Natura 2000 planlægning

Transkript

1 Natura 2000 planlægning Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk

2 Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem gør hvad? Rollefordelingen mellem stat og kommune og hvilken betydning har det for dig som lodsejer? Hvilke data? Præsentation af data for naturen i natura 2000 områderne. Hvordan finder du data for din ejendom? Hvordan udføres planlægningen? Dialog med lodsejere, foreninger og organisationer. Tidsplan. Yderligere spørgsmål og kommentarer. Fagligt indlæg om driftsfællesskaber på naturarealer. Afslutning SIDE 2

3 Natura 2000? SIDE 3

4 Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Formålet: Beskyttelse af en række truede, sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper. Områdets udpegningsgrundlag: Det enkelte område er udpeget for beskytte udvalgte arter og naturtype. Eksempler på naturtyper: Eksempler på arter: Heder Rød glente Strandeng Hvid stork Hængesæk Stor vandsalamander SIDE 4

5 Natura 2000 områder i Danmark: 252 områder i alt (marine og på landjorden) Natura 2000 områder i Sydjylland: 42 områder i alt SIDE 5

6 Grundlaget for Natura Grundlaget for Natura 2000 er EU s naturbeskyttelsesdirektiver, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Eksempel: Lindet Skov SIDE 6

7 Målet er over tid at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget Gunstig bevaringsstatus for naturtyper: - Arealet er stabilt eller øges. - De fysiske forhold der er nødvendige for naturtypens opretholdelse er gode (F.eks. vegetationshøjde og hydrologi) - Tilstedeværelse af karakteristiske arter Gunstig bevaringsstatus for arter: - Udviklingen i artens antal viser, at arten på lang sigt vil kunne opretholde sig selv - Artens naturlige udbredelsesområde er ikke i tilbagegang - der er og vil sandsynligvis fortsat være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande. SIDE 7

8 Forpligtigelsen Naturdirektivernes 5 ben: 2. at beskytte udpegningsgrundlaget. Konsekvensvurderinger i forbindelse med planlægning. Eks VVM. 1. at udpege Natura 2000-områder 3. at forvalte aktivt 5. at beskytte arter bl.a. mod at blive efterstræbt eller få ødelagt yngle- og rasteområder, også udenfor Natura at overvåge naturtilstanden (bevaringsstatus) SIDE 8

9 Tidsperspektiv Der er ikke en deadline opnå målet om gunstig bevaringsstatus. for alle udpegningsarter og naturtyper, men Myndighederne er forpligtet til løbende at træffe foranstaltninger, der tager hensyn til de arter og naturtyper som et område er udpeget for. Der er frister for iværksættelse af foranstaltninger Målsætningen om en gunstig bevaringsstatus skal ske indenfor et rimeligt åremål SIDE 9

10 Natura 2000 planerne Hvad indeholder en Natura 2000 plan? - Målsætninger der over tid skal sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper som området er udpeget for. - Et indsatsprogram der prioriterer indsatsen for den kommende planperiode ( ) - Natura 2000 planen fungerer på et overordnet niveau SIDE 10

11 Handleplaner - Handleplaner er konkrete planer der skal realisere de statslige Natura 2000 planer - Om handleplanerne : 1) Skal indeholde en prioritering af den forventede forvaltningsindsats 2) En handleplan skal være konkret SIDE 11

12 Hvem gør hvad? Og hvad betyder det for dig som lodsejer? SIDE 12

13 Rollerne i Natura 2000 planlægningen Konkrete tiltag gennem handleplanerne: Private arealer. Kommunerne i dialog med lodsejere På offentlige ejede arealer benyttes drifts-, og plejeplaner Natura 2000 planer herunder overvågning overordnede prioriteringer og målsætninger: Naturstyrelsen Tilskud administreres af: NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen Lovgivning: EU og folketinget SIDE 13

14 N2000 planlægning: Naturstyrelsen udstikker de overordnede målsætninger og indsatser for det enkelte område Basisanalyser: Naturstyrelsen Lysåbne naturtyper: Cyklus 6 år Fredsskovpligtig skovnatur: Cyklus 12 år Overvågning: Naturstyrelsen Handling: Kommunerne indgår i dialog med lodsejere og udarbejder konkrete handleplaner og tiltag for at efterleve de statslige Natura 2000 planer. SIDE 14

15 Konkrete projekter og tiltag På private jorde er det ofte kommunerne, der i dialog med lodsejerne er tovholder på konkrete projekter På offentligt ejede jorde er de pågældende myndigheder selv ansvarlige for gennemførelse af indsatsen SIDE 15

16 Tilskud til indsatsen NaturErhverstyrelsen (nuværende tilskudsmuligheder): På nuværende tidspunkt er der følgende muligheder for tilskud: Afgræsning/ pleje af naturarealer Rydning af tilgroede naturarealer Forberedelse til afgræsning Etablering af naturlig hydrologi Naturstyrelsen (nuværende og tidligere tilskudsmuligheder): LIFE projekter: Herunder konkrete naturprojekter f.eks LIFE hede, LIFE overdrev, LIFE højmoser, LIFE klokkefrøer m.fl SIDE 16

17 Hvor er vi nu? Første generation af statslige Natura 2000 planer er vedtaget Første generation af de kommunale handleplaner er vedtaget Tiltag fra første generation handleplaner er under implementering Anden generation basisanalyser er offentliggjort Dialog med lodsejere, organisationer, kommuner og andre interessenter er igangsat SIDE 17

18 Igangværende indsats Samlet igangværende indsats i den sydjyske geografi Natura 2000-område nr. (Flere elementer) Tilsagnstype Samlet areal (ha) 1. Miljøtilsagn Forberedelse til græsning Rydning Samlet pleje-tilsagn Hydrologi_forundersøgelse 4634 Hydrologiforbedring 0 SIDE 18

19 Hvilke data og hvordan finder du data for din ejendom SIDE 19

20 Basisanalyser Basisanalyserne opsamler de overvågningsdata der skal benyttes i Natura 2000 planerne - Offentliggjort d. 20/ Opdateres efter den 1/ Så send endelig jeres input SIDE 20

21 Basisanalysernes baggrund Indsatsprogrammet i de statslige natura 2000 programmer er baseret på ensartede data om arter og naturtyper. Data beskrives i de såkaldte basisanalyser for det enkelte Natura 2000 område Basisanalyserne skal som minimum indeholde: Kortlægning Tilstands- og foreløbig trusselsvurdering (gunstig bevaringsstatus?) Kortbilag med beliggenhed N95 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark (Fuglebeskyttelsesområde F58 og Habitatområde H84 SIDE 21

22 Basisanalysernes formål N2000 planlægning Andre data: Forundersøgelser, lokale projekter, forskning m.fl. Basisanalyser - Statslige ensartede data (NOVANA) Handling Overvågning SIDE 22

23 Hvordan måles bevaringsstatus? Eksempel naturtyper Kvantificering af strukturer (Fysiske forhold) f.eks: - Tilgroning - Invasive arter - Afvandingsforhold Naturtilstandsklasse Kvantificering af sammensætningen af arter. Gunstig bevaringsstatus SIDE 23

24 Datagrundlag SIDE 24

25 Datagrundlag generelt (1) Data er indsamlet under NOVANA, hvilket sikrer ensartede data. Indsamling af data For alle arter og naturtyper der overvåges er der udarbejdet dokumenterede arbejdsmetoder der sikrer at data indsamles efter en ensartet fremgangmåde Behandling af data Indsamlede data tjekkes for fejl og mangler Beregning af naturtypens/ levestedets tilstand Tilstandssystemet og SIDE 25

26 Hvordan finder jeg kortlagt natur på min ejendom? Demonstration af værktøj til at finde viden om naturtyper og arter på din ejendom Hjem>...>Natura 2000>Natura 2000-planer Direkte sti: SIDE 26

27 Naturtyperne i tal Danmark (ha) Sydjylland (ha) Strand og strandeng: Kystklitter og klinter: Indlandsklitter og heder: Overdrev og våd eng: Højmoser og hængesæk: Kalkmoser, herunder rigkær: Klipper: 0 Ikke fredskovpligtig skov: heraf udgør tørvemoser og elle/askeskove Naturtilstandsklasse I og II 60% 73% Naturtilstandsklasse III 30% 20% SIDE 27

28 Tendensen for naturtyperne på nationalt plan er: Strandenge: Manglende pleje Kystklitter: Mange invasive arter, manglende pleje Heder: Invasive arter, tilgroning og manglende pleje Overdrev/våd eng (små arealer): manglende pleje og randpåvirkning Sure moser (få store og mange små arealer): Tilgroning og randpåvirkning Kalkmoser/rigkær: Tilgroning, manglende pleje SIDE 28

29 Natura 2000-planproces ( ) Den videre proces

30 Dialog og inddragelse Nationalt niveau Emner: På nationalt niveau diskuteres de tværgående, overordnende drøftelser Fora: Grønt Fremdriftsforum. Møde om den marine planlægning. Tidspunkt: Før, under og efter udarbejdelse af Natura 2000-planerne. SIDE 30

31 Dialog og inddragelse Regionalt niveau (Naturstyrelsens decentrale enheder) Emner: Præsentation af basisanalyser og drøftelse af muligt planindhold. Fora: Naturstyrelsen tager initiativ til møder med relevante organisationer og kommuner. Konkrete initiativer i forhold til lodsejere med væsentlige interesser. Offentlige informationsmøder om Natura 2000 planlægningen. Tidspunkt: Tidligt i planprocessen før offentliggørelse af planforslagene. SIDE 31

32 Dialog og inddragelse Lokalt niveau Emner: Handleplaner og (senere) konkrete projekter. Fora: Kommunerne tager initiativer til inddragelse af organisationer og lodsejere, afpasset lokale behov i lyset af den planlagte indsats. Tidspunkt: Under udarbejdelsen af handleplaner og i forbindelse med gennemførelse. SIDE 32

33 Den videre proces Naturstyrelsens initiativer Marts 2014 (Uge 10-11): Regionale møder med foreninger og kommuner om basisanalyserne. Marts-april (indtil påske): Møder med særligt berørte lodsejere ( ) møderne tilpasses regionalt. Inden 1. maj 2014: Deadline for indrapportering af fejl til basisanalyserne. Før sommerferien: Andre offentlige arrangementer (markvandringer mv.) om basisanalyser. Oktober 2014: Drøftelse af muligt indhold af planforslagene med kommunerne. Ultimo 2014: Forslag til Natura 2000-planer og opdateret basisanalyse (12 uger. Efteråret 2015: Endelige Natura 2000-planer offentliggøres. SIDE 33

34 Haraldsgade København Ø Tlf: INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 34