Fritidspædagogik fortid - nutid - fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fritidspædagogik fortid - nutid - fremtid"

Transkript

1 Fritidspædagogik fortid - nutid - fremtid UdviklingsForum I/S og LFS, BUPL København, PMF København Juni 2002

2 Fritidspædagogik fortid nutid - fremtid UdviklingsForum I/S og LFS, BUPL København og PMF København. København maj Undersøgelsen er udarbejdet af John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Layout og tryk: 1. udgave, 1. oplag, udgivet i København 2002 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf, er uden forlagets og forfatternes skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. ISBN-nummer: Side 2 af 62

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 6 FORORD... 8 KAPITEL 1. INDLEDNING... 9 Baggrund og formål...9 Undersøgelsesmetoder...10 Generelt om valg af metoder...10 Metode 1: Beskrivelse af fritidspædagogikkens teori...10 Metode 2: Interview med børn på fritidshjem...11 Metode 3: Fokusgruppeinterview med de ansatte...11 Metode 4: Fokusgruppeinterview med forvaltningen...12 Metode 5: Interview med fagforeningerne...12 Databehandling og tolkning...12 Uddannet pædagog, uddannet PGU er eller pædagogmedhjælper...12 KAPITEL 2. FRITIDSPÆDAGOGIKKENS TEORI Fritidshjem i 1800-tallet...13 Fritidshjem i det 20. århundrede...13 Fritidshjem fra 1960 erne til 1980 erne...14 Pædagogikken...14 Kolonien...15 Datidens succes-kriterier for pædagogikken...15 Fritidshjemmet...16 Fri Tid...16 Hjem...17 Fritidshjemmets dobbeltopgave...17 Ad 1: Omsorgen i fritidshjemmet...18 Ad 2: Fritidshjemmet som udviklings- og kvalificeringsrum...18 Deltagelse i udviklende sammenhænge...18 At bestemme selv sammen med andre giver selvværd!...19 Fremmedbestemmelse...19 En nutidig fritidspædagogik...20 Børnenes nye udfordringer...20 Fritidspædagogikkens svar på de nye udfordringer...21 Læring og erfaringsdannelse...21 Børns kammeratskaber og venskaber...22 Det frie, det kropslige...23 Leg...24 Den "legende" fritidspædagogik...25 Side 3 af 62

4 Demokrati og medbestemmelse...25 KAPITEL 3. FRITIDSHJEMMENES PRAKSIS Børnenes oplevelser af fritidshjemmet...27 Det gode fritidshjem...27 Det er dejligt at være udenfor og lege...27 Det bedste er at spille spil og hygge sig...28 Det er dejligt at tegne...28 Børnene bestemmer selv...29 Om forskellen mellem hjem og fritidshjem...29 Børnene og de voksne...29 Børnenes oplevelse set i relation til den fritidspædagogiske teori...30 De ansattes forståelse af fritidshjemmet...31 Det gode fritidshjem...31 Fritidshjemmet som rum for fri udfoldelse...31 Kammerater og venner...32 Fritidshjemmet som begrænset tid...33 Fritidshjemmet som hjem...33 Værkstedet...34 Succes-oplevelser i fritidshjemmet...34 At tage hensyn til hinanden...35 Nutidens fritidspædagog...35 Fritidspædagogen som rammeskaber for børnenes egne udfoldelser...35 Fritidspædagogen som omsorgs- og tidsperson...36 Fritidspædagogen som konfliktløser...36 Pædagogen som relationsskaber...36 Pædagogen som forældre-samarbejder...37 Planlægning, demokrati og medbestemmelse...37 Struktur...37 Frivillighed og tvang...38 Ture og udflugter...39 Læring...39 Fritidspædagogikken som kompensering...40 De ansattes forståelse set i relation til den fritidspædagogiske teori...40 Læring og erfaringsdannelse Børns venskaber...40 Det frie, det kropslige...41 Leg...41 Demokrati og medbestemmelse...41 Aktuelle problemfelter års grænsen...41 Det store fritidshjem...41 Manglende tid og plads...41 Sammenfatning...41 Samfundets formål med fritidshjem...42 Formålet set med de ansattes øjne...43 Forvaltningens forståelse af fritidshjemmet...43 Fritidshjemmets opgave og funktion...44 Pædagogisk pasningstilbud...44 Forvaltningens forståelse af fritidshjemmets formål...45 Fritidspædagogen...46 Forvaltningen og fritidshjemspædagogik...47 Side 4 af 62

5 Forvaltningens forståelse set i relation til den fritidspædagogiske teori...47 Sammenfatning...47 KAPITEL 4. KONKLUDERENDE OVERVEJELSER Idealer og realiteter...49 Idealer...49 Realiteter...49 Modsætninger...49 KAPITEL 5. PÅTRÆNGENDE SPØRGSMÅL Fritidspædagogikken som kompensation for skolen og for hjemmet...51 Fritidshjemmets forhold til skolen...51 Fremtidens fritidspædagogik...52 REFERENCER LITTERATUR OM FRITIDSHJEM Dansk litteratur...54 Tidsskrifter...57 Svensk og norsk litteratur...59 Side 5 af 62

6 Resumé Rapporten er udarbejdet på baggrund af gruppeinterview med i alt 25 ansatte i fritidshjem i Københavns Kommune, interviews med otte børn om deres oplevelser af det bedste ved at gå på fritidshjem på baggrund af deres egen fotografier, gruppeinterview med repræsentanter for forvaltningen i Københavns Kommune og et interview med en repræsentant fra en af de relevante fagforeninger. Derudover er foretaget en søgning på undersøgelser og litteratur om fritidshjem og fritidspædagogik. De klassiske beskrivelser af fritidshjemmet kredser om begreberne fri, tid og hjem. Fritidshjemmet kendetegnes ved at børnene har fri, at der er tid til rådighed for selvvalgte aktiviteter, og at fritidshjemmet betragtes som en form for hjem. I dag har fritidshjemmet flere funktioner, idet fritidshjemmet både skal give omsorg og støtte børnenes udvikling og kvalificering. En moderne fritidspædagogik fokuserer på fem områder, der alle må indlejres ved udformningen af fritidspædagogikken. Det drejer sig om følgende: Læring og erfaringsdannelse, børns kammerater og venskaber, det frie og det kropslige, leg samt demokrati og medbestemmelse. Børnenes forståelse af et fritidshjem kendetegnes ved, at de især er glade for udendørs lege, spil og hygge sig indendørs samt samværet med andre børn og voksne. De vægter det selv at bestemme meget højt, og de opfatter de voksne som rare at være sammen med. De ansattes forståelse af et fritidshjem kan sammenfattes til at det skal være et sted et hjem - med tætte, trygge relationer og god tid. Et fritidshjem handler om fri tid for børnene. Det børnene laver skal så vidt muligt være frivilligt. Der skal der være god plads til at finde venner og til at dyrke venskaber man skal selv have lov til at vælge til og fra. Det er en væsentlig opgave for fritidshjemmet at skabe plads til at alle kan gøre noget de er gode til. Det sker ved, at der er tilstedeværende og nærværende voksne, som har god tid til børnene. I fritidshjemmet er de voksne børnenes advokater. Forvaltningsrepræsentanterne skelner mellem pasning og pædagogik. Fritidshjemmet skal støtte barnet i tilegnelse og udvikling af sociale færdigheder, stimulere sprog, etc. De vægter årsplaner højt. Personalet skal kunne arbejde mere målrettet med mål, middel, metoder og resultater. Der er flere forskellige, konkurrerende syn på pædagogikken og forbindelsen mellem skole og fritidshjem i forvaltningen. Rapporten afsluttes med en række påtrængende spørgsmål, som der opfordres til, at man snarest tager fat på. Fritidspædagogikken som kompensation for skolen og for hjemmet: Er det en tidssvarende vurdering at forstå fritidspædagogikkens funktion i modsætning til skolen og hjemmet? Hvordan kommer fritidshjemmene videre med at definere fritidspædagogikkens egen, selvstændige rolle i den moderne barndom? Side 6 af 62

7 Samarbejdet med skolen: Hvad sker der, når skolen i en nær fremtid stærkt inspireret af fritidshjemmene - begynder at anvende mange legende læringsforløb med anvendelse af musiske, kreative metoder i de fleste fag? Fremtidens fritidspædagogik: Hvordan kan man i en fritidspædagogisk sammenhæng bruge ordet læring på en brugbar måde? Hvad er det, børnene skal lære i fritidshjemmet? Pædagogik: Kan man forestille sig en fremtid, hvor der ikke er noget, der hedder fritidspædagogik eller skolepædagogik en børneudviklingspædagogik. En pædagogik, der ikke er en stram formiddagspædagogik og en mere løs eftermiddagspædagogik - hvor der er leg i læringen og læring i legen Side 7 af 62

8 Forord (Skrives færdigt af de pædagogiske organisationer) Tak til alle børn på de tre fritidshjem, der har medvirket, og tak til de ansatte på de københavnske fritidshjem samt en tak til forvaltningen, som velvilligt har ladet sig interviewe til rapporten. Fritidspædagogik fortid, nutid, fremtid er en undersøgelse udarbejdet af UdviklingsForum I/S for BUPL, LFS og PMF. Det er UdviklingsForum I/S der har indsamlet data og konkluderet samt perspektiveret og de pædagogiske organisationer er ikke nødvendigvis enige. Side 8 af 62

9 Kapitel 1. Indledning Baggrund og formål I en årrække har der i Københavns Kommunes ledelse været drøftelser af ændringer af fritidshjemmenes opgaver og status. Siden 1998 har der på forskellige niveauer været offentliggjort og drøftet planer om at overføre fritidshjemmene til skolerne. Denne situation blev i august 1999 meget tydelig i forbindelse med fremsættelse af forslag til budgetforlig Det lykkedes ved hjælp af et markant fagpolitisk pres fra blandt andet de faglige organisationer mod Borgerrepræsentationens partier og mod forvaltningen at skabe en ny situation, hvor fritidshjemmenes selvstændige status med egen ledelse og egen økonomi blev fastholdt. Fritidshjemmene strejkede i tre uger samtidig med, at de pædagogiske organisationer arbejdede på højtryk på alle politiske niveauer for at finde en tilfredsstillende løsning. Det lykkedes i 12. time. Fritidshjemmenes selvstændighed blev bevaret og skoler og fritidshjem skulle nu fremover indgå et forpligtende og kontinuerligt samarbejde under overskriften samtænkning. Skoledagen blev udvidet med én time. I den forbindelse blev det aftalt, at denne reducerede belastning for fritidshjemmene skulle anvendes til at fritidshjemmene indgik aktivt og målrettet i skolens arbejde med børnehaveklasse til og med 3. klasse - det vil sige samtænkning mellem fritidshjem og skole. I juni 2000 blev følgende besluttet at den enkelte skole og de til skolen knyttede fritidshjem/kkfo er skal foranstalte fælles planlægning og fælles mødeafholdelse, herunder fælles koordinering af pædagogiske mål for børnenes udvikling samt fælles aktiviteter og fælles anvendelse af de fysiske rammer at der nedsættes et lokalt udviklingsforum bestående af den enkelte skole, KKFO en og de til skolen knyttede fritidshjem, hvori institutionsledere og skolelederen har ansvaret for den fortsatte fremdrift i den lokale samtænkningsproces. Samtænkningen og udviklingsforumets virke, herunder arbejdet med fælles og lokale udviklingsplaner, evalueres en gang årligt at det lokale udviklingsforum udarbejder en fælles udviklingsplan for den lokale samtænkning, som indarbejdes i henholdsvis institutioners og skolers års- og udviklingsplaner. Udviklingsplanen er en referenceramme for pædagogiske drøftelser og et redskab i samtænkningsprocessen at der søges tilvejebragt midler til generelle og lokale udviklingsforløb for den enkelte skole, KKFO'en og de til skolen knyttede fritidshjem efter nøjere udarbejdede retningslinier. (Københavns Kommune 2000). Der blev tilvejebragt 12 mio. kr. til støtte for samtænkningsprocessen i årene I forbindelse med budgettet 2003 forventes det, at der yderligere er 1,3 mio. kr. til en markering af, at man fortsat satser på samtænkning. Det skal understreges, at samtænkningen ikke er vedtaget som et forsøgsprojekt, men som en permanent ordning. Formålet med rapporten er at udarbejde et materiale med en status over fritidspædagogikkens situation i Københavns Kommune. Materialet er udarbejdet med henblik på at skabe grundlag for principielle drøftelser om fritidshjemmenes og fritidspædagogikkens opgave og funktion og for en kvalificeret fagpolitisk stillingtagen til fritidshjemmenes fremtid og videre udviklingsmuligheder. Side 9 af 62

10 Undersøgelsesmetoder Generelt om valg af metoder Som det er beskrevet i det foregående afsnit om baggrunden så er målet med denne rapport en status over fritidspædagogikkens og fritidshjemmenes situation. For at løse opgaven bedst muligt er det nødvendigt at anvende flere metoder, så de forskellige data kan supplere hinanden. Metoderne skal tilsammen sikre både en teoretisk og praksisorienteret forståelse af fritidspædagogikken og fritidshjemmenes særlige betingelser. De anvendte metoder er: - Tre fokusgruppeinterview med 25 ansatte i fritidshjem i Københavns Kommune (indsamlet januar 2002) - Tre interview med otte børn om deres oplevelser af det bedste ved at gå på fritidshjem på baggrund af deres egen fotografier (indsamlet april 2002) - Et fokusgruppeinterview med tre repræsentanter for forvaltningen i Københavns Kommune (indsamlet februar 2002) - Et interview med en repræsentant fra en af de relevante fagforeninger (BUPL, LFS og PMF) (indsamlet maj 2002) - Søgning på undersøgelser og litteratur, der belyser projektets tema - Gennemgang af undersøgelser og litteratur - Beskrivelse af teorier om nutidig fritidspædagogik og fritidshjem Det empiriske materiale er indsamlet via interview og dækker centrale interessenters perspektiver på det gode fritidshjem. Forældrene er ikke medinddraget i undersøgelsen, dels af ressourcemæssige grunde, dels fordi der for nylig er gennemført en spørgeskemaundersøgelse af forældrenes holdning til de københavnske fritidshjem (Glavind 1999). I det følgende skal vi kort præcisere vores brug af de forskellige metoder. Metode 1: Beskrivelse af fritidspædagogikkens teori Afsnittet om fritidspædagogikkens teori bygger delvist på en analyse af den tilgængelige litteratur. Gennem analyserne fremkommer flere centrale begreber, der kendetegner fritidspædagogikken. De centrale begreber fra denne teoretiske forståelse sammenholdes senere i rapporten med praktikernes forståelse - med henblik på at undersøge ligheder, forskelle og udviklingsretninger inden for feltet. Ved litteratursøgningen har fritidshjemspædagogikken og fritidshjemmets opgaver og funktion været det centrale fokus. Det er det særlige ved et fritidshjem, der søges efter. Det betyder, at for eksempel forskning og undersøgelser i forbindelse med pædagogisk teori i almindelighed, forældresamarbejde, skolefritidsordninger og samarbejdet mellem lærere og pædagoger, er udeladt. Det skal understreges, at mængden af undersøgelser om fritidshjem er betydeligt mindre end de tilsvarende, som handler primært om skolefritidsordninger. Litteratursøgningen er dels foretaget ved at søge i forskellige databaser på for eksempel Danmarks Pædagogiske Bibliotek, dels ved kontakt til en række Side 10 af 62

11 nøglepersoner på området, som har ligget inde med relevant litteratur, der ikke umiddelbart fremgik af databaserne. Cand.psych. Trine Bech på Danmarks Pædagogiske Bibliotek har gennemført en litteratursøgning af dansk faglitteratur, der omhandler det særlige ved fritidspædagogik og/eller fritidshjem. Målet var både at skabe et overblik over de teorier og den viden, der er på området, og kortlægge de forskellige typer af vurdering af fritidshjemmene. Metode 2: Interview med børn på fritidshjem De pædagogiske fagforeninger udvalgte tre fritidshjem, som de mente kunne være interesserede i at indgå i projektet. En kontaktperson på hvert af de tre fritidshjem udvalgte nogle børn, som gerne ville være med. Børnene skulle være på forskellige alderstrin, og der skulle både være drenge og piger. Fritidshjemmene sørgede for at informere forældrene og få tilladelse til deres børns medvirken i projektet. Hvert barn fik udleveret et engangs-kamera med 24 billeder. Efter en kort introduktion blev de bedt om de næste dage at fotografere dét, som de syntes var det bedste ved at gå på fritidshjem. Alle børnene fik senere en ekstra kopi af den film, de havde taget, som de så kunne beholde. Interviewet foregik ved, at børnene skiftedes til at vælge et af deres billeder og fortælle om, hvorfor netop dette motiv repræsenterede det bedste ved fritidshjemmet. De måtte gerne kommentere hinandens billeder. Udover samtalen om deres egne billeder blev de spurgt om: 1. Hvad må I selv bestemme på fritidshjemmet? 2. Hvad vil de voksne bestemme? 3. Hvad er forskellen på at være hjemme, være på skolen og være på fritidshjemmet? 4. Er I nogen gange sammen med både en lærer og pædagog? Hvis svaret er ja, så fortæl om dette. Børnenes beskrivelser var af meget forskellig kvalitet. Enkelte nød i så høj grad at være i centrum for en voksens opmærksomhed, at det fjernede fokus fra indholdet af interviewet. Metode 3: Fokusgruppeinterview med de ansatte Fagforeningerne påtog sig den opgave at vælge nogle af de fritidshjem, som var kendt for at have en bevidst pædagogik og en høj kvalitet i arbejdet. Der blev herudfra valgt et udsnit af fritidspædagoger og pædagogmedhjælpere: Ledere, souschefer, assistenter, pædagogmedhjælpere, høj anciennitet, lav anciennitet, fødselsår, uddannelsesår, mænd, kvinder. Der er således en grad af subjektivitet i udvælgelsen. Men dette er der delvist kompenseres for ved, at der blev udvalgt 25 repræsentanter fra 25 fritidshjem selvejende og kommunale ligeligt fordelt mellem hinanden. Derved sikres en vis bredde. For at udbrede feltet yderligere blev manualen til fokusgruppeinterviewet udsendt til informanterne sammen med indbydelsen til at deltage. Det blev her understreget, at det var en god ide, at man talte sammen på fritidshjemmet om temaerne inden interviewet, således at man ikke kun repræsenterede sig selv, men sin personalegruppe. Side 11 af 62

12 Informanterne blev på dagen opdelt i tre tilfældige grupper, som blev interviewet af tre forskellige interviewere. Interviewene fandt sted samtidig, efter en fælles velkomst og introduktion. De tre interviews er senere skrevet ud i deres fulde længde. Interviewmanualen var udarbejdet således, at der blev indsamlet data om alle de centrale temaer fra den teoretiske analyse. Metode 4: Fokusgruppeinterview med forvaltningen Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning, Fritidshjems- og Klubområdet blev bedt om at stille sig til rådighed for et fokusgruppeinterview. Der blev arrangeret et møde, hvor tre ansatte stillede sig til rådighed to fuldmægtige og en pædagogisk konsulent. Interviewmanualen var den samme som den, der blev brugt ved interviewet med de ansatte i fritidshjemmene. Metode 5: Interview med fagforeningerne På samme måde som beskrevet ved de foregående interviews blev en repræsentant fra de pædagogiske fagforeninger i København bedt om at stille sig til rådighed for et interview. Af praktiske årsager blev dette kun gennemført med én ansat, der skulle være repræsentativ for fagforeningernes synspunkter. Databehandling og tolkning De fem metoder førte tilsammen til en ret stor mængde data. Mange sider med gennemgang af diverse teorier og undersøgelser, mange siders udskrift af fokusgruppeinterview, fotos, etc. Materialet blev gennemgået med henblik på at få belyst bestemte hovedtemaer: fritidshjemmets opgaver og funktion det særlige i fritidshjemmets pædagogik pædagogens rolle og opgaver børnenes oplevelse af fritidshjemmet oplevelsen af skole, hjem og fritidshjem I materialet er der søgt efter fællestræk, forskelle, modsætninger, fokusfelter, spejlinger i teorien og interessenternes perspektiver. Data fra de forskellige kilder er sammenholdt med hinanden med henblik på at undersøge pålideligheden. Uddannet pædagog, uddannet PGU er eller pædagogmedhjælper Når der i rapporten skrives pædagog eller fritidspædagog, skal det læses som uddannet pædagog, uddannet PGU er eller pædagogmedhjælper. Af praktiske grunde anvender vi ordet fritidspædagog. Side 12 af 62

13 Kapitel 2. Fritidspædagogikkens teori I dette afsnit præsenteres centrale områder af fritidspædagogikkens historie. Mange detaljer er udeladt, men et kort rids er nødvendigt, fordi fritidspædagogikkens konkrete udformning, også i dag, er nøje forbundet med fritidshjemmenes udviklingshistorie. Fritidshjem i 1800-tallet Familielivet ændrer sig drastisk under den tidlige industrialisering i 1800-tallet. Mange børn må gå på gaden, bliver til overs og bliver efterladt. Det får som konsekvens, at mange af dem bliver kriminelle eller strejfer målløst om på gader og stræder. Borgerskabets damer, de såkaldte hattedamer, konkluderer, at disse børn mangler en familie. Det mindste, en familie skal gøre, er at beskytte børnene og give dem basal omsorg. Derfor bliver det beskyttelse og omsorg der bliver rationalet bag hjemerstatningsinstitutionerne. Fortsættelsesasylerne bliver oprettet som en erstatning for det hjem, som børnene måtte savne, (Johansen 1977). Som en velgørende indsats etableres hjemerstatninger til børnene for at forebygge en negativ udvikling. Dette sker i form af asyler for førskolebørn, børnehjem, og på andre måder. Der opstår således en række forskellige institutioner (vuggestuer, asyler, fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber), hvis historiske grundlag er ganske anderledes end for skolen og den frøbelske børnehave. Hjem-erstatningsinstitutionerne skal yde beskyttelse, omsorg og forebyggelse så børnenes udvikling ikke går galt et minimumsprogram. Hjem-erstatningsinstitutionerne bliver forstået som et socialpædagogisk tilbud, der skal kompensere for et dårligt fungerende hjem. Det er omsorg for børnenes fysiske velbefindende, beskyttelse og forebyggelse der er nøgleord. Hjemerstatningsinstitutionerne henter deres rationale i familiemæssige forhold. Imidlertid opstår der også et problem for skolebørnene i specielt de større byer, idet de ikke har nogen familie at komme hjem til efter skoletid. Svaret herpå er oprettelsen af fortsættelsesasylerne de senere fritidshjem! Nøgleordene for skolens vedkommende var kvalificering og disciplinering. Indholdsmæssigt betød det, at skolen skulle yde det optimale for børnenes opdragelse og kvalificering et maksimumsprogram. Skolen bliver således forstået som et supplement til hjemmet. Skolen henter sit rationale i samfundsmæssige forhold. Fritidshjem i det 20. århundrede I forbindelse med industrialiseringen i det 19. århundrede og i første halvdel af det 20. århundrede bliver fritidshjemmene gradvist udbygget i de større byer. Det er nu ikke kun en sag for hattedamer. De statslige og kommunale myndigheder samt almennyttige boligforeninger, selvejende organisationer tager en lang række initiativer, der støtter udbygningen af fritidshjemmene. Den store industrialisering fra 1950 erne og fremad betyder en markant stadig stejlt stigende udbygning af hele området. Udbygningen sker i lyset af diskussioner om, hvilket institutionstilbud børn har behov for. Har de 7-14 årige brug for dagklubber eller rigtige fritidshjem med kontrolleret pasning (Johansen 1977)? Side 13 af 62

14 I denne periode sker udbygningen via begge former. Med de mange udearbejdende mødre er der et voldsomt behov for flere pladser. Denne udvikling betyder samtidig, at barndommens gade tømmes for børn, og at fritidshjemmet kommer til at spille en stærkere og stærkere rolle i børnenes liv og dagligdag. Samfundsmæssigt er vi samtidig inde i en periode, hvor personlige kompetencer spiller en større og større rolle. Man skal ikke kun have (skole)kundskaber med sig ud i (erhvervs)livet; man skal også have personlige kompetencer med sig. Selv en buschauffør skal kunne smile og skal kunne behandle passagererne ordentligt, som en fritidspædagog formulerede det. Pædagogisk er det en periode, hvor opdragelse og kreativitet ofte bliver set som modsætninger af pædagogerne. Det kommer blandt andet til udtryk ved store diskussioner for og imod arbejdet med skabeloner i værkstederne (f.eks. peddigrør) kontra det frit skabende (æggebakkepædagogikken). En diskussion, der sætter sit præg på fritidshjemmene, og som næsten er glemt i dag. Fritidshjemmets stigende betydning i børnenes liv i denne periode får som konsekvens, at det pasningsmæssige og forebyggende aspekt får følgeskab af fritidshjemmet som et udviklingsrum. Fritidshjemmenes samfundsmæssige funktion flytter sig således fra at være et socialpædagogisk tilbud til socialt udsatte børn under den forebyggende børneforsorg til at være tilbud om et udviklingsrum til alle børn. Fritidshjem fra 1960 erne til 1980 erne Vi flytter fra 1950 erne frem til perioden ca erne. Her har fritidshjemmene sin storhedstid. Det skal forstås på den måde, at det er i dette tidsrum, fritidshjemmet er den mest udbredte institutionsform for børn efter skoletid - og at fritidspædagogikken er en særlig faglig kultur, der bliver formidlet på fritidspædagogseminarierne rundt om i landet. Pædagogikken Lad os gå indenfor i et fritidshjem i denne periode. I samarbejde med en række pædagoger fra fritidshjem beskriver Karen Nielsen (1983) et typisk fritidshjem, som er præget af følgende indhold: Beskæftigelse af børnene i form af interessegrupper og tematiske projekter. Det kan for eksempel dreje sig om: a. Perle-stuen, b. Et foto-tema, c. Falckstation, d. Projekt cirkus Værksteder. Næsten alle fritidshjem har lerværksted og træværksted. På lerværkstedet bliver der drejet krukker og lavet figurer i lange baner, og på træværkstedet bliver der snittet med kniv, der laves sejlskibe og træbiler i stort omfang. Det er en selvfølge, at pædagogen skal kunne et håndværk, og meget gerne være uddannet som en sådan. Det manuelle og håndværksmæssige bliver vægtet højt. Emnearbejder bliver sat i gang, fordi børnene skal tilegne sig vigtig samfundsmæssig viden. For eksempel om boligen og om andre kulturer. Man diskuterer meget, om emnearbejderne ofte bliver for udvendige og voksenstyrede i forhold til børnenes udgangspunkter. De fleste steder bliver der i det hele taget diskuteret, hvilke aktiviteter der er velegnede for aldersgruppen, og hvilke rammer og strukturer der skal være på fritidshjemmet for at støtte den nye opdragende og udviklende funktion som vi Side 14 af 62

15 beskrev i det foregående afsnit. Struktur, struktureret pædagogik, dialektisk struktureret pædagogik, frigørende pædagogik er centrale diskussionstemaer i slutningen af perioden. Der er langt fra enighed om disse emner, og diskussionerne bølger heftigt frem og tilbage. Legens betydning kommer også i fokus i denne periode. Fra tidligere at have været sat i skyggen af de mange beskæftigelser udvikler der sig nu en erkendelse af, at legen har en værdi og vigtig udviklende funktion for børnene i sig selv. Hvor meget plads, der skal være til den fri leg, er et af tidens varme diskussionstemaer. Nogle mener, den skal være helt fri andre påpeger, at pædagogen skal checke, om rollefordelingen og magtrelationerne blandt børnene er for fattige og stereotype. Legens indhold må ikke blive for fattigt. Kolonien. Endnu et tema der kendetegner fritidshjemmet i denne periode er kolonien. Den skal gerne vare 2-3 uger, nogle steder mere. Her drager børn og voksne af sted for at være sammen på måder hvor fællesskabet kan udfolde sig, og pædagogikken kan dyrkes uden hverdagens mange forstyrrende elementer. Man tager på vandreture med trækvogn og telt, bader og bygger huler i skoven. På kolonien er det muligt at skabe det på en gang forpligtende og frie samvær. Gruppen og kammeraternes betydning for børnene kan dyrkes. Der er tid til at være sammen og til, at de voksne kan lære det enkelte barn bedre at kende. Det at være sammen i døgnets 24 timer giver pædagogerne mulighed for bedre at støtte barnet på netop de områder, hvor det har særlige behov. Mange børn oplever, at de kan være væk fra forældrene i en periode, og at de kan håndtere savnet af forældrene på en måde, som de kan bære. De lærer at klare sig i nye sammenhænge, og mange børns selvstændighed vokser. Kolonien giver en unik mulighed for et tæt forpligtende samvær, hvor alle har betydning for hinanden. Det tætte forpligtende samvær omkring aktiviteter - som alle er engagerede i - er netop et af de områder, hvor mange i dag oplever, at børnene mangler muligheder og erfaringer fra deres hverdag. Pædagogerne kan observere og arbejde direkte med børnenes gruppedannelser og deres sociale kompetencer. Der er tid til at støtte den enkelte og den enkeltes relationer til gruppen. De korte koloniophold, der afholdes i dag, kan kun blive en svag afglans af et af fritidspædagogikkens tidligere hjørnestene. Det er begrænset, hvor tætte relationer, der kan udvikles på ganske få dage. Datidens succes-kriterier for pædagogikken Efter denne skitse af pædagogikken i fritidshjemmenes storhedstid, kan det være vigtigt og lærerigt at se på, hvad pædagogerne på denne tid ser som en god dag. Hvad er succes-kriterierne? En god dag kan også forstås som et slags ideal for fritidspædagogens arbejde og faglighed. Senere i denne rapport skal vi gengive, hvad pædagoger på fritidshjem i dag mener om det samme spørgsmål. Dengang havde pædagogerne den opfattelse om den gode dag, at en planlagt aktivitet gennemføres alle der har meldt sig går med Side 15 af 62

16 arbejdet/belastningen er fordelt jævnt og ligeligt over dagen og mellem medarbejderne alle børn deltager i eller har mulighed for at afprøve en række gode aktiviteter (for eksempel træværkstedet, bål, svømmehal) man skal ikke stille for store krav, fordi børnene har ydet deres ved at klare skolens krav nu er det tid for afslapning der gøres ikke forskel på børnene (Frost 1993). I den periode udtrykker mange fritidspædagoger, at pædagogikkens kerne kan sættes på en kort formel ved at sige, at de elementer pædagogikken skal dreje sig om, er at arbejde med jord, ild og vand (enkelte tilføjede luft). Fritidshjemmet Vi skal nu føre linien fra 1960 erne-1980 erne op til i dag. For at komme tættere på en forståelse af det moderne fritidshjems opgave vil vi sætte fokus på begreberne: Fri Tid Hjem De tre begreber er væsentlige dels fordi de til sammen danne begrebet fritidshjem, dels fordi det er de tre begreber mange af de klassiske beskrivelser af fritidshjemmet kredser om. Fri Tid Forståelsen af begrebet Fri Tid i forhold til barndommen har udviklet sig markant. Det traditionelle begreb Fri Tid betyder friheden fra noget. Det vil sige fri for voksne, fri for indblanding, fri fra skole, fri til at strejfe om på må og få, gå på opdagelse, hvor man vil i sit eget tempo. Det traditionelle fritidsbegreb for 6-10 årige børn er i sin rene form en kliché en romantisk forestilling fra en svunden tid, der næppe har eksisteret andre steder end i den borgerlige familie i 1950 erne og 1960 erne. I vores moderne videnssamfund bliver barndommen både fysisk og tidsmæssigt hegnet mere og mere ind. Der findes i dag meget få egentlige frie rum for børn mellem 6-10 år. Tidligere tiders tomme byggegrunde, byggepladser, marker, enge og andre arealer hvor børnene kunne udfolde sig er desuden delvist forsvundet. De frie rum, der er tilbage, er ofte steder hvor samfundet ikke vil acceptere børnene på deres egne betingelser - for eksempel butikscentre, arkader, gader, veje, pladser. Barndommen og betingelserne for barndommen har ændret sig markant. Børn fra 6-10 år bliver, hvad enten vi kan lide det eller ej, dagen igennem pædagogiserede, institutionaliserede og professionaliserede. Det vil sige, at de er under samfundets vinger - på godt og ondt. Ingen (eller meget få) børn mellem 6-10 år har frihed til at helt selv at bestemme, hvor de vil være hvornår. Fri Tid forstås også som frirum fra skolen. Skolen betragtes som et arbejde, det vil sige en pligt, i modsætning til fritiden, der betragtes som noget lyst-betonet, noget Side 16 af 62

17 ubændigt og ustyrligt. Når skolens pligt-rum udfordrer fritidshjemmets lyst-rum kan man beskrive det som en trussel mod børnenes frirum. Denne opdeling i fritid og pligt knytter sig til livsformen i det traditionelle industrisamfund. Heroverfor står den moderne opfattelse hvor arbejde, pligt og fritid i højere og højere grad ses som overlappende. Det må dog stadig opfattes som meget centralt at vide, hvilken sammenhæng man indgår i. Er jeg i et pligt-rum, eller er jeg i et lyst-betonet rum? Nyere stressforskning viser, at mange opgaver i et udvisket skel mellem arbejde og fritid giver høj grad af usund stress. Vi må antage at det også gælder for børn. Hjem Et hjem kan defineres som et omsorgsskabende rum, hvor barnet hos sin mor, far og søskende får opfyldt sine basale fysiske og psykiske behov for nærhed, tilknytning og kærlighed. Hjemmet er kort sagt familiens omdrejningspunkt. Når fritidshjemmene med stolthed benævner institutionen et fritidshjem, så er det næppe, fordi de henviser til hjemmet i denne bogstavelige familiemæssige forstand. Poulsen (1998) udtrykker tanken om fritidshjemmet som et hjem på denne måde: Vi er så glade for navnet, at vi lader det stå et øjeblik. Netop den tryghed, stabilitet og omsorg, som navnet signalerer, er fritidshjemmenes adelsmærke. En mor til et barn i fritidshjem beskriver det således: Så går de på fritidshjem og det er ligesom at komme hjem: de kyler tasken og mærker konkret at de har fri og kan gøre hvad de har lyst til (Poulsen 1998). Hjemmet tilhører privatsfæren og har på én gang både en åbnende og en lukkende form. I forhold til hjemmets åbnende form, er der tale om, at et hjem fører fortrolighed, glæde og umiddelbarhed med sig. Imidlertid fører den lukkede form med sig, at det i kraft heraf bliver op til hjemmets myndighed (mor og far) at definere graden og dybden af de gensidige relationer. Dette er til forskel fra det offentlige rum, som en institution er. I det offentlige rum gælder derimod de professionelle og faglige spilleregler, som markeres af personalet og børnene i deltagende samspil. Når hjem-billedet alligevel er så vedholdende i fritidshjemmenes selvforståelse, så er det antageligt, fordi det har sammenhæng med muligheden for bare at være - et sted, hvor man kan være sig selv, finde sig selv, bruge sin frie tid til noget der er vigtigt for en selv. En oase i det effektivitetsjagende samfund. Det ( )passer dårligt ind i børnenes ret til at være børn på egne betingelser. Fremtidsforskerne taler meget om at vi i fremtiden ikke vil kende forskel på fritid og arbejde, det er et skel der hører industrisamfundet til. Når jeg ser mig omkring, ser det for mig ud til at deres profeti er ved at gå i opfyldelse, simpelthen fordi vi efterhånden arbejder så meget, så vi er ved at afskaffe fritiden. Og når der ingen fritid er, så er der jo heller ikke noget skel. Er det det, vi er i gang med at tilpasse børnene til? (Aksnes 2001). Fritidshjemmets dobbeltopgave Dernæst vil vi sætte fokus på selve den opgave fritidshjemmet har, herunder om opgaven kan løses med udgangspunkt i det Fri-Tids-Hjems-begreb, der er skitseret ovenfor. Fritidshjemmet skal i dag både: Side 17 af 62

18 1) Give omsorg 2) Og støtte børnenes udvikling og kvalificering Ad 1: Omsorgen i fritidshjemmet Omsorg er en særlig intentionel relation mellem mennesker, der indebærer, at den omsorgsfulde er opmærksom, lydhør, imødekommende, interesseret, engageret og forsøger at leve sig ind i et andet menneskes behov. Alle mennesker har behov for omsorg i den betydning, at der er andre, der bekymrer sig om os og vil tage hånd om os, når vi har behov herfor. Der er nogle, der skal ville os. Børn er i den særlige situation, at de er afhængige af de voksne. Barnet befinder sig derfor i en udsat position. Dette stiller krav til personalet om at udvise et særligt ansvar overfor de børn, de har i deres varetægt. Børns særlige omsorgsbehov kan præciseres i begreberne barnets afhængighed, følelsesmæssige udsathed og sårbarhed, samt at barnet er midt i et udviklingsforløb. Man skal imidlertid være opmærksom på det skift, der er sket for fokus i forhold til børnenes omsorgsbehov. Sagt meget enkelt: 1) Tidligere udsprang dette behov primært af fysiske behov. Børnene boede og levede ofte i kummerlige fysiske rammer og både ernæring og hygiejne var meget mangelfuld. Der var altså i høj grad tale om at kompensere for dårlige vilkår i hjemmet. 2) I dag er disse behov i det store og hele tilgodeset for et markant flertal af børnene derimod er behovet for psykisk omsorg vokset markant. Mange børn mangler kontakt til voksne. Netop på grund af pkt. 2 må man understrege, at i den omsorg, som de voksne for eksempel i et fritidshjem giver børn af i dag, er det specielt kontakten i omsorgen, der er helt afgørende. Ikke nødvendigvis at børnene blot er frie, men at de mærker, der er voksne omkring dem, der vil dem, og som engageret forholder sig til dem. Ad 2: Fritidshjemmet som udviklings- og kvalificeringsrum Deltagelse i udviklende sammenhænge Den anden hovedopgave for det moderne fritidshjem indebærer, at barnet kan bruge sin tid til at deltage i udviklende sammenhænge (Hviid 1999). Børn af i dag tager selv aktivt del i deres livssammenhænge, og det er denne deltagelse, der er det centrale - også for at forstå børns oplevelse af deres frie tid. Børns deltagelse vil sige, at børn og voksne gør noget, vil noget sammen med andre, der også vil noget i forhold til en bestemt sag et bestemt sted. Børnene forstår, håndterer og medskaber deres daglige sammenhænge både i skolen, fritidshjemmet og i familien. Dét gjorde børnene ikke nødvendigvis før i tiden, og slet ikke i det omfang, som de har mulighed for at gøre det i dag. Moderne børn er ikke nogle, der skal ses, men ikke høres, og moderne børn er langt bedre udrustet fysisk, psykisk, vidensmæssigt, opdragelsesmæssigt til at tage del. At nogle voksne så nogle gange synes, at dette næsten er for meget, er en anden sag. Hovedsagen er, at børnenes deltagelse i deres livssammenhænge er kommet for at blive. Tiden kan ikke skrues tilbage til nogen andre børnetyper. Side 18 af 62

19 De livs-arenaer, børnene befinder sig i, støtter nogle former for deltagelse, accepterer andre og bestræber sig på at forhindre atter andre. Nogle af de bidrag, børn kommer med er simpelthen mere velkomne end andre det gælder både i familien, i fritidshjemmet og i skolen. Netop dette punkt er centralt - når både skolen og fritidshjemmet betragtes som rum for deltagelse, bliver det afgørende at interessere sig for karakteren og omfanget af børnenes deltagelsesmuligheder både i skole og fritidshjem (Hviid 1999). At bestemme selv sammen med andre giver selvværd! Det bliver nødvendigt at søge efter begreber, der kan rumme den moderne udgave af fritids-begrebet. Det vil sige begreber, som også forstår barnet som medskaber af sin egen udvikling og dermed barnet som aktør. Vi vil her foreslå den ramme og udviklingsforståelse, der ligger i begrebet selvbestemmelse (Hviid 1999). Selvbestemmelse kan, med Ivy Schousboes definition, beskrives som: Individets evne til at øve indflydelse på egne livsomstændigheder på baggrund af autentisk oplevelse af egne og andres behov og erkendelse af de objektivt foreliggende handlemuligheder (Schousboe 1989 side 5). Begrebet selvbestemmelse interesserer sig altså for, hvordan det kan lykkes at koordinere de individuelle og fælles interesser. Barnet er i sund udvikling, når han/hun øjner og bidrager til forbindelser mellem egne personlige interesser og de sociale fællesskabers mål, og når de sociale sammenhænge anerkender og inviterer til denne bestræbelse. Selvbestemmelse er altså ikke det samme som at bestemme alene eller at bestemme alting selv. Men dét, at man som barn kan varetage sine interesser inden for et socialt rum, giver barnet en oplevelse af livskvalitet og medvirker til, at barnet udvikler selvværd. Den øgede vægt på selvbestemmelse kommer også til udtryk i den udvikling, der er sket fra at pædagogerne talte om gruppens og kammeraternes betydning for den enkelte til at vægte det enkelte barns ret til selv at vælge og skabe sine venskaber (Andersen 1983). At have selvværd handler grundlæggende om at være tilfreds med at være den, man er, og med det man gør. For at have selvværd kræver det, at man kan sige til og fra overfor andre, kan udtrykke sine egne behov og ønsker, og det handler endvidere om, at man kan tage selvstændige initiativer og håndtere en vis grad af modsatrettede følelser (Andersen 1998 side 21). Selvværd bliver befordret af at opleve sig forstået og anerkendt, at erfare at have betydning for andre mennesker samt at kunne blive ud fra egen målestok tilfredsstillende duelig inden for de områder, man (selv) tillægger betydning. (Hviid 1999 side 30) Fremmedbestemmelse I modsætning til selvbestemmelse står begrebet fremmedbestemmelse (Hviid 1999 side 31). Der er tale om fremmedbestemmelse i de situationer, hvor det for barnet ikke er muligt at skabe forbindelse mellem det, barnet selv oplever af betydning - og de herskende sociale mål. Det er et modsætningsforhold, der truer barnets sociale Side 19 af 62

20 tilhørsforhold. Som menneske kan man ikke melde sig ud af det sociale. Man kan forsøge at kæmpe for sit standpunkt og for sine særinteresser. Det har den fordel, at man ikke giver afkald på sig selv. Imidlertid er der også den risiko, at man skærper modsætningsforholdet mellem sig selv og omverdenen. Hermed risikerer barnet yderligere marginalisering. Denne trussel kan tvinge barnet til at udvikle modstandsstrategier. En velkendt strategi mod fremmedbestemmelse er at forsøge at indordne sig under de krav og forventninger, som de vokse og omverdenen stiller. Her vil barnet bruge megen energi på at finde ud af, hvad andre forventer af en og hvordan man behager andre. Børn der lever under overvejende fremmedbestemte vilkår, er børn, der i høj grad udfordrer pædagogernes professionelle faglighed. Selvbestemmelse og fremmedbestemmelse er hinandens modsætninger, men den rene form findes ikke. I forbindelse med debatten om børns fritids- og skoleliv (Halse 2002) beskrives skolen som fremmedbestemt, og fritidshjemmet som rum for selvbestemmelse, når man ser på de to institutionsformer med barnets perspektiv. En nutidig fritidspædagogik Børnenes nye udfordringer Fritidspædagogikken skal altså være et udviklings- og kvalificeringsrum for barnet jævnfør hvad der er beskrevet tidligere i denne rapport. Lad os se på de udfordringer dette giver dem. At tage fritidspædagogikken alvorligt som et udviklings- og kvalificeringsrum kræver en beskrivelser af en række kompetencer, egenskaber, kvalifikationer i forhold til nutidens børn. Ud fra den diskussion der i dag er af, hvad der er et godt børneliv, og hvad der kan være nødvendigt for fremtidens børn og voksne, kan der opstilles en række punkter: at børnene kan udvikle sig til demokratiske og harmoniske mennesker, der bidrager til samfundets udvikling at man skal kunne lære hele livet - aldrig være færdig og kunne håndtere det uforudsigelige det vil sige at være i konstant bevægelse at børnene skal besidde en række sociale kompetencer og egenskaber, som at kunne hvile i sig selv, at kunne sætte sig selv i centrum uden at det sker på bekostning af andre, og at indgå i tætte forpligtende fællesskaber. at barnet i den forbindelse bør have lyst til og være god til samvær og samarbejde på kryds og tværs i mange forskellige sammenhænge med meget forskellige mennesker - alder, etnisk, nationalt, socialt. at have gode basisfærdigheder og kompetencer i de traditionelle fagområder som for eksempel dansk, fremmedsprog og matematik. at kunne mestre de digitale interaktive kulturelle medier og at have et bredt udsyn i forhold til globalisering, forurening og bæredygtighed Næsten konstant er børnene i gang med at eksperimentere, afprøve, træne, lære social omgang på en særlig måde. Forholdet mellem børnene og personalet er på det eksistentielle plan altid et ligeværdigt forhold, men det er personalet, der i sidste ende har mulighed for at definere den sammenhæng, barnet skal indgå i. Fritidshjemmet kan således betragtes som varetagelse af bestemte, samfundsmæssige funktioner ud fra bestemte formelle og uformelle regelsæt, der foreskriver, hvad der skal Side 20 af 62

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl.

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. 19. SEPTEMBER 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. Frie Børnehaver og Fritidshjem har modtaget ændringsforslaget til folkeskoleloven

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende

Uddannelsesplan for studerende Uddannelsesplan for studerende Sct. Georgsgårdens Fritidsklub & Ungdomsklub Præsentation af Sct. Georgsgården Sct. Georgsgården er en selvejende institution, som rummer både Fritidsklub og Ungdomsklub.

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere