Organisatorisk læring og viden i den nye økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisatorisk læring og viden i den nye økonomi"

Transkript

1 Organisatorisk læring og viden i den nye økonomi Speciale i psykologi, RUC Afleveret af Christine Wessel Fyhn Vejleder: Kirsten Bertelsen Maj 2002

2 ABSTRACT INDLEDNING OG EMNEINDKREDSNING Problemformulering Metode ORGANISATIONSFORMER I DEN NYE ØKONOMI Den nye økonomi Den mekaniske organisation Den fleksible organisation Opsamling INDKREDSNINGER AF LÆRING OG VIDEN Individbundne versus sociale perspektiver på læring og viden Viden i praksisfællesskaber Data, information og viden Tavs og eksplicit viden Opsamling VIDEN SOM PROCES: ORGANISATORISK LÆRING OG VIDENSKABELSE Hjernen som metafor for den lærende organisation Holografisk selvorganisering At lære at lære Videnforståelsen i organisatoriske læringsteorier Opsamling VIDEN SOM PRODUKT: KNOWLEDGE MANAGEMENT Knowledge management i teori og praksis... 40

3 5.2 Knowledge management- og forretningsstrategi Organisationers begreb om viden Videnstyring Videnforståelsen i knowledge management Opsamling VIDEN SOM PROCES: LÆRING I PRAKSISFÆLLESSKABER Kultur i organisationer Forhandling af mening i praksisfællesskaber Sammenhængskraft i praksisfællesskaber Læring som social praksis Praksisfællesskaber i organisationer Opsamling KONKLUSION VIDEN SOM AKTIV: VIDENREGNSKABER LITTERATURLISTE... 75

4 1 Abstract Organisational theorists and practitioners emphasise the increasing importance of organisations ability to learn and manage knowledge in the new economy. In this thesis essential preconditions for fruitful organisational learning and knowledge management are scrutinised. To this end I explore four assumptions: (a) organisational structures influence learning and knowledge flows; (b) organisations explicit or implicit conceptions of learning and knowledge, as well as their grasp of the organisations knowledge resources and requirements, have a bearing on their learning and knowledge projects; (c) organisations strategies for their learning and knowledge projects, in addition to these strategies alignment with the organisation s overall business strategy, are significant; and (d) organisations human and cultural aspects are important points of focus for organisational learning and knowledge management projects. I exploit three theoretical approaches in order to examine these assumptions; the literature of organisational learning and knowledge management as well as the theory of communities of practice. Due to the distinct conceptions of knowledge underlying organisational learning and knowledge management knowledge as process and knowledge as product respectively it is my contention that the two approaches ought to complement each other in organisations practical learning and knowledge work.

5 1 1. Indledning og emneindkredsning I debatten der udspinder sig i medierne og i den nyere organisations- og ledelsesteori fremhæves viden som den ressource, det aktiv, der bliver stadig mere afgørende for organisationers succes, ja endog overlevelse. Fremkomsten og tilegnelsen af koncepter som den lærende organisation, knowledge management 1 og videnregnskaber bevidner om organisationers øgede fokus på læring, videnskabelse og innovation. Set i et historisk perspektiv er dette fokus væsensforskellig fra hidtidige opfattelser af organisationer 2, ledelse, medarbejdere og strategi. Bevæggrundene for disse nye indfaldsvinkler skal i høj grad ses som en reaktion på stadig mere omskiftelige og komplekse omgivelser. Når organisationers omgivelser er komplekse og stærkt foranderlige, er det en forudsætning for konkurrencedygtighed at disse magter at omstille sig kontinuerligt, og at de formår at tilegne sig ny viden og at aflære gammel. Det er evnen til at innovere, hvad angår dels egen organisation, dels produkter og services, der er så væsentlig. På samme tid synes kundebehovene at have ændret sig på en sådan måde, at der i dag stilles større krav til individuelle løsninger og tilpasninger end industrisamfundets masseproducerede varer kan imødekomme. Mange forbrugere stiller endvidere etiske, æstetiske, sociale og miljømæssige krav til produkter varer skal ikke alene have en funktion men også en betydning. Samtidig er flere og mere komplicerede teknologiske hjælpemidler blevet nødvendige bestanddele i udarbejdelsen af organisationers produkter og services for at kunne være ligeså eller mere effektiv end konkurrenterne. I mange organisationer produceres der i mindre og mindre grad med hænder end med hoved. Viden er med andre ord indlejret i stadig flere produkter og processer, og de organisationer der bedst forstår at beherske, udnytte og optimere viden har et afgørende fortrin. Konfronteret med ovennævnte betingelser har virksomheder, i deres stræben efter at blive mere konkurrencedygtige, og institutioner, i deres stræben efter at blive mere effektive, fattet interesse for organisatorisk læring og knowledge management. Knowledge management og organisatoriske læringsteorier er beslægtede i den forstand, at begge retninger behandler organisationers evne til at forøge de organisatoriske præstationer ved hjælp af forbedrede muligheder for 1 Jeg anvender termen knowledge management oftere end den danske oversættelse videnstyring, for det første fordi knowledge management anvendes hyppigere i praksis ihvertfald i erhvervslivet og, for det andet fordi termen for mig konnoterer en overordnet tilgang, hvorimod videnstyring i højere grad konnoterer en række aktiviteter. 2 For er læsningen skal flyde mere jævnt, vil jeg fremover primært tale om organisationer som fællesbetegnelse for institutioner og virksomheder.

