Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer"

Transkript

1 NR. 10 december 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Spillet om alarmcentralerne 112-alarmcentralerne burde være omdrejningspunktet for beredskabets indsats, men deres centrale rolle til at skabe overblik er i fare. Alarm- og vagtcentraler er i fokus, og FKB skriver til forsvarsministeren. Foto fra 112-alarmcentralen for Storkøbenhavn. Side 11-27

2 BRANDVÆSEN NR. 10 december ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon Kontortid: Bedst kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN februar 2009 er 19. januar 2009 Indhold Leder: Leder: Ingen overblik eller koordination med SINE Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB... side 3 Bornholm: Her er højderedning ikke kun øvelse Af Steen Finne Jensen, brandinspektør... side 4 Navne: Gunnar Haurum fylder 80 år Af Bjarne Kjems, beredskabskonsulent... side 6 Gunnar Haurum æresmedlem i Dansk CTIF... side 6 Egon Rerup begyndte som kursusleder på brandskolen... side 7 SINE: Tilvalg 1. Oplysninger i 64 lag... side 8 Intergraph... side på SINE til februar... side 9 Tidsplan. Underskriften mangler... side 9 Nettet fungerer i Region Sjælland... side 9 Vagtcentraler: FKB brev til minister: Man har glemt koordinering og fælles styring.. side 11 Vagtcentralen i Roskilde skal koordinere og aflaste... side 12 Den ideelle vagtcentral... side 14 Udflytning til Slagelse... side 16 Gladsaxe: Ligegyldigt, hvem der alarmerer... side alarmcentral: Telefonerne skabte alarmcentraler... side 19 Københavns Brandvæsen kommer på SINE... side alarmcentralen for Storkøbenhavn har et enestående overblik... side 20 God idé med en læge på alarm- og vagtcentralen... side 22 Følger med, til hjælpen når frem... side 23 Kun alarmer... side 23 Operatørerne skal sidde tæt... side 24 Alarmcentralen skal kunne tale med alle enheder... side 25 Kontakt forlænget 3 måneder... side 25 Jan Axlev: Danmark kan dækkes af 2-3 store alarmcentraler... side 27 Ambulancer: Københavns Brandvæsen skal sige farvel til side 28 Københavns Brandvæsen beholder måske en ambulance... side 29 Ringere ambulanceservice i København... side 29 Frederiksberg opgraderer sit ambulanceberedskab... side 31 Holstebro: Falck valgt som billigst... side 32 Gamst: 40 års samlinger op i røg... side 32 Frigørelse: Ansvaret ligger hos ISL... side 33 Ti mand om tungt løft... side 33 Hvem sælger... side 34 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 2 BRANDVÆSEN

3 Leder: Ingen overblik eller koordination med SINE Det nye radiosystem til beredskabet er blevet tåbernes paradis uden det samlende overblik, som var et af målene Gennem mange år har aktuelle indsatser og øvelser afdækket, at der er behov for et system, så beredskabets aktører kan kommunikere sammen på skadesteder og samtidig skabe overblik over de beredskabsmæssige ressourcer. Dette behov blev yderlige bekræftet efter det beredskabsfaglige seminar, der blev holdt efter fyrværkeriulykken i Kolding. Her blev det anbefalet, at der bør etableres et kommunikationssystem med henblik på, at alle enheder på skadestedet kan kommunikere sammen, samt at der med fundament i 112-alarmcentralerne etableres et system, der kan danne grundlag for koordination og overblik af de samlede beredskabsmæssige ressourcer. Det var derfor med stor glæde, at FKB kunne konstatere, at regeringen i 2005 besluttede at etablere et landsdækkende kommunikationssystem for beredskabet. I forbindelse med forarbejdet med etablering af dette kommunikationssystem, kaldet SINE, deltog medlemmer af FKB i de forskellige arbejdsgrupper, der indledningsvis blev etableret i regi af Økonomistyrelsen. Man glemte det store overblik Gennem arbejdsgrupperne bidrog FKB med beredskabsfaglige erfaringer og gode råd. Herunder påpegede vi vigtigheden af, at der blev anlagt et helhedssyn med henblik på at skabe en ændring af 112-alarmcentralerne, så de fik et samlet overblik over de beredskabsmæssige ressourcer samt mulighed for at koordinere disse. FKB anbefalede, at man indhentede oplysninger og erfaringer fra SOS-alarmcentralerne i Sverige om, hvordan man skabte overblik og koordination. Samtidig gjorde FKB opmærksom på, at der allerede fandtes en koordinerende 112-alarmcentral i Storkøbenhavn, som kunne danne model for resten af landet. Imidlertid har udviklingen vist, at man ikke ønsker noget overblik, ej heller nogen koordination, selvom dette var en væsentlig anbefaling efter fyrværkeriulykken i Kolding. Derimod satte Økonomistyrelsen fokus på, at kommunerne skulle anskaffe og etablere kontrolrum (vagtcentraler) med henblik på at skabe sit eget overblik. Dette er dog nu blevet ændret til en anbefaling om, at flere kommuner bør gå sammen. Sideløbende med dette er regionerne nu ved at etablere kontrolrum til at styre ambulancerne. Politiet har allerede etableret vagtcentraler i de nye politikredse. Man glemte 112 Politiets 112-alarmcentraler har aldrig været inddraget i processen og sidder derfor i dag som flaskehalsen til de autonome kontrolrum, der nu etableres ved de forskellige beredskaber. Fra disse 112-alarmcentraler er der stadig kun envejskommunikation og intet overblik og ingen koordination. FKB har gennem hele forløbet påpeget, at kontrolrumskonceptet er forkert men har tilsyneladende talt for døve øre, eller også findes der kræfter, som ikke ønsker et samarbejde om 112-alarmcentraler. Set udefra vil nogen nok betragte det som tåbernes paradis. Hvorfor er 112-alarmcentralerne ikke det naturlige sted at placere et samlet kontrolrum for alle beredskabsaktører og samtidig en økonomisk fornuftig løsning? Det kan nås endnu Sandet er ved at løbe ud af timeglasset, idet de forskellige aktører nu selv er ved at etablere kontrolrum/vagtcentraler. Dette medfører, at et af målene med det nye kommunikationssystem ikke bliver opfyldt, nemlig at skabe et samlet overblik over de beredskabsmæssige ressourcer samt koordination af disse til gavn for borgerne. Skal dette mål nås, må de ansvarlige ministre gribe ind snarest muligt, ellers opnår vi aldrig det tilsigtede mål med kommunikationssystemet. Men hvis de ansvarlige griber ind nu, så kan det oprindelige mål stadig nås. For det software, som Økonomistyrelsen har indgået aftale om til de nye kontrolrum, har tilsyneladende lange udsigter for vi har ikke set det fungere endnu! Jesper Djurhuus næstformand i FKB BRANDVÆSEN 3

4 Efter tre dages uddannelse er de ti brandmænd fra Station Allinge klar til at rykke ud til højderedning på hele Bornholm. De tilkaldes til højderedning med pager på samme måde som til brand. Foto: Bornholms Brandvæsen. Her er højderedning ikke kun øvelse Ti mand på brandstationen i Allinge er alle uddannet i og kører til højderedning på hele Bornholm Af Steen Finne Jensen, brandinspektør på Bornholm I første halvdel af 2008 gik Bornholms Brandvæsen i gang med at undersøge indkøb af udstyr og uddannelse af brandmandskab til højderedning i forbindelse med redning fra fx klipper og vindmøller, således at man havde en udrykningsstyrke klar til indsat fra den 1. juli. Området omkring Hammeren på Nordbornholm har øens højeste klippepartier, og det var derfor naturligt, at brandmandskabet ved brandstationen i Allinge skulle stå for opgaven med højderedning på Bornholm. Alle ti brandmænd på stationen har nu fået uddannelsen, og fire er desuden uddannet nødbehandlere. Det er tanken at også de sidste seks skal have en nødbehandleruddannelse. Uddannelsen i højderedning foregik over tre dage i juni og blev udført af instruktører fra firmaet Procurator Fire & Rescue, som også har leveret det nye højderedningsudstyr. Den teoretiske uddannelse med gennemgang og test af det nye udstyr og materiel foregik i Hasle i beredskabsafdelingens teorilokaler. Den praktiske del af uddannelsen foregik henholdsvis i en 60 meter høj vindmølle, som ejeren venligt havde stillet til rådighed, og i et nedlagt stenbrud i det naturskønne område på Hammeren. Brandmandskabet indøvede her de forskellige discipliner ved nedfiring af mandskab og udstyr, sikring af udstyr og mandskab og ikke mindst redning af personer. Kun til højderedning Samtidig har Bornholms Brandvæsen købt en brugt redningsvogn, der nu er indrettet specielt til højderedning og altid står pakket med seler, stropper, nødbehandlerudstyr m.v. Den er fra den 1. december sat i udrykning på stationen i Allinge, hvorfra den med en besætning på fire brandmænd afsendes til højderedningsopgaver på hele øen. 2-4 udkald om året Tidligere har Falck stået for 4 BRANDVÆSEN

5 Her er det ren uddannelse og træning, men med de stejle klipper på Bornholm er højderedning ikke kun en tænkt situation. Foto: Bornholms Brandvæsen. højderedning på Bornholm med 2-4 opgaver om året til som regel turister, der skal reddes op fra klipperne, og i de første fem måneder siden brandvæsenet overtog opgaven den 1. juli har brandmandskabet da også været kaldt ud to gange Den ene var til en dreng, der på tur med sin skole var gledet ud over klippekanten ved Hammeren, og som dog var reddet op af tililende, inden højderedderne nåede frem, og den anden var en turist, der var kommet til skade ved klipperne ved Gudhjem, så han måtte løftes op og køres til behandling. Klipperne på Bornholm kan være fuldstændig lodrette. Foto: Bornholms Brandvæsen. BRANDVÆSEN 5

6 navne Han begyndte som kursusleder på brandskolen Egon Rerup har mange gode minder fra årene i Tinglev, inden han blev sælger i brandslukning. Snart kalder pensionisttilværelsen Egon Rerup er hos mange beredskaber nærmest blevet synonym med Dräger A/S, men her var han aldrig endt, hvis det ikke var for hans ti år som kursusleder på brandskolen i Tinglev, hvor han opbyggede et tæt forhold til et utal af brandmænd og ikke mindst holdledere og indsatsledere. Blandt nogle af brandskolens bedste elever hørte udover brandmændene en helt speciel gruppe, nemlig politiets AKS-grupper! Det var nogle barske gutter, der bare ville lave det 100 %, siger Egon Rerup, der husker AKS-kurserne som et spændende og positivt afbræk i dagligdagen. Med en officersuddannelse fra Civilforsvaret i bagagen kom Egon Rerup i 1982 til Civilforsvarets Tekniske Skole i Tinglev, som det hed dengang. Her underviste han i brandslukning og røgdykning efter Gunnar Haurums lærebøger og i øvrigt også med Haurum som ansvarlig chef for brandskolen. Der var dengang et tæt samarbejde mellem CF og Statens Brandinspektion, og egentlig var det lidt specielt, at den teoretiske branduddannelse foregik på brandskolen i Virum, mens den praktiske uddannelse lå i Tinglev. Årene som kursusleder i Tinglev viste sig at være den helt rigtige baggrund, da Egon Rerup blev tilbudt jobbet som salgskonsulent hos Dräger, hvor han afløste Eilif Krogh. I Tinglev var Rerup vant til at have et par dage til at lære kursisterne nærmere at kende i starten af et tre ugers kursusforløb. Som sælger har han ikke så lang tid til at komme på bølgelængde med nye kunder, måske højest et par minutter, før man finder ud af om klaveret vil spille men teknikken er den samme, fortæller han. Oprindelig var han bevilget et års orlov, så der var mulighed for at finde ud af, om sælgerjobbet var noget for ham, men der gik ikke ret lang tid, før han besluttede sig til, at det var det fremtidige job. Siden 1992 har Egon Rerup været Drägers mand i Jylland og på Fyn for både kunder i industrien og hos brandvæsener, men nu slutter det. Med udgangen af januar går Egon Rerup på efterløn #8400 En stor del af tiden som efterlønner vil Egon Rerup have denne påklædning, nemlig når han sammen med sin kone, Ulla, er på togt på det store hav i deres sejlbåd. 6 BRANDVÆSEN

7 navne Gunnar Haurum fylder 80 år Han har mere end nogen anden æren for dansk brandvæsens faglige niveau Af Bjarne Kjems, beredskabskonsulent Gunnar Haurum er uden sammenligning hovedmanden bag dansk brandvæsen, sådan som brandvæsenet ser ud den dag i dag. Den 29. januar fylder han 80 år. Gunnar Haurum startede i Københavns Brandvæsen med at registrere brandhaner, opbygge brandgrupper i det nystartede, amtslige civilforsvar og planlægge indkøb af nye brandbiler allerede inden, han i januar 1953 afsluttede sin uddannelse som maskiningeniør på den Polytekniske Læreanstalt. Som indsatsleder i Københavns Brandvæsen og senere i en kort periode ved Gentofte Brandvæsen har Gunnar Haurum deltaget i udrykninger. Fra midten af 1950 erne har han undervist det ledende personel i Civilforsvaret for Storkøbenhavn, og senere deltog han i undervisningen af kommunernes civilforsvarsledere på civilforsvarets højskole, Mirasol, i Snekkersten. I 1965 grundlagde han Statens Brandskole og frem til sin pensionering den 1. marts 1998 forestod han og hans lille stab uddannelsen af brandinspektører og befalingsmænd til alle landets brandvæsner. Han byggede modelbyen Skoleborg med flere end 700 huse og gennemførte tusindvis af små og store inspirerende og lærerige rollespil. Hans lærebøger i indsatsledelse er stadig grundlaget for uddannelsen af holdledere og indsatsledere. I otte år var han præsident for den internationale brandvæsensorganisation CTIF. Gunnar Haurums arbejde og engagement har betydet, at Danmark har et effektivt og billigt brandvæsen. Hans målrettede faglige arbejde på både det forebyggende og det operative område har været en uvurderlig støtte for beredskabschefernes arbejde i kommunerne. Gunnar Haurums hjerte bankede også for brandmændene, og såvel de frivillige brandmænd i Sønderjylland som deltidsbrandmændene i de kommunale brandvæsener og i Falck har altid betragtet ham som en saglig og trofast støtte. I sit otium har Gunnar Haurum skrevet to bøger: Dansk Brandvæsen fra 2000, og 50 år i brandvæsenets tjeneste fra Birthe og Gunnar Haurum har tre børn og seks børnebørn. På fødselsdagen den 29. januar 2009 holder Gunnar Haurum åbent hus kl på bopælen, Toftevej 10 B i Holte, hvor interesserede kan kikke indenfor og hilse på fødselaren. Æresmedlem Gunnar Haurum hædret for sin store indsats i Dansk CTIF Ved en sammenkomst den 27. oktober 2008 har bestyrelsen for Dansk CTIF udnævnt Gunnar Haurum til foreningens æresmedlem for en lang og uvurderlig indsats for det internationale samarbejde på brand- og redningsområdet. Siden 1962 har Haurum været aktiv i CTIF, der er en international brandteknikerorganisation. I 1975 blev han formand for Dansk CTIF og dermed dansk nationaldelegeret. I 1986 vicepræsident i CTIF, og fra 1989 til 1997 var han præsident. Ved sin afgang blev han udnævnt til ærespræsident af CTIF. At han først nu er blevet æresmedlem af den danske afdeling skyldes, at det så sent som på årets generalforsamling i marts blev muligt for bestyrelsen at udnævne æresmedlemmer. Brigadechef Peter Wehler fra Beredskabsstyrelsen, der er formand for Dansk CTIF, havde fornøjelsen at overrække Gunnar Haurum diplomet for hans nye titel som æresmedlem. BRANDVÆSEN 7

