et forældreorienteret behandlingsprogram

Transkript

1 Til kommunen et forældreorienteret behandlingsprogram

2 MST - fremadrettet, konkret, multisystemisk Multisystemisk terapi henvender sig til familier med unge i alderen år, som er i adfærdsvanskeligheder. MST udvikler og styrker forældrenes kompetencer og værktøjer til at håndtere den unges adfærdsproblemer. MST lægger særligt vægt på at (gen)skabe sammenhold og omsorg i familien og at reducere eller helt at fjerne den unges adfærdsproblemer. Til kommunen MST er multisystemisk. I behandlingsarbejdet inddrages alle de systemer, der har indflydelse på den unge og dennes familie. Hertil hører udover forældrene og den udvidede familie skolen, kammerater, fritidsklubben, nabolaget og andre systemer, der er relevante. 2 3

3 målgruppen MST er udviklet til familier med unge i alderen år, der er i alvorlige adfærdsvanskeligheder som: Kriminalitet tyveri, røveri, vold, trusler, hærværk Misbrug / risikobrug alkohol, hash, kokain, amfetamin, lightergas m.v. VISITATION TIL MST VIsitationen til MST hviler på tre vigtige forudsætninger: 1. Ét enkelt visitationskriterium: Den unges adfærd Den unges adfærd er vores fokus i visitationen. Når den unge har nogle af de adfærdsproblemer, MST kan arbejde med, vil familien umiddelbart kunne indskrives i MST. Til kommunen Konflikter hyppige skænderier med forældre, lærere og andre i den unges eget netværk Aggressioner aggressiv og voldelig adfærd enten overfor fremmede, familie og/eller skole Brud på aftaler og regler fx. husregler, som spise- og kom-hjemtider Stikken af hjemmefra bliver væk fra hjemmet i kortere eller længere perioder uden at have fået lov 2. Beslutningen om behandling ligger KUN hos forældrene Det er kun forældrene, som skal sige ja til behandlingen. Behandlingen kan sagtens lykkes, uden at den unge deltager aktivt. En vigtig del af behandlingsteamets arbejde er derfor at motivere, støtte og fastholde forældrene i behandlingen. Dårligt selskab samvær med andre unge, som også har alvorlige adfærdsproblemer Pjækkeri hyppigt fravær eller hel udeblivelse fra skole Psykiatriske diagnoser som fx ADHD, Tourette, depression. Den unge er typisk i flere adfærdsvanskeligheder på samme tid, og vanskelighederne har varet i mindst 6 måneder. 3. Forældrenes kompetencer er ikke afgørende for opstart af behandlingen MST stiller ingen krav til forældrenes kompetencer for at påbegynde et MST-forløb. Vi har omfattende erfaring med at samarbejde med forældre, der har komplekse problemstillinger, fx psykisk sygdom, vold, misbrug etc. Det er ej heller nødvendigt, at forældrene taler dansk her skal dog påregnes en merudgift til tolkebistand. 4 5

4 BEHANDLINGEN MST har fokus på konkrete forandringer i den unges adfærd En familie, der er henvist til MST, får tilknyttet en MST-terapeut, der støtter familien igennem hele behandlingsforløbet på ca. 4-5 måneder. Familien har adgang til støtte fra MST behandlingsteamet 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Behandlingen tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer, der gør sig gældende i den pågældende familie og tilrettelægges derfor konkret og individuelt for hver enkelt familie. Da familier i MST ofte er i et miks af flere problemer, baseres MST arbejdet på et vedvarende og grundigt analysearbejde. Derved identificeres netop de faktorer, der direkte influerer på den unges adfærd, og familien arbejder i dybden med dem. Et MST forløb påbegyndes ved en afdækning af nøglepersoners ønsker til behandlingen her inddrages forældrene, den unge, sagsbehandleren og andre vigtige parter i familiens liv. Med udgangspunkt i dem prioriteres de vigtigste udfordringer i den unges og familiens liv, og der tilrettelægges interventioner for at arbejde med netop disse udfordringer. Der følges op flere gange i løbet af ugen, og terapeuten støtter forældrene kontinuerligt i at iværksætte forandringer i familien og overkomme barrierer i behandlingsprocessen. 6 7

5 Forældrene til den unge er terapeutens centrale samarbejdspartner, da det er forældrene, der skal fastholde forandringer i familien, når behandlingen er afsluttet. Udover forældrene er den unges udvidede familie, skole- og fritidsliv samt familiens nabolag vigtige systemer, som en MST-behandling fokuserer på. SAGSBEHANDLERS SAMARBEJDE MED ET MST TEAM Til at begynde med, tager sagsbehandler kontakt til en MST vejleder for at vende, om den unges adfærd og familiens situation i det hele taget passer sammen med en MST behandling. Er det tilfældet, inviteres familien til et møde sammen med sagsbehandleren og MST vejlederen dels for at afdække den unges adfærd yderligere, dels for at informere familien om MST og hvad der kan forventes af behandlingen. Vælger forældrene at påbegynde en MST behandling, knyttes en fast MST terapeut til familien, som i dialog med familien og sagsbehandleren etablerer samarbejdsaftaler og afdækker såvel familiens som forvaltningens mål og ønsker for behandlingen. Herefter tilrettelægges samarbejdet med sagsbehandleren med udgangspunkt i sagsbehandlerens konkrete ønsker hertil. Dog vil sagsbehandleren altid blive kontaktet, når den unges adfærd eller familiesituationen giver anledning hertil. Ligeledes vil sagsbehandler efter 3 til 4 uger modtage en kort beskrivelse af den unges adfærd ved opstart af MST-forløbet, en opridsning af allerede involverede nøglepersoner, samt en opridsning af de overordnede mål for behandlingen. Derudover modtager sagsbehandler ved afslutningen af forløbet en afsluttende rapport om behandlingsforløbet samt en kopi af familiens vedligeholdelsesplan. 8 9

6 MST METODEN MST multisystemisk, adfærdsorienteret & evidensbaseret. MST behandlingsmodellen er baseret på økologisk systemteori og tager udgangspunkt i systemisk og struktureret familieterapi, adfærdsteoretiske samt kognitive behandlingsprincipper. Metoden er eklektisk og inddrager en blanding af terapeutiske tilgange i arbejdet med familier forudsat disse tilgange er evidensbaseret og dermed dokumenteret for deres virkning. MST er blevet udviklet siden 1970erne, og findes i en række af varianter, der henvender sig til specifikke målgrupper inden for MST målgruppen. FEC tilbyder MSTstandardmodellen til unge med udadreagerende adfærd i alderen år. Denne model har været anvendt siden 1970erne, og dens virkning er dokumenteret via 25 randomiserede kontrollerede studier, der blev gennemført siden

7 HVORDAN VED VI, AT MST VIRKER? MST er en evidensbaseret metode. Det betyder, at metoden er udviklet på baggrund af forskning, og at den lægger vægt på løbende at dokumentere og evaluere behandlingen selv og dens resultater. Derfor bliver der foretaget vedvarende systematiske evalueringer af behandlingsindsatsen på kort og lang sigt. MSTs virkning er dokumenteret via 32 publicerede studier, heraf 22 randomiserede, kontrollerede forsøg. Undersøgelserne involverer ca familier over hele verden og viser, at MST kan reducere sigtelser for kriminalitet med i gennemsnit 39% og anbringelser med 54%. Fra det europæiske arbejde med at implementere MST foreligger forskningsresultater fra: Norge: Her viser en undersøgelse fra 2006, at anbringelsesraten for unge og familier, der modtager MST var reduceret med 56 % ved en opfølgning 2 år efter visitationen til behandlingen (Ogden & Hagen, 2006). Nederlandene: Et reduceret niveau af nye sigtelser, anbringelser og skolepjæk dokumenterer en hollandsk undersøgelse blandt 194 unge og familier (Boonstra, Jonkman, Soeteman & van Busschbach, 2009). Storbritannien: En undersøgelse blandt 108 kriminelle unge i England dokumenterer en reduceret anbringelses- og sigtelsesrate (begge: 41%) 18 måneder efter visitationen for de unge, der modtog MST behandling i undersøgelsen (Butler, Baruch, Hickley & Fonagy, 2011). Sverige: Her var resultaterne fra en undersøgelse foretaget i 2008 (Sundell) og 2009 (Olsson) ikke i favør af MST. Det viste sig imidlertid, at de nye og forholdsvist uerfarne svenske behandlingsteams afveg fra behandlingsmodellens grundprincipper, og der blev derfor rejst spørgsmål om, hvorvidt fraværet af positive resultater kan føres tilbage til en manglende loyalitet over for behandlingsmodellen. I skrivende stund forbereder Sverige en ny undersøgelse af sit MST arbejde

8 HVAD KAN MST HJÆLPE JER MED? MST er udviklet til unge, der er i alvorlige adfærdsvanskeligheder. MST kan hjælpe jer med at mindske eller helt at fjerne disse problemer, således at: den unge ikke længere begår kriminalitet voldelig adfærd hos den unge er ophørt forbruget af hash og stoffer er stoppet I (gen)finder sammenhold og omsorg i familien I oplever, at jeres opdragelsespraksis er styrket, og at I genfinder jeres rolle som forældre I som familie er i stand til selv at løse konflikter Hele familiens og særlig den unges relationer til omgivelserne er mere konstruktive og mindre konfliktfyldte den unges præstationer i skolen/arbejdslivet er styrket den unges kontakt med negative kammeratskabsmiljøer er kraftigt reduceret den unges kontakt med venner med positive interesser er genoprettet den unges deltagelse i positive fritidsaktiviteter er øget Uanset hvor mange konflikter forældre kan have med deres børn, og hvor meget de oplever, at deres børn er ligeglad med, hvad de siger, så er forældre de vigtigste personer i den unges liv. MST-behandlingen fokuserer derfor på at ruste jer som forældre til at kunne hjælpe jeres barn med at ændre adfærd og til at (gen)skabe sammenhold og omsorg i familien

9 HVAD SKER DER I MST? Når I har fået bevilget et MST forløb, tilknyttes I én MST-terapeut, som arbejder sammen med jer gennem hele behandlingsforløbet (3-5 måneder). I gennemsnit vil terapeuten komme på besøg hos jer ca. 2 gange om ugen. Jeres terapeut er jeres kontaktperson igennem hele MST-processen, og I kan kontakte vores behandlingsteam 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. MST-forløbet indledes med, at I sammen med terapeuten og andre relevante personer i den unges netværk beskriver og analyser den unges problemadfærd. I kan inddrage søskende, andre familiemedlemmer, lærere, medarbejdere i ungdomsskolen, idrætstræneren, politiet m.fl. i denne beskrivelse, som tager udgangspunkt i de helt konkrete problemer, som I oplever i hverdagen her og nu. I beskriver også, hvor længe de har været til stede, hvor ofte de forekommer, i hvilket omfang og med hvilken intensitet. Det er først og fremmest jer som forældre, der sætter mål for behandlingen Med udgangspunkt i den indledende analyse, formulerer I sammen med terapeuten fire til fem overordnede slutmål for behandlingen. Det kan fx være, at konflikter i hjemmet skal reduceres, regler og aftaler i hjemmet overholdes, al kriminalitet ophører, al misbrug stoppes osv. Målene skal være med til at forbedre samspillet i jeres familie, og mellem den unge og dennes netværk. Løbende evaluering af mål For at nå de ønskede slutmål, er det nødvendigt løbende at opstille mindre delmål. Delmålene vurderes fra uge til uge, således at I og terapeuten i fællesskab sikrer, at behandlingen går i den ønskede retning. Hermed opdages det hurtigt, hvis de tiltag, der er i gang, ikke har en gavnlig effekt.terapeuten vil i disse tilfælde justere behandlingen ved at tilbyde jer andre værktøjer, som kan vise sig at være mere gavnlige i netop jeres familie. Og terapeuten følger naturligvis også op på, at behandlingen når de opstillede slutmål. HVAD SKER DER I MST? MST: En forskningsbaseret metode til familiebehandling MST er en metode, der ved hjælp af forskning er blevet udviklet siden 1970erne. Siden hen er den blevet testet via en lang række studier, der blandt andet har vist følgende resultater ved anvendelsen af metoden: Familiens samspil kan forbedres Unges udadreagerende adfærd særlig kriminel adfærd kan reduceres Skolepræstationer kan forbedres Unges misbrug af alkohol og stoffer kan mindskes På kommunesiderne i denne brochure refererer vi mere udførligt til nogle af disse studier

10 DET SIGER ANDRE FORÆLDRE OG UNGE I starten var jeg meget spekulativ omkring, hvad det var, jeg skulle i gang med. Jeg havde jo regnet med, at det var nogle, der ville gå i mit hjem flere gange om ugen flere timer ad gangen, og kigge mig over skulderen. Da vi så kom i gang, tænkte jeg: Yes, det er den hjælp, jeg har manglet, og jeg er sikker på, at det kommer til at fungere. Og det fungerer jo og så efter så kort tid. [Mor til dreng på 13 år] Jeg har lært meget af MST, som jeg kan bruge fremover. Tidligere havde vi rigtig mange problemer, og jeg havde derfor mindre overskud. Jeg er blevet væsentlig stærkere nu, og det er ikke kun min gamle søn, der er kommet tilbage. Jeg er også selv begyndt at få mit gamle jeg tilbage. [Mor til dreng på 14 år] Jeg er blevet meget bedre til at klare konflikter. Før i tiden sprang jeg i luften, råbte en del og smækkede med døre. Nu går jeg ind på mit værelse og damper af, men generelt bliver jeg ikke så vred mere. Jeg kan bedre styre mit temperament. Jeg har fået mange af mine gamle venner tilbage, det skyldes nok at jeg er blevet mere glad og positiv. Jeg sover også bedre om natten, nu hvor der ikke er konflikter mere [Pige på 16 år] Det er meget anderledes herhjemme. Når man kommer fra skole fx, så taler man lige om, hvad jeg har lavet. Det er fint nok. Det er noget helt andet at komme ind af døren. Før så åh, hvad nu, hvad er der nu sket? Så havde jeg pjækket igen. Det er altså noget helt andet herhjemme. [Dreng på 13 år] 18 19

11 Familie & Evidens Center Dortheavej 12, København NV T info@fec-dk.dk 20