Som en tyv om natten

Transkript

1 Sexchikane Som en tyv om natten Her er en historie om en ergoterapeut, der i en periode på mere end et år blev udsat for seksuelle krænkelser af sin overordnede. Det er også en historie om, hvordan krænkelser, som en tyv om natten, sniger sig ind i den personlige kerne og nedbryder selvværd og tro på egen dømmekraft hos en person der er både velfungerede og velfunderet i sit liv og sit fag. Og en historie om, at det er vigtigt at gå, før man går ned 6 l ergoterapeuten l januar 2006

2 Af Lisbeth Maindal, journalist Illustration Toril Bækmark Da Anna, 34 år, var til samtale til stillingen som ergoterapeut på et plejehjem, fik hun undervejs en underlig fornemmelse af, at institutionslederen kiggede på en lidt for interesseret måde på hende. En vag fornemmelse, som hun slog hen ved at sige til sig selv, at jobbet var spændende og at hun sikkert så forkert. Hun fik jobbet og så frem til en udfordrende stilling. Jobbet var spændende men der kom også udfordringer i løbet af det næste år, som Anna gerne ville have undværet. Hun kom til at opleve seksuel chikane fra institutionens overordnede leder og endte med et psykisk sammenbrud. Efter tre ugers ansættelse antaster lederen første gang Anna. De taler sammen om en beboer, da han pludselig spørger om hun er for varm. Han tager hendes hånd og siger, at hun føles dejlig varm. - Det var utroligt svært for mig at tolke situationen. Jeg var ny, og han var chef. Jeg sagde til mig selv, at jeg sikkert tolkede galt, og at han måske bare var lidt kikset i sit forsøg på at være venlig over for mig som ny medarbejder, husker Anna. Efter et par uger er de alene i et lokale efter at have talt med en ophidset patient. Lederen forsøger at kramme Anna som for at trøste hende. - Jeg havde det ok med hændelsen, og trak jeg mig fra ham fysisk, han skulle ikke trøste mig. Selv om jeg mærkede et ubehag, overbeviste jeg mig selv om, at det sikkert bare var hans måde at være på. Det skete også kun, når vi var alene. Noget helt galt Men i løbet af et par måneder kunne Anna ikke længere inde i sig holde fast i, at lederen opførte sig normalt. Tabet af den overbevisning skete, da han passede hende op på en trappe og forsøgte at trække hendes ansigt ind til sit. - Der går det for første gang op for mig, at der er noget helt galt, men jeg prøver alligevel stadig at holde følelsen nede. Han er jo min chef. Jeg fortæller det heller ikke til mine kolleger, forældre eller veninder, selv om det har stået på længe. Ikke engang min mand siger jeg et ord til. På en mærkelig måde frygter jeg, de vil synes, jeg overdriver, fortæller Anna. I ugerne efter oplevelsen på trappen overvejer hun, hvad hun skal stille op. Tankerne kører rundt og fylder det meste. - Jeg begynder at tvivle på min evne til at læse og tolke andre mennesker en evne jeg altid har stolet på, både som privatperson og som ergoterapeut. Jeg tvivler på, om jeg opfatter tingene rigtigt og forsøger at undskylde ham, siger Anna. Hun oplever i de følgende måneder jævnlige tilnærmelser, hvor han strejfer hendes numse og bryst. - Set i bakspejlet kan jeg i dag sige, at min evne til at realitetsteste situationerne simpelthen forsvandt, da jeg blev udsat for gentagne overgreb. Jeg var bange for, at det var mig, der var sart. Også selv om alle mine både fysiske og psykiske alarmklokker fortalte mig, at det var helt galt. Da Anna havde været på stedet i omkring et års tid, kulminerede situationen. Efter en patientsamtale beder lederen Anna om at gå med ind på kontoret. Der er noget, jeg gerne vil tale med dig om, siger han. Hun er nervøs, da hun går ind og trækker sig voldsomt, da lederen tager hende ind til sig og kysser hendes højre kind. Han siger, at han godt ved, hans handlinger er forkerte, men at han er tiltrukket af hende. Anna reagerer ved at løbe ud af kontoret. Lederen følger efter hende, passer hende op og spørger, om hun har fortalt andre om deres forhold. Han opfordrer hende til at lade være og antyder, at det kan resultere i en fyring. Anna siger, at hun nok skal lade være med at sige noget. Hun forlader ham i hast og går direkte ned i sin bil og kører hjem. - Sætningen jeg vil tale med dig startede en lavine af frygt i mig. Og da han kyssede mig, kunne jeg mærke, at jeg blev alvorligt overskredet i mine grænser. Der gik lang tid, før jeg følte, at jeg fik min højre side igen. Forstået på den måde at hjernen for at beskytte sig selv vælger at koble den side fra, som overgrebet er foregået på, fortæller Anna. Sig det højt På vejen hjem i bilen ringer Anna til sin mor og fortæller hende om overgrebene. - Hun har efterfølgende sagt, at hun i den samtale ikke helt forstod, hvor alvorligt det var, fordi jeg var så fattet, siger Anna. Men både morens og Annas andre nære relationer kommer i løbet af dagen til for første gang at høre om og forstå, alvorligheden i den overgreb, Anna har været udsat for. Da hun kommer hjem ringer hun til sine veninder og sin mand og sin mor igen. Hun har en følelse af, at hun blev nødt til at mærke sig selv i omverdens reaktion. Hun græder og kan ikke huske, hvordan hun kom hjem fra arbejde. Har en fornemmelse af uvirkelighed. - Det, der er godt for mig den eftermiddag, er, at ingen af mine nære, tvivler på, at det, jeg fortæller, er sandt. Min mor formulerer det direkte for mig for første gang: Du har været udsat for seksuel chikane, husker Anna. - Fordi de tror på mig, kan jeg tage mig sammen og ringe til en kollega og fortælle om problemet. Hun foreslår mig en sygemelding, og det gør jeg, fortæller Anna, der resten af dagen bliver i tilstanden af gråd og uvirkelighed. Næste dag ringer en kollega Anna op og siger, at de vil konfrontere lederen med det. Senere på dagen kommer kollegaen på besøg og fortæller, at lederen har indrømmet chikanen. - Kollegaen opfordrer mig til ikke at gøre en sag ud af det, fordi de er så glade for lederen og gerne vil beholde ham og den gode arbejdsplads. Hun siger også, at hun har ringet til min fagforening, der har sagt, at de ikke kan gøre noget ved den slags. I den tilstand, jeg er i på det tidspunkt, tror jeg på hende, og tænker, at hun sikkert har ret i, at det er bedst ikke at gøre en stor sag ud af det, fortæller Anna. Efter tre dage, bliver hun ringet op af souschefen, der ønsker at se Anna til et møde med arbejdspladsens ledelse. - Jeg er i tvivl, om jeg kan klare det, men hun siger til mig, at når jeg kan sprede den slags rygter, kan jeg også klare at ergoterapeuten l januar 2006 l 7

3 Sexchikane komme og sige det højt til ledelsen og tillidsrepræsentanten. Det var meget hårdt for mig at høre den udtalelse. Anna, der stadig er i en tilstand af krise, tager af sted til mødet. Hendes mand insisterer på at tage med og være til stede på mødet, hvor souschef, mellemledere og TR deltager, men ikke institutionslederen. Mødet ender med, at Anna opfordres til at fastholde sin sygemelding og hun får tilkendt psykologhjælp. Psykologhjælp var guld Mødet med psykologen bliver et vendepunkt for Anna. Psykologen siger som noget af det første til hende, at det ikke kan passe, at Ergoterapeutforeningen har afvist at tage sagen. Anna går efterfølgende hjem og kontakter Etf, der ikke har fået en opringning fra kollegaen. Etf tager sagen, der ender med en fritstilling og en stor erstatning. - Da Etf tog sagen for mig, var jeg meget glad. Det at nogen tog byrden fra mine skuldre og løftede den for mig, føltes som uendelig lettelse og jeg er meget taknemlig for den behandling, Etf gav mig, siger Anna. I dag har hun et nyt job og har fået en velfungerende hverdag tilbage. Men når hun ser tilbage på forløbet, har prisen været høj og det tog lang tid at komme tilbage til sig selv. - Jeg har gået til psykolog to gange om ugen i et halvt år og arbejdet med krænkelserne og følelsen af at være offer. Jeg måtte arbejde med at genoprette min evne til at tolke andre og finde en tro på, mine følelser fortæller mig, hvad der er sandt for mig. Jeg har arbejdet med at kunne acceptere berøringer fra andre igen, især fra mænd. Sætningen jeg vil tale med dig, siger vi jo utroligt meget til hinanden, men jeg kunne i lang tid ikke tåle at høre den uden at få hjertebanken og angstfornemmelse. Faktisk gibber det stadig en smule i mig i dag, når nogen siger det, fortæller Anna. Fysisk følte hun sig i lang tid også lammet i højre side, hvor institutionslederen kyssede hende. - Derfor har jeg også hos psykologen lært meget om, hvordan traumer sætter sig i kroppen og fryser fast. Krænkelserne gav mig også problemer med min seksualitet, og mit ægteskab var ved at gå itu. Jeg havde en periode, hvor jeg ikke kunne tåle, at min mand rørte ved mig og jeg måtte på et tidspunkt flytte fra ham i en måned, for at finde mig selv på det område. Også med psykologbistand. Det har været en meget hård proces. Svigtet Det tog Anna cirka et halvt år at komme ud af tilstanden af uvirkelighed, søvnløshed og voldsomme reaktioner på det, der mindende hende om overgrebene. Selvom familie og venner bakkede op, havde hun også oplevelser af mennesker, der ikke tog hende alvorligt. For eksempel en læge, der sagde, at hun på et tidspunkt ville grine af det hele. Og en reaktion fra kollegerne, som ramte hende voldsomt. Hun kontaktede dem for at sige farvel, da hendes aftrædelsessag var på plads. En gruppe af kollegerne sendt hende en mail tilbage, hvor de skrev, at de ikke ønskede at høre fra hende og at hun havde ødelagt den gode stemning på arbejdspladsen. - Det var et slag, jeg ikke havde ventet. Men jeg tænker i dag, at dynamikken i det er, at de gjorde lederen til offer i stedet for mig, for at beskytte dem selv. Men det føltes ikke særligt kollegialt, og jeg følte mig svigtet, da jeg fik deres ubehagelig brev, fortæller Anna. - Men det værste for mig i dag er, at det ikke har haft synlige konsekvenser for institutionslederen. Jeg har brugt rigtig meget tid på at forstå, at det kan få lov at ske, og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om det havde været lige så lidt konsekvensfyldt, hvis han ikke var overordnet. Det er stadig svært for mig, siger Anna. Sig til før du går ned I dag er der gået mere end et halvt år og Anna er i gang med et nyt arbejde. - Jeg har det godt, selv om der stadig er små ting, der kan få det til at rive op i mig, for eksempel synet af den samme bil som hans. Jeg kan også stadig tvivle en lille smule på min evne til at læse andre, fortæller Anna, der nået så langt, som hun er i dag også har en følelse af at have lært meget om sig selv. - Og det jeg vil huske en anden gang og opfordre andre til, hvis de oplever noget lignende: Lyt til dit instinkt og din fornemmelse. Sig dine tanker højt til mennesker, du stoler på. Det er utroligt vigtigt, for at holde uvirkelighedsfølelsen fra sig. Sig tydeligt fra. Du har ret til at synes, noget er grænseoverskridende for dig. Også selv om andre siger, det er småting. Og kontakt din fagforening inden du går ned! Denne historie er fortalt anonymt, navnet er opdigtet. Redaktionen har kendskab til personens rigtige navn og arbejdsplads. Ergoterapeutforeningen har ført sagen for medlemmet, der fik erstatning. Institutionslederen har stadig sit job. Arbejdspladsen har ikke fået en officiel forklaring på Annas fratrædelse fra arbejdspladsen. Sagen bliver i øjeblikket behandlet i Arbejdsskadestyrelsen. Sig nej Ingen skal finde sig i seksuel chikane. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at ingen chikaneres. Det er vigtigt, at du hurtigt siger fra, hvis din grænse ligger et andet sted end den sædvanlige omgang på din arbejdsplads. Bliver du herefter fortsat chikaneret, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. Har du ikke en tillidsrepræsentant, kan du kontakte din region. Det er vigtigt, at det passerede bliver indberettet til ledelsen, så den bliver bekendt med, at arbejdspladsen har et problem, der straks skal gøres noget ved. Etf mener, at sekschikane skal betragtes som et kollektivt problem på arbejdspladsen og ikke som et individuelt problem. Etf anbefaler, at ledelse og medarbejderrepræsentanter i SU/MED- og sikkerhedsudvalgsregi, arbejder for en personalepolitik, der klart udtrykker arbejdspladsens værdier og holdning samt forebyggelsesindsats. Men også at arbejdspladsen har klare retningslinjer om hvad der skal gøres, hvis der opstår seksuel chikane. ml l ergoterapeuten l januar 2006

4 Sexchikane kan ende fatalt Det begynder i det små, men kan ende fatalt med sygdom, tab af arbejdsplads og måske ligefrem udstødelse fra arbejdsmarkedet. Sexchikane er stadig omgærdet af tabu, som gør det endnu sværere at handle imod Af Mette Breinholdt, journalist Illustration Toril Bækmark Søvnen vil ikke komme. Du begynder at tænke, at du vist ikke rigtig dur til noget. Du er også begyndt at lave flere fejl i arbejdet. For resten så orker du heller ikke. Du hidser dig op og skælder ud på børnene. I det hele taget trives du ikke, men kan ikke sætte fingeren på, hvad der er galt. Der er godt nok ham på arbejdet, der hele tiden skal fortælle sjofle vittigheder, mens han kigger på dig, lige lader hånden ligge lidt for længe på låret og ind i mellem kommer med sjofle tilbud. Men ham forsøger du at undgå. Og ellers er du jo glad for jobbet. Du tænker; Det er nok bare mig! Eksemplet her er konstrueret. Men ifølge psykolog ved Arbejdsmiljøinstituttet, Annie Høgh, er det typisk, at det første et offer for sexchikane reagerer på, er en diffus og uforklarlig oplevelse af, at hun ikke trives. - Problemet med sexchikane er, at det er så subtilt. Det foregår under overfladen og er meget ukonkret, siger hun. Glad for jobbet Sexchikanen truer samtidig offerets tilknytning til arbejdspladsen, hvilket gør det sværere at konfrontere problemet både over for sig selv og i forhold til omverdenen. - Måske kan man ikke bare finde et andet arbejde. Eller man er rigtig glad for sit arbejde og har ikke lyst til at rejse. Samtidig kan selvværdet og selvtilliden allerede være påvirket, så det bliver sværere at tro på, man kan finde noget andet, siger Annie Høgh. Og så er omverdenens reaktion langt fra altid imødekommende. - Da jeg begyndte at undersøge de her ting, i slutningen af 90 erne, fik jeg ofte at vide, at sexchikane var et personalegode Søde komplimenter Forud for, at offeret får det dårligt, ligger typisk en periode, hvor problemet er eskaleret. Ifølge Arbejdstilsynets håndbog om psykisk arbejdsmiljø starter sexchikane ofte med, at offeret i første omgang føler sig smigret og glad over, at en leder eller kollega viser interesse for hendes arbejde, familieliv eller andet. Men gradvist skifter forholdet karakter mod seksuelle handlinger som berøring, klap og kærtegn. Det kan være svært for offeret, og måske også for krænkeren, at bestemme, hvornår forholdet ændrer sig, og derfor får hun måske ikke sagt fra i starten. - Når man så ikke får sagt fra i begyndelsen, kan modparten ikke forstå hvorfor har du ikke sagt fra noget før? Og det kan føre til en konflikt, siger Annie Høgh. Samtidig er offeret måske allerede begyndt at miste sit selvværd. Offeret kan have tanker som: Hvordan kan det være, at den slags sker for mig. Og hvorfor kan jeg ikke sige fra, så han forstår det. Sender jeg mon nogle forkerte signaler? Er jeg ikke et værdigt menneske? Måske er jeg også selv skyld i det? ergoterapeuten l januar 2006 l

5 for folk over 40. Der blev simpelthen gjort grin med det, fortæller Annie Høgh. Hun understreger, at sexchikane netop ikke hænger sammen med offerets seksuelle udstråling. - Det kan selvfølgelig være et seksuelt spil, der løber af sporet. Men ofte er det en magtdemonstration, siger Annie Høgh. I langt de fleste tilfælde er der et skævt magtforhold mellem krænker og offer, enten i form af formel eller uformel magt. Muligheder for handling Sexchikane forekommer på alle slags arbejdspladser, og Annie Høgeh mener, man bør se det som et kollektivt problem. Dels skal det forebygges. Eksempelvis ved at sexchikane bliver italesat. Således kan det være et punkt på en af de jævnlige arbejdspladsvurderinger. - Man kan også konstruere nogle cases og diskutere dem. Desuden er det vigtigt at have viden og informationsmateriale om sexchikane, siger hun. Hvis der alligevel skulle opstå et tilfælde af sexchikane, anbefales det fra flere sider, at arbejdspladsen har en politik på området. Det skal være klart, hvordan man skal reagere. Eksempelvis i form af en mægler, samt kendte sanktioner. Samtidig skal politikken indeholde fælles og velkendte normer og værdier for forventelig adfærd og for adfærd, som ikke tolereres. - Hvis arbejdspladsen alligevel afviser, at der er et problem, er mit bedste råd, at offeret skal gå til sin tillidsmand, og hvis det ikke virker, så gå til fagforeningen, siger Annie Høgh. Se mere på Arbejdsskade Sexchikane kan anmeldes som en arbejdsskade, men det vil i praksis kræve at man har fået en lidelse som følge af chikanen. Formålet med en anmeldelse kan være, at man på et senere tidspunkt ønsker at søge erstatning. Det kræver dog, at sagen bliver anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på anmeldefristen, som for ulykker er inden for et år fra ulykkestidspunktet og for erhvervssygdomme et år fra man har kendskab til, at sygdommen kan skyldes arbejdet. Forebyggelse af vold Ergoterapeutforeningen rejste i forbindelse med OK 05 krav om øget forebyggelse og efterbehandling af medarbejdere i udsatte stillinger (vold, trusler mv.). Det resulterede i en aftale mellem Sundhedskartellet og de amtskommunale arbejdsgivere om at iværksætte et personalepolitisk projekt om forebyggelse af vold i løbet af overenskomstperioden Hvem er udsat Kvinder er mere udsatte end mænd. En undersøgelse viser, at tre procent af danske kvinder i arbejde har været udsat for sexchikane på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder. Alle faggrupper er lige udsatte for både mobning og seksuel chikane. Men de grupper, der arbejder med mennesker, er mere udsatte. En undersøgelse viser, at 9% af de ansatte inden for ældreplejen har været udsat for sexchikane inden for de sidste 12 måneder. Hvem udøver sexchikane: 49%er kunder, klienter, patienter 32% er kolleger 20% ledere 5% underordnede Årsager Arbejdstilsynets håndbog om psykisk arbejdsmiljø henviser til samme årsager som ved mobning. Det kan blandt andet være psykosociale belastninger i arbejdsmiljøet. En årsag kan også være problemer mellem medarbejdere og ledelse. Sexchikane kan være svært at bremse, fordi det i begyndelsen kan være svært at skelne mellem komplimenter og gemytlige berøringer og egentlig chikanerende handlinger. Dermed bliver det svært for ofret at bestemme, hvornår der rent faktisk er tale om sexchikane. Typiske reaktioner Rigtig mange bliver syge af sexchikane og får symptomer, som minder om dem, man får af stress eller mobning. Offerets selvværd bliver udhulet, personen kommer i krise og får øget risiko for alvorlige, kroniske og psykiske skader. Typiske symptomer og reaktioner Ængstelse, uro, følelse af usikkerhed, nervøsitet, fortvivlelse og anspændthed Depression, apati og manglende selvtillid Hukommelses- og koncentrationsproblemer Irritabilitet og aggressivitet Psykosomatiske reaktioner Hovedpine Mave- tarmproblemer Kvalme Allergi Muskelsmerter Ondt i ryggen Smerter i nakke- skulderregionen Mathedsfornemmelse Skælven og besvimelser Adfærdsmæssige reaktioner Rastløshed Søvnløshed Nedsat arbejdsevne Isolation fra kolleger Mobning og sexchikane kan resultere i, at offeret må forlade arbejdspladsen og i værste fald helt bliver udstødt fra arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiverens ansvar, at folk ikke bliver syge af mobning og sexchikane. 9a i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 10 l ergoterapeuten l januar 2006