Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Tagensbo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Tagensbo Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 536 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 36 Tosprogsprocent på skolen 68 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 24 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 22,5 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 3,9 % 4

6 Skolens beskrivelse Om skolen Tagensbo skole har 572 elever, 42 lærere, 3 børnehaveklasseledere, 13 pædagoger på KKFO en og skolen, 5 ledere, 4 køkkenmedarbejdere, 2½ tekniske, 1 skolesekretær, 4½ rengøringsmedarbejdere. Skolen er afdelingsopdelt i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Skolens fysiske rammer Tagensbo Skole er en fuldstændig renoveret skole indenfor de sidste 4 år. Således fremstår alle klasselokaler, faglokaler, toiletter m.m. i flot stand. Ligesom skolen har meget gode udeforhold. Skolen har ved ombygningen fået en meget stor og flot hal, som bruges aktivt af såvel skole som fritidslivet. Den er i brug fra 8 morgen til 22 aften samt alle weekender og ferier. Dette er til stor glæde for børnene og beboerne i skoledistriktet. Skolen døjer dog fortsat med eftervirkningerne fra sammenlægningen, primært i udskolingen. Skolens profil Tagensbo Skole er udeskole som profil, det betyder at alle 0.kl til 8.kl undervises en dag om ugen ude i skoven, byrummet eller på ungdomsuddannelser. Vi har derfor som skole haft særdeles nemt ved at integrerer folkeskolereformens afsnit om mere varierede skoledage og Åbenskole. Ved siden af udeskole har vi et særdeles godt samarbejde med flere lokale idræts- og kulturinstitutioner, som forestår undervisning i dele af musik og idrætsundervisningen. Bl.a. Dansekapellet og Copenhagen City Taekwondo Klub Tagensbo Skole er madskole. Ca. 60 % af skolens elever spiser frokost fra skolekøkkenet. I tilbuddet er der også mulighed for få morgenmad og brød/frugt efter frokost. Vi har nu indarbejdet, at alle elever fra 5.kl til 7.kl arbejder 2x5 dage i køkkenet som en del af madkundskab. Et projekt, vores elever har stor glæde af, som også taler ind i en mere varieret skoledag med mere praksisnær undervisning. Skolens udeprofil i udskolingen, betyder vi gennem 4 år har oparbejdet et rigtig godt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Vi har løbende de seneste år udviklet, planlagt og gennemført undervisning med KTS, HTX og HRS. Samarbejdet med KTS fortsætter, samtidig med at vi fortsat samarbejder med HTX og HHX via Åbenskole. I indeværende skoleår deltager samtlige vores 8. kl. i undervisningsforløb på HHX. Samlet set med bl.a. det formål, at vores elever bliver afklaret ifht valg af ungdomsuddannelse, og at tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser øges. Vi samarbejder ligeledes med HOFOR, og inddrager den politiske målsætning om København som verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025 i et tværfagligt undervisningsforløb med samfundsfag, fysik/kemi, geografi og biologi. Læringsmål, fælles forberedelse og holddeling Vi ser læringsmål som et væsentligt element i vores bestræbelser på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Læringsmålene skal være tydelige for eleverne i alle undervisningsforløb og alle lektioner. Det giver mere synlig læring og faglig trivsel. På den måde har vi hele tiden fokus på at den enkelte elev udvikler sig, både fagligt, personligt og socialt. I et klassefællesskab hvor den faglige progression er 5

7 omdrejningspunktet. Læringsmålene kobler undervisningen til både kvartalsplanen og den månedlige elevsamtale. Læringsmål, selvevaluering og feedback har afgørende betydning for elevernes progression. I elevsamtalen retter vi opmærksomheden mod elevens faglighed, trivsel og især sammenhængene herimellem. I alle dansk, matematik og engelsk timer er der holddeling. Lærerne samarbejder om læringsmål for alle hold på hvert enkelt trin. Vi har ligeledes afsat 2 timer hver uge til lærernes fælles forberedelse i de 3 fag. Ledelsen deltager i denne forberedelse. Der er specielt fagligt fokus på matematik og sprogbaseret læring, hvor vi deltager i et fagligt netværk med alle skoler på Nørrebro/Bispebjerg. I dansk har vi i år skærpet opmærksomheden på arbejdet med læseforståelsesstrategier på alle klassetrin. Vi bruger lederobservationer og aktionslæring mellem faglærerne til at kvalitetsudvikle undervisningen og elevernes læring. Med disse tiltag har vi intensiveret vores arbejde med elevernes faglighed, og understøttet de faglige didaktiske drøftelser yderligere mellem ledelsen og lærerne, og lærerne imellem. Holddeling på tværs af klasser, fællesforberedelse, observation og aktionslæring som kvalitetsudvikling, er en tydelig markering af, at planlægningen med fælles faglige læringsmål og fokus på synlig læring i alle fag, er blevet en integreret del af skolens praksis. Brug af data Vi har på skolen 2 årlige fokussamtaler med hver klasse. Første samtale har fokus på trivsel, fravær og elevernes faglighed. Anden samtale har fokus på fag, nationale test og elevernes progression/læring. Som grundlag for samtalerne anvender vi de nationale test, også de frivillige koblet med beregneren. Samtidig med at vi på alle årgange tester eleverne i læseforståelse (og læsehastighed) og matematik. IT-indsatsen Der er stor fokus på inddragelsen af IT i undervisningen. Alle klasser har enten en bærbar eller en IPad til rådighed. Der inddrages i høj grad digitale lærermidler i alle klasser og alle fag. Fra 4. kl til 9. kl lægges alle undervisningsforløb for alle fag i Meebook, som er en læringsplatform med fokus på læringsmål og progression/læring. Bevægelse Igennem de sidste to skoleår har alle medarbejdere været på kursus i Bevægelse i fagene. Således at vi på skolen dagligt har et bevægelsesbånd i alle afdelinger, bevægelse i fagene generelt og udeskole. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 3,7 4,5 4,5 4,1 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 4,2 4,5 4,4 3,7 Dansk retskrivning 4,3 4,2 4,4 4,2 Dansk skriftlig 4,4 3,9 4,5 4,0 Dansk mundtlig 3,6 6,4 8,3 3,8 Matematiske færdigheder 3,0 4,6 2,7 4,1 Matematisk problemløsning 1,8 4,6 2,0 3,4 Engelsk mundtlig 4,8 5,3 5,9 6,3 Fysik/ kemi 4,8 5,3 2,8 4,0 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,3 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 4,9 Ja Det samlede resultat ved 9.-klasseprøverne på Tagensbo Skole var i 2015 på 4,1. Det er et fald på 0,4 karakterpoint i forhold til de resultater, skolen har haft de to foregående år, men dog stadig højere end resultatet fra Ser vi på resultaterne i de enkelte bundne prøver, er gennemsnittet for afgangskaraktererne faldet i alle de fire fagdiscipliner under dansk fra 2014 til i år. Omvendt synes det at være lykkedes skolen at vende udviklingen i matematik, hvor der er en fremgang i resultaterne fra 2014 til 2015 på 1,4 karakterpoint, både i matematiske færdigheder og i matematisk problemløsning. Ser vi på skolens resultater over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning har i gennemsnit, ligger Tagensbo Skoles resultater samlet set 0,6 karakterpoint under resultaterne på sammenlignelige skoler. Forskellen er statistisk signifikant, hvilket betyder, at den ikke kan forklares med tilfældige udsving over årene og i elevgruppen eller statistisk usikkerhed. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv 8

10 eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 9

11 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Ja Ja Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Tagensbo Skoles resultater i de nationale test er overvejende gode i Skolen har endnu ikke nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne på en årgang skal præstere godt eller bedre end det i nogen af testene. Det samme gør sig imidlertid gældende på flere andre skoler i byen. Ser vi på udviklingen fra år til år, er der en positiv udvikling henimod målet i tre af de seks test i år, og i læsning på 6. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Hvad angår målet om at øge andelen af de dygtigste elever, er det i år lykkedes i fem ud af seks test mod én i I læsning på 8. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Det er i fire af de seks test lykkedes at reducere andelen af elever med dårlige resultater i 2015 mod tre ud af seks i I både læsning på 6. klassetrin og matematik på 3. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 61,9 % 71,1 % 81,5 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 57,6 % 2. klasse 87,0 % 3. klasse 92,3 % 4. klasse 89,4 % 5. klasse 80,4 % 6. klasse 85,7 % 7. klasse 79,0 % 8. klasse 88,6 % 9. klasse 91,9 % Kompetencedækningen på Tagensbo Skole er steget med ca. 20 procentpoint i perioden fra 2013 til 2015, og ligger i år på 81,5 %. Det er en markant udvikling. Det er imidlertid et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål., Ser vi på kompetencedækningen på de enkelte klassetrin i 2014/15, har andelen af undervisning, der blev varetaget af lærere uden det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer været særligt lav (57,6 %), mens der generelt har været en væsentligt bedre dækning på alle de øvrige klassetrin. Det viser tallene om faglighed Det samlede resultat ved 9.-klasseprøverne på Tagensbo Skole var i 2015 på 4,1. Det er et fald på 0,4 karakterpoint i forhold til de resultater, skolen har haft de to foregående år, men dog stadig højere end resultatet fra Ser vi på resultaterne i de enkelte bundne prøver, er det især inden for danskdisciplinerne, at der har været en nedgang i resultaterne, mens skolen er gået frem både i matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Sammenligner man over en treårig periode ( ) resultaterne på skolen med de resultater, skoler med en sammenlignelig (afgangs)elevsammensætning havde, ligger skolens resultater 0,6 karakterpoint under, hvad man kan forvente med den (afgangs)elevsammensætning, skolen har haft. Der er overvejende en positiv udvikling i resultaterne i de nationale test. Skolen har endnu ikke nåetdet nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i nogen af testene, men det er også billedet på flere andre skoler. Der har været en positiv udvikling hen imod målet i flere af testene og når det gælder målene om henholdsvis at øge andelen af elever, der klarer sig fremragende, og reducere andelen af elever med dårlige resultater, har skolen i år succes i størstedelen af testene. 11

13 Kompetencedækningen i undervisningen er steget markant over de sidste år, så den i skoleåret 2014/15 lå lidt over bygennemsnittet. Det er nationalt målet, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer.selvom skolen altså har flyttet sig meget på dette område, er der derfor fortsat en udviklingsopgave for Tagensbo Skole i at hæve andelen af undervisning, der varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolens vurdering og indsatser Fælles forberedelse Der er hver uge fælles lærerforberedelse i dansk, matematik og engelsk i alle afdelinger med fokus på læringsmål. Alle undervisningsforløb lægges i Meebook. Aktionslæring samt lederobservation Der er fokus på aktionslæring på skolen. Således har lærerne aktioner på hinandens undervisning med fokus på tydelige læringsmål, inddragelse af målene i undervisningen og tegn på læring. Der er systematisk lederobservation i alle fag og i alle afdelinger. Fokussamtaler Der afholdes 2 fokussamtaler på skolen med alle klasser. Fokussamtalerne i efteråret har fokus på elevtrivsel og fravær, faglig progression og holddeling. Til foråret har vi fokus på faglig progression, holddeling, fravær og elevtrivsel. Alle fokussamtaler inddrager relevant data. Holddeling Der er holddeling i alle klasser i fagene dansk, matematik og engelsk. Kriterierne for holddeling er faglighed, motivation og relationer. Udeskole Der har de seneste 4 år været udeskole en dag om ugen fra 0.kl til 8.kl. På denne måde har vi i undervisningen fokus på praksisnær læring og en god variation af aktiviteter i en almindelig skoleuge. Sprogbaseret læring Vi har fokus på faglig læsning, læseforståelsesstrategier og sprogbaseret læring i alle afdelinger og alle fag. Målet er at etablere et tværfagligt samarbejde, hvor der er fælles fokus på læsestrategier og læring, og en koordineret progression i arbejdet med strategierne på tværs af afdelingerne. Matematikindsats Alle skolens matematiklærere har været på kursus i dansk som andetsprog i matematik. Dette har givet et kolossalt løft til dette fag i såvel fagligheden som det fælles sprog blandt skolens 12

