Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Transkript

1 Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét år efter og 31 procent modtog dagpenge. Blandt de ufaglærte var det kun godt 43 procent, der var kommet i job, mens det gælder for knap 55 procent af de nyledige med en lang videregående uddannelse. af Senioranalytiker Jes Vilhelmsen 15. februar 2012 Analysens hovedkonklusioner Hvis vi ser på de nyledige dagpengemodtageres arbejdsmarkedsstatus 13 uger efter, at de var blevet ledige, var knap 37 procent i lønmodtagerbeskæftigelse, mens der var knap 54 procent på dagpenge. Et år efter var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse, mens godt 31 procent modtog dagpenge. Blandt de ufaglærte var godt 43 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét år efter, mens det gælder for knap 55 procent af de nyledige med en lang videregående uddannelse. Forholdsmæssigt flere ufaglærte var på sygedagpenge, mens der var en større andel af dem med korte- og mellemlange videregående uddannelser, der modtog SU. Opdelt på aldersgrupper er der tendens til, at ældre i større grad modtager dagpenge ét år efter. Hvor det er godt 25 procent af de under 30-årige, der modtog dagpenge ét år efter, drejer det sig om 39 procent af de årige og 43 procent af de årige. Knap 12 procent af de under 25-årige modtog SU ét år efter. Kontakt Senioranalytiker Jes Vilhelmsen Tlf Mobil jv@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Flest ufaglærte sidder fast i ledighedskøen Det danske arbejdsmarked har gennem de seneste år oplevet markante stigninger i ledigheden og flere personer står i dag uden arbejde. De seneste tal for arbejdsløsheden viste, at der i december 2011 var bruttoledige i Danmark. Faktisk flyttede den samlede ledighed sig stort set ikke i Det betyder dog ikke, at der ikke har været en udskiftning i køen af ledige. I denne analyse ser vi på, hvad nyledige dagpengemodtagere laver op til ét år efter, at de er trådt ind i ledighedskøen. Nyledige er defineret som personer, der har første dag i dagpengeperioden jf. a- kassernes registreringer. I perioden fra oktober 2009 til september 2010 var der godt dagpengemodtagere der begyndte på en ny dagpengeperiode. Metoden er nærmere beskrevet og diskuteret i boks 1. Hvis vi ser på de nylediges arbejdsmarkedsstatus 13 uger efter, var knap 37 procent i lønmodtagerbeskæftigelse, mens der var knap 54 procent på dagpenge. Et år efter var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse, mens godt 31 procent modtog dagpenge. Det fremgår af tabel 1 1. I tabel 1 kan man også se hvilken arbejdsmarkedsstatus de nyledige i øvrigt overgår til. Det fremgår blandt andet, at 5,5 procent af de nyledige er på sygedagpenge ét år efter de blev ledige. Tabel 1. Arbejdsmarkedsstatus for nyledige dagpengemodtagere (andel i pct.) Efter 13 uger Efter 26 uger Efter 39 uger Efter 52 uger Dagpengemodtagere 53,6 38,5 31,4 31,5 Lønmodtagerbeskæftigelse 36,6 47,9 51,9 50,0 SU 1,3 2,0 2,5 2,8 Selvforsørgelse 2,9 3,3 3,5 3,4 Sygedagpenge 3,0 4,0 4,9 5,5 Barselsdagpenge 1,3 2,1 2,7 2,9 Efterløn 0,6 1,1 1,6 2,0 Øvrige overførselsindkomster mv. 0,7 1,1 1,5 1,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Status er bestemt ud fra dominerende ydelse målt over en fem ugers periode. Nyledige er defineret som personer, der har haft første dag i dagpengeperioden jf. a-kassernes registreringer i perioden fra uge 41 i 2009 til uge 39 i For at indgå i opgørelsen skal man have modtaget dagpenge senest fire uger efter ugen hvor indplaceringsdatoen er. Gruppen Selvforsørgelse omfatter både personer, der er startet som selvstændige og perioder, hvor der ikke er udbetalt overførselsindkomster i øvrigt. Færrest ufaglærte er kommet i job Når vi opdeler de nyledige på uddannelse, er det især blandt de ufaglærte nyledige, at færrest er i job ét år efter. Blandt de ufaglærte er godt 43 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét år efter, mens det gælder for knap 55 procent af de nyledige med en lang videregående uddannelse. Blandt de ufaglærte er der relativt flere, der modtager dagpenge ét år efter, og samtidigt er der forholdsmæssigt flere, der modtager sygedagpenge sammenlignet med de øvrige uddannelsesgrupper. 1 Som der er beskrevet i metodeboksen medregnes beskæftigelsesforløb, der ligger mellem opgørelsestidspunkterne ikke i opgørelsen. Andelen af ledige, der har været i lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af ét år, er derfor højere end det lige fremgår af tabellen. 2

3 Som det også fremgår af tabellen er der en større andel af de nyledige med korte- og mellemlange uddannelser, der er på SU ét år efter. Knap 6 procent af de nyledige KVU er modtager SU, mens det gælder for 4 procent af dem med mellemlange videregående uddannelser. Tabel 2. Status for nyledige dagpengemodtagere efter 52 uger fordelt på uddannelse (andel i pct.) Ufaglærte Erhvervsfaglig uddannelse KVU MVU LVU I alt Dagpengemodtagere 36,8 30,3 30,8 26,6 30,1 31,5 Lønmodtagerbeskæftigelse 43,4 52,6 48,8 52,8 54,7 50,0 SU 2,6 2,6 5,9 4,0 0,5 2,8 Selvforsørgelse 3,2 2,9 3,9 3,7 4,9 3,4 Sygedagpenge 7,3 5,6 4,0 4,4 2,0 5,5 Barselsdagpenge 1,8 2,3 3,4 5,4 5,1 2,9 Efterløn 2,6 2,3 1,6 1,4 0,5 2,0 Øvrige overførselsindkomster 2,2 1,4 1,7 1,7 2,2 1,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Gruppen Uoplyst uddannelse er udeladt af tabellen, men indgår i totalen. Se i øvrigt anm. under tabel 1. Boks 1. Sådan har vi gjort Analysen er hovedsagligt baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM register. Beskæftigelse omfatter kun lønmodtagerbeskæftigelse i analysen. Dertil kommer, at lønmodtagerbeskæftigelse er sekundært til andre ydelser. Hvis en person f.eks. modtager syge- eller barselsdagpenge og samtidigt er i lønmodtagerbeskæftigelse i en given måned, registreres status som sygedagpenge. I DREAM foreligger beskæftigelsesoplysningerne månedsvis, mens oplysninger om overførselsindkomster ligger ugevis. I databearbejdningen har vi koblet de månedlige beskæftigelsesoplysninger sammen med de ugentlige oplysninger om overførselsindkomst. Der er en vis usikkerhed knyttet til denne øvelse, da vi ikke har start og slut datoer på beskæftigelsesforløbene. Formålet med denne øvelse er, at komme udenom det problem, at ledige i løntilskudsjob f.eks. også registreres som beskæftigede. Nyledige er defineret som personer, der har første dag dagpengeperioden jf. a-kassernes registreringer. De nylediges arbejdsmarkedsstatus er angivet hhv. 13, 26, 39 og 52 uger efter at man trådte ind i ledighedskøen. Arbejdsmarkedsstatus er bestemt som den dominerende ydelse over en fem ugers periode. Andelen af nyledige, der har været i lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af ét år, vil derfor være højere, end det fremgår af analysen. Arbejdsmarkedsstyrelsen bruger en lignende fremgangsmåde (statusopgørelse) i Jobindsats.dk, dog med et strammere beskæftigelseskriterium, og får dermed en mindre andel nyledige, der er i job. Udannelsesoplysningerne er fra oktober 2010, jf. Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Sekundært er uddannelsesoplysningerne trukket fra oktober Færrest ældre er i job Når vi opdeler de nyledige på aldersgrupper, er der tendens til at ældre i større grad modtager dagpenge ét år efter. Hvor det er godt 25 procent af de under 30-årige, der modtager dagpenge ét år efter, drejer det sig om knap om 39 procent af de årige og 43 procent af de årige. Blandt de årige er det kun knap 29 procent, der modtager dagpenge, men det hænger sammen med, at godt 33 procent er overgået til efterløn og godt 8 procent er overgået til gruppen Øvrige 3

4 overførselsindkomst mv., der blandt andet omfatter folkepension. Blandt de årige er godt 11 procent gået på efterløn 2. Af tabellen fremgår det også, at knap 12 procent af de nyledige under 25 år, er på SU ét år efter, at de blev nyledige, mens det gælder for knap 5 procent af de årige. Til sammenligning var det under tre procent af alle nyledige i denne periode, der var på SU et år efter. Blandt de yngre aldersgrupper er der forholdsmæssigt mange nyledige, der modtager barselsdagpenge ét år efter. Godt syv procent af de årige modtog barselsdagpenge ét år efter, mens det var under tre procent blandt samtlige nyledige i denne periode. Derudover synes der at være en sammenhæng med, at jo ældre man er, des større andel modtager sygedagpenge ét år efter. Blandt de årige modtog godt 7,5 procent sygedagpenge ét år efter, mens det blandt samtlige nyledige var 5,5 procent 3. Tabel 3. Status for nyledige dagpengemodtagere efter 52 uger fordelt på alder (andele i pct.) Under 25 år år år år år år år I alt Dagpengemodtagere 25,9 25,1 29,8 33,4 39,0 42,6 28,5 31,5 Lønmodtagerbesk. 49,6 52,8 52,6 54,2 49,1 36,4 24,1 50,0 SU 11,7 4,9 1,8 0,6 0,2 0,0 0,0 2,8 Selvforsørgelse 3,3 3,3 3,9 3,4 2,9 2,9 2,6 3,4 Sygedagpenge 3,9 3,9 5,3 6,6 7,5 5,8 4,2 5,5 Barselsdagpenge 4,0 7,2 4,7 0,3 0,1 0,0 0,1 2,9 Efterløn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,2 32,5 2,0 Øvrige overførselsindkomster mv. 1,7 2,8 1,8 1,4 1,2 1,0 8,1 1,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100 Anm: anm. under tabel 1. Flest mænd er i job ét år efter Hvis vi ser på de nyledige opdelt på køn, er omkring 31 procent af både mændene og kvinderne, der modtager dagpenge ét år efter. Der er flest mænd i lønmodtagerbeskæftigelse ét år efter. Hvor knap 53 procent af mændene er i lønmodtagerbeskæftigelse, drejer det sig om godt 46 procent af kvinderne. Denne forskel kan hænge sammen med, at der er forholdsmæssigt flere kvinder der modtog barselsdagpenge. Som det fremgår af tabellen er godt 6 procent af kvinderne på barselsdagpenge, mens det er ganske få af mændene. Som det er beskrevet i metodeboksen er lønmodtagerbeskæftigelses registreret sekundært til overførselsindkomst i denne analyse. Det vil sige, at de mange kvinder på barselsdagpenge reelt kan være i et ansættelsesforhold. 2 Her er det naturligvis kun de nyledige 59-årige, der har mulighed for at være på efterløn ét år efter. 3 Denne sammenhæng findes ikke for de årige og i mindre grad for de årige, hvilket givet vis skal ses i sammenhæng med muligheden for at gå på efterløn. 4

5 Som det også fremgår af tabellen er der lidt flere kvinder på sygedagpenge, mens der blandt mændene er lidt flere i gruppen Selvforsørgelse. Sidstnævnte kan hænge sammen med, at der blandt mændene er flere selvstændige. Tabel 5. Arbejdsmarkedsstatus for nyledige dagpengemodtagere fordelt på køn (andele i pct.) Kvinder Mænd I alt Dagpengemodtagere 31,3 31,7 31,5 Lønmodtagerbeskæftigelse 46,4 52,8 50,0 SU 3,2 2,5 2,8 Selvforsørgelse 2,8 3,8 3,4 Sygedagpenge 6,4 4,7 5,5 Barselsdagpenge 6,3 0,3 2,9 Efterløn 1,7 2,2 2,0 Øvrige overførselsindkomster mv. 1,9 1,9 1,9 I alt 100,0 100,0 100,0 Anm: Se anm. under tabel 1. Flest jyder kommer i job Tabel 6 viser en oversigt over, hvor de nyledige dagpengemodtagere kommer hurtigst i job. I opgørelsen er der ikke korrigeret for, at kommunerne har forskellige rammevilkår. Derudover er der udelukkende set på andelen, der er kommet i lønmodtagerbeskæftigelse. Tabel 6. Andel nyledige i lønmodtagerbeskæftigelse 52 uger efter fordelt på jobcentre Flest nyledige i job Færrest nyledige i job Andel i job (pct.) Andel i job (pct.) Hedensted 58,4 Albertslund 40,5 Billund 57,6 Brøndby 42,7 Vejen 55,9 Vallensbæk/Ishøj 43,5 Varde 55,5 Høje Tåstrup 45,2 Favrskov 55,1 Syddjurs 45,9 Vesthimmerland 55,0 Guldborgsund 46,1 Ringkøbing-Skjern 54,7 Lolland 46,3 Lemvig 54,6 Helsingør 46,7 Holbæk 54,4 Hvidovre 46,8 Ikast-Brande 54,3 København 46,8 Roskilde 53,8 Odense 46,9 Jammerbugt 53,7 Nordfyn 47,4 Allerød 53,4 Glostrup 47,4 Næstved 53,2 Slagelse 47,6 Mariagerfjord 53,2 Tårnby/Dragør 47,6 I alt 50,0 I alt 50,0 Anm: Se anm. under tabel 1. 5

6 Arbejdsløshed i Danmark I figur 1 er andelen af nyledige, der kommer i beskæftigelse efter et år fordelt på kommuner. Som det fremgår af figuren, så er andelene for, hvor mange der kommer i job, højest i mange af de jyske komko muner. Omvendt er det på den københavnske vestegn, Fyn og Lolland-Falster, Falster, at der er færrest, der et år efter ledighed igen er i job. Figur 1. Andel nyledige i beskæftigelse efter ét år fordelt på kommuner Anm: Se anm. under tabel 1. Der er i øjeblikket stor usikkerhed omkring både dansk og international økonomi. økonomi Det skyldes bl.a. gældskrisen i Europa og manglende lyst til at bruge penge. penge Er gældskrisen i Europa inddæmmet, og det viser sig, at vækstprognoserne for 2012 er for pessimistiske, er er der håb om en vending på det danske arbejdsmarked i 2012 understøtte af regeringens vækstpakke. vækstpakke Holder de svage vækstprognoser for Europa eller eskalerer e gældskrisen i udlandet,, bliver det svært at få gang i det danske arbejdsmarked, med mindre stemningen stemningen skifter hos de danske husholdninger og virksomheder. Derfor kan det private arbejdsmarked blive ramt af en ny bølge af fyringer. De varslede fyringer i bl.a. Vestas understreger denne bekymring. 6

7 Bider arbejdsløsheden sig fast, kan det bremse vores muligheder for at skabe vækst og velstand og sunde offentlige budgetter. Derfor er det afgørende at få knækket ledighedskurven ikke kun til gavn for statens finanser, men i ligeså høj grad for den enkelte. 7