Befolkningens holdning til genteknologi i

Transkript

1 DDA Datamateriale Befolkningens holdning til genteknologi i Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Ole Borre PUBLIKATIONSBETINGELSER Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra

2 Befolkningens holdning til genteknologi i 1989, som oprindeligt blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet for Ole Borre. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-1616). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference FORORD Datamateriale DDA-1616: Befolkningens holdning til genteknologi i Primærundersøger(e): Ole Borre. DDA udgave (Jan Jensen og Martin H. Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (1512 respondenter, 73 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation. (74 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet for Ole Borre, og som, sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter, blev afleveret til DDA i marts, 92 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Jan Jensen og Martin H. Nielsen i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-1616: Befolkningens holdning til genteknologi i Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem

3 samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV November,2000 LÆSEVEJLEDNING Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes, foruden en kort beskrivelse af emnet, en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt

4 eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning) som datamaterialet har været underkastet i DDA med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet som kan være af interesse for brugere. Kodebogen Herefter følger kodebogen som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som muligt, med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS.

5 Variabeldokumentationen Herunder bringes et eksempel på hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? % md Ja Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) Uoplyst Irrelevant svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst der står i spørgeskemaet, for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er

6 der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår), samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen som viser "antal" angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE Titel: Befolkningens holdning til genteknologi, 1989 Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D).

7 Undersøgelsens placering i klynge(r): videns- og holdningsforskning. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: teknologi, kendskab og holdning til; videnskab, kendskab og holdning til; kontrol med teknologi og videnskab; miljøpåvirkninger pga. den teknologiske udvikling; teknologisk udvikling og miljøproblemer; udvikling (teknologisk) og miljøproblemer; gensplejsning; solenergi; transplantationer; automation; robotter; politik, interesse for; højre-venstre skala, politisk; økonomisk vækst over for bevarelse af naturværdier; naturværdier (bevarelse af) over for økonomisk vækst; vækst (økonomisk) over for bevarelse af naturværdier. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-1616: Befolkningens holdning til genteknologi, Primærundersøger: Ole Borre. DDA-1616, 1. udgave (ved Jan Jensen og Martin H. Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv datamateriale (1512 respondenter, 73 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (74 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): Donor (afleverende instans): Borre, Ole. AU: Institut for Statskundskab. Universitetsparken, DK-8000 Århus C. Afleveringstidspunkt: Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Borre, Ole. AU: Institut for Statskundskab. Universitetsparken, DK-8000 Århus C. Dataindsamler: Socialforskningsinstituttet (SFI). Borgergade 28, DK-1300 København K. Projektnummer: Yderligere oplysninger: Materialet er indsamlet i forbindelse med Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, april 1989 (DDA-1479). Projektnummeret er Socialforskningsinstituttets undersøgelsesnummer. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Denne undersøgelse omhandler befolkningens holdning til og kendskab til ny teknologi og videnskab i almindelighed og gensplejsning i særdeleshed. En række af de stillede spørgsmål, som omhandler ny teknologi og videnskab i almindelighed, og som skal belyse respondentens generelle interesse for emnet og generelle indstilling, er oversat fra interviewundersøgelser foretaget i USA. En anden gruppe spørgsmål drejer sig specifikt om gensplejsning - dvs. kunstig sammenkobling af arveanlæg fra forskellige individer. Disse spørgsmål skal belyse: - Respondentens syn på gensplejsning i visse specifikke sammenhænge. - Respondentens generelle holdning.

8 - Respondentens syn på debatten omkring gensplejsning. - Respondentens optagethed af debatten. - Respondentens tillid til forskellige grupper af personer, der deltager i debatten - Respondentens konkrete viden om visse forhold vedrørende gensplejsning. Endelig stilles nogle spørgsmål til belysning af respondentens politiske interesse og holdninger, idet tidligere forskning har vist, at en gruppering efter disse politiske retningslinjer er af væsentlig betydning ved analyse af holdninger til teknologi og videnskab. Undersøgelsen, som er gennemført i forbindelse med Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, april 1989 (DDA-1479), udgør anden fase af et flerårigt projekt med titlen "Genteknologi: innovation og social bevægelse". Første fase, som belyser udviklingen i befolkningens holdning til genteknologi i perioden , bygger på tre undersøgelser gennemført af AIM i september 1987, i februar 1988 og i maj (Den første og den sidste var led i en mere omfattende vælgerundersøgelse i tilknytning til folketingsvalg; de udgør tilsammen en panelundersøgelse, DDA-1480: Vælgerundersøgelse, september 1987 og maj 1988). Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): 2000 enheder i oprindelig stikprøve; antal respondenter (uvægtet): Datasættets størrelse: 1512 respondenter; 73 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 41 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: Slut på periode: Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie - med delvis replikation). Undersøgelsen, som er gennemført i forbindelse med Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, april 1989 (DDA-1479), udgør anden fase af et flerårigt projekt med titlen "Genteknologi: innovation og social bevægelse". Første fase, som belyser udviklingen i befolkningens holdning til genteknologi i perioden , bygger på tre undersøgelser gennemført af AIM i september 1987, i februar 1988 og i maj (Den første og den sidste var led i en mere omfattende vælgerundersøgelse i tilknytning til folketingsvalg; de udgør tilsammen en panelundersøgelse, DDA-1480: Vælgerundersøgelse, september 1987 og maj 1988). Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Stikprøven er udtaget blandt årige personer, som på undersøgelsestidspunktet havde bopæl i Danmark (excl. Færøerne og Grønland). Udvælgelsesprocedurer: Simpel tilfældig udvælgelse. Stikprøven udtrækkes ved simpel tilfældig udvælgelse fra hele populationen i aldersgruppen år (begge incl.) ud fra Indenrigsministeriets centrale personregister (CPR-registret). Stikprøven udtrækkes ca. 4 uger før dataindsamlingens begyndelse.

9 Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: Slut: Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview; telefonisk interview. (Telefoninterview med besøgsopfølgning). Planlægning og redaktion af omnibusundersøgelserne foretages af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab. Interviewene finder sted over en periode på ca. 2 uger, og den samlede interviewtid plejer at være mellem tre kvarter og en time pr. interview. Interviewene sker normalt telefonisk. Dog besøges interviewpersoner, der ikke træffes pr. telefon af en interviewer på bopælen. Inden interviewene påbegyndes, afholdes der instruktionsmøder, hvor spørgsmålene gennemgås grundigt, og interviewerne får orientering om de emner og problemstillinger, der indgår i undersøgelsen. Der udarbejdes endvidere en skriftlig instruktion. Kontakten med den enkelte interviewer er sikret gennem et decentralt system, idet gennemførelsen af interviewopgaverne er tilrettelagt således, at et antal distriktsledere - fordelt over hele landet - fungerer som arbejdsledere, der har til opgave dels at støtte og vejlede interviewerne, dels at kontrollere, at de udfyldte spørgeskemaer er i orden, inden disse videresendes til Socialforskningsinstituttet. Endvidere gennemføres enten skriftlig eller telefonisk stikprøvekontrol af, om de indsamlede interviews faktisk er blevet gennemført. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Forholdsregler til imødegåelse af frafald: Før en omnibusundersøgelse iværksættes, udsendes en introduktionsskrivelse til alle udtrukne undersøgelsespersoner, så de er orienteret om, at de inden for den nærmeste tid vil få besøg af en interviewer, der vil stille dem spørgsmål om flere forskellige emner. Tre henvendelser er foreskrevet intervieweren som et minimum i bestræbelserne på at få interviewet gennemført. Dataindsamlingspersonale: instituttets faste personale. Socialforskningsinstituttets faste interviewerstab. Medtagne karakteristika fra dataindsamlingssituationen: varighed (af interview); faktisk antal besøg; dataindsamleren identificeret; særlige omstændigheder. Eventuel grund til, at interviewet ikke er gennemført; særlige vanskeligheder på enkelte områder angivet. Endvidere er det angivet, om der er tale om et telefon- eller besøgsinterview. Vægtning: Vægtningskriterier: Selv om alle enheder i populationen har samme sandsynlighed for at blive udvalgt, sker der en vægtning for det bortfald, som i omnibusundersøgelserne typisk udgør omkring 20%. Omkring halvdelen af bortfaldet skyldes, at de udvalgte undersøgelsespersoner nægter at lade sig interviewe. Det øvrige bortfald fremkommer som følge af, at nogle interviewpersoner på grund af sygdom, åndssvaghed, bortrejse eller lignende ikke kan interviewes; også flytning ud af kommunen (men ikke inden for samme kommune) giver anledning til manglende interview (definitorisk bortfald). Da det samlede bortfald ofte vil være skævt fordelt, foretages der en efterstratifikation, hvorved der beregnes en såkaldt personvægt for hver enkelt interviewet person. Ved hjælp af personvægten kan svarene på de forskellige spørgsmål opregnes til et skøn over de svar, man

10 ville få, hvis man udspurgte hele befolkningen på år incl. Vægtningsprocedurer: Ved en såkaldt efterstratifikation på grundlag af de oplysninger om interviewpersoner, der foreligger i CPR-registret, kan man opregne undersøgelsens resultater til hele befolkningen, idet personvægten anvendes ved opregningen. Vægtningskoefficienter: Personvægten er medtaget som en separat variabel i datamaterialet. Det bedes bemærket, at de vægtede fordelinger angiver fordelingen i den danske befolkning (15-99 år incl.) i tusinde personer. Yderligere oplysninger: Der forekommer også en familievægt, som anvendes ved familiespørgsmål, dvs. spørgsmål, der besvares af den udvalgte person på hele familiens vegne. Familievægten er beregnet ud fra personvægten, idet denne er divideret med antallet af personer i familien over 15 år. På denne måde korrigeres der for det forhold, at familier af forskellig størrelse ikke har samme udvalgssandsynlighed. BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. SAS og BMDP. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Kontroloperationer udført af primær-undersøger: kontrol af vilde/manglende/uspecificerede koder; kontrol af logisk inkonsistens. Det indsamlede materiale kodes, indtastes og overføres til magnetbånd. Samtidig gennemføres en kontrolprocedure til supplering af den løbende kontrol, som interviewere og distriktsledere gennemfører under dataindsamlingen. Fejlsøgningsproceduren sikrer dels, at der for hvert spørgsmål kun er registreret formelt gyldige svar, dels at spørgsmålsbesvarelserne er logisk konsistente. Kontroloperationer udført af arkivet: ingen. Adgangsbetingelser: ingen adgangsrestriktioner overhovedet. Adgangstilladelse indhentes hos: Borre, Ole. AU: Institut for Statskundskab. Universitetsparken, DK-8000 Århus C. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Publikationer/rapporter fra primær-undersøgeren: (1) Borre, Ole: Befolkningens holdning til genteknologi II. Kommunikation og tillid. København: TeknologiNævnet, TeknologiNævnets rapporter 1990/4 Bioteknologi, 73 pp Referencer til beslægtede studier: replikation af tidligere studier. Undersøgelsen, som er gennemført i forbindelse med Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, april 1989 (DDA-1479), udgør anden fase af et flerårigt projekt med titlen "Genteknologi: innovation og social bevægelse". Første fase, som belyser udviklingen i befolkningens holdning til genteknologi i perioden , bygger på tre undersøgelser gennemført af AIM i september 1987, i februar 1988 og i maj (Den første og den sidste var led i en mere omfattende vælgerundersøgelse i tilknytning til folketingsvalg; de udgør tilsammen en panelundersøgelse, DDA-1480:

11 Vælgerundersøgelse, september 1987 og maj 1988). MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand. Hvis respondenten er papirløst samlevende, spørges der, hvor længe han/hun har levet sammen med sin samlever. Bopæl: områdets/statens navn; urbaniseringsgrad. Det er angivet, hvilket område af landet respondenten bor i. Kommunens nummer er angivet, og urbaniseringsgraden er angivet dels som bymæssig del/landdistrikt i kommunen og dels som en af 6 kategorier: hovedstaden; hovedstadens forstæder; større byer; mindre byer; bymæssige bebyggelser; og landdistrikter. Boligforhold: ejendomsforhold til boligen; boligtype. Der er to boligtypeangivelser. I den ene lægges der vægt på ejendomsforholdet, mens der i den anden lægges vægt på boligens fysiske karakteristika (højhus, etagehus, fritliggende hus mv.). Desuden er det angivet, hvor mange værelser der er i boligen, hvor mange personer der normalt bor i den, og hvor mange af disse der tilhører respondentens familie. Husstandens karakteristika: husstandstype; respondentens stilling i husstanden; børn tilstede; husstandens totale størrelse (antal personer); antal lønmodtagere; børnenes alder; børnenes køn. Datasættet indeholder oplysninger om køn, fødselsår, skoleuddannelse og stilling for op til 11 personer i respondentens nærmeste familie; desuden er disse personers familiemæssige stilling i forhold til respondenten angivet. De samme oplysninger findes separat for familieoverhovedet. Derudover er der angivelse af antal personer i familien totalt, antal personer på 16 år eller derover, antal børn under 18 år, antal personer med erhvervsarbejde og antal personer, der er lønmodtagere. Respondentens stilling i familien er angivet som familieoverhoved, kvindelig ægtefælle eller barn, og familietypen er angivet som en ud af en række varianter af enlige eller ægtepar/samlevende par med eller uden børn. Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: økonomisk sektor; respondent: beskæftigelsesmæssig status; forsørger: beskæftigelsesmæssig status; ægtefælle: beskæftigelsesmæssige status. Beskæftigelsesmæssig status er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie. Desuden er angivet, hvilken slags virksomhed respondenten arbejder på, hvad man laver på virksomheden, og hvor mange timers erhvervsarbejde respondenten har om ugen i hovederhverv og i evt. bierhverv. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; respondent: nettoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst; hele husstanden: nettoindkomst. Samt antal familiemedlemmer, der har bidraget til familiens indkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; forsørger: højest opnåede eksamen; ægtefælle: højest opnåede eksamen. Skoleuddannelse er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie, men der er ingen angivelse af en evt. uddannelse derudover. INDLEDNING

12 Undersøgelsen "Befolkningens holdning til genteknologi i 1989" blev oprindelig foretaget af Ole Borre, Institut for Statskundskab, Universitetsparken, DK-8000 Århus C. DDA modtog datamaterialet sammen med dokumentation primo marts 1992 fra Ole Borre med henblik på arkivering, oparbejdning og evt. videreudlevering for sekundær analyse. Datamaterialet forelå i form af en SPSS datafil, og oparbejdningen i DDA har omfattet en konvertering af data fra SPSS til DDA's arkivformat, OSIRIS, samt udarbejdelse af nærværende datadokumentation. Manglende data I det oprindelige datamateriale er der anvendt to koder for manglende data (MD), og under oparbejdningen er den ene blevet omkodet efter følgende generelle retningslinjer: 0 er omkodet til 10, 100,... for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variablen, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Koden 9, 99,... alt efter variablens størrelse for "uoplyst" er bibeholdt (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). Det skal understreges, at det oparbejdede materiale ikke er korrigeret for filter-fejl; alle betydende koder i det oprindelige materiale har bibeholdt deres værdi. Referencer I kodebogens beskrivelser af variable, der er genereret på basis af det ved undersøgelsen anvendte spørgeskema, vil spørgsmålsteksten være indledt med en reference til spørgsmålsnummeret. KODEBOG

13 V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 4 DDA studienummer Variablen har værdien 1616 for alle respondenter. V0002 DDA LØBENUMMER start 5, bredde 4 DDA løbenummer Variablen er kodet i intervallet V0003 BYSTØRRELSE start 9 Byens størrelse Hovedstadsområdet Øvrige byer: eller flere indbyggere Øvrige byer: indbyggere Øvrige byer: indbyggere Øvrige byer: indbyggere Øvrige byer: indbyggere Øvrige byer: indbyggere Øvrige byer: indbyggere Øvrige byer: indbyggere Øvrige byer: indbyggere Øvrige byer: indbyggere Øvrige byer: indbyggere Landdistrikt V0004 CIVILSTAND start 11 Spm. 1: Hvad er Deres ægteskabelige stilling rent juridisk, er De: Separeret Fraskilt Enke(mand) Ugift Gift

14 V0005 ANTAL VÆRELSER start 12, manglende data: = 9 Spm. 2: Hvor mange værelser har denne lejlighed/dette hus, bortset fra køkken, bad og entre? % md værelse værelser værelser værelser værelser værelser værelser eller flere Uoplyst svarprocent: 100 Spm. 3-5 udgår. Nærmeste familie Nu vil jeg stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie - Vi begynder med Dem selv: (Husk fra interviewerinstruktionen, at der højst kan være et ægtepar (samlevende par) i IP's nærmeste familie). V0006 IP. KØN start 13 Spm. 6.1: Interviewpersons køn? Mand Kvinde V0007 IP. FØDSELSÅR start 14, bredde 4 Spm. 6.2: Interviewpersons fødselsår?

15 Variablen er kodet i årstal i intervallet V0008 IP. STILLING start 18 Spm. 6.3: Interviewpersons stillingsbetegnelse? Selvstændig landmand Selvstændig iøvrigt Medhjælpende ægtefælle Arbejder, faglært Arbejder, ufaglært Funktionær, tjenstemand Studerende Skoleelev Pensionist Husmor Arbejdsløs Efterløn Langtidssyg Værnepligtig Lærling, EFG-elev i håndværksfag Lærling, EFG-elev i butik eller kontor Andet V0009 IP. SKOLEUDDANNELSE start 20, manglende data: = 99 Spm. 6.4: Interviewpersons skoleuddannelse? % md Går i skole klasse eller mindre klasse + mellemskole klasse statskontroleret prøve og folkeskolens afgangsprøve Teknisk forberedelseseksamen klasse statskontroleret prøve og folkeskolens udvidede afgangsprøve Udvidet teknisk forberedelseseksamen real real uden eksamen Realkursus uden eksamen Mellemskoleeksamen Real-, pigeskole- og priliminæreksamen Gymnasium eller HF uden eksamen Studenter- eller HF-eksamen Andet(herunder udenlandsk eksamen) Ved ikke Uoplyst

16 svarprocent: 100 V10 - V18 er konstrurerede variable. V0010 OVERHOVEDS STILLING/HUS start 22 Familieoverhoved i familie? Interview person Ægtefælle Samlever Barn Forældre Bedsteforældre Søskende Svigerinde/svoger V0011 OVERHOVEDS KØN start 24 Familieoverhoveds køn? Mand Kvinde V0012 OVERHOVEDS FØDSELSÅR start 25, bredde 4 Familieoverhoveds fødselsår? Variablen er kodet i årstal i intervallet = Ved ikke (3 tilfælde) V0013 IPS ALDER - GRUPPERET start 29 Interview persons alder - Grupperet år

17 år år år år år år eller ældre V0014 HOS ALDER - GRUPPERET start 30, manglende data: = 9 Husstandsoverhoveds alder - Grupperet % md år år år år år år år eller ældre Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0015 OVERHOVEDS STILLING start 31 Familieoverhoveds stillingbetegnelse? Selvstændig landmand Selvstændig iøvrigt Medhjælpende ægtefælle Arbejder, faglært Arbejder, ufaglært Funktionær, tjenstemand Studerende Skoleelev Pensionist Husmor Arbejdsløs Efterløn Langtidssyg Værnepligtig Lærling, EFG-elev i håndværksfag Lærling, EFG-elev i butik eller kontor Andet

18 V0016 OVERHOVEDS SKOLEUDD. start 33 Familieoverhoveds skoleuddannelse? Går i skole klasse eller mindre klasse + mellemskole klasse statskontroleret prøve og folkeskolens afgangsprøve Teknisk forberedelseseksamen klasse statskontroleret prøve og folkeskolens udvidede afgangsprøve Udvidet teknisk forberedelseseksamen real real uden eksamen Realkursus uden eksamen Mellemskoleeksamen Real-, pigeskole- og priliminæreksamen Gymnasium eller HF uden eksamen Studenter- eller HF-eksamen Andet(herunder udenlandsk eksamen) Ved ikke V0017 ANTAL PERSONER I FAMILIE start 35 Antal personer i familien? person personer personer personer personer personer personer eller flere V0018 FAMILIETYPE start 36 Familietype? Enlig mand uden børn

19 Enlig mand med børn Enlig kvinde uden børn Enlig kvinde med børn Ægtepar uden børn Ægtepar med 1 barn Ægtepar med 2 børn Ægtepar med 3 børn Ægtepar med 4 børn Anden familietype V0019 IPS STILLING I FAMILIE start 38 Interviewpersons stilling i familien? Familieoverhoved Kvindelig ægtefælle Barn Andet Spm. 6A og 7 udgår. V0020 IPS STILLING start 39, bredde 4, manglende data: >=1000 FILTER: V8 Spm. 8: Hvad er Deres stilling mere præcist? (Nøjagtig angivelse: Eksempelvis gårdejer ikke blot landmand, smedesvend ikke blot smed) Variablen er kodet i dansk fagkode i intervallet = Irrelevant (605 tilfælde). V0021 HVILKEN VIRKSOMHED start 43, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V8 Spm. 9: Hvad slags virksomhed arbejder De på? (Eksempelvis: maskinfabrik, manufakturhandel, murerfirma, husmandsbrug, DSB) % md Landbrug. gartneri Skovbrug

20 Fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil-, beklædnings- og læderindustrien Træ- og møbelindustrien Papir og grafisk industri Kemisk industri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalværker og støberi Jern- og metalindustri, herunder maskin-, elektro- og transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed El, gas og varme Vandforsyning Offentlige bygge og anlæg Entreprenører Murer Tømrer Maler Blikkerslager Elektroinstallatør Anden bygge og anlæg Engros Detail Restauration Land-, sø-, lufttransport og tjensteydelser i forbindelse med transport (rejsebureau, etc.) Post, telegraf, telefon Bank og finansering Forsikringsvirksomhed Ejendomsadministration og handel og forretningsservice Offentlig administration Kloak-, renovationsvæsen og rengøringsvirksomhed Undervisning, sundheds- og velfærdsinstitutioner Forlystelser, sport (herunder film, radio, bibliotek) Reparation og anden service virksomhed Uoplyst Irrelevant svarprocent: 60 Spm. 10 udgår V0022 TIMER I HOVEDERHVERV start 46, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V8 Spm. 11: Hvor mange timers erhvervsarbejde har De normalt om ugen i hovederhverv? Variablen er kodet i antal timer pr. uge i intervallet 3-91.

21 097. = Uregelmæssig arbejdstid (14 tilfælde) = Ved ikke (8 tilfælde) = Uoplyst (1 tilfælde) = Irrelevant (605 tilfælde). V0023 HAR DE BIERHVERV start 49 Spm. 12: Har De for tiden noget erhvervsarbejde ved siden af? Ja Nej (gå til spm. 14 (V23)) V0024 TIMER I BIERHVERV start 50, bredde 3, manglende data: >=100 FILTER: V21 Spm. 13: Har De for tiden noget erhvervsarbejde ved siden af. Hvor mange timer om ugen? Variablen er kodet i antal timer pr. uge i intervallet = Uregelmæssig arbejdstid (27 tilfælde) = Irrelevant (1335 tilfælde). V0025 IPS BRUTTOINDKOMST start 53, bredde 3 Spm. 14: Hvor stor var Deres egen samlede indkomst i 1988 brutto, dvs. før skat og fradrag er trukket fra? (Sådan ca.) Variablen er kodet i hele 1000 kr. i intervallet = kr. eller derover (1 tilfælde) = IP vil ikke svare (22 tilfælde) = Ved ikke (220 tilfælde). V0026 IPS NETTOINDKOMST start 56, bredde 3 Spm. 15: Hvor stor var Deres egen nettoindkomst i 1988, dvs. efter skattetræk? (sådan ca.)

22 Variablen er kodet i hele 1000 kr. i intervallet = IP vil ikke svare (23 tilfælde) = Ved ikke (328 tilfælde). V0027 FAMILIENS BRUTTOINDKOMST start 59, bredde 3, manglende data: = 999 Spm. 16: Hvor stor var familiens samlede indkomst i 1988 brutto, dvs. før skat og fradrag er trukket fra? (sådan ca.) Variablen er kodet i hele 1000 kr. i intervallet = kr. eller derover (4 tilfælde) = IP vil ikke svare (26 tilfælde) = Ved ikke (423 tilfælde) = Uoplyst (2 tilfælde). V0028 FAMILIENS NETTOINDKOMST start 62, bredde 3, manglende data: = 999 Spm. 17: Hvor stor var familiens samlede nettoindkomst i 1988, dvs. efter skattetræk? (sådan ca.) Variablen er kodet i hele 1000 kr. i intervallet = IP vil ikke svare (26 tilfælde) = Ved ikke (552 tilfælde) = Uoplyst (1 tilfælde). V0029 ANT PERS. INDKOMST, 1987 start 65 Spm. 18: Hvor mange af familiens medlemmer har bidraget til familiens indkomst i 1988? medlem medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer Spm 19 udgår. V0030 BOLIGTYPE start 66 Spm. 20: Hvilken type bolig bor De i?

23 Er det: Et højhus (8 etager eller derover) En etageejendom Et 1-, 2-, 3-, 4 familieshus Et fritliggende hus Et kæde-, gård-, række- eller dobbelthus En landbrugsejendom V0031 FAMILIENS BOLIGFORM start 67 Spm. 21: Bor familien i: Eget enfamilieshus Eget 2- eller flerfamilieshus Egen ejerlejlighed Lejet, tjenstebolig Gratis bolig Ved ikke V0032 HVILKET ÅR FLYTTET start 68, bredde 2, manglende data: = 99 Spm. 22: Hvilket år flyttede familien ind her? Årstal for indflytning: 19xx. Årstallet er kodet i intervallet = Ved ikke (4 tilfælde). 99. = Uoplyst (2 tilfælde). V0033 KOMMUNE NUMMER start 70 Bosiddende i hvilken kommune? Sjælland, Lolland, Falster og Møn København Frederiksberg Ballerup Brøndby

24 Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Tåstrup Ledøje-Smørum Lyngby-Tårnbæk Rødovre Søllerød Torslunde-Ishøj Tårnby Vallensbæk Værløse Allerød Birkerød Farum Fredensborg-Humlebæk Frederikssund Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Hillerød Hundested Hørsholm Jægerpris Karlebo Skibby Slangerup Stenløse Ølstykke Bramsnæs Greve Gundsø Hvalsø Køge Lejre Ramsø Roskilde Skovbo Solrød Vallø Bjergsted Dianalund Dragsholm Fuglebjerg Gørlev Hashøj Haslev Holbæk Hvidebæk Høng Jernløse Kalundborg Korsør Nykøbing-Rørvig

25 Ringsted Skælskør Slagelse Sorø Stenlille Svinninge Tornved Trundholm Tølløse Fakse Fladså Holeby Holmegård Højreby Langebæk Maribo Møn Nakskov Nykøbing Falster Næstved Nørre-Alslev Præstø Ravnsborg Søndersø Rønnede Sakskøbing Stevns Stubbekøbing Suså Vordingborg Bornholm Allinge-Gudhjem Hasle Neksø Rønne Åkirkeby Fyn Assens Bogense Broby Egebjerg Ejby Fåborg Glamsbjerg Gudme Kerteminde Middelfart Munkebo Nyborg Odense Otterup Ringe Rudkøbing Ryslinge Svendborg Søndersø Tommerup

26 Ullerslev Vissenbjerg Ærøskøbing Ørbæk Årslev Årup Jylland og Als Augustenborg Bov Bredebro Broager Christiansfeld Gram Gråsten Haderslev Højer Nordborg Nørre-Rangstrup Røddinge Rødekro Skærbæk Sundeved Sydals Sønderborg Tinglev Tønder Vojens Åbenrå Billund Blåbjerg Bramminge Brorup Esbjerg Fanø Grindsted Helle Holsted Ribe Varde Vejen Brodstrup Børkop Egtved Fredericia Gedved Give Hedensted Horsens Jellinge Juelsminde Kolding Nørre-Snede Tørring-Uldum Vamdrup Vejle Brande Egvad Herning

27 Holmsland Holstebro Ikast Lemvig Ringkøbing Skjern Struer Thyborøn-Harboøre Trehøje Videbæk Vinderup Åskov Ebeltoft Galten Gjern Grenå Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Langå Mariager Midt-Djurs Nørhald Nørre-Djurs Odder Purhus Randers Rosenholm Rougsø Ry Rønde Silkeborg Skanderborg Sønderhald Them Århus Bjerringbro Fjends Hanstholm Hvorslev Karup Kjellerup Morsø Sallingsund Skive Spøttrup Sundsøre Sydthy Thisted Tjele Viborg Ålestrup Arden Brovst Brønderslev Dronninglund Fjerritslev Frederikshavn

28 Hadsund Hals Hirtshals Hjørring Hobro Løgstør Løkken-Vrå Nibe Nørager Pandrup Sejlflod Sindal Skagen Skørping Støvring Sæby Åbybro Ålborg Års V0034 URBANISERING start 73 Urbanisering Hovedstaden Hovedstadens forstæder Byer på indbyggere eller flere Byer på indbyggere Byer på indbyggere Byer på indbyggere Landdistrikt V0035 PERSONVÆGT start 74, bredde 4 Personvægt Denne variabel er genereret af Socialforskningsinstituttet. Personvægten har det dobbelte formål at kompensere for frafald og at vægte til den danske befolkning. De vægtede procenter (v%) angiver fordelingen i den danske befolkning (16-99 år). Personvægt er kodet i intervallet V0036 FAMILIEVÆGT start 78, bredde 4

29 Familievægt Denne variabel er genereret af Socialforskningsinstituttet. Denne vægt anvendes ved familiespørgsmål, dvs. spørgsmål, der besvares af den udvalgte person på hele familiens vegne. Familievægten er beregnet ud fra personvægten, idet denne er divideret med antallet af personer i familien over 15 år. På denne måde korrigeres der for det forhold, at familier af forskellig størrelse ikke har samme udvalgssandsynlighed. Familievægt er kodet i intervallet Spm udgår. Videnskab og ny teknologi De næste spørgsmål drejer sig om Deres mening om videnskab og ny teknologi. V0037 INT. I VIDENSKAB/TEKNOL. start 82 Spm. 1: Hvor meget er De interesseret i videnskab og teknologi? Vil De sige, De er meget interesseret, en del, kun lidt eller slet ikke interesseret Meget interesseret En del interesseret Kun lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke V0038 FORST. VIDENSKAB/TEKNOL. start 83 Spm. 2: Hvis De skulle sammenligne Deres forståelse af videnskab og teknologi med andres, vil De så sige, at De forstår mere end de fleste, lige så meget eller mindre end de fleste? Mere end de fleste Lige så meget som de fleste Mindre end de fleste

30 Ved ikke V0039 UDV. I VIDENSKAB/TEKNOL. start 84 Spm. 3: Hvad mener De om udviklingen i videnskab og teknologi her i landet? Synes De den går for hurtigt, for langsomt eller nogenlunde i det rigtige tempo Den går for hurtigt Den går for langsomt Nogenlunde rigtigt tempo Ved ikke V0040 FORDEL VIDENSKAB/TEKNOL. start 85, manglende data: = 9 Spm. 4: Mener De, at de fordele, samfundet har af udviklingen i videnskab og teknologi i de næste 20 år vil opveje risikoen eller ikke opveje risikoen? % md Vil opveje risikoen Ikke vil opveje risikoen Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0041 KONTRL VIDENSKAB/TEKNOL. start 86, manglende data: = 9 Spm. 5: Mener De, at den kontrol samfundet har over videnskaben og teknologien skal være større end nu, mindre end nu eller omtrent som nu? % md Større end nu Mindre end nu Omtrent som nu Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100

31 V0042 VIRKN. TEKNOLOGI/MILJØ start 87 Spm. 6: Hvilken virkning mener De, den teknologiske udvikling har på det naturlige miljø? Mener De, virkningen er overvejende positiv, overvejende negativ eller lige meget positiv og negativ Overvejende positiv Overvejende negativ Lige meget positiv og negativ Ved ikke V0043 DANSKE MILJØ. SIDST 10ÅR start 88 Spm. 7: Inden for de sidste ti år, mener De så, at det naturlige miljø i og omkring Danmark er blevet forbedret, er blevet forringet eller hverken er blevet værre eller bedre? Er blevet forbedret Er blevet forringet Hverken værre eller bedre Ved ikke V0044 HOLDN GENSPLEJSNING start 89 Spm. 8: Nu nævner jeg nogle områder inden for videnskab og teknologi. For hvert af dem vil jeg gerne vide, om De mener, dette er noget som vil gøre tilværelsen bedre for folk som Dem, gøre den ringere, eller om det ikke ville gøre nogen forskel. A: Gensplejsning? Bedre Ringere Ingen forskel Ved ikke

32 V0045 HOLDN SOLENERGI start 90 Spm. 8: Nu nævner jeg nogle områder inden for videnskab og teknologi. For hvert af dem vil jeg gerne vide, om De mener, dette er noget som vil gøre tilværelsen bedre for folk som Dem, gøre den ringere, eller om det ikke ville gøre nogen forskel. B: Solenergi? Bedre Ringere Ingen forskel Ved ikke V0046 HOLDN TRANSPLANTATIONER start 91 Spm. 8: Nu nævner jeg nogle områder inden for videnskab og teknologi. For hvert af dem vil jeg gerne vide, om De mener, dette er noget som vil gøre tilværelsen bedre for folk som Dem, gøre den ringere, eller om det ikke ville gøre nogen forskel. C: Transplantationer? Bedre Ringere Ingen forskel Ved ikke V0047 HOLDN AUTOMATION/ROBOT start 92, manglende data: = 9 Spm. 8: Nu nævner jeg nogle områder inden for videnskab og teknologi. For hvert af dem vil jeg gerne vide, om De mener, dette er noget som vil gøre tilværelsen bedre for folk som Dem, gøre den ringere, eller om det ikke ville gøre nogen forskel. D: Automation og robotter? % md

33 Bedre Ringere Ingen forskel Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0048 GENSPLEJS ARVEANLÆG start 93 Spm. 9: Gensplejsning kan bruges til mange forskellige formål. Er De tilhænger eller modstander af at anvende gensplejsning til at: A: Ændre arveanlægene på planter, så de kan yde mere? Tilhænger Modstander Ved ikke V0049 GENSPLEJS FOSTERVANDSPRV start 94, manglende data: = 9 Spm. 9: Gensplejsning kan bruges til mange forskellige formål. Er De tilhænger eller modstander af at anvende gensplejsning til at: B: Foretage fostervandsprøver for at få at vide, om et foster bærer på arvelige sygdomme? % md Tilhænger Modstander Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0050 GENSPLEJS BAKTER. ARVANL start 95 Spm. 9: Gensplejsning kan bruges til mange forskellige formål. Er De tilhænger eller modstander af at anvende gensplejsning til at: C: Ændre på bakteriers arveanlæg, så de kan fremstille insulin

34 og andre lægemidler? Tilhænger Modstander Ved ikke V0051 GENSPLEJS DYR TIL PROD start 96 Spm. 9: Gensplejsning kan bruges til mange forskellige formål. Er De tilhænger eller modstander af at anvende gensplejsning til at: D: Ændre arveanlæg på køer og grise for at de kan producere mere? Tilhænger Modstander Ved ikke V0052 TILLID TIL BIOLOG/FORSK start 97, manglende data: = 9 Spm. 10: Der er mange, der udtaler sig i debatten om gensplejsning. Hvor megen tillid har De til dem, jeg nu nævner - stor tillid, en del tillid, ikke megen tillid eller slet ingen tillid. A: Forskerne, dvs. biologerne? % md Stor tillid En del tillid Ikke megen tillid Slet ingen tillid Ved ikke Uoplyst svarprocent: 100 V0053 TILLID TIL MILJØBEVÆGELS start 98, manglende data: = 9 Spm. 10: Der er mange, der udtaler sig i debatten om