14 matematiklærere. Der har på skolens de seneste år været et stort fokus på matematik og forberedelse. Det seneste år har vi haft tilknyttet et fagligt fyrtårn i matematik. Vi kan se en klar fremgang i såvel i afgangsprøver i matematik som de nationale test. Læseløft i indskoling I dette skoleår har vi med hjælp fra fagligt fyrtårn i dansk igangsat en indsats med dynamiske læsehold på tværs af de fire 1.klasser. I indskolingen er der fokus på læseforståelse, ordforråd og læsehastighed. Kompetencedækning Skolens har de seneste to år haft et mål om fem lærere på undervisningsfag. Denne indsats fortsætter skolen med. Således afspejler skolens 81,5 % en prioriteret indsats på skolen. At dækningen er lavere i 1. kl. skyldes et bevidst få-lærer princip. Sammenfatning Tagensbo Skole er en sammenlægningsskole. Da skolen blev sammenlagt af 3 skoler, var der utrolig stor modstand blandt skolens forældre, borgerne og ikke mindst de ansatte. Dette har for eleverne givet nogle meget turbulente skoleår. Samtidig forsvandt ca. 200 af skolens elever til andre skoler. Det er jo sjældent de dårligste elever der forsvinder, og vi har således sværere ved at løfte de svageste. Sammenfattende har skolen over en fireårig periode en signifikant fremgang i såvel matematik som engelsk. 13

15 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Tagensbo Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14

16 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 4,5 4,5 4,1 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 1,9 2,4 1,3 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 4,5 4,5 4,1 Skolen - tosprogede elever 4,3 4,5 4,2 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 44,4 % 77,3 % 62,1 % 71,4 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Mens det samlede gennemsnit for Tagensbo Skoles afgangselever faldt med 0,4 karakterpoint fra 2014 til 2015 har nedgangen i resultaterne for skolens 20 % fagligt svageste elever været mere markant. Efter at resultaterne i 2014 var bedre end i 2013, er det samlede gennemsnit for de 20 % svageste i år på 1,3, hvilket både ligger under resultaterne for 2014 og Ser vi på andelen af elever, der har fået 2 eller derover i dansk og matematik, er den i 2015 på 71,4 %. Det er et bedre resultat end året før, men det er stadig en meget stor andel, næsten 30 %, der får under 2 i dansk og matematik. Sammenholder vi dette 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15

17 med resultatet for de 20 % svageste, tyder det på, at der på Tagensbo Skole relativt set er en ret stor, meget svag elevgruppe, for hvem det kan blive en udfordring at klare sig i det videre uddannelsesforløb. Det gælder både i forhold til overhovedet at blive optaget på en ungdomsuddannelse og at kunne gennemføre den. Det er derfor fortsat en væsentlig opgave for skolen at arbejde med, hvordan denne elevgruppe kan hjælpes bedst til at opnå et bedre fagligt niveau og i det hele taget gøres klar til at kunne klare sig i et videre uddannelsesforløb, når de går ud af skolen Gruppen af tosprogede afgangselever har fra 2013 til 2015 fulgt skolens udvikling generelt. Skolen har med andre ord ikke et særskilt tosprogsproblem, men snarere en generel udfordring på at styrke chanceligheden for alle de elever, der går på skolen. Skolens vurdering og indsatser Elever til afgangsprøve Det er en prioriteret indsats på Tagensbo, for at alle elever føler sig fagligt klædt på og trygge i at gå op til FSA. Holddeling Skolens principper (faglighed, motivation og relationer) for holddeling motiverer også de svage elever. LP LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) er et fælles sprog og metodik i vores arbejde med de pædagogiske indsatser. Alle pædagoger og lærere er opdelt i Lp- grupper med fast møde hver 14 dag. Denne organisering, fælles sprog og metodik skulle gerne på sigt være et redskab til at inkludere flere elever. Synlig læring og forudsigelighed Skolen er meget langt i arbejdet med synlig læring. Lærerne udarbejder læringsmål for alle undervisningsforløb i alle fag og for alle hold. Undervisnings-forløbene er sat i Meebook. Alle forløb bliver planlagt lærerne i fællesskab. Det betyder for eleverne, at der er høj grad af tydelighed og forudsigelighed i undervisningen. Dette skulle gerne på sigt give bedre resultater. Skolens resultat for 2015 Nedgangen i karakterer for 2015, skyldes som omtalt under afsnittet Faglighed, et meget problematisk lærerskift i dansk for den ene 9.klasse. At skolen ikke har et særskilt tosprogsproblem er delvist korrekt, skolen har i udskolingen stort set kun tosprogede elever. En stor del af skolens forældre i udskolingen er ikke tilknyttet arbejdsmarkedet, dette har også en indflydelse på skolens karakterer. 16

18 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 17

19 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 0 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 43,8 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 53,1 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 28,2 % 20,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 2,6 % 5,7 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 30,8 % 25,7 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 64,1 % 57,1 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 2,6 % 17,1 % I ovenstående tabel indgår i alt 35 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 18

20 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 37,1 % 61,5 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 14,3 % 7,7 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 3,8 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 51,4 % 73,1 % I ovenstående tabel indgår i alt 26 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Tagensbo Skole er der 0 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Der er behov for en særlig målrettet indsats for at sikre, at flest muligt elever bliver uddannelsesparate inden afslutningen af 9. klasse, således at eleverne har mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse efter afslutning af 9. klasse. Det er vigtigt, at skolen fremadrettet har fokus på denne udviklingsopgave med at øge andelen af uddannelsesparate elever. Der er sket et fald fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Faldet skyldes, at en mindre andel elever, er i gang med en gymnasial uddannelse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14, er der en markant stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, som gik i 9. klasse i 2013/14 er der en andel på 73,1 %, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Der er sket en markant stigning i andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse, men samtidig et fald i andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Til trods for den positive fremgang, er der stadig en stor andel, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at den andel, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse er ret lav. Det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse, og det kan derfor være en vigtig udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Gruppevejledning Alle skolens 8. kl. elever modtager gruppevejledning af deres lærere og uu-vejlederen. Lærerne har modtaget uddannelse i dette. Samarbejde med HOFOR 9 Der er 3 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 19

21 Skolen har de seneste 3 år samarbejdet med HOFOR. I det samarbejde er der 2 ben så at sige. Det ene ben handler om naturvidenskab, klima og energi. Det andet ben er rettet mod arbejdsmarkedet, uddannelse og jobmuligheder. Samarbejde med ungdomsuddannelser I udeskole for udskolingseleverne ligger bl.a. et undervisningsforløb på Kbh. Tekniske Skole, Rebslagervej. Vi har et forløb på Niels Brock samt HTX for skolens 8.klasser. Dette bevirker, at en gruppe af skolens elever har større kendskab til og er mere parate til - en skolegang på de tekniske ungdomsuddannelser. Andelen af elever der modtager vejledning At skolens elever er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8.kl skyldes, at en stor del af forældrene ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet og heller ikke har været en del af det danske uddannelsessystem. Således vurderer vi, det er vigtigt, at vores elevgruppe modtager vejledning gennem 8.kl og 9.kl. 20

22 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 3 % 29 % 68 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 21

23 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 1,3 % 8,0 % 31,9 % 58,8 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 12,6 % 55,9 % 31,5 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 5,1 % 23,6 % 51,5 % 19,8 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 2,5 % 14,7 % 54,2 % 28,6 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 22

24 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 18,4 18,8 17,1 Det viser tallene for trivsel Når det kommer til elevernes trivsel, ligger Tagensbo Skole samlet set på niveau med byen. De yngste elever trives stort set som resten af byens elever, om end der er lidt færre, der svarer ja meget på spørgsmålet, om de er glade for deres skole, og lidt flere, der svarer nej til dette spørgsmål. Når det gælder de ældste elever (4.-9. klasse) ligger de i høj grad på linje med byens elever samlet set, når det gælder social trivsel og faglig trivsel. Det er dog værd, at bemærke, at eleverne på Tagensbo Skole både når det gælder ro og orden og støtte og inspiration i undervisningen generelt er mere positive end eleverne i byen samlet set. Når det gælder støtte og inspiration, ligger 71,4 % af svarene på spørgsmålene under denne kategori i den positive ende af svarskalaen, hvor det på byniveau kun er 66 %. Det er bemærkelsesværdigt, at eleverne på Tagensbo Skole er mere positive end eleverne på de øvrige skoler i byen, men det er dog et opmærksomhedspunkt, at der på dette parameter sammenlignet med de øvrige parametre i trivselsundersøgelsen er så relativt mange, der svarer i den negative ende af svarskalaen. Derfor er det på Tagensbo Skole såvel som på de øvrige skoler i byen relevant at undersøge, hvor det især er, at udfordringerne ligger, og hvad der skal til for at styrke læringsmiljøet på denne dimension. Elevfraværet på Tagensbo Skole er faldet fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2014/15. Det er med 17,1 dage i gennemsnit pr. elev ikke desto mindre ret højt, og derfor er det fortsat et væsentligt opmærksomhedspunkt for skolen både at afdække årsager til det høje fravær og sætte tiltag i værk, der kan nedbringe det. Skolens vurdering og indsatser Mægling og legepatrulje Skolen uddanner 6.klasseelever til mæglere - og 5. klasseelever til legepatrulje. Elevinddragelsen i både det svære og det sjove bidrager i høj grad til elevernes sociale trivsel. Udeskole og lejrskole At alle skolens klasser bliver undervist en dag om ugen i byrummet, betyder, at der er en høj grad af variation i undervisningen, ligesom alle klasser er på lejrskole hvert år fra 2.kl til 9.kl. Udeskole og lejrskole bidrager også løbende til inspiration i undervisningen. Elevfravær Skolen arbejder meget med elevfravær. Vi gennemgår elevfravær på skolens 2 årlige fokussamtaler. På de møder aftales også en indsats, som kan indbefatte socialrådgiver. Vi er med i et projekt KAOZ, i samarbejde med socialforvaltningen. Et projekt som skal forebygge fravær og manglende skolelyst blandt de fraværstruede elever. 23

25 Vi har en del forældre der ønsker at tage til hjemlandet uden for skolernes ferie. Dette arbejder vi en del med. Hvis forældre ønsker at tage på rejse mere end 5 skoledage, holder skolens leder møde med forældrene. Her vurderes det om de kan undervise deres børn, ellers anbefaler vi det ikke. Hvis forældrene alligevel beslutter at tage af sted underretter vi om dette. Vi har ansat en skole/hjemvejleder, som spiller en stor rolle i samarbejdet med forældrene. 24

26 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 25

27 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 50,3 % 47,7 % 39,1 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 17,6 % 18,7 % 21,9 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 32,0 % 33,5 % 39,1 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 4,3 % 7,1 % 2,9 % Afgang 5,3 % 7,1 % 7,5 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er indsat efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 26

28 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (61 årsværk) Kort sygefravær 5,8 6,4 5,7 Langt sygefravær 8,0 7,3 4,9 Sygefravær i alt 13,8 13,6 10,7 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,4 5,2 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 6,0 5,5 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,6 4,4 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,2 6,4 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,0 5,4 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,0 4,3 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Andelen af forældre i grunddistriktet der vælger at lade deres børn starte i børnehaveklasse på Tagensbo Skole, er i 2015/16 faldet i forhold til de sidste år. Ca. 40 % af forældrene i grunddistriktet har i år valgt, at deres børn skulle starte på skolen. Ca. 20 % af forældrene har valgt en anden offentlig skole, mens ca. 40 % har valgt en fri grundskole. Ser vi på til- og afgang af elever i løbet af skolegangen, ligger andelen af elever, der forlader skolen uden samtidig at have flyttet adresse, i 2014/15 på 7,5 %. Det er højt sammenlignet med det samlede niveau for alle byens skoler. Tilgangen af elever i løbet af skoleforløbet var i både 2012/13 og 2013/14 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 27