8 sine Oplysninger i 64 lag Tilvalg 1 vil foreslå løsninger på baggrund af kort- og adresseoplysninger Tilvalg 1 og 4 til SINE kontrolrummene vil for alvor lægge op til brugernes kreative evner, idet der er mulighed for at koble i alt 64 lag på de samme kort. Alt efter, hvad kommunen har i forvejen, kan det være lige fra luftfotos og vandledninger til brandhaner og nøglebokse eller adressebaserede oplysninger om fx handicappede beboere. I en skarp situation kan operatøren hurtigt klikke sig ind på netop de oplysninger, der er relevante. Det er denne kombination af udvalgte oplysninger, der kan give operatøren det store overblik, hvis ellers oplysningerne er aktuelle. Systemet beskytter ikke mod forældede oplysninger, og alt efter typen af informationer er det vigtigt at fastlægge intervaller for opdatering. Mens brandhaner sjældent flytter, er det vigtigt med måske daglige opdateringer fra hjemmeplejen om kørestolsbrugere i en lejlighed eller fra børneforvaltningen om midlertidig overnatning i en børneinstitution. I øjeblikket skal oplysninger, der kan henføres til bestemte adresser, tastes ind manuelt af en operatør, mens stort DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN Hermed sender Autotec jer og jeres familie de bedste ønsker om en glædelig jul og et lykkebringende nytår ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: FAX: WEB: VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. Intergraph Intergraph er en privatejet, amerikansk virksomhed, hjemmehørende i Alabama og med europæisk hovedkontor i Holland. Virksomheden, der på verdensplan har medarbejdere, udvikler forskelligt software især inden for GIS (Geografisk Informations System) og Public Safety. set alle GIS-informationer kan overføres direkte, oplyser projektleder Dennis Bang Andersen fra Intergraph. Intergraph er det firma, der har udviklet de to tilvalg, som hidtil er solgt til over 200 organisationer rundt om i verden, først og fremmest brandvæsner i storbyer. Tilvalg 1 er et styringsværktøj med et indbygget kortmateriale til det umiddelbare overblik, samt de indkodede adresseoplysninger, mens Tilvalg 4 er en udvidelse med GIS-kort, der hentes ind fra den kommunale forvaltning, forsyningsselskaber og andre tilkoblede aktører. Foreslår disponering Ud fra de kort- og adressemæssige stamoplysninger samt opgavetype vil Tilvalg 1 selv komme med forslag til, hvilke ressourcer, der skal sættes ind. Systemet vil hele tiden vide, hvor hvilke køretøjer befinder sig, det vil beregne responstider og køretider fra forskellige stationer, og et forslag til disponering kan sagtens være en sprøjte fra en station og en redningsstige fra en anden, siger Dennis Bang Andersen. Den efterfølgende indsats bliver automatisk registreret i en opgaverapport med tider, statusmeldinger m.v. Lige med undtagelse af tale husker systemet hele hændelsen. Igen er systemet dog ikke klogere end de oplysninger, der er lagt ind. Det vil sige, at SINE kontrolrummet først skal fodres med oplysninger om beredskabets responstider og om de ressourcer, der skal tilkaldes ved forskellige opgavetyper. Man kan gøre, hvad man vil, men man skal have nogle tekniske beslutninger om, hvad man vil, forklarer Dennis Bang Andersen. Der er således også mulighed for at lægge videokameraer ind som et lag til at overvåge tekniske installationer, skoler, vandværker og lignende. De kan så forbindes til vagtcentralen fx via en IP forbindelse 8 BRANDVÆSEN

9 sine 112 på SINE til februar Terma er næsten klar med nyt software 112-alarmcentralerne bliver ikke en del af SINE-projektet, men det er bydende nødvendigt, at i hvert fald Alarmcentralen for Storkøbenhavn kan kobles op på SINE-nettet, og den sammenkobling er Terma næsten færdig med i form af et interface, fortæller Michael Lentge Andersen, der er chef for Public Safety sektionen i Terma. I første omgang vil alarmcentralerne fra den 1. februar 2009 kunne sende 112-alarmer til SINE-kontrolrummene via Alarmnettet. Derudover vil kontrolrumsinfrastrukturen kunne modtage et ekstra 112-format fra 1. maj Den egentlige sammenkobling, hvor Alarmcentralen for Storkøbenhavn både kan se positioner for samtlige køretøjer, komme i kontakt med dem med tale og data, samt disponere samtlige brandog redningskøretøjer i området, vil ifølge Michael Lentge Andersen enten kunne ske via et såkaldt interface eller via et kontrolrum type 2 eller 3. København har en klassisk alarmcentral og en vagtcentral i ét, og disponering af køretøjer er en vagtcentral-funktion. Her gør Terma interfaces klar, som vi stiller til rådighed, og så kan Københavns Brandvæsen og andre koble sig op på det, men der bliver ikke udviklet noget interface specielt til alarmcentralerne. I øvrigt foregår alle bestillinger fra brugerne gennem SINE sekretariatet, slutter Michael Lentge Andersen. Underskriften mangler Den nye tidsplan for levering af kontrolrum er endnu ikke på plads Den nye tidsplan for Termas levering af kontrolrum er endnu ikke underskrevet, selv om aftalen var forventet at være faldet på plads inden den 1. oktober. SINE-sekretariatet og Terma forhandler stadig om detaljer i tidsplanen, lyder den sidste melding. Indtil der foreligger en underskrevet aftale, vil Terma arbejde ud fra en 3-delt tidsplan med levering af tilvalg til kontrolrum den 1. februar 2009, den 1. maj og den 1. september. Efter hver levering er der afsat to måneder til afprøvning og fejlretning, således at det hele under alle omstændigheder skal fungere 100% den 1. november. Derefter vil det samlede beredskab have en måned til at blive fuldt fortrolig med de nye funktionaliteter og arbejdsprocedurer, inden København skal være vært for FNs klimatopmøde fra den 30. november til den 11. december. Hverken SINE-sekretariatet eller Terma har oplyst noget om, hvorvidt den manglende underskrift på den nye aftale skyldes tekniske problemer, uenighed om øknomisk bod for forsinkelsen eller andet. Nettet fungerer Fuld dækning i Region Sjælland Sikkerhedsnettet er nu fuldt udbygget i hele Region Sjælland, og inden den 1. februar 2009 vil det også være tilfældet i Region Hovedstaden, oplyser kommunikationsrådgiver Anne Pihl fra SINE-sekretariatet. Driftprøven på nettet for Region Sjælland blev afsluttet den 30. november, og beredskaberne er begyndt at bestille terminaler, så de kan øve sig i at bruge det nye system. I takt med at beredskaberne bliver fortrolige med terminaler og net, kommer de også med forslag og ideer til udvikling af det. Det gælder bl.a. kommunikationsarkitekturen, hvor SINE-sekretariatet er begyndt at indsamle erfaringer med arkitekturen for, hvem der må tale med hvem, hvornår og hvordan. BRANDVÆSEN 9

