STUDIEGUIDE. Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. for studiepakken. Syddansk Universitet

Transkript

1 STUDIEGUIDE for studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Syddansk Universitet Side1

2 Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme... 5 Studiepakkens profil... 5 Struktur... 7 Kompetencemål... 8 Studiepakkens formål og kompetence mål Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Undervisnings- og arbejdsformer E-learn Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT) Mødepligt og aktiv deltagelse Evaluering af modulerne Nøglepersoner i studiepakken Sekretær Del 2: Modulbeskrivelser S1: Fitness og træning I Placering Omfang Formål Kompetencemål Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Modulets faglige indhold Tidsplan for og opbygning af undervisning Se i øvrigt modulplan på e-learn E-learn Litteratur Prøver Modulansvarlige: S3: Sundhedspolitik, Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme.. 18 Side2

3 Placering: Omfang: Formål: Modulets kompetencemål: Teoretiske og akademiske kompetencer Indhold: Prøve: Modulansvarlig og undervisere: S2: Fitness og træning II Placering Omfang Formål Kompetencemål Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Modulets faglige indhold Tidsplan for og opbygning af undervisning Se i øvrigt modulplan på e-learn E-learn Litteratur Prøver Modulansvarlige: S4: Fysisk aktivitet og forebyggelse Placering: Omfang: Modulets formål: Modulets kompetencemål: Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Modulets faglige indhold: Studerendes arbejdsbyrde Pædagogisk tilrettelæggelse: Øvelser og demonstrationer og selvstændigt arbejde: Side3

4 Pensum og anbefalet litteratur: E-learn platform: Prøve: Praktiske informationer om modulet: Modulansvarlig og undervisere: S5: Tilpasset idræt, Bevægelse og Rehabilitering Placering Omfang Formål Kompetencemål Professionskompetencer Teoretiske, akademiske kompetencer Indhold, undervisningsform og organisation Prøve Eksamen Modulansvarlig: Modulsekretær: Program - uge 15 25: Side4

5 Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Denne studieguide beskriver studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. Guiden supplerer de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for bachelorstudiet - se studieordning her: uddannelse/idraet/aktuel_studieordning/studieordning-bachelor-2012%20- _003.pdf Studieguiden for Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studiepakken, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studiepakkens profil Studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme har fokus på at kvalificere studerende som videns- og formidlingsmedarbejdere indenfor området sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Mads har bl.a. en baggrund som bachelor i Idræt og Sundhed udvidet med en kandidatuddannelse. Han beskriver nedenfor, hvad han har fået ud af sin uddannelse samt hvilke udfordringer han har stået over for inden for sundhedsbranchen, hvor han er beskæftiget. Jeg er kandidat i Idræt og Sundhed fra SDU og sprang i 2004, umiddelbart efter mit speciale, ud som selvstændig. Sammen med min specialemakker og en kompetent og erfaren markedsføringsmand startede vi virksomheden Sund På Job, der kort fortalt arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen både som rådgivende konsulentvirksomhed og praktisk udbyder af konkrete sundhedsfremmende tiltag. Vi var heldige, at ramme det rigtige tidspunkt, hvor virksomhederne i langt højere grad end tidligere begyndte at interessere sig for deres medarbejderes sundhed, og ret hurtigt fik vi flere kunder, end vi kunne klare 3 mand. I dag har vi omkring 80 ansatte og har for et par år siden etableret et datterselskab, SundUddannelse, der i højere grad arbejder med formidling af viden omkring sundhed. Side5

6 Vores sundhedsfaglige baggrund har været garant for virksomhedens faglighed, og har åbnet mange døre i erhvervslivet. Desuden har det netværk, vi har opbygget gennem idrætsuddannelsen ofte været i spil især i forhold til ansættelse af gode medarbejdere. Den viden, vi gennem uddannelsen har erhvervet os, kommer os dagligt til gavn. Det være sig både de træningsfysiologiske-, de humanistiske- og de formidlingsmæssige praktiske fag, der kendetegner den brede sundhedsfaglige tilgang, man underviser ud fra på Idræt og Sundhed på SDU. I mit daglige arbejde, der bl.a. består af afholdelse af foredrag, livsstilsvejledninger, kurser og uddannelser omhandlende sundhed, kommer stort set alle aspekter af min uddannelse dagligt mig til gode. Helt specifikt har jeg kunnet drage særlig stor nytte af et fag, som dengang hed Sundhedspolitik og som i særlig grad fokuserede på netop sundhedsfremme på arbejdspladsen og rustede mig til at rådgive virksomhederne i at løfte arbejdet med sundhed op på et mere strategisk niveau Mads Andreasen, Sundpaajob Det er derfor en fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studiepakke: Man synes det er sjovt og meningsfuldt at være fysisk aktiv og være med til at påvirke andre menneskers aktivitetsniveau ud fra såvel et sundheds- som et træningsperspektiv. Man synes det er spændende at kunne rådgive i arbejdet med trænings- og sundhedsadfærd på baggrund af de bagvedliggende videnskabeligt funderede fysiologiske og biologiske begrundelser. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på sundhedsadfærd med særlig relation til fysisk aktivitet og fitness. Man synes det er udfordrende at løse sundhedsfremmende opgaver i forhold til træning, forebyggelse og/eller genoptræning. Studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme har særligt fokus på at opbygge praktiske og teoretiske færdigheder i at analysere sundheds- og træningsforhold med fokus på at kunne intervenere og formidle i forhold til god trænings- og sundhedsadfærd på såvel individ- som gruppeniveau. Det kan foregå i både offentligt og privat regi. Derudover orienterer studiepakken sig mod videreudvikling af sundhedsmæssige professioner i forskellige idræts- og fitnessmiljøer, der Side6

7 arbejder med undervisning og formidling i forhold til trænings- og sundhedsadfærd. Der indgår undervejs kortere praktikforløb, hvor den studerende får en relation til den virkelige verden og de udfordringer og problemstillinger, som igangsættere, undervisere og formidlere i fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme står med. Struktur Studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme er placeret på bacheloruddannelsens 2. studieår. Omfanget af studiepakken er i alt 75 ECTS. For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studiepakken, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studiepakkens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt. Den overordnede struktur i studiepakken fremgår af nedenstående figur. Strukturen fremgår af denne oversigt 1. Kvarter 2. Kvarter 3. Kvarter 4. Kvarter 3. År Internt tilvalg Fysisk aktivitet og sundhed Bachelorprojekt 15 ECTS 2. År Energiomsætning og statistik 7 ECTS Fitness og træning I 7,5 ECTS Hum samf idrætsteori og forskningsmetoder 7 ECTS Sundhedspolitik, fysisk aktivitet og sundhedsfremme Fysisk aktivitet og forebyggelse 10 ECTS Fitness og træning II 2,5 ECTS Tilpasset idræt, bevægelse og rehabilitering 5 ECTS Tværfagligt valgmodul 10 ECTS 7,5 ECTS Videnskabsteori 3,5 Fællesfag Side7

8 Obligatoriske moduler (32,5 ECTS) S1: Fitness og træning I (7,5 ECTS) S2: Fitness og træning II (2, 5 ECTS) S3: Sundhedspolitik, fysisk aktivitet og sundhedsfremme (7,5 ECTS) S4: Fysisk aktivitet og forebyggelse (10 ECTS) S5: Tilpasset idræt, bevægelse og rehabilitering (5 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studiepakker på bachelorstudiet. Fælles moduler (17,5 ECTS) F1: Energiomsætning og statistik (7 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3,5 ECTS) Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer på 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført modulet. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studiepakken og for hvert modul er delt i to: Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Side8

9 Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal de studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. Professionskompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne, planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis. Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne for holde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Hvert niveau angiver en række kompetencer, som de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencemål på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet, hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål, som er mere detaljerede. Side9

10 Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis det eksempelvis beskrives, at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Studiepakkens formål og kompetence mål Formålet med studiepakken er at give de studerende et grundlæggende og bredt kendskab til teorier og metoder af relevans for området fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme. Endvidere er formålet at opbygge færdigheder i at analysere og intervenere i forhold, der har betydning for individer og gruppers sundhedsadfærd særligt i relation til fysisk aktivitet. Principper for og redskaber til henholdsvis planlægning og vurdering af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser præsenteres. Studiepakken er særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som sundheds-, trænings- og fitnessformidler, og som gerne vil fordybe sig i at kunne intervenere over for specifikke målgrupper, der ønsker eller har behov for at forbedre sundheds- eller træningsadfærd. Det er målet med studiepakken, at den studerende ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer: Professionskompetencer Ved afslutning af studiepakke skal den studerende kunne: Deltage i udvikling og ledelse af forebyggelses- og/eller sundhedsfremmeindsatser med fokus på fysisk aktivitet. Udføre behovs- og arbejdskravanalyser med henblik på tilrettelæggelse og afvikling af målgruppespecifikke træningsforløb. Formidle sundhedsfaglige problemstillinger, resultater og synspunkter på faglig forsvarlig og professionel vis mundtligt som skriftligt. Anvende fysisk aktivitet som forebyggelse. Side10

11 Løse sundhedsfremmende opgaver indenfor offentlig administration, det private erhvervsliv, undervisningssektoren, interesseorganisationer samt foreningslivet. Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutning af studiepakke skal den studerende kunne: Indsamle og beskrive viden om fysisk aktivitets indvirkning på enkeltindividers og gruppers sygelighed og sundhed. Analysere og vurdere såvel individuelle, sociale som strukturelle determinanters betydning for sundhedsrelateret fysisk aktivitet. Gøre rede for, hvorledes nyere samtidshistoriske udviklingstræk og tendenser har betydning for nutidens og fremtidens motions- og sundhedsstrømninger. Definere og forklare forskelle og overlap mellem fremherskende begrebsdannelser vedrørende rehabilitering. Undervisnings- og arbejdsformer Studiepakkens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger for alle studerende i studiepakken, hold- og gruppe-undervisning, vejledningsmøder og selvstændigt arbejde i arbejdsgrupper. Kommunikation foregår bl.a. via e-learn - f.eks. i forbindelse med oplysning om vejledningsmøder, feedback på porteføljer samt nødvendig kommunikation om skemaændringer, møder m.v. Læringsmiljøet vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser og anden praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor den tilrettelagte undervisning: Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede læringsmiljø har tilknytning til studiepakkens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det. E-learn E-learn bliver også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder, for Side11

12 at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT) I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser, eksamen mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres disse prøver og eksamen for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. I studieordningen, 29, Prøveformer er det beskrevet hvad mødepligt og aktiv deltagelse betyder. Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og alle studerende opfordres til at deltage og på den måde bidrage til at forbedre undervisningens kvalitet. Evalueringen af modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Side12

13 Nøglepersoner i studiepakken Sekretær Ulla Rytter. Tlf urytter@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Side13

14 Del 2: Modulbeskrivelser S1: Fitness og træning I Placering 2. studieår, 1. kvarter. Omfang 7,5 ECTS svarende til 210 arbejdstimer. Formål At den studerende udvikler kompetencer til at kunne analysere raske målgrupper med forskellige behov samt vurdere, udvikle og gennemføre træningsprogrammer tilpasset disse målgrupper i forhold til generel sundhedsfremme. Kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Udføre målgruppeanalyse med henblik på udvikling og implementering af træningsaktiviteter (niveau 1). Planlægge træningsprogrammer til forskellige målgrupper med anvendelse af forskellige træningsmetoder og principper, forskellige sundhedspædagogiske og -psykologiske teorier samt forskellige former for fysisk aktivitet (niveau 2). Afvikle målgruppespecifikke træningsforløb (niveau 3). Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Analysere og vurdere praktisk-pædagogiske forhold i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af fitness og træningsaktiviteter for udvalgte målgrupper (niveau 3). Inddrage og vurdere træningsfysiologiske, sundhedspædagogiske og - psykologiske samt formidlingsmæssige overvejelser i tilrettelæggelsen, af konkrete træningstiltag for udvalgte målgrupper (niveau 3). Side14

15 Modulets faglige indhold Modulet sætter fokus på den praktisk-pædagogiske dimension ift. fysisk aktivitet og træning og sigter mod, at den studerende opbygger færdigheder i at planlægge og formidle fysisk aktivitet for forskellige målgrupper (f.eks. unge, ældre, børn, mænd, kvinder, overvægtige, gravide), i forskellige sammenhænge (f.eks. motion på arbejdspladsen, kommunalt regi, fitnesscentre, idrætsforeninger) og med forskellige formål (vægttab, hygge, motion, styrkeøgning). Dette sker under inddragelse af træningsfysiologiske aspekter, sundhedspædagogiske og psykologiske aspekter samt målgruppebeskrivelser. Undervisningen tager udgangspunkt i 3 forskellige cases. Målgruppebeskrivelse CASE I CASE II CASE III Gruppe 15 mænd 20 kvinder 15 Børn Alder Yderligere Gruppen har tidligere gået til finere madlavning på aftenskole og vil gerne prøve noget andet. Alle er pensionister. Kolleger der gerne vil fortsætte deres sociale samvær udenfor arbejdet. De vil gerne sætte fokus på sundhed, bedre form og lidt vægttab. Børn fra XX skole der igennem kommunen er med i indsatsområdet sundere børn efter skole. Tiltaget foregår i SFO regi. Tidsplan for og opbygning af undervisning Emner der arbejdes med er på den baggrund: Målgruppeanalyser, herunder inddragelse af træningsfysiologiske, pædagogiske og psykologiske forhold. Bevægelsespraksis med fokus på både individuel træning og holdtræning. Pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring organisering, gennemførelse og evaluering af undervisning og omkring underviser/instruktørrollen. Sundhedspædagogik og sundhedsbegreber. Sundhedspsykologiske perspektiver på træning, særligt motivation. Undervisningen består af praktisk-pædagogisk undervisning funderet i 3 teoretiske tematikker; grundtræning, styrketræning og holdtræning. Forud for hvert emneområde er en fælles forelæsning, fulgt af lektioners holdundervisning Side15

16 (praksis). Der arbejdes med forskellige cases. Undervisning er overodnet set fordelt på følgende måde: Uge 36-38: Grundtræning Uge 37-39: Styrketræning + forelæsninger om sundhedspsykologi Uge 30-41: Holdtræning, oplæg om eksamen Uge 42: Efterårsferie Uge 43: Trækning af eksamenscase og vejledning Uge 44: Aflevering af rapport og afvikling af læringsprøver Uge 45: Mundtlig Eksamen Se i øvrigt modulplan på e-learn. E-learn Fungerer som kommunikationsplatform, hvor både noter og supplerende litteratur placeres. Modul/læseplan, holdlister og andre informationer finder du i informations. Litteratur finder du i further reading. Oplæg og andre dokumenter fra undervisningen finder du i documents. Hver mappe er inddelt i grundtræning, holdtræning, styrketræning og psykologi. Litteratur Der anvendes til faget en grundbog Holdtræning didaktiske perspektiver på grundtræning af Dorthe Varning Poulsen (2009). Den kan købes i boghandlen. Anden litteratur inden for de enkelte indholdsområder lægges på e-learn forud for og under kurset. Nogle tekster skal du selv skaffe. Se modulplan. Prøver Læringsprøver: Den studerende skal: Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder. Tilrettelægge og gennemføre en praktisk undervisningslektion for medstuderende, (uge 44) samt udarbejde en kort arbejdsrapport. De studerende trækker i deres arbejdsgrupper en case (mandag i uge 43) og skal i en skriftlig rapport (max 5 normal sider eksklusiv bilag) analysere casens målgruppe samt udvikle og planlægge praksis, med særligt henblik på, at kunne begrunde praksis i forhold til målgruppen. Herunder valg af aktivitet (bl.a. på baggrund af træningsfysiologiske, sundhedspædagogiske og psykologiske overvejelser), aktivitetens form og tilrettelæggelse (de Side16

17 pædagogiske og didaktiske valg) samt forslag til det videre forløb. Der skal inddrages relevant litteratur fra modulet. Rapporten danner grundlag for den praktiske demonstration med holdet som kaniner (uge 44) samt den mundtlige eksamination (jf. afsluttende prøve) i uge 45. Den skal afleveres i to eksemplarer forud for praksis. Arbejdsgruppen har 45 min. til deres praktiske præsentation. Herefter spørgsmål og evaluering. Disse prøver vurderes bestået/ikke bestået af underviserne. Afsluttende prøve Prøven afsluttes med en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den skriftlige rapport og i den demonstrerede praksis. Den mundtlige eksamination varer 20 minutter/studerende inkl. votering. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Intern censur. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Modulansvarlige: Modulansvarlig: Søren Smedegaard & Annemari Munk Svendsen Undervisere: Søren Smedegaard, Annemari Munk Svendsen, Thomas Bredahl og Marina Aagaard. Modulsekretær: Ulla Rytter (urytter@health.sdu.dk) Side17

18 S3: Sundhedspolitik, Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme Placering: 2. Studieår, 2. Kvarter Omfang: 7,5 ECTS svarende til 210 arbejdstimer for en studerende, der som udgangspunkt fordeles med 50 timer til opgaveskrivning og 160 timer til undervisning og forberedelse, hvad vil give 20 arbejdstimer i ugen. Dette skal sammenholdes med, at de studerende parallelt i samme kvarter skal følge det obligatoriske fællesforløb Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder på 7 ECTS. Formål: At den studerende udvikler kompetencer til at kunne diskutere og vurdere idræts-, motions- og sundhedsproblemstillinger i en samfundsmæssig sammenhæng Modulets kompetencemål: Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Identificere og beskrive den politiske og samfundsmæssige udvikling inden for idræts-, fritids- og sundhedssektoren frem til i dag (niveau 1) Redegøre for relevante kvalitative og kvantitative metoder i relation til fysisk aktivitet og sundhed (niveau 2) Redegøre for og vurdere brugen af sociologiske og samfundsmæssige teorier vedrørende idræts- og sundhedspolitik (niveau 2) Diskutere og vurdere særlige problemstillinger, der udspringer af idrættens relatering til sundhedssektoren (niveau 3) Side18

19 Indhold: Uge Indhold 46 Mandag 11. november Introduktion: Magt, politik og demokrati forelæsning Jørn Hansen Litteratur: Lise Togeby m.fl.: Demokratiske udfordringer. Kort udgave af Magtudredningens hovedresultater. Magtudredningen 2003, s Onsdag 13. november Hold F Hold I Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag kan downloades fra nette samt konkrete sundheds cases se på e-learn. Onsdag 13. november Sundheds- og idrætsbegrebet i en historisk-filosofisk kontekst. Forelæsning Jørn Hansen Jensen, Uffe Juul: Sundhed, liv og livsfilosofi, in: Jensen, U. J.; Andersen, P. F.: (red.): Sundhedsbegreber filosofi og praksis, Philosophia, 2000 (1994) på E-learn Lund, Troels: Sundhedsbegreber i Norden i det 16. Aarhundrede. Det Schuboteske Forlag. København 1900 s. 1-7 og på E- learn 47 Mandag 18. november Folkesundhed og Idræt for alle. Forelæsning Jørn Hansen Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. Kulturministeriet 2009, downloades fra - god som Side19

20 baggrundslæsning til hele forløbet Hansen, Jørn: Hvorledes idræt blev til folkesundhed. I: Sundhedskultur og bevægelseskultur Forum for Idræt , s (bogen skal anskaffes) The origins and evolution of public health, in: WHO: New Challenges for public health, WHO, Geneva 1996, p , på E- learn Public Health, in WHO: Health Promotion Glossary, WHO, Geneva 1998, p. 3, på E-learn Mandag den 18. november Hold F Onsdag den 20. november Hold I Diskussionssessioner Jørn Hansen Kampen om definitionsretten Litteratur: Demokratiske udfordringer. Kort udgave af Magtudredningens hovedresultater. Magtudredningen 2003, s på e-learn Per Jørgensen: Kroppen under behandling Gymnastikken, fysioterapien, kiropraktikken og lægevidenskaben ca I: Sundhedskultur og bevægelseskultur Forum for Idræt , s (bogen skal anskaffes) Torsdag den 21. november Hold F Hold I Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se på e-learn. Fredag den 22. november Hold F Hold I Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se på e-learn. 48 Mandag 25. november Side20

21 Sundhed, idræt og velfærdsstatens forskellige spor. Forelæsning Jørn Hansen Hansen, Jørn: Hvorledes idræt blev til folkesundhed. I: Sundhedskultur og bevægelseskultur Forum for Idræt , s (bogen skal anskaffes) Søren Mørch: Velfærdsstatens opståen og middellevetiden uddrag fra Den sidste Danmarkshistorie på e-learn Jöhncke, Steffen m. fl. Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt i Hastrup, Kirsten (red.) Viden om verden. En grundbog i antropologisk analyse. Hans Reitzels Forlag, Kbh. 2004, s materiale på E-learn Materiale om velfærdsstatens veje på E-learn Mandag 25. november Hold F Hold I Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se på e-learn. Onsdag 27. november Idrætskultur og sundhedskultur fra Forebyggelsesprogrammet 1989 til Forebyggelseskommission Forelæsning Jørn Hansen Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. Kulturministeriet 2009, downloades fra Regeringens forebyggelsesprogram 1989 på e-learn Regeringens Folkesundhedsprogram på e-learn Indenrigs og Sundhedsministeriet: Sund hele livet 2002 på e-learn Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Resumé (hele rapporten er nyttig baggrundslæsning), downloades Onsdag 27. november Hold F Hold I Side21

22 Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se på e-learn. Fredag 29. november Hold I Hold F Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se på e-learn. 49 Mandag 2. december Urbanisering og fysisk aktivitet, strukturelle ændringers betydning for fremme af fysisk aktivitet. Forelæsning Jørn Hansen Troelsen, Jens (red.) Bevægende rammer. En antologi om fysiske omgivelsers sammenhæng med bevægelse og sundhed. Syddansk Universitetsforlag Odense 2010, s på E-learn. Mandag 2. december Hold I Onsdag 4. december Hold F Øvelser og diskussionssessioner Jørn Hansen Befolkningens idrætsadfærd Litteratur: Trygve Buch Laub: Danskernes motions- og sportsvaner 2011 downloades fra 1.aspx?PublikationID=0b91ce84-00fd-44f9-aa61-a163010efb94 Maja Pilgaard: Når sport og motion bliver et spørgsmål om fysisk aktivitet. I: Sundhedskultur og bevægelseskultur Forum for Idræt , s (bogen skal anskaffes) Torsdag 5. december Hold F tjek skema Hold I tjek skema Øvelser og diskussionssessioner Jørn Hansen Side22

23 Befolkningens idrætsadfærd Litteratur: Danskernes motions- og sportsvaner downloades fra 1.aspx?PublikationID=0b91ce84-00fd-44f9-aa61-a163010efb94 Maja Pilgaard: Når sport og motion bliver et spørgsmål om fysisk aktivitet. I: Sundhedskultur og bevægelseskultur Forum for Idræt , s (bogen skal anskaffes) Fredag 6. december Hold F Hold I Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se på e-learn. 50 Mandag 9. december Kommunal Idrætspolitik Forelæsning Jørn Hansen Litteratur: Bjarne Ibsen (red.): Nye stier i kommunal idrætspolitik, 2009 s og kan downloades fra IDANs hjemmeside unalpolitik.aspx?publikationid=f49b32eb-4bea-41e6-8f33-9bc000f1b694 Mandag 9. december Hold I Onsdag 11. december Hold F Diskussionssessioner Jørn Hansen Livsstil, livsformer og habitus. KRAM og Folkesundhed. Vallgårda, Signild: Livstilssygdomme og livsstil. I Steen Brock Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia Aarhus 2011, s E-learn Jørn Hansen: At gøre sig til herre over site eget liv på e-learn Torsdag 12. december Hold I Hold F Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Ulighed i sundhed og social udsathed: Hvad er problemet Side23

24 Litteratur: Forståelser af begrebet udsathed, Jørgen Elm Larsen, I Udsat for forståelse (s ) Kroppe, Sundhed og social ulighed, Kristian Larsen. I Folkesundhed i et kritisk perspektiv (s ) e-learn Fredag 13. december Hold I Hold F Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Kultur samfund individ Litteratur: Folkesundhed eller moralsk oprustning? Lone Scocozza. I Folkesundhed i et kritisk perspektiv (s ) - Ulighed i sundhed Et skæringspunkt mellem etik, epidemiologi og politik, Finn Didrichsen. I Forskel og lighed i sundhed og sygdom (s ) e-learn 51 Mandag 16. december Fitnesskultur og fitness mellem lyst og pligt. Forelæsning Jørn Hansen Kasper Lund Kirkegaard: Fitnesskultur mellem lyst og pligt og Henning Eichberg: Fitness på markedet. I: Sundhedskultur og bevægelseskultur Forum for Idræt , s og (bogen skal anskaffes) Torsdag 19. december Hold F Hold I Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Løsningsmodeller/løsninger Litteratur: Motion på recept er en svær pille at sluge. Lone Friis Thing. I Folkesundhed i et kritisk perspektiv (s ) Sundhedsfremme og social ulighed, Lars Iversen. I Forskel og lighed i sundhed og sygdom (s ) e-learn 52 og 1 Jule- og Nytårsferie 2 Mandag 6. januar Ældre i bevægelse. Ældrepolitik og fysisk aktivitet. Side24

25 Forelæsning Jørn Hansen Materiale på E-learn Onsdag 8. januar Hold I Hold F Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld Social Inklusion gennem idræt (social kapital?) Litteratur: Social Inclusion through sportbased interventions? Laura Kelly. I Critical Social Policy 2011, vol. 31 (1). Sagepub. (s ) The Usual Suspects, Glenn Nielsen (2013). I Integration gennem kroppen (s ) e-learn 3 Mandag 13. januar Idrætspolitik som social- og sundhedspolitik Forelæsning Jørn Hansen Litteratur: Jørn Hansen: Idrættens sundhedspolitiske reference og hvorledes idrættens hovedorganisationer er kommet tættere på hinanden på e-learn Onsdag 15. januar Hold I Hold F Diskussionssessioner Michael Fehsenfeld og Jørn Hansen Opgaveskrivning, afrunding og opsamling 4 Onsdag 22. januar til fredag 24. januar eksamensopgave Prøve: Skriftlig hjemmeopgave, bedømt efter 7 trins skalaen med ekstern censur. Der er tale om en individuel 48 timers opgave på max. 10 sider, som tager udgangspunkt i et centralt spørgsmål inden for pensum. Opgaven udleveres Side25

26 på E-learn kl onsdag den 22. januar 2013 og skal afleveres fredag den 24. januar senest - klokken 9.00 på E-learn. Yderligere information følger på E-learn, når faget er i gang. Husk at skrive dit eksamensnr. på forsiden. Modulansvarlig og undervisere: Modulansvarlig: Jørn Hansen (JH) Undervisere: Jørn Hansen, Michael Fehsenfeld Litteratur (der kan komme justeringer) Didrichsen, Finn Ulighed i sundhed Et skæringspunkt mellem etik, epidemiologi og politik,. I Forskel og lighed i sundhed og sygdom (s ) Eichberg, Henning: Fitness på markedet. Forum for Idræt, nr Engelsrud, G (2006): Indledning og kapitel 1 i Hvad er krop. Akademisk forlag, pp Hansen, Jørn: Hvorledes idræt blev til folkesundhed, Forum for Idræt, nr Hansen, Jørn: At gøre sig til herre over site eget liv artikel under publicering Hansen, Jørn: Idrættens sundhedspolitiske reference og hvorledes idrættens hovedorganisationer er kommet tættere på hinanden - artikel under publicering Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. Kulturministeriet Ibsen, bjarne (red.): Nye stier i kommunal idrætspolitik, Idrættens Analyseinstitut 2009 s og Iversen, Lars Sundhedsfremme og social ulighed. I Forskel og lighed i sundhed og sygdom (s ) Jensen, Uffe Juul: Sundhed, liv og livsfilosofi, in: Jensen, U. J.; Andersen, P. F.: (red.): Sundhedsbegreber filosofi og praksis, Philosophia, 2000 (1994) Side26

27 Jöhncke, Steffen m. fl. Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt i Hastrup, Kirsten (red.) Viden om verden. En grundbog i antropologisk analyse. Hans Reitzels Forlag, Kbh. 2004, s Jørgensen, Per: Kroppen under behandling Gymnastikken, fysioterapien, kiropraktikken og lægevidenskaben ca I: Sundhedskultur og bevægelseskultur Forum for Idræt , s Kelly, Laura Social Inclusion through sportbased interventions? I Critical Social Policy 2011, vol. 31 (1). Sagepub. (s ) Kirkegaard, Kasper lund: Fitnesskultur mellem lyst og pligt. Forum for Idræt, nr Larsen, Jørgen Elm Forståelser af begrebet udsathed. I Udsat for forståelse (s ) Larsen, Kristian Kroppe, Sundhed og social ulighed. I Folkesundhed i et kritisk perspektiv (s ) Laub, Trygve Buch: Danskernes motions- og sportsvaner Grundrapport Idrættens Analyseinstitut 2013 Lund, Troels: Sundhedsbegreber i Norden i det 16. Aarhundrede. Det Schuboteske Forlag. København 1900 s. 1-7 og Mogensen, H- O. & Whyte, S. R. (2007): Sundhedspolitikkens veje. Om planlæggere og aktører in Sundhedens veje. Grundbog i sundhedsantropologi. Steffen, V. (ed.) Hans Reitzels Forlag, København Mørch, Søren: Velfærdsstatens opståen og middellevetiden uddrag fra Den sidste Danmarkshistorie. 57 fortællinger af fædrelandets historie. Gyldendal 1996 s Nielsen, Glenn The Usual Suspects, (2013). I Integration gennem kroppen (s ) Pilgaard, Maja: Når sport og motion bliver et spørgsmål om fysisk aktivitet. I: Sundhedskultur og bevægelseskultur. Forum for idræt, historie og samfund nr Scocozza, Lone Folkesundhed eller moralsk oprustning?. I Folkesundhed i et kritisk perspektiv (s ) Side27

28 Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden , downloades fra spx Thing, L. (2005): Motion på recept, en svær pille at sluge! En sociologisk diskussion af motion som behandling i velfærdsstaten I Folkesundhed i et kritisk perspektiv (s ) Togeby, Lise m.fl.: Demokratiske udfordringer. Kort udgave af Magtudredningens hovedresultater. Magtudredningen 2003, s Troelsen, Jens (red.) Bevægende rammer. En antologi om fysiske omgivelsers sammenhæng med bevægelse og sundhed. Syddansk Universitetsforlag Odense Vallgårda, Signild: Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne Vallgårda, Signild: Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag. Magtudredningen Aarhus Universitetsforlag 2003 Vallgårda, Signild: Livsstilssygdomme og livsstil. I Steen Brock: Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia Aarhus The origins and evolution of public health, in: WHO: New Challenges for public health, WHO, Geneva 1996, p Public Health, in WHO: Health Promotion Glossary, WHO, Geneva 1998, p. 3 Side28

29 S2: Fitness og træning II Placering 2. studieår, 3. kvarter. Omfang 2,5 ECTS svarende til 75 arbejdstimer. Formål At den studerende udvikler teoretiske og praktiske kompetencer til at kunne analysere, organisere, planlægge og vurdere langsigtede træningsforløb for forskellige individer med henblik på præstationsoptimering, forebyggelse og/eller generel sundhedsfremme. Kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Udarbejde og anvende træningsprofiler (niveau 1) Tilrettelægge længere træningsforløb for forskellige individer og med forskelligt formål (niveau 2). Kunne vurdere og inddrage tests i forbindelse med træningsplanlægningen (niveau 2) Gennemføre og vurdere et eller flere træningsforløb (niveau 3). Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Analysere og vurdere træningsbehov for forskellige individer (niveau 3). Udvælge, anvende og vurdere træningsfysiologiske teorier i tilrettelæggelsen og vurderingen af konkrete træningstiltag (niveau 3). Formulere analytiske overvejelser og vurderinger i en akademisk form (niveau 3) Modulets faglige indhold Modulet har til formål at give den studerende praktisk erfaring og kompetencer indenfor planlægning og afvikling af træningsprogrammer til forskellige individer Side29

30 med forskellige formål (f.eks. forebyggelse, præstationsoptimering, sundhedsfremme, vægttab, vægtøgning, øget styrke etc.). Det er således praksis som er i centrum for modulet, hvor de studerende skal udarbejde og implementere et træningsprogram til en ekstern person. Ved planlægningen og gennemførelsen af træningsprogrammerne skal de studerende inddrage relevante træningsplanlægningsværktøjer såsom målgruppeanalyse, træningsprofil, periodisering samt kravs- og kapacitetsanalyse. Dette vil blive suppleret med relevant træningsfysiologisk viden indenfor særligt kredsløbs- og styrketræning. Med henblik på videndeling og praktisk erfaring afvikles der Feedback Forum 2 gange i løbet af praktikken hvor de studerende afprøver træning som er relevant for deres praktik og får feedback fra andre studerende på denne. Tidsplan for og opbygning af undervisning Emner der arbejdes med er på den baggrund: Træningsplanlægning baseret på: o Målgruppeanalyse og træningsprofil, herunder inddragelse af træningsfysiologiske forhold samt kravs- og kapacitetsanalyser o Periodisering Fysiologiske tests til evaluering af træning Træningsfysiologisk viden Undervisningen opbygges omkring planlægningen og gennemførslen af det praktiske forløb for en ekstern målperson. Den vil således indledningsvist indeholde forelæsninger med præsentation af relevant viden og relevante værktøjer samt holdtimer, hvor de studerende får mulighed for at anvende disse værktøjer i praksis. Ligeledes vil der i modulet indgå 2 øvelsestimer á 3t (før og efter træningsperioden) hvor de studerende gennemfører relevante tests af deres målperson i forhold til formålet for deres træning. Da den praktiske træning er i centrum er der i arbejdsbelastningen indregnet tid supervisering af træningen, og det forventes således at de studerende mødes med deres målperson og afvikler træning 1-2t om ugen igennem forløbet. Side30

31 Undervisningen er overordnet set organiseret således Indhold KT FT AT Før forløbet: De studerende inddeler sig i grupper af 2 Uge 6 F1 Træningsprofil samt tildeling af målperson F2 Kravs- og kapacitetsanalyse samt præsentation af tests H1 Planlægning af indledende interview Indledende interview Uge 7 F3 Programvariable samt periodisering H2 Evaluering af interview samt planlægning af tests Øvelse: Før test af målperson Uge 8 H3 Planlægning af træning F4 Kredsløbstræning/Styrketræning Indledende intervention Uge 9 Intervention 1 0,5 2,5 Feedback forum Uge 10 Intervention 1 0,5 2,5 Feedback forum Uge 11 Intervention 1 0,5 2,5 Uge 12 Intervention 1 0,5 2,5 Uge 13 Øvelse: Efter test af målperson H4 Opsamling/evaluering Uge 14 Opgaveskrivning Samlet Se i øvrigt modulplan på e-learn. E-learn Fungerer som kommunikationsplatform, hvor både noter og supplerende litteratur placeres. Side31

32 Litteratur Litteratur til modulet lægges på e-learn Prøver Læringsprøver: Den studerende skal: Deltage aktivt i feedbackforum i uge 9 og 10 Denne vurderes bestået/ikke bestået af underviserne. Afsluttende prøve De studerende afleverer en kort teoretisk rapport, hvor træningsplanlægningen i del 2, praktikdelen, analyseres og vurderes. Rapporten må maksimalt fylde 7 normalsider á 2400 anslag og skal indeholde 1) en præsentation af målpersonen 2) beskrivelse og argumentation for valg i træningsplanlægningen 3) præsentation og argumentation for træningsprogrammet 4) vurdering af træningsprogrammets fysiologiske effekt på målpersonen. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Modulansvarlige: Modulansvarlig: Jacob Nielsen Undervisere: Jacob Nielsen Rasmus Nygaard Christensen Rasmus Jensen Modulsekretær: Ulla Rytter (urytter@health.sdu.dk) Side32

33 S4: Fysisk aktivitet og forebyggelse Placering: 2. studieår, 3. Kvarter Omfang: 10 ECTS Modulets formål: At den studerende opnår viden om fysisk aktivitets rolle i forebyggelse af en række udvalgte sygdomme. I dette indgår kendskab til basal epidemiologisk forskningsmetode samt kendskab til baggrunden for de offentlige anbefalinger for fysisk aktivitet, herunder de fysiologiske og pato-fysiologiske mekanismer, der ligger til grund for den mulige gavnlige virkning af fysisk aktivitet. Endvidere, at den studerende opnår et praktisk og teoretisk kendskab til registrering og monitorering af fysisk aktivitet. Modulets kompetencemål: Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne deltage i rådgivning om fysisk aktivitet som en del af forebyggende indsatser (niveau 2). Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne redegøre for grundlæggende aspekter i epidemiologisk forskningsmetode (niveau 1); redegøre for basal sygdomslære i relation til de gennemgåede sygdomskategorier (niveau 1); redegøre for og begrunde betydningen af fysisk aktivitet i forebyggelse af en række sygdomme (niveau 2); redegøre for hvordan fysisk aktivitet kan registreres og vurdere centrale fordele og ulemper ved de forskellige metoder (niveau 2); Modulets faglige indhold: Modulet sigter mod at den studerende opbygger teoretisk viden om fysisk aktivitets rolle i forebyggelse af en række sygdomme samt et praktisk og teoretisk kendskab til registrering og monitorering af fysisk aktivitet. Side33

34 Læringsmål: Den studerende skal kunne læse og forstå videnskabelige artikler på et basis niveau og uddrage væsentlig information fra disse (niveau 1); forholde sig kritisk til forskellige typer af videnskabelige undersøgelser (niveau 1); beskrive hvordan man kan undersøge betydningen af fysisk aktivitet i relation til forebyggelse af kroniske sygdomme (niveau 2) ; beskrive fysisk aktivitets relation til sygdomspatogenesen for type 2 diabetes (niveau 1); beskrive fysisk aktivitets relation til sygdomspatogenesen for hjertekarsygdomme (niveau 1); beskrive fysisk aktivitets relation til sygdomspatogenesen for artrose (niveau 1); beskrive fysisk aktivitets relation til sygdomspatogenesen for rygproblemer (niveau 1); beskrive hvordan fysisk aktivitet kan registreres i forskellige befolkningsgrupper (niveau 2) Der arbejdes med studier indenfor følgende områder (se evt. tidsplan nedenfor): Metabolisk syndrom. Hjerte- karsygdomme. Diabetes type 2. Sygdomme i muskler og led Andre sygdomme/forhold som f.eks. depression og kognition. Studerendes arbejdsbyrde 190 AT Forelæsninger og forberedelse 60 AT Eksamen 30 AT Øvelser, demonstrationer inkl. forberedelse 280 AT I alt Pædagogisk tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges med vægt på såvel forelæsninger, gruppearbejde, problemorienteret artikelgennemgang, cases, øvelser, demonstrationer og selvstudier. Artikelgennemgangen, vil komme til at foregå i mindre grupper, og det er en forudsætning at den studerende møder op forberedt. Den studerende vil i mindre grupper skulle holde et oplæg i den afsluttende fase af faget. Side34

35 Øvelser og demonstrationer og selvstændigt arbejde: De studerende skal deltage i øvelser/workshops relateret til måling af fysisk aktivitet, hvor de selv bliver en aktiv medspiller i forhold til generering af data Efter forløbet skal den studerende kunne redegøre for den evidens der ligger til grund for de gennemgåede målemetoder diskutere og vurdere relevansen af de gennemførte målemetoder i forhold til specifikke målgrupper og forskningsspørgsmål I forbindelse med studenterfremlæggelserne skal hver gruppe udarbejde en powerpoint præsentation med tilhørende uddybende noteapparat. Gruppen fremlægger power-point præsentationen for en opponentgruppe og resten af holdet. Præsentationen må vare maks. 20 minutter, hvor de studerende skal demonstrere opfyldelse af læringsmålene. En opponentgruppe bestående af en anden gruppe af studerende med samme emne stiller spørgsmål ift. læringsmålene. Opponentgruppen har ca. 10 minutter til at stille spørgsmål. Pensum og anbefalet litteratur: Pensum er bygget op omkring lærebogen Physical Activity and Health: The Evidence Explained by Adrianne E. Hardman, David J. Stensel. Second edition Routledge 2009 ( som kan findes I boghandlen pr. 18/ Til hvert emne vil der desuden blive introduceret en videnskabelig artikel, og til enkelte emner vil der være supplerende litteratur der ikke er dækket tilstrækkeligt af lærebogen. E-learn platform: Alle præsentationer og (kerne-)artikler lægges som PDF på e-learn. Prøve: Bunden skriftlig prøve med hjælpemidler. Praktiske informationer om modulet: Modulansvarlig og undervisere: Modulansvarlig: Anders Grøntved (AG); agroentved@health.sdu.dk Side35

36 Undervisere: Anders Grøntved (AG); John Singhammer (JS), Peter Lund Kristensen (PLK), Kristian Traberg Larsen (KTL); Niels Chr. Møller (NCM); Jan Christian Brønd (JCB); Anna Bugge (AB); Kurt Højlund (KH); Nicolaj Lyhne (NH); Claudia Franz (CF); Tina Junge (TJ); Jonas Bloch Thorlund (JBT); Anne Kær Thorsen (AKT); Martin Ernst (ME); Lars Østergaard (LØ); Karsten Froberg (KF); Lars Bo Andersen (LBA); Side36