Erfaringer med sameksistens

Transkript

1 Erfaringer med sameksistens Høring om erfaringer med sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder Rapport fra høringen Resumé, redigeret udskrift samt skriftlige indlæg fra høringen 11. maj 2004 Arrangeret af Teknologirådet for BIOSAM,

2 Erfaringer med sameksistens - høring om erfaringer med sameksistens mellem genmodificerede afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 11. maj 2004 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Anders Jacobi, projektleder Projektsekretær Vivian Palm Resumé Anders jacobi Redigeret udskrift LanguageWire og Teknologirådet Omslag Bysted HQ A/S Tryk Vester Kopi A/S ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax tekno@tekno.dk Rapporten findes også på BIOSAMs hjemmeside Teknologirådets rapporter 2004/7-2 -

3 Forord...5 Resumé...6 Risiko for spredning...6 Dansk udredning...6 Konsensus bygget på viden...7 Kan der laves gode regler?...7 Virkemidler mod spredning...7 Den østrigske model...8 Erfaringerne fra Spanien...8 Er virkemidlerne tilstrækkelige?...8 Negative og positive markedsmæssige konsekvenser...8 Gm-afgrødernes potentiale...9 Økologisk bekymring...9 Er der et økonomisk potentiale?...10 Offentligt styret kompensationsordning...10 Privat forsikring mod forurening...10 Et canadisk eksempel...11 Er kompensationsordningen dækkende?...11 Skepsis i befolkningen...11 Velkommen til gm-afgrøder...12 Et godt lovforslag...12 Pas på med optimismen...12 Sameksistensloven kan forbedres...12 Er lovforslaget godt nok?...13 Redigeret udskrift af høringen om erfaringer med sameksistens...14 Præsentation af oplægsholdere...79 Jeremy Sweet...79 Søren A. Mikkelsen...79 Klaus Amman...79 Birte Boelt...80 Werner Müller...80 Liliane Spendeler...80 Morten Gylling...80 Klaus K. Nielsen...81 Paul Holmbech...81 Karsten Hagel-Sørensen...81 Claus Tønnesen...81 Cathy Holtslander...81 Camilla Udsen...82 Peter Olesen...82 Henrik Høegh...82 Dan Belusa...82 Skriftlige oplæg fra høringens eksperter...83 Genflow og sameksistens af genmodificerede og ikke-genmodificerede afgrøder...84 Af Jeremy Sweet, Cambridge, UK

4 Udredningsgruppens arbejde med sameksistens...93 Af Søren A. Mikkelsen, Danmarks Jordbrugsforskning...93 Sameksistens mellem økologisk, traditionelt og bioteknisk landbrug - Konfliktløsning på grundlag af samtaleprocesser og forskellige former for viden...96 Af Klaus Ammann, University of Bern...96 Håndtering af spredning Af Birte Boelt, Danmarks JordbrugsForskning Anvendte modeller for sameksistens Af Werner Müller, eco-risk, Office of ecological risk research Kommercielle genmodificerede afgrøder i Spanien: 5 års erfaring Af Liliane Spendeler, Friends of the Earth Spain Markedsmæssige konsekvenser af dyrkning og anvendelse af genmodificerede afgrøder Af Morten Gylling, Fødevare Økonomisk Institut GM afgrøder markedsmæssige perspektiver Af Klaus K. Nielsen, DLF-Trifolium Markedsmæssige konsekvenser for økologisk landbrug Af Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening Erstatningsretlige problemstillinger Af Karsten Hagel-Sørensen, Kammeradvokat Skader forårsaget af gmo og forsikring Af Claus Tønnesen, Forsikring og Pension Saskatchewan Certified Organic Farmers mod Monsanto og Bayer: Sagen vedrører tab, ansvar og erstatning Af Cathy Holtslander, Organic Agriculture Protection Fund Committee Forbrugerrådets synspunkter Af Camilla Udsen, Forbrugerrådet Fødevareindustriens synspunkter Af Peter Olesen, Chr. Hansen A/S Landbrugsrådets synspunkter Af Henrik Høegh, Landbrugsrådet Økologisk Landsforenings synspunkter Af Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening Greenpeace synspunkter Af Dan Belusa, Greenpeace Program Politisk spørgepanel Baggrundsgruppe Ansvarlige i Teknologirådet Tilhørere BIOSAM - samarbejde om bioteknologi

5 Forord Denne rapport er en redigeret udskrift af en åben høring om erfaringer med sameksistens mellem genmodificerede afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder, som blev afholdt på Christiansborg d. 11. maj Høringen blev arrangeret af BIOSAM for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Rapporten indledes med et resumé af høringen, hvor de væsentligste pointer fra oplægsholderne og de væsentligste diskussioner beskrives. Herefter følger den redigerede udskrift fra høringen i sin fulde længde. Det vil sige både de fulde oplæg fra høringens eksperter samt spørgsmål og den efterfølgende debat. Dernæst kommer en kort præsentation af oplægsholderne, samt oplægsholderens skriftlige oplæg, som blev sendt til deltagerne forud for høringen. Bagerst i rapporten findes program og deltagerliste. Høringen blev afholdt i forbindelse med behandlingen af et lovforslag om sameksistens mellem genmodificerede afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder. Loven er efter høringen færdigbehandlet og vedtaget med et bredt flertal. Denne høringsmappe kan også ses og downloades fra BIOSAMs hjemmeside eller bestilles ved henvendelse til Teknologirådet. BIOSAM vil gerne benytte lejligheden til at takke oplægsholderne på høringen. Teknologirådet juni 2004 Anders jacobi Projektleder - 5 -

6 Resumé Hvilke erfaringer er der med sameksistens mellem genmodificerede (gm) afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder? Det var det overordnede spørgsmål på høringen om sameksistens den 11. maj 2004 i Landstingssalen på Christiansborg. Derudover fokuserede høringen meget på problematikkerne omkring at lave regler for sameksistens. Formanden for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indledte høringen med at fortælle, at høringen blev holdt på baggrund af, at EU efter en pause på fem år igen vil udstede godkendelser til dyrkning af genmodificerede afgrøder, og at den danske regering derfor har fremsat et lovforslag om sameksistens. Derfor ønskede Fødevareudvalget og Miljøudvalget en høring om erfaringerne med sameksistens, som kunne supplere det omfattende udredningsarbejde, der er lavet i dansk regi. Høringen var opdelt i fem blokke med en række indlæg fra eksperter og personer med erfaring med sameksistens. De første to blokke fokuserede på risikoen for spredning af genmodificerede organismer og virkemidlerne til at håndtere risikoen for spredning. Dernæst fulgte en blok om de markedsmæssige konsekvenser ved introduktion af gm-afgrøder på danske marker, en blok om hvordan en kompensationsordning ved spredning kan udformes og til sidst en blok, hvor interessenterne fik muligheden for at komme på banen med deres synspunkter i forhold til sameksistens og i forhold til lovforslaget. Da der endnu ikke dyrkes genmodificerede afgrøder på marker i Danmark, var der indkaldt en del udenlandske eksperter, som kunne fortælle om internationale erfaringer med sameksistens. Risiko for spredning Ved introduktion af genmodificerede afgrøder på danske marker vil der altid være en risiko for at de spreder sig til marker med konventionelle og økologiske afgrøder. Dagens første oplægsholder var miljøkonsulent og Ph.d. i Plantevirologi, Jeremy Sweet, fra England, som redegjorde for spredningsrisiko ved sameksistens. Det drejer sig først og fremmest om genflow, som er et helt naturlig fænomen, og som landmænd i mange år har haft behov for at styre. Derfor har landmænd også i mange år haft systemer til at adskille forskellige afgrøder, og dermed få afgrøder af høj kvalitet. Sameksistens er altså ikke noget nyt for landmændene, og selvom der kan være specifikke problemstillinger i forbindelse med gm-afgrøder, kan man bruge de erfaringer, der er med at styre industrielle afgrøder, til at komme med anbefalinger til, hvordan man styrer genflowet fra gm-afgrøder. Jeremy Sweet peger på tre hovedprincipper som skal tages under overvejelse i forbindelse med reglerne for sameksistens. For det første skal de foranstaltninger, som bruges for at forhindre spredning, være afhængige af, hvilken afgrøde der dyrkes (Jeremy Sweet redegør i sit skriftlige indlæg for en række afgrøder og deres spredningspotentiale). Dernæst skal man tænke på, hvilket landbrugssystem, reglerne skal tilpasses. Geografiske og landskabsmæssige karakteristika som, hvor langt der er mellem markerne, og hvordan de er anlagt, spiller også ind og skal tages med i overvejelserne ved udarbejdelse af regler for sameksistens. For det tredje skal man tænke på omfanget. Jo flere genmodificerede afgrøder der dyrkes, desto større er kilden til spredning af genmodificerede organismer. Derudover peger Sweet på, at det er afgørende hvilke tærskelværdier for renhed, man ønsker at opnå. Jo større renhed man ønsker, desto strammere skal reglerne for sameksistens være. Sweet sluttede af med at pointere, at sameksistens er mulig, hvis man har de nødvendige foranstaltninger, og at disse foranstaltninger skal bygge på den praksis, som landmænd har benyttet i årevis. Dansk udredning Vicedirektør ved Danmarks jordbrugsforskning, Søren Mikkelsen, valgte i sit oplæg at fokusere på det arbejde, der var blevet lavet siden i dansk regi siden den store udredningsrapport, som blev præsenteret ved en høring i januar Det arbejde har blandt andet drejet sig om de såkaldte besværlige afgrøder, - 6 -

7 om markstørrelser i Danmark og om processerne i frøkæden. Arbejdet har ledt frem til den endelige rapport, som udkom i august De overordnede konklusioner i den rapport er, at sameksistens kan lade sig gøre for en række afgrøder i Danmark. Dog er der fire undtagelser, hvor forskerne ikke kan anvise virkemidler, som de mener kan sikre sameksistens. De fire afgrøder er hybridraps til frøavl, økologisk græsfrøavl, økologisk hvidkløverfrøproduktion og græs- og kløvermarker til afgræsning. Søren Mikkelsen pegede derudover på nogle elementer, som er vigtige i forbindelse med sameksistens. Det er blandt andet vigtigt at virkemidlerne til sikring af sameksistens ar sted- og afgrødespecifikke, tærskelværdierne har stor betydning og en tærskelværdi på 0,000 - som er det absolutte nulniveau - er ikke mulig, og man bør bygge på erfaringerne fra udsædsproduktionen. Konsensus bygget på viden Der er tilsyneladende en stor kløft mellem de forskellige lejre i debatten, og derfor er der behov for en mere konsensusorienteret debat. Det mente den tredje oplægsholder i første blok professor Klaus Amman, Berns Universitet i Schweiz. Ligesom de to foregående understregede han, at sameksistens ikke var noget nyt, og han lagde desuden vægt på, at vi har megen viden om transgener og derfor bør kunne nå et fælles grundlag for, hvordan man kan håndtere sameksistens mellem gm-afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder. I bund og grund mente Amman, at alle landmænd er interesseret i sund jord og gode afgrøder, men at der benyttes forskellige metoder. Kan der laves gode regler? Den efterfølgende debat handlede en del om de fire afgrøder, for hvilke det ikke er muligt at pege på effektive virkemidler til sikring af sameksistens. Politikerne ville gerne vide, hvordan de skulle forholde sig til disse afgrøder, men Søren Mikkelsen kunne kun understrege, at der hvor forskningen er nu, kan der ikke peges på virkemidler for disse fire afgrøder. Søren Mikkelsen blev desuden spurgt, om udredningsgruppens anbefalinger var indarbejdet i forslaget til lov om sameksistens, og det mente Søren Mikkelsen at de var. Debatten drejede sig endvidere om, hvilke problemer det ville give, hvis reglerne ikke blev overholdt. Til det svarede Jeremy Sweet, at intet landbrugssystem er bedre end de landmænd der bruger det, og at der kan være problemer med landmænd der forsøger at bøje reglerne. Men grundlæggende handler det om at lave nogle gode regler og retningslinier i dialog med landmændene. Man kan aldrig være hundrede procent sikker, men de landbrugssystemer, der er i dag, fungerer godt i praksis. Også fra salen blev der udtrykt bekymring omkring den menneskelige faktor, altså at landmænd ikke altid vil overholde reglerne. Virkemidler mod spredning Den anden blok omhandlede håndtering af spredning, og hvilke virkemidler der skal til for at forhindre en spredning. Det danske udredningsarbejde førte til en række konkrete anbefalinger af virkemidler. Forskningsleder Birte Bolet fra Danmarks Jordbrugsforskning understregede at ingen af disse virkemidler kan sikre en fuldstændig nul-spredning. For at undgå pollenspredning skal der være afstand mellem marker med samme afgrøder, og afstanden varierer afhængig af afgrødens biologi og tærskelværdierne. Afstandskravene gælder også i forhold til andre kulturplanter, som afgrøden kan krydse med. Afstande mellem afgrøderne forudsætter i høj grad kommunikation mellem avlere og registrering af arealer, fortalte Birte Boelt. I forhold til frøspredning er det mest effektive virkemiddel dyrkningsintervaller, og det betyder at der skal gå et antal år - som igen er afhængig af afgrøden - hvor marken er fri for den givne afgrøde. Det er virkemidlerne mod de biologiske spredningskilder. Derudover er der nogle menneskelige spredningskilder, fx maskinfællesskab og transport, som man bør undgå, hvor det er mest kritisk. Det - 7 -

8 sidste Birte Boelt lagde vægt på var, at det er vigtigt, at der er adgang til udsæd med meget lavt indhold af gmo. Den østrigske model I Østrig gennemførte man i februar 2003 en lov, som forbyder dyrkning af gm-afgrøder i den øvre del af Østrig, som dækker tre ud af ni østrigske regioner. Werner Müller fra Global 2000 i Østrig fortalte, at den østrigske model med gm-fri zoner bygger på en forsigtigheds-tilgang, og Østrig ser mange svagheder og megen usikkerhed i de godkendelsesprocedurer, der er i EU. Desuden er den østrigske landbrugsstruktur bygget op af mange små landbrug med meget smalle marker, hvilket gør sameksistens mere problematisk. De foranstaltninger som EU-Kommissionen har foreslået kan, ifølge Werner Müller, slet ikke fungere i Østrig, da det vil involvere alt for mange landmænd og dermed blive alt for kompliceret. Loven om gm-fri zoner i de tre regioner er dog underkendt af EU-Kommissionen, og der kører i øjeblikket en retssag mellem Østrig og Kommissionen. Werner Müller sluttede med at understrege, at når først skaden var sket og de genmodificerede organismer havde forurenet konventionelle og økologiske afgrøder, kan man ikke bare fjerne dem igen. Erfaringerne fra Spanien Spanien er et helt enestående eksempel i EU, fortalte Liliane Spendeler fra Friends of the Earth Spain. I Spanien har man som det eneste sted i EU dyrket genmodificerede afgrøder siden 1998 i form af Bt-majs. Dyrkning af gm-afgrøder i Spanien er foregået uden nogen form for foranstaltninger, uden kontrol med de landbrugsmæssige resultater og de miljømæssige påvirkninger og uden oplysning og gennemskuelighed. Resultatet er, ifølge Liliane Spendeler, at der er flere eksempler på spredning og dermed kontaminering af konventionelle og økologiske afgrøder. De landmænd, der mistede indtjening og retten til at drive økologisk landbrug, havde ikke noget sted at klage eller få økonomisk kompensation. Manglen på regler for sameksistens har haft meget uheldige konsekvenser for en række spanske landmænd. Er virkemidlerne tilstrækkelige? Debatten i anden blok drejede sig blandt andet om, hvorvidt de danske regler er tilstrækkelige, når man sammenligner med de østrigske forbehold overfor gm-afgrøder og med de spanske erfaringer med at dyrke gm-afgrøder uden foranstaltninger. Bortset fra de fire undtagelser, mente Birte Boelt, at de virkemidler som indgår i lovforslaget er tilstrækkelige. Liliane Spendeler pegede på en række problemer i forhold til usikkerheden omkring påvirkning af miljøet og de sociale problemer, som kan opstå mellem landmændene. Der blev spurgt til, om de østrigske erfaringer var en del af det danske udredningsarbejde, og om man havde overvejet at anbefale gm-fri zoner i Danmark. Til det svarede Birte Boelt, at alle tilgængelige rapporter også dem fra Østrig var inddraget i det danske udredningsarbejde, og at gm-fri zoner i så fald skulle bygge på frivillige aftaler. Werner Müller fortalte desuden om et digitalt dyrkningskort, som han har været med til at foreslå som et vigtigt element, hvis der skal dyrkes gm-afgrøder i Østrig. Negative og positive markedsmæssige konsekvenser Dagens tredje blok omhandlede de markedsmæssige konsekvenser ved introduktion af genmodificerede afgrøder på danske marker. Første oplægsholder var Morten Gylling fra Fødevareøkonomisk Institut. Morten Gylling talte om tre aktører på markedet: Landmanden, industrien og forbrugeren. Markedsmæssigt handler sameksistens for landmanden om, hvorvidt det kan betale sig økonomisk at - 8 -

9 dyrke gm-afgrøder. Morten Gylling forklarede, at det vil give både nogle ekstraomkostninger og nogle besparelser for landmanden. Ekstraomkostningerne er omkostninger til de foranstaltninger, som kræves i henhold til loven, omkostninger til en forsikringsordning samt ekstraomkostninger til udsæd, som formentlig vil være dyrere. Med de afgrøder der kan komme på tale på de danske marker indenfor de næste fem år, er besparelserne primært at finde i forhold til pesticidforbrug. Hvad angår industrien, vil de formentlig efterspørge gm-afgrøder, hvis de er billigere, eller hvis de har forbedrede egenskaber. Industrien har dog også nogle ekstraomkostninger i form af sporbarheds- og mærkningssystemer samt adskillelsesomkostninger. Omkostningerne afhænger her også af volumen, altså hvor stor en mængde skal igennem produktionen. Den sidste aktør er forbrugerne, og her er spørgsmålet, om forbrugerne overhovedet vil købe disse produkter. Morten Gylling vurderer ikke, at der er et marked for produkter med et så højt indhold af gmo, at de skal mærkes. Gm-afgrødernes potentiale Der er nu otte års erfaring med kommerciel dyrkning af gm-afgrøder, fortalte forskningschef Klaus K. Nielsen fra DLF-Trifolium. Størstedelen af denne dyrkning udgøres af fire afgrøder, som er sojabønner, majs, bomuld og raps. Effekten af at skifte til gm-dyrkning varierer fra afgrøde til afgrøde, men nogle af de fordele, man har observeret, er øget udbytte og produktivitet, reduktion i pesticidforbrug og mere effektiv bekæmpelse af ukrudt, mindsket jorderosion og udvaskning og en bedre økonomi for landmanden, fortalte Klaus K. Nielsen. Hvis man overfører erfaringerne fra USA til Europa, vil der være store fordele for såvel landmanden som for miljøet, forbrugeren og samfundet, sagde Klaus K. Nielsen. Af de gm-afgrøder, som har succes i andre dele af verden, vil der kun være et fåtal, det er relevant og kommercielt attraktivt at dyrke i Danmark på kort sigt. Klaus K. Nielsen gav desuden en række eksempler på gm-afgrøder med potentiale i forhold til dyrkning i Danmark på lidt længere sigt, og han henviste samtidig til sin skriftlige redegørelse, hvor disse ting uddybes. Klaus K. Nielsen fortalte til sidst, at det er vigtigt, at der kommer regler for sameksistens nu, så vi kan komme i gang med at dyrke gm-afgrøder i Danmark, så vi også kan få del i de positive effekter ved gmdyrkning. Økologisk bekymring Dyrkning af gm-afgrøder i Danmark vil have en overvejende negativ effekt for det økologiske landbrug, vurderede direktøren for Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, i det tredje indlæg i denne blok. Effekten er dog afhængig af flere forskellige faktorer. For det første hvordan ekstraudgifter til blandt andet testning, adskillelse placeres, og hvem der skal betale ved sammenblanding. Og for det andet om forbrugerne er bevidste om anvendelse af gm-afgrøder i ikke-økologiske produkter. Paul Holmbeck fortalte, at der også kan være en positiv effekt, hvis introduktion af gm-afgrøder kan være med til at underbygge valget af økologiske produkter, som er de eneste, der er garanteret helt gm-fri. 70 % af forbrugerne vil vælge gensplejsede fødevarer fra, hvis de får mulighed for det. Men i dag er mejeriprodukter, æg og kød fra dyr der fodres med gm-afgrøder ikke indbefattet af nogen mærkningsordning. Paul Holmbeck opfordrede derfor til mærkning af disse produkter. De negative effekter for økologerne er, ifølge Paul Holmbeck, mange. De økologiske produkter vil blive dyrere at producere, og de økologiske landmænd vil stå dårligere i forhold til konkurrencen om jord, da det vil være dyrere og mere risikofyldt at lægge om til økologisk brug. Desuden vil gm-dyrkning medføre en masse dårlig presse for økologerne, når de første små mængder af gmo dukker op i økologiske fødevarer. Paul Holmbeck foreslog derfor en bedre og udvidet kompensationsordning, samt en bedre mærkning af produkter der indeholder gmo

10 Er der et økonomisk potentiale? I debatten blev der spurgt til nogle klarere økonomiske vurderinger af, om det kan betale sig at dyrke gmafgrøder. Morten Gylling svarede, at der er tre afgrøder, som vurderes at kunne komme på tale i Danmark indenfor de næste ti år: Herbicidresistent raps, herbicidresistent silomajs og herbicidresistent sukkerroe. For rapsen går det økonomisk mere eller mindre lige op, for majsen ser der ud til at være en mindre besparelse mens der for sukkerroen ser ud til at være omfattende besparelser. Der blev videre spurgt til, om det overhovedet er rigtigt, at gm-dyrkning giver besparelser i forbruget af pesticider. Amerikanske undersøgelser viser tværtimod en stigning i forbruget. Det afviste Klaus K. Nielsen og understregede, at forbruget af pesticider er faldet i USA. Dernæst blev der spurgt til, hvilken betydning introduktion af gm-afgrøder har haft i andre lande. Til det svarede Paul Holmbeck, at det har haft katastrofale effekter for de økologiske landbrug, fx i Canada. Klaus K. Nielsen pointerede, at selvom man ikke har haft nogle sameksistensregler i andre lande, har spredningen alligevel været begrænset, og derfor vil problemet ikke være så stort i Europa, når man laver nogle ordentlige sameksistensregler. Offentligt styret kompensationsordning Regeringens forslag til lov om sameksistens indbefattede en kompensationsordning, som garanterer landmænd, der får forurenet deres afgrøder med gmo, en kompensation. Denne kompensationsordning var emnet i høringens fjerde blok. Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen fortalte på høringen om den juridiske baggrund for ordningen. Han fortalte, at hvis en mark forurenes med gmo, skal landmanden ikke til at anlægge sag efter de eksisterende erstatningsretlige regler. I stedet vil den statsfinansierede ordning gå ind og betale kompensation, dog med en bagatelgrænse på 5000 kr. Pointen med ordningen er, at der ikke nødvendigvis skal føres så mange retssager. Hvis det var et egentligt erstatningsvilkår, skulle man bevise, at det var netop dén mark og ikke nabomarken, der havde forårsaget infektionen, sagde Karsten Hagel-Sørensen Kammeradvokaten fortalte videre, at ordningen skal finansieres af promilleafgiftsfonden, og kan ses som en ordning, hvor det offentlige administrerer en form for kollektiv dækning af skader. Privat forsikring mod gmo-forurening I vores risikofikserede samfund bliver der tit kaldt på forsikringsordninger, startede den anden oplægsholder i denne blok vicedirektør Claus Tønnesen fra Forsikring og Pension, som var blevet indbudt til at fortælle om mulighederne for at lave en privat forsikringsordning i stedet for den offentlige kompensationsordning. Problemerne med en privat forsikringsordning kan dog være mange. Hvis man beslutter at sameksistens godt kan forsikres, vil modstanderne frygte, at gm-dyrkerne bare kan betale sig fra ansvaret, og så er der ingen skadesforebyggelse længere. Hvis man beslutter, at det ikke kan forsikres, vil dem der ønsker at dyrke gm-afgrøder beklage sig. Forudsætningerne for at tilbyde en forsikring, er dog, at området er forsikringsbart, og det kræver, at tre kriterier er opfyldt. For det første kræver det, at man nogenlunde kan udregne risiko og dermed forsikringspræmie. Det kræver et erfaringsgrundlag, og det er vanskeligt at bygge sine udregninger på erfaringer fra andre lande, fordi erstatningsregler varierer meget fra land til land. For det andet skal man kunne sprede risikoen på en række aktører, som er i samme situation. Det betyder, at hvis der er 10 landmænd her i landet, der vil eksperimentere lidt med gm-afgrøder, er det svært at sprede risikoen ud på så få aktører. For det tredje skal forsikringsselskaberne kunne tjene lidt penge på en forsikringsordning. Derfor er situationen i Danmark på nuværende tidspunkt den, at de danske forsikringsselskaber mangler nok erfaring og viden til at kunne tilbyde forsikring på området, opsummerede Claus Tønnesen

11 Et canadisk eksempel Den tredje oplægsholder i denne blok var Cathy Holtslander fra Saskatchewans Økologiske Beskyttelsesfond. Fonden har anlagt en erstatningssag mod to store producenter af genmodificerede afgrøder, Monsanto og Avantis (som nu hedder Bayer). Fonden søger erstatning for omkostninger og tab i forbindelse med spredning af gmo fra gm-raps til økologiske rapsmarker, og søger samtidig forbud mod introduktion af gm-hvede. Økologisk jordbrug er stigende i Canada, hvor lave priser på afgrøder og høje udgifter til pesticider har gjort økologi til den mest profitable landbrugsform, og Saskatchewan har det største antal statskontrollerede økologiske landmænd. Derfor er det meget uheldigt, at man nu har måttet opgive at dyrke økologisk raps i området, da det er umuligt at fremskaffe frø, der ikke er inficeret med gmo. Det er altså det tab, den ene del af søgsmålet drejer sig om. Den anden del af søgsmålet går på at ønske om at forbyde dyrkning af gmo-hvede af frygt for endnu en omfattende spredning til konventionelle og økologiske marker. Den nationale landbrugsorganisation beregnede, at de tab, det ville medføre, hvis man indførte gmo-hvede, ville blive opgjort til 823 mill. Dollars om året, fortalte Cathy Holtslander. Sagen behandles stadig ved domstolen. Er kompensationsordningen dækkende? Debatten efter de tre oplæg gik meget på, om kompensationsordningen ville dække alle tab ved en spredning fra gm-marker til konventionelle og økologiske marker. Karsten Hagel-Sørensen forklarede, at der er en række betingelser, som skal være opfyldt for, at der kan udbetales kompensation, og at der er situationer, som ikke er medtaget i ordningen. Karsten Hagel-Sørensen forklarede videre, at selvom der er en kompensationsordning, fratager det ikke en skadeslidt muligheden for at anlægge en erstatningssag efter de almindelige erstatningsregler. Derudover er der nogle områder, som altid er producentens ansvar. Det følger af det almindelige produktansvar. Således er det producentens og ikke landmandens - ansvar, at gm-afgrøder ikke er til skade for miljøet eller menneskers sundhed. Der blev desuden spurgt til, om Danmark kan lære noget af Canada på trods af forskelle i regler og lovgivning. Cathy Holtslander opfordrede til, at man tager hensyn til forbrugernes ønsker om at få gm-fri produkter. Videre blev det diskuteret, om det er et problem, hvis der kommer 25 forskellige ordninger i Europa. Umiddelbart vurderede Karsten Hagel-Sørensen det ikke til at være et problem, men der kan dog opstå problemer ved spredning over landegrænser, hvilket kunne lægge op til en EU-harmonisering på området. Claus Tønnesen pegede på, at ud fra en forsikringsvinkel, vil det være lettere at sammenligne erfaringer med andre lande, hvis der er overensstemmelse mellem erstatningsregler og kompensationsordninger. Skepsis i befolkningen Dagens sidste blok var interessenternes mulighed for at give deres vurdering af lovforslaget om sameksistens. Første oplægsholder var Camilla Udsen fra Forbrugerrådet, og hun lagde ud med at fortælle, at der er en udbredt skepsis blandt befolkningen overfor at spise genmodificerede produkter. Derfor er det afgørende, at forbrugerne sikres en reel mulighed for at til- eller fravælge genmodificerede fødevarer gennem en tilfredsstillende mærkningsordning og gennem sikring af en gm-fri produktion, herunder økologisk. Endvidere opfordrede Camilla Udsen til, at gøre Danmark til gm-fri zone, og hvis der alligevel skal dyrkes gm-afgrøder i Danmark, er det vigtigt, at der laves regler for sameksistens. Her er det vigtigt, at det altid er muligt at få udbetalt erstatning ved forurening af ikke-gm-afgrøder. Dette lykkes ikke helt med forslaget til den danske sameksistenslov, sagde Camilla Udsen. På EU-niveau skal der også arbejdes for fælles regler for sameksistens og erstatning. Afslutningsvis sagde Camilla Udsen, at det nuværende lovforslag til sameksistens kræver forbedringer, fx i forhold til mærkning og i forhold til kompensationsordningen

12 Velkommen til gm-afgrøder Et stort antal sundhedsmæssige vurderinger har konkluderet, at den sundhedsfremmende og næringsmæssige værdi af gm-produkter er mindst lige så høj som for andre planteprodukter. Sådan sagde Peter Olesen fra Fødevareindustrien i starten af sit oplæg. I det højteknologiske samfund vi lever i, vil bioteknologien få en stor indflydelse på, hvordan vi opretholder og videreudvikler det høje velfærdsniveau. Derfor er det vigtigt, at debatten drejer sig om, hvad vi kan bruge den nye teknologi til. Peter Olesen mente, at gm-afgrøder kan få langt større positiv indflydelse på miljøet end både konventionelle og økologiske afgrøder. Udover positive effekter for miljø og menneskers sundhed, pegede Peter Olesen på, at genteknologien vil blive en afgørende konkurrencefaktor fremover, og derfor er det nødvendigt at åbne op for gm-afgrøder nu, så Danmark ikke mister konkurrencefordele. Peter Olesen sluttede sit oplæg med at byde gmafgrøderne velkommen på de danske marker. Et godt lovforslag Dyrkning af gm-afgrøder kræver nogle sameksistensregler, og tiden er inde til at få disse regler i Danmark. Ikke fordi man kan forvente, at et stort antal danske landmænd kaster sig over gm-dyrkning i morgen, men sameksistensloven er en vigtig forudsætning for at komme videre og dermed få gang i udviklingen af de gm-afgrøder, som kan være til gavn for samfundet. Sådan sagde Henrik Høegh fra Landbrugsrådet, og fortsatte med at understrege vigtigheden af at få praktiske erfaringer med gm-afgrøder i Danmark. Bortset fra et par enkelte forbehold støtter Landbrugsrådet forslaget til lov om sameksistens, og Henrik Høegh gav udtryk for, at det er godt at loven kommer på plads nu. Som landmænd lægger vi stor vægt på, at der er nogle klare ansvars- og erstatningsregler, når dyrkning af gm-afgrøder bliver aktuel, sagde Henrik Høegh, og understregede endnu engang, at alt tyder på, at det bliver en forsigtig opstart med gm-afgrøder i Danmark. Pas på med optimismen Den næste oplægsholder var Dan Belusa fra Greenpeace, som udtrykte en del mere skepsis overfor mulighederne i gm-afgrøder. Han mente ikke, at man skulle have så store forventninger til gm-afgrøderne i fremtiden, eftersom de ikke har vist det store potentiale hidtil. Efter 30 års forskning er man ikke kommet frem til mere end to slags planter: Bt-planterne og de herbicidresistente planter. Ligeledes mente Dan Belusa, at man skal være skeptisk overfor, om gm-afgrøderne er gode for miljøet. Godt nok viser tal fra USA et fald i brugen af pesticider de første tre år, men herefter viser tallene fra en amerikansk undersøgelse en stigning over de næste tre år, som langt overgår faldet i pesticidforbruget. Derudover er der undersøgelser fra England, som viser et fald i biodiversiteten ved gm-dyrkning. Så miljømæssigt er det ikke særlig spændende, mente Dan Belusa. Til sidst pegede han på, at hvis sameksistens fejler, kan konsekvensen være, at landmænd bliver tvunget til at dyrke gm-afgrøder. Sameksistensloven kan forbedres Sidste oplægsholder var Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening, som startede med at rose Fødevareministeriet for det seriøse arbejde forud for lovforslaget. Derefter sagde han, at Økologisk landsforening er imod dyrkning af gm-afgrøder, fordi man hverken kan være sikre på de sundhedsmæssige, miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser. Vi tror ikke på sameksistens. Vi ser dyrkning af gensplejsede afgrøder som en glidebane, sagde Paul Holmbeck. Derefter pegede Paul Holmbeck på, at der er flere positive elementer i lovforslaget, men at Økologisk Landsforening ikke kan støtte det. Der er behov for forbedringer, hvis forbrugernes frie valg og økologisk

13 landbrugs udviklingsmuligheder skal sikres. Kompensationsordningen må udvides, de fire afgrøder, hvor udredningsgruppen ikke kan pege på virkemidler til at sikre sameksistens, bør ikke dyrkes i Danmark, og derudover er der behov for, at man fra dansk side arbejder på at få et sameksistensdirektiv igennem i EU. Derudover mente Paul Holmbeck, at det er problematisk at basere sameksistensreglerne på, at der er moderat dyrkning af gm-afgrøder i Danmark, når man ved, at det ikke holder ret længe. Er lovforslaget godt nok? Den afsluttende debat handlede i høj grad om, hvorvidt lovforslaget var godt nok, eller om der var behov for forbedringer. Allerførst præsenterede Hanne Lundsgaard fra Roskilde Universitetscenter dog et studie, hvor nogle sukkerroedyrkere på Lolland havde indvilliget i at deltage, og én af dem optrådte som gmdyrker. Studiet fokuserede på den menneskelige faktor, altså om landmanden ville overholde reglerne om sameksistens ved dyrkning af gm-afgrøder. Studiet viste, at det kan være vanskeligt at overholde dele af reglerne. Dernæst blev det debatteret, om lovarbejdet går for hurtigt, og om det ville være bedre at vente med at lave sameksistensloven til der er indsamlet flere erfaringer. Camilla Udsen påpegede, at det er vigtigt at diskussionen bliver taget nu, så vi ikke bliver overraskede, når gm-afgrøderne pludselig er her. Henrik Høegh mente, at der var arbejdet med alle elementer, der kan arbejdes med uden at have det mellem hænderne. Derfor er det vigtigt at få noget reel praktisk erfaring med gm-dyrkning nu, og det vil det være fornuftigt at lave reglerne nu, lade gm-afgrøderne komme i roligt tempo og vurdere reglerne løbende. Paul Holmbeck understregede, at sameksistensloven skal styrkes væsentligt, og at økologerne ikke er særligt trygge ved loven, som den er nu. Men hvis de punkter, som Økologisk Landsforening har peget på, bliver styrket, kan de godt støtte loven

14 Redigeret udskrift af høringen om erfaringer med sameksistens Høring om erfaringer med sameksistens mellem genmodificerede afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder v/teknologirådet Landstingssalen, tirsdag den 11. maj 2004, kl Christian H. Hansen (DF, Formand for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri): Jeg vil gerne have lov til at byde velkommen til denne her høring om gmo. Høringen er jo blevet lavet på baggrund af, at EU nu lukker op for dyrkning af gmo-afgrøder, og den danske regering har så fremsat et lovforslag om sameksistens. Og derfor har vi i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljøudvalget ønsket denne her høring, således at vi kunne få et bedre baggrundsmateriale end det, vi føler vi har på nuværende tidspunkt. Godt nok har vi jo et flot udredningsarbejde, som vi selvfølgelig har gennemgået og læst, som også er til baggrund for det lovforslag, som ligger herhjemme. Men vi synes, det var meget relevant, at vi fik denne her høring, og så håber vi på, at vi får en rigtig god dag, og vi går herfra med en stor viden, som gør, at vi kan komme videre med det lovgivningsmæssige arbejde herhjemme. Jeg vil nu give ordet til Torben Klein fra Teknologirådet, som vil lede mødet her i dag, og jeg vil da opfordre til, at vi får en hyggelig dag og eftermiddag samt en rigtig god ro og orden. Men det står Torben jo for, værsgo. Torben Klein (Formand for Teknologirådet, ordstyrer): Tak skal du have. Også velkommen hertil fra Teknologirådet. Jeg har sådan en lav mikrofon, så jeg bliver siddende her, mens jeg forklarer, og mens jeg styrer debatten i løbet af dagen, så det håber jeg er o.k. med jer. Jeg vil starte med at lige gennemgå de praktiske rammer for dagens høring her. Det er sådan, at høringen falder i fem sessioner. Vi starter med en første session nu her lige om lidt, der omhandler risici for spredning ved dyrkning af genmodificerede afgrøder. Det afbrydes så af en kaffepause på et kvarters tid, og så fortsætter vi med en session, der så skal tage hånd om at diskutere håndteringen af de spredningsproblematikker, der så opstår. Det efterfølges af en frokost på en times tid, hvorefter vi ser på de markedsmæssige konsekvenser i den efterfølgende session. Så er der kaffepause igen, og så er der to sessioner derefter uden kaffepause imellem, hvor vi kigger på erstatningsproblematikken, og hvor de forskellige interessenter eller i hvert fald nogle af de forskellige interessenter får lejlighed til at give deres besyv med i debatten her. Hver af sessionerne de vil forløbe på den måde, at der vil være tre oplæg fra eksperter, og det bliver korte oplæg. Vi har programsat dem til ca. 5 minutter pr. styk, og derefter så vil der være åbent for spørgsmål og diskussion fra først og fremmest politikerpanelet, som sidder heroppe foran. Men i det omfang, at der bliver tid til det, også debat og spørgsmål med salen selvfølgelig. Men da det her det skal være en høring, og det er vores opfattelse, at det skal være præget af en vis aktivitet, spørgsmål og uddybning, som skal udvikle emnet, har vi altså valgt at lægge vægt på korte og præcise oplæg, og så at vi har mest mulig tid til diskussion og opklarende spørgsmål bagefter. Derfor vil jeg også være forholdsvis streng, men retfærdig med at overholde taletiderne. Selvfølgelig hvis nogle har haft problemer med at få det hele sagt, så klarer vi nok det. Men i hvert fald det er hensigten, at det skal være korte indlæg og så derefter en længerevarende diskussion og spørgsmålsfase. Så vil jeg fortælle, at der er dels indlæg på engelsk og dels på dansk. Vi har en del udenlandske oplægsholdere, der har været så venlige at komme forbi og give et bidrag til konferencen i dag. Og der er mulighed for at få det tolket, hvis I har behov eller lyst til det. Nede i hjørnet, dernede i det fjerneste hjørne set herfra, der kan man hente sådan et håndsæt, hovedtelefonsæt her, hvor der så bliver tolket til

15 henholdsvis engelsk og dansk afhængig af, om man vælger den, der har nr. 1 eller nr. 2. Så det kan I bare gøre, I kan gøre det nu, eller I kan gøre det i pausen, som det passer jer bedst. Og noget rent praktisk: Frokosten foregår inde i den sal, der er den første dør til venstre her. Toiletterne det er den næste dør, dør nr. 2 til venstre, og der er toiletter på alle etager og mellemetager, så I skal ikke blive desperate, hvis det er, alle styrter ud på den første derude. Der er masser af muligheder. Men ellers så vil jeg tro, jeg har været igennem det praktiske omkring programmet her. Og jeg vil lige sige, når vi kommer til debat og spørgsmålsfasen, så vil jeg bede jer om lige at nævne jeres navn, og hvis I har institutionsmæssig tilknytning, når I får ordet eller tager ordet, så vi har en mulighed for at få det registreret og få lavet et båndudskrift efter denne her høring, når vi engang er færdige. Der vil være, når debatterne og spørgsmålsfasen kommer i gang, så vil der være et par mikrofoner, der vandrer op og ned i begge sider af salen her, som I så kan betjene jer af. Det var lidt om det praktiske. Så over til det indholdsmæssige, nemlig den første session, som handler om risiko for spredning ved dyrkning af genmodificerede afgrøder. Og der har vi tre oplægsholdere på det område, nemlig Jeremy Sweet fra Environmental Consultant, Cambridge, UK, vi har Søren Mikkelsen fra Danmarks Jordbrugsforskning og Klaus Ammann, der er direktør i Botanisk Have, University of Bern. Og jeg tror faktisk, jeg skal bede jer tre om at sætte jer ned på bordet her foran, hvor I skal sidde og give jeres oplæg, jeres bidrag, og så I også kan være sådan i fokus for politikernes spørgsmål og fra salens spørgsmål. Så hvis I lige vil gå derned. Men den første emneblok her, risiko for spredning ved dyrkning af genmodificerede afgrøder, den har til formål at belyse, hvilken viden vi har om genspredning mellem planter, og hvilke erfaringer der er med spredning ved dyrkning af genmodificerede afgrøder. Og når nu vi får ekspertholdet på plads, så vil jeg give ordet til den første oplægsholder, Jeremy Sweet, Environmental Consultant fra NIAB, Cambridge, Storbritannien. Værsgo. Jeremy Sweet (Environmental Consultant, Cambridge, UK): Jamen god morgen, mine damer og herrer, og tak, fordi jeg er blevet inviteret tilbage til jeres Folketing endnu en gang. Sameksistens: Jamen ført og fremmest det, det drejer sig om, er jo genflow, og genflow er et naturligt fænomen, som sker i alle biologiske systemer - der er jo ingen af os, der var her i dag, hvis der ikke havde været genflow; det er jo en del af den evolutionære proces. Genflow det sker i afgrøder og også i de vilde slægtninge. I årenes løb er det sådan, at landmændene har følt et behov for at styre genflowet, fordi de vil jo gerne lave afgrøder af høj kvalitet, så i mange år har landmændene haft et system, hvor man har adskilt de forskellige afgrøder, så at man kunne få afgrøder af høj kvalitet. Først og fremmest er det jo udsæd, det drejer sig om her. Der skal være en stor renhed af sorterne, og derfor har landmændene altså udformet systemer, så de kunne fremstille udsæd med op til 99,9 pct. renhed i nogle tilfælde. Og det har der været en udvikling i. Det er jo sådan, at man skal sameksistere med andre afgrøder, som kunne forurene, så det med sameksistens er ikke noget nyt, det har landmændene jo altså gjort i lang, lang tid. Men det er klart, nu hvor genmodificerede afgrøder kommer frem, så er der specifikke problemstillinger, man må forholde sig til. Men når man tænker over det, så er det jo sådan at i Europa har vi jo to typer raps allerede. Vi har en type, som faktisk er giftig, hvis man spiser den, og så har vi den, der bruges som fødemiddel og foder, så der er så allerede situationer, hvor der er afgrøder, som kan være giftige, som fungerer sammen med andre. Det samme med majs, industriel majs, majs med højt stivelsesindhold og også majs til fødemidler, og de kan også, de bliver dyrket ved siden af hinanden. De foranstaltninger, landmændene har truffet, ja, men det er faktisk dias-rapporten, som I stort set alle sammen har læst, tror jeg. Den erfaring, der er fra, og hvordan man styrer industrielle afgrøder, kan man jo anvende til at fremkomme med anbefalinger, også i denne sammenhæng, det er der andre, der vil komme ind på mere i detaljer, og hvilke foranstaltninger der rent konkret skal til, så det, jeg vil sige noget om, det er blot de hovedprincipper, man skal tage under overvejelse. De foranstaltninger, der skal til, er jo afhængige af afgrøden. I mit skriftlige indlæg siger jeg noget om de forskellige afgrøder og deres adfærd. Mange af dem har meget krydsbestøvning eller spreder frøene, andre

16 gør ikke, så det er jo helt afhængigt af, hvad det er for en afgrøde, man taler om, hvilke foranstaltninger der skal til. Kønsreproduktionen har ofte ikke noget at gøre med den enkelte afgrøde. Lad os nu tage kartofler f.eks. Det er den vegetative del af planten jo man spiser dér, derfor betyder det ikke noget, om der er kunst(?)bestøvning, fordi man spiser jo modermaterialet, som er kartoflerne. Så foranstaltningen er jo selvfølgelig afhængig af, hvad det er for en afgrøde, dens biologi osv. Man skal også tænke på landbrugssystemet, hvordan det fungerer. Der er jo en stor variant i Europa og i Danmark, når man nu flyver hen over landet, som jeg gjorde går, det er jo flot at se markerne, når man flyver hen over landet, så kan man se landskabet, hvordan det er struktureret. Det er jo det med, hvordan markerne er anlagt, hvor tæt brugene ligger på hinanden, karakteristika, geografi, landskab. Det må man tage under overvejelse, når man skal have effektive foranstaltninger, så det er også noget, der spiller ind. Man må selvfølgelig også tænke på omfanget. Jo flere genmodificerede afgrøder, der dyrkes, jo større kilde er der selvfølgelig til kontaminering. Det gælder pollen, det gælder frø osv., så må man derfor have foranstaltninger, som svarer til omfanget. Og noget andet, som er uhyre vigtigt, det er tærsklerne: Hvilken tærskel for renhed søger man? Søger man 99 pct., 99,5 pct. eller 99,9 pct. renhed? Det er klart, at den tærskel, man søger at opnå, afgør så de foranstaltninger, der skal træffes. Tænker man over de eksisterende systemer for sameksistens, så får man en god indikation af, hvad det er, der skal til., f.eks. der hvor det er sædafgrøder, der kommer, især hvis de er hybride, hvor der kan ske udkrydsning, så må landmændene meget ofte søge konkrete zoner, særlige regioner, særlige steder, hvor der så produceres sædafgrøder, hvor man beskytter imod denne udkrydsning. Vi ser det ved raps, vi ser det ved sukkerroer, både her vil det være sådan og i andre dele af Europa, altså hvor der skal være en høj renhed i afgrøden. Det gælder jo da i al almindelighed, men specielt også i forbindelse med genmodificerede afgrøder. Når man taler om fødevareproduktion, så er der forskellige undersøgelser, som er gennemført, f.eks. også den undersøgelse hvoraf det fremgår, at tager man de nødvendige foranstaltninger, så kan der være en sameksistens. Man behøver ikke nødvendigvis isolerede zoner. Det kræver godt landmandskab og et godt samarbejde mellem landmændene. Man skal så benytte den almindelige praksis, som landmænd egentlig har benyttet sig af i mange, mange år. Det er egentlig grundlag for det. Det er det, vi skal have med i tankerne fra starten af. Der er andre talere her i dag, som vil tale mere i detaljer om konkrete aspekter og undersøgelser osv. Men det vigtige at forstå er, at vi taler om foranstaltninger, som landmændene allerede anvender i forbindelse med konventionelle afgrøder, så der er ikke noget nyt i det som sådan. Vi har meget erfaring f.eks. ved produktion af sædekorn, som vi kan anvende også i denne sammenhæng. Men der er særlige omstændigheder, hvor vi skal tænke over de her ting. Vi må også minde os selv om, at det her er ikke et spørgsmål om biosikkerhed. Der er jo sket en fuld sikkerhedsevaluering af disse afgrøder. Det vi taler om er at minimere de økonomiske og andre indvirkninger, som de genmodificerede afgrøder kan have på andre systemer både konventionelt og økologiske landbrug. Det er ikke spørgsmål om biosikkerhed. Det håber jeg ikke, vi kommer til at hænge fast i dag en diskussion om biosikkerhed, fordi det er det ikke, synes jeg. Det er et spørgsmål om at integrere landbrug med genmodificerede afgrøder med de ikke-genmodificerede afgrøder. Tak for det. Tak til Jeremy Sweet. Næste oplægsholder er Søren Mikkelsen fra Danmarks Jordbrugsforskning. Søren A. Mikkelsen (Danmarks Jordbrugsforskning): Ja, tak for ordet og tak for invitationen til at komme i dag. Jeg vil bruge mine 5 min. på at fortælle jer, hvad der er sket, siden der sidst var høring her i salen. Det var i januar 2003, hvor i øvrigt også Jeremy var til stede, og siden at vi havde vel en teknisk gennemgang af vores arbejde med Fødevareudvalget. Jeg tror, det var i marts måned. Så jeg vil forsøge at fortælle, hvad er der så sket siden da. I forhold til den foreløbige rapport som vi forelagde her i januar 2003, så har vi arbejdet videre med det, som vi kalder i»de besværlige afgrøder«. Det er raps, og det er græs, og det er kløver. Der er faktisk ganske mange mennesker fra forskellige forskningsinstitutioner her i landet, som har været viklet ind i det arbejde

17 Derudover har vi som punkt 2 arbejdet videre med at kigge på markstørrelsen i Danmark. Hvordan er det egentlig, at markstørrelsen fordeler sig rundtomkring i de forskellige kommuner, og det har vi dokumenteret i vores rapport. Det har vi brugt til at regne på et caseområde i Jylland. Det er Bjerringbro og Hvorslev Kommuner, hvor vi har forsøgt at lægge de her foreslåede dyrkningsafstande ind, som vi foreslår i rapporten, og se på, hvilke konsekvenser det så har haft for et specifikt caseområde. Den tredje ting, som vi har arbejdet videre med, er at kigge på processerne videre i fødekæden, og det har vi gjort på tre områder, dels for sukker og dels for raps og dels for hvede, fytasehvede, hvor vi altså har kigget på, hvad sker der i de videre processer efter det første salgsled. Det arbejde her har så ledt frem til, at vi lavede vores endelige rapport, som er udkommet i august måned. Konklusionen har jeg gengivet her i det materiale, der er udleveret i dag, så det vil jeg meget, meget, meget rundt - og I må undskylde mig, det er altså meget, meget rundt og ikke særlig videnskabeligt, sådan som jeg refererer konklusionen nu. Men meget, meget rundt så siger vi, at sameksistens med de tærskelværdier, vi har forudsat, og med de virkemidler, som vi har forudsat, og jævnføre som Jeremy fortalte før, så siger vi, at der kan sameksistens lade sig gøre for en lang række af afgrøderne i Danmark. Hvis man regner det sammen, så bliver det vel til godt og vel 90 pct. af det danske landbrugsareal, hvor vi siger, det kan vi godt finde ud af. Så har vi gradueret virkemidlerne, alt efter hvad det er for en afgrøde, om det er økologisk eller konventionelt. Men derudover så er der fire - man kan vel godt kalde dem - undtagelser. Der er fire situationer, hvor vi siger, der kan vi ikke på det nuværende grundlag, der kan vi ikke anvise de virkemidler, der skal til for at sikre sameksistens. De fire er hybridraps til frøavl, og jeg tror, det optager 30 ha i Danmark. Det er økologisk græsfrøavl i de situationer, hvor der er et stort omfang af økologisk græsfrøavl i Danmark. Jeg tror, det optager omkring - er det ikke ha. Det tror jeg. Det er økologisk hvidkløverfrøproduktion, som vel optager ca. 600 ha. Endelig så er der det, der er den store størrelse, som optager noget over ha, og det er græs- og kløvermarker til afgræsning. Vi siger, det her kan vi godt finde ud af at lave virkemidler, der skal sikre sameksistens med alle de her forudsætninger med tærskelværdier osv. Der er så fire undtagelser, hvor vi ikke i den danske situation kan komme op med forslag til virkemidler. Det var konklusionen. Den er jeg færdig med. Derudover har vi anbefalet - jeg tror, vi har givet tre anbefalinger i vores rapport. Vi har anbefalet et gmkørekort. Vi har anbefalet som punkt 2, at der sker en løbende vurdering af virkemidlerne med henblik på eventuelt tilpasning. Endelig som punkt 3 i vores anbefalinger har vi anbefalet, at der etableres et moniterings-, forsknings- og udviklingsprogram. Ud over at vi har gjort vores hjemmearbejde, og vi har haft gode internationale kontakter igennem hele processen, så har vi også været på et par studieture. Vi synes egentlig lige så godt, at vi kunne tage fat - hvad skal man sige - om nældens rod og så rejse til Canada og kigge på rapsen i Canada, så det gjorde vi i - jeg tror, det var - september måned i fjor. Vi var fem mand af sted, og vi så, at der sker spredning af gmraps i Canada, canolaen. Det var ikke til at tage fejl af. Den var mange steder. Men jeg synes altså, at det hører med til historien, at det canadiske produktionssystem er et fuldstændigt anderledes produktionssystem end det danske, hvor man er totalt afhængig af kemikalier til kemisk ukrudtsbekæmpelse. Jeg synes også, at det hører med, at man stort set lod gm-rapsen løs natten over, altså der var ikke nogen diskussioner om sameksistens. Der var ikke nogen udredningsarbejder. Der var ikke noget videnskabeligt forarbejde, før gm-rapsen var der. Det arbejde og den proces, som vi har været igennem, den vakte faktisk meget stor opmærksomhed i det canadiske, og efterpå har jeg vel hørt lidt om, at man overvejer at starte en tilsvarende proces. Det sidste punkt jeg vil nævne er, at vi ud over udredningsarbejdet og studieturen så arrangerede vi også en konference. Jeg tror, det var i november måned, en international konference, som var oppe i Helsingør. Det blev faktisk et tilløbsstykke. Der kom 250 mennesker fra 26 lande på trods af, at vi havde været meget sent ude med at arrangere konferencen. Det viste, at der er et meget stort behov for, at der på europæisk og internationalt plan sker diskussion af de her temaer og sker erfaringsudveksling. Jeg vil meget kort sige, jeg vil nævne fire punkter, som var centrale på konferencen. Jeg vil tillade mig at sige, at vi opnåede konsensus om definitionen, altså hvad er sameksistens. Det har der været nogen forskellige opfattelser af. Jeg synes, at der opstod en konsensus om definitionen. Punkt 2 er, der var

18 naturligvis en stormfuld diskussion om tærskelværdier, for som Jeremy sagde, det er tærskelværdierne, der vil være afgørende for, hvordan det her skal praktiseres, hvor stramme virkemidler der skal bringes i anvendelse. Punkt 3 var, at de virkemidler, som skal bringes i anvendelse, skal være steds- og de skal være afgrødespecifikke. Mit punkt 4 er, at der var enighed om, at det der absolut 0,000, altså det absolutte nulniveau er urealistisk. Endelig som punkt 5 fra konferencen så synes jeg, det var meget værdifuldt, at vi har erfaringerne fra udsædsproduktionen. Det var der enighed om, at der ligger et erfaringsgrundlag, som kan bringes i anvendelse fra udsædsproduktionen. Det var den første europæiske konference på temaet, men det var ikke den sidste. Den næste i rækken tror jeg kommer i 2005, hvor det er franskmændene, der kører videre. Det var, hvad der var sket, siden vi sås sidst. Tak skal du have, Søren Mikkelsen. Og nu er det den tredje ekspert, Klaus Ammann, direktør for Botanisk Have på Berns Universitet. Klaus Ammann (Dir. Botanisk Have, Berns Universitet): Jeg vil gerne takke for indbydelsen. Først vil jeg gerne sige, at de to tidligere talere jo allerede har sagt det hele. Jeg behøver faktisk ikke at gentage noget af det, de har sagt. Jeg kan ligesom opsummere i en enkelt sætning, altså pollen lærte jo ikke at flyve, da der kom transgener. Det kunne allerede flyve. Der er ikke nogen, der har helt styr på problemerne. Det kan godt være, at vi har nogle adskillelsesproblemer, men de kan løses ved hjælp af teknologien. Vi har et meget klarere overblik over, hvad der sker ude på markerne på grund af al den forskning, der er blevet gennemført med transgenmarker (og markører). Vi har meget mere viden om, hvad der egentlig sker ude på markerne. Men vi skal ikke gå i panik, vi skal ikke være alt for bekymrede, fordi der er jo allerede tidligere sket noget tilsvarende med transgener, som en tidligere taler har sagt. Så jeg vil gerne citere Ken Wilber forskning med enhed i forskellighed og fælles grundlag er det, vi har brug for, dvs. at frem for at have rangordning skal vi acceptere generel genkendelse, og vi skal invitere alle indenfor i et forsøg på fælles forståelse. Det er ikke, fordi jeg behøver at være enig med alt, hvad du siger, men jeg skal i hvert fald forsøge at forstå, hvad du siger, for det modsatte af gensidig forståelse er jo simpelt hen bare krig. Så det er det, jeg har mest respekt for i den danske politiske kultur. Vi har set disse konsensuskonferencer. De er verdensberømte, og vi har set denne rapport, og jeg udtrykker stor beundring, jeg som kommer fra det ældste demokrati, altså i Svejts. Der kan jeg kun sige, at i denne situation kunne Svejts og den svejtsiske lære noget af danskerne. Vi er for spredte i vores debat, og I har en mere konsensusorienteret og debatorienteret politisk verden. Når jeg kommer hjem efter at have set på den proces, der foregår her, der vil jeg forsøge at foranledige, at det svejtsiske parlament kan besøge Danmark, så man kan se, hvordan man ser på at håndtere sameksistens. Det var min indledende bemærkning. Derefter vil jeg sige, at i overensstemmelse med mit citat fra Wilber, så er der tilsyneladende en stor kløft mellem de forskellige lejre, organisk og transgen, så vil jeg dog sige, at når man ser på det med et køligt hoved, så er forskellene ikke så store. Alle farmere, begge typer farmere er interesserede i sund jord og gode afgrøder, og de vil begge bekæmpe skadedyr, men bare med forskellige metoder. Ukrudt er ukrudt, og det er landbrugerens fjende, og det skal vi jo ikke glemme. Vi skal heller ikke glemme, at der er forskelle ved biodiversitet, og at for meget biodiversitet ikke er godt for afkastet, det ved vi jo godt. Så lad os se på disse to landbrugsstrategiers fælles grund, det er det, jeg gerne vil fremhæve. Det vi skal arbejde efter er at se på en systemfremgangsmåde, og en af de vigtigste regler, når man angriber det systematisk, er jo, at der er symmetri i uvidenheden. Vi har alle en vis kunnen, vi har et kendskab. Vi kender dog ikke alt, vi ved ikke alt, og vi bør lære af hinanden, og jeg håber, at det, der foregår her er en vedvarende proces. Landbruget har jo altid været en proces, det har altid været en indlæringsproces, en læreproces, en forsøgsproces. Som en tredje sidebemærkning, før jeg afrunder, vil jeg sige, at der er jo data, som vi ser bort fra i øjeblikket, og det jeg taler om er, herbarier, plantesamlinger, der er mange, mange dataoplysninger der. De er indsamlet af taksonomer, som kender alt til området, og det skal vi se nøje på. Det gjorde vi i Schweiz, og det har man gjort i Holland, og vi kan lære meget af disse optegnelser. Det viser, at hybridisering kan styres ved hjælp af forskellige landbrugssystemer, og certificeret frøproduktion har bevist det, og vi skal

19 sørge for at differentiere, det er det vigtigste. Jeg tror, det er det eneste, jeg vil sige nu, og så vil jeg afvente spørgsmål. Nu er vi efter de tre ekspertoplæg fremme ved, at vi kan tage fat på spørgsmål og kommentarer fra politikerpanelet. Den første, der har markeret, er Ritt Bjerregaard fra Socialdemokratiet. Ritt Bjerregaard (S): Allerførst vil jeg gerne takke for de tre indlæg og også for, at Søren Mikkelsen førte os op til dato på, hvad der var sket siden sidst. Jeg vil godt spørge, om der var en overensstemmelse, mellem hvad Søren sagde, og hvad Jeremy Sweet sagde, når vi snakker om raps. Jeg forstod og kan også se lidt i papiret her en større forsigtighed generelt omkring rapsdyrkning fra Jeremy Sweet, mens jeg hørte Søren Mikkelsen sige, at det kun var et mindre problem for en bestemt del af rapsdyrkningen. Det vil jeg gerne have klaret af. Jeres del handler først og fremmest om risiko, så det andet jeg gerne ville have svar på er: Er det irreversibelt, hvis der er sket en spredning? Mister vi så i realiteten nogle af de oprindelige sorter? Jeg har i hvert fald ikke på de oplysninger, som jeg hidtil har fået, helt kunnet gennemskue konsekvenserne af en spredning. Det har jo selvfølgelig meget at gøre med hele diskussionen om konsekvenserne for det økologiske landbrug. Derfor har jeg brug for et svar på det. Mit sidste spørgsmål til Søren Mikkelsen er, om de anbefalinger, I er kommet med, indgår i regeringens udspil? Jeremy Sweet: Ja, det er sådan, at al raps, som jeg også siger i mit skriftlige indlæg, kan sprede pollen over ganske store afstande, og der frigøres meget pollen. Det er også sådan, at der sker udkrydsning. Det er ikke en selvbestøvende afgrøde, så derfor skal man tage det under overvejelse, når man ser på raps. Det betyder, at der skal være en adskillelse mellem en afgrøde og den næste, og der skal være foranstaltninger, så man kan minimere... (lydudfald)... meget små frø, som kan spredes i miljøet. Det er frø, som er meget stærke og kan overleve i jorden i mange, mange år faktisk, således at hvis man dyrker genmodificeret raps, så kan sådanne frø altså blive i jorden, det vil de i mange år, og der vil ske en spiring hvert år, og den frøbank vil altså være der. I løbet af 3-4 års tid vil det være noget, der kan forårsage en forurening ved de frø, som er i jorden. Men det er biologien i raps, og det er noget, vi har vidst i mange år. Det betyder, at man er nødt til at have en styring af det, som er tilpasset. Er det uafvendeligt, kan det laves om igen? Det betyder er, at hvis man dyrker genmodificeret raps ude på marken og så ønsker at gå tilbage til at dyrke konventionel raps, så kan der godt gå en del år, inden man kan gøre det. Der skal man ligesom have udtømt den frøbank, der er, og have den ned på et niveau, hvor der stort set ikke er nogen af de rapsfrø tilbage i jorden, før man kan vende tilbage til at dyrke ikke-genmodificeret raps igen. Generelt kan jeg sige om det med uafvendelighed. Der vil jeg sige, at raps er nok en undtagelse. De fleste afgrøder, men dyrker, vil sædskiftet hurtigt klare det, der måtte være tilbage i jorden. Så kan man altså vende tilbage til et system, hvor der er meget lidt eller ingen genmodificerede elementer i jorden. Raps er undtagelsen. Ved kartofler kan der måske også være et problem med helt at få dem fjernet, hvis man har mange små rodknolde tilbage i jorden. Men fra de fleste andre afgrøder forsvinder restmaterialet meget hurtigt, og man kan vende tilbage til sin konventionelle dyrkning uden for store problemer. Ser man på de forskellige sorter af afgrøder, som jeg sagde i mit indlæg, er det sådan, at frøavlen jo altid har haft det problem om, hvordan man holder renheden i sorten. Der har vi udviklet frøavlssystemer, som er blevet udviklet, og som fastholder renheden i sorten år efter år. Der er jo et frøcertificeringssystem, og genmodificering er blot en yderligere kilde til kontaminerende gener, som kan komme i enhver sort. Så i princippet skal man bruge den samme procedure, som man gør og har brugt indtil nu for at opretholde de forskellige sorters renhed. Så genbanker, gensamlinger osv. er der i forhold til de forskellige sorter, når blot man tager de forskellige nødvendige beskyttelsesforanstaltninger i forhold til det, der foregår

20 Søren Mikkelsen: Jeg vil kun ganske kort sige, at for så vidt angår raps, så er det en af de afgrøder, hvor vi har foreslået de strammeste virkemidler med hensyn til dyrkningsintervaller især. Vi har lavet sådan et skema, ja, vi kender rapporten, vi har lavet sådan et skema for hver enkelt afgrøde, og der er der fra vores side foreslået dyrkningsintervaller, der varierer fra 6, 8 til 12 år, for så vidt angår raps. Nu går jeg over til det sidste spørgsmål, for jeg tror nok, Jeremy svarede på det med irreversibilitet. Så spurgte Ritt til, om vores anbefalinger er med i regeringens udspil, og det tror jeg, det er, for så vidt angår kørekortet, gm-kørekortet. Jeg tror nok, det også er der for så vidt angår det med, at der skal være en mulighed for at vurdere, evaluere løbende. Jeg er lidt usikker på, om der er forslag med om et forsknings-, udviklings- og moniteringsprogram. Men på den, jeg tror, der er et forslag om monitering, men det der med forskningsudviklingsprogrammet der er jeg måske også lidt inhabil, fordi sådan er det jo altid med forskningsinstitutioner, at de vil gerne have, at sådan noget det er med. Men altså i hovedtrækkene så synes jeg, at de tre anbefalinger også er reflekteret i regeringens forslag. Ja, Klaus Ammann ville også godt svare. Klaus Ammann (University of Bern): Som man er klar over, så er der jo en helt videnskabelig diskussion af det, der hedder populationsvidenskab, og der er lærebøger osv., og et af de fælles kapitler i disse lærebøger er genetisk integration. I disse lærebøger vil man se, at enkeltgenintegration, som en regel ikke er holdbar, ikke vedvarende. Så det er ikke helt rigtigt at sige, at hvis et gen udvandrer til en anden population, så kan det ikke hentes tilbage. Det er faktisk ikke, hvad videnskaben har fastslået. Man kan godt forestille sig, at et gen tilbyder en selektiv fordel, og der vil man så selvfølgelig se, at dette gen er mere vedvarende. Men der er en undersøgelse vedrørende raps, som blev udsendt sidste år af Neil Stewart. Han fastslog, at de transgener, han undersøgte, altså gm-raps, havde en helt typisk karakteristika ved afgrøderotation osv., sædskifte, der fandt han ud af, at de nye gener, der blev optaget, faktisk påvirkede de økonomiske udgifter, således at det var mindre konkurrencedygtigt. Det vil sige, at der er yderligere omkostninger, det vil sige, det er mindre konkurrencedygtigt. Det er en regel, og det har man altså videnskabeligt bevist, og det har Neil Stewart gjort i et sædskiftesystem, og der viste han altså, at denne rapsart ikke er persistent eller holdbar. Men det kan godt være, at der undtagelsesvis er andre scenarier. Man skal ikke lave en regel om, at et undsluppet transgen vil eksistere i naturen i al uendelighed. Det er faktisk ikke realistisk. Elisabeth Arnold (RV): Jeg vil gerne sige tak for tre gode oplæg. Jeg har et spørgsmål først til Jeremy Sweet. Du nævnte, at coexistence var ikke noget nyt, og at man altid havde haft som formål at fremdyrke rene produkter. Og det vigtige er selvfølgelig, hvilken grænseværdi man sætter for, hvornår et produkt er rent. Og jeg vil gerne bede dig om at beskrive nogle typiske grænseværdier: Hvad er det for noget, vi forlanger af de produkter, vi anser for at være for rene i dag, hvad kan vi med rimelighed forlange af producenterne? Det var det første spørgsmål. Og det næste spørgsmål det var så til Søren Mikkelsen, som nævnte, at der var fire undtagelser fra den række af afgrøder, hvor co-existence var mulig; du nævnte hybridraps, du nævnte økologisk græs - nu kan jeg næsten ikke se, hvad jeg har skrevet - til afgræsning osv. Jeg vil gerne spørge: Hvad betyder det i praksis, altså hvad betyder det for det ubevæbnede folketingsmedlem, som skal lovgive om det her, hvad skal man sige, hvorfor skal vi have undtagelser på det område, hvad er det, vi skal anbefale i forbindelse med disse fire afgrøder, hvor co-existence ikke er mulig? Tak. Tak skal du have. Jeremy Sweet, det første spørgsmål var til dig. Jeremy Sweet: Ja, jeg vil lige minde om, at tærsklerne for gm, altså genmodificerede, det er jo altså 0,9 pct. Men det kan være, min kollega her kan rette mig, hvis jeg tager fejl. Men med hensyn til udsæd, frø så er der vist ikke