Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer"

Transkript

1 NR. 10 december 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Spillet om alarmcentralerne 112-alarmcentralerne burde være omdrejningspunktet for beredskabets indsats, men deres centrale rolle til at skabe overblik er i fare. Alarm- og vagtcentraler er i fokus, og FKB skriver til forsvarsministeren. Foto fra 112-alarmcentralen for Storkøbenhavn. Side 11-27

2 BRANDVÆSEN NR. 10 december ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon Kontortid: Bedst kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN februar 2009 er 19. januar 2009 Indhold Leder: Leder: Ingen overblik eller koordination med SINE Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB... side 3 Bornholm: Her er højderedning ikke kun øvelse Af Steen Finne Jensen, brandinspektør... side 4 Navne: Gunnar Haurum fylder 80 år Af Bjarne Kjems, beredskabskonsulent... side 6 Gunnar Haurum æresmedlem i Dansk CTIF... side 6 Egon Rerup begyndte som kursusleder på brandskolen... side 7 SINE: Tilvalg 1. Oplysninger i 64 lag... side 8 Intergraph... side på SINE til februar... side 9 Tidsplan. Underskriften mangler... side 9 Nettet fungerer i Region Sjælland... side 9 Vagtcentraler: FKB brev til minister: Man har glemt koordinering og fælles styring.. side 11 Vagtcentralen i Roskilde skal koordinere og aflaste... side 12 Den ideelle vagtcentral... side 14 Udflytning til Slagelse... side 16 Gladsaxe: Ligegyldigt, hvem der alarmerer... side alarmcentral: Telefonerne skabte alarmcentraler... side 19 Københavns Brandvæsen kommer på SINE... side alarmcentralen for Storkøbenhavn har et enestående overblik... side 20 God idé med en læge på alarm- og vagtcentralen... side 22 Følger med, til hjælpen når frem... side 23 Kun alarmer... side 23 Operatørerne skal sidde tæt... side 24 Alarmcentralen skal kunne tale med alle enheder... side 25 Kontakt forlænget 3 måneder... side 25 Jan Axlev: Danmark kan dækkes af 2-3 store alarmcentraler... side 27 Ambulancer: Københavns Brandvæsen skal sige farvel til side 28 Københavns Brandvæsen beholder måske en ambulance... side 29 Ringere ambulanceservice i København... side 29 Frederiksberg opgraderer sit ambulanceberedskab... side 31 Holstebro: Falck valgt som billigst... side 32 Gamst: 40 års samlinger op i røg... side 32 Frigørelse: Ansvaret ligger hos ISL... side 33 Ti mand om tungt løft... side 33 Hvem sælger... side 34 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 2 BRANDVÆSEN

3 Leder: Ingen overblik eller koordination med SINE Det nye radiosystem til beredskabet er blevet tåbernes paradis uden det samlende overblik, som var et af målene Gennem mange år har aktuelle indsatser og øvelser afdækket, at der er behov for et system, så beredskabets aktører kan kommunikere sammen på skadesteder og samtidig skabe overblik over de beredskabsmæssige ressourcer. Dette behov blev yderlige bekræftet efter det beredskabsfaglige seminar, der blev holdt efter fyrværkeriulykken i Kolding. Her blev det anbefalet, at der bør etableres et kommunikationssystem med henblik på, at alle enheder på skadestedet kan kommunikere sammen, samt at der med fundament i 112-alarmcentralerne etableres et system, der kan danne grundlag for koordination og overblik af de samlede beredskabsmæssige ressourcer. Det var derfor med stor glæde, at FKB kunne konstatere, at regeringen i 2005 besluttede at etablere et landsdækkende kommunikationssystem for beredskabet. I forbindelse med forarbejdet med etablering af dette kommunikationssystem, kaldet SINE, deltog medlemmer af FKB i de forskellige arbejdsgrupper, der indledningsvis blev etableret i regi af Økonomistyrelsen. Man glemte det store overblik Gennem arbejdsgrupperne bidrog FKB med beredskabsfaglige erfaringer og gode råd. Herunder påpegede vi vigtigheden af, at der blev anlagt et helhedssyn med henblik på at skabe en ændring af 112-alarmcentralerne, så de fik et samlet overblik over de beredskabsmæssige ressourcer samt mulighed for at koordinere disse. FKB anbefalede, at man indhentede oplysninger og erfaringer fra SOS-alarmcentralerne i Sverige om, hvordan man skabte overblik og koordination. Samtidig gjorde FKB opmærksom på, at der allerede fandtes en koordinerende 112-alarmcentral i Storkøbenhavn, som kunne danne model for resten af landet. Imidlertid har udviklingen vist, at man ikke ønsker noget overblik, ej heller nogen koordination, selvom dette var en væsentlig anbefaling efter fyrværkeriulykken i Kolding. Derimod satte Økonomistyrelsen fokus på, at kommunerne skulle anskaffe og etablere kontrolrum (vagtcentraler) med henblik på at skabe sit eget overblik. Dette er dog nu blevet ændret til en anbefaling om, at flere kommuner bør gå sammen. Sideløbende med dette er regionerne nu ved at etablere kontrolrum til at styre ambulancerne. Politiet har allerede etableret vagtcentraler i de nye politikredse. Man glemte 112 Politiets 112-alarmcentraler har aldrig været inddraget i processen og sidder derfor i dag som flaskehalsen til de autonome kontrolrum, der nu etableres ved de forskellige beredskaber. Fra disse 112-alarmcentraler er der stadig kun envejskommunikation og intet overblik og ingen koordination. FKB har gennem hele forløbet påpeget, at kontrolrumskonceptet er forkert men har tilsyneladende talt for døve øre, eller også findes der kræfter, som ikke ønsker et samarbejde om 112-alarmcentraler. Set udefra vil nogen nok betragte det som tåbernes paradis. Hvorfor er 112-alarmcentralerne ikke det naturlige sted at placere et samlet kontrolrum for alle beredskabsaktører og samtidig en økonomisk fornuftig løsning? Det kan nås endnu Sandet er ved at løbe ud af timeglasset, idet de forskellige aktører nu selv er ved at etablere kontrolrum/vagtcentraler. Dette medfører, at et af målene med det nye kommunikationssystem ikke bliver opfyldt, nemlig at skabe et samlet overblik over de beredskabsmæssige ressourcer samt koordination af disse til gavn for borgerne. Skal dette mål nås, må de ansvarlige ministre gribe ind snarest muligt, ellers opnår vi aldrig det tilsigtede mål med kommunikationssystemet. Men hvis de ansvarlige griber ind nu, så kan det oprindelige mål stadig nås. For det software, som Økonomistyrelsen har indgået aftale om til de nye kontrolrum, har tilsyneladende lange udsigter for vi har ikke set det fungere endnu! Jesper Djurhuus næstformand i FKB BRANDVÆSEN 3

