Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe Kommune i skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe Kommune i skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Vikardækning i folkeskolen... 8 Børns overgange til skole og SFO... 9 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Centerklasserne på Karise Skole: Specialklasserækken på Møllevangsskolen Specialfunktioner ved Sofiendalskolen Skolen ved Skoven Læseklassen Specialklasser ØEN Ak10vet Faxe Kommunes 10.klassecenter Vibeengskolens specialfunktioner Hold 8 på Svalebækskolen Læseklassen på Lysholm Skole Heltidsundervisning under Faxe Kommunale Ungdomsskole Tal og faktadel Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet: Specialpædagogiske processer: Lærernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling: SFO: De gode resultater Karaktergennemsnit kl Overgang til ungdomsuddannelserne fra 9. kl Overgang til ungdomsuddannelserne fra 10. kl Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Børn i specialklasser og specialskoler: Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Klassetrin og spor Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Vikardækning af aflyste timer Planlagte og aflyste skematimer Budget: Normalklasser SFO

3 Politisk forord I Faxe Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de 11 folkeskoler i Kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende handlingsplan er for skoleåret 2006/2007. Kvalitetsrapporterne er udarbejdet begyndende med skoleåret 2007/2008. Rapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger, en evaluering af de handleplaner der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsnet som helhed. Faxe Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål for folkeskoleområdet og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 5 er disponeringsmæssigt ændret i forhold til tidligere rapporter. Dette betyder følgende: At alle kvantitative data er samlet i den sidste del af rapporten At denne kvalitetsrapport indeholder en evaluering og afslutning af de opstillede handlingsplaner At enkelte afsnit er udeladt i den endelige kvalitetsrapport At nuværende handleplaner i kvalitetsrapporten ikke tænkes fremadrettet men afsluttet, i det der fra kommende skoleår etableres tre nye skoler. 3

4 Faxe Kommunes mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder....til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 4

5 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler Evaluering eller del-evaluering af skolens handleplaner for skoleåret 2010/2011 Indsæt handleplaner Udfyld evalueringsdelen Hvilke forsøgs- og udviklingsarbejder har skolen arbejdet med? Inklusion Der er stort fokus på inklusionsindsatsen på kommunens skoler og mange forskellige indsatser er taget i brug. Overordnet set har skolerne valgt at benytte enten LPmodellen eller PALS-modellen. PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) er en udviklingsmodel, hvis mål er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Formålet med LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) er, at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. Desuden arbejder flere skoler med fleksible holdstørrelser, klasserumsledelse og holddannelse på tværs af klasser. En enkelt skole samarbejder med skoler i Norge i et Comenius-projekt og en anden skole har fået tildelt ekstra ressourcer til et helhedsskoleprojekt indeholdende en udvidelse af skoledagen i indskolingen til 28 lektioner samt et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alle skoler afsætter ressourcer til AKT-arbejde. IT Omkring halvdelen af kommunens skoler har et særligt fokus på IT. Indsatserne har dels fokus på interaktive tavler og de daglige anvendelsesmuligheder og dels et fokus på brugen af Skoleintra som en platform for vidensdeling. En enkelt skole har valgt at styrke lærernes IT-kompetencer ved brug af ipads. Det faglige niveau Alle skoler har fokus på elevernes faglige niveau. Indsatserne spænder fra udvikling af en fælles skolepolitik for læsning og naturfag, over faglig læsning i alle fag, til forebyggende specialundervisning og et særligt fokus på elevernes læringsudbytte. Desuden er der arbejdet med alkoholindsats, den faseopdelte skole, selvstyrende team, fusion, det gode arbejdsliv og medarbejdernes trivsel. Se skolernes egne kvalitetsrapporter for yderligere beskrivelser. 5

