Børne- og Ungdomsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Ungdomsudvalget"

Transkript

1 Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Mette Schmidt Olsen Karsten Lomholt Jens Timmermann Side 1 af 44

2 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesinformation 2. kvartal det specialiserede børnesocialområde 2. KL's udspil om udsatte børn og unge 3. Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden 4. Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen 5. Status på klassestørrelser skoleåret 2015/ Finansiering af et 5. basishold på Lindegårdsskolen 7. Renovering af faglokaler på skolerne 8. Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne Status for "Alle børn skal lære mere" - 4 K-samarbejdet om Synlig Læring 10. Ændring af skoledistrikter, som et led i effektiviseringer og kapacitetstilpasninger 11. LUKKET SAG Struktur. 12. NØRD CAMP Tilskud til pasning af egne børn 14. Ansøgning fra Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen om finansiering af tilbygning 15. Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse 16. Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015 Side 2 af 44

3 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Ledelsesinformation 2. kvartal det specialiserede børnesocialområde Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget har siden maj 2012 modtaget kvartalvis ledelsesinformation om det specialiserede børnesocialområde. Ledelsesinformationen bliver løbende udbygget og kvalitetssikres og derfor kan det indenfor nogle områder være vanskeligt, at sammenligne med tidligere afrapporteringer, da forudsætninger har ændret sig. Det handler bl.a. om ny lovgivning og nye administrative procedurer i forhold til DUBU (Digitalisering - Udsatte børn og Unge). Nærværende afrapportering (bilag) handler om: antal underretninger sagsantallet antal klagesager ledelsestilsyn i forhold til afholdelse af børnesamtalen og opfølgning på handleplanen ledelsestilsyn vedrørende igangværende antal børnefaglige undersøgelser Efter implementering af "Overgrebspakken" i oktober 2013 er antallet af underretninger steget markant. Stigningen har en afledt effekt på det samlede sagsantal og antallet af sager med foranstaltninger. Økonomiske konsekvenser Afholdes indenfor rammen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Bilagsfortegnelse 1. BILAG Ledelsesinformation 2. kvartal Side 3 af 44

4 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr KL's udspil om udsatte børn og unge Sagsfremstilling KL kom i udspillet De udsatte børn fremtiden er deres (bilag) fra marts 2015 med en række anbefalinger til den kommunale indsats over for udsatte børn, unge og familier. Baggrunden for KL s udspil er, at der fortsat er for mange børn og unge, der har en kaotisk opvækst, og som har svært ved at stå på egne ben som voksne. KL påpeger også, at Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande er det land, som er dårligst til at sikre børn og unges sociale mobilitet. KL s anbefalinger falder i fire kategorier: 1. Tilfør kompetencer tidligt i livet 2. Styrk det tværprofessionelle samarbejde 3. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 4. Hav ambitioner for alle børn og unges læring Vedlagt som bilag er et kort resumé af KL-udspillets hovedpointer, forvaltningens kommentarer til KL s anbefalinger samt forvaltningens forslag til relevante fremadrettede udviklingsmuligheder på området for udsatte børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune. Økonomiske konsekvenser Ingen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Bilagsfortegnelse 1. De udsatte børn - Fremtiden er deres. 2. Notat om KL-udspil. Side 4 af 44

5 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Sagsfremstilling I regi af KKR har kommunerne ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde på både børne- og voksenområdet. For at sikre fælles spilleregler vedrørende udviklingen i antallet af pladser og priser/takster på de tilbud, hvor der købes og sælges pladser på tværs af kommunerne, udarbejdes der hvert år en rammeaftale, som skal godkendes i de respektive kommunalbestyrelser og i regionen. Denne rammeaftale forelægges hermed til behandling i både Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale, og aftalen er gældende for perioden 1. januar 2016 til og med 31. december Udviklingsstrategien under rammeaftalen for 2016 indeholder en udvælgelse af fire fokusområder for den tværkommunale koordination: 1) Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre, 2) Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrumforstyrrelser og ADHD, 3) Behov for en omstilligsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene, og 4) Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres. Derudover indeholder udviklingsstrategien et oplæg til udarbejdelse af en fælleskommunal strategi og fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Styringsaftalen under rammeaftalen for 2016 indeholder et forslag om, at priserne på de berørte tilbud maximalt må stige med pris- og lønudviklingen minus en procent i forhold til niveauet i Derudover foreslås det, at tilbuddenes overheadprocent gennemsnitligt nedreguleres fra 7 til 6 procent ved udgangen af Det er forvaltningens overordnede vurdering, at rammeaftalen for 2016 samlet set ikke indeholder større nye emner af betydning. Vedlagt som bilag er fire dokumenter: KKR-sekretariatets forslag til sagsfremstilling ved politisk behandling af rammeaftalen, KKR-sekretariatets Side 5 af 44

6 opsummering af konklusioner og fokusområder i udviklingsstrategien samt selve udviklingsstrategien og styringsaftalen. Sagen forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget inden behandling i Kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Konsekvenserne af en reduceret overheadprocent er reducerede takstindtægter på 1 mio. kr. årligt. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at rammeaftalen for 2016 godkendes. Bilagsfortegnelse 1. Sagsfremstilling fra KKR. 2. Opsummering af udviklingsstrategi. 3. Udviklingsstrategi. 4. Styringsaftale. Side 6 af 44

7 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Sagsfremstilling På baggrund af bestilling fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendte udvalget den 30. april 2015 kommissoriet for analysen af det fremtidige ungdomsklub- og ungdomsskoletilbud. Denne analyse er nu udarbejdet og vedlagt som bilag. Analysen bygger på data fra medlemstal, en spørgeskemaundersøgelse i 7., 8. og 9. klasser på kommunens folkeskoler (bilag), inspirationsbesøg af ungekonsulent fra Gentofte, tidligere afrapportering fra arbejdsgruppe om det fremtidige klubtilbud fra februar 2014 samt projektgruppens drøftelser. Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungdomsudvalget på baggrund af analysen tilkendegiver interesse for ét eller flere scenarier, som forvaltningen skal arbejde videre med ift. mere detaljerede beskrivelser, forslag til eventuelle nye fysiske placeringer, beregninger og en procesplan. I denne procesplan indarbejdes en høring. Der er udarbejdet fire scenarier. Baggrunden for scenarierne findes i analysen. De forskellige scenarier er defineret ved ledelsesforholdet til kommunens folkeskoler og ungdomsskole, samt antallet af fysiske ungdomsklubber. Scenarie 1 svarer til den nuværende organisering. Side 7 af 44

8 Ledelse af UK Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Skolelederne Ungdomsskolen Ungdomsskolen Ungdomsskolen Fysiske enheder I alle de ni På 4-5 eksisterende velegnede ungdomsklubber adresser i eksisterende ungdomsklubber eller andre relevante fysiske rammer 2 ungdomsklubber i sammenhæng med ungdomsskolen på folkeskoler eller andre relevante fysiske rammer det forventes at det er nødvendigt med nybyg eller renovering 1 ungdomsklub i sammenhæng med ungdomsskolen på en folkeskole eller anden relevant fysisk ramme - det forventes at det er nødvendigt med nybyg eller renovering Lovgivning Folkeskoleloven Ungdomsskoleloven Ungdomsskoleloven Ungdomsskoleloven Hvert scenarie har en række gevinster og udfordringer, som udfoldes i analysen og som opridses enkeltvis nedenfor. Scenarie 1: De 9 nuværende ungdomsklubber fortsætter organisatorisk som en del af folkeskolen. Der indgås et forpligtende samarbejde med ungdomsskolen. Til scenarie 1 præsenteres et alternativ, hvor det ungestyrede klubtilbud Vandværket samt Club 10 organisatorisk placeres under Ungdomsskolen. Gevinster ved scenarie 1: a) Lokal sammenhæng og helhed, der styrker nærheden og lokalkendskabet mellem personale og unge b) Klubmedarbejderne er ansat i én organisation, selv om de både arbejder i skolen, i fritidsklubben og i ungdomsklubben c) Fastholder organiseringen af LTK s kriminalitetsforebyggende indsats, som den er i dag d) Bevarer tilhørsforholdet til skolerne, således at personalet både er tilknyttet skole og klub e) Spilfordelerrollen kan fortsætte i ungdomsklubregi Udfordringer ved scenarie 1: a) Pædagogiske medarbejdere, som er tilknyttet både udskoling og ungdomsklub, kan være udfordret på tværgående og udgående indsatser (f.eks. de lokale opsøgende og boligsociale initiativer samtidig med deltagelse i undervisningen) b) Mindre koordinering og samarbejde på tværs af klubberne, da ledelsen er lokal på de enkelte skoler c) Ungdomsklubber med få indmeldte bliver sårbare på antal medlemmer og ressourcetildeling Side 8 af 44

9 Scenarie 2: Der etableres 4-5 fælles ungdomsklubber med strategisk vurderede placeringer. Organisatorisk flyttes Ungdomsklubberne ledelsesmæssigt ind under Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole. Gevinster ved scenarie 2: a) Sikring af sammenhæng og målrettet indsats mellem klubber og ungdomsskoletilbud b) Det er til en vis grad stadig muligt at bevare nærheden og lokalkendskabet mellem klubpersonale og unge samt tilhørsforholdet til skolerne c) Placering af ungdomsklubber således, at der er et naturligt samarbejde mellem ungdomsskole og ungdomsklub d) Fastholder LTKs kriminalitetsforebyggende indsats e) Forventning om at kunne fastholde de unge i tilbuddene ud fra de forskellige unges behov f) Spilfordelerrollen kan fortsætte som hidtil. g) Ved at samle Ungdomsklub og Ungdomsskole kan der opstå en synergieffekt mellem forskellige grupper af unge h) Der bliver kortere fra ungdomsklubmiljøet til ungdomsskolemiljøet, og det kan gøre ungdomsskoleudbuddet mere relevant i) Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og større arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune Udfordringer ved scenarie 2: a) Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at reducere antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i klubben grundet afstand b) Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver c) Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub, ungdomsklub/ungdomsskole) d) Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og koordinering af møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben, ungdomsklubben og på ungdomsskolen e) SSP indsats og organisering kan kræve en reorganisering af SSP området Scenarie 3: Der etableres 2 fælles ungdomsklubber med strategisk vurderet placeringer, i sammenhæng med placering af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole. Gevinster ved scenarie 3: a) Helhed og sammenhæng mellem klubberne og ungdomsskoletilbud b) Ved at samle Ungdomsklub og Ungdomsskole kan der opstå en synergieffekt mellem forskellige grupper af unge c) Der bliver kortere fra ungdomsklubmiljøet til ungdomsskolemiljøet, og det kan evt. gøre ungdomsskoleudbuddet endnu mere relevant d) Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og Side 9 af 44

10 større arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune Udfordringer ved scenarie 3: a) Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at reducere antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i klubben grundet afstand b) Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver c) Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub, ungdomsklub/ungdomsskole) d) Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og koordinering af møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben, ungdomsklubben og på ungdomsskolen e) SSP indsats og organisering forventes påvirket. Kommer til at kræve en reorganisering af SSP f) Spilfordelerrollen skal organiseres anderledes. g) Ved at reducere antallet af ungdomsklubber til to er det nødvendigt med mere fysisk plads til alle de mange brugere Scenarie 4: Der etableres 1 fælles ungdomsklub i sammenhæng med placering af Lyngby Ungdomsskole. Gevinster ved scenarie 4: a) Campustanken (Ungdomsskolen) b) Mulighed for synergieffekt mellem de unge og foreningslivet c) Helhedstænkning med henblik på ungdomskulturen i LTK d) Ved at samle Ungdomsklub og Ungdomsskole kan der opstå en synergieffekt mellem forskellige grupper af unge e) Der bliver kortere fra ungdomsklubmiljøet til ungdomsskolemiljøet, og det kan evt. gøre ungdomsskoleudbuddet endnu mere relevant f) Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og større arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune Udfordringer ved scenarie 4: a) Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at reducere antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i klubben grundet afstand b) Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver c) Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub, ungdomsklub/ungdomsskole) d) Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og koordinering af møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben, ungdomsklubben og på ungdomsskolen e) SSP indsats og organisering forventes påvirket. Kommer til at kræve en reorganisering af SSP f) Spilfordelerrollen skal organiseres anderledes. g) Ved at reducere antallet af ungdomsklubber til én, er det nødvendigt med mere fysisk plads til alle de mange brugere Side 10 af 44

11 Økonomiske konsekvenser Såfremt det besluttes at reducere antallet af matrikler, som fremadrettet skal have ungdomsklub, vil det ikke give grundlag for at effektivisere ift. ejendomsudgifterne, da alle ungdomsklubber i dag deler de fysiske rammer med skolernes fritidsklubber. Vandværket og Club 10 er de eneste klubtilbud, som ikke deler fysiske rammer med en fritidsklub. Club 10 og Ungdomsskolen deler fra august 2015 midlertidigt lokaler. Klubtilbuddet drives i dag efter folkeskoleloven med krav om mål- og indholdsbeskrivelser samt søskenderabat. Ved organisering under ungdomsskolelovgivning bortfalder søskenderabat for de familier, som har søskende i fritidsklub. Ved etablering af ungdomsklubtilbud i sammenhæng med Idrætsbyen eller evt. det tidligere landbrugsmuseum skal der afsættes økonomi til nyt byggeri eller renovering. Det samme vil kunne være tilfældet, hvis kommunen samler hele ungdomsklubtilbuddet på én eller to folkeskoler, eller hvis Vandværket flyttes. Dette skal nærmere belyses i forhold til den konkrete placering. For at styrke sammenhængen i hverdagen og skabe lige grundlag for Ungdomsskolen og Ungdomsklubben anbefaler den nedsatte projektgruppe, at det overvejes, om ungdomsklubben fremadrettet skal være et kontingentfrit tilbud til alle børn og unge fra 7. klasse til det fyldte 18. år. Forvaltningen gør opmærksom på, at bortfald af kontingent vil medføre en mindreindtægt på ca. 0,8 mio. kr. Der kan umiddelbart opnås en effektivisering af ledelsesressourcer ift. placeringen af Club 10 på ca. 0,4 mio. kr., hvis denne placeres under ungdomsskolen og som i så fald vil kunne indgå til delvis finansiering af kontingentfritagelsen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget 1. drøfter, hvordan klubberne fremadrettet skal organiseres 2. træffer beslutning om, hvilke scenarier forvaltningen skal udbygge for den videre beslutningsproces Bilagsfortegnelse 1. Endelig Analyse og scenarier UK + US 2. Totalrapport på spørgeskemaundersøgelse maj UK analyse. Side 11 af 44

12 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Status på klassestørrelser skoleåret 2015/2016 Sagsfremstilling Skoleområdet oplever i dette forår en vældig interesse for flytning til kommunen, specielt Engelsborg og Virum Skoles distrikt får mange nye elever. På begge skoler er der nu i enkelte klasser i indskolingen mere end 28 elever i gennemsnit på klassetrinnet til august Dette giver anledning til at søge politisk dispensation for Folkeskolelovens regel om max 28 elever pr. klasse for skoleåret 2015/2016, til at vurdere behovet for flere ressourcer til holddeling i klasser med meget høje klassekvotienter samt at forholde sig til den kapacitetsmæssige udfordring, som dannelse af flere klasser kan betyde på begge skoler. Skoleåret 2015 / 2016 Til skolestart august 2015 er der registreret følgende elever / klasser i indskolingen på hhv. Engelsborgskolen og Virum Skole. Tabellen viser desuden den gennemsnitlige klassekvotient på klassetrinnet samt antallet af elever i de fire klasser pr. klassetrin. En klasse på Engelsborgskolens 2. klassetrin har 29 elever, men gennemsnittet på klassetrinnet er under 28 elever. Den "ujævne" fordeling af eleverne på dette klassetrin skyldes hensyn til konkrete problemstillinger, samt den naturlige udskiftning, der kan forekommer på så stor en skole. To klasser på Engelsborgskolens 3. klassetrin og 2 klasser på Virum Skoles 2. klassetrin har et højere elevtal end 28 elever ved skolestart august 2015 Side 12 af 44

13 Klasse Antal klasser Antal elever Klassekvotient Elever pr. kl. Engelsborgskolen 0. klasse 4 klasser 103 elever 25,75 pr. klasse 1. klasse 4 klasser 103 elever 25,75 pr. klasse 2. klasse 4 klasser 109 elever 27,25 pr. klasse 3. klasse 4 klasser 114 elever 28,50 pr. klasse 25,27,25,26 25,26,26,26 29,26,28,26 28,28,29,29 Virum Skole 0. klasse 4 klasser 109 elever 27,25 pr. klasse 1. klasse 4 klasser 102 elever 25,50 pr. klasse 2. klasse 4 klasser 114 elever 28,50 pr. klasse 3. klasse 4 klasser 95 elever 23,75 pr. klasse 28,28,27,26 25,24,27,26 29,29,28,28 26,23,25,21 Folkeskoleloven 17: angiver, at elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke må overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Med begrebet særlige tilfælde er der f. eks. tænkt på tilfælde, hvor elevtallet i tiden mellem skoleårets planlægning og den 31. juli kommer til at overstige 28 som følge af tilflytning af elever. Dette betyder, at Kommunalbestyrelsen kan give dispensation for klasser med mere end 28 elever for ét skoleår, mens dispensationen ikke kan gentages året efter, hvis klassekvotienten stadig er højere end 28 pr. klasse. Tilflytning til kommunen har siden foråret været højere end normalt, især for disse to skoler, hvorfor der ikke før tæt på sommerferien tegnede sig et billede af meget høje klassekvotienter på enkelte klassetrin. Det er forvaltningens anbefaling, at der med udgangspunkt i udviklingen af ovenstående elevtal på Engelsborgskolen og Virum Skole godkendes en klassekvotient på max 30 elever for hhv. 2.a, 3.c og 3.d på Engelsborgskolen samt 2.a og 2.b på Virum Skole for skoleåret 2015 / Som anført nedenfor er der til Engelsborgskolen og Virum Skoles 2. klasser givet ekstra ressourcer i august Den samlede tildelte ressource inkl. ekstratildelingen til de to skolers 2. klassetrin svarer ca. til hvad den nuværende ressourcetildeling ville udløse til 5 klasser med Side 13 af 44

14 en lavere klassekvotient på 2. klassetrin. Engelsborgskolens 3. klassetrin har ikke fået tilført ekstra ressourcer med udgangspunkt i meget høje klassekvotienter. Der anbefales derfor, at også dette klassetrin tildeles ekstra 750 timer svarende til ca kr. til ekstra holddeling for skoleåret 2015 / Ressourcetildeling ved høje klassekvotienter fremadrettet. Dannelse af børnehaveklasser foråret op til skoleårets start i august har de sidste 3 skoleår givet anledning til dispensation for reglen omkring max 24 elever pr. klasse. Ved klassedannelsen for skoleåret 2013 / 2014 skulle Engelsborgskolen, Hummeltofteskolen og Virum Skole åbne et ekstra spor, såfremt max 24 elever pr. klasse skulle overholdes. I den politiske sag blev det skolernes egen afgørelse om de ville åbne et ekstra spor. Dette valgte Hummeltofteskolen, mens Engelsborgskolen og Virum Skole dannede børnehaveklasser med mere end 24 elever pr. klasse. Den tildelte ekstra ressource, i alt 25 lektioner pr. uge (svarende til en børnehaveklasse førskolereformen, i alt ca kr.) blev tildelt begge skoler varigt. For kommende skoleår svarer dette til kr. pr. elev i de berørte klasser. Ved klassedannelsen for skoleåret 2014 / 2015 var det Engelsborgskolen, Trongårdsskolen og Virum Skole, som var udfordret af mange elever til 0. klasserne. I den politiske sag blev den højere klassekvotient fastholdt og de tre skoler blev tildelt, til forholdsmæssig deling, kr. varigt. For kommende skoleår svarer dette til kr. pr. elev i de berørte klasser. Ved klassedannelsen for skoleåret 2015 / 2016, februar 2015 blev model 3 til klassedannelse godkendt politisk. Ifølge denne vil Engelsborgskolen og Virum Skole åbne klasser med klassekvotient højere end 24 elever (i alt 104 elever pr. spor på begge skoler). Skolerne blev tildelt en ekstra ressource på kr. pr. skole i indeværende skoleår. For det kommende skoleår svarer dette til kr. pr. elev i de berørte klasser. Styrelsesvedtægten for skolevæsenet beskriver ressourcetildelingen til deletimer for klassetrin i fagene dansk eller matematik. For klasser med højere klassekvotient end 17 elever tildeles ekstra timer pr. klasse pr. uge efter følgende fordeling: Side 14 af 44

15 Klassetrin Fag Det pr. 1. marts forventede elevtal ved skoleårets begyndelse elever elever elever elever elever 1. Dansk/matematik Dansk/matematik Dansk/matematik En 1. klasse med en klassekvotient på elever får således tildelt ekstra 8 lektioner til holddeling i dansk eller matematik, svarende til ca kr. (6.296 kr. pr. elev) Ovenstående gennemgang af dels enkeltstående tildelinger i forbindelse med klassedannelsessagerne de sidste tre år og de gældende regler for tildeling af deletimer til indskolingen er eksempler på en ressourcetildeling, som er uhensigtsmæssigt. Dels er tildelingen til børnehaveklasserne uensartet fra år til år, dels tager den nuværende deletimemodel ikke højde for børnehaveklasser med høje klassekvotienter og ej heller fortsat høje klassekvotienter på mellemtrinnet og i udskolingen. Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende nye ressourcetildelingsmodel tages højde for klasser med høje klassekvotienter i hele skoleforløbet og til brug for hele fagrækken. Kapacitetsmæssige udfordringer ved oprettelse af mere end 40 klasser på Engelsborg og Virum Skole fremadrettet I det kommende skoleår følges elevtallet generelt på de to skoler og specifikt for de klasser, hvor der for dette skoleår søges dispensation for Folkeskoleloven vedr. klassestørrelser. Hvorvidt der fortsat vil komme flere elever til lige præcist disse klassetrin vides ikke. 2. klassetrin på Engelsborgskolen følges med henblik på en mere jævn fordeling af eleverne ved først kommende lejlighed. I samråd med skolerne vurderes det i god tid, om der fra næste skoleår er krav om en klassedeling fra 4 til 5 klasser på de berørte klassetrin (3. klassetrin Engelsborgskolen og 2. klassetrin Virum Skole). Begge skoler har tilkendegivet, at en deling af klasser midt i indskolingsforløbet kan være en udfordring for mange elever og anbefalingen er, at en deling vil kunne gennemføres ved overgangen til mellemtrinnet (4. klasse). Det kan oplyses, at Engelsborgskolen ved overgangen til udskolingen (7. klasse) deler eleverne i nye klasser efter elevernes interesse. Side 15 af 44

16 Organisatorisk vil et ekstra spor på et givet klassetrin altid være sværere at håndtere i den samlede pædagogiske planlægning. Sidst men ikke mindst har begge skoler kapacitetsmæssige begrænsninger, som betyder, at et 5. spor på henholdsvis Engelsborgskolen og Virum Skole vil udfordre hjemklasseprincippet, idet skolerne er dimensioneret til 40 klasse ekskl. faglokaler mv. Økonomiske konsekvenser Ressourcetildelingen til indskolingen tager via deletimetildelingen delvist højde for mange elever i klasserne. 2. klassetrin på Engelsborg og Virum Skole er desuden fra dannelse af klasserne i august 2013 tildelt ekstra ressource svarende til grundtildelingen til en klasse. Samlet set er begge klassetrin tildelt hvad der ca. svarer til 5 klasser med en lavere klassekvotient. 3. klassetrin på Engelsborgskolen har ikke fået tildelt samme ekstra ressource som 2. klassetrin. Det anbefales derfor, at dette klassetrin tildeles en ekstra ressource i kommende skoleår på 750 timer, svarende til kr. årligt til holddeling. Den ekstra ressource finansieres via tillægbevilling, idet mindreforbrug ved klassedannelsen normalt tilgår kommunekassen. Såfremt udvalget beslutter, at der skal oprettes ekstra klasser på hhv. 3. klassetrin Engelsborgskolen og 2. klassetrin Virum Skole, f.eks. fra januar 2016, vil dette betyde en merudgift på årligt 1,8 mio. kr. fratrukket den ekstra ressource på kr., som Virum Skole allerede har fået tidelt til 2. klassetrin, i alt 1,275 mio. kr. årligt. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget 1. godkender en dispensation fra Folkeskoleloven 17 og en klassekvotient på max 30 elever for hhv. 2.a, 3.c og 3.d på Engelsborgskolen samt 2.a og 2.b på Virum Skole for skoleåret 2015 / tildeler en ekstra ressource til 3. klassetrin på Engelsborgskolen svarende til grundtildelingen på 750 timer, kr. årligt ( kr. 5/12 i 2015). 3. drøfter om udvalget ønsker at oprette en ekstra klasse på hhv. 3. klassetrin Engelsborgskolen og 2. klassetrin Virum Skole i indeværende skoleår - tidligst 1. januar 2016, samlet udgift årligt 1,275 mio. kr.. 4. anmoder forvaltningen om fortsat at arbejde med kapacitetstilpasning på skoleområdet. Side 16 af 44

17 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Finansiering af et 5. basishold på Lindegårdsskolen Sagsfremstilling I Lyngby Taarbæk Kommunes folkeskoler har der været en generel stigning i andelen af elever med anden herkomst end dansk, og som følge heraf har der været et stigende antal elever til kommunens basishold. I skoleåret 2011/2012 var der to basishold. I 2012/13 blev det tredje basishold oprettet, og det følgende skoleår et 4. hold, da antallet af elever steg til 27 elever. Omkring oprettelse og finansiering af det 4. hold blev der fremlagt en sag i november Siden påske i år har Lindegårdsskolen indskrevet syv børn af syriske flygtninge på basisholdene og efter sommerferien 2015 starter i alt 35 elever på basisholdene. Af den grund er der behov for oprettelse af et 5. basishold i skoleåret 2015/2016, således at behovet for pladser dækkes. Ifølge bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog er kommunen forpligtet til at tilbyde basisundervisning til elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning. Basisundervisningen er for kommunens yngste elever organiseret i basishold, som ifølge bekendtgørelsens 4 stk. 4 maksimalt må have syv elever på hver. Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at det forventede mindreforbrug på specialundervisningsområdet anvendes på tosprogsområdet, med henblik på at finansiere undervisningen af et stigende antal elever med behov for sprogstøtte uden for den almene undervisning. Økonomiske konsekvenser Udgiften til det 5. basishold fra skoleåret 2015/2016 svarer til kr. i 2015 (5/12 af den årlige udgift på kr. årligt, fordelt på lærer- og pædagogressource, hhv kr. og kr.). Udgiften finansieres via omplacering af et forventet mindreforbrug på specialundervisningsområdet. Forvaltningen fremlægger på et senere tidspunkt sag vedr. udmøntning af 1 mio. kr. til særligt svage elever, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2015 vedr. mindrebesparelse på specialområdet i effektiviseringsforslag SK3 i budget Side 17 af 44

18 Beslutningskompetence Økonomiudvalget Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget godkender omplacering af kr. ( kr. årligt) fra specialundervisningsområdet til et 5. basishold på Lindegårdsskolen fra skoleåret 2015/2016. Side 18 af 44

19 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Renovering af faglokaler på skolerne Sagsfremstilling Der er afsat 8,072 mio. kr. i anlægssum under budgetåret Beløbet stammer fra budgetaftalen og blev oprindeligt afsat som led i den kommende folkeskolereform. Efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014 blev anlægssummen øremærket til renovering/modernisering af skolernes faglokaler. Projekt er en selvstændig aktivitet til arealoptimering og modernisering af faglokaler på skolerne. Projekterne vil forløbe uafhængigt af de større planer til bygningsvedligeholdelse samt arealoptimering og genopretning, der behandles på Økonomiudvalgets møde i august. Ved gennemgang af kommunens skoler har forvaltningen foretaget vurdering af samtlige faglokaler med fokus på overflader, installationer/ udstyr, fast inventar, belysning og akustik. Lindegårdsskolen er ikke medtaget på grund af igangværende om- og udbygning. Uddybende kommentarer til faglokalernes tilstand, økonomiskemaer og begrundelse for prioritering er notat (bilag) samt oversigt over de økonomiske forhold (bilag). Forvaltningen har udarbejdet 3 modeller for prioritering af de 8,072 mio. kr., som faglokalepuljen udgør. Den valgte model vil blive udført i tæt dialog med alle brugere. Model 1: Fordeling med særlig fokus på sciencefag. Udvalgte skolers lokaler til naturfaglig undervisning opgraderes, ombygges eller totalrenoveres, med det perspektiv at samle midlerne for at understøtte den læringsmæssige udvikling af scienceområdet. Hertil mini -arealoptimeres flere af de berørte områder, og indeklimaforhold opdateres. Side 19 af 44

20 SKOLE LOKALE AREAL BUDGET Virum skole Fysik, Kemi ombyggees i forbindelse med arealoptimeringsprojekt 510 m² Fuglsanggårdsskolen Fysik Kemi 140 m² Hummeltofteskolen Nat-tek, Bio, Fysik, Sløjd inkl. mindre ombygning 353 m² Lundtofte Skole Opgradering af faglokaler i forbindelse med arealoptimeringsprojekt 415 m² TOTAL Model 2: Bred fordeling af midlerne på mange skoler. Alle skoler (ekskl. Lindegårdsskolen og Trongårdsskolen) bliver tilgodeset med et beløb til opgradering, istandsættelse og enkelte større renoveringer. Pga. de forholdsvis store puljer der udgøres af Virum og Kongevejens skole, er Trongårdsskolen, hvis renoveringsbehov er lidt mindre men også ligger i økonomisk tunge klumper, ikke begunstiget her. SKOLE LOKALE AREAL BUDGET Virum skole Fysik 166 m² Fuglsanggårdsskolen Hjemkundskab, 100 m² Engelsborgskolen Musik 130 m² Hummeltofteskolen Nat-tek, Bio, Fysik, Sløjd 353 m² Sorgenfriskolen Fysik, Kemi og Designfag 180 m² Kongevejens Skole Omklædning 180 m² Lundtofte Skole Opgradering af faglokaler i forbindelse med arealoptimeringsprojekt 400 m² Taarbæk Skole Hjemkundskab 40 m² TOTAL Model 3 Fordeling af midlerne på 3 skoler med størst behov. Virum Skole, Kongevejens Skole og Lundtofte Skole får udført større moderniserings- og renoveringsopgaver af voldsomt nedslidte og utidssvarende lokaler, samt enkelte opgraderinger i andre lokaler i forhold til lys og lyd. Side 20 af 44

21 SKOLE LOKALE AREAL BUDGET Virum skole Fysik, Kemi i forbindelse med arealoptimeringsprojekt af hele science området 510 m² Kongevejens Skole Omklædning, Sløjd 275 m² Lundtofte Skole Opgradering af faglokaler i forbindelse med arealoptimeringsprojekt 415 m² TOTAL Model 3 udgøres af de lokaler der trænger mest rent byggeteknisk. Model 1 udgør de lokaler der ud fra et pædagogisk og læringsmæssigt perspektiv samt ønske om at styrke den naturfaglige undervisning, giver mest genopretning/modernisering. I model 2 tilgodeses næsten alle skoler. Forvaltningen vurderer, at der i model 1 opnås størst brugsmæssig og bygningsmæssig værdi for pengene. De udvalgte lokaler er utidssvarende i forhold til både indretning, indeklima og installationer. Det er bekostelige renoveringer, der er svære at tilgodese i det daglige vedligeholdsbudget, og de vil afstedkomme nye og moderne forhold for både elever, ansatte og eksterne brugere. Bygningsarbejderne underbygger tværfaglige fleksible læringsmiljøer og optimerer betingelser for en eksperimenterende og nytænkende undervisning. Økonomiske konsekvenser: De tre scenarier beløber sig alle til 8,072 mio. kr. og udtrykker dermed fuld anvendelse af den til formålet afsatte anlægssum. Model 1: Fordeling med særlig fokus på Sciencefag Model 2 : Bred fordeling af midlerne på mange skoler. Model 3 : Fordeling af midlerne på 3 skoler med størst behov. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Forvaltningen foreslår, at 1) Model 1 iværksættes og gennemføres, 2) det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015 på kr. frigives Bilagsfortegnelse 1. Vurdering af faglokaler. 2. Bilag 2, faglokaler, samlet økonomi og økonomi for scenarier 1-3. Side 21 af 44

22 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Sagsfremstilling I perioden januar-marts 2015 gennemførte alle almenskoler og specialskoler i Lyngby-Taarbæk kommune en trivselsmåling af eleverne på klassetrin. Trivselsmålingen er obligatorisk og blev igangsat som et led i opfølgningen på folkeskolereformens mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Målingen består i 20 spørgsmål til elever fra 0-3. klasse og 40 spørgsmål til elever fra klasse. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen bruges som udgangspunkt for et systematisk arbejde med elevtrivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For at kunne følge udviklingen i trivsel på landsplan udarbejder Undervisningsministeriet et samlet måltal for elevtrivsel på kommuneplan og landsplan. Dette måltal kommer fremadrettet til at indgå i kommunens kvalitetsrapport, men er dog endnu ikke udviklet og kommunen afventer ministeriets offentliggørelse af dette. For at få et overblik over resultaterne af trivselsmålingen har forvaltningen udarbejdet en oversigt (bilag) over trivselsmålingens resultater fordelt på følgende undertemaer. Elevernes personlige og sociale trivsel Elevernes fysiske trivsel Elevernes vurdering af medansvar og medbestemmelse Elevernes vurdering af undervisning og læring Elevernes vurdering af det fysiske læringsmiljø Generelt har Lyngby-Taarbæk kommunes elever en høj grad af trivsel inden for alle fem undertemaer sammenlignet med landsgennemsnittet. På stort set alle spørgsmål angiver eleverne end højere grad af trivsel end eleverne på landsplan. Derudover viser resultaterne at: Hovedparten (mellem pct.) af eleverne er glade for deres skole og for deres klasse Et stort flertal af de yngste elever har en god relation til deres lærere (85 pct.). De ældste elevers oplevelse af at få støtte og hjælp fra lærerne ligger en smule lavere (77 pct.) Hos de yngste elever er der 64 pct. der tror, at deres klassekammerater kan lide dem. Hos de ældste elever er der 79 pct., der oplever, at blive accepteret som de er af deres klassekammerater. Der er kun et lille mindretal af de ældste elever på hhv. 3 og 7 pct., der angiver Side 23 af 44

23 at have mobbet andre, eller selv at være blevet mobbet i dette skoleår. Elevernes selvvurdering af deres evne til at løse problemer og koncentrere sig ligger for alle spørgsmål hos både de yngste og de ældste elever højere end på landsplan. De ældste elevers vurdering af deres egen læring ligger højere end på landsplan. 77 pct. oplever at gøre gode faglige fremskridt (72 pct. på landsplan) og 73 pct. oplever at lære dét de gerne vil i skolen (66 pct. på landsplan). Et stort flertal på 81 pct. hos de yngste elever oplever, at lærerne er gode til at hjælpe dem i skolen. Hos de ældste elever er det 66 pct., der oplever, at lærerne hjælper dem med at lære på måder, som virker godt. Hos de yngste elever angiver 50 pct., at det er svært at høre, hvad læreren siger i timerne. Hos de ældste elever angiver 49 pct., at lærerne meget tit/tit kan få skabt ro, hvis der er larm i timerne. På fem spørgsmål angiver eleverne en lavere grad af trivsel end eleverne på landsplan. Disse er følgende: Hos de yngste elever er det 7 pct., der tit oplever, at de er med til at bestemme indholdet af timerne. Det er 1 procent lavere end eleverne på landsplan. For de ældste elevers vedkommende er det 36 pct. der meget tit eller tit oplever at være med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med i timerne. På landsplan er det 39 pct. Blandt Lyngby-Taarbæk kommunes yngste elever svarer 70 pct. at de er meget glade for pauserne. Det er 2 procent lavere end eleverne på landsplan. Hos de ældste elever i kommunen er der 55 pct. der vurderer, at deres lærere meget tit eller tit møder præcist til undervisningen. På landsplan er dette tal 3 pct. højere. Hos de ældste elever er der 11 pct. af eleverne, der er helt enige eller enige i at toiletterne på skolen er pæne og rene. På landsplan er der 14 pct. af eleverne, der mener det. Forvaltningen følger op på resultaterne af trivselsmålingen på flere måder. Resultaterne - og i særdeleshed de negative resultater - vil blive fulgt op gennem forvaltningens årlige Skoleudviklingssamtaler (SUS), som afholdes med ledelsen på hver enkelt af kommunens skoler. Resultaterne indgår ligeledes i den kommende evaluering af kommunens inklusionsindsats, som forvaltningen er undervejs med. Endelig kommer resultaterne af trivselsmålingen også til at indgå i den kommunale kvalitetsrapport. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget Indstilling Side 24 af 44

24 Forvaltningen foreslår at, 1. udvalget drøfter resultaterne af den nationale elevtrivselsmåling resultaterne - og i særdeleshed de negative resultater - følges op gennem forvaltningens årlige Skoleudviklingssamtaler med ledelsen på hver enkelt af kommunens skoler Bilagsfortegnelse 1. Resultater af national elevtrivselsmåling Side 25 af 44

25 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Status for "Alle børn skal lære mere" - 4 K-samarbejdet om Synlig Læring Sagsfremstilling Der forelægges en status for samarbejdet med Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal kommuner om projektet Synlig Læring. Forelæggelsen består især i et sammendrag af resultaterne fra to såkaldte baseline-undersøgelser fra foråret 2015 (bilag), nemlig dels en spørgeskemaundersøgelse på alle skoler i de fire kommuner, dels en mere dybdegående undersøgelse på 16 udvalgte skoler. "Baseline" skal i denne forbindelse forstås som status for, hvilket niveau kommunerne er på vedrørende Synlig Læring lige nu. Resultaterne fra baseline-undersøgelserne viser klart, at der i alle kommuner og på alle skoler er meget at arbejde med i forhold til de mål, som Synlig Læringprojektet stiller op. Helt generelt er der gode elementer på alle skoler, men der er ingen skoler, hvor en systematisk anvendelse af disse principper er synlig. Eksempelvis er eleverne i deres svar meget fokuserede på de objektive mål for begavelse eller standpunkt og mindre fokuserede på progressionen i deres egen læring. Ligeledes oplever eleverne, at meget afhænger af den enkelte lærer. Samtidig er det positivt, at alle skoler har lommer af god praksis, der svarer til målene i Synlig Læring. Ovennævnte viser blandt andet, at der er brug for en tæt ledelsesmæssig opfølgning på den enkelte skole. Alle skoleledere skal, sammen med de øvrige nøglepersoner i udviklingsprojektet, understøtte et større fokus på den enkelte elevs læring. Skolerne vil have adgang til sparring fra kommunernes koordinerende læringsvejledere ( impact coaches i international terminologi) i brugen af baseline-undersøgelsen på den enkelte skole. 4K-projektet omhandler, som anført i tidligere sager, omfattende tværkommunal kompetenceudvikling med fokus på: Ledelsens opgave med at sikre hele skolens fokus på kerneopgaven: elevernes læring Medarbejdernes lærende samarbejde om at udvikle deres praksis, herunder løbende evaluering af effekten af deres praksis Et læringsmiljø karakteriseret ved en systematisk anvendelse af læringsmetoder baseret på evidens og forskning. Udgangspunktet for det anvendte koncept er John Hatties forskning i, hvilke Side 26 af 44

26 initiativer og undervisningsmetoder der har størst effekt på elevernes læring. Konceptet svarer samtidig ganske nøje til det fokus, der er lagt med skolereformen, herunder implementeringen af de fælles faglige mål, det generelle fokus på den enkelte elevs læring og trivsel samt på evidens for de anvendte metoder. For at sikre effekten skal implementeringen ske helt ud i klasserne. Uddannelsesindsatsen er derfor central. Torsdag den 6. august 2015 afholdte Lyngby-Taarbæk Kommune et fælles opstarts-seminar i Virum-Hallen, som start på den almene uddannelsesindsats for alle lærere og pædagoger i kommunen. På dagen præsenterer James Nottingham, grundlægger af firmaet Challenging Learning, resultaterne af 15 års forskning i, hvad der fungerer inden for undervisning. Der bliver gjort status over, hvad der gør en forskel for elevernes læring. Formålet med denne dag er at præsentere de vigtigste budskaber om Synlig Læring samt arbejde med at se sammenhæng mellem disse budskaber, og hvad der sker på den enkelte skole. Seminaret følges op af organisering og kapacitetsopbygning på skolerne. Herved skal sikres fastholdelse, tilgængelighed og spredning af viden. Implementeringen af Synlig Læring vil derfor bygge på nogle af de gode erfaringer, vi allerede har i Lyngby-Taarbæk, eksempelvis med anvendelsen af faglige vejledere. Uddannelsesniveauerne er: Skoleledere Skoleledelser og læringsvejledere ( impact-coaches) Læringsvejledere ( impact-coaches) Alle lærere og pædagoger Uddannelsesoversigt indtil maj 2016: Side 27 af 44

27 Indsats Kapacitetsopbygning Aktivitet Målgruppe Tidsplan Kick-off Skoleledere 7. oktober 2014 Kick-off / Evidence into Action ("fra viden til handling") Skoleledelser og læringsvejledere 10. marts 2015 Almen uddannelsesindsats Uddannelse af nøglepersoner 1 (Impact coaches) Fælles opstart, kommuneniveau Læringsvejledere maj 2015 Alle lærere og pædagoger i Lyngby- Taarbæk 6. august 2015 Evidence into Action 1 Skoleledelser og læringsvejledere Uge 36/ Uddannelse af nøglepersoner 2 (Impact coaches) Læringsvejledere Uge Evidence into Action 2 Skoleledelser og læringsvejledere Uge 49 / Evidence into Action 2,5 Skoleledelser og læringsvejledere Uge Uddannelse af nøglepersoner 3 (Impact coaches) Læringsvejledere Uge Visible Learning 1 Alle lærere og pædagoger i Lyngby- Taarbæk Uge Uddannelse af nøglepersoner 4 (Impact coaches) Læringsvejledere Uge Der afholdes et politisk møde i januar/februar 2016 for de relevante fagudvalg på tværs af de fire kommuner. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at orienteringen om status for Synlig Læring tages til efterretning. Side 28 af 44

28 Bilagsfortegnelse 1. Synlig Læring, resultat fra baselinieundersøgelsen forår 2015, sammendrag. Side 29 af 44

29 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Ændring af skoledistrikter, som et led i effektiviseringer og kapacitetstilpasninger Sagsfremstilling I forbindelse med Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af effektiviseringer på mødet 25. juni 2015 blev det besluttet, at udvalget på mødet i august skal drøfte spørgsmålet om skoledistrikter. Spørgsmålet om skoledistrikter skal for det første ses i sammenhæng med muligheden for at dispensere fra folkeskolelovens regler om skoledistrikter, således at hele Lyngby-Taarbæk Kommune bliver ét skoledistrikt, eller der bliver 2-3 skoledistrikter i kommunen, som hver dækker mere end én skole. Forvaltningen har været i dialog med Undervisningsministeriet herom og er foreløbig informeret om, at en sådan dispensation i hovedsagen skal have en pædagogisk begrundelse. Der er vedlagt et udkast til ansøgning til Undervisningsministeriet herom (bilag). Som det fremgår af ansøgningen, kan større fleksibilitet mht. skoledistrikterne ikke mindst medvirke til at blande børnegrupper mere og dermed bekæmpe den negative sociale arv, således at børn med en negativ social baggrund får mulighed for at lære mere. Derudover bidrager fleksibiliteten til mere homogene klassestørrelser på tværs af skoler. Samtidig er det en forudsætning for at realisere disse gevinster, at man over for forældrene er parat til at fastholde en anden skoleplacering, end de havde forventet. Hvis det ikke lykkes at opnå dispensation, kan der også opnås noget ved at justere på de eksisterende skoledistrikter, således at bestemte områder flyttes fra ét skoledistrikt til et andet. På baggrund af de seneste års klassedannelse, skolernes kapacitet og udviklingen i børnetallet i de enkelte skoledistrikter forekommer det især oplagt at overveje flytning af skoledistrikts områder fra Kongevejens Skole til Lundtofte Skole og fra Engelsborgskolen til Lindegårdsskolen. Også sådanne konkrete ændringer af skoledistrikterne kan medvirke til mere blandede børnegrupper og mere homogene klassestørrelser. Endelig er der også den mulighed, at større skoledistrikter besluttes ved at samle skolerne i større enheder med en fælles skoleleder i spidsen. I givet fald skal der ændres på hele skolestrukturen, så der eksempelvis bliver 3-4 distriktskoler med en række skoler under sig. Dette skal ses i sammenhæng med den eksisterende ledelsesstruktur i skolerne, og der skal besluttes ændringer heri. Der forelægges på udvalgets møde særskilt sag herom. Side 30 af 44

30 Økonomiske konsekvenser Det forventes, at større fleksibilitet vedr. skoledistrikterne kan føre til mere hensigtsmæssige klassestørrelser og dermed færre klasser. I forbindelse med sag om effektiviseringer blev det skønnet, at der herved kunne effektiviseres for 0,75 mio. kr. i 2016, 2,55 mio. kr. i 2017, 4,35 mio. kr. i 2018 og 6,15 mio. kr. i Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget 1) godkender udkast til dispensationsansøgning til Undervisningsministeriet 2) drøfter, om forvaltningen til skoleåret 2016/17 skal foreslå konkrete justeringer af eksisterende skoledistrikter. Bilagsfortegnelse 1. Ansøgning om dispensation til indførelse af større skoledistrikter. Side 31 af 44

31 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr NØRD CAMP 2015 Sagsfremstilling Lyngby-Taarbæk Kommune har fået mulighed for i samarbejde med Danmarks Radio at afholde et naturvidenskabeligt læringsarrangement NØRDdays - for kommunens 5. klasser. For Danmarks Radios del er arrangementet støttet af Novo Zymes. Udvalget skal godkende kommunens deltagelse og finansiering af aktiviteten. NØRDdays vil være et naturvidenskabeligt læringstilbud, hvor eleverne får mulighed for at arbejde anvendelsesorienteret og eksperimenterende med naturvidenskabelige emner indenfor byggeteknikog biologiske processer. Forinden selve arrangementet skal eleverne præsenteres for viden om de specifikke naturvidenskabelige emner via. undervisningsmateriale udviklet i samarbejde mellem kommunens fagkonsulent og DR. Formålet med arrangementet er at give eleverne mulighed for at anvende deres naturvidenskabelige viden samt give eleverne indsigt i, hvordan naturvidenskabelige fag er en del af deres hverdag. Kommunens klasseselever vil således få en unik mulighed for at omsætte deres naturvidenskabelige viden til virkelighed, og for at få vækket yderligere interesse for naturvidenskab. NØRDdays afholdes i de nyligt tilkøbte gamle landbrugsmuseum på Kongevejen. For eleverne afholdes arrangementet fra mandag til fredag kl. 9-15, og derudover undersøges muligheden for, at arrangementet strækker sig ind i den efterfølgende weekend, med åben adgang for alle. Arrangementet skal foregå i uge 47. Der har været afholdt opstartsmøder med DR, og det gamle landbrugsmuseum er sikkerhedsgodkendt til arrangementet. En videre forhandling med DR skal afklare hvilke udgiftsposter, der afholdes af kommunen. Kommunens finansiering vil primært dække udgifter til bygninger, interiør, etablering af faciliteter som fx rindende vand, toiletter, varmeradiatorer m.m. Økonomiske konsekvenser I forbindelse med beslutningen om hjemfaldsmidlerne den 21. maj 2015 afsatte Kommunalbestyrelsen kr. i 2015 og kr. i 2016 til deltagelse i DTUs Børneuniversitet og til et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Danmarks Radio om afholdelse af NØRDdays. NØRDdays foreslås finansieret af de kr. afsat i Side 35 af 44

32 Beslutningskomptence Børne- og Ungdomsudvalget for så vidt angår udarbejdelse af kontrakt (ad. 1) Økonomiudvalget for så vidt angår finansieringen (ad. 2) Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. forvaltningen bemyndiges til at udarbejde en kontrakt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og DR om afholdelse af arrangementet 2. arrangementet finansieres af de kr. afsat fra hjemfaldsmidlerne i 2015 til NØRDdays og Børneuniversitetet. Side 36 af 44

33 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Tilskud til pasning af egne børn Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 11. juni 2015 sag vedr. "Hensigtserklæring om tilskud til pasning af egne børn" og anbefalede, at "ordningen indføres fra barnets 24. uge og op til 1 år". Formålet med denne sag er således at gøre anbefalingen gældende fremadrettet. Tilskud til pasning af egne børn reguleres af Dagtilbudsloven 86, der angiver, at " Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan (desuden) beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe". Tilskud til pasning af egne børn er således et alternativ til at få sit barn optaget i et dagtilbud eller en privat pasningsordning. I Lyngby-Taarbæk ønskes ordningen indført for en bestemt aldersgruppe, idet tilskuddet kun gives til forældre med børn i alderen fra 24 uger (fra den 25. uge) og op til 1 år. Forvaltningen bemærker, at såfremt målgruppen udvides fra ½ - 1 år til ½ -1½ år, er det forvaltningens opfattelse, at flere forældre vil kunne få gavn af ordningen og presset på vuggestuepladser / dagplejepladser vil tilsvarende aftage i mindre omfang. Af hensyn til den administrative opgave ønsker forvaltningen tillige, at der er med ordningen indføres en minimums periode på 8 uger. Ordningen kan tidligst indføres pr. 1. oktober 2015, men forvaltning anbefaler en startdato pr. 1. januar 2016, således at oplysning til borgerne og administration af ordningen i samarbejde med jobcentret er på plads i god tid. Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet vil i dag udgøre ca kr. pr. måned for børn fra 24 uger til 1 år, svarende til ca. det samme som gives i tilskud til privat børnepasning. Til sammenligning er den gennemsnitlige nettoudgift til en dagplejeplads kr. pr. måned og en vuggestueplads kr. pr. måned. I bemærkninger til loven står, at "Ansøgeren kan ikke samtidig modtage kontanthjælp, barselsdagpenge, førtidspension eller andre offentlige ydelser. Tilskuddet til pasning af egne børn er dermed et alternativ til at være til rådighed og have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså ikke hensigten, at tilskuddet Side 37 af 44

34 til pasning af egne børn skal være et supplerende forsørgelses grundlag til en offentlig overførelsesindkomst eller en arbejdsindtægt." Økonomiske konsekvenser Det er forvaltningens vurdering, at målgruppen for dette tilbud ikke vil være stor, hvorfor den udgift, som måtte komme, vil kunne holdes indenfor de midler, som pt. er afsat til merindskrivning i dagtilbud. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. ordningen om tilskud til pasning af egne børn indføres i Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. tilskud til pasning af egne børn gives til forældre med børn i alderen 24 uger og op til 1½ år med et minimum for en periode på 8 uger. 3. ordningen om tilskud til pasning af egne børn gælder fra 1. januar 2016 Side 38 af 44

35 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Ansøgning fra Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen om finansiering af tilbygning Sagsfremstilling Det selvejende dagtilbud Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen, der er normeret til 16 børnehavebørn, er beliggende i ejendommen Viggo Stuckenbergs Vej 8, som ejes af børnehaven. På ejendommen er en eksisterende fritliggende pavillon på 15 m 2, der for ca. 35 år siden oprindeligt blev bygget til den daværende børnenormering på 9 børn. Pavillonen også kaldet Eventyrhuset - benyttes til daglige kortvarige ophold af op til 16 børn, hvor der foretages diverse aktiviteter. Huset er det eneste sted, hvor børnene kan være indendørs uden overtøj og fodtøj. Da pladsen i Eventyrhuset længe har været for trang, har børnehaven ansøgt om at få foretaget en tilbygning på 9 m 2, således at husets samlede areal bliver på 24 m 2 (bilag). Børnehaven har den fået byggetilladelse til tilbygningen. Børnehaven har tidligere forespurgt om finansiering via lånoptagelse, men kommunens låneramme er fuldt ud opbrugt. I stedet ansøger børnehaven om finansiering i form af tillægsbevilling, som børnehaven tilbagebetaler over maksimalt 5 år. Der er indhentet håndværkertilbud på tilbygningsprojektet på kr. excl. moms (bilag), hvoraf børnehaven ansøger om at få finansieret kr., idet kr. finansieres på anden vis. Økonomiske konsekvenser Det har i sig selv ingen samlede økonomiske konsekvenser, såfremt de kr. godkendes som et merforbrug i 2015 og et tilsvarende beløb spares over en periode på maksimalt 5 år kr. svarer til 11% af børnehavens budget og efter de gældende regler for overførselsadgang må et merforbrug maksimalt udgøre 5%. En imødekommelse af børnehavens ansøgning forudsætter således en undtagelsesvis godkendelse af, at børnehavens merforbrug overstiger 5% i en periode indtil de kr. er tilbagebetalt. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Side 39 af 44

36 Forvaltningen foreslår, at 1. børnehavens ansøgning imødekommes 2. finansieringen af kr. sker som godkendt merforbrug i 2015 på over 5%, som efterfølgende afvikles over maksimalt 5 år. Bilagsfortegnelse 1. Stjernedalen-ansøgning tilbud Stjernedalen Udestue. Side 40 af 44

37 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse Sagsfremstilling Den selvejende Rudolf Steiner Børnehave Enhjørningen er beliggende på den private vej Gadevangen 18 A, 2800 Lyngby. Børnehavens bestyrelse modtog i maj 2015 brev fra Lyngby-Taarbæk Kommune, fremsendt til Fonden til Drift af Rudolf Steinerbørnehaven vedrørende en planlagt vejistandsættelse. Børnehavens andel af den samlede udgift til vejistandsættelsen udgør i alt kr. opmålt efter gældende regler. Som selvejende dagtilbud modtager Børnehaven Enhjørningen et årligt driftstilskud på ca. 1,8 mio. kr. jf. driftsoverenskomsten. I denne økonomiske aftale er der ikke midler til ekstraordinære udgifter til grundejerforpligtigelsen. Børnehaven har derfor ansøgt kommunen om økonomisk støtte til den ekstra udgift til grundejerforpligtigelse (bilag). Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at børnehaven Enhjørningen tildeles en tillægsbevilling på kr. Økonomiske konsekvenser Det tildelte driftstilskud på 1,8 mio. kr. består af ca. 80 % til lønninger og ca 20 % til børnerelaterede udgifter og driftsudgifter. Der er ikke mulighed for at afholde en ekstraordinær udgift til vejistandsættelse indenfor dette årlige driftsbudget. Forvaltningen anbefaler, at udgiften dækkes af midler afsat inden for rammen til "omstillingsaktiviteter". Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. børnehavens ansøgning imødekommes 2. finansieringen af kr. afholdes inden for forvaltningens ramme til "omstillingsaktiviteter". Bilagsfortegnelse Side 41 af 44

38 1. Ansøgning Udgiftsfordeling Børnehave. 3. Genoptagelse af sag LTK Udgiftsfordeling. Side 42 af 44

39 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015 Sagsfremstilling 1. Gensidig orientering om afholdte møder og konferencer 2. Frokostordning i dagtilbud. Taarbæk Børnehus og Pilen Børnehus afd. Valmuen har begge ønsket at få frokostordning. Frokostordning efter dagtilbudslovens 16a er 100% forældrefinansieret og opkræves i forbindelse med den almindelige forældrebetaling 11 gange årligt, da juli er betalingsfri måned. Bevillingsmæssigt er der tale om en netto 0-bevilling bestående af en indtægtsbevilling (pba. af den forventede forældrebetalingsindtægt) på -0,3 mio. kr. i 2015 og -0,8 mio. kr. fra 2016 og frem, samt en udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio. kr. i 2016 og frem. Bevillingerne bringes på plads i 2. anslået regnskab Administrativt høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). I forbindelse med Region Hovedstadens høring af udkast til Revus (bilag) har forvaltningen indsendt et administrativt høringssvar (bilag). Revus'en sætter en retning for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Indholdet er derfor både vækst- og udviklingsrettet inden for en række temaer, som spænder bredt ud over områder som klima, erhverv, sundhed, kultur, uddannelse og trafik. Strategien bygger på dialog med politikere, kommuner, virksomheder, organisationer, universiteter og borgere. Regionsrådet skal senest i august 2015 vedtage Revus'en, som har betydning for vækst og udvikling ikke kun i Region Hovedstaden men i hele den funktionelle region. Hertil hører også Region Sjælland og Skåne, som parterne er blevet enige om at markedsføre under brandet Greater Copenhagen. Forvaltningen har, jf. særskilt meddelelsessag herom, udarbejdet et notat, som introducerer essensen i Revusudkastet og i Greater Copenhagen-samarbejdet. Som følge af lov nr. 80 af den 28. januar 2014 skal kommunalbestyrelsen forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for Side 43 af 44

40 kommuneplanlægningen. Lyngby-Taarbæk Kommune lever op til loven som følge af udkast til Grønt Lys +, som lægger op til indarbejdelse af både Revus og Greater Copenhagen. Det skal bemærkes, at Planlovens 11 stk. 4 vedrørende den tidligere regionale udviklingsplan udgår af Planloven. 4. Temamøde for kommunalbestyrelsen den 3. september 2015 om kommunale og regionale samarbejder for vækst og erhverv. Som led i udmøntningen af udkast Regional vækst- og udviklingsstrategi (Revus) og som led i implementeringen af vækstinitiativet Greater Copenhagen inviteres Lyngby-Taarbæk Kommune til at deltage i en række samarbejdsprojekter og satsningsområder. Derfor holdes den 3. september 2015 et temamøde for kommunalbestyrelsen med fokus på indhold og organisering af de regionale og kommunale samarbejder indenfor vækst og erhverv. Temamødet vil indeholde oplæg fra kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune Bo Rasmussen, der er. repræsenteret i det regionale samarbejder for Greater Copenhagen om vækst og erhvervsudvikling i den samlede region Sjælland, Skåne og Hovedstaden. Bo Rasmussen er også formand for styregruppen om byudvikling langs den kommende letbane, og formand for det regionale embedsmandsudvalg om vækst, uddannelse og beskæftigelse. Som grundlag for temamødet er vedlagt notat (bilag), som introducerer udkast til Revus og vækstinitiativet Greater Copehagen. Bilagsfortegnelse 1. ReVUS høringsforslag april Administrativt høringssvar forslag til ReVUS. 3. Notat om Revus og Greater Copehagen. Side 44 af 44

41 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal det specialiserede børnesocialområde Bilag 1 - Side -1 af 6 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Social indsats Administrativ afdeling Journalnr.. : Dato... : Skrevet af. : LONJ / N O T A T om Ledelsesinformation det specialiserede børnesocialområde 2.kvartal 2015 Børne- og Ungdomsudvalget modtager kvartalsvis ledelsesinformation om det specialiserede børnesocialområde. Denne afrapportering omhandler 2. kvartal af Der sker en løbende kvalitetssikring af datagrundlaget og derfor er det ikke muligt, at sammenligne fra tidligere rapporteringer. På baggrund af Afrapporteringen er struktureret på følgende måde: 1. Underretninger 2. Antal sager og sagsnorm pr. medarbejder 3. Antal klagesager i Ankestyrelsen 4. Ledelsestilsyn a. med anbragte børn ( 70 børnesamtale) b. børnefaglige undersøgelser ( 50-undersøgelser) 1. Underretninger Underretningerne registreres i DUBU (digitalisering - udsatte børn og unge), og i forbindelse med Overgrebspakken blev det samtidigt besluttet, at der skulle ske en automatisk afrapportering til Ankestyrelsen af de indkomne underretninger, både i relation til årsag og hvilke initiativer underretningerne har resulteret i. Formålet er bl.a., at der kan ske en benchmarking på tværs af kommunerne. Opgørelserne er derfor ikke identiske med de tidligere opgørelser i forbindelse med ledelsesinformationen. Side 1 af 6

42 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal det specialiserede børnesocialområde Bilag 1 - Side -2 af 6 Figur 1 Underretninger på det specialiserede børnesocialområde Der er i 1. kvartal af 2015 modtaget 205 underretninger, omhandlende 155 børn. Det er højere end 1. kvartal, hvor der var 166 underretninger. Side 2 af 6

43 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal det specialiserede børnesocialområde Bilag 1 - Side -3 af 6 Tabel 1 Oversigt underrettere Underrettere 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Mellemkommunal underretning 7 4 Plejefamilie/anbringelsessted 3 0 Anden kommunal forvaltning(tandplejen, Job- centret, Borgerservice) Skole Dagpleje/daginstitution 17 7 Fritidshjem/klub/SFO 3 5 Sundhedsplejerske 1 2 Øvrigt sundhedsvæsen Politi Domstole 0 0 Anden offentlig myndighed 6 7 eller person i offent- lig tjeneste Henvendelser fra 0 0 barn/ung Henvendelser fra foræl dremyndighedsindehave- re Anden i barnets familie 5 0 eller netværk Anden i barnets eller familiens 1 0 bekedskabskreds Nabo 1 7 Anonym 6 5 Organisationer 0 0 Krisecenter 1 0 Andre (fogedretten, boligselskaber 6 12 m.m.) Hvis andre, angiv hvem: 5 Behandling af traumatiserede flygtninge I alt kvartal Kategorierne er anderledes end tidligere og det kan være et definitionsspørgsmål, hvor sagsbehandleren rubricerer underretningen, da der kan være overlap i definitionsspørgsmålet. Fx hvad er forskellen på netværk og bekendtskabskreds, det kan opfattes forskelligt afhængig af sagsbehandlernes egne præferencer. Fordelingen af de 205 underretninger er, at de 141 er nye underretninger og de 64 underretninger er i eksisterende sager, hvor der er iværksat foranstaltninger. Side 3 af 6

44 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal det specialiserede børnesocialområde Bilag 1 - Side -4 af 6 De er hovedsagligt anden kommunal forvaltning, skoler og politiet, der er foretaget flere underretninger end i 1. kvartal. De 205 underretninger omhandler 152 børn og unge, hvor der er foretaget følgende i forhold til de 152 børn og unge, Tabel 2 Opdeling i underretninger på det specialiserede børnesocialområde Resultatet af 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal underretningerne Sagen er lukket efter tilbud om samtale eller netværksmøde jf. SEL 11.1i Modtagelsen. Sagen er efterfølgende lukket Kortvarigt samtaleforløb, enten i Mod- tagelsen eller Forebyggelsescentret jf. SEL 11.3 og 11.4 Udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50 Økonomisk hjælp jf. 0 0 SEL 52 a Underretningen er 0 0 videresendt til anden kommune Underretningen omhandlede allerede eksisterende sager Bevilliget hjælper 3 1 efter 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste) Mellemkommunale 0 0 underretninger, hvor den tidligere kommune havde iværksat foranstaltninger Beslutning om genoptagelse 2 af foran- staltninger jf. SEL 52, efter at sagen har været kortvarigt lukket Ialt Side 4 af 6

45 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal det specialiserede børnesocialområde Bilag 1 - Side -5 af 6 Underretninger i eksisterende sager fylder en del mere end tidligere, da der med implementering af Overgrebspakken skal foretages en second opinion i disse sager. Det betyder, at en anden sagsbehandler skal vurdere om de foranstaltninger og initiativer, der er iværksat, er tilstrækkelige i forhold til de oplysninger, der er beskrevet i underretningen. Nedenstående diagram viser aldersfordelingen af børn/unge, hvor der sker underretninger. Figur 2 aldersfordelingen over underretninger 2. Antal sager og sagsnorm pr. medarbejder Sagsantallet er i 2. kvartal på 906 sager, hvoraf 13 af sagerne er refusionsager og der er 3 sager, som håndteres af ledelsen og dermed indgår de ikke i sagsbehandlernes sagstal, som derved er 890. Det samlede sagstal er dog stadig højere end i Sagsantallet pr. medarbejdere er for Modtagelsen 41 sager pr. sagsbehandler i gennemsnit. I børnegruppen er der 40 sager i gennemsnit pr. medarbejder og i Ungegruppen er der 39 sager pr. medarbejder. I opgørelsen er fratrukket de timer, som sagsbehandlerne anvender til åben anonym rådgivning og skolesocialrådgiverfunktionen etc. Det er specielt i Børnegruppen og Modtagelsen, at sagsantallet er steget siden Samtidigt skal det bemærkes, at der er ansat et midlertidigt årsværk finansieret af midler fra Socialstyrelsen i Ungegruppen. Midlerne anvendes til afprøvning af en metode i forhold til intensivering af indsatserne angående uddannelse og beskæftigelse. Tabel 3 Antal sager i de respektive afdelinger Side 5 af 6

46 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal det specialiserede børnesocialområde Bilag 1 - Side -6 af 6 Tidligere har tabellen været opdelt i handicapsager og psykosociale sager. På grund af ny registrering i DUBU har det ikke været muligt, at foretage denne opdeling i nærværende opgørelse. Antal sager Modtagelsen 219 Børn 0-14 år 426 Unge år 245 Refusionssager m.v. 16 I alt Klagesager i Ankestyrelsen Der har i 2. kvartal 2015 været behandlet 3 sager på børneområdet i Ankestyrelsen. Forvaltningen har fået medhold i 2 sager og i 1 sag har borgeren fået medhold. Sagerne har omhandlet regulering af samvær og kontakt under anbringelsen jf. SEL 71 og bortfald af bidrag, når barnet er anbragt af behandlingsmæssige årsager jf. 13. Ledelsestilsyn 4.1 Opfølgning med anbragte børn jf. SEL 70 Der er 2. kvartal 2015 udtaget 10 børne- og ungesager med særlig revision på gennemførelse af børnesamtalen og opfølgning i anbringelsessager jf. SEL 70. stk. 2. og 48. Servicelovens 70 foreskriver, at der skal ske en opfølgning på anbragte børn efter 3 måneder og derefter hver 6 måned. Opfølgningens formål er, at vurdere om indsatsen af anbringelsen skal ændres og om handleplanen skal revideres og der skal være en børnesamtale 2 gange årligt. Der er en sag, hvor der skulle have været afholdt børnesamtale i maj, men det fremgår ikke af journalen om denne er afholdt rettidigt. I den interne revision har handleplanen omhandlet støttekontaktpersoner og familiebehandling. I de to udtrukne sager mangler der 2 opdaterede handleplaner, hvoraf der er planlagt opfølgning i den ene sag. Begge foranstaltninger varetages af Forebyggelsescentret. 4.2 Opfølgning børnefaglige undersøgelser jf. SEL 50 Der er foretaget sagsrevision i forhold til om de børnefaglige undersøgelser jf. servicelovens 50 er gennemført indenfor 4 måneder. De igangværende børnefaglige undersøgelser omhandlende 90 børn. Der er 51 børnefaglige undersøgelser, hvor tidsfristen er overskredet og hvor der er truffet midlertidige vurderinger jf. servicelovens 50. stk. 7. Årsagerne er bl.a. politiefterforskning, manglende nødvendige udtalelser, der endnu ikke er returneret. 24 af de 51 undersøgelser er færdig i løbet af juli Der er ledelsesmæssig opmærksomhed på fristoverholdelsen og der er både via DUBU og generelle arbejdsgangsbeskrivelser udarbejdet advis er, der skal sikre, at fristerne overholdelse. Side 6 af 6

47 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -1 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015 De udsatte børn Fremtiden er deres

48 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -2 af 68 Dette udspil er en del af debatten, som er skudt i gang på KL s Børn & Unge Topmøde den januar Fotos: Colourbox Side 4 (øverst til venstre), side 22 (nederst) Scanpix Omslag, side 4 (øverst til højre, nederst), side 10 (øverst til venstre, øverst til højre), side 14, side 18, side 36, side 46, side 49, side 52 (øverst til højre, nederst)

49 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge KL-udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -3 af 68 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Vejen frem 2 Resume 6 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 8 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde Nytænk de specialiserede indsatser og 34 styrk sagsbehandlingen 04 Hav ambitioner for alle børn og 50 unges læring

50 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Vejen frem Bilag 1 - Side -4 af 68 2 KL-udspil om udsatte børn og unge

51 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Vejen frem Bilag 1 - Side -5 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 3 Vejen frem Alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. De fleste danske børn og unge trives, men der er fortsat for mange, som har en kaotisk opvækst og har svært ved at stå på egne ben som voksne. Disse børn og unge fortjener en god fremtid. Det kan og skal lykkes, at flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle andres. Det forudsætter, at indsatsen nytænkes. Det kræver, at vi sætter vores børn og unge i centrum. Alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. De fleste danske børn og unge trives, men der er fortsat for mange, som har en kaotisk opvækst og har svært ved at stå på egne ben som voksne. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er Danmark det land, som er dårligst til at sikre børn og unges sociale mobilitet. Det er et faktum, at de mest udsatte børn kommer fra familier, hvor forældrene har et markant lavere uddannelsesniveau og en markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end den generelle befolkning. Samtidig er forældrene ofte kendetegnet af psykisk sygdom, misbrug eller kriminalitet. De sociale forhold viser sig desværre også hos de udsatte børn og unge, hvor færre som voksne vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse end deres jævnaldrende, færre vil være i beskæftigelse og flere vil ende i kriminalitet og misbrug og udvikle psykiske lidelser. Disse børn og unge fortjener en god fremtid. Det kan og skal lykkes, at flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle andres. Det forudsætter, at indsatsen nytænkes. Det kræver, at vi sætter vores børn og unge i centrum.

52 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Vejen frem Bilag 1 - Side -6 af 68 4 KL-udspil om udsatte børn og unge I kommunerne skal vi derfor bruge vores tid og kræfter på indsatser, der virker. Vi står midt i et paradigmeskifte; fra at have henvist børn og unge med særlige behov til specialiserede tilbud, er kommunerne godt i gang med en omstilling, der sikrer, at hovedparten af alle børn og unge kan være i et almindeligt dagtilbud, gå i skole, få en ungdomsuddannelse og have et fritidsliv på lige vilkår. Den vej skal vi fortsætte ad. Frem for ukritisk at tage fat i de foranstaltninger, som er på hylderne, skal der fokuseres på, hvordan vi rent faktisk støtter det enkelte barn og den unge i en positiv udvikling i eget liv. Vi har desværre set eksempler på, at udsatte børn og unge ikke er blevet opdaget i tide og ikke har fået den nødvendige hjælp. Det ansvar tager vi på os. Paradigmeskiftet handler i høj grad om ledelse både fagligt og kommunalpolitisk. Skal vi for alvor lykkes med at give alle vores børn og unge en chance i livet, kræver det, at vi bygger bro mellem styring og ledelse, og at vi udøver konsekvent og professionel ledelse, der tager livtag på sagsbehandlingen, udviklingen og de trælse sager. KL har tre pejlemærker for indsatsen for udsatte børn og unge: Tidlig og forebyggende indsats. Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes. Helhedsorienteret indsats. Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune. Målrettet indsats. Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne. Vi skal huske på, at kommunerne ikke kan løfte opgaven alene. Børnene selv skal være en del af løsningen, ligesom også forældrene har en helt afgørende rolle. Men lige så vigtigt er, at det nære netværk omkring børnene og de unge samt det omgivende samfund har et stort ansvar for at involvere sig, når de oplever, at et barn eller en ung er i problemer. Samtidig skal vi i langt højere grad kvalitetssikre og dokumentere vores indsatser. Der er rigtig meget i gang i kommunerne, men vi skal turde forlade de vante rammer, vi skal turde basere os på forskning og kvalitative løsninger, og vi skal turde dokumentere vores sejre såvel som nederlag.

53 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Vejen frem Bilag 1 - Side -7 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 5 I dette udspil kommer KL med en række konkrete anbefalinger til en styrket indsats, der tager udgangspunktet i barnet og de unge og deres muligheder for et godt liv. Anbefalingerne bygger på forskning og er udviklet i samarbejde med en række kommuner. Realisering af anbefalingerne hviler på en grundlæggende præmis om, at vi ser sociale indsatser som sociale investeringer i stedet for alene at opfatte dem som udgiftsposter. Det handler ikke om flere penge, men om klogere og prioriterede investeringer, der gavner og understøtter området fagligt såvel som økonomisk. Det kan betale sig at investere i vores børn og unges fremtid. Det kræver kommunalpolitisk mod, knofedt og handlekraft! God læselyst og god arbejdslyst! Martin Damm Formand Kristian Wendelboe Adm. Direktør

54 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Resume Bilag 1 - Side -8 af 68 6 KL-udspil om udsatte børn og unge Resume De udsatte børn Fremtiden er deres kommer med en række anbefalinger, der skal fungere som afsæt for en politisk drøftelse af mål for og organisering af arbejdet med udsatte børn og unge i den enkelte kommune. Anbefalingerne er inddelt i fire afsnit, hvor fokus er at tilføre kompetencer tidligt i livet, at styrke det tværprofessionelle samarbejde, at nytænke de specialiserede indsatser og styrke sagsbehandlingen samt at have ambitioner for alle børn og unges læring. Det følgende er et kort resume af udspillets hovedpointer. 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet Jo tidligere vi griber ind, desto mere effektive er vi i forhold til at sikre en positiv livsbane for udsatte børn og unge. Det er der både god livskvalitet og samfundsøkonomi i. Det indebærer, at der helt tidligt i et barns liv tilføres ressourcer til dets udvikling. Mange kommuner har taget stafetten op i form af bl.a. forældrekurser og en styrket sundhedspleje; men der ligger et stort samfundsmæssigt potentiale i, at vi tidligt i et barns liv styrker udsatte forældres kompetencer i et samspil med forældrene selv, sundhedssektoren og civilsamfundet i øvrigt. Deri ligger også en økonomisk prioritering og en eventuel omlægning af det kommunale budget. Det rejser spørgsmålene om, hvordan den enkelte kommune vælger at foretage prioriterede investeringer tidligt i et udsat barns liv, og hvor gevinsten skal hentes på kort og lang sigt? Det kan kræve en genovervejelse af økonomien på området. Samtidig skal vi spørge os selv, hvordan vi bedst får spillet forældrene og andre ressourcepersoner fra barnets netværk eller lokalsamfund på banen? 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde Hvis vi skal lykkes med forebyggelse blandt børn og unge i udsatte positioner, er der behov for et fælles sprog, en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat. Det skal stå lysende klart for alle involverede medarbejdere, hvad de skal gøre, når der

55 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Resume Bilag 1 - Side -9 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 7 opstår en bekymring, og hvad de kan forvente af de øvrige fagprofessionelle, de samarbejder med. Det tværprofessionelle samarbejde skal understøtte en inkluderende tilgang, hvor udsatte børn og unge kan blive i deres nærmiljø og bevare deres sociale netværk. Det øger deres livsmuligheder på sigt. Men det tværprofessionelle samarbejde skal ikke kun gå på tværs af børne- og ungeområdet, men også på tværs af børne- og voksenområdet. Der skal være én fælles plan for udsatte familier, så børnenes trivsel ses i sammenhæng med forældrenes sociale problemstillinger. Det rejser spørgsmålet om, hvordan den enkelte kommune får etableret de nødvendige samarbejdsmodeller og indsatser, så der er ledelsesmæssigt fokus og et fælles sprog blandt medarbejderne i forhold til at opspore og forebygge blandt udsatte familier? 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen De mest virksomme indsatser over for udsatte børn og unge er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie. Derfor bør kommunerne tilrettelægge de sociale indsatser som tidsafgrænsede pit stop på vej tilbage i almenområdet og i større udstrækning benytte anbringelse i slægt og netværk som alternativ til de traditionelle anbringelsesformer. Erfaringer fra Sverige og Norge viser, at en sådan omlægning af indsatserne både giver bedre resultater for de udsatte børn og deres familier og er mere omkostningseffektivt. Myndighedsarbejdet er et helt centralt element i den nødvendige omstilling af indsatserne og skal bidrage til, at der er fokus på virksomme metoder samt mål, effekt og resultater af indsatsen. Fokus i myndighedsarbejdet bør være, om indsatserne bidrager til progression i barnets, den unges og familiens liv. For at kunne lykkes med myndighedsarbejdet er det helt centralt, at barnet, den unge og familien involveres og opnår ejerskab til egen sag. Det rejser spørgsmålene om, hvorvidt den enkelte kommunes tilbudsvifte er skruet sammen, så den bedst understøtter en omstilling fra indgribende indsatser til forebyggelse? Og hvilke krav der skal stilles til myndighedsarbejdet for, at det understøtter den nødvendige omstilling med tæt inddragelse af barnet, familien og netværket i øvrigt? 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring Hvis der sættes målrettet ind i forhold til børn og unges læring og uddannelse, vil det være muligt at mindske betydningen af den sociale baggrund. Kommunerne er i kontakt med stort set alle børn, fra de er helt små, til de går ud af folkeskolen. Det giver en særlig mulighed og forpligtelse til at arbejde med alle børns læring. Men vi står i dag med den udfordring, at omkring 7-8 pct. af en årgang forlader folkeskolen uden 9. klassesprøve, og at knap en femtedel af en ungdomsårgang som 25-årige står uden en ungdomsuddannelse. Den nyeste forskning viser, at fokus på læring allerede i dagtilbud er af afgørende betydning for udsatte børns livschancer, og det skal følges op i skolen, hvor kommunerne allerede nu er i fuld gang med at implementere folkeskolereformen, som netop skal mindske betydningen af social baggrund. Det rejser spørgsmålene om, hvilke politiske mål den enkelte kommune stiller for udsatte børns læring og udvikling i dagtilbud og skole, herunder hvordan børn og forældre inddrages og styrkes? Og hvordan den enkelte kommune gennem mere forpligtende partnerskaber med ungdomsuddannelser kan støtte udsatte unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse?

56 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -10 af Tilfør kompetencer tidligt i livet KL-udspil om udsatte børn og unge

57 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -11 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 9 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet Et barns adfærd og personlighed grundlægges allerede ved livets start, hvor det tidlige samspil mellem børn og forældre spiller en afgørende rolle for barnets udvikling. Der skal derfor sættes ind, allerede inden barnet bliver født. Der skal fokus på tidlig opsporing og forebyggelse både internt i kommunen og på tværs af sektorer. Kommunerne anvender godt 14 mia. kr. årligt på det udsatte børne- og ungeområde. Men spørgsmålet er, om vi bruger pengene rigtigt.

58 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -12 af Tilfør kompetencer tidligt i livet KL-udspil om udsatte børn og unge Sårbare forældre 3-5 pct. af en forældreårgang er forældre, der er sårbare, og hvis børn udvikler tilknytningsproblemer/forstyrrelser. Sårbarhed ses typisk hos forældre, der: Selv har oplevet omsorgssvigt/ traumatiserende begivenheder Har alkoholproblemer og/eller problemer med indtagelse af stoffer Har oplevet en svær akut krise såsom dødsfald, ulykker osv. Ikke har noget netværk Lider af psykisk sygdom Ved flere faktorer øges risikoen for manglende omsorgsevne radikalt. Kilde: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen, 2011 Et barns adfærd og personlighed grundlægges allerede ved livets start, hvor det tidlige samspil mellem børn og forældre spiller en afgørende rolle for barnets udvikling. Der skal derfor sættes ind, allerede inden barnet bliver født. Der skal fokus på tidlig opsporing og forebyggelse både internt i kommunen og på tværs af sektorer. Mange kommuner har taget stafetten op i form af bl.a. forældrekurser til vordende forældre, men der ligger et stort samfundsmæssigt potentiale i en yderligere styrkelse af området bl.a. ved en styrket sundhedspleje og øget inddragelse af tandplejen. Forældrenes adfærd har stor betydning for børnenes udvikling både fysisk, kognitivt og socialt. Forældrene skal derfor så vidt muligt ses som en ressource i deres børns udvikling. Samtidig skal det være en integreret del af de sociale indsatser, at der bygges bro mellem barnet og det omgivende samfund så tidligt som muligt. Kommunerne anvender godt 14 mia. kr. årligt på det udsatte børne- og ungeområde. Men spørgsmålet er, om vi bruger pengene rigtigt. Det er naturligvis ikke gratis at tilføre kompetencer tidligere i barnets liv. Men det skal ses som en investering, der på lidt længere sigt giver en gevinst. Der er kommuner, som har valgt at tilføre ekstra ressourcer til et prioriteret indsatsområde under forudsætning af, at der efter en bestemt årrække kommer en varig besparelse. Der er i dag også flere eksempler på, at en omstilling fra indgribende til forebyggende foranstaltninger medfører egentlige besparelser her og nu, og så er det naturligvis også muligt at foretage en prioritering inden for det eksisterende budget, så ressourcerne bruges der, hvor den største effekt forventes. Invester i tidlig støtte til forældrene Fra udenlandsk forskning ved man, at det er godt at sætte ind med indsatser allerede inden barnet bliver født og lige efter. Det er væsentligt, at både jordemoder og sundhedsplejerske retter fokus mod tilknytningen mellem barn og forældre allerede fra første kontakt og helst allerede under graviditeten. Ved at sørge for, at nybagte forældre modtager både viden og træning i, hvad de skal gøre for at være gode forældre, kan det have store positive effekter for barnets udvikling. Arbejdet med at få forældrene til at forstå deres barn, med at give dem selvtillid som far og mor og med at lære dem at løse konflikter hensigtsmæssigt er helt centralt, når kommunerne skal hjælpe udsatte småbørn til en god start på livet. Den amerikanske økonom, nobelpristager og formand for bestyrelsen af Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet James J. Heckman har vist, at det er en langt bedre forrentning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til de kommer i skole. Her er det nærmest for sent at genoprette en socialt skæv livsbane. Heckman viser med en række konkrete eksempler, at jo tidligere vi griber ind, des mere effektive er vi i forhold til at sikre en positiv livsbane for udsatte børn. I stedet for omfordeling eller re-distribution af de økonomiske ressourcer i voksenlivet, taler Heckman om præ-distribution. Det indebærer, at der helt tidligt i et barns liv tilføres ressourcer til dets udvikling. På figur 1 ses Heckman-kurven, som viser, hvilken forrentning eller gevinst som samfundet får ud af at sætte ind i en given alder hos børn og unge. Brug forældrekurser til førstegangsfødende forældre Vi ser allerede i dag en udvikling, hvor mange kommuner arbejder målrettet med de vordende forældre bl.a. i form af forældrekurser, som er et tilbud til alle kommende førstegangsforældre. Her samarbejder den offentlige, den private og den frivillige sektor (herunder sundhedsplejersker, familierådgivere, jordemødre, jurister, sagsbehandlere, psykologer, bankrådgivere, læger, jobkonsulenter, fagforeninger, børneudstyrsforhandlere osv.) om at forberede forældrene på den store omvæltning, det er at få et barn.

59 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -13 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 11 Spædbørns trivsel Lang de fleste spædbørn trives og udvikler sig, som de skal. Men ifølge data fra sundhedsplejersker for børn i 8 10 måneders alderen vil der være: 4,6 pct., der har et problematisk forældre-barn samspil 9,1 pct. forældre, der har problemer med barnets signaler og reaktioner 19,6 pct. børn, der har regulatoriske problemer i form af gråd, uro, spisning og søvn Figur 1. Forrentning af social indsats i forhold til alder og målgruppe Indsats i barnets første leveår Kilde: Johansen & Holstein (2014) Forældrekurserne bygger på Leksand-modellen, som er et svensk koncept. Ifølge beregninger fra CBS kan man i Danmark på landsplan spare én milliard om året pr. årgang, hvis alle forældre kommer på kursus 1. Besparelserne ses især som følge af færre anbringelser af børn, færre udgifter til overførselsindkomster og højere skatteindbetalinger, fordi mødrene i højere grad bliver på arbejdsmarkedet. Konkret har man set, at modellen kan føre til et markant fald i antal skilsmisser, langt færre socialt udsatte børn og unge og bedre udnyttelse af de offentlige budgetter. Styrk sundhedsplejens rolle Sundhedsplejen kommer i alle familier og vejleder om børns trivsel. Sundhedsplejen har således en unik mulighed for at opspore udsatte børn og familier og give børn, som mistrives, en særlig opmærksomhed. Langt de fleste spædbørn trives og udvikler sig, som de skal, men en mindre gruppe har et problematisk forældre-barn samspil og kan vise andre tegn på mistrivsel. Førskoleprogramer Skolegang Jobtræning 0 3 år 4 5 år Skole Efter skole Kilde: James Heckman (2008): Return of investment Det er helt centralt, at der kommunalt sker en opsporing og prioritering af, hvilke forældre der har særlige behov for støtte fra sundhedsplejen, og at disse dermed får hyppigere besøg. Sundhedsplejerskens arbejde med familien ophører normalt, når barnet er et år, og sundhedsplejersken vil herefter først se børnene, når de starter i skolen. Der synes at være behov for at styrke sundhedsplejens rolle i førskolealderen, ikke mindst i relation til børn og familier med særlige behov for støtte og vejledning. Der er positive erfaringer fra kommuner, der har gennemført forsøg med ekstra besøg i førskolealderen. Det er desuden vigtigt, at der sker en styrkelse af sundhedsplejens dialog med det øvrige børneområde. Det er afgørende, at den viden som sundhedsplejen får om familien og det lille barn viderebringes til øvrige medarbejdere i det tværprofessionelle samarbejde om udsatte børn. Endvidere er der behov for at styrke samarbejdet mellem den kommunale sundhedspleje og andre sektorer. Svangeromsorgen har de senere år været gennem ændringer med blandt andet stærkt reducerede indlæggelsestider, hvilket har betydet en markant stigning af genindlæggelser af nyfødte. Sundhedsaftalen, som indgås mellem kommuner og regioner, er det redskab, som kommunerne kan bringe i anvendelse, hvis området skal koordineres. Det er i denne forbindelse væsentligt, at kommunikationen og arbejdsgangen mellem de regionalt ansatte jordemødre og kommunalt ansatte sundhedsplejesker styrkes, så der sikres videndeling og samarbejde ved mistanke om et udsat spædbarn. Samarbejdet kan fx styrkes ved lokalefællesskaber mellem sundhedsplejesker og jordemødre eller ved fælles fødsels- og familieforberedelseskurser. Endelig bør kommunen sikre, at almen praksis inddrages tættere i arbejdet med de børn, som er socialt udsatte, så den viden den praktiserende læge får deles med sundhedsplejen og andre relevante fagpersoner i kommunen. 1 CEBR (2012): Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelse af Leksand-modellen i Danmark

60 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -14 af 68 Case #1 Familie med Hjerte i Holstebro Kommune

61 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -15 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 13 Familie med Hjerte er et familieforberedelseskursus, der siden 2011 tilbydes til alle førstegangsforældre i Holstebro Kommune. Fra midt i graviditeten til barnet er 15 mdr., støttes og styrkes forældrene i de udfordringer, de møder i den nye livssituation som børnefamilie. Forældre præsenteres for undervisere fra kommune, region, det private erhvervsliv og frivillige organisationer. Den tværsektorielle indsats giver en oplevelse af sammenhæng og koordinering mellem de forskellige tilbud. Den tidlige støtte til forældrene sker gennem tre forbundne initiativer: Formel forældreuddannelse, hvor alle førstegangsforældre i kommunen tilbydes et kursusforløb rettet mod at forberede dem på deres nye rolle og ansvar som forældre. Etablering af forældrenetværk, der kan åbne for gensidig støtte og erfaringsudveksling. Hensigten er at motivere forældrene til at hjælpe og trække på hinanden og dermed øge effekten af kommunens indsats. Information om kommunens øvrige tilbud rettet mod forældre. Kursusforløbet fungerer også som en indgang til kommunens øvrige tilbud, hvilket kan medvirke til at sikre en bedre koordination mellem de forskellige indsatser. 98 pct. af de nye familier takker ja til Familie med Hjerte. Holstebro Kommune har ikke gennemført en egentlig effektmåling, men erfarer, at kommunen med Familie med Hjerte kommer tidligere på banen i forhold til sårbare familier bl.a. som følge af et langt større kendskab mellem de fagprofessionelle både tværfagligt og tværsektorielt. Samarbejdet med forældrene opleves også som forbedret. Familie med hjerte er implementeret ved omlægninger inden for det eksisterende budget.

62 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -16 af Tilfør kompetencer tidligt i livet KL-udspil om udsatte børn og unge Case #2 Investering i sundhedsplejen styrker tidlig opsporing på 0-3 års området i Viborg Kommune Viborg Kommune har omlagt indsatsen for de helt små børn og deres familier ved at sætte særligt fokus på den tidlige og forebyggende indsats sammen med sundhedsplejerskerne. Alle børn i alderen 0-3 år screenes nu tre gange årligt, så der tidligt kan gribes ind i forhold til mistrivsel. Fremadrettet tilbyder sundhedsplejersken således flere besøg til børn af flergangsfødende, samt til børn, som enten ikke kommer i pasningstilbud og/eller børn, der kommer i privat pasning. Viborg Kommune har samtidig styrket sundhedsplejen i skolerne, hvor man har indført undersøgelse/ konsultation af folkeskolens 3. klasser. Viborg Kommune deltog i i forskningsprojektet Opkvalificering af den tidlige indsats i samarbejde med KORA, som førte til udvikling og implementering af en opsporingsmodel (modellen er beskrevet på side 16). Det er baggrunden for, at Viborg Kommune har igangsat, at alle børn fra 0 16 år er omfattet af det, der i Viborg kaldes TOPI (Tidlig opsporing og indsats). Omlægningen sker med undtagelse af en enkelt stilling inden for den eksisterende ramme. Den generelle styrkelse af sundhedsplejen er sket, selvom fødselstallet i Viborg Kommune i 2013 og 14 forventes at ligge ca. 10 pct. lavere end de foregående år.

63 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge KL-udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -17 af Tilfør kompetencer tidligt i livet 15 Tænk tandplejen ind i det tværsektorielle arbejde En anden væsentlig aktør i den kommunale sundhedstjeneste er tandplejen. Hele 60 pct. af fysiske overgreb på børn kan ses i hoved- og halsregionen. Det er netop disse områder, som tandplejepersonalet har frit udsyn til under et tandeftersyn. Samtidig viser undersøgelser, at alt for få tandlæger underretter de sociale myndigheder, hvis de har mistanke om, at et barn bliver udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Den kommunale tandpleje er forpligtet til at være opsøgende og skal sikre, at alle børn modtager et kommunalt tandplejetilbud. De fleste børn er derfor i kontakt med tandlægen fra 2-3 års-alderen, frem til de fylder 18 år. Tandplejepersonalet har en unik adgang til at opdage tegn på omsorgssvigt og overgreb, som andre faggrupper ikke ser, og er derfor vigtige samarbejdspartnere. Der er derfor behov for uddannelse og klare retningslinjer fra kommunal side til tandplejen, herunder information om håndtering af udsatte børn og unge. Styrk børn og unges trivsel gennem fællesskaber og relationer Familien er en vigtig base for børn, men jo ældre børn bliver, jo større rolle spiller venner, skole og fritid for selvforståelsen. Stærke venskaber kan understøtte en positiv udvikling, mens dårlige venskaber kan introducere børn og unge til en risikoadfærd i form af misbrug, kriminalitet og fravær fra skolen 2. Udsatte børn og unge har ofte vanskelige relationer. Manglende positive relationer skyldes ofte, at mange udsatte børn og unge har afbrudte skoleforløb, de får ikke taget en ungdomsuddannelse, og de har ikke nogen aktiv fritid med sport eller andre fritidsinteresser. Det skal derfor være en integreret del af de sociale indsatser, at der bygges bro mellem barnet/den unge og det samfund barnet/ den unge bevæger sig i og gerne så tidligt som det kan lade sig gøre. Det kræver et stærkt fokus på tilknytning til almenområdet gennem fx dagtilbud, skoler, fritidsaktiviteter Fritidsjobindsats og lommepengeprojekt for udsatte unge Flere kommuner har indgået et samarbejde med boligorganisationer om en todelt fritidsjobindsats for unge. Medarbejdere fra boligorganisationen har ansvaret for at rekruttere, støtte og motivere de unge til at få og fastholde et fritidsjob gennem fx jobsøgningskurser, vejledning, opfølgning og forældrekontakt. Kommunens beskæftigelsesmedarbejdere står for at opsøge private og offentlige arbejdssteder med henblik på at skaffe fritidsjob, og UU-vejledere har ansvar for uddannelsesvejledningen i forløbet. Flere boligorganisationer har også etableret lommepengeprojekter for særligt udsatte unge, der ikke er klar til at tage et fritidsjob. Læs mere: og lokalt netværk, så en social foranstaltning ikke resulterer i en eksklusion fra det almene liv, men er en hjælp til at forblive der, hvor barnet eller den unge har sit netværk. Fritidstilbud har stor effekt for udsatte børn og unge. De skaber ikke alene gode relationer, de gør også børnene aktive, uanset om det er sport eller en skakklub. Aktiviteten sætter gang i fællesskabet, som er en vigtig forudsætning for udsatte børns udvikling og trivsel. Undersøgelser viser desuden, at fritidsjob øger sandsynligheden for, at udsatte unge tager en uddannelse og kommer i beskæftigelse senere i livet 3. Kommunerne kan ikke stå alene med disse indsatser. Der er behov for et bredt samarbejde med civilsamfundet forstået som frivilligforeninger, sportsforeninger, boligforeninger, lokale virksomheder mv., og det kræver, at kommunen har en strategisk og systematisk tilgang til, hvordan lokale kræfter kan bidrage til at skabe positive fællesskaber og relationer for udsatte børn, unge og deres forældre. 2 Socialstyrelsen (2013): Dialoggruppe for kommuner. Forebyggelse som alternativ til anbringelse af børn og unge 3 Center for Boligsocial Udvikling (2012): Godt på vej - Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder

64 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -18 af 68 Case #3 Styrket samarbejde mellem tandplejen og socialforvaltningen i Aarhus Kommune

65 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -19 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 17 Klare ambitioner har i dag ændret tandplejens rolle i arbejdet med de udsatte børn i kommunen. Fra 2011 har kommunen sat særligt fokus på, hvordan tandplejens medarbejdere i samarbejde med socialforvaltningen skal bidrage til og understøtte, at børn og unge, der oplever omsorgssvigt eller overgreb, sikres hjælp. Der er blevet igangsat en række indsatser: Alle nye medarbejdere i tandplejen gennemgår obligatoriske temadage om underretningspligt og tegn på omsorgssvigt. Ledelsen gennemgår ekstra uddannelse. Etablering af formaliserede netværksmøder, hvor en koordinerende person fra det specialiserede børneområde deltager på tandplejens netværksmøder. Det har betydet, at tandplejen nu kender til de muligheder, der er for at hjælpe et udsat barn og handle på signalerne. Udvikling af et rådgivende team bestående af en tandlæge, tandplejer og klinikassistent, som skal bistå med rådgivning og støtte, når mistanken om omsorgssvigt melder sig hos en medarbejder. Tandplejen arbejder med standardbreve, som har fået flere forældre til at møde op med deres børn. Aarhus Kommune er i gang med at etablere en samarbejdsaftale med dagtilbuddene om de børn, som spottes i tandplejen. Den nye indsats har betydet, at der spores en anderledes adfærd hos medarbejderne i tandplejen. Der er et skærpet blik for alle udsatte børn i tandplejen, og medarbejderne er blevet langt bedre til at gå i dialog med øvrige fagprofessionelle om konkrete bekymringer for udsatte børn og unge. Med andre ord er der en tættere sammenhæng mellem tandplejen og socialforvaltningen. Endelig oplever kommunen en stigning i antallet underretninger fra tandplejen.

66 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -20 af Tilfør kompetencer tidligt i livet KL-udspil om udsatte børn og unge Case #4 Unge Coaches og Mentorer i idrætsforeninger i Høje-Taastrup Kommune Når børn og unge ikke deltager i foreningslivet, skyldes det ofte, at de ikke føler sig trygge ved at dyrke idræt, og at kulturelle, sociale eller økonomiske vilkår forhindrer dem i det. DBU har i et partnerskab med Høje-Taastrup Kommune og tre lokale fodboldklubber udviklet et projekt, som løber frem til udgangen af 2015 og har til formål at styrke foreningsløse børn og unges deltagelse i foreningslivet. Projektet har særligt fokus på de tre boligområder Gadehavegården, Taastrupgård og Charlottekvarteret, som står på regeringens liste over udsatte boligområder. Med projektet uddannes unge (15-19-årige) til at fungere som foreningsvejledere for børn i alderen 6-9 år. De unge får tilknyttet en voksen mentor fra fodboldklubben og gennemfører et uddannelsesforløb, der strækker sig over 14 måneder indeholdende 10 moduler. I uddannelsesforløbet arbejdes med områder som coaching, kommunikation, ung og træner for første gang, at være en god rollemodel, førstehjælp, ATK kursus og sportsmanagement. Projektet er finansieret af Høje-Taastrup Kommune og DBU s pulje for partnerskaber med kommuner og evalueres løbende. Der er afsat ressourcer til vidensdeling med to til fire kommuner/fodboldklubber, som får mulighed for at deltage og blive inspireret.

67 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -21 af KL anbefaler At kommunerne styrker sundhedsplejens rolle i forhold til de udsatte familier. Det kan bl.a. ske gennem flere hjemmebesøg, familiekurser mm. samt et tættere samarbejde med dagtilbud og skoler, som sikrer tidlig opsporing. At kommunerne bidrager til formaliserede arbejds- og kommunikationsgange mellem jordemoderen og sundhedsplejersken i regi af sundhedsaftalerne, eksempelvis via lokalefællesskaber, fælles fødsels- og familieforberedelseskurser samt fælles praksis omkring underretninger. At kommunerne udarbejder en formaliseret handleplan for, hvordan tandplejen inddrages og bliver en fast del af det tværprofessionelle samarbejde omkring udsatte børn og deres familier. At kommunerne udarbejder en strategi for, hvordan civilsamfundet, frivilligorganisationer, sportsforeninger, boligforeninger, lokale virksomheder mv. inddrages i barnets og den unges opvækst så tidligt som muligt. At kommunerne tager budgettet på børne- og ungeområdet op til overvejelse og laver en klar strategi for, hvor de prioriterede investeringer skal ske, samt hvor gevinsterne hentes på kort og lang sigt. Det er væsentligt at forholde sig strategisk til, om pengene prioriteres på de rette indsatser.

68 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -22 af Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge

69 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -23 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde Styrk det tværprofessionelle samarbejde Forudsætningen for at kunne hjælpe udsatte børn og unge er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives og udvikler sig, som de skal. Men meget tyder på, at indsatsen på trods af tidlige signaler mange gange først starter, når problemerne har vokset sig store. Med øget viden og et fælles begrebsapparat kan alle fagprofessionelle, der arbejder omkring barnet og den unge, give dem en meget bedre chance for et godt liv.

70 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -24 af Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge Forudsætningen for at kunne hjælpe udsatte børn og unge er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives og udvikler sig, som de skal. Men meget tyder på, at indsatsen på trods af tidlige signaler mange gange først starter, når problemerne har vokset sig store. En hindring kan være usikkerhed om, hvornår det giver mening at forebygge. Og en tendens til at fokusere på det håndgribelige og presserende gør, at indsatsen over for udsatte børn og unge oftest kommer til at fokusere på det akutte. En anden hindring for tidlige indsatser kan være, at dem, der arbejder med børnene og de unge har en vent og se - holdning. En tredje hindring er, at ikke alle fagpersoner rundt om børnene har et fælles begrebsapparat og en fælles forståelse af, hvornår man bør være bekymret for et barn, samt hvilke kendetegn en udsat familie udviser. Med øget viden kan alle fagprofessionelle, der arbejder omkring barnet og den unge, give dem en meget bedre chance for et godt liv. Alle fagprofessionelle har som led i den forebyggende indsats en opgave i at medvirke til, at udsatte børn og unge får den nødvendige opmærksomhed. Det skaber et behov for et fælles sprog, en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat. Det behov skal der også tages hånd om allerede i uddannelsessystemet, så der skabes bedre sammenhæng mellem sundhedsplejerske-, pædagog-, lærer-, psykolog- og socialrådgiveruddannelserne fx i form af fælles moduler i uddannelserne. Det sikrer en fælles forståelse af betydningen af tidlig indsats og et positivt udviklingsmiljø til gavn for alle børn og deres familier. Arbejd med systematisk opsporing på tværs for at fremme tidlig indsats Kommunerne arbejder i dag med flere forskellige former for opsporing af udsatte børn og unge. Formålet med at arbejde med opsporingsmodeller som fx børnelinealen er at sikre bedre trivsel for børn i en udsat position enten ved, at der gives en tidlig støtte og opmærksomhed i almensystemet (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution og skole) eller ved, at barnet får en tidlig indsats i specialsystemet. Der er en forventning om, at opsporingen på længere sigt vil sikre, at der handles hurtigere i forhold til børn i en udsat position, at flere børn får den rigtige indsats med det samme, hvormed nogle af de indgribende foranstaltninger i specialsystemet, fx anbringelser, kan undgås. I Helsingør Kommune er der gode erfaringer med at anvende Børnelinealen, som indeholder en beskrivelse af et barns udvikling og forældrenes forældreevne på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er optimal trivsel. De fagprofessionelle måler deres bekymringer i forhold til barnets adfærd og forældrenes forældreevne. I Børnelinealen kan den fagprofessionelle se de indsatser, kommunen har at tilbyde inden for hvert skalleringspunkt. Fx kan der opnås støtte fra Familierådgivningen, såfremt bekymringer er på 6 og derunder. Såfremt bekymringen er på 6 og derover, henvises der til åben anonym rådgivning. Nuværende erfaringer med at arbejde med opsporingsmodeller viser, at indsatsen sættes i gang op til 1½ år tidligere end før, bl.a. fordi frontpersonalet i almensystemet får styrket deres handlekompetencer i forhold til at reagere på en bekymring for et barns trivsel 4. Arbejdet med tidlig opsporing kræver, at det står lysende klart for alle involverede medarbejdere, hvad de præcist skal gøre, når der opstår en bekymring, og hvad de kan forvente af de øvrige fagprofessionelle, som de samarbejder med. Denne klarhed har de bl.a. skabt i Aalborg Kommune ved at udarbejde en fælles håndbog, På tværs, som fælles afsæt for arbejdet med udsatte børn og unge. Samtidig kræver det stærke fagligheder blandt de involverede medarbejdere. Medarbejderne i almenområdet skal have faglighed til at inkludere sårbare børn og 4 Rambøll (2013): Evaluering af projektet Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne. Slutrapport. Opsporingsmodellens implementering og effekter.

71 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -25 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde 23 unge, mens de social- og sundhedsfaglige medarbejdere skal have styrkede kompetencer til at arbejde ind i almenområderne og understøtte tidlig opsporing og forebyggelse. Det handler om at styrke det tværprofessionelle samarbejde. Brug målrettede opsporingsmodeller Der kan også være behov for at anvende specifikke opsporingsmodeller i forhold til særlige problemstillinger. Det kan fx være i forhold til forebyggelse af kriminalitet, misbrug eller psykisk mistrivsel blandt særlige grupper af udsatte børn og unge. Eksempelvis har Socialstyrelsen og SFI udviklet redskabet Systematisk Risikovurdering, som kan anvendes til at afdække risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til kriminalitet. En central pointe er, at den tidlige forebyggende indsats ofte går på tværs af sektorer, hvilket kræver en særlig indsats fra kommunal side 5, men når det lykkes, kan det give flotte resultater. Styrk de fremskudte indsatser i nærmiljøet Tidlig opsporing spiller tæt sammen med en udvikling, hvor specialviden bringes i spil i almenområdet. Det er ofte bedre at få eksperterne ind i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, end at sende barnet eller den unge ud til eksperterne. Det understøtter en inkluderende tilgang, hvor barnet og den unge bliver i nærmiljøet og her tilbydes den hjælp og støtte, det har behov for. I disse år arbejdes ihærdigt med fremskudte indsatser på børne- og ungeområdet. De nye muligheder, der ligger i at arbejde med fremskudte indsatser er, at den opsøgende funktion og den fysiske tilstedeværelse i børnene og de unges dagligdag vil give mulighed for en tidligere indsats. En indsats, der kan forhindre en problemstilling i at blive en egentlig sag. Flere kommuner afprøver i dag nye metoder, hvor fx socialrådgivere fungerer i en fremskudt funktion i kommunens dagtilbud og skoler. Antagelsen er, at et tættere samarbejde mellem socialrådgivere og lærere, pædagoger, pædagogisk personale og PPR kan være med til at sikre mindst mulig indgriben i børnenes og de unges liv. Den hyppige kontakt mellem socialrådgiver og dagtilbuddets- og skolens personale Risiko- og beskyttelsesfaktorer betyder noget i indsatsen I den tidlige forebyggende og foregribende indsats er det helt afgørende, at de fagprofessionelle omkring barnet har en fælles forståelse og viden om, hvad der fremmer og hæmmer et barns udvikling, samt hvad der kendetegner en udsat familie. Det kan kommunerne finde vejledning til i forskningen, som peger på, at der er en række risiko- og beskyttelsesfaktorer, når det handler om børns opvækst. Risikofaktorer i udsatte familier er fx svækket forældreevne, forældrenes misbrug, ustabile familiestrukturer, vold, en fraværende far, social isolation, somatisk og psykisk sygdom og arbejdsløshed. Risikofaktorernes betydning for barnets udvikling, læring og trivsel afhænger af barnets egen modstandskraft, og hvordan risikofaktorerne håndteres i barnets nærmiljø, herunder både af forældrene, af barnets netværk og af de fagprofessionelle rundt om barnet. Beskyttelsesfaktorer bør altid indgå i forebyggelsen og overvejelserne om, hvordan barnet kan afhjælpes og styrkes på sin modstandskraft. Individuelle beskyttelsesfaktorer: Gode kognitive evner Afbalanceret temperament Selvtillid Empati Prosociale færdigheder Fleksibilitet i håndteringen af vanskeligheder Kontekstuelle beskyttelsesfaktorer: En god emotionel tilknytning til mindst én af forældrene (eller anden central omsorgsperson) Omsorgsfuld og konsekvent opdragelse Forældres evner til at formidle klare normer for acceptabel og uacceptabel opførelse Positive relationer til lærere (rollemodeller) Kilde: SFI og Socialstyrelsen 5 Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (2009): Indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning nr. 1508, Justitsministeriet.

72 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -26 af 68 Case #5 Opsporingsmodel giver fælles sprog, fælles værktøj og fælles indsats

73 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -27 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde 25 En række kommuner Vordingborg, Assens, Haderslev, Norddjurs og Viborg har sammen med KORA udviklet og implementeret en opsporingsmodel. Modellen giver de professionelle omkring børnene, dvs. sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere, et redskab, der hjælper med at opspore børn i problemer og kan sikre dem et godt og solidt grundlag for handling. Modellen hjælper personalet til at kvalificere samarbejdet med forældrene og andre faggrupper, herunder socialrådgivere. Modellen tager udgangspunkt i eksisterende forskning. Fokus i opsporingsmodellen er: Barnets adfærd ses i den sociale kontekst, hvori barnet indgår Barnets ressourcer og ikke dets mangler Forældrene skal ses som en ressource Det tværfaglige professionelle samarbejde og de tværfaglige ressourcer vægtes højt Der skal skabes fælles begreber og forståelse af hinandens praksis Evalueringen af opsporingsmodellen viser, at den har en positiv effekt i forhold til tidlig opsporing af børn i udsatte positioner, har ført til en styrket tidlig indsats i både normal- og specialsystemet, og at der oftere sker en reel involvering af forældrene, når der opstår en bekymring. Læs mere: Rambøll (2013): Evaluering af projektet Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne. Slutrapport. Opsporingsmodellens implementering og effekter.

74 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -28 af Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge Case #6 Styrket kriminalitetsforebyggelse i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er kriminalitetsforebyggelsen samlet i en stabsenhed Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse med reference til direktionen. Målet er at sikre koordination og hurtig reaktion, når behovet opstår. Enheden inddrager andre relevante kommunale og eksterne aktører. Det er alt fra skoler, familiecenteret, politiet, Kriminalforsorgen, boligorganisationer, frivillige foreninger, beboergrupper m.v. Centralt i strategien er den såkaldte PRIK-model, der sigter på forebyggelse af kriminalitet blandt alle kommunens borgere mellem 6-25 år. Modellen sikrer, at Ishøj Kommune arbejder med både proaktive og reaktive indsatser i kriminalitetsforebyggelsen. Der arbejdes med rusmiddelundervisning, temadage, forældremøder osv. og med exit-tiltag, ugentlige møder med lokalpolitiet osv. Der er ikke foretaget en samlet effektevaluering af Ishøj Kommunes arbejde med opprioritering og reorganisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i perioden Men der kan konstateres et markant fald i den registrerede kriminalitet i Ishøj Kommune over den årrække, hvor indsatsen har stået på. Antallet af straffelovsanmeldelser i Ishøj er således faldet med mere end 35 pct. siden 2008.

75 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -29 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde 27 Figur 2. Uddannelsesniveau blandt forældre til anbragte børn og unge i anbringelsesåret Forældre til anbragte børn og unge Ikke-kompetencegivende uddannelse* Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse 54% 34% 12% *Uddannelsesniveauet er opgjort som højest fuldførte uddannelse pr. 1/1 i anbringelsesåret blandt forældre til børn og unge (0-17 år), som er blevet anbragt uden for hjemmet i perioden , samt alle forældre til 0-17 årige pr 1/ Ingen kompetencegivende uddannelse omfatter personer med højst grundskole eller gymnasial uddannelse. Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik og DREAM. Alle forældre til 0 17 årige 27% 35% 38% Figur 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt forældre til anbragte børn og unge i anbringelsesåret Forældre til anbragte børn og unge Øvrige Førtidspension 10% 12% 20% 8% 50% Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) Ledige Beskæftigede/ uddannelsessøgende *Tilknytning til arbejdsmarkedet er opgjort i anbringelsesåret for forældre til børn anbragt i perioden og for alle forældre i Kategorien Beskæftigede/ uddannelsessøgende omfatter lønmodtagere, selvstændige, uddannelsessøgende og personer på orlov (barsels-, uddannelses- m.m.) samt øvrige selvforsørgende, som ikke modtager nogen offentlige ydelser. Ledige omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Øvrige omfatter sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, efterløn m.m Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere omfatter også personer i for-revalidering. Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik og DREAM. Alle forældre til 0 17 årige 5% 3% 4% 5% 83% øger muligheden for at drøfte bekymringer om et barn, herunder om bekymringen skal give anledning til en underretning til socialforvaltningen. Samtidig vil det tætte tværfaglige samarbejde øge fokus på at agere, inden problemet har nået et underretningsniveau. Flere evalueringer af ordningerne har vist, at man ved at løse flere problemstillinger i almenområdet giver de udsatte børn og unge mulighed for at blive i deres nærmiljø og dermed undgå at blive ekskluderet til særlige tilbud. Det øger deres chance for at bevare og udbygge deres sociale netværk og relationer til jævnaldrende, hvilket kan øge deres livsmuligheder på sigt. Evalueringer viser videre, at ressourceforbruget mindskes, da fremskudte indsatser med socialrådgivere i dagtilbud og på skoler medvirker til, at færre sager udvikler sig til egentlige sociale sager 6. Styrk forældrene og hjælp dermed børnene Forældre er rollemodeller for deres børn, og statistikkerne viser tydeligt, hvilken betydning familiebaggrunden har for børns udviklingsmuligheder. Fx er risikoen for at komme på kontanthjælp markant forhøjet for unge, der kommer fra en udsat familie 7. Ses der på forældrene til nogle af de mest udsatte børn, som anbringes uden for hjemmet, er de generelt væsentligt dårligere stillet socialt end andre forældre. De er dårligt uddannet, har en lavere indkomst og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. De er oftere enlige, flere er teenagemødre, og flere har selv været anbragt uden for hjemmet som børn. Flere har misbrugsproblemer, flere har en kriminel baggrund og forældrenes fysiske og især psykiske helbred er dårligere end blandt andre forældre 8. KL har udarbejdet en analyse i efteråret 2014, der belyser sociale og helbredsmæssige forhold blandt forældre til anbragte børn op til fem år forud for børnenes anbringelse uden for hjemmet. Den viser bl.a. et væsentligt lavere uddannelsesniveau og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end blandt andre forældre jf. figur 2 og 3. 6 NIRAS (2012): Socialrådgivere i dagtilbud. Afsluttende evaluering, København Kommunes Socialforvaltning (2013): Socialrådgivere i dagsinstitutioner og Københavns Kommunes Socialforvaltning (2013): Evaluering af udvidelsen af skolesocialrådgiverordningen. 7 Ugebrevet A4 (26. februar 2013): Unge bliver født til kontanthjælp 8 SFI (2008): Anbragte børns udvikling og helbred. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995.

76 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -30 af Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge Case #7 Socialrådgivere på skolerne i Københavns Kommune Københavns Kommune gennemførte fra Projekt Socialrådgivere på Skolerne på i alt 29 skoler. Skolerne blev udvalgt på baggrund af antallet af elever, der har forældre som modtager kontanthjælp eller førtidspension. På baggrund af positive resultater fra pilotprojektet blev ordningen videreført og udvidet til at dække alle 56 distriktsskoler, en privatskole og to specialskoler i København. Ordningen er nu gjort permanent med budget Evalueringen af ordningen viser, at den har en positiv indflydelse på elevernes trivsel. Der er sket et fald på 10 pct. i andelen af elever, hvor der er bekymring for fravær og et fald på 22 pct. i andelen af elever, der i mindre grad evner at håndtere konflikter. Samtidig er der sket en stigning på 6 pct. i andelen af familier, der støtter op om deres barns skolegang. Endelig har ordningen en positiv virkning i forhold til elevers deltagelse i organiseret fritidsliv, idet der er sket en stigning på 14 pct. i andelen af elever, der har et aktivt fritidsliv. Der er bred enighed om, at samarbejdet mellem skoler, børnefamilieenheder og familierne er forbedret, da ordningen fremmer kommunikation og forståelse. 99 pct. af skolelederne, skolesocialrådgiverne og afdelingslederne i Børnefamiliecenter København vurderer, at ordningen forebygger, at elevers vanskeligheder udvikler sig. Kvaliteten af skolernes underretninger til børnefamilieenhederne er samtidig øget, fordi socialrådgiveren kan vejlede lærerne i forhold til den enkelte underretning. Læs mere: Københavns Kommune (2013): Evaluering af udvidelsen af skolesocialrådgiverordningen.

77 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -31 af 68

78 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -32 af Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge Figur 4 Udvikling i forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet op til 5 år før anbringelsen 4 år før 3 år før 2 år før 1 år før Anbringelsesåret Øvrige Førtidspension Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) Ledige 8% 7% 17% 10% Beskæftigede og uddannelsessøgende 58% 58% 9% 9% 9% 8% 16% 9% Beskæftigede/uddannelsessøgende omfatter lønmodtagere, selvstændige, uddannelsessøgende og personer på orlov (barsels-, uddannelses- m.m.) samt øvrige selvforsørgende, som ikke modtager nogen offentlige ydelser. Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere omfatter også personer i for-revalidering. Ledige omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Øvrige omfatter sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, efterløn m.m. 10% 16% 8% 57% 10% 11% 13% 17% 8% 55% 18% 8% 51% Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik og DREAM. Det, som særligt bør bemærkes i KL s analyse er, at forældrene til anbragte børn får en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet i årene op til anbringelsen af deres barn. Andelen af forældre i beskæftigelse falder frem til året før anbringelsen. Samtidig stiger andelen af forældre på førtidspension, kontanthjælp og dagpenge jf. figur 4. Det understreger behovet for et langt mere integreret samspil mellem børne- og voksenområdet. Et samspil, som skal sikre, at der også i voksenområdet sker en opsporing af udsatte familier, og at de indsatser, som sættes i værk i begge områder, skal spille sammen. Helt centralt står beskæftigelsesindsatsen, idet tallene peger på, at forældrenes arbejdsmarkedsstatus spiller en afgørende faktor for deres børns trivsel og udvikling. Forældrene skal støttes til at blive selvforsørgende, så de kan forsørge deres børn og fungere som rollemodeller for dem. Hvis ikke ordinær beskæftigelse er et realistisk perspektiv, kan der arbejdes med andre former for meningsfuldt arbejde fx i socioøkonomiske virksomheder eller frivilligt arbejde, der sørger for, at forældrene har noget at stå op til og synliggør for deres børn, at de har en meningsfuld plads i samfundet. Det er myndighedsområdet inden for de forskellige forvaltninger, som har bolden i forhold til at møde familien på en sammenhængende og ensartet måde. Der kan være flere måder at sikre sammenhæng i indsatserne på tværs af børne- og voksenområdet, og flere kommuner har høstet erfaringer med at samle indsatsen for de mest udsatte familier. Senest har 10 kommuner (Furesø, Kolding, Silkeborg, Skive, Randers, Lolland, Assens, Hedensted, Brøndby og Thisted) i foråret 2014 fået midler til at deltage i et forsøg, som skal hjælpe særligt udsatte familier med at sikre bedre trivsel blandt børnene og understøtte, at forældrene får en større tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Fokus er på, at der skal være én familieplan og én koordinerende sagsbehandler.

79 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -33 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde 31 Case #8 En helhedsløsning for enlige mødre og deres børn i Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune har et projekt for unge sårbare mødre/gravide i alderen år. Ca. 50 mødre benytter tilbuddet. Projektets mål er, at mødrene får en uddannelse, forbedret forældreevne, positive sociale netværk, trivsel og opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet består af forløb for unge mødre af min. 18 måneders varighed, heraf seks måneder på et ambulant kursuscenter og min. 12 måneder på en kompetencegivende uddannelse. Der indgår desuden et afklarings- og motivationsforløb af op til 8 ugers varighed. Aktiviteter er indsatser i forhold til børnenes institutioner, tilbud om mødrepraktik, særlige forløb for gravide, fædresamtaler, 12 ugers øvelsespraktik og jobtræning samt gennemførsel af en erhvervsrettet uddannelse, en telefon hotline samt tilbud om udslusningsforløb. Projektet evalueres sammen med en række andre projekter i programmet Lige Muligheder. Evalueringen, som er både kvantitativ og kvalitativ, foreligger ultimo 2015.

80 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -34 af Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge Case #9 Case-manager samler familien i Odense Kommune De mest komplekse og kriminelle familier i Odense får støtte af et team bestående af en børne- og ungerådgiver, en socialrådgiver fra beskæftigelsesområdet samt en case-manager. Det kan være familiens teenager, som er på vej ud i kriminalitet, eller det kan være, at forældrenes jobsituation halter så voldsomt, at der skal ske noget. Familierne er selv med til at træffe beslutning om, hvad der skal ske. Det er en del af Odenses nye satsning på familieområdet, Center for Familier og Unge, som nu har kørt i et lille år. Her har man samlet en del af børneog ungeforvaltningen med en del af beskæftigelsesforvaltningen, så familierne får en samlet indsats, der koordineres af en case-manager. Der arbejdes med én samlet plan for hele familien, og det vægtes højt, at planen for familien bliver lagt sammen med familien. Samtidig sikrer man, at det er den samme socialrådgiver, der er til alle familiens børn og den samme voksenrådgiver, der er til de voksne, så familien skal forholde sig til så få personer som muligt.

81 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -35 af KL anbefaler At alle medarbejdere arbejder efter én fælles model for opsporing og forebyggelse på tværs af børne- og ungeområdet i den enkelte kommune, så der er enighed om, hvornår der skal udvises bekymring for et barn eller en ung, og ikke mindst hvordan, der handles på bekymringen. Det er nødvendigt med et stærkt ledelsesmæssigt fokus på, at alle arbejder efter den fælles model og har en fælles forståelse af opgaven. At kommunerne arbejder med fremskudte indsatser i dagtilbud og skoler fx ved at have socialrådgivere og PPR tilknyttet i fremskudte funktioner. At alle medarbejdere på tværs af børneog voksenområdet, som er i kontakt med den samme udsatte familie, arbejder med én samlet plan, så børnenes trivsel ses i sammenhæng med forældrenes sociale problemstillinger og manglende selvforsørgelse. Et tættere samarbejde mellem børne- og voksenområdet kan samtidig understøtte opsporingen af udsatte børn, så der kommer fokus på, om der er børn i hjemmet, når voksenområdet møder en borger med misbrug, psykisk lidelser eller andre sociale problemstillinger.

82 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -36 af Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge

83 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -37 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Det har et betydeligt potentiale for udsatte børn og unge og dermed også et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale, hvis vi i kommunerne tager afsæt i den nyeste forskning. Den peger på, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie. Myndighedsarbejdet er en forudsætning for, at barnet eller den unge får den rigtige indsats og er et helt centralt element i den omstilling, som er i gang på det udsatte børne- og ungeområde.

84 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -38 af Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge De svenske og norske kommuner er et økonomisk skridt foran dansk praksis Sverige og Norge har betydeligt færre udgifter til anbringelsesområdet end Danmark. Det skyldes, at de svenske og norske kommuner i langt højere grad arbejder med forebyggelse blandt udsatte familier og har en langt mere udbredt brug af plejefamilier og mindre brug af institutionsanbringelser. Samtidig med, at udgifterne på anbringelsesområdet er lavere i Sverige end i Danmark, så er antallet af udsatte unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse i Sverige større. 67 pct. af de unge, der er anbragt, før de er ti år i Sverige gennemfører en ungdomsuddannelse mod tilsvarende 57 pct. i Danmark. I Danmark er andelen af 0-17-årige i forebyggende foranstaltninger stærkt stigende, og der ses en tydelig stigning i kommunernes brug af plejefamilier og netværkspleje. Kilde: KREVI (nu KORA) (2011): Kortlægning af kommunernes udgifter til anbringelse, og (2010): Tilbud og udgifter til børn og unge. Danmark i forhold til Sverige og Norge; Herning Kommune (2012): Projektbeskrivelse for Sverigesprojektet og Ankestyrelsens Anbringelses-statistik. Det har et betydeligt potentiale for udsatte børn og unge og dermed også et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale 9, hvis vi i kommunerne tager afsæt i den nyeste forskning. Den peger på, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie. Det kræver, at kommunerne tilrettelægger de sociale indsatser som tidsafgrænsede pit stop på vej tilbage i almenområdet og i større udstrækning benytter anbringelse i slægt og netværk som alternativ til de traditionelle anbringelsesformer. Myndighedsarbejdet er en forudsætning for, at barnet eller den unge får den rigtige indsats og er et helt centralt element i den omstilling, som er i gang på det udsatte børne- og ungeområde. Samtidig kan god sagsbehandling bidrage til økonomisk bæredygtighed på området. For at den omstilling skal lykkes, skal kommunerne styrke deres arbejde med virksomme metoder og have fokus på monitorering, evaluering og opfølgning. Fokus for alle indsatser bør være, om de bidrager til progression i barnets, den unges og familiens liv hvis ikke, skal de standses og erstattes af andre indsatser. Den svenske model viser vejen Vi taler i Danmark ofte om den svenske model, når vi skal beskrive udviklingen for de indgribende indsatser. Her er indsatstrappen et af kerneprincipperne. Indsatstrappen anvendes i bl.a. Borås Kommune og understreger fokus på to ting: 1) at forebyggelse og intervention i eget miljø altid er målet, og 2) at indsatser over for børn og unge altid sker ud fra et forløbsperspektiv, som sikrer gradvis nedtrapning af indsatsen med henblik på at komme tilbage til almenmiljøet. Udgangspunktet er, at foranstaltningerne til udsatte børn og unge skal være så tæt på en opvækst i en almindelig familie som muligt. Det betyder eksempelvis, at plejefamilier altid vælges frem for institutionsanbringelser, når det er muligt. Hvis det er nødvendigt at anbringe et barn på en institution, så er forløbet kort, målrettet og intensivt med det formål, at barnet skal tilbage til plejefamilien, egen familie eller et andet mindre indgribende tilbud. Det er væsentligt at understrege, at indsatstrappen ikke afspejler økonomien på de enkelte trin. Pointen er, at en intensiv målrettet Figur 5 Indsatstrappen Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser, inkl. anbringelse på eget værelse Anbringelse Slægt/netværk Anbringelse Familiepleje Anbringelse Institutionstilbud 9 Rambøll (marts 2012): Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge.

85 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge KL-udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -39 af Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 37 Case #10 Fra anbringelse til forebyggelse i Lolland Kommune De anbragte børn havde taget magten på døgninstitutionen BUC i Nakskov. Institutionen blev lukket, og i stedet fik de samme børn et dagtilbud ved navn Toftegård. I dag er Toftegård et tilbud, hvor magtanvendelser er undtagelsen, hvor det er let at rekruttere medarbejdere, og hvor elevernes karakter på den interne skole er steget betydeligt. Ambitionen med Toftegård var at skabe et forebyggelsestilbud frem for et anbringelsestilbud. Omlægningen tog udgangspunkt i, at mange af de unge efter en anbringelse søger tilbage til det miljø, de kommer fra. Derfor var det nærliggende at etablere et dagtilbud, hvor børnene ikke bliver fjernet om natten, men sover hjemme hos forældrene. Dagtilbuddets medarbejdere støtter så barnet eller den unge i dagtimerne. Børnenes forældre er typisk i behandling for misbrug, periodevis psykisk ustabile og har svært ved at få hverdagen til at fungere. Det har samtidig været en ambition at udskifte mavefornemmelser i det socialpædagogiske arbejde med faglig viden og dokumentation for, hvad der virker. Toftegård har derfor indført dokumentationsog journaliseringssystemet Journal Digital, der sikrer, at handleplansarbejdet tager afsæt i konkrete mål for barnet og dets familie, hvordan der arbejdes med målet og ikke mindst følges op på målet. Journal Digital understøtter samtidig, at forældrene involveres i handleplansarbejdet, idet der i metoden er indarbejdet et undersøgelsesarbejde, som tager afsæt i inddragelse af forældrene. Derudover indgår også barnets pædagog og lærere i handleplansarbejdet. Læs mere:

86 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -40 af Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge Case #11 DUBU understøtter kvalitet i sagsbehandlingen i Thisted Kommune I Thisted Kommune anvendes DUBU som del af ledelsestilsynet. Der trækkes ledelsesinformation fra DUBU, som dels giver et overblik over antal sager, antal gennemførte undersøgelser, antal sager, der er anbringelsessager og tvangsanbringelser, overholdelse af lovmedholdelig mv. og dels et overblik over, hvorledes arbejdet prioriteres helt ned på sagsbehandlerniveau. I Thisted anvendes DUBU desuden til opfølgning på, om tidsfrister er overholdt, og hvornår der skal følges op på handleplanerne. Ledelsen i Thisted kan således følge med i udviklingen og på den baggrund drøfte med sagsbehandlerne, hvordan det går på hele området og herudfra prioritere ressourcerne i afdelingen. DUBU (Digitalisering udsatte børn og unge) er et IT-system, som er med til at understøtte en systematisk sagsbehandling, der sikrer, at kommunen kommer igennem alle lovpligtige led i forbindelse med sagsbehandlingen.

87 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -41 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 39 indsats på den korte bane kan føre til, at barnet, den unge og deres familie på sigt klarer sig med så lidt støtte som muligt. I Danmark er særligt Herning langt med at afprøve de svenske erfaringer, men også andre kommuner som fx Esbjerg Kommune er slået ind på den svenske vej. Herning Kommune har i 2013 igangsat et fireårigt projekt Sverigesprojektet i tre geografiske områder, som er repræsentative for kommunen. I disse tre områder er antallet af børnesager 20 pr. rådgiver, og indsatsen læner sig tæt op ad den svenske model, herunder kortvarige anbringelser og tæt opfølgning. Projektet er tilført to mio. kr., og der er beregnet en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i Erfaringerne med resultaterne efter de to første år er yderst positive. Der foreligger en midtvejsevaluering i foråret Sagsbehandlingen skal være fundament for den gode indsats Når kommunerne skal basere deres indsatser på et forløbsperspektiv, stiller det nye krav til myndighedsarbejdet. Hvis der skal ske progression i barnets, den unges og/ eller familiens udvikling og trivsel, kræver det, at de bevilligede indsatser baserer sig på virksomme metoder. Myndighedsområdet skal have kendskab til en bred pallette af indsatser til udsatte børn og unge og i dialog med udførerleddet kunne vurdere, om barnet eller den unge forventes at kunne profitere af indsatsen. Myndighedsområdet er afgørende i forhold til at sikre fokus på mål, effekt og resultater i arbejdet med udsatte børn og unge. Det er centralt, at myndighedsområdet arbejder målrettet og systematisk med den aktuelt bedste viden. Det er afgørende, at kommunen opsøger og anvender ny viden i arbejdet. Samtidig skal ledelsen og den enkelte sagsbehandler have modet til at stoppe de indsatser, der viser sig ikke at have den forventede effekt. Syv opmærksomhedspunkter for en styrket sagsbehandling KL nedsatte i foråret 2014 en aktionsgruppe bestående af 20 kommunale direktører og fagchefer, som skulle komme med forslag til, hvordan kvaliteten i sagsbehandlingen på det udsatte børne- og ungeområde kan styrkes. Aktionsgruppens arbejde er mundet ud i syv opmærksomhedspunkter med tilhørende konkrete anbefalinger: Få politikerne tættere på udfordringerne og målene i arbejdet med udsatte børn og unge Formuler strategi og rammer og skab ejerskab hos medarbejderne Skab faglig udvikling og motivation hos medarbejderne Styrk kvaliteten i sagsbehandlingen med et veltilrettelagt ledelsestilsyn Følg systematisk op på effekten og kvaliteten i egen praksis Skab en passende balance mellem medarbejdernes arbejdsmængde og de ressourcer og den tid, der er til rådighed Sørg for at understøtte implementering hele vejen Det kan kræve nye arbejdsformer i forhold til ledelsessparring, kollegial sparring og specialisering. Samtidig kan der være behov for en lokal dialog om, hvad der giver en passende balance mellem arbejdsmængden og de medarbejderressourcer, som er til rådighed, hvis der skal ske en tættere opfølgning i den enkelte sag. Som et led i kvalitetsarbejdet er der eksempler på kommuner, herunder Aalborg Kommune, som har opsat målepunkter for den gode sagsbehandling. Der måles fx på, hvorvidt der foreligger en børnefaglig undersøgelse, og om den er gennemført inden for fristen, om kravene til børnesamtalen er opfyldt, og om handleplanen er udarbejdet og opdateres. Og sidst, men ikke mindst, om der sker den nødvendige opfølgning.

88 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -42 af 68 Case #12 Tæt på Familien en omstilling af ungeområdet i Københavns Kommune

89 Punkt Bilag 1 nr. - Side 2 - KL's -43 af udspil 68 om udsatte børn og unge KL-udspil om udsatte børn og unge 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 41 Københavns Kommune har sat gang i en ny tænkning i arbejdet med de udsatte børn og unge og deres familier. Ved hjælp af den unges og familiens egen motivation for forandring, og ved at aktivere og understøtte de ressourcer, der allerede findes i familien og i familiens omgangskreds, kan den unge og familien bygges op til selv at tage hånd om deres problemer. Målet er at øge den sociale mobilitet hos udsatte børn og unge og deres familier, så de på sigt bliver i stand til at drage omsorg for sig selv og leve et selvstændigt liv med et job, en bolig og tro på fremtiden. Omstillingen skal gøre en forskel for de unge og familierne, så de konkret vil opleve: At der bliver en tættere kontakt og en øget dialog med deres sagsbehandler At der opbygges og fastholdes støttende relationer mellem den unge, familien og personer i familiens omgangskreds At den unge integreres i det almindelige samfund gennem skole, fritidsjob og en aktiv fritid At indsatsen er sammenhængende og passer til de behov, som den unge og familien har Omstillingen iværksættes fra De økonomiske investeringer vil de tre første år medføre øgede driftsomkostninger i form af flere sagsbehandlere til færre sager samt kompetenceudvikling af medarbejdere på tværs af myndigheds- og tilbudssiden. Omstillingen forventes at udgøre en øget driftsomkostning på 4.5 mio. kr. i 2015, men vil være omkostningsneutral i 2018, og i 2019 vil driftsomkostningerne være genetableret, således at der fra 2019 er en varig besparelse på 4,4 mio. kr.

90 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -44 af Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge Tæt på en svensk kommune KREVI (nu KORA) peger på, at Borås Kommunes arbejde med udsatte børn og unge bl.a. karakteriseres ved følgende: Indsatserne tænkes i et normaliseringsperspektiv. 44 pct. af Borås Kommunes udgifter på området går til forebyggelse. Der anvendes en bred palet af forebyggende foranstaltninger, der skal bidrage til at fastholde barnet eller den unge i en så normal tilværelse som muligt. Ca. 75 pct. af de anbragte børn og unge er placeret i plejefamilier, mens kun 25 pct. af anbringelserne er på institution. I Danmark er fordelingen mere 60/40. Familie- og netværksinddragelse. Kommunen arbejder systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle indsatstrin. Udbredt viden om forskning inden for området; og udstrakt grad af konsensus om Borås indsatstrappe, som beskriver, hvilke typer af foranstaltninger kommunen bør anvende og i hvilken rækkefølge. Det politiske niveau følger op på alle anbringelser hver 6. måned. Konkrete mål for de visiterede indsatser, og fra forvaltningens side følges hyppigt op på, om målene opfyldes. Der er tæt opfølgning på sagerne. Som en konsekvens heraf har hver sagsbehandler børn og unge ad gangen. Internt arbejdes med tæt ledelsessparring, kollegial sparring, specialisering og begrænset kompetence til nyuddannede. Kilde: KREVI (nu KORA) (2012): Tæt på en svensk kommune inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge. Andre kommuner har taget dialogredskaber som Feedback Informed Treatment (FIT) til sig. Bl.a. Gladsaxe Kommune benytter FIT til at sætte fokus på progression hos barnet eller den unge. Dialogredskabet FIT bidrager til mere effektive støtte- og behandlingsforløb, idet både barnet, forældrene, sagsbehandleren/behandleren og fx skolelæreren er med til at klarlægge, hvordan et barn eller ung har det på et givent tidspunkt og over tid. Dermed står sagsbehandleren/ behandleren ikke alene med sin vurdering af barnet, men kan støtte sig til flere synsvinkler i sin vurdering af, hvorvidt den igangsatte indsats virker efter hensigten. Styrk netværksrelationerne Når de sociale indsatser skal tænkes i et normaliseringsperspektiv, er der to helt centrale elementer, som kommunerne skal fokusere på: at støtte familien i at få det bedst mulige fællesskab på trods af problemerne og at hjælpe både familie og barn med at få opbygget et netværk og de nødvendige sociale kompetencer 10. Der skal være fokus på at bygge bro, hvad enten det drejer sig om at udvikle forældrenes handlekompetencer og gøre dem mere bevidste om egen adfærd og egne ressourcer eller om at udvikle de unges faglige kompetencer og sociale færdigheder. Der skal være fokus på forældrenes, børnenes og de unges netværk og sociale kompetencer. Trygge og stabile relationer til forældre, andre betydningsfulde voksne som bedsteforældre, onkler og tanter samt gode venner er afgørende, hvis udsatte børn og unge skal komme godt på vej i livet. Det er disse relationer, som kommunerne kan arbejde med. Der er en tendens til at fratage barnet, den unge, familien og netværket ansvaret for den progression, der skal arbejdes med. Hvis barnet, den unge, familien og netværket får viden om, at de selv er helt afgørende og nødvendige for den udvikling, der skal ske, vil barnet og den unge kunne udvikle sig. Øg brugen af slægts- og netværksanbringelser Der vil fortsat være børn og unge, som har behov for en anbringelse i en kortere eller længere periode. KL og regeringen satte med Økonomiaftalen for 2013 fokus på, at brugen af plejefamilier, herunder netværkspleje, skal øges til fordel for andre anbringelsesformer. Tallene viser, at udviklingen går i den rigtige retning. Ifølge Ankestyrelsens seneste anbringelsesstatistik (2013) ses en stigning i kommunernes brug af plejefamilier, herunder netværkspleje, fra 47 pct. i 2007 til 57 pct. i Der er en udfordring i forhold til at holde et tilstrækkeligt fokus på forældrene, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Forældrene hjælpes ikke altid til at arbejde med de problematikker, der i første omgang førte til, at barnet eller den unge blev anbragt. Denne tilgang bør kommunerne arbejde med, så alle fagprofessionelle rundt om barnet eller den unge arbejder med at opbygge og fastholde den unges bånd til forældrene, søskende, andre nære familiemedlemmer og den unges øvrige netværk. Når forældrenes kompetencer styrkes, styrker det barnet og den unges mulighed for at få en mindre indgribende indsats. Et andet væsentligt udviklingsområde for kommunerne er i langt højere grad at udnytte ressourcerne i familiens netværk, når et barn eller ung anbringes. Det der kendetegner en netværksanbringelse er, at der ofte er tale om en anbringelse i barnets egen biologiske familie fx hos bedsteforældre, tanter eller onkler. Det kan dog også ske hos en nabo, barnets kammerats forældre, en pædagog fra barnets daginstitution eller lignende. Det centrale er, at der er en tilknytning mellem barnet og plejeforældrene. Slægts- og netværksplejefamiliernes vigtigste kompetence er, at de er en familie. Barnet oplever et så almindeligt familieliv som muligt og har ikke særstatus. 10 SFI (2013): God praksis i det forebyggende arbejde

91 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -45 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 43 Forskningen viser, at en stor del af de børn og unge, der er anbragt hos bedsteforældre, tanter og onkler eller andre i slægten trives godt. Sammenlignet med børn anbragt i plejefamilier oplever slægtsplejeforældrene oftere barnet som en fuldstændig integreret del af familien, ligesom de oplever færre konflikter med barnet. Samtidig har børnene et bedre helbred, færre har psykosociale problemer, og færre af dem har begået småkriminalitet sammenlignet med andre plejebørn 11. Gå systematisk og metodisk til værks i inddragelsen af netværkets ressourcer Inddragelse og kortlægning af netværkets ressourcer kræver en systematisk og metodisk tilgang fra myndighedsområdet. Det er helt afgørende, at myndighedsområdet arbejder systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle indsatstrin. Det kan ske ved hjælp af metoder som familierådslagning, Signs of Safety, netværkskort og netværksmøder. En undersøgelse fra Ankestyrelsen fra 2013 om kommunernes erfaringer med at inddrage familie og netværk i børnesager viser, at kommunerne generelt er opmærksomme på systematisk at afdække ressourcer og inddrage familie og netværk i børnesager. Størstedelen af kommunerne har politisk taget stilling til, at kommunen arbejder med systematisk at inddrage familie og netværk. Dog har kun ca. halvdelen af kommunerne skriftlige retningslinjer for, at der sker afdækning og inddragelse af familie og netværk. Døgninstitutionerne skal udvikles og omstilles Kommunernes satsning på familiepleje og forebyggende tilbud i hjemkommunerne har de senere år medført, at færre børn og unge anbringes i døgntilbud. Det er en positiv udvikling, idet den afspejler, at flere børn og unge får en indsats, som er tættere på en almindelig opvækst. Samtidig viser de nyeste tal, at antallet af døgnanbringelser nu er ved at stabilisere sig. Det afspejler en udvikling, hvor mange af institutionerne har formået at etablere nye typer af ydelser udover døgnanbringelser 12. Der vil også fremover være behov for døgnanbringelser af udsatte børn og unge, men tilbuddene skal fungere mere fleksibelt end de traditionelt har gjort og kunne indgå i samspil med kommunens øvrige tilbud. Der er behov for, at døgninstitutionerne i højere grad tilbyder intensive og tidsafgrænsede løsninger samt udgående behandling som et led i at sikre gradvis nedtrapning af indsatsen. International forskning peger på fire forhold, der er vigtige for, at kortvarige anbringelser på institutioner skal opnå succes. For det første skal anbringelsesindsatsen sammentænkes og integreres med andre parallelle indsatser, der gennemføres i barnets familie og netværk under anbringelse. Det vil sige, at problemstillinger vedrørende barnets familieliv eller skolegang skal adresseres, mens barnet er anbragt. For det andet skal indsatsen være familiecentreret og skal konsekvent involvere barnets familie i behandlingsarbejdet på institutionen. For det tredje skal indsatsen være realistisk målrettet, og endelig for det fjerde skal der være kontinuitet i behandlingen i overgangen fra en institutionsanbringelse til de tiltag, som sker efter anbringelsens afslutning 13. Rammeaftalesamarbejdet kan udgøre en platform for, at kommunerne i fællesskab sætter fokus på, hvordan døgninstitutionerne fremadrettet skal indgå i tilbudsviften på børne- og ungeområdet. I denne drøftelse kan indgå erfaringerne fra de fem Socialtilsyn. 11 SFI (2009): Børn og unge anbragt i slægten. En sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i traditionel familiepleje og Jill Mehlbye (2005): Slægtsanbringelse det bedste for barnet? 12 FADD Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (2014) 13 Christiane Bundegaard Pedersen og Simon Østergaard Møller, Metodecentret (oktober 2014): Intensive anbringelser. Socialpædagogen.

92 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -46 af 68 Case #13 Slægts- og netværksanbringelser i Aalborg Kommune

93 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge KL-udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -47 af Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 45 Aalborg Kommune tog i 2012 konsekvensen af forskningen på anbringelsesområdet. Der blev opstillet et resultatmål om, at antallet af netværksanbringelser efter en to-årig forsøgsperiode ultimo 2013 skulle udgøre 7,5 pct. af de samlede anbringelser på området. Der blev som led i projektet ansat medarbejdere til at styrke indsatsen og afprøve inddragende metoder i sagsbehandlingen. De valgte metoder er netværkskort, Signs of Safety og det inddragende netværksmøde. Det øgede fokus på inddragelse af netværket i sagsbehandlingen har resulteret i en stigning i netværksanbringelser fra 6,34 pct. til 9,14 pct. ved udgangen af projektperioden. Den eksterne evaluering af projektet dokumenterer, at netværksanbringelser er en god socialfaglig løsning for nogle udsatte børn og deres familier og samtidig en omkostningseffektiv løsningen for kommunen. Det afspejler sig bl.a. i, at der kun er sket ét sammenbrud ud af 38 netværksanbringelser i projektperioden, og at de børn, som er anbragt, er i positiv trivsel og udvikling. Som en ekstra gevinst er brugen af netværksindsatser i de forebyggende foranstaltninger også steget. Spændvidden i netværksløsninger går fra aftaler om, at barnet opholder sig fuld tid eller på weekendbasis i netværket til sager, hvor der er indgået aftale om afhentning i daginstitutioner og støtte til madlavning mv. Aalborg Kommunes investering i form af fire netværksrådgivere og en familieplejekonsulent

94 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -48 af Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge Case #14 Større inddragelse giver hurtigere og bedre børnefaglige undersøgelser i Varde Kommune Varde Kommune ønskede en ny og mere inddragende tilgang til de børnefaglige undersøgelser samt rettidighed og momentum i sagsbehandlingen. Praksis i Varde Kommune i dag kan sammenfattes i følgende kendetegn: Arbejdsgangen, fra Modtagelsen vurderer en underretning til overlevering i Rådgiverteamet, er stærkt systematiseret efter ICSmetoden. Målet er fokuserede undersøgelser, der tør prioritere det væsentligste for barnet. De første, der inviteres, er forældrene. I forlængelse af selve underretningssamtalen inviteres forældrene, barnet/den unge, lærere/ pædagoger og andre relevante aktører i barnets netværk til dialogmøde. Rådgiver har kuglepennen på dialogmødet og er processtyrer. Rådgiverens rolle på dialogmødet er at interviewe netværket og sikre en tidlig og effektiv inddragelse af netværket. Det betyder bl.a., at pædagoger og lærere ikke skal bruge deres energi på at udfylde skriftlige status-skabeloner. De skal i tidlig og konkret dialog med familierne. Rådgiveren står for dokumentation og proces. Målet er, at 80 pct. af de børnefaglige undersøgelser i Varde Kommune gennemføres på højst to mdr. På nuværende tidspunkt gennemføres 61 pct. inden for to mdr. og de resterende 39 pct. inden for de lovpligtige fire mdr. Det har i sig selv en stor betydning for momentum i sagsbehandlingen. Erfaringen i Varde Kommune er, at reel inddragelse fremmes af, at børn, forældre, lærere/pædagoger og andre væsentlige aktører samles hurtigt og sammen drøfter det, der giver anledning til bekymring.

95 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -49 af 68 47

96 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -50 af Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge Case #15 Tidsbegrænsede anbringelser i Herning Kommune To døgninstitutioner i Herning Kommune afprøver i perioden tidsbegrænsede anbringelser for børn og unge. Anbringelserne er begrænsede til mellem 6 og 12 måneder afhængig af målgruppen. Gennem en mere intensiv og systematisk tilrettelagt indsats med øget inddragelse af familien skal de anbragte hurtigere kunne udskrives til mindre indgribende tilbud. De to anbringelsestilbud er bl.a. kendetegnet ved følgende nyskabende elementer: Sikring af kontinuitet i behandlingen af de anbragte, så et effektivt, stabilt støttesystem kan fortsættes efter anbringelsens afslutning. Tæt inddragelse og ansvarliggørelse af de anbragtes forældre og netværk Hurtig og effektiv udredning og fastlæggelse af behandlingsmål for de anbragte børn og unge. Struktureret, løbende målstyring og evaluering af indsatsen. En tidsbegrænset anbringelsestid. Omstillingen betyder, at indsatsen bliver mere intensiv, og det indebærer, at døgntaksten for de nye tilbud er højere. Der er dog samtidig tale om en betydelig reduktion i den gennemsnitlige anbringelsestid for de to døgninstitutioner, hvilket betyder, at der samlet kan realiseres en økonomisk gevinst. Det er på denne baggrund forventningen, at der for et gennemsnitligt anbringelsesforløb kan spares kr. og kr. pr. forløb på de to involverede døgninstitutioner.

97 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -51 af KL anbefaler At kommunerne skal tage udgangspunkt i principperne i indsatstrappen, når de tilrettelægger den kommunale tilbudsvifte for udsatte børn og unge. Deri ligger også en økonomisk og strategisk prioritering, som kan medføre et behov for en eventuel omlægning af budgettet. At myndighedsarbejdet med udgangspunkt i indsatstrappen skal understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder samt korte og mere fleksible indsatser, der bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt. Myndighedsarbejdet skal sikre, at der måles på effekt/resultater af indsatsen, og at resultaterne dokumenteres. Der skal således være vilje til at standse de indsatser, som ikke giver resultater for barnet og den unge. At kommunerne systematisk inddrager børn, unge og deres netværk og familie under hele sagsforløbet. Der er allerede i dag en række velegnede metoder til systematisk inddragelse, fx netværksmøder, dialogredskabet FIT og familierådslagning, som kommunerne med fordel kan benytte. Kommunerne skal sikre, at dette understøttes af kompetenceudvikling af medarbejderne. At børn og unge som udgangspunkt støttes af netværk og familie. I tilfælde, hvor en anbringelse er nødvendig, skal det primært ske som slægts- eller netværksanbringelse eller anbringelse i en plejefamilie. Når et barn er anbragt, er det vigtigt at yde støtte til forældrene, så de støttes i at løse egne problemer og så vidt muligt fastholder relationen til barnet. At døgninstitutioner i højere grad indgår i samspil med kommunens øvrige tilbud, og at specialviden herfra skal ud at virke i kommunerne. At kommunerne selv bidrager til udviklingen af metodepraksis ved at stille sig til rådighed for forskning og selv afprøver og udvikler programmer. Dette kan naturligt ske i samarbejde mellem flere kommuner eller i regi af KKR.

98 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -52 af Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge

99 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -53 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring Hav ambitioner for alle børn og unges læring Alle børn skal lære og udvikle sig også udsatte børn og unge. Hvis vi i kommunerne sætter målrettet ind i forhold til børn og unges læring og uddannelse, vil det være muligt at mindske betydningen af den sociale baggrund. Vi skal derfor have ambitioner på alle børn og unges vegne og understøtte deres læring lige fra dagtilbud til ungdomsuddannelse.

100 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -54 af Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge Case #16 Familiestuen har fokus på tidlig og aktiv forældreinddragelse I Frederikshavn Kommune er mottoet, at det giver gevinst at lave en indsats tidligt for at hjælpe udsatte børn. Familiestuen er et tilbud til børn i alderen 2-6 år og deres familier. Det kan være børn, der er urolige, eller som har svært ved at begå sig i fællesskaber. De kan blandt andet forstyrre de andre børn, have svært ved at koncentrere sig, følge regler og planlægge. Men det kan også være de stille og indadvendte børn. Generelt henvender familiestuen sig til børn, der ikke udnytter deres potentialer og kompetencer. I Familiestuen inddrages forældrene aktivt i de problemer, som børnene har med hjemmefra. Forældrene deltager i to halve børnehavedage, hvor de laver aktiviteter sammen med børn og andre forældre under pædagogers opsyn. Et forløb i familiestuen varer ca. 12 uger. Barnet og dets familie kommer i familiestuen to halve dage om ugen. Der er plads til fire til otte familier ad gangen. Ideen med Familiestuen er at forsøge at skabe en bedre trivsel i hverdagen for det enkelte barn. Målet med arbejdet er, at barnet lærer nye færdigheder og handlemuligheder, og at barnet gøres bevidst om egne handlinger og forandringer. Familiestuen har særligt fokus på, at forældrene tager medansvar for deres barns udvikling og forandring.

101 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -55 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 53 Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse Økonom og nobelpristager James J. Heckman sætter fokus på, hvordan sociale færdigheder grundlægges allerede i 3-4 års alderen. Ifølge Heckman handler læring og udvikling i de tidlige år om at fremme børnenes ikke-kognitive færdigheder. Med ikke-kognitive færdigheder forstås, at børnene gennem leg lærer at planlægge, udføre og evaluere deres aktiviteter. Det kræver koncentration og selvkontrol. Disse færdigheder viser sig at give markante resultater for de børn, som deltog i projektet. De tjener som voksne mere, ejer oftere deres egen bolig og har ikke i samme grad modtaget overførsler fra det offentlige i løbet af deres liv. I det endelige regnestykke er det også særligt afgørende, at deltagerne i langt mindre grad begår kriminalitet end personerne i kontrolgruppen. Der er to centrale pointer i relation til Heckman s forskningsprojekt. Børnene, som deltog, gik til træning 2,5 time om dagen langt kortere tid, end danske børn på tre eller fire år hver dag bruger i deres børnehave. En anden central pointe er, at når udsatte børn mangler væsentlige sociale færdigheder, er det fordi deres forældre ikke selv har færdighederne. Derfor skal støtte til udsatte børn ske i et tæt samarbejde med forældrene, så de trænes til at støtte op om deres børns udvikling og læring. Læs mere: Mandag Morgen (8. september 2014): Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse. Alle børn skal lære og udvikle sig også udsatte børn og unge. Hvis vi i kommunerne sætter målrettet ind i forhold til børn og unges læring og uddannelse, vil det være muligt at mindske betydningen af den sociale baggrund. Forskning peger nemlig på, at skolegang og uddannelse er en af de væsentligste faktorer, hvis udsatte børn og unge skal kunne klare sig godt senere i livet 14. Kommunerne er i kontakt med stort set alle børn, fra de er helt små, til de går ud af folkeskolen. Det giver en særlig mulighed for at arbejde med alle børns læring også hos de udsatte så de udvikler sig og opnår en ungdomsuddannelse. Men vi står i dag med den udfordring, at omkring 7 pct. af en årgang forlader folkeskolen uden 9. klassesprøven 15, og at knap en femtedel af en ungdomsårgang som 25-årig står uden en ungdomsuddannelse 16 blandt disse er en klar overvægt af børn fra socialt svage familier og børn af anden etnisk herkomst. Børns læring starter ved fødslen, og den nyeste forskning viser, at fokus på læring allerede i dagtilbud er af afgørende betydning for udsatte børns livschancer. Desværre oplever vi, at fagfolk har en tendens til at stille færre krav til børn og unge, hvis de er udsatte. I stedet rettes fokus mod de sociale problematikker, og læringsmulighederne sættes i baggrunden 17. Vi skal derfor have ambitioner på alle børn og unges vegne og understøtte deres læring lige fra dagtilbud til ungdomsuddannelse. Kvalitetsdagtilbud gavner udsatte børn resten af livet 90 pct. af de 1-2-årige og 97 pct. af de 4-5-årige går i dagtilbud. Således tilbringer næsten alle børn i Danmark en stor del af deres tidlige liv i offentlige dagtilbud. Forskning peger på, at kvalitetsdagtilbud har en gavnlig effekt på børns udvikling og trivsel, og at tidlig start i dagtilbud kan påvirke barnet i en positiv retning både sprogligt, kognitivt, adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt. Børnenes intelligens, nysgerrighed og motivation øges i kvalitetsdagtilbud, og de udvikler et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder, hvilket viser sig ved, at de får en bedre uddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet 18. Dagtilbud med et udviklende pædagogisk miljø er et vigtigt omdrejningspunkt for udsatte børn, der har brug for at blive kompenseret for manglede stimulering og læring i hjemmet. Det handler om at se børnene og deres familier med de ressourcer, som de har, og hjælpe med at kompensere for de risikofaktorer, der sætter en stopper for barnets læring og udvikling. Kvalitetsdagtilbud giver udsatte børn en større motivation til at lære, hvilket vil smitte af på deres fremtidige skolegang, hvor lærere også vil reagere med højere forventninger til børnenes formåen. Der findes i dag flere metoder og programmer, fx De Utrolige År, som kan understøtte udsatte børns læring i dagtilbud, hvor fokus er på de fællesskaber, som barnet indgår i, og på de voksnes muligheder for at strukturere og målrette pædagogikken til gavn for alle børn og dermed også børn med særlige behov i stedet for alene at fokusere på det enkelte barn og de vanskeligheder, som barnet befinder sig i. Styrk udsatte børns sprogudvikling At stimulere små børns sprogudvikling er en af de beskyttelsesfaktorer, der har stor betydning for, om udsatte børn udvikler sig positivt. Der skal allerede i dagtilbud være et skarpt fokus på, hvordan børns sprog stimuleres og udvikles. Men ikke alene det, der skal også sættes fokus på, hvordan forældrene kan understøttes i at stimulere deres børn gennem leg og læring 19. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at over halvdelen 14 SFI: Introduktion til dialogprojektet om forebyggelse som alternativ til anbringelse, 10:02; Bo Vinnerljung, Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang. 15 KL analyse, nov og Ugebrevet A4, 20. feb Undervisningsministeriet. 17 Bo Vinnerljung: Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang. 18 SFI (2014): Daginstitutionens betydning for børns udvikling. 19 Professor Michael Rosholm, Trygfondens Børneforskningsenhed, Børn og unges trivsel

102 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -56 af Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge De Utrolige År De Utrolige År = DUÅ består af forældreprogrammer, børneprogrammer og ét program til personalet i skole og børnehave. Programmerne er gruppebaserede og anvender videomodellering, rollespil, praktiske aktiviteter og gruppedrøftelser. De Utrolige År har både et forebyggende og et behandlende sigte. DUÅ-dagtilbud har til formål at udvikle redskaber, der kan fremme personalets positive relationer til børnene. Målet er at styrke personalets kompetencer i at forebygge og håndtere adfærdsproblemer i dagtilbud samt styrke samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Programmet arbejder med personalets kompetence i gruppeledelse, inklusiv forskellige proaktive læringstiltag. Læs mere: af landets 0. klasseledere konstaterer børn med sprogvanskeligheder, når de skifter fra børnehave til 0. klasse. 55 pct. af 0. klasselederne i undersøgelsen var overraskede over, at de fandt fra et til seks børn i deres klasse med sproglige vanskeligheder 20. Det tyder på, at daginstitutionerne ikke altid er gode nok til at opfange de børn, som har sprogvanskeligheder. Det kalder på en forstærket indsats blandt det pædagogiske personale samt et forstærket samarbejde med specialerne på tale- og høreområdet i PPR-regi, som kan bidrage til sprogscreening og sprogstimulering og ikke mindst et langt stærkere fokus på, hvordan forældrene kan understøttes i at styrke deres børns sprog. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Med den nye folkeskolereform er der sat fokus på, at flere børn og unge skal trives, blive dygtige og klare sig godt i skolen. Konkret er der sat mål for, at flere børn og unge skal aflægge folkeskolens afgangsprøve og videre i en ungdomsuddannelse. Skolereformen lægger op til, at langt flere børn og unge skal undervises i den lokale folkeskole og dermed, at langt færre børn udskilles til specialskoler eller interne skoler på et døgntilbud. Der lægges samtidig op til, at flere fagprofessionelle skal kunne arbejde i skoleregi og understøtte barnets udvikling og læring. Forskning i Danmark og Sverige har vist, at skolen kan være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge 21. Omvendt viser forskningen også, at de børn og unge, som mislykkes i skolen, er i en fremtidig højrisikogruppe. Vellykket skolegang er således helt afgørende for udsatte børn og unges fremtidsperspektiver. Der findes allerede i dag en række metoder og programmer, der understøtter udvikling og fokus på udsatte børn og unges behov i forbindelse med deres skolegang. En af metoderne er PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), der i sin grundform er en inklusionsmodel, hvor der både arbejdes forebyggende, foregribende og indgribende. Der er fokus på at skabe en positiv social kultur i skolemiljøet for alle elever, samtidig med at sårbare elever kan få støtte til at træne sociale kompetencer og mestringsstrategier; mens elever, som udviser en uhensigtsmæssig adfærd, og som ikke fungerer i skolen, får en mere indgribende indsats. Samtidig arbejdes der på et positivt skole-hjem-samarbejde. Resultaterne med metoden viser, at der udskilles færre børn fra folkeskolen, når den tages i brug. De fleste forældre vil gerne tage ansvar, men det kan være en udfordring for nogle at støtte op om barnets skolegang, fx hvis forældre selv har haft en dårlig skolegang. Der er mange måder at støtte forældre i at bidrage til deres børns læring. Det kan ske i form af en familievejleder, der kommer i hjemmet, støttekontaktpersoner, mentorer eller ved særligt tilrettelagte familiekurser og familieprogrammer, der er lagt an på barnets udvikling både kognitivt og socialt ved at udvikle forældres kompetencer. Folkeskolen skal med den nye folkeskolelov udarbejde individuelle elevplaner med konkrete mål for barnets læring, status og følge op på barnets eller den unges resultater. Familieområdet skal i barnets og den unges handleplan sætte konkrete mål for barnets udvikling i skolen og følge op på resultatet af indsatsen. Der er således et klart incitament til, at elevplan og handleplan supplerer hinanden for at opnå fælles mål om fx gennemførelse af en afgangseksamen, som de fagprofessionelle kan samarbejde om i barnets interesse. Det vil samtidig signalere, at der er fælles forståelse for de indsatser, som er nødvendige for at understøtte barnets læring i skolen Fokus på læring og udvikling frem for problemer Svenske og danske studier viser, at udsatte børn og unge får lavere karakterer 20 EVA (2014): Sprogvurdering af skolestartere 21 Bo Vinnerljung, Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang og Anders Holm, SFI, skolen og social mobilitet

103 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -57 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 55 Case #17 Gladsaxe Kommune har gode resultater med Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) I Gladsaxe Kommune arbejder tre skoler på tredje år med PALS. Skolerne har oplevet, at den positive psykologis fokus på barnets styrker og det, der fungerer, har været en god indgangsvinkel til arbejdet med det inkluderende fællesskab. Som et konkret eksempel har skolerne haft stor succes med at arbejde med tydelige regler og forventninger i indskolingen. Gennem rollespil med børnene i indskolingen har man arbejdet med de udfordringer, der kan være ved at deltage i det sociale fællesskab på en skole. Særligt børn med sproglige eller adfærdsmæssige udfordringer har stor gavn af at gøre og prøve frem for kun at snakke om tingene, hvilket ofte foregår på de voksnes præmisser. Den kropslige læring, der ligger i at øve sig i eksempelvis at stå i kø ved kantinen, gå på gangen samt at øve, hvad man gør, når man skal være undervisningsparat ved timens start, sikrer, at alle elever forstår, hvad der forventes af dem. Dermed højnes muligheden for at deltage med succes til glæde for alle parter. Der foreligger endnu ikke data for Gladsaxe Kommunes brug af PALS, men der er udarbejdet en designmanual, der skal måle på børnenes udvikling. Gladsaxe Kommune forventer at kunne fremvise resultaterne ultimo 2015.

104 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -58 af Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge Case #18 Den gode overgang til voksenlivet i Hedensted Kommune Hedensted Kommune har etableret et mødeforum med faste deltagere og fast mødestruktur med det formål at afklare den unges muligheder ud fra et helhedsperspektiv og koordinere overgangen fra børneparagrafferne til livet som voksen. Der er udarbejdet procedure og tjekliste som forberedelse til mødet, hvoraf formål, deltagere og struktur fremgår. Målgruppen er unge både fra familie- og handicapområdet, hvor der er iværksat en foranstaltning, og hvor der er behov for støtte efter det 18. år heriblandt anbragte. Det er naturligvis forskelligt, hvilken støtte der tilrettelægges i beskæftigelsesdelen, og er det nødvendigt, kan der samtidig tilrettelægges støtte fra voksenhandicap eller psykiatriområdet.

105 Punkt Bilag 1 nr. - Side 2 - KL's -59 af udspil 68 om udsatte børn og unge KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 57 Lær for Livet Lær for Livet er et landsdækkende læringsprogram for anbragte børn, som Egmont Fonden har iværksat i perioden 2013 til Formålet er at sikre omsorgsfuld læring til mere end anbragte børn i tæt samarbejde med de danske kommuner gennem en helhedsorienteret indsats. Øget selvværd, faglige successer og et stærkere tilhørsforhold til skolen skal skabe fundamentet for, at børnene kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på længere sigt skabe et godt liv for sig selv. Det skal sikres gennem Lær for Livets tre ben: Learning Camp. Her får børnene et fagligt og personligt boost på hhv. en sommercamp, en efterårscamp og en kort forårscamp i løbet af det første år i Lær for Livet Lær for Livet Mentor. Barnet tilknyttes en voksen med en videregående uddannelse, som skal hjælpe med lektier og andre skolerelaterede udfordringer. Barnet støttes af en mentor gennem hele det seksårige forløb i Lær for Livet. Lær for Livet Viden. Viden om anbragte børns læring skal gøres tilgængelig for de mennesker, der arbejder med anbragte børn. Derfor oprettes i 2014 et webbaseret dialog- og kompetencecenter, hvis formål er at indsamle, udveksle og formidle viden om anbragte børns læring og inklusion i almen undervisning. Evalueringen fra 2014 viser, at: 89 pct. af børnene blev bedre til matematik, 66 pct. blev bedre til dansk, 89 pct. har lært noget, de kan bruge i egen skole, 70 pct. fik større selvtillid og 100 pct. fik nye venner. Figur 6 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve (9. klasse) i 2013 (ny karakterskala) Ikke-anbragte børn 6.7 Anbragte børn 4.5 sammenlignet med børn med samme begavelse. Professor Bo Vinnerljung peger i den sammenhæng på, at fagfolk har en tendens til at stille færre krav til børn og unge i skolen, hvis de er udsatte. Sociale problematikker, som kan være en diagnose eller problemer i familien, fylder naturligt hos barnet eller den unge, og det kan have som konsekvens, at fokus fra de fagprofessionelle i vid udstrækning retter sig mod disse problematikker og glemmer at fokusere på børnenes læringsmuligheder. Dette faktum afspejler sig i de udsatte børns karakterer. Særligt anbragte børn klarer sig markant dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Hvis udsatte børn og unge underpræsterer i skolen set i lyset af deres begavelse, så er det realistisk at forvente positive resultater ved intervention hos disse børn og unge. Konklusionen er derfor, at ønsker man at Figur 7 Andel afgangselever med karaktergennemsnit over middel Ikke-anbragte børn 48% Anbragte børn 17% Kilde: KL-analyser baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. forbedre udsatte børns fremtidsudsigter, er man nødt til at have faglige ambitioner på deres vegne og hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen. Det er blandt andet også baggrunden for, at regeringen og KL har sat et mål for, at flere børn og unge gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Det kræver et langt større fokus fra både skole og familieområdet på, hvordan der sker den bedste udnyttelse af folkeskolens muligheder for at understøtte det enkelte barn i undervisningssammenhængen og familieområdets mulighed for at bidrage med understøttende foranstaltninger. Styrk børn og unges skolegang under anbringelse Anbragte børn og unge skal have samme mulighed for skolegang som andre børn og unge, men desværre viser tallene en anden virkelighed. Anbragte børn og unge modtager i mindre grad undervisning på en

106 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -60 af Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge Anbragte unge set i forhold til deres jævnaldrende 70 pct. af unge, som har været anbragt uden for hjemmet, har ikke fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det kun gælder 21 pct. blandt øvrige unge. 65 pct. af 30-årige, som har været anbragt uden for hjemmet som barn, har ikke fuldført en kompetencegivende uddannelse, mens det kun gælder 23 pct. blandt øvrige 30-årige. Mens tre ud af fire 30-årige er i beskæftigelse, gælder det kun 43 pct. af 30-årige, som har været anbragt uden for hjemmet som barn eller ung. Hver sjette af tidligere anbragte er på førtidspension som 30-årig, og mere end hver femte er på kontanthjælp. Blandt andre 30-årige er kun 3 pct. på førtidspension og 6 pct. på kontanthjælp. Anbragte og tidligere anbragte har en overhyppighed i forhold til kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed. Kilde: KL-analyse, november 2014 samt Rambøll (2011): Særtoget til uddannelse og beskæftigelse. almindelig folkeskole, og anbragte børn og unge modtager oftere undervisning på et lavere klassetrin, end deres alder tilsiger. En rapport 22 om anbragte børn og unges undervisning på interne skoler viser, at 3,2 pct. af de tidligere anbragte årige unge har gennemført en uddannelse efter folkeskolen i sammenligning med 17,8 pct. af gruppen af alle unge på samme alder. Det peger på et behov for, at børn og unge, der undervises på interne skoler får en undervisning, der opfylder kravene i folkeskoleloven, og at de i videst muligt omfang får undervisning inden for rammerne af den almindelige folkeskole. Det er et ansvar, som anbringelsesstedet og myndighedskommunen skal løfte i fællesskab. Færre anbragte børn tager folkeskolens afgangsprøve. Blandt børn, som var anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af deres barndom og ungdom, havde 40 pct. ikke aflagt folkeskolens afgangsprøve, da de var år. Til sammenligning gjaldt det kun 6 pct. blandt børn og unge, som ikke havde været anbragt 23. Støt de udsatte unge i overgangen til voksenlivet Flere tidligere anbragte unge oplever udfordringer i forbindelse med overgangen fra anbringelse til en selvstændig ungdoms- og voksentilværelse. Det handler fx om dårlige boligforhold, svagt eller manglende netværk, ensomhed, dårligere fysisk sundhed end deres jævnaldrende, højere risiko for misbrug, psykiske problemstillinger og ikke mindst signifikant ringere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dertil kommer udfordringer i forhold til at mestre dagligdags beslutninger. Der er derfor behov for at støtte de unge i overgangen til voksenlivet. Efterværn er ikke altid svaret. I stedet er der i flere kommuner positive erfaringer med at bruge 16+ handleplaner, hvor børne- og ungeområdet samarbejder med voksenområdet ved at bruge de muligheder, som ligger i beskæftigelseslovgivningen. Fx har Lolland Kommune udarbejdet en håndbog for det tværgående samarbejde mellem Arbejdsmarked, Social og Sundhed samt Børn og Unge om procedurer og samarbejde for gruppen af unge i alderen 12 til 22 år. Det bidrager til, at ingen tabes i overgangen fra barn til voksen. Skab rummelige ungdomsuddannelser Folkeskolereformen har fokus på inklusion af sårbare elever i folkeskolen. Der er behov for et tilsvarende fokus på inklusion i ungdomsuddannelserne. Det kan fx ske ved nationalt at sætte fokus på mål og resultater på samme måde, som det er sket i folkeskolen. 95 pct.-målsætningen for ungdomsuddannelserne har været gældende i flere år, og i kontanthjælpsreformen er målet også, at de unge skal i uddannelse. Det lægger et særligt pres på erhvervsskolerne om rummelighed. Samtidig skærper reformen af erhvervsuddannelserne adgangskravene, så det fremover vil være vanskeligere for en del unge at blive optaget på og gennemføre en erhvervsuddannelse. En del af ansvaret ligger dog også ude på de enkelte ungdomsuddannelser. En nylig analyse fra Rockwool-fonden viser, at den gennemsnitlige erhvervsskole har et 30 pct. højere frafald blandt eleverne end de erhvervsskoler, der klarer sig bedst. Resultatet er korrigeret for effekten af elevens folkeskole og familiebaggrund. De udsatte unge er den gruppe blandt børn og unge, som kommunen har de dårligste forudsætninger for at hjælpe. Det skyldes, at de unge, når de har forladt folkeskolen også har forladt det kommunale regi. Det kræver derfor en særlig indsats fra kommunal hånd at forebygge og håndtere udsathed blandt unge. Og der er god grund til at have øje på, hvordan kommunerne bedst kan støtte de unge, for andelen af unge, der havner uden for arbejdsmarkedet, er stigende. Der er derfor behov for, at kommunerne indgår i et sammenhængende og tværsektorielt 22 Undervisningsministeriet(2012). Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe om anbragte børn og unges undervisning på interne skoler 23 KL-analyse, nov baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

107 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -61 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 59 Case #19 Ungeenhed skal øge andelen af unge, der gennemfører en uddannelse Ringsted Kommune oprettede i 2010 en ungeenhed for at samle og styrke indsatsen for unge, fra de forlader folkeskolen til de fylder 25 år. Formålet med enheden er at opnå en væsentlig stigning i andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, mindske andelen på offentlig overførselsindkomst samt give de unge en god start på voksenlivet. Det kræver en helhedsorienteret indsats, hvor indsatserne i Jobcentret, Ydelsesafdelingen, Myndighedsenheden for voksne, Børnecentret, Skolecentret og UU-vejledningen koordineres og tænkes sammen. Fire år efter, at Ungeenheden blev oprettet, ses følgende resultater: Andelen af unge på offentlig forsørgelse er faldende fra 14,2 pct. i 2013 til 12,2 pct. i Andelen af unge i ordinær uddannelse er stigende fra 20 pct. i 2009 til 32 pct. i Høj brugertilfredshed blandt de unge, som oplever, at deres sag koordineres mellem de forskellige fagområder på et tidligt tidspunkt.

108 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -62 af 68 Case #20 Vejen til uddannelse og beskæftigelse

109 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -63 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 61 Med projekt Vejen til uddannelse og beskæftigelse, som fire kommuner Fredericia, Gentofte, Roskilde og Københavns Kommune arbejder med, er der udviklet en samarbejdsmodel for anbragte mellem 15 og 23 år, der bidrager til, at flere anbragte unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsmodellen: sikrer, at den unge får en fast koordinator, som er ansvarlig for at koordinere og skabe sammenhæng i den unges forløb skaber et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordination af indsatser over for unge. Der udarbejdes en kontrakt på opstillede delmål og mål for den unges udvikling giver en mere målrettet indsats for unge inden for den eksisterende økonomiske ramme sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Erfaringer fra de fire deltagende kommuner viser, at alle fagpersonerne arbejder efter samme mål og tager ansvar for den unge. Samtidig er koordineringen mellem indsatser blevet lettere og tydeligere. Fagpersonerne får sat ansigt på hinanden, og kendskabet til hinandens roller og funktioner øges. Fagpersonerne har fået den nødvendige viden til at kunne ramme præcist med deres indsats, og der skabes overblik over, hvor mange tilbud kommunen i virkeligheden har. Samtidig er et helt centralt element, at den unge får mulighed for at tage ejerskab for sin egen plan.

110 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -64 af Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge Case #21 Fremskudt indsats målrettet misbrug blandt unge på erhvervsskolerne i Holbæk Kommune Holbæk Kommune har oprettet et tilbud, hvor fokus er på tidlig opsporing af blandt andet misbrug og fastholdelse af unge i skolegang og uddannelse. Det betyder, at kommunes ungebehandler besøger erhvervsskoler på bestemte tider i ugen, hvor de yder rådgivning og vejledning til de unge. Den fremskudte indsats har været en succes målt på flere områder. Fx ses der hurtigt efter kontakten med den unge, at den unges misbrug reduceres kraftigt. Det har blandt andet medvirket til, at 70 pct. af de unge, der har modtaget hjælp og støtte i den fremskudte indsats, har gennemført en uddannelse.

111 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -65 af 68 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 63 Hashmisbrug blandt unge Antallet af hashmisbrugere er steget fra i 2006 til i 2010 Der er sket en stigning i antallet af unge under 25 år, der har et aktuelt forbrug af hash fra 19 pct. i 2010 til 24 pct. i 2013 Der er også sket en stigning i antallet af registrerede forgiftninger blandt unge fra 348 i 2012 til 439 i ,5 pct. af de unge, som er i behandlingssystemet, er i behandling for hash som hovedstof Otte til ti pct. af eleverne i 9. klasse har røget hash inden for den sidste måned, og hash er det mest anvendte illegale rusmiddel blandt unge, idet kun under fem procent har prøvet stoffer som amfetamin, ecstasy og beroligende piller Det vurderes, at ca. hvert andet frafald fra ungdomsuddannelser skyldes forbrug af hash. Kilde: Center for Rusmiddelforskning samarbejde med uddannelsesaktørerne og andre relevante parter, som kan bidrage til at udsatte unge påbegynder og fastholder en ungdomsuddannelse. Støt de unge i at mestre en uddannelse For gruppen af sårbare unge er det altafgørende, at der arbejdes med at understøtte deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og der er allerede en lang række erfaringer at trække på med fremskudte indsatser og mentorordninger. Mange unge har problemer med fx koncentration, opmærksomhed og kommunikation i en sådan grad, at de i kortere eller længere perioder har brug for støtte i hverdagen, hvis de skal gennemføre en ungdomsuddannelse. En stigende andel af børn og unge får identificeret opmærksomheds- eller udviklingsforstyrrelser, men også for unge med misbrugsproblemer er det afgørende, at de får hjælp til at komme tilbage på sporet og videre i en ungdomsuddannelse. Psykisk mistrivsel og misbrug af rusmidler er de væsentligste årsager til unges frafald fra uddannelsessystemet. Det vurderes, at ca. hvert andet frafald fra ungdomsuddannelserne skyldes forbrug af hash. For gruppen af sårbare unge kan det være afgørende, at der arbejdes med fremskudte indsatser på uddannelsesinstitutionerne, hvor de unge færdes og i en form, der appellerer til de unge. Flere kommuner har erfaringer med, at rusmiddelkonsulenter besøger uddannelsesinstitutionen 1-2 gange om ugen i et bestemt tidsrum. Denne synlighed gør det lettere for de unge at tage imod rådgivning, vejledning og evt. behandling, end når de unge skal opsøge et behandlingssted på en anden beliggenhed. Mentorordninger kan også bidrage til at skabe bedre forløb for udsatte unge. Der kan dog være behov for at differentiere mentorstøtten, så nogle unge fx får en mere intensiv støtte end andre. Her kan mentorerne fx være frivillige unge, der har været i lignende forløb som de udsatte unge og er kommet ud på den anden side. Formålet med at tilbyde frivillige mentorer er typisk, at de unge dermed kan tilbydes noget andet end det kommunale tilbud. Psykologbistand til udsatte unge med trivselsproblemer på grund af. fx forældres skilsmisse, dødsfald, traumer efter mobning, manglende netværk m.v. har på flere uddannelsesinstitutioner, bl.a. i Odense Kommune, skabt gode resultater i forhold til at få unge til at gennemføre deres uddannelsesforløb 24. Men der mangler en afklaring af, hvem der har ansvaret for at iværksætte og finansiere disse støttende tilbud. 24 Projekt PUST,

112 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -66 af Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge Case #22 Gruppetilbud til unge med ADHD, angst eller depression i Slagelse Kommune Slagelse Kommune har for perioden 2013 og 2014 iværksat et gruppetilbud målrettet unge med ADHD, angst eller depression, som har behov for støtte til at blive parate til uddannelse eller job. Tilbuddet er et 22 ugers forløb med fokus på undervisning og træning af kognitive funktioner, udvikling af kompenserende strategier, social færdighedstræning og brug af kognitive adfærdsterapeutiske redskaber. Det første gennemførte hold har sendt 42 pct. i praktikforløb, 17 pct. har påbegyndt uddannelse, 12 pct. er i yderligere udredning og 12 pct. er i opkvalificering til uddannelse. Slagelse Kommune arbejder aktuelt på, hvordan initiativet kan permanentgøres.

113 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -67 af KL anbefaler At kommunerne sikrer dagtilbud med et pædagogisk miljø, der så vidt muligt kan kompensere for den manglende stimulering i hjemmet for udsatte børn. Det kan fx gøres ved brug af metoder og programmer som De Utrolige År, der styrker personalets forskellige proaktive læringstiltag, og ved øget fokus på forældrestøtte eller børns sprogudvikling, fx ved at inddrage tale- og hørepædagoger. At det pædagogiske personale i skolen bruger de muligheder, der er i den nye folkeskolereform til at understøtte udsatte børn og unges læring og trivsel. Det er fx at sætte individuelle læringsmål, at følge tæt op på den enkelte elevs læring, at bruge den understøttende undervisning til mere alsidige læringsformer, at få mere bevægelse ind i skoledagen og at etablere et samarbejde med skolens omverden. At kommunerne arbejder tværprofessionelt med udsatte børns læring i skolen bl.a. med afsæt i fælles mål i elevplan og den sociale handleplan, hvor det er væsentligt, at børn og unge i fællesskab med deres forældre inddrages. At anbragte børn så vidt muligt deltager i bopælskommunens folkeskole på lige vilkår med andre børn. De få børn, der undervises på interne skoler på et døgntilbud skal i videst muligt omfang undervises inden for rammerne af den almindelige folkeskole, så de med tiden kan vende tilbage hertil. At kommunerne øger fokus på unges overgang til voksentilværelsen, fx ved at udarbejde 16+ handleplaner på tværs af børne- og voksenområdet, som skaber sammenhæng i unges forløb og sætter handling på overgangen. At ungdomsuddannelserne og kommunerne etablerer tættere partnerskaber, hvor begge parter tydeligt løfter deres forpligtelse i forhold til at støtte udsatte unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kommunerne kan bistå med mentorer og fremskudte indsatser i form af eksempelvis socialrådgivere eller særlige ungerådgivere, der kan henvise eller handle direkte på unges sociale problemer eller misbrugsproblemer.

114 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 1 - Side -68 af 68 KL Weidekampsgade 10 Postboks København S T

115 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 2 - Side -1 af 6 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Social indsats Institutionsledelse og Tilsyn Journalnr. : Dato... : Skrevet af : SOFIN / N O T A T om KL s udspil De udsatte børn fremtiden er deres KL kommer i udspillet De udsatte børn fremtiden er deres fra marts 2015 med en række anbefalinger Baggrunden for anbefalingerne er, at der fortsat er for mange børn og unge, der har en kaotisk opvækst, og som har svært ved at stå på egne ben som voksne. KL påpeger også, at Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande er det land, som er dårligst til at sikre børn og unges sociale mobilitet. KL s anbefalinger falder i fire kategorier: 1. Tilfør kompetencer tidligt i livet 2. Styrk det tværprofessionelle samarbejde 3. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 4. Hav ambitioner for alle børn og unges læring Det følgende er et kort resumé af udspillets hovedpointer. Resuméerne af de fire kategorier af anbefalinger er efterfulgt af forvaltningens kommentarer til anbefalinger samt forslag til relevante fremadrettede udviklingsmuligheder i Lyngby-Taarbæk Kommune. 1. Tilfør kompetencer tidligt i livet Udgangspunktet for denne anbefaling er, at børns adfærd og personlighed grundlægges tidligt i livet, og at det tidlige samspil mellem forældre og børn derfor spiller en afgørende rolle for børnenes udvikling. KL anbefaler derfor, at kommunerne sætter fokus på at sætte tidligt ind herunder også inden barnet bliver født. Dette kan fx være i form af forældrekurser, styrkelse af sundhedsplejen og øget inddragelse af tandplejen, mv. KL betoner også i udspillet, at det ikke er gratis at tilføre kompetencer tidligt i livet, men at det skal ses som en investering i et prioriteret indsatsområde, som på lidt længere sigt giver en gevinst. KL s konkrete forslag under anbefalingen Tilfør kompetencer tidligt i livet : - At kommunerne styrker sundhedsplejens rolle i forhold til de udsatte familier, fx gennem flere hjemmebesøg, familiekurser samt et tættere samarbejde med dagtilbud og skoler, som sikrer tidlig opsporing. Forvaltningens kommentarer: Efter beslutning i Social- og Sundhedsudvalget d. 25. februar 2015 er der indført et ekstra hjemmebesøg fra Sundhedstjenesten til alle familier med spædbørn, hvorefter Lyngby-Taarbæk Kommune i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger tilbyder alle familier fem hjemmebesøg. Forvaltnin- Side 1 af 6

116 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 2 - Side -2 af 6 gen bemærker derudover, at der pr 1. september 2015 etableres et åbent rådgivningstilbud til børn, unge og familier, som bemandes af et tværfagligt team bestående af en sundhedsplejerske, en PPR-psykolog og en socialrådgiver fra CSI. Det tværfaglige rådgivningstilbud skal bidrage til at sikre en tidlig opsporing og en tidlig forebyggende indsats. Derudover skal det nævnes, at Lyngby-Taarbæk Kommune har en særlig indsats over for sårbare gravide/nybagte forældre, hvor der er oprettet forældregrupper med tværfaglig vejledning ved en sundhedsplejerske og en familierådgiver. - At kommunerne bidrager til formaliserede arbejds- og kommunikationsgange mellem jordemoderen og sundhedsplejersken i regi af sundhedsaftalerne, fx via lokalefællesskaber, fælles fødsels- og familieforberedelseskurser samt fælles praksis omkring underretninger. Forvaltningens kommentarer: Der er pr. 1. juli 2015 etableret et lokalefællesskab mellem jordemoderkonsultationen og sundhedsplejen. - At kommunerne udarbejder en formaliseret handleplan for, hvordan tandplejen inddrages som en fast del af det tværprofessionelle samarbejde omkring udsatte børn. Forvaltningens kommentarer: Der er pt. ikke planer om at udarbejde en formaliseret handleplan, men tandplejen hører organisatorisk under Center for Social Indsats og inddrages som en formaliseret og tæt samarbejdspartner, hvor det er relevant og giver mening. - At kommunerne udarbejder en strategi for, hvordan civilsamfundet, frivilligorganisationer, sportsforeninger, boligforeninger, lokale virksomheder, mv. inddrages i barnets og den unges opvækst. Forvaltningens kommentarer: Emnet vil blive inddraget i udarbejdelsen af den sammenhængende børne- og ungepolitik. - At kommunerne tager budgettet på børne- og ungeområdet op til overvejelse og laver en strategi for, hvor de prioriterede investeringer skal ske, samt hvor gevinsterne hentes på kort og langt sigt. Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen har i forbindelse med effektiviseringsforslag til budget foreslået, at der igangsættes et projekt vedrørende afprøvning af den svenske model/borås-modellen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Denne model indebærer en strategisk opprioritering af myndighedssagsbehandlingen med særligt fokus på forebyggelse og hyppig opfølgning. De hidtidige erfaringer med modellen i andre kommuner har vist, at de hyppige opfølgninger har en gavnlig effekt på børnenes og de unges udvikling, herunder også for så vidt angår skole/uddannelse og beskæftigelsesperspektiver. 2. Styrk det tværprofessionelle samarbejde Udgangspunktet for denne anbefaling er, at forudsætningen for at kunne hjælpe udsatte børn og unge er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives og udvikler sig, som de skal. KL anbefaler derfor, at kommunerne sætter fokus på at skabe øget viden og et fælles begrebsapparat på tværs af alle fagprofessionelle omkring børnene, fx i form af fælles planer og målrettede opsporingsmodeller. Side 2 af 6

117 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 2 - Side -3 af 6 KL s konkrete forslag under anbefalingen Styrk det tværprofessionelle samarbejde : - At alle medarbejdere arbejder efter én fælles model for opsporing og forebyggelse på tværs af børne- og ungeområdet, så der er enighed om, hvornår der skal udvises bekymring for et barn eller en ung. Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen bemærker, at der i 2014 er gennemført temadage med konsulentbistand fra Socialstyrelsen for lærere og pædagoger mv. vedrørende overgreb mod børn og unge. Der er ikke indført en egentlig fælles opsporingsmodel, men temadagene har sammen med de beredskabsplaner vedrørende opsporing og håndtering af overgreb, som Center for Social Indsats har udarbejdet, bidraget til en fælles forståelse af tegn på mistrivsel og bekymringssager blandt de fagpersoner i kommunen, der arbejder med børn og unge. Det er dog fortsat et opmærksomhedspunkt, at der modtages relativt få underretninger om mistrivsel fra kommunens daginstitutioner. Derudover skal det nævnes, at der nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende Børn og familier i problemer, som går på tværs af Center for Uddannelse og Pædagogik og Center for Social Indsats, og som skal bidrage til at sikre, at der tages et fælles ansvar på tværs af forvaltningsområderne for at sikre læring, trivsel og udvikling hos kommunens børn. - At kommunerne arbejder med fremskudte indsatser i dagtilbud og skoler, fx ved at have socialrådgivere og PPR tilknyttet i fremskudte funktioner. Forvaltningens bemærkninger: Der er indført fremskudte indsatser i form af socialrådgivere i kommunens dagtilbud, skoler og specialskoler i Dertil kommer, at der fra 1. september 2015 indføres et åbent rådgivningstilbud, hvor der tilbydes gratis og anonym rådgivning af socialrådgivere fra Center for Social Indsats, psykologer fra PPR og sundhedsplejersker fra Sundhedstjenesten. Forvaltningen vil afdække muligheder og potentialer i et intensiveret samarbejde mellem PPR og skolesocialrådgiverne. - At alle medarbejdere på tværs af børne- og voksenområdet, som er i kontakt med den samme familie, arbejder med én samlet plan, så børnenes trivsel ses i sammenhæng med forældrenes problemstillinger. - Forvaltningens bemærkninger: Denne anbefaling er vanskelig at gennemføre i praksis, idet de forskellige forvaltningsområders respektive lovgivninger ikke understøtter en sådan fælles plan. Forvaltningen vil tage initiativ til, at der igangsættes et arbejde med at afdække mulighederne for at tilvejebringe sådanne planer og styrke den tværgående og helhedsorienterede indsats over for familierne. Dette gøres med afsæt i en antagelse om, at en lille del af kommunens borgere har behov for støtte fra en lang række kommunale aktører, som med fordel kunne koordinere og samtænke indsatserne bedre til gavn for borgerne. Forvaltningen vil herunder også sætte fokus på, om der i de relevante tilfælde og med borgerens samtykke sker en hensigtsmæssig udveksling af oplysninger fra fx sociale handleplaner til andre professionelle aktører, hvis arbejde kunne styrkes af viden om indholdet af handleplanerne. 3. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Udgangspunktet for denne anbefaling er, at der er et betydeligt menneskeligt og økonomisk potentiale forbundet med at tage afsæt i den nyeste forskning på området. Forskningen peger på, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig fami- Side 3 af 6

118 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 2 - Side -4 af 6 lie. KL anbefaler derfor, at kommunerne tilrettelægger de sociale indsatser som tidsafgrænsede pit stop på vej tilbage i almenområdet og i større udstrækning anvender anbringelse i slægt og netværk frem for de traditionelle anbringelsessteder. KL anbefaler i forlængelse heraf også, at kommunerne sætter øget fokus på styrkelse af myndighedsarbejdets opfølgning og evaluering af indsatserne. KL s konkrete forslag under anbefalingen Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen : - At kommunerne strategisk og økonomisk tager udgangspunkt i principperne i indsatstrappen, når de tilrettelægger den kommunale tilbudsvifte. - At kommunerne systematisk inddrager børn, unge og deres netværk og familie under hele sagsforløbet. Forvaltningens bemærkninger til de to ovenstående anbefalinger: For så vidt angår opprioriteringen af forebyggende og normaliserende indsatser, fokus på indsatstrappen og styrket sagsbehandling, har forvaltningen som nævnt ovenfor i forbindelse med effektiviseringsforslag til budget foreslået, at der igangsættes et projekt vedrørende afprøvning af den svenske model/borås-modellen i Lyngby- Taarbæk Kommune. Denne model indebærer en strategisk opprioritering af myndighedssagsbehandlingen med særligt fokus på forebyggelse og hyppig opfølgning. Forslaget indebærer også et øget fokus på systematisk inddragelse af netværket. Forvaltningen vil endvidere afdække de langsigtede udviklingsmuligheder i at etablere en borger-læseadgang til journaloplysninger, så borgeren kan få øget indsigt og ansvarliggøres i forhold til sin egen sag. Andre kommuner har indført en sådan adgang, og forvaltningen vil søge inspiration og erfaringer herfra. - At myndighedsarbejdet med udgangspunkt i indsatstrappen skal understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder og indsatser, som bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt. Forvaltningens bemærkninger: Indsatstrappen anvendes allerede i dag som arbejdsredskab for rådgiverne. Rådgiverne i Center for Social Indsats samt udførerne i Forebyggelsescentret anvender i dag i betydeligt omfang metoder og indsatser med dokumenteret effekt. Opprioriteringen og dokumentationen af dette er dog et fortsat udviklings- og fokusområde i forvaltningen. - At døgninstitutionerne i højere grad indgår i samspil med kommunens øvrige tilbud, og at den specialiserede viden fra institutionerne kommer ud at virke i kommunerne. Forvaltningens bemærkninger: Lyngby-Taarbæk Kommune har ingen døgninstitutioner i kommunen, men forvaltningen vil igangsætte et arbejde med at afdække de fremtidige udviklingsmuligheder i forhold til Gl. Vartov, der anvendes som anbringelsessted for unge. Derudover samarbejdes der med nabokommunerne i 4 K-regi (Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe) om vidensudveksling, kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling, målgruppeanalyser, mv. - At kommunerne selv bidrager til udviklingen af metodepraksis ved at stille sig til rådighed for forskning og selv afprøver og udvikler programmer. - Forvaltningens bemærkninger: Det er forvaltningens opfattelse, at man både inden for almen- og specialområdet i betydeligt omfang har stillet sig til rådighed for forsk- Side 4 af 6

119 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 2 - Side -5 af 6 ningsprojektet og deltaget i udviklingsprojekter. Pt. er der dog ingen aktuelle planer om nye, større tiltag på dette område. 4. Hav ambitioner for alle børn og unges læring Udgangspunktet for denne anbefaling er, at en målrettet indsats i forhold til udsatte børn og unges læring og uddannelse vil mindske betydningen af den sociale baggrund og give børnene bedre forudsætninger for at klare sig godt senere i livet. Børns læring starter ved fødslen, og KL anbefaler derfor, at der arbejdes målrettet med udsatte børns læring lige fra dagtilbud og til ungdomsuddannelserne. KL s konkrete forslag under anbefalingen Hav ambitioner for alle børn og unges læring : - At kommunerne sikrer dagtilbud med et pædagogisk miljø, der så vidt muligt kan kompensere for den manglende stimulering i socialt udsatte hjem. - At det pædagogiske personale i skolen bruger de muligheder, der er i folkeskolereformen til at understøtte udsatte børn og unges læring, fx ved at sætte individuelle læringsmål, at følge tæt op på den enkelte elevs læring, at bruge den understøtte undervisning alsidigt, mv. Forvaltningens bemærkninger til de to ovenstående anbefalinger: I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdes der på hele 0-18 års området med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for alle børn. Der er i den forbindelse et særligt fokus på, at gode læringsmiljøer effektivt formindsker betydningen af negativ social arv og dermed forebygger problemer senere i livet. Der kan særligt henvises til det tværkommunale samarbejde om skoleprojektet "Synlig Læring", hvor der med baggrund i forskning og evidens fokuseres på, hvordan skolen bedst muligt støtter og fremmer børns læreprocesser. Projektet bygger oven på bl.a. SAL (Systemisk analyse af læringsmiljøer), der igennem en årrække har medvirket til inklusion og læreprocesser på hele 0-18 års området. Der arbejdes desuden med ideer om mere målrettede indsatser, som eksempelvis kan rette op på læringen hos de elever, der i vurderes til at være ikkeuddannelsesparate." - At kommunerne arbejder tværprofessionelt med udsatte børns læring i skolen, fx via fælles mål i elevplaner og sociale handleplaner. Forvaltningens bemærkninger: Der er pt. ingen aktuelle tiltag vedrørende dette, men forvaltningen er opmærksom på, at der kan være et udviklingspotentiale. - At anbragte børn så vidt muligt deltager i bopælskommunens folkeskole. Forvaltningens bemærkninger: Forvaltningen er helt enig i denne anbefaling og tilstræber allerede i dag dette, hvor det er muligt. - At kommunerne øger fokus på unges overgang til voksentilværelsen. Forvaltningens bemærkninger: Der er i 2014 igangsat et projekt med støtte fra Socialstyrelsen, der netop sætter fokus på at forbedre overgangen fra ung til voksen for udsatte (tidligere anbragte) unge. I projektet er der særligt fokus på uddannelse og beskæftigelse, idet der er evidens for, at disse to emner er særligt vigtige for at bryde de unges negative sociale arv. Side 5 af 6

120 Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge Bilag 2 - Side -6 af 6 - At ungdomsuddannelserne og kommunerne etablerer tættere partnerskaber i forhold til at støtte udsatte unge i at gennemføre en ungdomsuddanelse, fx ved at kommunerne bistår med mentorer eller fremskudte indsatser som fx unge-socialrådgivere, mv. Forvaltningens bemærkninger: Styrkelse af unge-indsatsen er et stort fokusområde, jf. også ovenfor om efterværnsprojektet, men der er pt. ingen aktuelle planer om etablering af særlige fremskudte indsatser på unge-området, bl.a. fordi man afventer erfaringerne fra den relativt nystartede skolesocialrådgiverordning, der dækker samtlige folkeskoler og daginstitutioner i kommunen. Side 6 af 6

121 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 4 Hjælp til sagsfremstilling ved behandling af Rammeaftale 2016 i kommunerne Baggrund Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Rammeaftale 2016 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Vedlagt er l Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016, Opsummering af konklusioner og fokusområder (forkortet version til det politiske niveau) samt Styringsaftale KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien og Styringsaftalen i Rammeaftale Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober Kommunerne bedes orientere fælleskommunalt sekretariat om resultatet af behandlingen senest på denne dato. Rammeaftale 2016 skal være fastsat senest den 15. oktober Udviklingsstrategi 2016 Udviklingsstrategi 2016 består af tre dele: En analysedel, en del der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 samt en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination. Analysedelen afdækker på baggrund af indberetninger fra kommunerne, i hvilket omfang der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, samt kortlægger udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud. Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. På baggrund af analysen vurderes der således ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi De fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi i Udviklingsstrategien er: 1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre 2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD. 3. Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene 4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres. Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor blandt andet sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen vil være et centralt element. Særligt tema i Udviklingsstrategi

122 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 4 Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i udviklingsstrategien. strategien. Ministeren har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi KKR s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende: Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området. Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse e og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Bevæggrunden for valget af temaet er først og fremmest at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Derudover kan der konstateres en række nationale tendenser, der indgår i valget af det særlige tema. Eksempelvis forventes politiske mål at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. Derudover sættes der fra centralt hold, blandt andet som følge af evalueringen af kommunalreformen, højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger vil kunne bidrage til at understøtte kommunerne i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen. Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden har man tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor. Endelig er der i Udviklingsstrategi 2016 beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi og fælles målsætninger for tværgående samarbejde. Herunder kan nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser ser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen. Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der derfor være en stor værdi i at formulere fælles socialpolitiske målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen. Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Det er således i udgangspunktet ikke formålet med den tværgående strategi at opstille målsætninger på målgruppeniveau. Det konkrete indhold af den tværgående strategi og de fælles målsætninger vil afhænge af det input, som kommer fra kommuner og Region Hovedstaden i den proces for udarbejdelse af strategien, der sættes i gang. 2

123 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 4 For at sikre et bredt og solidt ejerskab til den tværgående strategi og målsætninger er det vigtigt med en proces for udarbejdelse af strategien, som inddrager alle parter, både i den indledende fase, hvor fokusområder skal udvælges og målsætninger skitseres, samt i den endelige formulerings- og godkendelsesfase. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund heraf skitseret følgende forslag til en proces: 1. Initial inddragelse af alle kommuner og Region Hovedstaden med henblik på at indsamle viden, ideervog ønsker til strategien. 2. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der på baggrund af input udarbejder et første udkast til en tværgående strategi og fælles målsætninger 3. Efter behandling i embedsmandsudvalget drøftes udkastet i en kreds bestående af alle kommuner og Region Hovedstaden både på administrativt og politisk niveau. 4. Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt udkast, der går til behandling i embedsmandsudvalget, K29 og KKR Hovedstaden 5. Politisk godkendelse af strategien i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden. En konkret proces- og tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt kommissorium for den tværgående strategi. Fælleskommunalt sekretariat vil udarbejde et kommissorium til behandling i Embedsmandsudvalget ultimo Revurdering af de mest specialiserede tilbud I Udviklingsstrategi 2016 er ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet (3) og voksenområdet (6) defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed i form af samarbejdsmodellen nødbremse-modellen. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. Samarbejdsmodellen giver driftsherrerne for de ni mest specialiserede tilbud mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. En evt. henvendelse behandles indledningsvis i den permanente task force. Derudover revurderer den permanente task force årligt i forbindelse med Udviklingsstrategien i forhold til, hvorvidt tilbuddene 1) fortsat opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud og 2) opfylder de krav, som de mest specialiserede tilbud forventes at opfylde. Den faste task force var samlet på møde den 31. marts 2015: Ingen af driftsherrerne til de ni mest specialiserede tilbud havde fremsendt en anmodning om særlig behandling. Task forcen vurderede, at alle ni tilbud fortsat lever op til de 6 kriterier og indstilledede derfor, at alle ni tilbud indgår i Udviklingsstrategi gi 2016 som mest specialiserede tilbud omfattet af den tværkommunale samarbejdsmodel. Task forcen vurderede, at de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2015 på nuværende tidspunkt ikke lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, hvorfor der ikke indstilles nye tilbud til Udviklingsstrategi Styringsaftale 2016 Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, isning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud. Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015: Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2015 og er indskrevet i Styringsaftale Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med P/L minus en procent i forhold til prisniveauet i Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende Styringsaftale. Den nye takstbekendtgørelser indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i Styringsaftalen: 3

124 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 1 - Side -4 af 4 Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer. Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommunen. Til Styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen. Visitationsaftalen er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrende i forhold til et godt samarbejde mellem kommuner og kommunikationscentre, og samtidig sikrer borgerne de bedste ramme for et gnidningsfrit forløb. Justeringerne udspringer af et udviklingsprojekt ( ), 2015), der blev iværksat med afsæt i anbefalinger fra KKR Hovedstadens afrapportering vedr. hjerneskadeområde. 4

125 Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 4 Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Opsummering af konklusioner og fokusområder Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

126 INDLEDNING Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Opsummering af konklusioner og fokusområder Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 2 - Side -2 af 4 Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med overdragelsen af en stor del af det specialiserede socialområde til kommunerne, og dermed også siden arbejdet med den første Udviklingsstrategi i 2011, er der sket et paradigmeskifte på området, der omfatter grundlæggende nye tilgange til at håndtere udvikling i målgrupper og efterspørgsel på tilbud. Der er kommet et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger. Kommunernes indsatser er henover de seneste år i langt højere grad blevet kendetegnet ved indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet, forebyggelse, rehabilitering og recovery-tilgange. Udviklingen medfører, at der ikke, i lige så høj grad som tidligere, er direkte sammenhæng mellem målgruppeudvikling og behov for nye tilbud samt opnormering af antal pladser på de eksisterende tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien for 2016 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december Nedenfor opsummeres udvalgte centrale konklusioner og fokusområder fra Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning i Rammeaftale for Styringsaftalen for 2016 vil kan findes i særskilt dokument. Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 samt tilhørende bilag (bilag 1-6) kan findes som særskilte dokumenter på den fælleskommunale hjemmeside TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2016 Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale er: De højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen o Højt specialiserede tilbud til borgere, som kræver et stort befolkningsgrundlag for, at tilbuddet kan drives rentabelt og med høj faglighed. o Tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, hvor tilbuddets eksistens er nødvendig for selvforsyning i regionen, og hvor målgruppens behov ikke kan varetages af andre tilbud i regionen. Alle regionsdrevne tilbud i hovedstadsregionen. 2 Der er i hovedstadsregionen særlig opmærksomhed på de mest specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien. Disse tilbud bliver fulgt løbende af en særligt nedsat task force. Derudover indgår der i Styringsaftale 2016 en fælleskommunal samarbejdsmodel, der efter behov kan sættes i spil for at sikre, at de mest specialiserede kompetencer bevares og udvikles i regionen. BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDE Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for en særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være i form af regulering af tilbud og pladser blandt de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien eller andre særlige indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. Region Hovedstaden vil indgå i koordinationen, såfremt reguleringen af pladser eller indsatser omfatter regionalt drevne tilbud. 1 Afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien blev besluttet mellem hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 2

127 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Opsummering af konklusioner og fokusområder Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 2 - Side -3 af 4 Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi 3. De væsentligste konklusioner er følgende: Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. Der vurderes således ikke at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger, behovet for sikring af de specialiserede kompetencer og tilpasning af tilbudsviften til kommunernes og målgruppernes behov bevirker dog, at der i 2016 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af de specialiserede social- og undervisningstilbud. Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. En række kommuner peger på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til voksne med hjerneskade, voksne med øvrige svære sociale problemer, voksne med multiple og sammensatte vanskeligheder samt ældre borgere med komplekse handicap. Tilsvarende peger en række kommuner på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder, børn og unge med multiple og sammensatte vanskeligheder samt unge med misbrug og hjemløshed. Derudover oplever kommunerne generelt en øget diagnosticering af mennesker med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD. Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion, forebyggelse, og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet. Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet samt at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. Belægningen i de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, er gennemsnitligt set forholdsvis høj (96 procent). Driftsherrerne af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, forventer ikke væsentlige ændringer i antallet af pladser i tilbuddene i 2016 og årene fremover. Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2016 udvalgt fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: 1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre 2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD. 3. Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene 4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres. Fokusområderne 1 og 2 bliver i 2016 genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. 4 Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive 3 Der er i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016 gennemført en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud. Analysen viser også udviklingen i belægning og fremtidig kapacitet. 3

128 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Opsummering af konklusioner og fokusområder Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 2 - Side -4 af 4 adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor den generelle sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen blandt andet vil være et centralt element. SÆRLIGT TEMA I HOVEDSTADSREGIONEN Et formål med Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien. Ministeren har ikke valg at benytte denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 er det særlige tema følgende: Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området november 2014 udmeldte Socialstyrelsen de to første centrale udmeldinger, der vedrører følgende målgrupper Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. KKR Hovedstaden skal afrapportere på disse centrale udmeldinger den 1. marts

129 Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -1 af 23 Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

130 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -2 af 23 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning... 3 Indledning... 4 Tilbud omfattet af Udviklingsstrategi De mest specialiserede tilbud... 5 Del 1: Bevægelser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet... 6 Tendenser vedrørende organisering af det specialiserede socialområde... 7 Tilrettelæggelse af indsatser... 7 Forebyggelse og inklusion... 9 Dokumentation og effektfokus... 9 Tendenser vedrørende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel inden for målgrupper på voksenområdet Planer om etablering af nye tilbud Tendenser vedrørende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel inden for målgrupper på børne- og ungeområdet Planer om etablering af nye tilbud Del 2: Tværkommunale udviklingsprojekter i hovedstadsregionen Særligt tema i Fokusområder for den tværkommunale koordination i Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres National koordination Del 3: Øvrig tværkommunal koordination Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud Sikrede afdelinger Fem principper som grundlag for den tværgående koordination Benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger Kommunikationscentre Botilbud med over 100 pladser Socialtilsyn Hovedstaden Bilagsliste

131 LÆSEVEJLEDNING Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -3 af 23 Udviklingsstrategi 2016 er udarbejdet med afsæt i indberetninger fra kommunerne i hovedstadsregionen om behov og udviklingstendenser inden for både målgrupper og tilbudstyper samt indberetninger fra kommunale driftsherrer og Region Hovedstaden om belægning og kapacitet. På baggrund af en analyse af disse indberetninger er det muligt at udlede nogle retninger samt udviklingstendenser og perspektiver for det specialiserede socialområde og specialundervisning for børn, unge og voksne i 2016 og årene frem. Udviklingsstrategi 2016 indleder med at opstille rammerne for Udviklingsstrategien, herunder for de tilbud, der er omfattet af strategien. Dernæst er Udviklingsstrategien inddelt i tre overordnede dele: I del 1 gennemgås udviklingsperspektiverne for det specialiserede socialområde og specialundervisning i hovestadsregionen. Udviklingsperspektiverne er udledt på baggrund af kommunernes og Region Hovedstadens indberetninger om behov og udviklingstendenser samt belægning og kapacitet. Afsnittet opridser de helt overordnede hovedtendenser over forventningerne til udviklingen inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er således en opsummering af den dybdegående analyse, der ligger til grund for Udviklingsstrategi Dette efterfølges af en beskrivelse af, hvilke elementer inden for bevægelserne og tendenserne, der vurderes at have direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi, herunder hvilke fokusområder der er for den tværkommunale koordination i Under del 2 af Udviklingsstrategien beskrives konkrete samarbejdsprojekter i regi af Rammeaftalen, herunder det særlige tema for Endelig omfatter del 3 af Udviklingsstrategien beskrivelser af øvrige tendenser og bevægelser med relevans for den tværkommunale koordination, herunder de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger, kommunikationscentrene i regionen, botilbud med over 100 pladser samt Socialtilsyn Hovedstaden. Bagerst i Udviklingsstrategien findes en liste over de tilhørende bilag. 3

132 INDLEDNING Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -4 af 23 Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. 1 Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategi 2016 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet med Udviklingsstrategien er: At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Udviklingsstrategien skal, ifølge bekendtgørelserne, indeholde følgende: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud og pladser. Den faglige udvikling og muligheder for fleksibel anvendelse af undervisningstilbuddene. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger/botilbud samt særlige forpligtigelser vedrørende tilbud til Grønland og Færøerne. Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (jf. bilag 1). Region hovedstaden bidrager til Udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, som regionen er driftsherre for. Nærværende dokument omfatter alene Udviklingsstrategi i Rammeaftale for 2016, mens styringsaftalen for 2016 foreligger i selvstændigt dokument. Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Udviklingsstrategi 2016 er gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2016 Udviklingsstrategi 2016 er baseret på den afgrænsning af tilbud, som hovedstadsregionens kommuner besluttede sammen med Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for Afgrænsningen betyder, at strategien som det primære fokuserer på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af flere kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder, som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud inkluderet i Udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af Udviklingsstrategien. 1 Jf. Bekendtgørelsen om rammeaftaler på det specialiserede socialområde og Bekendtgørelsen om rammeaftaler på området for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. 4

133 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -5 af 23 Nærmere beskrivelser af kriterier for afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien kan findes i bilag 2, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Udviklingsstrategi 2016 omfatter 139 døgn- og dagtilbud samt 6 ambulante tilbud på voksenområdet efter paragrafferne i Serviceloven og Sundhedsloven. Tilbuddene er målrettet ni overordnede målgrupper inden for voksenområdet (voksne med psykiske vanskeligheder, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, fysisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade, alkohol- og stofmisbrug, samt overgreb og hjemløshed). Tilbuddene omfatter i 2016 sammenlagt døgn- og dagpladser samt ambulante forløb til misbrugere. Desuden omfatter Udviklingsstrategien på voksenområdet tre kommunikationscentre, to specialtandplejer og Falck Hjælpemiddelcenter. På børne- og ungeområdet omfatter Udviklingsstrategien 16 døgn- og dagtilbud efter paragrafferne i Serviceloven. Tilbuddene er målrettet målgrupperne børn og unge med psykiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Sammenlagt omfatter de 16 tilbud 262 døgn- og dagpladser i Desuden omfatter børne- og ungeområdet to ambulante tilbud for børn og unge med henholdsvis fysisk funktionsnedsættelse og erhvervet hjerneskade samt tre kommunikationscentre. 78 procent af pladserne på de kommunale døgn- og dagtilbud på børne- og ungeområdet og voksenområdet var i 2014 belagt med borgere fra andre kommuner end driftsherrekommunerne for de pågældende tilbud, hvilket understreger behovet for tværkommunal koordinering af disse tilbud. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016 kan ses i bilag 2, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Koordineringen af specialundervisningstilbud målrettet børn og unge har i hovedstadsregionen hidtil været forankret i en særligt funktion, Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Styregruppen for KFS og BKF besluttede i 2015, at KFS med udgangen af juli 2015 ophører. KFS s afsluttende rapport fra 2015 med oversigtsmateriale vedrørende eksempelvis kapacitet og takster på specialskolerne og kommunernes brug af specialundervisningstilbud samt beskrivelse af, hvordan den fælleskommunale opgaveløsningen fremover skal foregå kan findes som bilag 6. Bilaget kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Som følge af lukningen af KFS vil udviklingsstrategien fremadrettet fra og med Udviklingsstrategi 2017 medtage opgørelser af de højt specialiserede specialundervisningstilbud i regionen. DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Siden Udviklingsstrategi 2014 har kommunerne og Region Hovedstaden defineret en delmængde af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, som værende de mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet hermed er, at give tilbuddene en særlig tværkommunal opmærksomhed, og hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et tilbud skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. De seks kriterier er følgende: 1. (Børne- og ungeområdet): Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året per indbyggere i alderen 0-17 år. 5

134 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -6 af 23 (Voksenområdet): Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året per indbyggere i alderen år. 2. Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. 3. Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. 4. Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. 6. Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Samlet set er ni selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling udvalgt som de mest specialiserede tilbud i Det drejer sig om tre tilbud på børne- og ungeområdet og seks tilbud på voksenområdet. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016, som på nuværende tidspunkt, defineres som de mest specialiserede tilbud, kan ses i bilag 4. Bilaget kan findes på den fælleskommunale hjemmeside I Styringsaftale 2016 er defineret en række procedurer og tiltag omkring løbende revurderinger af de mest specialiserede tilbud, der blandt andet imødekommer en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: At et tilbuds opfyldelse af kriterierne i ét år ikke er lig med en varig opfyldelse. At de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes. At nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Procedurerne giver mulighed for at igangsætte særlige fælleskommunale tiltag, såfremt et af de mest specialiserede tilbud bliver truet af lukning. Ingen af de ni mest specialiserede tilbud vurderes på nuværende tidspunkt at være i fare for at lukke i 2016 eller det efterfølgende år. Aktuelt og i 2016 vurderes der således ikke at være behov for at igangsætte særlige fælleskommunale procedurer over for disse tilbud. Tilbuddenes status bliver løbende fulgt af en særlig nedsat task force. DEL 1: BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET Som grundlag for Udviklingsstrategi 2016 er der foretaget en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud inden og uden for kommunernes eget regi. Desuden kortlægger analysen udviklingen i belægning og fremtidig kapacitet på de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi Formålet med analysen er at kortlægge udviklingen inde for målgrupperne, og hvordan denne udvikling via kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne, har indflydelse på efterspørgslen efter de højt specialiserede tilbud. Sammenholdt med udviklingen inden for belægning og kapacitet i tilbuddene, er det således muligt at afdække behovet for koordination af de højt specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi

135 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -7 af 23 TENDENSER VEDRØRENDE ORGANISERING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE På landsplan såvel som i hovedstadsregionen ses tendenser og strategier i retning af omlægning til og etablering af tilbud i enkeltkommuneregi, effektuering af inklusionsstrategier, indsatser i nærmiljøet, recovery-tankegang m.v. Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet samt at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. Et formål med Udviklingsstrategien er blandt andet at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for en særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være i form af regulering af tilbud og pladser blandt de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien eller andre særlige indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. Region Hovedstaden vil indgå i koordinationen, såfremt reguleringen af pladser eller indsatser omfatter regionalt drevne tilbud. Den dybdegående analyse viser, at kommunerne generelt oplever, at der sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. På baggrund heraf vurderes der ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Den stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger er dog med til at understrege, at der i 2016 fortsat vil være behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af de specialiserede social- og undervisningstilbud. Herunder er der særligt behov for at sikre udvikling af metoder og avanceret teknologi, understøttelse af vidensmiljøer, således der også i fremtiden er fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Gennemgangen af kommunernes bemærkninger vedrørende målgrupper og efterspørgsel på tilbud giver dog sammenholdt med kommunernes generelle vurderinger grundlag for at identificere nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse identificerede tendenser er gennemgående for flere af kommunerne i hovedstadsregionen og bør derfor være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde i Ud fra de identificerede bevægelser og udviklingstendenser, der gennemgås nedenfor i dette afsnit, er der specifikt udvalgt fire fokusområder for 2016, som i de kommende år giver anledning til særlig tværkommunal opmærksomhed. Disse fokusområder er beskrevet i afsnittet om fokusområder for den tværkommunale koordination i del 2. Der kan desuden konstateres en række bevægelser og tendenser vedrørende målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde samt omkring kommunernes organisering og tilrettelæggelse af indsatserne på området. Bevægelser og tendenser, som direkte eller indirekte har betydning for overvejelser i hovedstadsregionen som led i den tværkommunale koordination på området. Tendenserne vedrørende kommunernes organisering af det specialiserede socialområde opsummeres nedenfor inden for tre emner henholdsvis tilrettelæggelse af indsatser, forebyggelse og inklusion samt dokumentation og effektfokus. TILRETTELÆGGELSE AF INDSATSER Den gennemgående tendens i Udviklingsstrategi 2016 er, at hovedoverskrifterne for kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne er mindst indgribende foranstaltninger og mestring af eget liv. Under disse overskrifter er et stort tværgående fokus på beskæftigelse. Virkningen af en indsats skal i udgangspunktet vurderes i forhold til borgerens mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. 7

136 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -8 af 23 Indsatser med afsæt i disse hovedoverskrifter tilrettelægges med udgangspunkt i elementer som rehabilitering med recovery-orientering, individuelle og fleksible løsninger, helhedsorientering, tværfaglighed og tværsektorielt fokus, målorientering og inkludering. Udgangspunkter for kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne kan genfindes i de tendenser, der kan identificeres omkring udviklingen af tilbudsviften og de krav der stilles til, hvordan udbuddet af tilbud sammensættes. Hjemtagning af borgere fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud som fx støtte i egen bolig ( 85) og midlertidige botilbud ( 107) er stadig fremherskende. Kommunerne øger fortsat deres selvforsyning, og der lægges i stigende omfang vægt på de nære og mere individuelt sammensatte løsninger samt kortere og mere intensive indsatser frem for længerevarende forløb. Denne tendens kan også genfindes i udviklingen af kapaciteten på området, hvor antallet af pladser på botilbud omfattet af Udviklingsstrategien ( 107, 108 og 85) udviser en svag stigning fra 2013 til 2018 på 0,3 procent. Stigningen ses primært på midlertidige botilbud (herunder aflastning), mens der for længevarende botilbud kan konstateres en mindre reduktion. Der ses altså til dels en omfordeling fra længerevarende til midlertidige pladser. I den forbindelse er der også fokus på at skabe øget fleksibilitet i tilbuddene eksempelvis ved at udvide udbuddet af socialpædagogisk støtte i eget hjem til hele døgnet frem for kun i dagtimerne. Denne fleksibilitet opleves at give nogle borgere, som ellers ville have haft behov for et mere omfattende tilbud, mulighed for at blive i eget hjem. Fleksibilitet efterspørges også i forbindelse med at kunne opstille tilbudsviften hurtigst muligt til kommunernes efterspørgsel og målgruppernes ændrede behov. Flere driftsherrer arbejder blandt andet med at øget fleksibiliteten omkring 107 og 108, således at pladsantallet til pågældende målgruppe i højere grad er flydende mellem paragrafferne. Fleksibiliteten handler således om at kunne sikre fleksibel støtte, der afspejler en eventuel udvikling i borgerens funktionsniveau. Tilrettelæggelse af individuelt sammensatte tilbud på baggrund af VUM-udredninger opleves i flere tilfælde at give borgerne et reelt alternativ til mere traditionelle botilbudsløsninger. Kommunerne søger således i højere grad at støtte borgerne i at fastholde egen bolig frem for i botilbud. Samtidig arbejder kommunerne gennemgående på en omstilling til tidligere indsats og bedre rehabilitering, så indsatserne i højere grad iværksættes som kortere fleksible og intensive forløb med det formål at forebygge, at borgeren får et massivt støttebehov på længere sigt. Eksempelvis afprøves nye metoder og teknologier til målgrupperne, og der afprøves nye samarbejdsformer med blandt andet Region Hovedstaden og højt specialiserede tilbud som eksempelvis fælles tværsektorielle teams i forhold til borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Desuden er der en tendens i retning af, at indsatserne i højere grad end tidligere tilrettelægges som gruppetilbud frem for individuel støtte. Eksempelvis tilbydes bostøtte og socialpædagogisk støtte i højere grad som gruppeforløb til de borgere, der kan rumme at indgå i en gruppe. Erfaringerne med anvendelse af gruppeforløb er overvejende positive og blandt andet, at borgeren i en gruppe har mulighed for at møde andre mennesker, at fællesskabet giver et kendskab til andre, og at samværet kan styrke borgerens kompetencer. Endelig er samskabelse og samarbejde med frivillige organisationer, pårørendeforeninger og øvrige interesseorganisationer et element, der bliver mere og mere fremtrædende i kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne, og som forventes at få en betydning for det specialiserede socialområde inden for de kommende år. Disse tendenser understøtter et behov for, at der i hovedstadsregionen fastholdes et stort fokus på, at en række funktioner og tilbud forudsætter en meget specialiseret viden. Det er samtidig tilbud, som er målrettet små målgrupper, hvorfor der ikke er befolkningsgrundlag til, at pågældende tilbud kan være til 8

137 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -9 af 23 stede i alle kommuner. Udgangspunktet herfor er derfor en øget klarhed omkring, hvilke tilbud der skal stilles til rådighed for borgerne på tværs af kommuner. FOREBYGGELSE OG INKLUSION Både inklusion og forebyggelse handler om at minimere eksklusion fra normalsamfundet og have inkluderende fællesskaber. Hensigten er at kunne rumme folk i normale miljøer uanset deres særlige behov. Inklusionsperspektivet har haft stort fokus i kommunerne i de sidste år, og vil fortsat være et centralt element i kommunernes organisering af området. Gennemgående kan der konstateres en bevægelse i retning af, at kommunerne i højere grad end tidligere også planlægger at styrke de forebyggende foranstaltninger. Tidlig opsporing og indsats overfor en række målgrupper inden for det specialiserede socialområde har en dokumenteret positiv effekt. Forebyggelse handler om tidlig indsats men også om at følge op og undgå tilbagefald. Kommunerne i hovedstadsregionen har gennemgående et stort fokus på at prioritere det forebyggende arbejde, herunder at kunne tilbyde kvalificerede tilbud, som forebygger borgernes behov for mere indgribende foranstaltninger såsom døgntilbud. Kommunernes øgede fokus på forebyggende foranstaltninger, forventes på længere sigt at få betydning for planlægning og udvikling af de højt specialiserede tilbud. Nogle kommuner har iværksat forebyggelse og tidlig indsats i forhold til kriminelle og hjemløse unge med en forventning om, at det reducerer efterspørgsel efter sikrede afdelinger, anbringelser og lignende mere indgribende foranstaltninger. Et eksempel på iværksatte foranstaltninger er etablering af en medarbejdergruppe med eksempelvis et par socialrådgivere, der udelukkende arbejder med særligt udsatte unge, der har begået kriminalitet. Andre kommuner har alene eller i samarbejde med andre kommuner etableret forebyggende foranstaltninger i form af en krisetelefon til kommunens borgere, der oplever akut psykisk krise. Det er et rehabiliterende og recovery-orienteret tilbud baseret på telefonisk rådgivning og vejledning. Kommunerne planlægger fortsat at arbejde ud fra et stort fokus på forebyggelse og inklusion. Der planlægges og etableres derfor fortsat nye innovative løsninger for at understøtte inklusionsperspektivet. Eksempelvis arbejder nogle kommuner målbevidst med at udvikle nye teknologiske løsninger, som vil kunne medvirke til, at borgernes behov for specialiserede indsatser reduceres. Desuden arbejdes der fortsat med at udvikle undervisningsområdet blandt andet udvikling af almenundervisningen med henblik på bedre forebyggelse af behovet for specialundervisning samt udvikling af specialundervisning inden for rammerne af et alment miljøet. Kommunerne har gennem de sidste år gjort sig mange erfaringer med organiseringer med udgangspunkt i inklusionsperspektivet. På børne- og ungeområdet såvel som voksenområdet opleves det, at bedre fungerende borgere i videst muligt omfang søges inkluderet i almentilbud og/eller at tilbyde hjælpen i nærmiljøet med henblik på at fastholde borgeren i eget hjem. Det betyder samtidig, at det i overvejende grad er borgere med de sværeste og mest komplekse vanskeligheder, som kommunerne i dag visiterer til specialtilbud. Den stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger understreger således, at der fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte. DOKUMENTATION OG EFFEKTFOKUS Kommunerne i hovedstadsregionen vurderer gennemgående, at systematisk dokumentation og effekter er væsentlige elementer for at få viden, om hvorvidt, for hvem og i hvilken kontekst de indsatser og metoder, som anvendes, virker. Der vil fortsat i 2016 være fokus blandt kommunerne på effekt og progression, herunder udarbejdelse af indsatsmål og systematiske opfølgninger herpå. Kommunerne efterspørger fortsat øget dokumentation, og udvikling af evalueringsredskaber, som kan anskueliggøre, hvilken virkning indsatser har for den enkelte borger. 9

138 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -10 af 23 I den forbindelse opleves indsatsmål som et væsentligt grundlag for opfølgningen på, om indsatsen virker efter hensigten, og for dialogen med tilbuddene. Indsatsmål giver mulighed for at følge op på mål, behov og indsats, og dermed kan det løbende vurderes, om borgeren får nok ud af indsatsen, og om der er behov for at justere enten mål eller indsats. Tilbuddene oplever, at de kommuner, der har taget Voksenudredningsmetoden (VUM) 2 i brug i højere grad end øvrige kommuner udarbejder operationelle indsatsmål som en del af handleplanen. Målene, i disse kommuner, opleves i højere grad at have fokus på borgerens ressourcer, ligesom målene i højere grad, i det omfang det har været muligt, er blevet udarbejdet i samarbejde med borgeren. Således opleves det, at kommunens bestilling til tilbuddet bliver langt mere konkret og giver større mulighed for at tilrettelægge indsatsen og følge op på denne. 3 TENDENSER VEDRØRENDE SAMMENHÆNG MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL INDEN FOR MÅLGRUPPER PÅ VOKSENOMRÅDET Generelt oplever kommunerne ikke nogle akutte problemstillinger i forhold til sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel inden for de forskellige målgrupper på voksenområdet. Dog peger flere kommuner på udfordringer i forbindelse med at sikre den nødvendige sammenhæng mellem udbuddet af og behovet for tilbudstyper til nogle målgrupper. Nedenfor fremhæves de målgrupper, hvor en fjerdedel eller flere af kommunerne i hovedstadsregionen finder det vanskeligt at finde egnede tilbud til de konkrete målgrupper. Kommunerne oplever en mindre grad af sammenhængen mellem udbud af og efterspørgsel efter tilbud til voksne med hjerneskade herunder både medfødt og erhvervet. Særligt fremhæves det vanskeligt at finde egnede dag- og botilbud til yngre borgere med svær hjerneskade, borgere med hjerneskade som følge af langvarig og massiv alkoholmisbrug samt borgere med hjerneskade men med et højere funktionsniveau end den typiske målgruppe for de eksisterende tilbud. De to højt specialiserede bo- og dagtilbud på hjerneskadeområdet omfattet af Udviklingsstrategien oplever begge en høj belægning tæt på 100 procent eller derover. Tilbuddene har ingen planer om at øge antallet af pladser frem mod Der opleves ventetider på de eksisterende tilbud i regionen, hvilket udfordrer kommunernes mulighed for at iværksætte en rettidig og målrettet indsats. Derudover peger kommunerne på, at den nye bekendtgørelse på rehabiliteringsområdet forventes at ændre efterspørgslen efter rehabiliteringstilbud på specialiseret niveau. Udviklingen i efterspørgslen anbefales derfor at blive fulgt tæt med henblik at kunne regulere kapaciteten efter behov. Kommunerne i hovedstadsregionen oplever desuden en mindre grad af sammenhængen mellem udbud af og efterspørgsel efter tilbud til voksne med øvrige svære sociale problemer som ofte er en kombination af flere svære problemstillinger såsom social isolation, selvskadende adfærd, prostitution, kriminalitet m.v. Især unge på kontanthjælp eller førtidspension kan have behov for at blive visiteret til specialiserede tilbud. Disse tilbud er ofte oprettet efter almenboligloven, og huslejen på disse boliger er typisk så høj, at den ikke kan rummes inden for niveauet af de sociale ydelser, som den pågældende modtager. Flere kommuner fremhæver vanskeligheder med at finde egnede tilbud til borgere med multiple og sammensatte vanskeligheder, det vil sige borgere med 2-4 diagnoser. Tilbuddene på området opleves blandt andet ikke i alle tilfælde at kunne imødekomme behovet for tolerance, rammer og ekspertise til at imødekomme de kombinerede vanskeligheder. Flere kommuner oplever, at borgere med psykiske vanskeligheder, og med behov for målrettede specialiserede tilbud i flere tilfælde ikke ønsker hjælp. Disse borgere er i nogle tilfælde også hjemløse, og søger i stedet støtte på et af regionens forsorgshjem. Samlet set oplever herbergerne omfattet af 2 Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode til at understøtte udredning og sagsbehandling på området for voksne med sociale problemer og voksne med funktionsnedsættelse. 3 Tilbagemeldinger fra Socialtilsyn Hovedstaden. 10

139 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -11 af 23 Udviklingsstrategien i 2013 og 2014 en høj og stigende belægning på over 100 procent. Som en reaktion herpå har Region Hovedstaden i 2015 udvidet antallet af pladser på en række af regionens tilbud, således at antallet af pladser samlet set for hovedstadsregionen stiger med 10 procent. Denne bevægelse understøtter dog ikke kommunernes strategier på hjemløseområdet, hvor der typisk opstilles målsætninger om reduktion af antallet af borgere på herberger for i stedet at finde en bolig og iværksætte målrettede indsatser for borgerne. Alderdom og generelt aldersvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet, særligt i forhold til borgere med udviklingshæmning, psykiatriske vanskeligheder og misbrugsproblemer, er en problematik, som kommunerne fortsat møder. Flere kommuner oplever, at eksempelvis voksne med udviklingshæmning og samtidig demens får et større behov for i perioder at blive skærmet, og samtidig har et øget plejebehov. Kommunerne peger på forsatte vanskeligheder i forbindelse med at finde egnede tilbud til de ældre borgere med komplekse handicap, der som ældre kræver andre rammer og anden type af pleje. Dilemmaet opstår, når disse borgere ikke længere kan imødekommes i botilbuddene ( 107 og 108), og borgerne samtidig afvises på de almene plejecentre. Årsagen til, at borgerne ikke kan imødekommes i botilbuddene er blandt andet, at disse boformer, dels ofte ikke er fysisk indrettet hertil og dels, at de rette personalekompetencer og ressourcer ofte ikke forefindes. Kommunerne oplever, at tilbuddene i flere tilfælde har svært ved at tilpasse kompetencer og organisatoriske rammer, når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre og som følge heraf har et større plejebehov. Flere kommuner har etableret eller planlægger at etablere egnede tilbud, herunder planlægger nogle kommuner alene eller i samarbejde med andre kommuner alternative plejehjemspladser. På baggrund af driftsherrernes indberetning af kapacitet og belægning for tilbud på voksenområdet kan det konstateres, at den gennemsnitlige belægningsprocent på døgn- og dagtilbud er på 96 procent i Samtidig er det samlede antal pladser nogenlunde stabilt fra 2014 og i årene fremover. Dog er der inden for målgruppen voksne med udviklingshæmning sket en reduktion på 13 procent i antallet af pladser på tilbud efter 104, hvilket skyldes reduktion i et enkelt tilbud i Inden for samme målgruppe har aflastningstilbuddet Torvevej ( 107) oprettet to skærmede pladser i 2016 som følge af en oplevet efterspørgsel herefter. Endelig har et enkelt 108 tilbud for voksne med fysisk funktionsnedsættelse reduceret antallet af pladser i 2015, hvilket giver en samlet reduktion på 6 procent for 108 tilbud til denne målgruppe. På nuværende tidspunkt forventer driftsherrerne inden ændringer i kapciteten i 2016 og fremefter. PLANER OM ETABLERING AF NYE TILBUD Følgende kommuner har oplyst, at de planlægger at etablere nye tilbud på voksenområdet: Københavns Kommune forventer et behov for mere specialiserede tilbud til målgrupperne borgere med samtidigt misbrug, borgere med spiseforstyrrelse, borgere med dom og udadreagerende adfærd, borgere med samtidigt somatiske behov. Kommunen har derfor igangsat en proces for øget specialisering på botilbudsområdet med henblik på at imødekomme det forventede behov i kommunen. Derudover oplever kommunen aktuelt kapacitetsmangel til målgruppen med multiple funktionsnedsættelser, hvilket imødekommes ved at oprette egnede tilbud i 2016/17. Frederikssund Kommune planlægger at etablere et tilbud til unge over 18 år med autismespektrum forstyrrelser og ADHD, ligeledes har kommunen planer om at etablere delvist skærmede tilbud til voksne med komplekse problemstillinger, som i dag er i enkeltmandstilbud. Furesø Kommune forventer i 2015 at etablere 19 pladser i et ny bofællesskab for voksne med omfattende og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, primært udviklingshæmmede og sindslidende. Hillerød Kommune planlægger at etablere 20 nye boliger for udviklingshæmmede voksne under Almenboliglovens 105 med ydelser efter

140 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -12 af 23 Hvidovre Kommune planlægger at etablere eget tilbud for stofmisbrugsbehandling for voksne, som ikke får substitution (SEL 101, SUL 141). Tilbuddet forventes at få 35 pladser, og forventes at få betydning for planlægningen på KABS og Stofrådgivningen. Etableringen af tilbuddene kan få betydning for efterspørgslen efter og dermed for planlægning og udvikling af de højt specialiserede tilbud i regionen. TENDENSER VEDRØRENDE SAMMENHÆNG MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL INDEN FOR MÅLGRUPPER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Generelt oplever kommunerne ikke nogle akutte problemstillinger i forhold til sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel inden for de forskellige målgrupper på børne- og ungeområdet. Dog peger flere kommuner på udfordringer i forbindelse med at sikre den nødvendige sammenhæng mellem udbuddet af og behovet for tilbudstyper til nogle målgrupper. Nedenfor fremhæves de målgrupper, hvor en fjerdedel eller flere af kommunerne i hovedstadsregionen finder det vanskeligt at finde egnede tilbud til de konkrete målgrupper. Generelt har der siden 2007 været en nedgang i tilbud og pladser på børne- og ungeområdet inden for Udviklingsstrategiens område grundet kommunernes strategier om inklusion og mindst mulige indgribende indsatser i nærmiljøet. Denne udvikling ser ud til at have fundet et niveau, hvor området forventes at være stillet mere i bero fremover. Antallet af højt specialiserede pladser og tilbud på børne- og ungeområdet ligger således nogenlunde stabilt fra 2013 til Der er generelt høje belægningsprocenter på omkring 100 procent på tilbud målrettet børne- og ungeområdet i 2014, dog med undtagelse af klubtilbud og aflastningstilbud ( 66 nr. 6), hvor belægningen er henholdsvis 85 og 88 procent. For aflastningstilbud er det dog ikke unormalt med lave belægningsprocenter. Kommunerne oplever en mindre grad af sammenhængen mellem udbud af og efterspørgsel efter tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder, herunder sindslidelse. Der opleves et stigende antal unge med psykiske vanskeligheder, særligt spiseforstyrrelser, cutting eller kombineret med misbrug. Tilbuddene på området opleves blandt andet ikke i alle tilfælde at kunne imødekomme behovet for tolerance og ekspertise på tværs af diagnoseområderne. Derudover peges der på, at det opleves vanskeligt at finde egnede undervisningstilbud til unge med psykiske vanskeligheder som eksempelvis angst. Gennemgående peges der, i lighed med voksenområdet, på udfordringer med at finde egnede tilbud til børn og unge med multiple og sammensatte funktionsnedsættelser. Desuden fremhæver kommunerne, at der opleves en øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD, ligesom at det opleves at disse børn og unge er dårligere end tidligere. Som følge heraf oplever nogle kommuner i hovedstadsregionen et øget behov for autismespecifikke tilbud til blandt andet rådgivning, specialskole, inklusion m.v. Desuden er der en forventning om, at borgere med autisme spektrum forstyrrelser i de kommende år vil have behov for mere eller mindre specialiserede tilbud, ligesom det forventes at flere borgere med ADHD vil have behov for socialpædagogisk støtte eller specialundervisning. Derudover nævnes misbrugs- og hjemløseområderne. Flere kommuner peger på, at det er vanskeligt at finde specialiserede behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsproblemer, herunder kombineret misbrug af alkohol og stoffer. Desuden opleves det ikke, at tilbuddene i alle tilfælde har den efterspurgte ekspertise omkring afrusning af unge for en kortere periode. Nogle kommuner oplever flere børn og unge med misbrugsproblemer, der har behov for, at der i højere grad tilrettelægges indsatser, der integrerer undervisning, beskæftigelse, terapi og misbrugsbehandling. Endvidere opleves der i nogle kommuner forholdsvis mange sager, hvor unge under 18 år bliver hjemløse som følge af uoverensstemmelser i familien. I disse kommuner opleves det vanskeligt at finde egnede pladser til denne målgruppe. 12

141 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -13 af 23 PLANER OM ETABLERING AF NYE TILBUD Følgende kommune har oplyst, at de planlægger etablering af nye tilbud på børne- og ungeområdet: Albertslund Kommune planlægger at etablere et børnehus, der forventes at skulle fylde feltet mellem traditionel dagbehandling og anbringelse. Kapaciteten planlægges til otte børn og deres familier. Tilbuddet er i udgangspunktet ikke omfattet af Udviklingsstrategi 2016, og forventes som det primære at være etableret med henblik på kommunens egen forsyning. Etableringen af tilbuddet kan dog få betydning for efterspørgslen efter og dermed for planlægning og udvikling af de højt specialiserede tilbud i regionen. 13

142 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -14 af 23 DEL 2: TVÆRKOMMUNALE UDVIKLINGSPROJEKTER I HOVEDSTADSREGIONEN Et formål med udviklingsstrategien er at fastsætte, hvilke udviklingstendenser og perspektiver kommunerne og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v., og således også hvilke særlige temaer og områder KKR Hovedstaden ønsker skal være i fokus i det pågældende år. Udvælgelsen af de særlige temaer tager udgangspunkt i analysen af udviklingstendenser og behov, og de heraf udledte fokusområder, som er opstillet i udviklingsstrategien. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien. Ministeren har ikke valg at benytte denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi I tidligere år har KKR Hovedstaden udpeget følgende områder som særlige temaer i udviklingsstrategien, hvor der er foretaget en tværkommunal behandling i form af en kortlægning eller lignende: Senhjerneskadeområdet (2012) Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrisk område (2013) Ny specialisering (2013) Ungeområdet (2014) Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (2015). Det særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er: Udarbejdelse af en tværgående strategi for det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området (se afsnittet nedenfor). Udover de særlige temaer har nogle af de identificerede udviklingstendenser i Udviklingsstrategi 2014 og 2015 været udvalgt som fokusområder for de pågældende år. Disse udvalgte områder opfordrer KKR Hovedstaden kommunerne til at have i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde. I 2015 besluttede KKR Hovedstaden, at to af fokusområderne, nemlig hjemløse og økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder, skulle være genstand for vidensdelingsaktiviteter blandt hovedstadsregionens kommuner. Med henholdsvis Høje-Taastrup og Egedal Kommuner som tovholdere for vidensdelingen er der I 2015 afholdt to konferencer med henblik på at udbrede erfaringer og viden på områderne. Tilsvarende bliver to af de fire udvalgte fokusområder for 2016 genstand for vidensdelingsaktiviteter: Når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD. Disse to fokusområder vil, med udvalgte kommuner som tovholder, blive genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i Der vil til 2016 blive udarbejdet kommissorier for, hvordan vidensdelingsaktiviteterne skal foregå. Nedenfor gennemgås det særlige tema og de særligt udvalgte fokusområder for 2016, samt andre særlige udviklingsprojekter i hovedstadsregionen, der løber i perioden SÆRLIGT TEMA I 2016 For Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden valgt ét særligt tema, som er: Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området. Temaet vil blive behandlet i 2016 og er nærmere beskrevet nedenfor. 14

143 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -15 af 23 Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Temaet udspringer af efterspørgsel fra kommunerne samt bevægelser nationalt, i øvrige regioner og ressortområder som eksempelvis sundhedsområdet. Politiske mål forventes at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. KL anbefalede i deres socialpolitiske udspil Invester før det sker, at kommunalbestyrelserne i fællesskab med KL arbejder hen imod fælles mål på socialområdet, som kan bidrage til en klar pejling af, hvad der skal prioriteres og muliggør benchmarking og læring på tværs af kommunerne. Som et udløb af evalueringen af kommunalreformen er der fra centralt hold højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab sikrer tilstedeværelsen af de nødvendige specialiserede tilbud, herunder også i fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger på området vil kunne bidrage til at understøtte hovedstadsregionens kommuner i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen. Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden er det tydeligt tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor. Endelig motiverer de udviklingstendenser, der er identificeret i forbindelse med nærværende Udviklingsstrategi, behovet for en tværgående strategi og fælles målsætninger. Herunder kan blandet andet nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad er på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen. Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der være en stor værdi i at formulere fælles målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen. 15

144 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -16 af 23 Det særlige tema for 2016 omfatter igangsættelsen af en strategiproces på tværs af kommunerne i regionen og Region Hovedstaden med henblik på at udarbejde en strategi og målsætninger for det tværgående samarbejde om det specialiserede socialområde. Strategiprocessen omfatter følgende: Formulering af strategi, herunder mission, vision, målsætninger. Overvejelser i forbindelse med kommunikation og implementering af en strategi. Udarbejdelse af strategi og målsætninger skal foregå i en tæt proces med kommunerne i regionen og Region Hovedstaden for både at sikre inddragelse af relevant viden og erfaringer samt at sikre et bredt ejerskab. Processen vil blandt andet omfatte afholdelse af flere workshops med kommunale og regionale nøglepersoner på området samt nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal drive strategien i samarbejde med Fælleskommunalt sekretariat. Det særlige tema vil bliver yderligere udfoldet i form af et kommissorium. FOKUSOMRÅDER FOR DEN TVÆRKOMMUNALE KOORDINATION I 2016 Den dybdegående analyse i del 1 viser, at kommunerne generelt oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. På baggrund heraf vurderes der ikke aktuelt at være behov for at indgå aftaler mellem kommunerne i hovedstadsregionen og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Gennemgangen af udviklingen i målgrupper og efterspørgsel på tilbud giver dog sammenholdt med kommunernes generelle vurderinger grundlag for at identificere nogle udviklingstendenser, der med fordel kan være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde i Ud fra de identificerede bevægelser og udviklingstendenser fra foregående afsnit (Bevægelser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, Del 1) er udvalgt fire fokusområder for 2016, som i de kommende år giver anledning til særlig tværkommunal interesse. Disse fokusområder er beskrevet nedenfor. NÅR BORGERE MED SVÆRE OG KOMPLEKSE HANDICAP BLIVER ÆLDRE Alderdom og generel alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet er en udfordring, som kommunerne i hovedstadsregionen fortsat står overfor. Mennesker med handicap har i dag længere levealder end tidligere. Undersøgelser viser, at mennesker med eksempelvis udviklingshæmning lever længere end tidligere, og at mennesker med let og moderat udviklingshæmning lever lige så længe eller næsten lige så længe som befolkningen generelt. Det betyder, at der kommer flere ældre mennesker med medfødt eller tidligt erhvervet handicap. Det er en udvikling som i disse og de kommende år sætter sig mere og mere igennem, og som fremhæves af kommunerne i hovedstadsregionen som en udfordring. Ældre mennesker med eksempelvis udviklingshæmning er stærkt plejekrævende samtidig med, at de fortsat har behov for indsatser målrettet deres udviklingshæmning. Flere kommuner oplever, at de specialiserede tilbud har svært ved at tilpasse faglighed og organisatoriske rammer, når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre. De manglende tilpasninger til borgernes behov opleves i mange tilfælde at afføde ekstra bevillinger. Samtidig findes der en faglig og organisatorisk problematik i forhold til at inkludere mennesker svære og komplekse handicaps som er stærkt plejekrævende på almene plejehjem. Nogle kommuner har gjort sig erfaringer med eller overvejer at oprette alternative plejehjemspladser eller skabe rammerne hertil i den almindelige ældrepleje. I den forbindelse drøftes fordele og risici ved at lade ældre eksempelvis udviklingshæmmede indgå under den almindelige ældrepleje, herunder hvordan den almindelig ældrepleje kan blive gearet til at modtage denne målgruppe. Nogle kommuner efterspørger og 16

145 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -17 af 23 igangsætter tværkommunale løsninger, mens andre overvejer at etablere særlige afdelinger på de eksisterende specialiserede tilbud. Dette stiller krav til, at kommunerne nytænker tilbudsviften for fortsat at kunne tilbyde indsatser, der dels er fysisk indrettet til disse målgruppers større plejebehov samt besidder de rette kompetencer og ressourcer, og dels er økonomisk rentable. Problematikken er såvel interessant i forhold til koordinationen og tilrettelæggelsen af tilbud mellem det specialiserede socialområde og ældreområder i kommunerne, som i forhold til behovet for specialiserede tilbud på tværs af kommuner. Dette fokusområde er derfor udvalgt som genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i Der vil til 2016 blive udarbejdet kommissorier for, hvordan vidensdelingsaktiviteterne skal foregå. ØGET DIAGNOSTICERING AF BØRN OG UNGE MED AUTISME, AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD Antallet af mennesker med diagnoserne autisme og ADHD har været kraftigt stigende igennem de sidste 15 år. Flere kommuner i hovedstadsregionen oplever i 2015/2016, at antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD er eskaleret. Samtidig oplever kommunerne, at diagnosticeringen sker tidligere og tidligere, men også at de diagnosticerede er dårligere end førhen. Vi ved, at ADHD og autisme er de to diagnoser, som er i stærkest stigning. Forskningen kan dog ikke entydigt pege på årsagen til denne stigning, men vurderer at over halvdelen af stigningen skyldes, at diagnosekriterierne blev ændret i 1994, men der er en stor del af stigningen, som forskningen ikke kan forklare. Generelt er der kommet mere opmærksomhed på symptomerne, så flere forældre går til lægen, hvis de har en mistanke. I 2015/16 forventes diagnosekriterierne igen at blive ændret, hvormed der forventes en ændring i tankegangen omkring diagnosticeringen af autisme spektrum forstyrrelser fra at enten har man diagnosen, eller også har man den ikke til at vurdere sværhedsgraden af funktionsnedsættelserne. 4 Kommunerne oplever, at den stigende udviklingen inden for målgruppen gennemgående øger behovet for autismespecifikke tilbud. Flere kommuner fremhæver, at de forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper. Problematikken er interessant i forhold til koordinationen og tilrettelæggelsen af tilbudsviften til målgruppen, hvor nogle kommuner i de kommende år forventer, at mennesker med autisme spektrum forstyrrelser vil have behov for mere eller mindre specialiserede tilbud. Til børn og unge efterspørger flere kommuner der blandt andet autistspecifikke tilbud både i individuelle forløb og i grupper på specialskoler, ligesom til at understøtte det inkluderende i undervisningen, specialiserede rådgivningsydelser og aflastningsklubber. Dette fokusområde er derfor udvalgt som genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i Der vil til 2016 blive udarbejdet kommissorier for, hvordan vidensdelingsaktiviteterne skal foregå. BEHOV FOR EN OMSTILLINGSPARAT TILBUDSVIFTE MED STOR FLEKSIBILITET I TILBUDDENE Kommunerne oplever gennemgående en stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger. Dette er med til at understrege, at der i 2016 fortsat vil være behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud. Herunder er der særligt behov for at sikre udvikling af metoder og avanceret teknologi samt understøttelse af vidensmiljøer, således der også i fremtiden er fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. 4 Autismebladet _01_

146 18 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -18 af 23 I forlængelse heraf efterspørger kommunerne en omstillingsparat tilbudsvifte. Tilbud, der kan imødekomme behovet for fleksibilitet såvel i bredden som i dybden. Det vil sige fleksibilitet både i forhold til: At leveringen og tilrettelæggelsen af indsatserne ikke er begrænset af tid og rum, men kan leveres mest hensigtsmæssigt for den enkeltes behov og ønsker. At kapaciteten ikke er fastlås på konkrete tilbudstyper eksempelvis 107 eller 108, men i højere grad kan tilpasses inden for de konkrete målgrupper som følge af ændret efterspørgsel eller en udvikling hos borgere. At mennesker med multiple funktionsnedsættelser også skal kunne imødekommes i tilbudsviften, og ikke begrænses af tilbud, der primært er målrettet enkeltdiagnosticerede målgrupper. Samtidig kan de enkelte tilbuds styrkepositioner i højere grad udnyttes, således at den specialiserede viden i højere grad bringes tættere på borgernes hverdag med henblik på så fleksibelt og effektivt som muligt at imødekomme og understøtte nye behov og udviklingen generelt. Der er således et behov for målrettet fokus på, hvordan det specialiserede socialområde, herunder tilbudsviften, fremtidssikres, således kommunernes efterspørgsel og målgruppernes behov fortsat kan imødekommes. I den forbindelse vil det være gavnligt med tværkommunale målsætninger, der kan fungere som pejlemærker for den retning, som området ønskes udviklet i. KKR Hovedstaden vil i 2016 påbegynde et arbejde med udarbejdelse af tværkommunale målsætninger for det specialiserede socialområde og specialundervisning (se afsnit om Særligt tema i 2016 under Del 2). MÅLRETTEDE TILBUD TIL VOKSNE MED HJERNESKADE SKAL FORTSAT SIKRES Hjerneskadeområdet har gennem en lang årrække haft stor bevågenhed. Bevågenheden tager blandt andet afsæt i de problemstillinger, der er forbundet med, at der typisk indgår mange forskellige aktører i indsatsforløb for borgere med komplekse følger af erhvervet hjerneskade. Udfordringer forbundet med koordination og kommunikation mellem de mange aktører har præget området og var også i fokus, da kommunalreformen skulle formes. Kommunalreformen gav anledning til at revurdere ansvarsområder og snitflader og gav således et nyt udgangspunkt for at tilgå problemstillingerne også på hjerneskadeområdet. Derudover har målgruppen gennem de sidste årtier gennemgået en udvikling i retning af, at volumen gennemgående er blevet større og kompleksiteten er blevet en anden. Årsagen hertil er blandt andet, at nye og bedre behandlingsmetoder øger overlevelsesraten hos mennesker, men ofte med den konsekvens, at følgerne for disse mennesker bliver flere og komplekse problemstillinger, der udfordrer deres hverdag. Samtidig er fokusset i indsatserne ændret til i højere grad at sigte mod rehabilitering og mestring af eget liv, hvilket også skaber behov for at tilpasse måden, hvorpå problemstillingerne på området anskues og tilgås. Hjerneskadeområdet har været i fokus i hovedstadsregionens rammeaftaler i flere år, og har derigennem understøttet den udvikling, som området har gennemgået. Eksempelvis udmundede KKR Hovedstadens omfattende kortlægning på hjerneskadeområdet i 2012 i en række anbefalinger på området, ligesom området gennemgående har været præget af stor udvikling som følge af kompetenceudvikling og hjerneskadekoordinerende funktioner i kommunerne. Derudover har Den Administrative Styregruppe i regi af Sundhedsaftalen i hovedstadsregionen gennem de sidste år arbejdet med en samlet aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden om implementering af Sundhedsstyrelsen forløbsprogrammer på hjerneskadeområdet. Ovenstående problemstillinger er stadig centrale for området, men der kan konstateres et tydeligt ændret fokus hos kommunerne til nu i højere grad også at vurdere behovet for tilpasning af tilbudsviften både til de mest komplekse og mindre komplekse følger af hjerneskader. Kommunerne fremhæver ingen akutte vanskeligheder, men peger på nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til sammenhængen mellem udbuddet af tilbud og kommunernes efterspørgsel. Således oplever flere kommuner, at der er nogle mennesker inden for målgruppen som det kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til blandt andet på grund af for lange ventetider, eller at adgangen til kompetencer eller specialister ikke er målrettet pågældendes behov.

147 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -19 af 23 Hjerneskadeområdet, herunder tilbudsviften, er også i fokus i 2015/2016, hvor målgruppen voksne med kompleks erhvervet hjerneskade er gentand for Socialstyrelsens centrale udmelding (se afsnittet National koordination). Derudover vil den generelle sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen også blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016 (se afsnittet om Særligt tema i 2016). NATIONAL KOORDINATION Socialstyrelsen har med afsæt i den nationale koordinationsstruktur mulighed for at udsende centrale udmeldinger om udvalgte målgrupper. Formålet med Socialstyrelsens centrale udmeldinger er at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. De centrale udmeldinger skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Kommunalbestyrelserne skal afrapportere samlet på de centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien, som indgår i Rammeaftalen. Som led i kommunernes afrapportering på de centrale udmeldinger ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud, der er tilpasset de pågældende målgruppers behov. 1. november 2014 udmeldte Socialstyrelsen de to første centrale udmeldinger, der vedrører følgende målgrupper: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Grundet en særlig overgangsordning har kommunerne fået en forlænget frist til afrapportering på de to første centrale udmeldinger. Afrapporteringen skal således foreligge den 1. marts Fremadrettet vil afrapporteringsfristen følge kadancen for rammeaftalen, og således være 15. oktober. KKR Hovedstaden har valgt at gøre brug af overgangsordningen, og forventer således at afraportere på de to centrale udmeldinger 1. marts Behandlingen foregår I regi af Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde med inddragelse af de 29 kommuner, Region Hovedstaden og udvalgte leverandører på områderne. Behandlingen forløber planmæssigt. Det forventes, at KKR Hovedstaden får afrapporteringerne til behandling på mødet den 24. november 2015, hvorefter de vil blive udsendt til behandling i de respektive kommunalbestyrelser. Derudover har Socialstyrelsen meddelt, at de 1. november 2015 udsender en central udmelding omkring borgere med svære spiseforstyrrelser. KKR Hovedstaden skal senest 15. oktober 2016 fremsende en samlet tværkommunal afrapportering på denne centrale udmelding til Socialstyrelsen. DEL 3: ØVRIG TVÆRKOMMUNAL KOORDINATION Nedenfor beskrives øvrige tendenser, bevægelser og tiltag med relevans for den tværkommunale koordination, herunder vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger, kommunikationscentrene i regionen samt botilbud med over 100 pladser. 19

148 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -20 af 23 LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hver af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelsen er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 5. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud var i 2014 på 96 procent mod en belægning i 2013 på 98 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. I 2016 øges det samlede antal pladser med otte efterfulgt af en mindre forventet reduktion på tre pladser i Således forventes et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Gennemgående oplyser landets kommuner, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder ved enkelte tilbud, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. SIKREDE AFDELINGER Den samlede belægningen på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2014 på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et væsentligt fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Langt størstedelen af landets kommuner oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. Dog fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet for pladser fremadrettet. FEM PRINCIPPER SOM GRUNDLAG FOR DEN TVÆRGÅENDE KOORDINATION Koordinationsforummet har udarbejdet i forbindelse med Udviklingsstrategi 2015 fem principper, som er fortsat i 2016 udgangspunktet for den tværgående koordination af de sikrede afdelinger. De fem principper er: 20 Når et barn eller en ung visiteres til en sikret afdeling, bør nærhed til bopælskommune vægtes højt (nærhedsprincippet). Nærhedsprincippet skal være kendt af de involverede samarbejdspartere. Der kan dog være hensyn, som gør, at der afviges fra nærhedsprincippet f.eks. i banderelaterede sager eller ved særlige behov hos barnet/den unge mm. Der bør som udgangspunkt være en sikret afdeling i hver region for at kunne leve op til nærhedsprincippet. Men geografi kan ikke stå alene. Der skal være samarbejde og dialog på

149 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -21 af 23 tværs af regionerne bl.a. med henblik på at sikre, at kapaciteten er tilpasset lokale og landsdækkende behov. Det gode samarbejde mellem kommuner og de sikrede afdelinger om den enkelte unge skal bevares og udvikles. Idet de unge i gennemsnit kun opholder sig 55 dage på en sikret afdeling, er det væsentligt at have fokus på den gode overgang. Der skal være fokus på kvalitet og effekt af indsatserne. Der arbejdes for et større overblik over de sikrede afdelingers målgrupper, ydelser og resultater samt større gennemsigtighed i sammenhæng mellem pris og indhold. Der skal være en tæt dialog mellem region og kommuner om kapacitetsændringer på de sikrede afdelinger. Koordinationsforum involveres i beslutning om kapacitetsændringer for at sikre et overblik på landsplan. BENCHMARKANALYSE AF DE SIKREDE AFDELINGER I rammeaftalen for 2015 indgik det som et fælles fokus på tværs af samtlige regioner, at der skal sikres gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Med udgangspunkt heri gennemføres en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Analysen forventes afsluttet primo Undersøgelsens resultater kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige justeringer i driften for de sikrede afdelinger. Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 5 er der fortsat udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil derfor blive fulgt løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de fem rammeaftaleområder. KOMMUNIKATIONSCENTRE Efter drøftelser på tværs af kommunikationscentrene i hovedstadsregionen, kommunerne i regionen og Region Hovedstaden i regi af arbejdet med Rammeaftalen samt i forbindelse med udviklingsprojektet på senhjerneskadeområdet, besluttedes det i 2012 at igangsætte en proces med henblik på revision af den eksisterende Visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre. Processen har forløbet i , og er foregået med inddragelse af tre kommunikationscentre i hovedstadsregionen, repræsentanter fra kommunerne i regionen og Region Hovedstaden. Processen er udmundet i konkrete anbefalinger til en revideret fælles visitationsaftale vedr. kommunikationscentrene, som vil være gældende fra 1. januar Visitationsaftalen kan findes på den tværkommunale hjemmeside som bilag 3 til Styringsaftale Derudover er processen udmundet i en række anbefalinger til, hvordan området bør reorganiseres for at fremtidssikre området. Afrapporteringen fra arbejdsgruppen kan findes på den tværkommunale hjemmeside De eksisterende kommunikationscentre er alle velfungerende centre både set fra et fagligt og økonomisk perspektiv, således efterlader den nuværende organisering af området ikke på nuværende tidspunkt kommunikationscentrene eller kommunikationsområdet i akutte problemstillinger. Driftsherrerne for de tre kommunikationscentre (Region Hovedstaden, Hillerød og Københavns Kommuner) og KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har besluttet at arbejde videre med en reorganisering af området, hvor antallet af centre i hovedstadsregionen fremadrettet reduceres til to centre. Dette med henblik på at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden, herunder at sikre følgende hensyn: 21 Forsyningssikkerheden i hovedstadsregionen på kommunikationsområdet. Faglige og økonomisk bæredygtige kommunikationscentre i hovedstadsregionen.

150 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -22 af 23 Fagligt robuste kommunikationscentre, der kan opretholde og udvikle højt specialiserede kompetencer og indsatser med høj kvalitet, herunder faglige vidensmiljøer. I andet halvår af 2015 vil en arbejdsgruppe med Hillerød Kommune som tovholder udarbejde en business case for en reorganisering af kommunikationsområdet med to store kommunikationscentre i 5 hovedstadsregionen. Arbejdsgruppen sammensættes af økonomimedarbejdere fra kommunikationscentrene og repræsentanter fra driftsherrerne og brugerkommunerne. BOTILBUD MED OVER 100 PLADSER I hovedstadsregionen er der ingen botilbud over 100 pladser, der er omfattet af Udviklingsstrategi SOCIALTILSYN HOVEDSTADEN Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår, rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 indledningsvis drøftes i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016, og at eventuelle udviklingstemaer i det omfang det er relevant søges indarbejdet i udviklingsstrategi Konkrete tiltag på baggrund af de udviklingstemaer, som afrapporteringen indeholder, vil først kunne indgå i rammeaftalen for Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område. Kommuner, Region Hovedstaden og Socialtilsyn Hovedstaden vil i 2016 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. 5 Kommunikationscenteret i Bornholms Regionskommune vil i udgangspunktet ikke blive berørt heraf, idet reorganiseringen alene omfatter Kommunikationscentret Hillerød, Kommunikationscentret Region Hovedstaden og Center for Specialundervisning for Voksne (CSV, Københavns Kommune). 22

151 BILAGSLISTE Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 3 - Side -23 af 23 Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Udviklingsstrategi 2016: Bilag 1: Oversigt over alle tilbud beliggende i hovedstadsregionen. Bilag 2: Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016 inklusiv kapacitetstal Bilag 3: Oversigt over kapacitet og belægning på tilbudstyper fordelt efter målgruppe. Bilag 4: De mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi Bilag 5: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Bilag 6: Afsluttende rapport fra KFS vedr. specialundervisning. Alle bilagene kan findes i særskilte dokumenter på 23

152 Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -1 af 20 Rammeaftale 2016 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

153 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -2 af 20 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Aftale om takstudvikling i Styrings- og udviklingstiltag for Takstmodel... 7 Takstmodellens omkostningselementer... 7 Ens omkostningsmodeller... 7 Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer... 7 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstniveauer... 9 Aftale om prisstruktur Beregningsgrundlaget Kendte og faste takster Efterregulering Særskilt efterregulering i 2016 som følge af socialtilsyn Forhøjelse af beregningsgrundlaget Særlige tilbud og ydelser Principper for samarbejde Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstniveauer Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser Principper for etablering af tilbud Principper for lukning og omlægning af tilbud Fælles aftale om visitation til kommunikationscentre Kommuners overtagelse af regionale tilbud Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Nødbremse-modellen Task force Krav til de mest specialiserede tilbud Børnehuset og Socialtilsyn Bilagsliste

154 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -3 af 20 INDLEDNING Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. 1 Nærværende dokument omfatter alene styringsaftalen i Rammeaftale for 2016, mens Udviklingsstrategi for 2016 foreligger i selvstændigt dokument. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2016 er således gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016, og er omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen i Rammeaftale 2016 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal 1 Rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt i Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. 3

155 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -4 af 20 understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til 4

156 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -5 af 20 AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2016 KKR Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 og 2016 blev der i 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisningen gældende fra 2015 og to år frem for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden er enige om at fastholde den flerårige strategi for takstudviklingen i Styringsaftale Desuden har KKR Hovedstaden besluttet, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Der foretages årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen i kommunerne og Region Hovedstaden, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR samt i Region Hovedstaden. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har godkendt følgende tiltag, som skal indarbejdes i analyserne: Takstudviklingen skal måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. Driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse skal opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. I forbindelse med analyserne af takstudviklingen skal der foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. For at understøtte et fokus den flerårige strategi for takstudviklingen er der nedsat en permanent takstanalysegruppe i regi af Embedsmandsudvalget for socialområdet og specialundervisningen bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen har til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2016 KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde med følgende områder: 5

157 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -6 af 20 At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på myndighedssiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden. 6

158 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -7 af 20 TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2016, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven af 12. januar Takstmodellen omfatter alle tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Takstmodellen omfatter desuden selvejende tilbud, der har driftsoverenskomst med en kommune eller Region Hovedstaden. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 1 til Styringsaftale Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen indgår i kommunernes og Region Hovedstadens takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom den vil lette kommunernes og regionens indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen. ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen. DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). 7

159 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -8 af 20 Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Udgifter forbundet med tilsyn (Socialtilsyn). Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent af de øvrige direkte omkostninger. INDIREKTE OMKOSTNINGER De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud, er 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent). Dog er det besluttet, at der fra den nuværende aftalte norm på 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent. BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). 8

160 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -9 af 20 - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: - Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. - Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. Kommunekredit har pr. 1. april 2015 opgjort renten på et 20-årigt fastforrentet lån til 1,30 procent. Det betyder, at: - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. - Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret. ALMINDELIGE INDTÆGTER Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes almindelige indtægter, herunder beboerbetaling og salg af producerede ydelser. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER For de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som har en objektiv finansieringsandel, fratrækkes den objektive finansiering takstgrundlaget inden beregning af takst pr. dag. FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER I tilbud med flere takstniveauer (jf. Aftale om prisstruktur side 9) skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstniveauer. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstniveauer. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 9

161 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -10 af 20 Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af takster fordelt på de forskellige omkostningselementer. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på 10

162 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -11 af 20 AFTALE OM PRISSTRUKTUR Driftsherre skal fastsætte takster for de enkelte ydelser (paragraffer), som driftsherre leverer inden for styringsaftalens område. Driftsherre kan dog også fastsætte takster for ydelsespakker, der består af en eller flere ydelser inden for styringsaftalens område. Taksten for ydelsespakken skal beregnes på baggrund af taksten for de enkelte ydelser. Eksempelvis kan driftsherre fastsætte én samlet takst for 107 og 104 på baggrund af de individuelt beregnede takster for de to ydelser. Af hensyn til konteringen skal afregningen for ydelsespakken udspecificeres på de enkelte ydelser (paragraffer). Taksten for en ydelse eller en ydelsespakke beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Såfremt driftsherre omlægger fra takster for de enkelte ydelser til takster for ydelsespakker i et eksisterende tilbud vil dette i udgangspunktet kun gælde borgere henvist efter omlægningen. For de eksisterende borgere i det pågældende tilbud kan omlægningen til ydelsespakker kun ske efter aftale med pågældende borgeres handle-/betalingskommuner. Driftsherre kan vælge at inddele en ydelse eller en ydelsespakke i to eller flere takstniveauer, når taksten for de enkelte niveauer afspejler forskelligt indhold eller omfang af ydelsen eller ydelserne. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstniveauer på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstniveuaer skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hvert takstniveau skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hvert takstniveau tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt anvendes der ikke abonnementsordninger. BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet. Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne 2 år forud for budgetåret. For 2016 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2013 og Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet skal belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år. 11

163 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -12 af 20 BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstniveauer. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af den forventede belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på KENDTE OG FASTE TAKSTER Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet, påhviler driftsherren. Det er aftalt mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, at takster for kommunalt og regionalt drevne tilbud beregnet efter principperne i styringsaftalen i udgangspunktet ikke er til forhandling. EFTERREGULERING Over- eller underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Over- eller underskud ud over +/- 5 procent af det omkostningsbaserede budget skal efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år afvigelsen vedrører. Det er ikke tilladt for tilbud løbende at have overskud inden for 5-procentsgrænsen og på den måde akkumulere overskud over flere år. Overskud kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende på de af driftsherrens tilbud, der er omfattet af styringsaftalen. Overskud på et tilbud, der er omfattet af styringsaftalens områder, kan ikke anvendes til at dække underskud på et tilbud, der ikke er omfattet af styringsaftalen. Underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget skal for eksempel dækkes ved effektivisering eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, der er omfattet af styringsaftalens områder. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Da taksten det første år skal fastsættes, inden det endelige regnskabsresultat foreligger, skal en eventuel efterregulering det første år bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. Driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser på over +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret. 12

164 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -13 af 20 Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på KL justerede i februar 2015 sit skøn for pris- og lønfremskrivningen for 2015 og fremover. Således blev fremskrivningen fra 2014 til 2015 nedjusteret fra 2,0 procent til 1,3 procent. Det er besluttet, at de beregnede takster for 2015, der tager udgangspunkt i den oprindelige fremskrivning på 2,0 procent, fastholdes, samt at overskud opbygget i 2015 som følge heraf skal indregnes i den almindelige efterregulering senest to år efter. SÆRSKILT EFTERREGULERING I 2016 SOM FØLGE AF SOCIALTILSYN Det er muligt for de kommunale driftsherrer at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen som følge af afholdte mer- eller mindreudgifter til Socialtilsynet, i forhold til hvad de kommunale driftsherrer anvendte på tilsyn før etableringen af Socialtilsynet, i Afholdte mer- eller mindreudgifter til Socialtilsynet efterreguleres i takstberegningerne for Driftsherrer skal kunne fremvise dokumentation for behovet for at foretage særskilt efterregulering. Den særskilte efterregulering er undtaget de gældende principper i styringsaftalen om efterregulering af over- og underskud. Det vil sige, at den særskilte efterregulering kan foretages, selvom overskuddet er mindre end grænseværdien på fem procent. Da Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret, er tilbud drevet af Region Hovedstaden ikke omfattet af den særskilte efterregulering. BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauer ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstniveauer. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af pris- og lønregulering, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor. SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet lands- og landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af takstaftalen. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde takstaftalen. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra den faktiske takstudvikling. 13

165 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -14 af 20 PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2016 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTNIVEAUER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten et højere eller et lavere takstniveau. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstniveau. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra ét takstniveau til et andet. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud. 14

166 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -15 af 20 AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre indgå aftaler med konkrete kommuner om følgende alternative finansieringsmodeller: Forpligtende købsaftaler. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftaler om delt finansieringsansvar. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Aftalerne skal indgås med konkrete kommuner og kan ikke forpligte kommuner, som ikke er omfattet af aftalen. Desuden kan driftsherre ved etablering af nye tilbud vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af en negativ afvigelse fra det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Positive afvigelser fra det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten. PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. 15

167 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -16 af 20 Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger. FÆLLES AFTALE OM VISITATION TIL KOMMUNIKATIONSCENTRE Siden 2011 har hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene, som har indgået i rammeaftalerne for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Pr. 1. januar 2016 træder en ny fælles visitationsaftale i kraft, der fremadrettet vil være udgangspunkt for samarbejdet mellem kommunikationscentre og kommunerne i hovedstadsregionen. Den nye visitationsaftale fremgår af bilag 3 til Styringsaftale Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD En kommunalbestyrelse kan en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. 2 For indeværende valgperiode skal dette således meddeles senest 1. januar Meddelelse herom skal indskrives i styringsaftalen for pågældende år. Overtagelse af tilbuddet skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år, dvs. for indeværende valgperiode 1. januar Når kommunen fremsætter en anmodning om overtagelse påhviler det regionen at fremkomme med overtagelsesvilkårene. 3 Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. To af kommunerne i hovedstadsregionen henholdsvis Helsingør og Tårnby Kommuner har meddelt, at de har igangsat en proces om at gøre brug af muligheden for overtagelse af et regionalt tilbud i denne valgperiode. Helsingør Kommune har igangsat en proces, hvor der overvejes en overtagelse af det regionale døgntilbud 3-kløveren, afdeling Margueritten til børn og unge udviklingshæmmede (SEL 66, nr. 6). Tårnby Kommune har igangsat en proces om overtagelse af det regionale botilbud Pensionat Kamager (SEL 108) til voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Kommunalbestyrelsernes næste mulighed for at anmode om overtagelse af et regionalt tilbud er i forbindelse med Rammeaftale 2020, og senest den 1. januar Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. 3 Jf. Bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli

168 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -17 af 20 KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v. 17

169 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -18 af 20 PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategi 2016 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 4 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor. NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 4 til Styringsaftale Bilag 4 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside TASK FORCE Til at understøtte samarbejdsmodellen er der nedsat en permanent task force, der har følgende opgaver: Årlig vurdering af alle tilbud i Udviklingsstrategien, herunder særligt de mest specialiserede tilbud med udgangspunkt i de opstillede kriterier for og krav til de mest specialiserede tilbud. Vurdering af tilbud, der nyindstilles af driftsherrer som værende mest specialiseret. Konkret afdækning og vurdering af behov for særlig opmærksomhed over for et tilbud defineret som mest specialiseret på baggrund af en indstilling fra en driftherre. Task forcen samles med en fast kadence på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud. 4 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2016 kan findes i Bilag 4 til Udviklingsstrategi 2016 på den fælleskommunale hjemmeside 18

170 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -19 af 20 Task forcen består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Endelig skal task forcen hvert andet år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Kommissorium for den permanente task force, herunder tidspunkter for de årlige møder, kan ses på den fælleskommunale hjemmeside under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Der stilles følgende krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografiske nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation om bl.a. effekt af indsatserne i tilbuddet. Den nedsatte task force medtager ovenstående krav i de løbende og konkrete vurderinger af de mest specialiserede tilbud. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden finde sted i 3. kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. 19

171 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden Bilag 4 - Side -20 af 20 BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale 2016: Bilag 1: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over- /underskud Bilag 2: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer Bilag 3: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene. Bilag 4: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på Bilag 3 omfatter en skabelonen til anvendelse ved indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler mellem kommune og et kommunikationscenter. Skabelonen kan hentes på i en særskilt og skrivevenlig version, som kommuner og kommunikationscentre kan anvende til at indskrive konkrete samarbejdsaftaler i. 20

172 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Analyse og scenarier for det fremtidige Ungdomsklub- og Ungdomsskoletilbud Indledning... 2 Hovedkonklusioner... 2 Ungdomsklubbernes organisering ændret i 2012 og i Scenarier for en fremtidig organisering af Ungdomsskolen og ungdomsklubberne... 6 Overordnet struktur scenarie Alternativ struktur scenarie Overordnet om scenarie Overordnet struktur scenarie Overordnet om scenarie Overordnet struktur scenarie Overordnet om Scenarie Overordnet struktur scenarie Overordnet om scenarie Opsamling på scenarierne Fire tilbud til unge Ungdomsskolen Ungdomsklubberne Vandværket Club Det forebyggende og kriminalpræventive arbejde Økonomiske forhold omkring Ungdomsklubberne Bilag Problemfelt Ungdomsskole Besvarelser på spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens folkeskolers 7., 8. og 9. klasser Ungdomsklub Ungdomsskole og ungdomsklub Finansiering af ungdomsklub Stillingsbeskrivelse på en klubpædagog

173 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Ungdomsklubber udviklingen i indskrivningen fremlagt på BUU juni Indledning På kommunalbestyrelsens møde 16. april 2015 blev det besluttet, at 10. klasserne fremadrettet placeres på Trongårdsskolen. På samme møde besluttede Kommunalbestyrelsen i sag om udbud af byggeri i Lyngby Idrætsby, at Placering af Ungdomsskolen afventer analyse af klubstruktur, der tillige skal indeholde en selvstændig afdækning af mulige løsninger for ungdomsskoletilbud. Børne- og Ungdomsudvalget forelægges et udkast til kommissorium på møde i april samt en endelig analyse på møde i august Denne analyse er udarbejdet på baggrund af et kommissorium, som blev godkendt på BUU d. 30. april Analysen bygger på data om medlemstal, en spørgeskemaundersøgelse i 7., 8. og 9. klasser på kommunens folkeskoler, inspirationsbesøg af ungekonsulent fra Gentofte, tidligere afrapportering fra arbejdsgruppe om det fremtidige klubtilbud fra februar 2014 samt projektgruppens drøftelser. Vandværket og Club 10 er både organisatorisk og indholdsmæssigt forbundet til Ungdomsklubberne. Det er årsagen til, at deres placering indgår i forskellige organiseringer og scenarier. Børne- og Ungdomsudvalget skal bruge denne analyse og beskrivelse af scenarier til at drøfte, hvordan ungdomsklubberne fremadrettet skal organiseres, og træffe beslutning om den videre proces. Forvaltningen anbefaler at Børne- og Ungdomsudvalget tilkendegiver interesse for ét eller flere scenarier, som forvaltningen, arbejder videre med ift. mere detaljerede beskrivelser, beregninger og en procesplan. I denne procesplan indarbejdes en høring. Hovedkonklusioner For at forstå ungdomsklubberne og ungdomsskolens forudsætninger, er der en række konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen og andre data fremhævet nedenfor. Dækningsgraden og tilmeldingsgraden til ungdomsklubber og ungdomsskole er på kommuneniveau stort set uændret, på trods af at skolereformen har givet de unge længere skoledage. Dækningsgraden for ungdomsskolen er i skoleåret 2014/ % set i forhold til antallet af unge i kommunens 7., 8. og 9. klasser. For ungdomsklubberne er dækningsgraden 38 %. Ungdomsklubberne, Ungdomsskolen/ Undergrunden, Vandværket og Club 10 appellerer i nogen grad til de samme unge, men også til forskellige grupper af unge. De fire tilbud retter sig mod den samme aldersmæssige målgruppe fra år, men tilbuddene er forskellige og imødekommer forskellige behov hos de unge. De unge bruger ungdomsskolen til at deltage i undervisning/hold, tilegne sig specifikke færdigheder eller dyrke en særlig interesse. Ungdomsklubberne bruger de unge hovedsageligt som et værested/mødested. 2

174 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Der er stor variation imellem ungdomsklubberne både i forhold til det faktiske antal indmeldte og andelen af indmeldte ift. den mulige andel. I spørgeskemaundersøgelsen svarer de unge, at det vigtigste er vennerne. Derudover er pædagogerne og aktiviteterne vigtige grunde til at komme i ungdomsklubben. For enkelte af klubberne er det faktiske antal indmeldte og andelen af indmeldte ift. den mulige andel så relativt lille, at det er sårbart i forhold til ressourcer og fordi de unge også tiltrækkes af at andre unge kommer i klubben. I dag er klubpædagogerne/ SSP-kontaktmedarbejderne ofte ansat både i fritids- og ungdomsklubben og deltager i undervisningen i skoletiden. De har mange funktioner, men kun én overordnet leder. Det vil ændre sig, hvis ungdomsklubberne placeres under ungdomsskolen. Klubpædagogerne/ SSP-kontaktmedarbejderne, som både arbejder i fritids- og ungdomsklubben og deltager i undervisningen i skoletiden, har mulighed for at være den professionelle voksne i den unges liv fra 4. klasse til det 18. år. Det giver et unikt kendskab til og mulighed for at opfange begyndende bekymringsadfærd og også handle på den. Hvis der reduceres i ungdomsklubbernes fysiske matrikler, vil dette betyde, at det opsøgende og forebyggende arbejde i spilfordelerrollen skal omorganiseres, fordi klubmedarbejdere ikke vil opnå samme lokalkendskab. Såfremt det besluttes at reducere antallet af matrikler, som fremadrettet skal have ungdomsklub, vil der ikke være grundlag for at effektivisere ift. ejendomsudgifterne, da alle ungdomsklubber i dag deler de fysiske rammer med skolernes fritidsklubber. Vandværket og Club 10 er de eneste klubtilbud, som ikke deler fysiske rammer med en fritidsklub. Club 10 og Ungdomsskolen deler fra august 2015 midlertidigt lokaler. 3

175 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Ungdomsklubbernes organisering ændret i 2012 og i 2014 Indenfor de sidste 3½ år har klubberne gennemgået to forskellige organisationsændringer. Erfaringerne med den seneste organisering tæller kun et enkelt skoleår. Den 14. juni 2011 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget en strukturændring af Klub Lyngby, som trådte i kraft januar Klubområdet blev organiseret efter en områdeledelsesmodel med en overordnet områdeleder og 4 klubledere under denne med ansvar for både ungdomsklubben og de tilknyttede fritidsklubber. De 4 klubledere under områdelederen havde ansvaret for én ungdomsklub og 2 3 fritidsklubber. I hver fritidsklub var der en koordinator til at varetage den daglige ledelse. Organisatorisk var der 4 lokale ungdomsklubber, men med 8 fysiske klubber, som alle befandt sig i lokaler, hvor der allerede var fritidsklub. Vandværket og Ungerådet blev startet op, efter er strukturen var trådt i kraft, og blev placeret direkte under områdelederen for Klub Lyngby. Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. april 2014 en ny organisationsændring af klubområdet i forbindelse med ikrafttrædelsen af skolereformen. Denne klubstruktur startede med udmøntning af skolereformen den 1. august Målet var at skabe sammenhæng mellem folkeskolen og fritids- og ungdomsklubtilbuddet lokalt. Det betød, at ungdomsklubberne organisatorisk og ledelsesmæssigt blev placeret under skolelederen, og at 9 skoleledere i dag også er ledere for en ungdomsklub. Nedenfor ses den nuværende struktur. 9 Folkeskoler Ungdomsskolen Ungekonsulent & Leder SSP Skoleledelse Ungdomsskoleledelse Ungekonsulent & Leder SSP SSP ungeområdet Club 10 Vandværket ungerådet Indskoling - SFO Mellemtrin - fritidsklub Udskoling - ungdomsklub Ungdomsskole 4

176 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Klub Lyngby organiseringen med en fælles leder for hele klubområdet, havde sin styrke i at kunne koordinere både fritids- og ungdomsklubbernes indsatser på tværs af hele kommunen. Ved ændringen i 2014 var formålet med at lægge fritids- og ungdomsklubberne ind under skolelederen at understøtte implementeringen af folkeskolereformen. Klubpædagoger, som kom ind i undervisningen og skulle varetage flere forskellige funktioner, havde trods alt den samme overordnede leder for samtlige funktioner. 5

177 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Scenarier for en fremtidig organisering af Ungdomsskolen og ungdomsklubberne Projektgruppen har arbejdet med at definere fire forskellige scenarier, men uden at pege på konkrete klubber og placeringer. Når denne placering skal besluttes, bør der indgå hensyn til medlemstal, socialøkonomiske vurderinger samt mulighederne i de eksisterende fysiske rammer. Tabel 1 Organisering af ungdomsklubtilbuddet og ungdomsskoletilbuddet Scenarie 1 De 9 nuværende ungdomsklubber fortsætter organisatorisk som en del af folkeskolen. Der indgås et forpligtende samarbejde med ungdomsskolen. Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Til scenarie 1 præsenteres et alternativ, hvor det ungestyrede klubtilbud Vandværket samt Club 10 organisatorisk placeres under Ungdomsskolen. Der etableres 4 til 5 fælles ungdomsklubber med strategisk vurderede placeringer. Organisatorisk flyttes Ungdomsklubben ledelsesmæssigt ind under Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole. Der etableres 2 fælles ungdomsklubber med strategisk vurderet placeringer, i sammenhæng med placering af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole. Der etableres 1 fælles ungdomsklub i sammenhæng med placering af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole. Fælles for alle scenarier er at: - Ungdomsklubtilbuddet starter 1. maj for de 6. klasser som er på vej i 7.klasse op til det 18 år. - Ungdomsskolen er et tilbud til unge fra 7. klassetrin til de er 18 år. - Det ungestyrede klubtilbud Vandværket er målrettet unge på 14 år og til det 20 år. - SSP-funktionen koordineres af central SSP- konsulent. - Det er muligt at arbejde med profil klubber således at hver ungdomsklub har en tematisk profil. Det betyder ikke, at der fx kun skal være én klub, der arbejder med musik i kommunen. Der kan arbejdes med dette på forskellige måder, alt efter hvilken struktur der vælges. - Åbningsdage og tider i ungdomsklubben afgøres af den pågældende ledelse - Ved etablering af Ungdomsklubtilbud i sammenhæng med Idrætsbyen eller det tidligere landbrugsmuseum skal der afsættes økonomi til nyt byggeri eller renovering. Det samme gælder, hvis man samler ungdomsklubtilbuddet på én eller to folkeskoler, eller hvis Vandværket flyttes. 6

178 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Overordnet struktur scenarie 1 9 Folkeskoler Ungdomsskolen Ungekonsulent & Leder SSP Skoleledelse Ungdomsskoleledelse Ungekonsulent & Leder SSP SSP ungeområdet Club 10 Vandværket ungerådet Indskoling - SFO Mellemtrin - fritidsklub Udskoling - ungdomsklub Ungdomsskole Alternativ struktur scenarie 1 9 Folkeskoler Ungdomsskolen Ungekonsulent & Leder SSP Skoleledelse Ungdomsskoleledelse Ungekonsulent & Leder SSP Indskoling - SFO Mellemtrin - fritidsklub Udskoling - Ungdomsklub Ungdomsklub - Club 10 Vandværket Ungerådet Ungdomsskole SSP ungeområdet Overordnet om scenarie 1 Dette scenarie er i store træk struktureret, som tilbuddene ser ud i dag. Organisering af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen fortsættes i hvert sit regi, med det forpligtende samarbejde som eksisterer i dag om bl.a. medarbejdere ansat flere steder, opgaveløsning i forhold til den understøttende undervisning, udgående og forebyggende indsats. I det alternative scenarie 1 flyttes Vandværket og Club 10 ind under Ungdomsskolens ledelse. Ungdomsklub Medarbejderne i klubberne indgår som i dag i arbejdet i skole og Fritids- og Ungdomsklub. 7

179 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Ungdomsskole Folkeskole og Ungdomsskole er i et forpligtende partnerskab for at skabe helhed og sammenhæng for de unge. Spilfordeler Spilfordelerrollen, den opbyggende og sociale indsats udenfor ungdomsklubbens matrikel i lokalområdet, varetages som i dag af den enkelte folkeskole/klub. SSP Koordineringen af SSP og den strategiske opbyggende/ forebyggende/ kriminalitetsforebyggende indsats varetages af centralt placeret SSP konsulent. SSP medarbejderne fortsætter med at være ungdomsklubpædagoger. Club 10 Ledelsen af Club 10 varetages enten af ungekonsulent, i forpligtende partnerskab med folkeskolen, Ungdomsskolen og ungdomsklubben, eller som i det alternative scenarie af lederen af Ungdomsskolen. Ungestyret klubtilbud og Ungerådet Det ungestyrede klubtilbud Vandværket fortsætter som i dag under ungekonsulenten, alternativt kan dette knyttes til Ungdomsskolens ledelse. Det ungestyrede tilbud kan fortsætte, evt. i anden fysisk placering. Lovgivning Klubtilbuddet drives efter folkeskoleloven med krav om mål- og indholdsbeskrivelser samt søskenderabat. Ungdomsskolen efter ungdomsskoleloven. Ledelseskompetence Fælles ledelseskompetence folkeskolen/sfo/fritidsklub og ungdomsklub. Der indgås skriftlige samarbejdsaftaler med gensidig forpligtelse med fokus på det sammenhængende ungetilbud mellem Ungdomsskolen og ungdomsklubben. Økonomisk konsekvens Der kan umiddelbart opnås en effektivisering af ledelsesressourcer ift. placeringen af Club 10 Gevinster - Lokal sammenhæng og helhed, der styrker nærheden og lokalkendskabet mellem personale og unge. - Klubmedarbejderne er ansat i én organisation, selv om de både arbejder i skolen, i fritidsklubben og i ungdomsklubben - Fastholder organiseringen af LTK s kriminalitetsforebyggende indsats, som den er i dag - Bevarer tilhørsforholdet til skolerne, således at personalet både er tilknyttet skole og klub. - Spilfordelerrollen kan fortsætte i ungdomsklubregi Udfordringer - Pædagogiske medarbejdere som er tilknyttet både udskoling og ungdomsklub, kan være udfordret på tværgående og udgående indsatser (f.eks. de lokale opsøgende og 8

180 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 boligsociale initiativer) samtidig med deltagelse i undervisningen. - Mindre koordinering på tværs af klubberne, da ledelsen er lokal på de enkelte skoler. - Ungdomsklubber med få indmeldte bliver sårbare på antal medlemmer og ressourcetildeling. Overordnet struktur scenarie 2 9 Folkeskoler Ungdomsskolen Ungekonsulent & Leder SSP Indskoling - SFO Skoleledelse Mellemtrin - fritidsklub Udskoling Ungdomsklub Ungdomssklub Ungdomsklub Ungdomsskole ledelse Ungdomsklub club 10 Ungdomsskole Ungestyret ungdomsklub og Ungerådet Ungekonsulent & Leder SSP SSP ungeområdet Overordnet om scenarie 2 Ungdomsklubtilbuddet bliver en del af Ungdomsskolen. Fire til fem ungdomsklubtilbud placeres i sammenhæng med Ungdomsskoletilbud rundt i kommunen. Placeringen af de 4-5 klubber baseres på forskellige strategiske overvejelser omkring profilklubber, tilmeldte/fremmøde og professionelle overvejelser. Ungdomsklubberne og Ungdomsskolen Der er i dette scenarie færre fysiske klubber. Medlemmerne bevæger sig på tværs af kommunen efter venskaber, aktivitet og i sammenhæng med ungdomsskolens placering af hold. Folkeskolen køber pædagogtimer af Ungdomsskolen til at indgå i undervisningen i folkeskolen. Ungdomsklubberne har et forpligtende partnerskab med kommunens folkeskoler, som omfatter klubpædagogernes deltagelse i teams på de enkelte folkeskoler i udskolingen om særlige initiativer og projekter. Der skal udarbejdes aftaler mellem lederne af ungdomsskolen og folkeskolerne for medarbejdere, som både arbejder i skole, fritidsklub og ungdomsklub. Det handler bl.a. om målsætning, koordinering, årshjul, ressourceallokering, arbejdsmiljø, faglighed og efteruddannelse af personale mv., som kan udvikles inden for det forpligtende partnerskab. 9

181 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Spilfordeler Spilfordelerrollen, den opbyggende og sociale indsats udenfor ungdomsklubbens matrikel i lokalområdet, varetages af de enkelte ungdomsklubber, som ledes af ungdomskolelederen. SSP Koordinering af opgaver, som omhandler SSP og den strategiske opbyggende/ forebyggende/ kriminalitetsforebyggende indsats, varetages af centralt placeret SSP-konsulent i forpligtende samarbejde med folkeskolerne, Ungdomsskolen, Center for Social Indsats og politiet. SSP-medarbejderne er fortsat ungdomsklubpædagoger. Club 10 Club 10 tilbuddet lægges ind under Ungdomsskolens ledelse. Ungestyret klubtilbud og Ungerådet Det ungestyrede klubtilbud Vandværket ledes af Ungdomsskolen, evt. i anden fysisk placering. Lovgivning Alle tilbud drives efter ungdomsskoleloven Ledelseskompetence Fremtidig ledelseskompetence under Ungdomsskolen. I et forpligtende partnerskab med Folkeskolen/udskolingen. Økonomisk konsekvens Ved organisering under Ungdomsskolelovgivning vil ungdomsklubber ikke længere være omfattet af reglerne om bortfalder søskenderabat. For familier med søskende i eksempelvis fritids- og ungdomsklub skal der således ikke længere ydes søskenderabat til taksten for fritidsklub. Derudover kan der umiddelbart opnås en effektivisering af ledelsesressourcer ift. placeringen af Club 10 Gevinster - Sikring af sammenhæng og målrettet indsats mellem klubber og ungdomsskoletilbud - Det er til en vis grad stadig muligt at bevare nærheden og lokalkendskabet mellem klubpersonale og unge samt tilhørsforholdet til skolerne. - Placering af ungdomsklubber, således at der er et naturligt samarbejde mellem ungdomsskole og ungdomsklub. - Fastholder LTKs kriminalitetsforebyggende indsats. - Forventning om at kunne fastholde de unge i tilbuddene ud fra de forskellige unges behov. - Spilfordelerrollen kan fortsætte som hidtil. - Ved at samle UK og US tilbud kan der være en synergieffekt mellem forskellige grupper af unge. - Der bliver kortere fra ungdomsklubmiljøet til ungdomsskolemiljøet, og det kan gøre ungdomsskoleudbuddet mere relevant. - Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og større arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune Udfordringer 10

182 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 - Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at reducere antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i klubben grundet afstand. - Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver - Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub, ungdomsklub/ungdomsskole) ungdomsskole) - Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og koordinering af møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben, ungdomsklubben og på ungdomsskolen. - SSP indsats og organisering kan kræve en reorganisering af SSP området Overordnet struktur scenarie 3 9 Folkeskoler Ungdomsskolen Ungekonsulent & Leder SSP Indskoling - SFO Skoleledelse Mellemtrin - fritidsklub Udskoling Ungdomsklub Ungdomsklub Club 10 Ungdomsskoleledels e Ungdomsskole Ungestyret ungdomsklub og Ungerådet Ungekonsulent & Leder SSP SSP ungeområdet Overordnet om Scenarie 3 Ungdomsklubtilbuddet bliver en del af Ungdomsskolen. Ungdomsklubtilbud placeres i sammenhæng med Ungdomsskoletilbud rundt i kommunen. Der etableres 2 fælles ungdomsklubber med strategiske placeringer, i sammenhæng med placering af Lyngby Ungdomsskole, fx placering i Virum og i Lyngby. Ungdomsklub og Ungdomsskolen I dette scenarie vil der være 2 fysiske ungdomsklubber. Medlemmerne bevæger sig på tværs af kommunen efter venskaber og aktiviteter og i sammenhæng med Ungdomsskolens placering af hold. Etableringen af ungdomsklubber skal ske i sammenhæng med Ungdomsskolen. Placeringerne kan være enten som en del af et samlet ungdomsmiljø i idrætsbyen, som en del af en eller flere folkeskoler, eller i det tidligere Landbrugsmuseum. På de 3 ovenstående placeringer, kan der tænkes i oprettelse af Campuslignende fysiske 11

183 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 rammer, i sammenhæng med profilungdomsklubtilbud og ungestyrede aktiviteter ud fra de unges behov og initiativer. Her vil de unge kunne bevæge sig mellem områder, der tilbyder undervisning, klubaktiviteter, værested, fritids- og idrætsaktiviteter, samt de ungestyrede aktiviteter. Folkeskolen køber pædagogtimer af Ungdomsskolen til at indgå i undervisningen i folkeskolen. Ungdomsklubberne har et forpligtende partnerskab med kommunens folkeskoler, som omfatter klubpædagogernes deltagelse i teams på de enkelte folkeskoler i udskolingen om særlige initiativer og projekter. Der skal udarbejdes aftaler mellem lederne af ungdomsskolen og folkeskolerne for medarbejdere, som både arbejder i skole, fritidsklub og ungdomsklub. Det handler bl.a. om målsætning, koordinering, årshjul, ressourceallokering, arbejdsmiljø, faglighed og efteruddannelse af personale mv., som kan udvikles inden for det forpligtende partnerskab. Spilfordeler Spilfordelerrollen, den opbyggende og sociale indsats udenfor ungdomsklubbens matrikel i lokalområdet, vil nødvendigvis skulle organiseres anderledes end i dag. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at spilfordelerrollen fortsat varetages af ungdomsklubmedarbejderne. SSP SSP-Koordineringen skal reorganiseres. Club 10 Club 10-tilbuddet lægges ind under Ungdomsskolens ledelse. Ungestyret klubtilbud og Ungerådet Det ungestyrede klubtilbud Vandværket ledes af Ungdomsskolen, evt. i anden fysisk placering. Lovgivning Alle tilbud drives under ungdomsskoleloven Ledelseskompetence Fremtidig ledelseskompetence under Ungdomsskolen. I et forpligtende partnerskab med Folkeskolen/udskolingen. Økonomisk konsekvens Ved organisering under Ungdomsskolelovgivning vil ungdomsklubber ikke længere være omfattet af reglerne om søskenderabat. For familier med søskende i eksempelvis fritids- og ungdomsklub skal der således ikke længere ydes søskenderabat til taksten for fritidsklub. Derudover kan der umiddelbart opnås en effektivisering af ledelsesressourcer ift. placeringen af Club 10 Ved ændringer af fysiske rammer for Ungdomsskolen, ungdomsklubberne og det ungestyrede klubtilbud forventes der udgifter til etablering eller renovering. Gevinster - Helhed og sammenhæng mellem klubberne og ungdomsskoletilbud - Ved at samle UK og US tilbud kan der ske synergieffekt mellem forskellige grupper af unge. 12

184 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 - Der bliver kortere fra de unge til oprettelse af hold på US. De unge kan måske blive integreret i US-tilbud via UK. - Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og større arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune Udfordringer - Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at reducere antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i klubben grundet afstand. - Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver - Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub, ungdomsklub/ungdomsskole) - Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og koordinering af møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben, ungdomsklubben og på ungdomsskolen. - SSP indsats og organisering forventes påvirket. Kommer til at kræve en reorganisering af SSP. - Spilfordelerrollen skal organiseres anderledes. Overordnet struktur scenarie 4 9 Folkeskoler Ungdomsskolen Ungekonsulent & Leder SSP Indskoling - SFO Skoleledelse Mellemtrin - fritidsklub Udskoling Ungdomsklub Club 10 Ungdomsskoleledelse Ungdomsskole Ungestyret ungdomsklub og Ungerådet Ungekonsulent & Leder SSP SSP ungeområdet Overordnet om scenarie 4 Der etableres én fælles ungdomsklub i sammenhæng med placering af Lyngby Ungdomsskole. Beskrivelse Der etableres én ungdomsklub i sammenhæng med Ungdomsskolen. Placering kan være enten som en del af idrætsbyen, eller som en del af en folkeskole, der er også mulighed for oprettelse af et samlet ungdomsmiljø i det tidligere Landbrugsmuseum. På de 3 ovenstående placeringer, kan der tænkes i oprettelse af Campuslignende fysiske 13

185 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 rammer, i sammenhæng med profilungdomsklubtilbud og ungestyret aktiviteter ud fra de unges behov og initiativer. Her vil de unge kunne bevæge sig mellem områder, der tilbyder undervisning, klubaktiviteter, værested, fritids- og idrætsaktiviteter samt de ungestyrede aktiviteter. Der vil til alle disse placeringer være betydelige anlægsomkostninger, som skal gøres op, hvis dette scenarie vælges. Folkeskolen køber pædagogtimer af Ungdomsskolen til at indgå i undervisningen i folkeskolen. Ungdomsklubberne har et forpligtende partnerskab med kommunens folkeskoler, som omfatter klubpædagogernes deltagelse i teams på de enkelte folkeskoler i udskolingen om særlige initiativer og projekter. Klubpædagoger refererer indholdsmæssigt til Ungdomsskoleledelse mht. det forpligtende partnerskab med Folkeskolen. Der skal udarbejdes aftaler mellem lederne af ungdomsskolen og folkeskolerne for medarbejdere, som både arbejder i skole, fritidsklub og ungdomsklub. Det handler bl.a. om målsætning, koordinering, årshjul, ressourceallokering, arbejdsmiljø, faglighed og efteruddannelse af personale mv., som kan udvikles inden for det forpligtende partnerskab. Spilfordeler Spilfordelerrollen, den opbyggende og sociale indsats udenfor ungdomsklubbens matrikel i lokalområdet, vil nødvendigvis skulle organiseres anderledes end i dag. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at spilfordelerrollen fortsat varetages af ungdomsklubmedarbejderne. SSP SSP-Koordineringen skal reorganiseres. Club 10 Club 10 tilbuddet lægges ind under Ungdomsskolens ledelse. Ungestyret klubtilbud og Ungerådet Det ungestyrede klubtilbud Vandværket ledes af Ungdomsskolen, evt. i anden fysisk placering. Lovgivning Alle tilbud drives under ungdomsskolelovgivningen Ledelseskompetence Fremtidig ledelseskompetence under Ungdomsskolen. I et forpligtende partnerskab med Folkeskolen/udskolingen. Økonomisk konsekvens Ved organisering under Ungdomsskolelovgivning vil ungdomsklubber ikke længere være omfattet af reglerne om søskenderabat. For familier med søskende i eksempelvis fritids- og ungdomsklub skal der således ikke længere ydes søskenderabat til taksten for fritidsklub. Derudover kan der umiddelbart opnås en effektivisering af ledelsesressourcer ift. placeringen af Club 10 14

186 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Ved ændringer af fysiske rammer for ungdomsskolen, ungdomsklub og ungestyret klubtilbud forventes udgifter til etablering eller renovering. Gevinster - Samling af UK og US tilbud. Synergieffekt mellem forskellige grupper af unge. - Der bliver kortere fra de unge til oprettelse af hold på US. De unge kan måske blive integreret i US-tilbud via UK. - Synergieffekt mellem de unge og foreningslivet. - Helhedstænkning med henblik på ungdomskulturen i LTK. - Campustanken (Ungdomsskolen) - Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og større arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune Udfordringer - Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at reducere antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i klubben grundet afstand til klubben. - Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver - Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub, ungdomsklub/ungdomsskole) - Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og koordinering af møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben, ungdomsklubben og på ungdomsskolen. - SSP indsats og organisering forventes påvirket. Kommer til at kræve en reorganisering af SSP. - Spilfordelerrollen skal organiseres anderledes. - Ved at reducere antallet af ungdomsklubber til én, er det nødvendigt med mere fysisk plads til alle de mange brugere. 15

187 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Opsamling på scenarierne Igennem hele analysearbejdet har der i projektgruppen rejst sig en række dilemmaer, der er centrale for at vælge imellem de forskellige scenarier. Formålet med denne opsamling er at understøtte prioriteringer og beslutninger for en fremtidig klubstruktur. Én ledelse af Ungdomsskole, ungdomsklubber, Vandværket og Club 10 eller flere ledelser? Det handler for det første om, hvem der skal have ledelsen. Skal det være én ledelse, der leder Ungdomsskole, ungdomsklubber, Vandværket og Club 10, eller skal der være en ledelse af ungdomsklubber i sammenhæng med fritidsklubber og skoler? Og skal vandværket og Club 10 ledes af Ungdomsskolen eller af ledes af ungekonsulenten? Gevinsterne ved de to typer af organisering er, at ledelse af ungdomsklubberne fra de enkelte skoler styrker det lokale arbejde på skolen og det lokale kendskab til de unge. Fælles ledelse for ungeområdet vil i højere grad end i dag kunne arbejde med sammenhæng i ungetilbud og kunne dyrke et ungdomsmiljø på tværs i kommunen. Medarbejderne Klubmedarbejderne er i dag ansat i én organisation, selv om de både arbejder i skolen, i fritidsklubben og i ungdomsklubben, modsat vil de med en fælles ledelse af ungdomsklubber, ungdomsskole m. m. ofte være i todelte stillinger. I den sidstnævnte situation er et forpligtende partnerskab nødvendigt for at skabe klare rammer for medarbejdere med mange funktioner og flere overordnede. For de fleste pædagogiske medarbejdere i ungdomsklubberne udgør timerne her, en lille del af deres samlede ansættelse, da de fleste har størstedelen af deres arbejdstimer i fritidsklub og skole. Skal ungdomsklubberne fortsat være på hver enkelt skole eller samlet i én eller flere større enheder? De unge Enkelte ungdomsklubber med få indmeldte er i dag sårbare på antal medlemmer og ressourcetildeling. Hvis ungdomsklubberne samles i flere større enheder, vil den fysiske afstand betyde, at de unge skal transportere sig længere. Vi kan forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i klubben grundet afstand og den manglende lokale tilknytning. Modsat vil andre unge måske blive tiltrukket af et tydeligt samlet ungdomsmiljø. Det pædagogiske indhold I dag indgår det pædagogiske personale i ungdomsklubberne som oftest både i skolen, fritidsklubben og ungdomsklubben. Det er de samme medarbejdere, der arbejder som spilfordelere og dermed er brobyggere til fritids- og uddannelsestilbud og fx boligforeninger. Typisk er én af medarbejderne i hver ungdomsklub ansat til at varetage en SSP medarbejderfunktion 5 timer om ugen. Denne struktur er bygget op på et lokalkendskab, hvor professionelle pædagoger følger den samme gruppe unge 6-8 år. Oprettes færre og større ungdomsklubber skal spilfordelerrollen og SSP reorganiseres, fordi medarbejderne ikke vil have samme lokale kendskab til de unge, som de har i dag. 16

188 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Mulighederne i færre og større ungdomsklubber er at skabe et fælles ungemiljø, hvor unge bevæger sig på tværs af kommunen efter venskaber, aktivitet og i sammenhæng med ungdomsskolens placering af hold. Der kan opstå synergi mellem de forskellige tilbud. Til gengæld skal der tænkes i, hvordan klubberne fortsat varetager spilfordelerrollen, det kriminalitetsforbyggende arbejde og dyrker det lokale kendskab til de unge, der ikke kommer i ungdomsklubben. Fysiske rammer Campustanken i større eller mindre skala: på den enkelte skole eller for den samlede kommune? Vælger man det store campus på kommuneniveau, skal der ske en etablering af ungdomsklubber i sammenhæng med Ungdomsskolen. Placeringerne kan være enten, som en del af et samlet ungdomsmiljø i idrætsbyen, som en del af en eller flere folkeskoler, eller i det tidligere Landbrugsmuseum. Her må der forventes i varierende omfang udgifter til etablering eller renovering af fysiske rammer for ungdomsskolen og ungdomsklubberne og et evt. ungestyret klubtilbud. Såfremt det besluttes at reducere antallet af matrikler, som fremadrettet skal have ungdomsklub, vil det ikke give grundlag for at effektivisere ift. ejendomsudgifterne, da alle ungdomsklubber i dag deler de fysiske rammer med skolernes fritidsklubber. Vandværket og Club 10 er de eneste klubtilbud, som ikke deler fysiske rammer med en fritidsklub. Club 10 og Ungdomsskolen deler fra august 2015 midlertidigt lokaler. Hvad kan det fremtidige klubtilbud tilbyde, og hvordan kan det leve op til de forskellige behov hos de forskellige grupper af unge? De unge i LTK er forskellige. Forskellige typer af tilbud appellerer til de unges forskellige behov. Det betyder, at den indholdsmæssige variation i ungdomsklubberne er vigtig at bibeholde, uanset hvilken ledelsesmodel der vælges, og uanset antallet af fysiske enheder. Det betyder, at ungdomsklubben fortsat skal være: - et værested/mødested - et sted, hvor de unge kan møde kendte, professionelle og engagerede voksne, der vil dem - et sted, hvor der er aktiviteter/ture/værksteder. Derudover bør der være et ungestyret sted, hvor de unge kan dyrke deres egne projekter og få hjælp til at udvikle dem, og der bør være et festtilbud, hvor de unge kan føle sig velkomne og lære en hensigtsmæssig festkultur. 17

189 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Fire tilbud til unge De næste afsnit forholder sig til de fire tilbud, som indgår i denne analyse. Ungdomsskolen, ungdomsklubberne, Vandværket og Club 10. Det er gratis at tilmelde sig kurser og aktiviteter på ungdomsskolen, der kan dog være brugerbetaling til materialer, eller i forbindelse med rejser o.lign. De tilmeldte i kommunens ungdomsklubber betaler en månedlig takst på 200 kr. pr. måned i 11 måneder svarende til 2200 kr. årligt. Club 10 har deltagerbetaling på 30 kr. pr. fest. I Ungdomsskolens klublignende tilbud Undergrunden betaler medlemmerne et indmeldelsesgebyr. Det ungestyrede tilbud Vandværket er gratis at benytte. Ungdomsskolen Ungdomsskolen er et tilbud til alle unge bosiddende i kommunen fra 7. klasse til og med det fyldte 18. år. Ungdomsskolen tilbyder både holdundervisning fordelt på hverdage og weekender, ture og rejser, kommunale og tværkommunale projektorienterede tiltag samt et klublignende tilbud kaldet Undergrunden. Undergrunden har begrænset bemanding og er fysisk placeret på Ungdomsskolens matrikel. Tilbuddet er for alle 13-18årige i kommunen. Undergrunden fungerer både som et værested, en lektiecafé og en frikvartersordning for de mange hold på Ungdomsskolen. Undergrunden har åbent 3 aftener om ugen fra 18:30-21:30 og følger ungdomsskolesæsonen, der kører fra september til april. Fra 1. august 2015 får Ungdomsskolen og Club 10 midlertidigt fælles lokaler. Ca unge i LTK er hvert skoleår tilmeldt ungdomsskolens hold og tilbud. Dækningsgraden defineres som antallet af indmeldte cpr.numre set i forhold til antallet af unge i kommunens 7., 8. og 9. klasser. Dækningsgraden var i skoleåret 2013/ %, og i skoleåret 2014/ %. Af de 62 % er mange tilmeldt flere forløb enten tilrettelagt som aften/ eftermiddagshold, weekendkurser, ture eller det mere klublignende tilbud kaldet Undergrunden. I skoleåret 2014/2015 optog de ca aktive unge på Ungdomsskolen 2229 pladser på undervisningshold, weekendture og rejser. Det betyder, at hver ungdomsskoleelev i gennemsnit er tilmeldt 2,2 hold/aktiviteter. Det er tydeligt i de unges besvarelser af det udsendte spørgeskema, at de bruger Ungdomsskolen til at deltage i undervisning/hold, tilegne sig specifikke færdigheder eller dyrke en særlig interesse, og at deltagelsen eller tilstedeværelsen af venner eller potentielle venner også har betydning. I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt de unge om, hvad der skal til for at gøre ungdomsskolen endnu bedre? Ca. 110 unge har valgt at kommentere på ovenstående. Mange af disse unge kommenterer på de konkrete kurser, de har gået til og været glade for. Ca. 1/3 skriver at Ungdomsskolen er god som den er. Nogle kommer med konkrete forslag til nye hold, flere hold, fysiske rammer m.m. Vi har ligeledes i spørgeskemaet spurgt dem, som tidligere har svaret, at de ikke bruger Ungdomsskolen eller bruger den meget lidt: hvad skal der til for, at du vil bruge Ungdomsskolen? Ca. 375 unge har kommenteret. De vigtigste temaer i de unges besvarelser er: 18

190 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Tid, forstået som mere fritid. Mange af besvarelserne vidner om, at de unge dyrker sport eller andre fritidsinteresser flere gange om ugen. Dette sammen med de krav som skolen stiller med lektier m.m. fylder i deres hverdag, så de synes ikke, der også er tid til Ungdomsskolen. Hvis mine venner kom. Det at vennerne kommer og har deres gang på Ungdomsskolen, har betydning for, om de unge kommer på Ungdomsskolen. Flere af de spændende aktiviteter som af nogle konkretiseres med konkrete forslag fx fotografering, blogging, online markedsføring, gokart, basket, street-fodbold, flere udflugter og koncerter m.m. 162 unge har afkrydset, at årsagen til at de ikke bruger ungdomsskolen oftere er, at Ungdomsskolen er besværlig at komme til, men kun relativt få har skrevet om dette i kommentarfeltet. Ungdomsklubberne Ungdomsklubberne ligger aktuelt placeret på 8 distriktsskoler med 3-4 åbningsdage pr. klub. Åbningstiden er fra og der er åbent fra uge I ferier har de unge mulighed for at være i fritidsklubbens åbningstid fra således, at der er åbent 49 uger om året. Pr. 1. august 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. I Lyngby-Taarbæk Kommune betød det samtidig indførelse af en ny klubstruktur, som efterfulgte en områdestruktur, der trådte i kraft i SSP og det opsøgende arbejde er forankret i ungdomsklubtilbuddet. Et grundvilkår for ungdomsklubberne i Lyngby-Taarbæk Kommune er, at de unge er tilmeldt ét sted, men kan bruge samtlige ungdomsklubber på tværs i hele kommunen. Der er dog ikke mange unge, som går på kryds og tværs af klubberne i kommunen. I ungdomsklubberne kommer de unge hovedsageligt, fordi de bruger det som et værested/mødested med venner. Ud over vennerne peger flest besvarelser på, at pædagogerne og aktiviteterne er vigtige grunde til at komme i ungdomsklubben. Aktiviteter spiller en mindre rolle i ungdomsklubben end i ungdomsskoleregi. I spørgeskema-undersøgelsen har vi spurgt de unge, hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bruger ungdomsklubben oftere? De unge udtrykker, at de ikke bruger ungdomsklub, eller ikke bruger den oftere, fordi de har mange andre fritidsaktiviteter. Flere unge tror alligevel, at de ville komme, hvis deres venner kom, eller hvis der var flere af de spændende aktiviteter. Bilag 2 Ungdomsklubber udvikling i indskrivningen, fremlagt for BUU i juni 2015 viser en lidt faldende medlemsandel samlet set for ungdomsklubberne fra 2012 til 2015 fra 44 % - 38 %. Men ser vi alene på medlemsandelen i skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 er medlemsandelen stort set uændret, nemlig henholdsvis 39 % og 38 %. Ser vi på det faktiske antal medlemmer, er der sket en lille stigning i skoleåret 2013/2014 til 2014/

191 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Det er overraskende, at skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 med ikrafttrædelse af ny skolereform med længere skoledage for udskolingsklasserne ikke har medført fald i indskrivningen i ungdomsklubberne på kommuneniveau. Som det fremgår af bilaget, har ungdomsklubben Carlsvognen en bemærkelsesværdig stigning i medlemsandelen fra 2013/ /2015. En anden klub, Vænget har ligeledes oplevet en mindre stigning i medlemsandelen. Klubben Tryggehvile oplever en stigning i medlemstallet fra 2013/ /2015, men fordi det potentielle medlemstal er lidt højere i dette skoleår, får de en lidt lavere dækningsgrad i dette skoleår end i sidste. Spilfordelerrollen er en funktion, der styrker den opbyggende og socialpædagogiske indsats, der har kontakt til børn og unge i lokalområdet og bygger bro til fritids- og uddannelsestilbud. Alle medarbejderne i Ungdomsklubberne varetager spilfordelerrollen. Der har hidtil været gode erfaringer med, at ungdomsklubberne har løftet denne rolle. Vandværket Vandværket er et ungestyret projekt og værested, hvor forskellige initiativer og projekter har deres adresse. Målgruppen er unge på år. Vandværket åbnede i oktober 2012 i forlængelse af Ungerådets oprettelse i foråret Vandværkets daglige drift varetages af unge fra ungerådet ansat til at varetage dette. De modtager sparring og vejledning af SSP-konsulent og ungekonsulenten. De aktiviteter og projekter, som aktuelt bruger Vandværket, er: a) Ungerådet, b) Det frivillige mentorkorps, som består af ca mentorer og ca. 15 mentees, c) TP- Records som har fokus på at hjælpe unge bands og musikere i Lyngby-Taarbæk kommune, d) Projekt Modstrøm, et målrettet projekt for piger, der har sociale udfordringer i folkeskolen og fritiden, e) SSPkonsulenten, der har enkelte anonyme rådgivningssamtaler og kommer fast i huset én eftermiddag om ugen. Derudover bliver huset benyttet af en gruppe unge, som bruger stedet som værested, hvor de mødes, ser fjernsyn, hører musik og arbejder med lektier m.m. Antallet af brugere er vokset løbende. I dag bruges huset dagligt af de unge, ligesom der også er unge der bruger Vandværket i udvalgte weekender. Stedet tiltrækker og er et tilholdssted for unge med egne projekter, samtidig med at det er et værested for andre. For at styrke den positive udvikling og give det ungestyrede projektværksted /værested mulighed for at vokse vil det give god mening at flytte det til en anden fysisk placering. Ligegyldigt hvilket scenarie der vælges, anbefaler projektgruppen, at tilbuddet bibeholdes. Club 10 Club 10 er et klubtilbud, som består af 13 diskotekfester årligt. Tilbuddet er for 7., 8., 9. og 10. klasseelever i Lyngby-Taarbæk Kommune. Club 10 har åbent de fredage, hvor de 13 diskoteksarrangementer afholdes. Åbningstiden er til Fra skoleåret 2015/16 får Club 10 og Ungdomsskolen midlertidigt fælles lokaler. I sammenhæng med at ungdomsklubberne arbejdede med indsatser på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune, har Club 10 i skoleåret 2014/15 afholdt halvdelen af deres arrangementer forskellige steder i Kommunen. Club 10 har været ansvarlig for afholdelse af diskoteksarrangementerne, hvilket har foregået 20

192 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 med inddragelse af de lokale ungdomsklubber med henblik på at arrangementer blev en mulighed for alle unge i forskellige lokale områder. Det har dog vist sig at være en udfordring at implementere arrangementerne lokalt. I forbindelse med at Club 10 og Ungdomsskolen fra skoleåret 2015/16 får fælles lokaler, vil det være naturligt at sammentænke Club 10 og ungdomsskolens aktiviteter. Det vil måske give mulighed for, at forskellige ungegrupper kan mødes. Samtidig kan samarbejdet skabe større sammenhæng i tilbuddene. Det forebyggende og kriminalpræventive arbejde I dag koordinerer en SSP-konsulent centralt placeret SSP samarbejdet i Lyngby-Taarbæk kommune. SSP medarbejderne i Lyngby-Taarbæk Kommune er ofte en klubpædagog fra hver af ungdomsklubberne, som fx 5 timer om ugen er ansat i funktionen som SSP medarbejder. I det kriminalpræventive arbejde har det at opsøge de unge i lokalområdet stor betydning. SSPmedarbejderne støtter de unge i at undgå risikoadfærd og guider dem med relationer og samtaler. Det har vist sig at have en forebyggende effekt. I det opsøgende og præventive arbejde spiller det en stor rolle, at de unge kender de voksne. Den lokale forankring har stor betydning. Blandt SSP medarbejderne i Lyngby-Taarbæk arbejdes der ud fra 6 faser i tilgangen til de unge. De seks faser er: Fase 1: Nærområdet og kommunen kortlægges altid som et led i gadeteamets indsats Fase 2: Tilstedeværelse, rytme og genkendelighed er alfa og omega for kontakt til de unge Fase 3: Kontakt og præsentation. Meget kontekstafhængigt Fase 4: Opnå tillid og skabe relationer Fase 5: Rådgivning og vejledning Fase 6: Konfliktløsning og brobygning Ved at SSP medarbejderne rekrutteres blandt medarbejderne i ungdomsklubberne, der har baggrund i ungdomsklubben og dermed ofte allerede har et forhåndskendskab til mange af de unge, er fase 3 og 4 ofte overflødige. Hvis antallet af fysisk åbne klubber reduceres, vil de lokale og personlige relationer skulle dyrkes udenfor klubben, unge og voksne imellem. Det betyder, at den opbyggende og forebyggende SSP-indsats vil få en anden karakter, fordi der evt. vil være flere unge, som ikke kender SSP/ klubmedarbejderne, og flere SSP/ klubmedarbejdere, som ikke har lokalt kendskab. Det betyder, at forløbet fra kontakt til bæredygtige relationer forlænges. Det har betydning for den gensidige tillid og kan i sidste ende betyde, at der kan være flere unge, som SSP/ klubmedarbejderne har vanskeligt ved at få kontakt til. 21

193 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Økonomiske forhold omkring Ungdomsklubberne Ungdomsklubberne er omfattet af ressourcetildelingsmodellen på klubområdet. Der afsættes et børnetalsafhængigt budget pr. medlem svarende til i alt kr. pr. plads (dels et aktivitetsbestemt tilskud til personaleudgifter, dels et rådighedsbeløb til øvrige driftsaktiviteter). Forældrebetalingen udgør 200 kr. pr. måned i 11 måneder om året svarende til kr. om året. Korrigeret for de gennemsnitlige udgifter til søskenderabatter og fripladser udgør den samlede forældrebetaling pr. plads i gennemsnit kr. om året. Nettodriftsudgiften pr. plads er herefter kr. Antallet af aktuelle medlemmer i ungdomsklubber udgør ca. 600 pladser. Med udgangspunkt i den opgjorte bruttoenhedspris tildeles ungdomsklubberne samlet et bruttodriftsbudget svarende til 4,1 mio. kr. Korrigeret for forældrebetaling, søskenderabat og fripladser kan de samlede børnetalsafhængige nettodriftsudgifter til ungdomsklubberne opgøres til 3,3 mio. kr. Der er i dette ikke indregnet udgifter vedrørende klubbernes grundtilskud - der primært dækker rengøring - idet ungdomsklubtilbuddet finder sted i samme lokaler som fritidsklubberne. Der er endvidere ikke opgjort ungdomsklubbernes andele af udgifter til ledelsesopgaven, der varetages af SFO/klublederen på de enkelte skoler i samarbejde med bl.a. de tilknyttede pædagogiske koordinatorer i hhv. SFO og Klub. Både ved overgangen til områdeledelse i 2012 og ved organisationsændringen i 2014, er der sket reduktioner på ledelse af klubberne. Ved overgangen til områdeledelse i 2012 valgte Kultur- og Fritidsudvalget en ledelsesmodel, der reducerede antallet af ledere for fritids- og ungdomsklubberne, til én områdeleder og 4 klublederstillinger. Ved organisationsændringen i 2014 (Kommunalbestyrelsen 24/4 2014) blev hele ledelsen af ungdoms- og fritidsklub lagt ind i en konvertering af den tidligere SFO-lederstilling på skolerne. I den nuværende ledelsesstruktur er der én SFO/klubleder på hver enkelt skole, med ansvar for både SFO- og klubtilbuddet. Der er pædagogiske koordinatorer på hver SFO og klub, som refererer til den pågældende leder. Da klubberne samlet set blev en del af skolens ledelse, blev de også lagt ind under folkeskoleloven. Det betød, at klubberne blev omfattet af de generelle regler om søskenderabat. For familier med søskende i eksempelvis fritids- og ungdomsklub skal der således ydes søskenderabat til taksten for fritidsklub. De hidtidige lønudgifter til de 4 klubledere samt områdelederen indgik bl.a. i finansieringen af udgifter til søskenderabat for familier med børn i fritids- og ungdomsklub. De børnetalsafhængige udgifter vedr. ungdomsklubberne er uafhængige af antallet af matrikler, da budgettet alene genereres ud fra antallet af indmeldte. Der udløses i udgangspunktet samme driftsbudget til 600 børn på hhv. 8, 4 eller én matrikel. Såfremt det besluttes at ændre i antallet af matrikler, som fremadrettet skal have ungdomsklub, vil dette ikke i sig selv give der ikke være grundlag for at effektivisere ift. ejendomsudgifterne, da alle ungdomsklubber i dag deler de fysiske rammer med skolernes fritidsklubber. Vandværket og Club 10 er de eneste klubtilbud, som ikke deler fysiske rammer med en fritidsklub. For at styrke sammenhængen i hverdagen mellem Ungdomsskolen og Ungdomsklubben anbefaler projektgruppen, at ungdomsklubben fremadrettet bliver et kontingentfrit tilbud til alle børn og unge fra 7. 22

194 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 klasse til det fyldte 18. år. Bortfald af kontingent vil dog medføre en mindreindtægt på ca. 0,8 mio. kr. Der kan ikke umiddelbart peges på effektiviseringer, der svarer til dette beløb. Ved et kontingentfrit ungdomsklubtilbud hvor de unge omkostningsfrit kan tilmelde sig klubtilbuddet bør det overvejes, om der bør foretages justeringer i ressourcetildelingsmodellen, der i dag baserer sig på antallet af indmeldte i ungdomsklubberne. 23

195 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Bilag Problemfelt I kommissoriet for analysen er formuleret en række konkrete spørgsmål, som har været styrende for arbejdet. Bl.a. var der krav om, at data i forhold til ungdomsskole og ungdomsklub skulle indgå, samt at en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens 7., 8. og 9. klasser skulle indgå som grundlag. Tilvejebringelse af data for, hvor mange elever der bruger/har brugt ungdomsskoletilbuddet Hvordan er den geografiske fordeling af eleverne på kommunens skoledistrikter? Hvem bruger ikke ungdomsskolens tilbud og hvorfor ikke? Hvad opfatter de unge som godt/mindre godt ved ungdomsskolen? Hvordan er ungdomsskoletilbuddene tilrettelagt som sæsonforløb eller kortere weekend- eller dagkurser? Har det betydning, at der findes en central og samlet ungdomsskole? I forhold til ungdomsklubtilbuddet skal analysen tilvejebringe følgende data: Antal medlemmer i ungdomsklubberne og deres geografiske fordeling på skoledistrikter Afdække brugernes behov for ungdomsklubtilbud og deres forventninger til indholdet Afdække brugernes behov for et centralt eller flere lokale klubtilbud Afdække samarbejds- og synergimuligheder ved at samle ungdomsskoletilbud, ungdomsklubtilbud og Vandværket Afdække ungdomsklubbernes formål og indhold samt sammenhæng til det forebyggende og kriminalpræventive arbejde Undersøge om det er muligt at etablere en ungdomsklub, styret alene af de unge Afdække økonomiske forhold samt evt. nye finansieringsmuligheder Afklare effektiviseringsgevinster ved ændret ledelse og ændret brug af arbejdskraft Spørgsmålene har meget forskellig karakter. Nogle er meget konkrete, og andre har mere vurderingsmæssig karakter. Det betyder, at nogle svar vil kunne findes i analysen eller i bilagsafsnittet, andre bruges som baggrund for udviklingen af scenarier. Ungdomsskole Tabel 2 Antal tilmeldte på Ungdomsskolen Antal elever i klasse Cpr. Elever Dækningsgrad Hold elever Gennemsnitligt antal hold pr. ungdomsskoleelev 2013/ % ,0 2014/ % ,2 Data fra LARA ungdomsskolens administrative program. Tabel 3 Antallet af ture/weekend tilbud og hold 1 1 Herudover ligger der de mere projektorienterede tilbud, der typisk foregår via 4K samarbejdet, samt opgaver som ATU (ansvarlig talentudvikling), Fit For Fight i samarbejde med CSI, Ung Akademi (Master Classes) etc. 24

196 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Weekend + enkeltdage + ture Hold/sæson forløb 2013/2014: /2015: Tabel 4 Skole Skoleår 2013/2014 Skoleår 2014/2015 EN FU HU LI LU SO TR VI Total Ung fra kommunen, skole ukendt Besvarelser på spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens folkeskolers 7., 8. og 9. klasser Spørgeskemaundersøgelsen blandt folkeskolernes 7., 8. og 9. klasser har en samlet besvarelsesprocent på 35,3 %. Det samlede antal besvarelser er 599. Antallet af mulige besvarelser er Ved konkrete spørgsmål er antallet af besvarelser dog væsentlig lavere. Det reducerer validiteten og betyder, at det er nødvendigt at tage en række forbehold i forhold til resultaterne. Figur 1 Hvilke tilbud bruger du på ungdomsskolen? Under kategorien andet har de unge haft mulighed for at skrive andre muligheder end de ovenstående. Der er nævnt en række forskellige hold og aktiviteter. Fitness er det hyppigst besvarede. 2 De unge som i deres tilmelding ikke har opgivet, hvilken skole de går på, er unge med bopæl i kommunen. Det kan både være unge fra kommunens folkeskoler, privatskoler, unge som er startet på en ungdomsuddannelse eller andet. 25

197 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Figur 2 Hvad er de vigtigste grunde til, at du har brugt ungdomsskolen? sæt max 3 krydser De hyppigste besvarelser på hvilke grunde der er til, at de unge bruger Ungdomsskolen er, at de unge deltager i undervisning/hold og at deres venner kommer. I kategorien andet er der fire gennemgående temaer: at få specifikke færdigheder/dyrke en særlig interesse, dyrke fitness og for at møde nye mennesker. Figur 3 Hvad er de vigtigste grunde til at du ikke bruger ungdomsskolen oftere? sæt max 3 krydser Jeg kommer ikke: Der er ikke store udsving i antallet af de fire besvarelsesprocenter. 260 unge har afkrydset, at de ikke bruger ungdomsskolen oftere, fordi deres venner ikke kommer. I kategorien andet er den mest gennemgående kommentar, at de unge ikke har tid. 162 har afkrydset, at grunden til de ikke bruger ungdomsskolen oftere er, at det er besværligt at komme til, eller at der ikke er spændende aktiviteter. Ungdomsklub Dagtilbudslovens afsnit 4 Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. 26

198 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde. Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Figur 4 Hvad bruger du ungdomsklubben til? sæt max 3 krydser 131 unge har sat kryds i besvarelsen, at de bruger ungdomsklubben som et mødested/værested. Betydningen af dette aspekt understreges yderligere af de som har skrevet kommentarer under kategorien andet. De andre besvarelseskategorier: deltage i aktiviteter, værksteder, ture og rejser, og pædagogerne ligger rimelig tæt i andelen af besvarelser. Selv om de fire ovennævnte svarkategorier ligger tæt i andelen af besvarelser, så er det alligevel tankevækkende, at den anden mest afkrydsede kategori er, at de kommer i klubben pga. pædagogerne. I kategorien andet er det gennemgående tema, at ungdomsklubben er et sted, de kommer for at være sammen med venner. Figur 5 Hvad bruger du ungdomsklubben til? sæt max 3 krydser Krydset med: Hvilket klassetrin går du på? 27

199 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Figur 6 Hvad bruger du ungdomsklubben til? sæt max 3 krydser Krydset med: Er du pige eller dreng? Af besvarelserne på spørgeskemaet fremgår det, at der ikke er forskel på, hvordan piger og drenge som har svaret på spørgeskemaet, bruger ungdomsklubben. Af de unges kommentarer på spørgsmålene: Hvad skal der til for at du ville bruge ungdomsklubben? og Hvad skal der til for at gøre ungdomsklubben endnu bedre? udtrykker mange unge at de ikke bruger ungdomsklub eller ikke bruger den oftere, fordi de har mange andre fritidsaktiviteter. Flere tror alligevel at de ville komme, hvis deres venner kom, eller at der var flere spændende aktiviteter. Figur 7 Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bruger ungdomsklubben oftere? sæt max 3 krydser Jeg bruger den ikke fordi: Ungdomsskole og ungdomsklub Figur 8 Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben skoleåret 2014/

200 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Figur 9 Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben Krydset med: Hvilket klassetrin går du på? Figur 10 Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben Krydset med: Er du pige eller dreng? Af kommentarerne og besvarelserne på spørgeskemaet er det tydeligt, at de unge har meninger og ideer til både ungdomsklub og ungdomsskole. Mange flere end forventet har beskrevet i kommentarfelterne, hvordan ungdomsklub og ungdomsskole kan blive et bedre sted. Vi vurderer det som et tegn på engagement og en interesse fra de unges side. 29

201 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Finansiering af ungdomsklub Beskrivelse af driftsøkonomien i ungdomsklubberne Forudsat pladsbehov i ungdomsklubber Antal pladser 2016 Gennemsnitlige pladsbehov for kalenderåret heraf Taarbæk 16 Enhedspris pr. plads (jf. ressourcetildelingen 2015), kr. Aktivitetsbestemt tilskud pr. plads Rådighedsbeløb til børnerelaterede udgifter 588 Bruttopris pr. plads, i alt Forældrebetaling korrigeret for fripladser og søskenderabat Nettopris pr. plads, i alt Børnetalsafhængigt nettobudget til UK Mio kr. (2015-priser) 2016 Børnetalsafhængigt bruttobudget Aktivitetsbaseret budget til UK - ekskl. Taarbæk 3,72 Rådighedsbaseret budget til UK - ekskl. Taarbæk 0,35 Samlet børnetalsafhængigt bruttobudget 4,07 Forældrebetaling Forældrebetalingsbudget - inkl. Taarbæk -1,35 Budget til fripladser - inkl. Taarbæk 0,22 Budget til søskenderabat - inkl. Taarbæk 0,33 Samlet forældrebetalingsbudget -0,81 Børnetalsafhængigt nettobudget til UK - ekskl. Taarbæk 3,27 Stillingsbeskrivelse på en klubpædagog I forbindelse med indførelse af skolereformen og klubbernes organisatoriske og ledelsesmæssige placering under skolerne, udarbejdede det tidligere klub Lyngby en beskrivelse af, hvad klubpædagoger kan bidrage med i folkeskolen. Beskrivelsen kan bruges som en stillingsprofil på en klub pædagog i Lyngby-Taarbæk Kommune. Dannelse, identitet og trivsel Klubpædagoger arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn. Gennem sociale aktiviteter kommer klubpædagogen rundt om børn og unges relationer og trivsel. På baggrund af tætte relationer arbejder klubpædagogerne dialogbaseret. På den måde fremmes børn og unges refleksioner, og det bidrager til at udvikle og styrke deres livskompetencer. De får selvindsigt og bliver rustet til at indgå i sociale relationer og på sigt tage stilling til og ansvar for eget liv. I klubberne arbejdes med bevægelse og sundhed, og inspirerer børn og unge til at vælge, hvad der er sundt. 30

202 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Læring gennem kreative og kulturelle aktiviteter Klubberne giver unge læring via frivillige aktiviteter som fx sy, træ, glas, film, sport, design, musik, IT, teater og rollespil og meget mere. Demokrati, ansvar og selvstændighed Medlemmerne har indflydelse på dagligdagen og aktiviteter i klubben. Det fremmer initiativ, engagement og demokratisk læring. Inklusion og støtte Gennem relationer arbejder klubpædagoger på tværs af alder og klasser, med børn og unges sociale kompetencer, så de får forståelse for hinandens forskelligheder, og der skabes plads til alle. I takt med den øgede inklusion har klubpædagogerne opdateret sig på børn og unge med diagnoser. Pædagogerne støtter børn og unge med særlige behov i fritiden og i undervisningen. Pædagogerne deltager ved møder i Center for Social Indsats, UU- Nord, familiebesøg og afhøringer. Og skaber brobygning til ungdomsuddannelserne. Konflikthåndtering Konflikter opstår ofte ved misforståelser. Gennem accept og respekt for hinandens oplevelser arbejderklubpædagogerne med konfliktmægling. Klubpædagoger arbejder med forebyggelse af mistrivsel, mobning og konflikter. Der arbejdes pædagogisk didaktisk med børns trivsel og sociale liv samt styrkelse af børnenes læringsudbytte og selvværd. Klubpædagoger arbejder med børns digitale dannelse, onlinekultur, adfærd på nettet, chatfora og hvordan man sorterer informationer fra nettet. Forældresamarbejde Pædagoger har tradition for dagligt tæt forældresamarbejde. Her kan klubpædagoger tilføre et andet syn på barnets sociale trivsel og supplere til billedet af barnet. Klubpædagogerne samarbejder med forældre og skole. Spilfordeler og opbyggende indsats Spilfordelerrollen er en funktion, der styrker den opbyggende og socialpædagogiske indsats. Spilfordeleren har kontakt til alle børn og unge i lokalområdet, og er med til at inkludere unge i fritids- og uddannelsestilbud. Spilfordeleren er matrikelløs og uafhængig af fysiske rammer. Kompetencer Pædagogisk didaktik betyder, at der skabes sammenhænge mellem pædagogisk teori, metode og praksis. Planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere aktiviteter og processer, der er udviklende og lærende for den enkelte. Håndtere komplekse situationer og udfordringer. Arbejde innovativt og udnytte de muligheder, der er til rådighed. Identificere og anvende pædagogiske metoder og redskaber i tværprofessionelle opgaveløsninger. 31

203 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag Version 1 - Side af 32 Ungdomsklubber udviklingen i indskrivningen fremlagt på BUU juni

204 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -1 af 51 Hvor meget bliver ungdomsskolen og ungdomsklubben brugt? Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben Har både brugt ungdomsskolen og ungdomsklubben (17%) Har hverken brugt ungdomsskolen eller ungdomsklubben (54%) Har kun brugt ungdomsskolen (14%) Har kun brugt ungdomsklubben (15%) Har både brugt ungdomsskolen og ungdomsklubben Har kun brugt ungdomsskolen Har kun brugt ungdomsklubben Har hverken brugt ungdomsskolen eller ungdomsklubben Hvem bruger ungdomsskolen og ungdomsklubben? Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben Krydset med: Hvilken skole går du på?

205 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -2 af 51 Engelsborgsskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Heldagsskolen Kongevejens skole Lindegårdsskolen Lundtofte skole Trongårdsskolen Sorgenfriskolen 0 Virum skole % 25% 50% 75% 100% Har både brugt ungdomsskolen og ungdomsklubben Har kun brugt ungdomsskolen Har kun brugt ungdomsklubben Har hverken brugt ungdomsskolen eller ungdomsklubben Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben Krydset med: Hvilket klassetrin går du på? 7. klasse klasse % 25% 50% 75% 100% Har både brugt ungdomsskolen og ungdomsklubben Har kun brugt ungdomsskolen Har kun brugt ungdomsklubben Har hverken brugt ungdomsskolen eller ungdomsklubben Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben Krydset med: Er du pige eller dreng?

206 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -3 af Dreng % 25% 50% 75% 100% Har både brugt ungdomsskolen og ungdomsklubben Har kun brugt ungdomsskolen Har kun brugt ungdomsklubben Har hverken brugt ungdomsskolen eller ungdomsklubben Hvilke af ungdomsskolens tilbud benyttes af hvem? Hvilke tilbud bruger du? Aftenhold 52% 103 Weekendhold 15% 30 Ture 9% 18 Undergrunden 27% 53 Andet, skriv hvilke 23% 46 Hvilke tilbud bruger du? 0% 25% 50% 75% 100% Krydset med: Hvilket klassetrin går du på? 7. klasse klasse Hvilke tilbud bruger du? 0% 25% 50% 75% 100% Aftenhold Weekendhold Ture Undergrunden Andet, skriv hvilke Krydset med: Er du pige eller dreng?

207 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -4 af Dreng % 25% 50% 75% 100% Aftenhold Weekendhold Ture Undergrunden Andet, skriv hvilke Hvilke af ungdomsskolens tilbud bruger du? - Andet: Hvilke tilbud bruger du? Er du pige eller dreng? Hvilket klassetrin går du på? - Andet, skriv hvilke fitness Dreng 7. klasse Fitness Dreng 7. klasse fitness Dreng 7. klasse eftermiddag Dreng 7. klasse styrketræning Dreng 7. klasse Fitness Dreng 7. klasse fitness Dreng 7. klasse hverdagshold Dreng 7. klasse fitness 7. klasse lan party Dreng 7. klasse Fransk time parkour-hold Dreng teater, smykker Ung Akademi Parkour Dreng 9. klasse Eftermiddagshold og Feriehold 9. klasse Dramaholdet og Yogaholdet som varede fra kl. 16:30-19:00 7. klasse Jeg gik til drama 7. klasse Dans 7. klasse motocross Dreng Rejser 7. klasse Parkour om Tirsdagen Dreng Træning Dreng Jeg gik til fitness og foto. 7. klasse Har haft Fransk undervisning i 2 måneder. Dreng jeg gik til graffiti Dreng 7. klasse jeg gik til graffiti Dreng 7. klasse Fitness 7. klasse Jeg har gået på et mad hold, men det blev lukket. jeg har gået på madhold, Fitness Dreng Fitness

208 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -5 af 51 Bageskole 7. klasse Ingen ide Dreng 9. klasse Matematik holdet og engelsk 9. klasse knallerthold Dreng Lan Gaming Dreng 7. klasse fester 7. klasse Fitness Dreng Fitness Dreng Fitness Dreng dykning Dreng Fitness Dreng fitness Dreng fitness Dreng Camp True North tilskud. 9. klasse Hvad er de vigtigste grunde til at bruge ungdomsskolen? Hvad er de vigtigste grunde til at du har brugt ungdomsskolen? sæt max 3 krydser Jeg kommer fordi mine venner kommer 55% 97 Jeg deltager i undervisning/hold 59% 103 Jeg deltager i ture 13% 22 Jeg bruger det som mødested/værested 28% 49 Jeg kommer pga. lærerne 10% 18 Andet, skriv grunden til du kommer 19% 33 0% 25% 50% 75% 100% Hvad er de vigtigste grunde til at du har brugt ungdomsskolen? Er du pige eller dreng? Hvilket klassetrin går du på? sæt max 3 krydser - Andet, skriv grunden til du kommer for at møde nye mennesker og være sammen med mine venner Dreng 7. klasse For at træne Dreng 7. klasse for at lære noget Dreng 7. klasse at gå til en sjov sport 7. klasse Jeg kan godt lide det vi laver. Dreng 7. klasse gratis mad Dreng 7. klasse

209 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -6 af 51 jeg kommer for at måde nye mennesker og være sammen med mine venner Dreng 7. klasse Jeg går til billedkunst, og det er bare noget af det hyggeligste. jeg gerne vil kunne dykke Dreng Fitness Dreng 7. klasse Jeg kommer for at møde nye mennesker 9. klasse nye venner Jeg har det rigtig sjovt med at lege med blod 7. klasse Motion Dreng 7. klasse For at lære nye venner/mennesker at kende 7. klasse for at møde nye mennesker Motion, Parkour træning Dreng Fordi jeg fik et tilbud til " fit for fight" Dreng Det er hyggeligt Jeg synes det lød sjovt at prøve. 7. klasse Smykkedesign som "fritidsaktivitet" ligesom fx: fodbold 7. klasse For at lave motion Dreng 7. klasse Det er sjovt at være der Dreng 9. klasse For at møde nu mennesker og lærer nye ting. Få oplevelser. Dreng 7. klasse det ser godt ud Dreng 7. klasse Jeg kan lide at lave mad jeg kan godt lide at lave mad træne Dreng Møde nye mennesker Dreng 7. klasse For at blive stærkere Dreng Min ven tvang mig Dreng færdigheder Dreng mødes med mine venner Hvad bruger du ungdomsklubben til? Hvad bruger du ungdomsklubben til? sæt max 3 krydser

210 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -7 af 51 Jeg deltager i aktiviteter 25% 47 Jeg deltager i værksteder 11% 21 Jeg deltager i ture/rejser 21% 39 Jeg bruger det som mødested/værested 70% 131 Jeg kommer pga. pædagogerne 31% 57 Andet, skriv grunden til du kommer 28% 53 0% 25% 50% 75% 100% Hvad bruger du ungdomsklubben til? sæt max 3 krydser Krydset med: Hvilket klassetrin går du på? 7. klasse klasse % 25% 50% 75% 100% Jeg deltager i aktiviteter Jeg deltager i værksteder Jeg deltager i ture/rejser Jeg bruger det som mødested/værested Jeg kommer pga. pædagogerne Andet, skriv grunden til du kommer Hvad bruger du ungdomsklubben til? sæt max 3 krydser Krydset med: Er du pige eller dreng? Dreng % 25% 50% 75% 100% Jeg deltager i aktiviteter Jeg deltager i værksteder Jeg deltager i ture/rejser Jeg bruger det som mødested/værested Jeg kommer pga. pædagogerne Andet, skriv grunden til du kommer

211 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -8 af 51 Hvad bruger du ungdomsklubben til? - Andet: Hvad bruger du ungdomsklubben til? Er du pige eller dreng? Hvilket klassetrin går du på? sæt max 3 krydser - Andet, skriv grunden til du kommer fitness Dreng 7. klasse Se Champions League og spille fodbold Dreng 7. klasse at lære noget Dreng 7. klasse jeg har været der 1 gang fordi min veninde bad mig om det 7. klasse Jeg kom fordi mine venner kom Dreng 7. klasse ikk nogen grund 7. klasse på grund af mine venner Dreng 7. klasse Det er god mulighed hvis man har det svært derhjemme Jeg havde det i understøttende undervisning Dreng Jeg hygger mig 7. klasse Jeg kan godt lide at være der med mine venner Dreng 7. klasse Kommer med vennerne Dreng 7. klasse Hygge med vennerne Dreng 9. klasse Mad i spisefrikvarteret med mine venner Venner Dreng 7. klasse At mine venner er der Dreng 7. klasse Mine venner bruger det, og de servere mad. Dreng Kommer pga. Mine venner 7. klasse Mad Jeg deltager i undervisningsholdene. mine venner kommer der. Dreng 7. klasse Jeg synes da jeg meldte mig til at det lød hyggeligt og sjovt. 7. klasse venner 7. klasse Jeg var på skituren ikke andet 7. klasse jeg kommer også for at være sammen med mine venner Jeg deltager i ture og rejser. Jeg kommer for at være sammen med mine venner. jeg kommer for at være sammen med mine venner jeg kommer for at være sammen med mine venner 7. klasse 7. klasse 7. klasse 7. klasse Mine venner kommer der 7. klasse det er mega fedt Dreng 7. klasse Venner 7. klasse fordi vennerne er der Dreng 7. klasse Bare for at hygge med venner 7. klasse

212 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -9 af 51 venner Dreng 7. klasse Det er hyggeligt at være der, og mødes med ens venner Pga. mine venner. 7. klasse Jeg er der sammen med mine venner. Dreng 7. klasse Jeg spiser der nogle gange og så spiller jeg fodbold Være sammen med mine venner og lave lektier med mine venner Fordi mine venner kommer og det er hyggeligt Dreng 7. klasse 7. klasse Det er hyggeligt mine venner er der Dreng Mødes med venner og veninder, på tværs af årgange og dem der er gået ud og fordi mine venner kommer der Jeg spiser frokost der. 9. klasse Kommer fordi mine venner er der 9. klasse Hyggeligt Dreng 9. klasse Hygge Dreng 7. klasse Jeg gæst Dreng jeg fordi nogle af mine venner var der 7. klasse Fordi der var mange af mine venner 7. klasse Fitness Dreng... Hvad er de vigtigste grunde til at du ikke bruger ungdomsskolen oftere? Hvad er de vigtigste grunde til at du ikke bruger ungdomsskolen oftere? sæt max 3 krydser Jeg kommer ikke: fordi det er besværligt at komme til 37% 162 fordi der ikke er spændende aktiviteter 37% 162 pga. lærerne/pædagogerne 2% 10 fordi mine venner ikke kommer 59% 261 Andet, skriv hvilken 49% 217 0% 25% 50% 75% 100%

213 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -10 af 51 Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bruger ungdomsklubben oftere? Er du pige eller dreng? Hvilket klassetrin går du på? sæt max 3 krydser Jeg bruger den ikke fordi: - Andet, skriv hvilken har ikke tiden 7. klasse gider ikke 7. klasse ikke tid 7. klasse jeg laver andre ting Dreng 7. klasse laver andre ting Dreng 7. klasse Det er ikke så sjovt længere Dreng 7. klasse jeg gider ikke Dreng 7. klasse jeg gider ikke Dreng 7. klasse Jeg har ikke tid Dreng 7. klasse Jeg har ikke rigtig tid klasse jeg har ik brug for det 7. klasse det sutter, jokes, der er intet at lave. Plus der er aldrig mad, og ingen kommer=sutter Dreng 7. klasse det klamt 7. klasse Fordi det er mega kedeligt. Sådan alt 7. klasse Hvorfor skulle jeg? 9. klasse Har ikke rigtig tid. Dreng 9. klasse jeg har ikke tid i min fritid Dreng Vil bare ikke Dreng Har ikke tid Dreng 9. klasse Jeg kender ikke til den Jeg har simpelthen ikke haft tid, desværre, selv om jeg gerne ville. Ved ikke hvad det er 9. klasse Ikke tid Har ikke tid 9. klasse Har ikke tid jeg har ikke tid, kommer hjem kl 21 og er træt 9. klasse jeg går der ikke mere Dreng 9. klasse ikke tid 9. klasse ikk sjovt Dreng Ingen tid Dreng 9. klasse jeg gider ikke Dreng 7. klasse Har travlt Dreng 9. klasse Ingen tid Dreng 9. klasse Meget sport 7. klasse Går til fodbold 7. klasse Har ikke tiden til det 7. klasse Vil nogle gange hellere være hjemme Dreng 7. klasse Har ikke tid 7. klasse

214 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -11 af 51 pga. min fritids sport. 7. klasse ved ikke 9. klasse Jeg gider ikke 9. klasse har ikke tid 9. klasse Jeg har ikke overskud 9. klasse Andre fritidsinteresser 9. klasse Jeg ikke synes at jeg har brug for det, eller at jeg vil bruge min fritid på det. Jeg kender den ikke Dreng 7. klasse Fordi det ikke lige er mig 7. klasse Jeg har travlt med så meget andet, lektier, sport osv. Gider ikke Dreng Orker det ikke 9. klasse Fordi jeg ikke har behov 7. klasse Jeg prioriterer andre aktiviteter højere 9. klasse Gider ikke Dreng For doven Jeg gider ikke Dreng 7. klasse har travlt 9. klasse Det gør jeg bare ikke 9. klasse fordi jeg ikke vidste at det var der 9. klasse Pædagogerne sidder bare ned lige når man kommer ind, og virker total u- imødekommende, samtidig med at de giver ulæselige blikke. De har særlige forhold til hver enkelt barn, for eksempel er der nogle der har nogle ynglingselever. Så er der de elever som er tilbage, og de føler sig udenfor. Det er sent Jeg har ikke tid 9. klasse Det er kun 7. og rne der er der. 9. klasse Jeg føler mig ikke velkommen 9. klasse har ikke tid 9. klasse Hvad er det? Jeg gider ikke, og jeg bruger for meget tid på min sport til at tage derhen klasse gider slet ikke, og har ikke tid Dreng jeg ved faktisk ikke hvad ungdomsklubben er. Det kedeligt, og jeg har ikke så mange venner? Dreng 7. klasse mangler tid Dreng 9. klasse jeg gider ikke 9. klasse jeg har ikke tid fordi jeg går til så meget i min fritid jeg GIDER IKKE Dreng jeg har ikke tid Dreng Ikke tid Dreng 9. klasse

215 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -12 af 51 Stadig Prioriteter. Dreng gider ikke bruge min tid der 9. klasse det ved jeg ikke 7. klasse Træning 7. klasse Manglende interesse Dreng 9. klasse Fordi jeg hellere vil noget andet Aner ikke hvad det er Dreng 9. klasse Jeg bruger min tid på sport og venner 9. klasse Jeg synes det er spild af tid. Dreng Jeg har ikke tid. 9. klasse har ikke tid jeg har ikke tid 7. klasse For kedeligt Dreng 7. klasse der ikke er en Dreng 9. klasse Det ved jeg ikke Dreng 9. klasse. Dreng 9. klasse Jeg har ikke tid/ gider ikke Dreng For travlt Dreng det er om aften så jeg magter det ikke Jeg gider ikke at komme! jeg skater Dreng jeg har ikke altid tid til det. har ikke tid Dreng det er kedeligt synes jeg er for gammel til det jeg har ikke tid pga. skolereformen og min håndboldtræning Dreng jeg har ikke tid jeg har ikke tid Det er ret kedeligt og der er hele tiden folk der holder øje med en og jeg har ikke tid. har bare ikke lyst Dreng ikke tid, kedeligt Dreng Jeg føler ikke jeg vil bruge min tid på det. Jeg har slet ikke tid, og synes ikke det er under hvad jeg interesserer mig for at lave Jeg har ikke tid til at komme der, da jeg træner meget. Jeg har ikke den store lyst til at komme. Jeg ved ikke hvor det er, og jeg gider ikke Dreng Hvidste ikke der var en. ikke tid Dreng jeg har ikke tid jeg har ikke tid pga træning og venner der er ikke nogen klub... tror jeg

216 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -13 af 51 Jeg vil heller være sammen med mine venner. jeg har ikke tid når jeg også skal lave lektier hele tiden. Jeg priotere mine andre fritidsaktiviteter Dreng Jeg har ikke tid vi har ikke nogle Har ikke tid pga. sport Ikke tid Dreng jeg har ikke tid Jeg har ikke tid For meget skole Dreng jeg går ikke på ungdomsklubben Dreng 9. klasse har ikke lyst til det mere Dreng Der er langt derud Det gør man bare ikke 9. klasse Har bare ikke følt for at bruge den, har haft andre ting jeg hellere har villet. Dreng jeg har ikke behov for at komme 7. klasse ved ikee Dreng 7. klasse jeg gider ikke 9. klasse Jeg har ikke tid Dreng 9. klasse gier ikke Dreng Ikke tid 9. klasse jeg har træning Dreng 9. klasse fordi jeg ikke har lyst 7. klasse ikke noget jeg vil bare ikke komme 7. klasse fordi jeg ikke har tid der Dreng 7. klasse? Dreng 7. klasse Har ikke tid 7. klasse Har ikke tid til det. Dreng 7. klasse vil hellere være hjemme 7. klasse jeg må ikke ville gerne 7. klasse Det er også et lidt dumt tidspunkt at vi i 7, 8 og 9'ene kan komme på ungdomsskolen. Dreng 7. klasse Fordi jeg ikke er meldt til 7. klasse Går til rigtig mange ting 7. klasse Jeg må ikke fordi mine forældreligger for sent men jeg ville gerne Hvorfor skulle jeg komme, når jeg ikke gider? 7. klasse det samme som jeg skrev før. Dreng jeg har ikke tid Dreng Fordi det er røvsygt, og jeg bruger min fritid på noget andet Dreng har ikke lyst gider ikke det er bare ikke lige mig Dreng jeg har ikke tid Dreng træner meget og kan derfor ikke nå det. 7. klasse

217 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -14 af 51 GIDER IKKE Dreng 7. klasse har ikke tid Dreng Fordi jeg ikke har tid Jeg ar andre ting at lave Har ikke tid Dreng 7. klasse Jeg har ikke tid. 7. klasse jge har ikke brug for det 9. klasse har ikke tid Dreng 7. klasse Jeg ikke er meldt til. Jeg går til badminton på det tidspunkt 7. klasse har ikke tid fordi jeg træner 4 gange om ugen Dreng Er jeg ikke for gammel? 9. klasse Jeg har ikke rigtig tid til det. det interesserer mig ikke Dreng 7. klasse Har ikke tid Dreng 9. klasse Jeg har ikke tid 7. klasse ved ikke rigtig hvad jeg kan lave der?? har ikke tid Dreng 7. klasse Går til sport Har ikke tid Dreng Jeg har meget at lave i min fritid. 7. klasse Jeg har nok i de fritisaktiviteter jeg går til i forevejen. Dreng Jeg har ikke tid til at komme. Dreng 7. klasse Jeg har andre ting jeg også skal lave Dreng Jeg har ik tid, går til håndbold 3-4 gange om ugen og styrker Har ikke tid. jeg spiller for meget tennis, til at jeg kan nå det Dreng Jeg gider ikke Dreng. Dreng Ikke tid Dreng Jeg har ikke tiden 7. klasse Jeg har andre ting at tage mig til Dreng 7. klasse Lektier Dreng 7. klasse jeg har ikke tid 7. klasse gider ikke Dreng 9. klasse jeg har ikke tid jeg har ikke tid jeg har ikke tid Jeg har en hest så har ikke tid eller behov for det Ikke tid orker det ikke tbh gider ikke Dreng 9. klasse Sport ved ik hvad det er 7. klasse

218 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -15 af 51 Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bruger ungdomsklubben oftere? Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bruger ungdomsklubben oftere? sæt max 3 krydser Jeg bruger den ikke fordi: det er besværligt at komme til 25% 105 der ikke er spændende aktiviteter 38% 158 pga. pædagogerne 7% 27 mine venner ikke kommer 61% 251 Andet, skriv hvilken 49% 202 0% 25% 50% 75% 100% Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bruger ungdomsklubben oftere? Er du pige eller dreng? Hvilket klassetrin går du på? sæt max 3 krydser Jeg bruger den ikke fordi: - Andet, skriv hvilken har ikke tiden 7. klasse gider ikke 7. klasse ikke tid 7. klasse jeg laver andre ting Dreng 7. klasse laver andre ting Dreng 7. klasse Det er ikke så sjovt længere Dreng 7. klasse jeg gider ikke Dreng 7. klasse jeg gider ikke Dreng 7. klasse Jeg har ikke tid Dreng 7. klasse Jeg har ikke rigtig tid klasse jeg har ik brug for det 7. klasse det sutter, jokes, der er intet at lave. Plus der er aldrig mad, og ingen kommer=sutter Dreng 7. klasse det klamt 7. klasse Fordi det er mega kedeligt. Sådan alt 7. klasse Hvorfor skulle jeg? 9. klasse Har ikke rigtig tid. Dreng 9. klasse jeg har ikke tid i min fritid Dreng Vil bare ikke Dreng Har ikke tid Dreng 9. klasse

219 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -16 af 51 Jeg kender ikke til den Jeg har simpelthen ikke haft tid, desværre, selv om jeg gerne ville. Ved ikke hvad det er 9. klasse Ikke tid Har ikke tid 9. klasse Har ikke tid jeg har ikke tid, kommer hjem kl 21 og er træt 9. klasse jeg går der ikke mere Dreng 9. klasse ikke tid 9. klasse ikk sjovt Dreng Ingen tid Dreng 9. klasse jeg gider ikke Dreng 7. klasse Har travlt Dreng 9. klasse Ingen tid Dreng 9. klasse Meget sport 7. klasse Går til fodbold 7. klasse Har ikke tiden til det 7. klasse Vil nogle gange hellere være hjemme Dreng 7. klasse Har ikke tid 7. klasse pga. min fritids sport. 7. klasse ved ikke 9. klasse Jeg gider ikke 9. klasse har ikke tid 9. klasse Jeg har ikke overskud 9. klasse Andre fritidsinteresser 9. klasse Jeg ikke synes at jeg har brug for det, eller at jeg vil bruge min fritid på det. Jeg kender den ikke Dreng 7. klasse Fordi det ikke lige er mig 7. klasse Jeg har travlt med så meget andet, lektier, sport osv. Gider ikke Dreng Orker det ikke 9. klasse Fordi jeg ikke har behov 7. klasse Jeg prioriterer andre aktiviteter højere 9. klasse Gider ikke Dreng For doven Jeg gider ikke Dreng 7. klasse har travlt 9. klasse Det gør jeg bare ikke 9. klasse fordi jeg ikke vidste at det var der 9. klasse

220 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -17 af 51 Pædagogerne sidder bare ned lige når man kommer ind, og virker total u- imødekommende, samtidig med at de giver ulæselige blikke. De har særlige forhold til hver enkelt barn, for eksempel er der nogle der har nogle ynglingselever. Så er der de elever som er tilbage, og de føler sig udenfor. Det er sent Jeg har ikke tid 9. klasse Det er kun 7. og rne der er der. 9. klasse Jeg føler mig ikke velkommen 9. klasse har ikke tid 9. klasse Hvad er det? Jeg gider ikke, og jeg bruger for meget tid på min sport til at tage derhen klasse gider slet ikke, og har ikke tid Dreng jeg ved faktisk ikke hvad ungdomsklubben er. Det kedeligt, og jeg har ikke så mange venner? Dreng 7. klasse mangler tid Dreng 9. klasse jeg gider ikke 9. klasse jeg har ikke tid fordi jeg går til så meget i min fritid jeg GIDER IKKE Dreng jeg har ikke tid Dreng Ikke tid Dreng 9. klasse Stadig Prioriteter. Dreng gider ikke bruge min tid der 9. klasse det ved jeg ikke 7. klasse Træning 7. klasse Manglende interesse Dreng 9. klasse Fordi jeg hellere vil noget andet Aner ikke hvad det er Dreng 9. klasse Jeg bruger min tid på sport og venner 9. klasse Jeg synes det er spild af tid. Dreng Jeg har ikke tid. 9. klasse har ikke tid jeg har ikke tid 7. klasse For kedeligt Dreng 7. klasse der ikke er en Dreng 9. klasse Det ved jeg ikke Dreng 9. klasse. Dreng 9. klasse Jeg har ikke tid/ gider ikke Dreng For travlt Dreng det er om aften så jeg magter det ikke Jeg gider ikke at komme! jeg skater Dreng

221 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -18 af 51 jeg har ikke altid tid til det. har ikke tid Dreng det er kedeligt synes jeg er for gammel til det jeg har ikke tid pga. skolereformen og min håndboldtræning Dreng jeg har ikke tid jeg har ikke tid Det er ret kedeligt og der er hele tiden folk der holder øje med en og jeg har ikke tid. har bare ikke lyst Dreng ikke tid, kedeligt Dreng Jeg føler ikke jeg vil bruge min tid på det. Jeg har slet ikke tid, og synes ikke det er under hvad jeg interesserer mig for at lave Jeg har ikke tid til at komme der, da jeg træner meget. Jeg har ikke den store lyst til at komme. Jeg ved ikke hvor det er, og jeg gider ikke Dreng Hvidste ikke der var en. ikke tid Dreng jeg har ikke tid jeg har ikke tid pga træning og venner der er ikke nogen klub... tror jeg Jeg vil heller være sammen med mine venner. jeg har ikke tid når jeg også skal lave lektier hele tiden. Jeg priotere mine andre fritidsaktiviteter Dreng Jeg har ikke tid vi har ikke nogle Har ikke tid pga. sport Ikke tid Dreng jeg har ikke tid Jeg har ikke tid For meget skole Dreng jeg går ikke på ungdomsklubben Dreng 9. klasse har ikke lyst til det mere Dreng Der er langt derud Det gør man bare ikke 9. klasse Har bare ikke følt for at bruge den, har haft andre ting jeg hellere har villet. Dreng jeg har ikke behov for at komme 7. klasse ved ikee Dreng 7. klasse jeg gider ikke 9. klasse Jeg har ikke tid Dreng 9. klasse gier ikke Dreng Ikke tid 9. klasse

222 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -19 af 51 jeg har træning Dreng 9. klasse fordi jeg ikke har lyst 7. klasse ikke noget jeg vil bare ikke komme 7. klasse fordi jeg ikke har tid der Dreng 7. klasse? Dreng 7. klasse Har ikke tid 7. klasse Har ikke tid til det. Dreng 7. klasse vil hellere være hjemme 7. klasse jeg må ikke ville gerne 7. klasse Det er også et lidt dumt tidspunkt at vi i 7, 8 og 9'ene kan komme på ungdomsskolen. Dreng 7. klasse Fordi jeg ikke er meldt til 7. klasse Går til rigtig mange ting 7. klasse Jeg må ikke fordi mine forældreligger for sent men jeg ville gerne Hvorfor skulle jeg komme, når jeg ikke gider? 7. klasse det samme som jeg skrev før. Dreng jeg har ikke tid Dreng Fordi det er røvsygt, og jeg bruger min fritid på noget andet Dreng har ikke lyst gider ikke det er bare ikke lige mig Dreng jeg har ikke tid Dreng træner meget og kan derfor ikke nå det. 7. klasse GIDER IKKE Dreng 7. klasse har ikke tid Dreng Fordi jeg ikke har tid Jeg ar andre ting at lave Har ikke tid Dreng 7. klasse Jeg har ikke tid. 7. klasse jge har ikke brug for det 9. klasse har ikke tid Dreng 7. klasse Jeg ikke er meldt til. Jeg går til badminton på det tidspunkt 7. klasse har ikke tid fordi jeg træner 4 gange om ugen Dreng Er jeg ikke for gammel? 9. klasse Jeg har ikke rigtig tid til det. det interesserer mig ikke Dreng 7. klasse Har ikke tid Dreng 9. klasse Jeg har ikke tid 7. klasse ved ikke rigtig hvad jeg kan lave der?? har ikke tid Dreng 7. klasse Går til sport Har ikke tid Dreng Jeg har meget at lave i min fritid. 7. klasse

223 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -20 af 51 Jeg har nok i de fritisaktiviteter jeg går til Dreng i forevejen. Jeg har ikke tid til at komme. Dreng 7. klasse Jeg har andre ting jeg også skal lave Dreng Jeg har ik tid, går til håndbold 3-4 gange om ugen og styrker Har ikke tid. jeg spiller for meget tennis, til at jeg kan nå det Dreng Jeg gider ikke Dreng. Dreng Ikke tid Dreng Jeg har ikke tiden 7. klasse Jeg har andre ting at tage mig til Dreng 7. klasse Lektier Dreng 7. klasse jeg har ikke tid 7. klasse gider ikke Dreng 9. klasse jeg har ikke tid jeg har ikke tid jeg har ikke tid Jeg har en hest så har ikke tid eller behov for det Ikke tid orker det ikke tbh gider ikke Dreng 9. klasse Sport ved ik hvad det er 7. klasse Hvad skal der til for at du vil bruge ungdomsskolen? Hvad skal der til for at du vil bruge Ungdomsskolen? Er du pige eller dreng? Hvilket klassetrin går du på? kortere skoledage 7. klasse intet gider ikke 7. klasse tidligere fri så kan man komme tidligere til sports aktiviteter og så har man tid til at komme det ved jeg ikke jeg tror alligevel ikke at jeg kommer Dreng 7. klasse 7. klasse ved ikke Dreng 7. klasse alt Dreng 7. klasse det ved jeg ikke Dreng 7. klasse ved ikke 7. klasse at mine venner kommer oftere Dreng 7. klasse at mine venner kommer Dreng 7. klasse Der skal ikke noget til, jeg har nemlig ikke noget behov for det. Ikke noget i kan gøre. Jeg har bare ikke tid til det. I har sikkert nogle fede aktiviteter. 7. klasse 7. klasse det skal være mere spænede Dreng 7. klasse

224 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -21 af 51 Ingen ting 7. klasse jeg tror ikke jeg vil komme til at bruge den, jeg har venner der hvor jeg går, eller jeg har ingen "ikke" venner, men hvis jeg skulde gå der oppe skulde man kunne gå til bueskydning. 7. klasse Det ved jeg ikke Dreng 7. klasse Gokart Dreng 7. klasse Være sammen med venner og spille fodbold At skoledagene ikke er så lange, så man kan nå det, men samtidig skal man kunne nå at lave lektier Jeg går i 9. klasse og har sidste skoledag på næste fredag, og har derfor ikke brug for ungdomsskolen i øjeblikket. Jeg tager på efterskole næste år, så der er i ikke brug for ungdomsskolen. -Gider ikke Jeg skal umiddelbart have mere tid, og så skal min venner også være der, hvilket de så ikke er. Ikke noget, kommer ikke til at bruge den alligevel, har for lidt tid til det i min fritid Hvis nogle af mine gode venner kommer og der kommer nogle spændende aktiviteter Dreng Dreng Dreng Dreng 7. klasse 9. klasse 9. klasse Noget revolutionerende.. Dreng Har i forvejen ikke nok tid... Dreng 9. klasse Ved ikke Ved ikke Dreng 9. klasse Primær at mine venner kommer, og at der er sjove ting at lave. Der skal vel være flere aktiveteter hvor min aldersgruppe er involveret? Lige nu, bliver ungdomsskolen brugt mest af 7. og 8. årgang. :) Dreng 9. klasse Har ikke nok tid 9. klasse jeg ville super gerne bruge ungdomsskolen, som den var, men jeg har ikke overskud i min hverdag derudover har jeg fx. musik på musikskolen. Hvis jeg skulle bruge den skulle det lægges i weekenderne. Jeg kunne godt tænke mig noget med: 9. klasse 7. klasse -Fotografering -Blogging -Markedsføring online orker ikke at være der anyways Dreng 9. klasse At mine venner gider at komme. Mig og nogle af mine venner var der i starten men efter noget tid blev det kedeligt. Ikke noget, jeg går ud om en uge alligevel. Dreng 9. klasse 9. klasse Jeg skal gå mindre i skole Dreng 7. klasse

225 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -22 af 51 Mine interesser og venner Dreng Mere tid Dreng 9. klasse Basket Transport samt kortere skoledage 9. klasse Det bliver hyped Dreng 9. klasse Vide at det er der. Dreng 9. klasse IK ROGTIGT NOGET GÅR TIL MEGET SPORT 7. klasse At vennerne kommer, gider bare ikke 7. klasse Den flyttes tættere på mig 7. klasse Det ved jeg ikke Dreng 7. klasse Mindre transporttid. Det er også problematisk at når man melder sig til noget, varer timen normal 2-3 timer. At jeg har tid og at det er nemmere at komme derover Jeg har ikke tiden til det, da jeg har arbejde, lektier, veninder og træning at tænke på Flere af mine venner skal gå der og der skal være mere reklame så man ved hvad der er Dreng 9. klasse 7. klasse Udflugter og flere koncerter. 7. klasse jge har ikke lyst til at komme 9. klasse Det ved jeg ikke... Jeg tror bare ikke det er noget jeg gør fordi jeg ikke har tid og lyst til mere i min fritid 9. klasse nej Dreng 9. klasse Har ikke tid til, at bruge ungdomsskolen 9. klasse Intet Gider ikke bruge det :) Dreng 7. klasse det kommer jeg aldrig til 9. klasse Tættere på Jeg kommer aldrig til bruge den 9. klasse regnburfarvet hoppeborg 9. klasse Jeg synes Ungdomsskolen er ret godt et sted, jeg har bare ikke nok tid 7. klasse Jeg ved ikke hvad Ungdomsskolen er klasse Først og fremest, skulle mine venner også være der... Det kunne være godt, hvis man er på tværs af skolerne... Men igen, jeg bruger min tid på fritidsaktiviteter... Der er ikke noget der kan få mig til det Dreng Jeg gider ikke 9. klasse Tror ikke jeg ville bruge det lige meget hvor meget det ændrede sig, fordi det siger mig ikke så meget. Der er ikke noget der burte ændres, jeg har bare ikke tid. 9. klasse 7. klasse Mine venner skulle komme

226 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -23 af 51 Jeg oplevede i slutningen af 2014 følgende: Jeg meldte mig på et hold, hvor der stadig var pladser og fik at vide at jeg var optaget. Jeg modtager ikke yderligere informationer (mødetid og -sted osv.) og kontakter derfor selv skolen kort før holdstart på det nummer jeg fik (med ved bekræftelsen) til det formål. Damen i telefonen ved ikke noget om det og jeg sendes rundt til en masse... med det resultat at jeg får at vide at jeg ikke er optaget alligevel, der var sket en fejl. Derfor har jeg desværre et temmelig uprofessionelt indtryk af skolen. Så en ændring på den front ville være fedt :) 9. klasse Ikke så meget, jeg gider ikke rigtig at komme der. Jeg har en masse andet at lave, som jeg hellere vil bruge tid på. Dreng Jeg har slet ikke lyst til at bruge den. Dreng Skulle være tættere på og så noget jeg gider Vil ikke bruge den. Jeg har en aktivitet Dreng 7. klasse Flere aktiviteter 9. klasse Ikke rigtig noget, jeg kan bare ikke lide sådan nogle ting 9. klasse ved det ikke At det på en måde kommer til at høre sammen med skolen. Så kan man tage der hen med sine klassekammerater, og så er det ikke nært så akavet. Jeg tror også at jeg ville begynde at bruge ungdomsskolen, hvis der blev bestemt på skolen, at man skulle gå til nogle kurser på ungdomsskolen. For eksempel kurser i Tysk og andet. Dog skulle det så være med klassen. At bare en af mine venner gad, og at det er tæt på, fra der hvor jeg bor. Jeg har ikke tid, så det skulle ligge i undervisningen, hvis jeg skulle nå det Alle 9. Klasser føler at ungdomsskolen kun er for 7. klasserne. Hvis vi skulle begynde at komme der skulle der nok gøres noget ved det. Desuden føles det ikke som om 9. klasser er velkomne hos jer. De har mange gode forslag, men jeg får allerede opfyldt mine behov i min sport. 9. klasse 9. klasse 9. klasse At mine venner kommer der 7. klasse Intet, jeg har ikke tid til at gå der ikke noget, jeg har bare for travlt med mine andre sportsaktiviteter, så jeg har slet ikke tid til at gå til det. Men hvis jeg skulle gå til det skulle det være fordi at man kunne spille min sport der. tror ikke jeg ville komme lige meget hvad 9. klasse

227 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -24 af 51 Mine venner bruger det og jeg har mere tid til at komme. 7. klasse En ledig plads på et hold som handler om at være guldsmed, det vil jeg meget gerne prøve 7. klasse Mere Reklame Dreng Jeg vil slet ikke komme.. Kun hvis alle mine venner kom flere af mine venner skal gå der Dreng Det ved jeg ikke helt. Ved ikke 7. klasse Flere af mine venner kommer Dreng 7. klasse De svare på en beskeder, så man kan vide hvornår man kan tage dit og dat derovre. det ved jeg ikke Dreng 7. klasse Det ved jeg ikke. Dreng 7. klasse At jeg tager mig sammen og at jeg har mere tid Dreng 9. klasse Mine venner skal bruge den 9. klasse gider ik. har ikke tid Dreng 9. klasse Intet 9. klasse At jeg ikke går til sport og at mine venner også kommer Jeg har ikke behov for at bruge ungdomsskolen Det ved jeg ikke, jeg har bare ikke tid til så meget på ungdomsskolen. Mine venner er der ikke og jeg har ikke lyst til at være den eneste der tager afsted. Jeg synes ærligttalt ikke jeg har lyst eller tid til at komme på ungdomsskolen, ikke fordi den lyder dårlig, men der er bare ingen jeg kender og jeg vil heller bruge min tid på noget andet. Interessante aktiviteter, andre på min egen alder (der er ofte kun 7. klasser) og at jeg har tid til det At mine venner gik der, og det var tættere på Jeg går til meget sport, så jeg har ikke så meget tid. Dreng 7. klasse 9. klasse 7. klasse kommer til virum. Dreng 7. klasse At det var tættere på Dreng 7. klasse Hvis mine venner brugte den mere. Dreng Ikke noget. Jeg har ikke tænkt mig, at bruge ungdomsskolen. Aner det ikke. Jeg har bare ikke tid til at komme :) Der skal ikke noget til det er bare mig som, der ikke har tiden til det. Dreng 7. klasse kortere skolegang Dreng 7. klasse at der kom nogle af ens venner og at jeg havde tid Dreng

228 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -25 af 51 Lettere at komme frem og tilbage. Dreng Vil hellere være sammen med mine venner udenfor et "fritidshjem" 9. klasse Flere sociale sammenkomster. Dreng Gider ikke at bruge den... Uanset hvad Dreng 9. klasse Ved jeg ikke 7. klasse Don't know, don't care Dreng 9. klasse Mine venner skal komme der og jeg skal stoppe med at spille håndbold. Det sidste er nok det vigtigste. Selv da mange af mine venner kom der, brugte jeg ikke meget tid på LTU. Ungdomsskolen tilbyder nogle spændende aktiviteter. Jeg tror at det for mig handler om at mine venner ikke deltager og at det er besværligt at komme til, samt at jeg ikke har tid. Dreng 9. klasse 9. klasse For at jeg skulle bruge ungdomsskolen skulle der være flere weekend-rejser eller korte en-dags workshops. Det kan godt være svært at få hverdagen med venner, lektier og arbejde til at passe med ugentlige faste arrangementer - det ville derfor være nemmere at få plads til. Ellers skal jeg bare få mine venner og mig selv engageret i aktiviteterne, så vi kan tage derned sammen. Måske lidt flere mere spændende tilbud og nemmere mulighed for at se hvem der ellers er på. Gerne flere ting som man kan gøre én gang, men ikke skal gå til hver uge Dreng 7. klasse det ved jeg ikke at der kom flere fester 7. klasse at mine venner får lyst til at være der Dreng Flere venner skal komme der henne Dreng 7. klasse Jeg er ikke interesseret klasse Mine venner vil med og at der var noget mere spændende Mine venner skal også bruge den. Dreng Jeg skal have mere fri tid og der skulle være nogen af mine venner der også skulle komme der 7. klasse ikke rigtig noget Dreng 9. klasse Der skal være en Dreng 9. klasse At der kommer danselokaler man kan låne 7. klasse Selena gomez Dreng 9. klasse at mine venner kommer. Dreng. Dreng 9. klasse At flere af mine venner kommer Jeg vil gerne bruge ungdomsskolen næste år Dreng

229 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -26 af 51 Ikke så meget det er ikke lige mig det var Dreng bare noget som jeg lige skulle bruge 7. klasse Jeg skulle have mindre travlt og flere af mine venner skulle gå i den Dreng m Dreng Der skal være en sindsyg fed skatepark der hvor alle mine venner fra københavn også ville have let ved at komme til Dreng Venner Dreng 7. klasse mad, tak! Jeg tror ikke, at jeg kommer til at bruge ungdomsskolen, fordi jeg ikke har tid. Efter skole skal jeg til sport, og derefter skal jeg lave lektier. Efter jeg har nået alle de ting, vil jeg også gerne have tid til mig selv. måske at man gør det nogle venner sammen??? jeg vil nok ikke komme til at bruge den fordi jeg ikke har meget fritid Dreng jeg har ikke tid Jeg ved det ikke helt, har ikke brugt fritids/ungdomsklubber siden 5.klasse. Dreng sjovere og mere kreative hold Dreng Jeg tror at mine venner også skulle komme Dreng Jeg har ikke tid At jeg har tid Måske at det bliver en del af skolen, sådan at vi har det i timerne og ikke i vires fritid, for den har vi ikke. Mine venner skal være der. Det er svært at nå da jeg går til sport flere gange om ugen og når vi har fri klokken 16:00 så der ikke så meget tid til at være der. At mine venner også kommer der, og at det var lidt nemmere at komme dertil. Og så har jeg heller ikke rigtig nok tid til det. Det ved jeg ikke Mere reklamation sådan man ved hvordan det er osv Dreng jeg har ikke tid Dreng Mine venner bruger det nemmere transport mindre ting der koster penge og flere venner der går der. Dreng At flere af mine venner kom. Tror desværre ikke jeg ville komme til at bruge ungdomsskolen overhovedet, da jeg er elite sportsudøver. Jeg har slet ikke tid til den slags aktiviteter. Dem jeg hænger ud med er der heller aldrig, så når jeg faktisk har tid er jeg sammen med dem et andet sted. At jeg stopper med at gå til fritidsaktiviteter.

230 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -27 af 51 Vi har for lidt fritid, så derfor gider jeg ikke tage på ungdomsskole og gå til noget. Hvis vi får mere fritid, og hvis mine venner går der sammen med mig, kunne jeg måske godt overveje det. Dreng Ikke noget Jeg har bare ikke lyst Lave bedre og mere spænende ting så de lidt ældre aldersgrupper syntes det er spænende. Der skal ikke noget til, fordi lige meget hvad har jeg ikke tid på grund af sport Dreng Dreng Alle mine venner kommer flere sjov aktiviteter og flere pladser på holdene Dreng mine venner Mine venner skal også være der det ved jeg ikke, måske skulle mine venner kommer der som en start. mine venner skal være der At der kommer flere som jeg kænder Dreng Jeg har bare ikke lyst til at bruge dem. Det virker lidt som om det kun er et sted for børn med problemer. Hvis det lå tættere på og havde noget af skoletiden kunne det være, at det ville være bedre. Der kommer sjover aktiviteter, mine venner kommer. at der var aktiviteter som jeg gad komme til, og hvis jeg havde tid til det. Jeg har ikke tid til det, da jeg er fuldt buget mht. fodbold, fitness og fodboldtræner. Flere end 7 dage i ugen... jeg har ikke tid Dreng Dreng Jeg skulle træne mindre Kortere afstand, flere der bruger den af venner. Dreng Ikke noget - At mine venner ville komme - Mindre skole, så vi ville få mere tid Kommer ikke til det da jeg ikke har tid Dreng mindre skoletid, så man kan få tid til at gå på ungdomskolen bagefter, og lære nogle kreative men brugbare fag. Noget sjovt Dreng Steder hvor jeg kan sove. Dreng At det er lettere tilgængeligt At jeg flytter til kommunen, jeg tror ikke at jeg må, når jeg ikke bor her. Mere fritid. Man har ikke tid når man går i skole til kl. 16, og skal lave lektier bag efter. Jeg har ikke lyst Intet

231 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -28 af 51 Der skulle være mere reklame og præcise Dreng tider og steder om hvor det er Mere fritid. Når vi er i skole til klokken 4, og med sportsaktiviteter og andet, er der ikke meget tid til sådan noget. Dreng mindre skole og min venner kommer der Dreng i dont know Dreng 9. klasse jeg tror ikke at jeg ville bruge den overhovedet. hvad med mindre der var et eller andet jeg rigtig gerne ville. En bus der Henter en ud til ungdomsskolen eller noget i den stil. At der er nogle mere attraktive aktiviteter, og at i gør at det virker mere sejt at komme der. Får lokket flere folk derhen. FEDERE AKTIVITETER!! Der er nok ikke noget, det lyder meget kedeligt At der er nogle aktiviteter der er spænende og at jeg ikke er den eneste af mine venner der er der. Og så er det også svært at komme dertil når man også har andre aktiviteter. Det skulle være tættere på. Der skulle komme flere af mine venner. Altså jeg elsker den sport som kaldes "freestyle fodbold" og den er ikke på aktiviteterne. En anden grund er at jeg ikke har så meget tid efter kl 3-4 når jeg får fri. Dreng Dreng Dreng Dreng 9. klasse 9. klasse 7. klasse 7. klasse 7. klasse Der skal laves en street fodbold Dreng 7. klasse intet - jeg går ud nu, men hvis virkelig jeg skulle bruge den skulle det være pga hvis mine venner begyndte at komme der.. kommer ikke til at ske, har gange sjovere ting at at tage mig til end det og så har jeg heller ikke tid. Realistisk set er det usandsynligt, at jeg kan komme til at bruge ungdomsskolen, da jeg har en travl hverdag uden meget overskydende fritid. Dreng 9. klasse 9. klasse Spændende aktiviteter. Dreng Mere tid. Flere humanitære ting 9. klasse Bedre tider. 9. klasse Kommer jeg ikke til. Dreng 9. klasse jeg gider det bare ikke og sådan er det. Dreng 7. klasse? Dreng 7. klasse jeg har desværre ikke tid til ungdomsskolen. Jeg har desværre ikke tid til Ungdomsskolen jeg skal få avide hvad det er før jeg kommerr 7. klasse 7. klasse 7. klasse nogen skal forklar mig hvad det er 7. klasse

232 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -29 af 51 ikke noget jeg vil bare ikke 7. klasse jeg syntes den d=er fin som den er nu Dreng 7. klasse Ny,fed og spændende bygning, med sjovere aktiviteter og og flere mennesker, så der ikke er så mørkt og kedeligt Dreng 7. klasse Jeg skal betales for at komme. Dreng 7. klasse ikke noget de er kedeligt Dreng 7. klasse Jeg har så meget at lave i mit fritid så jeg har ikke tid til det. jeg har ikke tid til at går på ungdomsskolen 7. klasse 7. klasse At jeg har tid til det. Dreng 7. klasse jeg gider ikke Dreng 7. klasse kender ikke så mange, så vil sikkert føle mig udenfor. og har det bedst der hjemme. det er fordi at jeg ikke bor i lyngby så kan ikke komme 7. klasse 7. klasse der kommer nogle jeg kender 7. klasse at jeg må 7. klasse Har alle aktiviteter væk fra ungdomsskolen, så har ikke tænkt mig at bruge den Dreng 9. klasse Det ved jeg ikke 7. klasse Det ved jeg ikke 7. klasse Jeg er ikke interesseret i det. 7. klasse Jeg er ikke interesseret i det 7. klasse At mine venner er der 7. klasse Aner det ikke Dreng 7. klasse at mine venner kommer Dreng 7. klasse At mine venner kommer 7. klasse?????????? Ved det ikke.?????????? Dreng 7. klasse Ikke noget. Jeg har ikke lyst til, at være der. Det kommer ikke til at ændre sig. Altså jeg tror ikke rigtig jeg har tid Dreng Ikke rigtig noget, jeg interesserer mig ikke for det - det er ikke lige noget for mig At der kommer nogle hobbyaktiviteter, som er mere egnede til mig. Der kan nok ikke rigtig ske noget. Kommer ikke uanset hvad Tror ikke rigtig der skal noget til. Jeg har nemlig aldrig været særlig meget på de der ungdomsklubber, så tror bare ikke rigtig det er noget for mig. Ikke noget. jeg kommer ikke uanset hvad. Dreng Dreng Dreng det ved jeg ikke Dreng ikke en skid Dreng der er ikke rigtig noget der kan få mig til at komme

233 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -30 af 51 Der skal være flere aktiviteter, og der skal være flere på min alder som kommer. Jeg har heller ikke så meget tid efter skole, så det skal være om aftenen. Dreng Jeg tror ikke rigtig at jeg vil bruge det. Det handler meget om tid osv. Jeg har selv ikke specielt meget tid til rådighed, så en ungdomsskole vil ikke rigtig ændre noget. ikke noget kommer alligevel ikke til at bruge det Jeg bruger det ikke, da de ting jeg selv laver med mine veninder i fritiden er mere interessant for mig, så ved ikke. Bedere aktiviteter 9. klasse ikke rigtig så meget, da jeg træner meget og derfor ikke har tid. 7. klasse Det ved jeg ikke Dreng 7. klasse Den ligger tæt på Dreng 7. klasse Nogle aktiviteter som fodbold fx. Dreng 7. klasse JEG VALGTE IKKE NOGET OM UNGDOMSSKOLEN Mest fordi mine venner og veninder ikke kommer. Dreng 7. klasse 7. klasse Ved ikke. Jeg vil bare være der hjemme. Dreng 7. klasse Jeg skulle stoppe med mine fritidsaktiviter 7. klasse Det skal være tættere på 7. klasse Der skal ske noget og at folk ikke gør grin af andre og at alle kan være sammen og at man ikke bliver holdt uden for 7. klasse bruger det ikke Dreng 9. klasse Ved ikke Dreng Ikke noget, jeg bruger ungdomsklubben Dreng ved ikke Bedre muligheder Jeg vil bruge den hvis jeg boet tæt. Fordi ingen af mine venner kommer Det ved jeg ikke Jeg har ikke rigtig lyst til at bruge den Dreng den kommer tætter på mig Dreng Pas Dreng Ved ikk Jeg har ikke tid, så der er ikke noget der kan gøres Ved det ikke. det ved jeg ikke :D Ikke noget, har ikke tid Dreng 7. klasse Den skulle være lidt tættere på og min venner skulle også være der. 7. klasse ved ikke 9. klasse

234 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -31 af 51 Jeg har desværre ikke tid da jeg går til træning 4 gange om ugen Dreng 7. klasse At det er tidligere 7. klasse ingenting gider ik Dreng 7. klasse der er ikke noget kan for mig til at tage på ungdomskolen fordi at hvis jeg tager ned på ungdomskolen efter skole så vil jeg have mindre tid til mine venner. Der skal komme nogle fag, der trækker mere. Det er ikke det værd at tage helt derop, sammenlignet med hvilke fag I har på programmet. Det skal blive der, hvor det plejer at være. Ellers har jeg ikke tænkt mig at bruge den overhovedet. At jeg får mere tid og at mine venner kommer Dreng 7. klasse Ingenting Dreng 9. klasse Idk Dreng 9. klasse ikke noget 9. klasse Intet Dreng 9. klasse Jeg kommer aldrig derhen 9. klasse hvis jeg får penge for det, vil jeg gerne 9. klasse Mere gratis slik 9. klasse Aner det ikke Dreng 9. klasse Sjovere Dreng 9. klasse At jeg får mere tid og at mine venner kommer jeg har ikke været på ungdomsskolen, kun til en fest engang i klasse Mine venner kommer ikke og jeg fortrækker bare at tage hjem eller hænge ud med vennerne Man kunne føre det mere spænd ende Dreng 7. klasse ved ikke Dreng 7. klasse Det ved jeg ikke Ikke noget træner rigtig meget fodbold og skal også passe min skole Dreng fifa 2066 Dreng at jeg for mere fritid Dreng 7. klasse Der skal det til at jeg ikke skal så meget i min fritid hvilket ikke kommer til at ske. Hvis flere brugte det ville jeg da klart overveje det, men ingen jeg kender bruger det. Ikke noget bare at jeg selv har mere tid til at komme. Jeg har ikke tid til at komme i løbet af ugen. Dreng Dreng 7. klasse 7. klasse Nye fitness udstyr af bedre kvalitet Dreng Måske skal det ligge lidt tættere på og man skal måske prøve at få flere med.

235 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -32 af 51 Flere af mine venner skal komme. Der er bare heller ikke lige en aktivitet jeg godt vil gå til der henne Jeg har ik tid, så det ved jeg ik for har aldrig brugt den:) Flere af mine venner skal komme der. Sjovere ting. Mange af mine venner skulle gå der Jeg skal kende nogle, det skal være tættere på, flere aktiviteter Mine venner skal komme Flere spændende aktiviteter Federe bygning. Og at mine venner kommer der. Jeg magter ikke at komme, så der er ikke noget at gøre Dreng Dreng Ikke så spænde for mig Dreng Ikke noget jeg vil heller bruge min tid på noget andet Tror ikke lige meget hvad, at jeg vil komme til at benytte ungdomsskolen, da jeg ikke har så meget tid til overs. Dyrker elitesport - så bliver nødt til privitere det :) Havde dog overvejet at tage ekstra undervisning i tysk på ungdomsskolen i 9 - men tror ikke. Jeg har ikke rigtig tiden til det. Men så skulle det være at alle mine veninder/venner kom og at man hørte mere til det. Jeg aner næsten ikke engang hvad det er. Men jeg har i forvejen ikke rigtig tiden. Jeg gider ikke, så det kommer nok ikke til at ske at jeg for tid til det, jeg ville gerne hvis jeg havde tid til det ville jeg gerne gå på et hold men jeg bruger min tid på sport og mine venner og de går heller ikke på hold Dreng Dreng Dreng 7. klasse 7. klasse 7. klasse Vi får mindre lektier Dreng 7. klasse Flere venner kommer og mindre lektier Dreng 7. klasse ingenting, jeg gider ikke at komme. 7. klasse Det ved jeg ik 7. klasse Jeg bor i Hillerød og jeg kan ikke komme til at deltage pga. Tog/bus sport mm. At det ikke er langt væk og der er nogen jeg kender Dreng Dreng 7. klasse 7. klasse det skal ligge tættere 7. klasse aner det ikke Dreng det ved jeg ikke. 9. klasse det ved jeg ikke Dreng 9. klasse Det ved jeg ikke. Lige pt har jeg ikke så meget tid, fordi jeg bruger meget tid på sport.

236 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -33 af 51 Jeg skal droppe min hest, men det gør jeg ikke jeg har mere tid Ikke noget. Jeg har ikke tiden til det Ved jeg ikke Mere tid Dreng Hvis mine venner gik til det, og tid. Selvfølgelige også mer' spændende aktivitet Jeg gider bare ikke at komme. Det skal ikke være for kiksede og kedeligt. 9. klasse At mine venner kommer 7. klasse Flere fester, at mine venner kommer Dreng 7. klasse aner det ikke Dreng 9. klasse At der ikke var så langt, og at jeg ikke var syg. Bedre aktiviteter Lærene er venlige Dreng 9. klasse 9. klasse At alle kommer 9. klasse Hvad skal der til for at ungdomsskolen bliver endnu bedre? Hvad skal der til for at Ungdomsskolen bliver endnu bedre? jeg er der ikke så meget mere men der jeg var der var det fint der er bare andre ting man hellere vil, så ved det ikke. Jeg kommer der ikke så tit længere, men den er vel fin nok som den er lige nu. :-) Det var andre ting man heller ville, så ved ikke Er du pige eller dreng? Dreng Dreng Dreng Dreng Hvilket klassetrin går du på? 7. klasse 7. klasse 7. klasse 7. klasse Ved ikke, sut den. Dreng 7. klasse Bedre undervisning i aktiviteter Dreng 7. klasse ved det ikke helt 7. klasse Flere spændende udfordringer Dreng 7. klasse komme tilbage til lyngby!!! Dreng 7. klasse Den er rigtig god lige nu, men flere sports hold at velje imellem 7. klasse Jeg synes at det godt som det er 7. klasse flere aktiviteter Dreng 7. klasse Rum, så man kan opholde sig i. Flere aktiviteter, man kan deltage i. Dreng 7. klasse rom og flere aktiviteter Dreng 7. klasse ik noget, bare få folk til komme 7. klasse At folk kommer igen, jeg kom primært da mine andre venner kom. Det gør de ikke mere og derfor ser jeg igen grund til at komme Dreng 7. klasse ikke noget der skal ikke ændres på noget! 7. klasse

237 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -34 af 51 Jeg ser ingen grund til at komme når der er ingen der kommer 7. klasse Det ved jeg ikke 7. klasse flere aktiviteter. Dreng 7. klasse Det ved jeg ikke rigtigt bruger ikke ungdomsskolen mere Dreng 7. klasse Det ved jeg ikke. 7. klasse IDK 7. klasse ved det ikke 7. klasse mere gaming Dreng 7. klasse det ved jeg ikke Dreng 7. klasse Jeg synes allerede at ungsomsskolen er god, og tilbyder unge elever mange muligheder for fritidsaktiviteter (og mere). For at ungdomsskolen skal blive endnu bedre skal vi have flere gode lærere. Jeg har selv gået til billedkunst med Erik Rytter, og det er mest på grund af at det er så sjovt at være i samme rum som ham, at jeg kommer. Jeg kan kun sige at jeg elsker det hold jeg har gået på. Materialerne er super gode, læreren er virkelig god, og det er altid rigtig hyggeligt at være det. ikke så meget Dreng at der bliver gjort mere opmærksomhed om det fx. man kunne inviter alle 7 og 8 klasser hver år til en dag hvor de så hvordan det er i undergrunden eller nogle af de andre ting. jeg har gået 3 år til drama på ungdoms skolen. jeg var til en aften, hvor der blev fortalt om forskellige ting på ungdomsskolen. jeg fik det af vide af min drama lærer men jeg kunne godt tænkte mig at der kom flere den dag. jeg har gået på 3 skoler og har over 5oo venner på facebook kendt to der kom der så der magler meget viden og omkring det. Der skal nok blive sjovere Og fler slags ting du kan lave 7. klasse Det ved jeg sku ikke ingen ide Dreng 7. klasse Finde et sted til drama holdet næste år. Virum Skole har en god drama sal fx. 9. klasse Nogle gode arrangementer:):) Dreng 7. klasse Måske nogle bedre faciliteter til Smykkedesign, eller flere hold. Det er nemlig meget populært. Færre aflysninger fra lærerne - mindre fravær Dreng 7. klasse i år var som det skulle være Det ved jeg bare ikke Dreng 9. klasse

238 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -35 af 51 Hvis man kan vise bedre hvad de forskellige hold går ud på er der muligvis flere som vil mene det er interesant. Dreng 9. klasse Jeg syntes ungdomsskolen er fin nu, men jeg tror at der vil være færre tilmeldte næste år, hvis man vælger at rykke den længere væk end fra hvor den er nu. Norge sportshold med fx volleyball ville være dejligt! Alt jeg laver på skolen er bare at lave sår og sådan, det enste de kunne tænke over er at gøre sæsonen længere. Savner speciel effekts ungdomskolen skal ikke lukke, og dramaholdet skal have et ordenligt sted at være, hvor de kan beholde alle deres kostumer og have det sjovt. Det må ikke lyde for fagligt for så er der måske nogen det tænker "hvem gider have ekstra Skole"? Og så flere forskellige ting (men i har mange i forvejen) :) Taget i betragtning af de hold jeg går på, så syntes jeg ikke at der konkret er noget der skal ændres... Dog var det marginalt bedre dengang smykkedesign lå i gladsaxe, da værkstedet var meget bedre klasse 7. klasse 7. klasse 9. klasse Der ved jeg faktisk ikke Dreng 7. klasse Jeg synes at undomsskolen er rigtig god. Dreng 7. klasse At eleverne kommer næsten hver gang og at lærerne ikke er syge hver anden gang. Alt i alt at folk engagerer sig!!! At der kommer til at være motocross flere gange om ugen! Dreng 7. klasse 9. klasse??? Dreng 7. klasse Flere fester Dreng 7. klasse Få styr på lærerne Dreng Bedre toiletter. 7. klasse?? 7. klasse Det ved jeg ikke 7. klasse Vi skal have mere information om de enkelte hold mv. I starten vidste jeg slet ikke hvad det var. Det bliver svært at lave Ungdomsskolen bedre, da jeg syntes der er mange forskellige hold. Dreng Et ridehold 7. klasse Ved ikke Dreng Det ved jeg ikke, fordi jeg har endnu ikke opdaget de evt. dårlige sider af ltu. 7. klasse Mere attraktiv bygning og faciliteter Den skal tættere på Virum Dreng 7. klasse den skal blive der hvor den er og måske nogle flere muligheder

239 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -36 af 51 At det bliver hvor det er, og ikke bliver flyttet et andet sted hen :)Det ville være rigtigt dejligt At den ikke bliver LUKKET! Jeg synes at Ungdomsskolen er god som den er :) At tiderne bliver ændret. Så lektioner ikke er så lange, og varer til så lang tid om aften. Jeg syntes at ungdomsskolen er god som den er, men festerne plejer ikke at være så gode. Der er ikke nok at lave og man kan hurtigt blive træt af sodavand og dans. holdene er tideligere på dagen og tager knao så lang tid Dreng? Dreng Hvis der kom flere?flere smykke hold;-) prøve at få flere til at komme derned. Dreng 7. klasse Jeg synes det var lidt irriterende at timerne var så sene, men de kan jo ikke rigtig være tidligere. 7. klasse at flere kommer 7. klasse Ved jeg ikke, har ikke haft nogen dårlige oplevelser. det ved jeg ikke men det er ikke særlig interessant Dreng 7. klasse det ved jeg ikke. 7. klasse Flere aften smykkehold og det skal ikke slutte så tidligt (på den måde at jeg ville gerne have været der fler gange end de gange der var) altså i en længere periode! 7. klasse Stregner regler Dreng 7. klasse bedre lokaler Dreng 9. klasse ved ikke Dreng 7. klasse Det starter tidligere, og der kommer flere fester 7. klasse have større graffiti vægge Dreng 7. klasse den kan ikke blive beder Dreng 7. klasse at der kommer flere børn Dreng 7. klasse At den ikke bliver revet ned. Jeg har kun gået der et år, men det bliver jo solgt her til sommer har jeg hørt det er trist, men håber på at det nye bliver lige så godt. For der kommer da noget nyt ik'? Dreng 7. klasse Større graffiti mure til at male på Dreng 7. klasse der bliver store fodbold kampe udenfor mod de store børn Dreng 7. klasse Ved ikke klasse At holdne ligger andrer tider 7. klasse

240 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -37 af 51 Det skal være lettere at melde fra på hold, tilmelding skal komme løbend, så man ikke skal melde sig til alle hold man vil gå på, på en dag. det skal blive lettere at melde fra på hold hvis man ikke kan komme alligevel der kunne i mit tilfælde godt være flere dykkerture Der kommer ikke så mange længere, så det er ikke lige så fedt at komme der. Jeg ved det ikke. Det er et meget svært spørgsmål. Dreng 7. klasse 7. klasse Det ved jeg ikke 7. klasse Den er meget god allerede Dreng Den er okay som den er Dreng Intet Intet... jeg mener det er super Dreng Det ved jeg ikke Jeg synes at ungdomsskolen fungerer fint, og jeg føler ikke at der skal gøres noget for at den bliver bedre. ved ikke Dreng Flere forskellige aktiviter/ hold fx. nogen flere normale sportsgrene. Mit hold blev aflyst rigtigmange gange fordi læreren ikke var der, så jeg syntes der skal skaffes nogle bedere lære, der kommer. Dreng 7. klasse 7. klasse Renere og nyere lokaler Dreng 9. klasse At fagholdene ikke bliver lukket ned 9. klasse jeres busser er ret dårlige Dreng Kebab og flere fester Dreng 7. klasse Ved det ikke bruger det ikke mere Dreng Pas Kan jeg dsv. Ikke svare på, da jeg ikke selv interessere mig for så meget. Dreng At den får sin egen bygning igen. det ved jeg ikke Dreng 7. klasse Være tættere på 7. klasse Flere hold evt. Det kan være svært at komme ind på de forskellige hold Dreng? Dreng gratis Dreng Den er god som den er, for mig altså :D Sjovere ting Dreng 7. klasse at det blev mere fleksibelt og eneundervisning 7. klasse Hvad skal der til for at du vil bruge ungdomsklubben? Hvad skal der til for at du vil bruge ungdomsklubben? Er du pige eller dreng? Hvilket klassetrin går du på?

241 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -38 af 51 Kortere skoledage. 7. klasse intet gider ikke 7. klasse mere tid så tidligere fri så kan ma komme tidligere til sport og så har man mere tid 7. klasse det ved jeg ikkejeg tror alligevel ikke at jeg ville komme Dreng 7. klasse ved ikke Dreng 7. klasse det ved jeg ikke Dreng 7. klasse At mine venner kommer og at der sker meget mere, f.eks. flere arrangementer Dreng 7. klasse Ved ikke 7. klasse At mine venner kommer Dreng 7. klasse ikke noget jeg vil ikke Dreng 7. klasse jeg har bare ikke lyst til den 7. klasse I kan ikke rigtig gøre noget, har bare ikke tid. 7. klasse der skal være flere Dreng 7. klasse Ikke noget 7. klasse Jeg ved det ikke min ven, folk skal komme, der skal være noget sjovt at lave, ansæt nogen ordentlige pædagoger der er kreative. Så behøver jeg ikke svare på hvad der skal til, så kan de ansatte bare finde på aktiviteter Dreng 7. klasse alt 7. klasse Intet jeg gider ikke komme 7. klasse det ved jeg ikke. Dreng 7. klasse mine venner skal komme der 7. klasse Ikke noget bruger ikke ungdomsklubben Dreng 7. klasse aner det ikke Dreng 7. klasse flere der kommer, flere aktiviteter og bedre pædagoger Dreng 7. klasse der ved jeg ikke Dreng 7. klasse Som jeg svarede tidligere, har jeg andet at tage mig til, og jeg har i øjeblikket ikke tid, da jeg snart jeg op i de sidste mundtlige eksamener. Gider ikke. 9. klasse At mine venner kommer der. 9. klasse Jeg skal umiddelbart have mere tid, og så skal min venner også være der, hvilket de så ikke er. jeg har ikke tid til det i min fritid så jeg kommer ikke til at bruge den Dreng Dreng 9. klasse Ikke rigtig noget Dreng Noget revolutionerende... Dreng Har ikke tid Dreng 9. klasse

242 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -39 af 51 Først og fremmest vil jeg gerne have mere information om hvad det er, ellers er det svært at tage stilling til. Jeg vil ikke bruge den Har bedre ting at lave Dreng 9. klasse Der skal ske nogle flere interessante ting, og måske skal der også reklameres noget mere for det, tror jeg. Jeg skulle have mere tid. Med skolereformen hvor vi bruger unødvendige og ligegyldige timer i skolen (understøttende undervisning og valgfag), og med en lektiemængde, der kun er blevet større, kan jeg simpelthen ikke også tage til ungdomsklubben selv om jeg gerne ville. Jeg aner ikke hvad det er... Tror igen det er noget for 7. og... :P 7. klasse 9. klasse det ved jeg ikke Har ikke tid 9. klasse Intet. Har ganske enkelt ikke tid og overskud til at komme. jeg ville bruge ungdomsklubben hvis det ikke var fordi, at jeg er træt når jeg endelig er hjemme. Ikke mindst pga. den nye skolereform klasse jeg går der ikke mere Dreng 9. klasse At mine venner gider at komme. Dreng 9. klasse jeg har hverken tid og jeg går ud om lidt, men jeg syntes ikke de har brug for mere, end de allerede har. 9. klasse det skal være sjovwre Dreng Mere tid Dreng Mere tid Dreng 9. klasse Idk Dreng 9. klasse ved ik 7. klasse Ved ikke 7. klasse Den skal rykkes tættere på mig 7. klasse Det ved jeg ikke Dreng 7. klasse mine venner er der Dreng 7. klasse Mere tid og mindre lektier 7. klasse Udflugter og koncerter. 7. klasse jeg har ikke lyst 9. klasse Man burde fokusere på at optimere ungdomsskolen istedet for ungdomsklubben, som ingen benytter mere. 9. klasse Jeg ved ikke har ikke tid 9. klasse Har ikke tid til, at bruge ungdomsskolen 9. klasse Intet Gider ikke at bruge det Dreng 7. klasse Flere aktiviteter og flere mennesker

243 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -40 af 51 Det er ikke lige mig, så der er ikke så meget som kan overbevise mig. Måske nogle flere aktiviteter og ture, samt at flere af mine venner gik der. Jeg ved heller ikke rigtig noget om hvad det er. At jeg havde mere fritid Dreng 7. klasse 7. klasse Jeg ved ikke, hvad ungdomsklubben er klasse Der er ikke noget der kan få mig til at bruge den Dreng Jeg gider ikke 9. klasse Har bare ikke tiden 7. klasse? mine venner skulle være der At mine venner vil komme der også Dreng Jeg har slet ikke lyst til at bruge den Dreng Mine venner kommer og jeg ikke er så doven Mine venner kommer, gør jeg også 9. klasse Det ved jeg ikke 9. klasse Bredre aktiviteter. 7. klasse Den blev større. Pædagogerne blev mere engageret, i stedet for at sidde ned på deres flade ende. De skal også holde op med at finde deres " ynglings-barn". Den skal i det hele taget, bare minde mere om SFO Jeg tror bare ikke jeg har tid til at være der længere og min interesse for den er faldet siden jeg gik der om eftermiddagen (4-6 klasse). At det var om eftermiddagen, og at der er spændende aktiviteter. Det skal ligge i skoletimerne, jeg har stadig ikke tid til det pga. så mange timer i skolen og min elitesport 9. klasse 9. klasse jeg ved det ikke klasse Jeg går på læseferie om en uge, så det er nok lidt for sent. 9. klasse At mine veninder kommer det ved jeg ikke 7. klasse At mine venner kommer 7. klasse Mine venner skal gide at komme :) 7. klasse Intet Jeg tror ikke at jeg er den slags person der går i sådan noget, så det er lidt svært at sige klasse 9. klasse Mine venner kommer og jeg har mere tid til at komme. 7. klasse Gratis Johan Büllow lakridser 7. klasse

244 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -41 af 51 Igen Mere reklame man ved jo næsten ikke den er der Dreng ens venner skulle gå der Dreng Det ved jeg ikke? 7. klasse Sjovere aktiviteter. Dreng 7. klasse Ingenting. Jeg gider ikke at bruge ungdomsklubben. Jeg vil hellere være nede på ungdomsskolen og gå til mine hold der. Næste år har jeg også tænkt mig at fortsætte på ungdomsskolen, men jeg har på ingen som helst måde planer om at melde mig ind i ungdomsklubben. 7. klasse Flere af mine venner Dreng 7. klasse Mine venner skal komme 9. klasse mere fritid, færre lektier Dreng 9. klasse Jeg har ikke lyst til at bruge ungdomsklubben 9. klasse At jeg ikke bor så langt væk 7. klasse det ved jeg ikke 7. klasse Jeg har ikke behov for at bruge ungdomsklubben Det vil jeg ikke 7. klasse Jeg tror faktisk ikke jeg nogle sinde tager mig sammen til at komme der ned 1 gang om ugen. mine venner skulle komme 7. klasse Jeg går til meget sport så jeg har ikke så meget tid. Derfor passer det ikke så godt. 7. klasse venner kommer Dreng 7. klasse Ikke noget. Jeg har ikke tænkt mig at bruge ungdomsklubben Dreng At mine venner kommer Dreng 7. klasse jeg havde tid Dreng At der stadig var dyr 7. klasse Lettere frem og tilbage. Dreng Mine venner kommer 7. klasse Ved jeg ikke 7. klasse Don't know, don't care Dreng 9. klasse Jeg skal kende til den. Dreng 9. klasse Jeg tror ikke rigtigt man kan gøre noget. Dreng 7. klasse det ved jeg ikke der var federe og sjovere aktiviteter 7. klasse at mine venner får lyst til at være der Dreng Gider ikke bruge det, ligegyldigt hvad Dreng 7. klasse ikke interesseret klasse Det ved jeg ikke Dreng 7. klasse Det har jeg ikke behov for. Dreng

245 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -42 af 51 der skal være en Dreng 9. klasse Aner det ikke rigtigt, har alligevel ikke tid. 7. klasse Selena gomez eller shakira Dreng 9. klasse. Dreng 9. klasse At mine venner skal komme At der var sjovt. Ikke at der ikke er det nu, men sjovheden i ungdomsklubben er ikke stor nok til at overgå sjovheden derhjemme/hos en ven. Dreng Mindre travlt og flere venner der gik der Dreng det skal være der tidliger ellers ved jeg ikke det er for langt væk Man kan ikke gøre noget! ved ikke Dreng En mega god skatepark der også ville være let at komme til for mine venner Dreng ikke noget Jeg har ikke tid. Jeg kommer ikke til at bruge ungdomsklubben, da det er om aften og der vil jeg hellere lave noget andet. Måske at man gør det nogle venner sammen??? jeg kommer nok ikke til at bruge den fordi jeg ikke har meget fritid Dreng ikke noget Jeg har ikke brugt den siden 5.Klasse Dreng aktiviteter for ældre unge, det appelerer mest til klasser lige nu Mine venner skal være der Dreng at jeg får mere tid At jeg har tid Ikke kommer ikke, kun hvis der er adgang for alle aldre dvs. Også folk der er over 18 jeg har ikke så meget tid efter skole så jeg kan ikke nå det At mine venner gik der og at jeg havde tid til det Det ved jeg ikke Intet, jeg har ikke lyst Dreng Mere reklamation Dreng det er kedeligt Dreng At flere af mine venner kom. Igen så tror jeg slet ikke at jeg kommer til at bruge det overhovedet. Jeg har andet at tage mig til, og super travlt i hverdagen At jeg stopper med at gå til fritidsaktiviteter.

246 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -43 af 51 Jeg har ikke lyst til at komme, så ikke så meget. Hvis det skulle være noget, skulle mine venner gå der, og jeg skulle have mere fritid. Dreng Ikke nogetjeg gider ikke Dreng Gør den mere spænende for de ældre alders grupper. Hvis de får en fantastisk god basketbane Dreng Mine venner kommer der sjover aktiviteter for 8-9 klasser for det meste kan man gøre der hjem Dreng pfkmsøcglnæjwå Det ved jeg ikke. Jeg har ikke tid det er hyggeligt og så noget så jeg ville komme hvis jeg havde tid og mine venner var der. gider ikke venner At der kommer flere jeg kender Dreng Jeg gider ikke. Ikke noget jeg gider ikke at være der. jeg har lektier der skal gøres. og jeg vil heller hjem og være sammen med mine venner Jeg har ikke tid til det mht. fodbold, fitness og træner job Dreng Mere end 7 dage om ugen. Dreng Mere fritid Flere venner og måske også spændende aktiviteter Dreng Ikke noget - At mine venner ville komme- Mindre skole, så man ville få mere tid... Noget sjovt Dreng Chicken nuggets. Dreng det ikke muligt No idea At Martin (fra V2) forsvinder. Han er en ond, voldig, mobbende homofob. Mere fritid Meget Ikke noget Dreng... Dreng Mere fritid. Når vi er i skole til klokken 4, og med sportsaktiviteter og andet, er der ikke meget tid til sådan noget. Dreng mine venner kommer der Dreng Ved ikke hvad det er? Har besvaret hvorfor Dreng 9. klasse ikke noget. er bare vokset fra det. Dreng Idk Ikke noget. 9. klasse

247 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -44 af 51 Det ved jeg ikke. Dreng ikke noget fordi jeg har ikke tid når jeg går til andet sport osv. 7. klasse Der skal street fodbold Dreng 7. klasse mine venner begyndte at komme der, jeg går ud nu, så gider slet ikke... og har ikke tid, har mange andre meget vigtigere ting at tage mig til 9. klasse intet. Dreng Ikke noget kan bare ikke lide at være der det ved jeg ikke Dreng 9. klasse Rigtig meget Dreng Mere tid. 9. klasse 9. klasse Skal jeg ikke Dreng 9. klasse gider det ikke. Dreng 7. klasse ignenting 7. klasse ikke noget 7. klasse ikke noget andet end at det kunne blive holdt lidt tidliger Ikke noget. Jeg gider ikke bruge den. Jeg har heller ikke tid eller lyst Dreng Dreng 7. klasse 7. klasse Skal betales. Dreng 7. klasse ikke noget Dreng 7. klasse At jeg har mere tid! Dreng 7. klasse det ved jeg ikke Dreng 7. klasse at mine bedsteveninder kommer. at jeg ikke føler mig udenfor. 7. klasse der er ikke noget 7. klasse der kommer nogle jeg kender 7. klasse at jeg må 7. klasse Det gider jeg ikke Dreng 9. klasse At det også kom lige efter skole Dreng 7. klasse Jeg skal meldes til men jeg har ikke lyst 7. klasse Det ved jeg ikke. Ikke rigtig noget tror jeg. 7. klasse Ingenting 7. klasse Aner det IKKE. Dreng 7. klasse til at mine andre venner kommer Dreng 7. klasse Flere aktiviteter.flere kommer der. Hvis der blev holdt fester som halloweenfest og sådan Ved ikke at der kommer en bekræftelse ud til forældrene at der er lære og der ikke er alkohold og sådan - Ikke noget. Jeg bruger ikke nogen af de ungdomstilbud her i kommunen. Det kommer ikke til, at ændre sig lige foreløbigt. 7. klasse 7. klasse

248 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -45 af 51 Ikke rigtig noget, jeg har hverken tid eller Dreng venner der kommer til det. At mine venner kommer Kommer ikke uanset hvad. Det siger mig ikke noget og har ikke behov for at komme Tror ikke rigtig der er noget der vil gøre så jeg kommer i ungdomsklubben. jeg kommer ikke uanset hvad.der er ikke noget som kan få mig til at skifte mening. jeg bruger ikke nogen af disse ungdomstilbud. Dreng Dreng have mere tid og flere venner kommer Dreng ikke en skid Dreng ikke noget. Har ikke lyst til at være der Samme som før. Flere aktiviteter og noget om aftenen! Dreng ikke noget, gider ikke ingen ting jeg kommer ikke til at bruge den uanset hvad Dreng Ved ikke ikke rigtig noget Dreng jeg vil ikke Dreng 7. klasse Det ved jeg ikke 9. klasse Da jeg jeg træner meget, kan jeg ikke rigtig nå det. 7. klasse Det ved jeg ikke Dreng 7. klasse At mine venner kommer 7. klasse gider ikke det er kedeligt Dreng 7. klasse At mine venner kommer. 7. klasse Jeg har ikke tid, jeg dyrker min sport på fuld tid 7. klasse? Dreng Hvis jeg boet tættere Ved ikke Ved det ikke Jeg skulle have tid Ikke noget, har ikke tid Dreng 7. klasse At jeg for tid og mine veninder kommer. 7. klasse at jeg ikke gik til nogen sport og jeg havde mere tid 9. klasse At det er tidligere 7. klasse m8 Dreng 7. klasse der er ikke noget kan for mig til at tage til ungdomsklub fordi at hvis jeg tager ned til ungdomsklubben efter skole så vil jeg have mindre tid til mine venner. Vores UK er egentlig meget god, men jeg føler bare, at jeg har bedre ting at tage mig til. Dreng

249 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -46 af 51 jeg går ikke i ungdoms klubben fordi jeg syntes at det jeg har hørt om det lyder som noget man lige så godt kunne gøre der hjemme. Dreng 7. klasse Ingenting Dreng 9. klasse Det gider jeg ikke lige meget Hvad Dreng 9. klasse ikke noget 9. klasse At der kommer flere og at jeg har tid 7. klasse At mine venner kommer og at der er noget sjovt at lave Gøre det mere spændende Dreng 7. klasse ved ikke Dreng 7. klasse Ved jeg ikke Amma har ikke tid la det er også haram forstår du la Dreng igen fifa 2088 Dreng at dem jeg er sammen med også har lyst til at komme Der skal det til, at jeg ikke skal noget i min fritid, hvilket ikke kommer til at ske. hvis flere gad at bruge den. det er ikke kun fagene men også det sociale der tæller At jeg har mere tid i løbet af ugen til at komme. Dreng Dreng Dreng 7. klasse 7. klasse 7. klasse At ALLE mine venner kommer der Dreng Aktiviteter som er for mig og hvis flere kom der. Jeg kommer ikke til at bruge den Dreng Jeg kender ikke nogen der kommer der. Jeg har heller ikke rigtig hørt noget om ungdomsklubben, så hvis jeg hørte noget mere om det eller at nogen af mine bekendte kom der, kunne det være jeg også kom der. Jeg kommer ik til at bruge den så meget, lige meget hvad. Det fordi jeg går til håndbold og arbejder Flere jeg kender skal komme der. At alle mine venner gik der Tættere på Mine venner kommer. Dreng Jeg magter bare ikke at komme Dreng Jeg tror ikke jeg vil komme... Dreng Jeg vil bruge min tid på noget andet der er sjovt Har ikke tid - kommer ikke til at benytte mig af det Dreng Dreng Billigere ture Jeg har ikke tiden. 7. klasse Jeg kommer ikke Dreng 7. klasse

250 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -47 af 51 Jeg syntes ikke det er så sjovt og så har vi for mange lektier så jeg har ikke så meget tid Dreng 7. klasse det ved jeg ikke. jeg gider ikke rigtigt 7. klasse Jeg bor i Hillerød og jeg kan ikke komme til at deltage pga. Tog/bus sport mm. Dreng 7. klasse Der er ikke nogen jeg kender Dreng 7. klasse det skal ligge tættere på 7. klasse ost Dreng det ved jeg ikke. 9. klasse det ved jeg ikke Dreng 9. klasse Ikke noget. Jeg har bare ikke tid. Jeg skal droppe min hest, og det gør jeg ikke jeg skal have mere tid Har ikke tid. Så det skal ikke noget andet til Ved jeg ikke Det ved jeg ikke Dreng gratis Dreng ikke så meget - det er bare ikke noget for mig. Om aftenen er jeg nemlig ikke så glad for at gå ud :) Tid, og venner Jeg gider bare ikke at komme. Det skal ikke være kedeligt, og der skal være flere aktiviteter 9. klasse Mine venner kommer 7. klasse Mine venner kommer sjovere ting at lave Dreng 7. klasse aner det ikke Dreng 9. klasse Det gider jeg bare ikke længere. 9. klasse ved ikke... Dreng 9. klasse Hvad skal der til for at gøre ungdomsklubben endnu bedre? Hvad skal der til for at gøre ungdomsklubben endnu bedre? Er du pige eller dreng? Hvilket klassetrin går du på? ved jeg ikke Dreng 7. klasse der er andre ting man hellere vil, så ved det ikke Flere spændende arrangementer og at der kommer mange som jeg kender Dreng Dreng 7. klasse 7. klasse Det ved jeg ikk Dreng 7. klasse Ved ikke, jeg går hjem og sover og spiller fodbold Dreng 7. klasse Flere ting at lave Dreng 7. klasse ved det ikke 7. klasse flere udfordring Dreng 7. klasse I dont know jeg vil komme der 7. klasse

251 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -48 af 51 Den er god som den er! Og den har oven i købet lige fået nye instrumenter. 7. klasse flere aktiviteter Dreng 7. klasse Flere aktiviteter. Dreng 7. klasse rom og flere aktiviteter Dreng 7. klasse ved ik 7. klasse ansæt nogen pædagoger, der er kreative så kan de komme med forslag istedet for mig Dreng 7. klasse alt 7. klasse Aner jeg ikke 7. klasse idk 7. klasse Jeg stoppede fordi der var en pædagog, som jeg/mange kunne lide, også blev det kedeligt når han ikke var der, og mange af mine venner stoppede også på samme tid pga. det samme. Dreng 7. klasse Ved desværre ikke Dreng 7. klasse jeg ved det ikk 7. klasse e3kfubgc1zss sjsi21sgdfkug wefkuweoweu2efiuw1egfqkwhrefiehfekhfk sdjhfcksdhfckweg4fgi3oejfæol3egfoæiweg fiuwegfweuigf1wiuegfjk 7. klasse ved det ikke 7. klasse der ved jeg ikke Dreng 7. klasse det ved jeg ikke Dreng 7. klasse Ikke noget! Den er så god, det er bare fordi, at jeg personligt ikke længere har tid? flere unge der nede der er mange 7. klasser og ikke så mange 8 klasser Aner det ikke, sorry Dreng Ingen anelse 7. klasse Det ved jeg ikke minen venner er der Dreng 7. klasse Måske man laver dage hvor det kun er 7 årgang der må komme for det tror jeg også gør at der kommer flere for personligt kan jeg godt havde det sådan at man gider ikke været et sted hvor man er en af de endste store og det er også lidt nedren at komme og stedet så er fuldt med flabet børn så har man mest lyst til det bare er nogle på ens egen alder og man kan hygge sig med dem i fred og få snakket med pædagogerne istedet for der er en eller anden lille dreng der sidder og tager alt opmærksomhed Dreng 7. klasse intet 9. klasse De skal finde på nogle sjove arrangementer. Måske nogle ture Har aldrig nogensinde været der, så det ved jeg ikke. Dreng 7. klasse

252 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -49 af 51 Da jeg ikke kender den og ikke har været, der er det svært at svare på. Dreng 7. klasse? Kage Dreng 9. klasse Det ved jeg ikke. Den er sikkert fin, men jeg syntes bare ikke jeg har lyst til at være der. nu har jeg jo ikke været der, så jeg ved jo ikke hvordan der er 9. klasse 9. klasse Flere madarragementer i frikvarterene det ved jeg ikke 7. klasse? Det ved jeg ikke? :) 7. klasse Jeg syntes ikke at de voksne er lige venlige imod alle, så der skulle måske være en slags inklusions projekt klasse Intet det er godt som det er nu Dreng 7. klasse Sjovere aktiviteter. Dreng 7. klasse 1. At de voksne endnu en gang engagerer sig. De voksne skal ikke bare sidde og snakke med hinanden og sidde og drikke kaffe. De skal også deltage. 2. Bedre eftermiddagsmad. den gang at jeg gik på klubben fik vi bare knækbrød med et stykke pålægschokolade eller totre stykker småt frugt At lærerne har mere tid så der holdende kommer til at være der flere gange om ugen, og at der kommer flere rejser/ture. Dreng 7. klasse 9. klasse Flere fester Dreng 7. klasse Jeg synes at LTU festen var ret god der må gerne være flere?? 7. klasse Det ved jeg ikke 7. klasse Der skal være flere aktiviteter og ting man kan lave, det kan godt blive lidt kedeligt i længden. ved det ikke.. Dreng At der var dyr 7. klasse det ved jeg ikke 7. klasse Flere store ture Det ved jeg ikke Dreng 7. klasse det ved jeg ikke Har svaret Man kan ikke gøre noget! Jeg ved ikke engang hvad der er på ungdomsskolen Der skal være flere aktiviteter til festerne. Måske nogle små spillerum. Dreng det ved jeg ikke? få flere til at komme derned Dreng 7. klasse Det ved jeg ikke, måske ikke have så sene tider. 7. klasse

253 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -50 af 51 flere kommer 7. klasse Pas. Dreng det ved jeg ikke 7. klasse Der skal meget til: flere aktiviteter flere børn derhenne giv dem flere penge så de kan lave mange spænende aktivitetter. Dreng 7. klasse 9. klasse ikke noget :3 Dreng 7. klasse Flere festere 7. klasse den er mega god Dreng 7. klasse Dreng 7. klasse måske at der kommer flere børn Dreng 7. klasse Det skulle også være lige efter skoletid Dreng 7. klasse? den er god som den er :) Dreng 7. klasse Flere aktiviteter.ture til feks tivoli og sådan. 7. klasse? 7. klasse Jeg vil have en rigtig god pædagog tilbage. jeg vil have en god pædagog til at komme tilbage intet Dreng Hvis man kunne være i undergrunden i længere tid. 7. klasse At det var flere gange om ugen. 7. klasse Ved det ikke 7. klasse? Dreng Den er sjov som den er Dreng Intet Dreng Intet Intet... jeg mener det super Dreng Ikke noget en er perfekt som den er nu Måske nogle ture for de ældre elever? det ved jeg ikke Dreng Det ved jeg ikke 7. klasse have åbent flere dage om ugen 7. klasse At det ikke kun var aktiviteter man også kan lave der hjemme Dreng 7. klasse Intet Dreng 9. klasse Ingen ting 9. klasse mere hal Dreng kebab og flere fester Dreng 7. klasse Jeg kommer ikke til at bruge den Dreng Ikke noget. Bare hvis det forbliver som det er nu. Intet, den er allerede rigtig god i forvejen Dreng det ved jeg ikke Dreng 7. klasse At der er mange, der kommer 7. klasse

254 Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen Bilag 2 - Side -51 af 51 Har jeg svaret Dreng At det er gratis Dreng Jeg ved det ikke. Jeg går der jo ikke C: Meget Dreng 7. klasse

255 Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne Bilag 1 - Side -1 af 3 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arealer og Ejendomme Bygge- og Anlægsafdelingen Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RIKKE / N O T A T Vedrørende vurdering af faglokaler i Lyngby-Taarbæk kommune Kommunalbestyrelsen har fastlagt puljen til renovering og modernisering af faglokaler på kommunens skoler. For at kunne prioritere de afsatte midler i faglokalepuljen bedst muligt er faglokalerne på kommunens skoler blevet systematisk gennemgået og registreret af et hold af Center for Arealer og Ejendommes byggeteknikere (arkitekt, konstruktør og ingeniør) med kendskab til skolerne. Der er for hvert lokale foretaget vurdering af samtlige overflader, installationer/udstyr, fast inventar, belysning og akustik, som danner grundlag for udvælgelse af de lokaler CAE indstiller til de 3 scenarier der er opstillet i sagsfremstillingen. Lindegårdsskolen er ikke medtaget pga. af pågående om- og udbygning. Vurdering: Faglokaler fremstår generelt i udmærket stand med forskellige grader af slitage, med gode dagslysforhold og rimelige størrelser for anvendelsen med enkelte undtagelser. Stort set ingen lokaler lever op til Bygningsreglementets (BR10) indeklimakrav i forhold til akustik, og mange lokaler bør have belysningen opgraderet. De lokaler der udmærker sig ved at være voldsomt renoveringskrævende er helt gennemgående faglokaler for idræt: omklædningsrum og gymnastiksale. Omklædningsrum er typisk meget nedslidte med ødelagte overflader, ingen eller dårlig akustisk regulering, gamle eller manglende installationer både mht. el, vvs og ventilation. Faciliteterne i så dårlig stand, at brugerne ikke anvender dem, hvilket kan være et problem med henblik på udvikling af personlig hygiejne, men også det sociale liv der er forbundet med idræt begrænses af, at man ikke mødes i omklædningen efter endt træning/undervisning. Enkelte steder er der mistanke om vandindtrængen til underliggende konstruktioner. Gymnastiksale og haller fremtræder generelt i noget bedre stand, dog slidte og med forskellige istandsættelsesbehov for akustisk regulering, gulve, lofter, udstyr og lign. Hertil kommer mere enkeltstående tilfælde på skolerne hvor lokaler eller fagområder fremstår nedslidte og utidssvarende. Scienceområdet trænger på flere skoler til opgradering i forhold til nye undervisningsformer, udstyr og indeklima. Overslag er beregnet for alle de enkelte vurderede og prioriterede lokaler. Den samlede vurdering beløber sig til et behov for renovering og istandsættelse af faglokaler for i alt: 32 mio. kr. Side 1 af 3

256 Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne Bilag 1 - Side -2 af 3 Det anbefales at gymnastiksale og omklædningsrum bliver tilgodeset af arealoptimerings- og genopretningspuljen, og faglokalepuljerne bliver forbeholdt de øvrige faglokaler. Gymnastiksale og omklædningsrum anvendes af mange forskellige brugere, de er fuldt bookede, og det vil derfor komme en stor andel borgere til gode, at renoveringen af netop disse lokaler bliver inddraget i arealoptimerings- og genopretningspuljen. Det er lokaler, der allerede er udsat for massiv shared space/use, og dermed et stort slid. Der er udarbejdet 3 modeller for prioritering af de 8,072 mio. som faglokalepuljer udgør. Herunder er modellerne kort gennemgået: Udgangspunktet er en faglig vurdering af forholdene. Der er derfor også medtaget omklædningsrum, da de i visse tilfælde ikke bør forbigås. De omklædningsrum der indgår bliver alle totalrenoveret med nye rengøringsvenlige overflader, alle installationer, akustisk regulering og fast inventar. I alle scenarier indgår fysik-lokalet på Virum skole. Fysik- og kemilokaler på Virum skole er så utidssvarende og nedslidte at det vurderes at minimum et af lokalerne bør totalrenoveres for at kunne tilbyde rimelige forhold for undervisningen. Faglokaler der indstilles til renovering eller istandsættelse har alle en placering der består uanset en fremtidig arealoptimering. Model 1 Fordeling med særlig fokus på Sciencefag. Perspektivet i udvælgelsen for model 1 er en generel styrkelse af scienceområdet (de naturfaglige fag) i kommunen skoler. Virum skole får udført en fremtidssikret totalrenovering af Fysik, Kemi, Natur-Teknik. Under arealoptimeringsprojekt indstilles sideløbende flytning og ombygning af Biologi, samt ombygning og opdatering af faciliteter for Hjemkundskab, således at hele scienceområdet kommer til at fremstå tidssvarende og overholder gældende lovkrav til undervisningsrum, herunder akustik, belysning, ventilation etc. Herved etableres en sammenhængende fagfløj med rige muligheder for tværfagligt samarbejdet og fleksibel anvendelse af lokaler og faciliteter. Det bliver muligt for f.eks. biologi at anvende laboratorier i fysik, og synergieffekten forstærkes i nyt fælles udelaboratorie/ udekøkken og oplagte muligheder for tværfaglig undervisning, som f.eks. kemi i hjemkundskab. I de øvrige projekter er der også særlig fokus på at styrke tværfaglighed og udvikling, der etableres læringsmiljøer for andre tilgange til fagene herunder udeværksteder og fleksible rum med mulighed for pladskrævende aktiviteter etc. Der arealoptimeres ved bla. ved inddragelse af gangområder og udeareal, samt ændring af eksist. lokaler. Faglokaler opdateres alle men forskelligt på indeklima, teknisk udstyr og fast inventar. SKOLE LOKALE AREAL BUDGET Virum skole Fysik, Kemi ombygges i forbindelse 510 m² med arealoptimeringsprojekt Fuglsanggårdsskolen Fysik Kemi 140 m² Hummeltofteskolen Nat-tek, Bio, Fysik, Sløjd inkl. mindre 353 m² ombygning Side 2 af 3

257 Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne Bilag 1 - Side -3 af 3 Lundtofte Skole Opgradering af faglokaler i forbindelse 415 m² med arealoptimeringsprojekt Model 1 TOTAL Model 2 Bred fordeling af midlerne på alle skoler. På hver skole er udvalgt særligt trængende lokaler. Pga. de forholdsvis store puljer der udgøres af Virum skole og Kongevejens skole, er Trongårdsskolen, hvis renoveringsbehov er lidt mindre men også ligger i økonomisk tunge klumper, ikke begunstiget her, da alle midler så ville blive brugt på få skoler, hvilket gør sig gældende i de øvrige modeller. De nævnte faglokaler på de øvrige skoler istandsættes i forskelligt omfang eller opgraderes i forhold til lys og lyd. Designfag dækker som begreb fagene: Sløjd, Billedkunst og Håndarbejde. SKOLE LOKALE AREAL BUDGET Virum skole Fysik 166 m² Kr Fuglsanggårdsskolen Hjemkundskab, 100 m² Kr Engelsborgskolen Musik 130 m² Kr Hummeltofteskolen Nat-tek, Bio, Fysik, Sløjd 353 m² Kr Sorgenfriskolen Fysik, Kemi og Designfag 180 m² Kr Kongevejens Skole Omklædning 180 m² Kr Lundtofte Skole Sløjd, Musik, Drama 400 m² Kr Taarbæk Skole Hjemkundskab 40 m² Kr Model 2 TOTAL Kr Model 3 Fordeling af midlerne på 3 skoler med størst behov. Virum skole får udført en fremtidssikret totalrenovering af Fysik, Kemi, Natur-Teknik, som beskrevet under model 1. I model 3 ligger også totalrenoveringer af omkostningstunge nedslidte omklædningsrum og mindre opgraderinger i forhold til akustik og belysning i andre faglokaler på Kongevejens skole og Lundtofte Skole. Disse renoveringer er valgt ud fra en ren byggefaglig vurdering som de mest nødvendige at få gennemført i forhold til undervisning, eksternt brug og bygningsmæssig stand. SKOLE LOKALE AREAL BUDGET Virum skole Fysik, Kemi 510 m² Kr Kongevejens Skole Omklædning, Sløjd 275 m² Kr Lundtofte Skole Omklædning, Drama og Musik 415 m² Kr Model 3 TOTAL Kr Rikke Munch Side 3 af 3

258 Faglokaler på skoler i Lyngby Taarbæk Kommune, Alle prioriterede arbejder Skole/ lokale Virum skole Fuglsanggårdskolen let opgradering Istandsættelse Totalrenovering evt. arealoptimering TOTAL gym og omkl. Omklædning Gymnastiksal Festsal Hjemkundskab Nat-tek Biologi Fysik Kemi Håndarbejde Billedkunst Sløjd Musik Drama Tumlesal Opgradering, fliser/inventar 2 x120 m² Opgradering, Solafskærming 2 30 m x højden + indv. Overflader 2x90m² væg bag ribber Mindskes i areal og Akvarium, belysnig Flyttes til nyt opgraderes (gulve, inventar, og akustik scienceområde udelærring) 270 m² opgraderes ca 75 m² AREALOPTIMERING Totalrenoveres 166 m² Totalrenoveres 111 m ² Akustik opgraderes (gl. musiksal) 190 m² Istandsættes Gulv, Loft belysning akustik 75 m² TOTAL eksl gym og omkl prioritet Totalrenoveres 2x(75+23 m²) Akustik opgraderes, Istandsættes Gulv, males + murrep. ny inventar+ mal solafskærming. belysning +akustik 190 m² 220 m² Istandsættes Gulv, inventar+ mal belysning +akustik ca. 100 m² opgraderes solafskærming opslagstavler belysning ra 90 Istandsættes Gulv, mal belysning + akustik TOTAL Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne Bilag 2 - Side -1 af 4 Engelsborgskolen Hummeltoftskolen Sorgenfriskolen Kongevejens Skole Lundtofteskole Trongårdsskolen Taarbæk skole 2. prioritet Totalrenoveres 30 omkl bad + 30 trappe m² Belysning, mørklægning og Akustik opgraderes 206 m² Opgradering, inventar, kogeplader, akustik 100m² solafskærmning - 4 store fag, 95 m² Istandsættes begge:arealoptimering mulig, skillevæg, Gulv, mal akustik 1: lys + aku, loft, ny scene m² Belysning og loft (Akustik) opgraderes 50 m² opgraderes, Spiserum 72 m² akustik inv., belysn. og akustik i faglokale 85 m ² Istandsættes nyt loft og akustik inkl belysning 60 m² Istandsættes nyt loft og akustik inkl belysning 73 m² Istandsættes nyt loft og akustik inkl belysning 90 m² Belysning og loft Akustik opgraderes 130 m² inkl maskinværksted Ventilation og Sal og omklædning er utidsvarende og Belysning og akustik opgraderes, Belysning og Belysning og Akustik Belysning og Akustik Akustik nedslidte, men istandsættelse nyt loft 40 m ² Akustik opgraderes 40 m² opgraderes ca 60 m² opgraderes ca 30 nedprioriteres, da skolen søger om helt ny opgraderes 40 m² hal inkl. omklædnning m² prioritet Drengesal 200 m² Totalrenoveres Istandsættes mur m², fare for nedsivning rep. + dørtrin+ maler. + fast inv.+ akustik+ belysning sal 250 m² Istandsættes murrep. + dørtrin + maler. + belysning+ akustik + mørklæg Belysning og Akustik opgraderes 65 m² Belysning og Belysning og Akustik Belysning og Akustik Akustik opgraderes 73 m² opgraderes 73 m² opgraderes 95 m² prioritet Istandsættes vægge, Totalrenoveres 2x mørklægning, loft 70 m², flisegulve belysning 2 x 170 m² itu Belysning og Akustik opgraderes, loftplader udfyldes 73 m² gipsudskiller Istandsættes, males, gulv Belysning og Akustik loft og akustik belysning + opgraderes 95 m² 125 m² + 70 m² metalsløjd. Arealoptimering mulig prioritet Totalrenoveres 2x 104 m² flisegulve itu Akustik og udstyr opgraderes, murrep. 2 x 210 m² udvides, ombygning med sløjd, gulv + mal.+ akustik inkl belysning 118 m² Totalrenoveres 185 m² prioritet Totalrenoveres Akustik og belysning opgraderes 110 m² Gulv+Mal + fast inventar, ny ventilation 40 m² Belysning og Akustik opgraderes ca 80 m² dræn etableres 2x 23 m² Belysning og nyt loft ca. 180 m² rumareal skråt loft

259 Scenarie 1 Skole/ lokale Virum skole Fuglsanggårdskolen Engelsborgskolen Hummeltoftskolen Bred fordeling af midler på mange skoler let opgradering Istandsættelse Totalrenovering evt. arealoptimering TOTAL gym og omkl. Omklædning Gymnastiksal Festsal Hjemkundskab Nat-tek Biologi Fysik Kemi Håndarbejde Billedkunst Sløjd Musik Drama Tumlesal Totalrenoveres 166 m² let opgradering Istandsættelse Totalrenovering evt. arealoptimering TOTAL eksl gym og omkl. TOTAL Omklædning Gymnastiksal Festsal TOTAL gym og omkl. Opgradering, Opgradering, fliser/inventar 2 x120 m² Solafskærming 230 m x højden + indv. Overflader 2x90m² væg bag ribber Istandsættes Gulv, inventar+ mal belysning +akustik ca. 100 m² 3. prioritet Totalrenoveres 2x(75+23 m²) Akustik opgraderes, males + murrep. ny solafskærming. 190 m² Istandsættes nyt loft og akustik inkl belysning 60 m² Istandsættes nyt loft og Istandsættes nyt akustik inkl belysning 73 m² loft og akustik inkl belysning 90 m² Belysning og loft Akustik opgraderes 130 m² inkl maskinværksted Lokale 1 Istandsættes Gulv, mal akustik lys + aku, loft, ny scene m² Arbejder der anbefales prioriteret under moderniserings- og genopretningspulje 2. prioritet Belysning, mørklægning og Totalrenoveres 30 omkl. + Akustik opgraderes 206 m² 33 bad + 30 trappe m² Istandsættes Gulv, inventar+ mal belysning +akustik 220 m² Belysning og loft (Akustik) opgraderes 50 m² Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne Bilag 2 - Side -2 af 4 Sorgenfriskolen Sal og omklædning er utidsvarende og nedslidte, men istandsættelse nedprioriteres, da skolen søger om helt ny hal inkl. omklædnning Belysning og akustik opgraderes, nyt loft 40 m ² Belysning og Akustik opgraderes 40 m² Belysning og Akustik Belysning og Akustik opgraderes 40 m² opgraderes ca 60 m² Ventilation og Akustik opgraderes ca 30 m² Sal og omklædning er utidsvarende og nedslidte, men istandsættelse nedprioriteres, da skolen søger om helt ny hal inkl. omklædnning Kongevejens Skole 1. prioritet Totalrenoveres ekskl. Ny ventilation m², fare for nedsivning Drengesal 200 m²+ sal 250 m² Istandsættes murrep. + dørtrin+ maler. + fast inv.+ akustik+ belysning mørklægning (p) Istandsættes, males, gulv Belysning og Akustik nyt loft og akustik inkl opgraderes 95 m² belysning m² ( ekskl. 70 m² metalsløjd) Ny belysning og nye loftplader, skrå loft ca. 180 m² 2. prioritet Istandsættes vægge, Totalrenoveres 2x 70 m², mørklægning, loft flisegulve itu belysning 2 x 170 m² Lundtofteskole Trongårdsskolen Taarbæk skole prioritet Akustik og udstyr Totalrenoveres 2x 104 m² opgraderes, murrep. 2 x flisegulve itu 210 m² Gulv+Mal + fast inventar, ny ventilation 40 m² prioritet Totalrenoveres dræn etableres 2x 23 m² Akustik og belysning opgraderes 110 m² Total

260 Scenarie 2 Skole/ lokale Virum skole Fuglsanggårdskolen Engelsborgskolen Koncentreret og prioriteret fordeling på færre skoler. let opgradering Istandsættelse Totalrenovering evt. arealoptimering TOTAL gym og omkl. Omklædning Gymnastiksal Festsal Hjemkundskab Nat-tek Biologi Fysik Kemi Håndarbejde Billedkunst Sløjd Musik Drama Tumlesal Totalrenoveres 166 m² let opgradering Istandsættelse Totalrenovering evt. arealoptimering TOTAL eksl gym og omkl. TOTAL Omklædning Gymnastiksal Festsal TOTAL gym og omkl. Opgradering, Opgradering, fliser/inventar 2 x120 m² Solafskærming 230 m x højden + indv. Overflader 2x90m² væg bag ribber prioritet Totalrenoveres 2x(75+23 m²) Akustik opgraderes, males + murrep. ny solafskærming. 190 m² prioritet Totalrenoveres 30 omkl bad + 30 trappe m² solafskærmning - 4 store fag, 95 m² Arbejder der anbefales prioriteret under moderniserings- og genopretningspulje Belysning, mørklægning og Akustik opgraderes 206 m² Belysning og loft (Akustik) opgraderes 50 m² Istandsættes Gulv, inventar+ mal belysning +akustik 220 m² Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne Bilag 2 - Side -3 af 4 Hummeltoftskolen Ventilation og Akustik Sal og omklædning er opgraderes ca 30 m² utidsvarende og nedslidte, (udføres kun hvis der ikke men istandsættelse er planer om ny hal.) nedprioriteres, da skolen søger om helt ny hal inkl. omklædning Sorgenfriskolen Kongevejens Skole 1. prioritet Totalrenoveres ekskl ny ventilation m², fare for nedsivning Belysning og Akustik opgraderes 65 m² Belysning og Akustik opgraderes, loftplader udfyldes 73 m² Belysning og Akustik Belysning og Akustik opgraderes 73 opgraderes 73 m² m² Drengesal 200 m²+ sal 250 m² Istandsættes murrep. + dørtrin+ maler. + fast inv.+ akustik+ belysning mørklægning (p) Lundtofteskole 2. prioritet Totalrenoveres 2x 70 m², flisegulve itu Ny belysning og nye loftplader, skrå loft ca. 180 m² Istandsættes vægge, mørklægning, loft belysning 2 x 170 m² Trongårdsskolen 3. prioritet Akustik og udstyr Totalrenoveres 2x 104 m² opgraderes, murrep. 2 x flisegulve itu 210 m² Taarbæk skole prioritet Totalrenoveres dræn etableres 2x 23 m² Akustik og belysning opgraderes 110 m² Total

261 Scenarie 3 A+B Fordeling af midlerne på 3 skoler med størst behov inkl. arealoptimering let opgradering Istandsættelse Totalrenovering evt. arealoptimering Skole/ lokale Omklædning Gymnastiksal Festsal Hjemkundskab Nat-tek Biologi Fysik Kemi Håndarbejde Billedkunst Sløjd Musik Drama Tumlesal Virum skole Fuglsanggårdskolen Engelsborgskolen Hummeltoftskolen Mindskes i areal og opgraderes (gulve, inventar, udelærring) 270 m² AREALOPTIMERING Flyttes til nyt scienceområde AREALOPTIMERING og samling af sciencefag Totalrenoveres 166 m² Totalrenoveres 111 m ² TOTAL A inkl. arealoptimering TOTAL B ekskl. Arealoptimering Arbejder der anbefales prioriteret under moderniserings- og genopretningspulje let opgradering Istandsættelse Totalrenovering evt. arealoptimering Arealoptimering andel Omklædning Gymnastiksal Festsal TOTAL gym og omkl. Opgradering, Opgradering, fliser/inventar 2 x120 m² Solafskærming 230 m x højden + indv. Overflader 2x90m² væg bag ribber prioritet Totalrenoveres 2x(75+23 m²) Akustik opgraderes, males + murrep. ny solafskærming. 190 m² Istandsættes Gulv, inventar+ mal belysning +akustik 220 m² prioritet Belysning, mørklægning og Totalrenoveres 30 omkl. + Akustik opgraderes 206 m² 33 bad + 30 trappe m² Belysning og loft (Akustik) opgraderes 50 m² Ventilation og Akustik Sal og omklædning er opgraderes ca 30 m² utidsvarende og nedslidte, (udføres kun hvis der ikke men istandsættelse er planer om ny hal.) nedprioriteres, da skolen søger om helt ny hal inkl. omklædnning Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne Bilag 2 - Side -4 af 4 Sorgenfriskolen prioritet Totalrenoveres ekskl. Ventilation m², fare for nedsivning Belysning og Akustik opgraderes 95 m² Drengesal 200 m²+ sal 250 m² Istandsættes murrep. + dørtrin+ maler. + fast inv.+ akustik+ belysning mørklægning (p) Kongevejens Skole Lundtofteskole Trongårdsskolen Taarbæk skole prioritet Belysning og Akustik Ny belysning og Istandsættes vægge, Totalrenoveres opgraderes 95 m² nye loftplader, mørklægning, loft 2x 70 m², skrå loft belysning 2 x 170 m² flisegulve itu ca. 180 m² prioritet Akustik og udstyr Totalrenoveres 2x 104 m² opgraderes, murrep. 2 x flisegulve itu 210 m² prioritet Totalrenoveres dræn etableres 2x 23 m² Akustik og belysning opgraderes 110 m²

262 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -1 af 37 Resultater national elevtrivselsmåling 2015 I perioden januar-marts 2015 gennemførte alle almenskoler og specialskoler i Lyngby-Taarbæk kommune en trivselsmåling af eleverne på klassetrin. Trivselsmålingen er obligatorisk og blev igangsat som et led i opfølgningen på folkeskolereformens mål om at elevernes trivsel skal styrkes. Målingen består i 20 spørgsmål til elever fra 0-3. klasse og 40 spørgsmål til elever fra klasse. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen bruges som udgangspunkt for et systematisk arbejde med elevtrivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse. Trivselsmålingsresultaterne opgøres på både skole- og klasseniveau og kan således give information om elevtrivsel i den enkelte klasse. For at kunne følge udviklingen i trivsel på landsplan udarbejder Undervisningsministeriet et samlet måltal for elevtrivsel på kommuneplan og landsplan. Dette måltal kommer fremadrettet til at indgå i kommunens kvalitetsrapport, men er dog endnu ikke udviklet og kommunen afventer ministeriets offentliggørelse af dette. For at få et overblik over resultaterne af trivselsmålingen har Center for Uddannelse og Pædagogik derfor i første omgang udarbejdet en oversigt over trivselsmålingens resultater fordelt på undertemaer. Temaerne er som følger: Tema 1 Elevernes personlige og sociale trivsel Tema 2 Elevernes fysiske trivsel Tema 3 Elevernes vurdering af medansvar og medbestemmelse Tema 4 Elevernes vurdering af undervisning og læring Tema 5 Elevernes vurdering af det fysiske læringsmiljø Nedenstående er således en gennemgang af Lyngby-Taarbæk kommunes resultater fordelt på undertemaer og opdelt for hhv klasse og klasse. Det er i fremstillingen nødvendigt at lave en opdeling mellem de ældste og de yngste klasser, fordi de dels ikke har fået samme antal spørgsmål, dels ikke har fået den nøjagtig samme ordlyd på fælles spørgsmål og dels ikke har fået samme svarmuligheder på spørgsmålene. De yngste elever har fået tre svarmuligheder, mens de ældste elever har fået fem svarmuligheder på deres spørgsmål. Spørgsmålene er således ikke fuldstændig sammenlignelige på tværs af de yngste og ældste elever. I bilag 1 og 2 til notatet fremgår alle resultater fordelt på kommunens 9 almene folkeskoler og 2 specialskoler. Tema 1 Elevernes personlige og sociale trivsel Opsummering af resultater inden for tema 1 Inden for temaet om personlig og social trivsel scorer de yngste elever generelt lidt lavere end de ældste elever på de forskellige trivselsspørgsmål De yngste elever i kommunen scorer en anelse lavere på spørgsmålet om trivsel ift. pauser, end elever på landsplan gør det inden for samme aldersgruppe, men det er dog stadigvæk et stort flertal på 70 pct., der er meget glade for deres pauser i skolen.

263 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -2 af 37 Hovedparten (mellem pct.) af eleverne er glade for deres skole og for deres klasse Et stort flertal af de yngste elever har en god relation til deres lærere (85 pct.). De ældste elevers oplevelse af at få støtte og hjælp fra lærerne ligger en smule lavere (77 pct.) For de yngste elever er der 64 pct. der tror, at deres klassekammerater kan lide dem. For de ældste elever er der 79 pct. af eleverne, der oplever, at de bliver accepteret som de er af deres klassekammerater. Der er kun et lille mindretal af de ældste elever på hhv. 3 og 7 pct., der angiver at have mobbet andre, eller selv at være blevet mobbet i dette skoleår. Spørgsmål i trivselsmålingen inden for tema 1 Elevernes personlige og sociale trivsel klasse Spørgsmål Svarkategori Landsbesvarelse i pct. 1. Er du glad for din skole Ja, meget Er du glad for din klasse Ja, meget Føler du dig alene i skolen Nej Kan du lide pauserne i skolen Ja, meget Er du glad for dine lærere Ja, meget Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen Ja, meget Tror du, at de andre børn i klassen kan lide Ja, de fleste dig 13. Er der nogen der driller dig, så du bliver ked Nej af det 14. Er du bange for, at de andre børn griner ad Nej dig i skolen Elevernes personlige og sociale trivsel klasse Spørgsmål Svarkategori Landsbesvarelse i pct. 1. Er du glad for din skole Meget tit/tit Er du glad for din klasse Meget tit/tit Føler du dig ensom Sjældent/aldrig Jeg føler, at jeg hører til på min skole Helt enig/enig Jeg kan godt lide pauserne i skolen Helt enig/enig De fleste af eleverne i min klasse er venlige Helt enig/enig og hjælpsomme 21. Andre elever accepterer mig som jeg er Helt enig/enig Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe Helt enig/enig mig, når jeg har brug for det 23. Er du blevet mobbet i dette skoleår Sjældent/aldrig Har du selv mobbet nogen i dette skoleår Sjældent/aldrig Er du bange for at blive til grin i skolen Sjældent/aldrig Hvor ofte føler du dig tryg i skolen Altid/for det meste LTK besvarelse i pct. LTK besvarelse i pct.

264 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -3 af 37 Tema 2 Elevernes fysiske trivsel Opsummering af resultater inden for tema 2 Lyngby-Taarbæk kommunes elever scorer højere end eleverne på landsplan på spørgsmålene om fysisk trivsel. Spørgsmål i trivselsmålingen inden for tema 2 Elevernes fysiske trivsel klasse Spørgsmål Svarkategori Landsbesvarelse i pct. 6. Har du ondt i maven, når du er i skole Nej Har du ondt i hovedet, når du er i skole Nej Elevernes fysiske trivsel klasse Spørgsmål Svarkategori Landsbesvarelse i pct. 9. Hvor tit har du ondt i maven Sjældent/aldrig Hvor tit har du ondt i hovedet Sjældent/aldrig LTK besvarelse i pct. LTK besvarelse i pct. Tema 3 Elevernes vurdering af medansvar og medbestemmelse klasse Opsummering af resultater inden for tema 3 Eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune scorer generelt højere end elever på landsplan på spørgsmålene inden for temaet om medansvar og medbestemmelse På spørgsmålet om elevernes medbestemmelse ift. hvad der skal arbejdes med i timerne, scorer eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune en smule lavere en elever på landsplan (for de yngste elever 1 procentpoint lavere og for de ældste 3 procentpoint lavere) Elevernes selvvurdering af deres evne til at løse problemer og koncentrere sig ligger for alle spørgsmål hos både de yngste og de ældste elever højere end på landsplan. De ældste elevers vurdering af deres egen læring ligger højere end på landsplan. 77 pct. oplever at gøre gode faglige fremskridt (72 pct. på landsplan) og 73 pct. oplever at lære dét de gerne vil i skolen (66 pct. på landsplan). Spørgsmål i trivselsmålingen inden for tema 3 Elevernes vurdering af medansvar og medbestemmelse klasse Spørgsmål Svarkategori Landsbesvarelse i pct. LTK besvarelse i pct. 8. Er du god til at løse dine problemer Ja, for det meste 9. Kan du koncentrere dig i timerne Ja, for det meste 15. Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i Ja, tit 8 7 timerne Elevernes vurdering af medansvar og medbestemmelse klasse Spørgsmål Svarkategori Landsbesvarelse i LTK besvarelse

265 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -4 af 37 pct. 11. Hvor tit kan du finde en løsning på Meget tit/tit problemer, bare du prøver hårdt nok 12. Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for Meget tit/tit Jeg prøver at forstå mine venner, når de er Meget tit/tit triste eller sure 17. Jeg er god til at arbejde sammen med andre Meget tit/tit Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget Meget tit/tit er uretfærdigt 5. Lykkes det for dig at lære dét du gerne vil i Meget tit/tit skolen 13. Kan du koncentrere dig i timerne Meget tit/tit Jeg klarer mig godt fagligt i skolen Helt enig/enig Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen Helt enig/enig Er du og dine klassekammerater med til at Meget tit/tit bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen 28. Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver Helt enig/enig brugt i undervisningen 29. Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, Meget tit/tit kan jeg hurtigt koncentrere mig igen 33. Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg Meget tit/tit selv gøre noget for, at det bliver spændende igen 34. Hvis det er svært for mig i undervisningen, Meget tit/tit kan jeg selv gøre noget for at komme videre i pct. Tema 4 Elevernes vurdering af undervisning og læring Opsummering af resultater inden for tema 4 Eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune scorer generelt højere end eleverne på landsplan på spørgsmålene inden for temaet om vurdering af undervisning og læring. Eneste undtagelse er spørgsmålet om, hvorvidt lærerne møder præcist til undervisningen. Her svarer 55 pct. af de ældste elever, at det gør lærerne meget tit/tit. På landsplan er det 58 pct. af eleverne, der svarer således. Et stort flertal på 81 pct. hos de yngste elever oplever, at lærerne er gode til at hjælpe dem i skolen. Hos de ældste elever er det 66 pct., der oplever, at lærerne hjælper dem med at lære på måder, som virker godt. Hos de yngste elever er der 62 pct., der synes, at de lærer noget spændende i skole. Hos de ældste elever er der 39 pct. der meget tit/tit synes, at undervisningen er spændende. Hos de yngste elever er det 50 pct. der angiver, at det er svært at høre, hvad læreren siger i timerne. Hos de ældste elever er det 49 pct., der angiver, at lærerne meget tit/tit kan få skabt ro, hvis der er larm i timerne. Samtidig angiver 88 pct. at det meget tit/tit er nemt at høre hvad læreren siger i timerne.

266 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -5 af 37 Spørgsmål i trivselsmålingen inden for tema 4 Elevernes vurdering af undervisning og læring klasse Spørgsmål Svarkategori Landsbesvarelse i pct. 12. Er lærernes gode til at hjælpe dig i skolen Ja, meget Er timerne kedelige Ja, tit Lærer du noget spændende i skolen Ja, meget LTK besvarelse i pct. 18. Er det svært at høre hvad læreren siger i Nej timerne Elevernes vurdering af undervisning og læring klasse Spørgsmål Svarkategori Landsbesvarelse i pct. LTK besvarelse i pct. 3. Hvad synes dine lærere om dine faglige Virkelig fremskridt i skolen gode/gode 4. Hjælper dine lærere dig med at lære på Meget tit/tit måder, som virker godt 19. Undervisningen giver mig lyst til at lære Helt enig/enig mere 30. Hvis der er larm i klassen, kan lærerne Meget tit/tit hurtigt få skabt ro 31. Er undervisningen kedelig Sjældent/aldrig Er undervisningen spændende Meget tit/tit Møder dine lærere præcist til Meget tit/tit undervisningen 36. Er det let at høre, hvad læreren siger i Meget tit/tit timerne 37. Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne Meget tit/tit 66 74

267 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -6 af 37 Tema 5 Elevernes vurdering af det fysiske læringsmiljø Opsummering af resultater inden for tema 5 Det er kun et meget lille mindretal, der angiver, at toiletterne på skolen er rene. For de yngste elever er der 8 pct. der vurderer, at toiletterne for det meste er rene. Fro de ældste elevers vedkommende er der 11 pct. der er helt enige/enige i at toiletterne er pæne og rene (på landsplan er det 14 pct., der mener dette). Der er noget større tilfredshed med skolens øvrige fysiske rammer. Blandt de yngste elever angiver 70 pct. at klasselokalerne er meget rare at være i. Blandt de ældste elever angiver 62 pct. at de er helt enige/enige i at synes godt om skolens undervisningslokaler. Spørgsmål i trivselsmålingen inden for tema 5 Elevernes vurdering af det fysiske læringsmiljø klasse Spørgsmål Svarkategori Landsbesvarelse i pct. 19. Er jeres klasselokale rart at være i Ja, meget Er toiletterne på skolen rene Ja, for det 8 8 meste Elevernes vurdering af det fysiske læringsmiljø klasse Spørgsmål Svarkategori Landsbesvarelse i pct. 38. Jeg synes godt om udeområderne på min skole 39. Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen 40. Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene LTK besvarelse i pct. LTK besvarelse i pct. Helt enig/enig Helt enig/enig Helt enig/enig Opmærksomhedspunkter i trivselsmålingens resultater Resultaterne i trivselsmålingen viser, at Lyngby-Taarbæk kommunes elever på fem spørgsmål vurderer deres trivsel en smule lavere end eleverne på landsplan. Det gør sig gældende på følgende fem spørgsmål: Spørgsmål Klassetrin Svarkategori Landsbesvarelse i pct. 4. Kan du lide pauserne i skolen? klasse Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal klasse Ja, tit 8 7 lave i timerne? 27. Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? klasse Meget tit/tit Møder dine lærere præcist til undervisningen? 40. Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene klasse Meget tit/tit klasse Helt enig/enig LTK besvarelse i pct.

268 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -7 af 37 De yngste elever vurderer deres mulighed for medbestemmelse 1 procent lavere en eleverne på landsplan. Det kommunale gennemsnit for de yngste elever dækker over forskelle skolerne imellem på 1-14 procent (se bilag 1). For de ældste elevers vedkommende er det 36 pct. der meget tit eller tit oplever at være med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med i timerne. (På landsplan er det 39 pct.). Det kommunale gennemsnit dækker over et spænd på pct. mellem skolerne (se bilag 2). Elevernes oplevelse af medbestemmelse er et område som der vil blive arbejdet med gennem kommunens indsats omkring Synlig Læring på skolerne. De yngste elever vurderer trivslen knyttet til pausetiden 2 procent lavere end eleverne på landsplan. Blandt Lyngby-Taarbæk kommunes elever svarer 70 pct. at de er meget glade for pauserne. Dette gennemsnit dækker over et spænd på skolerne mellem pct. (se bilag 1). Om end det generelt er et stort flertal af eleverne, der er meget glade for deres pauser i skolen, vil forvaltningen følge op med samtaler med skoleledelserne på de skoler, hvor eleverne i mindre grad har angivet, at de er meget glade for deres pauser. Hos de ældste elever i kommunen er der 55 pct. der vurderer, at deres lærere meget tit eller tit møder præcist til undervisningen. På landsplan er dette tal 3 pct. højere. Det kommunale gennemsnit dækker over en spredning på pct. på de enkelte skoler i kommunen (se bilag 2). Forvaltningen vil følge op på elevernes vurderinger med samtaler med skoleledelserne på de enkelte skoler. Hos de ældste elever er der 11 pct. af eleverne, der er helt enige eller enige i at toiletterne på skolen er pæne og rene. På landsplan er der 14 pct. af eleverne, der mener det. Det kommunale gennemsnit dækker over et spænd på 4-32 pct. af eleverne på de enkelte skoler, der er helt enige eller enige i, at toiletterne på skolen er pæne og rene (se bilag 2). Center for Uddannelse og Pædagogik vil drøfte resultaterne med Center for Areal og Ejendomme

269 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -8 af 37 Bilag 1 Resultater for klasse fordelt på skoler

270 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -9 af 37

271 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -10 af 37

272 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -11 af 37

273 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -12 af 37

274 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -13 af 37

275 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -14 af 37

276 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -15 af 37

277 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -16 af 37

278 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -17 af 37

279 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -18 af 37 Bilag 2 - Resultater for klasse fordelt på skoler

280 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -19 af 37

281 Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015 Bilag 1 - Side -20 af 37

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget den 13-10-2010, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget Protokol Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 08:30 afholdt Kultur- og Fritidsudvalget møde i Udvalgsværelse

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget den 07-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Torsdag den 7. marts 2013 kl. 14:30 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde i Udvalgsværelse 1/Rådhus.

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 16. september 2013 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Mødelokale D Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 13-03-2014 kl. 15:30 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Nr. 8 : Ny organisering på skolerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/2766 Byrådet Notat om høringssvar Alle høringssvar vedr. skolestruktur og specialundervisning.pdf

Læs mere

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Børne- og Uddannelsesudvalg Referat Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Indkaldelser: kl. 15.00 Anette Holm, Børne- og Familiecentret punkt 30 kl. 15.15 Britta

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 13-03-2014 kl. 15:30 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang Henriette

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-8) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Til efterretning b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

NOTAT. Byrådet har vedtaget en samlet skoleudbygningsplan for kommunens 3 skoler. Planen justeres årligt i forhold til ændrede behov.

NOTAT. Byrådet har vedtaget en samlet skoleudbygningsplan for kommunens 3 skoler. Planen justeres årligt i forhold til ændrede behov. NOTAT Emne: Skoleudbygningsplan - budgetforslag 2016-2019 (2021) Til: Byrådet Dato: 22. august 2015 Sagsbeh.: JKI/rp Sagsnr.: 15/2060 Skoleudbygningsplan Byrådet har vedtaget en samlet skoleudbygningsplan

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 26-02-2015 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Anne Jeremiassen Mette

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af repræsentant til bestyrelsen for Historisk Værksted i Giver 10 Åben - Meddelelser

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 15-01-2015 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Mette Schmidt Olsen Karsten Lomholt Morten Normann

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen I medfør af 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 [som ændret ved...], fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus Indholdsfortegnelse Side 23. Godkendelse af dagsorden 43 24. Til orientering 44 25. Midtvejsevaluering

Læs mere

Fagudvalgets bemærkninger:

Fagudvalgets bemærkninger: Nr. 57 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kontorfaciliteter på Tingager Plejehjem Plejecenter Øst Andet --- Socialudvalg Funktion: 05.32.32 1 Fagudvalgs

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Herunder følger en oversigt over fag- og stabschefernes forslag til reduktion af tidligere ansøgte

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Udskrift af protokol

Udskrift af protokol Udskrift af protokol Udvalg Børneudvalget Møde 07-04-2014 14:30 Status Behandling Type Færdigbehandlet Beslutning Åben Nummer 36 Foreslået behandlingsforløb Sagsnummer 2014/07127 KL-journalnummer 28.00G00

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2115211 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: notat SBUs budget 27. maj 2015 Notatet viser Skole- og Børneudvalgets budget og oplister

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 11-05-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11-05-2015

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere