AGTRUPDANSKESKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AGTRUPDANSKESKOLE 1946-1981"

Transkript

1

2 AGTRUPDANSKESKOLE

3

4 GUNNAR RYGE PETERSEN X AGTRUPDANSKESKOLE Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig FLENSBORG 1995

5 Gunnar Ryge Petersen,f 25. jan. 1914, der i efterkrigstiden virkede som skoleleder i AgtnlP i det nordvestlige Sydslesvig, har gravet erindringsstofog en del historisk materiale frem. Det blev til historien om en lille mindretalsskole ude på landetfra skolens optimistiske start - til den måtte give op. Historien ligner mange andre små skolers skæbne tilforveksling. Og det blev historien om den lille skole S0111 hjemsted og udgangspunkt for mange danske kulturelle aktiviteter samtfortællingen 0111 skolen som et almindeligt dansk hjem i et tysk domineret samfund. {! I,l/Lu U!.-e- Gunnar Ryge Petersen: Agtrup danske Skole Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1995 Sats og tryk: Winds Bogtrykkeri ApS, Haderslev Bogbind: J. P. Møller Bogbinderi. Haderslev I kommission hos: Padborg Boghandel. DK-6330 Padborg ISBN Redaktion: Johann Runge

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Jeg bliver lærer i Agtrup 15 Et land uden fremtidshåb 17 Lidt om Agtrup kommune i Vi boede først i en lille aftægtslejlighed Dansk skole i den tyske kommuneskole Baraktiden Forspildte muligheder Skolens historie Lejrskoleophold 43 Weekendture 47 De årlige børnefester 48 Et forsøg Ferieophold i Danmark Dansk sundhedstjeneste. 50 Fnat, lus og lopper.. 51 Det nationale sindelag Nedgang i elevtallet. Den lille skoles eksistens trues 53 Seksten års kamp for selvstændighed Landsbysamfundets udvikling BornholInerture Strøtanker om skolelivet og småglimt års jubilæet den 30. april Samarbejdsperioden med Læk Skolebarakken som centrum for de danske aktiviteter i Agtrup 68 Sydslesvigsk Forening (SSF) Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) 70 Den danske Landboforening Kvindeforeningen 71 Dansk Lærerforening Sydslesvig Den danske Kirke 73 Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) 76 5

7 Danske institutioner, der betød noget for vort arbejde i Agtrup og nogle særlige tiltag Flensborg Avis 84 Det danske biblioteksvæsen Sangkor i Agtrup 86 Elverhøj Bylderup 87 Privatlivet i vort hjem i Agtrup skolebarak Årene med småbørn Vore børns skoletid i Agtrup 90 Børnene forlader hjemmet Børnebørnenes periode Forbindelsen med den øvrige familie og med egnens folk.. 92 Motorisering Lidt om sproget i Agtrup 97 Midtjyde bliver søndeljyde 99 Afslutning Personregister

8 Indledning Et tilfældigt samvær, et tilfældigt sted i Sydtønder amt i 1992 og et tilfældigt spørgsmål fra tidligere skoleleder Ernst Meyer satte mine tanker i gang. Ernst Meyer spurgte: "Skriver du noget om Agtrup danske skole?" - "Nej, det har jeg ikke tænkt at gøre," svarede jeg. Tanker har det som frø. De kan spire. Agtrup danske skole fik en kort levetid, og den havde kun en skoleleder. Når der skulle skrives om denne lille danske dråbe i det store historiske hav, så skulle det gøres af mig. I Agtrup kommune boede ca. 900 hjemmehørende samt næsten lige så mange flygtninge, da vi slog vore teltpæle op der i april Hovedparten af befolkningen levede af landbrug - indtil den moderne tekniske tidsalder sendte de fleste af dem til andre erhverv. Som i det øvrige Sydslesvig var administrationssproget, også kaldet skrift- eller kultursproget, tysk i så mange hundrede år, at folk siger "altid". Der var godt nok et årti med dansk kultursprog mellem de slesvigske krige. Så kort en periode tæller imidlertid ikke, når det gælder de sproglige forhold. Men på trods af tysk administrations-, kirke-og skolesprog holdt agtrupperne fast ved deres gamle folkemål: ved begyndelsen af vort århundrede talte over 75% af Agtrups befolkning stadig søndeljysk, de omtr. 23%, der talte plattysk, var tilvandrede familier. På trods af bestandig tysk påvirkning i mange hundrede år havde det tyske som hverdagssprog endnu ikke gjort overvældende fremskridt i disse nordvestlige egne af Sydslesvig. Først i vort århundrede vandt det plattyske sprog stærkere frem. I 1932 var kun 26% af kommunens familier dansk/søndeljysktalende. Mens endnu over 43% af forældrene talte søndeljysk indbyrdes, talte kun omtrent 23% af forældrene i Agtrup søndeljysk med deres børn. Nye massemedier, især radioen, fremmede det tyske sprogs fremgang. I 1946 udgjorde de familier, hvor der alene taltes dansk, kun 14,6%. Næsten 33% af forældrene talte stadig søndeljysk indbyrdes. Derimod var der kun 8%, hvor forældrene talte søndeljysk med deres børn. Og hvorfor talte forældrene tysk med deres børn? Skolesproget var tysk! Man ville hjælpe børnene. Agtrups sønderjysktalende befolkningen blev altså først i første halvdel af vort århundrede mere og mere tysktalende. 7

9 Mens det i begyndelsen af århundredet var nødvendigt, at man kunne tale søndeljysk for at klare sig i hverdagen, så var dette ikke længere påkrævet i Dog kunne næsten alle hjemmehørende over års alderen stadig tale dansk, og de fleste lidt større børn forstod sproget. Men udviklingen gik imod det danske sprog. Og vi danskere spurgte os selv: "Hvorledes kan man lære den danske kultur at kende, når man ikke har haft lejlighed til at lære nøglen til den? Når man ikke har lært det danske skrift- eller kultursprog?". De fleste af dem i Danmark, der kendte til udviklingen, blev efterhånden overbevist om, at denne befolkning slet ikke kendte og slet ikke ønskede at kende det danske skriftsprog. Møllen er blevet Agtl'llps vartegn. Den havde i årene efter krigen klin to vinger, liien Illalede stadig kom 8

10 Jeg har prøvet at grave lidt mere lokalt bagrundsstof frem ved at støve bibliotekerne i Flensborg og Tønder igennem. Resultatet blev magert. Der findes masser af stof om sydslesvigske byer, godser, slotte, Øer, marsken og kendte personligheder. Men den lille landsbykommune Agtrup har ikke efterladt meget skriftligt. AgtrupbØnderne har haft nogle stridigheder om hovpligt. Men ellers, skulle man tro, har de passet sig selv. Landsbyen hørte under Læk kirkesogn. Der har ikke engang boet præster på stedet. Måske det er en af grundene til, at danske folkemindesamlere har fundet nogle eksempler på overtro om hekse og kloge mænd netop i Agtrup. Selv i vor første tid på stedet mødte vi lidt af denne overtro. Sandsynligvis ville jeg kunne have fundet meget, hvis jeg havde ledt efter de tyske påvirkninger. Men det var de danske rødder, jeg gravede efter. Jeg fandt følgende om det så forsvindende korte tidsrum "Mellem de slesvigske krige": en skoleprotokol fra Agtrup skole ført på dansk og en artikel skrevet af Aage Bonde i Søndeljydsk Maanedsskrift (1946) om lærer Knud Iver Knudsen (født i Frørup ved Christiansfeld i 1837), der havde undervist i Agtrup kornn1uneskole i 1857 og i Stadum Da han søgte væk fra Stadum skrev han bl. a.: "I nogen materiel interesse attraar jeg ingen forflyttelse... Grunden er ligefrem det kedelige og spændte forhold, hvori man maa staa til den herboende befolkning. Evindeligen maa man høre paa deres "Wtihlerier", bestandig er man udsat for deres drillerier... Det er, som om hadet aldrig skulde udslukkes, der brænder i disse forvildede folks hjerter - ikke så meget mod den danske sag som mod de danskfødte lærere. Derfor er de fleste af dem ogsaa tyede til kongeriget og har givet plads for seminarister, som er født og opdraget i disse egne. Med dem bliver befolkningen snart fortrolig, da de kan tale deres platdanske eller frisiske sprog med den rette betoning og i det hele taget kender alle deres mange gamle skikke og ejendommeligheder... Intet under, at befolkningen holder deres modersmaal saa helligt, det eneste sprog, de for tiden forstaar, thi højtysk forstaar kun enkelte tilfulde, og det danske skriftsprog, som i saa mange aar har været udskældt og lyst i band, vil de ikke forstaa. Heraf forklarer man sig ogsaa det fjendskab mod andre danske sprogdialekter end den her brugelige. Læreren maa som altid høre til folket, kunne tale folkets sprog. Til de højere embedsmænd gøres slig fordring ikke; thi dem har folket jo aldrig rigtig forstaaet. Er den opvoksende ungdom først blevne mænd, vil forholdene blive ganske anderledes; thi med lethed lærer bør- 9

11 nene dansk og med fornøjelse lytter de til nordiske sagn og sange. Børnene er ved det danske sprogs indførelse blevet lykkelige, kun deres danskfødte lærer er ulykkelig". Fra tiden før De slesvigske krige har jeg ikke kunnet finde skriftlige kilder, der bare antyder dansk påvirkning. Der har selvfølgelig været enkelte personer fra Agtrup kommune, der har været i tjeneste eller uddannelse nordpå. Og de har altid taget noget dansk med hjem. Påvirkning af tilflyttere nordfra kan imidlertid ikke påvises. I de 56 år under preussisk-tysk herredømme efter ulykkesåret 1864 har enkelte sikkert søgt kontakt med den forbudte danskhed nordpå. En mere planmæssig beskæftigelse med dansk kultur begyndte imidlertid først efter Mange dansksindede sydslesvigere har skrevet erindringsbøger. Boy Jessen, født i 1891, der efter 1920 udvandrede til Amerika, er mig bekendt den eneste, der har givet en levende beskrivelse af barndom og skolegang netop fra Agtrupegnen. Han voksede op, hvor de tre sogne Ladelund, Medelby og Læk mødtes. Jeg citerer fra hans bog "Fra Slesvig til Nebraska" (1952): "Min skolegang i Lille Horn skole var meget interessant. Lille Horn var et godsdistrikt under Læk sogn. Den første dag jeg var i skole 1897, stillede jeg i række med de andre drenge til militær eksercits. Men læreren smilte venligt og mente, jeg måtte hellere vente lidt. Det fortalte naboens børn hjemme. Jeg forstod ikke et muk tysk, men det lærte jeg snart, især da det var strengt forbudt at tale dansk på skolepladsen. Hvor mange gange har jeg ikke fået klaps for det! Endogså så slemt, at min kæbe næsten var slået af led, og jeg kun under store smerter kunne spise... Den tyske lærer havde luner. Han kunne være flink og omsorgsfuld, men også brutal, og da kom reserveofficeren i ham til syne. Når han om morgenen kom ind med rynkede bryn, skulle vi passe på, ellers kunne han godt mishandle nogen. Der var omkring 100 børn i skolen, og han var eneste lærer. Men han tog sig det ikke så nær; når posten var kommet midt på formiddagen, læste han rolig avisen et stykke tid. Hans religionsundervisning var særdeles god; han forstod at fortælle bibelhistorien for os børn så levende og spændende, at jeg hjemme og på skolevejen kunne gengive historien næsten ordret for andre børn... På hjemvejen fra skolen og når jeg var ene, spekulerede jeg ofte på den sprogforskel, der var i skolen og hjemmet. Svaret plukkede jeg så lidt efter lidt selv ud af "Flensborg Avis". Ja, hvolfor talte vi altid dansk hjemme, endogså holdt dansk avis, 10

12 medens det i skolen af læreren blev stemplet som noget nedværdigende, noget så absurd, at folk her på egnen kunne tillade sig at "plapre" dette sprog, som de troede var dansk. Det var jo dog kun noget "kaudervælsk", noget dumt "kartoffeldansk", som ingen steder havde hjemme, og som en rigsdansker jo slet ikke kunne forstå. Om vor hjemstavn Slesvig og dets historie hørte vi kun meget lidt. Hovedtrækkene var, at danskerne altid havde forsøgt at få hertugdømmet Slesvig revet fra Holsten og lagt ind under Danmark. Men den danske erobringslyst havde man grundigt fået båndlagt ved Ribemødet 1460, hvor den danske konge måtte forpligte sig til ikke at skille de to hertugdømmer Slesvig og Holsten fra hinanden. Og så alligevel prøvede kong Christian IX på at lægge Slesvig ind under den danske krone i Men da vågnede heldigvis hele det tyske folk i harme; og efter den sejrrige krig i 1864 blev Slesvig-Holsten et tysk land igen og befriet fra det danske åg!" Det var nogle linjer fra Boy Jessens erindringer. De afslører, hvordan den preussiske skole systematisk fremmedgjorde det gamle Kær herreds skoleungdom over for sit modersmål og sin hjemstavns historie. Skolen var et vigtigt led i fortyskningsprocessen i tiden før Tysklands nederlag i Om tiden efter 1920 fik jeg engang en lang snak med vandrelærer Niels Kjems (født i Hygum sogn 1888, død i Harreslev 1975), der mellem 1922 og 1945 blev kendt som "handelsrejsende i dansk kultur" i egnene vest for Flensborg. Han havde ikke nogen sproglige problemer, fortalte han, det var bare at snakke det hjemlige søndeljysk fra Hygumegnen. Ildeset var han naturligvis af det tyske flertal. Mindretallet kunne nemt have fået en dansk skole i Agtrup lige efter den første verdenskrig, mente han. Der var forældre nok, der ønskede deres børn i dansk skole. Folk var blevet trætte af al den tyske militærdyrkeise. Men de tyske myndigheder gav først grønt lys for danske skoler i Sydtønder amt i og da var det for sent. Den danske Skoleforening måtte nøjes med frivillig danskundervisning uden for skoletiden. Skoleplanerne kunne først virkeliggøres i 1936: Ladelund fik skolen, og det var i begyndelsen overvejende børn fra Agtrup og Karlum, der besøgte den. Undervisningen startede altså under Hitlers storhedstid og holdt de frygtelige krigsår igennem. Da Ladelund fra 1. november til 16. december 1944 oplevede den frygtelige tid med en afdeling af Neuengamme-koncentrationslejren, skrev sognets dybt rystede tyske pastor Johannes Meyer anonyme pro- 11

13 12

14 13

15 testskrivelser til Hirnmler og Hitler. Han k:1itiserede den elendige behandling af fangerne, der ofte medførte deres død. Efter hans eget udsagn fra 1961 var et af hans argumenter, at hvis forholdene i lejren ikke blev bedre, ville stedets befolkning blive dansksindet og således gå tabt for fædrelandet. Flensborg havde allerede før 1945 en lille, men ret stærk danskhed. At der eksisterede en nævneværdig danskhed uden for Flensborg troede ikke mange på, hverken i den tyske flertalsbefolkning i Sydslesvig eller i det danske flertal nord for grænsen. Nok spirede der danske skoler frem rundt om Flensborg og sågar i Slesvig og Tønning. Men ingen troede rigtigt på skolernes livskraft. Mange mente, at presset fra den fjendtlige tyske omverden var for stærk. Men så kom Nazi-Tysklands kapitulation i maj Skoleønskerne strømmede til Dansk Skoleforening i Flensborg i et omfang, ingen havde ventet. Fra tre sider blev disse ønsker bekæmpet indædt. Fra tysk side selvfølgelig. Jeg har haft mange indgående drøftelser med tysksindede om netop rimeligheden af sydslesvigernes danske skoleønsker. Jeg holdt på den historiske ret, og at grænseflytningen i 1864 var rent og skær røveri. Min modpart troede lige så fast på, at krigen i 1864 var en "befrielseskrig", og at enhver sydslesviger, der under de nuværende forhold, d. V.s. i årene lige efter 1945, sendte sine børn i dansk skole eller måske ønskede, at grænsen blev flyttet mod syd, var en landsforræder. I Danmark var det store flertal ligeledes mod grænseflytningen. Man stolede ikke på sydslesvigernes sindelagsskifte. De sidste års mange bitre erfaringer med tysk dominans talte for et "grænsen ligger fast". Den tredie modstander var englænderne, der sad på magten i de første år efter krigen. For dem var den vældige danskhedsbølge et konjunkturfænomen, som var fremkaldt af flygtningebyrden og efterkrigstidens materielle nød. De ønskede fred ved grænsen og bremsede kraftigt op for det danske arbejde. I ni måneder måtte jeg vente på deres tilladelse til indrejse. Det var ikke kun mig, der måtte vente så længe. 14

16 Jeg bliver lærer i Agtrup Skolen i Agtrup i Sydtønder amt blev godkendt den 10. januar 1946 af den engelske militærregering i Kiel. Den stmtede den 28. april samme år i et klasseværelse i den tyske konm1uneskole. Før den tid blev 14 danske børn fra Agtrup undervist i det lille danske forsamlingshus hos landmand Hans Albert Christiansen i Tætvang, der ligger i Agtrup k0llu11une. Jeg blev ansat i juli Men det tog ni måneder, inden jeg kunne tiltræde stillingen den l. april I juli 1945 var der nogle opslag om stillinger til nye danske skoler i Sydslesvig. Om det var i bladet "Folkeskolen" eller i Flensborg Avis husker jeg ikke. Jeg søgte. Men hvorfor søge om en stilling, der var så uoplyst og usikker? Man kendte intet til boligforhold, ja ikke engang til skoleforhold eller til lønnen. Man kunne ikke rejse hen for at se på sagerne. Man vidste blot, at alt var langt dårligere end i Danmark. Alligevel meldte mange lærere mlk sig til dette ukendte. Nogle vel for at opleve noget spændende. Andre grunde kunne være forudgående kendskab til det danske mindretal og de søndeljyske problemer. For vort vedkonm1ende, som det efterhånden vil fremgå af denne beretning, var det ikke mindst det sidste. Anne lå netop på fødeafdelingen i Gram, da vi fik besked fra Bernhard Hansen, førstemanden ved mindretallets skolevæsen, at vi hurtigst muligt skulle sende vore pas, for at få den engelske indrejsetilladelse og godkendelse som lærer ved det danske skolevæsen. Jeg cyklede fra Skodborg, hvor vi den sonm1elferie boede hos min svoger, til Toftlund politi. Vi skulle have nye pas. Delfra videre til Gram Sygehus, hvor Anne skulle give sin underskrift overvåget af en politimand. Fart på! Jeg husker ikke, om jeg selv søgte Agtrup, som jeg ikke kendte noget til, eller om Bernhard Hansen bare fordelte os, der søgte lærerstillinger over den helt lukkede grænse. Bernhard Hansen stammede fra Thurø, som han ofte omtalte og skrev en bog om. Han havde sejlet. Det man lagde mest mærke til var hans 15

17 blomstrede sprog. Han var en poetisk sjæl, der mestrede versedigtning og lytiske omskrivninger. Han fik rigtig brug for al sin store arbejdskraft og sin aldrig svigtende ildsjæl for det danske mindretal. Og hans fantastiske indsats med og mod engelske og tyske myndigheder og mod efterkrigstidens elendige forhold i Sydslesvig var vel en væsentlig grund til, at den efterhånden store flok af lærere under hans ledelse fandt sig i meget. Han mente: "Ved fronten findes der ingen demokrati!" Han lignede meget kaptejnen på et skib: "Sådan havde jeg tænkt mig det. Du har vel ikke noget at indvende? Godt". Men han led med den lærer, der havde problemer. Det kunne være boligforhold, vanskeligheder med at få det nødvendige over grænsen. Selv konerne måtte ofte vente urimeligt længe. Han sled sig selv op på en opgave, ingen kunne takle bedre. Så lærerstaben, der ellers ikke fandt sig i ret meget, respekterede mesteren stort set. Og når vi først var i fuld sving, havde vi meget frie hænder. 16

18 Et land uden fremtidshåb Som allerede nævnt, ventede vi i ni måneder på briternes indrejsetilladelse. I april 1946 kom så endelig passene med visum. Jeg kunne nu cykle over grænsen med et for mig ukendt Agtrup som mål. Et trist indtryk af et forsømt land har jeg stadig i erindring fra denne cykeltur over Flensborg og vestpå. Det var dog ikke et sønderbombet Flensborg, jeg så. Byer lagt i ruiner oplevede jeg senere på ture sydpå. Men det var dog tydeligt, at landet havde lidt under krigen. Min baggrundsviden om Sydslesvig var ikke dårlig. Et år hos Jens Lund på Skovlund mark i havde givet den unge, videbegærlige landmand, som jeg dengang var, en masse oplevelser om mindretallets trange kår under nazismen. Røde hagekorsflag alle vegne og en evig råben "Heil Hitler". Valsbølhus, Kirkevang og mange andre steder lærte jeg at kende. Man kunne dengang overkomme at besøge næsten alle danske samlingssteder. Der fandtes ikke så mange. Og mindretallets fremtid tegnede meget dyster. Rønshoved højskole med Aage Møller i spidsen og Claus Eskildsens "Dansk Grænselære" fra 1936 og mange andre havde præget mit billede af det tabte stykke land ved Jyllands fod. Men der var mange nye, ukendte ting jeg mødte. Grænsen var efter 1945 så lukket, at man næsten ikke kunne få oplysninger om andet, end hvad den af briterne censurerede Flensborg Avis fik lov til at skrive. Jeg anede ikke noget om skolelokalet i Agtrup, om børnetal, om boligforhold eller om de sproglige forhold på stedet. Sprogforholdene overraskede mig ikke: Næsten alle ældre hjenunehørende talte godt søndeljysk, mens så godt som alle børn var tysktalende. Med undtagelse af de få, der i 1920'erne og 1930'erne havde tilsluttet sig mindretallets organisationer, forstod man ikke rigsdansk. Desuden var der tilflyttere og mange flygtninge, de var naturligvis udelukkende tysktalende. Gårdejer Jens Andresen, Kalleshave, var den mand, jeg var blevet henvist til af vandrelærer Gustav Lindstrøm ( ). Og der mødte jeg en personlighed og et hjem, der nok kunne give anledning til efter- 2 Aglrup danske skole 17

19 Jens og Frida Andresen, Kalleshave. De ville noge/, de kunne noge/, og de efterlod sig dybe spor. tanke. Jens Andresen og hans kone Frida var opvokset under det tyske kejserriges storhedstid. Han havde måttet tage hele militærturen med og også den morderiske første verdenskrig. Det talte han ikke gerne om. De havde selvfølgelig ikke haft mange muligheder for at møde dansk kultur. De havde fået indprentet, at tysk skole, tysk kultur og tysk væsen var det bedste i verden, mens det danske og nordiske var noget fattigt og småt, som helst skulle undgås. Men den lære fængede ikke. Jens Andresen lærte sig selv at skrive fejlfrit dansk. Han havde endda - og det er meget vanskeligt - foretaget et skifte fra plattysk til søndeljysk hjemmesprog. Han havde en poetisk åre og skrev bl. a. en smuk hjemstavnssang om sin fødeegn Kalleshave på søndeljysk. At Frida og Jens Andresen som så mange andre tyske statsborgere havde måttet sende deres store drenge ud i en meningsløs krig, og at de fire sønner var så heldige at slippe levende fra dette ragnarok skal heller ikke glemmes. De havde arvet faderens forkærlighed for det søndeljyske sprog og blev meget aktive medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig. Men lad mig prøve at beskrive forholdene i årene efter Fra at være verdens måske stærkeste og mest aggressive militærmagt var Tysk- 18

20 land sunket ned til et besejret, besat og firedelt land. Nazisternes barbariske indemigs- og udemigspolitik havde medført, at den engang respekterede store tyske kulturnation var foragtet og ildeset af næsten alle ikketyskere. Jeg kom fra et samfund med mange mangler på flere områder: ingen kaffe, tobak og sydfrugter, for lidt energi og dårligt tøj, elendige, slidte biler og cykler. Men alt er relativt. Det opdagede vi, da vi flyttede sydpå. Set fra den anden side af grænsen var Danmark et land, hvor der flød mælk og honning. Et paradis. De store tyske byer lå i ruiner. De offentlige transportmidler var i en elendig folfatning. Der manglede både mad, brændsel og elektricitet. Vejene var dårlige og husene forsømte. Fem års krig havde slidt det hele ned - også menneskene. Næsten hver eneste fanulie havde mistet en søn eller fl~re sønner og mange børn deres fader og koner deres ægtefælle på fjerne slagmarker. Mange hundredtusinder fristede en ussel tilværelse især i russiske krigsfangelejre. Menneskene havde nustet alt håb: Det tyske rige eksisterede ikke mere. Hvordan kunne der nogensinde opstå et nyt Tyskland? Man kunne ikke se nogen fremtid. Hjemstavnen blev oversvømmet af flygtninge fra de russisk og polsk besatte østtyske områder. De frenunede flyttede ind i de forsømte huse. Hvor der før havde boet en fanulie, boede der nu to eller endda flere fanlilier. Hvorledes var det muligt, under denne vedvarende boligmangel, at finde lokaler til de mange nye danske skoler? Der var for få hjenunehørende danske lærere til disse nye skoler. Lærerne måtte hentes nordfra. Men hvordan kunne man finde boliger til dem? Problemer og flere problemer! Årene efter 1945 blevet utrolig spændende afsnit i den sydslesvigske danskheds historie. r den del af det gamle Tønder amt, som efter 1920 forblev hos Tyskland og fik det besynderlige navn Sydtønder amt (Kreis Slidtondern), skønt der ikke findes noget sted, der hedder Sydtønder, blev der efter 1945 åbnet danske skoler på en tysk højskole i Læk, i en krostue, i private hjem og i dele af tyske kommuneskoler. Derefter kom baraktiden. Lærerne boede under de mest mærkelige forhold: r et klasseværelse i konununeskolen; køkken, soveværelse og opholdstue var i hvert sit hjørne af klasseværelset. Et andet sted måtte læreren tage til takke med et hønsehus. De heldige fandt en soveplads i private hjem. Børnetallet pressede på til de danske skoler. Nogle steder måtte man sige stop. Der kunne ikke skaffes plads eller lærere. Mange steder kom man slet ikke i gang - og er aldrig konu11et det. Manden, der skulle ordne dette rod, lede det voksende elevtal i det ret- 2' 19

21 te leje og skaffe lærere, var -som før nævnt- Bernhard Hansen. Han tronede på Duborg skolen, de danske mindretalsskolers højborg i Flensborg. Hvad han udrettede ved at overvinde engelsk vrangvilje og indædt tysk modstand var ikke småting. Han var en stor personlighed, som ikke alle danske lærere nordfra elskede alt for højt. Han kostede rundt med os uden at spørge alt for meget. 20

22 Lidt om Agtrup kommune i 1946 Hvordan var dette lille landbosamfund Agtrup kommune, jeg dumpede ned til i april 1946? Der fandtes ingen store gårde eller godser. Spredt ud over kommunen lå familiebrug, hvor man kunne leve mere eller mindre godt af jordens grøde og husdyrenes afkast. Nogle gårde kunne endog give føde og løn til tjenestefolk. En lang række håndværkere i landsbyen Agtrup levede af at betjene dette bondesamfund. Desuden var der to købmænd, en jordemoder, en gartner og fire landsbykroer samt en landbetjent. Der var en gammel kommuneskole med stråtag og med plads til to klasseværelser og en bolig samt en lidt nyere bygning med et klasserum og en bolig. Det var dette nyeste lokale, vi fik til rådighed de første par år. De af briterne afsatte lærere boede stadig i byen, men kom aldrig til at undervise mere. Agtrup havde også et brandværnshus med tilbehør og et frivilligt brandværn med uniformer o.s.v, som man gjorde meget ud af, mens det nationale ikke spillede nogen rolle i denne sammenhæng. Alt hvad der havde med kirke og kirkegård at gøre hørte ind under Læk, sådan havde det altid været. Det var ikke noget ukendt samfund for mig, hvad erhverv angik. Men ellers var dette samfund utrolig anderledes end et tilsvarende kommunesamfund nord for grænsen. Først og fremmest hang skyggerne fra krigen usynligt, men tungt over alt. Man havde allerede fået indrettet en mindelund over de godt 50 faldne fra landsbyen. Deres grave lå, såvidt de var kendte, rundt på fjerne slagmarker. Mange mænd var endnu i krigsfangelejre både i Rusland, Fankrig, England eller Amerika. Nogle var savnede, ingen vidste, om de levede endnu. Huse og veje, alt var utrolig forsømt. Krigen havde slugt de sidste reserver, både de materielle og de åndelige. Og til dette forsømte og udslidte samfund kom så de store mængder endnu mere forsømte og udslidte flygtninge østfra. 21

23 Kommunen var stadig midt i det føromtalte sprogskifte fra søndeljysk til tysk, som for os betød, at vi et godt stykke kunne klare os med at snakke et lidt tillempet dansk. Vi fandt hurtigt ud af, at der var en gruppe, som var åben for det danske. Det var folk, der ikke bare ville lære rigsdansk, men også høre om dansk kultur og samfundsforhold, om livet i Danmark. Og så var der den store gruppe, der var ligeglad med hensyn til dansk eller tysk. Og der fandtes den lille gruppe, der vendte ryggen til alt, der blot lugtede dansk. Selvom de sociale standsforskelle ikke var store i Agtrup og omegn, fandtes der dog en slags overklasse. Den bestod af storkøbmand Lauritz Lorenzen, vagtmesteren (d.v.s. landbetjenten), lærerne (der dog var sat fra bestillingen, da vi kom) og enkelte ejere af de større gårde samt måske et par håndværkere. Borgmesteren blev oftest valgt blandt disse mere velstillede. Smeden Johannes Petersen var en af dem. Han talte et fejlfrit søndeljysk og elskede at drøfte landets historie med mig. Han var tysk til fingerspidserne. Den anden smed i landsbyen, Hinrich Ott, stammede fra Holsten. Han talte ikke dansk. Men hans drenge kom i dansk skole. Måske skyldtes det moderen. 22

24 Vi boede først i en lille aftægtslejlighed Jeg var kommet til Agtrup i april 1946 og skulle finde et sted at bo, således at også min kone og vor lille nyfødte kunne flytte til Agtrup. Det så imidlertid ikke særlig lovende ud. Landsbyen var overbelagt med flygtninge. Heldet ville dog, at der lige var rejst en flygtningefamilie fra gården Holm. På gården så man gerne en dansk lærerfamilie flytte ind. Det var kun en lille aftægtslejlighed i den vestlige ende af gårdens stuehus. Et loftsværelse uden varme og med en bræddevæg ud til resten af loftet skulle fungere som soveværelse, kontor og dagligstue. Nedenunder mod nord var der et lille køkken med komfur. Det blev stedet, der gav os varme - og trøst for mangt og meget. Da min kone Anne så de skjoldede vægge første gang, sank modet lidt. Men hun har siden fortalt, at Sanke Oechsle trøstede hende med nogle bemærkninger om, at når der kom gardiner op og lidt maling på væggene, så ville det hjælpe. Og det hjalp! Vi befandt os udmærket i det par år på gården Holm. Man lavede selv alt muligt: SmØr, ost, sirup o.s. v. Man slagtede sort, som den ulovlige slagtning hed. Der sad altid nogle bønder i fængsel for sortslagtning. I nattens mulm og mørke fik man aflivet grisen, ordnet det hele og gemt af vejen. Men slagtningen skulle selvfølgelig fejres med et festligt måltid. Vi blev indbudt til det henmlelige gilde. En gang så man "vagtmesteren" nærme sig. Alt ud i en fart. Han gik ind i aftægtslejligheden. Jeg skyndte mig hjem for at opholde ham. Mange af disse embedsmænd var i disse trange efterkrigsår ikke uimodtagelige for lidt slagtervarer - mod til gengæld ikke at være alt for ivrige i tjenesten. Vi holdt mange møder og hyggelige sammenkomster i vort lille køkken. Så drak vi mange kopper erstatningskaffe og drømte om de mange ægte udenlandske herligheder, som vi huskede fra tiden før krigen og som stadig lod vente på sig. Hvorledes vi fik brændsel til de kolde vintre 1947 og 1948, husker jeg ikke. Anne samlede nok lidt pinde, når hun 23

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie Overvejer du at skrive dit livs historie, eller brudstykker af den, så er her lidt inspiration. Alle mennesker har en helt speciel og enestående historie uanset hvor almindelig og ordinær man end måtte

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere