Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 10 december 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Spillet om alarmcentralerne 112-alarmcentralerne burde være omdrejningspunktet for beredskabets indsats, men deres centrale rolle til at skabe overblik er i fare. Alarm- og vagtcentraler er i fokus, og FKB skriver til forsvarsministeren. Foto fra 112-alarmcentralen for Storkøbenhavn. Side 11-27

2 BRANDVÆSEN NR. 10 december ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon Kontortid: Bedst kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN februar 2009 er 19. januar 2009 Indhold Leder: Leder: Ingen overblik eller koordination med SINE Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB... side 3 Bornholm: Her er højderedning ikke kun øvelse Af Steen Finne Jensen, brandinspektør... side 4 Navne: Gunnar Haurum fylder 80 år Af Bjarne Kjems, beredskabskonsulent... side 6 Gunnar Haurum æresmedlem i Dansk CTIF... side 6 Egon Rerup begyndte som kursusleder på brandskolen... side 7 SINE: Tilvalg 1. Oplysninger i 64 lag... side 8 Intergraph... side på SINE til februar... side 9 Tidsplan. Underskriften mangler... side 9 Nettet fungerer i Region Sjælland... side 9 Vagtcentraler: FKB brev til minister: Man har glemt koordinering og fælles styring.. side 11 Vagtcentralen i Roskilde skal koordinere og aflaste... side 12 Den ideelle vagtcentral... side 14 Udflytning til Slagelse... side 16 Gladsaxe: Ligegyldigt, hvem der alarmerer... side alarmcentral: Telefonerne skabte alarmcentraler... side 19 Københavns Brandvæsen kommer på SINE... side alarmcentralen for Storkøbenhavn har et enestående overblik... side 20 God idé med en læge på alarm- og vagtcentralen... side 22 Følger med, til hjælpen når frem... side 23 Kun alarmer... side 23 Operatørerne skal sidde tæt... side 24 Alarmcentralen skal kunne tale med alle enheder... side 25 Kontakt forlænget 3 måneder... side 25 Jan Axlev: Danmark kan dækkes af 2-3 store alarmcentraler... side 27 Ambulancer: Københavns Brandvæsen skal sige farvel til side 28 Københavns Brandvæsen beholder måske en ambulance... side 29 Ringere ambulanceservice i København... side 29 Frederiksberg opgraderer sit ambulanceberedskab... side 31 Holstebro: Falck valgt som billigst... side 32 Gamst: 40 års samlinger op i røg... side 32 Frigørelse: Ansvaret ligger hos ISL... side 33 Ti mand om tungt løft... side 33 Hvem sælger... side 34 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 2 BRANDVÆSEN

3 Leder: Ingen overblik eller koordination med SINE Det nye radiosystem til beredskabet er blevet tåbernes paradis uden det samlende overblik, som var et af målene Gennem mange år har aktuelle indsatser og øvelser afdækket, at der er behov for et system, så beredskabets aktører kan kommunikere sammen på skadesteder og samtidig skabe overblik over de beredskabsmæssige ressourcer. Dette behov blev yderlige bekræftet efter det beredskabsfaglige seminar, der blev holdt efter fyrværkeriulykken i Kolding. Her blev det anbefalet, at der bør etableres et kommunikationssystem med henblik på, at alle enheder på skadestedet kan kommunikere sammen, samt at der med fundament i 112-alarmcentralerne etableres et system, der kan danne grundlag for koordination og overblik af de samlede beredskabsmæssige ressourcer. Det var derfor med stor glæde, at FKB kunne konstatere, at regeringen i 2005 besluttede at etablere et landsdækkende kommunikationssystem for beredskabet. I forbindelse med forarbejdet med etablering af dette kommunikationssystem, kaldet SINE, deltog medlemmer af FKB i de forskellige arbejdsgrupper, der indledningsvis blev etableret i regi af Økonomistyrelsen. Man glemte det store overblik Gennem arbejdsgrupperne bidrog FKB med beredskabsfaglige erfaringer og gode råd. Herunder påpegede vi vigtigheden af, at der blev anlagt et helhedssyn med henblik på at skabe en ændring af 112-alarmcentralerne, så de fik et samlet overblik over de beredskabsmæssige ressourcer samt mulighed for at koordinere disse. FKB anbefalede, at man indhentede oplysninger og erfaringer fra SOS-alarmcentralerne i Sverige om, hvordan man skabte overblik og koordination. Samtidig gjorde FKB opmærksom på, at der allerede fandtes en koordinerende 112-alarmcentral i Storkøbenhavn, som kunne danne model for resten af landet. Imidlertid har udviklingen vist, at man ikke ønsker noget overblik, ej heller nogen koordination, selvom dette var en væsentlig anbefaling efter fyrværkeriulykken i Kolding. Derimod satte Økonomistyrelsen fokus på, at kommunerne skulle anskaffe og etablere kontrolrum (vagtcentraler) med henblik på at skabe sit eget overblik. Dette er dog nu blevet ændret til en anbefaling om, at flere kommuner bør gå sammen. Sideløbende med dette er regionerne nu ved at etablere kontrolrum til at styre ambulancerne. Politiet har allerede etableret vagtcentraler i de nye politikredse. Man glemte 112 Politiets 112-alarmcentraler har aldrig været inddraget i processen og sidder derfor i dag som flaskehalsen til de autonome kontrolrum, der nu etableres ved de forskellige beredskaber. Fra disse 112-alarmcentraler er der stadig kun envejskommunikation og intet overblik og ingen koordination. FKB har gennem hele forløbet påpeget, at kontrolrumskonceptet er forkert men har tilsyneladende talt for døve øre, eller også findes der kræfter, som ikke ønsker et samarbejde om 112-alarmcentraler. Set udefra vil nogen nok betragte det som tåbernes paradis. Hvorfor er 112-alarmcentralerne ikke det naturlige sted at placere et samlet kontrolrum for alle beredskabsaktører og samtidig en økonomisk fornuftig løsning? Det kan nås endnu Sandet er ved at løbe ud af timeglasset, idet de forskellige aktører nu selv er ved at etablere kontrolrum/vagtcentraler. Dette medfører, at et af målene med det nye kommunikationssystem ikke bliver opfyldt, nemlig at skabe et samlet overblik over de beredskabsmæssige ressourcer samt koordination af disse til gavn for borgerne. Skal dette mål nås, må de ansvarlige ministre gribe ind snarest muligt, ellers opnår vi aldrig det tilsigtede mål med kommunikationssystemet. Men hvis de ansvarlige griber ind nu, så kan det oprindelige mål stadig nås. For det software, som Økonomistyrelsen har indgået aftale om til de nye kontrolrum, har tilsyneladende lange udsigter for vi har ikke set det fungere endnu! Jesper Djurhuus næstformand i FKB BRANDVÆSEN 3

4 Efter tre dages uddannelse er de ti brandmænd fra Station Allinge klar til at rykke ud til højderedning på hele Bornholm. De tilkaldes til højderedning med pager på samme måde som til brand. Foto: Bornholms Brandvæsen. Her er højderedning ikke kun øvelse Ti mand på brandstationen i Allinge er alle uddannet i og kører til højderedning på hele Bornholm Af Steen Finne Jensen, brandinspektør på Bornholm I første halvdel af 2008 gik Bornholms Brandvæsen i gang med at undersøge indkøb af udstyr og uddannelse af brandmandskab til højderedning i forbindelse med redning fra fx klipper og vindmøller, således at man havde en udrykningsstyrke klar til indsat fra den 1. juli. Området omkring Hammeren på Nordbornholm har øens højeste klippepartier, og det var derfor naturligt, at brandmandskabet ved brandstationen i Allinge skulle stå for opgaven med højderedning på Bornholm. Alle ti brandmænd på stationen har nu fået uddannelsen, og fire er desuden uddannet nødbehandlere. Det er tanken at også de sidste seks skal have en nødbehandleruddannelse. Uddannelsen i højderedning foregik over tre dage i juni og blev udført af instruktører fra firmaet Procurator Fire & Rescue, som også har leveret det nye højderedningsudstyr. Den teoretiske uddannelse med gennemgang og test af det nye udstyr og materiel foregik i Hasle i beredskabsafdelingens teorilokaler. Den praktiske del af uddannelsen foregik henholdsvis i en 60 meter høj vindmølle, som ejeren venligt havde stillet til rådighed, og i et nedlagt stenbrud i det naturskønne område på Hammeren. Brandmandskabet indøvede her de forskellige discipliner ved nedfiring af mandskab og udstyr, sikring af udstyr og mandskab og ikke mindst redning af personer. Kun til højderedning Samtidig har Bornholms Brandvæsen købt en brugt redningsvogn, der nu er indrettet specielt til højderedning og altid står pakket med seler, stropper, nødbehandlerudstyr m.v. Den er fra den 1. december sat i udrykning på stationen i Allinge, hvorfra den med en besætning på fire brandmænd afsendes til højderedningsopgaver på hele øen. 2-4 udkald om året Tidligere har Falck stået for 4 BRANDVÆSEN

5 Her er det ren uddannelse og træning, men med de stejle klipper på Bornholm er højderedning ikke kun en tænkt situation. Foto: Bornholms Brandvæsen. højderedning på Bornholm med 2-4 opgaver om året til som regel turister, der skal reddes op fra klipperne, og i de første fem måneder siden brandvæsenet overtog opgaven den 1. juli har brandmandskabet da også været kaldt ud to gange Den ene var til en dreng, der på tur med sin skole var gledet ud over klippekanten ved Hammeren, og som dog var reddet op af tililende, inden højderedderne nåede frem, og den anden var en turist, der var kommet til skade ved klipperne ved Gudhjem, så han måtte løftes op og køres til behandling. Klipperne på Bornholm kan være fuldstændig lodrette. Foto: Bornholms Brandvæsen. BRANDVÆSEN 5

6 navne Han begyndte som kursusleder på brandskolen Egon Rerup har mange gode minder fra årene i Tinglev, inden han blev sælger i brandslukning. Snart kalder pensionisttilværelsen Egon Rerup er hos mange beredskaber nærmest blevet synonym med Dräger A/S, men her var han aldrig endt, hvis det ikke var for hans ti år som kursusleder på brandskolen i Tinglev, hvor han opbyggede et tæt forhold til et utal af brandmænd og ikke mindst holdledere og indsatsledere. Blandt nogle af brandskolens bedste elever hørte udover brandmændene en helt speciel gruppe, nemlig politiets AKS-grupper! Det var nogle barske gutter, der bare ville lave det 100 %, siger Egon Rerup, der husker AKS-kurserne som et spændende og positivt afbræk i dagligdagen. Med en officersuddannelse fra Civilforsvaret i bagagen kom Egon Rerup i 1982 til Civilforsvarets Tekniske Skole i Tinglev, som det hed dengang. Her underviste han i brandslukning og røgdykning efter Gunnar Haurums lærebøger og i øvrigt også med Haurum som ansvarlig chef for brandskolen. Der var dengang et tæt samarbejde mellem CF og Statens Brandinspektion, og egentlig var det lidt specielt, at den teoretiske branduddannelse foregik på brandskolen i Virum, mens den praktiske uddannelse lå i Tinglev. Årene som kursusleder i Tinglev viste sig at være den helt rigtige baggrund, da Egon Rerup blev tilbudt jobbet som salgskonsulent hos Dräger, hvor han afløste Eilif Krogh. I Tinglev var Rerup vant til at have et par dage til at lære kursisterne nærmere at kende i starten af et tre ugers kursusforløb. Som sælger har han ikke så lang tid til at komme på bølgelængde med nye kunder, måske højest et par minutter, før man finder ud af om klaveret vil spille men teknikken er den samme, fortæller han. Oprindelig var han bevilget et års orlov, så der var mulighed for at finde ud af, om sælgerjobbet var noget for ham, men der gik ikke ret lang tid, før han besluttede sig til, at det var det fremtidige job. Siden 1992 har Egon Rerup været Drägers mand i Jylland og på Fyn for både kunder i industrien og hos brandvæsener, men nu slutter det. Med udgangen af januar går Egon Rerup på efterløn #8400 En stor del af tiden som efterlønner vil Egon Rerup have denne påklædning, nemlig når han sammen med sin kone, Ulla, er på togt på det store hav i deres sejlbåd. 6 BRANDVÆSEN

7 navne Gunnar Haurum fylder 80 år Han har mere end nogen anden æren for dansk brandvæsens faglige niveau Af Bjarne Kjems, beredskabskonsulent Gunnar Haurum er uden sammenligning hovedmanden bag dansk brandvæsen, sådan som brandvæsenet ser ud den dag i dag. Den 29. januar fylder han 80 år. Gunnar Haurum startede i Københavns Brandvæsen med at registrere brandhaner, opbygge brandgrupper i det nystartede, amtslige civilforsvar og planlægge indkøb af nye brandbiler allerede inden, han i januar 1953 afsluttede sin uddannelse som maskiningeniør på den Polytekniske Læreanstalt. Som indsatsleder i Københavns Brandvæsen og senere i en kort periode ved Gentofte Brandvæsen har Gunnar Haurum deltaget i udrykninger. Fra midten af 1950 erne har han undervist det ledende personel i Civilforsvaret for Storkøbenhavn, og senere deltog han i undervisningen af kommunernes civilforsvarsledere på civilforsvarets højskole, Mirasol, i Snekkersten. I 1965 grundlagde han Statens Brandskole og frem til sin pensionering den 1. marts 1998 forestod han og hans lille stab uddannelsen af brandinspektører og befalingsmænd til alle landets brandvæsner. Han byggede modelbyen Skoleborg med flere end 700 huse og gennemførte tusindvis af små og store inspirerende og lærerige rollespil. Hans lærebøger i indsatsledelse er stadig grundlaget for uddannelsen af holdledere og indsatsledere. I otte år var han præsident for den internationale brandvæsensorganisation CTIF. Gunnar Haurums arbejde og engagement har betydet, at Danmark har et effektivt og billigt brandvæsen. Hans målrettede faglige arbejde på både det forebyggende og det operative område har været en uvurderlig støtte for beredskabschefernes arbejde i kommunerne. Gunnar Haurums hjerte bankede også for brandmændene, og såvel de frivillige brandmænd i Sønderjylland som deltidsbrandmændene i de kommunale brandvæsener og i Falck har altid betragtet ham som en saglig og trofast støtte. I sit otium har Gunnar Haurum skrevet to bøger: Dansk Brandvæsen fra 2000, og 50 år i brandvæsenets tjeneste fra Birthe og Gunnar Haurum har tre børn og seks børnebørn. På fødselsdagen den 29. januar 2009 holder Gunnar Haurum åbent hus kl på bopælen, Toftevej 10 B i Holte, hvor interesserede kan kikke indenfor og hilse på fødselaren. Æresmedlem Gunnar Haurum hædret for sin store indsats i Dansk CTIF Ved en sammenkomst den 27. oktober 2008 har bestyrelsen for Dansk CTIF udnævnt Gunnar Haurum til foreningens æresmedlem for en lang og uvurderlig indsats for det internationale samarbejde på brand- og redningsområdet. Siden 1962 har Haurum været aktiv i CTIF, der er en international brandteknikerorganisation. I 1975 blev han formand for Dansk CTIF og dermed dansk nationaldelegeret. I 1986 vicepræsident i CTIF, og fra 1989 til 1997 var han præsident. Ved sin afgang blev han udnævnt til ærespræsident af CTIF. At han først nu er blevet æresmedlem af den danske afdeling skyldes, at det så sent som på årets generalforsamling i marts blev muligt for bestyrelsen at udnævne æresmedlemmer. Brigadechef Peter Wehler fra Beredskabsstyrelsen, der er formand for Dansk CTIF, havde fornøjelsen at overrække Gunnar Haurum diplomet for hans nye titel som æresmedlem. BRANDVÆSEN 7

8 sine Oplysninger i 64 lag Tilvalg 1 vil foreslå løsninger på baggrund af kort- og adresseoplysninger Tilvalg 1 og 4 til SINE kontrolrummene vil for alvor lægge op til brugernes kreative evner, idet der er mulighed for at koble i alt 64 lag på de samme kort. Alt efter, hvad kommunen har i forvejen, kan det være lige fra luftfotos og vandledninger til brandhaner og nøglebokse eller adressebaserede oplysninger om fx handicappede beboere. I en skarp situation kan operatøren hurtigt klikke sig ind på netop de oplysninger, der er relevante. Det er denne kombination af udvalgte oplysninger, der kan give operatøren det store overblik, hvis ellers oplysningerne er aktuelle. Systemet beskytter ikke mod forældede oplysninger, og alt efter typen af informationer er det vigtigt at fastlægge intervaller for opdatering. Mens brandhaner sjældent flytter, er det vigtigt med måske daglige opdateringer fra hjemmeplejen om kørestolsbrugere i en lejlighed eller fra børneforvaltningen om midlertidig overnatning i en børneinstitution. I øjeblikket skal oplysninger, der kan henføres til bestemte adresser, tastes ind manuelt af en operatør, mens stort DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN Hermed sender Autotec jer og jeres familie de bedste ønsker om en glædelig jul og et lykkebringende nytår ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: FAX: WEB: VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. Intergraph Intergraph er en privatejet, amerikansk virksomhed, hjemmehørende i Alabama og med europæisk hovedkontor i Holland. Virksomheden, der på verdensplan har medarbejdere, udvikler forskelligt software især inden for GIS (Geografisk Informations System) og Public Safety. set alle GIS-informationer kan overføres direkte, oplyser projektleder Dennis Bang Andersen fra Intergraph. Intergraph er det firma, der har udviklet de to tilvalg, som hidtil er solgt til over 200 organisationer rundt om i verden, først og fremmest brandvæsner i storbyer. Tilvalg 1 er et styringsværktøj med et indbygget kortmateriale til det umiddelbare overblik, samt de indkodede adresseoplysninger, mens Tilvalg 4 er en udvidelse med GIS-kort, der hentes ind fra den kommunale forvaltning, forsyningsselskaber og andre tilkoblede aktører. Foreslår disponering Ud fra de kort- og adressemæssige stamoplysninger samt opgavetype vil Tilvalg 1 selv komme med forslag til, hvilke ressourcer, der skal sættes ind. Systemet vil hele tiden vide, hvor hvilke køretøjer befinder sig, det vil beregne responstider og køretider fra forskellige stationer, og et forslag til disponering kan sagtens være en sprøjte fra en station og en redningsstige fra en anden, siger Dennis Bang Andersen. Den efterfølgende indsats bliver automatisk registreret i en opgaverapport med tider, statusmeldinger m.v. Lige med undtagelse af tale husker systemet hele hændelsen. Igen er systemet dog ikke klogere end de oplysninger, der er lagt ind. Det vil sige, at SINE kontrolrummet først skal fodres med oplysninger om beredskabets responstider og om de ressourcer, der skal tilkaldes ved forskellige opgavetyper. Man kan gøre, hvad man vil, men man skal have nogle tekniske beslutninger om, hvad man vil, forklarer Dennis Bang Andersen. Der er således også mulighed for at lægge videokameraer ind som et lag til at overvåge tekniske installationer, skoler, vandværker og lignende. De kan så forbindes til vagtcentralen fx via en IP forbindelse 8 BRANDVÆSEN

9 sine 112 på SINE til februar Terma er næsten klar med nyt software 112-alarmcentralerne bliver ikke en del af SINE-projektet, men det er bydende nødvendigt, at i hvert fald Alarmcentralen for Storkøbenhavn kan kobles op på SINE-nettet, og den sammenkobling er Terma næsten færdig med i form af et interface, fortæller Michael Lentge Andersen, der er chef for Public Safety sektionen i Terma. I første omgang vil alarmcentralerne fra den 1. februar 2009 kunne sende 112-alarmer til SINE-kontrolrummene via Alarmnettet. Derudover vil kontrolrumsinfrastrukturen kunne modtage et ekstra 112-format fra 1. maj Den egentlige sammenkobling, hvor Alarmcentralen for Storkøbenhavn både kan se positioner for samtlige køretøjer, komme i kontakt med dem med tale og data, samt disponere samtlige brandog redningskøretøjer i området, vil ifølge Michael Lentge Andersen enten kunne ske via et såkaldt interface eller via et kontrolrum type 2 eller 3. København har en klassisk alarmcentral og en vagtcentral i ét, og disponering af køretøjer er en vagtcentral-funktion. Her gør Terma interfaces klar, som vi stiller til rådighed, og så kan Københavns Brandvæsen og andre koble sig op på det, men der bliver ikke udviklet noget interface specielt til alarmcentralerne. I øvrigt foregår alle bestillinger fra brugerne gennem SINE sekretariatet, slutter Michael Lentge Andersen. Underskriften mangler Den nye tidsplan for levering af kontrolrum er endnu ikke på plads Den nye tidsplan for Termas levering af kontrolrum er endnu ikke underskrevet, selv om aftalen var forventet at være faldet på plads inden den 1. oktober. SINE-sekretariatet og Terma forhandler stadig om detaljer i tidsplanen, lyder den sidste melding. Indtil der foreligger en underskrevet aftale, vil Terma arbejde ud fra en 3-delt tidsplan med levering af tilvalg til kontrolrum den 1. februar 2009, den 1. maj og den 1. september. Efter hver levering er der afsat to måneder til afprøvning og fejlretning, således at det hele under alle omstændigheder skal fungere 100% den 1. november. Derefter vil det samlede beredskab have en måned til at blive fuldt fortrolig med de nye funktionaliteter og arbejdsprocedurer, inden København skal være vært for FNs klimatopmøde fra den 30. november til den 11. december. Hverken SINE-sekretariatet eller Terma har oplyst noget om, hvorvidt den manglende underskrift på den nye aftale skyldes tekniske problemer, uenighed om øknomisk bod for forsinkelsen eller andet. Nettet fungerer Fuld dækning i Region Sjælland Sikkerhedsnettet er nu fuldt udbygget i hele Region Sjælland, og inden den 1. februar 2009 vil det også være tilfældet i Region Hovedstaden, oplyser kommunikationsrådgiver Anne Pihl fra SINE-sekretariatet. Driftprøven på nettet for Region Sjælland blev afsluttet den 30. november, og beredskaberne er begyndt at bestille terminaler, så de kan øve sig i at bruge det nye system. I takt med at beredskaberne bliver fortrolige med terminaler og net, kommer de også med forslag og ideer til udvikling af det. Det gælder bl.a. kommunikationsarkitekturen, hvor SINE-sekretariatet er begyndt at indsamle erfaringer med arkitekturen for, hvem der må tale med hvem, hvornår og hvordan. BRANDVÆSEN 9

10 miljødøgnvagt 24 timer / 365 dage Optimer det kommunale miljøberedskab med Miljødøgnvagt. Vagtordningen sikrer kommunen hurtig og professionel håndtering af forurening af vandløb, søer, kyststrækninger, transportuheld, grundvand, jord eller luft. Hør mere om Miljødøgnvagten hos Falck på telefon og hos Rambøll på

11 Vagtcentraler Brev til minister: Man har glemt koordinering og fælles styring SINE vil ikke give det store overblik, fordi man fokuserer for meget på kommunikation SINE bliver slet ikke det værktøj, som beredskabet har efterlyst, for mens man fokuserer på kommunikationsdelen, har man glemt ønsket om en samlet styring og et samlet overblik. Advarslen er netop sendt til forsvarsminister Søren Gade, underskrevet af FKBs formand, Peter Staunstrup, der mener, det er i 11. time, hvis fejlen skal rettes. Forsinkelsen af kontrolrummene til SINE projektet åbner lige præcis mulighed for at gribe ind. 112 bør være centrum FKB har flere gange peget på 112-alarmcentralerne som det ledelsesmæssige omdrejningspunkt til at koordinere beredskabets ressourcer, men denne mulighed er nu ved at forsvinde. Peter Staunstrup skriver således på FKBs vegne: Både politi, regioner (ambulancer) og kommuner (brand og redning) arbejder på at etablere selvstændige kontrolcentraler for egne enheder og uden mulighed Forsvarsminister Søren Gade har endnu mulighed for at påvirke beslutningerne om alarmcentraler, vagtcentraler og kontrolrum, så der skabes de bedste løsninger for borgerne. for at samle disponering af eller overblik over de samlede ressourcer ét sted. Koordination og ledelse af en større indsats skal således også fremover ske på jorden på det aktuelle skadested, hvor et fælles overblik over de disponerede ressourcer skal indsamles via de deltagende aktører som det altid er sket, og uden at udnytte de muligheder, som teknologien i SINE-systemet tilbyder. Ud over at denne model ikke vil styrke den ledelsesmæssige indsats for det samlede beredskab, sådan som det var ønsket, er den også dyr, fordi det samlede antal kontrolcentraler vil blive stort. Efter Seest Peter Staunstrup minder om, at man i mange år har efterlyst bedre kommunikation og bedre overblik på skadesteder. Dette behovet kom for alvor frem ved fyrværkeriulykken i Seest, og på et efterfølgende seminar om ulykken blev det anbefalet, at et nyt kommunikationssystem, hvor alle enheder på skadestedet kan kommunikere sammen, skulle funderes i 112-alarmcentralerne med mulighed for at skabe koordinering og overblik. Det svarer i øvrigt helt til bestemmelserne i Beredskabsloven, hvor der står, at politiet har den koordinerende rolle for alle større indsatser. :: ALT INDENFOR SPECIALOPBYGNING & AUTOELEKTRO :: SPECIALISTER INDEN FOR BRAND & REDNING :: AUTOELEKTRO-MASKINVÆRKSTED-SMEDE-HYDRAULIK :: 24H SERVICE MED RULLENDEVÆRKSTED SE MERE PÅ TLF ANELYSTPARKEN TILST BRANDVÆSEN 11

12 Vagtcentraler Danmarks dygtigste indenfor skadebegrænsning Verdens størsteindenfor fugtteknik Vagtcentral skal koordi En vagtcentral for hele kommunen. Den er und 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på Gennem flere år har Roskilde Brandvæsen opbygget en døgnbemandet vagtcentral ikke kun for brandvæsenet, men for hele kommunen, og der er næppe nogen kommunal overvågning, som vagtcentralen ikke kan og vil påtage sig, hvis der følger en sum penge med. Den vigtigste funktion vil dog altid være at servicere brandvæsenet, herunder at aflaste indsatslederen under indsats. Det er således operatøren på vagtcentralen, der rekvirerer elektriker, VVS-mand, erstatningsbolig, skadeservice og lignende i tilfælde af brand. Roskilde Brandvæsen er en virksomhed med eget budget og regnskab, så hver opgave skal også være økonomisk rentabel, fortæller beredskabschef Carsten Iversen, der har forstået at gøre andre afdelinger af den kommunale administration opmærksom på mulighederne. Resultatet er, at de nu selv henvender sig til vagtcentralen med forslag. Senest har kommunens Forebyggelses- og Sundhedsudvalg været på besøg med det konkrete resultat, at brandvæsenet fik kr. til indkøb af hjertestartere, som det skal placere rundt om i kommunen og føre tilsyn med. Ved samme lejlighed fandt man ud af, at den kommunale sundhedsbus, der er anskaffet til at køre rundt og informere om sundhed, skal have garage på brandstationen. Her kan den få service, og samtidig får brandvæsenet lov til at Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf Fax munters@polygon.dk 12 BRANDVÆSEN

13 Vagtcentraler en i Roskilde nere og aflaste er konstant udvikling, og der kommer hele tiden nye opgaver til Roskilde Brandvæsens vagtcentral har for tiden seks ansatte. Inklusiv et årligt budget på en mio. kr. til anskaffelse og udskiftning af udstyr, samt udvikling er vagtcentralen indtægtsneutral for brandvæsenet. indrette den, så den også kan benyttes som rullende kommandocentral til brug ved store hændelser. Lukketjans Nyt er også en forespørgsel fra Skole og Børn forvaltningen, om brandvæsenet kan lukke 12 kommunale skoler om aftenen. Dette klares i dag af pedeller. Med den nuværende bemanding må Roskilde Brandvæsen sige nej til opgaven, men med en bevilling på 1,1 mio. kr. kan brandvæsenet nu ansætte tre mand til lukkeordning og kontrol af skoler. Ordningen, der træder i kraft til marts, vil muligvis kunne udvides til en døgnvagt, og samtidig vil brandvæsenet kunne uddanne de nye vagtfolk til brandmænd og til at være specialister på fx en drejestige. Hvis en sådan vagtmand kaldes ud til brand, vil hans lukketjans kunne klares af en deltidsansat brandmand på tilkald, foreslår Carsten Iversen. Brandvæsenets vagtordning begyndte Roskilde Kommune har indbyggere. for to år siden som afløser for et utal af vagtordninger på offentlige bygninger, og der er helt sikkert en pæn besparelse ved at samle den slags under én hat. Skoler på video Tilbage i 2001 blev man efter terrorangrebet i New York den 11. september opmærksom på forsyningssikkerheden, herunder sårbarheden af fjernvarme, vandforsyning m.v., og et af resultatene blev videoovervågning af fjernvarmepumper, tekniske installationer og vandværker samt af skoler. Ikke nogen permanent overvågning, men ved alarmer af den ene eller anden slags tænder kameraerne, så man fra brandvæsenets vagtcentral kan se, hvad der sker. En positiv sideeffekt er, at hærværk på skoler er faldet betragteligt, og i tilfælde af brand har man nu mulighed for direkte billeder af i hvert fald nogle udvalgte områder på stedet. Vagtcentralen tager sig ligeledes af tekniske overfaldsalarmer fra p-vagter, brandfolk, tyverivagter, pedeller samt foreløbig 15 borgere med demens, som man skal passe på ikke bliver Beredskabschef Carsten Iversen er altid villig til at tage nye opgaver ind i Roskildes kommunale vagtcentral. væk. En aktuel mulighed er at udvide denne service med overfaldsalarmer for ældre borgere, der føler sig utrygge i eget hjem. Digitalisering Vagtordningen er som alt andet under konstant forandring, og Roskilde Kommune arbejder bl.a. på at oprette en afdeling, der skal have overblik over alle de lokaler, som kommunen ejer, ejer og lejer ud, samt benytter som lejere. Alle oplysninger skal digitaliseres, og projektet skal følges op af en digital registrering med kort over alle virksomheder. I samarbejde med virksomhederne vil brandvæsenet registrere, hvor de mest uvurderlige ting er placeret, så de i tilfælde af brand vil kunne blive reddet først. Det kan eksempelvis være serverrum. Det er tanken, at oplysninger og kort, der skal ligge i brandvæsenets biler, skal indsamles af beredskabets frivillige, der får en særlig uddannelse i brug af GIS systemet. I forvejen har Roskilde Brandvæsen allerede digitale oplysninger liggende om brandhaner, nøglebokse, stråtækte huse m.m. Aflaster hjemmeplejen Ud over de direkte brand- og rednings- og ambulanceopgaver, er Roskilde Brandvæsen en serviceorganisation for kommunen, understreger Carsten Iversen, der oplever flere sidegevinster til vagtcentralens mange aktiviteter. Det gælder eksempelvis nødkald til hjemmeplejen, som vagtcentralen administrerer. Her er det en stor fordel for hjemmeplejen, at vagtcentralen kun sender det første nødkald fra en borger videre, mens de efterfølgende ti opkald fra samme borger stopper på vagtcentralen og ikke belaster hjemmeplejen. Ind i mellem vurderer operatøren på vagtcentralen, at en borger ikke har brug for hjemmehjælp, men for en ambulance, og et par gange om året er nødkaldet reelt en anmeldelse om brand i lejligheden. Her spares kostbare minutter i responstid til ambulance og brandbil i forhold til, hvis nødkaldet var gået til hjemmeplejen. Alarm på lysleder Som så mange andre brandvæsener tager også Roskilde Brandvæsen sig af tekniske alarmer for brand, tyveri og elevatorer, og et af brandvæsenets andre projekter går på at få de tekniske alarmer lagt over på kommunens eget, lukkede lysleder kabelnet. Hertil mangler man imidlertid at opfinde et system til at kontrollere, om lysledernettet hele tiden virker, fortæller Carsten Iversen. Vagtcentralen hos Roskilde Brandvæsen er knudepunkt for operationer om året. Heraf behandles manuelt, mens resten foregår automatisk. BRANDVÆSEN 13

14 Vagtcentraler Den ideelle vagtcentral De fem regioner skal hver især til at indrette egne vagtcentraler, og formentlig vil flere kommuner også gå sammen om fælles, døgnbemandede vagtcentraler. Det giver mulighed for fra starten at indrette de helt rigtige arbejdspladser Hvordan skal en vagtcentral se ud? Hvis vagtmester Henrik Nexø fra Roskilde Brandvæsen kunne bestemme, skal operatørerne sidde ved store, runde borde med tre til fire mand ved hvert bord. Hver operatør skal have to De runde borde hos Jyske Bank er forbillede for Henrik Nexøs ideelle vagtcentral. Foto: Jyske Bank. 14 BRANDVÆSEN

15 Vagtcentraler Henrik Nexø blev uddannet som reder i 1987 og har sammenlagt gjort vagttjeneste i 14 år hos Falck og fire år hos Roskilde Brandvæsen. eller højst tre skærme siddende på en fast og stabil skinne og helst med samme mus og tastatur til alle skærme. Hvis det er muligt med en geografisk fordeling af opgaverne, vil det være en fordel, at operatørerne ved samme bord også dækker samme geografiske område om ikke andet som deres primære opgaver. Vagtcentralen hos Roskilde Brandvæsen har to arbejdspladser, men som regel er det kun den ene, der er besat, så Henrik Nexø er vant til at arbejde alene. Han har ikke noget mod kolleger, men i samme lokale er for mange, og de skal endelig ikke sidde for tæt, så man hele tiden forstyrres. Det har han prøvet, da han var ansat på Falcks store vagtcentral i Holbæk. Det er derfor vigtigt, at lokalet er stort i forhold til antallet af medarbejdere, mindst 20 kvadratmeter større end normalt. På den måde bliver der plads til grønne planter mellem bordene til at dæmpe støjen. Et gulvtæppe er også vigtigt som støjdæmper. 12 timers vagter I Roskilde deles seks vagtmestre om at passe den døgnbetjente vagtcentral, hvor der helt naturligt kan være tryk på om dagen, mens nætterne ind imellem kan være meget stille. Så er der tid til at se tv, surfe på internettet eller andet, der hjælper med til at holde en vågen, så man omgående kan besvare alarm-opkald og tekniske alarmer. Er der tryk på med flere alarmer og opkald samtidig, har Henrik Nexø ingen problemer med at holde sig vågen. Så kører adrenalinet, og der bliver knap nok tid til kaffe, mens det står på. Så skal der disponeres og prioriteres, og den faste rækkefølge er først brand, dernæst ambulance og telefon til sidst. Sikringsglas Klar sikringsløsning - Pilkington Sikringsglas F&P klasser (DS/EN356) GUL, GRØN, BLÅ og RØD Multilamineret sikringsglas Sikringsglas Pilkington Forsikring & Pension Sikringsglas F&P- Standard Tykkelse klasse DS/EN356 GUL P5A P5A-10 10mm GRØN P6B P6B-15 15mm BLÅ P7B P7B-23 23mm RØD P8B P8B-28 28mm BRANDVÆSEN 15

16 Vagtcentraler Roskilde Brandvæsen råder bl.a. over denne nød-vagtcentral med krisestyringsrum. Ved en eventuel udflytning af dele af vagtcentralens opgaver til regionens nye vagtcentral i Slagelse vil den stadig kunne fungere som en sikkerhed i tilfælde af katastrofer. Udflytning til Slagelse Fordele ved det store fællesskab Beredskabschef Carsten Iversen i Roskilde er parat til at flytte hvad som helst af sin døgnbemandede vagtcentral til en fælles vagtcentral på Slagelse Sygehus sammen med andre kommuner og regionen hvis blot det kan komme kommunens borgere til gode. Det vigtigste må være service til borgerne, herunder en fornuftig økonomisk løsning, mener han. I første omgang forestiller han sig, at al disponering til brand og redning skal følge med disponering af ambulancer, som regionen overtager ansvaret for. Derefter kan så komme opgaver for hjemmeplejen og måske tekniske alarmer alt afhængig af økonomien. Alt afhænger også af, hvornår SINE projektet vil være klar til at varetage yderligere opgaver, så den store udflytning af opgaver vil formentlig ikke komme de første par år. 16 BRANDVÆSEN

17 Vagtcentraler Det er ligegyldigt, hvem der alarmerer Kommunerne i Storkøbenhavn laver reglerne, men disponerer ikke selv deres brandbiler I princippet er det ligegyldigt, om det er den ene eller anden, der kalder brandbilerne ud. Det kan være politiet, der på alarmcentralen trykker på knappen til de ubemandede brandstationer, det kan ske automatisk og her i Storkøbenhavn er det alarmcentralen på Hovedbrandstationen, der disponerer alle udkald, uanset hvilken kommune, det drejer sig om, fortæller viceberedskabschef Ole Nedahl fra Gladsaxe. Han fortsætter: Det er ikke her, man mister sin selvstændighed. Jeg ved, at mit beredskab primært slukker i vores om-råde, og hvis vi selv er optaget, kommer naboen og slukker, lige som vi kører hos naboen, når han har brug for det. Den væsentligste forskel er bemandingen, og her kører vi ud med det, vi hver især er vant til i forhold til opgaven også i nabokommunerne. Til bygningsbrand kører vi i Gladsaxe med to holdledere og ti mand. I forhold til andre byer i Danmark ligger beredskaberne i Storkøbenhavn tæt, man kan sige vi er et stort slukningsområde. Hjælp fra naboen kommer derfor næsten lige så hurtigt, som vi selv ville gøre. Hvis man har specielle objekter, hvor man kan påregne at skulle bruge hjælp, laver man mødeplaner. Det havde vi tidligere for Dyrups fabrik i Søborg, hvor enhver alarm automatisk resulterede i, at der samtidig kom hjælp fra Københavns Brandvæsen, Station Tomsgården. Hver enkelt kommune bestemmer fuldt ud selv, hvad 112 alarmcentralen skal sende til forskellige hændelser i vores område, men det er alarmcentralen, der har overblikket og beslutter, hvorfra brandbilerne skal komme, siger Ole Nedahl. Han er rigtig godt tilfreds med samarbejdet. Alarmcentralen har en professionel bemanding, og der er sjældent andre problemer, end at de kan løses med en telefonopringning. Via Falck lidt endnu Det særlige ved udkald af Gladsaxe Brandvæsen er i øvrigt, at det passes af Falck, og normalt ville Falck her selv disponere brandbilerne, men i Storkøbenhavn er det alarmcentralen, der disponerer, hvilke køretøjer, der skal ud. Falcks Vagtcentral skal kun foretage det udkald, som alarmcentralen har besluttet. Meldingen går først elektronisk fra alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen til Falcks vagtcentral, hvorfra den sendes videre over radioen, men for hvert led, en melding skal igennem, er der risiko for fejl, og samtidig går der unødig tid med at sende meldingen videre. Derfor arbejder Falck da også på et nyt system, så brandbilerne kan disponeres elektronisk direkte fra alarmcentralen, sådan som det sker for omegnskommuner med kommunalt brandvæsen. BRANDVÆSEN 17

18 HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA! Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250. Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris. SPECIEL KAMPAGNEPRIS ,- ekskl. moms. Kampagnen varer til og med 31. marts K250 / SD250 tilbyder bl.a.: Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold Ice Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 o C Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250) Læs mere om vores kameraer på eller kontakt os på Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel , Fax , info@lotek.dk

19 112 alarmcentral Telefonerne skabte alarmcentraler Brandvæsnet var det naturlige sted at lægge alarmcentralen for Storkøbenhavn I forbindelse med, at telefoner op gennem 1960 erne blev almindelige, dukkede behovet for alarmcentraler op. Helt naturligt blev de i provinsen placeret på landets politistationer, der havde døgnbemanding, og i København på Hovedbrandstationen, der allerede havde en egentlig, døgnbemandet vagtcentral. Det var en naturlig løsning, for langt de fleste alarmopkald vedrører brand, redning og ambulancer, mens de færreste er rene politiopgaver. Det var også naturligt, at alarmcentralen ikke kun skulle dække Københavns Kommune, men hele Storkøbenhavn og dermed også omegnskommunernes brandvæsner. Siden 1969 har Københavns Brandvæsen derfor koordineret alle udkald for Storkøbenhavn til brand, redning og ambulancekørsel, samt viderestillet alarmer, der kun vedrører politiet, til politigården. Politiet orienteres desuden elektronisk om en del alarmer så som brande og færdselsulykker. Københavns Brandvæsen kommer på SINE Det skal ske inden den 1. februar, så man benytter bagdøren som en nødløsning I sidste øjeblik har man fundet en nødløsning i forhold til, at Dansk Beredskabskommunikation senest den 1. februar 2009 skal have et færdigt SINE sendenet i København. Problemet ligger i, at SINE skal bruge de samme sendemaster som det nuværende Tetranet, som blandt andre Københavns Brandvæsen, Movia og DSB S-Tog benytter. Brandvæsenet benytter bl.a. Tetranettet til at sende data-meddelelser til sine ambulancer og til radioforbindelse til brandfolk i store, nye byggerier som Fields og DR-Byen på Amager. Ved et forsøg for nylig med SINE-nettet forsvandt kommunikationen hos Københavns Brandvæsen, fordi der ikke kunne sendes samtidig på begge net, så man kommer ikke uden om at lukke Tetranettet den 1. februar. Heldigvis står Motorola bag såvel Tetranet som Dansk Beredskabskommunikation, og den praktiske løsning er blevet, at man flytter hele brandvæsenet over på SINE, hvor samme nummerserie tilfældig var ledig. Det vil ske løbende lige så hurtigt, som brandvæsenets terminaler kan blive kodet om. Også Movia og DSB S-Tog flytter over på SINE nettet, idet Dansk Beredskabskommunikation I sin kontrakt har betinget sig denne mulighed for eksisterende kunder. BRANDVÆSEN 19

20 112 alarmcentral 112-alarmcentralen for Storkøbenhavn har et enestående overblik Umiddelbart ligner alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen ikke et overskueligt call-center for brand og redning. Langt fra. Et stort hjørnelokale på Hovedbrandstationen danner rammen om noget, der ligner et kontor under ombygning, hvor borde og skærme står tilfældigt, men det er ikke tilfældigt Alarmcentralen i København kan slet ikke sammenlignes med 112-alarmcentraler andre steder i landet, for opgaverne er fuldstændig anderledes i hovedstaden, hvor flere samtidige hændelser er dagligdag, og hvor masser af mennesker ofte ringer ind samtidig om den samme hændelse. Her gælder det om, at operatørerne sidder så tæt, at de hele tiden kan følge med i, hvilke meldinger, de andre får om fx en færdselsulykke eller en brand, fortæller Kim Jakobsen, der er chef for alarmcentralen. Når den første melding er modtaget, gælder det ved de efterfølgende opkald om at få bekræftet adressen og at det er den samme hændelse, og derefter blot få suppleret de oplysninger, men allerede har ikke mindst i forhold til antallet af tilskadekomne. Her kan det ikke nytte, at man sidder langt fra hinanden. Operatørerne skal kunne lytte med på hinandens samtaler og være med i alt. Alarmcentralen på Hovedbrandstationen har både ressourcer og erfaring i at håndtere alle 112-opkald omkring brand, redning og ambulancer. Kun opkald til politiet sendes videre, men på dette område er der Vagtcentralmester Kamilla Koch har på disponeringsskærmen til venstre et fuldstændigt overblik over samtlige køretøjer under den koordinerende alarmcentral hos Københavns Brandvæsen. Foto: Københavns Brandvæsen, Videogruppen. tilsyneladende ændringer på vej. Vi vurderer opgaverne og styrer, hvad der skal sendes ud, og vi følger hver opgave herfra, ind til første enhed er fremme, fortæller Kim Jakobsen. Det store overblik Helt grundlæggende for responstiden i Storkøbenhavn er alarmcentralens overblik over alle enheder. Således har kommunerne i Københavns omegn langt færre slukningstog, end de ville have haft med samme indbyggertal ude i provinsen. Man udnytter de korte afstande og sender enhver alarm til det nærmest ledige brandvæsen. Hvis det nærmeste brandvæsen allerede har et slukningstog ude på en opgave brand, færdselsulykke, redning eller andet går første-alarmen automatisk til det nærmeste nabobrandvæsen, uden at indsatslederen, der egentlig skulle have haft meldingen, indblandes. Alarmcentralen på Hovedbrandstationen har ganske enkelt det fulde overblik over alle Storkøbenhavns slukningstog, redningsstiger, redningslifte, redningsvogne osv. og kan sagtens sende 20 BRANDVÆSEN