6 Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år Generelt viser evalueringerne en god effekt af de forskellige handleplaner og indsatser. Flere af indsatserne er flerårige og vil fortsætte kommende skoleår. Specielt viser evalueringerne vedr. LP og PALS, at de har god indvirkning på elevernes arbejdsmiljø og trivsel. En skole præciserer, at indsatserne skal have et vedligeholdende fokus for at have effekt. Én skole er i gang med at se på, hvordan det faglige niveau kan beskrives på en mere informativ måde. Flere skoler nævner, at et kommende fokus vil være fusions- og udviklingsarbejdet inden for de tre nye skoler. Bl.a. nævner et par skoler, at der fortsat skal være fokus på det gode arbejdsliv og medarbejdernes trivsel. Nogle skoler har fokus på struktur og organisering: Den faseopdelte skole og selvstyrende team. Af andre indsatsområder kan nævnes: fleksible læringsmiljøer og pigefysik, Grønt Flag, Udeskole, Skoleintra og den papirløse skole, socialfag og forudsigelighed og nedbringelse af elevfravær. Se skolernes egne kvalitetsrapporter for yderligere beskrivelse. 6

7 Det faglige niveau Giv en vurdering af skolens faglige niveau hvor ser skolen sine udviklingsmuligheder? Alle skoler arbejder med at beskrive elevernes faglige niveau. Dette gøres på baggrund af klassekonferencer, nationale tests og diagnostiske prøver, der tilsammen giver et godt overblik over det faglige niveau. Disse redskaber finder anvendelse både, når et godt resultat skal dokumenteres og som pegepind, når der kræves skærpet opmærksomhed på fagligt svage elever. Et par skoler peger på nødvendigheden af at have fokus på elevfravær og arbejdsindsats, som et middel til at få højnet det faglige niveau. En skole med specialfunktioner påpeger, at karakterer fra disse elever indgår i skolens samlede gennemsnit i negativ retning. Målt på skolernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve (FSA), ligger hovedparten af karaktererne i middelområdet (karaktererne 4 7). Enkelte skoler udmærker sig ved at score højere i enkelte fag, og andre skoler scorer lavere. 7

8 Vikardækning i folkeskolen Har skolen udarbejdet principper for vikardækning? Alle skoler har udarbejdet principper for vikardækning. Hvordan arbejder skolen i øvrigt med området - her tænkes på: Planlagt fravær Længerevarende sygdom Teamets samarbejde om kvaliteten af undervisning ved vikardækning Alle skoler benytter sig af skemaændringer i forbindelse med planlagt såvel som akut opstået fravær. Det kan være omlægning af bibliotekstid, holdtimer, specialundervisningstimer, etc. Dette gøres for at sikre eleverne den daglige undervisning. Dette kan have negative konsekvenser for medarbejderens psykiske arbejdsmiljø, idet det kan være stressfremkaldende at skulle opgive allerede planlagte aktiviteter og samarbejdsopgaver. Alle skoler foretager derfor en hårfin prioritering af, hvilke opgaver, der går forud for andre. Ikke alle timer vikardækkes, idet skolerne balancerer arbejdet med vikardækning mellem flere hensyn de fagligt pædagogiske hensyn og de økonomiske hensyn. En del skoler aflyser derfor undtagelsesvis ydertimer fra 5. kl. og op, ligesom klasser kan arbejde alene midt på dagen. En del skoler benytter SkoleIntra vikarmodul til at sikre en god kommunikation mellem fraværende lærer og vikaren. En del skoler allokerer ressourcer til de selvstyrende teams til dækning af planlagt fravær. Skolerne har fastlagt procedurer for teamets forpligtigelser i forbindelse med håndtering af denne opgave, og opgaven løses i et samarbejde med skolens vikardækker. 8

