PROGRAMMET FOR LIVSLANG LÆRING GENEREL INDKALDELSE AF FORSLAG OPDATERING 2009 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROGRAMMET FOR LIVSLANG LÆRING GENEREL INDKALDELSE AF FORSLAG 2008-2010 OPDATERING 2009 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER"

Transkript

1 PROGRAMMET FOR LIVSLANG LÆRING GENEREL INDKALDELSE AF FORSLAG OPDATERING 2009 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER INDHOLD HVORDAN SKAL DETTE DOKUMENT ANVENDES?... 3 INDLEDNING GENEREL POLITISK BAGGRUND... 4 INDLEDNING OVERORDNEDE OG SPECIFIKKE MÅL FOR PROGRAMMET... 6 KAPITEL 1 SEKTORPROGRAMMER COMENIUS SKOLEUDDANNELSE MOBILITET OG PARTNERSKABER MULTILATERALE PROJEKTER Emne 1: Øget læringsmotivation og bedre læringskompetencer Emne 2: Udvikling af en række undervisnings- og læringsmæssige tilgange, der understøtter "tværgående" nøglekompetencer Emne 3: Skoleforvaltning Emne 4: Sprogindlæring og sproglig mangfoldighed Emne 5: Forbedring af læse- og skrivefærdigheder Emne 6: Digitalt undervisningsindhold og digitale undervisningstjenester NETVÆRK Emne 1: Udvikling af uddannelse på førskoleniveau og på de yngste klassetrin Emne 2: Skoleforvaltning Emne 3: Fremme af iværksætterånd og forbindelser til arbejdslivet Emne 4: Digitalt undervisningsindhold og digitale undervisningstjenester Emne 5: Større interesse for videnskabelige uddannelser Emne 6: Udvikling af specialundervisning med henblik på inddragelse af alle unge, navnlig handicappede unge ERASMUS VIDEREGÅENDE UDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE ERHVERVSUDDANNELSE MOBILITET MULTILATERALE PROJEKTER Læseplansudviklingsprojekter (CD-projekter) Projekter, der fokuserer på samarbejdet mellem højere læreanstalter og virksomheder Projekter, der støtter de højere læreanstalters moderniseringsdagsorden Virtuelle universitetscampusser TEMATISKE NETVÆRK Akademiske netværk Strukturelle netværk LEONARDO DA VINCI ERHVERVSMÆSSIG GRUNDUDDANNELSE OG VIDERE- OG EFTERUDDANNELSE MOBILITET OG PARTNERSKABER MULTILATERALE PROJEKTER Emne 1: Gennemskuelighed og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer

2 Emne 2: Udvikling af erhvervsuddannelsessystemers og -metoders kvalitet og tiltrækningskraft Emne 3: Udvikling af undervisernes, erhvervslærernes og tutorernes færdigheder og kvalifikationer Emne 4: Tilpasse de erhvervsmæssige færdigheder til arbejdsmarkedets behov Emne 5: Højnelse af kompetenceniveauet hos udsatte grupper NETVÆRK ECVET-netværk Netværk mellem aktører GRUNDTVIG VOKSENUDDANNELSE OG ANDRE UDDANNELSESFORLØB MOBILITET OG PARTNERSKABER MULTILATERALE PROJEKTER Emne 1: Nøglekompetencer Emne 2: Forbedring af voksenuddannelsens kvalitet Emne 3: Forbedring af voksenuddannelsens tiltrækningskraft og af adgangen til voksenuddannelse Emne 4: Bedre validering af ikke-formel og uformel læring Emne 5: Fremme af voksenuddannelse blandt marginaliserede og dårligt stillede borgere og indvandrere Emne 6: Undervisning og læring senere i livet; læring mellem generationer og i familien NETVÆRK Emne 1: Sprogindlæring inden for voksenuddannelse Emne 2: Akademiske netværksaktiviteter inden for voksenuddannelse Emne 3: Netværksaktiviteter for aktører inden for voksenuddannelse Emne 4: Validering og certificering KAPITEL 2 DET TVÆRGÅENDE PROGRAM HOVEDAKTIVITET 1 SAMARBEJDE OM POLITIK OG INNOVATION MOBILITET (STUDIEBESØG) UNDERSØGELSER OG SAMMENLIGNENDE FORSKNING HOVEDAKTIVITET 2 SPROG MULTILATERALE PROJEKTER NETVÆRK HOVEDAKTIVITET 3 IKT MULTILATERALE PROJEKTER NETVÆRK HOVEDAKTIVITET 4 UDBREDELSE OG UDNYTTELSE AF RESULTATER MULTILATERALE PROJEKTER UNDERSØGELSER OG REFERENCEMATERIALER KAPITEL 3 JEAN MONNET-PROGRAMMET UNDERVISNINGS-, FORSKNINGS- OG REFLEKSIONSAKTIVITETER UNDER JEAN MONNET-PROGRAMMET da 2

3 HVORDAN SKAL DETTE DOKUMENT ANVENDES? Dette dokument er en opdatering af de prioriterede mål i den generelle indkaldelse af forslag i forbindelse med Fællesskabets program for livslang læring. Det beskriver de prioriterede emner, som ansøgerne opfordres til at indsende forslag til som led i programmets forskellige aktiviteter. Store dele af indkaldelsen for er uændrede, men der foretages en række tilpasninger for at tage højde for udviklingen i den politiske proces og indførelsen af nye programaktiviteter De prioriterede mål i dette dokument afspejler en række spørgsmål, der er centrale for den europæiske politikudvikling på uddannelsesområdet. Forslag, der er rettet mod disse mål, har større chance for at modtage støtte end forslag, der ikke er det, såfremt kvaliteten er den samme. Den generelle indkaldelse bør sammenholdes med følgende dokumenter: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om programmet for livslang læring Programvejledningen, som omfatter en beskrivelse af aktionerne og de finansielle og administrative bestemmelser. Ansøgernes opmærksomhed henledes på, at programvejledningen indeholder en række nye aktioner, der iværksættes i 2009 som led i sektorprogrammerne Comenius og Grundtvig. 3

