Notat Emneopdelt opsamling på indkomne høringssvar i forbindelse med ny skolestruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat Emneopdelt opsamling på indkomne høringssvar i forbindelse med ny skolestruktur"

Transkript

1 Notat Emneopdelt opsamling på indkomne høringssvar i forbindelse med ny skolestruktur Notatet er emneopdelt og struktureret i henhold til høringsmaterialet. Høringssvar der indeholder bemærkninger til forskellige dele af høringsmaterialet, kan være beskrevet under flere forskellige overskrifter/afsnit. Proces og tidsplan Skolebestyrelsen på Dagmarskolen markerer, at det er vigtigt at den foreslåede tidsplan fastholdes, at der holdes skolebestyrelsesvalg så tidligt som muligt, at medarbejderne får mulighed for både af kunne gennemføre en god undervisning i resten af indeværende skoleår og kunne deltage i planlægningen af det kommende. Skolebestyrelsen på Kildeskolen ønsker en stabil og længerevarende beslutning dvs. en ud over denne byrådsperiode og håber derfor, at det bliver et bredt forlig bag en strukturbeslutning. Foreslår at implementering af en ny struktur foregår i 2 trin: 1) nedlæggelse af de tre foreslåede skoler 2) etablering af overbygningsskolen og sammenlægning af Benløse /Asgård udskydes i mindst 1 år. Tiden skal bruges til at skabe en infrastruktur til overbygningsskolen (mener ikke at skolen kan blive færdig til ). Foreslår at de nuværende 6. kl. forbliver på skolen i 7. kl. i skoleåret 12/13. Skolebestyrelsen på Nordbakkeskolen mener at tidsplanen er urealistisk og foreslår en længere proces, hvor ingen elever flytte før faciliteterne er klar. Skolebestyrelsen på Benløse Skole er glade for at tidligere opmærksomhedspunkter er medtænkt i forslaget som de vurderer gennemarbejdet og glade for den tidlige dialog med medarbejderne. Med-udvalget på Sdr. Parkskolen mener, at det er en udfordring, at biblioteket skal flyttes, mens det stadig er i brug, og mens der stadig er behov for bestilling og udlån af materialer. Skolebestyrelsen på Asgårdsskolen anfører, at i forhold til tidsplanen, så ser det ud som om der kører nogle processer omkring ledelse og ansættelse, som om strukturen allerede er vedtaget. Det synes de ikke er hensigtsmæssigt. MED-udvalget på Asgårdsskolen skriver, at medarbejderne oplever at skolestrukturforslaget allerede er vedtaget på trods af at høringsperioden er i gang. Er frustreret over aktiviteter som ledelsesprofiler, kompetencebeskrivelser og informationsmøder om nye skoler forløber midt i høringsperioden. Mener at en ny struktur først bør effektueres fra skoleåret 13/14 for at give den nødvendige tid til nødvendige forberedelsesprocesser. 1

2 MED-udvalget på Kildeskolen synes processen har været meget lang og at det har skabt utryghed blandt personale og brugere og håber derfor at Byrådet træffer en endelig beslutning, så der kan skabes arbejdsro. MED-udvalget på Kildeskolen skriver, at det - overordnet set synes at forslaget giver skolevæsenet nogle andre muligheder. Udvalget tvivler på at det praktisk er muligt at etablere overbygningsskolen som foreslået. Påpeger, at processen med at lægge en pædagogisk linje også tager tid. Foreslår, at strukturen implementeres i to tempi: de 3 skoler nedlægges og eleverne i de nuværende og blivende 6 klassede skoler fortsætter i 7. kl. på de nuværende skoler, så skoleskift undgås overbygningsskolen etableres senere. Dog skal personalets ansættelse afklares hurtigst muligt og at der tages hensyn til deres trivsel og elevernes behov for at møde kendte ansigter efter skolestart. Håber der bliver sat resurser af til at skabe nye fællesskaber på de nye skoler. På borgermødet d. 6. okt blev der stillet spørgsmålstegn ved om tidsplanen kan overholdes og det blev foreslået, at strukturændringerne gennemføres over længere tid. Det blev fremhævet at tidsplanen betyder kort tid til brobygningen, da de nye klassedannelser først sker tæt på det kommende skoleår. Forældrene til 1.a på Dagmarskolen foreslår, at der bruges resurser til undersøge erfaringer fra Sverige og Finland i stedet for at forcere en omlægning af strukturen med fare for, at man om 5 år erkender, at det ikke løfter niveauet og derfor må gå tilbage til eksisterende struktur med de konsekvenser for nogle skoler og årgange det måtte have. Forældre til elever i 6.B på Valdemarskolen udtrykker bekymring for, om ombygningen på Sdr. Parskolen når at blive færdig til skoleårets begyndelse. Kommentarer fra forvaltningen: Det er forvaltningens vurdering, at der er flere fordele end ulemper ved at lade den nye skolestruktur træde i kraft allerede 1. august Præmissen for den tidsplan, der er udarbejdet for den nye skolestruktur, er, at implementeringen af den nye skolestruktur kan ske til skoleåret Dette giver udfordringer, men det er forvaltningens vurdering, at dette kan lykkes, idet tidsplanen indeholder en række forskelige tiltag såsom fordeling af medarbejdere, klassedannelser, informationsmøder for forældre, gennemførsel af sociale aktiviteter for eleverne, og anlægsopgaver til udskolingsenhederne. Tiltagene bliver, som beskrevet i høringsmaterialet, ikke først igangsat efter der træffes politisk beslutning d De er således allerede igangsat i efteråret, både for at sikre at skolestrukturen kan implementeres d , og for at sikre gode involverende processer undervejs. I forhold til anlægsopgaver er tidsplanen relativ stram. Den primære grund til dette er, at skolerne skal ombygges samtidig med, at de er i brug. Denne udfordring vil ofte være et vilkår for ombygninger på skoler. Sekundært er tidsplanen stram, fordi der kun 2

3 er 8 måneder fra der træffes politisk beslutning om den nye struktur og indtil den skal implementeres. Denne udfordring er netop håndteret ved at igangsætte processen i efteråret 2011, og det er derfor vores forventning, at anlægsopgaverne er færdige ved skoleårets start. Hvis det alligevel viser sig undervejs, at processen bliver forsinket, og at ikke alt er klart d , er det forvaltningens klare vurdering, at det stadig vil være muligt for eleverne at modtage undervisning, idet det manglende arbejde kun vil være af begrænset omfang. Tidsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Teknisk Forvaltning, og den indeholder den prioritering, at det udvendige arbejde vil blive udført til sidst. Såfremt implementeringen af den nye struktur bliver spredt over ét eller flere år vil det skabe store udfordringer i forhold til de fysiske rammer. Man kan således ikke flytte elever fra årgang til Dagmarskolen, hvis de ældste elever på skolen i en overgangsfase stadig skal være der. Det vil ligeledes skabe meget vanskelige vilkår for de nye skoler, hvis medarbejderne er spredt på flere forskellige skolematrikler. Det bliver således svært at samordne indsatsarbejdet på skolerne, og at skabe fællesskab og fælles retning for såvel medarbejdere, forældre som elever. Endelig vil det også medføre et mindre provenu i overgangsperioden, idet der ikke kan opnås samme klasseoptimering. Formål, kvalitetsmål, indsatser Skolebestyrelsen på Søholmskolen anbefaler, at det lokale økonomiske råderum bliver så stort som muligt (fx 10 % af budgettet) til brug for lokale prioriteringer og udviklingsønsker. Skolebestyrelsen på Kildeskolen opfordrer til at der afsættes midler til, at alle skoler får mulighed for at påbegynde implementering af tiltag til at kunne efterleve Byrådets visioner og kvalitetsmål. Ønsker en oversigt over hvornår skolerne kan forvente at få tilført midler. Påpeger at det er vigtigt, at der hurtigt iværksættes oplysningsarbejde omkring overbygningsskolen mhp. at skabe tryghed for elever og forældre. MED-udvalget på Allindelille Skole opfordrer til at der ses på detaljerne i det eksisterende skolevæsen: flere unge fastholdes i uddannelse, læsefærdighederne er stigende, skolerne er gode til inklusionsopgaven også ift. børn med vidtgående behov - og skolerne medvirker til et attraktivt og aktivt miljø i landområderne. MED-udvalget på Benløse Skole markerer, at hvis strukturforslaget gennemføres, bør et eller flere af indsatsområderne implementeres fra august Anbefaler at der startes med det vejledende timetal. På borgermødet d. 6. okt blev det fremhævet, at det statistisk set er forældrenes uddannelsesbaggrund der har størst betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse og ikke grundskolens kvalitet. På den baggrund blev der stillet spørgsmålstegn ved, om det var rimeligt med en stor strukturændring mhp. at øge 3

4 kvaliteten i skolerne. Der blev endvidere stillet spørgsmålstegn ved om målet om, at eleverne skal klare sig bedre end landsgennemsnittet, er ambitiøst nok. Ringsted-Sorø Lærerforening anbefaler, at evt. frigjorte midler som følge af en strukturændring benyttes til at alle klasser i samtlige fag bringes op på det vejledende undervisningstimetal. Carl Henrik Sander er positiv over for forslaget, som han mener, er et godt værktøj til en stigning af elevernes udbytte af undervisningen. Han mener, at mange små enheder er en dyr måde at drive skole på, idet flere adresser giver en lav udnyttelsesgrad af forskellige resurser. Han tror på forslagets løfte om, at større enheder giver bedre mulighed for at opnå bedre faglige og sociale resultater. Peger på, at resultaterne ved 9. kl. afgangsprøver (bundne prøvefag + udtræksfag) for kommunens skoler, er meget forskellige fra de bedst scorende kommuner, hvorfor han mener at det er vigtigt, at eleverne får et større fagligt udbytte og at dette bl.a. kan opnås ved at øge timetallet, hvilket han mener, forslaget giver mulighed for. Radikale Venstre er enige i de kvalitetsmål, der er sat op i forbindelse med forslaget til ny skolestruktur. De finder det også indlysende rigtigt at gøre noget ved skoleområdet, der i mange år har manglet resurser for at kunne leve op til de krav som omverdenen i form af forældre, regering og kommune har stillet. De er imidlertid betænkelig ved økonomien i forslaget til den nye skolestruktur. Kommentarer fra forvaltningen: Som skrevet i høringsmaterialet bliver der ikke frigivet væsentlige økonomiske ressourcer til indsatser i (Se skema nedenfor) I de efterfølgende år bliver der derimod frigivet betydelige økonomiske ressourcer til, at nye indsatser kan igangsættes. Det er væsentligt, at dialogen om hvilke indsatser der skal prioriteres, igangsættes i foråret 2012, idet der dermed skabes retning på de nye skoler. Derfor lægger forvaltningen op til, at forårets Skoleforum bruges til, at skolens interessenter, herunder de nyvalgte skolebestyrelser, og Børne- og Undervisningsudvalget sammen drøfter, hvordan de nævnte indsatser i høringsmaterialet skal prioriteres generelt i skolevæsenet og på de enkelte skoler. Ligeledes vil forvaltningen i samarbejde med skolelederne sørge for, at indsatserne indarbejdes i arbejdet med Pampædia, således at udviklingsaktiviteterne her understøtter arbejdet med de udvalgte indsatser. 4

5 Selve strukturmodellen (en overbygningsskole, Valdemarskolen og Dagmarskolen kl., sammenlægning af Benløse skole og Asgårdsskole (0.-9. kl.), Vigersted skole kl., Søholmskolen, Nordbakkeskolen og Kildeskolen kl. fortsættelse af 10. kl. center og nedlæggelse af Allindelille skole, Vetterslev Høm skole og Kværkeby skole) Skolebestyrelsen på Kværkeby Skole ser positivt på at forslaget indebærer, at der fortsat er skoler i byen og på landet og at der planlægges resursetilførsel til dækning af skolernes stigende pensionsudgifter. Men skolen er stadig bekymret over planen om at lukke Kværkeby skole. Skolebestyrelsen på Sdr. Parkskolen er positivt indstillet overfor en ny struktur, hvis den resulterer i en bedre folkeskole. Dog skal en række forhold med i overvejelserne inden det besluttes: transport, udearealer, parkeringsforhold, dårlige inklusionsmuligheder, bekymring om at de ældste klassetrin forfordeles økonomisk, byggerod samtidig med undervisning, fritidsaktiviteter målrettet aldersgruppen, Finlands erfaringer med overbygningsskoler samt integrationsarbejdet i lokalområdet, når skolen lukker i sin nuværende form. Skolebestyrelsen på Vigersted Skole bakker op om bestræbelserne på at rationalisere skoledriften mhp. at frigøre økonomi til kvalitetsforbedringer. Finder det vigtigt, at der træffes en endelig og langtidsholdbar beslutning nu. Tiltræder forslaget og dets prioriteringer ift. indsatserne. Gør dog opmærksom på, at de økonomiske beregninger er foretaget ud fra gamle elevtal og at nyere elevtal kan/vil have afsmitning på provenuet. Bestyrelsen er enig i skoleledernes vurdering af, at skoler mindre end 2-3 spor kan have problemer med rentabiliteten. Markerer at det frie skolevalg er fastholdt i forslaget og markerer samtidig at inklusion generelt ikke må blive et besparelsesværktøj. Skolebestyrelsen på Valdemarskolen anerkender, at deres seneste høringssvar er læst og har haft indvirkning på det nye forslag. Skolebestyrelsen har dog en række indvendinger, som fremgår af flere af nedenstående afsnit. Skolebestyrelsen på Kildeskolen markerer, at landsbyskoler som elevtallene er i dag skal indeholde førskoleafsnit og skole til og med 6. kl. Med baggrund i kommunens opland og hvor tilvæksten sker/forventes at komme, mener bestyrelsen, at de foreslåede bevarede landsbyskoler fastholdes og at der ved lukning af de 3 foreslåede landsbyskoler afsættes midler og personaleresurser til at minimere tilgangen til privatskoler. Skolebestyrelsen på Nordbakkeskolen er positive over for forslaget og bakker op om, at det er nødvendigt at nedlægge skoler for at skabe et økonomisk grundlag for kvalitetsudvikling. Mener dog, at der er områder hvor forslaget kan forbedres og dermed resultere i en bedre folkeskole for de samme penge. Peger på, at Valdemarskolen (og ikke Benløse skole) bør være enhedsskolen i byen. Vurderer det ikke hensigtsmæssigt, at en ældre bygningsmasse (Valdemarskolen) ombygges til at rumme elever med særlige behov, mens en mindre skole(benløse) ombygges til at 5

6 rumme flere overbygningselever. Hvis dette byttes om kan der spares midler til ombygninger og dermed blive flere midler til indsatsområderne. Skolebestyrelsen på Allindelille Skole bemærker, at en ændret struktur ikke i sig selv giver gevinst, men ser man på indholdet i det bestående og finder det bedste frem og drager konklusioner der fra, er der større chance for succes. Derfor bærer høringssvaret præg af en sammenligning af hvad de har, med hvad de får, hvis skolen nedlægges (se andre afsnit). Skolebestyrelsen på Asgårdsskolen anfører, at en strukturændring er nødvendig for at bedre skolernes økonomi. De kan se mange muligheder for øget kvalitet i den fremlagte nye skolestruktur. Forældrene til center- og k-klasseelever på Sdr. Parkskolen udtaler, at de ser den nye struktur som en mulighed for at deres børn kan opnå en skolegang, hvor fagligheden får et løft. Men modellen indeholder nogle kritiske og uafklarede punkter i relation til elevgruppen og de anmoder om, at disse overvejes inden endelig strukturbeslutning: dårlige kammeratskabsmuligheder mellem distriktselever og centerelever, dårlige inklusionsmuligheder, når der ikke er alderssvarende elever, kørselskaos når taxa skal aflevere på Valdemarskolen og dårlige akustiske forhold på Valdemarskolen. Peger på fordele ved at slå centerafdelingerne på Asgårdsskolen og Sdr. Parkskolen sammen, ønsker så få skift som muligt for sårbare elever, oplever at k-klasseeleverne bliver uretfærdigt behandlet i forslaget, at de får dårligere udearealer, at trafikkaos er en stor belastning for k-klasseelever og at samarbejdet med overbygningsskolen bliver vanskeligt. Ser forslaget som et dårligere tilbud for eleverne end nu, peger på store omkostninger til taxakørsel, mangel på mulighed for social integration, er bekymret over SFO-situationen, mener ikke Salamancaerklæringen overholdes, peger på Asgårdsskolen som en bedre fysisk ramme, ønsker en bedre sammenhæng i hverdagen og spørger til hvornår, de skal flytte fra Sdr. Parkskolen. MED-udvalget på Sdr. Parkskolen anfører, at med vedtagelse af forslaget til ny skolestruktur, som det foreligger nu, vil deres daglige arbejdsplads blive udsat for mange forandringer. Sdr. Parkskolen vil blive delt i to dele, som hver især skal flyttes til nye matrikler. Alle medarbejdere vil skulle forholde sig til nye fysiske rammer, nye børn og nye kolleger samtidig med, at de hver især forhåbentlig får lov til at følges med nogle af dem, de kender i forvejen. Som udgangspunkt ser medarbejderne sig selv som forandringsparate og villige til fortsat at medvirke til at skabe rammer for børnenes menneskelige og faglige udvikling, som det beskrives i Byrådets vision for folkeskolen. Men alligevel er de bekymrede for fremtiden. MED-udvalget på Allindelille Skole markerer, at det er godt med flere end kun en mulighed for overbygningsskole. Mener dog ikke, at det er nok til, at der er tale om et reelt frit skolevalg for overbygningselever. Der bør til enhver tid skabes plads til elever med behov for skoleskift. Gør opmærksom på, at ikke alle elever trives i store grupper, 6

7 som op til 28 elever og i store skoler, der er vanskelige at overskue. Kritiserer, at skolestørrelsen betragtes som en afgørende faktor for skolens kvalitet, og at små skoler næsten pr. automatik betragtes som urentable og bør nedlægges. Disse forestillinger bygger på synsninger og svage økonomiske modeller (jf. tænketanken SOPHIA kritik). Henviser til SOPHIA og markerer, at når der ikke er viden og indsigt, der kan understøtte forslag om skolenedlæggelser, bør der i højere grad tages hensyn til forældrenes opfattelse af skolekvalitet. Kritiserer automatiserede forslag om skolenedlæggelser af små skoler, og henviser til Finland med ca små/mindre folkeskoler med gns. 183 elever sammenlignet med Danmarks ca skoler med gns. 300 elever, at det med denne logik skulle betyde, at Finland skulle have problemer med både kvalitet og økonomi. MED-udvalget på Benløse Skole anerkender behovet for klasseoptimering og at der er behov for at nedlægge skoler for at frigøre resurser. MED-udvalget på Vetterslev Høm Skole udtrykker bekymring over at forslagets elevfordeling og udsigten til etablering af privatskoler, der vil betyde, at der stadig vil være skoler med meget få elever og ringe faglig dækning. Finder skoler med 2 spor i 7 klassede skoler med ca. 280 elever som minimum for at være økonomisk bæredygtig og kunne leve på til de forventede krav. Gør opmærksom på, at der ikke længere vil være et enhedsskoletilbud i Ringsted Syd, hvilket er kritisabelt. MED-udvalget på Nordbakkeskolen finder strukturforslaget spændende og visionerne værd at arbejde hen imod. Ønsker at det vejledende timetal, efteruddannelse og indførelse af undervisningsassistenter prioriteres. MED-udvalget på Vigersted Skole har den overordnede vurdering, at forslaget er godt, og at der er blevet lyttet til fremsendte bekymringer og forslag. Udvalget har tidligere foreslået, at der skulle findes nye resurser til skoleområdet via en omfordeling i kommunens samlede budget. Da det ikke har vundet gehør, finder udvalget det hensigtsmæssigt, at der nedlægges skoler, der ikke er rentable som selvstændige enheder. Udvalget er fortsat bekymret om budgetforudsætningerne holder og opfordrer til, at der fortsat søges en omfordeling af kommunens samlede budget. Finder det afgørende, at der findes en holdbar løsning på skolevæsenets underskud og gæld. MED-udvalget på Valdemarskolen vurderer at det stadigt er muligt at vælge andre modeller, blot de akkumulerer det samme økonomiske provenu. Udvalget foreslår en ny struktur opdelt i 3 faser: 1) Vetterslev Høm skole, Allindelille skole og Kværkeby skole nedlægges og overbygningen på Dagmarskolen flyttes til overbygningsskolen. Overbygningen på Asgård/Benløse flyttes til overbygningsskolen og Asgård/Benløse modtager H og K klasser fra Sdr. Parkskolen (de ældste H og K klasser fortsætter på overbygningsskolen). Valdemarskolen fortsætter som enhedsskole med 4 spor i overbygningen. 2) der nedlægges en landskole mere og overbygningen fra enten Valdemarskolen eller Vigersted skole flyttes til overbygningsskolen, hvis denne er en succes. 3) overbygningen på den sidste enhedsskole flyttes til overbygningsskolen, hvis denne er en succes. Argumenter for ovenstående er, at der ikke skal 7

8 transporteres flere elever fra indskolingen eller mellemtrinnet, at budgetmålene opfyldes og de næste faser tilfører yderligere provenu. At overbygningsskolens udbygning bliver mere realistisk, at overbygningseleverne fra de specialiserede tilbud bedre kan inkluderes, at de sociale udfordringer fordeles mere hensigtsmæssigt, at Asgård/Benløses kompetencer udnyttes bedre, at Asgård/Benløse bedre kan håndtere trafikudfordringen, at Asgård/Benløse har bedre udearealer (bl.a. til de specialiserede tilbud), at der er bedre busforbindelser fra midtbyen og område syd til Benløse, at forslaget giver mulighed for at vælge en enhedsskole i midtbyen og at Valdemarskolens beliggenhed giver bedre mulighed for overbygningselever for at benytte svømmehal og idrætsanlæg. Hvis forslaget, der er i høring fastholdes, vil udvalget gøre opmærksom på, at der ikke er afsat økonomi til etablering af specialklasser på Valdemarskolen, at der ikke er afsat økonomi til tidssvarende lokaler på Valdemarskolen eller andre af de kommende 6 klassede skoler, at der ikke er afsat økonomi til sammenføring af medarbejderkulturer, at der ikke er taget højde for trafikudfordringen omkring Valdemarskolen, at der ikke er forhandlet med andre forvaltningsafdelingen, der bliver økonomisk berørt, at der ikke er afsat økonomi til sikker trafikvej, at det er vigtigt med en realistisk plan for tiltag der skal udføres inden og at situationen er, at medarbejdere skal tage beslutning om deres fremtid på et uafklaret grundlag. Udvalget konkluderer (uanset om det oprindelige eller det alternative forslag vedtages), at man vil anbefale, at de tre nævnte skoler nedlægges og resten af skoleåret 11/12 og skoleåret 12/13 bruges til afklaring af løse ender. Lærere på Dagmarskolen skriver i et høringssvar, at de er bekymrede for, hvorvidt forslaget vil medvirke til at opfylde det beskrevne formål. Elevrådet på Kildeskolen synes godt om forslaget, dog har de manglet information om hvad det specifikt betyder for dem. De ønsker et informationsmøde for dem i et sprog, de kan forstå. Elever fra 4a på Sdr. Parkskolen er meget bekymrede over den forslåede strukturændring. Deres tanker er beskrevet over 16 sider med tekst og tegninger, der er adresseret til Borgmesteren (se høringssvaret). Gennemgående udsagn er, at de er meget kede af at skolen lukker og at de ikke ønsker at flytte skole og skilles fra deres klassekammerater. Forældrene i 1.a på Dagmarskolen mener, at forslaget forfordeler nord på bekostning af syd. Påpeger at det frie skolevalg ikke er reelt, når klasserne er fyldte. På borgermødet d. 6. okt blev det påpeget, at det kan være svært for medarbejdere at bevare fokus og engagement i en periode, hvor deres fremtidige arbejdssituation stadig er uafklaret. Ligeledes er det på samme måde en udfordring for elever omkring evt. klasseskift. Der blev spurgt til, om der var midler til ekstra vikarer eller ekstra aflønning af medarbejdere ifm. overgangen, flytningen og planlægning? Radikale Venstre, mener, at Valdemarskolen skal fortsætte som overbygningsskole. Derved udnytter man de eksisterende faglokaler for overbygningseleverne og kan 8

9 spare penge ved etableringen af den rene overbygningsskole i Sønder Park. De foreslår, at eleverne til kommunens fremtidige overbygningsskoler fordeles sådan, at Benløse Skole og Valdemarskolen begge er selvforsynende med elever til tre spor. Den rene overbygningsskole i Sønder Park får elever fra Dagmarskolen og Kildeskolen og vil have elever til 5-6 klasser på hver årgang. Vigersted Skole får overbygningslever fra Søholmskolen og Nordbakkeskolen. Dermed vil de også have elever nok til tre spor. Benløse Børnehaves bestyrelse skriver, at forslaget er omfattende og indgribende for mange og anerkender at det er svært for et lokalområde at miste sin skole. Etablering af privatskoler er ikke med til at øge ensartetheden for kommunens skoletilbud. Lokalrådet for Gyrstinge-Ørslevvester mener, at det er en fejltagelse at nedlægge skoler på landet, da de har stor værdi for både elever og lokalområdet. Påpeger, at undersøgelser fra England viser, at det har store konsekvenser, når børn skal skifte skole midt i skoleforløbet sådan som det foreslås med overbygningsskolen. Skriver at det er ønskeligt, at kommunen går mod strømmen og bevarer og styrker de små skoler i stedet for at nedlægge uden hensyn til de børn det rammer. Mener at den vedtagne landdistriktspolitik undergraves med forslaget. Fastslår at skolen har stor værdi, når tilflyttere skal vælge bosted og det samme har en sikker skolevej. Ditte Louise Skriver kommenterer borgermødet d. 6. okt. og mener bl.a. at politikerne ikke svarede fyldestgørende, at de ikke lyttede og at forløbet var planlagt på forhånd. Mener at forløbet tyder på, at man ikke ønsker at lytte til indsigelser fx ved at bruge i rådgivningshonorar inden strukturbeslutningen. Mener ikke de økonomiske beregninger i forslaget vil holde og har bl.a. spurgt til udgiften til tomgangsdrift for de tre lukningstruede skoler. Mener at økonomien er underbelyst. Stiller spørgsmål vedr.: hvorfor store skoler, når det viser sig at der også er brug for små skoler? Hvad med de elever der ikke trives på store skoler? Om der er fysik plads til flere elever i klasserne (fx på Vigersted skole)? Hvorfor der skal bruges flere mio. kr. til etablering af faglokaler på en skole, når disse allerede er på en anden skole? Hvorfor nedlægge en skole der har vendt underskud til balance? Tvivler på besparelserne og på om kvaliteten højnes. Spørger om folkeskolen bliver så god, at politikerne nu vil benytte den selv? Spørger til adgangsvejen i Kværkeby til Børnehaven og hvad der skal ske med dagplejerne? Spørger til hvad der skal ske med landsbysamfundet, idrætsforeninger og huspriser i områder uden skole og hvad med landsbypolitikken? Foreslår at der etableres en distriktsmodel i stedet og anmoder om at protester tages alvorligt. Gitte og Allan Bavnhøj skriver, at der mangler evidens for at elementerne i strukturforslaget højner det faglige niveau og vil betyde flere i ungdomsuddannelser. Mener at fordele, ulemper og risici ved forslaget er underbelyst. I høringssvaret gives eksempler på konsekvenser vedr. lærer og skoleskift for deres tre børn. Problematiserer generelt strukturforslagets konsekvenser ift. faglokaler (og dette specielt på Dagmarskolen). Mener, at de mange ændringer/konsekvenser for elever som strukturforslaget indebærer, er en del af forklaringen på, at for få unge tager en 9

10 ungdomsuddannelse. Undrer sig over, at de gode forslag og tanker i forlaget ikke kommer eleverne på de andre overbygningsskoler til gavn. Henviser til at en undersøgelse fra SFI konkluderer, at det ikke er økonomien, der afgør om man får en uddannelse, men den kulturelle kapital (om forældrene er i stand til at motivere og hjælpe barnet igennem uddannelsessystemet) og om man er opdraget til at tage en videregående uddannelse. Derfor er det ikke en fysisk flytning til andre lokaliteter, der får eleverne videre i uddannelsessystemet. Henviser også til en undersøgelse fra DPU-Århus Universitet der siger, at en skoles succes først og fremmest afhænger af kvalitet i selve undervisningen og ikke så meget af strukturelle forhold. Påpeger at det vigtige er, at elever sikres relationer og venskaber, at der er sammenhæng og flow i skoledagen samt betydningen af lærernes dygtighed og ambitioner. Derfor bør de 3 mio. kr. der lægges oven i besparelsen bruges til opkvalificering af lærere. Mener at forslaget skal annulleres og fortsætte med de nuværende skoler med en fælles overbygningsskole på de nuværende matrikler med hver deres profil. Henrik Svensson efterspørger en cost-benefit analyse af økonomiske og sociale konsekvenser af strukturforslaget og kritiserer at det i stedet er politikeres tro på forslaget, der danner grundlag for den endelige beslutning. Han mener at det politiske flertal bag strukturforslaget negligerer de negative konsekvenser og overdriver de forventede positive sider af forslaget. Kommentarer fra forvaltningen: I høringssvarene bliver det foreslået, at lade Valdemarskolen bevare sin overbygning på bekostning af Asgård/Benløse Skole, samt at lade både Valdemarskolen og Asgård/Benløse Skole bevare deres overbygninger. Hvis Valdemarskolen, på bekostning af Asgård/Benløse Skole, skal bevare sin udskoling vil det betyde, at eleverne fra Asgård/Benløse Skole vil få længere vej til Overbygningsskolen end eleverne fra Valdemarskolen ellers vil få. Fysiklokalerne, som er et væsentlige faglokaler i udskolingen, er ny renoverede på Asgård/Benløse Skole, mens de er af ældre dato på Valdemarskolen. Hvis Valdemarskolen fortsat skal have udskolingsklasser, vil de ikke have plads til de to specialklasserækker fra Sdr. Parkskolen. De kan i stedet flyttes til Asgård/Benløse Skole, hvor der er gode erfaringer med arbejdet med specialklasseområdet. Men det løser ikke problemstillingen med, at der skabes vanskelige vilkår for inklusion for de ældste elever i specialklasserne, da der i denne model, så netop ikke ville være normalklasser med de ældste elever på Asgård/Benløse. Hvis der både skal være udskoling på Valdemarskolen og på Asgård/Benløse Skole, vil der ikke kunne opnås samme klasseoptimering, og det samlede provenu vil derfor blive mindre. Denne model vil også betyde, at der bliver et noget lavere antal klasser pr. årgang på Overbygningsskolen. Dermed vil skolen miste nogle af mulighederne for at lave særlige valgfag og linjer. Der vil endvidere heller ikke være plads til nye specialklasserækker på nogen af de to skoler. De er derfor nødt til at blive på Sdr. 10

11 Parkskolen. Det medfører, at der skabes vanskelige vilkår for inklusion på årgang. Forvaltningen vurderer, at sidstnævnte udfordring er større end udfordringen med vanskelige vilkår for inklusion blandt de ældste specialklasseelever. Styrker og udfordringer ved etablering af en overbygningsskole på Ahorn Alle Skolebestyrelsen på Vetterslev Høm Skole henviser til høringssvaret ifm. budgethøringen. Er enig i Campus-tanken og opfordrer til at der kun bliver 2 overbygningsskoler. MED-udvalget på Kværkeby Skole udtaler, at forlaget i praksis opløser enhedsskolen og at man mister noget af sammenhængskraften i skolevæsenet. Peger på Finlands resultater og bevægelse hen imod enhedsskolen. MED-udvalget på Sdr. Parkskolen anfører, at man gør op med enhedsskoletanken for de 3 byskoler, men der er ikke fremført pædagogiske argumenter for, at enhedsskoletanken ikke længere er brugbar. Folk udenfor landets grænser vurderer danskere til at være gode til at samarbejde, som værende innovative og gode til projektarbejde. MED-udvalget mener, at det hænger sammen med, at vi har en enhedsskole, som har lagt vægt på disse værdier, fællesskab og dialog. OECD anbefaler enhedsskolen som den optimale skoleform. De skriver endvidere, at der ikke er forskning, der tyder på, at Campusmodellen er vejen frem. Tværtimod er f.eks. Finland på vej til bage til enhedsskolen. Skolebestyrelsen på Sdr. Parkskolen udtrykker bekymring omkring forstyrrelser af undervisningen og SFO-funktionen i ombygningsperioden. Ser det som en forudsætning for succes, at der tilknyttes fritidsaktiviteter til overbygningsskolen. Peger på Finlands dårlige erfaringer med en overbygningsskole og spørger hvad det er, der gør, at det vil blive anderledes i Ringsted? Skolebestyrelsen på Valdemarskolen ser overordnet positivt på etablering af en overbygningsskole på Ahorn Alle, men har også en række bekymringer ift. afledte konsekvenser som gør, at forslaget bør genovervejes: det vil fordre store investeringer at gøre Valdemarskolen i stand til at huse centerelever og k-klasser og integrationen ift. normalmiljøet for de store, bliver vanskelig. Peger også på, at det kan få økonomiske konsekvenser, hvis det fremover bliver sværere at sælge centerpladser til andre kommuner. Peger på at forslaget også har store infrastrukturelle udfordringer både i relation til overbygningsskolen og til Valdemarskolen: cykelvejen til overbygningsskolen er ikke trafiksikker (etablering af buslommer er ikke tilstrækkelig) der skal findes midler til sikring af skolevejen, frygter at der opstår endnu mere trafikkaos ved Valdemarskolen ved koncentration af yngre elever og k-klasselever og h-klasseelever, som transporteres i bil, busser eller taxi. Trafiksikkerhedsproblemer accentueres af at 7. kl. ikke længere er på Valdemarskolen (af materialet fremgår det ikke hvordan dette løses). Bestyrelsen er enig i visionen og ambitionen, men mener, at tidsrammen til at etablere egnede lokaler på overbygningsskolen, er urealistisk. Peger 11

12 endvidere på, at der ikke er afsat midler til kantinefaciliteter og finder dette problematisk. Mener at en succesfaktor er, at elever der kommer til overbygningsskolen skal opleve, at det er mindst ligeså godt og helst bedre end det, de kommer fra dette er bestyrelsen ikke sikker på vil gælde hvad angår faglokaler og fx it-infrastruktur. Bestyrelsen er heller ikke sikker på, at forslaget vil betyder at flere unge vil søge en ungdomsuddannelse i Ringsted, da der i campusområdet også vil være folkeskoleelever og vurderer at nogen derfor vil søge uddannelse uden for Ringsted. Peger også på, at idrætsfaciliteterne omkring overbygningsskolen er utilstrækkelige. Bestyrelsen frygter, at den planlagte koncentration af ældre elever på overbygningsskolen, kan få konsekvenser for stille eksistenser, som frygtes at drukne i den store mængde overbygningselever og den større koncentration af utilpassede unge i sydbyen. Udtrykker bekymring over at SSP-resursen begrænses. Et alternativ kunne være, at lade overbygningseleverne fra Benløseområdet flytte til overbygningsskolen og lade Valdemarskolen beholde sin overbygning. Bestyrelsen peger på, at en udskydelse af implementering af overbygningsskolen ville åbne mulighed for at lære af andre kommuners og landes (fx Finlands) erfaringer. Endelig mener bestyrelsen, at det pædagogiske tilbud for overbygningsskolen er underbelyst, og at der ikke i høringsmaterialet er taget højde for udformningen af dette. Skolebestyrelsen peger på, at der vil være kvalitetsmæssige og økonomiske fordele ved at faseopdele en kommende ny skolestruktur i tre faser: 1. skolelukninger 2) undersøgelses-og analysefase 3) implementeringsfase (de enkelte faser er nærmere beskrevet i høringssvaret se dette). Skolebestyrelsen på Dagmarskolen mener, det er afgørende, at der tages en beslutning nu og at formålet skal være at realisere visioner og kvalitetsmål for skoleområdet og at det bliver synligt allerede det første år. Finder etableringen af overbygningsskolen spændende, men har nogle bekymringspunkter og opmærksomhedspunkter. Skriver, at der blandt skolens aktører er nogle, som er bange for at overbygningsskolen er en forsøgsordning og markerer derfor, at der skal være styr på infrastruktur, faglokaler m.m. når det går i luften og understreger, at hvis strukturen skal gennemføres, skal det gøres ordentligt, ellers skal man ikke gøre det. Bestyrelsen nævner følgende opmærksomhedspunkter: der skal være en børnevenlig og tryghedsskabende overgangsmodel ved klasse/skoleskift, der skal afsættes midler til ryste sammen-aktiviteter, den eksisterende model for klassedannelse i 7. kl. bør anvendes, således at en klasse ikke spredes på mange, men få klasser (dette skal med i de økonomiske betragtninger), læreres og pædagogers erfaringer skal inddrages, elever der starter i kl. i 2012, skal forblive samlet resten af tiden, elever der starter i 6. kl. i 2012 anbefales at fortsætte samlet på dette klassetrin (skal medtænkes økonomisk), den enkelte klasses historik skal medtænkes ifm. klassedannelsen, klassedannelsen er en opgave for den enkelte skole og endelig bakkes der op om den foreslåede distriktsfordeling, hvor Dagmarskolens nuværende distrikt forbliver samlet. Skolebestyrelsen finder det afgørende, at de mulige fordele ved en ny struktur bliver synlige allerede inden for det første skoleår. Dette betyder, at der reelt skal være et lokalt råderum til at arbejde med ift. indsatsområderne. Bestyrelsen anmoder om, at det politiske niveau forholder sig til en alternativ mulighed: kunne lukning af de foreslåede skoler, sammenlægning af Asgård/Benløse, 12

13 økonomisk indsprøjtning (pension, gældssanering osv.) og anlægsmidler (fx til IT) ikke opnå samme faglige gevinst ved at opgradere de nuværende kl. byskoler på Dagmarskolen, Valdemarskolen og Sdr. Parkskolen? Peger på nye distriktsinddelinger: optimal udnyttelse af eksisterende bygningsmasse vil den ikke kunne udnyttes bedre ved at bevare Dagmarskolen, Valdemarskolen og Sdr. Parkskolen som kl. skoler? Bestyrelsen ser spændende muligheder ift udfordring af såvel stærke som svage elever og vurderer det positivt, at der er alternativer for overbygningselever internt i kommunen. Se dog udfordringer ift. trivsel på skolen. Markerer at det er vigtigt, at anlægsarbejdet er færdigt til skolestart og spørger til en plan B, hvis det ikke er tilfældet. Gør opmærksom på, at der er behov for anlægsmidler til kantinefaciliteter. Bestyrelsen gør opmærksom på, at skolens lærere ikke er tilhængere af en overbygningsskole, men foretrækker en enhedsskolemodel med skoler fra kl. Skolebestyrelsen på Vigersted Skole opfordrer til at 9. kl. bevares uændret ved overflytning til overbygningsskolen aht. ro og tryghed i læringen. Skolebestyrelsen på Kværkeby Skole ser positivt på, at forslaget indeholder 3 overbygningsskoler, hvoraf 2 er enhedsskoler (i stedet for kun en overbygningsskole). Skolebestyrelsen på Kildeskolen håber, at der bliver øget opmærksomhed omkring SSP og overbygningsskolen og opfordrer til at Ungdomsskolen placeres i forbindelse med overbygningsskolerne. Skolebestyrelsen på Nordbakkeskolen er bekymrede over den store koncentration af unge med social slagside på overbygningsskolen. Mener, at der vil blive en bedre fordeling, hvis Valdemarskolen fortsætter som enhedsskolen med 0.-9.kl. Udtrykker bekymring over budgetforslaget om en besparelse på SSP. Skolebestyrelsen på Benløse Skole mener, at det bør overvejes, om det nu også er den mest optimale løsning at sende overbygningseleverne fra Allindelille Skole til den skitserede overbygningsskole (nuværende Sdr. Park). De mener, at en mere ligetil løsning kunne være at sende dem til Benløse. Man vil med denne løsning kunne støtte sig til det allerede eksisterende samarbejde skolerne imellem. Det vil ligeledes være en mere logisk løsning rent geografisk/transportmæssigt. MED-udvalget på Kildeskolen foreslår, at overbygningsdistriktet for Kildeskolens elever flyttes til Benløse-Asgårdskolens distrikt, idet eleverne fra specielt Allindelille dermed får en mere acceptabel afstand til skolen. MED-udvalget på Dagmarskolen savner faglige argumenter for overbygningsskoleideen og anbefaler endnu engang 3-4 sporede skoler, der rummer hele grundskoleforløbet fra kl. Påpeger, at ungdomsmiljøet på 10. kl. skoler ikke umiddelbart kan overføres til en overbygningsskole pga. stor modenhedsmæssig og faglig spredning i kl. Mener at elever med særlige behov vil have det svært på en ren overbygningsskole. Savner evidens for at individualisering af undervisningen vil give større motivation, mere læring og bedre trivsel. Udvalget anfører en række forhold, der bør indgå i forslagets videre behandling, stillingtagen og budgetlægning: 13

14 et af hjemklasselokalerne er pt. personalearbejdsrum m. IT-installationer, stort pres på faglokaler således at undervisning må lægges meget sent. Dette begrænser elevernes fritidsmuligheder. Lange skoledage begrænser også SFOens mulighed for at benytte faglokaler (fx sløjd, gymnastiksalene og musiklokalet). SFOen vil komme til at mangle plads. Peger på etablering af SFO-område mellem de 2 andre fingre, hvilket anslås til at koste 2,2 mio. kr. i 2004-priser (excl. inventar). Samlingssalen vil kunne benyttes til SFO, men det vil få konsekvenser for fritidsbrugere og andre skoleaktiviteter for alle elever. Legepladsen skal revurderes, når der kommer 70 % flere børn. MED-udvalget på Benløse Skole ønsker at bevare enhedsskolen og markerer, at der ikke er dokumentation for argumenterne for en overbygningsskole. Gør opmærksom på, at Finland er på vej tilbage til enhedsskolen. De ønsker endvidere, at børn fra gamle Allindelille Skole fortsat skal gå på Benløse/Asgård, og da kapaciteten her udvides, så kan alle børn fra den nye Kildeskole tilbydes overbygningsundervisning på Benløse/Asgård Skolen. MED-udvalget på Valdemarskolen udtrykker bekymring ved overbygningsskolen, fordi der ved en samling af bymidten og område syd opstår en skævvridning i skolernes sociale sammensætning (overbygningsskolen vil få en større social udfordring end enhedsskolerne), fordi forslaget skaber to meget forskellige rammer/elevgrundlag til overbygningsskoler (risiko for A og B skoler), fordi der vil opstå massive transportproblemer ifm. transport af de unge mennesker fra bymidten til campusområdet, fordi ungdomsmiljøet i området udfordres af flere unge med uhensigtsmæssig adfærd (misbrug, kriminalitet, fravær m.m.), fordi unge i gråzonen lettere kan få kontakt til marginaliserede unge og udvikle uhensigtsmæssig adfærd og fordi eleverne mister relationer til tidligere lærere og pædagoger (m. deraf manglende fastholdelse af kulturforståelse forankret i relationer knyttet til Valdemarskolen). Udvalget udtrykker ligeledes bekymring pga. det store tidspres mht. klargøring af fysiske rammer, medarbejderteams og ungdomsmiljø. Udvalget efterlyser afklaring af, om økonomien kan dække udgifterne til ordentlige fysiske rammer, om der kan tages hånd om marginalelever som skal fungere i større/uoverskuelige miljøer, om medarbejdere som er tvangsforflyttede kan motiveres, om der kan dannes en hensigtsmæssig kultur ud fra de kulturer medarbejderne kommer med, om der afsættes midler til udvikling af et godt arbejdsmiljø, og om der også vil være opmærksomhed omkring den sociale/dannelsesmæssige side af skolens opgave. MED-udvalget på Nordbakkeskolen vurderer at der er risiko for uhensigtsmæssigt miljø på overbygningsskolen, hvorfor der skal være fokus på det sociale samspil. SSP bør være meget synlig. Der skal etableres sikre transportveje til overbygningsskolen. Den fysiske placering af overbygningsskolen vurderes hensigtsmæssigt og der kan blive gode muligheder for tilvalgsfag. Medarbejderne i overbygningen på Sdr. Parkskolen går i udgangspunktet ikke ind for Campusmodellen. De kan se nogle udfordringer omkring Campusskolen, hvis den skal fungere optimalt. De mener således, at det vil kræve massiv udbygning, hvis skolen skal komme til at fungere, at der skal tages højde for, at 10. klassecentret og årgang er underlagt forskellige lovgivninger, at der er en risiko for stigning i 14

15 kriminalitet, at medarbejderne bliver fagligt stavnsbundet, og at der kan være udfordringer med indførelse af linjebaseret undervisning. De ser endvidere positive konsekvenser i form af mulighed for at danne årgangsteam og dermed få større ro til at arbejde intenst med en samlet gruppe af elever, i form af mulighed for tæt kontakt til politi, SSP, UU-vejleder, gerne med SSP centralt placeret på skolen, og i form af større mulighed for faglig sparring for lærerne, indenfor fag og på tværs af fag Elevrådet på Kildeskolen ser frem til at gå på en ren overbygningsskole og håber på at det vil give et større netværk og flere venskaber. Ringsted-Sorø Lærerforening skriver, at der ikke er videnskabelig evidens for, at man får flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse ved at oprette en kl. skole og er derfor modstander heraf. Der henvises til erfaringer fra Finland, der er ved at gå væk fra opdelingen i børneskoler og ungeskoler til fordel for enhedsskoler. Påpeger, at indskolingen og mellemtrinnet vil blive svækket med forslaget, og at der vil blive så små skoler, at de vil få svært ved at tilbyde de timer, de skal. Vurderer, at de små skoler skal have tilført ekstramidler for at have økonomi til at opfylde folkeskolelovens krav. Hvis forslaget trods mange svagheder vedtages, ønsker foreningen at der bliver fokus på medarbejdernes trivsel i overgangsfasen, og at der sikres resurser til tiltag der fremmer trivslen for medarbejdere og elever således, at de nævnte intentioner og visioner kan opnås. Foreningen påpeger endvidere, at enhedsskolen reelt afskaffes i en stor del af kommunen og at 70 % af eleverne ikke vil komme til at gå på en enhedsskole, hvilket er i modstrid med folkeskolelovens grundlæggende fundering på enhedsskolen. Påpeger, at de faglige miljøer på de nye skoler bliver af forskellig slags, da enhedsskolens faglige røde tråd vil blive kappet for en meget stor del af eleverne. Påpeger endvidere, at en overbygningsskole af den foreslåede størrelse, skal have mindst 3 faglokaler af hver slags for at kunne tilbyde undervisning inden for normal skoletid ( ). Påpeger endvidere at arbejdet med at integrere specialklasseelever med almindelige klasser i overvejende grad vil gå tabt. Frygter en 2-3 års periode med byggerod, organisatorisk uro og faglig stilstand. En periode hvor arbejdsmiljøet er belastet. Peger på, at der allerede i de daglige rammer samt ifm. afgangsprøverne i foråret 2012 vil opstår organisatoriske problemer. Elevrådet på Dagmarskolen giver udtryk for en række forhåbninger og utryghed i forbindelse med etablering af Overbygningsskolen. I forhold til forhåbninger nævner eleverne bl.a.: større faglighed, mere plads, nye venner, flere sproglige fag, en kantine med god sund mad, gode lærere, der vil passe på dem, områder med mulighed for at hygge sig, at kunne beholde deres nuværende klasser, i det mindste at få lov til at vælge 5 venner at komme i klasse med, computere til alle, smartboards i alle klasser, at de lærere de har, følger dem videre, at de lærere, der skal undervise i specialklassen sørger for at hjælpe eleverne, til at turde 15

16 være en del af det store fællesskab, at en lejrskoletur bliver opprioriteret, da der vil være endnu større behov for at blive rystet sammen I forhold til utryghed nævner eleverne bl.a.: at skulle have ny klasselærer, transportvej og transporttid, Sdr. Parks dårlige ry, at skolen bliver uoverskuelig, om der er faglokaler nok, at miste klassekammerater og fællesskab, at der kan blive et stort pres, når så mange teenagere er samlet et sted og at flere vil begynde at ryge, pjække og lave hærværk, mobning Bestyrelsen og MED-udvalget ved Bengerds Børnehus finder at forslaget indeholder visioner, der giver mulighed for at udvikle skolernes kvalitet og for at fremme overgangen til ungdomsuddannelser med placeringen af overbygningsskolen i campusområdet. Men de undrer sig over, at visionen ikke gennemføres fuldt ud, da 2 skoler stadig bevarer deres overbygning. Det markeres, at forslaget vil give lokale udfordringer og igangsætningsproblemer, der bør indgå i provenuberegningen. Bestyrelsen på Børnehuset Bastionen er enige i at en ny struktur vil give et fagligt løft, men gør opmærksom på vigtigheden af, at brobygningsarbejdet mellem kl. skolerne og overbygningsskolen bliver beskrevet og bliver af høj kvalitet. Mener at lokalsamfundene rammes på foreningslivet og at lukkede skoler skal bruges som et aktiv i lokalområdet i stedet for at blive solgt. Lærere på Dagmarskolen skriver i et høringssvar, at de savner faglig og videnskabelig belæg for at en overbygningsskole giver bedre undervisning og læring og henviser til Finlands erfaringer. Der er flg. indvendinger mod overbygningsskolen: viden om den enkelte elev går tabt ved overgangen, lærernes faglige udfordringer begrænses, dialogen mellem skole og hjem skal genopbygges, viden- og erfaringstab blandt lærere, mange elever vil ikke komme til at gå i en enhedsskole og den røde tråd mistes. Medgiver at der er for nogle elever er mulighed for en ny start, men det vurderes, at flere elever taber på situationen. De er bekymrede over de sociale og identitetsmæssige udfordringer der opstår for elever på en overbygningsskole og opfordrer til at AKT og SSP indsatsen styrkes, at der tilføres ekstra resurser til 2-lærerordninger eller særlige kontaktperson-ordninger og at der bør tilføres midler til det samarbejde mellem lærere på tværs af skoler for at sikre en god overgang mellem Dagmarskolen og Overbygningsskolen. Forældre til elever i 6.B på Valdemarskolen finder ideen med en overbygningsskole god, og mener at det kan højne det faglige miljø for lærerne, og dermed skabe en bedre undervisning for eleverne. De mener også, at etablering af en overbygningsskole forbedrer mulighederne for, at flere elever går i gang med en ungdomsuddannelse. Forældrene i 1.a på Dagmarskolen påpeger at små elever i 7. kl. stadig har brug for faste holdepunkter i dagligdagen. Mener at overbygningsskolens undervisningstilbud bliver en svær udfordring for disse elever. Forældresamarbejdet vil også få svære kår. Peger endvidere på risiko for øget kriminalitet, stoffer m.v. på overbygningsskole og spørger om der er afsat ekstra SSP-midler af til dette? Mener, at 16

17 udbuddet af tværfaglige projekter og tilvalgsmuligheder vil gå ud over den basale fagundervisning i dansk, matematik og sprog. Peger på dårlige erfaringer fra Sverige herom. Det kritiseres, at der ikke planlægges med en kantine på overbygningsskolen og peger på, at der er kantine på Valdemarskolen, ligesom den ligger tæt på andre relevante faciliteter, hvorfor Valdemarskolen er en bedre placering af en overbygningsskole. Dette vil også betyde mulighed for en enhedsskole i syd. Eleverne på Sdr. Parkskolen kan se følgende positive ting ved en Campusskole: - De ser frem til at møde og være sammen med en masse andre søde og rare unge. - Campusskolen vil give et stærkt ungdomsmiljø tæt på selve Campus. De tror, at det vil få flere unge til at få en uddannelse efter folkeskolen. - En skole med mange unge og mange klasser giver mulighed for at lave linjeundervisning. Linjeundervisning kunne være en praktisk linje, en musisk linje, en idrætslinje, en sproglig linje eller lign. Dvs. man får mulighed for at vælge noget, som interesserer en. - Elevernes håber, at det vil give en større mulighed for at vælge fag fra eller til, og at man derved i højere grad selv kan planlægge sin studieretning. - I forhold til lærerne vil det give specialiserede lærere at samle så mange unge sammen. Lærerne vil være eksperter i teenagere. - Det vil desuden give mulighed for et stærkt skolefodboldhold Eleverne på Sdr. Parkskolen har dog også deres betænkeligheder ved Campusmodellen: - Eleverne ønsker ikke at ændre skolen. De vil gerne beholde den, som den er nu med klasser fra 0.-9, samt k- og h-klasser. - Eleverne vil gerne beholde skolens navn, Sdr. Parkskolen. - De stiller sig kritiske overfor, om der er plads nok på skolen. I år har der ikke været plads til idrætsundervisning i Ahornhallen og overbygningseleverne er derfor blevet kørt i busser til Ringsted hallen. Hvordan kan man være sikker på, at der er plads nok i hallen til en campusskole? - Yderligere er det tvivlsom om klasselokalerne er store nok til at rumme alle elever, hvis klasseoptimering gennemføres. Klasserne vil blive proppede. - Nogle elever frygter at et så koncentreret ungdomsmiljø vil blive et meget hårdt sted at færdes. Med så mange unge og så mange hormoner i spil på en gang frygter de slagsmål og hærværk. - Elevrådet er betænkelig i forhold til arbejdsforholdene i bygningerne. K-klasserne og H-klasserne er med få elever i klasserne, og de fylder ikke meget i fællesrummene ved gruppearbejde. Hvis klasserne med få elever erstattes af distriktsklasser med 26 i hver, så vil der være øget behov for at kunne arbejde i fællesrummene. Det vil give mange støjgener. Derfor må man tænke over hvordan man giver plads til gruppearbejde, og samtidig forhindrer et for højt støjniveau. Hvis strukturen bliver gennemført har eleverne følgende ideer, som de gerne vil have på en campusskole: 17

18 - Eleverne vil gerne beholde deres nuværende klasser og lærere. - Der ønskes en større kantine med et mere varieret udvalg af mad. - Der ønskes skabe til opbevaring af bøger og personlige ting. - Eleverne vil gerne have mulighed for at vælge en linje, som beskrevet andetsteds i høringssvaret. På borgermødet d. 6. okt blev der stillet spørgsmålstegn ved fordele ved at etablere en overbygningsskole. Der blev peget på at fx Finland går den modsatte retning og genetablerer enhedsskolen. Det blev problematiseret, at forslaget indebærer, at et stort område i Ringsted Syd ikke længere har en kl. skole. Det blev nævnt, at der ville være flere fordele ved at vælge Valdemarskolen som overbygningsskole (i stedet for Sdr. Parkskolen) pga placeringen tæt på kultur- og idrætsfaciliteter. Det blev foreslået, at de 27 mio. kr. til anlæg, bliver fordelt jævnt på de nuværende enhedsskoler med kl. i stedet for på etablering af en overbygningsskole. Karen Egebjerg Richel og Svend Egebjerg Nielsen udtrykker bekymring omkring planerne for en overbygningsskole på Ahorn Alle, idet de påpeger, at man reelt fjerner det frie skolevalg. De er utilfredse med at deres børn tvinges ud på overbygningsskolen, hvortil der også er dårlig skolevej. Andre skolevalg i byen er ikke et alternativ, da disse er fyldte. Frygter at godt forældresamarbejde mistes, når man starter forfra i nye klasser på en ny skole. Frygter at den høje koncentration af elever fra resursesvage hjem, og at dette vil give god grobund for gruppedannelser/bander og skabe frygt og uro. Anbefaler, at der etableres et reelt alternativ til overbygningsskolen, ved at etablere flere klasser på Benløse skole eller ved at bevare Valdemarskolen som enhedsskole med kl. (den har tillige bedre lokalefaciliteter). Vurderer, at der kræves omfattende om- og udbygning af Sdr. Parkskolen, hvis den skal være brugbar. Påpeger store trafikale problemer. Frygter at skoleskiftet vil få konsekvenser for de psykisk mindre robuste elever, da disse kan have svært ved at finde sig til rette på en stor skole. Mener at overbygningsskole-projektet presses igennem på for kort tid, og at det vil få konsekvenser for nogle elever. Frygter at lærerne presses ifm. etableringen, og at det vil gå ud over kvaliteten i undervisningen. Hvis det alligevel ender med den foreslået struktur håber de, at der etableres forskellige linjer, og at klassedannelsen sker ud fra elevernes styrkesider og interesser. Frank og Marianne Holm skriver med henvisning til notatet Revideret papir om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011, at skolevæsnet står overfor markante økonomiske udfordringer og henviser til, at etablering af Campusskolen/en overbygningsskole kun frigiver en begrænset økonomi. Af forslaget fremgår det, at der skal bruges næsten 17 mio. kr. til bygningstilpasning på overbygningsskolen. De mener ikke, at de beskedne driftsbesparelser kan retfærdiggøre etablering af en overbygningsskole. Henviser til at lærernes fagforening er imod en overbygningsskole, og at der mangler evidens for den positive effekt. Skriver at eleverne i 6. kl. på Dagmarskolen er utrygge og bekymrede ved overbygningsskolen. Opfordrer til at en fremtidig struktur ikke indeholder en overbygningsskole, og at strukturen ikke ændrer på Dagmarskolen, Valdemarskolen og Sdr. Parkskolen. 18

19 Line og Gorm Dessing mener at man skal lære af andre landes erfaringer og peger på Finland, som er ved at gå tilbage til enhedsskoler. Mener, at hvis overbygningsskolen bliver en realitet, at eleverne fra Allindelille/Kildeskolen skal høre til Benløse/Asgårdsskolen overbygningsdistrikt. Charlotte Thaysen spørger til, hvordan det er muligt at have fysiklokaler klar til alle kl til aug. 2012, da både 9. og 10 kl. skal til eksamen i fysik i foråret 2012., når den endelige politiske beslutning først tages d. 12.dec Hun spørger samtidig til hjemkundskabslokaler og andre P-fag. Hun spørger endvidere, hvordan Sdr. Parkskolens idrætsfaciliteter kan anvendes og dette sammenlignet med Valdemarskolens muligheder. Hun spørger til hvordan hjemkundskabs- og håndarbejdslokaler på Valdemarskolen kan nå at blive klar. Endelig spørger hun til hvordan SFO kan rumme flere børn. Lene Mølbeck skriver, at der er mange forældre med små børn på Sønder Parkskolen, der er meget bekymrede for den nye skolestruktur, fordi der flyttes rundt på de mindste og svageste elever, hvoraf mange vil få en meget lang skolevej. Hun mener ikke, at de små som er faldet til på Sønder Parkskolen har brug for at blive flyttet. Det vil give utryghed og ulyst til at gå i skole. Susanne Mortensen finder er uacceptabelt, at overbygningselever fra Allindelille skal transporteres til overbygningsskolen, da de på vejen kører forbi Benløse skole. Mener at Kildeskolen bør tilknyttes Benløseskole overbygningsdistrikt eller som minimum, at elever fra Allindelille tilbydes at kunne fortsætte på Benløse skole, selvom det måtte betyde en ekstra klasse. Kommentarer fra forvaltningen: Idet Overbygningsskolen er et nyt initiativ, er der ikke foretaget forskning inden for området. Men flere parter, bl.a. KL, peger på, at det er nødvendigt at gå nye veje, hvis det skal lykkedes for flere unge at gennemføre en ungdomsuddannelse. Overbygningsskolen skaber nogle nye muligheder for etablering af et lærings- og ungdomsmiljø, ligesom der skabes gode muligheder for at tilbyde forskelligartede undervisningstilbud, som kan målrettes den enkelte elevs kompetencer og potentialer. I kraft af overbygningsskolens placering tæt på kommunens ungdomsuddannelser vil der skabes gode muligheder for et tæt samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelserne. Etableringen af Overbygningsskolen medfører, at flere elever end tilfældet er i dag skal skifte skole undervejs i deres skoleforløb. Dette er en udfordring som der skal være fokus på. I overgangen skal der fokuseres på elevernes trivsel og på at skabe en rød tråd i fagene igennem hele skoleforløbet. Der er afsat i alt ca. 17 mio. kr. til renovering af Sdr. Parkskolen. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af leder- og medarbejderrepræsentant, af arkitekt fra Teknisk Forvaltning Peter Gadegård og af Skolechef Henrik Harder. Gruppen vurderer, 19

20 at det vil være muligt at etablere en køkkenfacilitet, således at eleverne har mulighed for at købe deres mad. Det vil ikke være muligt, at etablere et stort samlet kantineområde, hvor alle kan spise. Forvaltningen mener heller ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, idet det ikke medfører optimal udnyttelse af kvadratmetre. Det vil være muligt at etablere et mindre areal i forbindelse med køkkenfaciliteten, hvor nogle elever kan spise, samt modernisere de mange fællesarealer på skolen, således at de både kan bruges til læring, ophold og spisning. Flere høringssvar peger på den udfordring, at gymnasiets nye hal ikke vil være færdigbygget for sommeren Udfordringen i det første skoleår kan håndteres ved at benytte Ringsted Hallerne sammen med Ahornhallen. Denne praksis benyttes allerede i dette skoleår. Som skrevet i høringsmaterialet anbefaler forvaltningen, at der gives mulighed for, at nuværende klasser på 7. og 8. årgang bevares. Derudover skal der være opmærksomhed på de nuværende klasser på 5. årgang, idet nogle af dem kan risikere at skulle skifte klasse to år i træk. Det bliver foreslået, at flytte eleverne fra kommende Kildeskole fra Overbygningsskolen til Asgård/Benløse Skole, når de skal i udskolingen. Dette vil være udgiftsneutralt, idet eleverne kan rummes i eksisterende klasser på Asgård/Benløse Skole. Forslaget vil skabe kortere transport for en del af eleverne. Derudover kan det vise sig, at det kan etableres en bedre klasseoptimering blandt de ældste elever. En forudsætning for dette er, at der etableres friskole i Vetterslev-Høm for årgang. Uanset dette anbefaler forvaltningen, at dette forslag gennemføres. Styrker og udfordringer ved at ændre Valdemarskolen og Dagmarskolen til at indeholde kl. Skolebestyrelsen på Sdr. Parkskolen skriver at der er dårligere udearealer både på Dagmarskolen og Valdemarskolen end på Sdr. Parkskolen. Og dårlige parkeringsforhold ved Valdemarskolen. Skolebestyrelsen på Dagmarskolen gør opmærksom på, at strukturen også skal medføre forbedringer for kl. skolerne og alle resurserne ikke skal gå til overbygningsskolen. Markerer, at Dagmarskolen er den kl. skoler der bliver mest berørt af forslaget, og at der derfor bør bruges anlægsmidler her. Peger fx på dobbelt så mange SFO-børn og at der er behov for anlæg her. Der peges ligeledes på anlægsbehov ift. faglokaler, bedre toiletfaciliteter, større klasser, ventilation og ekstra støjdæmpning. Bestyrelsen savner en uddybning ensartetheden af den sociale profil på Dagmarskolen og Valdemarskolen. Frygter at forslaget indebærer en negativ indflydelse på den sociale profil for Dagmarskolen og spørger til, om der følger resurser med hvis det er tilfældet? Har svært ved at lave en ordentlig vurdering af hensigtsmæssigheden af den foreslåede placering af de specialiserede tilbud. 20

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Revideret kommissorium om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 v.3

Revideret kommissorium om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 v.3 Skolestruktur 2012 Revideret kommissorium om ny skolestruktur i Ringsted Kommune April 2011 v.3 Børne- og Undervisningsudvalget har igangsat en debat om, hvordan skolestrukturen i Ringsted Kommune bedst

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Referat. Byrådet. Møde nr.: 11/2011 Mødedato: mandag den 12-12-2011 Mødetidspunkt: 19:00-22:20

Referat. Byrådet. Møde nr.: 11/2011 Mødedato: mandag den 12-12-2011 Mødetidspunkt: 19:00-22:20 Referat Byrådet Møde nr.: 11/2011 Mødedato: mandag den 12-12-2011 Mødetidspunkt: 19:00-22:20 Mødested: Kongressen Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Henrik Hvidesten (HHV) V Klaus Hansen (KH) V Thorkil

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Forudsætningerne for arbejdet

Forudsætningerne for arbejdet SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD SKOLESTRUKTUR MODELLER Notat: 4. april 2011 Forudsætningerne for arbejdet Byrådet besluttede den 13. december 2010, at der blev nedsat to arbejdsgrupper på skoleområdet.

Læs mere

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi 7. april. 2015 Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning Åbent Referat til Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Mandag den 26. november 2012 Mødetidspunkt: 15:00-16:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Karl Haahr, Keld

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Opgaven er rammesat i Byrådets beslutning om ny skolestruktur i Svendborg Kommune.

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

NOTAT. Bemærkninger til høringssvarene

NOTAT. Bemærkninger til høringssvarene NOTAT Hvidovre Kommune Skole- og Kulturforvaltningen Erik Pedersen Afdelingen for skoler, fritidshjem og klubber Sagsnr.: 10/21095 Dok.nr.: 32604/11 02-02-2011 Side 1 af 4 Bemærkninger til høringssvarene

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Borgermøde 9. juni 2015

Borgermøde 9. juni 2015 1 Borgermøde 9. juni 2015 Udvikling af Børne- og skoleområdet Side 1 2 Børnetal - 2020/2021 Almenklasser 2011-2012 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019 2019-2020 2020-2021 Toppedalskolen 223 185 186

Læs mere

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Nedenfor følger skoleledernes eksplicitte vurdering af lektiecaféen. Lektiecafé

Læs mere

Referat fra Skolebestyrelsesmødet d. 3.10.2013

Referat fra Skolebestyrelsesmødet d. 3.10.2013 Referat fra Skolebestyrelsesmødet d. 3.10.2013 Mødt Afbud Fravær. Mødt Afbud Fravær. Anne Sejrskild x Rikke Munkholm x Anderson Christina Vestergard x Louise Mikkelsen x Themsen Mette Dietz x Agnes Bredberg

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Nr. 8 : Ny organisering på skolerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/2766 Byrådet Notat om høringssvar Alle høringssvar vedr. skolestruktur og specialundervisning.pdf

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014

Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014 Forlig om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune, 20. maj 2014 Indledning Byrådet har en forpligtelse til at tilrettelægge skolestrukturen til hele kommunens bedste. Samtidig stiller folkeskolereformen,

Læs mere

Årsberetning 2010/2011

Årsberetning 2010/2011 Årsberetning 2010/2011 Kære forældre Skolebestyrelsen på Vigersted Skole har et klart defineret årshjul der arbejdes efter. Årshjulet indebærer cirka 10 ordinære møder og med års mellemrum en tilbagevenden

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

NOTAT Økonomisk Afdeling. Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12

NOTAT Økonomisk Afdeling. Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12 Budget 2011 NOTAT Skoler Økonomisk Afdeling Bilag 8 Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12 Kommunens økonomi har de seneste år været under pres. Det har også påvirket skolernes økonomiske

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan Bilag 40 Fremtidens Fritidstilbud ved Lundehusskolen Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud fremlægger forvaltningen en ny løsningsmodel

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Højmarkskolen. Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. harmonisering af kvalitets- og servicemål på kørselsområdet.

Højmarkskolen. Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. harmonisering af kvalitets- og servicemål på kørselsområdet. Højmarkskolen Høringssvar Administrationens svar Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. harmonisering af kvalitets- og servicemål på kørselsområdet. På baggrund af det udsendte

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

NOTAT TIL BELYSNING AF DEN POLITISKE AFTALE AF 9. JANUAR 2012. Den fremtidige skolestruktur i Nordfyns Kommune

NOTAT TIL BELYSNING AF DEN POLITISKE AFTALE AF 9. JANUAR 2012. Den fremtidige skolestruktur i Nordfyns Kommune NOTAT TIL BELYSNING AF DEN POLITISKE AFTALE AF 9. JANUAR 2012 Den fremtidige skolestruktur i Nordfyns Kommune Særlige præmisser for indholdet i beskrivelsen Dette notat indeholder en beskrivelse af de

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

Organisering af 10. klasse - 1. behandling Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling 2014-35882 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august 2010. De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Hvad synes du om Odense kommunes planer for Vestre Skole?

Hvad synes du om Odense kommunes planer for Vestre Skole? Hvad synes du om Odense kommunes planer for Vestre Skole? Alle odenseanske skoler er blevet bedt om inden 21. oktober 2010 at indsende et høringssvar vedr. det oplæg til ændring af skolestrukturen i Odense,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

De samme regler gælder ledelse, når antallet af ledige stillinger tillader det. Erfaringsmæssigt er det dog vanskeligere at omplacere ledere.

De samme regler gælder ledelse, når antallet af ledige stillinger tillader det. Erfaringsmæssigt er det dog vanskeligere at omplacere ledere. Notat vedr. personalemæssige konsekvenser NOTAT HovedMed og Byrådet har i forbindelse med den igangværende drøftelse af Direktionens sparekatalog for 2011 spurgt til de mulige personalemæssige konsekvenser

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Morten

Læs mere

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag.

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag. Kære alle. Som I ved, er det første signal om, hvor bevæger skolevæsenets sig hen over de kommende år, ved forvaltningen Skole- Dagtilbud, på Børne og Skoleudvalgets møde den 14.04.2015. Hvad ved vi: at

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere