Hvad fejler jeg, når jeg
|
|
- Rebecca Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad fejler jeg, når jeg Neuropsykologi Af Susanne Ea Svendsen Patienter med funktionelle symptomer bliver ofte fanget i et tomrum, fordi de har en psykiatrisk lidelse, som de er uvillige til at søge behandling for i det psykiatriske system. I stedet bliver de patienter på fx somatisk afdeling. I mit daglige arbejde på en neurologisk afdeling møder jeg ofte patienter med umiddelbare klassiske neurologiske symptomer, men som ikke har en organisk årsag. Undersøgelser viser, at denne patientkategori udgør to procent af indlagte patienter på neurologisk afdeling og 30 procent af de patienter, som ses ambulant hos speciallæger. Et af de hyppigste er funktionelle pareser. Patienterne indlægges, fordi man mistænker en neurologisk lidelse. Efter en neurologisk udredning finder man, at symptomerne udgør et tab eller ændring af sensoriske eller volontære motoriske funktioner, som ikke kan forklares af kendte fysiske lidelser eller patofysiologiske mekanismer. Samtidig kan symptomet associeres til en psykologisk konflikt eller behov. [1] Patienter med funktionelle symptomer er velkendte i det danske sundhedssystem, men behandles ikke altid optimalt. Patienterne bliver fanget i et tomrum, fordi de har en psykiatrisk lidelse, som de er uvillige til at søge behandling for i det psykiatriske system. I stedet bliver de patienter på somatisk afdeling eller i almen praksis, hvor man ikke altid kan tilbyde den korrekte behandling. Det kan få alvorlige følger i form af mange unødvendige undersøgelser, indlæggelser og utilstrækkelig diagnose, som i yderste konsekvens kan medføre, at tilstanden bliver kronisk. 16 Psykolog nyt
2 ikke er syg? Formålet med denne artikel er at beskrive nogle tiltag, som kan være medvirkende til at disse patienter får en bedre prognose. En sygehistorie Patienten er 48 år, tidligere alkoholmisbruger og er blevet behandlet for depression og angstsymptomer. Debuterer 2006 med neurologiske venstresidige udfaldssymptomer, symptomerne er af skiftende karakter; tunnelsyn, talebesvær, følelse af nedsat kraft i venstre arm, hovedpine og nedsat korttidshukommelse. Efter få timers indlæggelse er der fuld remission af symptomer. Dette pågår i omkring to år, hvor der bliver foretaget et utal af CT- og MR-scanninger. Man finder ikke noget abnormt. Bliver undersøgt af medicinere, otologer, reumatologer og flere neurologer, som konkluderer, at patienten har en funktionel parese. Patienten gennemgår flere genoptræningsforløb på medicinsk apopleksiafsnit, da man er af den formening, at patientens symptomer er følgevirkninger efter infarkter, som blot ikke kan verificeres ved scanning. Der er ikke effekt af genoptræningen, og i 2008 sker der en forværring af patientens gangfunktion Ved den neuropsykologiske undersøgelse og personligheds-screening er patienten afledelig fra sine symptomer, har periodevis manglende energimobilisering og entydigt fokus på, hvordan symptomerne indvirker på hans daglige liv. Samtidig udviser han ringe interesse for årsagen til symptomerne. Patienten bliver efter neuropsykologisk udredning henvist til liason-klinik, hvor man konkluderer, at det er højst sandsynligt, at patienten har en personlighedsforstyrrelse. Patienten ønsker ikke yderligere kontakt til klinikken. Han bliver afsluttet i sygehusregi mere eller mindre kørestolsbunden og tilknyttet hjemmepleje og tilbud om træning i hjemkommune. Årsager til funktionelle symptomer Der er som ved de fleste psykiatriske tilstande ikke kun én årsagsforklaring til funktionelle symptomer. Symptomerne er et resultat af et samspil mellem flere faktorer og formodentlig forudgående begivenheder i den enkelte persons liv. De mest udbredte teorier om årsagssammenhæng kan grupperes i tre kategorier: genetisk, organisk og psykosocialt. Genetisk. I løbet af det 19. århundrede fandt neurologen Briquet, at der i nogle familier var en høj forekomst af familiemedlemmer med symptomer på hysteri [2] og muligheden for, at det øgede antal kunne være et resultat af genetik Psykolog nyt
3 eller miljøpåvirkning, og at begge faktorer sandsynligvis spillede en rolle. Organisk. Talrige studier har haft til formål at undersøge en mulig sammenhæng mellem funktionelle symptomer og cerebral patologi. Mersky [3] fandt en stor andel af personer med funktionelle symptomer, der samtidig havde cerebral patologi, især epilepsi og dissemineret sclerose. Et retrospektivt neuropsykologisk studie fandt bevis for hjerneskade hos seks ud af 21 patienter med diagnosen funktionelle symptomer [4]. Der er ligeledes påvist kognitive deficits ved neuropsykologisk undersøgelse [5]. Undersøgelser med fmri, PET og SPECT har ikke kunne identificere specifikke neurale sammenhæng med funktionelle symptomer. Der er fundet tegn på en fundamental neurofysiologisk forstyrrelse i opmærksomhedsprocessen ved EEG-undersøgelser med evokerede potentialer. Her responderer patienter med funktionelle symptomer på samme måde over for irrelevante som relevante stimuli. [6, 7, 8] Undersøgelserne peger på mulige biologiske mekanismer og patofysiologiske forandringer som medvirkende årsager til funktionelle symptomer. Psychosocial. Begrebet Sygdomsadfærd er udviklet af Mechanic og refererer til, at personer bliver patienter ved at agere som patienter; dvs. bliver sengeliggende, tager medicin, går til læge eller henvender sig på skadestuen. [9] Fordi personen opfatter sig selv som syg, har det ingen betydning for sygdomsadfærden, hvad der ligger til grund for sygdommen. Dette er ganske uinteressant for patienten. En anden indfaldsvinkel er indlæringsteoretisk og hævder, at adfærd læres gennem erfaring. Adfærd der belønnes bliver forstærket og foretrukket. Gennem identifikation med en kronisk syg slægtning, har personen en stor risiko for at udvikle funktionelle symptomer senere i livet. En anden interessant personlighedsfaktor, alexithymia, nævnes ofte i litteraturen, som medvirkende årsag til symptomudvikling. Alexithymia defineres som manglende evne til at udtrykke følelser med ord. [10] Udredning af patienter Når man som neuropsykolog skal foretages en udredning af patienter, hvor der er mistanke om funktionelle symptomer, er det vigtigt med en grundig forberedelse. Inden mødet med patienten er det nødvendigt, at man samler al den information, som er tilgængelig i journalmateriale og udskrivningsbreve, drøfter det med andre faggrupper og eventuelt supplerer det med samtaler med pårørende. Informationerne er en forudsætning for, at man kan indgå i en dialog med patienten. Dialogen kan bidrage til, at patienten opnår en større erkendelse af årsagen til symptomerne, og forhåbentlig motivere denne for behandling. Ved gennemlæsningen skal man være særligt opmærksom på informationer, der kan give et billede af patientens personlighed, forståelse af egen sygdom, eventuelt sekundære gevinst og ikke mindst tidligere psykiatrisk lidelse, fx depression eller angst. [11] Kognitiv profil I litteraturen nævnes vanskeligheder med opmærksomhed og hukommelse, som de mest karakteristiske kognitive vanskeligheder. I en undersøgelse [12] blev der påvist signifikant nedsat funktion af opmærksomhed og korttidshukommelse. Resultatet af en anden mindre undersøgelse af kvinder med funktionelle symptomer viste lavere scores på test til belysning af semantisk hukommelse, verbal episodisk hukommelse, visuospatiale funktion og opmærksomhedsfunktioner. [5] Det er ligeledes en udbredt antagelse, at patienter med funktionelle symptomer har et begavelsesniveau under det normale. Min kliniske erfaring er i overensstemmelse med disse fund i prøvetagningen, patienterne har vanskeligheder med at opretholde opmærksomheden, de bliver hurtig afledt, har svært ved at skifte fra en opgavetype til en anden og har problemer med indprentning af ny information. Hvad angår begavelsesniveau, tegner der sig et billede af, at mange af patienterne klarer performanceprøver bedre end de verbale prøver. Den almene viden og evne til abstrakt tænkning er ofte begrænset, og der ses nedsat forarbejdningshastighed. Kognitive klager er sjældent den primære klage hos patienter med funktionelle symptomer. Oftest ses vage subjektive klager om ikke at kunne huske. Det er ikke ualmindeligt, at de ikke kan huske en ferietur med familien og andre større begivenheder. De har intet besvær med at mobilisere tidligere erhvervet viden og nylig indtrufne begivenheder. Det er gennemgående, at de har bevaret en metahukommelse, dvs. de kan huske, hvad det er, de glemmer. MMSEundersøgelser hos egen læge er gerne foretaget flere gange. Her ses et svingende funktionsniveau hos nogle, men hos størsteparten af de undersøgte er prøveresultater normale. Der ses derimod hyppigt vanskeligheder med energimobiliseringen og patienterne er meget fokuseret på sine symptomer, eksempelvis kraftnedsættelse i en arm, som umuliggør at visse prøver kan udføres, er til og med selvhenførende og digressioner forekommer i høj grad. Et relevant spørgsmål er, om denne neuropsykologiske pro- 18 Psykolog nyt
4 Psykolog nyt
5 Dilemmaet for patienten bliver: Hvad fejler jeg, når jeg ikke fejler noget? fil er specifik for patienter med funktionelle symptomer. Hertil må man svare nej! Det er absolut ikke entydigt. Det ikke er muligt at opstille en konkret kognitiv profil for patienter med funktionelle symptomer. De kognitive deficits ses ligeledes ved andre patientkategorier, hvor der er et element af belastning. Undersøgelse af de kognitive funktioner kan derfor ikke stå alene, men skal suppleres med en undersøgelse af personligheden. Det er at foretrække at benytte spørgeskemametoden, eksempelvis Millon Clinical Multiaxial-Inventory [13], hvor patienten selv giver oplysningerne. For det første har man mulighed for at sammenligne med normgruppens resultater og tillige at få be- eller afkræftet antagelse om depression, angst og personlighedsforstyrrelser. For det andet åbner det mulighed for at få en dialog med patienten om dennes symptomer på baggrund af deres selvforståelse. Veje til en bedre prognose? Selv om funktionelle symptomer danner et komplekst syndrom uden entydig årsag, har de fleste patienter med funktionel lidelse en god prognose, ifald de ved symptomdebut indlægges på en neurologisk afdeling, og hvis symptomerne kan relateres til nylig indtruffen belastningsreaktion. Formodentlig fordi patienten selv kan se, at der er en sammenhæng mellem den sociale begivenhed og deres egen reaktion på denne. Det er i hvert fald meget nemmere at intervenere i disse situationer. Det kræver imidlertid, at det er muligt at finde denne årsagssammenhæng. Den udvalgte sygehistorie er et eksempel på en patient med dårlig prognose. Det er flere ting, man kunne have ønsket anderledes. Eksempelvis er ingen gået dybere ned i årsagerne til alkoholmisbrug, depression og problematiske familiære forhold. Dilemmaet for patienten bliver: Hvad fejler jeg, når jeg ikke fejler noget? Patienten har jo stadig symptomerne og derfor et fortsat ønske om, at lægerne gør noget ved det. Patienter med denne type sygehistorie er ikke enestående, men kun én af mange, som jævnligt henvises til neurologisk ambulatorium. Jeg mener, at der er flere områder, som skal opprioriteres, for at den korrekte diagnose kan stilles og behandling iværksættes tidligt i sygdomsforløbet. Jeg vil kort opsummere dem, som efter min mening er de vigtigste. Social anamnese og personlighedsscreening Når patienter med funktionelle symptomer henvises til en neuropsykologisk vurdering, er det ofte, fordi der er tilkommet subjektive klager i form af hukommelsesvanskeligheder, eller fordi andre faggrupper ikke har flere konstruktive for- slag til, hvordan patientens persisterende symptomer afhjælpes. Som neuropsykolog er man ofte det sidste led i den lange række af undersøgelser. Fordelen er, at man kan skaffe sig et retrospektivt indblik med hensyn til sygehistorien. Ulempen, at størsteparten af patienterne først henvises, når symptomerne har stået på i lang tid. På dette tidspunkt er det vanskeligt at motivere patienten for psykoterapeutisk eller kognitiv behandling. I de til tider meget omfangsrige journaler har man et godt arbejdsredskab til brug for en arbejdshypotese om, hvorvidt det kunne dreje sig om funktionelle symptomer. Det er vigtigt, at der udføres en grundig anamnese, ellers får man kun et fragmenteret billede af patientens psykiske og sociale forhold. En god social anamnese er medvirkende til, at man på et langt tidligere tidspunkt kan identificere de bagvedliggende årsager til patientens funktionelle symptomer og iværksætte en adækvat behandling. Det er ligeledes af stor betydning, at man henviser patienten til en neuropsykologisk vurdering med henblik på at afdække patientens kognitive funktioner, og i særdeleshed for at få foretaget en screening af personligheden til at belyse graden af somatisering og eventuelle personlighedsforstyrrelser. Det skal understreges, at neuropsykologerne har en afgørende rolle med udredning af personlighedsforstyrrelser, først og fremmest fordi patienten i overensstemmelse med eget ønske forbliver i det somatiske sygehus regi og ikke bliver gjort til en psykiatrisk patient. Det skal også pointeres, at man ved denne tilgang i mange tilfælde kan få skabt en alliance med og en motivation hos patienten til at forsøge sig med kontakt til relevant psykisk behandling. Bedre kommunikation Det er ikke ualmindeligt, at læger diagnosticerer patienten med funktionelle symptomer korrekt, men det går ofte galt ved tilbagemeldingen til patienten. I en engelsk undersøgelse (14) blev det påvist, at patienterne og lægerne ofte gik fejl af hinanden. Når prøverne ikke har påvist en legemlig sygdom, meddeles dette patienten enten uden nogen forklaring på, hvorfor patienten stadig har symptomer, eller med bemærkning om, at symptomerne må være psykiske. Det får med rette ofte patienterne til at reagere voldsomt. Der mangler jo inddragelse af deres selvforståelse. Og det er stik modsat af, hvad mange artikler skrevet af læger fremhæver som et af de vigtigste punkter, nemlig at patienterne skal føre sig hørt og forstået. Man kan indvende, at det gælder alle patienter, men især ved patienter med funktionelle sympto- 20 Psykolog nyt
6 mer er det essentielt, netop på grund af deres personlighedsstruktur. Kommunikationsstrategien kræver, at man benytter en sokratisk spørgeteknik, opgaven går ud på at forstå, hvordan patienten tænker, føler og opfatter tingene. En væsentlig pointe er at bøje af over for modstand eller gå med modstanden, hvad der i høj grad kræver øvelse. Det kan være ganske svært at undlade forklaringer, korrektioner og belæring samt finde en balance, idet disse patienter ofte er centreret om deres symptomer og i langt mindre grad er i stand til at ændre deres opfattelse af årsagerne til deres symptomer. Det kendetegner ligeledes mange af patienterne, at de ikke er sprogligt stærke og finder det vanskeligt at forholde sig reflekterede til egen situa tion. Jeg er overbevist om, at det for neuropsykologen vil være en god idé at arbejde videre med begrebet alexithymia. Det åbner nogle muligheder for en forklaringsmodel, som er brugbar i praksis og i pædagogisk øjemed. Det kan gøre formidlingen om årsagen til funktionelle symptomer lettere tilgængelig for patienten, dennes familie og andre faggrupper. Min erfaring er, at man på de neurologiske afdelinger har forståelse for, at man bør tilbyde psykiatrisk bistand til patienter med funktionelle lidelser. Samtidig betvivler mange effekten af en sådan behandling. Her handler det måske om, hvilke kriterier man stiller op for en vellykket behandling. De fleste har ambitioner om at gøre patienten rask, i det mindste symptomfri. Jeg mener, at man bør se pragmatisk på det og i første omgang arbejde hen mod at forhindre de talrige indlæggelser og undersøgelser, ved at man stiller den korrekte diagnose. Efterfølgende vil patienten kunne behandles for sin reelle lidelse, som er funktionel. Om det skal være inden for det psykiatriske eller somatiske system, må være afhængig af den enkelte patients psykiske habitus. Susanne Ea Svendsen, cand.psych. Neurologisk afdeling, Næstved Sygehus Referencer [1] Binzer, M.N. & Kullgren, G.: Psychogenic paralysis. A prospective study. Ugeskr Læger: 2000 okt. (42): [2] Mai, F.M. & Merskey, H.: Briquet s concept of hysteria: an historical perspective. Can J Psychiatry 1981; 26: [3] Mersky, H. & Buhrich, N.A.: Hysteria and organic brain disease. B J Med Psychol. 1975; 48: [4] Almgren, P.-E., Nordgren, L. & Skantze, H.: A retrospective study of operationally defined hysterics. Br J Psychiatry 1978; 132: [5] Niemi, P. M., Portin, R., Aalto S., Hakala. M. & Karlson, H.: Cognitive functioning in severe somatization a pilot study, Acta Psychiatr Scand 2002; 106: [6] Fink, P.: Kronisk somatisering Afdeling for Psykiatrisk Demografi, Psykiatrisk Universitetshospital i Aarhus Universitet. [7] Marshall, J.C., Halligan, P.W. & Fink G.R.: The functional anatomy of a hysterical paralysis, Cognition, 1997 Jul; 64(1):81-8. [8] Vanggård, T.: Psykiatri en tekstbog, FADL s forlag, 1980; [9] Mechanic, D.: The concept of illness behaviour. J Chronic Dis 1962; 15: [10] Sifneos, P. E.: The prevalence of alexithymia characteristics in psychosomatic patients. Psychother Psychosom, 1973; 22: [11] Crimlisk, H.L., Bhatia, K., Cope, H., David, A., Marsden C.D., Ron, M.A. Slater revisited: 6 year follow up study of patients with medically unexplained motor symptoms. BMJ 1998; 316: [12] Bendefeldt, F., Miller, L.L. & Ludwig, A.M.: Cognitive performance in conversion hysteria. Arch Gen Psychiatry Oct; 33(10): [13] Stone, J., Smyth R., Carson, A., Warlov, C. & Sharpe, M.: La Belle indifference in conversion Symptoms and hysteria: British Journal of Psychiatry, (2006) 188, [14] Salmon, P., Peters, S. & Standley, I.: Patients perceptions of medical explanations for somatisation disorders: qualitative analysis, BMJ 1999; 318; Psykolog nyt
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereatienter med en funktionel DIAGNOSE
DIAGNOSE atienter med en funktionel Der er i dag et langt mere nuanceret syn på funktionelle lidelser end for få år siden. Hverken det sociale system eller sundhedsvæsnet er dog tunet ind på patientgruppen.
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER
ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereIndholdet i den næste halve time
Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Generel introduktion øvelser Inddeling i grupper Oplæg til øvelse 1 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereDet er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereScreening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.
Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs merePsykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser
Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereIntroduktion til øvelse
Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 1 TERM modellen Introduktion til øvelse Forståelse Lægens bord og Anerkendelse shospital TERM-modellen Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 Forståelse Lægens bord
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereTværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel
Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mereØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis
Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug
92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereSundhedssystemet og lægens bidrag
Sundhedssystemet og lægens bidrag TEORETISK FORELÆSNING D Vigtige pointer Et ensidigt biomedicinsk fokus bidrager til sygeliggørelse. En sygdomsdiagnose giver forklaringer og handlemuligheder, mens manglende
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd
ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereAfdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov
Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereMålgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010
Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mere