden som flere arter bliver fundet i de certificerede skove, vil det blive overvejet, hvordan viden om forekomsterne bedst bliver formidlet, og om den særlige plejeindsats kan ske i samarbejde med interessegrupper eller borgere i lokalområdet. Forekomsten af ansvarsarter bliver registreret i MapInfo, så daglig beskyttelse er mulig, da forekomsten så vil fremgå af opgavebeskrivelsen. Der er ikke registreret nye artsfund i 2016 eller oplevet en tilbagegang af eksisterende. Der er blevet investeret i 2 detektorer til registreringer af Flagermus. 2.8 Øvrige SHBV-arealer (skov med særlig høj bevaringsværdi) Kommunen forpligtiger sig til at gennemføre en årlig overvågning og evaluering af kommunens øvrige arealer med skov af høj bevaringsværd (FSC 9.4), dvs. OSD, egekrat og Natura 2000 områder. Overvågningen omfatter en vurdering af effektiviteten af de tiltag, der er gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for den specifikke SHBV. Det er indtrykket, at SHBV-arealerne er i en god til bedre tilstand jf. tiltagene i figur 3, afsnit Afvigelser fra driften Der er ikke registreret afvigelser fra driften i
FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering
FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Maj 2016 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde med
Læs mereFSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering
FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Januar 2014 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde
Læs mereFSC skovcertificering
FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mereFSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering
FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Overvågning og evaluering August 2014 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Stine Rytter Bengtsson
Læs mereIndblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2017 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mere1. OVERVÅGNING OG EVALUERING
1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Silkeborg Kommune, har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Leif Pedersen, Natur & Miljø formuleret nedenstående retningslinjer for overvågning
Læs mereIndblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mereFSC og PEFC CERTIFICERING
FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse - Drift Overvågning og evaluering 1 Juli 2017 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse Drift Stine Rytter Bengtsson
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereFSC og PEFC CERTIFICERING
FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse - Drift Overvågning og evaluering 1 Juni 2016 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse Drift Stine Rytter Bengtsson
Læs mereSKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ
Læs mereIndblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2016 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mereFSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften
FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove Procedurer for skovdriften Skovcertificering Svendborg Kommune FSC og PEFC procedurer for skovdriften i Svendborg kommunes skove Version 1: januar 2015
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mere19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereSkovpolitik for Vesthimmerlands Kommune
for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.
Læs mereAnbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere
Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere 12. september 2016 KAH/TO EU s Tømmerforordning (EUTR) kræver, at ejer vurderer risikoen for, at træ, der fældes på ejendommen, er ulovligt fældet.
Læs mereDriftsplan for Frederikshavn Kommunes skove
FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE Driftsplan for Frederikshavn Kommunes for Frederikshavn Kommunes skove skove 2009-2023 Dette er et sammendrag af Driftsplanen 2009-2023
Læs mereHvordan kontrolleres bæredygtighed?
Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Brancheaftalen Kriterier for bæredygtig biomasse 1. Lovligt fældet og handlet 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereFSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard
FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard NEPCon s mission Fremme bæredygtig skov- og naturforvaltning i samarbejde med lokale interessenter NEPCon s certificeringsportefølje Sporbarhed
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereFolketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K. J.nr. SN Den 26. februar 2004
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 147 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. SN. 2001-301-0272 Den 26. februar
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs merePlan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd
Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs mereOplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer
Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer 1. Indledning Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov- og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget.
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen
Læs mereSmåskovsstandarden. -Krav (indikatorer) i FSC skovstandarden for Danmark, der gælder for skove på 250 ha eller derunder.
Småskovsstandarden -Krav (indikatorer) i FSC skovstandarden for Danmark, der gælder for skove på 250 ha eller derunder. Udkast til høring juli 2017 Introduktion Forest Stewardship Council (FSC) er en international
Læs mereGræsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Læs mereExh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)
Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereVejledning B: Gruppemedlemmer
Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion II Forberedelse til certificering III Den daglige drift IV Støttedokumenter I. Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker
Læs mereDansk Skovforeningns bemækninger til udkast til ny FSC standard. Kommentarskema
Dansk Skovforeningns bemækninger til udkast til ny FSC standard Kommentarskema Dette skema relaterer til første offentlige høring af den reviderede, danske FSC-skovstandard. Høringen løber fra 14. december
Læs mereBaggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme
Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereUdbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?
Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereSøhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
Læs mereAalborg kommunes skove
Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereStatus, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereSmåskovsstandarden. - Krav (indikatorer) i FSC-skovstandarden for Danmark, der gælder for skove på 250 ha eller derunder.
Småskovsstandarden - Krav (indikatorer) i FSC-skovstandarden for Danmark, der gælder for skove på 250 ha eller derunder. Introduktion Forest Stewardship Council (FSC ) er en certificerings- og mærkningsordning
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 94 Rinkenæs, Dyrehaven og Rode Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for
Læs merePræsentation af Fugleværnsfonden
Præsentation af Fugleværnsfonden Formål Fugleværnsfonden er en privat fond med det formål: at værne om Danmarks vilde fugle ved at medvirke til at bevare eller skabe vigtige fuglelokaliteter, navnlig for
Læs mereNaturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 83 Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N93 Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Titel: Natura
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs mereNotat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.
Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereBiodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereBiodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereFoto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 187 Kystskrænter ved Arnager Bugt Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 187 Kystskrænter
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mereVejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning
Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs merePlan for tilsyn med naturområder
Miljøudvalget 11.04.2011 Sag nr. 27, bilag 1 Plan for tilsyn med naturområder Sø i Høje Gladsaxe Parken 2011 J. nr. 01.05.00K07 Indholdsfortegnelse Indledning/Formål: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereFSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion
FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion Photo: Martin Schwenninger Introduktion Guide til FSC Gruppecertificering Denne guide er en hjælp til ejere og driftsledere
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.
Randers Kommune 2016 vurdering af planer prrammer. Lov om miljøvurdering af planer prrammer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Projektets navn: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N99 Kongens Mose og Draved Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mere