6 2 at lære og udvikle viden. Interessen for organisatorisk læring toppede i 1994/1995 og er derefter gradvist formindsket at dømme efter artikler skrevet indenfor emnet. Knowledge management har langsomt overtaget denne research-interesse, hvor der i 1998 blev publiceret lige så mange artikler inden for knowledge management som de samlede udgivelser indenfor den lærende organisation i 1994/1995 (Swan et al 1999: 300). Dette stemmer overens med det indtryk jeg har fra aviser, fagblade og organisationers hjemmesider; interessen for knowledge management har overtaget organisatorisk læring. Trods det fælles udgangspunkt for knowledge management og organisatorisk læring, er der dog som jeg vil argumentere i dette speciale væsentlige forskelle mellem de to tilgange. Forskellen beror på måden knowledge management henholdsvis organisatorisk læringsteori begrebsliggører og behandler viden, hvor førstnævnte primært anskuer viden som et produkt, betragter sidstnævnte viden som en proces. Denne forskel kan aflæses i deres respektive betegnelser; knowledge management behandler produktet af videnprocesser og organisatorisk læring interesserer sig for de processer, der knytter sig til læring. Denne forskel er ikke banal; den implicerer en tilgang til læring og viden, der kan karakteriseres som henholdsvis statisk og dynamisk. Knowledge management beskæftiger sig forsvindende lidt med læringsprocesser; fokus er på at organisationer ved og kan noget. Knowledge management er optaget af at indfange, lagre og distribuere den viden og kunnen, hvorfor informationsteknologi er blevet ganske central. Organisatoriske læringsteorier derimod beskæftiger sig forsvindende lidt med produkterne af læringsprocesserne; fokus er på det forhold, at organisationer løbende kan tilegne sig viden og kunnen. For denne retning samler interessen sig derfor omkring de menneskelige og organisationsmæssige betingelser for læring og videnskabelse. At kategorisere knowledge management og den lærende organisation, som værende orienterede mod viden som henholdsvis produkt og proces, er selvfølgelig en forenkling. Både i teori og i praksis er der overlap i en sådan udstrækning, at det til tider kan være svært at skelne den ene fra den anden. Men jeg mener at distinktionen er gyldig i og med, at flertallet af teoretiske udredninger og praktiske implementeringer, der bærer betegnelsen knowledge management eller organisatorisk læring, implicit eller eksplicit opererer med videnbegreber, der stemmer overens med de fremførte. Det er en af specialets centrale teser at knowledge management og organisatorisk læring skal komplementere hinanden:

7 3 Organisationers arbejde med knowledge management skal suppleres af organisatorisk læring for bibringe dynamik til en ellers meget statisk indgang til organisatorisk viden. Det er nødvendigt men utilstrækkeligt blot at beskæftige sig med dét, organisationen allerede kan og ved; evnen til at optimere eller aflære eksisterende viden og til at udvikle ny viden er en væsentlig forudsætning i den nye økonomi. Samtidig kan en klarlæggelse af organisationens viden og kunnen etablere rammer for organisatoriske læringsprojekter; hvad skal organisationen blive bedre til at vide og kunne, hvilken ny viden skal tilegnes og hvilke færdigheder skal opøves for at imødegå omgivelsernes betingelser og organisationens egne succeskriterier? Knowledge management kan i den henseende orientere organisatorisk læring, samtidig med opsamlingen og systematiseringen af viden i IT-systemer, kan hjælpe til at fastholde og udbrede viden. En anden central tese i specialet er, at arbejde med knowledge management og organisatorisk læring ikke meningsfuldt kan adskilles fra faktorer relateret til organisationers menneskelige og kulturelle aspekter. At lære og at vide knytter sig til mennesker, og det er derfor i samspillet mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og organisationskultur at læring og viden skal lokaliseres og adresseres. Jeg betragter læring og viden som fundamentalt indlejret i sociale enheder og processer, hvilket jeg anvender begrebet praksisfællesskaber til at anskueliggøre. 1.1 Problemformulering Organisationers evne til at lære og til at sortere, bearbejde, anvende og udvikle viden, fremhæves af organisationsteoretikere og praktikere, politikere og samfundsforskere som fundamentale betingelser for organisationer i dagens og morgendagens samfund. Udfordringer som mange virksomheder, institutioner og andre organisationer allerede er begyndt at arbejde med. Min problemformulering lyder i al sin enkelhed: - Hvad er væsentlige forudsætninger for et frugtbart arbejde med organisationers læring og viden? Ved væsentlige forudsætninger forstår jeg betingelser, der er så essentielle, at de afgør arbejdets succes. Ved frugtbart arbejde forstår jeg arbejde, der forøger de organisatoriske præstationer via en forbedret læringskompetence og evne til at håndtere viden. Ved læring forstår jeg den proces at erhverve sig viden, hvor viden henviser til kundskaber, erkendelser og færdigheder.

8 4 Problemformuleringen bygger på en række antagelser: 1) Organisationers opbygning og arbejdsstrukturer øver indflydelse på læring og viden. 2) Organisationers implicitte eller eksplicitte videnforståelse samt måden disse forstår egne videnbehov er af betydning for arbejdet med læring og viden. 3) Organisationers strategiske overvejelser omkring projekter relateret til læring og viden spiller en rolle for dette arbejde. 4) Organisationers menneskelige og kulturelle forhold har betydning for læring og viden. 1.2 Metode I dette afsnit vil jeg for det første forklare mit valg af teori, for det andet afgrænse mit emnefelt og for det tredje gøre rede for specialets disposition. Valg af teori Min optagethed af emnet opstod oprindeligt ved mit møde med knowledge management, hvor interessen for emnet steg i takt med den indtagede litteratur. Men min undren steg i samme takt, for hovedparten af litteraturen behandlede måder at indfange, lagre og distribuere viden, og behandlede forsvindende lidt dynamiske processer omkring læring og videnudvikling. Derfor vendte jeg mig dels mod litteratur om læring i organisationer, dels mod litteratur om organisationskultur i forsøget på at opnå, hvad jeg anser som et mere dækkende billede af, hvad organisatorisk læring og viden er. Min tilgang til at undersøge organisatorisk læring og viden kan således anskues som et krydsfelt mellem knowledge management, organisatorisk læring og Wengers (1998) sociale teori om praksisfællesskaber. Hovedparten af knowledge management litteraturen såvel som nogen organisatorisk læringslitteratur (især den litteratur der bærer betegnelsen den lærende organisation ) er udarbejdet indenfor organisationsteori. En stor del af den organisationsteori, jeg anvender, kan derfor ikke siges at høre ind under en stram forståelse af organisationspsykologi. Som indfaldsvinkel til at forstå organisationers menneskelige og kulturelle forhold har jeg valgt Wengers (1998) begreb om praksisfællesskaber 3. Som en teori, der bestræber sig på at forklare det sociale, appellerer den til mig, fordi den sætter 3 Begrebet praksisfællesskaber stammer oprindeligt fra Jean Lave og Etienne Wengers bog Situated Learning Legitimate Peripheral Participation fra 1991.

9 5 aktører fremfor for eksempel strukturer i højsædet. På den måde tager den min og formodentlig også mange andres erfaring og oplevelse som aktør i forskellig sociale sammenhænge alvorligt; vi både påvirker og påvirkes af vores omverden. Vi er ikke blot defineret af vores omgivelser, vi definerer også disse omgivelser. Som handlende aktører bliver den sociale virkelighed vores konstruktion en fortløbende praktisk aktivitet, hvormed dagligdagsviden og handling udgør et grundelement i denne konstruktion. Den sociale virkelighed er en praktisk bedrift der til stadighed konstitueres, forhandles, opretholdes og genskabes i situerede omstændigheder. Because the world is in flux and conditions always change, any practice must constantly be reinvented, even as it remains the same practice (Wenger 1998: 94). Som social teori der kæder social interaktion, identitet, læring og viden sammen i en overordnet forståelsesramme har den derfor en stor forklaringsevne i forhold til de menneskelige og kulturelle aspekter i organisatorisk læring og videnskabelse. Emneafgrænsning Jeg behandler ikke processer, der knytter sig til innovation eller videnskabelse. Dette fokus ville være relevant i forhold til mit overordnede emne læring og viden i organisationer, men er ikke relevant i forhold til min problemformulering. Når jeg anvender termen videnskabelse, forstår jeg det meget ligefremt, som den proces at skabe viden. Innovation forstår jeg som udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Men hvordan ideer udvikles eller ny viden skabes diskuterer jeg altså ikke i specialet. Jeg behandler heller ikke læring i traditionel psykologisk forstand, da mit fokus er af mere praktisk karakter. Jeg har vurderet, at en systematisk redegørelse for hvad læring kan siges at være, er unødvendig i forhold til min problemstilling. I begyndelsen af kapitlet nævnte jeg to indfaldsvinkler til viden, der informerer forskellige tilgange til læring og videnhåndtering i organisationer, nemlig viden som henholdsvis produkt og proces. I knowledge management litteraturen kan man endvidere identificere en tredje tilgang, der behandler viden som et (immaterielt) aktiv på linie med organisationens øvrige aktiver. Videnkapital anskues her som en ressource, der kan omsættes, forøges eller formøbles. Udarbejdelsen af videnregnskaber, i lighed med organisationers traditionelle regnskaber, anses som en rationel måde dels at arbejde med, dels at synliggøre arbejdet med videnkapital i en organisation. Som sådan er videnregnskaber relevant i forhold til mit overordnede emne, men igen ikke så relevant i relation til min

10 6 problemformulering. Jeg har derfor valgt at introducere til emnet i appendikset Viden som aktiv: Videnregnskaber. Disposition Jeg vil gribe besvarelsen af problemformuleringen an ved at undersøge: 1) organisationsformer der befordrer læring og viden (kapitel 2 og 4); 2) litteraturens anbefalinger omkring organisationers arbejde med læring og viden, såvel som måden disse organisationer konkret håndterer dette arbejde (kapitel 4 og 5); og 3) menneskelige og kulturelle betingelser for organisatorisk læring og viden (kapitel 6). I kapitel 2 udstikker jeg en overordnet forståelsesramme for specialets emne; læring og viden i organisationer. Rammen den nye økonomi skal tilvejebringe et ræsonnement for, hvorfor organisationer vælger at arbejde med læring og viden, og hvorfor dette arbejde er vigtigt. Jeg begynder således med i korte træk at diskutere, hvordan den nye økonomi kan konceptualiseres. Dernæst vil jeg undersøge industrisamfundets fornemmeste organisationsmodel; den mekaniske organisation. Jeg vil argumentere, at denne organisationsmodel ikke er hensigtsmæssig for mange organisationer i den nye økonomi. En hensigtsmæssig organisationsmodel, hævder jeg, er den fleksible organisation, hvilket jeg uddyber i kapitel 4. I kapitel 3 afdækker jeg forskellige perspektiver på viden og læring. Traditionelt har vi i den vestlige verden opfattet viden som noget individer frembringer og besidder. Denne forståelse som jeg i specialet benævner det individbundne perspektiv er således også dominerende i teorier omkring organisationers læring og viden. Den modsatte epistemologiske orientering tager udgangspunkt i det sociale, idet det hævdes, at en organisations viden ikke kan reduceres til summen af individers viden. Læring og viden skal tilskrives sociale enheder. I kapitlet redegør jeg endvidere for forskellige indfaldsvinkler til at forstå viden og forskellige former for viden. I kapitel 4 behandler jeg den mekaniske organisations modsætning; en decentraliseret, flad organisation med selvorganiserende enheder, der kan reagere hurtigt og kreativt på omgivelsernes foranderlighed. Denne omstillingsevne og kreative problemløsningskompetence forudsætter at organisationen behersker læring og aflæring. Dette diskuterer jeg således inden for rammerne af Argyris og Schöns organisatoriske læringsteori.

11 7 I kapitel 5 diskuterer jeg først knowledge management i teori og praksis. Dernæst fokuserer jeg på strategier for knowledge management projekter, og jeg ser på strategiers relation til organisationers videnressourcer. Til sidst i kapitlet undersøger jeg den videnforståelse knowledge management eksplicit eller implicit opererer med. I kapitel 6 indleder jeg med at diskutere kultur i organisationer, hvor jeg samtidig vil gøre rede for, hvorfor jeg har valgt praksisfællesskaber som indgang til organisationskultur. Dernæst dykker jeg ned i teorien om praksisfællesskaber, hvormed en forståelse af, hvad begrebet dækker over gerne skulle udfolde sig. Jeg behandler endvidere læring som social praksis og endelig praksisfællesskaber i organisationer. I kapitel 7 konkluderer jeg!

12 8 2. Organisationsformer i den nye økonomi Med jævne mellemrum hører eller læser vi, at de organisations- og ledelsesformer vi er mest bekendt med bliver mindre og mindre effektive og tidssvarende, at produktioner og services bliver stadig mere videntunge, at markederne er ekstremt omskiftelige, at konkurrencen er hård og uforudsigelig, og at medarbejdernes kvalifikationer fremfor maskiner og kapital er organisationers vigtigste ressource. Industrisamfundet og den industrielle økonomi erklæres for død, og den nye økonomi siges at være en realitet. Den eksplosive teknologiske udvikling og de hastige ændringer i omgivelsernes krav nødvendiggør de langt mere fleksible organisationsstrukturer, som lidt efter lidt vinder indpas i både den private og offentlige sektor Junge-Jensen (1978: 7). Nej citatet er ikke fra i forgårs, det er derimod 34 år gammelt! Mon vi skal forstå det som, at udviklingen gik hurtigt dengang, men at den nok går endnu hurtigere nu? Eller som udtryk for at mennesker altid føler at udviklingen går stærkt, og at den tid, de lever i, er unik i forhold til alle andre tider? Om 34 år ser vi måske tilbage på begyndelsen af det nye årtusinde som det tidspunkt, hvor den industrielle økonomi gradvist blev erstattet af en ny. Eller måske fortæller den nye økonomi og beslægtede begreber mere om mennesker end om tiden, så vi om 34 år tænker, at datidens tale om en ny økonomisk realitet synes naiv, men at mennesker åbenbart også følte at udviklingen dengang gik så stærkt, at de havde behov for at opfinde nye begreber til at indfange denne oplevelse. Det er svært at sige, og min hensigt med ovennævnte er da også mest at erkende, at jeg er en af dem der vælger at tro; den litteratur jeg har læst til dato har overbevist mig om, at der er noget om snakken. Især Castells (2000) leverer en udførlig redegørelse for, hvorfor det giver mening at tale om en hel ny økonomi. Det er samtidig også en meget indviklet og teknisk (økonomisk) udredning, hvorfor jeg vælger en mere humanistisk indfaldsvinkel i dette kapitel. Hensigten med kapitlet er at tilvejebringe en overordnet, men kortfattet, forståelsesramme for specialets omdrejningspunkter: læring og viden i organisationer. I denne sammenhæng gør jeg den nye økonomi til den grundliggende præmis for, hvorfor det er så væsentligt at arbejde med disse emner 4. Jeg ligger ud med at gøre rede for, hvordan den nye økonomi i korte træk 4 Også selvom den nye økonomis realitet betvivles eller fornægtes vil jeg påstå, at det kan betale sig for organisationer at arbejde med læring og viden. For eksempel skriver Ugebrevet Mandag Morgen (21. januar 2002) at kommunerne i højere grad bør arbejde med videnstyring, da kommunernes administration står over for tre store udfordringer: For det første fordi mange medarbejdere i

13 9 kan konceptualiseres. Dernæst diskuterer jeg den mekaniske organisation en organisationsform, der blev udviklet under industrisamfundet. Jeg vil hævde, at for organisationer, der i høj grad berøres af de betingelser og muligheder, som den nye økonomi hidfører, er denne organisationsform uhensigtsmæssigt. På mange måder kan man sige, at det er den mekaniske organisations modsætning, der er denne ideelle til at imødegå de foranderlige og komplekse omgivelser, der er virkelighed for mange organisationer i dag. Den fleksible organisation er sålunde foruden opsamlingen kapitlets sidste afsnit. 2.1 Den nye økonomi Der eksisterer efterhånden adskillige betegnelser, der hver især forsøger at indfange de forandringer og nye betingelser, der i stadigt stigende grad gør sig gældende for organisationer og samfund, blandt andre vidensamfundet (for eksempel Kompetencerådets rapport 2000), læringssamfundet (for eksempel Hildebrandt og Brandi 2000), den videnbaserede økonomi (for eksempel Erhvervsfremmestyrelsen 1998a), den lærende økonomi (Ibid), netværkssamfundet (for eksempel van Dijk 1999) og det globale samfund (for eksempel Coyle 1999). For mig at se er der tale om forskellige indfaldsvinkler på det samme emne, og flere af disse benævnelser bliver da ofte også vekslende anvendt i samme tekst. Jeg har valgt hovedsageligt, at benytte betegnelsen den nye økonomi, da den indfanger flere af de ovennævnte aspekter på én gang, ihvertfald i Castells (2000: 77) konceptualisering. Den nye økonomi er: - videnbaseret, fordi aktørers (organisationer, regioner eller nationer) produktivitet og konkurrenceevne i denne økonomi fundamentalt afhænger af deres kapacitet til at frembringe, behandle og anvende videnbaserede informationer. - global, fordi kerneaktiviteterne i såvel produktion, forbrug og cirkulation, som i disses komponenter (kapital, arbejdskraft, råmaterialer, ledelse, information, teknologi, markeder), er organiserede på et globalt plan enten direkte eller indirekte via et netværk af forbindelser mellem økonomiske aktører. kommunerne er på vej mod pensionsalderen, for det andet fordi hver syvende kommunale medarbejder siger op hvert år, og for det tredje fordi der i nogle dele af kommunernes administration ofte kun er én ansat, for eksempel på skatteområdet. Ved systematisk at arbejde med sprede og lagre den viden og erfaring, som medarbejderne har, kan kommunerne spare en estimeret halv milliard kroner i tabt know-how per år.

14 10 - netværksbaseret, fordi under de nye historiske betingelser genereres produktivitet gennem og konkurrence udfolder sig i et globalt interaktionsnetværk mellem organisationer. I den nærværende sammenhæng er det især videnaspektet samt frembringelsen af viden (læring) der interesserer mig. Evnen til at sortere, behandle og omsætte viden til produkter og services og evnen til at lære, aflære og til kontinuerligt at omstille sig udpeges som væsentlige forudsætninger for at være konkurrencedygtig i nutidens og fremtidens samfund. Dette er baggrunden for, at industrisamfundet synes at være forgangen, hvilket ikke ensbetydende med, at viden var uden betydning i den industrielle tidsalder. Forskellen består i en ændring i produktionen hvor viden nu acts upon itself i en accelererende innovations- og forandringsspiral. Castells (2000: 31) skriver: What characterises the current technological revolution is not the centrality of knowledge and information but the application of such knowledge and information to knowledge generation and information processing/communication devices, in a cumulative feedback loop between innovation and the use of innovation... For the first time in history, the human mind is a direct productive force, not just a decisive element of the production system. Erhvervsfremmestyrelsens LOK-arbejdsgruppe 5 (1997) udpeger fire drivkræfter, der både hver for sig og samlet spiller en afgørende rolle i den forandringsproces, organisationer undergår i overgangen fra industrisamfund til vidensamfund: teknologi, global konkurrence, ændrede kundebehov og menneskelige ressourcer. Fremkomsten og indførelsen af ny teknologi betyder blandt andet adgang til flere informationer end tidligere, og forbedrede muligheder for at kommunikere og samarbejde såvel på tværs af organisatoriske enheder, som med andre organisationer forbundet i netværk. Den globale konkurrence indebærer skærpede konkurrencemæssige forhold, hvor dét at producere bedst og billigst er mere nødvendigt end tidligere, hvilket igen indebærer øget innovationstempo samt et øget behov for at etablere lokale og globale samarbejdsrelationer med andre organisationer. Den tredje faktor, ændrede kundebehov, giver sig til udtryk i øgede krav om individuelt tilpassede produkter i kontrast til industrisamfundets masseproducerede varer. De ændrede kundebehov kan også udlæses i krav om produkter, der ikke alene har en funktion men også en betydning i relation til miljø, æstetik, moral og social ansvarlighed. Og endelig organisationers menneskelige ressourcer som fremhæves som nøglen til at imødekomme de udfordringer, der er indlejret i ny teknologi, global konkurrence og ændrede kundebehov. Derudover er der sket et holdningsskifte i forhold til arbejde, idet 5 LOK står for Ledelse, organisation og kompetence i vidensamfundet. Arbejdsgruppen blev nedsat efter initiativ fra regeringen i 1996.

15 11 mange ikke blot anskuer jobbet som et levebrød, men som et middel til personlig udvikling via spændende og krævende arbejdsopgaver. Læring, medansvar og autonomi i relation til medarbejdere er forhold, som organisationer må tage højde for i tilrettelæggelsen af arbejdet. Alt i alt medfører disse fire faktorer højere forandrings- og innovationstempo og dermed øgede krav om fleksibilitet og nye organisationsformer. Men først et kig på den traditionelle organisationsform udviklet under industrisamfundet der stadig er den mest udbredte omend oftere og oftere i opblødte udgaver. 2.2 Den mekaniske organisation The fully developed bureaucratic mechanism compares with other organizations exactly as does the machine with the non-mechanical modes of production. Precision, speed, unambiguity, discretion, knowledge of the files, continuity, unity, strict subordination, reduction of friction and of material these are raised to the optimum in the structure... The rational machine eliminates from official business, love, hatred, and all purely personal, irrational, and emotional elements which escape calculation (Weber citeret efter Junge-Jensen 1978: 12). Det var opfindelsen af maskiner, og dens massive udbredelse under den industrielle revolution i Nordamerika og Europa, der lagde grunden til den mekaniserede organisations- og ledelsesform. I begyndelsen af sidste århundrede formuleredes de første systematiske organisations- og ledelsesteoretiske redegørelser, hvor Weber og Taylor nok er de mest kendte. Både Weber og Taylor fremhævede, at organisationen skal fungere som en maskine, hvis den skal være effektiv. Når en ingeniør designer en maskine er opgaven at definere et netværk af gensidigt afhængige dele, der er arrangeret i en bestemt rækkefølge og forankret i præcist definerede punkter. De klassiske teoretikere stræbte efter et lignende design i organisationer, idet disse anskues som et netværk af dele, det vil sige funktionsopdelte afdelinger såsom produktion, marketing, personale og økonomi. Hver af disse er atter anskuet som netværk af præcist definerede jobs, hvilket implicerer en udstrakt arbejdsmæssig specialisering. Organisationen er stærkt hierarkisk opbygget og kendetegnet af centralisering og formalisering. I en sådan organisatorisk kontekst betragtes ledelse som en proces af planlægning, organisering, befaling, koordinering og kontrol (Morgan 1997: 18). Industrisamfundet er kendetegnet ved masseproduktion og i den henseende kan den mekaniske organisation siges at fungere godt. Organisationsformen bygger på en række forudsætninger (Nordström og Ridderstråle 1999: 176):

16 12 a) Det omgivende miljø er stabilt b) Processer er forudsigelige c) Output er givet Fast-food kæden McDonalds er et eksempel på en succesfuld mekanisk organisation, for hvem de tre forudsætninger stadig gør sig gældende. Den samlebåndsbaserede massefremstilling af standardprodukter giver i dette tilfælde store produktivitetsgevinster, når produktionen er organiseret i funktionsopdelte, centralt styrede hierarkier. Men ovennævnte forudsætninger er dog langt fra virkeligheden på de markeder, som mange organisationer opererer på i dag. Her er det tværtom karakteristisk at: a) Det omgivende miljø er ustabilt b) Processer er uforudsigelige c) Output er ikke givet Mekaniske organisationer, hvis virkefelt er kendetegnet ved disse betingelser, vil sandsynligvis fare dårligt i den nye økonomi. De mekanisk opbyggede organisationer har store begrænsninger i den nye økonomi, i høj grad fordi de ofte har svært ved at tilpasse sig foranderlige omgivelser. De er jo designet til at opnå fastlagte mål, ikke til at innovere. Den mekaniske opdeling mellem hierarkiske niveauer, funktioner, roller og medarbejdere skaber barrierer for fleksibilitet, kreativitet og videnskabelse. Dette betyder ikke, at mekaniske organisationer ikke kunne eller kan innovere, men blot at disse er dårligere indrettet til det end organisationer med for eksempel fladere struktur og løsere ledelsesformer. 2.3 Den fleksible organisation Den fleksible organisation fremhæves som en organisationsform, der er effektiv og konkurrencedygtig i den nye økonomi. Fleksibilitet er vanskeligt at definere klart, fordi der er tale om en proces fremfor en tilstand eller en genstand. Erhvervsfremmestyrelsens LOK-arbejdsgruppe (1997) har opstillet en række indikatorer, der kendetegner en fleksibel organisation 6 : - Flade, horisontale ledelses- og delegationsstrukturer - Nedbrud af funktionsopdelinger. Opbygning af tværgående samarbejdsstrukturer 6 Ifølge Erhvervsfremmestyrelsens LOK-rapport (1997) har blot hver femte danske virksomhed udviklet fleksible organisationsformer. Ca. halvdelen af alle danske virksomheder har udviklet delvist fleksible organisationsformer, mens ca. en fjerdedel kan betegnes som ikke-fleksible.

17 13 - Decentralisering af beslutninger vedrørende det daglige arbejde, eventuelt opdeling i mindre selvstændige enheder - Styring gennem strategi og mål, holdninger og værdier, ideer og kultur - Fleksible personaleforhold: Nye ansættelsesformer, fleksibel arbejdstid, fleksible lønsystemer osv. - Forskellige grader af præstationsløn - Jobs der er sammensat at mange forskellige arbejdsfunktioner - Organiseringer i grupper, hvor medarbejdere er samlet i mere eller mindre selvstyrende grupper, der træffer beslutninger vedrørende arbejdets udførelse - En høj grad af handlefrihed og selvstændighed for den enkelte medarbejder eller gruppe af medarbejdere Selvom jeg mener, at fleksible organisationer er de bedst velegnede til at imødegå den nye økonomis muligheder og betingelser, tror jeg samtidig også, at det er fejlagtigt at hævde, at ikke-fleksible organisationer ikke kan klare sig i den nye økonomi. Det handler i høj grad om hvilken type forretning der drives, hvormed en fleksibel organisationsform er mere afgørende for organisationer, hvis forretning beror på kontinuerlige produktfornyelser end for organisationer, der ikke er afhængig af en lind strøm af innovationer. Der findes masser af eksempler på succesfulde ikke-fleksible organisationer i dansk sammenhæng fremhæves A.P. Møller ofte, som en for omverdenen meget lukket organisation, der er stærkt hierarkisk opbygget, og hvor funktionsopdelinger er skarpe og ledelsesstrukturer centraliserede. De seneste fem år er A.P. Møllers resultat efter skat seksdoblet og egenkapitalen tredoblet 7 (Politiken 7. maj 2002). I sidste afsnit nævnte jeg, at organisationers håndtering af deres menneskelige ressourcer er nøglen til imødekomme den nye økonomis betingelser. I industrisamfundet var adgangen til råstoffer og kapital det væsentligste konkurrenceparameter. I dag er medarbejderne således organisationens vigtigste konkurrenceparameter. Som Kompetencerådet (2000: 10) skriver: Brændstoffet i vidensamfundet er det menneskelige råstof. På et globalt marked, hvor alle aktører har adgang til samme teknologi og viden, bliver evnen til maksimalt at udnytte menneskelige ressourcer det parameter, der afgør forskellen mellem vindere og tabere. I relation til industrisamfundet er der sålunde ved at ske et skift fra at anskue medarbejdere som en omkostning til at anskue dem som et en 7 Aktiekursen afspejler dog ikke disse gode resultater, fordi investorer er begyndt at fravælge A.P. Møller som investeringsobjekt med den begrundelse, at organisationen er for tillukket over for omverdenen. Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP, der er storaktionærer i organisationen, opfordrede derfor på den årlige generalforsamling A.P. Møller til at åbne op, for derigennem at øge interessen for selskabets aktier, og dermed få kursen til at stige (Politiken 7. maj 2002).

18 14 ressource, et aktiv. Dette skift har enorme implikationer: Omkostninger skal kontrolleres og holdes på et minimum, aktiver skal dyrkes og næres for at få dem til at gro. Århus Amt, der har arbejdet med organisatorisk læring siden 1992, har således også erfaret at menneskesynet nødvendigvis må ændre sig: fra kontrol af medarbejdere til tro på medarbejdere som selvstændige og ansvarlige mennesker, der er kompetente til at påtage sig et ansvar... [Udfordringen] for ledelsessystemet... består i at kunne slippe kontrollen (Digmann 1998: 85). I kapitel 4 afsnit 4.2 behandler jeg mere indgående fleksible organisationers væsenstræk, idet jeg argumenterer for hvorfor og hvordan disse fremmer organisatorisk læring og videnskabelse. 2.4 Opsamling Den nye økonomi, der kan karakteriseres som global, viden- og netværksbaseret, er ifølge mange iagttagere ved at erstatte den industrielle økonomi. For mange organisationer indebærer dette meget ændrede betingelser, hvor teknik, skærpet konkurrence, ændrede kundebehov og menneskelige ressourcer er nogle af de drivkræfter, der medfører et højere forandrings- og innovationstempo. Den nye økonomi fordrer mere fleksible organisationsformer end den mekaniske organisation udviklet i industrisamfundet. Denne hierarkisk opbyggede organisation med skarpe funktionsopdelinger og en udstrakt arbejdsmæssig specialisering, er ikke så forandrings- og innovationsdygtig som nødvendigt for de organisationer, der er mest berørt af den nye økonomi. Fleksible organisationer fremhæves som den nye økonomis organisationsform, eftersom flade, tværgående strukturer, decentraliserede beslutningsprocesser og selvorganiserede medarbejdere fremmer læring, videnskabelse og forandringsevne. Nedenstående tabel opsummerer skematisk kapitlets væsentligste pointer: Organisation Succesparameter for ledelse Kompetence Industrisamfund Hierarki Fastansættelse Procesoptimering Profit Oplæring Best practice Den nye økonomi Netværk Nye ansættelsesformer Beherskelse af kompleksitet Viden Livslang læring og personlig udvikling Kreativitet

19 15 Orientering Nationalstat/internationalt Globalt Produktionsapparat Maskiner, råstoffer, kapital Mennesker og viden Kilde: Det engagerede menneske. Pjece fra Dansk Handel og Service (2001)

20 16 3. Indkredsninger af læring og viden Ordet viden anvendes sædvanligvis i betydningen kundskaber og erkendelser. I daglig tale refererer læring til tilegnelse af kundskaber eller erkendelser. Læring og viden er således forbundne for så vidt som læring henviser til den proces at erhverve sig viden. Ingen af de teoretikere, jeg har valgt at arbejde med, sondrer mellem læring og viden på anden vis end denne gængse opfattelse af relationen mellem de to begreber. Det vælger jeg at stille mig tilfreds med, og jeg vil således også selv som udgangspunkt arbejde med disse anskuelser af læring og viden. De fleste teoretikere, der har beskæftiget sig med læring og viden i organisationer, har taget udgangspunkt i, hvordan individer lærer og hvordan deres viden kan distribueres blandt andre individer eller gøres organisatorisk. Dét afsæt kalder jeg det individbundne perspektiv, hvilket jeg diskuterer først i kapitlet. På sin vis kan man sige at det kognitive perspektiv stemmer overens med måden, hvorpå de fleste i vesten intuitivt tænker omkring læring og viden; det er individer der lærer og ved. Det sociale perspektiv hvilket er næste punkt på dagsordenen hævder at det er mere passende at tage udgangspunkt i det kollektive, når man ønsker at tale om organisatorisk læring. Individers læring og viden benægtes ikke, men fokus rykkes i dette perspektiv; individer i grupper er det interessante analyseniveau. Læring og viden forstås bedre som indlejret i sociale processer fremfor i individer, fordi læring og viden er sociale enheder før de er individuelle. Især i knowledge management litteraturen er det almindeligt at skelne mellem data, information og viden, hvilket er næste emne jeg behandler. Tilgangen stammer fra disciplinen videnrepræsentation, der har sin rod i datalogi og informationsvidenskab. I videnrepræsentationens forståelsesramme er information fortolkede data, og viden er bearbejdet og menneskeligt forstået information. Til sidst diskuterer jeg distinktionen mellem to videnformer tavs og eksplicit viden en distinktion både knowledge management og litteraturen om organisatorisk læring har taget til sig. 3.1 Individbundne versus sociale perspektiver på læring og viden Det individbundne perspektiv Simon (1996: 176) repræsenterer den mest yderligtgående position i det kognitive perspektiv: All learning takes place inside individual human heads; an organization learns in only two ways: (a) by the learning of its members, or (b) by

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

10.1 Organisatorisk læring

10.1 Organisatorisk læring Visionær Ledelse Forlaget Andersen 10.1 Organisatorisk læring Af Executice Director Human Resource, Niclas Kvernrød, Arla Foods Ingredients niclas.kvernrod@arlafoods.com Indhold Denne artikel har følgende

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Introduktion. Gik du glip af sidste uges materiale? Find det her. Figur: Ladder og Inference

Introduktion. Gik du glip af sidste uges materiale? Find det her. Figur: Ladder og Inference Introduktion I sidste uge skrev vi om Ladder of Inference og om hvordan vores opfattelse og fortolkning af verden kan styrke en silo-tænkning og vanskeliggøre dét at tænke ud af boksen. Ladder of inference

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN

PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN Inspirationsoplæg til Børnenes Grundlovsdag d. 21. november 2011 v. chefanalytiker Morten Fisker, Mandag Morgen, mfisker@mm.dk Hvad skal I høre om den næste time? Hvorfor

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE SIDE 1 : FÆLLES BILLEDE For at kunne innovere starter I med at skabe et fælles billede af hvordan I forstår og oplever den løsning I har valgt at innovere, fungerer i dag. Det fælles billede hjælper efterfølgende

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer At mestre IT-forandringerne Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer Louise Harder Fischer Phd. fellow - ITU Universitetet 2015 Ekstern forsknings partner, Jabra 2013 Ekstern lektor i IT-forandringsledelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Trivsel i Teams. Anders Buch & Vibeke Andersen. 27.Marts 2014

Trivsel i Teams. Anders Buch & Vibeke Andersen. 27.Marts 2014 Trivsel i Teams Anders Buch & Vibeke Andersen 27.Marts 2014 Agenda 13.30-14.00: Oplæg om Teamarbejde v. Anders og Vibeke 14.00-14.30: Workshop om hvad begejstrer og belaster i teamarbejde egne erfaringer

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer. Bente Elkjær Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer. Bente Elkjær Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Læring i professioner: Skrig fra flere retninger! 2 1 Forholdet mellem

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere