Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe Kommune i skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe Kommune i skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Vikardækning i folkeskolen... 8 Børns overgange til skole og SFO... 9 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Centerklasserne på Karise Skole: Specialklasserækken på Møllevangsskolen Specialfunktioner ved Sofiendalskolen Skolen ved Skoven Læseklassen Specialklasser ØEN Ak10vet Faxe Kommunes 10.klassecenter Vibeengskolens specialfunktioner Hold 8 på Svalebækskolen Læseklassen på Lysholm Skole Heltidsundervisning under Faxe Kommunale Ungdomsskole Tal og faktadel Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet: Specialpædagogiske processer: Lærernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling: SFO: De gode resultater Karaktergennemsnit kl Overgang til ungdomsuddannelserne fra 9. kl Overgang til ungdomsuddannelserne fra 10. kl Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Børn i specialklasser og specialskoler: Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Klassetrin og spor Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Vikardækning af aflyste timer Planlagte og aflyste skematimer Budget: Normalklasser SFO

3 Politisk forord I Faxe Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de 11 folkeskoler i Kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende handlingsplan er for skoleåret 2006/2007. Kvalitetsrapporterne er udarbejdet begyndende med skoleåret 2007/2008. Rapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger, en evaluering af de handleplaner der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsnet som helhed. Faxe Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål for folkeskoleområdet og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 5 er disponeringsmæssigt ændret i forhold til tidligere rapporter. Dette betyder følgende: At alle kvantitative data er samlet i den sidste del af rapporten At denne kvalitetsrapport indeholder en evaluering og afslutning af de opstillede handlingsplaner At enkelte afsnit er udeladt i den endelige kvalitetsrapport At nuværende handleplaner i kvalitetsrapporten ikke tænkes fremadrettet men afsluttet, i det der fra kommende skoleår etableres tre nye skoler. 3

4 Faxe Kommunes mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder....til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 4

5 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler Evaluering eller del-evaluering af skolens handleplaner for skoleåret 2010/2011 Indsæt handleplaner Udfyld evalueringsdelen Hvilke forsøgs- og udviklingsarbejder har skolen arbejdet med? Inklusion Der er stort fokus på inklusionsindsatsen på kommunens skoler og mange forskellige indsatser er taget i brug. Overordnet set har skolerne valgt at benytte enten LPmodellen eller PALS-modellen. PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) er en udviklingsmodel, hvis mål er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Formålet med LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) er, at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. Desuden arbejder flere skoler med fleksible holdstørrelser, klasserumsledelse og holddannelse på tværs af klasser. En enkelt skole samarbejder med skoler i Norge i et Comenius-projekt og en anden skole har fået tildelt ekstra ressourcer til et helhedsskoleprojekt indeholdende en udvidelse af skoledagen i indskolingen til 28 lektioner samt et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alle skoler afsætter ressourcer til AKT-arbejde. IT Omkring halvdelen af kommunens skoler har et særligt fokus på IT. Indsatserne har dels fokus på interaktive tavler og de daglige anvendelsesmuligheder og dels et fokus på brugen af Skoleintra som en platform for vidensdeling. En enkelt skole har valgt at styrke lærernes IT-kompetencer ved brug af ipads. Det faglige niveau Alle skoler har fokus på elevernes faglige niveau. Indsatserne spænder fra udvikling af en fælles skolepolitik for læsning og naturfag, over faglig læsning i alle fag, til forebyggende specialundervisning og et særligt fokus på elevernes læringsudbytte. Desuden er der arbejdet med alkoholindsats, den faseopdelte skole, selvstyrende team, fusion, det gode arbejdsliv og medarbejdernes trivsel. Se skolernes egne kvalitetsrapporter for yderligere beskrivelser. 5

6 Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år Generelt viser evalueringerne en god effekt af de forskellige handleplaner og indsatser. Flere af indsatserne er flerårige og vil fortsætte kommende skoleår. Specielt viser evalueringerne vedr. LP og PALS, at de har god indvirkning på elevernes arbejdsmiljø og trivsel. En skole præciserer, at indsatserne skal have et vedligeholdende fokus for at have effekt. Én skole er i gang med at se på, hvordan det faglige niveau kan beskrives på en mere informativ måde. Flere skoler nævner, at et kommende fokus vil være fusions- og udviklingsarbejdet inden for de tre nye skoler. Bl.a. nævner et par skoler, at der fortsat skal være fokus på det gode arbejdsliv og medarbejdernes trivsel. Nogle skoler har fokus på struktur og organisering: Den faseopdelte skole og selvstyrende team. Af andre indsatsområder kan nævnes: fleksible læringsmiljøer og pigefysik, Grønt Flag, Udeskole, Skoleintra og den papirløse skole, socialfag og forudsigelighed og nedbringelse af elevfravær. Se skolernes egne kvalitetsrapporter for yderligere beskrivelse. 6

7 Det faglige niveau Giv en vurdering af skolens faglige niveau hvor ser skolen sine udviklingsmuligheder? Alle skoler arbejder med at beskrive elevernes faglige niveau. Dette gøres på baggrund af klassekonferencer, nationale tests og diagnostiske prøver, der tilsammen giver et godt overblik over det faglige niveau. Disse redskaber finder anvendelse både, når et godt resultat skal dokumenteres og som pegepind, når der kræves skærpet opmærksomhed på fagligt svage elever. Et par skoler peger på nødvendigheden af at have fokus på elevfravær og arbejdsindsats, som et middel til at få højnet det faglige niveau. En skole med specialfunktioner påpeger, at karakterer fra disse elever indgår i skolens samlede gennemsnit i negativ retning. Målt på skolernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve (FSA), ligger hovedparten af karaktererne i middelområdet (karaktererne 4 7). Enkelte skoler udmærker sig ved at score højere i enkelte fag, og andre skoler scorer lavere. 7

8 Vikardækning i folkeskolen Har skolen udarbejdet principper for vikardækning? Alle skoler har udarbejdet principper for vikardækning. Hvordan arbejder skolen i øvrigt med området - her tænkes på: Planlagt fravær Længerevarende sygdom Teamets samarbejde om kvaliteten af undervisning ved vikardækning Alle skoler benytter sig af skemaændringer i forbindelse med planlagt såvel som akut opstået fravær. Det kan være omlægning af bibliotekstid, holdtimer, specialundervisningstimer, etc. Dette gøres for at sikre eleverne den daglige undervisning. Dette kan have negative konsekvenser for medarbejderens psykiske arbejdsmiljø, idet det kan være stressfremkaldende at skulle opgive allerede planlagte aktiviteter og samarbejdsopgaver. Alle skoler foretager derfor en hårfin prioritering af, hvilke opgaver, der går forud for andre. Ikke alle timer vikardækkes, idet skolerne balancerer arbejdet med vikardækning mellem flere hensyn de fagligt pædagogiske hensyn og de økonomiske hensyn. En del skoler aflyser derfor undtagelsesvis ydertimer fra 5. kl. og op, ligesom klasser kan arbejde alene midt på dagen. En del skoler benytter SkoleIntra vikarmodul til at sikre en god kommunikation mellem fraværende lærer og vikaren. En del skoler allokerer ressourcer til de selvstyrende teams til dækning af planlagt fravær. Skolerne har fastlagt procedurer for teamets forpligtigelser i forbindelse med håndtering af denne opgave, og opgaven løses i et samarbejde med skolens vikardækker. 8

9 Børns overgange til skole og SFO Rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud tager værdimæssigt udgangspunkt i Faxe Kommunes børnepolitik. I blandt de overordnede politiske målsætninger i børnepolitikken danner følgende tre målsætninger grundlag for rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud: I Faxe Kommune vil vi sammen med forældrene skabe helhed i børns og unges liv. I Faxe Kommune arbejdes tværfagligt og indsatsen skal forankres på tværs af forskellige faggrupper i institutioner og sektorer. I Faxe Kommune tager alt arbejde med børn og unge afsæt i, at se på ressourcer hos børnene, deres familie og deres netværk. Hvordan arbejdes der med skattekisten som et obligatorisk element? Arbejdet med skattekisten kan stadig ikke siges at være implementeret. Kun 4 ud af kommunens skoler benytter skattekisten som en del af overleveringen fra daginstitution til skole/sfo i bestræbelserne på at gøre overgangen så tryg som mulig. Nogle skoler tilkendegiver kun at have modtaget skattekister fra meget få daginstitutioner, hvilket vanskeliggør arbejdet. Den pædagogiske værdi i overleveringen er derfor tvivlsom. Andre skoler modtager slet ingen skattekister. Hvordan organiseres besøg fritidshjem/sfo og skole som obligatorisk element? På alle skoler arbejdes med brobygning i forhold til daginstitutionerne. Brobygningsarbejdet planlægges oftest fra skoleårets start og organiseres som gensidige besøg. Ved lærernes/pædagogernes besøg i daginstitutionen, kan de se de nye elever i deres nuværende element i daginstitutionen. Ved besøget på skolen/sfo ser de kommende elever deres nye arbejdsplads og kan blive trygge ved det nye sted. Desuden afholdes møder for kommende forældre. Hvordan anvendes udviklingsskemaerne? 8 ud af kommunens skoler benytter udviklingsskemaet. Der er generelt stor tilfredshed med skemaet, der indeholder stor viden og brugbar information om det enkelte barn. 9

10 Udviklingsskemaer bruges typisk ved overleveringssamtaler mellem skole/sfo og daginstitution, samt ved klassedannelse. Der er åbenhed om indholdet af skemaerne. Hvordan håndteres overleveringsmøderne mellem Skole/SFO og daginstitution? Efter indskrivningen er på plads aftales overleveringsmødet. Det afholdes i foråret med deltagelse af de primære voksne fra daginstitutionerne, børnehaveklasselederne, repræsentanter fra SFO og skolens ledelse. Forinden er forældrenes underskrift til samtykkeerklæringen indhentet, således at oplysninger kan udveksles. Relevante forhold om det enkelte barn drøftes og vigtig viden udveksles. I sager, hvor PPR har været inddraget, indkalder PPR til netværksmøde, hvor også forældre og evt. støttepædagog deltager. Hvordan inddrages forældrene i overgangsprocesserne? Alle skoler har tilrettelagt processer til inddragelse af forældre. Det vil udover skriftligt materiale dreje sig om et eller flere møder i skoleåret inden starten i børnehaveklassen. Yderligere kontakt mellem forældre og skole/sfo finder typisk sted ved indskrivningen, ved deltagelse i første skoledag samt deltagelse i netværksmøder i tilfælde af særlige problemstillinger. Medvirker den konkrete praksis i at understøtte og muliggøre social inklusion og hvordan? Alle skoler giver udtryk for, at den konkrete praksis, som den tegner sig pt. medvirker til at understøtte social inklusion. Praksis hviler på antagelsen om, at en tryg overgang skaber det bedste fundament for social inklusion af alle børn. Ikke mindst er det vigtigt, at forældrene inden skolestart opnår tryghed i forhold til barnets nye skole, de nye rammer, nye forventninger og nye ansigter, så de trygt kan henvende sig med bekymringer og ønsker af forskellig art. Det er her, vi påbegynder det gode samarbejde, der skal danne rammen for det gode skoleliv igennem mange år. Samtidig er det betydningsfuldt, at de professionelle i skole og SFO får relevant viden om det enkelte barn, således at de kan være med til at sikre en god skolestart. En enkelt skole efterlyser et større kendskab til de forventninger, der knytter sig til arbejdet med Skattekisten og overleveringer, således at den centrale ramme for børns overgange i Faxe Kommune kan blive fuldt implementeret. 10

11 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Udfyldes kun af institutioner med specialfunktioner herunder specialklasserækker Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/2008 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: Mindsteindgrebsprincippet Nærhedsprincippet Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder Beskriv skolens specialtilbud - Hvad er målgruppen? - Hvordan er specialtilbuddet organiseret? - Med hvilket pædagogisk udgangspunkt arbejdes der med eleverne? Centerklasserne på Karise Skole: Målgruppe: Børn og unge med varig funktionsnedsættelse, der viser sig ved mangelfuldt kognitivt funktionsniveau samt følgende tilstande knyttet hertil; syndromer, bevægehandicap, høre- og synshandicap samt milde adfærdsforstyrrelser herunder opmærksomhedsvanskeligheder samt sociale - og kommunikative vanskeligheder. Pædagogisk udgangspunkt: Der arbejdes på grundlag af et pædagogisk udgangspunkt, hvor der tages afsæt i den enkelte elevs ressourcer og kompetencer. Målet er, både fagligt og socialt, løbende at udfordre eleverne, så eleven hele tiden udvikler sig i forhold til sin formåen, og at grænsen for udviklingspotentialet fortsat udfordres. Eleverne skal gennem den individuelt tilrettelagte undervisning tilegne sig sociale og faglige kompetencer således, at de opnår størst mulig grad af at være selvhjulpne, udvise selvstændighed og mulighed for at indgå og deltage i almene sociale sammenhænge. Organisering: Centerklasserne er i alt normeret til 24 elever som er fordelt på 3 klasser med mellem 6 og 8 elever i hver klasse. De er fordelt i - en indskolingsklasse 0. til og med 3. klasse med 25 lektioner om ugen - en mellemtrinklasse fra 4. til og med 6. klasse med 27 lektioner om ugen - en udskolingsklasse fra 7. til og med 9. klasse med 29 lektioner om ugen. Tilbuddet har tilknyttet 4 lærere, 5 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Der samarbejdes tæt med alle relevante samarbejdspartnere (Taleinstitut, ergo og fysioterapeuter, psykolog, uddannelsesvejledere, sundhedsplejerske osv.) 11

12 Hvilke mål er opsat for specialtilbuddets virksomhed? Handling for at opnå målene. Kvalitetsmål: Eleverne skal opnå: At få selvtillid og selvværd, At blive så selvhjulpne som muligt, At få en realistisk selvopfattelse, At kunne indgå i fællesskaber, De bedst mulige faglige kompetencer, De bedst mulige kommunikative kompetencer, Benytte IT og andre hjælpeforanstaltninger på højest opnåeligt niveau. Kort sagt er vores vigtigste mål at gøre eleverne til livsglade og livsduelige mennesker. Pædagogisk organisering: Der arbejdes med den enkelte elev ud fra individuelle handleplaner/strategier. Med udgangspunkt i folkeskoleloven vægtes den enkelte elevs faglige og sociale udvikling ved: Undervisning i mindre grupper og enkeltmandsundervisning Undervisning og aktiviteter for hele klassen Undervisning og aktiviteter for hele afdelingen eller på tværs af klasserne Processer prioriteres højere end produkter i arbejdet med eleverne. Personlig udvikling og udfordring for den enkelte elev. Den enkelte elev mødes med tydeligt kropssprog og kropskontakt. Det musiske, kreative og praktiske er væsentlige elementer i undervisningen. Der arbejdes ud fra en anerkendende og systemisk pædagogik. Giv en vurdering af tilbuddets faglige niveau hvor ser tilbuddet sine udviklingsmuligheder? Det var en vanskelig opstartperiode med mange nye elever med vidt forskellige handicaps og emotionelle vanskeligheder. Personalegruppen blev sammensat af medarbejdere fra både Hylleholt Skole og Karise Skole samt inklusionspædagoger. Medarbejderne har været på forskellige kursusforløb og pædagogiske dage, både i forhold til opstarten af tilbuddet og med henblik på opkvalificering i forhold til de handicaps eleverne har. Vi har haft et givende samarbejde med Taleinstituttet, samt et godt samarbejde med de tre supervisere, som har været tilknyttet centerklassen. Dermed er der sket en opkvalificering af den enkelte medarbejder samt den samlede medarbejdergruppe. 12

13 Specialklasserækken på Møllevangsskolen Målgruppe Målgruppen er primært elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der desuden kan have en række specifikke funktionsvanskeligheder, som nødvendiggør en relevant og kompenserende støtte i undervisningen. De specifikke funktionsvanskeligheder kan være følelsesmæssige, sproglige, sociale, og / eller fysiske, men ikke i så høj grad, at der er behov for tilbud i kommunens centerklasserække, på en specialskole eller i et undervisnings- og behandlingstilbud. Formål Eleverne i Møllevangsskolens specialklasser betragtes på lige fod med skolens øvrige elever, som medlemmer i et inkluderende fællesskab. Inden for dette fællesskab tilstræber vi at skabe et trygt, anerkendende og stimulerende miljø omkring den enkelte specialklasseelev. Dette for at give den enkelte elev et godt grundlag for at yde sit bedste og udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Organisering Skolens specialklasser er fysisk placeret i de tre afdelinger (indskoling (0. 3. kl.), mellemgruppe (4. 6. kl.) og overbygning (7. 9. kl.)). Klasser Årgange Timetal Indskoling klasse 28 Mellemtrin klasse 28 Udskoling klasse 32 med 2 lærere I indeværende skoleår har vi haft 43 elever i specialklasserne. Fra august 2012 forventes 37 elever fordelt på 4 klasser, der dækker klassetrin. Undervisningen varetages af Møllevangsskolens lærere. Alle har timer både i almenklasserne og i specialklassen. Når en elev indskrives i specialklasse på Møllevangsskolen tilknyttes denne samtidig en for eleven aldersrelevant stamklasse. Formålet hermed er, at eleven i videst mulig omfang, dvs. i de sammenhænge hvor det vurderes, at eleven vil profitere heraf, deltager i stamklassens fag, emner og aktiviteter. Med hvilket pædagogisk udgangspunkt arbejdes der med eleverne? Undervisningen i Møllevangsskolens specialklasser bygger stort set på samme pædagogiske principper som undervisningen i almenundervisningen. Vi ser alle sko- 13

14 lens elever som elever med hver deres særlige undervisningsmæssige og udviklingsmæssige behov, som vi tilstræber at tilgodese med udgangspunkt i: en anerkendende tilgang til den enkelte elev bevidsthed om at læring og udvikling er betinget af gode og positive relationer afsæt i elevens ressourcer ved tilrettelæggelsen af undervisningen en kultur på skolen hvor alle føler sig ansvarlige for hinandens trivsel og udvikling at skabe tydelighed og forudsigelighed i elevernes skoledag, da bl.a. elever med generelle indlæringsvanskeligheder netop har behov for tydelighed og forudsigelighed. Hvilke mål er opsat for specialtilbuddets virksomhed? I bestræbelserne på at leve op til skolens formål for specialklassernes virke er opstillet følgende mål og udviklingsområder: a. Skolens specialklasseelever skal støttes i at udvikle gode og positive relationer til klassekammerater og til skolens øvrige elever b. Det er et mål at skolens specialklasseelever af sig selv og andre opfattes som elever, der i visse sammenhænge og i større eller mindre grad har brug for at modtage undervisning på et mindre hold (specialklassen) - på lige fod med at skolens øvrige elever modtager holdundervisning c. Den enkelte elevs kompetencer og potentialer afdækkes løbende med pædagogiske tests i dansk og matematik d. Det er primært specialklasselærernes ansvar at undervise eleverne i de grundlæggende færdigheder inden for dansk og matematik. De øvrige fag tilbydes eleverne hovedsageligt i deres stamklasse e. Planlægningen af undervisningen for skolens specialklasseelever skal bygge på positive og ambitiøse forventninger til elevens udvikling og læring f. Undervisningen skal planlægges mhp. at skabe helhed i elevens oplevelse af skoledagen samt i elevens udvikling og læring g. Undervisningen af den enkelte specialklasseelev tilrettelægges så fleksibelt som muligt, i bestræbelserne på at tilbyde det optimale undervisningstilbud h. Skolens ansatte bestræber sig på i alle sammenhænge at indtænke inklusionsmuligheder for bl.a. skolens specialklasseelever. I den sammenhæng bør det huskes at en specialklasseelevs deltagelse i et forløb i stamklassen, på årgangen eller i afdelingen ikke altid skal have et primært fagligt sigte. Målet for deltagelse kan også for en periode være socialt begrundet 14

15 i. Elevplanen for en specialklasseelev anvendes til at tydeliggøre målet for hhv. det enkelte fag, emne eller for deltagelse i stamklassen. Ligeledes anvendes elevplanen til evaluering af de opstillede mål j. Der udarbejdes en årlig statusbeskrivelse på den enkelte specialklasseelev. Denne danner sammen med elevplanen udgangspunkt for den årlige revisitation k. Den enkelte elevs udvikling følges gennem løbende pædagogisk evaluering bl.a. som en del af elevplaner samt årlige statusbeskrivelser l. Forældre og elev inddrages aktivt i samarbejdet om elevens udvikling og læring m. Kompenserende IT indtænkes i undervisningen af den enkelte elev i de sammenhænge, hvor det er relevant. Giv en vurdering af tilbuddets faglige niveau hvor ser tilbuddet sine udviklingsmuligheder? Vores tætte kontakt mellem special- og normalklasser gør, at eleverne i specialklasserne har rig mulighed for at blive passende udfordret fagligt. På det sociale område får eleverne muligheder gennem hele skoleforløbet for at danne tætte relationer med mange børn. I det forgangne år har Rolloskolens og Møllevangsskolens specialklasser fusioneret. Vi begyndte fusionen med, at eleverne i slutningen af det forrige skoleår kom på besøg på Møllevangsskolen, ligesom alle forældre til både gamle og nye elever - blev inviteret til et fællesmøde på skolen. Vi har i dette år også haft fokus på, at eleverne skal kunne klare sig på linje med de øvrige elever på skolen. Dette har bl.a. betydet, at det er ganske få elever, der nu ikke benytter de offentlige busser til transport til skolen. Det er vores indtryk, at eleverne fra Rolloskolen hurtigt er faldet til på skolen, og de og deres forældre generelt set udtrykker tilfredshed med organiseringen omkring specialklasserne. Det er også lykkedes at fastholde det inkluderende princip, trods det større antal elever. Det er vores håb, at vi bliver i stand til i højere grad at benytte kompenserende IT i undervisningen. Det er stadig forbundet store med tekniske vanskeligheder, bl.a. med lange opstarttider. 15

16 Specialfunktioner ved Sofiendalskolen Følgende specialtilbud er tilknyttet Sofiendalskolen: Skolen ved Skoven (et skole- og pasningstilbud) Læseklasse Specialklasser Øen (et heldagstilbud for elever diagnosticeret indenfor autismespektret) Skolen ved Skoven Skolen ved Skoven er et skole- og pasningstilbud og en afdeling under Sofiendalskolen. Baggrund: Blev oprettet i 2003 af daværende Haslev Kommune. Formålet var, at hjemtage børn, som var anbragt i diverse foranstaltninger, private og andre tilbud udenfor kommunen. Målene for virksomheden er derfor også, at skabe et behandlingstilbud i nærmiljøet. Skolen har til huse i lokaler, som blev bygget specielt til formålet samt i to pavilloner. Målgruppe: Målgruppen er børn med normal begavelse med psykosociale vanskeligheder, hvilket dækker over et meget bredt spektrum af tilknytningsforstyrrelser og div. følelsesmæssige skader. Målsætning: Skolen ved Skoven er et undervisnings- og pasningstilbud, som tilbyder børn mulighed for at arbejde på egen udvikling, samt arbejder for at bevare de kompetencer og ressourcer, børnene har i nærmiljøet. Det tilstræbes, at Skolen ved Skoven giver barnet mulighed for at komme i så god trivsel, at det videre skoleforløb kan foregå i folkeskolen eller så tæt på normalområdet som muligt. For at opnå dette, er det vigtigt, at vi under forløbet arbejder tæt sammen med hjemmet, så vi kan skabe nogle trygge og sunde rammer, som børnene kan udvikle sig i såvel fagligt som socialt og personligt. Nøgleordene er: tryghed, nærhed, livsglæde, selvværd. Undervisning og fritid er organiseret efter en nøje tilrettelagt struktur i et genkendeligt miljø, der er præget af forudsigelighed og med tydelige voksne. Organisering: Tilbuddet er normeret til 24 børn i alderen 6-12 år svarende til klasse. Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de enkelte børn på behandlingskonference. I hverdagen er eleverne delt op i tre grupper med faste voksne på hver. Undervisningen tager sit udgangspunkt i den enkelte elev. Vi har et tæt samarbejde med 16

17 Faxe Kommunes læsevejleder, ligesom vi i forskellige sammenhænge søger supervision hos fageksperter indenfor forskellige fag. Lærerne er i forskellige sammenhænge tilknyttet de fagmiljøer, der er på Sofiendalskolen og deltager også i udviklingsvirksomhed her. Vi afholder jævnligt kurser, hvor vi arbejder med opbygning af organisationen Alle medarbejdere på Skolen ved Skoven er nu uddannede miljøterapeuter. Derudover modtager medarbejdere jævnligt supervision. Struktur: Den daglige struktur på skolen ligger i 3 grupper, der er opdelt udviklings- og aldersrelateret. Skolens åbningstid er fra kl og fredag fra kl Flg. personaler er tilknyttet: 5 lærere á 37 timer, 6 pædagoger á 37 timer, 1 pædagogmedhjælper á 10 timer, 1 sekretær á 15 timer, 1 psykolog á 7 timer, 1 afdelingsleder. Skolen ved skovens primære arbejdsopgave: Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de enkelte børn på den interne behandlingskonference. At skabe og udvikle et behandlings- og læringsmiljø, hvor det enkelte barn får mulighed for at arbejde på egen udvikling, såvel emotionelt, socialt, intellektuelt og fagligt, og bliver i stand til: - at etablere, udvikle og opretholde barnets relationer til omverdenen - at udvikle positivt selvværd og selvfølelse - at udvikle færdigheder, der tilstræber alderssvarende kompetencer og selvstændighed - at blive parat til at kunne udsluses til andet skoleforløb. Skolen ved skoven kan tilbyde: - at give eleverne mulighed for at fungere i sociale samspil, kan udvikle deres evne til at fungere socialt - at tilbyde eleverne undervisning med udgangspunkt i den enkelte - at tilbyde potentialer og kompetencer udvidet forældresamarbejdet, med henblik på, at opnå en fælles forståelse af barnets problematikker og udviklingsmuligheder - at medvirke ved udslusning til normalområdet når det er tid for det. Visitering: Udgangspunktet for visitering er en grundig vurdering af, om netop Skolen ved Skovens behandlingstilbud er det rette for det enkelte barn. En sådan vurdering forudsætter, at børnene, deres liv og deres familie er velbeskrevet, inden der kan foretages en visitation til Skolen ved Skoven. 17

18 Det vurderes endvidere løbende og med udgangspunkt i statusrapporter vedrørende det enkelte barn, om barnet er velplaceret. Visitation foregår via Center for Undervisnings visitationsudvalg. Arbejdet med eleverne: Børnene på Skolen ved Skoven har vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. Nogle er tilknytningsforstyrrede, mens andre af skolens børn har diagnoser, f.eks. ADHD, mens andre igen er antisociale og derfor har brug for en helt anden tilgang. Skolen ved Skovens børn kan have svært ved at mærke kropsfornemmelser og de har ofte ikke udviklet følelser og har svært ved at sætte ord på følelser. Derfor har de svært ved at mærke f.eks. tilfredshed, glæde, nysgerrighed, kulde, varme, sult, mæthed, vrede, skuffelser, sorg og savn. I stedet mærker de frustration og angst, som kommer til udtryk på mange måder. Det er et gennemgående træk ved børnene, at de er meget impulsstyrede, dvs. at de er styret af simple behov, der melder sig pludseligt og med stor styrke, som kræver omgående tilfredsstillelse. Derfor er det vigtigt, at skolen har så mange metoder til rådighed som muligt. De tre hyppigste anvendte metoder er: 1. Miljøterapi: Psykodynamisk behandlingsmetode, hvor der anvendes spejling og jeg-støtte. 2. Adfærdsregulerende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stoppe destruktiv adfærd. 3. Anerkendende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stimulere tillid til egen læring og selvværd. Metoderne anvendes afhængig af barnets muligheder og vanskeligheder. Skolen ved Skoven fungerer som kompetencecenter i Faxe Kommune. Vi har i år uddannet to medarbejdere på PD niveau indenfor supervision og vejledning. Disse kan rekvireres af øvrige skoler i Faxe Kommune med henblik på at yde rådgivning. Efter oplæg i skoleledergruppen har begge været ude i en del forløb, og i takt med at rygtet om muligheden breder sig intensiveres også antallet af henvendelser. Kompetencecenterindsatsen evalueres i efteråret 2012 i samarbejde med chef for Center for Undervisning. Læseklassen Målgruppen: Elever med almen begavelse, der ikke gennem almenundervisningen og hidtidig specialundervisning har erhvervet sig grundlæggende læse-/skrivefærdigheder. Desuden gælder følgende kriterier: Læsefunktionsniveau mindst 2 år under alderssvarende niveau eleven må ikke være præget af adfærdsmæssige problemer generel god skolemotivation 18

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Bavneskolen Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Bavneskolen Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012 Kvalitetsrapport for Bavneskolen Faxe Kommune i skoleåret 2011-2012 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER RÆVEBAKKESKOLEN Smukke omgivelser nær skov og strand Kontakt og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen Eriksvej 4, 4100 Ringsted Tlf. 5762 8400 aadalskolen@ringsted.dk www.aadalskolen.dk Kort og godt om Ådalskolen - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen tilbyder specialundervisning

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Specialklasser i Hedensted Kommune

Specialklasser i Hedensted Kommune Specialklasser i Hedensted Kommune Oktober 2014 Sag nr.: 17.01.00-P22-1-14 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. Indledning Dette er en status på Hedensted kommunes egne specialtilbud den fysiske

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER januar 2011 AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER RUGVÆNGETS SKOLE 2750 Ballerup januar 2011 VÆRDIER FOR SKOLE-HJEMSAMARBEJDET I høreafdelingen pa vægter vi værdier som tillid,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Specialtilbud til børn og unge med særlige behov

Specialtilbud til børn og unge med særlige behov Specialtilbud til børn og unge med særlige behov INDHOLD 2 3 4 4 5 6 8 8 9 10 11 12 13 14 16 18 18 INDHOLD FORORD DAGINSTITUTIONER Specialgruppen Månerne i børnehuset Elvergården Specialgruppen i børnehaven

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 17.12.10 Ellebækskolen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Virksomhedsplanen

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Fortællingen om Aarhus

Fortællingen om Aarhus Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde

Læs mere