SKRIGET efter psykologer
|
|
- Ida Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SYNSPUNKT AF BIRGITTE BECHGAARD SKRIGET efter psykologer Det er dejligt at være efterspurgt. Menneskeligt og samfundsmæssigt er det dog nok så klogt at få skilt det reelle behov for psykologer fra det behov, psykologerne selv og medierne har været med til at puste op. Psykologerne har skabt et behov for psykologhjælp, som vi ikke kan indfri. Hvad gør vi ved det? Denne tankevækkende overskrift havde arrangørerne af Dansk Psykolog Forenings Årsmøde 2007 givet en workshop, hvortil jeg var blevet bedt om at levere et indlæg. Ud over at være på forkant med en udvikling, der vel knapt er blevet synlig herhjemme endnu, giver overskriften anledning til at stille spørgsmålet: Hvem er det, der skaber et behov for psykologer? Er det som overskriften angiver psykologerne, eller skyldes behovet snarere generelle forhold i samfundet, vi som psykologer ikke har nogen di- rekte andel i? Og i så fald kan psykologer da gøre noget ved det? For at besvare dette må vi rundt om en, set med mentalitetshistoriske briller, væsentlig epoke tallets voksende industrialisering betød en vandring fra land til by. Landsbysamfund og storfamilier svandt ind og blev afløst af byernes og kernefamiliens opkomst og vækst. En udvikling, der også kom til at sætte sine spor i psyken. For at tilpasse sig den nye samfundsstruktur måtte der ske en frigørelse fra storfamilien og gruppefællesskabet. Idealet blev det autonome menneske, der selvstændigt og uafhængigt kunne træffe sine egne valg. Psykologisk betyder det, at vægten flyttedes fra ydre til indre styring, og i takt hermed udvikledes og nuanceredes de indre psykiske processer. Samfundsmæssigt opstår der et behov for at få en viden om psyken og kende Nr PSYKOLOG NYT 3 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN
2 Baggrund Artiklen er en bearbejdelse af det indlæg, forfatteren holdt i forbindelse med Dansk Psykolog Forenings Årsmøde Opgaven til oplægsholderen lå i overskriften: Psykologerne har skabt et behov for psykologhjælp, som vi ikke kan indfri. Hvad gør vi ved det? 4 PSYKOLOG NYT Nr
3 de psykologiske og sociale mekanismer, der fremmer respektive hæmmer tilpasningen til tidens nye krav. I slutningen af 1800-tallet grundlægges den psykologiske videnskab, og i begyndelsen af tallet kom psykoanalysen og behaviorismen med hver deres bud på, hvorfor tilpasning nogle gange mislykkes. I forlængelse heraf opstår den kliniske psykologi som disciplin og profession, som kan levere den form for psykologisk hjælp, der er brug for, når udviklingen er gået skævt. I første omgang som hjælp til dem, der klart har brug for hjælp, de syge. Senere og efterhånden som samfundets velstand øges og der bliver råd til ikke blot at vedligeholde kroppen, men også psyken, sænkes tærsklen for, hvornår der er behov for psykologhjælp. Den sidste del af udviklingen er vi som psykologer ikke uden indflydelse på. For selv om behovet for psykologhjælp i første omgang ikke er psykologskabt, har vi, når først psykologien er etableret som fag, en interesse i at påvirke, hvordan behovet imødekommes og reguleres. En vigtig del af reguleringen sker ved, at vi organiserer os i en fagforening, der kan sikre medlemmerne gode arbejdsvilkår. Dette er ikke uden hjælp fra medierne! lykkedes så godt, at foreningen her til sit 60-års jubilæum kan spørge, hvad vi skal gøre for at mindske behovet for psykologhjælp. Svaret er vel nærliggende: At få skilt det reelle behov fra det psykolog- og medieskabte behov. Lad mig illustrere dette ved at se på et arbejdsområde, der, så vidt jeg kan se, også er præget af den sidste slags behov. Krise- og katastrofepsykologi Det ligner efterhånden en regel, at omtaler af ulykker efterfølges af en oplysning om, at der er sørget for psykologhjælp til ofrene eller med kritisk fordømmelse, hvis det ikke er sket. Som psykolog kommer man derfor under et særligt pres, når man i en konkret situation skal handle eller svare på krav fra medier eller politikere, og det kan ofte være svært at bevare overblikket og reagere på den mest hensigtsmæssige måde. Som et af de mere grelle eksempler på dette kan nævnes flyulykken på Anholt for nogle år siden, hvor man, umiddelbart efter at tv-speakeren havde fortalt om ulykken og antallet af døde, oplyste, at en psykolog i lufthavnen havde tilbudt de pårørende kriseterapi. Som udenforstående var det svært ikke at opleve denne form for psykologhjælp som et utidigt overgreb mod mennesker, der stående midt i en krise endda har haft svært ved at værge for sig. Et andet eksempel var det massive krav, der rejste sig fra politikere og medier om krisehjælp til de tsunami-berørte og senere til de hjemkomne fra Libanon under urolighederne i sommer. Som psykolog på en af de psykiatriske afdelinger, hvorfra krisehjælpen blev rekrutteret, tror jeg, det var de færreste, der holdt hovedet koldt og forholdt sig rationelt til, hvilke af kravene der var reelle, og hvilke der som følge af den øjeblikkelige stemning var oppustede. At kravet også førte til, at ressourcer blev taget fra de psykiatriske patienter, var blot endnu en faktor, der var med til at komplicere billedet. Skal det være psykologer I begge disse eksempler kan man spørge, om det nødvendigvis skal være psykologer, der skal yde den psykologiske hjælp. I de tilfælde, hvor der er et velfungerende netværk, må det i første omgang være det, der skal trækkes på, og i de tilfælde, hvor der viser sig behov for professionel psykologisk hjælp, kan det være, at andre faggrupper er egnede. For at illustrere sidstnævnte kan nævnes ulykken på Hasseris Gymnasium sidste år, hvor en elev blev stukket ihjel med en kniv. Skolens øvrige elever fik tilbudt krisehjælp ved psykolog. I en nylig avisreportage (Politiken, 11. marts 2007) Nr PSYKOLOG NYT 5
4 blev der redegjort for elevernes erfaringer med krisehjælpen. Det skete dels via interview, foretaget af en journalist med nogle af eleverne et år efter ulykken, dels via et interview med en psykolog, der har forestået en spørgeskemaundersøgelse af elevernes oplevelse af krisehjælpen. Både af interviewene og af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at eleverne var mere tilfredse med at snakke med studievejledere og lærere end med psykologerne. En af eleverne siger således om kriseterapeuten: Han talte til os, som om vi var børn, og kom med sådan nogle helt simple råd ( ) det synes jeg nærmest bare var idiotisk. Eleven følte ikke, at han havde brug for det. Det var i stedet familie, nære venner og lærere, der hjalp ham igennem. To andre elever husker heller ikke kriseforløbet som specielt givende, og synes begge, det var kunstigt og klichéfyldt Ifølge avisartiklen er den undersøgelsesansvarlige psykologs svar på elevernes kritik og på undersøgelsens resultater at han ikke mener, det er ensbetydende med, at krisepsykologhjælpen ikke virker. Men han fastholder, at en kollektiv bearbejdning nok ville have været bedre i den givne situation end den individuelle bearbejdning, som Hasseris-eleverne modtog. Tager man kritikkens ord for pålydende, er det nærliggende at overveje, om man ikke i både denne og andre situationer med fordel kunne overlade det til andre at varetage den første krisehjælp, der er behov for efter en ulykke. Målgruppen for denne hjælp er jo som hovedregel normale og velfungerende mennesker, der uforskyldt er kommet i krise. De professionelle, der kunne varetage hjælpen, ville være de, der arbejdsmæssigt er nærmest, men ikke selv har været involveret i ulykken, som fx lærere, hvis det drejer sig om en ulykke på en skole. Med en parallel til den medicinske verden, hvor vi som hospitalspersonale årligt skal gennemgå et kursus i de basale håndgreb ved hjertestop, kunne kurser i psykologisk krisehjælp og -styring være obligatoriske på større institutioner. Mange af de relevante personalegrupper for sådanne kurser, politibetjente, Falck-personale, lærere, sygeplejersker m.fl. har psykologi i deres uddannelse, og her kunne krisehåndtering også indgå som en del af pensum. Til særligt interesserede og frivillige kunne der desuden være tilbud om træning i krisehåndtering, igen med en parallel til den medicinske verdens førstehjælpskurser. Den psykologiske krisetræning kunne enten gives selvstændigt eller som en del af de eksisterende førstehjælpskurser. Psykologer ville være de naturlige undervisere på de forskellige niveauer af krisetræning. Differentierede behov Modellen med at anvende andre faggrupper end psykologer til krisehjælp er ikke ukendt. Efter flyulykken i Milano blev det beskrevet, at flypersonalet i SAS fremover skulle gennemgå en særlig træning for at kunne varetage krisehjælp i forbindelse med flyulykker. Der er også på flere hospitalsafdelinger tradition for at anvende særligt trænede sygeplejersker 6 PSYKOLOG NYT Nr
5 til at varetage krisehjælpen enten af patienter, der på grund af sygdom er i krise, eller af personaler, der har været udsat for voldsomme begivenheder på arbejdet. Krisehjælpen gives enten individuelt, eller hvis flere personaler er involverede, som gruppe-debriefing. Til patienter eller medarbejdere, der ikke oplever denne krisehjælp givende eller tilstrækkelig, er der på flere hospitaler supplerende tilbud om samtaler med psykolog. Det kan finde sted i umiddelbar tilslutning til krisen, eller behovet kan vise sig et stykke tid senere. Der kan være flere grunde til, at nogle får behov for yderligere hjælp. Fx kan det være personer, der i forbindelse med den traumatiske oplevelse har været mere udsatte, fordi de har opholdt sig tæt på hændelsen. Og måske hængende sammen med dette kan det være, at oplevelsen har aktiveret gamle sår eller har skubbet til en i forvejen skrøbelig psykisk balance. Jeg har været psykolog i en sådan ordning gennem en årrække, og det er min erfaring, at det ikke er så ofte, at der er behov for anden hjælp end den traditionelle, og at det i de tilfælde, hvor der er brug for yderligere hjælp, er en meningsfuld måde at anvende psykologisk ekspertise på. For det er vel netop i sådanne mere komplicerede tilfælde, at dét særlige, vi som kliniske psykologer kan, kommer til sin ret, mens den psykologiske hjælp til normale mennesker, der på grund af usædvanlige ydre forhold er bragt ud af balance for en stund, lige så vel kan ydes af andre. At dette også er illustrativt for, hvordan klienterne oplever det, fremgår af nogle af elevinterviewene fra Hasseris Gymnasium. De positive udsagn, eleverne kom med om den psykologhjælp, de modtog, kom netop fra elever, der enten i forlængelse af ulykken eller senere havde fået behov for yderligere hjælp ved psykolog. De forskellige eksempler fra krise- og katastrofepsykologien skal illustrere et område, hvor behovet for psykologhjælp kunne reguleres ved, at man lod ikke-psykologer varetage opgaven. Noget tilsvarende kunne sikkert også ske på andre områder. Skillelinjen går efter min mening ved, om det drejer sig om mennesker, der i øvrigt er velfungerende, eller om det er mennesker, der midlertidigt eller i længere tid ikke har fungeret tilfredsstillende. Som eksempel på et andet område kan nævnes arbejdet med livsstilssygdomme og forebyggelse. Her kunne det overvejes, om det fx skal være en psykologopgave at tale med og rådgive mennesker, der ønsker rygeafvænning, hvis det er eneste formål med opgaven. Psykologressourcerne må kunne udnyttes bedre til mere komplekse opgaver, som fx at designe og tilrettelægge forebyggelseskampagner. Psykologer i psykiatrien Lad mig endelig vende blikket mod det område, jeg selv har mest kendskab til, nemlig psykiatrien, og skitsere, hvilke initiativer der her er taget for kunne honorere et stadigt stigende behov for psykologhjælp. I modsætning til de ovennævnte arbejdsområder er der på dette område allerede en del erfaringer med at regulere behovet efter vores arbejdskraft. Psykologer i psykiatrien kan ligesom foreningen fejre 60-års jubilæum i år, idet den første psykolog i psykiatrien blev ansat i Mange ting er sket siden da. Et afgørende skift skete i 1960 erne og blev endnu tydeligere i 1970 erne og 1980 erne, Nr PSYKOLOG NYT 7
6 da vi ud over psykologiske undersøgelser også begyndte at tilbyde psykologisk behandling til patienterne. I begyndelsen mest som en eksklusiv behandling, der var forbeholdt de lettere lidelser, hvor behandlingen ofte bestod af årelange, ugentlige sessioner. Men efterhånden som de psykologiske behandlingsmetoder bliver flere og mere nuancerede, sker der en udvidelse af den målgruppe, der tilbydes psykoterapi, og hvor spørgsmålet tidligere lød: Egner denne patient sig til psykoterapi? spørges der i dag: Hvilken terapiform egner sig til denne patient? Dette skift har selvfølgelig skabt et stigende pres efter psykologisk behandling, og selv om normeringerne også er steget, er det vist de færreste steder, hvor psykologerne kan tilbyde behandling til alle de patienter, der har behov for det. Som jeg ser det, er der tre initiativer, der springer i øjnene, i forhold til at regulere behovet, så udbud kommer til at svare bedre til efterspørgsel. Det ene er at have fået differentieret psykologisk behandling i psykoterapi og i miljøterapi. Uddifferentieringen har for miljøterapiens indførelse betydet, at det arbejde, der tidligere faldt ind under plejen, er blevet udbygget og tilført en viden, der betyder, at plejepersonalet på en mere systematisk måde kan bruge de psykologiske og pædagogiske processer i den daglige kontakt med patienterne. Det andet er, at man på daghospitaler med patienter med lettere lidelser har udvidet psykoterapistaben til også at omfatte faggrupper med mellemuddannelser, såsom ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere. Det tredje initiativ angår specielt psykologer og psykiatere og består i en ændring af den psykoterapeutiske arbejdsform, der har betydet, at terapisessionernes længde og hyppighed samt terapiernes varighed er blevet mere fleksible. De årelange terapier er blevet undtagelsen og er i dag afløst af flere og korterevarende terapier, og ikke helt sjældent sker det, at en patient har flere psykologkontakter under en indlæggelse. Fordelen ved denne nye arbejdsform er åbenlyst, at det ikke mere kun er de få og udvalgte, der møder en psykolog under en indlæggelse. Ulempen og prisen er, at den psykologiske behandling har mistet den kontinuitet og stabile ramme, der vel stadig må siges at være et vigtigt element i en terapi. Vi har ikke fundet løsningen på, hvordan der kompenseres for denne mangel, og det sidste ord er ikke sagt endnu, med hensyn til hvordan positive og negative erfaringer fra denne udvikling kan bruges til på den bedste måde at imødekomme både de manges og de enkeltes behov for psykologisk hjælp. Birgitte Bechgaard, ledende psykolog, Hvidovre psykiatriske afdeling, Region Hovedstaden 8 PSYKOLOG NYT Nr
Viby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereOffentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 438 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 591 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Retsudvalg Anledning: Samrådsspørgsmål
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs merePårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk
Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereKRISEHJÆLP og. Professionelle. Mindre gennemtænkt GENMÆLE AF ASK ELKLIT. psykologer, der udfører
GENMÆLE AF ASK ELKLIT KRISEHJÆLP og Et job for amatører eller for professionelle? Der er ingen tvivl om svaret hos Ask Elklit, som her går i clinch med tidligere artikel i Psykolog Nyt. Professionelle
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereDiagnosticerede unge
Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver
Læs mereFORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007
NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende
Læs mereLIVET MED SKIZOFRENI
LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereSygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015
Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereDET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING
Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 21. marts 2016 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 14.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 15015013 Sagsbeh..: HASURA Spørgsmål
Læs mereVoldspolitik. Kobberbakkeskolen
Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereDET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING
Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder
FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske
Læs mereARBEJDSFELTER NYE FOR PSYKOLOGER
HOSPITALSPSYKIATRI AF ALICE HØJMOSE NYE ARBEJDSFELTER FOR PSYKOLOGER Om forsøgsprojekt på Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling med afdelingspsykologer på lukkede afsnit. Psykolognormeringen er øget
Læs mereHenvisning til psykolog
Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Psykologer 5- årig teoretisk universitetsuddannelse
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mere70 år har slet ikke været nok til at nå alt, hvad vi gerne vil. Og ja, der er stadig rigtig meget at gøre.
Kære alle sammen. Oven på den faglige inspiration i første halvleg, er det nu tid til anden halvleg, hvor der vil være dejlig mad og vin og en markering af Dansk Psykolog Forenings 70-års jubilæum. Nu
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereVoldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.
Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs meresocialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen
Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En
Læs mereSorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Læs merePårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller handicap
Pårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående 1.215 danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller Resultater fra undersøgelse (2019) side 1 Forord I denne undersøgelse
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mere1. Sorgpolitik og sorgplan
1. Sorgpolitik og sorgplan Nærum Skoles sorgpolitik og -plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger og handler om skolens holdning til alvorlige ulykker, traumatiske oplevelser og dødsfald
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereSKOLEN FOR RECOVERY. Skolen for Recovery. Årsrapport for november 2018
SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2017 november 2018 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk 1 : Årsrapport
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs merePårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.
09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede
Læs mereEt kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet
Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.
Læs mereVoldspolitik Korskildeskolen
Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi
Læs mereFORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006
Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget
Læs mereBilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse
Bilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsen er en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt patienter og pårørende, der har
Læs mereLad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
Læs mereOmSorgsPlan Trongårdsskolen
OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,
Læs merebænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.
Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,
Læs mereKriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation
Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig
Læs mereTilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Læs mereVOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE
VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereTalepunkter. Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 364 Offentligt
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 364 Offentligt Velfærdsministeriet Børneenheden J.nr. 2008-2802 mbn 7. maj 2008 Talepunkter til samråd om SOU Z og Æ tirsdag den 13. maj Samrådsspørgsmål
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs mereSamarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark
Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Velkommen til Psykiatrien i Region Syddanmark I denne folder kan du læse mere om samarbejdet med patienter og pårørende i Psykiatrien
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereDistriktspsykiatrien Køge
Distriktspsykiatrien Køge Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs merePsykologbistand til medarbejdere i krise
Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,
Læs mereProjekt Børn som pårørende Nyhedsbrev
Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt
Læs mereBrugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?
Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Birgitte Hansson Lektor, Ph.d Hvad er brugerstøtte? Støtte til forandring
Læs mereEvaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.
Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup
Læs mereNotat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013
Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereBROBYGGEREN FRA Palæstina
DOBBELTKULTUR AF EVA NITSCHKE FOTOS: CHRISTINA HAUSCHILDT BROBYGGEREN FRA Palæstina Psykolog Shak Jabiri har boet i Danmark i 45 år og fungeret som dansk uddannet psykolog siden 1991. Han er stifter af
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereDu arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt
Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi
Læs mereForslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter
Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Etisk Råd har udarbejdet en Etisk Kode, som de foreslår godkendes på Generalforsamlingen den 10. marts 2012. Det foreslås, at den Etiske
Læs mereNotatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer:
Notat: Udvikling af og nye aktiviteter på sygedagpengeområdet Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer: Afslutning af Falck samarbejdet
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling
Psykiatri VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN F-ACT teams er en måde at organisere det psykiatriske
Læs mereKorskildeskolens voldspolitik
Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor
Læs mere1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 7. november 2017 artiklen Efter Luksusfælden: Nu skal hovedet undersøges med underrubrikken:
Kendelse afsagt den 6. februar 2018 Sag nr. 2017-80-0055 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Efter Luksusfælden: Nu skal hovedet undersøges bragt den 7. november
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereFÆLLESTILLIDSMANDEN. Udover samlægningen har arbejdsopgaverne været:
FÆLLESTILLIDSMANDEN Mange ting er sket siden sidste generalforsamling og den ekstraordinære generalforsamling, der er blevet ro om det, det drejer sig om, det faglige arbejde, ordentlige arbejdsforhold
Læs mereEksamensangst Mindfulness
Eksamensangst Mindfulness 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Eksamensangst Mindfulness Vi tilbyder bl.a. individuel terapi, gruppeterapi, supervision, kurser og træning i mindfulness. Psykolog Centrum er en veldrevet klinik
Læs mere