Østhimmerlands Ungdomsskole ØU efterskolen for det kreative og kunstneriske som praktikskole (ØU).

Transkript

1 Østhimmerlands Ungdomsskole ØU efterskolen for det kreative og kunstneriske som praktikskole (ØU). Info: Adresse: Skolevej Bælum Mail Hjemmeside: Tlf.: Skolens tilbud og værdigrundlag: ØU er en almen efterskole der tilbyder 9. Og 10. årgang med linjer i Musik Teater Kunst Film Tekstildesign Spiludvikling Udgangspunktet for en praktikperiode på er skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag. Et udgangspunkt som den studerende må respektere. Skolens værdigrundlag bygger på det grundtvigske menneske- og kristendomssyn. Grundtvigs menneske og kristendomssyn forpligter os til i skolens dagligdag at slippe glæden løs og udfordre nysgerrigheden. til grundlæggende respekt for alt skabt mennesker, natur og miljø. til at opfatte det enkelte menneske som unikt, lige værdigt. til at bygge vores fællesskab på gensidig respekt, tillid og personlig ansvarlighed. til at udvikle og understøtte en demokratisk livsform. til at skabe sammenhæng mellem frihed, kompetence og ansvar. til at medvirke til at gøre eleverne bevidste om deres styrkesider, således at de får noget at være stolte over og noget de holder af, idet det er en forudsætning for, at eleverne får noget at værne om og kæmpe for og som giver livet mening. til at medvirke til at eleverne finder balancen mellem friheden til at turde være dem de er og til at indgå i et forpligtende fællesskab, der bygger på tolerance.

2 Vi tror ligeledes på, at det har en positiv påvirkning af menneskers hele liv og færden at være i et æstetisk inspirerende og tidssvarende undervisnings- og hverdagsmiljø. For os på Østhimmerlands Ungdomsskole er det vigtigt, at udnytte alle de muligheder, som kostskolelivets trygge miljø og forpligtende fællesskab giver eleverne for læring, personlig udvikling og modning og for at indgå i fællesskaber. Vi forpligter os til at arbejde for at skabe et trygt miljø, hvor eleverne tages alvorligt i en åben og værdig dialog. Dette forpligter eleverne, ved deres indmeldelse, til at give deres bidrag i dagligdagen og til aktivt at deltage i det der foregår. Vi vil et værdigt og personligt møde mellem lærer og elev i undervisning og fritid. Et møde der bygger på en samtale, hvor vi tager hinanden alvorligt, og som fører til medindflydelse og medbestemmelse. Vi forpligter os til at skabe en reel sammenhæng mellem frihed, kompetence og ansvar, for at bidrage til elevernes udvikling som aktive, handlende medborgere i et demokratisk samfund. Det er vigtigt for os i samvær og vedkommende undervisning at udfordre elevernes livsduelighed, nysgerrighed, evner, egenskaber og kreativitet. Vi vil skabe en dagligdag, der giver eleverne gode muligheder for at dannes og udvikles. Vi vil tilstræbe, at deres selvværd vokser og at de bliver bedre til at forstå og udtrykke deres oplevelser og følelser i forhold til livets vilkår og de sammenhænge, de indgår i. Idet vi tror på, at mennesker grundlæggende er nysgerrige og skabende, forpligter vi os til, at skolens undervisning og dagligdag giver eleverne mulighed for bredt at udvikles og dannes og give dem mulighed for at udvikle en bred vifte af forståelses- og udtryksformer. Vi vil bidrage til at gøre eleverne egnede til at leve såvel et godt familieliv, et godt fritidsliv, et godt arbejdsliv som et godt samfundsliv. Det pædagogiske udgangspunkt: Vi tror på, at forudsætningen for at kunne forholde sig aktivt til ens omverden er, at man har fundet ud af, hvad der betyder noget for en at man udvikler værdier. Med baggrund i Østhimmerlands Ungdomsskoles grundtvigske værdigrundlag har skolen valgt at beskrive sit pædagogiske udgangspunkt og dermed undervisningsplan ud fra nedenstående. Vi vil i samvær og vedkommende undervisning udfordre elevernes livsduelighed, nysgerrighed, evner, egenskaber og kreativitet. Derfor vil vi tilstræbe at udnytte alle de muligheder, som kostskolelivets trygge miljø og forpligtigende fællesskab giver for at udvikle elevernes selvværd og dannelse, forstået som læring, personlig udvikling og modning. Vi forpligter os til at arbejde for at skabe et trygt miljø, hvor eleverne tages

3 alvorligt i en åben og værdig dialog. Et værdigt og personligt møde mellem lærer og elev i undervisning og fritid. Et møde der bygger på en samtale, hvor vi tager hinanden alvorligt, og som fører til medindflydelse og medbestemmelse. Dette forpligter eleverne, ved deres indmeldelse, til at give deres bidrag i dagligdagen og til aktivt at deltage i det der foregår. Idet vi tror på, at mennesker grundlæggende er nysgerrige og skabende, forpligter vi os til, at skolens undervisning og dagligdag giver eleverne mulighed for bredt at udvikles og dannes og give dem mulighed for at udvikle en bred vifte af forståelses- og udtryksformer. Vi vil bidrage til at gøre eleverne egnede til at leve såvel et godt familieliv, et godt fritidsliv, et godt arbejdsliv som et godt samfundslivdette forpligter eleverne, ved deres indmeldelse, til at give deres bidrag i dagligdagen og til aktivt at deltage i det der foregår. Det er vores mål at danne til et demokratisk samfund. Vi ønsker at bidrage til elevernes udvikling til aktive, handlende medborgere. Derfor tilstræber vi at skabe en hverdag, hvor der er sammenhæng mellem frihed, ansvar og tolerance. Målet hermed er at give den enkelte elev en oplevelse af, hvad det er at være et frit, ansvarligt menneske blandt andre, når samværet bygger på åbenhed, tillid og ligeværd. Ligeledes er det en væsentlig forudsætning for et demokratisk samfund at kunne beherske og forstå en bred vifte af udtryksformer. Derfor ønsker vi at give en undervisning, der bibringer den enkelte elev de bedste muligheder for indlæring og oplevelser. Det er vores mål at bidrage til at udvikle elevernes forudsætninger til at forstå og udtrykke deres oplevelser og følelser i forhold til livets vilkår og de sammenhænge, de indgår i. I den sammenhæng anser vi det fortællende som et vigtigt element i elevernes dannelse og en vigtig måde at skabe forståelse for de strømninger, der har og har haft betydning for det verdensbillede, som vi er en del af. Vi vil gerne se det fortællende i et nutidigt perspektiv og medtænke alle fortælleformer, som kommunikation der bærer historier, budskaber og oplevelser som danner grundlag for dannelse. Derfor prioriterer vi det kreative skabende element højt. En vigtig fortælleform, som vi ønsker at udvikle b.la. gennem vore linier, som alle har et kreativt og/eller et kommunikativt element. Forord til indholdsplanen Østhimmerlands Ungdomsskole er en holdningsskole. Den holdning som ligger til grund for samværet, bygger på det grundtvigske menneske- og kristendomssyn. Dette prøver vi at give utryk, dels gennem den måde, vi tilrettelægger undervisningen og dens indhold på, og dels gennem de normer, der danner grundlaget for den daglige omgangsform og omgangstone. Vi synes,

4 at en af vores fornemste opgaver er at give eleverne selvrespekt og respekt og tolerance for andre, så de får indtryk af, at hver enkelt af dem betyder noget. Det er vigtigt, at eleverne ikke kun oplever sig selv som enkelt personer, men som dele af en større helhed, familie, skole, samfund, historie, nation og univers. Derfor er fællesskabet alle eleverne og medarbejderne imellem noget ganske fundamentalt. Et fællesskab som søges udviklet gennem fælles aktiviteter og oplevelser. Vi ønsker med vores undervisning at udvikle elevernes handlekompetence. Hvis dette skal lykkes, skal vi give eleverne en reel mulighed for at tage medansvar for den udviklingsproces, de selv er en del af. Derfor skal eleverne og deres ideer tages alvorligt, og derfor er det skolens forpligtelse at møde eleverne med åbenhed og tillid, og derfor er det et mål for os, hvor det er muligt, at skabe plads til refleksiv planlægning. Det er vigtigt at skabe et undervisningsrum, hvor mødet mellem mennesker, elever og lærere er det grundlæggende. Det er i dette samvær engagementet og den fælles dynamik opstår. Derfor anser vi god undervisning, som undervisning der opstår i en åben proces. Vores overordnede mål er altså under hensyntagen til prøvekravene at skabe plads til at arbejde refleksiv, altså til en undervisning, der ikke på forhånd er så defineret, at elevernes input og ideer underordnes undervisningsplanen. Forventninger De studerende forventes at honorere de samme krav som efterskolelærerne mht. undervisning, aftenvagter, weekendvagter, arrangementer, projektuger, lærermøder og afbud ved forfald og lign. En deltagelse, der sammen med studiekravene svarer til et fuldtidsarbejde. Tilstedeværelse pa skolen aftales konkret med undervisning, vagter, møder og tilsyn. Den studerende vil sa ledes have vilka r som efterskolelærerne samtidig med, at der bliver tid til og mulighed for, at den studerende kan modtage vejledning hos praktiklærer og pa læreruddannelsen i forhold til egen forberedelse og efterbehandling af undervisning og udarbejdelse af relevant og aftalt studiemateriale.

5 Praktikperiode og indhold: Der er aftale om, at den studerende i uge indgår i undervisningen i følgende fag pa efterskolen: Der er aftalt følgende Dansk: Den studerende indgår i og underviser i et af skolens prøveforberedende danskhold. Desuden indgår den studerende i klassens lektiecafe med det formål at understøtte den almindelige undervisning. Tekstildsign: Den studerende indgår i teamet på linjen Tekstildesign. Øvrige muligheder. Den studerende kan indgå i vores valgfag. Der vil således være mulighed for at indgå i bl.a. samspil, dans, drama og etablere en kor periode. I de forskellige fag vil den studerende arbejde med den fagdidaktiske kompetence samt i praksis komme til at arbejde med klasseledelseskompetencen. Den studerende vil ogsa komme til at deltage i aftenvagter, sammen med en praktiklærer. Her vil studerende ikke indga som en del af normeringen, men være pa som en ekstra og have mulighed for at observere efterskolelivet og evt. igangsætte nogle aktiviteter efter eget valg. Pa vagtaftener vil den studerende ogsa fa indblik i afholdelse af lektietime/lektiehjælp. Pa efterskolen er der hver dag formiddagsmøde, hvor der aflægges vagtrapporter fra aftenen før eller andet presserende. En gang ugentligt er der personale- og lærer- møde. Derudover vil den studerende ogsa indga i en linjefagsuge og en 9. klasses projektuge. Praktikniveau 3 Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Hvordan skal der arbejdes med kompetencemålene?

6 Hvad gør praktiklæreren? Hvilke krav stilles til den studerende? Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, Den studerende får mulighed for at være med i nogle processer i forhold til hvilken hun planlægger og udfører undervisningen. En proces hvor elevernes læringsudbytte diskuteres og vurderes sammen med praktiklæreren. På ØU arbejdes der ikke med specifikke elv og årsplaner, men tænkes der i refleksive processer. Kompetencemål: evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og metoder til formativ og summativ evaluering og Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. Målet hermed er at hun får udviklet sin egen praksis. Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. Den studerende skal deltage i de processer der udvikles i forløbet. På en efterskole er sådanne processer ikke knyttet til klassedannelsen, men til skolens almene sociale liv. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle

7 klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser, Den studerende indgår i skolens relationsarbejde ved at følge en gruppelærer, ved at indgå i vagtaftner og weekendaftner og dermed skolens sociale arrangementer. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. Der vil i perioden ikke være organiserede forældrearrangementer, men den studerende vil kunne være med i skolens behandling af de fleste sociale og faglige problemstillinger på møder i forløbet. Praktiklærerens arbejde med kompetencema l og færdighedsma l Didaktik Kompetenceomra de 1: Didaktik omhandler ma lsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Kompetencema l: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet

8 ma lsætte og planlægge i en reflektiv proces, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktiklæreren støtter den studerende i udformning af undervisningen. Det betyder, at den studerende udformer skriftlige planer med ma l overvejelser i en reflektiv proces. Praktiklæreren observerer systematisk den studerendes undervisning og udpeger centrale omra der med henblik pa vejledning. Praktiklæreren viser strategier for iagttagelse af elever og diskuterer elevernes udbytte af undervisningen med den studerende Praktiklæreren diskuterer undervisningsplaner i relation til metoder, differentiering, læremidler og it. Praktiklæreren reflekterer over og diskuterer praktikantens undervisningsforløb og elevers læringsudbytte heraf. Praktiklæreren støtter, vejleder og udfordrer den studerende i udviklingen af praksis pa et fagdidaktisk og empirisk grundlag. Klasseledelse Kompetenceomra de 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencema l: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Praktiklærerne viser, hvordan de selv organiserer og rammesætter sin undervisning i en klasse med elever med forskellige forudsætninger. Praktiklærerne støtter den studerende i at rammesætte og organisere egen undervisning i klassen Praktiklærerne støtter og vejleder den studerende i at udvikle elevernes sociale relationer og skabe et godt læringsmiljø.

9 Relationsarbejde Kompetenceomra de 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencema l: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Som lærer pa en efterskole vil der være en række andre opgaver. For at styrke den studerendes relationskompetence vil den studerende blive tilknyttet en gruppelærer og dennes gruppeelever og derved fa et indblik i kontaktlærer rollen. Der afholdes en gang om ugen fællesmøder med gruppen samt samtaler med gruppeelever. Praktiklæreren støtter den studerende i at udvikle elevtrivsel og tilrettelægge motiverende læringsaktiviteter. Praktiklæreren viser og vejleder de studerende i, hvordan man kan kommunikere med forældre og elever om og i undervisningen. Evaluering og eksamen I slutningen af praktikperioden indkalder praktikkoordinatoren de studerende og praktiklærerne til en fælles mundtlig evaluering. Praktiklærerne bedømmer afslutningsvis den studerendes praksisforløb som besta et/ikke besta et. Gennem praktikforløbet vil praktiklæreren give en løbende vurdering, sa ledes at den studerende er bekendt med praktiklærerens opfattelse af den studerendes lærerkompetencer.