4 INDLEDNING GENEREL POLITISK BAGGRUND Det overordnede mål for programmet for livslang læring er at styrke den rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller for gennemførelsen af Lissabon-målet om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi med en bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre job og større social samhørighed. Der vil i alle dele af programmet blive lagt særlig vægt på aktiviteter, som tager sigte på højnelse af færdighedsniveauet, støtte til udvikling og iværksættelse af sammenhængende og omfattende strategier for livslang læring, og på fremme af innovation og kreativitet. Der er med udgangspunkt heri opstillet følgende prioriterede indsatsområder for 2009: at støtte gennemførelsen af arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010", hvis formål er at forbedre kvaliteten af, adgangen til og åbenheden i de europæiske uddannelsessystemer ved bl.a. at skabe øget sammenhæng mellem alle former for og faser inden for livslang uddannelse og erhvervsuddannelse allerede fra småbørnsalderen og skabe mere fleksible læringsforløb, f.eks. ved indførelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer og systemer til validering af ikke-formel og uformel læring, og livslang vejledning at øge fokus på uddannelse og erhvervsuddannelse inden for Lissabonprocessen på såvel europæisk som nationalt plan med henblik på ikke bare at styrke konkurrenceevnen, men også at tilskynde til bæredygtig økonomisk vækst og social samhørighed at støtte kreativitet og innovation i alle uddannelsessystemer og på alle niveauer med henblik på at gøre det europæiske år for kreativitet og innovation 2009 til en succes at gennemføre strategier for livslang læring med henblik på at opnå større effektivitet og lighed 1 bl.a. gennem foranstaltninger til at mindske antallet af personer, der forlader skolen tidligt eller med ringe grundlæggende færdigheder, at fremme den økonomiske og sociale integration af indvandrere, at tackle de socioøkonomiske hindringer, at støtte tidlig erhvervelse af nøglekompetencer og bæredygtig finansiering og at styrke den strategiske og praktiske videnbase at forbedre kvaliteten af uddannelse og erhvervsuddannelse blandt alle former for undervisningsudbydere, navnlig hvad angår lærere og undervisere at modernisere de videregående uddannelsessystemer, således at de bliver mere sammenhængende og i højere grad kan opfylde samfundets behov. Moderniseringen er en forudsætning, hvis de europæiske universiteter skal spille en afgørende rolle i kundskabernes Europa samtidig med at de skal imødegå globaliseringens udfordringer og udvikle europæernes viden, færdigheder og kompetencer og gøre den europæiske Fælles situationsrapport fra Rådet op Kommissionen om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 "Delivering lifelong learning for knowledge, creativity and innovation", Kompendium om de vigtigste politiske initiativer og resultater siden 2000, 4

5 økonomi mere innovativ og konkurrencedygtig. Moderniseringen skal gøre det muligt for universiteterne at spille deres rolle i det europæiske vidensamfund og at yde et aktivt bidrag til Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse at øge kvaliteten af og interessen for erhvervsuddannelse ved at opfylde de prioriterede mål i Københavnsprocessen på nationalt plan ved bl.a. at afprøve det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem for erhvervsuddannelse at rette op på den lave deltagelse i voksenuddannelse, især blandt ældre arbejdstagere og lavtuddannede, med henblik på at mindske hindringerne for beskæftigelse og gøre det lettere for borgerne at tilpasse sig de hastige ændringer i leve- og arbejdsforholdene at sætte skub i borgernes mobilitet, og navnlig højne kvaliteten, ved bl.a. at gennemføre principperne i henstillingen om mobilitet 2 og ved at anvende Europassporteføljen at styrke en bæredygtig udvikling, bl.a. med hensyn til energi og klimaændringer, gennem aktiviteter på alle uddannelsesområder. Udover den fælles situationsrapport fra 2008 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 ("Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation") har Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur samlet alle politiske referencedokumenter om disse emner i et kompendium om de vigtigste politiske initiativer og resultater siden da For ledsageforanstaltningerne i sektorprogrammerne og hovedaktivitet 2 (sprog) er der ingen specifikke prioriteter. Der gøres opmærksom på, at der på tværs af alle programmer lægges særlig vægt på systematisk udbredelse og udnyttelse af resultater på projekt- og programplan. Alle projektforslag skal derfor indeholde en klar plan for udbredelse og udnyttelse af resultater. Kommissionen vil behandle ansøgninger om samfinansiering af nye arbejdsprogrammer for netværk, der også tidligere modtog støtte, under hensyntagen til de pågældende netværks faktiske resultater. 2 Henstilling 2006/961/EC af 18. december 2006, EUT L 394 af , 3 5

6 INDLEDNING OVERORDNEDE OG SPECIFIKKE MÅL FOR PROGRAMMET De overordnede og specifikke mål for hele programmet for livslang læring er beskrevet i programafgørelsens artikel 1 og gengives til orientering i det følgende. De gælder alt efter omstændighederne for alle dele af programmet og suppleres af en række specifikke og operationelle mål, som er opstillet for hvert underprogram, og som gengives i de relevante kapitler af denne forslagsindkaldelse. Programmets generelle målsætning er i henhold til programafgørelsens artikel 1, stk. 2, at bidrage til at udvikle Den Europæiske Union til et avanceret videnbaseret samfund med en bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre job og større social samhørighed, samtidig med at der sikres en god beskyttelse af miljøet af hensyn til de kommende generationer. Det er især hensigten at fremme vekselvirkningerne, samarbejdet og mobiliteten mellem uddannelsessystemerne i EU, således at de bliver en kvalitetsreference på verdensplan. De specifikke målsætninger er ifølge programafgørelsens artikel 1, stk. 3: a) at bidrage til udviklingen af livslang læring af høj kvalitet og at fremme en høj kvalitetsstandard, innovation og en europæisk dimension i systemer og praksis på området b) at støtte realiseringen af et europæisk område for livslang læring c) at bidrage til at skabe bedre muligheder for livslang læring i medlemsstaterne og gøre dem mere attraktive og tilgængelige d) at styrke livslang lærings bidrag til social samhørighed, aktivt medborgerskab, interkulturel dialog, ligestilling mellem kønnene og personlig udvikling e) at bidrage til at fremme kreativiteten, konkurrenceevnen, beskæftigelsesegnetheden og en øget iværksætterånd f) at bidrage til, at personer i alle aldre i højere grad deltager i livslang læring, også personer med særlige behov og personer fra dårligt stillede grupper, uanset socioøkonomisk baggrund g) at fremme sprogindlæring og sproglig mangfoldighed h) at støtte udvikling af ikt-baseret nyskabende indhold, tjenesteydelser, pædagogik og praksis inden for livslang læring i) at styrke livslang lærings rolle, når det drejer sig om at skabe en bevidsthed om et europæisk medborgerskab, baseret på forståelse af og respekt for menneskerettigheder og demokrati, og opfordre til tolerance og respekt for andre folkeslag og kulturer j) at fremme samarbejdet om kvalitetssikring inden for alle uddannelsesområdets sektorer i Europa k) at tilskynde til den bedste anvendelse af resultater, innovative produkter og processer samt til udveksling af god praksis på de områder, der er omfattet af programmet for livslang læring, for at forbedre uddannelsernes kvalitet. 6

7 KAPITEL 1 SEKTORPROGRAMMER 1. COMENIUS SKOLEUDDANNELSE Indledning: Politisk baggrund Medlemsstaterne har fastsat en række specifikke mål, der skal forbedre uddannelserne, og fire ud af fem af deres benchmarks drejer sig om skoleuddannelse 4. Der er behov for en særlig indsats. Læsefærdighederne er ikke blevet bedre, og der er stadig for mange elever, som forlader skolen for tidligt, og for få, der gennemfører en gymnasial eller anden ungdomsuddannelse. Ser man på antallet af elever, der vælger matematik, videnskab og teknologi, er målet ganske vist nået, men på andre fagområder er antallet faldende, og der er stadig for få piger. Hvad angår skoleuddannelsens indhold, fastsættes der i en henstilling fra december 2006 otte nøglekompetencer for livslang læring, som unge bør udvikle i løbet af deres grundlæggende almen- og erhvervsuddannelse 5. Der er ikke bare tale om grundlæggende kompetencer (kompetence i modersmål, fremmedsprog, matematik og videnskab og digital kompetence), men også tværgående kompetencer (læringskompetence, sociale kompetencer og medborgerkompetencer, initiativ og iværksætterånd samt kulturel bevidsthed og udtryksevne). Mange af disse kompetencer er udformet som tværfaglige målsætninger i de nationale læseplaner og kræver derfor, at der fokuseres på helhedsskolen. I 2007 afholdt Kommissionen en offentlig høring om modernisering af skoleuddannelsen for at imødegå aktuelle og fremtidige udfordringer 6. Den vedtog desuden en meddelelse om forbedring af læreruddannelsens kvalitet 7. Der er endvidere stigende forståelse for førskoleundervisningens og de første skoleårs betydning for livslang læring som en vigtig faktor til at sikre lige muligheder på alle efterfølgende uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer. Følgende prioriteringer afspejler derfor behovet for at udvikle de grundlæggende kompetencer, som alle har brug for i vidensamfundet, og for at tage særlig hensyn til personer, der er uddannelsesmæssigt dårligt stillet. Da mange af udfordringerne kræver organisatoriske ændringer og faglig udvikling af personalet, spiller læreruddannelse og udvikling af skoleledere en central rolle. Indledning: Specifikke og operationelle mål for Comenius-programmet 4 Rådets konklusioner fra maj 2003 om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelsesog erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks) og Annual Progress Report 2007, som kan findes under "News" på adressen: 5 Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring, EUT L 394 af , s. 10. De otte nøglekompetencer er: Kommunikativ kompetence i modersmålet, kommunikativ kompetence i fremmedsprog, matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence, digital kompetence, læringskompetence, sociale kompetencer og medborgerkompetencer, initiativ og iværksætterånd, kulturel bevidsthed og udtryksevne KOM(2007)

8 Comenius-programmets specifikke mål er i henhold til programafgørelsens artikel 17, stk. 1: a) at udvikle de unges og undervisernes kendskab til og forståelse for de europæiske kulturers og sprogs mangfoldighed og dennes værdi b) at hjælpe unge til at erhverve de grundlæggende livsfærdigheder og -kompetencer, der er nødvendige for deres personlige udvikling, den fremtidige beskæftigelse og for aktivt europæisk medborgerskab. Comenius-programmets operationelle målsætninger er i henhold til programafgørelsens artikel 17, stk. 2: a) at forbedre kvaliteten og øge omfanget af mobilitet for elever og undervisningspersonale i de forskellige medlemsstater b) at forbedre kvaliteten og øge omfanget af partnerskaber mellem skoler i forskellige medlemsstater, således at 3 mio. elever deltager i fælles uddannelsesaktiviteter i programperioden c) at tilskynde til tilegnelse af moderne fremmedsprog d) at støtte udvikling af ikt-baseret nyskabende indhold, tjenesteydelser, pædagogik og praksis inden for livslang læring e) at styrke kvaliteten og den europæiske dimension i læreruddannelsen f) at støtte forbedringer af de pædagogiske tilgange og skoleforvaltningen. Prioriterede mål for Comenius-aktioner 1.1. Mobilitet og partnerskaber Der er ingen specifikke tematiske prioriteter for disse aktioner Multilaterale projekter Alle multilaterale Comenius-projekter sigter mod at udvikle eller overføre innovation med henblik på at forbedre læreruddannelsen og sikre undervisernes løbende faglige udvikling og at stille materiale, metodikker og andre former for støtte til rådighed for dem. Følgende emner vil blive prioriteret: Emne 1: Øget læringsmotivation og bedre læringskompetencer I et videnbaseret samfund er det tvingende nødvendigt ikke bare at forbedre adgangen til læringsmuligheder, men også at styrke den enkeltes motivation til at lære noget både i skolen og senere i livet. Det er især vigtigt at få endnu flere til at tage en gymnasial uddannelse. Projekterne bør rettes mod udvikling, afprøvning og anvendelse af materialer, nye pædagogiske metoder og strategier, som har til formål: at gøre eleverne mere motiverede og at gøre læringen mere attraktiv, navnlig for indvandrere og elever, der er socioøkonomisk dårligt stillet at forbedre elevernes tilegnelse af læringskompetencer at styrke forbindelserne mellem skolerne og arbejdslivet 8

9 at fremme tværkulturel uddannelse og derigennem bidrage til den sociale integration at imødekomme behovene hos børn af personer, der på grund af deres erhverv ikke er bofaste, og børn af vandrende arbejdstagere at øge deltagelsen i uddannelsestilbud, der er baseret på idræt. -da Emne 2: Udvikling af en række undervisnings- og læringsmæssige tilgange, der understøtter "tværgående" nøglekompetencer Behovet for en grundlæggende uddannelse, der giver de lærende "tværgående" nøglekompetencer (se nøglekompetence 4-8) 8, er stigende, hvilket kræver en koordineret indsats, der inddrager en bred vifte af skolernes medarbejdere. Projekterne bør rettes mod udvikling, afprøvning og anvendelse af kurser og pædagogiske materialer og metoder samt nyskabende strategier (f.eks. gruppeundervisning) Emne 3: Skoleforvaltning Skoleledernes og skoleinspektørernes kvalifikationer har fået afgørende betydning for skolernes succes i takt med, at skoleområdet er blevet mere komplekst, men indgår sjældent i de uddannelseskurser, lærerne gennemgår. Projekterne bør rettes mod udvikling, afprøvning og anvendelse af strategier, der åbner mulighed for praktisk uddannelse inden for ledelse og skoleforvaltning og fremmer udviklingen af en evalueringskultur på skolerne Emne 4: Sprogindlæring og sproglig mangfoldighed Projekterne bør især rettes mod udvikling, afprøvning og anvendelse af læseplaner, kurser eller materialer, metodikker og pædagogiske strategier på områder som: tidlig sprogindlæring udvikling og formidling af værktøjer til undervisning i og tilegnelse af de fremmedsprog, der er mindst udbredt, og som der kun i begrænset omfang undervises i 9 integreret læring af indhold og sprog (CLIL) og afprøvning af personers sprogkundskaber. 8 Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring, EUT L 394 af , s. 10. De otte nøglekompetencer er: 1. Kommunikativ kompetence i modersmålet 2. Kommunikativ kompetence i fremmedsprog, 3. Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence, 4. Digital kompetence, 5: Læringskompetence, 6. Sociale kompetencer og medborgerkompetencer, 7. Initiativ og iværksætterånd 8. Kulturel bevidsthed og udtryksevne. 9 Dette omfatter sprog, som der sjældent undervises i, uanset om der er tale om officielle sprog i de lande, der deltager i programmet for livslang læring, "regionale" sprog, "mindretalssprog" eller sprog, som tales af vandrende arbejdstagere, og hvor projekter kan højne kvaliteten af undervisningen i disse sprog, skabe bedre læringsmuligheder, tilskynde til udarbejdelse, tilpasning og udveksling af undervisningsmateriale og tilskynde til udveksling af information og bedste praksis på området. 9

10 Emne 5: Forbedring af læse- og skrivefærdigheder Skoleelever i EU er generelt ikke blevet bedre til at læse og skrive, og i nogle tilfælde er de blevet ringere. Læsekulturen trues i stigende grad af nye og spændende medier. Det er meget vigtigt at øge motivationen til at erhverve og udvikle læse- og skrivefærdigheder, navnlig blandt drenge. Indvandrere og socioøkonomisk dårligt stillede personer kan ofte have gavn af at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder. Projekterne bør rettes mod udvikling, afprøvning og anvendelse af materialer, kurser, nye pædagogiske metoder og strategier, der kan forbedre undervisningen i og tilegnelsen af læse- og skrivefærdigheder Emne 6: Digitalt undervisningsindhold og digitale undervisningstjenester Det er nødvendigt at fremme og styrke lærernes færdigheder og viden for at få fuldt udbytte af de nye muligheder, der byder sig inden for alle former for digitalt undervisningsindhold og digitale undervisningstjenester, som findes på markedet eller udvikles i uformelle rammer. Projekterne bør rettes mod udvikling, afprøvning og anvendelse af materialer, kurser og nye pædagogiske metoder, der kan forbedre brugen af digitalt indhold af høj kvalitet inden for skoleundervisning, navnlig med henblik på erhvervelse af nøglekompetencer Netværk Følgende emner vil blive prioriteret: Emne 1: Udvikling af uddannelse på førskoleniveau og på de yngste klassetrin På dette område skal netværkene udgøre et forum for udbydere, forskningsinstitutioner og sammenslutninger, der beskæftiger sig med uddannelse på førskoleniveau og på de yngste klassetrin, og involvere forældrene, der også skal bære en del af ansvaret. Netværkene bør fokusere på alle nedenstående punkter: identificering, udveksling og videreudvikling af erfaringer og god praksis inden for uddannelse på førskoleniveau og på de yngste klassetrin pædagogiske tilgange, der fremmer kreativiteten hos mindre børn tidlig sprogindlæring identificering af emner for multilaterale projekter og andre former for samarbejde på europæisk niveau Emne 2: Skoleforvaltning 10

11 Skoleledere/skoleinspektører spiller en afgørende rolle for forvaltningen og ledelsen af skolerne. Som det ofte er tilfældet i organisationer, hvor ledelsen er delt, skal alle medarbejdere med ansvarsopgaver være i besiddelse af lederevner. På dette område bør netværkene sigte mod: at forberede og uddanne mere effektive skoleledere at skabe større forståelse for skoleledernes rolle Emne 3: Fremme af iværksætterånd og forbindelser til arbejdslivet På dette område bør netværkene fokusere på alle nedenstående punkter: glidende overgang mellem grunduddannelse, efter- og videreuddannelse og karriereforløb, herunder vejledning og rådgivning anvendelse og udbredelse af resultater af Comenius-projekter, andre europæiske foranstaltninger og andre aktiviteter, der berører "skolen og arbejdslivet" udveksling af erfaringer og etablering af netværk mellem aktører (eksperter, institutioner mv.), for at skolerne kan bidrage mest muligt til at mindske ungdomsarbejdsløsheden undersøgelse af metoder til udvikling af initiativ og iværksætterånd blandt elever og lærere Emne 4: Digitalt undervisningsindhold og digitale undervisningstjenester På dette område bør netværkene sigte mod: at indsamle, validere og udbrede digitalt indhold og indarbejde det i de nationale og regionale uddannelsessystemer at sikre, at indholdet er flersproget og afspejler europæiske værdier og etiske principper at levere tjenester og rådgivning vedrørende ophavsret, licenser, kvalitetssikring, offentligt-private partnerskaber og flersprogethed at fremme digitalt undervisningsindhold vedrørende nøglekompetencer og at tilskynde lærerne til at anvende digital teknologi og digitale ressourcer på en kreativ måde Emne 5: Større interesse for videnskabelige uddannelser På dette område bør netværkene sigte mod: at gøre videnskabelige studier mere tiltrækkende for eleverne i de ældste klasser at udvikle og formidle information om fremtidige videnskabelige studier eller karrierer at træffe foranstaltninger til at mindske den skæve kønsfordeling inden for videnskabelige uddannelser og karrierer Emne 6: Udvikling af specialundervisning med henblik på inddragelse af alle unge, navnlig handicappede unge Dette emne omhandler en styrkelse af politikkerne hen imod en mainstreaming af bestemmelserne om specialundervisning og omdannelse af specialskoler til -da 11

12 ressourcecentre, der kan varetage de forskellige undergrupper af specialundervisning. Emnet omfatter også lærernes uddannelsesbehov og arbejdet med at gøre skolerne mere åbne over for samfundet. -da 12

13 2. ERASMUS VIDEREGÅENDE UDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE ERHVERVSUDDANNELSE Indledning: Politisk baggrund EU s politik for videregående uddannelse har til formål at støtte medlemsstaternes reformer af de videregående uddannelsessystemer og at skabe mere sammenhængende systemer, der tilgodeser vidensamfundets behov. Reformerne er nødvendige for at imødegå globaliseringens udfordringer og for at uddanne og omskole den europæiske arbejdsstyrke. De skal gøre det muligt for de højere læreanstalter at spille deres rolle i det europæiske vidensamfund og at yde et aktivt bidrag til Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Kommissionen har i forbindelse med sine overvejelser om moderniseringen af universiteterne peget på tre primære reformområder for de videregående uddannelser: o reform af læseplaner: tredelt struktur (bachelor-, master- og ph.d.-grad), kompetencebaseret læring, fleksible læringsforløb, anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer samt mobilitet i overensstemmelse med Bologna-processen o ledelsesreform: selvstændige og ansvarlige højere læreanstalter, strategiske partnerskaber, kvalitetssikring o finansieringsreform: diversificering af de højere læreanstalters indtægter, undervisningsgebyrer, stipendier og lån, lige muligheder for adgang, målrettet EUfinansiering. I maj 2006 udsendte Kommissionen en meddelelse om virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation 10, hvori der peges på ni foranstaltninger, som menes at være nødvendige for at føre de højere læreanstalters moderniseringsdagsorden for disse tre reformområder ud i livet: 1) nedbrydning af barriererne omkring de europæiske universiteter; 2) de højere læreanstalter skal sikres reel selvstændighed og ansvarlighed; 3) incitamenter til indgåelse af strukturerede partnerskaber med erhvervslivet; 4) den rigtige kombination af færdigheder og kompetencer til brug på arbejdsmarkedet; 5) nedbringe finansieringskløften og gøre støtten mere effektiv inden for uddannelse og forskning; 6) styrke tværfagligheden; 7) forøge den samlede viden i samspil med samfundet; 8) belønne ekspertise på højeste niveau; 9) gøre det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske forskningsrum mere synlige og attraktive i resten af verden. Højere læreanstalter opfordres til at udnytte videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation) fuldt ud og til at deltage i projekter, der fokuserer på øget samarbejde mellem højere læreanstalter og virksomheder en målsætning, som Kommissionen har fremhævet i sit forslag om oprettelse af et europæisk teknologisk institut 11, men som også er meget relevant for videregående uddannelser i almindelighed. 10 KOM(2006)

14 Hovedvægten vil fortsat ligge på gennemførelse af henstillingen fra 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring 12 og på gennemførelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer, som skal knyttes tættere sammen med referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser. Lissabonstrategien og Bologna-processen vil også fremover danne grundlag for den politiske dagsorden for de videregående uddannelser i overensstemmelse med konklusionerne fra EU- og Bolognaministermøderne. Indledning: Specifikke og operationelle mål for Erasmus-programmet Erasmus-programmets specifikke målsætninger er i henhold til programafgørelsens artikel 21, stk. 1: a) at støtte etableringen af et europæisk område for videregående uddannelse b) at styrke de videregående uddannelser og de videregående erhvervsuddannelsers bidrag til innovationsprocessen. Erasmus-programmets operationelle målsætninger er i henhold til programafgørelsens artikel 21, stk. 2: a) at forbedre kvaliteten og øge antallet af mobilitetsophold for studerende og undervisningspersonale i hele Europa for at bidrage til inden 2012 at nå op på mindst 3 mio. individuelle mobilitetsophold inden for rammerne af Erasmus-programmet og de forudgående programmer b) at forbedre kvaliteten og øge det multilaterale samarbejdes omfang mellem højere læreanstalter i Europa c) at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden af kvalifikationer, som er erhvervet på videregående uddannelser og videregående erhvervsuddannelser i Europa d) at forbedre kvaliteten og udvide omfanget af samarbejdet mellem højere læreanstalter og virksomhederne e) at lette udviklingen af innovativ praksis inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse og overførslen heraf, herunder fra et deltagende land til andre f) at støtte udvikling af nyskabende indhold, tjenesteydelser, pædagogik og praksis inden for livslang læring, der er baseret på ikt. Prioriterede mål for Erasmus-aktioner -da 2.1. Mobilitet Mobilitet for studerende, herunder praktikophold i virksomheder, og for undervisningspersonale og andet personale De studerendes og undervisningspersonalets mobilitet spiller en afgørende rolle for etableringen af det europæiske område for videregående uddannelse. De læreanstalter, der medvirker i Erasmus, opfordres til at øge de studerendes mobilitet både med henblik på uddannelse og på praktikophold i virksomheder, så det bliver muligt at nå op på 3 mio. 12 Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser, EUT L 64 af

15 Erasmus-studerende i 2012, og til at øge mobiliteten blandt undervisningspersonale og andet personale. De højere læreanstalter opfordres til at sikre høj kvalitet, når der arrangeres mobilitet for studerende og personale, jf. Erasmusuniversitetschartret og det europæiske kvalitetscharter for mobilitet 13. Hvad angår mobilitet for studerende, er der ikke fastsat fagspecifikke prioriterede emner for de akademiske fag i europæisk regi, men de nationale myndigheder kan foretage landespecifikke prioriteringer i den henseende. Det overordnede mål er at opnå en jævn geografisk og emnemæssig spredning inden for EU. Hvad angår mobilitet for undervisningspersonale, fokuseres der på at forbedre mobiliteten for virksomhedsansatte til undervisning på højere læreanstalter. Erasmus: Intensive programmer (IP-projekter) Der lægges vægt på programmer, som: fokuserer på fagområder, hvor kortere programmer tilføjer en særlig merværdi giver bevis for fuld anerkendelse og meritgivning fra de deltagende institutioners side indgår i integrerede studieprogrammer, der resulterer i anerkendte dobbelte eller fælles afgangseksaminer har en stærk tværfaglig orientering udnytter ikt-værktøjer og -tjenester i forbindelse med forberedelsen og opfølgningen af IPprojektet og på den måde medvirker til at skabe et bæredygtigt læringssamfund på det pågældende fagområde. Erasmus: Intensive sprogkurser (EILC) Der lægges vægt på kursusarrangører, som: - fremlægger bevis for deres evne til at arrangere og være vært for intensive sprogkurser - fremlægger bevis for fuld anerkendelse og meritgivning. -da 2.2. Multilaterale projekter Forslag til projekter, som fokuserer på fagområder og emner, der ikke er tilstrækkeligt dækket af de projekter, der allerede modtager støtte under denne aktion, vil blive prioriteret Læseplansudviklingsprojekter (CD-projekter) CD-projekter har til formål at støtte innovations- og opgraderingsprocessen i undervisningen på højere læreanstalter. Projekterne kan gennemføres inden for alle akademiske fagområder. 13 Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (2006/961/EF): 15

16 Der lægges vægt på projekter, som sigter mod at udvikle eller ændre et eller flere af følgende elementer: integrerede programmer, der dækker et helt studieforløb (på bachelor-, master- eller ph.d.-niveau) og resulterer i en anerkendt dobbelt eller fælles afgangseksamen, studieplaner og moduler for efter- og videreuddannelse, der har til formål at ajourføre tidligere erhvervet viden undervisningsmoduler på udpræget tværfaglige områder eller på områder, hvor det er særlig vigtigt at etablere et tæt tværnationalt samarbejde omkring undervisningen Projekter, der fokuserer på samarbejdet mellem højere læreanstalter og virksomheder Der lægges vægt på projekter, som: i vidt omfang inddrager partnere uden for universitetsverdenen, heriblandt virksomheder (navnlig SMV er), fagforeninger, handelskamre, arbejdsmarkedsparter eller lokale/regionale organer, forbedrer koordineringen mellem studierne og fremtidige færdigheds- og beskæftigelsesbehov, f.eks. ved at lade virksomhederne få større indflydelse på kursernes udformning og indhold udvikler uddannelsestilbud såsom særlige kurser til opgradering af ansattes viden og færdigheder (bl.a. sprogkundskaber, der kan forbedre konkurrenceevnen), tilbud om deltidsstudier, erhvervsuddannelse på højt niveau osv. udformer strategier for øget udveksling og samarbejde mellem højere læreanstalter og virksomheder fremmer iværksætterånd, kreativ tænkning og nyskabende tilgange som led i de studerendes læseplaner og undervisernes/forskernes kvalifikationer evaluerer de fremtidige færdigheds- og beskæftigelsesbehov med henblik på at tilpasse færdighederne til arbejdsmarkedets fremtidige behov Projekter, der støtter de højere læreanstalters moderniseringsdagsorden Der lægges vægt på projekter, som skal hjælpe de højere læreanstalter med at udvikle et eller flere af følgende elementer: strategier til modernisering af akademiske aktiviteter, så de bliver mere gennemskuelige (f.eks. ved at beskrive kvalifikationer i form af læringsresultater), og strategier med henblik på bedre vejledning foranstaltninger vedrørende ledelse og finansiering med henblik på at gøre læreanstalterne mere lydhøre over for arbejdsmarkedets, borgernes og samfundets behov generelt strategier for livslang læring (der bygger bro mellem videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og certificering) med henblik på at gøre de højere læreanstalter til "centre for efter- og videreuddannelse" eller "åbne læringscentre" i den pågældende region foranstaltninger, der kan forbedre de højere læreanstalters resultater og gøre dem mere ansvarlige -da 16

17 bedre adgangsvilkår for personer med ikke-formel eller uformel uddannelsesbaggrund eller med alternative kvalifikationer, f.eks. i form af realkompetence strategier, der kan øge de højere læreanstalters tiltrækningskraft og informere den brede offentlighed mere effektivt om deres arbejde Virtuelle universitetscampusser Der lægges vægt på projekter, som er klart forankret i en helhedsstrategi for effektiv integrering af ikt på de deltagende højere læreanstalter, og som sigter mod et eller flere af nedenstående mål: at udvikle reproducerbare metoder til etablering og drift af virtuelle campusser og at udbrede dem på europæisk niveau at stille åbne undervisningsressourcer til rådighed og sikre, at der tages hensyn til organisatoriske, tekniske og kvalitetsmæssige spørgsmål med henblik på at dele indhold og gøre det let at få adgang hertil på europæisk niveau at udvikle eller ændre integrerede programmer, der dækker et helt studieforløb (på bachelor-, master- eller ph.d.-niveau) og resulterer i en anerkendt dobbelt eller fælles afgangseksamen, hvor ikt-værktøjer og -tjenester anvendes til at fremme de studerendes og ansattes virtuelle mobilitet at fremme samarbejde og udveksling af strategisk erfaring mellem beslutningstagere inden for udvikling af virtuelle universitetscampusser, hvor der især lægges vægt på virkning, merværdi og fordele ved at anvende ikt. -da 2.3. Tematiske netværk Der findes to former for netværk under Erasmus-programmet: akademiske netværk, der har til formål at fremme nytænkning inden for et eller flere specifikke fag eller på et specifikt tværfagligt område strukturelle netværk, der har til formål at forbedre og modernisere et specifikt aspekt af tilrettelæggelsen, forvaltningen, ledelsen eller finansieringen af videregående uddannelser. De grundlæggende aktiviteter, der som et minimum skal iværksættes af de enkelte netværkstyper, er nærmere beskrevet i vejledningen til programmet for livslang læring. Samtlige netværk skal repræsentere et passende udsnit af de relevante aktører, der er berørt af det pågældende emne. Forslag til netværk, som fokuserer på fagområder og emner, der ikke er tilstrækkeligt dækket af de netværk, der allerede modtager støtte under denne aktion, vil blive prioriteret (jf. afsnit 2.3.1). Netværk, som har opbrugt den støtte, de har fået bevilget, og anmoder om at videreføre deres arbejde, vil også blive prioriteret, forudsat at de ud over at kunne fremvise gode præstationer (f.eks. resultater og effekt) kan godtgøre, at der vil ske en væsentlig videreudvikling af netværkene (f.eks. i form af aktiviteter, metodevalg og geografisk dækning). Hovedvægten lægges i forbindelse med de to former for netværk på følgende: 17

18 Akademiske netværk Projekter, der fokuser på et eller flere af følgende fagområder: jura økonomi litteratur sammenhængen mellem kultur og uddannelse filosofi matematik studier i europæisk integration tværkulturelle forhold og flersprogethed læreruddannelse bæredygtig udvikling, bl.a. med hensyn til energi og klimaændringer idræt og sport iværksætterånd og innovation tværfaglige emner Strukturelle netværk Adgang til videregående uddannelse De vigtigste emner er øget adgang for utraditionelle lærende såsom fagfolk, ældre lærende og mennesker med ikke-formelle kvalifikationer samt anerkendelse af tidligere ikkeformel og uformel læring. "Videntrekanten": uddannelse, forskning og innovation De vigtigste emner er styrkelse af forbindelserne mellem undervisningen og forskningen på de højere læreanstalter og anvendelsen heraf i industri og erhvervsliv samt oprettelse af universitetsbaserede lærende regioner, der kan fungere som drivkraft for regional udvikling. Forvaltning af højere læreanstalter De vigtigste emner er mere selvstændige og ansvarlige universiteter, bedre personalestyringssystemer og indførelse af både interne og eksterne kvalitetssikringsmekanismer i tråd med standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelser, som blev vedtaget i Bergen i

19 3. LEONARDO DA VINCI ERHVERVSMÆSSIG GRUNDUDDANNELSE OG VIDERE- OG EFTERUDDANNELSE Indledning: Politisk baggrund De politiske rammer for Leonardo da Vinci-programmet er fortsat Københavnprocessen, der blev fulgt op af Maastricht-kommunikéet (2004) og senest Helsinki-kommunikéet (2006). Processen fokuserer primært på at forbedre erhvervsuddannelsessystemernes tiltrækningskraft, kvalitet og resultater, gøre dem mere gennemskuelige, forbedre informations- og rådgivningssystemer, anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer og styrke den europæiske dimension. Frem til 2010 vil aktiviteterne i forbindelse med programmet være præget af en række særlige initiativer, der har til formål at videreudvikle, afprøve og gennemføre fælles europæiske erhvervsuddannelsesredskaber. Der vil bl.a. være tale om udvikling og afprøvning af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET-systemet), iværksættelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) og opfølgning af Rådets konklusioner fra 2004 om kvalitetssikring af erhvervsuddannelse. Disse aktiviteter vil være afgørende for arbejdet med at styrke gensidig læring, samarbejde og udveksling af erfaring og knowhow. Der vil især blive lagt vægt på at fremme inddragelsen af brancheorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer og navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV er) i alle Leonardo da Vinci-aktioner. Indledning: Specifikke og operationelle mål for Leonardo da Vinci-programmet Leonardo da Vinci-programmets specifikke målsætninger er i henhold til programafgørelsens artikel 25, stk. 1: a) at støtte deltagere i uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter i at erhverve og anvende viden, færdigheder og kvalifikationer med henblik på fremme af personlig udvikling, beskæftigelsesegnethed og deltagelse i det europæiske arbejdsmarked b) at støtte kvalitetsforbedringer og fornyelse af erhvervsuddannelsessystemer, -institutioner og -praksis c) at gøre erhvervsuddannelse og mobilitet for arbejdsgivere og enkeltpersoner mere tiltrækkende samt at fremme praktikanters mobilitet. Leonardo da Vinci-programmets operationelle målsætninger er i henhold til programafgørelsens artikel 25, stk. 2: a) at forbedre kvaliteten og øge omfanget af mobilitet i hele Europa for personer, som er involveret i erhvervsuddannelse (grunduddannelse og efter- og videreuddannelse), med henblik på at øge antallet af virksomhedsophold til mindst pr. år inden udløbet af programmet for livslang læring b) at forbedre kvaliteten og øge omfanget af samarbejdet mellem institutioner eller organisationer, der tilbyder læringsmuligheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante organer i hele Europa 19

20 c) at fremme udviklingen af innovativ praksis på erhvervsuddannelsesområdet, bortset fra videregående uddannelse, og overførsel af sådan praksis bl.a. fra ét deltagende land til andre d) at forbedre gennemskueligheden og anerkendelsen af kvalifikationer og kompetencer, også når disse er erhvervet gennem ikke-formel og uformel uddannelse e) at tilskynde til tilegnelse af moderne fremmedsprog f) at støtte udvikling af nyskabende indhold, tjenesteydelser, pædagogik og praksis inden for livslang læring, der er baseret på ikt. Det skal bemærkes, at de nationale myndigheder inden for rammerne af mobilitetsaktioner og projekter vedrørende "overførsel af innovation" under Leonardo da Vinci-programmet kan udvide antallet af prioriterede mål med hensyn til emneområder, deltagerlande mv. Disse prioriteringer skal være i overensstemmelse med de europæiske prioriteringer i dette dokument og skal godkendes af Kommissionen. De bekendtgøres enten gennem særlige nationale indkaldelser eller på de nationale kontorers hjemmesider. -da Prioriterede mål for Leonardo da Vinci-aktioner 3.1. Mobilitet og partnerskaber Der lægges stor vægt på kvaliteten i den måde, mobiliteten organiseres på, herunder den pædagogiske, sproglige og kulturelle forberedelse og udlandsopholdets tilrettelæggelse i henhold til principperne i det europæiske kvalitetscharter for mobilitet for at opnå det størst mulige udbytte af mobilitetserfaringen. Mobilitet for enkeltpersoner med henblik på erhvervsuddannelse og for fagfolk på erhvervsuddannelsesområdet Aktionen omfatter to former for mobilitet: (1) mobilitet for praktikanter, der gennemgår en erhvervsmæssig grunduddannelse, og for beskæftigede under erhvervsmæssig efter- og videreuddannelse. Der vil blive lagt vægt på projekter, der sigter mod tilrettelæggelse af mobilitet for praktikanter, dvs. personer, der følger en lærlingeuddannelse eller en anden erhvervsuddannelse, hvor der veksles mellem skole- og praktikophold i virksomheder (2) mobilitet for fagfolk på erhvervsuddannelsesområdet Der vil blive lagt vægt på: udvikling af undervisernes, erhvervslærernes og tutorernes kompetencer samarbejde med små og mellemstore virksomheder. Leonardo da Vinci-partnerskaber Der er ikke fastsat prioriterede emner. 20

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0153(COD) 12.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI))

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) P7_TA-PROV(2011)0330 Kvinder og virksomhedsledelse Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til den fjerde internationale

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Vejledning til fællesskabsprogrammer og - aktioner

Vejledning til fællesskabsprogrammer og - aktioner 1 Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur UDDANNELSE OG KULTUR Vejledning til fællesskabsprogrammer og - aktioner Indhold Forord 3 Programmer Socrates: 4 Comenius: skoleuddannelse 8 Erasmus: videregående

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

En uddannelsespolitik der fremmer konkurrenceevne og beskæftigelse. UNICE s syv prioriteter

En uddannelsespolitik der fremmer konkurrenceevne og beskæftigelse. UNICE s syv prioriteter En uddannelsespolitik der fremmer konkurrenceevne og beskæftigelse UNICE s syv prioriteter UNICE Union of Industrial and Employers Confederations of Europe Rue Joseph II, 40/4 B-1000 Brussels TVA BE 536

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Første halvår 2012 FORORD Christine Antorini Morten Østergaard Danmarks

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3128 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Internationalt sekretariat Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Derfor må vi stille os selv spørgsmålet: Er det mon et dansk karaktertræk, at reformer skyller ind over uddannelsessystemet?

Derfor må vi stille os selv spørgsmålet: Er det mon et dansk karaktertræk, at reformer skyller ind over uddannelsessystemet? EU i Uddannelserne Workshop 18. juni 2014 Reformer og forandringer et dansk anliggende? Størstedelen af befolkningen i EU har den forestilling, at den uddannelsespolitiske dagsorden og de beslutninger,

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 3.7.2008 KOM(2008) 423 endelig GRØNBOG Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU {SEK(2008) 2173}

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3090 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Internationalt sekretariat Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere