Program, torsdag d

Transkript

1 Kognitive dysfunktioner og håndtering Sundhedscenter Vest D september, 2014 cand. psych., neuropsykolog Leder af undervisningsafdelingen, Center for Hjerneskade Projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Ringkøbing-Skjern Kommune Program, torsdag d Kl Velkomst og præsentation Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Getting in the mood Pause Kognitive syndromer Frokost Case 1 IB Kognitive syndromer - fortsat Pause Case 2 - A Opsummering af cases 1

2 Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 Fysiske følger efter erhvervet hjerneskade Kraftnedsættelse Sensoriske udfald og føleforstyrrelser (paræstesier) Hemiparese Spasticitet (hyperrefleksi og klonus) Kontrakturer Konditionsforringelse Neglect Apraksi Dyskoordination Nedsat balance Eksekutive vanskeligheder Ataksi Træthed og andre bivirkninger Kognitive følger Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 efter erhvervet hjerneskade Nedsat koncentration Opmærksomhedsbesvær Visuelle vanskeligheder (hemianopsi) Visuoperceptuelle vanskeligheder (agnosi og neglect) Indlærings- og hukommelsesvanskeligheder (amnesi) Sproglige vanskeligheder og ordmobiliseringsbesvær (afasi og anomi) Vanskeligheder ved læsning (aleksi), skrivning (agrafi) og regning (akalkuli) Besvær ved problemløsning, beslutningstagen, planlægning, igangsætning, strukturering, dømmekraft og overblik (eksekutive vanskeligheder) 2

3 De kognitive funktioner Behov for kompenserende strategier Modtagelig for direkte træning Kognitive syndromer Indenfor det visuelle system Hemianopsi Indenfor det visuoperceptuelle system Agnosi Neglect Indenfor det sproglige og matematiske system Dysartri (motorisk syndrom) Afasi impressiv og ekspressiv Aleksi Agrafi Akalkuli Indenfor det hukommelsesmæssige system Amnesi Indenfor det frontale system Frontalsyndrom (eksekutive forstyrrelser) Indenfor det erkendelsesmæssige system Anosognosi 3

4 Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 2 Men først: energi og arousal o o o o o o o Ændring i hjernens aktivitets- og bevidsthedsniveau Generel aktivering Vågenhed Mentalt tempo Parathed Vanskeligheder med igangsætning, trætte og sløve Nedsat energiniveau Den visuelle perception Den visuelle perception er opbygget af moduler med separat analyse af de basale visuelle aspekter: - form - farve - dybde - bevægelse Den visuelle perception sker i visuelt cortex, som er opdelt i: - primært synscortex - sekundært synscortex Der projiceres herfra til enten parietalområdet eller temporalområdet Samlet bearbejdes information om: - form og farve ( Hvad ) til temporallappen - dybde og bevægelse ( Hvor ) til parietallappen 4

5 Hemianopsi Typisk efter skader i occipitalområdet (nakkelappen) Manglende evne for at se et bestemt område af synsfeltet Hemianopsi 5

6 Håndtering af hemi-/kvadrantanopsi Begrænset synsfelt, muligvis ikke erkendt Testes af øjenlæge og i praksis Strukturerede og ustrukturerede scanningopgaver Madlavning Læsning - teksten placeres i det intakte synsfelt, så det undgås, at hovedet drejes fra side til side 6

7 Visuel objekt agnosi Typisk efter skader i det højre parietalområde (højre isselap) Manglende evne for visuel helhedsopfattelse Agnosi - typer Visuel agnosi = når synet fungerer, men det sete ikke kan identificeres: 1. Objekt-agnosi = manglende identifikation af genstande 2. Prosop-agnosi= manglende identifikation af ansigter 3. Akromat-opsi = manglende identifikation af farver 4. Akinet-opsi = manglende identifikation af bevægelser Auditiv agnosi = når hørelsen fungerer, men lyde ikke kan identificeres Taktil agnosi = når følesansen fungerer, men genstande ikke kan identificeres 7

8 Visuel objekt-agnosi Apperceptiv agnosi - manglende genkendelse af figurer samt manglende evne for kopiering Associativ agnosi - manglende genkendelse af figurer, men velbevaret evne for kopiering Sachs: Manden der forvekslede sin kone med en hat Undersøgelse af visuelle forstyrrelser Kan patienten se? Kan patienten rette opmærksomhed mod ting i omgivelserne? Kan patienten lokalisere ting i omgivelserne? Kan patienten genkende ting i omgivelserne? Kan patienten benævne ting i omgivelserne? Kan patienten huske? 8

9 Håndtering af visuel agnosi/apraksi Træn borgeren i at bruge andre sanser, eks.vis følesansen Træn pejlemærker i en påklædningsproces (mærket altid i ryggen) Skriv på tingene, hvad de er marker, hvor der skal holdes på dem Lad borgeren beskrive sig frem med ord (selvguiding) Snublende tæt på Apraksi Typisk efter skader i det venstre parietalområde (venstre isselap) Mangelfuld evne til at udføre målrettede handlinger trods intakt muskelstyrke, sensibilitet og koordination (eksempelvis problemer med at betjene bestik, påklædning etc.) 9

10 Neglect Typisk efter skader i parietalområdet (isselapen), specielt i højre hemisfære Manglende evne til at erkende og opfatte den ene halvdel (sædvanligvis den venstre) af rummet og/eller egen person Neglect - typer 1. Personlig neglect (kropsneglect) = når den venstre halvdel af kroppen negligeres og således ikke erkendes (tøj, barbering, hår, læbestift) 2. Peripersonlig neglect (rumlig/spatial neglect) = når den venstre halvdel af det personlige og udstrakte rum indenfor rækkevidde ikke erkendes 3. Ekstrapersonlig neglect (rumlig/spatial neglect) = når den venstre del af omverdenen udenfor umiddelbar rækkevidde ikke erkendes 10

11 Neglect Følesans - og motorik Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 2 Somatosensorisk cortex Motorisk cortex lige foran 11

12 Visuelle vanskeligheder Neglect Påvirket erkendelse Nedsat kritisk sans Øget impulsivitet Orientering mod venstre side af synsfeltet Vanskeligheder med at læse Overser venstre side af kroppen Støder ind i ting til venstre Forstyrrelse af evnen til at orientere sig Håndtering af neglect Gør borgeren opmærksom på, at der er noget galt, eks.vis med hygiejnen/påklædningen afprøv med et spejl Spørg Hvor skal du lede, hvis borgeren savner noget Skriv en opmærksomhedsseddel eller lav en remse Kig til venstre der er en svensker overindlær! Stimuler fra venstre (hvis aftalt) Marker de første 5 ord i alle linier i avisartikler, bøger m.m. Sæt rød tape på venstre side af hylder osv. Flyt gradvist flere og flere dagligdagsting over i venstre side (hvis aftalt) 12

13 Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 Sprog Verbal sprogproduktion sker i Broca s område Verbal sprogforståelse sker i Wernicke s område Produktion af prosodi (sprogmelodi) sker i de forreste dele i den højre hjernehalvdel Opfattelse af prosodi sker i de bageste dele af den højre hjernehalvdel Broca s område Wernicke s område Dysartri = et motorisk syndrom Typisk efter skader i motorisk cortex, på overgangen mellem frontalog parietalområdet Manglende/Nedsat evne til at bevæge og styre de muskler, som bruges ved tale, herunder åndedrætsmuskler, strubens stemmebånd, tunge, læber, kæbe og gane. En motorisk talevanskelighed, IKKE afasi 13

14 Afasi Ses oftest ved skader i venstre hjernehalvdel, dvs. hovedsagligt omkring temporalområdet Impressiv afasi = uden sproglig forståelse. Typisk efter skade bagtil i venstre temporallap = Wernicke s område. Ekspressiv afasi = uden sprogligt udtryk. Typisk efter skade bagtil i venstre frontallap = Broca s område. Sachs: Præsidentens tale Håndtering af sproglige vanskeligheder Sluk radio og tv, når du er der og hav papir og blyant parat som en selvfølge Vær opmærksom på og brug selv mundbevægelser, mimik, tonefald og kropssprog Vær tålmodig, bryd ikke ind lange pauser er OK Gør ikke sætningerne færdige for borgeren Gentag det, borgeren siger for at være sikker på, at du har forstået ham Vær konkret og brug korte sætninger ( Jeg tror nok, at jeg vist lige tabte vist tråden her du r ikke) Lad ikke, som om du forstår noget, du ikke forstår selv om det er fristende Spørg ind i kategorier, så der kan svares Ja eller Nej 14

15 Nogle af de andre med A Anomi tab eller forstyrrelse af evnen til at mobilisere ord, herunder specielt navneord Aleksi - tab eller forstyrrelse af evnen til at læse Agrafi tab eller forstyrrelse af evnen til at skrive Akalkuli tab eller forstyrrelse af evnen til talbehandling og regning (Aleksi uden agrafi tab af evnen til at læse, men bevaret skrivefunktion) Opmærksomhed o Delt opmærksomhed - være opmærksom på flere ting samtidig! o Selektiv og skiftende opmærksomhed - udvælge fokus og skifte det! ofokuseret opmærksomhed - fastholde opmærksomhed trods distraktion! o Vedholdende opmærksomhed - fastholde opmærksomhed over tid! 15

16 Vanskeligheder med opmærksomhed Hvordan ses vanskelighederne hos borgeren? o Afledelighed o Svært ved at bevare overblik over madlavning o Forlægger ting o Impulsivitet o Længere reaktionstid o Klæbende opmærksomhed Håndtering af opmærksomhedsvanskeligheder Hjælp borgeren med at holde fokus lær ham at sætte et minutur til at markere, når kaffen er klar Anmod borgeren om at vente med at fortælle, til han er færdig med det, han er i gang med Sluk radio og tv og egen snak Træn med tilpassede koncentrationsopgaver (x-ord, sudoku m.m.) også egentræning Hjælp borgeren med at finde pejlemærker og skriv evt. ned: - Ud af hoveddør til venstre forbi springvandet Netto 16

17 Amnestisk syndrom Typisk efter skader i bilaterale temporalområder - specielt det mediale område og Hippocampus Retrograd amnesi = bagud dvs. nedsat hukommelse for tidligere oplevelser Anterograd amnesi = fremad dvs. nedsat indlæring af ny viden Påvirker ikke nødvendigvis koncentration og/eller opmærksomhed Procedural vs. deklarativ hukommelse Sachs: Den fortabte sømand Vanskeligheder med indlæring og hukommelse Skema til afkrydsning af aktiviteter i løbet af dagen Mobiltelefonspåmindelser Anvendelse af minutur, når der laves mad, vaskes tøj m.m. Sedler på døren ved sengen osv. ( Har du husket at slukke kaffemaskinen etc.) Brug kalender, smartphone, whiteboard m.m. 17

18 Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 Motorik på overfladen Motorisk område: videregiver information til rygmarven for at igangsætte muskler på den modsatte side Præ-motorisk område: forbereder handlinger og nervesystemet Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 Motorik på overfladen Isselappen: kontrollerer motorik i rum (de højereliggende områder) bidrager til produktionen af kompleks, alleredeindlært motorisk adfærd (de nederste områder) 18

19 Neurofaglig opkvalificering: Hjernen, modul 1 Motorik under overfladen Basalganglierne (og lillehjernen): kontrollerer kropsholdning og finmotorik virker som autopilot for allerede indlært motorisk adfærd 8½ kontrollerer timing af og skift mellem motorisk adfærd 19

20 20