Sære historier. Husk at klæde børnene på efter vejret. Rigtig god efterårsferie til jer alle. Søren Sørensen

Transkript

1 Sære historier For ca. 400 år siden blev et nyfødt drengebarn efterladt udenfor porten til et munkekloster. Munkene fandt ham og tog ham ind i klostret. Her voksede han op og levede som en almindelig glad dreng. En dag fandt han ud af at han havde en særlig evne. Han kunne tale med dyrene. Gennem en samtale med en ørn fandt han ud af, at han havde en særlig opgave i livet. Hvilken måtte han selv finde ud af. Således startede lærernes vandrehistorie, som var indledningen til emneugen om den sære historie. Hvordan den endte - historien altså - ved kun de, som har digtet videre på den. At det var en spændende start på en anderledes uge fremgik med al ønskelig tydelighed at den andægtighed, hvormed der blev lyttet. Hele skolen levede med i fortællingen om drengens forsøg på at finde sit livs opgave. Resten af ugen blev der arbejdet med historier - nogle mere sære end andre - på mange forskellige måder. Nogle klasser arbejdede sammen om at skrive og fortælle historier, og andre klasser gik i byen for at høre historier. Der er ikke noget så spændende som at høre en god historie. Jeres børn og vi andre elsker det. På side 3 kan I læse en helt anden (sær) historie. Nemlig den fortsatte gyser om Matthæusgades Skole skal være større og i givet fald, hvor meget større. På fredag er det en helt anden historie, og den er ikke spor sær, for da skal vi i Søndermarken og motionere. Husk at klæde børnene på efter vejret. Rigtig god efterårsferie til jer alle. Søren Sørensen PS: Se billederne fra emneugen om sære historier på under menupunktet Begivenheder! årgang 2002/03 nr. 3 oktober 2002

2 Nyt fra skolebestyrelsen I foretræde for udvalget Sådan hedder det, når man ønsker at tale til de folkevalgte, som sidder i et af Borgerrepræsentationens faste udvalg. Vi ønskede et sådant foretræde for Uddannelses - og Ungdomsudvalget på deres møde d fordi der var et punkt på dagsordenen, som handlede om skoleudbygninger. Det var et forslag om udbygning af syv skoler, og den ene var Matthæusgades Skole. Om Matthæusgades Skole stod der, at skolen skulle udbygges til en tre-sporet skole ved at inddrage den tidligere Haderslevsgades Skole - vores nabo mod Enghavevej. Det punkt på dagsordenen var resultatet af en laaang proces, som skolebestyrelsen sammen med pædagogisk råd har deltaget i. Alle er positive overfor en udvidelse af skolen, men ikke til en tresporet skole. Vi er enige om, at det vil være godt for alle at blive to-sporet. Det kan vi forholde os til, og vi tror på at vi kan videreføre Matthæusgades Skoles værdier og pædagogik i en skole med to klasser på hvert klassetrin. Det var det budskab, skolebestyrelsen ville fremføre overfor politikerne. Derfor søgte vi foretræde for udvalget. Udvalgets møde foregik på Alsgades Skole - oppe på 4. sal (phu-ha), hvor vi blev vist ind i et klasseværelse, som i dagens anledning var lavet om til venterum. Det var ligesom at skulle til mundtlig eksamen. Så blev vi kaldt ind i et andet klasseværelse, som var lavet om til udvalgsværelse. Her stod alle politikerne, forvaltningschefer og 'skriverkarle' bag deres stole og ventede på os. Vi stillede os bag de anviste stole og på et nik fra Borgmesteren satte vi os alle sammen ned. Det var meget formelt og højtideligt. Men stemningen var venlig og imødekommende. Claus fremførte de synspunkter og begrundelser, som ligger til grund for vores holdning, og Søren var med som den loyale embedsmand, som så til at det hele gik ordentligt til, og kunne svare på eventuelle spørgsmål af mere teknisk art. Efter et kvarter blev der sagt tak, og vi gik igen. Da referatet af mødet kom viste det sig, at udvalget ikke havde taget stilling til forslaget, måske fordi det var for dyrt. Forslaget er - som de siger på Rådhuset - sparket til hjørnespark. Men vi tror, at det vil blive vedtaget næste gang. Forhåbentlig har de hørt på skolebestyrelsens argumenter om kun at blive udvidet til en to-sporet skole og ikke en tre-sporet. Senere på samme møde besluttede politikerne hvor mange klasser der skal være på skolerne næste skoleår. Forslaget gav Matthæusgades Skole 2 børnehaveklasser i de nuværende bygninger. Forslaget er nu sendt til høring bl.a. hos os. Skolebestyrelsens holdning er, forudsat skolen udbygges, at det er naturligt at starte allerede nu med at tage en ekstra - 2 -

3 klasse ind. Det vil blive lidt trangt, men det klarer vi nok, hvis vi ved, det kun er for kort tid. Grunddistriktet er ikke ændret samtidig, så det kan blive et problem at finde ud af, hvilke elever, vi kan skrive ind, når indskrivningen starter til november. Så alt i alt kan man konkludere, at der er dømt 'time-out' med hensyn til udbygning, men alligevel får vi en børnehaveklasse mere end vi plejer. Søren Sørensen og Claus Nielsen I Kulturcenteret kan du låne lokaler til næsten ethvert tænkeligt formål: gymnastiksal - køkken - håndarbejdslokale - træsløjdværksted - musiklokale - mødelokaler, og så har du mulighed for at benytte skolebiblioteket og det åbne dataværksted. Alt dette får du for kun 50 kr. pr. skoleår (400 kr. for en forening). Kulturcenterets kontortid: Tirsdag Dataværkstedets åbningstid: Tirsdag Torsdag Matthæusposten er medlemsblad for Andelsforeningen Matthæusgades Skoles Kulturcenter samt skoleblad for Matthæusgades Skole, Matthæusgade 33, 1666 København V. Redaktionen: Søren Sørensen, (ansvarshavende), Vibeke Nyfos og Jens Christian Jensen. Medarbejdere på dette nr.: 8.u Deadline for næste nr.: 19. november Indlæg til: kontoret@matt.dk Jeg elsker fodbold I valgfagsugen løb vi hver morgen ned ad Sønder Boulevard til Vesterbro Svømmehal, ud imod Vesterbrogade og så ned imod Oehlenschlægersgades Skole. "Det var hårdt, fortæller Damian. Da vi så fik en lille pause, tog vi hen til Bavnehøj Idrætsanlæg. Da vi så kom derned, begyndte vi at træne driblinger, afleveringer og skud. Til sidst sluttede vi dagen af med en lille kamp. Det gjorde vi hver dag. Onsdag skulle vi ud at se FCK træne. Det var kedeligt at se på. Vi så spillere som Peter Møller, Thomas Røll og Erik Mykland, men Zuma var desværre ikke til træning. Det var ham, vi alle ville se. Den sidste dag, altså fredag, skulle vi spille en lille turnering imod Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole. Spil, jeg er fri, råber Damian og skyder alt hvad han kan. Bolden stryger i nettet. Vi fører 1-0. Den første kamp mod Alsgade vandt vi 11-4, og den anden mod Ny Carlsberg Vej vandt vi Jeg glæder mig til valgfagsuge næste år. Humair, 8.u - 3 -

4 Det var den bedste tur i mit liv... Kanon uge, udtaler Mikkel fra 8.u, Matthæusgades Skole. Der var nemlig valgfagsuge i uge 36, arrangeret af Vesterbros skoler. 17 elever og 2 lærere tog på kanotur. Turen foregik ved og på Tystrup sø nær Sorø. Her sejlede vi både på åer og søer. Turen varede tre dage, og vi sejlede ca km, siger Mikkel. Besøg i sivene På Susåen var der tæt bevokset med siv og andre vandplanter. De voldte nogle problemer for eleverne, blandt andre Gurpreet og Naseeni som hellere ville besøge sivene end at holde sig på midten af åen. Det brokkede de sig meget over, men alligevel siger Naseeni (fra Oehlenschlægersgades Skole): Det var en rigtig, rigtig fed tur. Jeg synes det var den bedste tur jeg nogensinde har været på. Bivuakker Første dag boede eleverne i bivuakker. Her fortæller Mikkel, om hvordan man laver sådan en. Man tager en snor og spænder op mellem to træer. Så tager man en presenning og spænder den over, så det bliver til en trekant. Derinde kan man ligge dejligt og tørt. Shelter Næste dag krydsede eleverne søen igen og lagde til et andet sted. Her skulle de bo i shelter en slags træhytte. Maden var supersuppe og spaghetti, som blev fremstillet af John og Jan, de to lærere, som deltog på turen. John syntes, at turen var rigtig god, for de nåede alt det, de skulle nå. Eleverne var søde og gode til at deltage i de fælles pligter. Trods de små skænderier, som der var, var turen god. Det synes både Mikkel, Asma, Gurpreet og Naseeni. Asma & Gurpreet, 8.u Velkommen til elevrådet Så er der atter kommet et nyt elevråd på banen! - Og det skal nok blive et sjovt år med masser af debatter, demonstrationer, meninger, møder osv. Et stort velkommen til den nye elevråds-bestyrelse: Anne 8.u (formand) Mathias 7.u (næstformand) Johanne 5.u (sekretær) Zenia 8.u (kasserer) Gina 7.u (menigt medlem) Abdul 4.u (menigt medlem) Mathias 1.u (menigt medlem) Med de bedste elevråds-hilsner Anne 8.u - 4 -

5 Fart på Vesterbro! Tid til skole Det er i orden, at de unge laver så meget, men der skal også være tid til skole og lektier, mener Sally Winther, der hele sit liv har boet på Vesterbro i København. Der er sikkert mere ro ovre i Jylland, så n hvor folk siger: Det får vi nok tid til, men jeg ved det ikke, for jeg har jo boet her i hele mit liv. Jeg tror dog, at der er mere fart på herinde. Roning og teater Sally er 14 år. Hun er en af dem, der for det meste har travlt i fritiden: Hun går til roning og teater, og hun har samtidig tid til veninderne og skolen. Jeg går til Roning, fordi det er noget, hvor man bruger sin krop, får noget frisk luft og møder nogle sjove mennesker. Roningen foregår i Københavns Roklub, hvor hun hver tirsdag tilbringer op til 3 timer sammen med vennerne efter skoletid. Jeg kan godt lide folk, der er sjove, men som også er til at snakke med, siger hun. Teatret finder sted i Vesterbro Ungdomsgård, der også er den klub, Sally går i. ' At stå på en scene giver dig selvtillid og får dig til at føle, at du har noget at vise og noget at sige til folk. Sally forklarer, at man i teatergruppen starter med at lave nogle øvelser, så får man et manuskript og nogle roller, og så bliver stykket lavet helt færdigt på en weekendtur til Boserup. Der er også sang i stykket, men det er ikke en musical, tilføjer hun. Rejse Det er dog ikke altid, Sally har travlt, hun rejser nemlig meget. I sommerferien tager hun for det meste med sin familie til Østen, hvor hun synes, der er spændende og anderledes. Når jeg rigtig skal slappe af, så sover jeg længe, spiser morgenmad på sengen, ser en masse fjernsyn og læser en masse blade. Respekt for alene-tid Sally bor kun 10 min. fra skolen. Hun er enebarn, men ikke skilsmissebarn som mange af hendes kammerater ellers er. Det er vigtigt, at der er kærlighed og respekt i en familie, siger hun. Forældrene skal respektere, at børnene kan ha brug for noget alene-tid, hvor de kan være sig selv og være sammen med deres venner. Men børnene skal også huske på, at forældrene også gerne vil være sammen med dem. Det er jo trods alt dem, der har sat os i verden. Sallys råd til andre unge, der render rundt, efter skole og ikke har noget at lave, er simple: Start i en klub eller begynd til noget sport, så I ikke bliver involveret i vold eller stoffer. Spil noget fodbold eller hvad ved jeg. Anne, 8.u - 5 -

6 Vesterbro Ungdomsgård på turne igen! Vesterbro Ungdomsgård har i sidste uge af september været på rejse rundt i Europa. Vi var i Amsterdam, Bruxelles, Antwerpen, Paris og Luxemburg. Amsterdam Vi synes, byen Amsterdam var den mest spændende i forhold til de andre byer. Vi boede på et Wanna Be hotel, og der sov man tre og tre sammen. Det var ikke lige frem et luksus-hotel. Der var brændemærker i sengene, og de havde ingen smag for farver. Badet og toilettet lå nede i den anden ende af gangen. Vi fik morgenmad på hotellet. Det bestod af nogle tvebakker og noget te! Anne Franks hus En af dagene så vi Anne Franks hus. Udenpå lignede det et almindeligt betonhus, men indeni var det den ægte vare. Vi så både gemmestedet, hendes værelse og så dagbogen. Senere på dagen tog vi på kanalrundfart i halvanden time, men det var ikke nær så sjovt. We want more! Om aftenen optrådte vi på en musikskole. Publikum var helt vilde og råbte: We want more! - Og så fik de et ekstranummer. Byen Amsterdam virker meget gammeldags, husene er små, og der går kanaler rundt i byen, og de bruger stadigvæk sporvogne. Coffeeshops I Amsterdam er hash lovligt, og det kan lugtes og ses rundt omkring i byen. Det ses især ved noget man kalder coffeeshops, som er nogle caféer, hvor det er lovligt at købe og ryge hash. Efter Amsterdam tog vi videre til Antwerpen... Erin & Diana 8.u - 6 -

7 ... og igen! Bruxelles, Paris og Luxembourg Efter at have været i den kedelige by Antwerpen, hvor vi måtte aflyse vores koncert på grund af svigtende publikum, kom vi til Europa-parlamentets hovedstad Bruxelles. Da vi var sent på den som sædvanlig, blev rundturen i Bruxelles rimelig kort. Efter af have parkeret vores bagage ved vores hotel/ vandrehjem, lykkedes det efter et pænt stykke tid at få bakset vores store klodsede bus ind i en af Bruxelles meget smalle gader. Her spillede vi i en meget gammel gymnastiksal for ca. 300 elever. De var meget glade for vores musik, så vores humør blev igen højt ovenpå den aflyste koncert i Antwerpen. Shawarma på Grand Place Så var det tid til en lille lur, inden vi om aftenen skulle ind og spise på Grand Place, som er den mest berømte plads i Bruxelles. Efter at have kigget på kvarteret omkring Grand Place og nærstuderet alle de fine dyre restauranters menukort, endte vi på en lille shawarma grillbar i en lille sidegade. Efter at have spist det dejlige måltid, med tilhørende pommes frittes, syntes de voksne, at det var tid for folk under atten at gå i seng. Vi gik frivilligt med hjem, men vi havde ikke planer om at sove. De voksne bad os om at gå i seng, da de mente vi var trætte. Det mente vi dog ikke, så vi blev oppe 2-3 timer endnu. Men da klokken var omkring halv et, besluttede vi os dog for at gå i seng, for vi skulle tidligt op. Ekstranummer! Næste dag skulle vi spille på en skole, der lå ca. 10 skridt fra den, vi spillede på dagen i forvejen. Denne gang var det et endnu mere livligt publikum. De både klappede og dansede og sang med så godt de ku. We want more, we want more lød det fra salen, da koncerten var færdig. Og så var der ikke andet gøre end at give et ekstra nummer. You are my sunshine, my only sunshine skrålede publikum med på, for da teksten var på engelsk, var det lidt nemmere at synge med. Efter koncerten gik det hastigt mod Paris. Undervejs nåede vi lige at gøre et hurtigt stop i Waterloo, men så røg vi ind i aftentrafikken, og derfra sneglede bussen sig af sted mod Paris. Skummelt kvarter Vi ankom om aftenen til et lidt skummelt kvarter, lidt uden for Paris. Da kvarteret var skummelt i forvejen, blev det ikke bedre af, at der stod en masse skumle fyre under vores vinduer. Selv om det var sent om aftenen, og folk var trætte, var der alligevel stemning for en aftentur i vores nabolag. På vejen var vi - 7 -

8 så heldige at komme forbi en McDonalds, hvor vi gjorde den opdagelse, at hvis man ikke taler fransk, kan det være meget svært at få noget at spise, da ingen taler engelsk i Frankrig. Sacre Cour og Champs Elysées Efter at være stået lidt for sent op og have fået en rimelig tør morgenmad var det tid til en rundtur i Paris. Den startede ved Sacre Cour, der ligger ved Montmartre, herefter blev det til en hurtig gåtur på Champs Elysées, vi nåede dog ikke mere end tyve meter. Vi fik lige presset en koncert i den danske sømandskirke ind i vores pressede program, før vi kørte videre mod Eiffeltårnet. Om aftenen fik vi for en gangs skyld ikke McDonalds-mad! Heller ikke denne aften gik vi tidligt i seng. Men vi kunne også se frem til en bustur på fire timer. Selv om Luxemburg ligger lige op ad Frankrig, er der alligevel en pæn lang bustur. Og den blev ikke kortere af, at vi lige stoppede for at se et par drypstenshuler. Europaskolen i Luxembourg Sent om aftenen ankom vi til Europaskolen i Luxemburg. Her blev vi hentet af vores danske værtsfamilier, som vi skulle overnatte hos. De var meget gæstfrie, og næste morgen fik vi for en gangs skyld et ordentligt morgenmåltid. Vi spillede en koncert på Europaskolen for pænt mange elever, og herefter gik turen mod København. 16 timer i bus, og så var vi endelig hjemme, i vores egne senge. Sally & Andrea, 8.u Har du styr på dine rettigheder? Fra du er år er der meget få jobs at få, og hvis du så endelig kan få et job, er der en risiko for dårligt arbejdsmiljø og dårlig løn. Det kan blandt andet være, at man ikke har en arbejdskontrakt, eller at arbejdskontrakten ikke dækker det den skal, for hvis du skal have en god arbejdskontrakt, skal der stå følgende: 1. Hvor meget du skal tjene i timen. 2. En aftale om hvor mange timer om ugen du må/skal arbejde. 3. På hvilket tidspunkt på døgnet du arbejder. 4. Om du arbejder på helligdage osv. Men din chef skal ikke give dig en arbejdskontrakt, hvis du er under femten eller arbejder under 8 timer om ugen. Så for at man kan få en arbejdskontrakt, skal man altså både passe sit arbejde i tilstrækkelig mange timer og være 15 år eller mere. Hvad må jeg bruge min løn til? Din løn må du stort set bruge til alt det, du vil, men der er visse ting, du ikke må bruge den til. F.eks. må du ikke leje et fjernsyn eller noget andet, du må heller ikke få et lån i banken, da du ikke har ansvaret selv endnu. Men det er selvfølgelig i orden, at du giver din mor/far din løn hver måned, så de kan leje fjernsynet (eller noget andet) for dig, så det ikke står i dit navn - 8 -

9 Sikkerhed og mindsteløn Hvis du ikke er 15 år endnu, og du gerne vil have et job, så bare vent til du bliver 15, for så dukker mulighederne for job op. Der kan du f.eks. begynde hos en bager med rimelig god løn og sikkert også en god arbejdskontrakt, det vil kort sagt være en god arbejdsplads. Men det er ikke helt tilfældigt, at mange arbejdspladser søger personale under 18 år, fordi en person, der ikke er myndig, skal ikke have lige så meget i løn, som en myndig skal. Løn i timen Som ung mellem år skal du have et bestemt antal kroner i timen, men alt efter hvilket arbejde du har. Et eksempel er: Hvis du udfører ufaglært arbejde, skal du mindst have 43,65 kr. i timen. Hvis du udfører faglært arbejde, skal du have mindst kr. i timen. Hvis du derimod er over 18 år, skal du: mindst have 85,19 kr. i timen, hvis du udfører ufaglært arbejde. mindst have 94,55 kr. i timen, hvis du udfører faglært arbejde. Feriepenge osv. Selvom man er under 18 år, skal man stadig have feriepenge og løn for skæve vagter. Cirka 50% overholder ikke denne regel, selvom det er dybt ulovligt. Det viser stikprøver og undersøgelser, der er blevet taget hen over året af jobpatruljen. Til fare for din sundhed!! Mennesker under 18 år må ikke arbejde med ting, der er til fare for deres sundhed. F.eks. må Ole på 16 år ikke arbejde på en fabrik, der laver plastik, som både skal smeltes og bages og dermed er til fare for hans helbred. I øvrigt nytter det jo ikke noget, at dem der skal arbejde i fremtiden når at få et dårligt helbred, inden de overhovedet er voksne. Hvor lang tid må man arbejde? Unge i alderen år, som stadig har undervisningspligt, må højst arbejde 12 timer om ugen i skoleuger og 40 timer i ferieuger, siger en 16-årig pige fra Vesterbro, som selv har været igennem det og derfor kender til det. En årig må arbejde 12 timer om ugen i skoleuger og 35 timer om ugen i ferieuger." Hvornår skal der være andre end personen under 18 år? En ung person under 18 år må ikke stå alene i en kiosk, på en tankstation eller hos en bager mellem og 6.00, da der er risiko for vold på grund af alle de penge, de ligger inde med, siger Jytte, som er skolens studie- og erhvervsvejleder. Spørgsmål Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du velkommen til enten at ringe til en fagforening og spørge eller ringe gratis til jobpatruljen på tlf. nr Hvis du er elev på skolen, kan du også snakke med Jytte Jessen, skolens erhvervsvejleder. Du kan også gå ind på Googles hjemmeside og skrive søgeordene: unge, rettigheder, løn, loven. Zenia, 8.u Kilder: jobpatruljen

10 Computeren en del af vores hverdag I dag er computeren spredt i hele verden. Ethvert barn ønsker at have en god computer derhjemme, men næsten hver måned kommer der nye pc'ere, og så har man lyst til at købe den nye pc. Der er mange, der bruger computer fx firmaer, skoler, fabrikker og mange flere. Den første computer der blev lavet var ca. 6 meter høj og 8 meter bred, og det eneste den kunne var at regne regnestykker ud. Men i dag kan man have en pc i sin lomme. Jeg har en gammel computer derhjemme, siger Søren Sørensen, skoleinspektør på Matthæusgades Skole. Han bruger sin computer derhjemme og på skolen. "Jeg bruger ca. 6-8 timer ved computeren, fordi jeg både arbejder med den på kontoret og derhjemme. Jeg bruger computeren meget til at skrive breve til elevernes forældre og til lærerne." Søren bruger Intranet næsten hele dagen, Intranet er en del af Internet. Næsten alle virksomheder bruger Intranet som det kun er få der har adgang til, man skal fx bruge et password. Søren synes, at det er ærgerligt, at der næsten hver måned kommer nye pc ere. Men jeg synes, det er en god opfindelse

11 Det er fantastisk at have en computer, siger den 31 årige Anne Pedersen som laver logoer for netcaféen i Istedgade, som hedder Nethulen. Hvis computeren ikke var her i dag, ville det måske være svært at designe logoer for mig, siger Anne. Jeg bruger computeren 8-9 timer om dagen i netcaféen og så derhjemme. Jeg kan ikke lide, når computeren går i stå eller begynder at hakke, så man bliver nødt til at slukke den. Det, jeg kan lide ved den er, at det går hurtigt på en computer. (Det kommer selvfølgelig an på computeren.) Vi sælger 5-6 computere om dagen, siger Thomas, som arbejder i Fona. Den dyreste computer i dag koster kr. med Geforce 4, 80 GB, 2,2 Ghz, 512 MB DDR Ram, AMD Athlon og Sound Blaster. Vi sælger mange computere i Fona, bl.a. Fujitsu Siemens, Compaq, IBM, Medion, Amitech og mange flere. Det bedste computerfirma, synes Thomas, er Fujitsu Siemens. Min far har en computer, men jeg bruger den også. Jeg bruger den mest til at få oplysninger og skrive på. Det jeg bedst kan lide ved den er, at man kan gå på nettet og spille spil. Hvis der ikke var computere, så ville der være noget andet. siger Damian Budny, 14 år. Shiraz & Sultan, 8.u Bruger timer foran skolens computere! Jeg er kun blevet bedre til computere, faktisk ikke andet, udtaler Emil Møller Lassen, 11 år, om sit store dataforbrug. Min bror og jeg er nok dem, der bruger data mest. Og det har han sikkert også ret i. For Anton og Emil Møller Lassen bruger gennemsnitligt timer om ugen foran en af skolens computere. Det synes skoleinspektøren Søren Sørensen ikke er det bedste, især ikke hvis det er det eneste, man laver. Man skal have frisk luft og motion. Man får ingen af delene deroppe, siger inspektøren med et smil på læben. Han siger, at man sikkert kan få lidt sjov foran computeren, men han siger også, at det ikke er smart at sidde foran computeren så mange timer. Man kunne og burde f. eks. variere sportsklubbernes tilbud til de unge. Måske ved at fodboldklubberne ikke bare spiller fodbold, men også leger lege, hvor bolden indgår osv. Det tror jeg faktisk, at man bliver bedre til fodbold af. Nogle af de største databrugere her fra skolen siger, at de hellere vil være sammen med vennen/venner, end at sidde foran computeren. Det overrasker sko

12 lebibliotekar Henrik Andersen positivt. Han siger, at computeren skal bruges med måde, så man ikke sidder foran den hele tiden. Han siger, at man selvfølgelig kan få skader, men han har aldrig hørt om en elev på skolen, der har fået det. Hvis man cykler eller spiller fodbold overdrevent meget, kan det også give skader. De timer om ugen, som Anton og Emil bruger, bliver blandt andet brugt til at spille spil som Star Craft, Red Alert 2 og Quake 2. Emil siger, at når de f.eks. har projektuge, finder han blandt andet billeder men også meget andet. Hans forældre, især hans mor, siger, at begge gerne må bruge mindre tid på datalokalet, men det er ellers o.k., de er der. Pas på musen er løs! Sidste år klagede mere end mennesker i Danmark over skader pådraget af computere. Årligt koster museskader samfundet 60 millioner kroner. Det er 60 millioner kr. for meget. Folk får alt for mange skader på grund af computere. De behandler ikke deres krop ordentligt, når de sidder foran en computer. Museskader er ikke bare, at man får ondt i hånden i et kvarter. Nej, nogle museskader er uhelbredelige. De kan ikke helbredes ved for eksempel at købe en ny mus, ny musemåtte eller andet i den stil. Og lægen kan heller ikke bare trylle den god igen. Så tænk dig om når du sidder foran computeren. Vil du vide mere om emnet, så klik ind på og/eller www. avminarm.dk. Her kan du finde en masse information. Mikkel, 8.u M/S Jubii Chat Illustrationerne i dette nr. er udført af Rasmus, 8.u Hvad Chatten er og kan De fleste tror, at chat er et sted, hvor man kun chatter frækt. Det er ikke rigtigt! På Chatten kan du selv bestemme om du er til fræk chat eller ikke. Hvis du er, kan du jo finde en, der er til det samme, eller også kan du bare skrive nej tak, find en anden. Det er ikke noget du skal, hvis du ikke vil! På Chatten snakker man om næsten alt, f.eks. skole, fritid, venner, hvordan man ser ud osv. På Jubii Chat er der noget der hedder rang. Jo mere man snakker og er på

13 Chatten, jo højere rang får du og jo flere muligheder for handlinger og meget, meget mere. Man kan også skrive i logbogen (logbogen er hilsener fra venner og bekendte på Chatten). Så er der vennelisten. Hvis du skal logge af, kan han/ hun komme på din venneliste, og hvis du så kommer på Chatten igen måske senere eller næste dag, og han/hun også er der, kan du hurtigt finde og snakke med den samme person som tidligere på dagen. IRL Folk der har Chattet sammen i lang tid, ender normalt med at mødes IRL (In Real Life)! Så aftaler man hvor og hvornår man skal mødes Men man skal ikke bare mødes med folk fra Chatten, man ikke kender/har snakket med, for der er jo også nogle, der bare udnytter det! Desværre Det er nok det eneste dårlige ved at chatte selv om man kan gå ind og kigge i profilen (en slags personlig data). Der kan også være billede i profilen, og det har de fleste, der har Chattet i lang tid Men de nye har næsten aldrig billede i profilen, hvilket godt kan virke provokerende på de chattere, der har billede, og som har været der i længere tid. Chatfest! På Jubii Chat kan man også komme til chatfester! Nu tænker I sikkert: Chatfest? Er det et sted, hvor man sidder og skriver med nogen, og holder fest samtidig?" Nej, det er det ikke En chatfest er en fest hvor chattere mødes IRL og holder fest! Det kan f.eks. Være, at festen bliver holdt på stranden. Chatfesterne bliver arrangeret af chattere De laver en HP (Home Page/ hjemmeside), hvor man så kan gå ind og tilmelde sig. Der står som regel, hvor vi skal mødes, hvor det bliver holdt, om vi selv skal have noget med osv. Pernille, Cassandra & Erik, 8.u Kunstig intelligens Hvad er kunstig intelligens? spørger de fleste, når man snakker om det. Kunstig intelligens (også kaldet KI) er, når en computer eller en robot er i stand til at tænke selv. Man har lavet flere robotter med KI, men de mest populære hedder Cyc og Cog. Cyc har fået en masse information programmeret ind på forhånd, og den kan lære ved at læse bøger, lægejournaler og lign., mens Cog, som ikke har fået noget programmeret ind, lærer ved at gentage øvelser og fejl. Indtil videre har den en hjerne, der svarer til et 6 måneder gammelt barns. Man håber på at den, når den er færdigudviklet, har en hjerne, der svarer til et 2-årigt barns. I dag har man en bestemt form for test som hedder Turings-testen, for at finde ud af om en computer er intelligent

14 Denne test går ud på, at man spærrer et menneske og en computer inde i hvert sit lokale. I et tredje lokale sidder der en dommer, som hverken kan se eller høre computer og person, og som stiller dem nogle spørgsmål. Dommeren skal så fortælle, hvem der er computer, og hvem der er menneske. Bedømmer han forkert, vil man sige, at computeren er intelligent. Grunden til at denne test hedder Turings-testen er, at en mand ved navn Alan Mathison Turing grundlagde den. Han blev født den 23. juni 1912 i London. Han var med til at bryde tyskernes såkaldte Enigma-koder. Han blev drevet til selvmord i Nogle mener at han blev dræbt på grund af sin stærke involvering i krigen. Allerede i dag er der lavet flere film om KI. Maimoona, 8.u Indvandrerbørn Jamila fra Marokko er 14 år og har boet i Danmark i fem et halvt år. Hun og hendes familie flyttede til Danmark fordi, de ikke kunne lide at bo i Marokko. Hun har både familie i Frankrig, Tyskland, USA, England og Marokko. Hun er glad for at bo i Danmark, men hun er ikke så god til dansk. Derhjemme taler de marokkansk, og hun går i arabisk skole for at lære at læse og skrive marokkansk. Carina fra Brasilien er 14 år og har boet i Danmark i 9 år. Carinas mor boede i Brasilien, og der mødte hun Carinas far, og så flyttede hun til Danmark. Carina siger, at hun har familie i Brasilien, Frankrig og Tyskland. Hun kan bedre lide at bo i Brasilien. Hun taler dansk og portugisisk. Carina er god til både dansk og portugisisk. 13-årige Yamou er halvt amerikaner og halvt gambianer. Yamou har boet i Danmark i 10 år og 3 år i Amerika. Jeg har familie i Frankrig, Italien og Tyskland, siger Yamou smilende. Jeg flytter til USA når jeg fylder 15 år, jeg har ikke noget i mod Danmark, men USA er bare for cool, siger den 13 årige Yamou, mens hun smiler frækt. Yamou taler amerikansk og dansk derhjemme med sin familie, og hun er god til dansk

15 Jeg er født i Danmark, siger den 14- årige Pakistaner Sania fra Enghave Plads Skole. Min far flyttede til Danmark, og derefter blev han gift med min mor, som så boede i Pakistan. Sania kan godt lide at bo i Danmark, men hun ville også gerne bo i Pakistan. Hun siger: Man må flere ting her i Danmark end i Pakistan, for Danmark er et frit land. Sania har familie flere steder i verden. Hun har familie i Pakistan og i Amerika, Norge og Canada. Vi taler punjabi og urdu derhjemme, siger Sania. Jeg går selvfølgelig også i urduskole for at lære mit eget sprog og læse det bedre, for ellers lærer jeg da kun dansk, dansk og atter dansk," siger Sania med et smil. Tülay, 8.u Modersmålsundervisning? Jeg synes, det er godt, at der er modersmålsundervisning, men jeg synes ikke, at de har så meget brug for det, når de går på en dansk skole, siger Betina. Det er godt, at man kan blive undervist, men jeg synes, at det kun skal være få timer. I stedet for kan der bruges flere timer til at lære børn at læse og skrive på dansk. Man skal selv lære sit barn at læse og skrive på ens eget sprog. Betina har selv to børn som har gået til modersmålsundervisning på arabisk. Arzu som er 12 år siger: Jeg er blevet bedre til at læse og skrive på tyrkisk, end hvis jeg ikke havde haft modersmålsundervisning. Esra på 10 år siger: Jeg elsker at gå til modersmålsundervisning. Jeg har gået til modersmålsundervisning siden 3. klasse, og jeg er blevet rigtig god til det." Erol, der har boet i Danmark i mange år siger: Jeg er god til begge sprog, men jeg er bedre til mit eget sprog, fordi jeg kommer fra Tyrkiet. Serife, hans kone siger: Jeg er god til at læse og skrive tyrkisk, fordi jeg har gået i skole i Tyrkiet, men jeg kan også tale og skrive lidt dansk. Det er svært, synes hun. Behzat, som er lærer på Alsgades Skole, og som om eftermiddagen underviser de tyrkiske børn på tyrkisk siger, at det er nødvendigt, at tyrkiske børn lærer tyrkisk. Han forklarer, at man bruger sproget til at kommunikere med sine slægtninge fra hjemlandet, familie og venner på. Det er også vigtigt, for at man kan udvikle og danne sin identitet. Modersmålet er en nødvendig del af ens udvikling, siger Behzat og fortsætter, de tyrkiske børn bliver også bedre til dansk. Der er mange sprogforskere, der peger på, at hvis man har lært sit modersmål, så lærer man hurtigere og bedre et andet sprog, fordi det nye bygges oven på ens modersmål. Nuran, 8.u 1883 ikke 1887 Skolen blev indviet i 1883 og ikke i 1887, som der stod i lederen i Matthæusposten nr. 2. Beklager fejlen. Kulturcenteret blev i øvrigt indviet i jcj

16 Postbesørget blad (0900 KHC ) Bladnr Skolens kontor Skoleinspektør Søren Sørensen Viceskoleinspektør Jens Christian Jensen Skolesekretær Betina Groth Lærerværelset Servicepersonale Skolebetjent Alf Hansen Tilsynsassistent Anni Pedersen Aftenskolebetjent Steen Hansen Skolevejleder Jytte Jessen Skolebiblioteket Kulturcenteret Kontoret (skolebiblioteket, 1. sal): tirsdag kl Telefax Skolens mobil Bruges på ekskursioner, m.v. Skolepsykolog Pia Terkelsen Talepædagog Winnie Holmsteen træffes onsdag Sundhedsplejerske Kari Ruud træffes onsdag Børnelæge Eva Due Skoletandlægen Ny Carlsberg Vejens Skole Ungdomsskolen Ungdomsskoleleder Kirsten Vyum Kontortid mandag til onsdag kl fra september til april Skolebestyrelsen Formand Claus Nielsen Elevrådet Formand Anne Jacobsen Absalon Fritidshjem knyttet til skolen Garvergården Fritidshjem knyttet til skolen Saxogården Fritidshjem knyttet til skolen Kalenderen: 11/10 Motionsdag for alle klasser 12/10-20/10 Efterårsferie 21/10 Projekt "Leg i gården" i 0.u & 1.u starter 23/10 "Sund by"-arrangement i 7.u 24/10 Alle lærerne i 0.u, 1.u, 2.u og 3.u er på kursus 29/10 0.u er på økobasen 29/10 Vesterbro SSP-projekt (7.u) 04/ /11 9.u på Louisiana 05/11 5.u er på økobasen 08/11 0.u er i biografen 09/11 9.u har arbejdslørdag 11/11-15/11 Emneuge hvor der sættes "Lys på folkeskolen" 11/ x er i biografen 11/11 Åbent hus om aftenen ifm. indskrivning af nye elever 13/11 6.u og 7.u er på økobasen 13/11 M-1 er på Nationalmuseet 13/11 Møde i skolebestyrelsen 14/11 Åbent hus om aftenen for alle! 18/11 Møde i kontaktforældrerådet 27/ /11 Skole/hjem-samt. i 6.u 28/11 Matthæusposten udkommer