10 miljødøgnvagt 24 timer / 365 dage Optimer det kommunale miljøberedskab med Miljødøgnvagt. Vagtordningen sikrer kommunen hurtig og professionel håndtering af forurening af vandløb, søer, kyststrækninger, transportuheld, grundvand, jord eller luft. Hør mere om Miljødøgnvagten hos Falck på telefon og hos Rambøll på

11 Vagtcentraler Brev til minister: Man har glemt koordinering og fælles styring SINE vil ikke give det store overblik, fordi man fokuserer for meget på kommunikation SINE bliver slet ikke det værktøj, som beredskabet har efterlyst, for mens man fokuserer på kommunikationsdelen, har man glemt ønsket om en samlet styring og et samlet overblik. Advarslen er netop sendt til forsvarsminister Søren Gade, underskrevet af FKBs formand, Peter Staunstrup, der mener, det er i 11. time, hvis fejlen skal rettes. Forsinkelsen af kontrolrummene til SINE projektet åbner lige præcis mulighed for at gribe ind. 112 bør være centrum FKB har flere gange peget på 112-alarmcentralerne som det ledelsesmæssige omdrejningspunkt til at koordinere beredskabets ressourcer, men denne mulighed er nu ved at forsvinde. Peter Staunstrup skriver således på FKBs vegne: Både politi, regioner (ambulancer) og kommuner (brand og redning) arbejder på at etablere selvstændige kontrolcentraler for egne enheder og uden mulighed Forsvarsminister Søren Gade har endnu mulighed for at påvirke beslutningerne om alarmcentraler, vagtcentraler og kontrolrum, så der skabes de bedste løsninger for borgerne. for at samle disponering af eller overblik over de samlede ressourcer ét sted. Koordination og ledelse af en større indsats skal således også fremover ske på jorden på det aktuelle skadested, hvor et fælles overblik over de disponerede ressourcer skal indsamles via de deltagende aktører som det altid er sket, og uden at udnytte de muligheder, som teknologien i SINE-systemet tilbyder. Ud over at denne model ikke vil styrke den ledelsesmæssige indsats for det samlede beredskab, sådan som det var ønsket, er den også dyr, fordi det samlede antal kontrolcentraler vil blive stort. Efter Seest Peter Staunstrup minder om, at man i mange år har efterlyst bedre kommunikation og bedre overblik på skadesteder. Dette behovet kom for alvor frem ved fyrværkeriulykken i Seest, og på et efterfølgende seminar om ulykken blev det anbefalet, at et nyt kommunikationssystem, hvor alle enheder på skadestedet kan kommunikere sammen, skulle funderes i 112-alarmcentralerne med mulighed for at skabe koordinering og overblik. Det svarer i øvrigt helt til bestemmelserne i Beredskabsloven, hvor der står, at politiet har den koordinerende rolle for alle større indsatser. :: ALT INDENFOR SPECIALOPBYGNING & AUTOELEKTRO :: SPECIALISTER INDEN FOR BRAND & REDNING :: AUTOELEKTRO-MASKINVÆRKSTED-SMEDE-HYDRAULIK :: 24H SERVICE MED RULLENDEVÆRKSTED SE MERE PÅ TLF ANELYSTPARKEN TILST BRANDVÆSEN 11

12 Vagtcentraler Danmarks dygtigste indenfor skadebegrænsning Verdens størsteindenfor fugtteknik Vagtcentral skal koordi En vagtcentral for hele kommunen. Den er und 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på Gennem flere år har Roskilde Brandvæsen opbygget en døgnbemandet vagtcentral ikke kun for brandvæsenet, men for hele kommunen, og der er næppe nogen kommunal overvågning, som vagtcentralen ikke kan og vil påtage sig, hvis der følger en sum penge med. Den vigtigste funktion vil dog altid være at servicere brandvæsenet, herunder at aflaste indsatslederen under indsats. Det er således operatøren på vagtcentralen, der rekvirerer elektriker, VVS-mand, erstatningsbolig, skadeservice og lignende i tilfælde af brand. Roskilde Brandvæsen er en virksomhed med eget budget og regnskab, så hver opgave skal også være økonomisk rentabel, fortæller beredskabschef Carsten Iversen, der har forstået at gøre andre afdelinger af den kommunale administration opmærksom på mulighederne. Resultatet er, at de nu selv henvender sig til vagtcentralen med forslag. Senest har kommunens Forebyggelses- og Sundhedsudvalg været på besøg med det konkrete resultat, at brandvæsenet fik kr. til indkøb af hjertestartere, som det skal placere rundt om i kommunen og føre tilsyn med. Ved samme lejlighed fandt man ud af, at den kommunale sundhedsbus, der er anskaffet til at køre rundt og informere om sundhed, skal have garage på brandstationen. Her kan den få service, og samtidig får brandvæsenet lov til at Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf Fax BRANDVÆSEN

13 Vagtcentraler en i Roskilde nere og aflaste er konstant udvikling, og der kommer hele tiden nye opgaver til Roskilde Brandvæsens vagtcentral har for tiden seks ansatte. Inklusiv et årligt budget på en mio. kr. til anskaffelse og udskiftning af udstyr, samt udvikling er vagtcentralen indtægtsneutral for brandvæsenet. indrette den, så den også kan benyttes som rullende kommandocentral til brug ved store hændelser. Lukketjans Nyt er også en forespørgsel fra Skole og Børn forvaltningen, om brandvæsenet kan lukke 12 kommunale skoler om aftenen. Dette klares i dag af pedeller. Med den nuværende bemanding må Roskilde Brandvæsen sige nej til opgaven, men med en bevilling på 1,1 mio. kr. kan brandvæsenet nu ansætte tre mand til lukkeordning og kontrol af skoler. Ordningen, der træder i kraft til marts, vil muligvis kunne udvides til en døgnvagt, og samtidig vil brandvæsenet kunne uddanne de nye vagtfolk til brandmænd og til at være specialister på fx en drejestige. Hvis en sådan vagtmand kaldes ud til brand, vil hans lukketjans kunne klares af en deltidsansat brandmand på tilkald, foreslår Carsten Iversen. Brandvæsenets vagtordning begyndte Roskilde Kommune har indbyggere. for to år siden som afløser for et utal af vagtordninger på offentlige bygninger, og der er helt sikkert en pæn besparelse ved at samle den slags under én hat. Skoler på video Tilbage i 2001 blev man efter terrorangrebet i New York den 11. september opmærksom på forsyningssikkerheden, herunder sårbarheden af fjernvarme, vandforsyning m.v., og et af resultatene blev videoovervågning af fjernvarmepumper, tekniske installationer og vandværker samt af skoler. Ikke nogen permanent overvågning, men ved alarmer af den ene eller anden slags tænder kameraerne, så man fra brandvæsenets vagtcentral kan se, hvad der sker. En positiv sideeffekt er, at hærværk på skoler er faldet betragteligt, og i tilfælde af brand har man nu mulighed for direkte billeder af i hvert fald nogle udvalgte områder på stedet. Vagtcentralen tager sig ligeledes af tekniske overfaldsalarmer fra p-vagter, brandfolk, tyverivagter, pedeller samt foreløbig 15 borgere med demens, som man skal passe på ikke bliver Beredskabschef Carsten Iversen er altid villig til at tage nye opgaver ind i Roskildes kommunale vagtcentral. væk. En aktuel mulighed er at udvide denne service med overfaldsalarmer for ældre borgere, der føler sig utrygge i eget hjem. Digitalisering Vagtordningen er som alt andet under konstant forandring, og Roskilde Kommune arbejder bl.a. på at oprette en afdeling, der skal have overblik over alle de lokaler, som kommunen ejer, ejer og lejer ud, samt benytter som lejere. Alle oplysninger skal digitaliseres, og projektet skal følges op af en digital registrering med kort over alle virksomheder. I samarbejde med virksomhederne vil brandvæsenet registrere, hvor de mest uvurderlige ting er placeret, så de i tilfælde af brand vil kunne blive reddet først. Det kan eksempelvis være serverrum. Det er tanken, at oplysninger og kort, der skal ligge i brandvæsenets biler, skal indsamles af beredskabets frivillige, der får en særlig uddannelse i brug af GIS systemet. I forvejen har Roskilde Brandvæsen allerede digitale oplysninger liggende om brandhaner, nøglebokse, stråtækte huse m.m. Aflaster hjemmeplejen Ud over de direkte brand- og rednings- og ambulanceopgaver, er Roskilde Brandvæsen en serviceorganisation for kommunen, understreger Carsten Iversen, der oplever flere sidegevinster til vagtcentralens mange aktiviteter. Det gælder eksempelvis nødkald til hjemmeplejen, som vagtcentralen administrerer. Her er det en stor fordel for hjemmeplejen, at vagtcentralen kun sender det første nødkald fra en borger videre, mens de efterfølgende ti opkald fra samme borger stopper på vagtcentralen og ikke belaster hjemmeplejen. Ind i mellem vurderer operatøren på vagtcentralen, at en borger ikke har brug for hjemmehjælp, men for en ambulance, og et par gange om året er nødkaldet reelt en anmeldelse om brand i lejligheden. Her spares kostbare minutter i responstid til ambulance og brandbil i forhold til, hvis nødkaldet var gået til hjemmeplejen. Alarm på lysleder Som så mange andre brandvæsener tager også Roskilde Brandvæsen sig af tekniske alarmer for brand, tyveri og elevatorer, og et af brandvæsenets andre projekter går på at få de tekniske alarmer lagt over på kommunens eget, lukkede lysleder kabelnet. Hertil mangler man imidlertid at opfinde et system til at kontrollere, om lysledernettet hele tiden virker, fortæller Carsten Iversen. Vagtcentralen hos Roskilde Brandvæsen er knudepunkt for operationer om året. Heraf behandles manuelt, mens resten foregår automatisk. BRANDVÆSEN 13

14 Vagtcentraler Den ideelle vagtcentral De fem regioner skal hver især til at indrette egne vagtcentraler, og formentlig vil flere kommuner også gå sammen om fælles, døgnbemandede vagtcentraler. Det giver mulighed for fra starten at indrette de helt rigtige arbejdspladser Hvordan skal en vagtcentral se ud? Hvis vagtmester Henrik Nexø fra Roskilde Brandvæsen kunne bestemme, skal operatørerne sidde ved store, runde borde med tre til fire mand ved hvert bord. Hver operatør skal have to De runde borde hos Jyske Bank er forbillede for Henrik Nexøs ideelle vagtcentral. Foto: Jyske Bank. 14 BRANDVÆSEN

15 Vagtcentraler Henrik Nexø blev uddannet som reder i 1987 og har sammenlagt gjort vagttjeneste i 14 år hos Falck og fire år hos Roskilde Brandvæsen. eller højst tre skærme siddende på en fast og stabil skinne og helst med samme mus og tastatur til alle skærme. Hvis det er muligt med en geografisk fordeling af opgaverne, vil det være en fordel, at operatørerne ved samme bord også dækker samme geografiske område om ikke andet som deres primære opgaver. Vagtcentralen hos Roskilde Brandvæsen har to arbejdspladser, men som regel er det kun den ene, der er besat, så Henrik Nexø er vant til at arbejde alene. Han har ikke noget mod kolleger, men i samme lokale er for mange, og de skal endelig ikke sidde for tæt, så man hele tiden forstyrres. Det har han prøvet, da han var ansat på Falcks store vagtcentral i Holbæk. Det er derfor vigtigt, at lokalet er stort i forhold til antallet af medarbejdere, mindst 20 kvadratmeter større end normalt. På den måde bliver der plads til grønne planter mellem bordene til at dæmpe støjen. Et gulvtæppe er også vigtigt som støjdæmper. 12 timers vagter I Roskilde deles seks vagtmestre om at passe den døgnbetjente vagtcentral, hvor der helt naturligt kan være tryk på om dagen, mens nætterne ind imellem kan være meget stille. Så er der tid til at se tv, surfe på internettet eller andet, der hjælper med til at holde en vågen, så man omgående kan besvare alarm-opkald og tekniske alarmer. Er der tryk på med flere alarmer og opkald samtidig, har Henrik Nexø ingen problemer med at holde sig vågen. Så kører adrenalinet, og der bliver knap nok tid til kaffe, mens det står på. Så skal der disponeres og prioriteres, og den faste rækkefølge er først brand, dernæst ambulance og telefon til sidst. Sikringsglas Klar sikringsløsning - Pilkington Sikringsglas F&P klasser (DS/EN356) GUL, GRØN, BLÅ og RØD Multilamineret sikringsglas Sikringsglas Pilkington Forsikring & Pension Sikringsglas F&P- Standard Tykkelse klasse DS/EN356 GUL P5A P5A-10 10mm GRØN P6B P6B-15 15mm BLÅ P7B P7B-23 23mm RØD P8B P8B-28 28mm BRANDVÆSEN 15

16 Vagtcentraler Roskilde Brandvæsen råder bl.a. over denne nød-vagtcentral med krisestyringsrum. Ved en eventuel udflytning af dele af vagtcentralens opgaver til regionens nye vagtcentral i Slagelse vil den stadig kunne fungere som en sikkerhed i tilfælde af katastrofer. Udflytning til Slagelse Fordele ved det store fællesskab Beredskabschef Carsten Iversen i Roskilde er parat til at flytte hvad som helst af sin døgnbemandede vagtcentral til en fælles vagtcentral på Slagelse Sygehus sammen med andre kommuner og regionen hvis blot det kan komme kommunens borgere til gode. Det vigtigste må være service til borgerne, herunder en fornuftig økonomisk løsning, mener han. I første omgang forestiller han sig, at al disponering til brand og redning skal følge med disponering af ambulancer, som regionen overtager ansvaret for. Derefter kan så komme opgaver for hjemmeplejen og måske tekniske alarmer alt afhængig af økonomien. Alt afhænger også af, hvornår SINE projektet vil være klar til at varetage yderligere opgaver, så den store udflytning af opgaver vil formentlig ikke komme de første par år. 16 BRANDVÆSEN

17 Vagtcentraler Det er ligegyldigt, hvem der alarmerer Kommunerne i Storkøbenhavn laver reglerne, men disponerer ikke selv deres brandbiler I princippet er det ligegyldigt, om det er den ene eller anden, der kalder brandbilerne ud. Det kan være politiet, der på alarmcentralen trykker på knappen til de ubemandede brandstationer, det kan ske automatisk og her i Storkøbenhavn er det alarmcentralen på Hovedbrandstationen, der disponerer alle udkald, uanset hvilken kommune, det drejer sig om, fortæller viceberedskabschef Ole Nedahl fra Gladsaxe. Han fortsætter: Det er ikke her, man mister sin selvstændighed. Jeg ved, at mit beredskab primært slukker i vores om-råde, og hvis vi selv er optaget, kommer naboen og slukker, lige som vi kører hos naboen, når han har brug for det. Den væsentligste forskel er bemandingen, og her kører vi ud med det, vi hver især er vant til i forhold til opgaven også i nabokommunerne. Til bygningsbrand kører vi i Gladsaxe med to holdledere og ti mand. I forhold til andre byer i Danmark ligger beredskaberne i Storkøbenhavn tæt, man kan sige vi er et stort slukningsområde. Hjælp fra naboen kommer derfor næsten lige så hurtigt, som vi selv ville gøre. Hvis man har specielle objekter, hvor man kan påregne at skulle bruge hjælp, laver man mødeplaner. Det havde vi tidligere for Dyrups fabrik i Søborg, hvor enhver alarm automatisk resulterede i, at der samtidig kom hjælp fra Københavns Brandvæsen, Station Tomsgården. Hver enkelt kommune bestemmer fuldt ud selv, hvad 112 alarmcentralen skal sende til forskellige hændelser i vores område, men det er alarmcentralen, der har overblikket og beslutter, hvorfra brandbilerne skal komme, siger Ole Nedahl. Han er rigtig godt tilfreds med samarbejdet. Alarmcentralen har en professionel bemanding, og der er sjældent andre problemer, end at de kan løses med en telefonopringning. Via Falck lidt endnu Det særlige ved udkald af Gladsaxe Brandvæsen er i øvrigt, at det passes af Falck, og normalt ville Falck her selv disponere brandbilerne, men i Storkøbenhavn er det alarmcentralen, der disponerer, hvilke køretøjer, der skal ud. Falcks Vagtcentral skal kun foretage det udkald, som alarmcentralen har besluttet. Meldingen går først elektronisk fra alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen til Falcks vagtcentral, hvorfra den sendes videre over radioen, men for hvert led, en melding skal igennem, er der risiko for fejl, og samtidig går der unødig tid med at sende meldingen videre. Derfor arbejder Falck da også på et nyt system, så brandbilerne kan disponeres elektronisk direkte fra alarmcentralen, sådan som det sker for omegnskommuner med kommunalt brandvæsen. BRANDVÆSEN 17

18 HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA! Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250. Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris. SPECIEL KAMPAGNEPRIS ,- ekskl. moms. Kampagnen varer til og med 31. marts K250 / SD250 tilbyder bl.a.: Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold Ice Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 o C Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250) Læs mere om vores kameraer på eller kontakt os på Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel , Fax ,

19 112 alarmcentral Telefonerne skabte alarmcentraler Brandvæsnet var det naturlige sted at lægge alarmcentralen for Storkøbenhavn I forbindelse med, at telefoner op gennem 1960 erne blev almindelige, dukkede behovet for alarmcentraler op. Helt naturligt blev de i provinsen placeret på landets politistationer, der havde døgnbemanding, og i København på Hovedbrandstationen, der allerede havde en egentlig, døgnbemandet vagtcentral. Det var en naturlig løsning, for langt de fleste alarmopkald vedrører brand, redning og ambulancer, mens de færreste er rene politiopgaver. Det var også naturligt, at alarmcentralen ikke kun skulle dække Københavns Kommune, men hele Storkøbenhavn og dermed også omegnskommunernes brandvæsner. Siden 1969 har Københavns Brandvæsen derfor koordineret alle udkald for Storkøbenhavn til brand, redning og ambulancekørsel, samt viderestillet alarmer, der kun vedrører politiet, til politigården. Politiet orienteres desuden elektronisk om en del alarmer så som brande og færdselsulykker. Københavns Brandvæsen kommer på SINE Det skal ske inden den 1. februar, så man benytter bagdøren som en nødløsning I sidste øjeblik har man fundet en nødløsning i forhold til, at Dansk Beredskabskommunikation senest den 1. februar 2009 skal have et færdigt SINE sendenet i København. Problemet ligger i, at SINE skal bruge de samme sendemaster som det nuværende Tetranet, som blandt andre Københavns Brandvæsen, Movia og DSB S-Tog benytter. Brandvæsenet benytter bl.a. Tetranettet til at sende data-meddelelser til sine ambulancer og til radioforbindelse til brandfolk i store, nye byggerier som Fields og DR-Byen på Amager. Ved et forsøg for nylig med SINE-nettet forsvandt kommunikationen hos Københavns Brandvæsen, fordi der ikke kunne sendes samtidig på begge net, så man kommer ikke uden om at lukke Tetranettet den 1. februar. Heldigvis står Motorola bag såvel Tetranet som Dansk Beredskabskommunikation, og den praktiske løsning er blevet, at man flytter hele brandvæsenet over på SINE, hvor samme nummerserie tilfældig var ledig. Det vil ske løbende lige så hurtigt, som brandvæsenets terminaler kan blive kodet om. Også Movia og DSB S-Tog flytter over på SINE nettet, idet Dansk Beredskabskommunikation I sin kontrakt har betinget sig denne mulighed for eksisterende kunder. BRANDVÆSEN 19

20 112 alarmcentral 112-alarmcentralen for Storkøbenhavn har et enestående overblik Umiddelbart ligner alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen ikke et overskueligt call-center for brand og redning. Langt fra. Et stort hjørnelokale på Hovedbrandstationen danner rammen om noget, der ligner et kontor under ombygning, hvor borde og skærme står tilfældigt, men det er ikke tilfældigt Alarmcentralen i København kan slet ikke sammenlignes med 112-alarmcentraler andre steder i landet, for opgaverne er fuldstændig anderledes i hovedstaden, hvor flere samtidige hændelser er dagligdag, og hvor masser af mennesker ofte ringer ind samtidig om den samme hændelse. Her gælder det om, at operatørerne sidder så tæt, at de hele tiden kan følge med i, hvilke meldinger, de andre får om fx en færdselsulykke eller en brand, fortæller Kim Jakobsen, der er chef for alarmcentralen. Når den første melding er modtaget, gælder det ved de efterfølgende opkald om at få bekræftet adressen og at det er den samme hændelse, og derefter blot få suppleret de oplysninger, men allerede har ikke mindst i forhold til antallet af tilskadekomne. Her kan det ikke nytte, at man sidder langt fra hinanden. Operatørerne skal kunne lytte med på hinandens samtaler og være med i alt. Alarmcentralen på Hovedbrandstationen har både ressourcer og erfaring i at håndtere alle 112-opkald omkring brand, redning og ambulancer. Kun opkald til politiet sendes videre, men på dette område er der Vagtcentralmester Kamilla Koch har på disponeringsskærmen til venstre et fuldstændigt overblik over samtlige køretøjer under den koordinerende alarmcentral hos Københavns Brandvæsen. Foto: Københavns Brandvæsen, Videogruppen. tilsyneladende ændringer på vej. Vi vurderer opgaverne og styrer, hvad der skal sendes ud, og vi følger hver opgave herfra, ind til første enhed er fremme, fortæller Kim Jakobsen. Det store overblik Helt grundlæggende for responstiden i Storkøbenhavn er alarmcentralens overblik over alle enheder. Således har kommunerne i Københavns omegn langt færre slukningstog, end de ville have haft med samme indbyggertal ude i provinsen. Man udnytter de korte afstande og sender enhver alarm til det nærmest ledige brandvæsen. Hvis det nærmeste brandvæsen allerede har et slukningstog ude på en opgave brand, færdselsulykke, redning eller andet går første-alarmen automatisk til det nærmeste nabobrandvæsen, uden at indsatslederen, der egentlig skulle have haft meldingen, indblandes. Alarmcentralen på Hovedbrandstationen har ganske enkelt det fulde overblik over alle Storkøbenhavns slukningstog, redningsstiger, redningslifte, redningsvogne osv. og kan sagtens sende 20 BRANDVÆSEN

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

SINE. Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet

SINE. Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet SINE Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet Orientering om SINE for Beredskabskommissionen Emner 1. Grundlaget 2. Hvad er SINE? 3. Hvem er ansvarlig? 4. Fællesoffentligt projekt organisation

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Velkommen Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Fyrværkeriulykke St.Andst 8 oktober 2011 kl.10.42 Sending 1: kl.10.50 Bygningsbrand

Læs mere

Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K

Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K Side 1 af 5 Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K T: +45 3392 9169 E: sine@sikkerhedsnet.dk W: www.sikkerhedsnet.dk SINE - det nye fælles radiosystem for det danske beredskab Maj 2008 Hvad er

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015 NOTAT Haderslev Kommune Infrastruktur og Sikkerhed Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev www.haderslev.dk/brand Dir. tlf. 74 34 20 02 Mobil 23 62 98 82 esge@haderslev.dk 9. januar 2015 Sagsbehandler: Esge Homilius

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 242 Offentligt Folketinget Sundhedsudvalget Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. februar 2010 Kontor: Politikontoret

Læs mere

VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET

VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET SINE. Nimbusparken 24, 4.. 2000 Frederiksberg. Tel +45 4515 2165. Fax

Læs mere

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009 Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...

Læs mere

2. juni 2015. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

2. juni 2015. Hvidbog - navngivning af 60-fællesskabet. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet. Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 27. maj 2015 at sende navnet på &0- selskabet i høring. Orienteringen blev lagt projektets hjemmeside samt

Læs mere

Godt i gang med Sine.

Godt i gang med Sine. Godt i gang med Sine. Ver.4.2 -JL Juni 2012 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 8. december 2011. Kl. 8:30 i Brandstation Nord, Vintapperbuen 2, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 8. december 2011. Kl. 8:30 i Brandstation Nord, Vintapperbuen 2, Kirke Hyllinge Referat torsdag den 8. december 2011 Kl. 8:30 i Brandstation Nord, Vintapperbuen 2, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering... 2 3. Kvartalsrapport 2 og 3

Læs mere

Bilag 4: Aftaler. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune

Bilag 4: Aftaler. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune Bilag 4: Aftaler Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune Juli 2013 1. Aftaler om vederlagsfri assistance 1.1 Sorø Kommune 1.2 Kalundborg Kommune 1.3 Odsherred Kommune 1.4 Ringsted Kommune 1.5 Lejre Kommune

Læs mere

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter

Læs mere

Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab

Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab Carsten Mau, sektionsleder i CFB 28. januar 2015 Dagsorden Fakta om SINE Regionale koordinationsgruppemøder, ny form Superbrugere og vidensdelere Automatisk tildeling

Læs mere

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V.

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V. NOTAT Vedr. spørgsmål fra Socialborgmester Mikkel Warming om de beredskabsmæssige konsekvenser er afdækkede i forbindelse med godkendelse af indstilling vedr. Tilpasningsplan Københavns Brandvæsen (Dok.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

NYHEDSBREV MARTS 2016

NYHEDSBREV MARTS 2016 NYHEDSBREV MARTS 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Nyhedsbrevet udkommer på mail så ofte, som der er nyhedsstof til det. Hvis du har input eller idéer til indhold i nyhedsbrevet,

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indstilling. Radiokommunikationssystemet SINE. Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)

Indstilling. Radiokommunikationssystemet SINE. Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. januar 2013 Radiokommunikationssystemet SINE Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Seneste nyt om teknikken bag radionettet

Seneste nyt om teknikken bag radionettet Seneste nyt om teknikken bag radionettet Michael Wichmann, teknisk chef i CFB 28. januar 2015 Indhold Central Data Tjeneste (CDT) Manglende dækning og noget der ligner Brug af repeater/gateway Teknik &

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland 112 dag sundhedsfaglig visitering Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland Sundhedsstyrelsen nedsatte i sommeren 2008 en arbejdsgruppe med den opgave at konkretisere anbefaling

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

BRANDVÆSEN. Kontrolrum ude af kontrol? Side 12-21. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Kontrolrum ude af kontrol? Side 12-21. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 9 november 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Kontrolrum ude af kontrol? De kontrolrum, der skal give beredskabet det store, forkromede overblik over alle de styrker,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Hvidovre Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 9. juli 2012 Hvidovre Kommune indsendte

Læs mere

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral SupplyVagten -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker ubemandetvagtcentral Forberedt til den kommende Kommune sammenlægning SupplyVagten CareSupply s højteknologiske gennemprøvede og driftsikre vagtcentral

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral SupplyVagten -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker ubemandetvagtcentral SupplyVagten CareSupply s højteknologiske gennemprøvede og driftsikre vagtcentral SupplyVagten giver borgerne og hjemmeplejen

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på. Beretning 2008 Tønder Brandvæsen Det er nu 2 år siden, at vi tog hul på både en ny kommunestruktur, og et nyt dimensioneringsgrundlag, hvor det ikke længere var detaljerede centrale regler, men en konkret

Læs mere

Manual til: Miracas DK080 GSM Tyverialarm

Manual til: Miracas DK080 GSM Tyverialarm Manual til DK080 Indhold Forord... 4 Alarmens generelle opbygning... 5 Placering af alarmen... 7 Oversigt over alarmen... 8 Tag alarmen i brug... 9 Programering af alarmen... 10 Indtastning af egen kode...

Læs mere

DBK Kvalitativ slutbrugeranalyse 2012. Nilüfer Sahin Lasse Meldgaard Bloch

DBK Kvalitativ slutbrugeranalyse 2012. Nilüfer Sahin Lasse Meldgaard Bloch DBK Kvalitativ slutbrugeranalyse 2012 Nilüfer Sahin Lasse Meldgaard Bloch Indhold Baggrund og formål Oversigt over deltagere i undersøgelsen Hovedkonklusioner Resultater Operationelle erfaringer SINE-nettets

Læs mere

for vagtcentralydelser under beredskabsområdet i Esbjerg Kommune.

for vagtcentralydelser under beredskabsområdet i Esbjerg Kommune. Byrådssekretariatet Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. september 2011 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 Udbudsmateriale for vagtcentralydelser under beredskabsområdet

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. 21. februar 2011 Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. På Beredskabskommissionsmødet den 11. februar blev det drøftet om flytningen af den ekstra vandtankvogn fra Allingåbro til Rønde var en beredskabsfaglig

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammerne for etableringen og udvikling af "Brand og Redning Vestsjælland". Ejerstrategi

Læs mere

Ændringsforslag til budget

Ændringsforslag til budget sforslag til 2009-2012 Økonomi- og Planudvalget Teknik & Miljø Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 701.08.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tilskud til Beredskabsforbund

Læs mere

CareSupply. - der står teknisk viden bag navnet. CareSupply Vagtcentralen yder tryghed døgnet rundt

CareSupply. - der står teknisk viden bag navnet. CareSupply Vagtcentralen yder tryghed døgnet rundt CareSupply Vagtcentralen yder tryghed døgnet rundt CareSupply Vagtcentralen, yder professionel nødkaldsbetjening 24 timer i døgnet, året rundt CareSupply Vagtcentralen er en gennemprøvet og sikker måde

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen April - juni 82 opgaver kørt af Falck. 7 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/10 Varde Kommune 2. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

Midtjysk Brand & Redning

Midtjysk Brand & Redning Midtjysk Brand & Redning 12. januar 2016 Nyhedsbrev nr. 16 Så er det tid til det første nyhedsbrev efter at Midtjysk Brand & Redning nu er en kendsgerning. Jeg håber I alle sammen har haft et rigtig godt

Læs mere

Fir sugeslanger. September 2015. CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 3-2015. 34.

Fir sugeslanger. September 2015. CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 3-2015. 34. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 3-2015 34. årgang Optog mod konkurrencepladsen Fir sugeslanger September 2015 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2015 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni Emne: Status vedr. Region Hovedstadens Vagtcentral

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni Emne: Status vedr. Region Hovedstadens Vagtcentral REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Sag nr. 5 Emne: Status vedr. Region Hovedstadens Vagtcentral Bilag 1-2 Koncern Plan og Udvikling Enhed for Akut Medicin og

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 262 af 22. april 2008 om tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende radiokommunikationsnet

Vejledning til bekendtgørelse nr. 262 af 22. april 2008 om tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende radiokommunikationsnet Vejledning til bekendtgørelse nr. 262 af 22. april 2008 om tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende radiokommunikationsnet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Ansvarlig offentlig myndighed... 3 1.2

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen

Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen Referat fra bestyrelsesmøde 12. februar 2014. Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen 1. Aktuelt og nyt fra formanden og opsummering fra sidste møde: Preben

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen Januar-Marts 70 opgaver kørt af Falck. 8 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/7 Varde Kommune 1. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

BRANDVÆSEN. Slukning til søs. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Slukning til søs. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 9 november 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Slukning til søs Flådestationen i Frederikshavn var en del af øvelsespladsen for 24 mand fra Århus Brandvæsen, der er blevet uddannet

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2016

NYHEDSBREV JANUAR 2016 NYHEDSBREV JANUAR 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Husk at du også har adgang til informationer på hjemmesiden www.beredskabogsikkerhed.dk og updates på Facebook-siden. Nyhedsbrevet

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Arbejdernes Landsbank sikrer kunder og medarbejdere: Arbejdernes Landsbank fejrer 10 år med digital overvågning

Arbejdernes Landsbank sikrer kunder og medarbejdere: Arbejdernes Landsbank fejrer 10 år med digital overvågning Milestone Kundehistorie November 2009 Arbejdernes Landsbank sikrer kunder og medarbejdere: Arbejdernes Landsbank fejrer 10 år med digital overvågning Det hele begyndte i den lokale filial i Hillerød for

Læs mere

UDDANNELSPLAN FOR BEREDSKAB OG SIKKERHED 2017

UDDANNELSPLAN FOR BEREDSKAB OG SIKKERHED 2017 Kære Kollegaer Hermed følger vores uddannelsesplan for 20. For at sikre, at vi får optimal anvendelse af alle undervisningsressourcer i Beredskab og Sikkerhed, er intern og ekstern uddannelse samlet under

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen 09-01-2015 Dato 9. januar 2015 Tid 16:00 Sted Beredskabscenter Frederikshavn NB. Bemærk kommissionsmøde kl. 16.00 og nytårsparade kl. 17.00 Fraværende Ingen Stedfortræder

Læs mere

Automatisk nødopkald Ofte stillede spørgsmål

Automatisk nødopkald Ofte stillede spørgsmål Her giver vi en gennemgang af nogle af de oftest stillede spørgsmål om Automatisk nødopkald og svarene på dem. De er baseret på erfaringer fra opkald til nødtjenester og deres besvarelser. De indeholder

Læs mere

NOTAT Overgangsordning for Region Midtjyllands vagtcentral

NOTAT Overgangsordning for Region Midtjyllands vagtcentral Regionshuset Viborg Præhospitalet Skottenborg 26 DK- 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 NOTAT Overgangsordning for Region Midtjyllands vagtcentral www.regionmidtjylland.dk På møder i Forretningsudvalget 26.

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

Vejen til den billige flybillet

Vejen til den billige flybillet Vejen til den billige flybillet Mange danskere skal på juletur til London eller New York for at shoppe eller hygge sig. Men det gælder om at se sig godt for, når man vælger flyselskab, for de»billige«selskaber

Læs mere

SINE og terrorhændelsen i København

SINE og terrorhændelsen i København SINE og terrorhændelsen i København Carsten Mau, sektionsleder i CFB 25. marts 2015 Dagsorden Fakta om SINE Status over terrorhændelsen i København 14. / 15. februar 2015 Konklusion for hele hændelsen

Læs mere