9 Børns overgange til skole og SFO Rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud tager værdimæssigt udgangspunkt i Faxe Kommunes børnepolitik. I blandt de overordnede politiske målsætninger i børnepolitikken danner følgende tre målsætninger grundlag for rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud: I Faxe Kommune vil vi sammen med forældrene skabe helhed i børns og unges liv. I Faxe Kommune arbejdes tværfagligt og indsatsen skal forankres på tværs af forskellige faggrupper i institutioner og sektorer. I Faxe Kommune tager alt arbejde med børn og unge afsæt i, at se på ressourcer hos børnene, deres familie og deres netværk. Hvordan arbejdes der med skattekisten som et obligatorisk element? Arbejdet med skattekisten kan stadig ikke siges at være implementeret. Kun 4 ud af kommunens skoler benytter skattekisten som en del af overleveringen fra daginstitution til skole/sfo i bestræbelserne på at gøre overgangen så tryg som mulig. Nogle skoler tilkendegiver kun at have modtaget skattekister fra meget få daginstitutioner, hvilket vanskeliggør arbejdet. Den pædagogiske værdi i overleveringen er derfor tvivlsom. Andre skoler modtager slet ingen skattekister. Hvordan organiseres besøg fritidshjem/sfo og skole som obligatorisk element? På alle skoler arbejdes med brobygning i forhold til daginstitutionerne. Brobygningsarbejdet planlægges oftest fra skoleårets start og organiseres som gensidige besøg. Ved lærernes/pædagogernes besøg i daginstitutionen, kan de se de nye elever i deres nuværende element i daginstitutionen. Ved besøget på skolen/sfo ser de kommende elever deres nye arbejdsplads og kan blive trygge ved det nye sted. Desuden afholdes møder for kommende forældre. Hvordan anvendes udviklingsskemaerne? 8 ud af kommunens skoler benytter udviklingsskemaet. Der er generelt stor tilfredshed med skemaet, der indeholder stor viden og brugbar information om det enkelte barn. 9

10 Udviklingsskemaer bruges typisk ved overleveringssamtaler mellem skole/sfo og daginstitution, samt ved klassedannelse. Der er åbenhed om indholdet af skemaerne. Hvordan håndteres overleveringsmøderne mellem Skole/SFO og daginstitution? Efter indskrivningen er på plads aftales overleveringsmødet. Det afholdes i foråret med deltagelse af de primære voksne fra daginstitutionerne, børnehaveklasselederne, repræsentanter fra SFO og skolens ledelse. Forinden er forældrenes underskrift til samtykkeerklæringen indhentet, således at oplysninger kan udveksles. Relevante forhold om det enkelte barn drøftes og vigtig viden udveksles. I sager, hvor PPR har været inddraget, indkalder PPR til netværksmøde, hvor også forældre og evt. støttepædagog deltager. Hvordan inddrages forældrene i overgangsprocesserne? Alle skoler har tilrettelagt processer til inddragelse af forældre. Det vil udover skriftligt materiale dreje sig om et eller flere møder i skoleåret inden starten i børnehaveklassen. Yderligere kontakt mellem forældre og skole/sfo finder typisk sted ved indskrivningen, ved deltagelse i første skoledag samt deltagelse i netværksmøder i tilfælde af særlige problemstillinger. Medvirker den konkrete praksis i at understøtte og muliggøre social inklusion og hvordan? Alle skoler giver udtryk for, at den konkrete praksis, som den tegner sig pt. medvirker til at understøtte social inklusion. Praksis hviler på antagelsen om, at en tryg overgang skaber det bedste fundament for social inklusion af alle børn. Ikke mindst er det vigtigt, at forældrene inden skolestart opnår tryghed i forhold til barnets nye skole, de nye rammer, nye forventninger og nye ansigter, så de trygt kan henvende sig med bekymringer og ønsker af forskellig art. Det er her, vi påbegynder det gode samarbejde, der skal danne rammen for det gode skoleliv igennem mange år. Samtidig er det betydningsfuldt, at de professionelle i skole og SFO får relevant viden om det enkelte barn, således at de kan være med til at sikre en god skolestart. En enkelt skole efterlyser et større kendskab til de forventninger, der knytter sig til arbejdet med Skattekisten og overleveringer, således at den centrale ramme for børns overgange i Faxe Kommune kan blive fuldt implementeret. 10

11 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Udfyldes kun af institutioner med specialfunktioner herunder specialklasserækker Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/2008 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: Mindsteindgrebsprincippet Nærhedsprincippet Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder Beskriv skolens specialtilbud - Hvad er målgruppen? - Hvordan er specialtilbuddet organiseret? - Med hvilket pædagogisk udgangspunkt arbejdes der med eleverne? Centerklasserne på Karise Skole: Målgruppe: Børn og unge med varig funktionsnedsættelse, der viser sig ved mangelfuldt kognitivt funktionsniveau samt følgende tilstande knyttet hertil; syndromer, bevægehandicap, høre- og synshandicap samt milde adfærdsforstyrrelser herunder opmærksomhedsvanskeligheder samt sociale - og kommunikative vanskeligheder. Pædagogisk udgangspunkt: Der arbejdes på grundlag af et pædagogisk udgangspunkt, hvor der tages afsæt i den enkelte elevs ressourcer og kompetencer. Målet er, både fagligt og socialt, løbende at udfordre eleverne, så eleven hele tiden udvikler sig i forhold til sin formåen, og at grænsen for udviklingspotentialet fortsat udfordres. Eleverne skal gennem den individuelt tilrettelagte undervisning tilegne sig sociale og faglige kompetencer således, at de opnår størst mulig grad af at være selvhjulpne, udvise selvstændighed og mulighed for at indgå og deltage i almene sociale sammenhænge. Organisering: Centerklasserne er i alt normeret til 24 elever som er fordelt på 3 klasser med mellem 6 og 8 elever i hver klasse. De er fordelt i - en indskolingsklasse 0. til og med 3. klasse med 25 lektioner om ugen - en mellemtrinklasse fra 4. til og med 6. klasse med 27 lektioner om ugen - en udskolingsklasse fra 7. til og med 9. klasse med 29 lektioner om ugen. Tilbuddet har tilknyttet 4 lærere, 5 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Der samarbejdes tæt med alle relevante samarbejdspartnere (Taleinstitut, ergo og fysioterapeuter, psykolog, uddannelsesvejledere, sundhedsplejerske osv.) 11

12 Hvilke mål er opsat for specialtilbuddets virksomhed? Handling for at opnå målene. Kvalitetsmål: Eleverne skal opnå: At få selvtillid og selvværd, At blive så selvhjulpne som muligt, At få en realistisk selvopfattelse, At kunne indgå i fællesskaber, De bedst mulige faglige kompetencer, De bedst mulige kommunikative kompetencer, Benytte IT og andre hjælpeforanstaltninger på højest opnåeligt niveau. Kort sagt er vores vigtigste mål at gøre eleverne til livsglade og livsduelige mennesker. Pædagogisk organisering: Der arbejdes med den enkelte elev ud fra individuelle handleplaner/strategier. Med udgangspunkt i folkeskoleloven vægtes den enkelte elevs faglige og sociale udvikling ved: Undervisning i mindre grupper og enkeltmandsundervisning Undervisning og aktiviteter for hele klassen Undervisning og aktiviteter for hele afdelingen eller på tværs af klasserne Processer prioriteres højere end produkter i arbejdet med eleverne. Personlig udvikling og udfordring for den enkelte elev. Den enkelte elev mødes med tydeligt kropssprog og kropskontakt. Det musiske, kreative og praktiske er væsentlige elementer i undervisningen. Der arbejdes ud fra en anerkendende og systemisk pædagogik. Giv en vurdering af tilbuddets faglige niveau hvor ser tilbuddet sine udviklingsmuligheder? Det var en vanskelig opstartperiode med mange nye elever med vidt forskellige handicaps og emotionelle vanskeligheder. Personalegruppen blev sammensat af medarbejdere fra både Hylleholt Skole og Karise Skole samt inklusionspædagoger. Medarbejderne har været på forskellige kursusforløb og pædagogiske dage, både i forhold til opstarten af tilbuddet og med henblik på opkvalificering i forhold til de handicaps eleverne har. Vi har haft et givende samarbejde med Taleinstituttet, samt et godt samarbejde med de tre supervisere, som har været tilknyttet centerklassen. Dermed er der sket en opkvalificering af den enkelte medarbejder samt den samlede medarbejdergruppe. 12

13 Specialklasserækken på Møllevangsskolen Målgruppe Målgruppen er primært elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der desuden kan have en række specifikke funktionsvanskeligheder, som nødvendiggør en relevant og kompenserende støtte i undervisningen. De specifikke funktionsvanskeligheder kan være følelsesmæssige, sproglige, sociale, og / eller fysiske, men ikke i så høj grad, at der er behov for tilbud i kommunens centerklasserække, på en specialskole eller i et undervisnings- og behandlingstilbud. Formål Eleverne i Møllevangsskolens specialklasser betragtes på lige fod med skolens øvrige elever, som medlemmer i et inkluderende fællesskab. Inden for dette fællesskab tilstræber vi at skabe et trygt, anerkendende og stimulerende miljø omkring den enkelte specialklasseelev. Dette for at give den enkelte elev et godt grundlag for at yde sit bedste og udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Organisering Skolens specialklasser er fysisk placeret i de tre afdelinger (indskoling (0. 3. kl.), mellemgruppe (4. 6. kl.) og overbygning (7. 9. kl.)). Klasser Årgange Timetal Indskoling klasse 28 Mellemtrin klasse 28 Udskoling klasse 32 med 2 lærere I indeværende skoleår har vi haft 43 elever i specialklasserne. Fra august 2012 forventes 37 elever fordelt på 4 klasser, der dækker klassetrin. Undervisningen varetages af Møllevangsskolens lærere. Alle har timer både i almenklasserne og i specialklassen. Når en elev indskrives i specialklasse på Møllevangsskolen tilknyttes denne samtidig en for eleven aldersrelevant stamklasse. Formålet hermed er, at eleven i videst mulig omfang, dvs. i de sammenhænge hvor det vurderes, at eleven vil profitere heraf, deltager i stamklassens fag, emner og aktiviteter. Med hvilket pædagogisk udgangspunkt arbejdes der med eleverne? Undervisningen i Møllevangsskolens specialklasser bygger stort set på samme pædagogiske principper som undervisningen i almenundervisningen. Vi ser alle sko- 13

14 lens elever som elever med hver deres særlige undervisningsmæssige og udviklingsmæssige behov, som vi tilstræber at tilgodese med udgangspunkt i: en anerkendende tilgang til den enkelte elev bevidsthed om at læring og udvikling er betinget af gode og positive relationer afsæt i elevens ressourcer ved tilrettelæggelsen af undervisningen en kultur på skolen hvor alle føler sig ansvarlige for hinandens trivsel og udvikling at skabe tydelighed og forudsigelighed i elevernes skoledag, da bl.a. elever med generelle indlæringsvanskeligheder netop har behov for tydelighed og forudsigelighed. Hvilke mål er opsat for specialtilbuddets virksomhed? I bestræbelserne på at leve op til skolens formål for specialklassernes virke er opstillet følgende mål og udviklingsområder: a. Skolens specialklasseelever skal støttes i at udvikle gode og positive relationer til klassekammerater og til skolens øvrige elever b. Det er et mål at skolens specialklasseelever af sig selv og andre opfattes som elever, der i visse sammenhænge og i større eller mindre grad har brug for at modtage undervisning på et mindre hold (specialklassen) - på lige fod med at skolens øvrige elever modtager holdundervisning c. Den enkelte elevs kompetencer og potentialer afdækkes løbende med pædagogiske tests i dansk og matematik d. Det er primært specialklasselærernes ansvar at undervise eleverne i de grundlæggende færdigheder inden for dansk og matematik. De øvrige fag tilbydes eleverne hovedsageligt i deres stamklasse e. Planlægningen af undervisningen for skolens specialklasseelever skal bygge på positive og ambitiøse forventninger til elevens udvikling og læring f. Undervisningen skal planlægges mhp. at skabe helhed i elevens oplevelse af skoledagen samt i elevens udvikling og læring g. Undervisningen af den enkelte specialklasseelev tilrettelægges så fleksibelt som muligt, i bestræbelserne på at tilbyde det optimale undervisningstilbud h. Skolens ansatte bestræber sig på i alle sammenhænge at indtænke inklusionsmuligheder for bl.a. skolens specialklasseelever. I den sammenhæng bør det huskes at en specialklasseelevs deltagelse i et forløb i stamklassen, på årgangen eller i afdelingen ikke altid skal have et primært fagligt sigte. Målet for deltagelse kan også for en periode være socialt begrundet 14

15 i. Elevplanen for en specialklasseelev anvendes til at tydeliggøre målet for hhv. det enkelte fag, emne eller for deltagelse i stamklassen. Ligeledes anvendes elevplanen til evaluering af de opstillede mål j. Der udarbejdes en årlig statusbeskrivelse på den enkelte specialklasseelev. Denne danner sammen med elevplanen udgangspunkt for den årlige revisitation k. Den enkelte elevs udvikling følges gennem løbende pædagogisk evaluering bl.a. som en del af elevplaner samt årlige statusbeskrivelser l. Forældre og elev inddrages aktivt i samarbejdet om elevens udvikling og læring m. Kompenserende IT indtænkes i undervisningen af den enkelte elev i de sammenhænge, hvor det er relevant. Giv en vurdering af tilbuddets faglige niveau hvor ser tilbuddet sine udviklingsmuligheder? Vores tætte kontakt mellem special- og normalklasser gør, at eleverne i specialklasserne har rig mulighed for at blive passende udfordret fagligt. På det sociale område får eleverne muligheder gennem hele skoleforløbet for at danne tætte relationer med mange børn. I det forgangne år har Rolloskolens og Møllevangsskolens specialklasser fusioneret. Vi begyndte fusionen med, at eleverne i slutningen af det forrige skoleår kom på besøg på Møllevangsskolen, ligesom alle forældre til både gamle og nye elever - blev inviteret til et fællesmøde på skolen. Vi har i dette år også haft fokus på, at eleverne skal kunne klare sig på linje med de øvrige elever på skolen. Dette har bl.a. betydet, at det er ganske få elever, der nu ikke benytter de offentlige busser til transport til skolen. Det er vores indtryk, at eleverne fra Rolloskolen hurtigt er faldet til på skolen, og de og deres forældre generelt set udtrykker tilfredshed med organiseringen omkring specialklasserne. Det er også lykkedes at fastholde det inkluderende princip, trods det større antal elever. Det er vores håb, at vi bliver i stand til i højere grad at benytte kompenserende IT i undervisningen. Det er stadig forbundet store med tekniske vanskeligheder, bl.a. med lange opstarttider. 15

16 Specialfunktioner ved Sofiendalskolen Følgende specialtilbud er tilknyttet Sofiendalskolen: Skolen ved Skoven (et skole- og pasningstilbud) Læseklasse Specialklasser Øen (et heldagstilbud for elever diagnosticeret indenfor autismespektret) Skolen ved Skoven Skolen ved Skoven er et skole- og pasningstilbud og en afdeling under Sofiendalskolen. Baggrund: Blev oprettet i 2003 af daværende Haslev Kommune. Formålet var, at hjemtage børn, som var anbragt i diverse foranstaltninger, private og andre tilbud udenfor kommunen. Målene for virksomheden er derfor også, at skabe et behandlingstilbud i nærmiljøet. Skolen har til huse i lokaler, som blev bygget specielt til formålet samt i to pavilloner. Målgruppe: Målgruppen er børn med normal begavelse med psykosociale vanskeligheder, hvilket dækker over et meget bredt spektrum af tilknytningsforstyrrelser og div. følelsesmæssige skader. Målsætning: Skolen ved Skoven er et undervisnings- og pasningstilbud, som tilbyder børn mulighed for at arbejde på egen udvikling, samt arbejder for at bevare de kompetencer og ressourcer, børnene har i nærmiljøet. Det tilstræbes, at Skolen ved Skoven giver barnet mulighed for at komme i så god trivsel, at det videre skoleforløb kan foregå i folkeskolen eller så tæt på normalområdet som muligt. For at opnå dette, er det vigtigt, at vi under forløbet arbejder tæt sammen med hjemmet, så vi kan skabe nogle trygge og sunde rammer, som børnene kan udvikle sig i såvel fagligt som socialt og personligt. Nøgleordene er: tryghed, nærhed, livsglæde, selvværd. Undervisning og fritid er organiseret efter en nøje tilrettelagt struktur i et genkendeligt miljø, der er præget af forudsigelighed og med tydelige voksne. Organisering: Tilbuddet er normeret til 24 børn i alderen 6-12 år svarende til klasse. Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de enkelte børn på behandlingskonference. I hverdagen er eleverne delt op i tre grupper med faste voksne på hver. Undervisningen tager sit udgangspunkt i den enkelte elev. Vi har et tæt samarbejde med 16

17 Faxe Kommunes læsevejleder, ligesom vi i forskellige sammenhænge søger supervision hos fageksperter indenfor forskellige fag. Lærerne er i forskellige sammenhænge tilknyttet de fagmiljøer, der er på Sofiendalskolen og deltager også i udviklingsvirksomhed her. Vi afholder jævnligt kurser, hvor vi arbejder med opbygning af organisationen Alle medarbejdere på Skolen ved Skoven er nu uddannede miljøterapeuter. Derudover modtager medarbejdere jævnligt supervision. Struktur: Den daglige struktur på skolen ligger i 3 grupper, der er opdelt udviklings- og aldersrelateret. Skolens åbningstid er fra kl og fredag fra kl Flg. personaler er tilknyttet: 5 lærere á 37 timer, 6 pædagoger á 37 timer, 1 pædagogmedhjælper á 10 timer, 1 sekretær á 15 timer, 1 psykolog á 7 timer, 1 afdelingsleder. Skolen ved skovens primære arbejdsopgave: Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de enkelte børn på den interne behandlingskonference. At skabe og udvikle et behandlings- og læringsmiljø, hvor det enkelte barn får mulighed for at arbejde på egen udvikling, såvel emotionelt, socialt, intellektuelt og fagligt, og bliver i stand til: - at etablere, udvikle og opretholde barnets relationer til omverdenen - at udvikle positivt selvværd og selvfølelse - at udvikle færdigheder, der tilstræber alderssvarende kompetencer og selvstændighed - at blive parat til at kunne udsluses til andet skoleforløb. Skolen ved skoven kan tilbyde: - at give eleverne mulighed for at fungere i sociale samspil, kan udvikle deres evne til at fungere socialt - at tilbyde eleverne undervisning med udgangspunkt i den enkelte - at tilbyde potentialer og kompetencer udvidet forældresamarbejdet, med henblik på, at opnå en fælles forståelse af barnets problematikker og udviklingsmuligheder - at medvirke ved udslusning til normalområdet når det er tid for det. Visitering: Udgangspunktet for visitering er en grundig vurdering af, om netop Skolen ved Skovens behandlingstilbud er det rette for det enkelte barn. En sådan vurdering forudsætter, at børnene, deres liv og deres familie er velbeskrevet, inden der kan foretages en visitation til Skolen ved Skoven. 17

18 Det vurderes endvidere løbende og med udgangspunkt i statusrapporter vedrørende det enkelte barn, om barnet er velplaceret. Visitation foregår via Center for Undervisnings visitationsudvalg. Arbejdet med eleverne: Børnene på Skolen ved Skoven har vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. Nogle er tilknytningsforstyrrede, mens andre af skolens børn har diagnoser, f.eks. ADHD, mens andre igen er antisociale og derfor har brug for en helt anden tilgang. Skolen ved Skovens børn kan have svært ved at mærke kropsfornemmelser og de har ofte ikke udviklet følelser og har svært ved at sætte ord på følelser. Derfor har de svært ved at mærke f.eks. tilfredshed, glæde, nysgerrighed, kulde, varme, sult, mæthed, vrede, skuffelser, sorg og savn. I stedet mærker de frustration og angst, som kommer til udtryk på mange måder. Det er et gennemgående træk ved børnene, at de er meget impulsstyrede, dvs. at de er styret af simple behov, der melder sig pludseligt og med stor styrke, som kræver omgående tilfredsstillelse. Derfor er det vigtigt, at skolen har så mange metoder til rådighed som muligt. De tre hyppigste anvendte metoder er: 1. Miljøterapi: Psykodynamisk behandlingsmetode, hvor der anvendes spejling og jeg-støtte. 2. Adfærdsregulerende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stoppe destruktiv adfærd. 3. Anerkendende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stimulere tillid til egen læring og selvværd. Metoderne anvendes afhængig af barnets muligheder og vanskeligheder. Skolen ved Skoven fungerer som kompetencecenter i Faxe Kommune. Vi har i år uddannet to medarbejdere på PD niveau indenfor supervision og vejledning. Disse kan rekvireres af øvrige skoler i Faxe Kommune med henblik på at yde rådgivning. Efter oplæg i skoleledergruppen har begge været ude i en del forløb, og i takt med at rygtet om muligheden breder sig intensiveres også antallet af henvendelser. Kompetencecenterindsatsen evalueres i efteråret 2012 i samarbejde med chef for Center for Undervisning. Læseklassen Målgruppen: Elever med almen begavelse, der ikke gennem almenundervisningen og hidtidig specialundervisning har erhvervet sig grundlæggende læse-/skrivefærdigheder. Desuden gælder følgende kriterier: Læsefunktionsniveau mindst 2 år under alderssvarende niveau eleven må ikke være præget af adfærdsmæssige problemer generel god skolemotivation 18

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret 2012-2013 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 I Faxe Kommune arbejder vi med - afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Faxe Kommunale Ungdomsskoles heltidsundervisning

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Faxe Kommunale Ungdomsskoles heltidsundervisning Kvalitetsrapport for Fae Kommunale Ungdomsskoles heltidsundervisning skoleåret 2012-2013 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Summary:... 5 Det faglige niveau... 7 De gode resultater... 8 Karaktergennemsnit...

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Heltidsundervisningen under Faxe Kommunale Ungdomsskole i skoleåret 2011-2012

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Heltidsundervisningen under Faxe Kommunale Ungdomsskole i skoleåret 2011-2012 Kvalitetsrapport for Heltidsundervisningen under Fae Kommunale Ungdomsskole i skoleåret 2011-2012 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Det faglige

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Beskrivelse af specialklasserne

Beskrivelse af specialklasserne Beskrivelse af specialklasserne Tema Organisering Grundoplysninger Specialklasserne på Holme skole er i princippet aldersmæssigt fordelt over alle årgange på 6 klasser. Vi har for tiden tre 4. klasser

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Sofiendalskolen Faxe Kommune i skoleåret

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Sofiendalskolen Faxe Kommune i skoleåret Kvalitetsrapport for Sofiendalskolen Fae Kommune i skoleåret 2011-2012 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Fokus på det gode arbejdsliv...

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder

Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder Handleplan Tjørnegårdskolen Specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og tilhørende fritidstilbud i basis-sfo på Tjørnegårdskolens SFO og i basis-klub Sct. Georgs Gårdens klub. Overordnet

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Vibeengskolen Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Vibeengskolen Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012 Kvalitetsrapport for Vibeengskolen Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering

Læs mere

SCR, Fjordskolen, Lysholm. O Organisation og klassedannelse

SCR, Fjordskolen, Lysholm. O Organisation og klassedannelse SCR, Fjordskolen, Lysholm rganisation og klassedannelse 1 Lidt baggrund... Specialundervisning Folkeskolens formål gælder for alle skolens elever, og specialundervisning skal gives i overensstemmelse med

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

2014/15. Indholdsfortegnelse

2014/15. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 2 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 3.1 Nationale test... 4 3.2 Aflagt afgangsprøver... 4 3.3 Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Specialundervisningen på Abildhøjskolen

Specialundervisningen på Abildhøjskolen Specialundervisningen på Abildhøjskolen Specialundervisningen er samlet i specialcentret, som består af skolens ledelse, skolens psykolog, specialundervisningskoordinator, læsevejleder, og et antal specialundervisningslærere.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte

Læs mere

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. Børn & Kultur Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. 1. Folkeskolens varetagelse af elever med særlige

Læs mere

Rønde skoles special-klasser

Rønde skoles special-klasser Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014 Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Bavneskolen Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Bavneskolen Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012 Kvalitetsrapport for Bavneskolen Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Specialklasserækken på Hadbjerg skole

Specialklasserækken på Hadbjerg skole Specialklasserækken på Hadbjerg skole Generelt om klasserne Specialklasserne på Hadbjerg skole er en del af Folkeskolens undervisningstilbud i Favrskov kommune. Elever optages i klasserne i et samarbejde

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen Eriksvej 4, 4100 Ringsted Tlf. 5762 8400 aadalskolen@ringsted.dk www.aadalskolen.dk Kort og godt om Ådalskolen - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen tilbyder specialundervisning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere