Fritidspædagogik fortid - nutid - fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fritidspædagogik fortid - nutid - fremtid"

Transkript

1 Fritidspædagogik fortid - nutid - fremtid UdviklingsForum I/S og LFS, BUPL København, PMF København Juni 2002

2 Fritidspædagogik fortid nutid - fremtid UdviklingsForum I/S og LFS, BUPL København og PMF København. København maj Undersøgelsen er udarbejdet af John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Layout og tryk: 1. udgave, 1. oplag, udgivet i København 2002 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf, er uden forlagets og forfatternes skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. ISBN-nummer: Side 2 af 62

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 6 FORORD... 8 KAPITEL 1. INDLEDNING... 9 Baggrund og formål...9 Undersøgelsesmetoder...10 Generelt om valg af metoder...10 Metode 1: Beskrivelse af fritidspædagogikkens teori...10 Metode 2: Interview med børn på fritidshjem...11 Metode 3: Fokusgruppeinterview med de ansatte...11 Metode 4: Fokusgruppeinterview med forvaltningen...12 Metode 5: Interview med fagforeningerne...12 Databehandling og tolkning...12 Uddannet pædagog, uddannet PGU er eller pædagogmedhjælper...12 KAPITEL 2. FRITIDSPÆDAGOGIKKENS TEORI Fritidshjem i 1800-tallet...13 Fritidshjem i det 20. århundrede...13 Fritidshjem fra 1960 erne til 1980 erne...14 Pædagogikken...14 Kolonien...15 Datidens succes-kriterier for pædagogikken...15 Fritidshjemmet...16 Fri Tid...16 Hjem...17 Fritidshjemmets dobbeltopgave...17 Ad 1: Omsorgen i fritidshjemmet...18 Ad 2: Fritidshjemmet som udviklings- og kvalificeringsrum...18 Deltagelse i udviklende sammenhænge...18 At bestemme selv sammen med andre giver selvværd!...19 Fremmedbestemmelse...19 En nutidig fritidspædagogik...20 Børnenes nye udfordringer...20 Fritidspædagogikkens svar på de nye udfordringer...21 Læring og erfaringsdannelse...21 Børns kammeratskaber og venskaber...22 Det frie, det kropslige...23 Leg...24 Den "legende" fritidspædagogik...25 Side 3 af 62

4 Demokrati og medbestemmelse...25 KAPITEL 3. FRITIDSHJEMMENES PRAKSIS Børnenes oplevelser af fritidshjemmet...27 Det gode fritidshjem...27 Det er dejligt at være udenfor og lege...27 Det bedste er at spille spil og hygge sig...28 Det er dejligt at tegne...28 Børnene bestemmer selv...29 Om forskellen mellem hjem og fritidshjem...29 Børnene og de voksne...29 Børnenes oplevelse set i relation til den fritidspædagogiske teori...30 De ansattes forståelse af fritidshjemmet...31 Det gode fritidshjem...31 Fritidshjemmet som rum for fri udfoldelse...31 Kammerater og venner...32 Fritidshjemmet som begrænset tid...33 Fritidshjemmet som hjem...33 Værkstedet...34 Succes-oplevelser i fritidshjemmet...34 At tage hensyn til hinanden...35 Nutidens fritidspædagog...35 Fritidspædagogen som rammeskaber for børnenes egne udfoldelser...35 Fritidspædagogen som omsorgs- og tidsperson...36 Fritidspædagogen som konfliktløser...36 Pædagogen som relationsskaber...36 Pædagogen som forældre-samarbejder...37 Planlægning, demokrati og medbestemmelse...37 Struktur...37 Frivillighed og tvang...38 Ture og udflugter...39 Læring...39 Fritidspædagogikken som kompensering...40 De ansattes forståelse set i relation til den fritidspædagogiske teori...40 Læring og erfaringsdannelse Børns venskaber...40 Det frie, det kropslige...41 Leg...41 Demokrati og medbestemmelse...41 Aktuelle problemfelter års grænsen...41 Det store fritidshjem...41 Manglende tid og plads...41 Sammenfatning...41 Samfundets formål med fritidshjem...42 Formålet set med de ansattes øjne...43 Forvaltningens forståelse af fritidshjemmet...43 Fritidshjemmets opgave og funktion...44 Pædagogisk pasningstilbud...44 Forvaltningens forståelse af fritidshjemmets formål...45 Fritidspædagogen...46 Forvaltningen og fritidshjemspædagogik...47 Side 4 af 62

5 Forvaltningens forståelse set i relation til den fritidspædagogiske teori...47 Sammenfatning...47 KAPITEL 4. KONKLUDERENDE OVERVEJELSER Idealer og realiteter...49 Idealer...49 Realiteter...49 Modsætninger...49 KAPITEL 5. PÅTRÆNGENDE SPØRGSMÅL Fritidspædagogikken som kompensation for skolen og for hjemmet...51 Fritidshjemmets forhold til skolen...51 Fremtidens fritidspædagogik...52 REFERENCER LITTERATUR OM FRITIDSHJEM Dansk litteratur...54 Tidsskrifter...57 Svensk og norsk litteratur...59 Side 5 af 62

6 Resumé Rapporten er udarbejdet på baggrund af gruppeinterview med i alt 25 ansatte i fritidshjem i Københavns Kommune, interviews med otte børn om deres oplevelser af det bedste ved at gå på fritidshjem på baggrund af deres egen fotografier, gruppeinterview med repræsentanter for forvaltningen i Københavns Kommune og et interview med en repræsentant fra en af de relevante fagforeninger. Derudover er foretaget en søgning på undersøgelser og litteratur om fritidshjem og fritidspædagogik. De klassiske beskrivelser af fritidshjemmet kredser om begreberne fri, tid og hjem. Fritidshjemmet kendetegnes ved at børnene har fri, at der er tid til rådighed for selvvalgte aktiviteter, og at fritidshjemmet betragtes som en form for hjem. I dag har fritidshjemmet flere funktioner, idet fritidshjemmet både skal give omsorg og støtte børnenes udvikling og kvalificering. En moderne fritidspædagogik fokuserer på fem områder, der alle må indlejres ved udformningen af fritidspædagogikken. Det drejer sig om følgende: Læring og erfaringsdannelse, børns kammerater og venskaber, det frie og det kropslige, leg samt demokrati og medbestemmelse. Børnenes forståelse af et fritidshjem kendetegnes ved, at de især er glade for udendørs lege, spil og hygge sig indendørs samt samværet med andre børn og voksne. De vægter det selv at bestemme meget højt, og de opfatter de voksne som rare at være sammen med. De ansattes forståelse af et fritidshjem kan sammenfattes til at det skal være et sted et hjem - med tætte, trygge relationer og god tid. Et fritidshjem handler om fri tid for børnene. Det børnene laver skal så vidt muligt være frivilligt. Der skal der være god plads til at finde venner og til at dyrke venskaber man skal selv have lov til at vælge til og fra. Det er en væsentlig opgave for fritidshjemmet at skabe plads til at alle kan gøre noget de er gode til. Det sker ved, at der er tilstedeværende og nærværende voksne, som har god tid til børnene. I fritidshjemmet er de voksne børnenes advokater. Forvaltningsrepræsentanterne skelner mellem pasning og pædagogik. Fritidshjemmet skal støtte barnet i tilegnelse og udvikling af sociale færdigheder, stimulere sprog, etc. De vægter årsplaner højt. Personalet skal kunne arbejde mere målrettet med mål, middel, metoder og resultater. Der er flere forskellige, konkurrerende syn på pædagogikken og forbindelsen mellem skole og fritidshjem i forvaltningen. Rapporten afsluttes med en række påtrængende spørgsmål, som der opfordres til, at man snarest tager fat på. Fritidspædagogikken som kompensation for skolen og for hjemmet: Er det en tidssvarende vurdering at forstå fritidspædagogikkens funktion i modsætning til skolen og hjemmet? Hvordan kommer fritidshjemmene videre med at definere fritidspædagogikkens egen, selvstændige rolle i den moderne barndom? Side 6 af 62

7 Samarbejdet med skolen: Hvad sker der, når skolen i en nær fremtid stærkt inspireret af fritidshjemmene - begynder at anvende mange legende læringsforløb med anvendelse af musiske, kreative metoder i de fleste fag? Fremtidens fritidspædagogik: Hvordan kan man i en fritidspædagogisk sammenhæng bruge ordet læring på en brugbar måde? Hvad er det, børnene skal lære i fritidshjemmet? Pædagogik: Kan man forestille sig en fremtid, hvor der ikke er noget, der hedder fritidspædagogik eller skolepædagogik en børneudviklingspædagogik. En pædagogik, der ikke er en stram formiddagspædagogik og en mere løs eftermiddagspædagogik - hvor der er leg i læringen og læring i legen Side 7 af 62

8 Forord (Skrives færdigt af de pædagogiske organisationer) Tak til alle børn på de tre fritidshjem, der har medvirket, og tak til de ansatte på de københavnske fritidshjem samt en tak til forvaltningen, som velvilligt har ladet sig interviewe til rapporten. Fritidspædagogik fortid, nutid, fremtid er en undersøgelse udarbejdet af UdviklingsForum I/S for BUPL, LFS og PMF. Det er UdviklingsForum I/S der har indsamlet data og konkluderet samt perspektiveret og de pædagogiske organisationer er ikke nødvendigvis enige. Side 8 af 62

9 Kapitel 1. Indledning Baggrund og formål I en årrække har der i Københavns Kommunes ledelse været drøftelser af ændringer af fritidshjemmenes opgaver og status. Siden 1998 har der på forskellige niveauer været offentliggjort og drøftet planer om at overføre fritidshjemmene til skolerne. Denne situation blev i august 1999 meget tydelig i forbindelse med fremsættelse af forslag til budgetforlig Det lykkedes ved hjælp af et markant fagpolitisk pres fra blandt andet de faglige organisationer mod Borgerrepræsentationens partier og mod forvaltningen at skabe en ny situation, hvor fritidshjemmenes selvstændige status med egen ledelse og egen økonomi blev fastholdt. Fritidshjemmene strejkede i tre uger samtidig med, at de pædagogiske organisationer arbejdede på højtryk på alle politiske niveauer for at finde en tilfredsstillende løsning. Det lykkedes i 12. time. Fritidshjemmenes selvstændighed blev bevaret og skoler og fritidshjem skulle nu fremover indgå et forpligtende og kontinuerligt samarbejde under overskriften samtænkning. Skoledagen blev udvidet med én time. I den forbindelse blev det aftalt, at denne reducerede belastning for fritidshjemmene skulle anvendes til at fritidshjemmene indgik aktivt og målrettet i skolens arbejde med børnehaveklasse til og med 3. klasse - det vil sige samtænkning mellem fritidshjem og skole. I juni 2000 blev følgende besluttet at den enkelte skole og de til skolen knyttede fritidshjem/kkfo er skal foranstalte fælles planlægning og fælles mødeafholdelse, herunder fælles koordinering af pædagogiske mål for børnenes udvikling samt fælles aktiviteter og fælles anvendelse af de fysiske rammer at der nedsættes et lokalt udviklingsforum bestående af den enkelte skole, KKFO en og de til skolen knyttede fritidshjem, hvori institutionsledere og skolelederen har ansvaret for den fortsatte fremdrift i den lokale samtænkningsproces. Samtænkningen og udviklingsforumets virke, herunder arbejdet med fælles og lokale udviklingsplaner, evalueres en gang årligt at det lokale udviklingsforum udarbejder en fælles udviklingsplan for den lokale samtænkning, som indarbejdes i henholdsvis institutioners og skolers års- og udviklingsplaner. Udviklingsplanen er en referenceramme for pædagogiske drøftelser og et redskab i samtænkningsprocessen at der søges tilvejebragt midler til generelle og lokale udviklingsforløb for den enkelte skole, KKFO'en og de til skolen knyttede fritidshjem efter nøjere udarbejdede retningslinier. (Københavns Kommune 2000). Der blev tilvejebragt 12 mio. kr. til støtte for samtænkningsprocessen i årene I forbindelse med budgettet 2003 forventes det, at der yderligere er 1,3 mio. kr. til en markering af, at man fortsat satser på samtænkning. Det skal understreges, at samtænkningen ikke er vedtaget som et forsøgsprojekt, men som en permanent ordning. Formålet med rapporten er at udarbejde et materiale med en status over fritidspædagogikkens situation i Københavns Kommune. Materialet er udarbejdet med henblik på at skabe grundlag for principielle drøftelser om fritidshjemmenes og fritidspædagogikkens opgave og funktion og for en kvalificeret fagpolitisk stillingtagen til fritidshjemmenes fremtid og videre udviklingsmuligheder. Side 9 af 62

10 Undersøgelsesmetoder Generelt om valg af metoder Som det er beskrevet i det foregående afsnit om baggrunden så er målet med denne rapport en status over fritidspædagogikkens og fritidshjemmenes situation. For at løse opgaven bedst muligt er det nødvendigt at anvende flere metoder, så de forskellige data kan supplere hinanden. Metoderne skal tilsammen sikre både en teoretisk og praksisorienteret forståelse af fritidspædagogikken og fritidshjemmenes særlige betingelser. De anvendte metoder er: - Tre fokusgruppeinterview med 25 ansatte i fritidshjem i Københavns Kommune (indsamlet januar 2002) - Tre interview med otte børn om deres oplevelser af det bedste ved at gå på fritidshjem på baggrund af deres egen fotografier (indsamlet april 2002) - Et fokusgruppeinterview med tre repræsentanter for forvaltningen i Københavns Kommune (indsamlet februar 2002) - Et interview med en repræsentant fra en af de relevante fagforeninger (BUPL, LFS og PMF) (indsamlet maj 2002) - Søgning på undersøgelser og litteratur, der belyser projektets tema - Gennemgang af undersøgelser og litteratur - Beskrivelse af teorier om nutidig fritidspædagogik og fritidshjem Det empiriske materiale er indsamlet via interview og dækker centrale interessenters perspektiver på det gode fritidshjem. Forældrene er ikke medinddraget i undersøgelsen, dels af ressourcemæssige grunde, dels fordi der for nylig er gennemført en spørgeskemaundersøgelse af forældrenes holdning til de københavnske fritidshjem (Glavind 1999). I det følgende skal vi kort præcisere vores brug af de forskellige metoder. Metode 1: Beskrivelse af fritidspædagogikkens teori Afsnittet om fritidspædagogikkens teori bygger delvist på en analyse af den tilgængelige litteratur. Gennem analyserne fremkommer flere centrale begreber, der kendetegner fritidspædagogikken. De centrale begreber fra denne teoretiske forståelse sammenholdes senere i rapporten med praktikernes forståelse - med henblik på at undersøge ligheder, forskelle og udviklingsretninger inden for feltet. Ved litteratursøgningen har fritidshjemspædagogikken og fritidshjemmets opgaver og funktion været det centrale fokus. Det er det særlige ved et fritidshjem, der søges efter. Det betyder, at for eksempel forskning og undersøgelser i forbindelse med pædagogisk teori i almindelighed, forældresamarbejde, skolefritidsordninger og samarbejdet mellem lærere og pædagoger, er udeladt. Det skal understreges, at mængden af undersøgelser om fritidshjem er betydeligt mindre end de tilsvarende, som handler primært om skolefritidsordninger. Litteratursøgningen er dels foretaget ved at søge i forskellige databaser på for eksempel Danmarks Pædagogiske Bibliotek, dels ved kontakt til en række Side 10 af 62

11 nøglepersoner på området, som har ligget inde med relevant litteratur, der ikke umiddelbart fremgik af databaserne. Cand.psych. Trine Bech på Danmarks Pædagogiske Bibliotek har gennemført en litteratursøgning af dansk faglitteratur, der omhandler det særlige ved fritidspædagogik og/eller fritidshjem. Målet var både at skabe et overblik over de teorier og den viden, der er på området, og kortlægge de forskellige typer af vurdering af fritidshjemmene. Metode 2: Interview med børn på fritidshjem De pædagogiske fagforeninger udvalgte tre fritidshjem, som de mente kunne være interesserede i at indgå i projektet. En kontaktperson på hvert af de tre fritidshjem udvalgte nogle børn, som gerne ville være med. Børnene skulle være på forskellige alderstrin, og der skulle både være drenge og piger. Fritidshjemmene sørgede for at informere forældrene og få tilladelse til deres børns medvirken i projektet. Hvert barn fik udleveret et engangs-kamera med 24 billeder. Efter en kort introduktion blev de bedt om de næste dage at fotografere dét, som de syntes var det bedste ved at gå på fritidshjem. Alle børnene fik senere en ekstra kopi af den film, de havde taget, som de så kunne beholde. Interviewet foregik ved, at børnene skiftedes til at vælge et af deres billeder og fortælle om, hvorfor netop dette motiv repræsenterede det bedste ved fritidshjemmet. De måtte gerne kommentere hinandens billeder. Udover samtalen om deres egne billeder blev de spurgt om: 1. Hvad må I selv bestemme på fritidshjemmet? 2. Hvad vil de voksne bestemme? 3. Hvad er forskellen på at være hjemme, være på skolen og være på fritidshjemmet? 4. Er I nogen gange sammen med både en lærer og pædagog? Hvis svaret er ja, så fortæl om dette. Børnenes beskrivelser var af meget forskellig kvalitet. Enkelte nød i så høj grad at være i centrum for en voksens opmærksomhed, at det fjernede fokus fra indholdet af interviewet. Metode 3: Fokusgruppeinterview med de ansatte Fagforeningerne påtog sig den opgave at vælge nogle af de fritidshjem, som var kendt for at have en bevidst pædagogik og en høj kvalitet i arbejdet. Der blev herudfra valgt et udsnit af fritidspædagoger og pædagogmedhjælpere: Ledere, souschefer, assistenter, pædagogmedhjælpere, høj anciennitet, lav anciennitet, fødselsår, uddannelsesår, mænd, kvinder. Der er således en grad af subjektivitet i udvælgelsen. Men dette er der delvist kompenseres for ved, at der blev udvalgt 25 repræsentanter fra 25 fritidshjem selvejende og kommunale ligeligt fordelt mellem hinanden. Derved sikres en vis bredde. For at udbrede feltet yderligere blev manualen til fokusgruppeinterviewet udsendt til informanterne sammen med indbydelsen til at deltage. Det blev her understreget, at det var en god ide, at man talte sammen på fritidshjemmet om temaerne inden interviewet, således at man ikke kun repræsenterede sig selv, men sin personalegruppe. Side 11 af 62

12 Informanterne blev på dagen opdelt i tre tilfældige grupper, som blev interviewet af tre forskellige interviewere. Interviewene fandt sted samtidig, efter en fælles velkomst og introduktion. De tre interviews er senere skrevet ud i deres fulde længde. Interviewmanualen var udarbejdet således, at der blev indsamlet data om alle de centrale temaer fra den teoretiske analyse. Metode 4: Fokusgruppeinterview med forvaltningen Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning, Fritidshjems- og Klubområdet blev bedt om at stille sig til rådighed for et fokusgruppeinterview. Der blev arrangeret et møde, hvor tre ansatte stillede sig til rådighed to fuldmægtige og en pædagogisk konsulent. Interviewmanualen var den samme som den, der blev brugt ved interviewet med de ansatte i fritidshjemmene. Metode 5: Interview med fagforeningerne På samme måde som beskrevet ved de foregående interviews blev en repræsentant fra de pædagogiske fagforeninger i København bedt om at stille sig til rådighed for et interview. Af praktiske årsager blev dette kun gennemført med én ansat, der skulle være repræsentativ for fagforeningernes synspunkter. Databehandling og tolkning De fem metoder førte tilsammen til en ret stor mængde data. Mange sider med gennemgang af diverse teorier og undersøgelser, mange siders udskrift af fokusgruppeinterview, fotos, etc. Materialet blev gennemgået med henblik på at få belyst bestemte hovedtemaer: fritidshjemmets opgaver og funktion det særlige i fritidshjemmets pædagogik pædagogens rolle og opgaver børnenes oplevelse af fritidshjemmet oplevelsen af skole, hjem og fritidshjem I materialet er der søgt efter fællestræk, forskelle, modsætninger, fokusfelter, spejlinger i teorien og interessenternes perspektiver. Data fra de forskellige kilder er sammenholdt med hinanden med henblik på at undersøge pålideligheden. Uddannet pædagog, uddannet PGU er eller pædagogmedhjælper Når der i rapporten skrives pædagog eller fritidspædagog, skal det læses som uddannet pædagog, uddannet PGU er eller pædagogmedhjælper. Af praktiske grunde anvender vi ordet fritidspædagog. Side 12 af 62

13 Kapitel 2. Fritidspædagogikkens teori I dette afsnit præsenteres centrale områder af fritidspædagogikkens historie. Mange detaljer er udeladt, men et kort rids er nødvendigt, fordi fritidspædagogikkens konkrete udformning, også i dag, er nøje forbundet med fritidshjemmenes udviklingshistorie. Fritidshjem i 1800-tallet Familielivet ændrer sig drastisk under den tidlige industrialisering i 1800-tallet. Mange børn må gå på gaden, bliver til overs og bliver efterladt. Det får som konsekvens, at mange af dem bliver kriminelle eller strejfer målløst om på gader og stræder. Borgerskabets damer, de såkaldte hattedamer, konkluderer, at disse børn mangler en familie. Det mindste, en familie skal gøre, er at beskytte børnene og give dem basal omsorg. Derfor bliver det beskyttelse og omsorg der bliver rationalet bag hjemerstatningsinstitutionerne. Fortsættelsesasylerne bliver oprettet som en erstatning for det hjem, som børnene måtte savne, (Johansen 1977). Som en velgørende indsats etableres hjemerstatninger til børnene for at forebygge en negativ udvikling. Dette sker i form af asyler for førskolebørn, børnehjem, og på andre måder. Der opstår således en række forskellige institutioner (vuggestuer, asyler, fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber), hvis historiske grundlag er ganske anderledes end for skolen og den frøbelske børnehave. Hjem-erstatningsinstitutionerne skal yde beskyttelse, omsorg og forebyggelse så børnenes udvikling ikke går galt et minimumsprogram. Hjem-erstatningsinstitutionerne bliver forstået som et socialpædagogisk tilbud, der skal kompensere for et dårligt fungerende hjem. Det er omsorg for børnenes fysiske velbefindende, beskyttelse og forebyggelse der er nøgleord. Hjemerstatningsinstitutionerne henter deres rationale i familiemæssige forhold. Imidlertid opstår der også et problem for skolebørnene i specielt de større byer, idet de ikke har nogen familie at komme hjem til efter skoletid. Svaret herpå er oprettelsen af fortsættelsesasylerne de senere fritidshjem! Nøgleordene for skolens vedkommende var kvalificering og disciplinering. Indholdsmæssigt betød det, at skolen skulle yde det optimale for børnenes opdragelse og kvalificering et maksimumsprogram. Skolen bliver således forstået som et supplement til hjemmet. Skolen henter sit rationale i samfundsmæssige forhold. Fritidshjem i det 20. århundrede I forbindelse med industrialiseringen i det 19. århundrede og i første halvdel af det 20. århundrede bliver fritidshjemmene gradvist udbygget i de større byer. Det er nu ikke kun en sag for hattedamer. De statslige og kommunale myndigheder samt almennyttige boligforeninger, selvejende organisationer tager en lang række initiativer, der støtter udbygningen af fritidshjemmene. Den store industrialisering fra 1950 erne og fremad betyder en markant stadig stejlt stigende udbygning af hele området. Udbygningen sker i lyset af diskussioner om, hvilket institutionstilbud børn har behov for. Har de 7-14 årige brug for dagklubber eller rigtige fritidshjem med kontrolleret pasning (Johansen 1977)? Side 13 af 62

14 I denne periode sker udbygningen via begge former. Med de mange udearbejdende mødre er der et voldsomt behov for flere pladser. Denne udvikling betyder samtidig, at barndommens gade tømmes for børn, og at fritidshjemmet kommer til at spille en stærkere og stærkere rolle i børnenes liv og dagligdag. Samfundsmæssigt er vi samtidig inde i en periode, hvor personlige kompetencer spiller en større og større rolle. Man skal ikke kun have (skole)kundskaber med sig ud i (erhvervs)livet; man skal også have personlige kompetencer med sig. Selv en buschauffør skal kunne smile og skal kunne behandle passagererne ordentligt, som en fritidspædagog formulerede det. Pædagogisk er det en periode, hvor opdragelse og kreativitet ofte bliver set som modsætninger af pædagogerne. Det kommer blandt andet til udtryk ved store diskussioner for og imod arbejdet med skabeloner i værkstederne (f.eks. peddigrør) kontra det frit skabende (æggebakkepædagogikken). En diskussion, der sætter sit præg på fritidshjemmene, og som næsten er glemt i dag. Fritidshjemmets stigende betydning i børnenes liv i denne periode får som konsekvens, at det pasningsmæssige og forebyggende aspekt får følgeskab af fritidshjemmet som et udviklingsrum. Fritidshjemmenes samfundsmæssige funktion flytter sig således fra at være et socialpædagogisk tilbud til socialt udsatte børn under den forebyggende børneforsorg til at være tilbud om et udviklingsrum til alle børn. Fritidshjem fra 1960 erne til 1980 erne Vi flytter fra 1950 erne frem til perioden ca erne. Her har fritidshjemmene sin storhedstid. Det skal forstås på den måde, at det er i dette tidsrum, fritidshjemmet er den mest udbredte institutionsform for børn efter skoletid - og at fritidspædagogikken er en særlig faglig kultur, der bliver formidlet på fritidspædagogseminarierne rundt om i landet. Pædagogikken Lad os gå indenfor i et fritidshjem i denne periode. I samarbejde med en række pædagoger fra fritidshjem beskriver Karen Nielsen (1983) et typisk fritidshjem, som er præget af følgende indhold: Beskæftigelse af børnene i form af interessegrupper og tematiske projekter. Det kan for eksempel dreje sig om: a. Perle-stuen, b. Et foto-tema, c. Falckstation, d. Projekt cirkus Værksteder. Næsten alle fritidshjem har lerværksted og træværksted. På lerværkstedet bliver der drejet krukker og lavet figurer i lange baner, og på træværkstedet bliver der snittet med kniv, der laves sejlskibe og træbiler i stort omfang. Det er en selvfølge, at pædagogen skal kunne et håndværk, og meget gerne være uddannet som en sådan. Det manuelle og håndværksmæssige bliver vægtet højt. Emnearbejder bliver sat i gang, fordi børnene skal tilegne sig vigtig samfundsmæssig viden. For eksempel om boligen og om andre kulturer. Man diskuterer meget, om emnearbejderne ofte bliver for udvendige og voksenstyrede i forhold til børnenes udgangspunkter. De fleste steder bliver der i det hele taget diskuteret, hvilke aktiviteter der er velegnede for aldersgruppen, og hvilke rammer og strukturer der skal være på fritidshjemmet for at støtte den nye opdragende og udviklende funktion som vi Side 14 af 62

15 beskrev i det foregående afsnit. Struktur, struktureret pædagogik, dialektisk struktureret pædagogik, frigørende pædagogik er centrale diskussionstemaer i slutningen af perioden. Der er langt fra enighed om disse emner, og diskussionerne bølger heftigt frem og tilbage. Legens betydning kommer også i fokus i denne periode. Fra tidligere at have været sat i skyggen af de mange beskæftigelser udvikler der sig nu en erkendelse af, at legen har en værdi og vigtig udviklende funktion for børnene i sig selv. Hvor meget plads, der skal være til den fri leg, er et af tidens varme diskussionstemaer. Nogle mener, den skal være helt fri andre påpeger, at pædagogen skal checke, om rollefordelingen og magtrelationerne blandt børnene er for fattige og stereotype. Legens indhold må ikke blive for fattigt. Kolonien. Endnu et tema der kendetegner fritidshjemmet i denne periode er kolonien. Den skal gerne vare 2-3 uger, nogle steder mere. Her drager børn og voksne af sted for at være sammen på måder hvor fællesskabet kan udfolde sig, og pædagogikken kan dyrkes uden hverdagens mange forstyrrende elementer. Man tager på vandreture med trækvogn og telt, bader og bygger huler i skoven. På kolonien er det muligt at skabe det på en gang forpligtende og frie samvær. Gruppen og kammeraternes betydning for børnene kan dyrkes. Der er tid til at være sammen og til, at de voksne kan lære det enkelte barn bedre at kende. Det at være sammen i døgnets 24 timer giver pædagogerne mulighed for bedre at støtte barnet på netop de områder, hvor det har særlige behov. Mange børn oplever, at de kan være væk fra forældrene i en periode, og at de kan håndtere savnet af forældrene på en måde, som de kan bære. De lærer at klare sig i nye sammenhænge, og mange børns selvstændighed vokser. Kolonien giver en unik mulighed for et tæt forpligtende samvær, hvor alle har betydning for hinanden. Det tætte forpligtende samvær omkring aktiviteter - som alle er engagerede i - er netop et af de områder, hvor mange i dag oplever, at børnene mangler muligheder og erfaringer fra deres hverdag. Pædagogerne kan observere og arbejde direkte med børnenes gruppedannelser og deres sociale kompetencer. Der er tid til at støtte den enkelte og den enkeltes relationer til gruppen. De korte koloniophold, der afholdes i dag, kan kun blive en svag afglans af et af fritidspædagogikkens tidligere hjørnestene. Det er begrænset, hvor tætte relationer, der kan udvikles på ganske få dage. Datidens succes-kriterier for pædagogikken Efter denne skitse af pædagogikken i fritidshjemmenes storhedstid, kan det være vigtigt og lærerigt at se på, hvad pædagogerne på denne tid ser som en god dag. Hvad er succes-kriterierne? En god dag kan også forstås som et slags ideal for fritidspædagogens arbejde og faglighed. Senere i denne rapport skal vi gengive, hvad pædagoger på fritidshjem i dag mener om det samme spørgsmål. Dengang havde pædagogerne den opfattelse om den gode dag, at en planlagt aktivitet gennemføres alle der har meldt sig går med Side 15 af 62

16 arbejdet/belastningen er fordelt jævnt og ligeligt over dagen og mellem medarbejderne alle børn deltager i eller har mulighed for at afprøve en række gode aktiviteter (for eksempel træværkstedet, bål, svømmehal) man skal ikke stille for store krav, fordi børnene har ydet deres ved at klare skolens krav nu er det tid for afslapning der gøres ikke forskel på børnene (Frost 1993). I den periode udtrykker mange fritidspædagoger, at pædagogikkens kerne kan sættes på en kort formel ved at sige, at de elementer pædagogikken skal dreje sig om, er at arbejde med jord, ild og vand (enkelte tilføjede luft). Fritidshjemmet Vi skal nu føre linien fra 1960 erne-1980 erne op til i dag. For at komme tættere på en forståelse af det moderne fritidshjems opgave vil vi sætte fokus på begreberne: Fri Tid Hjem De tre begreber er væsentlige dels fordi de til sammen danne begrebet fritidshjem, dels fordi det er de tre begreber mange af de klassiske beskrivelser af fritidshjemmet kredser om. Fri Tid Forståelsen af begrebet Fri Tid i forhold til barndommen har udviklet sig markant. Det traditionelle begreb Fri Tid betyder friheden fra noget. Det vil sige fri for voksne, fri for indblanding, fri fra skole, fri til at strejfe om på må og få, gå på opdagelse, hvor man vil i sit eget tempo. Det traditionelle fritidsbegreb for 6-10 årige børn er i sin rene form en kliché en romantisk forestilling fra en svunden tid, der næppe har eksisteret andre steder end i den borgerlige familie i 1950 erne og 1960 erne. I vores moderne videnssamfund bliver barndommen både fysisk og tidsmæssigt hegnet mere og mere ind. Der findes i dag meget få egentlige frie rum for børn mellem 6-10 år. Tidligere tiders tomme byggegrunde, byggepladser, marker, enge og andre arealer hvor børnene kunne udfolde sig er desuden delvist forsvundet. De frie rum, der er tilbage, er ofte steder hvor samfundet ikke vil acceptere børnene på deres egne betingelser - for eksempel butikscentre, arkader, gader, veje, pladser. Barndommen og betingelserne for barndommen har ændret sig markant. Børn fra 6-10 år bliver, hvad enten vi kan lide det eller ej, dagen igennem pædagogiserede, institutionaliserede og professionaliserede. Det vil sige, at de er under samfundets vinger - på godt og ondt. Ingen (eller meget få) børn mellem 6-10 år har frihed til at helt selv at bestemme, hvor de vil være hvornår. Fri Tid forstås også som frirum fra skolen. Skolen betragtes som et arbejde, det vil sige en pligt, i modsætning til fritiden, der betragtes som noget lyst-betonet, noget Side 16 af 62

17 ubændigt og ustyrligt. Når skolens pligt-rum udfordrer fritidshjemmets lyst-rum kan man beskrive det som en trussel mod børnenes frirum. Denne opdeling i fritid og pligt knytter sig til livsformen i det traditionelle industrisamfund. Heroverfor står den moderne opfattelse hvor arbejde, pligt og fritid i højere og højere grad ses som overlappende. Det må dog stadig opfattes som meget centralt at vide, hvilken sammenhæng man indgår i. Er jeg i et pligt-rum, eller er jeg i et lyst-betonet rum? Nyere stressforskning viser, at mange opgaver i et udvisket skel mellem arbejde og fritid giver høj grad af usund stress. Vi må antage at det også gælder for børn. Hjem Et hjem kan defineres som et omsorgsskabende rum, hvor barnet hos sin mor, far og søskende får opfyldt sine basale fysiske og psykiske behov for nærhed, tilknytning og kærlighed. Hjemmet er kort sagt familiens omdrejningspunkt. Når fritidshjemmene med stolthed benævner institutionen et fritidshjem, så er det næppe, fordi de henviser til hjemmet i denne bogstavelige familiemæssige forstand. Poulsen (1998) udtrykker tanken om fritidshjemmet som et hjem på denne måde: Vi er så glade for navnet, at vi lader det stå et øjeblik. Netop den tryghed, stabilitet og omsorg, som navnet signalerer, er fritidshjemmenes adelsmærke. En mor til et barn i fritidshjem beskriver det således: Så går de på fritidshjem og det er ligesom at komme hjem: de kyler tasken og mærker konkret at de har fri og kan gøre hvad de har lyst til (Poulsen 1998). Hjemmet tilhører privatsfæren og har på én gang både en åbnende og en lukkende form. I forhold til hjemmets åbnende form, er der tale om, at et hjem fører fortrolighed, glæde og umiddelbarhed med sig. Imidlertid fører den lukkede form med sig, at det i kraft heraf bliver op til hjemmets myndighed (mor og far) at definere graden og dybden af de gensidige relationer. Dette er til forskel fra det offentlige rum, som en institution er. I det offentlige rum gælder derimod de professionelle og faglige spilleregler, som markeres af personalet og børnene i deltagende samspil. Når hjem-billedet alligevel er så vedholdende i fritidshjemmenes selvforståelse, så er det antageligt, fordi det har sammenhæng med muligheden for bare at være - et sted, hvor man kan være sig selv, finde sig selv, bruge sin frie tid til noget der er vigtigt for en selv. En oase i det effektivitetsjagende samfund. Det ( )passer dårligt ind i børnenes ret til at være børn på egne betingelser. Fremtidsforskerne taler meget om at vi i fremtiden ikke vil kende forskel på fritid og arbejde, det er et skel der hører industrisamfundet til. Når jeg ser mig omkring, ser det for mig ud til at deres profeti er ved at gå i opfyldelse, simpelthen fordi vi efterhånden arbejder så meget, så vi er ved at afskaffe fritiden. Og når der ingen fritid er, så er der jo heller ikke noget skel. Er det det, vi er i gang med at tilpasse børnene til? (Aksnes 2001). Fritidshjemmets dobbeltopgave Dernæst vil vi sætte fokus på selve den opgave fritidshjemmet har, herunder om opgaven kan løses med udgangspunkt i det Fri-Tids-Hjems-begreb, der er skitseret ovenfor. Fritidshjemmet skal i dag både: Side 17 af 62

18 1) Give omsorg 2) Og støtte børnenes udvikling og kvalificering Ad 1: Omsorgen i fritidshjemmet Omsorg er en særlig intentionel relation mellem mennesker, der indebærer, at den omsorgsfulde er opmærksom, lydhør, imødekommende, interesseret, engageret og forsøger at leve sig ind i et andet menneskes behov. Alle mennesker har behov for omsorg i den betydning, at der er andre, der bekymrer sig om os og vil tage hånd om os, når vi har behov herfor. Der er nogle, der skal ville os. Børn er i den særlige situation, at de er afhængige af de voksne. Barnet befinder sig derfor i en udsat position. Dette stiller krav til personalet om at udvise et særligt ansvar overfor de børn, de har i deres varetægt. Børns særlige omsorgsbehov kan præciseres i begreberne barnets afhængighed, følelsesmæssige udsathed og sårbarhed, samt at barnet er midt i et udviklingsforløb. Man skal imidlertid være opmærksom på det skift, der er sket for fokus i forhold til børnenes omsorgsbehov. Sagt meget enkelt: 1) Tidligere udsprang dette behov primært af fysiske behov. Børnene boede og levede ofte i kummerlige fysiske rammer og både ernæring og hygiejne var meget mangelfuld. Der var altså i høj grad tale om at kompensere for dårlige vilkår i hjemmet. 2) I dag er disse behov i det store og hele tilgodeset for et markant flertal af børnene derimod er behovet for psykisk omsorg vokset markant. Mange børn mangler kontakt til voksne. Netop på grund af pkt. 2 må man understrege, at i den omsorg, som de voksne for eksempel i et fritidshjem giver børn af i dag, er det specielt kontakten i omsorgen, der er helt afgørende. Ikke nødvendigvis at børnene blot er frie, men at de mærker, der er voksne omkring dem, der vil dem, og som engageret forholder sig til dem. Ad 2: Fritidshjemmet som udviklings- og kvalificeringsrum Deltagelse i udviklende sammenhænge Den anden hovedopgave for det moderne fritidshjem indebærer, at barnet kan bruge sin tid til at deltage i udviklende sammenhænge (Hviid 1999). Børn af i dag tager selv aktivt del i deres livssammenhænge, og det er denne deltagelse, der er det centrale - også for at forstå børns oplevelse af deres frie tid. Børns deltagelse vil sige, at børn og voksne gør noget, vil noget sammen med andre, der også vil noget i forhold til en bestemt sag et bestemt sted. Børnene forstår, håndterer og medskaber deres daglige sammenhænge både i skolen, fritidshjemmet og i familien. Dét gjorde børnene ikke nødvendigvis før i tiden, og slet ikke i det omfang, som de har mulighed for at gøre det i dag. Moderne børn er ikke nogle, der skal ses, men ikke høres, og moderne børn er langt bedre udrustet fysisk, psykisk, vidensmæssigt, opdragelsesmæssigt til at tage del. At nogle voksne så nogle gange synes, at dette næsten er for meget, er en anden sag. Hovedsagen er, at børnenes deltagelse i deres livssammenhænge er kommet for at blive. Tiden kan ikke skrues tilbage til nogen andre børnetyper. Side 18 af 62

19 De livs-arenaer, børnene befinder sig i, støtter nogle former for deltagelse, accepterer andre og bestræber sig på at forhindre atter andre. Nogle af de bidrag, børn kommer med er simpelthen mere velkomne end andre det gælder både i familien, i fritidshjemmet og i skolen. Netop dette punkt er centralt - når både skolen og fritidshjemmet betragtes som rum for deltagelse, bliver det afgørende at interessere sig for karakteren og omfanget af børnenes deltagelsesmuligheder både i skole og fritidshjem (Hviid 1999). At bestemme selv sammen med andre giver selvværd! Det bliver nødvendigt at søge efter begreber, der kan rumme den moderne udgave af fritids-begrebet. Det vil sige begreber, som også forstår barnet som medskaber af sin egen udvikling og dermed barnet som aktør. Vi vil her foreslå den ramme og udviklingsforståelse, der ligger i begrebet selvbestemmelse (Hviid 1999). Selvbestemmelse kan, med Ivy Schousboes definition, beskrives som: Individets evne til at øve indflydelse på egne livsomstændigheder på baggrund af autentisk oplevelse af egne og andres behov og erkendelse af de objektivt foreliggende handlemuligheder (Schousboe 1989 side 5). Begrebet selvbestemmelse interesserer sig altså for, hvordan det kan lykkes at koordinere de individuelle og fælles interesser. Barnet er i sund udvikling, når han/hun øjner og bidrager til forbindelser mellem egne personlige interesser og de sociale fællesskabers mål, og når de sociale sammenhænge anerkender og inviterer til denne bestræbelse. Selvbestemmelse er altså ikke det samme som at bestemme alene eller at bestemme alting selv. Men dét, at man som barn kan varetage sine interesser inden for et socialt rum, giver barnet en oplevelse af livskvalitet og medvirker til, at barnet udvikler selvværd. Den øgede vægt på selvbestemmelse kommer også til udtryk i den udvikling, der er sket fra at pædagogerne talte om gruppens og kammeraternes betydning for den enkelte til at vægte det enkelte barns ret til selv at vælge og skabe sine venskaber (Andersen 1983). At have selvværd handler grundlæggende om at være tilfreds med at være den, man er, og med det man gør. For at have selvværd kræver det, at man kan sige til og fra overfor andre, kan udtrykke sine egne behov og ønsker, og det handler endvidere om, at man kan tage selvstændige initiativer og håndtere en vis grad af modsatrettede følelser (Andersen 1998 side 21). Selvværd bliver befordret af at opleve sig forstået og anerkendt, at erfare at have betydning for andre mennesker samt at kunne blive ud fra egen målestok tilfredsstillende duelig inden for de områder, man (selv) tillægger betydning. (Hviid 1999 side 30) Fremmedbestemmelse I modsætning til selvbestemmelse står begrebet fremmedbestemmelse (Hviid 1999 side 31). Der er tale om fremmedbestemmelse i de situationer, hvor det for barnet ikke er muligt at skabe forbindelse mellem det, barnet selv oplever af betydning - og de herskende sociale mål. Det er et modsætningsforhold, der truer barnets sociale Side 19 af 62

20 tilhørsforhold. Som menneske kan man ikke melde sig ud af det sociale. Man kan forsøge at kæmpe for sit standpunkt og for sine særinteresser. Det har den fordel, at man ikke giver afkald på sig selv. Imidlertid er der også den risiko, at man skærper modsætningsforholdet mellem sig selv og omverdenen. Hermed risikerer barnet yderligere marginalisering. Denne trussel kan tvinge barnet til at udvikle modstandsstrategier. En velkendt strategi mod fremmedbestemmelse er at forsøge at indordne sig under de krav og forventninger, som de vokse og omverdenen stiller. Her vil barnet bruge megen energi på at finde ud af, hvad andre forventer af en og hvordan man behager andre. Børn der lever under overvejende fremmedbestemte vilkår, er børn, der i høj grad udfordrer pædagogernes professionelle faglighed. Selvbestemmelse og fremmedbestemmelse er hinandens modsætninger, men den rene form findes ikke. I forbindelse med debatten om børns fritids- og skoleliv (Halse 2002) beskrives skolen som fremmedbestemt, og fritidshjemmet som rum for selvbestemmelse, når man ser på de to institutionsformer med barnets perspektiv. En nutidig fritidspædagogik Børnenes nye udfordringer Fritidspædagogikken skal altså være et udviklings- og kvalificeringsrum for barnet jævnfør hvad der er beskrevet tidligere i denne rapport. Lad os se på de udfordringer dette giver dem. At tage fritidspædagogikken alvorligt som et udviklings- og kvalificeringsrum kræver en beskrivelser af en række kompetencer, egenskaber, kvalifikationer i forhold til nutidens børn. Ud fra den diskussion der i dag er af, hvad der er et godt børneliv, og hvad der kan være nødvendigt for fremtidens børn og voksne, kan der opstilles en række punkter: at børnene kan udvikle sig til demokratiske og harmoniske mennesker, der bidrager til samfundets udvikling at man skal kunne lære hele livet - aldrig være færdig og kunne håndtere det uforudsigelige det vil sige at være i konstant bevægelse at børnene skal besidde en række sociale kompetencer og egenskaber, som at kunne hvile i sig selv, at kunne sætte sig selv i centrum uden at det sker på bekostning af andre, og at indgå i tætte forpligtende fællesskaber. at barnet i den forbindelse bør have lyst til og være god til samvær og samarbejde på kryds og tværs i mange forskellige sammenhænge med meget forskellige mennesker - alder, etnisk, nationalt, socialt. at have gode basisfærdigheder og kompetencer i de traditionelle fagområder som for eksempel dansk, fremmedsprog og matematik. at kunne mestre de digitale interaktive kulturelle medier og at have et bredt udsyn i forhold til globalisering, forurening og bæredygtighed Næsten konstant er børnene i gang med at eksperimentere, afprøve, træne, lære social omgang på en særlig måde. Forholdet mellem børnene og personalet er på det eksistentielle plan altid et ligeværdigt forhold, men det er personalet, der i sidste ende har mulighed for at definere den sammenhæng, barnet skal indgå i. Fritidshjemmet kan således betragtes som varetagelse af bestemte, samfundsmæssige funktioner ud fra bestemte formelle og uformelle regelsæt, der foreskriver, hvad der skal Side 20 af 62

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højte fuldførte uddannelse? a. Folkkole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Velkomstfolder. Balleskolens fritidsordning Fritidshuset Balle Kirkevej 120 8600 Silkeborg 8970 2121

Velkomstfolder. Balleskolens fritidsordning Fritidshuset Balle Kirkevej 120 8600 Silkeborg 8970 2121 Velkomstfolder Balleskolens fritidsordning Fritidshuset Balle Kirkevej 120 8600 Silkeborg 8970 2121 Legen er en livsvigtig proces for det enkelte menneske. Barndommen er ikke noget, der skal overstås hurtigst

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Fritidsordningen En kommunal specialskole Skolefritidsordning Formål og indhold Skolefritidsordningen er et frivilligt tilbud til alle skolens elever. Målet er at børnene lærer at forvalte

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere