H-BÅD TRIMGUIDE. Denne trimvejledning er lavet med hjælp fra H-bådseksperter og udleveres kun i forbindelse med køb af sejl.
|
|
- Elias Andresen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 H-BÅD TRIMGUIDE Denne trimvejledning er lavet med hjælp fra H-bådseksperter og udleveres kun i forbindelse med køb af sejl. De angivne værdier er erfaringsværdier og kan afhængigt af de enkelte båd- og mastefabrikanter variere en smule. Dog giver disse data en god grundfart, på hvilken den enkelte H-bådsskipper kan bygge sin egen erfaring. Husk at højde og fart er et resultat af alle faktorer, så som trim, besætningens vægt og ikke mindst styringen. Det er timerne på vandet der giver det meste, men denne guide kan anvendes som støtte til arbejdet med at forbedre resultatet. Som hel basal trim-taktik skal man huske kun at ændre på én ting ad gangen og så måle effekten sammen med en træningspartner. Følgende data gælder vore modeller: 1. Sejlene Storsejl HBMA05 All-round Fokk HBJL05 Light Fokk HBJM05 Medium/Allround Fokk HBJH05 Heavy Spiler HBSA05 Trioptimal All purpose
2 2. Mast Mastefod: Som det første er det vigtigt at kontrollere mastefoden og dennes trædeflade i mastesporet. Med masten stående ret med den korrekte hældning skal mastefoden træde helt jævnt i hele mastesporet. Det er dog en god idé at affase lidt af masten på de agterste ca. 3 cm. Dette er for at undgå at belastning på agterkanten af foden, gennem tiden, klemmer rundt om kassen med faldudtag, hvilket giver revnedannelse. Masten er dog sædvanligvis bearbejdet fra producentens side, men det er en god idé at holde øje med foden da H-bådsmasten har tendens til at udvikle elefantfod gennem tiden. Masteposition: Afstanden fra forstagets skæring med dækket til forkant mast: 2,42 m. Dette mål er naturligvis reguleret af klassereglerne som der i øvrigt henvises generelt til (fx Måling af mastehældning: Målebåndet sjækles i storsejlsfaldet og dette hales op og sættes i hook. Afstanden måles til samlingen af dæk og skrog. Mastehældning: En god universalhældning har vist sig at være 10,39 m. Finjustering af mastehældning er naturligvis kun muligt med vantskrue i forstaget, hvilket ikke altid er tilfældet. Ændring af hældningen ved at isætte en toggler er alt for grov og kan kun anbefales, hvis udgangspunktet er langt fra de nævnte 10,39 m. Eventuel ændring af mastehældningen skal foretages i meget små skridt; d.v.s. ganske få halve omgange på vantskruen. Ændring af mastehældningen har den effekt at mere lodret mast giver mere fart på kryds og omvendt giver mere hældning mere højde på krydset. Sammenligning med en træningspartner i disse situationer er derfor måden at vurdere hældningen. Salingshorn: Ved anvendelse af lange salingshorn, som udelukkende anvendes i dag, kræves større spænding på undervanterne for at modstå trykket mod læ fra salingen. Den salingslængde og vinkel som erfaringsmæssigt giver den mest harmoniske mast og dermed sejl, er som vist på tegningen, cm med en pilhøjde til alterkant mast på 21 cm. (15 cm på gamle salingshorn) Målene på ens aktuelle mast er ikke til at ændre særlig nemt, da vinklen typisk er givet ved et beslag og længden kun lader sig afkorte og
3 ikke forlænge! Hvis dine mål ikke passer helt med det angivne, er det ikke et problem og der bør kun tages affære hvis masten er meget gammel. Hvis dine salinger afviger meget fra det nævnte, vil det dog påvirke vantspændingens effekt på forstadsspændingen samt mastens krumning. 21cm Vantspænding: Det er naturligvis vigtigt at masten står lige i sideværts retning og er ret når der flugtes op gennem hulkehlen. Sideværtspositionen kan måles ved, inden rigning, at tage topvanterne ud af salingshornene, trække dem tot langs masterøret og sætte et mærke i samme højde på de to vanter. Man kan i øvrigt ved samme lejlighed gøre det samme med forstaget til brug for kontrollering af mastehældning (i stedet for måling til hæk, som nævnt ovenfor). Efter rigning kan der måles fra mærkerne ned til dæk i begge sider og, med løse undervanter, justeres masten til den står lige sideværts. Hvis masten har tendens til at danne S-form, når man spænder den op inkl. undervant, så er det tegn på at den ikke træder ensartet i foden og denne må bearbejdes. Vanternes trim varierer med vindstyrken. Mere vind kræver mere vantspænding. Topvanterne holder sammen med storskødespændingen og hækstaget forstaget tot. For at kunne dette skal undervanterne holde igen på mastens midte så den ikke blot bøjer frem og mod læ når vinden frisker. Mastens krumning må altid nøje afpasses storsejlets forkurve for at få det maksimale fartudbytte ud af båden. Hvis der f.eks. dannes folder fra bomnokken som radierer op/ind mod mastens midte, så er det udtryk for for stor mastekrumning og undervanterne må tottes. Alle værdier er målt med "vajert" i indstilling "4". Vindstyrke Topvanter Undervanter 0-3 m/sek. 7 0,5 4-7 m/sek. 9 6,5-7, ,5
4 Måling af vantspænding er meget vanskelig at videregive objektivt, da den enkelte operatør af vajerten vil aflæse forskelligt fra en anden. Der må derfor eksperimenteres. Skemaet ovenfor skal dog bruges som rettesnor for forholdene mellem top- og undervanterne Da vindstyrken på vore breddegrader oftest er over 3 m/sek. har universalindstillingen vist sig at være 9 for topvanterne og 6,5 for undervanterne. Ved hyppig på- og afrigning er den mest nøjagtige og reproducerbare måde at finde tilbage til sit mastetrim, at bruge en skydelære til at måle afstanden mellem gevindstykkerne på de enkelte vantskruer eller anden præcis afstand på vantskruen. Dette kræver blot at man er opmærksom på ikke at skifte vanternes position mellem styrbord og bagbord. Man vil ved denne teknik kunne skelne en skævhed på en halv omgang. Måden at trimme på er herefter at tælle plus og minus halve omgange og skrive dem ned sammen med en vurdering af resultatet. Agterstag: Dette bruges indtil 5-6 m/sek. udelukkende til at støtte mastetoppen og forhindre denne i at "pumpe" frem og tilbage. Fra ca. 5 m/sek. får man brug for både at åbne toppen af storsejlet samt at rette forstaget op, begge dele v.h.a. agterstaget. Da masten derved bøjes og sejlet flades, må mastebøjningen kontrolleres v.h.a. undervanterne. Dette forklarer den store stigning der er i skemaet ved overgang fra let til mellemluft. Som hjælpemiddel kan anbefales at lave en markering af agterstaget, så man kan finde tilbage til en indstilling, som har vist sig rigtig. Kicking-strap/bomnedhal: Kicking-strap anvendes først og fremmest til at kontrollere storsejles kappe på rumskødssejlads (se under spiler ). I vindstyrker under 8 m/s skal kickingstrappen ikke anvendes på kryds. På kryds i hård vind kan den sættes for derved at bøje både bommen og det nederste af masten hvorved man flader storsejlet. Ydermere har det den effekt man holder på bommen når man slækker skødet i et pust og det giver mere acceleration. Vær meget opmærksom på at slække kickingstrappen inden der faldes af til rumskødskurser ellers kan bommen knække. Under slørsejlads bruges halet til at skabe den perfekte strømning på læsiden af storsejlet. Alle ticklers skal stå vandret. Imidlertid er det svært at få de øverste ticklers til at stå rigtigt, så der må ses bort fra disse. Det vil tit være nødvendigt at sætte kickingstrappen hårdere end folk er tilbøjelig til, for at holde det øverste af kappen medens der slækkes meget af på skøde for at få bunden til at stå ordentligt.
5 3. Sejltrim - storsejl Spændingen i forliget vælges altid så der opstår lette vandrette rynker i let luft. Fra mellemluft hales der nøjagtigt så meget i cunningham at rynkerne forsvinder. I vindstyrker over 10 m/sek. bruges cunningham både til at hale faconen i sejlet fremad med og til at åbne sejlet med. Der skal derfor hales kraftigt i cunningham i hård luft. Underliget strækkes i forhold til det sorte mærke som følger: Vindstyrke (m/sek.) Afstand til sort mærke (cm) Ved sejlads på helt fladt vand anbefales det at strække underliget tidligere end skemaet angiver. Den øverste sejlpind sættes kun med ringe spænding i vindstyrker op til 5-6 m/sek. (Anvend det lette sæt). Pinden må ikke forårsage tværfolder i sejlet. Da storsejlet netop på H-båden ofte er meget lukket bagtil, og sejlet derved mister noget af fremdriften, er toppinden en god indikator for et godt sejltrim. Den sidste tredjedel af pinden må på intet tidspunkt stå til luv for bådens længdeakse. Ved friskere vind skal sejlet tviste og toppinden på en smule mod læ. Dette sker automatisk ved brug af agterstaget. Løjgang og storskøde: Til storsejlstrimmet hører også løjgangen. Med vore sejl hales den i helt let luft op til 15 cm til luv. Hertil hører at storskødet slækkes tilsvarende, således at bommen bliver stående omkring bådens midterakse. I vindstyrker fra 3-8 m/sek. køres løjgangen præcis i midten. I kraftigere vindstyrker er det meget vigtigt altid at være i stand til at styre båden uden for megen rorbelastning, da dette kun giver modstand. Det forudsættes at hækstaget er trukket maksimalt og har gjort toppinden helt flad. Derfor skal der slækkes på skødet til et niveau hvor båden bliver let at styre. Da dette går væsentlig ud over forstagsspændingen (storsejlet bidrager rigtig meget til at holde forstaget) må der hele tiden trimmes for at bevare højde uden for megen rorpres + krængning. Løjgangen kan selvfølgelig også køres lidt mod læ indtil max 15 cm fra midten. Derfor er H-båden også de seneste år bliver udstyret med korte løjgange, da man ikke skal bruge mere end det. Som taktisk fif kan man udnytte for stramt storskøde til at opnå overnormal højde. Dette koster meget på farten men kan være gavnligt hvis man skal nå rundt om et topmærke eller trække sig sejrrigt ud af en sikker-læ situation.
6 4. Fok Fokken er bådens motor på kryds og skal derfor altid trække så meget som muligt. Det skal forstås sådan, at man skal lukke meget luft ud af storsejlet, for at bevare en let styring, inden man reducerer fokkens trækkraft. Fokken har et tovforlig i hvilken spændingen justeres via en muskelboks, så det kan gøres meget præcist. Her skal man være opmærksom på, at man kun skal hale præcis så meget, at de små rynker i forliget netop forsvinder. I let luft er det sågar ønskeligt at bevare nogle små rynker, da disse er meget præcise at styre efter. Forligsspændingen er en meget vigtig trimfaktor og derfor er det en stor fordel at have ført dette hal ud til begge sider, så besætningen kan justere uden at flytte på sig. Hvis der hales for kraftigt i fokkefaldet ødelægges sejlets profil ved at faconen hives for langt frem og dermed gør indgangsvinklen for stor. Man kan så hverken sejle højt eller hurtigt, men synker langsomt bagud mod læ. Når man ændre i faldspændingen hæver man fokkens faldbarm og dette bevirker at man skal holde øje med sin skødespænding for at bevare den samme relative skødning. Hvis man har mod på at lave ændringer på sin båd, kan man ændrer trimmet af faldet til et der trækker nedad i halsbarmen. Derved mindsker man problemet med skødningen ved ændring af faldspændingen. Indstilling af skødepunktet på fokken skal være så der i hele fokken fra underlig til top er samme profil. Som udgangspunkt for skødningen skal der måles 2,82 m fra pindbolten i forstaget til midten af skødblokken. For at vurdere skødepunktet luffer man forsigtigt indtil ticklers begynder at rejse sig og det skal ske ens hele vejen op vores fokke er standardmæssigt udstyret med 3 sæt ticklers. Hvis den øverste tickler løfter sig først skal der skødes frem og vice versa. Ved opfriskende vind aflastes agterliget lidt, idet skødepunktet gradvist rykkes bagud. Den underste del af sejlet bliver tilsvarende fladere og agterliget twister sammen med storsejlet og formindsker ligeledes det krængende moment. Forskellen fra letvejrsskødepunktet til hårdtvejrspunktet udgør helt op til 10 cm. I praksis tæller man huller på skødskinnen, med mindre man har flydende skødeblok og derfor må have et mål. Twistet i fokken kan kontrolleres gennem den standardmæssigt monterede salingsrude i storsejlet. Til hjælp for dette kan markeringer på undersiden af salingshornet anbefales, - to tapemarkeringer placeret 54 og 44 cm målt fra mastens side. Blot skal man sidde præcist samme sted, hver gang twistet skal bedømmes, for at vinklerne ikke snyder. Så længe man kan hænge båden ned skal fokken skødes til det inderste mærke. Disse trimtips gælder for begge fokketyper. Tilpasningen af profilet til de pågældende vindstyrker opnås ved at lade forstaget hænge mere eller mindre igennem. Forstagets "zag" fremkommer synkront med de angivne vant-spændinger.
7 5. Spiler Den nye spiler er at typen trioptimal og er udviklet under hensyntagen til at der i dag kun sejles op-ned baner. Et par råd skal der gives med hensyn til trimmet af spileren: Spilerstagen bør altid føres vandret så den har den største effektive længde og bringer spileren så langt væk som muligt. Selv om der sejles på op-ned baner kan man komme ud for skæring/slørsejlads og her er det specielt vigtigt, at stagen ikke føres for højt da det vil bevirke et lukket agterlig som kun giver krængning og ikke fart. Når man sejler platte kurser, er det erfaringsmæssigt godt at lade spileren flyve, d.v.s. at luv barm gerne må forlade stagen og tilsvarende skal læ skøde slækkes så spileren kommer lidt op. Under spilersejlads må man i øvrigt ikke glemme de andre sejl. Fokken forbliver typisk sat, men giver den problemer, må den ned. Specielt må man ikke forfalde til at holde styr på fokken ved at hale den tot, da dette vil ødelægge vindstrømmen omkring storen. Storsejlet skal slækkes helt af, d.v.s. at bommen om muligt skal stå vinkelret på båden. Kickingstrappen skal hales så meget at kappen kontrolleres. Hækstaget skal selvfølgelig også være slækt, dog skal det i kraftig vind lige støtte masten så den bliver om bord. 6. Mandskabets placering I let luft må man være på vagt overfor mandskabets placering. En formindskelse af den våde overflade og dermed friktionen er under lette forhold vigtige faktorer. Derfor må mandskabet flytte vægten frem i båden. De seneste år er vi i H-båden blevet Folkebådsagtige på rumskødskurser med besætningen flyttet helt ud af cockpittet og frem på dæk. Dette bevirker en løftet hæk og dermed mindre våd overflade. Ved opfriskende vind er det værd at tilstræbe en vægtkoncentration midtskibs. Dette opnås i første omgang ved at centrere mandskabet midtskibs, men grej som anker, ekstra sejl, pagaj o.s.v. placeres ligeledes på dørken under cockpittet. Således lettes bådens ender og på bidevind vil de langsgående svingninger i søen bliver hurtigere, og det vil i praksis f.eks. betyde, at man ikke stikker næsen så dybt i søerne. På plat læns kan luv krængning også udnyttes; det mindsker den våde overflade og løfter sejlplanet op til lidt mere luft. Det kan dog være en ustabil situation der kan tage overhånd i kraftig vind, så båden vil søge mod læ. I sådan en situation vil kraftig rorkorrektion kun få roret til at stalle og gøre ondt værre og derfor er kuren mod en luv kæntring at der hurtigt slækkes på luv spilerskøde så rejser båden sig med det samme. Vi håber, at vi med denne trimguide kan give dig grundstenen til fornøjelse og succes, og ønsker dig en god sæson. Hilsen Elvstrøm Sails
"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:
"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,
Læs mereLet vind Mellem vind Hård vind
Forsejl Fok Som udgangspunkt skal skødepunktet S være i et punkt på skødeskinnen, hvor en tænkt linje fra midten M af forliget skærer gennem skødebarmen. På en gennemsnitsbåd i mellem luft, skal dybden
Læs mereOptimist Trim Guide fra UK Sails
Optimist Trim Guide fra UK Sails Der er ikke nogen præcis facitliste på hvordan vores Optimistsejl skal trimmes. Det afhænger nemlig af flere faktorer, bl.a: Sejlerens vægt Sejlerens fysiske styrke Sejlerens
Læs mereTrim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93
Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk
Læs mereMads Christensen. nesails Annual Meeting. Trimaften Snekkersten Amsterdam
Mads Christensen nesails Annual Meeting Trimaften Snekkersten 2018 www.onesails.com Amsterdam 20.11.2014 Agenda 1. Sejl og forberedelser 2. Mastetrim 3. Trim af sejl 4. Sejldug 5. Vedligehold 6. Spørgsmål
Læs mereRigtrim en brugbar arbejdsgang
RIGTRIM SEJL OG RIG HÅNDBOG I TRIM Rigtrim en brugbar arbejdsgang Bogen er lige udkommet på forlaget Blue Ocean Media. Bag udgivelsen står Øyvind Bordal, mangeårig journalist for Bådmagasinet og fotograf/
Læs mereMads Christensen Trim til tur 2017 Egå
Mads Christensen nesails Annual Meeting Trim til tur 2017 Egå www.onesails.com Amsterdam 20.11.2014 Agenda 1. Sejl og forberedelser 2. Mastetrim 3. Trim af sejl 4. Sejldug 5. Vedligehold 6. Spørgsmål Agenda
Læs mereGENUA OG FOK NEMT TRIM AF TRIM FOR TURSEJLERE:
TRIM FOR TURSEJLERE: NEMT TRIM AF GENUA OG FOK HER VISER SEJLMAGER LARS JENSEN HVORDAN MAN LET, OG UDEN BØVL, TRIMMER SEJLGLÆDEN FREM I CRUISING-BÅDEN MED FOK OG GENUA. TEKST HENRIK HANSEN & LARS JENSEN
Læs mereBÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen
erer dit rig- og sejltrim l trim af bådens rig. EN gør for at sejle hurtigt. Trimning handler bare i lige så høj grad om at få en komfor- tabel sejlads i al slags vejr. Når jeg er med familien på sommertur,
Læs mereTessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012
Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Rorsmand Kryds Spiler op Trim til Gør spiler klar Spiler op -Storskøde - Hækstag -Hiv spiler op - Meld spiler oppe - Slæk hækstag, men så
Læs mereManual. 1. Samleanvisning. 2. Check før sejlads. 3. Trimning. 4. Vedligehold. 5. Reservedelsliste. 6. Klasseregler. - Mangler
Manual 1. Samleanvisning. 2. Check før sejlads. 3. Trimning. 4. Vedligehold. 5. Reservedelsliste. 6. Klasseregler. - Mangler 7. Nyt fra SUPERNOVA. - Mangler 8. Stikordsregister. - Mangler Trampolinens
Læs mereTRIMGUIDE TIL CRUISING SEJLADS
TRIMGUIDE TIL CRUISING SEJLADS NYE SEJL GIVER EKSTRA SEJLGLÆDE Det er dejligt at få nye, flotte og velfungerende sejl, der er lette at trimme. Og trimningen er vigtig for cruisingsejlere, for det handler
Læs mereVedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.
Klasseregler: Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Formålet med klassereglerne: Formålet med reglerne er, at bådene på sigt vil blive mere ens, hvad angår rig og sejl. Reglerne
Læs mereRACEBOATS. Ved transport tages forstaget og trapezwire af husk knuder eller kugler i begge ender af faldene.
Information om tilrigning af 29er og sejlads tips 1. udgave 29er tilrignings manual 29eren er enkel og tilrigges på få minutter. Du skal først sikre dig at alle fald, vant og forstag er klar og uden knuder.
Læs mereTrimguide til cruisingsejlads
Trimguide til cruisingsejlads www.northsails.dk Nye sejl Nye sejl Nye sejl giver ekstra sejlglæde Det er dejligt at få nye, flotte og velfungerende sejl, der er lette at trimme. Og trimningen er vigtig
Læs mereINTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE)
1 af 7 1 Formål Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at bådene i denne klasse er så ens som muligt i relation til fart og sikkerhed. 2 Sikring af ensartede både 2.1 Specialklubbens bestyrelse har
Læs mereIntroduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring:
Velkommen Introduktion af William Friis-Møller CV 2 år rådgivende ingeniør firma i Køge 2 år planlægger på Helsingør Værft 25 år Teknisk Chef (Skibsaptering) 4 år Service Chef hos X-Yachts 1½ år Sælger
Læs mereBÅDEJER. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen
BÅDEJER SEJLER bringer i 2015 en serie på fire artikler om, hvordan du optimerer dit rig- og sejltrim og får den bedste sejladsoplevelse. Første artikel er en guide til trim af bådens rig. Her er gode
Læs mereTessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version
Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version 1-2013 Rorsmand Kryds kurs (ved Start) Trim til kryds - Storskøde/løjgang - Hækstag - Fok Ind - tjek læen - Outhaul justeres - Evt. fald/ Cunningham/
Læs mereSejleraften en trimaften med sejlmager Mads Christensen fra OneSails.
Sejleraften en trimaften med sejlmager Mads Christensen fra OneSails. Af Jan Hovald Petersen En spændende aften, hvor mange vigtige trim muligheder og nye sejltyper blev gennemgået. Og mange interessante
Læs mereHåndbog i Meginjollen
Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe
Læs mereHVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE. Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet
HVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet LEMVIG SEJLKLUB Postbox 173 7620 Lemvig Sejladsudvalget Januar
Læs mereRIGNING af K.A.S. skolebåde
RIGNING af K.A.S. skolebåde Materialer Der anvendes følgende materialer: Stående rig: Rustfri 6-slået 7 mm stålwire med et splejset øje i den ene ende og en kovs splejset i den anden ende. Splejsene er
Læs mereviden giver sejlglæde //
øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO
Læs mereHorsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif
Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:
Læs mereKLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA
1 KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 2011 afsnit indhold side nr. 1. Almindelige bestemmelser 2 2. Skrog, dæk, ror, køl og aptering 2 3. Mast, bom, spilerstage, stående og løbende rig 3 4. Sejl 4 5. Sikkerhedsudstyr
Læs mereVelkommen Trim Arbejdsplan og Kommunikation Taktik Afrunding og Spørgsmål. Tak for i Dag
Velkommen Trim Arbejdsplan og Kommunikation Taktik Afrunding og Spørgsmål. Tak for i Dag Båden under vandlinien Hvorfor er min bund vigtig? En god start på sæsonen Holder ikke sæsonen ud Opsætning af rig
Læs mereNATIONAL ÉNTYPEKLASSE
MÅLESKEMAER 2005 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Sejl: DEN... DASP bygge:... Byggeår:... Ejer: Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:... 01.01 01.02 01.03 01.04 01.05 01.06 01.07 01.08 A.11.3 D.8.2
Læs mereMÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE. DANSK BB10m KLUB. BB 10 meter. Bygger:.. Registreringsnr.: Byggenr.:.. Produktionsår:. Nation Sejlnr.
MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Bygger:.. Bygge:.. Produktionsår:. BB 10 meter Registrerings: Nation Sejl DANSK BB10m KLUB Sejl:... Bygge:... Byggeår:... Ejers Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:...
Læs mereFORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER
FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er
Læs mereEjer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:
1 Dansk Knarr Klub Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: Gyldigt klassebevis: For at starte som klassebåd i kapsejlads skal båden være udstyret med et gyldigt klassebevis. Klassebeviset er udstedt
Læs mereDetaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch
Detaljerne tæller når det gælder Fotograf Mick Anderson Henriette Koch 2 Bogen er til gratis download 1. udgave marts 2003 6. udgave marts 2015 Forfatter: Henriette Koch Forord Der findes bøger om sejlads,
Læs mereSå i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.
OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler
Læs mereTEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD. Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer:
TEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer: Linietegning Olle Enderleins konstruktion nr. 395-1 (17/9-1969) eller modificeret udgave dateret d.
Læs mereNr. 12. Fokus på tursejlads
Nr. 12. Fokus på tursejlads En ny sejlersæson lokker forude, og mange af jer har måske klargjort båden og bestilt vognmand. Det er altid dejligt at se båden glide ned i sit rette element og høre den velkendte
Læs mere2. Myndighed. Højeste administrative myndighed er Luffe Klubben, med den nødvendige godkendelse af Dansk Sejlunion.
KLASSEBESTEMMELSER FOR LUFFE 37 februar 2013 Seneste ændringer ( 2. 9. stk. b & c, 10. stk. b, 15, 16. stk. 1 samt 18. stk. a.) vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 31. januar 2013 i Nyborg.
Læs mereYNGLING Tovværk & Sømandskab
YNGLING Tovværk & Sømandskab Udgave Oktober 2004 Side Indhold 2 Knob og stik 7 Taklinger 9 Splejsninger 14 Navnestof 21 Sejludtryk 25 Manøvre 29 Sikkerhed 30 Vigeregler 33 Yachtflaget - Opgaver Udarbejdet
Læs mereDANSK ACCENT KLUB. Klassebestemmelser for ACCENT 26
DANSK ACCENT KLUB Klassebestemmelser for ACCENT 26 23. februar 1992 5. 1. Almindelige bestemmelser. 1.1 Formålet med disse bestemmelser og de officielle tegninger er at sikre skrogets, dækkets, kølens
Læs mereGrundlæggende trim og træning
Grundlæggende trim og træning Introduktion Det er vigtigt at alle der har en Wayfarer jolle får den optimale fornøjelse ud af det. I det følgende er der gjort meget ud af at beskrive hvilke ting der gør
Læs mereSæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist
Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.
Læs mereSeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler
SeaWind klasseregler 1. GENERELT OM KLASSEN: SeaWind er en entypebåd. Klassens mål er kapsejlads, hvor skipperens dygtighed til at trimme og sejle båden vil være afgørende for at vinde. Reglernes hensigt
Læs mereKLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA
1 KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 2013 afsnit indhold side nr. 1. Almindelige bestemmelser 2 2. Skrog, dæk, ror, køl og aptering 2 3. Mast, bom, spilerstage, stående og løbende rig 3 4. Sejl 4 5. Sikkerhedsudstyr
Læs mereTegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene
Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til
Læs mereDenne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig
Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig kildeangivelse. Artikler og billeder i Bådnyt kan ikke uden forlagets
Læs mereKaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys
Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs Afdrift Afrigger At tage hele riggen af båden Agten for tværs En. ca. retning i forhold til båden mellem tværs og agter Agterlys Hvidt lys, der lyser
Læs mereSejlads på HMI. - en introduktion
Sejlads på HMI - en introduktion Forord Formålet med dette lille hæfte, er at forberede dig på sejlads. Hæftet skal kunne bruges som et lille opslagsværk til sejlads, og til reglerne på HMI! Sejlerlærerne
Læs mereKlasseregler. Afsnit A. lørdag, november 03, 2012. http://kdyjunior.dk/?page_id=34
Klasseregler lørdag, november 03, 2012 http://kdyjunior.dk/?page_id=34 De gældende klasseregler / DS definitioner for juniorbåden, vedtaget ved ekstraordinær generalforsamling i foråret 2008 Afsnit A Hoveddimensioner:
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereTeknisk progression. Længdespring
Teknisk progression Længdespring Den tekniske progression på dette niveau, beskæftiger sig med de grundlæggende øvelser til indlæringen af længdespring. Her kan det, i forhold til en praktisk og måske
Læs mere& e-twist by lars from. Evosion 34 performance racer
& e-twist by lars from Evosion 34 performance racer Evosion 34 Evosion 34, et nyudviklet koncept. En anderledes performance racer, der sætter nye standarder for, hvad man kan forvente af komfort, anvendelighed
Læs mereD. 20. juni 1997 Trimanvisninger for Tejsten Let vind: Frisk vind: Mellemvind: Læns: Hold stor krumning i sejlene. Slæk på bomudhal, Cunningham og hækstag. Skødepunkter for forsejl sættes forud. Der må
Læs mereRFK klubmesterskab 2014. FEJL:
RFK klubmesterskab 2014. Her følger flyveprogrammet for årets klubmesterskab i Radioflyveklubben, Frederikssund. Flyveprogrammet skal gennemflyves 3 gange og de 2 bedste runder tæller i slutresultatet.
Læs merekapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi
Bådhåndtering 4.3 Her starter al kapsejlads det her er bunden af pyramiden. En almindelig mandskabs-størrelse i en kølbåd er 4-8 personer, og når så mange hænder skal arbejde sammen på meget lidt plads
Læs mereHMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads.
Kølbådsejlads Sejladsområde (perioden fra søsætning sidst i marts til bådoptagning midt oktober). 1. Sejlads i synlig afstand fra havnen eller stranden ved HMI. 2. Sejlads efter aftale rundt om Hou Røn
Læs mereMegin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen
Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...
Læs mereVinterunderholdning 2
Vinterunderholdning 2 Sune Thorsteinsson Dec 2011 Repetetion af Sidste gang Lidt mere om Sejlet og finnen Sammensætning Hvordan sejler man i forhold til vinden? Vi skal kigge på følgende begreber: Vindretning
Læs mereMEGINbowlen 2007 på Strynø
MEGINbowlen 2007 på Strynø Strynø og Smakkecentret dannede en perfekt ramme om MEGINbowlen 2007 - dejligt vejr, god vind og spændende sejlvand, meget bedre kan det ikke blive. Der var 15 både til start,
Læs mereTRIMGUIDE TIL CRUISING SEJLADS
TRIMGUIDE TIL CRUISING SEJLADS NYE SEJL GIVER EKSTRA SEJLGLÆDE Det er dejligt at få nye, flotte og velfungerende sejl, der er lette at trimme. Og trimningen er vigtig for cruisingsejlere, for det handler
Læs mere!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt
af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det
Læs mereKlasseregler for. Albin Express. Danske klasseregler2013 1
Klasseregler for Albin Express Danske klasseregler2013 1 Del I Administration AFDELNING A GENERELLE BESTEMMELSER A.1 Type af klasseregler A.1.1 A.1.2 Entypeklausul. Disse regler er lukkede klasseregler.
Læs mereSejleraften med tema Mast og Rig
Sejleraften med tema Mast og Rig foredrag af firmaet JOHN MAST s direktør, Steen Christensen. Af Jan Hovald Petersen Der var mødt ca. 25 personer til aftenens foredrag, der mest skulle handle om master
Læs merePipaluk mast og cockpitteak.
Pipaluk mast og cockpitteak. I cockpittet var der jo allerede lavet ny dørk den bag ratsøjlen var knækket, og den over motoren var et must for at sikre at vandet ikke finder den vej ned over motoren. Kistebænkesæderne
Læs mereTræningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale
Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...
Læs mereKapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue
Kapsejladsreglerne Tirsdagskapsejlads Køge Bugt Kredsen April 2008, Søren Badstue Definitioner Holde klar: En båd holder klar når den anden båd ikke skal ændre sin kurs. Plads er den plads en båd behøver
Læs merePraktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015
Praktisk sejlads udarbejdet af skoleudvalget 24. februar 2015 Indhold Sikkerhed 3 Forsikringsforhold............................. 3 Søvejsregler................................ 3 Kulde...................................
Læs mereTeknisk progression Kuglestød
Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have
Læs mereMaxi 999 Dkk ,-
Maxi 999 Dkk. 298.000,- Årgang 1986 Længde 9,99 Bredde 3,25 Dybgang 1,70 Vægt 4000 Særdeles veludstyret Maxi 999 med agterkahyt og toiletrum, nyere motor fra 2011, bovpropel, ratstyring, ny holdingtank
Læs mereGenerel montagevejledning for opsætning af balkon.
Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller
Læs mereBESTYRELSEN... WVVW.IMAGE.DKI~L23 HJEMMESIDE FORMAND D~356 MICHAEL PEDERSEN PANDEBJERGVEJ NYKØBING F. TLF.
TOOO 6l. POSTADRES ERETBLAD BESTYRELSEN... FORMAND D~356 MICHAEL PEDERSEN PANDEBJERGVEJ 338 4800 NYKØBING F. TLF.: 54 85 O3 86 DIMSEKASSEN + NYE IDEER KAPSEJLAD8 NÆSTFORMAND D-129 MOGENS DILLING-HANSEN
Læs mereGodkendelser: Beskrivelse:
RULLESTILLADS Godkendelser: EN 131-1: 2015 EN 131-2: 2010+A2: 2017 EN 131-3: 2018 Beskrivelse: Dette teleskopiske stillads er nemt at transportere og nemt at justere i højden til brug steder hvor stillads
Læs mereHåndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin
Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig
Læs mereMonteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.
DK Monteringsvejledning Markise Elektrisk MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.dk Sikkerhedsforskrifter 1. Det anbefales at markisen monteres
Læs mereFøreren gør holdt ca. ½ meter fra skiltet. Hunden sætter sig i udgangsstillingen (ved førerens venstre side). Dette kan
Rally Lydighed 1. Stop Når hunden har sat sig, kommanderes den til igen at følge med ved dennes venstre side indtil næste øvelse. Skævt-sidninger på under 45 trækker ikke fra. Hvis hunden selv rejser sig
Læs mereUdnyt pladsen rør ingen hindringer
Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer
Læs mereIntroduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7
Indholdsfortegnelse 1 Introduktion side 3 Før du kører ud på din første tur side 4 Brugervejledning side 5 Justering af sadelhøjde side 7 Justering af kæde side 7 Justering af styrhøjde side 8 Justering
Læs mereSJOV JOLLE. til hele familien
TEKST HENRIK HANSEN FOTO HENRIK HANSEN & BENETEAU SJOV JOLLE til hele familien First 14 med gennaker fra franske Beneteau er en helt ny, enkel og let jolle, der kan sejles fleksibelt som enmands- eller
Læs mereVelkommen til den tyske sejler Rainer Koch, Wedel, som er nyeste medlem i klubben.
Velkommen til den tyske sejler Rainer Koch, Wedel, som er nyeste medlem i klubben. Luffenyt efterår - 2004 Luffe 37 Klubben Specialklub under Dansk Sejlunion. Klasseorganisation for Luffe 37 sejlere. Bestyrelse:
Læs mereTræningsøvelser til længdespring Indhold
Træningsøvelser til længdespring Indhold Generelt om spring... 1 Lektion 1 afsættet... 3 Lektion 2 - tilløb... 4 Lektion 3 svævefasen... 6 Træningsøvelser og lege... 7 Konkurrencen... 9 Generelt om spring
Læs mereInden spileren skal ned for sidste gang!
Sep. 2014 Inden spileren skal ned for sidste gang! Kære Gæve Ylvasejlere Efteråret banker på, og snart skal vi have skruet på vinterstativet, men kig lige ud af vinduet!! Der ER nogle sejladser, der kan
Læs mereSejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006
Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappen 1. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003, 2006 Sejlklubben Sundet Forfatter: Lars Nielsen/Morten Wittrup Forlagsredaktion: Sejlklub Sundets skoleudvalg
Læs mereNIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter
LEKTION 1/12 Dagens Tema: Vejrtrækning og balance Opvarmning 5 Valgfri svømning. Vejrtrækning 5 Skift imellem de to øvelser 2-4 gange. 1. Hold fast i kanten med begge hænder, stræk dig ud og lig i overfladen
Læs mereSTYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+
STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side: Brugsanvisning 2. Før du kører ud på din første tur 3. Tilpasning af din cykel 5. Vedligeholdelse og rengøring 7
1 Indholdsfortegnelse Side: Brugsanvisning 2 Brugervejledning 3 Før du kører ud på din første tur 3 Din første tur 4 Tilpasning af din cykel 5 Justering af sadel 5 Justering af ryglæn 5 Justering af styr
Læs mereØvelser til patienter der har fået et nyt knæ
Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer
Læs mereROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør
ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør M-2200-1 Tillykke med din nye Royal Scandinavian Dusch - Serie 2200 brusedør. Læs venligst denne monteringsvejledning
Læs mereChi en ny slags båd. lavt vedligeholdsniveau,højt fartpotentiale
TEKST & FOTO ØYVIND BORDAL Chi en ny slags båd At turde gå hele vejen De fleste bådproducenter ved hvilke trends der er, og i hvilken retning tingene bevæger sig, når det gælder design. Men meget få tør
Læs mereVÆR MED I SKOLE OL 2014! Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk!
LÆNGDE REGLER Til OL-springerne: Der skal sættes af på ét ben og landes på to. Der må sættes af i hele den 1 meter brede afsætszone og der måles fra afsætsfodens tå og ud til netop den del af landingsmærket
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereNORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER
1 NORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Regel Emne Side Titelblad 1 Indholdsfortegnelse 2 1. GENERELT 4 1.10 Klassereglernes formål 4 1.20 Myndighed 4 1.24 Reklame 4 1.30 Sprog 5 1.40 Fortolkning
Læs mereInstruktion havkajak
Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende
Læs mereBrugsanvisning. Telthal, 915 x 790 cm Varenr.: Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf I Fax I
Brugsanvisning Telthal, 915 x 790 cm Varenr.: 90 35 942 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering
Læs mereTræningsmateriale Længdespring
Træningsmateriale Længdespring Længdespring Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 Lektion 1 afsættet... 5 Lektion 2 - tilløb... 6 Lektion 3 svævefasen... 8 Træningsøvelser og lege... 9 Konkurrencen...
Læs mereInstruktion i kommandoerne.
Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand
Læs mereNår din båd skal måles:
Side 1 af 5 Når din båd skal måles: Til alle stævner, hvor du deltager med din Folkebåd, er du underlagt klassereglerne (I det følgende CR =Class Rules). Hvis du har et gyldigt klassebevis, har du også
Læs mereØvelser til dig med morbus Bechterew
Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det
Læs mereTINTA. Monteringsvejledning Guideline
TINTA Monteringsvejledning Guideline 1 Generelt Ved montering af et køkken er der nogle generelle regler som du altid skal huske. Disse står beskrevet i Installation af køkken - guideline som er et hæfte
Læs mereTræningsmateriale - Hækkeløb
Træningsmateriale - Hækkeløb Indhold Forord... 2 Generelt om hækkeløb... 3 Lektion 1 første bens arbejde... 5 Lektion 2 andet bens arbejde... 7 Lektion 3 hækrytmen... 8 Lektion 4 hækkeløb... 9 Træningsøvelser
Læs mereUdvikler det fineste topgrej til Snipen 10 gange
Udvikler det fineste topgrej til Snipen 10 gange Jan Persson har vundet DM i Snipe 10 gange fra 1965 til 1988 med følgende gaster: 1965 Klaus Føge Jensen 1966 1971 Claus von Bülow 1972 1973 Jens Knud Lind
Læs mereFokus på tursejlads artikel nr. 11
Fokus på tursejlads artikel nr. 11 En sommer går på hæld og mange af os har sejlet i vores dejlige både på tur- og kapsejlads. Dette år er et særligt år med fejringen af vores gamle Folkebåd. 75 år er
Læs mereVejledning til køb af en laser joller
Vejledning til køb af en laser joller Når man køber en brugt Laser jolle, skal man huske nogle få ting der skal være i orden. Laser jollen holder normalt i mange år og, en 10 til 15 år gammel laserjolle
Læs mere