4 Efter tre dages uddannelse er de ti brandmænd fra Station Allinge klar til at rykke ud til højderedning på hele Bornholm. De tilkaldes til højderedning med pager på samme måde som til brand. Foto: Bornholms Brandvæsen. Her er højderedning ikke kun øvelse Ti mand på brandstationen i Allinge er alle uddannet i og kører til højderedning på hele Bornholm Af Steen Finne Jensen, brandinspektør på Bornholm I første halvdel af 2008 gik Bornholms Brandvæsen i gang med at undersøge indkøb af udstyr og uddannelse af brandmandskab til højderedning i forbindelse med redning fra fx klipper og vindmøller, således at man havde en udrykningsstyrke klar til indsat fra den 1. juli. Området omkring Hammeren på Nordbornholm har øens højeste klippepartier, og det var derfor naturligt, at brandmandskabet ved brandstationen i Allinge skulle stå for opgaven med højderedning på Bornholm. Alle ti brandmænd på stationen har nu fået uddannelsen, og fire er desuden uddannet nødbehandlere. Det er tanken at også de sidste seks skal have en nødbehandleruddannelse. Uddannelsen i højderedning foregik over tre dage i juni og blev udført af instruktører fra firmaet Procurator Fire & Rescue, som også har leveret det nye højderedningsudstyr. Den teoretiske uddannelse med gennemgang og test af det nye udstyr og materiel foregik i Hasle i beredskabsafdelingens teorilokaler. Den praktiske del af uddannelsen foregik henholdsvis i en 60 meter høj vindmølle, som ejeren venligt havde stillet til rådighed, og i et nedlagt stenbrud i det naturskønne område på Hammeren. Brandmandskabet indøvede her de forskellige discipliner ved nedfiring af mandskab og udstyr, sikring af udstyr og mandskab og ikke mindst redning af personer. Kun til højderedning Samtidig har Bornholms Brandvæsen købt en brugt redningsvogn, der nu er indrettet specielt til højderedning og altid står pakket med seler, stropper, nødbehandlerudstyr m.v. Den er fra den 1. december sat i udrykning på stationen i Allinge, hvorfra den med en besætning på fire brandmænd afsendes til højderedningsopgaver på hele øen. 2-4 udkald om året Tidligere har Falck stået for 4 BRANDVÆSEN

5 Her er det ren uddannelse og træning, men med de stejle klipper på Bornholm er højderedning ikke kun en tænkt situation. Foto: Bornholms Brandvæsen. højderedning på Bornholm med 2-4 opgaver om året til som regel turister, der skal reddes op fra klipperne, og i de første fem måneder siden brandvæsenet overtog opgaven den 1. juli har brandmandskabet da også været kaldt ud to gange Den ene var til en dreng, der på tur med sin skole var gledet ud over klippekanten ved Hammeren, og som dog var reddet op af tililende, inden højderedderne nåede frem, og den anden var en turist, der var kommet til skade ved klipperne ved Gudhjem, så han måtte løftes op og køres til behandling. Klipperne på Bornholm kan være fuldstændig lodrette. Foto: Bornholms Brandvæsen. BRANDVÆSEN 5

6 navne Han begyndte som kursusleder på brandskolen Egon Rerup har mange gode minder fra årene i Tinglev, inden han blev sælger i brandslukning. Snart kalder pensionisttilværelsen Egon Rerup er hos mange beredskaber nærmest blevet synonym med Dräger A/S, men her var han aldrig endt, hvis det ikke var for hans ti år som kursusleder på brandskolen i Tinglev, hvor han opbyggede et tæt forhold til et utal af brandmænd og ikke mindst holdledere og indsatsledere. Blandt nogle af brandskolens bedste elever hørte udover brandmændene en helt speciel gruppe, nemlig politiets AKS-grupper! Det var nogle barske gutter, der bare ville lave det 100 %, siger Egon Rerup, der husker AKS-kurserne som et spændende og positivt afbræk i dagligdagen. Med en officersuddannelse fra Civilforsvaret i bagagen kom Egon Rerup i 1982 til Civilforsvarets Tekniske Skole i Tinglev, som det hed dengang. Her underviste han i brandslukning og røgdykning efter Gunnar Haurums lærebøger og i øvrigt også med Haurum som ansvarlig chef for brandskolen. Der var dengang et tæt samarbejde mellem CF og Statens Brandinspektion, og egentlig var det lidt specielt, at den teoretiske branduddannelse foregik på brandskolen i Virum, mens den praktiske uddannelse lå i Tinglev. Årene som kursusleder i Tinglev viste sig at være den helt rigtige baggrund, da Egon Rerup blev tilbudt jobbet som salgskonsulent hos Dräger, hvor han afløste Eilif Krogh. I Tinglev var Rerup vant til at have et par dage til at lære kursisterne nærmere at kende i starten af et tre ugers kursusforløb. Som sælger har han ikke så lang tid til at komme på bølgelængde med nye kunder, måske højest et par minutter, før man finder ud af om klaveret vil spille men teknikken er den samme, fortæller han. Oprindelig var han bevilget et års orlov, så der var mulighed for at finde ud af, om sælgerjobbet var noget for ham, men der gik ikke ret lang tid, før han besluttede sig til, at det var det fremtidige job. Siden 1992 har Egon Rerup været Drägers mand i Jylland og på Fyn for både kunder i industrien og hos brandvæsener, men nu slutter det. Med udgangen af januar går Egon Rerup på efterløn #8400 En stor del af tiden som efterlønner vil Egon Rerup have denne påklædning, nemlig når han sammen med sin kone, Ulla, er på togt på det store hav i deres sejlbåd. 6 BRANDVÆSEN

7 navne Gunnar Haurum fylder 80 år Han har mere end nogen anden æren for dansk brandvæsens faglige niveau Af Bjarne Kjems, beredskabskonsulent Gunnar Haurum er uden sammenligning hovedmanden bag dansk brandvæsen, sådan som brandvæsenet ser ud den dag i dag. Den 29. januar fylder han 80 år. Gunnar Haurum startede i Københavns Brandvæsen med at registrere brandhaner, opbygge brandgrupper i det nystartede, amtslige civilforsvar og planlægge indkøb af nye brandbiler allerede inden, han i januar 1953 afsluttede sin uddannelse som maskiningeniør på den Polytekniske Læreanstalt. Som indsatsleder i Københavns Brandvæsen og senere i en kort periode ved Gentofte Brandvæsen har Gunnar Haurum deltaget i udrykninger. Fra midten af 1950 erne har han undervist det ledende personel i Civilforsvaret for Storkøbenhavn, og senere deltog han i undervisningen af kommunernes civilforsvarsledere på civilforsvarets højskole, Mirasol, i Snekkersten. I 1965 grundlagde han Statens Brandskole og frem til sin pensionering den 1. marts 1998 forestod han og hans lille stab uddannelsen af brandinspektører og befalingsmænd til alle landets brandvæsner. Han byggede modelbyen Skoleborg med flere end 700 huse og gennemførte tusindvis af små og store inspirerende og lærerige rollespil. Hans lærebøger i indsatsledelse er stadig grundlaget for uddannelsen af holdledere og indsatsledere. I otte år var han præsident for den internationale brandvæsensorganisation CTIF. Gunnar Haurums arbejde og engagement har betydet, at Danmark har et effektivt og billigt brandvæsen. Hans målrettede faglige arbejde på både det forebyggende og det operative område har været en uvurderlig støtte for beredskabschefernes arbejde i kommunerne. Gunnar Haurums hjerte bankede også for brandmændene, og såvel de frivillige brandmænd i Sønderjylland som deltidsbrandmændene i de kommunale brandvæsener og i Falck har altid betragtet ham som en saglig og trofast støtte. I sit otium har Gunnar Haurum skrevet to bøger: Dansk Brandvæsen fra 2000, og 50 år i brandvæsenets tjeneste fra Birthe og Gunnar Haurum har tre børn og seks børnebørn. På fødselsdagen den 29. januar 2009 holder Gunnar Haurum åbent hus kl på bopælen, Toftevej 10 B i Holte, hvor interesserede kan kikke indenfor og hilse på fødselaren. Æresmedlem Gunnar Haurum hædret for sin store indsats i Dansk CTIF Ved en sammenkomst den 27. oktober 2008 har bestyrelsen for Dansk CTIF udnævnt Gunnar Haurum til foreningens æresmedlem for en lang og uvurderlig indsats for det internationale samarbejde på brand- og redningsområdet. Siden 1962 har Haurum været aktiv i CTIF, der er en international brandteknikerorganisation. I 1975 blev han formand for Dansk CTIF og dermed dansk nationaldelegeret. I 1986 vicepræsident i CTIF, og fra 1989 til 1997 var han præsident. Ved sin afgang blev han udnævnt til ærespræsident af CTIF. At han først nu er blevet æresmedlem af den danske afdeling skyldes, at det så sent som på årets generalforsamling i marts blev muligt for bestyrelsen at udnævne æresmedlemmer. Brigadechef Peter Wehler fra Beredskabsstyrelsen, der er formand for Dansk CTIF, havde fornøjelsen at overrække Gunnar Haurum diplomet for hans nye titel som æresmedlem. BRANDVÆSEN 7

8 sine Oplysninger i 64 lag Tilvalg 1 vil foreslå løsninger på baggrund af kort- og adresseoplysninger Tilvalg 1 og 4 til SINE kontrolrummene vil for alvor lægge op til brugernes kreative evner, idet der er mulighed for at koble i alt 64 lag på de samme kort. Alt efter, hvad kommunen har i forvejen, kan det være lige fra luftfotos og vandledninger til brandhaner og nøglebokse eller adressebaserede oplysninger om fx handicappede beboere. I en skarp situation kan operatøren hurtigt klikke sig ind på netop de oplysninger, der er relevante. Det er denne kombination af udvalgte oplysninger, der kan give operatøren det store overblik, hvis ellers oplysningerne er aktuelle. Systemet beskytter ikke mod forældede oplysninger, og alt efter typen af informationer er det vigtigt at fastlægge intervaller for opdatering. Mens brandhaner sjældent flytter, er det vigtigt med måske daglige opdateringer fra hjemmeplejen om kørestolsbrugere i en lejlighed eller fra børneforvaltningen om midlertidig overnatning i en børneinstitution. I øjeblikket skal oplysninger, der kan henføres til bestemte adresser, tastes ind manuelt af en operatør, mens stort DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN Hermed sender Autotec jer og jeres familie de bedste ønsker om en glædelig jul og et lykkebringende nytår ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: FAX: WEB: VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. Intergraph Intergraph er en privatejet, amerikansk virksomhed, hjemmehørende i Alabama og med europæisk hovedkontor i Holland. Virksomheden, der på verdensplan har medarbejdere, udvikler forskelligt software især inden for GIS (Geografisk Informations System) og Public Safety. set alle GIS-informationer kan overføres direkte, oplyser projektleder Dennis Bang Andersen fra Intergraph. Intergraph er det firma, der har udviklet de to tilvalg, som hidtil er solgt til over 200 organisationer rundt om i verden, først og fremmest brandvæsner i storbyer. Tilvalg 1 er et styringsværktøj med et indbygget kortmateriale til det umiddelbare overblik, samt de indkodede adresseoplysninger, mens Tilvalg 4 er en udvidelse med GIS-kort, der hentes ind fra den kommunale forvaltning, forsyningsselskaber og andre tilkoblede aktører. Foreslår disponering Ud fra de kort- og adressemæssige stamoplysninger samt opgavetype vil Tilvalg 1 selv komme med forslag til, hvilke ressourcer, der skal sættes ind. Systemet vil hele tiden vide, hvor hvilke køretøjer befinder sig, det vil beregne responstider og køretider fra forskellige stationer, og et forslag til disponering kan sagtens være en sprøjte fra en station og en redningsstige fra en anden, siger Dennis Bang Andersen. Den efterfølgende indsats bliver automatisk registreret i en opgaverapport med tider, statusmeldinger m.v. Lige med undtagelse af tale husker systemet hele hændelsen. Igen er systemet dog ikke klogere end de oplysninger, der er lagt ind. Det vil sige, at SINE kontrolrummet først skal fodres med oplysninger om beredskabets responstider og om de ressourcer, der skal tilkaldes ved forskellige opgavetyper. Man kan gøre, hvad man vil, men man skal have nogle tekniske beslutninger om, hvad man vil, forklarer Dennis Bang Andersen. Der er således også mulighed for at lægge videokameraer ind som et lag til at overvåge tekniske installationer, skoler, vandværker og lignende. De kan så forbindes til vagtcentralen fx via en IP forbindelse 8 BRANDVÆSEN

9 sine 112 på SINE til februar Terma er næsten klar med nyt software 112-alarmcentralerne bliver ikke en del af SINE-projektet, men det er bydende nødvendigt, at i hvert fald Alarmcentralen for Storkøbenhavn kan kobles op på SINE-nettet, og den sammenkobling er Terma næsten færdig med i form af et interface, fortæller Michael Lentge Andersen, der er chef for Public Safety sektionen i Terma. I første omgang vil alarmcentralerne fra den 1. februar 2009 kunne sende 112-alarmer til SINE-kontrolrummene via Alarmnettet. Derudover vil kontrolrumsinfrastrukturen kunne modtage et ekstra 112-format fra 1. maj Den egentlige sammenkobling, hvor Alarmcentralen for Storkøbenhavn både kan se positioner for samtlige køretøjer, komme i kontakt med dem med tale og data, samt disponere samtlige brandog redningskøretøjer i området, vil ifølge Michael Lentge Andersen enten kunne ske via et såkaldt interface eller via et kontrolrum type 2 eller 3. København har en klassisk alarmcentral og en vagtcentral i ét, og disponering af køretøjer er en vagtcentral-funktion. Her gør Terma interfaces klar, som vi stiller til rådighed, og så kan Københavns Brandvæsen og andre koble sig op på det, men der bliver ikke udviklet noget interface specielt til alarmcentralerne. I øvrigt foregår alle bestillinger fra brugerne gennem SINE sekretariatet, slutter Michael Lentge Andersen. Underskriften mangler Den nye tidsplan for levering af kontrolrum er endnu ikke på plads Den nye tidsplan for Termas levering af kontrolrum er endnu ikke underskrevet, selv om aftalen var forventet at være faldet på plads inden den 1. oktober. SINE-sekretariatet og Terma forhandler stadig om detaljer i tidsplanen, lyder den sidste melding. Indtil der foreligger en underskrevet aftale, vil Terma arbejde ud fra en 3-delt tidsplan med levering af tilvalg til kontrolrum den 1. februar 2009, den 1. maj og den 1. september. Efter hver levering er der afsat to måneder til afprøvning og fejlretning, således at det hele under alle omstændigheder skal fungere 100% den 1. november. Derefter vil det samlede beredskab have en måned til at blive fuldt fortrolig med de nye funktionaliteter og arbejdsprocedurer, inden København skal være vært for FNs klimatopmøde fra den 30. november til den 11. december. Hverken SINE-sekretariatet eller Terma har oplyst noget om, hvorvidt den manglende underskrift på den nye aftale skyldes tekniske problemer, uenighed om øknomisk bod for forsinkelsen eller andet. Nettet fungerer Fuld dækning i Region Sjælland Sikkerhedsnettet er nu fuldt udbygget i hele Region Sjælland, og inden den 1. februar 2009 vil det også være tilfældet i Region Hovedstaden, oplyser kommunikationsrådgiver Anne Pihl fra SINE-sekretariatet. Driftprøven på nettet for Region Sjælland blev afsluttet den 30. november, og beredskaberne er begyndt at bestille terminaler, så de kan øve sig i at bruge det nye system. I takt med at beredskaberne bliver fortrolige med terminaler og net, kommer de også med forslag og ideer til udvikling af det. Det gælder bl.a. kommunikationsarkitekturen, hvor SINE-sekretariatet er begyndt at indsamle erfaringer med arkitekturen for, hvem der må tale med hvem, hvornår og hvordan. BRANDVÆSEN 9

10 miljødøgnvagt 24 timer / 365 dage Optimer det kommunale miljøberedskab med Miljødøgnvagt. Vagtordningen sikrer kommunen hurtig og professionel håndtering af forurening af vandløb, søer, kyststrækninger, transportuheld, grundvand, jord eller luft. Hør mere om Miljødøgnvagten hos Falck på telefon og hos Rambøll på

11 Vagtcentraler Brev til minister: Man har glemt koordinering og fælles styring SINE vil ikke give det store overblik, fordi man fokuserer for meget på kommunikation SINE bliver slet ikke det værktøj, som beredskabet har efterlyst, for mens man fokuserer på kommunikationsdelen, har man glemt ønsket om en samlet styring og et samlet overblik. Advarslen er netop sendt til forsvarsminister Søren Gade, underskrevet af FKBs formand, Peter Staunstrup, der mener, det er i 11. time, hvis fejlen skal rettes. Forsinkelsen af kontrolrummene til SINE projektet åbner lige præcis mulighed for at gribe ind. 112 bør være centrum FKB har flere gange peget på 112-alarmcentralerne som det ledelsesmæssige omdrejningspunkt til at koordinere beredskabets ressourcer, men denne mulighed er nu ved at forsvinde. Peter Staunstrup skriver således på FKBs vegne: Både politi, regioner (ambulancer) og kommuner (brand og redning) arbejder på at etablere selvstændige kontrolcentraler for egne enheder og uden mulighed Forsvarsminister Søren Gade har endnu mulighed for at påvirke beslutningerne om alarmcentraler, vagtcentraler og kontrolrum, så der skabes de bedste løsninger for borgerne. for at samle disponering af eller overblik over de samlede ressourcer ét sted. Koordination og ledelse af en større indsats skal således også fremover ske på jorden på det aktuelle skadested, hvor et fælles overblik over de disponerede ressourcer skal indsamles via de deltagende aktører som det altid er sket, og uden at udnytte de muligheder, som teknologien i SINE-systemet tilbyder. Ud over at denne model ikke vil styrke den ledelsesmæssige indsats for det samlede beredskab, sådan som det var ønsket, er den også dyr, fordi det samlede antal kontrolcentraler vil blive stort. Efter Seest Peter Staunstrup minder om, at man i mange år har efterlyst bedre kommunikation og bedre overblik på skadesteder. Dette behovet kom for alvor frem ved fyrværkeriulykken i Seest, og på et efterfølgende seminar om ulykken blev det anbefalet, at et nyt kommunikationssystem, hvor alle enheder på skadestedet kan kommunikere sammen, skulle funderes i 112-alarmcentralerne med mulighed for at skabe koordinering og overblik. Det svarer i øvrigt helt til bestemmelserne i Beredskabsloven, hvor der står, at politiet har den koordinerende rolle for alle større indsatser. :: ALT INDENFOR SPECIALOPBYGNING & AUTOELEKTRO :: SPECIALISTER INDEN FOR BRAND & REDNING :: AUTOELEKTRO-MASKINVÆRKSTED-SMEDE-HYDRAULIK :: 24H SERVICE MED RULLENDEVÆRKSTED SE MERE PÅ TLF ANELYSTPARKEN TILST BRANDVÆSEN 11

12 Vagtcentraler Danmarks dygtigste indenfor skadebegrænsning Verdens størsteindenfor fugtteknik Vagtcentral skal koordi En vagtcentral for hele kommunen. Den er und 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på Gennem flere år har Roskilde Brandvæsen opbygget en døgnbemandet vagtcentral ikke kun for brandvæsenet, men for hele kommunen, og der er næppe nogen kommunal overvågning, som vagtcentralen ikke kan og vil påtage sig, hvis der følger en sum penge med. Den vigtigste funktion vil dog altid være at servicere brandvæsenet, herunder at aflaste indsatslederen under indsats. Det er således operatøren på vagtcentralen, der rekvirerer elektriker, VVS-mand, erstatningsbolig, skadeservice og lignende i tilfælde af brand. Roskilde Brandvæsen er en virksomhed med eget budget og regnskab, så hver opgave skal også være økonomisk rentabel, fortæller beredskabschef Carsten Iversen, der har forstået at gøre andre afdelinger af den kommunale administration opmærksom på mulighederne. Resultatet er, at de nu selv henvender sig til vagtcentralen med forslag. Senest har kommunens Forebyggelses- og Sundhedsudvalg været på besøg med det konkrete resultat, at brandvæsenet fik kr. til indkøb af hjertestartere, som det skal placere rundt om i kommunen og føre tilsyn med. Ved samme lejlighed fandt man ud af, at den kommunale sundhedsbus, der er anskaffet til at køre rundt og informere om sundhed, skal have garage på brandstationen. Her kan den få service, og samtidig får brandvæsenet lov til at Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf Fax BRANDVÆSEN

13 Vagtcentraler en i Roskilde nere og aflaste er konstant udvikling, og der kommer hele tiden nye opgaver til Roskilde Brandvæsens vagtcentral har for tiden seks ansatte. Inklusiv et årligt budget på en mio. kr. til anskaffelse og udskiftning af udstyr, samt udvikling er vagtcentralen indtægtsneutral for brandvæsenet. indrette den, så den også kan benyttes som rullende kommandocentral til brug ved store hændelser. Lukketjans Nyt er også en forespørgsel fra Skole og Børn forvaltningen, om brandvæsenet kan lukke 12 kommunale skoler om aftenen. Dette klares i dag af pedeller. Med den nuværende bemanding må Roskilde Brandvæsen sige nej til opgaven, men med en bevilling på 1,1 mio. kr. kan brandvæsenet nu ansætte tre mand til lukkeordning og kontrol af skoler. Ordningen, der træder i kraft til marts, vil muligvis kunne udvides til en døgnvagt, og samtidig vil brandvæsenet kunne uddanne de nye vagtfolk til brandmænd og til at være specialister på fx en drejestige. Hvis en sådan vagtmand kaldes ud til brand, vil hans lukketjans kunne klares af en deltidsansat brandmand på tilkald, foreslår Carsten Iversen. Brandvæsenets vagtordning begyndte Roskilde Kommune har indbyggere. for to år siden som afløser for et utal af vagtordninger på offentlige bygninger, og der er helt sikkert en pæn besparelse ved at samle den slags under én hat. Skoler på video Tilbage i 2001 blev man efter terrorangrebet i New York den 11. september opmærksom på forsyningssikkerheden, herunder sårbarheden af fjernvarme, vandforsyning m.v., og et af resultatene blev videoovervågning af fjernvarmepumper, tekniske installationer og vandværker samt af skoler. Ikke nogen permanent overvågning, men ved alarmer af den ene eller anden slags tænder kameraerne, så man fra brandvæsenets vagtcentral kan se, hvad der sker. En positiv sideeffekt er, at hærværk på skoler er faldet betragteligt, og i tilfælde af brand har man nu mulighed for direkte billeder af i hvert fald nogle udvalgte områder på stedet. Vagtcentralen tager sig ligeledes af tekniske overfaldsalarmer fra p-vagter, brandfolk, tyverivagter, pedeller samt foreløbig 15 borgere med demens, som man skal passe på ikke bliver Beredskabschef Carsten Iversen er altid villig til at tage nye opgaver ind i Roskildes kommunale vagtcentral. væk. En aktuel mulighed er at udvide denne service med overfaldsalarmer for ældre borgere, der føler sig utrygge i eget hjem. Digitalisering Vagtordningen er som alt andet under konstant forandring, og Roskilde Kommune arbejder bl.a. på at oprette en afdeling, der skal have overblik over alle de lokaler, som kommunen ejer, ejer og lejer ud, samt benytter som lejere. Alle oplysninger skal digitaliseres, og projektet skal følges op af en digital registrering med kort over alle virksomheder. I samarbejde med virksomhederne vil brandvæsenet registrere, hvor de mest uvurderlige ting er placeret, så de i tilfælde af brand vil kunne blive reddet først. Det kan eksempelvis være serverrum. Det er tanken, at oplysninger og kort, der skal ligge i brandvæsenets biler, skal indsamles af beredskabets frivillige, der får en særlig uddannelse i brug af GIS systemet. I forvejen har Roskilde Brandvæsen allerede digitale oplysninger liggende om brandhaner, nøglebokse, stråtækte huse m.m. Aflaster hjemmeplejen Ud over de direkte brand- og rednings- og ambulanceopgaver, er Roskilde Brandvæsen en serviceorganisation for kommunen, understreger Carsten Iversen, der oplever flere sidegevinster til vagtcentralens mange aktiviteter. Det gælder eksempelvis nødkald til hjemmeplejen, som vagtcentralen administrerer. Her er det en stor fordel for hjemmeplejen, at vagtcentralen kun sender det første nødkald fra en borger videre, mens de efterfølgende ti opkald fra samme borger stopper på vagtcentralen og ikke belaster hjemmeplejen. Ind i mellem vurderer operatøren på vagtcentralen, at en borger ikke har brug for hjemmehjælp, men for en ambulance, og et par gange om året er nødkaldet reelt en anmeldelse om brand i lejligheden. Her spares kostbare minutter i responstid til ambulance og brandbil i forhold til, hvis nødkaldet var gået til hjemmeplejen. Alarm på lysleder Som så mange andre brandvæsener tager også Roskilde Brandvæsen sig af tekniske alarmer for brand, tyveri og elevatorer, og et af brandvæsenets andre projekter går på at få de tekniske alarmer lagt over på kommunens eget, lukkede lysleder kabelnet. Hertil mangler man imidlertid at opfinde et system til at kontrollere, om lysledernettet hele tiden virker, fortæller Carsten Iversen. Vagtcentralen hos Roskilde Brandvæsen er knudepunkt for operationer om året. Heraf behandles manuelt, mens resten foregår automatisk. BRANDVÆSEN 13

14 Vagtcentraler Den ideelle vagtcentral De fem regioner skal hver især til at indrette egne vagtcentraler, og formentlig vil flere kommuner også gå sammen om fælles, døgnbemandede vagtcentraler. Det giver mulighed for fra starten at indrette de helt rigtige arbejdspladser Hvordan skal en vagtcentral se ud? Hvis vagtmester Henrik Nexø fra Roskilde Brandvæsen kunne bestemme, skal operatørerne sidde ved store, runde borde med tre til fire mand ved hvert bord. Hver operatør skal have to De runde borde hos Jyske Bank er forbillede for Henrik Nexøs ideelle vagtcentral. Foto: Jyske Bank. 14 BRANDVÆSEN

15 Vagtcentraler Henrik Nexø blev uddannet som reder i 1987 og har sammenlagt gjort vagttjeneste i 14 år hos Falck og fire år hos Roskilde Brandvæsen. eller højst tre skærme siddende på en fast og stabil skinne og helst med samme mus og tastatur til alle skærme. Hvis det er muligt med en geografisk fordeling af opgaverne, vil det være en fordel, at operatørerne ved samme bord også dækker samme geografiske område om ikke andet som deres primære opgaver. Vagtcentralen hos Roskilde Brandvæsen har to arbejdspladser, men som regel er det kun den ene, der er besat, så Henrik Nexø er vant til at arbejde alene. Han har ikke noget mod kolleger, men i samme lokale er for mange, og de skal endelig ikke sidde for tæt, så man hele tiden forstyrres. Det har han prøvet, da han var ansat på Falcks store vagtcentral i Holbæk. Det er derfor vigtigt, at lokalet er stort i forhold til antallet af medarbejdere, mindst 20 kvadratmeter større end normalt. På den måde bliver der plads til grønne planter mellem bordene til at dæmpe støjen. Et gulvtæppe er også vigtigt som støjdæmper. 12 timers vagter I Roskilde deles seks vagtmestre om at passe den døgnbetjente vagtcentral, hvor der helt naturligt kan være tryk på om dagen, mens nætterne ind imellem kan være meget stille. Så er der tid til at se tv, surfe på internettet eller andet, der hjælper med til at holde en vågen, så man omgående kan besvare alarm-opkald og tekniske alarmer. Er der tryk på med flere alarmer og opkald samtidig, har Henrik Nexø ingen problemer med at holde sig vågen. Så kører adrenalinet, og der bliver knap nok tid til kaffe, mens det står på. Så skal der disponeres og prioriteres, og den faste rækkefølge er først brand, dernæst ambulance og telefon til sidst. Sikringsglas Klar sikringsløsning - Pilkington Sikringsglas F&P klasser (DS/EN356) GUL, GRØN, BLÅ og RØD Multilamineret sikringsglas Sikringsglas Pilkington Forsikring & Pension Sikringsglas F&P- Standard Tykkelse klasse DS/EN356 GUL P5A P5A-10 10mm GRØN P6B P6B-15 15mm BLÅ P7B P7B-23 23mm RØD P8B P8B-28 28mm BRANDVÆSEN 15

16 Vagtcentraler Roskilde Brandvæsen råder bl.a. over denne nød-vagtcentral med krisestyringsrum. Ved en eventuel udflytning af dele af vagtcentralens opgaver til regionens nye vagtcentral i Slagelse vil den stadig kunne fungere som en sikkerhed i tilfælde af katastrofer. Udflytning til Slagelse Fordele ved det store fællesskab Beredskabschef Carsten Iversen i Roskilde er parat til at flytte hvad som helst af sin døgnbemandede vagtcentral til en fælles vagtcentral på Slagelse Sygehus sammen med andre kommuner og regionen hvis blot det kan komme kommunens borgere til gode. Det vigtigste må være service til borgerne, herunder en fornuftig økonomisk løsning, mener han. I første omgang forestiller han sig, at al disponering til brand og redning skal følge med disponering af ambulancer, som regionen overtager ansvaret for. Derefter kan så komme opgaver for hjemmeplejen og måske tekniske alarmer alt afhængig af økonomien. Alt afhænger også af, hvornår SINE projektet vil være klar til at varetage yderligere opgaver, så den store udflytning af opgaver vil formentlig ikke komme de første par år. 16 BRANDVÆSEN

17 Vagtcentraler Det er ligegyldigt, hvem der alarmerer Kommunerne i Storkøbenhavn laver reglerne, men disponerer ikke selv deres brandbiler I princippet er det ligegyldigt, om det er den ene eller anden, der kalder brandbilerne ud. Det kan være politiet, der på alarmcentralen trykker på knappen til de ubemandede brandstationer, det kan ske automatisk og her i Storkøbenhavn er det alarmcentralen på Hovedbrandstationen, der disponerer alle udkald, uanset hvilken kommune, det drejer sig om, fortæller viceberedskabschef Ole Nedahl fra Gladsaxe. Han fortsætter: Det er ikke her, man mister sin selvstændighed. Jeg ved, at mit beredskab primært slukker i vores om-råde, og hvis vi selv er optaget, kommer naboen og slukker, lige som vi kører hos naboen, når han har brug for det. Den væsentligste forskel er bemandingen, og her kører vi ud med det, vi hver især er vant til i forhold til opgaven også i nabokommunerne. Til bygningsbrand kører vi i Gladsaxe med to holdledere og ti mand. I forhold til andre byer i Danmark ligger beredskaberne i Storkøbenhavn tæt, man kan sige vi er et stort slukningsområde. Hjælp fra naboen kommer derfor næsten lige så hurtigt, som vi selv ville gøre. Hvis man har specielle objekter, hvor man kan påregne at skulle bruge hjælp, laver man mødeplaner. Det havde vi tidligere for Dyrups fabrik i Søborg, hvor enhver alarm automatisk resulterede i, at der samtidig kom hjælp fra Københavns Brandvæsen, Station Tomsgården. Hver enkelt kommune bestemmer fuldt ud selv, hvad 112 alarmcentralen skal sende til forskellige hændelser i vores område, men det er alarmcentralen, der har overblikket og beslutter, hvorfra brandbilerne skal komme, siger Ole Nedahl. Han er rigtig godt tilfreds med samarbejdet. Alarmcentralen har en professionel bemanding, og der er sjældent andre problemer, end at de kan løses med en telefonopringning. Via Falck lidt endnu Det særlige ved udkald af Gladsaxe Brandvæsen er i øvrigt, at det passes af Falck, og normalt ville Falck her selv disponere brandbilerne, men i Storkøbenhavn er det alarmcentralen, der disponerer, hvilke køretøjer, der skal ud. Falcks Vagtcentral skal kun foretage det udkald, som alarmcentralen har besluttet. Meldingen går først elektronisk fra alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen til Falcks vagtcentral, hvorfra den sendes videre over radioen, men for hvert led, en melding skal igennem, er der risiko for fejl, og samtidig går der unødig tid med at sende meldingen videre. Derfor arbejder Falck da også på et nyt system, så brandbilerne kan disponeres elektronisk direkte fra alarmcentralen, sådan som det sker for omegnskommuner med kommunalt brandvæsen. BRANDVÆSEN 17

18 HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA! Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250. Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris. SPECIEL KAMPAGNEPRIS ,- ekskl. moms. Kampagnen varer til og med 31. marts K250 / SD250 tilbyder bl.a.: Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold Ice Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 o C Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250) Læs mere om vores kameraer på eller kontakt os på Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel , Fax ,

19 112 alarmcentral Telefonerne skabte alarmcentraler Brandvæsnet var det naturlige sted at lægge alarmcentralen for Storkøbenhavn I forbindelse med, at telefoner op gennem 1960 erne blev almindelige, dukkede behovet for alarmcentraler op. Helt naturligt blev de i provinsen placeret på landets politistationer, der havde døgnbemanding, og i København på Hovedbrandstationen, der allerede havde en egentlig, døgnbemandet vagtcentral. Det var en naturlig løsning, for langt de fleste alarmopkald vedrører brand, redning og ambulancer, mens de færreste er rene politiopgaver. Det var også naturligt, at alarmcentralen ikke kun skulle dække Københavns Kommune, men hele Storkøbenhavn og dermed også omegnskommunernes brandvæsner. Siden 1969 har Københavns Brandvæsen derfor koordineret alle udkald for Storkøbenhavn til brand, redning og ambulancekørsel, samt viderestillet alarmer, der kun vedrører politiet, til politigården. Politiet orienteres desuden elektronisk om en del alarmer så som brande og færdselsulykker. Københavns Brandvæsen kommer på SINE Det skal ske inden den 1. februar, så man benytter bagdøren som en nødløsning I sidste øjeblik har man fundet en nødløsning i forhold til, at Dansk Beredskabskommunikation senest den 1. februar 2009 skal have et færdigt SINE sendenet i København. Problemet ligger i, at SINE skal bruge de samme sendemaster som det nuværende Tetranet, som blandt andre Københavns Brandvæsen, Movia og DSB S-Tog benytter. Brandvæsenet benytter bl.a. Tetranettet til at sende data-meddelelser til sine ambulancer og til radioforbindelse til brandfolk i store, nye byggerier som Fields og DR-Byen på Amager. Ved et forsøg for nylig med SINE-nettet forsvandt kommunikationen hos Københavns Brandvæsen, fordi der ikke kunne sendes samtidig på begge net, så man kommer ikke uden om at lukke Tetranettet den 1. februar. Heldigvis står Motorola bag såvel Tetranet som Dansk Beredskabskommunikation, og den praktiske løsning er blevet, at man flytter hele brandvæsenet over på SINE, hvor samme nummerserie tilfældig var ledig. Det vil ske løbende lige så hurtigt, som brandvæsenets terminaler kan blive kodet om. Også Movia og DSB S-Tog flytter over på SINE nettet, idet Dansk Beredskabskommunikation I sin kontrakt har betinget sig denne mulighed for eksisterende kunder. BRANDVÆSEN 19

20 112 alarmcentral 112-alarmcentralen for Storkøbenhavn har et enestående overblik Umiddelbart ligner alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen ikke et overskueligt call-center for brand og redning. Langt fra. Et stort hjørnelokale på Hovedbrandstationen danner rammen om noget, der ligner et kontor under ombygning, hvor borde og skærme står tilfældigt, men det er ikke tilfældigt Alarmcentralen i København kan slet ikke sammenlignes med 112-alarmcentraler andre steder i landet, for opgaverne er fuldstændig anderledes i hovedstaden, hvor flere samtidige hændelser er dagligdag, og hvor masser af mennesker ofte ringer ind samtidig om den samme hændelse. Her gælder det om, at operatørerne sidder så tæt, at de hele tiden kan følge med i, hvilke meldinger, de andre får om fx en færdselsulykke eller en brand, fortæller Kim Jakobsen, der er chef for alarmcentralen. Når den første melding er modtaget, gælder det ved de efterfølgende opkald om at få bekræftet adressen og at det er den samme hændelse, og derefter blot få suppleret de oplysninger, men allerede har ikke mindst i forhold til antallet af tilskadekomne. Her kan det ikke nytte, at man sidder langt fra hinanden. Operatørerne skal kunne lytte med på hinandens samtaler og være med i alt. Alarmcentralen på Hovedbrandstationen har både ressourcer og erfaring i at håndtere alle 112-opkald omkring brand, redning og ambulancer. Kun opkald til politiet sendes videre, men på dette område er der Vagtcentralmester Kamilla Koch har på disponeringsskærmen til venstre et fuldstændigt overblik over samtlige køretøjer under den koordinerende alarmcentral hos Københavns Brandvæsen. Foto: Københavns Brandvæsen, Videogruppen. tilsyneladende ændringer på vej. Vi vurderer opgaverne og styrer, hvad der skal sendes ud, og vi følger hver opgave herfra, ind til første enhed er fremme, fortæller Kim Jakobsen. Det store overblik Helt grundlæggende for responstiden i Storkøbenhavn er alarmcentralens overblik over alle enheder. Således har kommunerne i Københavns omegn langt færre slukningstog, end de ville have haft med samme indbyggertal ude i provinsen. Man udnytter de korte afstande og sender enhver alarm til det nærmest ledige brandvæsen. Hvis det nærmeste brandvæsen allerede har et slukningstog ude på en opgave brand, færdselsulykke, redning eller andet går første-alarmen automatisk til det nærmeste nabobrandvæsen, uden at indsatslederen, der egentlig skulle have haft meldingen, indblandes. Alarmcentralen på Hovedbrandstationen har ganske enkelt det fulde overblik over alle Storkøbenhavns slukningstog, redningsstiger, redningslifte, redningsvogne osv. og kan sagtens sende 20 BRANDVÆSEN

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Godt i gang med Sine.

Godt i gang med Sine. Godt i gang med Sine. Ver.4.2 -JL Juni 2012 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

BRANDVÆSEN. Kontrolrum ude af kontrol? Side 12-21. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Kontrolrum ude af kontrol? Side 12-21. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 9 november 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Kontrolrum ude af kontrol? De kontrolrum, der skal give beredskabet det store, forkromede overblik over alle de styrker,

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Seneste nyt om teknikken bag radionettet

Seneste nyt om teknikken bag radionettet Seneste nyt om teknikken bag radionettet Michael Wichmann, teknisk chef i CFB 28. januar 2015 Indhold Central Data Tjeneste (CDT) Manglende dækning og noget der ligner Brug af repeater/gateway Teknik &

Læs mere

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber

Læs mere

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral SupplyVagten -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker ubemandetvagtcentral Forberedt til den kommende Kommune sammenlægning SupplyVagten CareSupply s højteknologiske gennemprøvede og driftsikre vagtcentral

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

BRANDVÆSEN. Slukning til søs. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Slukning til søs. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 9 november 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Slukning til søs Flådestationen i Frederikshavn var en del af øvelsespladsen for 24 mand fra Århus Brandvæsen, der er blevet uddannet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad?

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? NÅR DET BRÆNDER: GØR FØLGENDE I NÆVNTE RÆKKEFØLGE: 1. Sørg omgående for at tilkalde hjælp. Ring 112. Tilkendegiv klart adressen hvor det brænder,

Læs mere

CareSupply. - der står teknisk viden bag navnet. CareSupply Vagtcentralen yder tryghed døgnet rundt

CareSupply. - der står teknisk viden bag navnet. CareSupply Vagtcentralen yder tryghed døgnet rundt CareSupply Vagtcentralen yder tryghed døgnet rundt CareSupply Vagtcentralen, yder professionel nødkaldsbetjening 24 timer i døgnet, året rundt CareSupply Vagtcentralen er en gennemprøvet og sikker måde

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan?

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan? Grundejerforeningen Søndergårds Villaby Reduktion af antallet af indbrud Hvordan? Per Bennich 1 NEJ!! IKKE i Furesø Kommune her: +40% Lørdag den 28. februar 2015 Fra: 2009-2014 2 3 4 www.politi.dk Furesø

Læs mere

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål...

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... Beredskabsplan Fjerritslev Vand a.m.b.a. www.fjerritslevvand.dk Indholdsfortegnelse Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... 1.2 Lovgrundlag... 2. Forsyningsområde... 2.1 Nødforsyning... Muligheder

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Velkomst og godkendelse af dagsorden:

Velkomst og godkendelse af dagsorden: REFERAT Kreds 4, Region Sjælland Kredsmøde 14. november 2013 10.00 15.00 Mødested: Ca. tider Sorø Brandvæsen Kongebrovej 7 4180 Sorø 09.00 10.00 Generalforsamling for A-medlemmer, S-medlemmer og Æresmedlemmer

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere

Høringssvar til Mulighedskatalog og ledelsens besparelser. Silkeborg Brand & Redning.

Høringssvar til Mulighedskatalog og ledelsens besparelser. Silkeborg Brand & Redning. Høringssvar til Mulighedskatalog og ledelsens besparelser. Silkeborg Brand & Redning. Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning 3 Kapitel 2 Øget indtjening 4 Indtjening vagtcentralen 4 Indtjening værksted

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Vi forstår at passe på dig

Vi forstår at passe på dig SPECIALTILB Alarmpakke (Dansikring Di UD kr. 995 rects normalp ris kr. 2.495) og fra kr. 299 i månedligt se rviceabonnement inkl. installatio n foretaget af pr ofessionel alarmmontør og gratis sikkerhedstjek

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

Fælles vagtcentral for redningsberedskaber på Sjælland

Fælles vagtcentral for redningsberedskaber på Sjælland Fælles vagtcentral for redningsberedskaber på Sjælland Undersøgelse af forskellige modeller for fælles vagtcentral KKR S J Æ L L A N D 2 INDHOLD... INDHOLD... 2 1. Resume og anbefalinger... 4 1.1. Fordelene

Læs mere

BRANDVÆSEN. En helt anden verden. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. En helt anden verden. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 5 juni 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer En helt anden verden I Cochabamba i Bolivia har brandfolkene fået nye indsatsdragter, men det materiel, der stadig kan bruges, er gammelt

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT

GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT Dato: August 2014 Ansvarlig: Inge-Lise Stenum, Lisbeth Alstrøm og Visitationen

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Beredskabsfaglige opgaver

Beredskabsfaglige opgaver Bilag 6 Beredskabsfaglige opgaver Udarbejdet af: Operationelt beredskab Tovholder: Jan Bruun Holbæk (JB) Jesper Christensen Kalundborg (JC) Søren Lundhild Lejre (SL) Lars Karlsen Odsherred (LK) Per S.

Læs mere

BRANDVÆSEN. Engageret minister. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Engageret minister. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 7 september 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Engageret minister Beredskabets minister, Søren Gade, er altid en engageret og interesseret gæst, når han vises rundt på brandpunkterne

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi for Vestsjællands Brandvæsen. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammer og retning for etableringen og udvikling af

Læs mere

Manual til: Miracas DK080 GSM Tyverialarm

Manual til: Miracas DK080 GSM Tyverialarm Manual til DK080 Indhold Forord... 4 Alarmens generelle opbygning... 5 Placering af alarmen... 7 Oversigt over alarmen... 8 Tag alarmen i brug... 9 Programering af alarmen... 10 Indtastning af egen kode...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

BEREDSKABS PLAN FOR GREJS VANDVÆRK

BEREDSKABS PLAN FOR GREJS VANDVÆRK BEREDSKABS PLAN FOR GREJS VANDVÆRK Redigeret 2 maj 2013 SE NR. 33 66 15 76 - Den Jyske Sparekasse, 7100 Vejle Indhold: 1. Alarmeringsplan 2. Intern telefonliste 3. Ekstern telefonliste 4. Telefonliste

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Fælles vagtcentraler i det kommunale beredskab

Fælles vagtcentraler i det kommunale beredskab En Rapport til SINE-sekretariatet Fælles vagtcentraler i det kommunale beredskab 22. oktober 2008 Engagement: 222433461 SINE-sekretariatet 22. oktober 2008 Side i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...6 2.

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

På det førstkommende møde i koordineringsgruppen vil det videre forløb blive planlagt i henhold til koordineringsgruppens opgaveplan.

På det førstkommende møde i koordineringsgruppen vil det videre forløb blive planlagt i henhold til koordineringsgruppens opgaveplan. NOTAT Den 3.- 4. juli 2004 afholdtes der på Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff slot et seminar med deltagelse af beredskabschefer fra Skåne og Storkøbenhavn. Seminarets formål

Læs mere

BRANDVÆSEN. Brandfolk bør kunne undersøge et brandsted. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Brandfolk bør kunne undersøge et brandsted. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 8 oktober 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Brandfolk bør kunne undersøge et brandsted Brandvæsenet har ansvar for brandforebyggelse. Derfor skal bør brandfolk kunne undersøge

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - april 2014 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn BEREDSKABSNYT Nr. 114 december 2014 Ny tankvogn Nyt fra brandmænd og frivillige ved Herning Indhold mm. Indbydelse til nytårsparole for frivillige.... 3 3 Nyt fra ledelsen..................... 4 Indbydelse

Læs mere

Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel

Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Af: Overingeniør Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF og Kulturchef Frederik Madsen, Falck 5. juni 2012 Introduktion til brandvæsnet i Danmark

Læs mere

BRANDVÆSEN. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 1 februar 2009 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ingen anede, om og hvor mange mennesker, der lå under sammenstyrtede betonelementer i Rødovre. Side 6-7 BRANDVÆSEN NR.

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Velkommen til det opkoblede smarte hjem. Smarte tjenester til familien og hjemmet. Forestil dig et alarmsystem, der kan slukke for kaffemaskinen,

Læs mere

Udrulning af mobil- og bredbåndsdækning på Fyn status

Udrulning af mobil- og bredbåndsdækning på Fyn status Udrulning af mobil- og bredbåndsdækning på Fyn status Den 22. april 2014 besluttede Borgmesterforum sig for en køreplan for, hvordan de fynske kommuner får sat skub i udrulningen af en bedre mobil- og

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen

Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen Referat fra bestyrelsesmøde 12. februar 2014. Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen 1. Aktuelt og nyt fra formanden og opsummering fra sidste møde: Preben

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Lync møde videokonference

Lync møde videokonference 2014 Lync introduktion Lync møde videokonference 1 Kontrollerer at dit udstyr er klargjort og parat 1 Hvordan det virker 1 Udstyr 1 Lyd 1 Video 3 Eksterne partnere og Lync 3 Ad hoc møde med interne og

Læs mere

Kravspecifikation. Udbud af rammeaftale om levering af nødkaldssystemer. Rebild Kommune

Kravspecifikation. Udbud af rammeaftale om levering af nødkaldssystemer. Rebild Kommune Kravspecifikation Udbud af rammeaftale om levering af nødkaldssystemer Rebild Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Krav til alarmcentralen 3 3. Krav til senderne 4 4. Krav til DECT-udstyr 5 5.

Læs mere

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Regler for dimensioneringsprocessen...5 3 Sammenfattende

Læs mere

Den fælles Dagsorden Møde nr.: 15 Beredskabskommission for med Den: 03.05.2011 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner

Den fælles Dagsorden Møde nr.: 15 Beredskabskommission for med Den: 03.05.2011 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 MØDESTED: Brandstationen, Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm TIDSPUNKT: Tirsdag den 3. maj 2011, kl. 16.00 18.00 Næste møde 5. oktober 2011, kl. 16.00 BEMÆRKNINGER: MEDLEMMER:

Læs mere

BRANDVÆSEN. Røgsøjle kunne ses 30 km væk. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Røgsøjle kunne ses 30 km væk. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 3 april 2009 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Røgsøjle kunne ses 30 km væk Næsten 100 brandfolk brugte en halv mio. liter vand, da et uddannelsescenter i Albertslund brændte.

Læs mere

Emne Beskrivelse Antal Kommentarer Kontant Leasing

Emne Beskrivelse Antal Kommentarer Kontant Leasing Ombygning af vagtcentral Der skal ombygges på vagtcentralen og den skal fremtidssikres til SINE. Der skal skabes mere plads, ved at sammenlægge 2 lokaler. Der skal indkøbes yderlig et vagtbord. 2013 Ejendomscenteret

Læs mere

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 7. maj 2013 kl. 19.00 på Helsingør Politistation, Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening Alarm JABLOTRON 100 Ny alarm med revolutionerende betjening Betjeningspanel Betjeningspanelet kan betjenes af op til 300 brugere. Systemet indeholder både trådfaste BUS baserede og trådløse betjeningspaneler.

Læs mere

BRANDVÆSEN. Giftsky lukkede motorvejen. 30 kemikaliedykninger efter udslip af 36 kubikmeter syre. Foto: Mads Hansen

BRANDVÆSEN. Giftsky lukkede motorvejen. 30 kemikaliedykninger efter udslip af 36 kubikmeter syre. Foto: Mads Hansen NR. 3 april 2011 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Giftsky lukkede motorvejen 30 kemikaliedykninger efter udslip af 36 kubikmeter syre. Foto: Mads Hansen Side 30-33 BRANDVÆSEN

Læs mere

Manual til Elegant DK190

Manual til Elegant DK190 Manual til Elegant DK190 Indhold Forord... 4 Alarmens generelle opbygning... 5 Placering af alarmen... 7 Oversigt over alarmen... 8 Forside... 8 Bagside... 9 Tag alarmen i brug... 10 Programering af alarmen...

Læs mere

Velkommen til den mobile verden

Velkommen til den mobile verden Velkommen til den mobile verden Hos Call me fokuserer vi på at gøre det nemt for dig at købe din nye mobil, mobilt bredbånd eller mobiltilbehør. Du kan handle på www.callme.dk, når du har tid og til priser

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

BRANDVÆSEN. Frigørelse. Nye materialer, nye konstruktioner og nyt sikkerhedsudstyr giver store udfordringer ved frigørelse af fastklemte Side 22-33

BRANDVÆSEN. Frigørelse. Nye materialer, nye konstruktioner og nyt sikkerhedsudstyr giver store udfordringer ved frigørelse af fastklemte Side 22-33 NR. 10 december 2010 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Frigørelse Nye materialer, nye konstruktioner og nyt sikkerhedsudstyr giver store udfordringer ved frigørelse af fastklemte

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

DJK - still going strong

DJK - still going strong Juni DJK - still going strong Indpakningen af DJK ændrer sig med andre ord løbende, men ydelserne, vi leverer, er stadig kendetegnet af sikkerhed, stabilitet, erfaring og kontinuitet. Denne kontinuitet

Læs mere

Deltidsberedskabet i en brydningstid

Deltidsberedskabet i en brydningstid Deltidsberedskabet i en brydningstid En undersøgelse af barrierer og muligheder Samarbejdsprojektet såvel som dette sammendrag er tilrettelagt og udarbejdet af Mikkel Bøhm for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

Kom godt i gang. Læs om dine muligheder. Mobilsvarer Få nyheder på din mobil Selvbetjening SMS og MMS

Kom godt i gang. Læs om dine muligheder. Mobilsvarer Få nyheder på din mobil Selvbetjening SMS og MMS Kom godt i gang Læs om dine muligheder Mobilsvarer Få nyheder på din mobil Selvbetjening SMS og MMS Mobilopsætning Spærring af opkald Data på din mobil Mobilt bredbånd Og meget meget mere Callme.dk Velkommen

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere