AGTRUPDANSKESKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AGTRUPDANSKESKOLE 1946-1981"

Transkript

1

2 AGTRUPDANSKESKOLE

3

4 GUNNAR RYGE PETERSEN X AGTRUPDANSKESKOLE Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig FLENSBORG 1995

5 Gunnar Ryge Petersen,f 25. jan. 1914, der i efterkrigstiden virkede som skoleleder i AgtnlP i det nordvestlige Sydslesvig, har gravet erindringsstofog en del historisk materiale frem. Det blev til historien om en lille mindretalsskole ude på landetfra skolens optimistiske start - til den måtte give op. Historien ligner mange andre små skolers skæbne tilforveksling. Og det blev historien om den lille skole S0111 hjemsted og udgangspunkt for mange danske kulturelle aktiviteter samtfortællingen 0111 skolen som et almindeligt dansk hjem i et tysk domineret samfund. {! I,l/Lu U!.-e- Gunnar Ryge Petersen: Agtrup danske Skole Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1995 Sats og tryk: Winds Bogtrykkeri ApS, Haderslev Bogbind: J. P. Møller Bogbinderi. Haderslev I kommission hos: Padborg Boghandel. DK-6330 Padborg ISBN Redaktion: Johann Runge

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Jeg bliver lærer i Agtrup 15 Et land uden fremtidshåb 17 Lidt om Agtrup kommune i Vi boede først i en lille aftægtslejlighed Dansk skole i den tyske kommuneskole Baraktiden Forspildte muligheder Skolens historie Lejrskoleophold 43 Weekendture 47 De årlige børnefester 48 Et forsøg Ferieophold i Danmark Dansk sundhedstjeneste. 50 Fnat, lus og lopper.. 51 Det nationale sindelag Nedgang i elevtallet. Den lille skoles eksistens trues 53 Seksten års kamp for selvstændighed Landsbysamfundets udvikling BornholInerture Strøtanker om skolelivet og småglimt års jubilæet den 30. april Samarbejdsperioden med Læk Skolebarakken som centrum for de danske aktiviteter i Agtrup 68 Sydslesvigsk Forening (SSF) Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) 70 Den danske Landboforening Kvindeforeningen 71 Dansk Lærerforening Sydslesvig Den danske Kirke 73 Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) 76 5

7 Danske institutioner, der betød noget for vort arbejde i Agtrup og nogle særlige tiltag Flensborg Avis 84 Det danske biblioteksvæsen Sangkor i Agtrup 86 Elverhøj Bylderup 87 Privatlivet i vort hjem i Agtrup skolebarak Årene med småbørn Vore børns skoletid i Agtrup 90 Børnene forlader hjemmet Børnebørnenes periode Forbindelsen med den øvrige familie og med egnens folk.. 92 Motorisering Lidt om sproget i Agtrup 97 Midtjyde bliver søndeljyde 99 Afslutning Personregister

8 Indledning Et tilfældigt samvær, et tilfældigt sted i Sydtønder amt i 1992 og et tilfældigt spørgsmål fra tidligere skoleleder Ernst Meyer satte mine tanker i gang. Ernst Meyer spurgte: "Skriver du noget om Agtrup danske skole?" - "Nej, det har jeg ikke tænkt at gøre," svarede jeg. Tanker har det som frø. De kan spire. Agtrup danske skole fik en kort levetid, og den havde kun en skoleleder. Når der skulle skrives om denne lille danske dråbe i det store historiske hav, så skulle det gøres af mig. I Agtrup kommune boede ca. 900 hjemmehørende samt næsten lige så mange flygtninge, da vi slog vore teltpæle op der i april Hovedparten af befolkningen levede af landbrug - indtil den moderne tekniske tidsalder sendte de fleste af dem til andre erhverv. Som i det øvrige Sydslesvig var administrationssproget, også kaldet skrift- eller kultursproget, tysk i så mange hundrede år, at folk siger "altid". Der var godt nok et årti med dansk kultursprog mellem de slesvigske krige. Så kort en periode tæller imidlertid ikke, når det gælder de sproglige forhold. Men på trods af tysk administrations-, kirke-og skolesprog holdt agtrupperne fast ved deres gamle folkemål: ved begyndelsen af vort århundrede talte over 75% af Agtrups befolkning stadig søndeljysk, de omtr. 23%, der talte plattysk, var tilvandrede familier. På trods af bestandig tysk påvirkning i mange hundrede år havde det tyske som hverdagssprog endnu ikke gjort overvældende fremskridt i disse nordvestlige egne af Sydslesvig. Først i vort århundrede vandt det plattyske sprog stærkere frem. I 1932 var kun 26% af kommunens familier dansk/søndeljysktalende. Mens endnu over 43% af forældrene talte søndeljysk indbyrdes, talte kun omtrent 23% af forældrene i Agtrup søndeljysk med deres børn. Nye massemedier, især radioen, fremmede det tyske sprogs fremgang. I 1946 udgjorde de familier, hvor der alene taltes dansk, kun 14,6%. Næsten 33% af forældrene talte stadig søndeljysk indbyrdes. Derimod var der kun 8%, hvor forældrene talte søndeljysk med deres børn. Og hvorfor talte forældrene tysk med deres børn? Skolesproget var tysk! Man ville hjælpe børnene. Agtrups sønderjysktalende befolkningen blev altså først i første halvdel af vort århundrede mere og mere tysktalende. 7

9 Mens det i begyndelsen af århundredet var nødvendigt, at man kunne tale søndeljysk for at klare sig i hverdagen, så var dette ikke længere påkrævet i Dog kunne næsten alle hjemmehørende over års alderen stadig tale dansk, og de fleste lidt større børn forstod sproget. Men udviklingen gik imod det danske sprog. Og vi danskere spurgte os selv: "Hvorledes kan man lære den danske kultur at kende, når man ikke har haft lejlighed til at lære nøglen til den? Når man ikke har lært det danske skrift- eller kultursprog?". De fleste af dem i Danmark, der kendte til udviklingen, blev efterhånden overbevist om, at denne befolkning slet ikke kendte og slet ikke ønskede at kende det danske skriftsprog. Møllen er blevet Agtl'llps vartegn. Den havde i årene efter krigen klin to vinger, liien Illalede stadig kom 8

10 Jeg har prøvet at grave lidt mere lokalt bagrundsstof frem ved at støve bibliotekerne i Flensborg og Tønder igennem. Resultatet blev magert. Der findes masser af stof om sydslesvigske byer, godser, slotte, Øer, marsken og kendte personligheder. Men den lille landsbykommune Agtrup har ikke efterladt meget skriftligt. AgtrupbØnderne har haft nogle stridigheder om hovpligt. Men ellers, skulle man tro, har de passet sig selv. Landsbyen hørte under Læk kirkesogn. Der har ikke engang boet præster på stedet. Måske det er en af grundene til, at danske folkemindesamlere har fundet nogle eksempler på overtro om hekse og kloge mænd netop i Agtrup. Selv i vor første tid på stedet mødte vi lidt af denne overtro. Sandsynligvis ville jeg kunne have fundet meget, hvis jeg havde ledt efter de tyske påvirkninger. Men det var de danske rødder, jeg gravede efter. Jeg fandt følgende om det så forsvindende korte tidsrum "Mellem de slesvigske krige": en skoleprotokol fra Agtrup skole ført på dansk og en artikel skrevet af Aage Bonde i Søndeljydsk Maanedsskrift (1946) om lærer Knud Iver Knudsen (født i Frørup ved Christiansfeld i 1837), der havde undervist i Agtrup kornn1uneskole i 1857 og i Stadum Da han søgte væk fra Stadum skrev han bl. a.: "I nogen materiel interesse attraar jeg ingen forflyttelse... Grunden er ligefrem det kedelige og spændte forhold, hvori man maa staa til den herboende befolkning. Evindeligen maa man høre paa deres "Wtihlerier", bestandig er man udsat for deres drillerier... Det er, som om hadet aldrig skulde udslukkes, der brænder i disse forvildede folks hjerter - ikke så meget mod den danske sag som mod de danskfødte lærere. Derfor er de fleste af dem ogsaa tyede til kongeriget og har givet plads for seminarister, som er født og opdraget i disse egne. Med dem bliver befolkningen snart fortrolig, da de kan tale deres platdanske eller frisiske sprog med den rette betoning og i det hele taget kender alle deres mange gamle skikke og ejendommeligheder... Intet under, at befolkningen holder deres modersmaal saa helligt, det eneste sprog, de for tiden forstaar, thi højtysk forstaar kun enkelte tilfulde, og det danske skriftsprog, som i saa mange aar har været udskældt og lyst i band, vil de ikke forstaa. Heraf forklarer man sig ogsaa det fjendskab mod andre danske sprogdialekter end den her brugelige. Læreren maa som altid høre til folket, kunne tale folkets sprog. Til de højere embedsmænd gøres slig fordring ikke; thi dem har folket jo aldrig rigtig forstaaet. Er den opvoksende ungdom først blevne mænd, vil forholdene blive ganske anderledes; thi med lethed lærer bør- 9

11 nene dansk og med fornøjelse lytter de til nordiske sagn og sange. Børnene er ved det danske sprogs indførelse blevet lykkelige, kun deres danskfødte lærer er ulykkelig". Fra tiden før De slesvigske krige har jeg ikke kunnet finde skriftlige kilder, der bare antyder dansk påvirkning. Der har selvfølgelig været enkelte personer fra Agtrup kommune, der har været i tjeneste eller uddannelse nordpå. Og de har altid taget noget dansk med hjem. Påvirkning af tilflyttere nordfra kan imidlertid ikke påvises. I de 56 år under preussisk-tysk herredømme efter ulykkesåret 1864 har enkelte sikkert søgt kontakt med den forbudte danskhed nordpå. En mere planmæssig beskæftigelse med dansk kultur begyndte imidlertid først efter Mange dansksindede sydslesvigere har skrevet erindringsbøger. Boy Jessen, født i 1891, der efter 1920 udvandrede til Amerika, er mig bekendt den eneste, der har givet en levende beskrivelse af barndom og skolegang netop fra Agtrupegnen. Han voksede op, hvor de tre sogne Ladelund, Medelby og Læk mødtes. Jeg citerer fra hans bog "Fra Slesvig til Nebraska" (1952): "Min skolegang i Lille Horn skole var meget interessant. Lille Horn var et godsdistrikt under Læk sogn. Den første dag jeg var i skole 1897, stillede jeg i række med de andre drenge til militær eksercits. Men læreren smilte venligt og mente, jeg måtte hellere vente lidt. Det fortalte naboens børn hjemme. Jeg forstod ikke et muk tysk, men det lærte jeg snart, især da det var strengt forbudt at tale dansk på skolepladsen. Hvor mange gange har jeg ikke fået klaps for det! Endogså så slemt, at min kæbe næsten var slået af led, og jeg kun under store smerter kunne spise... Den tyske lærer havde luner. Han kunne være flink og omsorgsfuld, men også brutal, og da kom reserveofficeren i ham til syne. Når han om morgenen kom ind med rynkede bryn, skulle vi passe på, ellers kunne han godt mishandle nogen. Der var omkring 100 børn i skolen, og han var eneste lærer. Men han tog sig det ikke så nær; når posten var kommet midt på formiddagen, læste han rolig avisen et stykke tid. Hans religionsundervisning var særdeles god; han forstod at fortælle bibelhistorien for os børn så levende og spændende, at jeg hjemme og på skolevejen kunne gengive historien næsten ordret for andre børn... På hjemvejen fra skolen og når jeg var ene, spekulerede jeg ofte på den sprogforskel, der var i skolen og hjemmet. Svaret plukkede jeg så lidt efter lidt selv ud af "Flensborg Avis". Ja, hvolfor talte vi altid dansk hjemme, endogså holdt dansk avis, 10

12 medens det i skolen af læreren blev stemplet som noget nedværdigende, noget så absurd, at folk her på egnen kunne tillade sig at "plapre" dette sprog, som de troede var dansk. Det var jo dog kun noget "kaudervælsk", noget dumt "kartoffeldansk", som ingen steder havde hjemme, og som en rigsdansker jo slet ikke kunne forstå. Om vor hjemstavn Slesvig og dets historie hørte vi kun meget lidt. Hovedtrækkene var, at danskerne altid havde forsøgt at få hertugdømmet Slesvig revet fra Holsten og lagt ind under Danmark. Men den danske erobringslyst havde man grundigt fået båndlagt ved Ribemødet 1460, hvor den danske konge måtte forpligte sig til ikke at skille de to hertugdømmer Slesvig og Holsten fra hinanden. Og så alligevel prøvede kong Christian IX på at lægge Slesvig ind under den danske krone i Men da vågnede heldigvis hele det tyske folk i harme; og efter den sejrrige krig i 1864 blev Slesvig-Holsten et tysk land igen og befriet fra det danske åg!" Det var nogle linjer fra Boy Jessens erindringer. De afslører, hvordan den preussiske skole systematisk fremmedgjorde det gamle Kær herreds skoleungdom over for sit modersmål og sin hjemstavns historie. Skolen var et vigtigt led i fortyskningsprocessen i tiden før Tysklands nederlag i Om tiden efter 1920 fik jeg engang en lang snak med vandrelærer Niels Kjems (født i Hygum sogn 1888, død i Harreslev 1975), der mellem 1922 og 1945 blev kendt som "handelsrejsende i dansk kultur" i egnene vest for Flensborg. Han havde ikke nogen sproglige problemer, fortalte han, det var bare at snakke det hjemlige søndeljysk fra Hygumegnen. Ildeset var han naturligvis af det tyske flertal. Mindretallet kunne nemt have fået en dansk skole i Agtrup lige efter den første verdenskrig, mente han. Der var forældre nok, der ønskede deres børn i dansk skole. Folk var blevet trætte af al den tyske militærdyrkeise. Men de tyske myndigheder gav først grønt lys for danske skoler i Sydtønder amt i og da var det for sent. Den danske Skoleforening måtte nøjes med frivillig danskundervisning uden for skoletiden. Skoleplanerne kunne først virkeliggøres i 1936: Ladelund fik skolen, og det var i begyndelsen overvejende børn fra Agtrup og Karlum, der besøgte den. Undervisningen startede altså under Hitlers storhedstid og holdt de frygtelige krigsår igennem. Da Ladelund fra 1. november til 16. december 1944 oplevede den frygtelige tid med en afdeling af Neuengamme-koncentrationslejren, skrev sognets dybt rystede tyske pastor Johannes Meyer anonyme pro- 11

13 12

14 13

15 testskrivelser til Hirnmler og Hitler. Han k:1itiserede den elendige behandling af fangerne, der ofte medførte deres død. Efter hans eget udsagn fra 1961 var et af hans argumenter, at hvis forholdene i lejren ikke blev bedre, ville stedets befolkning blive dansksindet og således gå tabt for fædrelandet. Flensborg havde allerede før 1945 en lille, men ret stærk danskhed. At der eksisterede en nævneværdig danskhed uden for Flensborg troede ikke mange på, hverken i den tyske flertalsbefolkning i Sydslesvig eller i det danske flertal nord for grænsen. Nok spirede der danske skoler frem rundt om Flensborg og sågar i Slesvig og Tønning. Men ingen troede rigtigt på skolernes livskraft. Mange mente, at presset fra den fjendtlige tyske omverden var for stærk. Men så kom Nazi-Tysklands kapitulation i maj Skoleønskerne strømmede til Dansk Skoleforening i Flensborg i et omfang, ingen havde ventet. Fra tre sider blev disse ønsker bekæmpet indædt. Fra tysk side selvfølgelig. Jeg har haft mange indgående drøftelser med tysksindede om netop rimeligheden af sydslesvigernes danske skoleønsker. Jeg holdt på den historiske ret, og at grænseflytningen i 1864 var rent og skær røveri. Min modpart troede lige så fast på, at krigen i 1864 var en "befrielseskrig", og at enhver sydslesviger, der under de nuværende forhold, d. V.s. i årene lige efter 1945, sendte sine børn i dansk skole eller måske ønskede, at grænsen blev flyttet mod syd, var en landsforræder. I Danmark var det store flertal ligeledes mod grænseflytningen. Man stolede ikke på sydslesvigernes sindelagsskifte. De sidste års mange bitre erfaringer med tysk dominans talte for et "grænsen ligger fast". Den tredie modstander var englænderne, der sad på magten i de første år efter krigen. For dem var den vældige danskhedsbølge et konjunkturfænomen, som var fremkaldt af flygtningebyrden og efterkrigstidens materielle nød. De ønskede fred ved grænsen og bremsede kraftigt op for det danske arbejde. I ni måneder måtte jeg vente på deres tilladelse til indrejse. Det var ikke kun mig, der måtte vente så længe. 14

16 Jeg bliver lærer i Agtrup Skolen i Agtrup i Sydtønder amt blev godkendt den 10. januar 1946 af den engelske militærregering i Kiel. Den stmtede den 28. april samme år i et klasseværelse i den tyske konm1uneskole. Før den tid blev 14 danske børn fra Agtrup undervist i det lille danske forsamlingshus hos landmand Hans Albert Christiansen i Tætvang, der ligger i Agtrup k0llu11une. Jeg blev ansat i juli Men det tog ni måneder, inden jeg kunne tiltræde stillingen den l. april I juli 1945 var der nogle opslag om stillinger til nye danske skoler i Sydslesvig. Om det var i bladet "Folkeskolen" eller i Flensborg Avis husker jeg ikke. Jeg søgte. Men hvorfor søge om en stilling, der var så uoplyst og usikker? Man kendte intet til boligforhold, ja ikke engang til skoleforhold eller til lønnen. Man kunne ikke rejse hen for at se på sagerne. Man vidste blot, at alt var langt dårligere end i Danmark. Alligevel meldte mange lærere mlk sig til dette ukendte. Nogle vel for at opleve noget spændende. Andre grunde kunne være forudgående kendskab til det danske mindretal og de søndeljyske problemer. For vort vedkonm1ende, som det efterhånden vil fremgå af denne beretning, var det ikke mindst det sidste. Anne lå netop på fødeafdelingen i Gram, da vi fik besked fra Bernhard Hansen, førstemanden ved mindretallets skolevæsen, at vi hurtigst muligt skulle sende vore pas, for at få den engelske indrejsetilladelse og godkendelse som lærer ved det danske skolevæsen. Jeg cyklede fra Skodborg, hvor vi den sonm1elferie boede hos min svoger, til Toftlund politi. Vi skulle have nye pas. Delfra videre til Gram Sygehus, hvor Anne skulle give sin underskrift overvåget af en politimand. Fart på! Jeg husker ikke, om jeg selv søgte Agtrup, som jeg ikke kendte noget til, eller om Bernhard Hansen bare fordelte os, der søgte lærerstillinger over den helt lukkede grænse. Bernhard Hansen stammede fra Thurø, som han ofte omtalte og skrev en bog om. Han havde sejlet. Det man lagde mest mærke til var hans 15

17 blomstrede sprog. Han var en poetisk sjæl, der mestrede versedigtning og lytiske omskrivninger. Han fik rigtig brug for al sin store arbejdskraft og sin aldrig svigtende ildsjæl for det danske mindretal. Og hans fantastiske indsats med og mod engelske og tyske myndigheder og mod efterkrigstidens elendige forhold i Sydslesvig var vel en væsentlig grund til, at den efterhånden store flok af lærere under hans ledelse fandt sig i meget. Han mente: "Ved fronten findes der ingen demokrati!" Han lignede meget kaptejnen på et skib: "Sådan havde jeg tænkt mig det. Du har vel ikke noget at indvende? Godt". Men han led med den lærer, der havde problemer. Det kunne være boligforhold, vanskeligheder med at få det nødvendige over grænsen. Selv konerne måtte ofte vente urimeligt længe. Han sled sig selv op på en opgave, ingen kunne takle bedre. Så lærerstaben, der ellers ikke fandt sig i ret meget, respekterede mesteren stort set. Og når vi først var i fuld sving, havde vi meget frie hænder. 16

18 Et land uden fremtidshåb Som allerede nævnt, ventede vi i ni måneder på briternes indrejsetilladelse. I april 1946 kom så endelig passene med visum. Jeg kunne nu cykle over grænsen med et for mig ukendt Agtrup som mål. Et trist indtryk af et forsømt land har jeg stadig i erindring fra denne cykeltur over Flensborg og vestpå. Det var dog ikke et sønderbombet Flensborg, jeg så. Byer lagt i ruiner oplevede jeg senere på ture sydpå. Men det var dog tydeligt, at landet havde lidt under krigen. Min baggrundsviden om Sydslesvig var ikke dårlig. Et år hos Jens Lund på Skovlund mark i havde givet den unge, videbegærlige landmand, som jeg dengang var, en masse oplevelser om mindretallets trange kår under nazismen. Røde hagekorsflag alle vegne og en evig råben "Heil Hitler". Valsbølhus, Kirkevang og mange andre steder lærte jeg at kende. Man kunne dengang overkomme at besøge næsten alle danske samlingssteder. Der fandtes ikke så mange. Og mindretallets fremtid tegnede meget dyster. Rønshoved højskole med Aage Møller i spidsen og Claus Eskildsens "Dansk Grænselære" fra 1936 og mange andre havde præget mit billede af det tabte stykke land ved Jyllands fod. Men der var mange nye, ukendte ting jeg mødte. Grænsen var efter 1945 så lukket, at man næsten ikke kunne få oplysninger om andet, end hvad den af briterne censurerede Flensborg Avis fik lov til at skrive. Jeg anede ikke noget om skolelokalet i Agtrup, om børnetal, om boligforhold eller om de sproglige forhold på stedet. Sprogforholdene overraskede mig ikke: Næsten alle ældre hjenunehørende talte godt søndeljysk, mens så godt som alle børn var tysktalende. Med undtagelse af de få, der i 1920'erne og 1930'erne havde tilsluttet sig mindretallets organisationer, forstod man ikke rigsdansk. Desuden var der tilflyttere og mange flygtninge, de var naturligvis udelukkende tysktalende. Gårdejer Jens Andresen, Kalleshave, var den mand, jeg var blevet henvist til af vandrelærer Gustav Lindstrøm ( ). Og der mødte jeg en personlighed og et hjem, der nok kunne give anledning til efter- 2 Aglrup danske skole 17

19 Jens og Frida Andresen, Kalleshave. De ville noge/, de kunne noge/, og de efterlod sig dybe spor. tanke. Jens Andresen og hans kone Frida var opvokset under det tyske kejserriges storhedstid. Han havde måttet tage hele militærturen med og også den morderiske første verdenskrig. Det talte han ikke gerne om. De havde selvfølgelig ikke haft mange muligheder for at møde dansk kultur. De havde fået indprentet, at tysk skole, tysk kultur og tysk væsen var det bedste i verden, mens det danske og nordiske var noget fattigt og småt, som helst skulle undgås. Men den lære fængede ikke. Jens Andresen lærte sig selv at skrive fejlfrit dansk. Han havde endda - og det er meget vanskeligt - foretaget et skifte fra plattysk til søndeljysk hjemmesprog. Han havde en poetisk åre og skrev bl. a. en smuk hjemstavnssang om sin fødeegn Kalleshave på søndeljysk. At Frida og Jens Andresen som så mange andre tyske statsborgere havde måttet sende deres store drenge ud i en meningsløs krig, og at de fire sønner var så heldige at slippe levende fra dette ragnarok skal heller ikke glemmes. De havde arvet faderens forkærlighed for det søndeljyske sprog og blev meget aktive medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig. Men lad mig prøve at beskrive forholdene i årene efter Fra at være verdens måske stærkeste og mest aggressive militærmagt var Tysk- 18

20 land sunket ned til et besejret, besat og firedelt land. Nazisternes barbariske indemigs- og udemigspolitik havde medført, at den engang respekterede store tyske kulturnation var foragtet og ildeset af næsten alle ikketyskere. Jeg kom fra et samfund med mange mangler på flere områder: ingen kaffe, tobak og sydfrugter, for lidt energi og dårligt tøj, elendige, slidte biler og cykler. Men alt er relativt. Det opdagede vi, da vi flyttede sydpå. Set fra den anden side af grænsen var Danmark et land, hvor der flød mælk og honning. Et paradis. De store tyske byer lå i ruiner. De offentlige transportmidler var i en elendig folfatning. Der manglede både mad, brændsel og elektricitet. Vejene var dårlige og husene forsømte. Fem års krig havde slidt det hele ned - også menneskene. Næsten hver eneste fanulie havde mistet en søn eller fl~re sønner og mange børn deres fader og koner deres ægtefælle på fjerne slagmarker. Mange hundredtusinder fristede en ussel tilværelse især i russiske krigsfangelejre. Menneskene havde nustet alt håb: Det tyske rige eksisterede ikke mere. Hvordan kunne der nogensinde opstå et nyt Tyskland? Man kunne ikke se nogen fremtid. Hjemstavnen blev oversvømmet af flygtninge fra de russisk og polsk besatte østtyske områder. De frenunede flyttede ind i de forsømte huse. Hvor der før havde boet en fanulie, boede der nu to eller endda flere fanlilier. Hvorledes var det muligt, under denne vedvarende boligmangel, at finde lokaler til de mange nye danske skoler? Der var for få hjenunehørende danske lærere til disse nye skoler. Lærerne måtte hentes nordfra. Men hvordan kunne man finde boliger til dem? Problemer og flere problemer! Årene efter 1945 blevet utrolig spændende afsnit i den sydslesvigske danskheds historie. r den del af det gamle Tønder amt, som efter 1920 forblev hos Tyskland og fik det besynderlige navn Sydtønder amt (Kreis Slidtondern), skønt der ikke findes noget sted, der hedder Sydtønder, blev der efter 1945 åbnet danske skoler på en tysk højskole i Læk, i en krostue, i private hjem og i dele af tyske kommuneskoler. Derefter kom baraktiden. Lærerne boede under de mest mærkelige forhold: r et klasseværelse i konununeskolen; køkken, soveværelse og opholdstue var i hvert sit hjørne af klasseværelset. Et andet sted måtte læreren tage til takke med et hønsehus. De heldige fandt en soveplads i private hjem. Børnetallet pressede på til de danske skoler. Nogle steder måtte man sige stop. Der kunne ikke skaffes plads eller lærere. Mange steder kom man slet ikke i gang - og er aldrig konu11et det. Manden, der skulle ordne dette rod, lede det voksende elevtal i det ret- 2' 19

21 te leje og skaffe lærere, var -som før nævnt- Bernhard Hansen. Han tronede på Duborg skolen, de danske mindretalsskolers højborg i Flensborg. Hvad han udrettede ved at overvinde engelsk vrangvilje og indædt tysk modstand var ikke småting. Han var en stor personlighed, som ikke alle danske lærere nordfra elskede alt for højt. Han kostede rundt med os uden at spørge alt for meget. 20

22 Lidt om Agtrup kommune i 1946 Hvordan var dette lille landbosamfund Agtrup kommune, jeg dumpede ned til i april 1946? Der fandtes ingen store gårde eller godser. Spredt ud over kommunen lå familiebrug, hvor man kunne leve mere eller mindre godt af jordens grøde og husdyrenes afkast. Nogle gårde kunne endog give føde og løn til tjenestefolk. En lang række håndværkere i landsbyen Agtrup levede af at betjene dette bondesamfund. Desuden var der to købmænd, en jordemoder, en gartner og fire landsbykroer samt en landbetjent. Der var en gammel kommuneskole med stråtag og med plads til to klasseværelser og en bolig samt en lidt nyere bygning med et klasserum og en bolig. Det var dette nyeste lokale, vi fik til rådighed de første par år. De af briterne afsatte lærere boede stadig i byen, men kom aldrig til at undervise mere. Agtrup havde også et brandværnshus med tilbehør og et frivilligt brandværn med uniformer o.s.v, som man gjorde meget ud af, mens det nationale ikke spillede nogen rolle i denne sammenhæng. Alt hvad der havde med kirke og kirkegård at gøre hørte ind under Læk, sådan havde det altid været. Det var ikke noget ukendt samfund for mig, hvad erhverv angik. Men ellers var dette samfund utrolig anderledes end et tilsvarende kommunesamfund nord for grænsen. Først og fremmest hang skyggerne fra krigen usynligt, men tungt over alt. Man havde allerede fået indrettet en mindelund over de godt 50 faldne fra landsbyen. Deres grave lå, såvidt de var kendte, rundt på fjerne slagmarker. Mange mænd var endnu i krigsfangelejre både i Rusland, Fankrig, England eller Amerika. Nogle var savnede, ingen vidste, om de levede endnu. Huse og veje, alt var utrolig forsømt. Krigen havde slugt de sidste reserver, både de materielle og de åndelige. Og til dette forsømte og udslidte samfund kom så de store mængder endnu mere forsømte og udslidte flygtninge østfra. 21

23 Kommunen var stadig midt i det føromtalte sprogskifte fra søndeljysk til tysk, som for os betød, at vi et godt stykke kunne klare os med at snakke et lidt tillempet dansk. Vi fandt hurtigt ud af, at der var en gruppe, som var åben for det danske. Det var folk, der ikke bare ville lære rigsdansk, men også høre om dansk kultur og samfundsforhold, om livet i Danmark. Og så var der den store gruppe, der var ligeglad med hensyn til dansk eller tysk. Og der fandtes den lille gruppe, der vendte ryggen til alt, der blot lugtede dansk. Selvom de sociale standsforskelle ikke var store i Agtrup og omegn, fandtes der dog en slags overklasse. Den bestod af storkøbmand Lauritz Lorenzen, vagtmesteren (d.v.s. landbetjenten), lærerne (der dog var sat fra bestillingen, da vi kom) og enkelte ejere af de større gårde samt måske et par håndværkere. Borgmesteren blev oftest valgt blandt disse mere velstillede. Smeden Johannes Petersen var en af dem. Han talte et fejlfrit søndeljysk og elskede at drøfte landets historie med mig. Han var tysk til fingerspidserne. Den anden smed i landsbyen, Hinrich Ott, stammede fra Holsten. Han talte ikke dansk. Men hans drenge kom i dansk skole. Måske skyldtes det moderen. 22

24 Vi boede først i en lille aftægtslejlighed Jeg var kommet til Agtrup i april 1946 og skulle finde et sted at bo, således at også min kone og vor lille nyfødte kunne flytte til Agtrup. Det så imidlertid ikke særlig lovende ud. Landsbyen var overbelagt med flygtninge. Heldet ville dog, at der lige var rejst en flygtningefamilie fra gården Holm. På gården så man gerne en dansk lærerfamilie flytte ind. Det var kun en lille aftægtslejlighed i den vestlige ende af gårdens stuehus. Et loftsværelse uden varme og med en bræddevæg ud til resten af loftet skulle fungere som soveværelse, kontor og dagligstue. Nedenunder mod nord var der et lille køkken med komfur. Det blev stedet, der gav os varme - og trøst for mangt og meget. Da min kone Anne så de skjoldede vægge første gang, sank modet lidt. Men hun har siden fortalt, at Sanke Oechsle trøstede hende med nogle bemærkninger om, at når der kom gardiner op og lidt maling på væggene, så ville det hjælpe. Og det hjalp! Vi befandt os udmærket i det par år på gården Holm. Man lavede selv alt muligt: SmØr, ost, sirup o.s. v. Man slagtede sort, som den ulovlige slagtning hed. Der sad altid nogle bønder i fængsel for sortslagtning. I nattens mulm og mørke fik man aflivet grisen, ordnet det hele og gemt af vejen. Men slagtningen skulle selvfølgelig fejres med et festligt måltid. Vi blev indbudt til det henmlelige gilde. En gang så man "vagtmesteren" nærme sig. Alt ud i en fart. Han gik ind i aftægtslejligheden. Jeg skyndte mig hjem for at opholde ham. Mange af disse embedsmænd var i disse trange efterkrigsår ikke uimodtagelige for lidt slagtervarer - mod til gengæld ikke at være alt for ivrige i tjenesten. Vi holdt mange møder og hyggelige sammenkomster i vort lille køkken. Så drak vi mange kopper erstatningskaffe og drømte om de mange ægte udenlandske herligheder, som vi huskede fra tiden før krigen og som stadig lod vente på sig. Hvorledes vi fik brændsel til de kolde vintre 1947 og 1948, husker jeg ikke. Anne samlede nok lidt pinde, når hun 23

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere