En arbejdsmiljøindsats der går på to ben Behov for en tværgående indsats Fortsat opbakning til en EU-arbejdsmiljøstrategi

Transkript

1 Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K Landskronagade København Ø Tel Fax post@amr.dk juni 2012 Ref. EMA/ALS J.nr Arbejdsmiljørådets 66 redegørelse 2012 I henhold til arbejdsmiljølovens 66, stk. 4, afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige. Arbejdsmiljørådets redegørelse rummer i år en gennemgang af rådets overordnede politiske anbefalinger, samt en beskrivelse af udvalgte eksempler på rådets arbejde i De overordnede politiske anbefalinger Årets anbefalinger fra Arbejdsmiljørådet skal ses i lyset af de samfundsmæssige udfordringer Danmark står over for med hensyn til at skabe vækst og sikre en konkurrencedygtig økonomi, der kan føre til jobskabelse. Et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd med et højt arbejdsudbud, fordi arbejdsmiljøet spiller en betydelig rolle i forhold til de beskæftigedes sikkerhed og helbred. Med henblik på at bidrage målrettet til at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet, gennemfører arbejdsmarkedets parter i regi af Arbejdsmiljørådet fælles indsatser på tværs, der skal motivere arbejdspladserne til en strategisk arbejdsmiljøindsats, som forebygger arbejdsskader og skaber trivsel, inkluderer sårbare grupper og fremmer produktiviteten. Arbejdsmiljørådet oplever, at netop det faktum, at det er enige parter, der står bag indsatserne, skaber lydhørhed på arbejdspladserne både hos ledelsen og hos medarbejderne. Derfor mener Arbejdsmiljørådet, at beskæftigelsesministeren ved at udnytte den viden og de ressourcer arbejdsmarkedets parter ligger inde med, både kan øge beskæftigelsen, produktiviteten og velstanden i samfundet og ikke mindst sikkerhed, sundhed og trivsel på de enkelte arbejdspladser. For bedst muligt at kunne bidrage til løsningen af de kommende arbejdsmiljøudfordringer, har Arbejdsmiljørådet formuleret en række konkrete anbefalinger til beskæftigelsesministeren, som bør igangsættes, på kort sigt for at kunne opfylde de overordnede målsætninger på langt sigt: At beskæftigelsesministeren i samarbejde med parterne arbejder for en arbejdsmiljøindsats, der går på to ben. Der skal både være fokus på reduktion af risikofaktorer og på gevinsterne ved at understøtte de positive faktorer i arbejdsmiljøet. At beskæftigelsesministeren styrker dialogen med parterne om, hvordan vi udvikler og udbreder metoder i arbejdsmiljøarbejdet, der kan bidrage målrettet til arbejdspladsernes arbejde med at forebygge arbejdsskader, sikre høj trivsel, udvikle medarbejdernes ressourcer og fastholde medarbejderne i beskæftigelse. At beskæftigelsesministeren arbejder for, at der vedtages en EU-arbejdsmiljøstrategi for At beskæftigelsesministeren arbejder for, at der på arbejdsmiljøområdet i EU ikke indføres forskelsbehandling og konkurrenceforvridning mellem store og små virksomheder.

2 At beskæftigelsesministeren sammen med parterne fortsat udvikler samarbejdet med Ministeriet for Børn og Undervisning, Uddannelsesministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med henblik på at forberede den bedst mulige jobstart for unge og nyansatte. En arbejdsmiljøindsats der går på to ben Det er Arbejdsmiljørådets grundlæggende opfattelse, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø skabes gennem samarbejdet mellem arbejdsgiveren og de ansatte om arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejdsplads, hvor der både sættes fokus på risikofaktorer og på positive faktorer, der kan fremme et godt arbejdsmiljø. Både Arbejdsmiljørådet og Branchearbejdsmiljørådene har i stigende grad øje for, at virkemidler både handler om forebyggelse af risici og beskyttelse af medarbejderne, men også omfatter virkemidler, der opbygger ressourcer, skaber trivsel og fremmer sundheden hos medarbejderne. For at understrege betydningen af denne måde at tænke arbejdsmiljøindsatser på, har Arbejdsmiljørådet igangsæt en proces i rådet, som i efteråret 2012 munder ud i en policy vedrørende de positive faktorer. I forlængelse heraf vil rådet gerne have en drøftelse med myndigheden om, hvor og hvordan denne policy kan bidrage til opnåelse af målene i arbejdsmiljøstrategien. Arbejdsmiljørådet vil endnu engang opfordre ministeren til, at positive faktorer reelt inddrages i implementeringen af de initiativer, hvor det er relevant i realiseringen af 2020-arbejdsmiljøstrategien. Behov for en tværgående indsats Den forventede fremtidige mangel på arbejdskraft betyder, at den forebyggende indsats på den enkelte arbejdsplads bliver helt central. Som følge af den nye AMO-reform er der allerede i dag grobund for en udvikling ude på de enkelte arbejdspladser, hvor arbejdsmiljø ses som et strategisk element, der kan understøtte forebyggelse og høj trivsel såvel som kerneopgaven og produktiviteten også under de vedvarende forandringer som arbejdspladserne og samfundet står i. Fastholdelse og inklusion kan ikke kun foregå inden for rammerne af den enkelte arbejdsplads. Arbejdsmiljørådet finder det af afgørende betydning, at de enkelte arbejdspladser bakkes op af et koordineret og tværgående samarbejde mellem forskellige ministerområder, Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet og Branchearbejdsmiljørådene. Den tværgående indsats bør blandt andet have fokus på at integrere sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsespolitiske målsætninger i arbejdsmiljøpolitikken. Arbejdsmiljørådet har taget et første skridt på denne vej i kraft af projektet om integration af arbejdsmiljø og sundhedsfremme, som er blevet vel modtaget af arbejdspladserne. Konkret vil Arbejdsmiljørådet opfordre beskæftigelsesministeren til at initiere en tværgående indsats, som er baseret på et samarbejde med relevante ministerkolleger og i dialog med arbejdsmarkedets parter. Det skal udredes, hvordan vi bedst udvikler og udbreder metoder til at forebygge fysiske og psykiske arbejdsskader, samtidig med at vi sikrer høj trivsel, optimerer befolkningens ressourcer og undgår udstødning af arbejdsmarkedet til gavn for den enkeltes livskvalitet, til gavn for væksten og dermed til gavn for samfundet. Fortsat opbakning til en EU-arbejdsmiljøstrategi Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter har i fællesskab udarbejdet et dansk forslag til EU's arbejdsmiljøstrategi , der har dannet baggrund for et strategiforslag fra Det Rådgivende Udvalg til Kommissionen. Arbejdsmiljørådet opfordrer beskæftigelsesministeren til fortsat at bakke om en EUarbejdsmiljøstrategi, der tager afsæt i det danske forslag. Det vil være oplagt, at ministeren Side 2/6

3 benytter den sidste del af Danmarks formandskab, herunder især den kommende EUarbejdsmiljøkonference i København, til endnu en gang at opfordre Kommissionen til, at der udarbejdes en strategi for arbejdsmiljøet i EU. Lighed for loven Arbejdsmiljørådet forholder sig kritisk til det forslag, der er lanceret i EU-regi, der har til formål at fritage små virksomheder for arbejdsmiljøkrav. Arbejdsmiljørådet finder, at der skal være lighed for loven. Derfor opfordrer Arbejdsmiljørådet ministeren til, at regeringen arbejder for at forhindre, at der på arbejdsmiljøområdet i EU indføres forskelsbehandling og konkurrenceforvridning mellem store og små virksomheder. God start på arbejdslivet for unge og nyansatte Arbejdsmiljørådet er tilfreds med, at der med 2020-arbejdsmiljøstrategien sættes fokus på de særlige udfordringer, der er med unge og nyansatte på arbejdsmarkedet. Statistisk set er det desværre fortsat de unge og nyansatte, som rammes hyppigst af en arbejdsulykke. Samtidig kan unge og nyansatte i fx videns- og serviceerhverv have behov for en gensidig afstemning af forventninger i forhold til kvalitetskrav, opgaveprioritering, samarbejdsrelationer samt balance mellem arbejdsliv og fritid, for at understøtte trivsel og fastholdelse. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på arbejdspladsens modtagekultur, som inkluderer en grundig og systematisk instruktion, oplæring og dialog, og klare udmeldinger fra ledelse og kolleger om betydningen af en god arbejdsmiljøkultur. En god modtagekultur har bred relevans for alle jobgrupper og jobtyper også ift. det psykiske arbejdsmiljø. Dertil kommer, at der også er behov for, at uddannelsesinstitutioner som jo er afsendere af nyansatte til arbejdspladserne til stadighed har fokus på vigtigheden af at forberede de unge på arbejdslivet. Arbejdsmiljørådet sætter pris på, at der i foråret 2011 blev lanceret en ungepakke i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og Uddannelsesministeriet, der skal sikre unge fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljørådet anbefaler, at beskæftigelsesministeren i samarbejde med parterne fortsat udvikler samarbejdet med relevante ministerier, herunder Ministeriet for Børn og Undervisning, Uddannelsesministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, med henblik på at opnå den bedst mulige start på arbejdslivet for unge og nyansatte. Med disse anbefalinger ser Arbejdsmiljørådet i 2012 frem til et fortsat konstruktivt og koordineret samarbejde mellem myndigheden og arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet samt fortsat dialog mellem ministeren og Arbejdsmiljørådet. Side 3/6

4 Arbejdsmiljørådets erfaringer og aktiviteter i 2011 Arbejdsmiljørådet følger løbende udviklingen på arbejdsmiljøområdet, rådgiver beskæftigelsesministeren og tager initiativer på egen hånd. En af rådets vigtigste opgaver er at være et policyskabende organ, som samarbejder med de øvrige arbejdsmiljøaktører om at gøre arbejdsmiljøindsatsen så målrettet og strategisk som muligt. Til brug i rådets opgaveløsning indgår en række input. Rådets videngrundlag holdes løbende opdateret fx gennem overvågningen af arbejdsmiljøet, via forskningsresultater fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, NFA og andre forskningsmiljøer og -institutioner. Herudover sikres vidensopsamling fra øvrige arbejdsmiljøaktører bl.a. Videncenter for Arbejdsmiljø, Forebyggelsesfonden mv. Rådet har et bredt overblik over aktiviteterne i arbejdsmiljøindsatsen. Kendskab til BAR enes aktiviteter indsamles i løbet af året (arbejdsplaner, redegørelser og konkrete høringssvar fx vedr. indsatserne vedr. børn og unge). Arbejdstilsynet bidrager en gang årligt med en redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, som sammen med årsberetningen fra Arbejdsmiljøklagenævnet giver rådet et overblik over udviklingen, bl.a. antallet af klagesager, omgørelsesprocenter, sagsbehandlingstider, sagstyper mv. Arbejdstilsynet orienterer to gange årligt om status i forhold til EU, og rådet samarbejder med Arbejdstilsynet om aktiviteter i forbindelse med EU s arbejdsmiljøuge. I 2011 har Arbejdsmiljørådet lagt væsentlige kræfter i at bidrage til, at 2020-arbejdsmiljøstrategien kom godt fra start, hvilket er illustreret nedenfor. Konkret har rådet lagt mange ressourcer i samarbejdet med myndigheden om implementeringen af de enkelte initiativer bl.a. udtalelser om AMO-reglerne og anbefalinger fra udvalgsarbejder. Udtalelser om AMO-reglerne Iflg arbejdsmiljøstrategien skal Arbejdsmiljørådet mindst en gang årligt udtale sig om, hvorvidt AMO-reglerne virker efter hensigten. Arbejdsmiljørådet har i samarbejde med Arbejdstilsynet besluttet, at forberedelsen af en årlig udtalelse skal ske blandt organisationerne repræsenteret i Det Centrale AMO-udvalg. Herudover har rådet besluttet, at komme med en årlig udtalelse i forbindelse med rådets årlige 66 anbefalinger til ministeren. I løbet af 2012 vil der blive fastlagt en procedure for en erfaringsopsamling på området, således at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om AMO-reglerne på et så oplyst grundlag som muligt. I den forbindelse vil Arbejdsmiljørådet kvittere for ministerens tilbagemelding om, at det vil være naturligt og hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynets erfaringer kommer til at indgå heri. Rådets anbefalinger fra to udvalgsarbejder Ifølge arbejdsmiljøstrategien skal der iværksættes evalueringer af henholdsvis erfaringerne med virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation (initiativ 10) og effektmåling af konkrete initiativer undersøgelse af effekten af Branchearbejdsmiljørådenes indsatser (initiativ 19). Arbejdsmiljørådet nedsatte på den baggrund et ad hoc-udvalg under rådet for hver af de to evalueringer. Begge ad hoc-grupper har afleveret sine anbefalinger vedr. evalueringerne til Arbejdstilsynet 1. februar Det gælder for begge initiativer, at de to ad hoc-grupper fungerer som følgegruppe i forbindelse med det videre arbejde med evalueringen. Side 4/6

5 Rådets arbejdsplan Rådets arbejdsplan er præget af, at en stor del af rådets arbejde har været koncentreret om implementeringen af 2020-arbejdsmiljøstrategien, herunder især hvordan rådet kan bidrage til de konkrete indsatser i samarbejde med andre aktører. Rådet har lagt stor vægt på, at komme godt fra start i strategiperioden frem til 2020 og overvejelserne har bl.a. været fokuseret på, hvordan der kan sikres et solidt samarbejde og god koordination blandt aktører i arbejdsmiljøsystemet. Gode eksempler på koordineret samarbejde Arbejdsmiljørådet ser fortsat aftaler om og gennemførelse af koordinerede indsatser som en vej til at bringe mere viden, vejledning og information til virksomhederne om arbejdsmiljø. Integration af sundhedsfremme og arbejdsmiljø Et af de bedste eksempler på et konstruktivt samarbejdsprojekt er Arbejdsmiljørådets inspirationskatalog Sund i et godt arbejdsliv, som er blevet til i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Forebyggelsesfonden, Videncenter for Arbejdsmiljø, 3-BAR og I-BAR samt en følgegruppe under rådet. Kataloget blev lanceret i november 2011 og formidles såvel elektronisk som i trykt udgave ved 5 velbesøgte regionale konferencer samt udsendelse via Samarbejdsnævn. Der har været stor efterspørgsel efter kataloget fra forskellige arbejdspladser over hele landet. Endvidere har Arbejdstilsynet på forespørgsel fået mulighed for at anvende en række af eksemplerne i undervisningen af de tilsynsførende, der skal orientere virksomhederne om sundhedsfremme. Spørgeskema og guide om social kapital Et andet eksempel er social kapital, som længe har været på Arbejdsmiljørådets dagsorden. I 2011 fik rådet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udarbejdet et evidensbaseret spørgeskema, som kan anvendes til at måle social kapital på arbejdspladsen. Arbejdsmiljørådet har suppleret skemaet med en guide, der indeholder en vejledning samt en række anbefalinger til, hvordan arbejdspladser kan samarbejde omkring måling og udvikling af social kapital. Rådet arbejder nu videre på at etablere en digital løsning. Børn og unge - et særligt fokusområde med behov for bredt samarbejde Arbejdsmiljørådet udarbejder en årlig status for børn og unges arbejdsmiljø, baseret på input fra en række arbejdsmiljøaktører, arbejdsmedicinske klinikker og andre relevante samarbejdspartnere, der har aktiviteter, forskning mv. af relevans for børn og unges arbejdsmiljø../. Denne status vedlægges. Arbejdsmiljørådet samarbejder fortsat med Ministeriet for Børn og Undervisning om initiativer for børn og unge, sat i lyset af, at der på erhvervsuddannelserne er et betydeligt frafald og fravalg, bl.a. på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, mobning og samarbejdsproblemer. Det er således relevant både at få arbejdsmiljø integreret i undervisningen på disse uddannelser og samtidig understøtte, at der etableres en god modtagekultur, på arbejdspladserne, der aftager de unge. Det er et langsigtet mål for Arbejdsmiljørådet, at dette samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning vil kunne føre til en fælles strategi på tværs af ministerområderne, med henblik på at opnå en forbedring af arbejdsmiljøet for børn og unge og nyansatte, når de kommer ind på arbejdsmarkedet i stedet for fagspecifikke silo-prægede løsninger i de enkelte fagministerier. I arbejdsmiljøstrategiens initiativ 12 sættes særligt fokus på børn og unges arbejdsmiljø, og her fremhæves særskilt samarbejde mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter. På denne baggrund har Arbejdsmiljørådet i samarbejde med Arbejdstilsynet og Videncenter for Side 5/6

6 Arbejdsmiljø nedsat en erfagruppe om børn og unge, der ud over gensidig orientering om aktiviteter og planer overvejer behovet for systematisk vidensopsamling og inddrager inspiration og erfaringer fra BAR ene og andre aktører, forskere, samarbejdspartnere m.v. Med venlig hilsen Lisbeth Lollike Formand Side 6/6