Nationalmuseets samlinger 2006

Transkript

1 Nationalmuseets samlinger 2006 Detalje: Dejbjergvognen.Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet

2 Indhold 0. Samlingsrapport Opsummering og Konklusioner Samlingerne Samlingernes omfang Arbejdet med samlingerne Indsamling Genstandsregistrering...4 Samlet antal registreringer i museets registre Konservering Magasinering Udlån og uddeponering Samlingsrevision Sikring mod brand, tyveri og hærværk Udskillelse af genstande fra Nationalmuseets samlinger Nationalmuseets samlinger - rapport Samlings- og Registreringsudvalgets vision Nationalmuseet samlinger Samlingernes omfang... 7 Samlet antal registreringer i museets registre Organisering af arbejdet med Nationalmuseets samlinger Samlingsmanual Indsamling Nationalmuseets indsamlingspolitik Enhedernes indsamlingspraksis Aktiviteter i Nationalmuseet i alt Genstandsregistrering, IT-området Aktiviteter i Genstandsregistrering på Nationalmuseet Elektronisk genstandsregistrering Manuel genstandsregistrering Samlet antal registreringer i museets registre Nedbringelsen af det elektroniske registreringsefterslæb Konservering Status Kulturbevaringsplan Aktiviteter i ENB-arbejdet Konservering af museets samlinger Figur Udviklingen vedrørende fordeling af konserveringstimer Figur Antal behandlede genstande Præventiv konservering Skadedyrsbekæmpelse Overordnet Klimaarbejde Klimatilsyn og rådgivning i museets samlinger og udstillinger Timer til klimatilsyn og opfølgning Magasinering Status Figur Opgørelse og konklusion vedr. kvaliteten af de samlede nettokvadratmeter i museets 264 magasiner Magasinudbygningsplan for Nationalmuseet Aktiviteter i Skema Timer anvendt på enheden Magasin &Logistik til Magasinarbejde, transport mv Udlån og uddeponeringer, indlån og inddeponeringer Status og aktiviteter i Figur Udlån og uddeponeringer (antal sager. Årsværk og timer forbrugt i forbindelse med udlånsvirksomheden) Samlingsrevision Sikring imod brand, tyveri og hærværk

3 Figur Tekniske sikringsarbejder Figur Fysisk sikring Udskillelse af genstande fra Nationalmuseets samlinger Status Aktivitetet i Bilag a. Genstandsregistrering i skemaform a.1. Genstande elektronisk registreret Oldtidssamlingen...24 Middelaldersamlingen...24 Nyere Tid...24 Møntsamlingen...24 Frihedsmuseet...25 Frilandsmuseet...25 Etnografisk Samling...25 Antiksamlingen...25 Musikmuseet...26 Nationalmuseet, samlet elektronisk genstandsregistrering...26 a.2. Oversigt over nedbringelsen af registreringsefterslæbet i F&F afdelingen pr. 31. december Genstande manuelt registreret, Nyere Tids Samling Mønt og Medalliesamlingen Oldtidssamlingen Bilag b.1. ENB-genstande løftet fra svært skadet eller behandlingskrævende til stabiliseret eller formidlingsklar tilstand Bilag b 2. Bevaringsafdelingens timeforbrug overfor Forsknings- og Formidlingsafdelingen Bilag c. Udlån, uddeponeringer og indlån, inddeponeringer samt afslag på udlån på Nationalmuseet i c.1. Udlån, danske c.2. Udlån,fra Danmarks Oldtids udstilling c.3. Udlån, udenlandske c.4. Uddeponeringer Uddeponeringer, Danefæsager I alt I alt c.5. Afslag på låneanmodninger Bilag d. Nationalmuseets Samlingsmanual, Indholdsfortegnelse Bilag e. Hjemtagelser af genstande i Nationalmuseet i alt Oldtid Middelalder og Renæssance Nyere Tid Frilandsmuseet Frihedsmuseet Møntsamlingen Etnografisk Samling Antiksamlingen Bilag f. Udskillelse af genstande fra Nationalmuseets samlinger Frilandsmuseet har indstillet følgende genstande til udskillelse: Etnografisk Samling har indstillet følgende genstande til udskillelse til De Samiske Samlinger i Karasjok, Norge

4 0. Samlingsrapport Opsummering og konklusioner 0.1. Samlingerne Begrebet Nationalmuseets samlinger er først og fremmest defineret ud fra genstandssamlingerne, som er selve museets rygrad. Men samlingerne af bøger, arkivalier, fotos, tegninger, billeder af enhver art m.m. er fuldt så væsentlige for det, der er samlingernes formål: at være udgangspunkt og dokumentation for erkendelsen af den menneskelige kulturhistorie som omtalt i museets mission og vision Samlingernes omfang Når samlingernes omfang skal angives, er det nødvendigt at påpege at på Nationalmuseet registreres antallet af genstande ikke entydigt som et nummer/en genstand. Samlet er der pr 31. december 2006 i alt registreringer i museets digitale og analoge registre, men det reelle antal genstande hvor en flinteflække tælles som én genstand er mange millioner Arbejdet med samlingerne De genstandsorienterede arbejdsopgaver på Nationalmuseet er fordelt mellem alle tre afdelinger på museet, hvor enheder på Forsknings- og Formidlingsafdelingen forestår indsamling, forskning og formidling, mens Drifts- og Administrationsafdelingen forestår opsyn og sikring og Bevaringsafdelingen forestår opbevaring, logistik, konservering og bevaringsorienteret forskning. Samlings- og Registreringsudvalget, der er et af museets faste udvalg med repræsentation fra alle tre afdelinger, udarbejder indstillinger til de samlingsrelaterede arbejdsopgaver. Når indstillingerne er godkendt samles de i en Samlingsmanual Indsamling Nationalmuseets 9 indsamlende enheder under Forsknings- og Formidlingsafdelingen har alle en vedtaget indsamlingspolitik. Enhederne har i 2006 hjemtaget flere end genstande, heraf mere end stykker danefæ Genstandsregistrering Nationalmuseets genstande registreres i flere systemer, der dels er IT-baserede, dels manuelle. Museet arbejder på at alle de manuelle registre overflyttes til IT-baserede løsninger. Det søges for tiden afklaret om dette arbejde kan løses i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. I 2006 har der været følgende aktivitet på registreringsområdet: Samlet antal Oldtid Middel- Mønt Nyere Frihed Friland ES Antik Musik I alt registreringer i museets registre alder Tid Status primo Aktivitet Status ultimo

5 Nationalmuseet har som en del af sin resultatkontrakt forpligtet sig til at nedbringe registreringsefterslæbet. I 2006 er målet for nedbringelsen af det elektroniske registreringsefterslæb sat til 15% af efterslæbet. Målet er med ca. 11% ikke opfyldt Konservering Bevaringsafdelingens arbejde med konservering af museets egne genstande er i disse år særlig rettet mod nyopstillingen af udstillingen om Danmarks Oldtid og konservering af genstande af Enestående National Betydning (ENB), hvortil Nationalmuseet har fået en særbevilling på foreløbig 4 år. Bevillingen udløber med udgangen af 2007, hvor museet har forpligtet sig til at have konserveret 35% af de ENB-genstande, der ikke er i stabil tilstand. Med udgangen af 2006 skal museet have løftet 20% af de ENB-genstande, der er svært skadede eller behandlingskrævende til stabiliseret eller formidlingsegnet tilstand. Med udgangen af 2006 var af disse genstande behandlet. Da der er ENB-genstande, der er tilstandsvurderet til svært skadede eller behandlingskrævende giver det 29,1%. Der skal dog gøres opmærksom på at ikke alle genstande endnu er tilstandsvurderet Magasinering Nationalmuseet har i opgørelse fra 2002 konstateret at 38% af museets magasinarealer er uegnede til magasinformål. Museet har fået en særbevilling til byggeri af nye magasiner til afhjælpning af den uholdbare situation. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra Finansministeriet, Kulturministeriet og Nationalmuseet med henblik på, hvordan man mest omkostningseffektivt kan etablere m 2 tidssvarende netto magasinkvadratmeter for at dække Nationalmuseets behov frem til I 2006 har Nationalmuseet måttet leje yderligere magasiner for at kunne flytte genstande fra lokaler i Brede, der skal anvendes til udstilling i forbindelse med museets kommende industriudstilling Udlån og uddeponering Nationalmuseet har i forbindelse med ombygning og nyopstilling af Danmarks Oldtids udstilling ønsket at danske lokalmuseer får mulighed for at låne genstande fra oldtidsudtillingen i den periode udstillingen på Nationalmuseet er lukket. Der har været 28 låneanmodninger, af hvilke de 15 er eller bliver effektueret. Herudover kommer museets sædvanlige udlån til mange danske og udenlandske institutioner. Der er i 2006 udlånt mere end genstande til 58 indenlandske og 52 udenlandske institutioner. Hertil kommer 81 uddeponeringer med i alt 998 genstande Samlingsrevision Museet har et Samlingsrevisionsudvalg med ekstern deltagelse der hvert år på uanmeldte besøg på de tre af de ni samlinger kontrollerer at et udvalg af genstande er tilstede og registreret efter forskrifterne. I 2006 har museet herudover haft samlingsrevision af Rigsrevisionen, hvis rapport offentliggøres i

6 0.10. Sikring mod brand, tyveri og hærværk Museets sikringsarbejde består i elektronisk og fysisk overvågning af museet suppleret med regler for medarbejdere og gæsters adgang til samlinger og data. For at styrke samarbejdet imellem det personale som primært arbejder med sikring og alle andre medarbejdere på museet, besøgte sikringschefen mange enheder i Disse møder blev typisk afholdt i forbindelse med enhedernes interne møder og i 2006 var temaet på møderne, den almindelige sikring over alt på museets ejendomme. Dette oplysningsarbejde fortsættes i Udskillelse af genstande fra Nationalmuseets samlinger Nationalmuseet har i 2005 vedtaget en praksis for udskillelse af genstande fra samlingerne. Der foreligger følgende kapitler i Samlingsmanualen desangående: Deaccession, Forord, Kassation, Repatriering og Udskillelse til andre danske museer. I 2006 er 58 genstande fra Frilandsmuseets samling af enheden indstillet til udskillelse. Direktionen har accepteret indstillingen, der er sendt til godkendelse i Kulturministeriet. Desuden er der fra Etnografisk Samling indstillet en samling modeller af samiske brugsgenstande, som allerede befinder sig som udlån på Det Samiske Museum i Karasjok, hvortil de i givet fald agtes udskilt. I alt drejer det sig om fem genstandsnumre. 6

7 1. Nationalmuseets samlinger - rapport Samlings- og Registreringsudvalgets vision Udvalget har i 2003 vedtaget følgende vision: Samlings- og Registreringsudvalget arbejder for at sikre og forbedre forholdene for Nationalmuseets samlinger Nationalmuseet samlinger Begrebet Nationalmuseets samlinger er først og fremmest defineret ud fra genstandssamlingerne, som er selve museets rygrad. Men samlingerne af bøger, arkivalier, fotos, tegninger, billeder af enhver art m.m. er fuldt så væsentlige for det, der er samlingernes formål: at være udgangspunkt og dokumentation for erkendelsen af den menneskelige kulturhistorie som omtalt i museets mission og vision Samlingernes omfang Når samlingernes omfang skal angives, er det nødvendigt at påpege at på Nationalmuseet registreres antallet af genstande ikke entydigt som et nummer/en genstand. Det vil sige at antallet registreringer i GenReg (museets elektroniske registreringsdatabase) eller de registreringer i museets analoge registre ikke afspejler antallet af genstande, men et antal inventarnumre, hver med forskelligt antal genstande fra en til flere tusinde. For eksempel kan det oplyses, at Møntsamlingen rummer ca enkeltstykker fordelt på inventarnumre (manuelt registrerede). Museets samlede genstandsmængde (hvor man ved én genstand forstår for eksempel én flinteflække) består således af et ukendt antal genstande, men de udgør mange millioner, fordelt på registreringer. Samlet antal Oldtid Middelalder Mønt Nyere Frihed Friland ES Antik Musik I alt registreringer i museets registre Tid Status primo Aktivitet Status ultimo Organisering af arbejdet med Nationalmuseets samlinger Det systematiske arbejde med indsamling, registrering, konservering og magasinering af samlingerne foregår i samspil mellem en række faglige afdelinger, enheder og udvalg på museet: Indsamling og registrering af genstande forestås af enheder med samlingsansvar under Forsknings- og Formidlingsafdelingen, der foruden indsamling også forsker i og formidler viden om genstande og samlinger fra bestemte historiske perioder og geografiske regioner. Samlingerne er organiseret i følgende enheder: 7

8 Oldtidssamlingen Middelalder- og Renæssancesamlingen Nyere Tids samling Frilandsmuseets samling Frihedsmuseet samling Mønt- og Medaljesamlingen Etnografisk Samling Antiksamlingen Musikmuseets samling I Drifts- og Administrationsafdelingen ligger ansvaret for samlingernes sikring, og i enheden IT-drift varetages blandt andet udviklingen og vedligeholdelse af applikationer, der anvendes til genstandsregistrering. Bevaringsafdelingens to enheder Arkæologi og Bygning og Inventar har ansvaret for den konserveringsfaglige behandling af museets samlinger, mens Laboratorium blandt andet arbejder med klimaspørgsmål i udstillinger og magasiner. Magasin og Logistik forestår administration og drift af museets magasiner og det praktiske arbejde med museets udlån. Samlings- og Registreringsudvalget (nedsat 1. januar 2003) har deltagelse af repræsentanter fra afdelinger og enheder, som er involveret i de forskellige sider af samlingsarbejdet. Udvalget koordinerer indsatsen på samlingsområdet og udarbejder politik og strategi til direktionen. Under Samlings- og Registreringsudvalget er nedsat 2 permanente udvalg: Samlingsrevisionsudvalget og Registreringsudvalget Samlingsmanual Samlings- og Registreringsudvalget er ved at udarbejde en Samlingsmanual, der skal beskrive museets samlingsrelaterede arbejdsopgaver. Samlingsmanualens indholdsfortegnelse er vedlagt i Bilag D. Nationalmuseets Samlingsmanual, Indholdsfortegnelse. De enkelte kapitler er anbragt på museets interne net under Offentlig mapper, Udvalg\Samlings- og Registreringsudvalget\Samlingsmanual. 8

9 2. Indsamling 2.1. Nationalmuseets indsamlingspolitik Nationalmuseet søger at koordinere sin indsamling med landets øvrige kulturhistoriske museer, men et egentligt forpligtende samarbejde på området findes ikke udmøntet i aftaleordninger eller lignende. Nationalmuseet undlader at indsamle systematisk på områder, hvor det vides, at specialmuseer er aktive (f.eks. Handels- og Søfartsmuseet, Tøjhusmuseet, Teknisk Museum, Jagt- og Skovbrugsmuseet m.fl.) ligesom der gennem samarbejdsfora jævnligt er kontakt med de øvrige kulturhistoriske museer omkring indsamling på en række områder. Indsamling på tværs af museet koordineres i et vist omfang mellem medarbejdere fra de enkelte enheder, når enhedernes arbejdsområder lapper over hinanden Enhedernes indsamlingspraksis Enhederne under Forsknings- og Formidlingsafdelingen har i 2004 revideret deres individuelle indsamlingspolitik og -praksis. De er beskrevet i kapitel 1.a. i museets Samlingsmanual, der ligger i Offentlige Mapper, der er tilgængelige på museets interne net Aktiviteter i Nationalmuseet i alt Samling Sager Antal Danmarks Oldtid Danmarks Middelalder og Rennæssance Danmarks Nyere Tid Frilandsmuseet 2 2 Frihedsmuseet Møntsamlingen Etnografisk Samling 8 28 Antiksamlingen Musikhistorisk Museum 11 I alt Flere end 357 Flere end Nationalmuseets enheder under Forsknings- og Formidlingsafdelingen har således i 2006 hjemtaget flere end genstande, heraf mere end stykker danefæ. Til sammenligning hjemtoges i 2005 mere end 3.664, heraf 582 stykker danefæ, i genstande, heraf 848 stykker danefæ og i genstande, heraf stykker danefæ. I bilag e. er museets samlede hjemtagelser vist fordelt på enheder, antal sager og antal genstande. 9

10 3. Genstandsregistrering, IT-området 3.1. Aktiviteter i 2006 I 2006 er arbejdet fortsat med overflytning af data fra Danmarks Oldtid og Danmarks Middelalder og Renæssance til den fælles database, hvor alle genstandsdata med tiden vil blive samlet. Der er aftalt en køreplan med Kulturarvsstyrelsen vedr. tilretning af Regin for få afklaret om i hvilken udstrækning systemet kan anvendes af Nationalmuseet. Museets omfattende arbejde med at udpege og tilstandsvurdere alle genstande af Enestående National Betydning (ENB) har også i 2006 i betydelig grad været understøttet af IT-enhedens udviklingsgruppe. Dels i form af bistand til databehandling, dels i form af videreudvikling af den database, hvori data om ENB-genstandene håndteres. Desuden har udviklingsgruppen arbejdet med tiltag vedr. implementering af museets informationssikkerhed baseret på DS 484, herunder håndtering af system- og dataejernes godkendelse af medarbejdernes rettigheder. Et fokusområde for IT-drift har været implementering af et nyt sikkerhedskopieringssystem, som sikrer en høj tilgængelighed af data. Data opbevares nu, dels på et centralt SAN-system, dels på et diskbackup-system der tillader driftsafvikling, og endelige på bånd. Museets netværk er blevet omlagt, idet der er etableret et højhastighedsnetværk mellem museets lokationer, som nu er baseret på fibertilslutninger. Omlægningen har forbedret performance væsentligt, og vil muliggøre en konsolidering af alle data på museets centrale SAN-anlæg. Der har desuden været arbejdet på udbygning og vedligeholdelse af antispamsystemet, som i stigende grad har vist sig at være ressourcekrævende. Mange ressourcer er blevet anvendt på implementering af museets nye informationssikkerhed, der er baseret på DS 484. IT-enheden har forestået tilrettelæggelsen af arbejdet med at identificere alle kritiske aktiver, og i udarbejdelsen af risikovurderinger Genstandsregistrering på Nationalmuseet Oldtid Middelalder Mønt Nyere Tid Frihed Friland ES Antik Musik I alt Status ultimo Note: For alle tal gælder, at kun genstande, som er registreret med accessionsdata er medtaget i statistikken. Elektronisk genstandsregistrering Status primo 2006 Aktivitet 2006 Manuel genstandsregistrering Status primo 2006 Aktivitet 2006 Status ultimo 2006 Oldtid Middelalder Mønt Nyere TidFrihed Friland ES Antik Musik I alt

11 Samlet antal registreringer Oldtid Middelalder Mønt Nyere TidFrihed Friland ES Antik Musik I alt i mu- seets registre Status primo 2006 Aktivitet 2006 Status ultimo Specificeret oversigt over elektronisk registrering findes i a. 1. Genstande elektronisk registreret Nedbringelsen af det elektroniske registreringsefterslæb Når der tales om efterslæb/ikke registrerede genstande forstås genstande, hvorom museet selvfølgelig har oplysninger (om proveniens, alder m.v.), men hvor disse oplysninger ikke er indført i museets manuelle eller elektroniske registre, kun journaliseret eller opbevaret på anden vis. Visse arkæologiske fund venter på færdigbehandling på museet før endelig registrering kan gennemføres. Nationalmuseet har som en del af sin resultatkontrakt forpligtet sig til at nedbringe efterslæbet. I 2006 er målet for nedbringelsen af det elektroniske registreringsefterslæb sat til 15% af efterslæbet. Målet er med ca. 11% ikke opfyldt. Registreringsefterslæb Oldtid Middelalder Mønt Nyere Tid Frihed Friland ES Antik Musik I alt Status primo Aktivitet Status ultimo Der har været brugt timer til registrering af efterslæb. Oversigt over nedbringelse af efterslæb for hver enhed under F&F findes i A.2 Oversigt over nedbringelsen af registreringsefterslæbet i F&F afdelingen pr. 31. december

12 4. Konservering 4.1. Status Kulturbevaringsplan I 2004 iværksattes regeringens kulturbevaringsplan, der medførte at Nationalmuseet årligt fik tilført 5,5 mio. for en foreløbig 4-årig periode til afhjælpning af konserveringsbehovet for svært skadede og behandlingskrævende genstande af Enestående National Betydning (ENB). De 5,5 mio. fordeler sig med 4,8 mio. til løn og 0,7 mio. til drift. Midlerne er af museets ledelse tildelt Bevaringsafdelingen, der har foretaget ansættelse af en række nye konservatorer og konserveringsteknikere til at løse opgaven med afhjælpning af konserveringsbehovet for museets ENB-genstande og imødegåelse af opbygning af nyt efterslæb. Planen blev mere udførligt omtalt i Samlingsrapport 2004 se denne: Museet har nedsat en ENB-styregruppe bestående af: Eva Salomonsen, BA, Arkæologi og ENB-projektkoordinator. Peter Pentz, DO. Annette Vasström, NT. Jesper Stub Johnsen, BA, formand. Gruppen har afholdt en række møder i 2006 for at sikre den overordnede koordinering af arbejdet mellem de mange involverede medarbejdere. Ligeledes har styregruppen til hver direktionsmøde afleveret en statusrapport på nøgletal i forholdt til resultatkontraktmålene Aktiviteter i ENB-arbejdet Udpegning, tilstandsvurdering og især opfølgningsarbejdet med revision af databaser og fremfinding af ikke umiddelbart fundne genstande, har trukket store ressourcer på alle tre afdelinger og var derfor ikke fuldt ud afsluttet med årets udgang. Af de ENB-genstande der er til-standsvurderet er vurderet til at være svært skadede eller behandlingskrævende. I museets resultatkontrakt er angivet at Nationalmuseet med udgangen af 2006 skal have løftet 20% af de ENB-genstande, der er svært skadede eller behandlingskrævende til stabiliseret eller formidlingsegnet tilstand. Med udgangen af 2006 var af disse genstande behandlet. Det giver 29,1%. Der skal dog gøres opmærksom på at ikke alle genstande endnu er tilstandsvurderet. Bilag b 2. ENB-genstande, løftet fra Svært skadet eller Behandlingskrævende til Stabiliseret eller Formidlingsegnet tilstand Konservering af museets samlinger Museets indsats for konservering af samlingerne påvirkes af en række andre aktiviteter på museet, udstillingsvirksomheden samt indsamling og erhvervelser af genstande, udløser løbende et konserveringsbehov, som ikke nødvendigvis falder sammen med hvilke genstande og samlinger, der har det største konserveringsbehov. 12

13 Hvilke arbejdsopgaver der i 2006 er udført af Bevaringsafdelingen for genstande fra museets samlinger, kan ses i Bilag b 1. Bevaringsafdelingens timeforbrug overfor Forsknings- og Formidlingsafdelingen. Figur Udviklingen vedrørende fordeling af konserveringstimer Konservering af samlingerne Årsværk Nyindførte genstande Udstillinger Samlingerne i øvrigt ENB Af figur fremgår Bevaringsafdelingens timeforbrug overfor museets egne genstande. I skemaet er ikke medtaget timer forbrugt i forbindelse med udlån, der opgives i kapitel 6 om udlån. Timeforbruget for Bevaringsafdelingen kan følges på projektniveau. Bilag b. Konservering af genstande fra Forsknings- og Formidlingsafdelingen. I Nationalmuseets årsrapport for 2006 er for første gang opgjort hvor mange genstande museets konservatorer har behandlet. 13

14 Figur Antal behandlede genstande Enhed Arkæologi Bygning & Inventar Laboratorium Bevaringsafdelingen Time Timer Genstande Timer Genstande r Genstande Timer Genstande ENB - i alt Særudstill. i alt Basisudstill. I alt Udlån i alt Udstilingspl. i alt Saml. i øvrigt i alt Accessioner i alt Nationalmuseet i alt Note 1: Note 2: Note 3: Note 4: Note 5: I angivelsen af antal genstande er der tale om skøn i rubrikken Udstillingspleje, i de andre rubrikker er der fortrinsvis tale om optællinger fra museets digitale registre, men en del tal er også her skønnede. Genstandene i ovennævnte skema er alle behandlet af Bevaringsafdelingens konserveringsfaglige medarbejdere, der er tale om meget forskellige behandlinger, fra en simpel afstøvning til en gennemgribende konservering. Timeforbruget dækker over konservering, montering og dokumentation på Bevaringsafdelingen, herudover tilstandsvurdering af ENB-genstande, timeforbruget dækker ikke over fremfinding, transport. Administration ved udlån er ligeledes ikke medtaget. Antal genstande for ENB optræder kun under Arkæologi, selv om andre enheder har arbejdet på sagen. De genstande under Laboratorium, Samlinger i øvrigt i alt udgøres af én genstandsgruppe: Nitratnegativer Præventiv konservering Skadedyrsbekæmpelse I 2006 anvendte Bevaringsafdelingen 197 timer til skadedyrsbekæmpelse, omfattende rundering i samlinger, magasiner og kontorarealer samt registrering i skadedyrsdatabase på museets intranet. Der blev afholdt orienteringsmøde for Formidlingsafdelingens ledere i foråret. I efteråret blev der givet kurser i elektronisk registrering for ca. 25 af museets kontaktpersoner, hvorved enhederne fik mulighed for at kontrollere status for skadedyr og adgang til at inddatere observationer. Brun pelsklanner var som tidligere det oftest forekommende, skadevoldende insekt, men der fandtes også levende tæppebiller. Udbredelsen af skadedyr var de fleste steder aftagende, når der ses bort fra enkelte områder, bl.a. Klunkelejligheden, hvor der blev ført øget tilsyn og foretaget ekstra rengøring og et magasin i Brede, der blev sat i midlertidig karantæne pga. brun pelsklanner. Den generelle nedgang i forekomsten af skadedyr skyldtes personalets skærpede opmærksomhed og hurtig effektiv bekæmpelse ved rengøring, frysning, udlægning af diatoméjord mm Overordnet Klimaarbejde Nationalmuseet samarbejder med Image Permanence Institute (IPI) fra Rochester på at dokumentere og kvalitetssikre museets magasiner. Projektet er økonomisk støttet fra Kulturarvsstyrelsen og forventes afsluttet i efteråret Klimadata fra museets magasiner er i de forløbne år blevet samlet og analysearbejdet pågår fortsat ved hjælp af software leveret af IPI. Nationalmuseet og IPI har i det forløbne år arbejdet på 14

15 at gøre analysemuligheder internetbaseret så den efterhånden meget store mængde data er tilgængelig via internettet. Nationalmuseet samarbejder fortsat med Antikvarisk Samling i Ribe, Konserveringscentret i Vejle samt Det Kongelige Bibliotek om projektet. I det forløbne år er et samarbejde med Kulturhistorisk Museum Randers indledt så klimadata fra deres gamle magasiner indgår i undersøgelsen. Når Kulturhistorisk Museum Randers nye magasiner står klar, vil data herfra ligeledes indgå. Det er fortsat idéen at erfaringer fra disse samarbejdspartnere kan udnyttes når Nationalmuseets skal bygge nye magasiner Klimatilsyn og rådgivning i museets samlinger og udstillinger Bevaringsafdelingens enhed Laboratorium har udført tilsyn med klima i museets samlinger og magasiner og rådgivet museets øvrige afdelinger og enheder. Teknisk Drift har opdateret datalogningssystemet for Prinsens Palæ i april 2005 og der har i det forløbne år fortsat været uregelmæssigheder og huller i den datalevering som Laboratorium baserer sine analyserer på. Bevaringsafdelingens enhed Laboratorium har rådgivet med hensyn til klima og materialevalg i forbindelse med særudstillinger og i forbindelse med museets nye oldtidsudstilling og museets nye industrikulturudstilling. Der er på Bevaringsafdelingen brugt følgende timer til opgaven: Timer til klimatilsyn og opfølgning Overvågning Opfølgning I alt Note: Overvågningtimerne bruges i alt væsentligt til projektet Climate Notebook i samarbejde med IPI. 15

16 5. Magasinering 5.1. Status Magasinsekretariatet har i 2002 udarbejdet en opgørelse over Nationalmuseets samlede maga-sinarealer. 264 lokaler er registreret som magasiner. I rapporten er redegjort for den geografiske placering af magasinerne, og det er specificeret i hvilke bygninger og på hvilke etager de befinder sig. Der er en oversigt over, hvordan magasinerne fordeler sig geografisk med hensyn til brutto- og nettokvadratmeter. Derudover er der redegjort for kvaliteten af de enkelte magasiner. Figur Opgørelse og konklusion vedr. kvaliteten af de samlede nettokvadratmeter i museets 264 magasiner Geografisk Placering Meget velegnet Velegnet Kan bruges Uegnet til magasin Samlede netto m 2 Ørholm Brede Frihedsmuseet Prinsens Palais Frilandsmus./Virumgård Ny Mølle Hvalsø I alt Procent Magasinudbygningsplan for Nationalmuseet Museet har med bistand fra DOMUSarkitekter og det rådgivende ingeniørfirma Birch & Krogboe været i dialog med Lyngby-Taarbæk Kommune vedr. mulighederne for magasinbyggeri på Virumgaard. Kommuneplanudvalget har besigtiget arealerne og været på rundvisning på museets magasiner i Brede. Der blev udarbejdet en række projektforslag som alle skønnes enten ikke at opfylde museets behov for magasinplads frem til 2018, som forudsat i kommissoriet for arbejdsgruppen under Kulturministeriet eller være økonomisk urealisable. Efter samråd med Kulturministeriet tog museet i slutningen af året kontakt til Slots- og Ejendomsstyrelsen for at søge råd om alternative løsninger. Det forventes ikke at museet vil kunne igangsætte et byggeprogram indenfor den kommende par år og har derfor været tvunget til at leje midlertidig magasinplads på Flyvestation Værløse. 16

17 5.3. Aktiviteter i 2006 Skema Timer anvendt på enheden Magasin &Logistik til Magasinarbejde, transport mv Fremtagning mv. til ENB Arbejde i forbindelse med udlån Magasinarbejde timer Transport timer Skadedyrsmonitering* 215 timer I alt timer * Der er ialt på Bevaringsafdelingen anvendt 197 timer, se kapitel

18 6. Udlån og uddeponeringer, indlån og inddeponeringer Nationalmuseet stiller sine samlinger til rådighed for udstillings- og forskningsformål for såvel indenlandske som udenlandske museer og forskere. Dette sker blandt andet ved udlån og uddeponering af genstande. Ved udlån forstås udlevering af én eller flere museumsgenstande til særudstillinger for en begrænset periode op til 12 måneder. Ved uddeponeringer forstås udlevering af én eller flere museumsgenstande til en anden institution for en længere periode, sædvanligvis op til 5 år ad gangen. Uddeponeringer sker, med sjældne undtagelser, kun til danske, statsanerkendte museer. Det praktiske arbejde med udlånssager udføres af Magasin og Logistik under Bevaringsafdelingen. Udlånsdokumenterne: Nationalmuseets betingelser vedrørende udlån (dansk og engelsk udgave), Udlånskontrakt (dansk og engelsk udgave) og Intern vejledning om udlån fra Nationalmuseet er i 2006 blevet revideret af Magasin og Logistik og godkendt af direktionen Status og aktiviteter i 2006 Der er meget stor forskel på, hvor mange genstande en udlåns- eller en uddeponeringssag omfatter, ligesom den arbejdsindsats, som museet yder i forbindelse med lånesagerne, varierer meget. Lånesager med få genstande kan kræve lige så stor indsats som lånesager med mange genstande. Det er derfor ikke relevant at sammenligne sager indbyrdes eller det samlede antal sager fra år til år. I 2006 er der ydet en ekstraordinær indsats med ekspeditionen af udlån til danske museer af genstande fra den nu nedtagne udstilling af Danmarks Oldtid. Ressourceforbruget i forbindelse med fremtagning, fotografering og udarbejdelse af lånebetingelser har været betydeligt. Genstandenes unikke karakter og de deraf følgende omfattende betingelser, for eksempel på sikringsområdet, har medført, at adskillige lånere har trukket låneanmodningerne tilbage. Magasin og Logistik behandler en del udlånssager, som på et sent tidspunkt i sagsforløbet opgives af lånerne. De nedenfor omtalte 123 udlånssager rummer mere end genstande, lige som de 81 uddeponeringer rummer 998 genstande. 18

19 Figur Udlån og uddeponeringer (antal sager. Årsværk og timer forbrugt i forbindelse med udlånsvirksomheden) Udlån Uddeponeringer (antal sager) (antal sager) Indenlandske lånere Udenlandske lånere I alt Ressourceindsats 6,2 5,8 4,8 4,4 (årsværk) 1,9 2,3 2,6 Gennemsnitligt timeforbrug pr. sag Note: Regnskabsopgørelsen over timer/årsværk skifter fra kun at omfatte F&F i til også at omfatte BA fra Note 2: Af de 58 indenlandske lånesager udgør de 15 sager de særlige udlån, hvor genstande fra Danmarks Oldtids udstilling lånes ud i den periode, hvor Nationalmuseet ombygger og nyopstiller Danmarks Oldtids nye udstilling. Udover de nævnte gennemførte 15 udlån har museet behandlet 13 lånesager, hvor låneanmodningerne blev trukket tilbage undervejs i forløbet. I bilag c findes oversigter over alle udlån og uddeponeringer, som Nationalmuseet har arbejdet med i Nogle af udlånene sker i løbet af de kommende år. c.1 Udlån, danske c.2 Udlån fra Danmarks Oldtids udstilling c.3 Udlån, udenlandske c.4 Uddeponeringer 19

20 7. Samlingsrevision Samlingsrevisionsudvalget (Lise Ræder Knudsen, Center for Bevaring af Kulturarven i Vejle - udpeget af Organisationen af Danske Museer, Ebbe Holmboe og Jesper Stub Johnsen, formand) har gennemført revision af Musikmuseet. Endelig rapport forelå endnu ikke ved årets udgang. Rigsrevisionen har i forbindelse med gennemførelsen af samlingsrevision på Nationalmuseet i efteråret 2006 revideret samtlige samlinger bortset fra Musikmuseet. Rigsrevisionen har fulgt samme arbejdsprocedure, som ved museets interne revision. Nationalmuseet vil på baggrund af Rigsrevisionens beretning og anbefalinger revidere proceduren for den interne samlingsrevision. Egen revision af (dele af) samlingen: Musikmuseet: Igangværende revision af hele samlingen forventes afsluttet primo

21 8. Sikring imod brand, tyveri og hærværk I Drifts- og Administrationsafdelingen udføres sikringsmæssige opgaver, som har forbindelse med hovedformålene bevaring, bygningsteknik, drift og formidling. Arbejdet er fordelt mellem enheden Sikring og Intern Service (SIS) og sikringsteknisk gruppe. Sikring og Intern Service havde i 2006 følgende opgaver: Fysisk overvågning af museet. Adgangskontrol. Sikringsteknisk gruppe havde fra 2006 følgende opgaver: Elektronisk overvågning af museet. Drift og vedligeholdelse af museets låse- og dørsystem samt tilsyn med brandadskillelser. Drift og vedligeholdelse af museets AIA, ABA, Itv- og radioanlæg. Det er Sikring og Intern Service samt den Sikringstekniske gruppes primære opgave at sørge for, at museets overvågning fungerer optimalt. Museumsgenstandene skal blive der, hvor museet har besluttet de skal være. Med dette som udgangspunkt tilrettelægges den vagtmæssige, elektroniske og mekaniske sikring for alle museets ejendomme. Sikringsarbejdet er i sagens natur ofte lidet synligt. Ofte er det således, at jo mindre det ses, desto bedre. Typisk kommer området først rigtigt i fokus, når der er noget, der er gået galt. Især vil året 2006 blive husket for to store sikringsøvelserne i Prinsens Palais. Af sikringsmæssige årsager vil denne rapport ikke gå i detaljer om øvelserne og sikringsarbejderne. Den 1. juli 2005 overgik Liselund Slot til Nationalmuseet og i den forbindelse blev alle sikringsarbejder overført til sikringsteknisk gruppe. Et projekt til forbedring af den almindelige brandsikring på Liselund blev udarbejdet i samarbejde med den lokale brandmyndighed. I foråret 2006 blev dette arbejde afsluttet. I 2005 blev der installeret elektroniske nøgleskabe på Frilandsmuseet i forbindelse med skærpelsen af den almindelige adgangskontrol på museet. Denne installation skal også virke som et pilotprojekt for en videre udbygning af dette system, som tænkes installeret i såvel Brede som Prinsens Palais. For at styrke samarbejdet mellem det personale som primært arbejder med sikring og alle andre medarbejdere på museet, besøgte sikringschefen mange enheder i Disse møder blev typisk afholdt i forbindelse med enhedernes interne møder og i 2006 var temaet på møderne, den almindelige sikring over alt på museets ejendomme. Dette oplysningsarbejde fortsættes i Figur Tekniske sikringsarbejder Teknisk sikring drift Mio. kr. ekskl. moms 1,102 1,909 1,6 1,6 Figur Fysisk sikring 21

22 Fysisk sikring (Vagtstuer) Vagtstuen, Prinsens Palais Vagtstuen, Brede Opsyn hele Nationalmuseet 3,768 3,881 7,541 4,040 2,590 6,904 4,625 2,729 7,005 4,547 2,748 7,016 Mio. kr. ekskl. moms 15,190 13,534 14,359 14,311 22

23 9. Udskillelse af genstande fra Nationalmuseets samlinger 9.1. Status Nationalmuseet har i 2005 vedtaget en praksis for udskillelse af genstande fra samlingerne. Der foreligger følgende kapitler i Samlingsmanualen desangående: - Deaccession, forord - Kassation - Repatriering - Udskillelse til andre danske museer 9.2. Aktivitetet i 2006 I 2006 er 58 genstande fra Frilandsmuseets samling er af enheden indstillet til udskillelse. Direktionen har accepteret indstillingen, der er sendt til godkendelse i Kulturministeriet. Desuden er der fra Etnografisk Samling indstillet en samling modeller af samiske brugsgenstande, som allerede befinder sig som udlån på Det Samiske Museum i Karasjok, hvortil de i givet fald agtes udskilt. I alt drejer det sig om fem genstandsnumre. Bilag f. Udskillelse af genstande fra Nationalmuseets samlinger. 23

24 Bilag a. Genstandsregistrering i skemaform a.1. Genstande elektronisk registreret Den kvantitative opgørelse bygger på inventarnumre, som hver især kan dække over flere genstande Oldtidssamlingen Status primo 2006: Indkom. før I alt Registrerede inventarnumre Aktivitet 2006: Registrerede inventarnumre Status ultimo 2006: Registrerede inventarnumre Middelaldersamlingen Indkom. før I alt Status primo 2006: Registrerede inventarnumre Aktivitet 2006: Registrerede inventarnumre Status ultimo 2006: Registrerede inventarnumre Nyere Tid Indkom. før I alt Status primo 2006: Registrerede inventarnumre Aktivitet 2006: Registrerede inventarnumre Aktivitet 2006: Registrerede inventarnumre Møntsamlingen Indkom. før I alt Status primo 2006: Registrerede inventarnumre Aktivitet 2006: inventarnumre Registrerede Ikke benyttet Status ultimo 2006: Registrerede inventarnumre 24

25 Frihedsmuseet Indkom. før I alt Status primo 2006: Registrerede inventarnumre Aktivitet 2006: Registrerede inventarnumre Status ultimo 2006: Registrerede inventarnumre Frilandsmuseet Indkom. før I alt Status primo 2006: Registrerede inventarnumre Aktivitet 2006: Registrerede inventarnumre Status ultimo 2006: Registrerede inventarnumre Etnografisk Samling Indkom. før I alt Status primo 2006: Registrerede inventarnumre Aktivitet 2006: Registrerede inventarnumre Status ultimo 2006: Registrerede inventarnumre Antiksamlingen Indkom. før I alt Status primo 2006: Registrerede inventarnumre Aktivitet 2006: Registrerede inventarnumre Status ultimo 2006: Registrerede inventarnumre

26 Musikmuseet Indkom. før I alt Status primo 2006: Registrerede inventarnumre Aktivitet 2006: Registrerede inventarnumre Status ultimo 2006: Registrerede inventarnumre Nationalmuseets Oldtid Middelalder Mønt Nyere TidFrihed Friland ES Antik Musik I alt samlet elektronisk genstandsreg. Status primo Aktivitet Status ultimo Note: Ved udgangen af 2005 var der i museets genstandsdatabase GenReg genstandsregistreringer. Ved udgangen af 2006 var der Den usædvanlig store tilvækst skyldes, at der i forbindelse med udvælgelse af genstande til Oldtidens nyopstilling, og opbygning af den tilhørende udstillingsdatabase, er særnumre til en række ældre fund blevet oprettet som særnumre i GenReg. Det samme har fundet sted i forbindelse med udpegning af genstande som ENB. Det drejer sig i alt om særnumre. 26

27 a.2. Oversigt over nedbringelsen af registreringsefterslæbet i F&F afdelingen pr. 31. december 2006 Dato: 22/12-06 Enhedsnavn: KMMS Efterslæbets totale størrelse primo genstande/sager. (indleveret t.o.m. 2003)* Efterslæb på 60% deraf registreres i årene inkl.: 282 genstande/sager. Aktuelt mål for efterslæbets nedbringelse i 2006: 71 genstande/sager. Nedbragt med: Kvartal Akkumuleret antal genstande/sager Akkumuleret % af årets totale mål 1. april 34 48% 1. juli 69 97% 1. oktober % 31. december % Dato: 9. januar 2007 Enhedsnavn: Etnografisk Samling Efterslæbets totale størrelse primo 2006: genstande/sager. Aktuel nedbringelse i 2006: 762 genstande/sager. Efterslæb på 60% af 5080 registreres i årene inkl.: genstande/sager. Nedbragt med: Kvartal Genstande/sager Akkumuleret % af årets totale mål 1. april 0 0 % Efterslæbets totale størrelse primo 2007: genstande 1. juli % 1. oktober 0 34% 31. december 64 43% 27

28 Dato: 31. december 2006 Enhedsnavn: Danmarks Oldtid Efterslæbets størrelse primo 2004: 332 sager Efterslæb på 60% deraf registreres i årene inkl.: 200 sager. Efterslæbets totale størrelse primo 2006: 249 sager. Aktuel mål for efterslæbets nedbringelse i 2006: 50 sager. Nedbragt med: Kvartal Akkumuleret antal Genstande/sager Akkumuleret % af årets totale mål 1. april juli oktober december 27 - Resterer: Resterer: 46% Dato: 5/ Enhedsnavn: Frilandsmuseet Efterslæbets totale størrelse primo 2005: 406 genstande/sager. Efterslæb på 60% deraf registreres i årene inkl.: 240 (60 % af det samlede efterslæb i 2004) genstande/sager. Drejer sig i 2006 om årsnormen på 60 genstande. Planlægges registreret i efteråret Efterslæb ultimo 2006: 172 genstande. Aktuelt mål for efterslæbets nedbringelse i 2006: 60 genstande/sager. Nedbragt med: 78 Kvartal Akkumuleret antal genstande/sager 1. april juli 1 1 % 1. oktober 9 15 % 31. december % Akkumuleret % af årets totale mål 28

29 Dato: Enhedsnavn: Danmarks Nyere Tid Efterslæbets totale størrelse primo 2006: genstande/sager. Efterslæb på 60% deraf registreres i årene inkl.: genstande/sager. Aktuelt mål for efterslæbets nedbringelse i 2006: 4000 genstande/sager. Nedbragt med: Kvartal Akkumuleret antal genstande/sager 1. april ,5 % 1. juli ,3% 1. oktober ,3 % Akkumuleret % af årets totale mål Efterslæbets totale størrelse ultimo 2006: genstande 31. december % 4. Kvt. Et efterslæb på genstande overføres til 2007, hvor bemandingen vil være forøget takket være diverse frikøbsmidler. 3. Genstande manuelt registreret Nyere Tids Samling Indkom. før I alt Status primo 2006: Registrerede inventarnumre Aktivitet i 2006: 0 Registrerede inventarnumre Status ultimo * * Efter Rigsrevisionens anbefaling er der under Manuelt Registreret anført genstande. Det drejer sig om en ældre listeregistrering af en del af inventaret på Lille Mølle, som ikke tidligere har figureret under dette punkt. 29

30 Mønt- og Medalliesamlingen Indkom. før I alt Status primo 2006: Registrerede inventarnumre 7299 Aktivitet i 2006: 245 Registrerede inventarnumre 146 I alt mønter 1075 Status ultimo Oldtidssamlingen Tidligere har der været opgivet tal på manuelt registrerede genstande Imidlertid er hele oldtidssamlingen registreret i GenReg, heraf en del med kun få basale data. Bilag b.1. ENB-genstande løftet fra svært skadet eller behandlingskrævende til stabiliseret eller formidlingsklar tilstand Tilstandsvurdering og konservering - oversigt fra projektstart til medio 2007 Søgekriterie: National betydning = 1. ENB Samling Tilstandsvurdering Tilstandsvurdering C+d, før C+Dbehandlet Antal før konservering efter konservering behandling Danmarks Middelalder og Renæssance 1. ENB ENB - C 1 1. ENB A ENB B ENB C ENB C A ENB C B ENB D ENB D B ENB U I alt: Danmarks Oldtid 1. ENB ENB - A 1 1. ENB A ENB A A 3 30

31 1. ENB A B 1 1. ENB B ENB B A ENB B B 2 1. ENB C ENB C A ENB C B ENB C C ENB D ENB D A ENB D B ENB U ENB U A ENB U B 34 I alt: Danmarks Nyere Tid 1. ENB A ENB B ENB C ENB C A ENB C B ENB D ENB D A ENB D B ENB U I alt: Frilandsmuseet 1. ENB ENB A ENB B ENB C ENB C A ENB C B ENB C C 1 1. ENB D ENB D A ENB D B ENB U I alt: Frihedsmuseet 1. ENB ENB A

32 1. ENB B ENB C ENB D I alt: Etnografisk Samling 1. ENB ENB - B 1 1. ENB A ENB B ENB B A 1 1. ENB B B 3 1. ENB C ENB C A ENB C B ENB C C ENB D ENB D B ENB U I alt: I alt - samlet: Genstande i kategori C+D, procent af genstande i alt 17,83 Note: Ikke alle genstande er endnu registreret i ENB-databasen, blandt andet mangler hele Antiksamlingen, Møntsamlingen og Musikmuseet. Heller ikke alle konserverede genstande er registreret, blandt andet fordi genstande ikke kan registreres i databasens konserveringsmodul før de er indlagt i selve databasen. Musikmuseets ENB-genstande er udpeget udenfor ENB-bevillingen Tilstandsvurdering er ikke foretaget. ENB-genstande, projektstart til 31/ I alt ENB 2004 ENB ENB Ikke oplyst ENB Ikke oplyst 12 I alt 7809 ENB i alt 7783 Heraf ENB i 2006 Behandlede ENB-genstande i alt i % af tilstandsvurederede genstande i kategori C & D ENB-genstande 29,1 32

33 Bilag b 2. Bevaringsafdelingens timeforbrug overfor Forsknings- og Formidlingsafdelingen Sagsnr. Projektnr. Bærer Formål Mål Sagsnavn Budget Forbrug Rest Enestående National Betydning RK Danefæ, Oldtid ,0 179, RK Borremosekonen, ENB 100 1,0 99, RK Danefæ, Oldtid, Org. ENB 45 0,0 45, RK NMU, Roskilde Havn, ENB ,0 405, DA, Oldtidssamlingen, RK Danefæ 0 7,0-7, RK Nydam, opfølgning, ENB ,0 305, RK NMU, Nydam - budgetter 0 341,0-341, RK Danefæ, Oldtid, Metal, ENB ,5 660, F&F, Danmarks Middelalder, RK Danefæ ,5-211, RK Danefæ, Middelalder, ENB 135 0,0 135, Danefæ, Kgl.Mønt- og RK Medailliesamling, ENB , , RK Danefæ, Møntsamlingen 0 667,9-667, Danmarks Oldtid, RK konservering 0 577,0-577, RK Oldtid, konservering, ENB ,0 526, Middelalder, konservering, RK ENB ,0 620,0 Nyere Tid, konservering, RK ENB ,9 498,1 Frilandsmus., konservering, RK ENB ,0 787,0 Frihedsmus., konservering, RK ENB ,5 105,5 Møntsamling., konservering, RK ENB 0 181,9-181,9 Etnografisk Samling, RK konservering, ENB ,0 40,0 Antiksamling., konservering, RK ENB 150 4,5 145,5 ENB, administration, RK genstande ,5-348,5 ENB, etablering af RK arbejdspladser 100 0,0 100, RK ENB, Tilstandsvurdering , ,8 33