HK s 30. ordinære kongres november 2009

Transkript

1 Kære kongresdelegerede HK er en del af løsningen. Sådan lyder vores slogan. Og sådan skal det være. Vi er en del af løsningen for vi kender til problemerne. Det skal vi huske at minde hinanden om. Vi er alle sammen en del af løsningen. For vi kender alle til problemerne. Og vi har alle sammen vores historie. Vi har alle sammen vores baggrund for at være med i HK. Derfor vil jeg gerne lægge ud med at fortælle jer, hvorfor jeg besluttede mig for at blive en aktiv del af HK. For godt 30 år siden arbejdede jeg som laborant i Nordjylland. Jeg var nyuddannet. Men efter et års tid synes jeg, at jeg fortjente noget mere i løn. Nej, nej sagde min chef. Du er jo kun 21 år og du har ingen forpligtelser. Jeg fik dog lidt ekstra i løn. Men ikke nok. Så et års tid efter stod jeg igen på chefens kontor for at få mere i løn. Nej, nej sagde han igen. Og nu var argumentet, at jeg jo var blevet gift, og så var der en til at forsørge mig. Dummere argument skal man da lede længe efter! Det gik også op for mig, at jeg ikke var den eneste, der stod over for så urimelig og uanstændig forhandling om løn. Og det var jo ikke alle, der fortsatte diskussionen med chefen, til de fik mere i løn. Jeg synes ikke, det var i orden, at det var så tilfældigt, hvem der fik hvad i løn. Derfor gik jeg aktivt ind i arbejdet i HK, så vi kunne forhandle i fællesskab, og alle kunne få en ordentlig behandling. Så på den måde har HK været en del af løsningen på min arbejdsplads. IKEA Og det er HK også i dag, 30 år senere. Så sent som i formiddags var vi mange, der besøgte en anden arbejdsplads, nemlig IKEA i Høje Taastrup. Det var ikke fordi, vi skulle have 15 svenske kødboller til 45 kr.; og det var heller ikke fordi, vi manglede et stuebord. Vi var der, fordi IKEA er endnu et af de steder, hvor HK er en del af løsningen. Her handler det om handelsskoleeleverne. På handelsskolen Niels Brock i København er der en gruppe elever, som er vant til at ende nederst i en bunke. Det er den bunke, der ligger hos butikker i hele landet, og som består af ansøgninger fra unge, der gerne vil uddanne sig til at arbejde i en butik. 1

2 I IKEA er der heldigvis nogle ledere, som føler et socialt ansvar. I HK har vi derfor hjulpet med at finde en løsning for eleverne og lederne. Løsningen går ud på, at vi sammen med Niels Brock og IKEA uddanner nogle af IKEAs HK-medarbejdere til mentorer for eleverne. Med mentor-ordningen kan de unge elever få den ekstra hjælp, de skal bruge for at komme i gang med livet som butikselev. Og IKEA får samtidig nogle dedikerede medarbejdere, der kan hjælpe dem med at tjene penge. Igen har HK været en del af løsningen De to historier er for mig gode eksempler på det, der betyder noget i den her forening. At vi altid vil være der for dem, der kommer i klemme. Og at vi altid vil arbejde for lige muligheder på arbejdsmarkedet. Mine fire områder De sidste fire år har jeg været så privilegeret at arbejde med fire konkrete områder, hvor HK har været en del af løsningen, har hjulpet mennesker og har kæmpet for lige muligheder. Det handler om ligestilling, det handler om arbejdsmarkedspolitik, om faglige sager, og om vores kursusaktiviteter. Det er mig, der har æren af at fortælle om vores fælles resultater på de fire områder. Men det er først og fremmest jer, der fortjener et stort TAK for indsatsen og for de resultater, vi har nået. Jeg ved, at I lægger utrolig meget energi i arbejdet som tillidsvalgte. Og den energi er helt afgørende for de resultater, vi har opnået. Det engagement og det slid, der har præget den forgange periode lover rigtig godt for den kommende kongresperiodes opgaver og mål. LIGESTILLING Og hvordan er så temperaturen på de her fire områder? Ja, som sagt er lige muligheder på arbejdsmarkedet en vigtig mærkesag for os. Derfor er det også her, jeg vil lægge ud. Det handler om ligeløn, om barselsorlov og om vores kamp mod forskelsbehandling. Vi har jo for nylig fået ny ligestillingsminister nemlig Inger Støjberg - og der er to ting, der binder hende og mig sammen: For det første har vi begge to for tiden rødt hår! 2

3 For det andet er vi enige om det overordnede mål på ligestillingsområdet. Vi vil begge to gerne have mere ligestilling. Det skal ske ved, at; Vi får flere kvindelige ledere. Flere mænd skal tage barsel. Kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde. Så umiddelbart skulle man tro, at vi var slyngveninder. Men nu hvor vi er begyndt at diskutere, hvordan vi når de mål, som vi er enige om, er vi ikke helt på samme side i poesibogen. Vi er simpelthen grundlæggende uenige om, hvor meget man kan nå ved at tro på, at tingene kommer af sig selv. Jeg har svært ved at forstå, at hun direkte vælger at ignorere fakta. Se her er et utvetydigt fakta et tal fra selveste EU-Kommissionen, som ministeren ikke umiddelbart lader sig forstyrre voldsomt af: 17,7 %! Det tal er et rigtig træls tal. Det er nemlig den gennemsnitlige forskel, der er på kvinders og mænds løn i Danmark. I år Det er bare ikke godt nok! Faktisk betyder det jo, at kvinderne reelt arbejder gratis rigtig mange timer om ugen - mere præcist arbejder hver kvinde gratis i 1 time og 20 minutter om dagen. Desværre kan jeg ikke engang fortælle jer, at det er blevet bare en lille smule bedre de seneste fire år. For det er det ikke. Heller ikke blandt vores medlemmer, selvom vi klarer os lidt bedre end gennemsnittet. HK s mandlige medlemmer får i gennemsnit 13,6 % mere i løn end HK s kvindelige medlemmer. Derfor har vi også sat fokus på ligeløn i vores kampagne de seneste tre uger. Og nogle af jer har sikkert mærket kampagnen på egen krop, da I tjekkede ind her til kongressen. 3

4 Fokus er godt, og vi har snuden i den rigtige retning. Men der er stadigvæk en stor forhindring på vejen mod ligeløn. Det handler om adgang til lønoplysninger i de enkelte virksomheder. Den adgang har vi ikke i dag. Og det gør det jo nærmest umuligt at bevise uligeløn i en retssag. Der vil ellers være nok at tage fat på. For nylig fik en kvinde en erstatning på godt 1 mio. kr., fordi hendes arbejdsgiver ikke kunne give nogen fornuftig forklaring på, hvorfor to af hendes mandlige kolleger fik mere i løn end hende for det samme arbejde. Støjberg har sagt, at hun er glad for dommen. Det er jeg meget enig med hende i. Ministeren har også sagt, at sagen viser, at lovgivningen virker. Det mener jeg til gengæld er himmelråbende forkert. For de oplysninger, som førte til dommen, altså oplysningerne om kollegaernes løn, dem havde kvinden opdaget ved en tilfældighed. Sådan er vilkårene nemlig under den nuværende lovgivning: Hvis medarbejdere skal kunne føre sager om ligeløn, må de snige sig til oplysninger ude ved printeren, hacke sig ind i lønkontorets data eller håbe på, at en kollega fra personale-afdelingen drikker sig så stjerneberuset ved en julefrokost og taler over sig. Fakta er, at vi har haft den her lov i 34 år. Fakta er, at vi stadig har 17,7 % lønforskel. Og hvis vi skal lave om på det, så er det simpelthen mere fakta, vi skal have på bordet. Frem med lønstatistikkerne, så man kan se, hvad henholdsvis kvinder og mænd får i løn. Og det skal ikke være i den slappe udgave, vi har nu, hvor det i alt for høj grad er op til virksomhederne selv, om de vil afrapportere. Inger Støjberg har tiltro til, at virksomhederne drives af den gode vilje. Det er muligt, men jeg mener, vi skal bedømme loven ud fra fakta. Og fakta er, at ud af Danmarks virksomheder, er der 23, der sørger for, at fortælle deres medarbejdere, hvad kvinder og mænd på virksomheden tjener. 23 ud af virksomheder. Så meget for den gode vilje. HK har udarbejdet et lovforslag, som vil løse mange af de problemer, som jeg har fortalt om. Vi har haft det i høring blandt LO-forbundene og andre, og er gået i gang med at pudse vores forslag af. Det skal være klar til på tirsdag, så vi kan sende det til politikerne, og så I kan få det med hjem. Nu er tiden kommet til at se, hvem der er en del af løsningen på ligelønsområdet. Nu er tiden inde til at give karakterer. 4

5 Slide (aktiv for ligestilling) Så hvis vi skal lave en liste over hvem, der er aktiv for ligestillingen, så får ministeren et minus. Heldigvis er der andre, som gerne lytter til fakta, som gerne vil være med til at gøre noget nu, og som derfor skal have et plus på listen. Vi har haft rigtig godt samarbejde med andre politikere i Folketinget. Dem må vi så satse på for at få en bedre lovgivning. Via LO arbejder vi for at få en ligelønsstrategi, så vi kan finde ud af, hvad der skal til for at nå målet om ligeløn, og hvordan vi kan gennemføre det. Vi har selv nedsat en task force, som koordinerer indsatsen på hele HK området og i forhold til LO. Der er nedsat en lønkommission, hvor HK også er med. Vi skal have større åbenhed omkring løn på arbejdspladsen. Det er på det område, alle vi her i salen for alvor skal på banen. Det er os, der skal sætte det her emne på dagsordenen i samarbejdsudvalg og blandt vores kolleger. Af de seks vi har givet karakter her, er der trods alt gode viljer på de fem. Så må vi håbe på, at ministeren på et tidspunkt også vil være med. Og vi er heldigvis ikke de eneste, der interesserer sig for det her emne. En undersøgelse fra CEVEA viser, at 67 % af LO s medlemmer mener, at ligeløn er det vigtigste emne, fagbevægelsen skal arbejde med. FOA har lavet en undersøgelse, der viser, at halvdelen af den mandlige befolkning er parat til at holde igen med lønkravene for at sikre ligeløn. Der er altså rigtig mange mennesker, der deler vores ønske om lige muligheder på arbejdsmarkedet. Og som er parate til at sætte handling bag ordene. BARSELSORLOV Nu er det ikke kun kvinder, der bliver snydt for lige muligheder, selvom det måske kunne lyde sådan. Mange mænd bliver også snydt. Nemlig alle de mænd, der ikke mener, at fornøjelsen ved børneproduktion alene ligger 9 måneder før fødslen. Men de mænd, der gerne vil være en del af deres børns liv på lige fod med moren. Også i den tid, hvor børnene skal have skiftet ble, skal mades og trøstes med lange vuggende gåture. 5

6 Det skal de have lov til. Og derfor mener vi, at 3 måneder af barselsorloven skal øremærkes til mænd. Som det er nu, er det nemlig hver femte af HK s mandlige medlemmer, der slet ikke tager barselsorlov. Heller ikke de to uger lige efter fødslen. Og de resterende fire mænd, som går på barsel, gør det kun 34 dage i snit. Det er ikke fordi, de ikke vil. Det ved vi, for dem, der har barsel med løn via deres overenskomst, de tøver ikke. Men det halter med alle de andre. Nogle får ikke lov af deres kone. Nogle bliver mobbet af kolleger. Mange bliver presset af arbejdsgiveren...og så er der dem, der bliver fyret. Vi kan komme et langt stykke ved at få sikret løn under barsel til mænd i overenskomsterne. Men for at alle fædre får lige muligheder, skal der lovændringer til. Behøver jeg sige, hvad ministeren synes? Den gode vilje og alt det der. Vi ved det godt. Løsningen kommer ikke af sig selv. FORSKELSBEHANDLING Det er ikke kun i forhold til køn, der bliver diskrimineret på det danske arbejdsmarked. Det er også i forhold til race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse, alder og handicap. Vi har utallige eksempler: Vi har folk, der er blevet fyret for at være for store, for små, for gamle, for grimme og hoste for meget. Et medlem blev fyret, fordi arbejdsgiveren mente hun var for lille til at nå øverste butikshylde. Et andet medlem blev fyret, fordi han blev syg af i årevis at skubbe rundt med en for lille vogn han havde flere gange bedt om en højere. Andre er fyret, fordi de ikke passer ind i firmaet. og så er der jo stadig de gravide og dem på barsel, som får en fyreseddel. 6

7 Med et hurtigt kig ud over forsamlingen her, kan jeg - forhåbentlig uden at fornærme nogen sige, at ingen af os kan vide sig sikker mod urimelig behandling. Det er her, vi virkelig skal være der. Det er en af de vigtigste grunde til, at vores medlemmer er medlem af HK. Også på et andet område har vi desværre oplevet, at fyresedlerne sidder lidt løst. Det handler om, når vores medlemmer er så uheldige at komme til skade eller får sygdomme, som gør, at man skal tage ekstra hensyn til dem, for at de fortsat kan klare deres job. Nogle gange handler det om, at en medarbejder bare har brug for en stol at sidde på, når der ikke er kunder. Eller måske har brug for lidt ændrede arbejdstider. Her har arbejdsgiverne et ansvar. Og deres ansvar rækker faktisk endnu længere. To nye domme har nemlig vist, at arbejdsgiverne også skal tage hensyn, hvis en medarbejder har alvorligt syge eller handicappede nære familiemedlemmer. Det sidste er en ny tolkning af loven. Den skyldes blandt andet, at HK har ført nogle af de her sager. Som fagforbund investerer vi penge og hårdt slid i retssalene. Men det er det hele værd. Nu henviser vi til dommene, så vi kan hjælpe medlemmer, der kommer i klemme. Og det får vi desværre nok brug for, nu hvor arbejdsløsheden stiger og flere arbejdsgivere kan føle sig fristet til at fyre medlemmer med usaglige begrundelser. Det er vigtigt, vi holder fast i, at loven skal holdes - også i forhold til de af vores medlemmer, som måske ikke er i 100 % god form. Vi accepterer ikke den slags uanstændighed. Når vores medlemmer kommer i klemme, så vil vi være der. Hver gang. Nu har jeg talt om ligestilling, ligeløn og lige behandling af alle. Her har vi stadig mange løsninger foran os, som vi skal være en del af. Der er stadig alt for mange urimeligheder i HK ernes job. Derfor skal vi have presset virksomhederne til at lave lønstatistikker, så vi kan fjerne løngabet på de 17,7 % mellem kvinders og mænds løn. Derfor skal vi sikre mænd 3 måneders barsel. Og derfor skal vi fortsætte med at hjælpe de medlemmer, som kommer i klemme som følge af en retmæssig fyring. Det her er ikke en kamp, HK erne skal kæmpe hver for sig. Det her er en kamp, vi skal kæmpe sammen. 7

8 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Et andet område, hvor vi skal fortsætte med at holde fokus, er det psykiske arbejdsmiljø på vores arbejdspladser og de arbejdsskader, som følger af det. Tilstanden er alarmerende. Inden for det seneste år har hver 10. medarbejder været nødt til at gå til lægen med stress. Hvis vi flytter den statistik herind i salen, så betyder det, at 40 af os har været til lægen med stress det seneste år. Det er mange. Det er rigtig mange! Tallet kommer fra en ny undersøgelse, vi har fået lavet. Den giver os mulighed for at diskutere de problemer, der fortsat er, ud fra et godt faktuelt grundlag. Og ikke mindst giver den os et godt udgangspunkt for at bidrage til konkrete løsninger rundt omkring på arbejdspladserne. Der er nok at tage fat på og der er mere i nogle brancher end i andre. Jeg vil ikke læse brancherne op her. Men jeg vil opfordre jer til at finde jeres egen branche i den her rapport. (RAPPORTEN) Det vigtige er, at vi nu ved, hvor vi skal tage fat. Og vi ved også, hvilke emner, vi kan tage fat i. Det handler blandt andet om at sikre klare roller, anerkendende ledelse og arbejde med social kapital. Selvom dårligt psykisk arbejdsmiljø rammer individuelt, kommer man ikke uden om, at løsningen ligger i fællesskabet, hvor både de ansatte og arbejdsgiveren skal bruge. Igen vil jeg opfordre jer til at studere undersøgelsen nærmere og besøge standen ude i forhallen. Her har I har mulighed for at komme dybere ned i tallene for præcist det område, I interesserer jer for, og som har betydning for netop jeres arbejdsplads. Jeg mener virkelig, at vi alle bør arbejde meget målrettet ud fra resultaterne i denne rapport. Det skal vi først og fremmest gøre for medlemmernes skyld. Men vi kan faktisk også bruge rapporten til at hjælpe arbejdsgiveren. Hvordan hænger det nu sammen? Jo, sagen er, at vi med rapporten kan dokumentere, at et godt psykisk arbejdsmiljø giver mindre sygefravær og mindsker personaleomsætningen. Det betyder, at virksomhederne tjener flere penge, og det offentliges service til borgerne bliver både bedre og billigere. Med undersøgelsen kan vi dokumentere det, vi altid har troet på: 8

9 Godt psykisk arbejdsmiljø er ikke bare en udgift blandt mange. Godt psykisk arbejdsmiljø er simpelthen en god og rentabel investering. Så fra den her kongres skal det lyde helt klart til arbejdsgiverne offentlige som private: Nu vil vi ikke vente længere. Nu skal der investeres i et bedre psykisk arbejdsmiljø. Og nu går vi i gang i de brancher, hvor der virkelig er problemer. Og så er tiden inde til at spørge arbejdsgiveren: Er I med på løsningen? Det er vi i HK. ARBEJDSSKADER Men indtil det for alvor går op for arbejdsgiverne derude, så hænger psykisk arbejdsmiljø desværre uløseligt sammen med arbejdsskader. Vi fik en ny arbejdsskadelov i 2005,og den er nu fuldt implementeret. Den lever på mange måder op til HK s og LO fagbevægelsens forventninger. Mange flere ulykker og erhvervssygdomme anerkendes nu som arbejdsskader. Men der er stadig god plads til forbedringer. Især når vi taler om psykiske skader. Jeg fortalte før, at omkring hver 10. person i en undersøgelse havde været til læge på grund af stress. Det var 40 af os, der sidder her i salen. Men når vi anmelder psykiske skader, er det kun godt 2 % af skaderne, der bliver anerkendt som en arbejdsskade. Hvis vi igen bruger os selv her i salen som eksempel, så betyder det, at kun én af de 40 ville få deres stress anerkendt som arbejdsskade. Det skal der gøres noget ved. Igen er det er vigtigt, at vi får fakta på bordet. Vi skal fortsætte med at bore i det psykiske arbejdsmiljø og de sygdomme, det kan medføre. Her skal vi selvfølgelig inddrage den nyeste viden om, hvad der resulterer i stress. SYGEDAGPENGE Det psykiske arbejdsmiljø er altså en vigtig prioritet i den kommende kongresperiode. Og med vores nye undersøgelse har vi et rigtig godt fundament at arbejde ud fra. 9

10 Men selvom vi har stor fokus på, at vores medlemmer skal have det godt på arbejdspladsen, har vi nogle medlemmer, som desværre bliver langtidssyge og har brug for sygedagpenge i en længere periode. Det vil jeg gerne lige knytte et par ord til. Langtidssygdom er jo slemt nok i sig selv for den enkelte. Derfor er det helt urimeligt, at vi har nogle regler for sygedagpenge, som faktisk betyder, at vores medlemmer også risikerer at få sociale problemer oveni, fordi de får frataget deres sygedagpenge. Det er simpelthen uanstændigt, at nogen skal kæmpe både mod sygdom og systemer. Det er lykkedes at få forbedre lovet, så langtidssyge kan få en forlængelse af sygedagpengene med ekstra 26 uger, mens det bliver afklaret, om de kan få fleksjob eller førtidspension. Det er desværre ikke altid lang tid nok i den slags sager. Derfor arbejder vi også videre for at få lukket det hul i lovgivningen, som i værste fald sender en fra hus og hjem. Vi har indgået en trepartsaftale, som nu er på vej til at blive lov. Det vil betyde, at sygemeldte medarbejdere sammen med arbejdsgiveren hurtigt skal lave en plan for, hvordan den sygemeldte kan komme tilbage på jobbet. Men aftalen må ikke blive en sovepude. Vi skal fortsætte med at holde vågent øje med, at sygemeldte bliver behandlet ordentligt og ikke bliver kostet tilbage på arbejde, inden de er klar til det. Det er en helt urimelig klemme at havne i. Og det vil vi kæmpe for at få ændret. JOBCENTRE TIL KOMMUNERNE Når jeg står her og taler om aktiviteter og samtaler, er der sikkert en del af jer, der tænker på jobcentre og a-kasser og de mange diskussioner, vi har haft om deres opgaver. De diskussioner er slut nu. Jobcentrenes opgaver er blevet samlet i kommunerne, og sådan er det. Nu skal vi i gang med at få det bedste ud af den løsning. Det kræver to ting: For det første skal vi have ryddet op i nogle af alle de bøvlede regler, som medarbejderne slås med ude i jobcentrene, og som tager tid fra det, det handler om. Nemlig at få folk i arbejde. For det andet skal vi have sikret reel indflydelse til alle jer, der sidder med ved bordet i de lokale beskæftigelsesråd. Her spiller I en umådelig vigtig rolle, fordi I kender arbejdsmarkedet i jeres lokalområde. Den rolle er for vigtig til, at I kun skal have en rådgivende funktion over for kommunalbestyrelsen. 10

11 Nej, I skal have reelt ansvar og indflydelse, når der skal lægges politik for beskæftigelsesindsatsen på det lokale plan. Der er I en naturlig del af løsningen. Når vi taler om jobcentrene vil jeg lige knytte en kort kommentar til de såkaldte partnerskabsaftaler. Vi har valgt, at de enkelte afdelinger selv tager stilling til, hvad de synes er det rigtige i lige netop deres område. For mig er det vigtigste ikke, hvad den enkelte afdeling vælger. For mig er det vigtigste, at alle beslutninger tager udgangspunkt i, hvad der er det bedste for vores ledige medlemmer. KURSER Inden jeg runder af, vil jeg fortælle om et sidste område, som vi alle har haft inde på livet. Jeg lagde ud med at sige, at vi alle er en del af løsningen for vi kender alle sammen til problemerne. En anden ting vi har tilfælles, det er HK s kursusaktiviteter. Det er bl.a. der, vi lærer, hvordan vi kan bidrage til løsningerne ude på den enkelte arbejdsplads, over for det enkelte medlem. Jeg ved, at mange af jer bruger meget tid væk hjemmefra for at deltage i arbejdet i HK. Og selvom jeg gerne ville tale længe om de tiltag, vi har gang i, så vil jeg nøjes med at nævne tre. Tre tiltag, som vi håber gør det nemmere for jer at få kurserne til at hænge sammen med en travl hverdag: For det første er jeg glad for at kunne fortælle, at vi nu har fået Portalen for tillidsvalgte med information samlet ét sted. Medlemsliste du kan redigere i og fremsende til din HK afdeling. Tilmelding til kurser via Mit HK Din gældende overenskomst og lokalaftale. Og nyhedsbreve For det andet har vi prioriteret at holde flere kurser rundt omkring i landet. Det betyder, at flere af jer kan sove hjemme. Og for det tredje er det snart slut med kurser, der begynder i weekenden. Fra 2010 begynder alle kurser for tillidsvalgte tidligst om mandagen. Det tror vi på er en fordel for familien. 11

12 Med TR-portalen, flere kurser ude i landet og et stop for kurser, der starter i weekenden, har vi forsøgt at gøre det nemmere for jer og resten af vores tillidsvalgte at kombinere kursusaktiviteter i HK med familielivet. Jeg tror på, at vi kan fortsætte de seneste års arbejde med at uddanne endnu stærkere tillidsvalgte. Tillidsvalgte, der kan komme videre med at markere HK og være en del af løsningen på arbejdspladserne og i lokalområderne. AFSLUTNING Jeg er ved at nå til vejs ende i min beretning. Jeg lagde ud med to historier, hvor HK har været en del af løsningen. Den første handlede om min gamle arbejdsgiver, der havde en noget tilfældig forhandlingspolitik.. Den anden foregår i IKEA, hvor HK-medlemmer hjælper unge mennesker på vej Og som I har kunnet forstå på min beretning, er der fremover fortsat mange problemer, som vi skal være med til at løse. Vi skal sørge for at få ligelønnen sat på dagsorden og få virksomhederne til at få sat skub i lønstatistikkerne. Når vi samles til næste kongres skal lønforskellen på 17,7 % mellem mænd og kvinder være sænket betragteligt. Der skal i den grad også ske noget på beskæftigelsesområdet. Vi skal have ledige medlemmer i job igen. Vi skal holde et ekstra vågent øje med, at der ikke er nogen, der bliver uretfærdigt behandlet. Det psykiske arbejdsmiljø skal på dagsordenen alle steder. Endelig skal vi fortsætte med at dygtiggøre os. For vores egen og for medlemmernes skyld. For medlemmerne forventer, at de har et fagforbund med topprofessionelle ansatte og tillidsvalgte. De forventer, at de har et fagforbund, der kan hjælpe dem, hvis de kommer i klemme. Og de forventer, at de har et fagforbund, der kan være en del af løsningen på lige netop deres problemer. Det fagforbund skal vi nok bevise, at de har. Tak for ordet! 12