Nicolaj Thomassen, Morten Larsen, Allan Bo Mikkelsen og Morten Søndermand

Transkript

1 NOTAT Projekt Medfinansiering Brendstrupgrøften Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Aarhus Kommune Brendstrupgrøften del 2 som medfinansieringsprojekt Gitte K. Sørensen Nicolaj Thomassen, Morten Larsen, Allan Bo Mikkelsen og Morten Søndermand Jensen Morten Søndermand Jensen Michael Møller Revisionsnr. 000 Godkendt af Per Ørskov Udgivet Orbicon har på vegne af Aarhus Kommune udarbejdet nærværende notat, hvori der redegøres for omkostningerne ved hhv. en traditionel og en alternativ løsning på klimabetingede problemer med håndteringen af tag- og overfladevand gennem projekterne Brendstrupgrøften del 1 og del 2 i klimaindsatsområdet Skejby. Formålet med notatet er at det skal danne grundlag for en aftale mellem Aarhus Kommune og Aarhus Vand om at den beskrevne alternative løsning, realiseres som et medfinansieringsprojekt. Detaljeringsniveauet for beregningerne af pris og omkostningseffektivitet på hhv. den traditionelle og den alternative løsning, er derfor også svarende til hvad, der kræves i en medfinansieringsansøgning efter 3 i medfinansieringsbekendtgørelsen. Projektets formål Projektet Brendstrupgrøften del 2 har til formål at etablere fysiske strukturer i projektområdet til opmagasinere og forsinke de store mængder tag- og overfladevand, der strømmer fra sygehus, erhvervs og boligområderne i oplandet under en skybrudshændelse (100-års regn) og ellers ville oversvømme bygninger og veje i og nedstrøms indsatsområdet. 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: Jens Juuls Vej 16 Handelsbanken 8260 Viby J FRI

2 Baggrund og forudsætninger Baggrunden for at Skejby er udpeget som et klimaindsatsområde og at projektet Brendstrupgrøften del 2, skal realiseres, er at modelberegninger har vist en stor risiko for at meget væsentlige samfundsinteresser oversvømmes i forbindelse med kraftigt nedbør. Dette fremgår af klimatilpasningsplanen for Aarhus, s.31 under Prioriterede projekter 2014: Området i Skejby har højeste prioritet, p.g.a. stor oversvømmelsesrisiko, som berører store arealer, samtidig med at der er væsentlige samfundsinteresser i området i form af bl.a. det nuværende Skejby Sygehus samt en central ambulancevej. Derudover er der stor bygge- og anlægsaktivitet i området med Det Nye Universitetshospital, Letbanen, forlægning af Herredsvej samt udvikling af Vestereng. Endelig pågår der arbejde med at skabe grønne løsninger i Skejby Erhvervsområde, hvilket med fordel kan tænkes sammen med alternativ håndtering af vandet i hele oplandet. Der vil være synergi i at klimatilpasse området nu frem for senere, når de igangværende anlægsarbejder er afsluttet, og det dermed vil være dyrere eller i praksis vanskeligt at indarbejde klimatilpasningsløsninger. I Skejby påbegynder Aarhus Kommune udarbejdelse af klimatilpasningsprojekt i samarbejde med Aarhus Vand, Letbanen og Region Midt snarest På baggrund af denne udpegning, har Orbicon ved hjælp af modelberegninger, undersøgt de tekniske muligheder for håndtering af tag- og overfladevand i terrænet i indsatsområde Skejby ved 100 års regnhændelse. Dette er sket på vegne af og i samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Vand og nærværende projekt Brendstrupgrøften del 2, er ét af de udarbejdede projektforslag. Projektområdet for Brendstrupgrøften del 2 kan ses på nedenstående figur 2. Brendstrupgrøften del 2 Brendstrupgrøften del 1 Figur 1 Klimatilpasningsprojekterne Brendstrupgrøften del 1 og del 2 i indsatsområdet Skejby 2/7

3 På baggrund af disse beregninger er projektet blevet skitseret i et omfang, der gør det muligt at fastlægge projekterings- og anlægsomkostningerne til et niveau, der er nødvendigt for en medfinansieringsansøgning. Endvidere er der ud fra samme forudsætninger og til samme niveau beskrevet en traditionel løsning på vandhåndteringen inklusiv en tilsvarende fastlæggelse af projekterings- og anlægsomkostninger. Detaljerede tekniske forudsætninger for beregningen af anlægsomkostningerne i henholdsvis den alternative og den traditionelle projekt fremgår af bilag 1. Figur 2 Den alternative løsning til Brendstrupgrøften del 2 ved hhv. en tørvejrssituation (t.v.) og en skybrudssituation (t.h.) Den alternative og den traditionelle løsning I den alternative løsning udnyttes ådalens topografi til at etablere en række med hinanden forbundne bassiner, der modtager, opmagasinerer og forsinker tag- og overfladevandet fra det direkte opland, såvel som de opstrømsliggende oplande, ved situationer med ekstremnedbør. Se figur 2 ovenfor og figur 3 nedenfor. Forbindelserne mellem bassinerne dimensioneres således at der i forbindelse med en 100 års regnhændelse opnås en maksimal forsinkelse. Dette er i sig selv gavnligt i forhold til at beskytte vandløbsnære arealer nedstrøms projektområdet, men derudover giver det en bedre mulighed 3/7

4 for at øge afledningen fra oversvømmelsestruede arealer i indsatsområde Skejby uden at det går ud over nedstrømsliggende arealer. I alt vil ca m 3 kunne opmagasineres på denne måde. Den traditionelle løsning til håndtering af tag og overfladevand, er etableringen af regnvandsbassiner i kloakoplandet med et tilsvarende volumen. For at sammenligne pris og omkostning mellem henholdsvis den alternative og den traditionelle løsning, er der i nærværende undersøgelse, beregnet anlægsomkostninger for en alternativ løsning med samme volumener som den traditionelle løsning. Den væsentligste forskel på udformningen af de to løsninger, er at der i forbindelse med etableringen af den traditionelle løsning, udgraves et samlet stort volumen til forsinkelse samt etableres store rørforbindelser til bassinerne, hvor man i den alternative løsning lader vandet løbe på overfladen og i eksisterende åbne og rørlagte forbindelser og skaber opstuvningsvolumenet ved at skubbe jorden i projektområdet op i volde og mindre terrænhævninger. Herved reduceres den samlede jordmængde, der skal håndteres og fjernes fra området. Ved landskabsudformningen udnyttes således også aktivt, at en del af jorden kan indbygges ved modelleringen af terrænet omkring de midlertidige bassiner dels til skabelsen af det nødvendige tekniske bassinvolumen. Figur 3 Illustration af den gradvise opfyldning af skybrudsbassinerne i projektet Brendstrupgrøften del 2 4/7

5 Budget Resultatet af beregningerne af pris og omkostningseffektivitet på hhv. den alternative og den traditionelle løsning er gengivet i tabel 1 og 2. Tabel 1 Pris på det alternative projekt Det alternative projekt Udgift [kr.] Afholdes af Aarhus Kommune Efter medfinansieringsbekendtgørelsens 3 Afholdes af Aarhus Vand Anlægsarbejde % 100% Uforudsete udgifter (10% af anlægsarbejdet) % 100% Anlægsomkostninger i alt % 100% Planlægning % 100% Rådgiver (20% af anlægsomkostninger*) % 100% Anlægssum i alt % 100% Administrationsomkostninger* (10 % af anlægssum) % 100% Jordkøb og erstatninger (17 hektar) % 100% Omkostninger efter medfinansieringsbekendtgørelsens % 100% *Er sat til hhv. 20 og 10% p.g.a. det alternative projekts større kompleksitet Tabel 2 Pris på det traditionelle projekt Det traditionelle projekt Udgift [kr.] Anlægsarbejde Uforudsete udgifter (10% af anlægsarbejdet) Anlægsomkostninger i alt Planlægning Rådgiver (10% af anlægsomkostninger) Anlægssum i alt Jordkøb og erstatninger Administrationsomkostninger (5% af anlægssum) Omkostninger /7

6 Driftsomkostninger Resultatet af beregningerne af driftsomkostninger på hhv. den alternative og den traditionelle løsning er gengivet i tabel 3 og 4. Tabel 3 Årlige driftsomkostninger ved alternative projekt Alternativt projekt, samlet drift Vedligehold af tekniske installationer Udgifter [kr.] Afholdes af Aarhus Kommune Afholdes af Aarhus Vand % 100 % Vedligehold af adgangsveje og grønne arealer ved teknisk anlæg m.m % 100% Overvågning og tilsyn af anlæg % 100% Totale årlige driftsomkostninger % 100 % Tabel 4 Årlige driftsomkostninger ved traditionelle projekt Traditionelt projekt, samlet årlig drift Udgifter Græsklipning ca m Vedligeholdelse af grusvej Vedligehold tekniske installationer Totale årlige driftsomkostninger Dokumentation for omkostningseffektivitet Beregningen af omkostningseffektiviteten foretages ved hjælp af EAA-metoden, hvormed det er muligt at sammenligne investeringer for anlæg, der har forskellige levetid. Til bestemmelsen af omkostningseffektiviteten vha. EAA anvendes nutidsværdier, der beregnes som i det følgende afsnit. Til beregningen af nutidsværdien for den alternative løsning, er det alene Aarhus Vands årlige driftsomkostninger, der er anvendt, svarende til kr. 6/7

7 Nutidsværdiberegninger Nutidsværdiberegninger for investeringer for hhv. det sædvanlige og det alternative projekt foretages vha. annuitetsformlen, hvor 1 (1 + r) n PV = y r Hvor PV = Nutidsværdien Y = Annuitetens faste betaling (ydelsen) r = Den faste terminsrente n = Antallet af terminer Finansiering af alternativt projekt Det antages at Aarhus Vand har til hensigt at lånefinansiere omkostningerne til etablering af det alternative projekt. Det er af kommunen oplyst at en effektiv rente for et 25-årigt annuitetslån med 50 terminer kan sættes til 1,5 %. Ved hjælp af annuitetsformlen er de årlige afdrag inkl. renter på lånet bestemt. Ved et lån på kr. er de samlede anlægsomkostninger kr. inkl. renter og afdrag med de givne lånebetingelser. Denne værdi er anvendt i EAA-beregningen. Finansiering af sædvanlig afhjælpning For finansiering af projektet for den sædvanlige afhjælpning er der anvendt eksempel med annuitetslån med samme rente som for det alternative projekt. Dvs. et 25-årigt annuitetslån med 50 terminer til rente på 1,5 %. Ved et lån på kr. er de samlede anlægsomkostninger kr. inkl. renter og afdrag med de givne lånebetingelser. Denne værdi er anvendt i EAA-beregningen. EAA-beregning Omkostningseffektivteten for det alternative projekt er beregnet som en EAA-beregning med baggrund i det af Forsyningssekretariatets udarbejdede regneark. Der anvendes, som foreskrevet i Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand en diskonteringsrente på 3,5% p.a. Resultatet af EAA-beregningen er: Årlig ækvivalent annuitet ved alternativt projekt Kr Årlig ækvivalent annuitet ved traditionelt projekt Kr Det alternative projekt er mest omkostningseffektivt. Regnearket for EAA-beregningen er vedlagt som appendiks. 7/7