Dette er fjerde bind i serien, og under forberedelse er: Standardisering i arbejdslivet redigeret af Malene Friis Andersen & Lene Tanggaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette er fjerde bind i serien, og under forberedelse er: Standardisering i arbejdslivet redigeret af Malene Friis Andersen & Lene Tanggaard"

Transkript

1 Umyndiggørelse

2 Hensigten med serien MODERNE ARBEJDSLIV er at sætte fokus på den betydning, vores arbejdsliv har for os som ledere, som medarbejdere og som mennesker. Arbejdslivet giver os glæde og tilfører vores hverdag betydning. Men arbejdslivet sætter os også under pres med hurtigt vekslende krav og forventninger om stigende effektivitet og præstation. I hver udgivelse i serien inviteres en række praktikere og forskere, der sidder med den nyeste viden og med specifik kendskab til danskernes arbejde, til at belyse et centralt aspekt af det moderne arbejdsliv. Serien redigeres af forfatter og professor i psykologi Svend Brinkmann, foredragsholder og ph.d.-studerende i retsfilosofi Cecilie Eriksen samt religionshistoriker og forlagssalgschef Joel Haviv. Dette er fjerde bind i serien, og under forberedelse er: Standardisering i arbejdslivet redigeret af Malene Friis Andersen & Lene Tanggaard Tidligere er udkommet: Følelser i ledelse redigeret af Claus Elmholdt & Lene Tanggaard Arbejdslivets skyggesider redigeret af Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Magt i organisationer redigeret af Morten Kusk Fogsgaard & Claus Elmholdt

3 Cecilie Eriksen & Joel Haviv (red.) Umyndiggørelse Klim

4 Cecilie Eriksen & Joel Haviv (red.): Umyndiggørelse Forfatterne og Klim, 2015 Omslagsdesign: Thomas Simsby Skrift: ITC Garamond Tryk: CPI Clausen & Bosse ISBN: udgave, 1. oplag, Aarhus 2015 Klim Ny Tjørnegade 19 DK-8200 Aarhus N T: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

5 INDHOLD Forord 7 Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen & Joel Haviv Kritik, kreativitet og umyndiggørelse i moderne arbejsliv 9 introduktion Joel Haviv & Cecilie Eriksen 1. Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier 21 Rasmus Willig 2. Depression og arbejde: Udsondring som umyndiggørelse 31 Anders Petersen 3. Selvumyndiggørelse i anerkendelsens navn 53 Susanne Ekman 4. Magt fra viden til væren 70 Jesper Tynell 5. Myndig på den professionelle måde: 93 På vej mod den improviserende koreografs dømmekraft Claus Holm 6. Arbejderbevægelsens storhed og fald 117 fra magt til umyndigggørelse Lars Olsen 7. Fagbevægelsens tab af myndighed 132 Henrik Kaare Nielsen 8. Det skal kunne betale sig at tage et arbejde 151 Christian Kock 9. Det moralske krydspres: 170 Om forvalterens dilemma mellem personligt ansvar og umyndiggørelse i den blinde lydighed Øjvind Larsen

6

7 Forord Arbejdslivet spiller en stor rolle i danskernes liv. Arbejdet giver både identitet, livsindhold, status, mad på bordet, mulighed for at bidrage til samfundet og ikke mindst et tilhørsforhold til et fællesskab uden for familien. Faktisk er det at have gode kollegaer et af de træk ved arbejdslivet, danskerne sætter allermest pris på, og det overgår dermed betydningen af både løn, arbejdsindhold og anerkendelse. Danskerne er desuden et af de folkefærd i verden, som oplever den højeste grad af mening i deres arbejdsopgaver. Derfor er det ikke underligt, at arbejdslivet er en vigtig og positiv del af livet for de fleste mennesker i dag. Men arbejdslivet er ikke kun vigtigt for den enkelte dansker; det spiller også en central rolle i velfærdssamfundet som skaber af sociale, økonomiske, materielle og immaterielle værdier. En rolle som vores protestantiske kultur har betonet i århundreder, og som de færreste af os derfor er blinde for, mindst af alt aktørerne i det politiske system. 7

8 Arbejdslivet bliver dog ikke bare hyldet og promoveret i disse år. I medierne tales der også meget om slagsider ved det moderne arbejdsliv om farerne for stress, umyndiggørelse, pressede familieliv og vores dalende konkurenceevne på det globale marked. I krisetider, hvor vi igen skal håndtere arbejdsløshed i vores samfund, bliver arbejdet også en billet til at være med i ræset, mens dem uden arbejde omvendt udgrænses. For dem, der har en adgangsbillet, bliver presset om at præstere og forblive relevant hvis ikke ligefrem uundværlig samtidig større og større. Det er derfor ikke overraskende, at der i et vidensamfund forskes meget i arbejdslivets forskellige facetter både blandt sociologer, filosoffer, økonomer og psykologer. Forskning, der undersøger alt fra miljø og magt, effektivisering og tillid til kreativitet og ledelse med både begejstring og kritisk brod. Det er vigtigt, at den spændende, relevante og til tider provokerende forskning i arbejdsliv, der foregår i det akademiske miljø i Danmark, samles og formidles ud til ledere og medarbejdere. Bogserien MODERNE ARBEJDSLIV er tænkt som en bro mellem forskning og det levede liv på arbejdspladsen. God læselyst. Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen & Joel Haviv 8

9 Kritik, kreativitet og umyndiggørelse i moderne arbejdsliv - introduktion Joel Haviv & Cecilie Eriksen I mødelokalet sidder Jørgen. Han har et lukket, mut udtryk i ansigtet, sidder tilbagelænet på stolen, og armene er lagt over kors. Jørgen er utilfreds med ledelsens nyeste tiltag. Det er han ofte, og med kværulantens drævende stemmeføring lader han alt og alle på mødet vide, at han er imod. Han er sur, skeptisk og kritisk. Jørgen har dog ingen ideer til, hvad man så skal gøre, hvis ikke man skal gøre det, ledelsen foreslår. Men han er i hvert fald imod! Jørgen er ikke en konkret medarbejder. Jørgen er en stereotyp. Han er det billede, vi i dag har af, hvad en kritisk medarbejder er. Billedet er negativt ladet. Ingen ønsker Jørgen hverken at ansætte ham, være ham eller være hans kollega. Jørgen er nemlig træls og ukonstruktiv. Han ser kun problemer og ikke løsninger. Han er medarbejder, men han modarbejder. Han trækker arbejdspladsen ned i stedet for at drive den frem. I kølvandet på tidens vækstideologi, mantraer om positiv tænkning og frygten for at tabe den globale konkurrence om markeder har Jørgen og hans kritiske kollegaer ikke mange chancer for at ytre deres kritik af de reelle problemer, de møder i hverdagen. Og derfor er Jørgen en stereotyp, der vedligeholdes af de kræfter, der opfatter kritik i arbejdslivet som uønsket og uproduktiv. I denne introduktion ser vi nærmere på, hvorfor dette er en farlig misforståelse 9

10 Umyndiggørelse og forenkling af kritikeren, og dermed også på hvorfor det er vigtigt at gøre op med denne uproduktive opfattelse. I denne bogs optik betegner begrebet umyndiggørelse en proces, hvori kritik bliver uskadeliggjort. Det vil sige en proces, hvor voksne menneskers kritik afmonteres, hvilket efterlader dem afmægtige, utilstrækkelige og handlingslammede (Willig 2009: 15-16). Det er relevant at undersøge umyndiggørelse i moderne arbejdsliv, fordi mulighederne for at kritisere og diskutere de konstante arbejdsmæssige forandringer bliver færre (Bøttcher 2014a). Umyndiggørelse har altid eksisteret i arbejdslivet. Den har historisk set ramt alle grupper fra fabriksarbejdere til ledere. At få en stemme, et sprog, blive hørt og taget alvorligt har gennem tiderne krævet mod, blod og kamp. Samfundet har høstet mange frugter af disse kampe: øget velfærd, medansvar, anerkendelse, fritid og mere glæde i arbejdslivet. Vi kan i fejringen af alt dette nemt glemme, at kritik stadig er en vigtig samfundsmæssig drivkraft; et engagement, der er med til at skabe det moderne arbejdslivs goder. Vi kan også nemt overse, at umyndiggørelse stadig er at finde i vores arbejdsliv, bare i andre og mere subtile former for umyndiggørelse er fortsat en effektiv måde at afmontere kritik på. Denne antologi sætter fokus på nogle af de former for umyndiggørelse, der stadig findes i det moderne arbejdsliv, hvor kritisk engagement har vanskelige vilkår, og hvor det kan være svært at tage bladet fra munden og pege på problemer. Krisetider og kritik Siden 2008 har erhvervslivet og samfundet mere generelt været ramt af økonomisk krise. Fra at se os selv som så velhavende, at vi kunne købe hele verden og føle, at vi tilhørte en arbejdsmæssig elite, begyndte vi at se vores arbejdspladser som truede af kineserne, af østarbejderne og af vores egen manglende innovation og effektivitet. Stemningen skiftede: Hvor medarbejdere tidligere var eftertragtede og en mangelvare, der kunne stille krav om løn, arbejdstider og personalegoder, blev der nu stillet krav til de samme 10

11 Joel Haviv & Cecilie Eriksen introduktion medarbejdere om villighed til løntilbageholdenhed og øget arbejdspres. Personalegoderne blev reduceret, topstyringen øget, og høj som lav kunne frygte for sit job. Mistede man jobbet, var velfærdssystemets sikkerhedsnet heller ikke helt så fintmasket som tidligere. Også her er sparekniven blevet svunget, bl.a. over dagpengeperiodens længde. Alt dette har ført til, at medarbejdere og ledere måske tænker sig om en ekstra gang, inden de ytrer sig kritisk. Medarbejdere i det offentlige og i private virksomheder indretter sig i højere grad efter de normative retningslinjer og følger flokken, idet kritik anses som ufrugtbar brok. Man ønsker ikke at udfordre normerne af frygt for de konsekvenser, det kunne få for en selv og den familie, man forsørger. Der er en direkte sammenhæng mellem graden af stress og brugen af ytringsfriheden. Einar Baldursson, stressforsker og arbejdspsykolog ved Aalborg Universitet, siger: Rigtig mange medarbejdere bliver bange for at sige deres mening, når de får stress. Men det at sige sin mening er en forudsætning for, at en organisation kan fungere (Bøttcher 2014a). Derfor er det sikrere for den enkelte at tie stille med sin kritik frem for at kæmpe mod de ændrede forhold. Samtidig oplever mange ansatte og ledere, især i det offentlige, at de evige runder af besparelser, nedskæringer og forandringer fører til forhold, der er under al kritik, som fx beskidte børnehaver med for få pædagoger; fortravlede og trætte læger, som ikke rapporterer fejlbehandlinger; jordemødre, som ikke kan fastholde kvalitet og sikkerhed; ledere, som ikke tør træffe de nødvendige beslutninger og hjælpe medarbejdere; og medarbejdere, som går ned med stress i et omfang, som ikke er set tidligere (Andersen & Brinkmann 2014; Bruun-Schmidt 2014; Skytte 2014). Men hvad stiller man op, når man elsker sit arbejde, er engageret og fagligt dygtig men finder det vanskeligt at ytre sin kritik af de gældende forhold på arbejdspladsen? For at svare på det kan man se på en tendens, der har præget moderne arbejdsliv inden for de seneste 20 år, nemlig selvudviklingskulturen. 11

12 Umyndiggørelse Selvudvikling som værn mod afvikling Op gennem 1990 erne og 2000 erne, hvor Danmark oplevede økonomiske fremgangstider, holdt selvudviklingskulturen for alvor sit indtog i arbejdslivet. Muligheden for at deltage i selvudviklingskurser på arbejdspladsen blev af både ledere og medarbejdere set som attraktiv; som noget der kunne føre til personlig, faglig og økonomisk vækst. Det var ikke længere kun maskiner og arbejdsgange, der kunne effektiviseres og optimeres, men også det menneskelige selv, og den enkelte medarbejders personlighed kom dermed i spil (Brinkmann & Eriksen 2005). Denne udvikling har ført til, at mange medarbejdere ser det som deres opgave at forbedre sig selv personligt for at være en god og relevant medarbejder. Men hvad der startede som et ønske fra både medarbejdere og ledere noget, der blev anset for et arbejdsmæssigt gode er nu vendt på hovedet og blevet det, Rasmus Willig kalder et tvangsforhold (Willig 2009: 44). I dag bør du være kreativ, fleksibel, selvudviklende, innovativ og talentfuld. Besidder du ikke disse kvaliteter og færdigheder, er du en mindre attraktiv arbejdskraft og ansvaret for dette placeres ofte hos personen selv. Overordnet kan man sige, at ansvaret for funktion og relevans nu er lagt hos den enkelte medarbejder. Det er i foregribelsen af organisationens behov, at medarbejderen gør sig relevant og uundværlig for organisationen. Kan medarbejderen ikke honorere dette, ekskluderer medarbejderen sig selv og gør sig irrelevant for organisationen (Åkerstrøm 2001: 170). Forholdet dækker over en form for dobbeltkontrakt, hvor medarbejderen på den ene side oplever at have indflydelse og mulighed for at udvikle sig, men hvor den anden side af den samme kontrakt indebærer, at ansvaret for relevans og deltagelse ligger hos medarbejderen selv, hvilket både utydeliggør og vanskeliggør kritik over for fx arbejdsforhold og ledelse. Faglig kritik omdannes til personlige problemer Rasmus Willig er en blandt flere forskere, som i de seneste år har bragt umyndiggørelsestemaet på banen. Willig har vist, at en af de 12

13 Joel Haviv & Cecilie Eriksen introduktion umyndiggørelsesprocesser, der sker i moderne arbejdsliv er, at kritik af fagligt problematiske forhold tolkes som udtryk for personlige problemer. Det, der sker, er altså et skift i, hvad der er til diskussion: Hvor det tidligere var sagen (forhold og vilkår i arbejdet), er det nu manden (medarbejderen m/k som person). Der er tale om en form for ad hominem -tænkning, da man i stedet for at holde sig til den sag, der diskuteres, prøver at ramme den person, som formulerer kritikken, ved at angribe vedkommende personligt man går efter manden (hominem) og ikke efter bolden. Hvis man som medarbejder ytrer kritik af forhold på arbejdspladsen, kan dette af ledelsen fx opfattes som et tegn på, at man har et personligt problem: Medarbejderen er en kværulant ; der er problemer på hjemmefronten ; medarbejderen er dårlig til at håndtere stress eller er ikke tilstrækkelig forandringsparat. En undergravning af ikke blot kvalificerede faglige argumenter og nuancer i den fremsatte kritik, men af hele fundamentet for fremsættelsen af kritik overhovedet er en markant form for umyndiggørelse. Eksempelvis pædagogernes frustration over at bruge for lidt tid med børnene som en konsekvens af nye reformer eller gymnasielærernes frustration over at skulle undervise endnu mere, men med dårligere forberedelse kan af ledelsen opfattes som udtryk for ugidelighed og som en manglende lyst til at føre reformerne ud i livet og på den vis være med til at udvikle ikke blot arbejdspladsen, men også sig selv som (relevant og uundværlig) medarbejder. Kritikken banaliseres, og hermed umyndiggøres den fagligt engagerede medarbejder, fordi hverken kritikeren eller kritikken tages alvorligt. Er det sådan kritik mødes på arbejdspladsen, vil de færreste have modet til at stå fast på at tage bladet fra munden en anden gang. Umyndiggørelse er altså et effektivt middel, et holdkæftbolsje til potentielle kritikere af organisationen, men det udhuler engagementet, kreativiteten og arbejdsglæden og måske også hermed præstationerne og energien til at give den et ekstra nyk. 13

14 Umyndiggørelse Individualiseringen af strukturelle problemer Et andet alvorligt aspekt af umyndiggørelsesprocesser i arbejdslivet er, at politiske og strukturelle problemer individualiseres. Med selvudviklingskulturen har en mere individualiserende og psykologiserende tankegang vundet indpas på arbejdspladserne. Det ses blandt andet i den måde, man går til udvikling af medarbejdernes ressourcer på, og i forståelsen af, hvordan udfordringer og problemer i organisationen kan løses. Når individualiserende tankegange bliver dominerende i arbejdslivet, kan det føre til, at vi mister et sprog, som vi ellers bruger til at tale om fælles problemer og løsningsmodeller, der fx er strukturelle, kulturelle, politiske eller værdimæssige (Brinkmann & Eriksen 2005). Der kan være mange årsager til, at kritik ikke opfattes som en kvalitet, men hovedsagligt negativt. En af disse kunne være manglen på repræsentanter i samfundet ud over forskere der taler om kritik som positivt engagement. Disse repræsentanter kunne være fagforeninger, tillidsfolk, HR-folk, journalister og ledere. Når toneangivende samfundsrepræsentanter ikke forsvarer kritikken, kan det have som konsekvens, at vi hver især står alene med ansvaret for at lade den komme til orde. Kritik bliver derfor et individuelt sagforhold. Men der er ganske enkelt opgaver, som et individ nok kan påpege, men ikke løse selv. Det kan umyndiggørende processer være med til at skjule. Kritik bliver til selvkritik En uheldig konsekvens af umyndiggørelse er således, at kritik til sidst kan forblive uudtalt og i stedet vendes til selvevaluering og selvkritik (se Willig i nærværende bog). Det sker, når individets faglige og strukturelle kritik ikke bliver taget vel imod, men i stedet af ledelsen eller fællesskabet vendes og rettes mod individet selv. Det kan være, når chefen skælder en medarbejder ud i plenum, eller en kollega mobbes, uden nogen griber ind. Står det på over længere tid, kan det få den konsekvens, at medarbejderne begynder at rette kritikken mod sig selv og påtage sig ansvaret for problemer, de ikke er ansvarlige for. Mange medarbejdere oplever på et tidspunkt at tugte sig selv, 14

15 Joel Haviv & Cecilie Eriksen introduktion bebrejde sig selv og ligge søvnløse om natten i en søgen efter forklaringer på udeblivende resultater og fyldt af tanker om, hvor de kunne have gjort det bedre. Selvkritikken opstår typisk, når fx mellemlederen ikke opnår de resultater, topledelsen forventer, eller når evalueringer og administration stjæler tid fra medarbejderes ramme for beskæftigelse med deres kerneydelse (fx pædagogers tid til samvær med børn; sygeplejerskers tid til pleje og omsorg; lægers tid til patientkontakt og behandlingsvurdering- og opfølgning). Når arbejdspresset eller utilstrækkelig organisering af arbejdet er så markant, at mail eksempelvis forventes besvaret i weekender og ferier, og ledelsen ikke tager ansvar i forhold til at lette arbejdspresset eller fjerne arbejdsopgaver fra stressede kollegaer, er det som regel et faresignal. Et faresignal om, at ansvaret for et velfungerende arbejdsliv er flyttet for langt væk fra en ledelse, der har de egentlige beføjelser til at ændre forholdene, og tilsvarende tæt på den enkelte medarbejder, der omvendt ikke har magt og muligheder for hverken at ytre en umiddelbar kritik eller forbedre arbejdsforhold og -strukturer. Alle disse eksempler er udtryk for hverdagsforhold, som kan efterlade medarbejderne handlingslammede og med oplevelsen af at være utilstrækkelige, hvis ikke der skrides ind. Forsvarere af kritikken Som nævnt tidligere kan kritikkens generelle dårlige vilkår i vores arbejdsliv bl.a. tillægges fraværet af forsvarere i den offentlige debat blandt fx politikere, ledere og fagforeninger. I akademiske kredse har der dog været diskussion af kritikkens berettigelse, men det bliver et demokratisk problem, når den kun diskuteres blandt forskere i Deadline og på P1 og ikke bliver gjort tydelig for alle. Særligt gælder dette, hvis andre grupper af samfundet mangler et sprog for deres kritik, når selv et ord som problem er blevet udskammet. For hvordan skal man så sætte ord på sine problemer over for ledelsen på en legal måde? Samfundsdebattør Lars Olsen har gennem flere år peget på problemerne ved den stigende akademisering af de offentlige institutioner, 15

16 Umyndiggørelse det politiske liv og den offentlige debat i disse år. Udviklingen skaber afstand til store grupper i samfundet, herunder de 89 % af arbejdsstyrken, som ikke har en akademisk uddannelse, og som står over for nogle problemer i arbejdslivet, som den kreative klasse hverken kender til eller tilsyneladende vil anerkende det problematiske i fx outsourcingen af mange former for lavtlønsarbejde til udlandet (se Olsen i nærværende bog). Samfundet og demokratiet har brug for, at der er stærke repræsentanter, som arbejder på at fastholde og forsvare muligheden for at øve kritik, også den form for kritik, der kommer fra ufaglærte og folk med mellemlange uddannelser. Den myndige kritiks positive potentialer Kritik udvikler virksomheder, institutioner og samfundet. Den skaber med Rasmus Willigs ord: en frigørelse fra forskellige former for stiltiende accept af tingenes tilstand, illegitime magtformer, institutionaliserede frygtkulturer og traditionelle og nye, sofistikerede og uigennemskuelige former for undertrykkelse (Willig 2013: 22-23). Plads til kritisk engagement skaber myndige medarbejdere, der tager ansvar for sig selv og er med til at udvikle arbejdspladsen og virksomheden. Moderne institutioner og virksomheder har ikke brug for umyndiggjorte medarbejdere, som retter kritikken indad og berøves deres mulighed ikke blot for at ytre sig kritisk, men også for at tænke kreativt og bidrage til arbejde under nye og konstruktive former. Moderne arbejdspladser har brug for engagerede medarbejdere og ud af engagement vil den kreative kritik uundgåeligt opstå. Kritik er ikke kun destruktivt, men lige så ofte produktivt. Derfor skal kritisk engagement og kritik hyldes, lyttes til og tages alvorlig. Kun på den måde kan institutioner og virksomheder udvikle sig og være på forkant (se også Einar Baldursson i Bøttcher 2014a). Ønsket med denne bog er at stille skarpt på umyndiggørelse i arbejdslivet, og håbet er, at vi kan høste frugter af den engagerede 16

17 Joel Haviv & Cecilie Eriksen introduktion kritik, der ikke altid får mulighed for at udfolde sig på nutidens arbejdspladser. Vi har derfor inviteret en række forskere og debattører til at vise både, hvordan umyndiggørelse påvirker det enkelte individ, og hvordan umyndiggørelsesprocesser kan forekomme på alle niveauer af samfundet fra politik, skolevæsen og sygdomsforsikring til embedsværk og fagbevægelse. Vores samfund, økonomi og arbejdsliv har brug for kritik for at udvikle sig positivt, så det er på tide, at vi forsøger at danne en ny, ikke-umyndiggørende idealtype af kritikeren, så vi kan vise, at stereotypen sure Jørgen med de korslagte arme er forældet. Om bogens kapitler Bogens indledes med et bidrag af sociolog og lektor ved Roskilde Universitet Rasmus Willig, som er en af foregangsmændene i diskussionen af umyndiggørelse i vores arbejde. Willig konkretiserer konsekvenserne af et stadigt stigende fokus på en økonomisk rationalitet, der på bekostning af andre former for rationalitet gør det vanskeligt at ytre sig frit i moderne arbejdsliv. Effektivisering er nøgleordet, og mange kommer i klemme i dette system, og kampen for at opretholde sin værdighed som menneske og fagperson er konstant. I bogens andet kapitel diskuterer og udfordrer lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Anders Petersen tidens forståelse af begreberne normalitet og patologi. I enhver historisk epoke er det muligt at blive klog på samfundets psykiske klima ved at se nærmere på tidens socialpatologiske lidelser. Anders Petersen tager med udgangspunkt i tidens store lidelse, depression, fat i en væsentlig diskussion af, hvordan arbejdslivet under den nye kapitalisme fordrer forandrede og specifikke færdigheder hos den enkelte medarbejder. Disse færdigheder både fremprovokerer og står i et modsætningsforhold til depressionssymptomerne. Samtidens depressive lider således under ikke at kunne handle eller leve op til de forestillinger og krav, som arbejdslivet sætter og de mange med diagnosen depression ender således i underskud og umyndiggjorte i forhold til den bærende del af tilværelsen, som udgøres af arbejdslivet. 17

18 Umyndiggørelse Inden for moderne arbejdsliv og ledelse tænkes anerkendelse ofte som den universalnøgle, der fjerner alle knaster. Susanne Ekman, antropolog og adjunkt ved Copenhagen Business School, fokuserer i sit kapitel på, hvilke konsekvenser det har, når anerkendelse erstatter den løbende praktiske afstemning af forventninger og muligheder på bekostning af ansvar. Forestillingen om, at der gennem anerkendelse skabes et rum af oprigtighed og nærhed mellem leder og medarbejder, slører nogle af de urealistiske forventninger, vi har til os selv og hinanden i et moderne arbejdsliv. Derfor efterlades enkelte aktører fanget i stærke krydspres, hvor det er op til individet snarere end strukturerne at finde egne veje at navigere ud fra. Journalist og programmedarbejder ved Danmarks Radio Jesper Tynells efterfølgende kapitel omhandler, hvorledes medarbejderne i tidens nye økonomiske rationale opfattes som ressourcer. Med udgangspunkt i en konkret virksomhed viser Tynell, hvordan magten på moderne arbejdspladser forbliver asymmetrisk, til trods for at magtstrukturen italesættes som flad. Denne dobbelthed slører de egentlige dybereliggende strukturer og forskubber ansvaret fra ledelsen til den enkelte medarbejder. Tynell stiller således skarpt på, hvordan kritik individualiseres, og flere og flere medarbejdere føler, at de til trods for stigende frihedsgrader selv bærer ansvaret for store arbejdsbyrder, men trods det ikke kan være kritiske inden for virksomhedens rammer: De er på én gang blevet autonome og ansvarlige for deres egne arbejdsbetingelser og umyndiggjorte. Spørgsmålet om autonomi og umyndiggørelse i arbejdet tages også op i det efterfølgende kapitel skrevet af lektor og institutleder ved Institut for uddannelse på Aarhus Universitet (DPU), Claus Holm. Med udgangspunkt i Rasmus Willigs tese om, at de pædagogiske professioner er blevet umyndiggjort, undersøger Holm de seneste års markant ændrede arbejdsforhold for lærere og pædagoger. Spørgsmålet er ifølge Holm, om lærere og pædagoger er blevet frataget autonomi til at udøve professionel dømmekraft, eller om deres faglige autonomi blot er i færd med at blive omformet og tilpasset de store forandringer, som præger det moderne arbejdsmarked underlagt globale konjunkturer. 18

19 Joel Haviv & Cecilie Eriksen introduktion I bogens næste kapitel angriber debattør og foredragsholder Lars Olsen to naturgivne antagelser i den offentlige debat: dels at arbejderklasse og klasseskel er noget, vi lagde bag os med industrisamfundet; dels at sociale klasser ikke længere har betydning for vores politiske holdninger og partivalg. Larsen punkterer disse antagelser som myter og viser, hvorledes de marginaliserer og umyndiggør store grupper i det politiske liv, hvor større samfundsgrupper kan have svært ved at genkende deres virkelighed og dagligdag i den politiske debat. I forlængelse heraf analyserer Henrik Kaare Nielsen, professor i æstetik og kultur ved Aarhus Universitet, i sit kapitel, hvorledes fagbevægelsen har flyttet sig fra at have været en central drivkraft og magtfaktor i udviklingen af velfærdssamfundet til nu at være en umyndiggjort bevægelse præget af magtesløshed og uden gennemslagskraft, uden politisk indflydelse og retning, i forhold til hvor velfærdssamfundet skal bevæge sig hen. Professor i retorik ved Københavns Universitet, Christian Kock, undersøger i sit bidrag, hvordan sprogbrug og økonomiske modeller er med til at udgrænse og stemple folk uden arbejde som umotiverede og irrelevante. I en tid med økonomisk krise og nye strukturer for arbejdskraften umynddiggør dem, der definerer sprog og modeller, således en voksende gruppe i og uden for arbejdslivet. Øjvind Larsen, lektor ved Copenhagen Business School, tager i sit kapitel fat på det etiske og moralske krydsfelt, som embedsmænd og -kvinder oftere og oftere befinder sig i. Med udgangspunkt i eksempler som tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs statsløsesag og Helle Thorning-Schmidts skattesag tydeliggør Larsen det dilemma, som embedsværket arbejder inden for: Et øget pres på embedsværket forekommer i forholdet mellem lydighed over for politisk vilje og magt og medarbejderens egen moralske integritet. Den blinde lydighed er udtryk for umyndiggørelse, men Larsen argumenterer også for, at der i et demokrati er mulighed for at træde ud af denne umyndiggørelse. Afslutningsvis vil vi gerne rette en stor tak til alle bidragydere for deres store engagement og villighed til at stille faglighed og erfaringer til rådighed. Uden dem ingen bog. 19

20 Umyndiggørelse Litteratur Andersen, N.Å. & Asmund W.B. (2001): Kærlighed og omstilling italesættelsen af den offentlige ansatte. København: Nyt fra samfundsvidenskaberne. Andersen, M.F. & Brinkmann, S. (2013): Nye perspektiver på stress i arbejdslivet. I: M.F. Andersen & S. Brinkmann (red.) Nye perspektiver på stress. Aarhus: Klim. Brinkmann, S. (2014): Stå fast. København: Gyldendal Business. Brinkmann, S. & Eriksen, C. (2005): Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Aarhus: Klim. Bruun-Schmidt, M. (2014): Stressramt. Politiken d Bøttcher, T. (2014a): Stressramte holder mund. Magisterbladet, nr 1. Bøttcher, T. (2014b): Værdifuld viden går tabt i tavshedskultur. Magisterbladet, nr 1. Skytte, V. (2014): Forandring stresser offentlige ledere. Berlingske Business d Willig, R. (2009): Umyndiggørelse: København: Hans Reitzels Forlag. Willig, R. (2013): Kritikkens U-vending. København: Hans Reitzels Forlag. 20

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk

Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Hold op med at mærke efter i dig selv

Hold op med at mærke efter i dig selv Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Arbejdsgivere efterspørger robusthed - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 22:00:45

Arbejdsgivere efterspørger robusthed - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 22:00:45 JOBANNONCER Arbejdsgivere efterspørger robusthed Af Charlotte Holst Fredag den 2. oktober 2015, 05:00 Del: Blæksprutten er næsten uddød. Den introverte findes slet ikke. Robuste og solide medarbejdere

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Fra den kritiske attitude over den positive attitude til den resiliente attitude (Læs: robuste) Fra flexicurity over flexploitation til flexisme

Fra den kritiske attitude over den positive attitude til den resiliente attitude (Læs: robuste) Fra flexicurity over flexploitation til flexisme Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere en undersøgelse af en high performers præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Væsentlige forudsætninger for, at vi som mennesker er sunde og livsduelige, er, at vi har mulighed for at kunne tænke og reflektere, og at andre ser vores

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere