Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe Kommune i skoleåret

Transkript

1 Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe Kommune i skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Vikardækning i folkeskolen... 8 Børns overgange til skole og SFO... 9 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Centerklasserne på Karise Skole: Specialklasserækken på Møllevangsskolen Specialfunktioner ved Sofiendalskolen Skolen ved Skoven Læseklassen Specialklasser ØEN Ak10vet Faxe Kommunes 10.klassecenter Vibeengskolens specialfunktioner Hold 8 på Svalebækskolen Læseklassen på Lysholm Skole Heltidsundervisning under Faxe Kommunale Ungdomsskole Tal og faktadel Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet: Specialpædagogiske processer: Lærernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling: SFO: De gode resultater Karaktergennemsnit kl Overgang til ungdomsuddannelserne fra 9. kl Overgang til ungdomsuddannelserne fra 10. kl Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Børn i specialklasser og specialskoler: Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Klassetrin og spor Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Vikardækning af aflyste timer Planlagte og aflyste skematimer Budget: Normalklasser SFO

3 Politisk forord I Faxe Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de 11 folkeskoler i Kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende handlingsplan er for skoleåret 2006/2007. Kvalitetsrapporterne er udarbejdet begyndende med skoleåret 2007/2008. Rapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger, en evaluering af de handleplaner der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsnet som helhed. Faxe Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål for folkeskoleområdet og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 5 er disponeringsmæssigt ændret i forhold til tidligere rapporter. Dette betyder følgende: At alle kvantitative data er samlet i den sidste del af rapporten At denne kvalitetsrapport indeholder en evaluering og afslutning af de opstillede handlingsplaner At enkelte afsnit er udeladt i den endelige kvalitetsrapport At nuværende handleplaner i kvalitetsrapporten ikke tænkes fremadrettet men afsluttet, i det der fra kommende skoleår etableres tre nye skoler. 3

4 Faxe Kommunes mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder....til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 4

5 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler Evaluering eller del-evaluering af skolens handleplaner for skoleåret 2010/2011 Indsæt handleplaner Udfyld evalueringsdelen Hvilke forsøgs- og udviklingsarbejder har skolen arbejdet med? Inklusion Der er stort fokus på inklusionsindsatsen på kommunens skoler og mange forskellige indsatser er taget i brug. Overordnet set har skolerne valgt at benytte enten LPmodellen eller PALS-modellen. PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) er en udviklingsmodel, hvis mål er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Formålet med LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) er, at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. Desuden arbejder flere skoler med fleksible holdstørrelser, klasserumsledelse og holddannelse på tværs af klasser. En enkelt skole samarbejder med skoler i Norge i et Comenius-projekt og en anden skole har fået tildelt ekstra ressourcer til et helhedsskoleprojekt indeholdende en udvidelse af skoledagen i indskolingen til 28 lektioner samt et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alle skoler afsætter ressourcer til AKT-arbejde. IT Omkring halvdelen af kommunens skoler har et særligt fokus på IT. Indsatserne har dels fokus på interaktive tavler og de daglige anvendelsesmuligheder og dels et fokus på brugen af Skoleintra som en platform for vidensdeling. En enkelt skole har valgt at styrke lærernes IT-kompetencer ved brug af ipads. Det faglige niveau Alle skoler har fokus på elevernes faglige niveau. Indsatserne spænder fra udvikling af en fælles skolepolitik for læsning og naturfag, over faglig læsning i alle fag, til forebyggende specialundervisning og et særligt fokus på elevernes læringsudbytte. Desuden er der arbejdet med alkoholindsats, den faseopdelte skole, selvstyrende team, fusion, det gode arbejdsliv og medarbejdernes trivsel. Se skolernes egne kvalitetsrapporter for yderligere beskrivelser. 5

6 Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år Generelt viser evalueringerne en god effekt af de forskellige handleplaner og indsatser. Flere af indsatserne er flerårige og vil fortsætte kommende skoleår. Specielt viser evalueringerne vedr. LP og PALS, at de har god indvirkning på elevernes arbejdsmiljø og trivsel. En skole præciserer, at indsatserne skal have et vedligeholdende fokus for at have effekt. Én skole er i gang med at se på, hvordan det faglige niveau kan beskrives på en mere informativ måde. Flere skoler nævner, at et kommende fokus vil være fusions- og udviklingsarbejdet inden for de tre nye skoler. Bl.a. nævner et par skoler, at der fortsat skal være fokus på det gode arbejdsliv og medarbejdernes trivsel. Nogle skoler har fokus på struktur og organisering: Den faseopdelte skole og selvstyrende team. Af andre indsatsområder kan nævnes: fleksible læringsmiljøer og pigefysik, Grønt Flag, Udeskole, Skoleintra og den papirløse skole, socialfag og forudsigelighed og nedbringelse af elevfravær. Se skolernes egne kvalitetsrapporter for yderligere beskrivelse. 6

7 Det faglige niveau Giv en vurdering af skolens faglige niveau hvor ser skolen sine udviklingsmuligheder? Alle skoler arbejder med at beskrive elevernes faglige niveau. Dette gøres på baggrund af klassekonferencer, nationale tests og diagnostiske prøver, der tilsammen giver et godt overblik over det faglige niveau. Disse redskaber finder anvendelse både, når et godt resultat skal dokumenteres og som pegepind, når der kræves skærpet opmærksomhed på fagligt svage elever. Et par skoler peger på nødvendigheden af at have fokus på elevfravær og arbejdsindsats, som et middel til at få højnet det faglige niveau. En skole med specialfunktioner påpeger, at karakterer fra disse elever indgår i skolens samlede gennemsnit i negativ retning. Målt på skolernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve (FSA), ligger hovedparten af karaktererne i middelområdet (karaktererne 4 7). Enkelte skoler udmærker sig ved at score højere i enkelte fag, og andre skoler scorer lavere. 7

8 Vikardækning i folkeskolen Har skolen udarbejdet principper for vikardækning? Alle skoler har udarbejdet principper for vikardækning. Hvordan arbejder skolen i øvrigt med området - her tænkes på: Planlagt fravær Længerevarende sygdom Teamets samarbejde om kvaliteten af undervisning ved vikardækning Alle skoler benytter sig af skemaændringer i forbindelse med planlagt såvel som akut opstået fravær. Det kan være omlægning af bibliotekstid, holdtimer, specialundervisningstimer, etc. Dette gøres for at sikre eleverne den daglige undervisning. Dette kan have negative konsekvenser for medarbejderens psykiske arbejdsmiljø, idet det kan være stressfremkaldende at skulle opgive allerede planlagte aktiviteter og samarbejdsopgaver. Alle skoler foretager derfor en hårfin prioritering af, hvilke opgaver, der går forud for andre. Ikke alle timer vikardækkes, idet skolerne balancerer arbejdet med vikardækning mellem flere hensyn de fagligt pædagogiske hensyn og de økonomiske hensyn. En del skoler aflyser derfor undtagelsesvis ydertimer fra 5. kl. og op, ligesom klasser kan arbejde alene midt på dagen. En del skoler benytter SkoleIntra vikarmodul til at sikre en god kommunikation mellem fraværende lærer og vikaren. En del skoler allokerer ressourcer til de selvstyrende teams til dækning af planlagt fravær. Skolerne har fastlagt procedurer for teamets forpligtigelser i forbindelse med håndtering af denne opgave, og opgaven løses i et samarbejde med skolens vikardækker. 8

9 Børns overgange til skole og SFO Rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud tager værdimæssigt udgangspunkt i Faxe Kommunes børnepolitik. I blandt de overordnede politiske målsætninger i børnepolitikken danner følgende tre målsætninger grundlag for rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud: I Faxe Kommune vil vi sammen med forældrene skabe helhed i børns og unges liv. I Faxe Kommune arbejdes tværfagligt og indsatsen skal forankres på tværs af forskellige faggrupper i institutioner og sektorer. I Faxe Kommune tager alt arbejde med børn og unge afsæt i, at se på ressourcer hos børnene, deres familie og deres netværk. Hvordan arbejdes der med skattekisten som et obligatorisk element? Arbejdet med skattekisten kan stadig ikke siges at være implementeret. Kun 4 ud af kommunens skoler benytter skattekisten som en del af overleveringen fra daginstitution til skole/sfo i bestræbelserne på at gøre overgangen så tryg som mulig. Nogle skoler tilkendegiver kun at have modtaget skattekister fra meget få daginstitutioner, hvilket vanskeliggør arbejdet. Den pædagogiske værdi i overleveringen er derfor tvivlsom. Andre skoler modtager slet ingen skattekister. Hvordan organiseres besøg fritidshjem/sfo og skole som obligatorisk element? På alle skoler arbejdes med brobygning i forhold til daginstitutionerne. Brobygningsarbejdet planlægges oftest fra skoleårets start og organiseres som gensidige besøg. Ved lærernes/pædagogernes besøg i daginstitutionen, kan de se de nye elever i deres nuværende element i daginstitutionen. Ved besøget på skolen/sfo ser de kommende elever deres nye arbejdsplads og kan blive trygge ved det nye sted. Desuden afholdes møder for kommende forældre. Hvordan anvendes udviklingsskemaerne? 8 ud af kommunens skoler benytter udviklingsskemaet. Der er generelt stor tilfredshed med skemaet, der indeholder stor viden og brugbar information om det enkelte barn. 9

10 Udviklingsskemaer bruges typisk ved overleveringssamtaler mellem skole/sfo og daginstitution, samt ved klassedannelse. Der er åbenhed om indholdet af skemaerne. Hvordan håndteres overleveringsmøderne mellem Skole/SFO og daginstitution? Efter indskrivningen er på plads aftales overleveringsmødet. Det afholdes i foråret med deltagelse af de primære voksne fra daginstitutionerne, børnehaveklasselederne, repræsentanter fra SFO og skolens ledelse. Forinden er forældrenes underskrift til samtykkeerklæringen indhentet, således at oplysninger kan udveksles. Relevante forhold om det enkelte barn drøftes og vigtig viden udveksles. I sager, hvor PPR har været inddraget, indkalder PPR til netværksmøde, hvor også forældre og evt. støttepædagog deltager. Hvordan inddrages forældrene i overgangsprocesserne? Alle skoler har tilrettelagt processer til inddragelse af forældre. Det vil udover skriftligt materiale dreje sig om et eller flere møder i skoleåret inden starten i børnehaveklassen. Yderligere kontakt mellem forældre og skole/sfo finder typisk sted ved indskrivningen, ved deltagelse i første skoledag samt deltagelse i netværksmøder i tilfælde af særlige problemstillinger. Medvirker den konkrete praksis i at understøtte og muliggøre social inklusion og hvordan? Alle skoler giver udtryk for, at den konkrete praksis, som den tegner sig pt. medvirker til at understøtte social inklusion. Praksis hviler på antagelsen om, at en tryg overgang skaber det bedste fundament for social inklusion af alle børn. Ikke mindst er det vigtigt, at forældrene inden skolestart opnår tryghed i forhold til barnets nye skole, de nye rammer, nye forventninger og nye ansigter, så de trygt kan henvende sig med bekymringer og ønsker af forskellig art. Det er her, vi påbegynder det gode samarbejde, der skal danne rammen for det gode skoleliv igennem mange år. Samtidig er det betydningsfuldt, at de professionelle i skole og SFO får relevant viden om det enkelte barn, således at de kan være med til at sikre en god skolestart. En enkelt skole efterlyser et større kendskab til de forventninger, der knytter sig til arbejdet med Skattekisten og overleveringer, således at den centrale ramme for børns overgange i Faxe Kommune kan blive fuldt implementeret. 10

11 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Udfyldes kun af institutioner med specialfunktioner herunder specialklasserækker Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/2008 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: Mindsteindgrebsprincippet Nærhedsprincippet Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder Beskriv skolens specialtilbud - Hvad er målgruppen? - Hvordan er specialtilbuddet organiseret? - Med hvilket pædagogisk udgangspunkt arbejdes der med eleverne? Centerklasserne på Karise Skole: Målgruppe: Børn og unge med varig funktionsnedsættelse, der viser sig ved mangelfuldt kognitivt funktionsniveau samt følgende tilstande knyttet hertil; syndromer, bevægehandicap, høre- og synshandicap samt milde adfærdsforstyrrelser herunder opmærksomhedsvanskeligheder samt sociale - og kommunikative vanskeligheder. Pædagogisk udgangspunkt: Der arbejdes på grundlag af et pædagogisk udgangspunkt, hvor der tages afsæt i den enkelte elevs ressourcer og kompetencer. Målet er, både fagligt og socialt, løbende at udfordre eleverne, så eleven hele tiden udvikler sig i forhold til sin formåen, og at grænsen for udviklingspotentialet fortsat udfordres. Eleverne skal gennem den individuelt tilrettelagte undervisning tilegne sig sociale og faglige kompetencer således, at de opnår størst mulig grad af at være selvhjulpne, udvise selvstændighed og mulighed for at indgå og deltage i almene sociale sammenhænge. Organisering: Centerklasserne er i alt normeret til 24 elever som er fordelt på 3 klasser med mellem 6 og 8 elever i hver klasse. De er fordelt i - en indskolingsklasse 0. til og med 3. klasse med 25 lektioner om ugen - en mellemtrinklasse fra 4. til og med 6. klasse med 27 lektioner om ugen - en udskolingsklasse fra 7. til og med 9. klasse med 29 lektioner om ugen. Tilbuddet har tilknyttet 4 lærere, 5 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Der samarbejdes tæt med alle relevante samarbejdspartnere (Taleinstitut, ergo og fysioterapeuter, psykolog, uddannelsesvejledere, sundhedsplejerske osv.) 11

12 Hvilke mål er opsat for specialtilbuddets virksomhed? Handling for at opnå målene. Kvalitetsmål: Eleverne skal opnå: At få selvtillid og selvværd, At blive så selvhjulpne som muligt, At få en realistisk selvopfattelse, At kunne indgå i fællesskaber, De bedst mulige faglige kompetencer, De bedst mulige kommunikative kompetencer, Benytte IT og andre hjælpeforanstaltninger på højest opnåeligt niveau. Kort sagt er vores vigtigste mål at gøre eleverne til livsglade og livsduelige mennesker. Pædagogisk organisering: Der arbejdes med den enkelte elev ud fra individuelle handleplaner/strategier. Med udgangspunkt i folkeskoleloven vægtes den enkelte elevs faglige og sociale udvikling ved: Undervisning i mindre grupper og enkeltmandsundervisning Undervisning og aktiviteter for hele klassen Undervisning og aktiviteter for hele afdelingen eller på tværs af klasserne Processer prioriteres højere end produkter i arbejdet med eleverne. Personlig udvikling og udfordring for den enkelte elev. Den enkelte elev mødes med tydeligt kropssprog og kropskontakt. Det musiske, kreative og praktiske er væsentlige elementer i undervisningen. Der arbejdes ud fra en anerkendende og systemisk pædagogik. Giv en vurdering af tilbuddets faglige niveau hvor ser tilbuddet sine udviklingsmuligheder? Det var en vanskelig opstartperiode med mange nye elever med vidt forskellige handicaps og emotionelle vanskeligheder. Personalegruppen blev sammensat af medarbejdere fra både Hylleholt Skole og Karise Skole samt inklusionspædagoger. Medarbejderne har været på forskellige kursusforløb og pædagogiske dage, både i forhold til opstarten af tilbuddet og med henblik på opkvalificering i forhold til de handicaps eleverne har. Vi har haft et givende samarbejde med Taleinstituttet, samt et godt samarbejde med de tre supervisere, som har været tilknyttet centerklassen. Dermed er der sket en opkvalificering af den enkelte medarbejder samt den samlede medarbejdergruppe. 12

13 Specialklasserækken på Møllevangsskolen Målgruppe Målgruppen er primært elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der desuden kan have en række specifikke funktionsvanskeligheder, som nødvendiggør en relevant og kompenserende støtte i undervisningen. De specifikke funktionsvanskeligheder kan være følelsesmæssige, sproglige, sociale, og / eller fysiske, men ikke i så høj grad, at der er behov for tilbud i kommunens centerklasserække, på en specialskole eller i et undervisnings- og behandlingstilbud. Formål Eleverne i Møllevangsskolens specialklasser betragtes på lige fod med skolens øvrige elever, som medlemmer i et inkluderende fællesskab. Inden for dette fællesskab tilstræber vi at skabe et trygt, anerkendende og stimulerende miljø omkring den enkelte specialklasseelev. Dette for at give den enkelte elev et godt grundlag for at yde sit bedste og udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Organisering Skolens specialklasser er fysisk placeret i de tre afdelinger (indskoling (0. 3. kl.), mellemgruppe (4. 6. kl.) og overbygning (7. 9. kl.)). Klasser Årgange Timetal Indskoling klasse 28 Mellemtrin klasse 28 Udskoling klasse 32 med 2 lærere I indeværende skoleår har vi haft 43 elever i specialklasserne. Fra august 2012 forventes 37 elever fordelt på 4 klasser, der dækker klassetrin. Undervisningen varetages af Møllevangsskolens lærere. Alle har timer både i almenklasserne og i specialklassen. Når en elev indskrives i specialklasse på Møllevangsskolen tilknyttes denne samtidig en for eleven aldersrelevant stamklasse. Formålet hermed er, at eleven i videst mulig omfang, dvs. i de sammenhænge hvor det vurderes, at eleven vil profitere heraf, deltager i stamklassens fag, emner og aktiviteter. Med hvilket pædagogisk udgangspunkt arbejdes der med eleverne? Undervisningen i Møllevangsskolens specialklasser bygger stort set på samme pædagogiske principper som undervisningen i almenundervisningen. Vi ser alle sko- 13

14 lens elever som elever med hver deres særlige undervisningsmæssige og udviklingsmæssige behov, som vi tilstræber at tilgodese med udgangspunkt i: en anerkendende tilgang til den enkelte elev bevidsthed om at læring og udvikling er betinget af gode og positive relationer afsæt i elevens ressourcer ved tilrettelæggelsen af undervisningen en kultur på skolen hvor alle føler sig ansvarlige for hinandens trivsel og udvikling at skabe tydelighed og forudsigelighed i elevernes skoledag, da bl.a. elever med generelle indlæringsvanskeligheder netop har behov for tydelighed og forudsigelighed. Hvilke mål er opsat for specialtilbuddets virksomhed? I bestræbelserne på at leve op til skolens formål for specialklassernes virke er opstillet følgende mål og udviklingsområder: a. Skolens specialklasseelever skal støttes i at udvikle gode og positive relationer til klassekammerater og til skolens øvrige elever b. Det er et mål at skolens specialklasseelever af sig selv og andre opfattes som elever, der i visse sammenhænge og i større eller mindre grad har brug for at modtage undervisning på et mindre hold (specialklassen) - på lige fod med at skolens øvrige elever modtager holdundervisning c. Den enkelte elevs kompetencer og potentialer afdækkes løbende med pædagogiske tests i dansk og matematik d. Det er primært specialklasselærernes ansvar at undervise eleverne i de grundlæggende færdigheder inden for dansk og matematik. De øvrige fag tilbydes eleverne hovedsageligt i deres stamklasse e. Planlægningen af undervisningen for skolens specialklasseelever skal bygge på positive og ambitiøse forventninger til elevens udvikling og læring f. Undervisningen skal planlægges mhp. at skabe helhed i elevens oplevelse af skoledagen samt i elevens udvikling og læring g. Undervisningen af den enkelte specialklasseelev tilrettelægges så fleksibelt som muligt, i bestræbelserne på at tilbyde det optimale undervisningstilbud h. Skolens ansatte bestræber sig på i alle sammenhænge at indtænke inklusionsmuligheder for bl.a. skolens specialklasseelever. I den sammenhæng bør det huskes at en specialklasseelevs deltagelse i et forløb i stamklassen, på årgangen eller i afdelingen ikke altid skal have et primært fagligt sigte. Målet for deltagelse kan også for en periode være socialt begrundet 14

15 i. Elevplanen for en specialklasseelev anvendes til at tydeliggøre målet for hhv. det enkelte fag, emne eller for deltagelse i stamklassen. Ligeledes anvendes elevplanen til evaluering af de opstillede mål j. Der udarbejdes en årlig statusbeskrivelse på den enkelte specialklasseelev. Denne danner sammen med elevplanen udgangspunkt for den årlige revisitation k. Den enkelte elevs udvikling følges gennem løbende pædagogisk evaluering bl.a. som en del af elevplaner samt årlige statusbeskrivelser l. Forældre og elev inddrages aktivt i samarbejdet om elevens udvikling og læring m. Kompenserende IT indtænkes i undervisningen af den enkelte elev i de sammenhænge, hvor det er relevant. Giv en vurdering af tilbuddets faglige niveau hvor ser tilbuddet sine udviklingsmuligheder? Vores tætte kontakt mellem special- og normalklasser gør, at eleverne i specialklasserne har rig mulighed for at blive passende udfordret fagligt. På det sociale område får eleverne muligheder gennem hele skoleforløbet for at danne tætte relationer med mange børn. I det forgangne år har Rolloskolens og Møllevangsskolens specialklasser fusioneret. Vi begyndte fusionen med, at eleverne i slutningen af det forrige skoleår kom på besøg på Møllevangsskolen, ligesom alle forældre til både gamle og nye elever - blev inviteret til et fællesmøde på skolen. Vi har i dette år også haft fokus på, at eleverne skal kunne klare sig på linje med de øvrige elever på skolen. Dette har bl.a. betydet, at det er ganske få elever, der nu ikke benytter de offentlige busser til transport til skolen. Det er vores indtryk, at eleverne fra Rolloskolen hurtigt er faldet til på skolen, og de og deres forældre generelt set udtrykker tilfredshed med organiseringen omkring specialklasserne. Det er også lykkedes at fastholde det inkluderende princip, trods det større antal elever. Det er vores håb, at vi bliver i stand til i højere grad at benytte kompenserende IT i undervisningen. Det er stadig forbundet store med tekniske vanskeligheder, bl.a. med lange opstarttider. 15

16 Specialfunktioner ved Sofiendalskolen Følgende specialtilbud er tilknyttet Sofiendalskolen: Skolen ved Skoven (et skole- og pasningstilbud) Læseklasse Specialklasser Øen (et heldagstilbud for elever diagnosticeret indenfor autismespektret) Skolen ved Skoven Skolen ved Skoven er et skole- og pasningstilbud og en afdeling under Sofiendalskolen. Baggrund: Blev oprettet i 2003 af daværende Haslev Kommune. Formålet var, at hjemtage børn, som var anbragt i diverse foranstaltninger, private og andre tilbud udenfor kommunen. Målene for virksomheden er derfor også, at skabe et behandlingstilbud i nærmiljøet. Skolen har til huse i lokaler, som blev bygget specielt til formålet samt i to pavilloner. Målgruppe: Målgruppen er børn med normal begavelse med psykosociale vanskeligheder, hvilket dækker over et meget bredt spektrum af tilknytningsforstyrrelser og div. følelsesmæssige skader. Målsætning: Skolen ved Skoven er et undervisnings- og pasningstilbud, som tilbyder børn mulighed for at arbejde på egen udvikling, samt arbejder for at bevare de kompetencer og ressourcer, børnene har i nærmiljøet. Det tilstræbes, at Skolen ved Skoven giver barnet mulighed for at komme i så god trivsel, at det videre skoleforløb kan foregå i folkeskolen eller så tæt på normalområdet som muligt. For at opnå dette, er det vigtigt, at vi under forløbet arbejder tæt sammen med hjemmet, så vi kan skabe nogle trygge og sunde rammer, som børnene kan udvikle sig i såvel fagligt som socialt og personligt. Nøgleordene er: tryghed, nærhed, livsglæde, selvværd. Undervisning og fritid er organiseret efter en nøje tilrettelagt struktur i et genkendeligt miljø, der er præget af forudsigelighed og med tydelige voksne. Organisering: Tilbuddet er normeret til 24 børn i alderen 6-12 år svarende til klasse. Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de enkelte børn på behandlingskonference. I hverdagen er eleverne delt op i tre grupper med faste voksne på hver. Undervisningen tager sit udgangspunkt i den enkelte elev. Vi har et tæt samarbejde med 16

17 Faxe Kommunes læsevejleder, ligesom vi i forskellige sammenhænge søger supervision hos fageksperter indenfor forskellige fag. Lærerne er i forskellige sammenhænge tilknyttet de fagmiljøer, der er på Sofiendalskolen og deltager også i udviklingsvirksomhed her. Vi afholder jævnligt kurser, hvor vi arbejder med opbygning af organisationen Alle medarbejdere på Skolen ved Skoven er nu uddannede miljøterapeuter. Derudover modtager medarbejdere jævnligt supervision. Struktur: Den daglige struktur på skolen ligger i 3 grupper, der er opdelt udviklings- og aldersrelateret. Skolens åbningstid er fra kl og fredag fra kl Flg. personaler er tilknyttet: 5 lærere á 37 timer, 6 pædagoger á 37 timer, 1 pædagogmedhjælper á 10 timer, 1 sekretær á 15 timer, 1 psykolog á 7 timer, 1 afdelingsleder. Skolen ved skovens primære arbejdsopgave: Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de enkelte børn på den interne behandlingskonference. At skabe og udvikle et behandlings- og læringsmiljø, hvor det enkelte barn får mulighed for at arbejde på egen udvikling, såvel emotionelt, socialt, intellektuelt og fagligt, og bliver i stand til: - at etablere, udvikle og opretholde barnets relationer til omverdenen - at udvikle positivt selvværd og selvfølelse - at udvikle færdigheder, der tilstræber alderssvarende kompetencer og selvstændighed - at blive parat til at kunne udsluses til andet skoleforløb. Skolen ved skoven kan tilbyde: - at give eleverne mulighed for at fungere i sociale samspil, kan udvikle deres evne til at fungere socialt - at tilbyde eleverne undervisning med udgangspunkt i den enkelte - at tilbyde potentialer og kompetencer udvidet forældresamarbejdet, med henblik på, at opnå en fælles forståelse af barnets problematikker og udviklingsmuligheder - at medvirke ved udslusning til normalområdet når det er tid for det. Visitering: Udgangspunktet for visitering er en grundig vurdering af, om netop Skolen ved Skovens behandlingstilbud er det rette for det enkelte barn. En sådan vurdering forudsætter, at børnene, deres liv og deres familie er velbeskrevet, inden der kan foretages en visitation til Skolen ved Skoven. 17

18 Det vurderes endvidere løbende og med udgangspunkt i statusrapporter vedrørende det enkelte barn, om barnet er velplaceret. Visitation foregår via Center for Undervisnings visitationsudvalg. Arbejdet med eleverne: Børnene på Skolen ved Skoven har vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. Nogle er tilknytningsforstyrrede, mens andre af skolens børn har diagnoser, f.eks. ADHD, mens andre igen er antisociale og derfor har brug for en helt anden tilgang. Skolen ved Skovens børn kan have svært ved at mærke kropsfornemmelser og de har ofte ikke udviklet følelser og har svært ved at sætte ord på følelser. Derfor har de svært ved at mærke f.eks. tilfredshed, glæde, nysgerrighed, kulde, varme, sult, mæthed, vrede, skuffelser, sorg og savn. I stedet mærker de frustration og angst, som kommer til udtryk på mange måder. Det er et gennemgående træk ved børnene, at de er meget impulsstyrede, dvs. at de er styret af simple behov, der melder sig pludseligt og med stor styrke, som kræver omgående tilfredsstillelse. Derfor er det vigtigt, at skolen har så mange metoder til rådighed som muligt. De tre hyppigste anvendte metoder er: 1. Miljøterapi: Psykodynamisk behandlingsmetode, hvor der anvendes spejling og jeg-støtte. 2. Adfærdsregulerende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stoppe destruktiv adfærd. 3. Anerkendende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stimulere tillid til egen læring og selvværd. Metoderne anvendes afhængig af barnets muligheder og vanskeligheder. Skolen ved Skoven fungerer som kompetencecenter i Faxe Kommune. Vi har i år uddannet to medarbejdere på PD niveau indenfor supervision og vejledning. Disse kan rekvireres af øvrige skoler i Faxe Kommune med henblik på at yde rådgivning. Efter oplæg i skoleledergruppen har begge været ude i en del forløb, og i takt med at rygtet om muligheden breder sig intensiveres også antallet af henvendelser. Kompetencecenterindsatsen evalueres i efteråret 2012 i samarbejde med chef for Center for Undervisning. Læseklassen Målgruppen: Elever med almen begavelse, der ikke gennem almenundervisningen og hidtidig specialundervisning har erhvervet sig grundlæggende læse-/skrivefærdigheder. Desuden gælder følgende kriterier: Læsefunktionsniveau mindst 2 år under alderssvarende niveau eleven må ikke være præget af adfærdsmæssige problemer generel god skolemotivation 18