EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK I KØBENHAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK I KØBENHAVN"

Transkript

1 STUDER FRA AARHUS UNVERSTETS ØKONOMSKE NSTTUT, Nr. 5 EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK KØBENHAVN AF TRYGVE HAAVELMO EJNAR MUNKSGAARD 1 939

2 NDHOLDSFORTEGNELSE Side ndedning FæskeefterspØrgseens Struktur. Forhaands-Betragtninger Substitutionsmuighederne Easticitetsbegrebet Den individuee Tipasningsfrihed med Hensyn ti Fæskeforbrug. Kvantumstipasning og Kvaitetstipasning Faktorer, som kan indvirke paa Fæskeefterspørgseen Fæske- og Kødforbruget stu.deret ved Hjæp af Hushodningsregnskaberne for Arbejdere i Hovedstaden Data... :... ; Bruttosammenhængen meem Fæske- og Kødforbruget og Totaudgiften pr. Forbrugsenhed Anayse af det»tekniske«substitutionsforhod meem Fæsk og KØd i Famiier med ige stor Udgift pr. Forbrugsenhed. ndtægtens Substit1tionsvirkning Kvaitetstipasningen. ndtægtens Prisvirkning Anayse af aarige TifØrses- og Prisdata for Storkøbenhavn 1924/ / Data Markedseasticiteter for Fæskeforbruget bestemt ved Regressionsanayse paa ogaritmiske Data Markedseasticiteter for Fæskeforbruget bestemt ved Regressionsanayse paa de absoutte Ta Konkusioner Engesk Resume AARHUUS STFTSBOGTRYKKERE AS

3 Nærværende Arbejde er bevet udført ved Aarhus Universitets Økonomiske nstitut og fremkommer som et Led i nstituttets UndersØgeser over P:t;is- og Markedsforhod i Danmark. Forfatteren Ønsker herved at udtrykke sin Tak ti nstituttets Leder, Professor, Dr. poit. Jørgen Pedersen for Vejedning og Hjæp under Udarbejdesen og for veviig Omsorg for Manuskriptets Trykning. Cand. poit. K. Phiip, Aarhus, har givet Forfatteren mange værdifude konkrete Opysninger om danske Markedsforhod. - Den væsentige De af det numeriske Arbejde er udført af Fru V. Friis Osen og stud. Økon. Bernth Andersson. Aarhus, Maj Trygve Haavemo.

4 NDLEDNNG Under den nuværende Reguering af Svineproduktionen i Danmark har der været adskiig Diskussion om Pris- og Omsætningspoitikken paa Hjemmemarkedet. Hjemmemarkedet har i de senere Aar aftaget omkring Ya af den samede Fæskeproduktion, medens ca. % er eksporteret. Ved Fastsættesen af Produktionsomfanget (Antaet af uddete Svinekort) spier derfor Hensynet ti Omsætningsmuighederne paa Hjemmemarkedet en vigtig Roe ved Siden af Eksportmuighederne. Stort set har Regueringspoitikken taget Sigte paa at begrænse TifØrseen ti Hjemmemarkedet paa en saadan Maade, at Prisen her svarer ti Prisen paa Markedet i Engand, dette væsentigt af rent handespoitiske Grunde. Resutatet heraf har været en betydeig Stigning i Fæskeprisen paa Hjemmemarkedet, (ogsaa naar den regnes i Forhod ti Prisen paa andre Varer), og Prisen igger stadig væsentigt over Produktionsomkostningerne. Fra Forbrug'ernes Side hævdes nu, at en Prisnedsættese vi tjene saave Konsumenternes som Producenternes nteresse, idet Producenternes Tab ved en Prisnedsættese vi mere end opvejes ved Stigning i Omsætningen. Fra Producenternes Side hævdes det modsatte, nemig at en Prisnedsættese vi betyde en Nedgang i deres ndtægt. Naar disse modsatte Opfatteser kan hævdes samtidigt, skydes det, at man manger konkrete Opysninger om Markedets Reaktion overfor' Prisforandringer, man bygger kun paa øse Antageser. For at afgøre, hvad der er rigtigt, behøver man kvantitative Opysninger om Sammenhængen meem Pris og efterspurgt Mængde. Nærmere bestemt - vi er interesseret i Easticiteten af FæskeefterspØrgseen med Hensyn ti en Forandring' af

5 10 Fæskeprisen. Men det er ikke her tistrækkeigt bo.t at sammenigne Priser o.g o.msat Mængde, fo.r der er o.gsaa mange andre Fakto.rer end Prisen, so.m paavirker Fo.rbruget. Vi behøver derfo.r en systematisk Anayse af disse forskeige Fakto.rers ndfydese fo.r at kunne bestemme den iso.erede Virkning af en Ændring i Fæskeprisen. Det er vo.r Opgave i nærværende Arbejde. at give et Bidrag ti en saadan Anayse. Derimo.d er det ikke vo.r Op.gave at kritisere den nuværende Regueringspo.itik eer fremko.mme med Fo.rsag ti Fo.randringer. Regueringsmyndighederne har sevføgeig en Række fo.rskeige Hensyn at tage, so.m vi her ikke gaar ind paa. Fra først af var nærværende Arbejde panagt so.m en UndersØgese o.mfattende hee Danmark. Fo.reøbige UndersØgeser viste imidertid, at det statistiske Materiae var saa tyndt, at Resutaterne vide bive meget usikre o.g derfo.r af ringe Værdi. Tager man hee Landet under eet, maa man regne med et højst inho. mo.gent Marked, o.g desuden ko.mmer særige Ko.mpikatio.ner ti, fo.rdi Ko.nsumenterne ti Des samtidig o.ptræder So.m Pro.ducenter. Fo.r Ho.vedstaden igger Fo.rho.det gunstigere, først o.g fremmest fo.rdi vi her raader o.ver ret tifredsstiende Tamateriae, o.g dernæst fo.rdi vi her kan tae o.m et no.genunde ho.mo.gent Marked. Desuden udgør Afsætningen i Ho.vedstaden aene en saa sto.r De (ca %) af det to.tae Hjemmefo.rbrug af Fæsk, at en Anayse af dette Marked i o.g fo.r sig er af betydeig nteresse. Resutaterne vi desuden antageigt kunne tages so.m repræsentative o.gsaa fo.r Fo.rho.dene i de Øvrige større Byer. Bandt Byerne er det, saa vidt vi har bragt i Erfaring, kun Ho.vedstaden, so.m har statistiske Data, der er brugbare fo.r vo.rt Fo.rmaa. Vi har derfo.r begrænset vo.r Anayse ti Ho.vedstaden., \ r 11 so.m er abso.utte NØdvendighedsgoder. Men Fo.rskeen i Smag, Beho.vsvaner Q. s. v. bevirker, at der kan være betydeig Træghed ved Overgang fra eet Fo.rbrugsgo.de ti et andet. Jo. ettere en saadan Overgang sker indenfo.r en Gruppe af Varer, med desto. større Ret kan man kade de enkete Varer i denne Gruppe fo.r SubstituionsgodeJ'. Der er ikke no.gen skarp Grænse meem Substitutio.nsgo.der o.g uafhængige Go.der, der er kun en større eer mindre Gradsfo.rske. KØd o.g Fæsk regnes i Amindeighed fo.r typiske Substitutio.nsvarer, fo.rdi de smagsmæssigt o.g ernæringsmæssigt igner hinanden o.g anvendes paa no.genunde samme Maade i Husho.dningen. Man vi derfo.r vente, at derso.m Prisen f. Eks. paa KØd stiger i Fo.rho.d ti Fæskeprisen, saa vi der ske en vis Fo.rskydning fra KØdfo.rbrug ti Fæskefo.rbrug, o.g o.mvendt, hvis Prisfo.rho.det synker. Men dette føger ikke nødvendigvis af, at KØd o.g Fæsk rent ernæringsmæssigt kan erstatte hinanden. Det vi f. Eks. afhænge af, o.m KØd o.g Fæsk spier en væsentig eer kun en uvæsentig Ro.e paa det samede Udgiftsbudget, o.g af den abso.utte Fo.rske meem Priserne paa KØd o.g Fæsk. Hvis f. Eks. KØdprisen stiger, men fremdees er betydeigt avere end Fæskeprisen, kan det ske, at Forbrugerne o.pgiver en De af deres Fæskefo.rbrug o.g bruger næsten ae KØd- o.g Fæskepengene ti KØd fo.r derved no.genunde at opretho.de fysisk Mængde konsumeret af KØd + Fæsk. Heraf ser vi o.gsaa, at Fo.rbrugernes KØbeevne vi spie en Ro.e fo.r, hvo.rvidt KØd og Fæsk Øko.no.misk set biver Substitutio.nsgo.der eer ikke. Spørgsmaaet o.m, hvo.redes Fo.randring af Fæskepris o.g KØdpris vi paavirke Fo.rbruget af de to. Varer, kan derfo.r kun afgøres endeigt ved en Anayse af ko.nkrete Data. L FLÆSKEEFTERSPØRGSELENS STRUKTUR. FORHAANDS-BETRAGTNNGER 1. Substitutionsmuighederne. Rent ernæringsmæssigt set er der udstrakte Substitutionsmuigheder meem fo.rskeige Typer af Levnedsmider. Derfo.r er der fra et ernæringsfysio.o.gisk Synspunkt næsten ingen Varer, {j, 2. Easticitetsbeg'Cbet. Hvis man sætter Forandringerne i Fæskefo.rbruget i Fo.rho.d ti de samtidige Fo.randringer i Fæskeprisen, vi man faa et Maa fo.r Virkningen-af Prisfo.randringer. Men dette Maa er ikke uafhængigt af Maaeenheden fo.r Priser o.g Mængder, det kan saaedes ikke direkte sammenignes fra een Vare ti en anden. Dernæst kan det ske, at en De af den o.bserverede Fo.randring

6 ----;r::- 12 i Forbruget skydes en samtidig foregaaet Ændring i andre Virkningsfaktorer end Fæskeprisen. For at faa et Maa, som ikke har disse Manger, opererer vi med Begrebet partie Easticitet. Hvis f. Eks. x betegner en Persons Forbrug af Fæsk og p Prisen paa Fæsk, saa er Easticiteten af x med Hensyn ti en Forandring i p defineret som den procentvise Forandring i x divideret med den procentvise Forandring i p, under Forudsætning af at der ikke samtidig sker Forandring i andre Faktorer, som virker paa x. Tisvarende kan man operere med Easticiteten af x med Hensyn ti en hviken som hest anden StØrrese, der har ndfydese paa x. Easticiteterne vi i Regen variere med Forbrugets Størrese, og disse Variationer er, erfaringsmæssigt, karakteristisk forskeige for forskeige Goder og varierer desuden fra Person ti Person. Betragter vi den samede eer den gennemsnitige Reaktion for et het Marked, saa behøver den Easticitet, som derved bestemmes, set ikke at fade sammen med Easticiteten for de ndivider, der har et Forbrug, der er ig Markedets Gennemsnitsforbrug; for de, som hører ti Gennemsnitsforbrugerne ved een Pris, behøver ikke at gøre det ved en anden Pris. Markedets Gennemsnitsreaktion afhænger jo af den samede Reaktion hos ae Personer i Markedet'). For at kunne bestemme Easticiteterne maa man først prøve at bestemme Tinærmesesformer for den funktionee Sam variaian meem Fæskeforbruget og de Faktorer, det afhænger af. Dette kan man gøre ved Hjæp af statistisk Regressionsanayse paa observerede Rækker for Forbrug, Priser etc. Der rejser sig her det rent principiee Spørgsmaa, hvorvidt det er Efterspørgsessammenhængen, man faa fat paa ved at studere statistiske Rækker for Omsætning, Priser etc. Hvis vi rent statistisk faar en vis funktione Sammenhæng frem meem Fæskeforbrug, Fæskepris, KØdpris etc., kunde det være, at denne Sammenhæng i Virkeigheden var Udtryk for en Udbudssammenhæng. Nu er det imidertid erfaringsmæssigt ret overkommeigt at specificere de vigtigste Faktorer, som virker paa Forbruget, atsaa opstie apriori ') For en nærmere Drøftese af disse og ignende Probemer henvises ti R. Frisch og T. Haavemo: EfterspØrseen efter mek i Norge. StatsØkonomisk Udskrift, Oso, Jan en EfterspØrgsesfunktion, og da EfterspØrgse og Udbud maa være ens (naar disse er d.efineret som den totae Omsætning), saa maa de observerede Variationer høre hjemme paa EfterspØrgsesfunktionen. Da det som Rege ogsaa er andre Faktorer, som virker paa Tibudet, end dem, som virker paa EfterspØrgseen, saa fremkommer derved i Regen Variationer, som gør det muigt at bestemme forskeige Punkter paa EfterspØrgsesfunktionen. 3. Den individuee Tipasningsfrihed med Hensyn ti Fæskeforb'Ug. ]{vantumstipasning og Kvaitetstipasning. Detaimarkedet for amindeige Forbrugsvarer er EfterspØrgernes Anta som Rege stort, saaedes at hver af dem kun har en meget ie Ande i den totae EfterspØrgse. Hvis man tænker sig, at en enket Konsument fordober sit Forbrug af en Vare, saa vi den ndfydese, dette Øver paa Markedsprisen, være het umærkeig. et givet Øjebik er derfor Prisen, fra den enkete Forbrugers Synspunkt, en fast StØrrese; han kan kun forandre sin Udgift ti Varen ved at ændre Forbrugets StØrrese. Han kades i saadanne Tifæde en ]{vantumstipasser i Markedet. Naar en Vare forekommer i fere Kvaiteter, har Forbrugerne Muighed for at tipasse den Pris, de gennemsnitigt betaer, ved en passende ndkøbskombination af de enkete Kvaiteter. Men de er aigeve Kvantumstipassere, nemig med Hensyn ti hver enket Kvaitet. Fæsk er i Virkeigheden ikke een bestemt Vare, men en he Varegruppe. Betragter vi denne under eet, saa har Forbrugerne Frihed ti - inden for visse Grænser - at væge saave fysisk Kvantum som tota Udgift. Antageig vi en Stigning i Forbrugernes ndtægt bevirke Overgang ti bedre Kvaiteter, det behøver atsaa ikke at give sig Udsag i en ForØgese af den fysiske Mængde konsumeret. saadanne Tifæde vi Data, der viser Anta forbrugte Kio, kunne skjue væsentige EfterspØrgsesændringer. Forandringer i Markedets ndstiing overfor de forskeige Kvaiteter vi ogsaa Øve ndfydese paa Prisforhodet meem de forskeige Kvaiteter. Hvis f. Eks. een bestemt Gruppe KØbere faar større KØbee,,;ne og som FØge deraf

7 ';;' :; 14 gaar over ti at bruge højere Gennemsnitskvaitet af Fæsk saa vi Totaforbruget og dermed Prisen for bedre Kvaiteter st~muer.es. Samti~ig vi - da jo ae Dee ~f Svinet ska sæges _ Prsen for rmgere Kvaiteter trykkes, ti Forde for dem, som bruger disse Kvaiteter. Hvis Udbudsprisen for hee Svin (Fæsken?teringen) stiger, saa vi som Rege KØbernes Kvaitetstipasmng ændres, saaedes at Priserne paa de forskeige Kvaiteter ikke stiger i samme Forhod, ja det kan endda ske, at Prisen paa de bedste Kvaiteter maa sættes ned, fordi de, der er devis Forbrugere af disse Kvaiteter, eers gaar o~er ti at bruge ringere Kvaiteter for at hode Fæskebudgettet nede. Virkeigheden maate man kende numerisk hee Systemet af Substitutionseasticiteter for de forskeige Kvaiteter for at kunne beskrive Kvaitetstipasningen. Men dette er en kompiceret Opgave. det føgende (De ) vi vi forsø.ge at skaffe noge numer!ske Opysninger, som kan give en vis Vejedning med Hensyn b Arten af Kvaitetstipasningen.,, ~ i i 15 5) Fokemængdens StØrrese og Sammensætning. Særig Adersfordeingen. 6) Konkurrence med andre Varer, bortset fra KØd, f. Eks. Fisk, GrØntsager etc. 7) Sæsonmæssige Variationer. 8) Offentig Uddeing af Anvisninger paa KØd og Fæsk ti ubemidede. 9) Propaganda for Vegetarkost o. 1. Punkterne 6-9 nævner vi her bot for Fudstændighedens Skyd, vi har ikke statistiske Mider ti at trække disse Faktorer ind i Anaysen. For at faa ndbik i seve Strukturen af Fæske- og KØdforbruget er det naturigt først at studere de -Opysninger, V har gennem Hushodningsregnskaberne. Dette vi vi gøre i næste Afsnit. 4. FaktoJ'e", soj kan indvirke paa Fæskeefte"spØ"gseen. Markedets totae Efterspørgse afhænger paa den ene Side af de Hovedfaktorer, der paavirker den individuee EfterspØrgse, paa den anden Side af.markedets StØrrese og Sammensætning. Gaar man i Detaier, vi man finde, at det totae Fæskeforbrug afhænger af et meget stort Anta forskeige Faktorer; men det gæder om at udskie de Faktorer, som Øver en stadig og systematisk ndfydese. Vi nævner nedenfor de vigtigste: 1) Fæskepriserne. 2) KØdpriserne. 3) Forbrugernes KØbeevne. Det er her ikke bot et Spørgsmaa om den totae eer den gennemsnitige ndtægt i Markedet, Fordeingen af ndtægten spier ogsaa en meget vigtig Roe. Her kommer f. Eks. ogsaa Virkninger af ArbejdsØshed ind. 4) Det amindeige Leveomkostningsniveau. Det er f. Eks. kart, at Virkningen af en Stigning i Fæskeprisen afhænger af, om der samtidig sker en Stigning i Prisen paa Hovedmassen af andre Forbrugsvarer. ).1. FLÆSKE- OG KØDFORBRUGET STUDERET VED HJÆLP AF HUSHOLDNNGSREGNSKABERNE FOR ARBEJDERE HOVEDSTADEN Data. Fra de danske Hushodningsregnskaber' ) for Aaret 1931, Tabe, og, henter vi føgende Ta ti Beysning af KØdog Fæskeforbruget i Hovedstaden: 1) Anta Forbrugsenheder i hver Famiie. 2) Tota Udgift pr. Forbrugsenhed i hver Famiie. Denne tages som Udtryk for Famiiens ndtægt eer KØbeevne. 3) Udgift ti Fæsk pr. Famiie. Som Udtryk herfor er taget Summen af Posterne»MØrbrad«,»Andet fersk Svinekød og Fæsk«og»Satet og røget SvinekØd og Fæsk«i Tab.. 4) Forbrug af OksekØd pr. Famiie. Posten:»OksekØd«Tab.. 5) Forbrug af KavekØd pr. Famiie. Posten:»KavekØd«i Tab.. ') Statistiske Meddeeser, 4. Række, Bind 100, Hæfte 1, Tabe pp. 2-7, Tabe pp og Tabe pp

8 _ ~ 16 6) Forbrug af Fæsk pr. Famiie. Summen af Posterne»MØrbrad«,»Andet fersk SvinekØd og Fæsk«og»Satet og røget SvinekØd og Fæsk«i Tab.. Af disse Data kan man beregne Ta pr. Forbrugsenhed i hver Famiie ved at dividere 3)-6) med 1). Dernæst kan man beregne de af hver Famiie gennemsnitigt betate Fæske~Priser ved a t dividere Rækken 3) med 6). Det er af nteresse at bemærke, at der i Aaret 1931 var en usædvanig stor Tiførse af Fæsk ti Hjemmemarkedet og meget ave Priser, saaedes at man paa Forhaand vi vente, at Markedet var meget nærmere Mætning end sædvanig. Man vi derfor vente at finde særig ave Easticitete' for dette Aar. 6. Brutosammenhængen meem Fæske- og KØdforbruge og Toaudgiften p'. Forb'Ugsenhed. De forskeige Famiier vi antageig have forskeige Forbrugsvaner med Hensyn ti Mængde-Kombinationen af KØd og Fæsk, og Virkningen paa Fæskeforbruget af ndtægtsforandringer maa antages at være forskeig, at efter hvoredes Vanerne med Hensyn ti KØdforbrug er. Dette negigerer vi foreøbig, idet vi først vi Jetragte den gennemsnitige Bruttovirkning af ndtægtsvariationer paa henhodsvis Fæske- og KØdforbruget. Punkterne i de tre Diagrammer Fig. 1, 2 og 3 viser den observerede Sammenhæng meem Forbrug og Totaudgift pr. Forbrugsenhed for henhodsvis Fæsk, OksekØd og KavekØd. Gennemsnitig Totaudgift pr. Forbrugsenhed for Arbejdere i Hovedstaden var i Kr. De smaa' Kryds markerer det gennemsnitige Forbrug beregnet indenfor Udgiftsgrupper med nterva = 100 Kr. Paa Grundag af disse Gennemsnitsværdier har vi grafisk tipasset en Gennemsnitssammenhæng i hvert Diagram, en ret Linie i Fig. og 3 og en krum Kurve i Fig. 2. Man kunde sevføgeig anvende mere raffinerede Metoder ved denne KurvefØjning, men den store Spredning viser, at en Gennemsnitssammenhæng i ae Tifæde vi være meget usikkert bestemt. Man maa derfor ikke ægge for meget ind i de Resu-! i ; KG Jo 'o,. 40,. " o ~ forbru). AF F..Æ51'\ PR. FO:B!\ ENHED tx) ~ '. "'~'.~~-;.;-;_;r:~""',-:-:-:".-, '. ~ '. '. TOHLtJtGf'T PR FOt8REHf (R) Fig. 1. Sammenhængen meem Forbrug af Fæsk og Totaudgift pr. Forbrugsenhed. Arbejderfamiier i Hovedstaden :,'.. ":r.,,. ',0... ":-:"'~ i:...v '. '. O '. '. '" o< ototm.udgrt, ~~~!Ut~HHED e "!- x '. C' ' >.:~,.;.' o 500 1!OD ,500 Fig. 2. Sammenhængen meem Forbrug af OksekØd og Totaudgift pr. Forbrugsenhed. Arbejderfamiier i Hovedstaden K~ FDRBRU60 Af (A~VE<'D i'~ FOB UUHi) (.) '0..,. 2' 'o...,' :" ~'".,;. O, >t.:: :.,' :;..' :... f'. JC ;. 111, H. O~n.DttO o ; x Fig. 3. Sammenhængen meem Forbrug af KavekØd og Totaudgift pr. Forbrugsenhed. Arbejderfamiier i Hovedstaden " 0.0 :'.'. TOT~~UD)"

9 ----c, tater, som kan udedes af denne Sammenhæng. Ved grafisk Afæsning kan vi nu bestemme Bruttoeasticiteterne af Fæske- og KØdforbruget med Hensyn ti Variationer i den totae Udgift pr. Forbrugsenhed i det Punkt, der markerer Gennemsnitsudgiften ('= 1516 Kr. pr. Forbrugsenhed). Hvis x, y og z betegner henhodsvis Forbruget af Fæsk, OksekØd og KavekØd pr. Forbrugsenhed, R den totae Udgift pr. Forbrugsenhed og a x ' a y og a z Hædningen af de tre Gennemsnitskurver i Fig. 1, 2 og 3, saa er de nævnte Easticiteter defineret ved - {GennemSnitig Bruttoeasticiet af (6.1) Ex,R = a x. ~ = Fæskeforbruget med Hensyn ti y Variationer i KØbeevne. (6.2) (6.3) E R y,r = ny. -=- = y R z (Tisvarende for OksekØd.) (Tisvarende for KavekØd.) hvor Stregerne over x, y, z og R markerer, at vi indsætter Værdien af disse StØrreser i det Punkt paa Kurverne, der svarer ti Gennemsnitsudgiften (1516 Kr.) pr. Forbrugsenhed. Vi finder Ex,R = ca. Ey,R = ca. Ez,R = ca. 0,30 O 0,70 Den ave Easticitet for Fæsk (sammenignet med Easticiteten for Kavekød) er uden Tviv et Udtryk for, at Markedet i 1931 var næsten mættet med Hensyn ti Fæsk. Det fundne Resutat for Oksekød har ogsaa en pausibe Forkaring, idet OksekØd gennemgaaende betragtes som en simpe KØdvare, der mest bruges af dem, som ikke har Raad ti at købe andet KØd eer Fæsk. Det er derfor ogsaa rimeigt, at OksekØdforbruget synker for større ndtægter (se Fig. 2). j ~ Anayse af det»tekniske«substittionsforhod meem Fæsk og KØd i Famiier med ige stor Udgift pr. Forbrugsenhed.. ndtægtens Sbstittionsvi kning. Den store Spredning i de foranstaaende Diagrammer kunde tænkes forkaret ved, at der, naar ndtægten er fast, var en systematisk Sammenhæng (bestemt Substitutionsforhod) meem Fæsk og KØd. Da vi her betragter et enket kort Tidsrum (1931), kan vi antage, at Markedspriserne er tinærmesesvis faste, saaedes at vi ikke behøver at betragte Substitution fremkadt ved Prisforandringer. Men der kan være andre Ting, som fremkader Forskeigheder med Hensyn ti Mængdekombinationen af KØd og Fæsk bandt de enkete Famiier, og Formen af Substitutionssammenhængen kan afhænge af ndtægtens Højde. For at undersøge dette har vi i Fig. 4 a)-f) indtegnet den observerede Sammenhæng meem KØdforbrug (OksekØd pus Kavekød) og Fæskeforbrug pr. Forbrugsenhed for en Række forskeige ndtægtsgrupper (tota Udgift pr. Forbrugsenhed). Hvert af disse Diagrammer skude vise det tekniske Substitutionsforhod meem KØd og Fæsk ved tinærmet konstant ndtægt pr. Forbrugsenhed. En Betragtning af Figurerne viser imidertid, at der ikke er nogen Tendens ti systematisk Sammenhæng meem KØd- og Fæskeforbruget. Ae Figurerne har Karakter af tifædig Variation omkring et Gennemsnitspnkt. Dette er markeret med et Kryds i Figurerne. Famiier med ige store ndtægter ser det atsaa ud ti, at et stort Fæskeforbrug ikke forhindrer e stort KØdforbrug, i hvert Fad inden for Variationer af den Størrese, der er Tae om i det foreagte Materiae. Paa hver Figur er tiføjet Værdien af Forhodet meem det gennemsnitige Fæskeforbrug og det gennemsnitige KØdforbrug. Der er en kar Stigning i dette Forhod for de meemste Grupper. Gruppen Kr. har saa faa Observationer, at man ikke kan ægge saa megen Vægt paa Resutatet i denne Gruppe. Endvidere er det rimeigt at antage, at Overgangen ti Fæsk vi standse ved højere ndtægter, idet ogsaa Hensynet ti asidig Kosthod kommer ind.

10

11 ,.-- Afæser vi ar x af Fig. 5 og indsætter Værdierne af R og R x Genemsnitspunktet for R (= 1516 Kr.), saa faar vi 22 ER H = ca. 0,75 x, Ved en ndtægtsforøgese reagerer atsaa Udgiften ti Fæsk mere end dobbet saa stærkt som det fysiske Kvantum. Betegner vi med Px den gennemsnitige Fæskepris, en Famiie betaer, saa er Px defineret ved (8.2) Px = R x nd Easticiteten af Prisen Px med Hensyn ti en Forandring tægten R er defineret ved (8.3) i'jpx R E R-- - Px' - i'jr. Px ndsætter vi her (8.2), fa ar vi (8.4) x Ep T = ER ] - Ex ' x' x' ~, d. v. s. Easticiteten af Gennemsnitsprisen er ig Forskeen meem Udgiftseasticiteten og Kvantumseasticiteten. Ved Taene foran faar vi atsaa Ep ] = 0,75-0,30 = 0,45 x' Vi har atsaa fundet, at hvis ndtægten forøges med 10 %, saa vi (tinærmet) Udgiften ti Fæsk stige med 7,5 %, hvoraf ca. 3 % gaar ti ForØgese af Fæskekvantummet og ca. 4,5 % ti Forbedring af Kvaiteten. Mange andre interessante Sammenhænge kan trækkes frem af Hushodningsregnskaberne. Vi ska imidertid ikke gaa nærmere ind paa disse, idet vi betragter foranstaaende som et brugbart Grundag for den Markedsanayse, som er vort egentige Formaa, og som vi ska behande i næste Afsnit. 23. ANALYSE AF AARLGE TLFØRSELS- OG PRSDATA FOR STORKØBENHAVN 1924/ /38 9. Data. Vi ska først give en Oversigt over de Taserier, som indgaar i den efterføgende Anayse, og Beregningsmaaden for de speciee Rækker, vi har udedet af Raadata. Vi opererer her overat med aarige Data, og Aaret regnes atid fra 1. Apri ti 31. Marts (det danske Finansaar). Denne nddeing er vagt af Hensyn ti, at de vigtigste statistiske Data er givet for Finansaaret, ikke for Kaenderaaret. Vi opererer med aarige Data, for det første fordi den amindeige Statistik gennemgaaende ikke giver anden Specifikation, og dernæst for at undgaa de kompicerede SpØrgsmaa angaaende Sæsonvariationer, Korrektion for Heigdage o. s. Y. A. Tiførseen af Fæsk ti StorkØbenhavn'). Paa Grund af den paabudte offentige Kontro med at Fæsk, der omsættes, og" den dermed forbundne Statistik er det muigt at faa meget gode" Data for FæsketifØrseen. Saa vidt vi har bragt i Erfaring, gaar den aer væsentigste De af FæsketifØrseen ti StorkØbenhavn over KØbenhavns offentige Sagtehuse og/eer KØbenhavns Fæskeha. Tiførsesmekanismen kan skematisk fremsties som i Fig. 6. TifØrse af evende Svin ti Sagtning KØbenhavns offentige Sagtehuse Eksport ~ Ti Forbrug Hovedstaden og Forstæderne (via Sagtere og Forhandere) OverfØrt ti Sag Fig. 6. Sagtede Svin tiført fra Provinsen ~ KØbenhavns Fæskeha Eksport T Forbrug Hovedstaden og Forstæderne (via Sagtere og Forhandere) ') Direktør M. Storgaard, Aarhus Fæskeha,.har givet os værdifude Opysninger ti dette Afsnit, hvorfor vi herved takker. Han er dog uden Ansvar for muige Fej eer UnØjagtigheder.

12 j '~ Aarige Data ti Udfydning af dette Skema gives af Direktoratet fo' KØbenhavns Torvevæsen og Sagtehaer'), Spørgsmaaet, om disse Data giver Udtryk for FO'bruget i StorkØbenhavn, maa imidertid nærmere undersøges. Herunder kommer b. a. føgende i Betragtning: Eksporten. Statistikken giver Opysninger om denne, men Taene er for Fæsk saa forsvindende smaa i Forhod ti den totae Tiførse, at det næppe er Umagen værd at reducere for dem, Sag ti Konservesfabrikker. Dette kan bevirke en Forskydning i Forhodet meem den totae Tiførse og den De heraf, som gaar direkte ud ti Pubikum, idet OpkØbet ti Konservesfabrikkerne ofte for ega ar i store Portioner paa Tidspunkter med særig rigeig TifØrse og ave Priser. Nogen Reduktion herfor har vi ikke kunnet foretage. Den Fej, som her maaue komme ind, biver imidertid betydeigt reduceret ved, at vi hoder os ti Aarsdata, hvorved en Udjævning kommer i Stand. Lagring af Fæsk. De moderne KØehuse i KØbenhavns KØdby muiggør et betydeigt Lagerhod. Dette vi imidertid heer ikke bevirke væsentige Fej, naar vi bruger Aarsdata, bot der ikke sker vodsomme Ændringer i Lagerhodet fra et Aar ti det næste. Spørgsmaaet om det Forbrugeromraade, som dækkes af Tiførseen ti KØbenhavn. Den væsentige De af Saget fra KØbenhavns Sagtehuse og Fæskehaen gaar utvivsomt ti Forbrug i Hovedstaden med Forstæder (»StorkØbenhavn«); men noget gaar ogsaa udenfor dette Omraade. (Direktør M. Storgaard, Aarhus Fæskeha, opyser, at ogsaa Sagtere fra store Dee af Sjæand henter Varer fra Fæskehaen i KØbenhavn.) Dette behøver imidertid ikke at føre ti væsentige Fej i vor Anayse, bot den De, som saaedes gaar ud af Markedet, bevæger sig nogenunde paraet med den totae TifØrse. Desuden er det næppe en meget stor Procent, som paa denne Maade gaar ud af Markedet, saaedes at der sev med nogen Afvigese i Bevægeserne ikke kommer særig store Fej ind. TifØrse, som ikke kommer med i ovennævnte Ta. En De Sagtere i Hovedstaden køber Fæsk direkte fra Provinsen. Efter hvad vi har bragt i Erfaring, betyder dette meget idt i Forhod ') Staden Københavns Regnskab 1924/25-37/38. Magistratens 4. Afdeing. Afsnittet om Torve- og Sagtehaerne ti TifØrseen gennem Sagtehusene og Fæskehaen og endnu mindre, naar det kun er Bevægesen i Taene fra Aar ti Aar, vi er interesseret i. Paa Grundag af disse Betragtninger har vi vagt som Udtryk for det aarige totae Fæskeforbrug i StorkØbenhavn: Samet Sagtevægt af Svin sagtet i KØbenhavns offentige Sagtehuse pus samet Vægt af sagtede Svin tiført KØbenhavns Fæskeha fra Provinsen'). Disse Ta for 1924/ /38 er givet i Tabe 1. Her er ogsaa medtaget de korresponderende Ta for OksekØd og KavekØd, der tisammen udgør den aer væsentigste De af StorkØbenhavns KØdforbrug' ). Tabe 1. Tiførse af KØd og Fæsk ti KØbenhavns offentuge Sagtehuse og Københavns Fæskeha. Aar Fæsk Oksekød KavekØd (1. Apri-31. Marts) 1000 <g 1000 kg 1000 kg 1924/25 o / / / / / / / / / /35 o /36 o / / Data for Aaret 1933/34 og 1936/37 (de indrammede Ta i Tabe 1) er hodt udenfor i den efterføgende Anayse. Grunden ') Se f. Eks. Staden Københavns Regnskab 1937/38. Ti ustration anfører vi her, at Taet for Fæsk 1937/38 findes ved at summere de to Ta for Fæsk, der findes henhodsvis i Tabeen midt paa Side 147* og nederst Side 148* i ovenn~vnte Regnskab, hviket giver kg kg = ca kg.

13 26 27 herti er den i disse Aar tiadte»potesagtning«(sagtning af smaa Svin under 50 kg evende Vægt uden Afgift), der medførte en ekseptione stor ForØgese af Antaet af tiførte Svin ti København. Dette Fæsk var af en anden Kvaitet end Fæsk af amindeige Sagtesvin og opnaaede avere Priser. Paa den anden Side vide det ikke være rigtigt at fradrage»potefæsket«i vore TifØrsesdata, da Potefæsket sevføgeig konkurrerede med det amindeige Fæsk paa Markedet. Sikre Data for PotetifØrseen foreigger heer ikke. Vi har derfor fundet det mest rationet het at udeade disse to Aar, og det saa meget mere som vi her ikke er interesseret i at faa den speciee Virkning af Potesagtning frem, der er en højst usædvanig Foreteese. KR \ PRJ.SER PM KØD O~ FLÆSK \AARLG (;ENHM5NT B. Priser for KØd og Fæsk. Der er her væsentigt to Prisserier at væge imeem, nemig KØd- og Fæskenoteringen og Detaipriserne (indsamet af Statistisk Departement). Det vide maaske have været mest næriggende at bruge de sidstnævnte. Disse opgives imidertid kun for forskeige Dee af Dyret (Forkød, Bov, MØrbrad o. s. v.), og vi har foran set, at man ikke uden videre kan tage en af disse Priser som repræsentativ paa Grund af Kompikationerne med Forbrugernes Kvaitetstipasning. Væger man Noteringerne pr. kg for hee Kroppe, faar man en Gennemsnitspris, der er Resutatet af saave Kvantumstipasning som Kvaitetstipasning. Da ae Dee af Dyret ska sæges, giver Noteringerne et Udtryk for den gennemsnitige Pris, som hee Markedet betaer. Vi har derfor vagt at bruge de officiee Noteringer for hee Kroppe ved Sag fra KØbenhavns FæskehaP ) for OksekØd, KavekØd og Fæsk (1ste K.). Aarige Data (for et Finansaar) bev beregnet ved sim-o pet Gennemsnit af Ugenoteringer, idet der for hver Uge bev vagt Midtpunktet i Prisintervaet. (Noteringerne gives i Form af et nterva, f. Eks. {r. 1,65-1,75). De derved fremkomne Aarspriser findes i Tabe 2 og Fig. 7. Prisen paa Oksekød (Py) og Prisen paa Kavekød (pz) bevæger sig, som man ser, praktisk tat ') Fra KØbenhavns Torve- og Sagtehaer fik vi veviigst tisendt en Sammenstiing af ugentige Noteringer, saa vi kunde beregne Gennemsnitspriser for et Finansaar. Vi takker paa det bedste herfor o Fig. 7. Priser paa KØd og Fæsk. Aarige Gennemsnit (for Finansaar) af Ugenoteringer i KØbenhavns Fæskeha. ens. Det er derfor umuigt statistisk set at faa den isoerede Virkning af hver af disse Priser f~em. (Dette bev og.saa bek~æftet ved ForsØg, som bev gjort med at tage begge dsse Varaber med i en Regressionsanayse). Vi maa derfor nøjes med at be-

14 28 tragte Gennemsnitsprisen for Oksekød og Kavekød. Denne Gennemsnitspris bev bestemt ved at veje hver af de to Priser med Mængderne, der findes i Tabe 1. Betegner vi Gennemsnitsprisen for OksekØd og KavekØd med Py + z' har vi Py+z = y. Py + z Pz --"'--- y+z Denne Række findes i Tabe 2, sidste Koonne, og er indtegnet i Fig. 7. Py + z kader vi i det føgende set og ret for KØdprisen. Tabe 2. Gennemsnitsnoteringer for KØd og Fæsk i KØbenhavns Fæskeha. Gennemsnit Fæsk Oksekød. af Pris paa Aar KavekØd px O,sekØd + (1. Apri1-31. :\arts) Pv Pz Kavekød Kr. pr. kg. Kr. pr. kg. Kr. pr. kg. Py + z Kr. pr. kg. 1924/ ,39 1,93 1,66 1, /26 o 2,20 1,58 1,43 1, / ,67 1,22 1,39 1, / ,31 1,18 1,04 1, / ,51 1,12 0,97 1, / ,63 1,18 1,14 1, / ,13 1,12 1,03 1, /32 o 0,82 0,75 0,63 0, / ,87 0,52 0,55 0, /34 o 1,24 0,60 0,68 0, /35... '1,51 0,81 0,92 0, / ,63 0,99 0,93 0, / ,53 0,91 0,86 0, / ,67 0,99 1,06 1,02 C. ndtægtsdata. de feste Tifæde, naar man vi foretage en Markedsanayse, manger der tifredsstiende Data ti at udtrykke Forbrugernes KØbeevne. nærværende Tifæde kan der stort set bive Tae om at betragte enten Data for LØnninger eer Skatteindtægt. Man kunde ogsaa tænke sig at betragte ArbejdsØsheden som et Barometer for KØbeevnen. Bandt disse Data maa ve Skatteindtægten betragtes som det mest generee Udtryk for ndtægten. Vi har 29 derfor brugt denne. Men ogsaa denne Række har, betragtet som Udtryk for Købeevnen, en Række Manger. Man vi her først og fremmest tænke paa Fejen ved urigtige ndtægtsangiveser. Antageserne om StØrresen af denne Fej er imidertid som Rege,stærkt overdrevne. Man hæfter sig ved enkete graverende Tifæde og generaiserer ud fra disse. Men der er andre ige saa vigtige Fejkider. For det første faar man ikke de smaa skattefri ndtægter med, d. v. s. ndtægten hos en KØberkasse, der antageig har en meget eastisk Fæskeefterspørgse. Dette behøver imidertid ikke at betyde særig meget for hee Markedets Reaktion, da de absoutte Mængder Fæsk, som de fattigste bruger, maa antages at være smaa i Forhod ti det totae Forbrug. Dernæst kommer en he De forretningsmæssige ndtægter med, som 'næppe har synderig ndfydese paa det personige Forbrug, og der kan her være Tae om systematiske Variationer med Konjunkturbevægeserne. Vi har imidertid ikke statistiske Mider ti at foretage nogen Reduktion for dette paa betryggende Maade. Vi finder det derfor bedst at bruge Taene, som de er; en vikaati:g Korrektion kunde' bot gøre gat værre. Desuden er vor Opgave her ikke speciet at studere Virkningerne af ndtægtsvariationer paa Fæskeforbruget. Vi tager ndtægten med kun for at eiminere dens Virkninger, saafremt disse maaue have øvet en forstyrrende ndfydese i vort Materiae, idet vi søger Netosammenhængen meem Forbrug og Priser. Som Udtryk for Markedets totae Pengeindtægt har vi da vagt:»de kommunae Skatteyderes samede ndtægt uden ForhØjeser og Nedsætteser«i KØbenhavn, Frederiksberg og Gentoftei). Da disse ndtægtsdata gæder for Kaenderaar, har vi ved ineær nterpoation bestemt de tisvarende Ta for Finansaar. (Eks. Taet for 1934/35 er bestemt ved: % af Taet for )! af Taet for 1935). For 1937/38 har vi dog brugt Taet for hee 1937, da Ta for 1938 ikke foreaa. De saaedes fremkomne Ta er givet i Tabe 3. (Ang. Reduktion for Forandringer i det amindeige Leveomkbstningsriveau se nedenfor). 1) For Aarene : Statistiske Meddeeser, Serien: Den kommunae Beskatning, 1930, p. 48, og Ejendoms- og Personbeskatning i Skateaaret 1937/38, Tabe 12, p For 1937: Statistiske Efterretninger 1938, Tabe 2, p. 182.

15 ,,! 30, 31 '. " Tabe 3. De kommunae Skatteyderes samede ndtægt uden Forhøjeser og Nedsætteser i KØbenhavn, Frederiksberg og Gentofte. Beregnet for Aar fra 1. Apri ti 31. Marts ved ineær nterpoation. Aar ndtægt (1. Apri-31. Marts) (\'i. Kr.) 1924/ ,9 1925/ ,0 1926/ ,6 1927/ ,8 1928/ ,6 1929/ ,1 1930/ ,7 1931/ ,7 1932/ ,6 1933/ ,9 1934/ ,0 1935/ ,0 1936/ ,7 1937/ ,4,, ;! \ 1 \ ", 1 Barn under 4 Aar... 0, , , ,90 1 Kvinde over ,90 1 Mand ,00 Ved ineær nterpoation bev bestemt de tisvarende Anta Personer i hver af disse Grupper og derefter ved Mutipikation med de respektive Koefficienter i ovenstaaende Tabe det totae Anta Forbrugsenheder. Derefter bev de saaedes bestemte Ta for hvert af de 4 Tæingstidspunkter divideret med det totae Anta Personer. Disse Forhodsta er repræsenteret ved de fire indcirkede Punkter i Fig. 8. ANTAt:FO~8R.ENHEOER / ~NTAL PER;DNER 0.87 \ ;/ ' ;. Disse ndtægtsdata dækker ikke a~ de Hushodninger, som faar Fæsk tiført via KØbenhavn. Dette spier imidertid ikke saa stor Roe, bot Taene er nogenunde repræsentative, da vi ska reducere ndtægtstaene ti ndtægt pr. Forbrugsenhed. D. Anta Forbrugsenheder i KØbenhavn, Frederiksberg og Gentofte. Denne Række har vi beregnet paa føgende Maade: Fra Foketæingerne i 1921, 1925, 1930 og 1935 har man Opysninger om Adersfordeingen for Mænd og Kvinder samt Foketaet i KØbenhavn, Frederiksberg og Gentofte). Anta Forbrugsenheder paa hvert af de fire Tæingstidspunkter er beregnet ved den Forbrugsenhedsskaa, som bev brugt ved HushodningsundersØgesen i 1931"). Denne er: 1) Se Statistisk Aarbog for København, Frederiksberg og Gentofte. 2) Se Statistiske Meddeeser 1931, 4. Række, Bind 100, Hæfte 1, p. 17*. f ~ j 1 \ j ~! ,,tL ' o.n.-.d::.! ; Fig. 8. Forhodet meem Anta Forbrugsenbeder og Anta Personer i Hovedstaden, beregnet ved Hjæp af Foketæingerne i Aarene 1921, 1925, 1930 og Den jævne Kurve er Frihaandsinterpoation. Ved Hjæp af denne Kurve kan ovennævnte Forhodsta afæses paa et vikaar- -.'.J, '.~ ( -~

16 igt Tidspunkt i det betragtede Tidsrum. Ved at mutipicere disse Forhodsta med Foketaet den 1. Februar hvert Aar 1 ) fandt vi den Række for Anta Forbrugsenheder, der er markeret ved de indcirkede Punkter i Fig. 9. Ved grafisk Afæsning (ineær nter- BERE&NET ANTAL FORBR. E.HEDER HOVEDSTADEN 7; ,L ~ :/_ b;o ø }O 19,5 Fig. 9. Beregnet Anta Forbrugsenheder i Hovedstaden 1924/ /38 (ved at mutipicere Forhodstaene i Fig. 8 med aarige Data for Foketaet). poation) i Fig. 9 finder vi Anta Forbrugsenheder svarende ti Mirtpunktet af et Finansaar, d. v. s. 1. Oktober. Denne Række er opgivet i Tabe 4. Denne Række viser en noget stærkere Stigning end Foketaet paa Grund af Stigningen i det reative Anta voksne. Vi har netop af denne Grund beregnet Anta Forbrugsenheder for at bruge disse Ta som Reduktionsta for Forbrugs- og 1) Se Statistisk Aarbog for KØbenhavn, Frederiksberg og Gentofte 1938, Tabe 1, p. 3. i \ j ~, ~ 33 ndtægtsdata og derved eiminere Virkningen af Forandringer i Adersfordeingen. Tabe 4. Beregnet Anta Forbrngsenheder Aar i KØbenhavn, (1. Oktober) Frederiksb. og Gentofte (i 1000) 1924/ / / / / / / / /33 622,5 626,0 633,0 640,0 647,5 657,5 668,0 681,0 693,5 1933/ ,5 1934/ ,5 1935/ ,0 ~.~6_/3_7.._._._._.._._._.._._._.._._._. 7_5_1_,0~ 1937/ ,0 c. Det amindeige Leveomkostningsniveau. Som Udtryk herfor har vi brugt det amindeige ndeksta Tabe 5. ndeksta for Leveomkostninger, Basis Jui 1914 = Aar Gennemsnitigt ndeksta (1. Apri-31. Marts) for Leveomkostningerne. P. 1924/ , / , / , / , / , / , / , / , / , / , / , / , / , / ,82

17 34 for Detaipriser (Tota)1), Basis: Jui 1914 = 1. Gennemsnitsta gædende for et Finansaar er beregnet ved at tage Gennemsnittet af Januar- og Juitaet hvert Aar (idet man for den første De af Perioden 1924/ /38 kun har havaarige Data). Den saaedes beregnede Række findes i Tabe Yarkedseasticiteter for Fæskeforbruget bestemt ved Regressionsanayse paa ogaritmiske Data. Foran nævnede vi en Række forskeige Faktorer, som kunde indvirke paa Fæskeforbruget. For at bedømme Virkningerne af de forskeige Faktorer er det nødvendigt først at bestemme den kvantitative Sammenhæng meem dem ved Hjæp af statistiske Data. Statistisk Regressionsanayse er et Midde ti at gøre dette. Vi ska her bruge den moderne Form for Regressionsanayse, som kades»bunch Anaysis«2), dog uden at gaa nærmere ind paa tekniske Detaier. Ud fra dette Synspunkt har vi søjfet enhver Form for kassiske Middefejberegninger, der ofte er af tvivsom Værdi ved korte Økonomiske Rækker. Vi ska imidertid anføre de statistiske StØrreser, som er nødvendige for saadanne Beregninger, om nogen skude være interesseret i at gennemføre dem. (Se Tekst ti Fig. 11 og 13.) Enkete af de forannævnte Størreser vi naturigvis komme ind som Reduktionsfaktorer for andre StØrreser, der saa trækkes ind som expicit variabe i R~gressionsanaysen. Som saadanne expidte variabe har vi udvagt føgende: 1) Fæskeforbmg pr. Forbmgsenhed (x). Da Fæskeforbruget maa antages at variere i Takt med Forbrugerantaet (her repræsenteret ved Anta Forbrugsenheder ), er det rimeigt at eiminere denne Virkning ved at dividere det totae Fæskeforbrug (Tabe 1) for hvert Aar med det gennemsnitige Anta Forbrugsenheder (Tabe 4). Dette giver med vore 1) Se Statistisk Aarbog for København, Frederiksberg og Gentofte, særig 1938, Tabe ) Se Ragnar Frisch: Statistica Confuence Anaysis by means of compet e Regression Systems. Pubikation No. 5 fra Universitetets SociaØkonomiske nstitutt, Oso, ~ \ \, 35 Betegneser StØrresen x. Den findes i Tabe 6, Koonne (1). Disse Ta er dog ikke direkte sammenigneige med Taene foran fra Hushodningsregnskaberne, idet som nævnt Taene for det totae Forbrug rimeigvis ogsaa indbefatter Personer udenfor KØbenhavn, Frederiksberg og Gentofte, men de giver antageigt et brugbart Udtryk for Bevægesen fra Aar ti Aar. Tabe 6. Oversigt over de Rækker, der indgaar i vor Regressionsanayse. (1) (2) (3) (,1) (5) (6) (7) (8) Aar (1. Apri- x Ci r 13 ogex - ogeci + ogep+ oger- 31. ~arts) kg Kr. Kr. oge 10 oge 10 oge 10 oge1oo 1924/25 36,5 1,10 0, ,295 2,398 2,028 2, /26 34,5 1,06 0, ,238 2,361 1,946 2, /27 33,9 0,91 0, ,221 2,208 2,041 2, /28 39,9 0,74 0, ,384 2,002 2,140 2, /29 36,3 0,86 0, ,289 2,152 1,946 2, /30 34,9 0,95 0, ,250 2,251 1,960 2, /31 43,6 0,70 0, ,473 1,946 2,251 2, /32 52,1 0,53 0, ,651 1,668 2,140 2, /33 48,1 0,56 0, ,573 1,723 1,808 2, /34 45,6 0,77 0, ,517 2,041 1,629 2, /35 33,3 0,90 0, ,203 2,197 1,723 2, /36 31,6 0,94 0, ,151 2,241 1,775 2,365 /1936/37 47,8 0,87 0, ,564 2,163 1,758 2, /38 30,6 0,92 0, ,118 2,219 1,808 2,364 Gennemsnit (med Aarene 1933/34 og 1936/37 udeadt)... 37,95 0,85 0, ,321 2,114 1,964 2,345 2) Den 1'eae Fæskepris (a). For Fæskeforbruget maa det antages at have en væsentig Betydning, hvorvidt Fæskeprisen (pj stiger eer synker i Forhod ti andre Varer. For at faa en StØrrese, der udtrykker dette, beregner vi (10.1) a= Px P

18 36 hvor P betegner det amindeige Leveomkostningsniveau (Tabe 5). Denne StØrrese findes i Tabe 6, Koonne (2). 3) Den reative Kødpris (!3). Prisen paa KØd maa paa Forhaand antages at Øve væsentig' ndfydese paa Fæskeforbruget, men Totavirkningen afhænger naturigvis af, hvorvidt der samtidig sker Forandringer i Fæskeprisen. Som en første Tinærmese vi man antage, at Virkningen er ie, dersom KØdprisen og Fæskeprisen stiger eer fader i samme Forhod, mens en Forskydning i Forhodet meem de to Priser maa ventes at ændre Forbruget (f. Eks. en Overgang fra KØd ti Fæsk, naar Kødprisen stiger i Forhod ti Fæskeprisen). Vi betragter derfor den reative Kødpris, d. v. s. Gennemsnitsprisen for OksekØd og KavekØd divideret med Fæskeprisen, atsaa 00.2)!3 = Py + z Px Denne Størrese findes i Tabe 6, Koonne (3). 4) Reaindægt pr. Forbrugsenhed (r). Denne Størrese er beregnet ved at dividere den totae Pengeindtægt (Tabe 3) med Anta Forbrugsenheder (Tabe 4) og med Leveomkostningsindekset (Tabe 5), atsaa Tota Pengeindtægt (10.3) 1'= P. Anta Forbrugsenheder Herved opnaar vi at eiminere Virkningen paa ndtægten af befokningsmæssige Ændringer samt Virkningen af Forandringer i Pengeindtægtens amindeige KØbeevne. r skude atsaa kunne tages som et Gennemsnitsudtryk for Forandringer i Levefoden. Vi vi nu først prøve, om der meem disse fire Størreser kan paavises en Sammenhæng, der forudsætter, at de forskeige Easticiteter er Konstanter. Vi antager da som Hypotese, at der eksisterer en ineær Sammenhæng meem Logaritmerne ti disse 4 Størreser. Disse Logaritmer findes i Tabe 6, Koonne (5), (6), , 1.5. o 37 ~ i.c- T-j r-~~:~~~~~~::~~::;:~~[nh[ ,. "' ; RELATV K~OPRS :-----'\._---_: r----' FORMUG AF fæsk PR. FoitBR. ENHED Fig. 10. Serier brugt ved Regressionsanayse paa ogaritmiske Æia (Tabe 6, Koonne (5), (6), (7) og (8». (7) og (8), og er gengivet grafisk i Fig. 10. (Vi har her brugt naturige Logaritmer, atsaa Logaritmer med Grundtaet e = 2, , fordi vi aerede havde disse Rækker udregnet saaedes for andre Formaa). Med vore Betegneser biver denne Hypotese udtrykt saaedes: (0.4) og x = Ex,CL. og a + E x,[3 og!3 + Ex,r' og r + C hvor Ex,CL' E x,i3' Ex,r> og C er Konstanter, som ska bestemmes ved Regressionsanaysen.»Bunch«-kortet for denne Regressionsanayse (med Aarene 1933/34 og 1936/37 udeadt) er gengivet i Fig. 11. Ved at studere de forskeige»knipper«i dette Kort kan man bedømme, om Regressionsanaysen giver Resutater, der har Mening, og dernæst Resutaternes statistiske Sikkerhed. Hovedresutatet af denne Anayse er føgende: Der er en meget tæt Sammenhæng meem Fæskeforbruget og Fæskeprisen (smgn. Fig. 10), og denne Sammenhæng biver

19 TO-SET TRE-SET FRE-SET 12> J 2 k---1'.----j J 3 1"'-----4)2"-1 38 \ 1 j 39 ikke rokket ved nkudering af de Øvrige Virknings faktorer, der viser sig at være af reativt meget ringe Betydning for Forkaringen af Variationer i Fæskeforbruget. Betragter vi B"zitosammenhængen meem Fæskeforbrug og Fæskepris (ved at tage den eementære Regression af og x paa og C) uden at eiminere Virkningen af nogen af de Øvrige Faktorer, fa ar vi en Easticitet paa Bruttoeasticiteten af Fæskeforbruget med Hensyn ti den (10.5) E x. a =-0,64 { reae Fæskepris. 2' r=----e'---"- Hvis dernæst den reative KØdpris trækkes ind som Forkaring ved Siden af den reae Fæskepris, biver den gode statistiske Sammenhæng meem Fæskeforbrug og Fæskepris en ie Smue forbedret, og desuden forandres Easticiteten med Hensyn ti Fæskeprisen idt. Vi faar da 14 (10.6) t) JEastiCiteten af Fæskeforbru- (~ emmere,. = _ O 57 get med Hensyn h den reae Ex,a ' Fæskepris, naar den reative KØdpris er konstant. 24 ~ '-==:4i;:==:.r t----. o =- t--- O.'-oJ Fig. 11.»Bunch«-Kortet for Regressionsanayse paa ogaritmiske Data. (Variabe Nr. 1: oge x, Nr. 2: oge a, Nr. 3: oge 13, Nr. 4: oge r. Eementære Korreationskoefficienter: T12 = - 0,89, r13 = 0,53, r23 = - 0,30, rt4 = 0,44, r24 = - 0,67, r3'! = 0,10. Standardafvigesen af de enkete Variaber: 01"= 0,160, 02 = 0,223, 03 = 0,157, 04 = 0,058.) Denne Easticitet er atsaa absout set noget mindre end Bruttoeasticiteten, d. v. s. en De af den Reaktion i Forbruget, som i (10.5) bev tiskrevet Forandringer i Fæskeprisen, kan i Virkeigheden skydes de samtidige Forandringer i den reative KØdpris. Virkningen af Forandringer i den reative Kødpris fa ar vi ved at beregne Easticiteten af Fæskeforbruget med Hensyn ti den reative KØdpris med den reae Fæskepris hodt konstant. Dette giver (10.7) ") JEasticiteten af Fæskeforbru- (C e mmer et. = O 29 get med Hensyn h den rea- Ex,p 'tive KØdpris, naar den reae Fæskepris er konstant. d. v. s. naar Prisen paa KØd stiger i Forhod ti Prisen paa Fæsk, saa vi Fæskeforbruget stige, men denne indirekte Virkning er, -.

20 40 som man kunde vente, betydeigt mindre end den direkte Virkning af Forandring i Fæskeprisen. Men ogsaa disse Easticiteter kan være Bruttoeasticiteter, idet f. Eks. en De af denyirkning, som er tiagt Prisforandringer, i Reaiteten kan skydes samtidige Ændringer i KØbekraften. For at undersøge dette inkuderer vi nu ogsaa Reaindtægten pr. Forbrugsenhed. Herved biver den statistiske Sikkerhed af de to foranstaaende Easticitete' praktisk tat uforandret, medens deres Værdier forandres idt. Vi faar nu: (10.8) (10.9) (Easticiteten af Fæskeforbru (f3 og r eimineret) 11 get med Hensyn ti den reae Ex,a = - 0,69 Fæskepris, naar den reative KØdpris og Reaindtægten er konstant. (Easticiteten af Fæskeforbru (a og r eimineret) get med Hensyn ti den rea E = 0,26 ti ve KØdpris, naar den reae x,p Fæskepris og Reaindtægten er konstant. Betragter vi imidertid Easticiteten af Fæskeforbruget med Hensyn ti en Forandring i Reaindtægt, finder yi, at den er negativ, naar den reae Fæskepris eimineres, og det enten vi samtidig eiminerer den reative KØdpris eer ikke, d. v. s. at Fæskeforbruget synker, naar Reaindtægten stiger. (Easticiteten bev - 0,63). Paa Forhaand vide man ve vente, at en Stigning i ndtægten skude stimuej'e Fæskeforbruget. Ved vor Anayse af Hushodningsregnskaberne fik vi ogsaa en positiv om end temmeig svag Sammenhæng frem meem Fæskeforbrug og ndtægt. Den negative ndtægtseasticitet ovenfor har en rent statistisk Forkaring, som kan ses af»bunch«-kortet i Fig.. Vi ser her nemig (og forøvrigt ogsaa af Fig. 10), at der er en temmeig stram negativ Sammenhæng meem Reafæskeprisen og Reaindtægten. Dette er antageigt Udfryk for en rent konjunkturmæssig Samvariation, der er indført ved den fæes Division med Leveomkostningsindekset. Paa den anden Side ser vi, at der er en svag positiv Sammenhæng meem Fæskefor- 1 1! 41 bruget og Reaindtægten aene og igesaa meem Fæskeforbruget og Reaindtægten, naar Virkningen af den reative KØdpris eimineres. Men denne tisyneadende positive Virkning af Reaindtægten er bot den indirekte Virkning af den stramme negative Sammenhæng - paa den ene Side meem Fæskeforbruget og Fæskeprisen - paa den anden Side meem Fæskeprisen og Reaindtægten. Udover denne konjunkturmæssige Samvariation med Fæskeprisen indehoder Rækken r ingen udsagnskraftige Opysninger om ndtægtens Virkning paa Fæskeforbruget. Det biver derfor, statistisk set, nærmest en Tifædighed, hvor stor en ndtægtseasticitet vi her fa ar efter Eimination af Fæskeprisen. Vi kan derfor ikke tiægge den negative Easticitet, som bev nævnt foran, nogen ree Betydning som ndtægtseasticitet betragtet. Det er forøvrigt ret tvivsomt, hviken Virkning en Forandring i Markedets Gennemsnitsindtægt kan have paa FæskeefterspØrgseen, idet samtidige Forskydninger i ndtægtens Fordeing her vi spie en væsentig Roe ' ). Sevom ndtægtseasticiteten var temmeig stor, vide imidertid dette i vort Tifæde ikke indvirke synderig meget paa den Priseasticitet vi faar ved at ade ndtægten ude af Betragtning. den betragtede Periode har jo nemig Prissvingningerne været _ saa vodsomme (se Fig. 10), at den væsentige De af de observerede Udsag i Fæskeforbruget faar sin Forkaring ved Prisvariationerne aene. Kun en ie Procent af Udsagene i Forbruget kan skydes ndtægtsvariationerne. En Korrektion for dette vide derfor ikke væsentig forandre Easticiteten med Hensyn ti Prisen. Paa Grund af den stramme Sammenhæng meem Fæskeforbruget og Reafæskeprisen og ogsaa meem Fæskeforbruget og den reative KØdpris vi det antageigt - for praktiske Formaa - være tistrækkeigt kun at medtage disse to StØrreser som forkarende Variaber. (Men hvis ndtægten skude komme ti at variere væsentigt og paa en anden Maade end i vort Materiae, saa vide en Korrektion bive nødvendig). ') For,søg bev her gjort med at gaa ud fra en vis Form for den individuee Efterspørgsesfunktion og deraf afede Markedets EfterspØrgsesfunktion ved at antage en Pareto ndtægtsfordeing. :\'en den statistiske Prøvning af dete gav ikke udsagnskraftige Resutater.

Beregning af middellevetid

Beregning af middellevetid Beregning af middeevetid Hvad er middeevetid? Ta for middeevetiden for -årige drenge og piger anvendes hyppigt ti beysning af befokningens sundhedsmæssige tistand. Taet angiver det gennemsnitige anta år,

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner DANSK GOLF UNION Sikkerhedsvejedning sikkerhedszoner topografi og ayout Afstande MULIGE LØSNINGER Indhod 3 Hensynet ti sikkerheden Ingen 100 procents garanti 4 Gofbanens afgrænsning Sikkerhedszoner Hvor

Læs mere

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese /98 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Institutionskode Retningskode Uddannesesretning 0 0 0 5

Læs mere

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

OPQ Manager Plus-rapport

OPQ Manager Plus-rapport OPQ Profi OPQ Manager Pus-rapport Navn Sampe Candidate Dato 25. september 2013 www.ceb.sh.com INTRODUKTION Denne rapport henvender sig ti injeedere og HR-konsuenter. Den indehoder opysninger, som kan være

Læs mere

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015 Dirigerings træning v. Annette Vestmar og Eisabeth Johansen 2015 Dirigeringstræningen har føgende eementer: Ligeudsending Bagud, højre og venstre dirigering Søgesigna Stop Disse trænes og udbygges ved

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

Barefoots sadelsystem

Barefoots sadelsystem Sadesystemer og udstyr med hestens trivse i fokus Barefoots sadesystem Sabine Umann Hestefysioterapeut Cheyenne Cheyenne DryTex TM Cherokee Cherokee Cassic Hvad gør Barefoots sadesystem så speciet? London

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE MASKINE TIL AUTOMATISK FREMSTILLING AF GRANULEREDE ISFLAGER Ed. 01-2000 Date 12-2000 1 2 7 8 5 3 4 17 Mod. N. V. 16 1 2 11a 6 3 7 4 ~ 100 mm

Læs mere

Avl med kort og langpelsede hunde

Avl med kort og langpelsede hunde Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =

Læs mere

Efteruddannelse sosu og psykiatri

Efteruddannelse sosu og psykiatri Efteruddannese sosu og psykiatri Kursusprogram efterår 2010 Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster Vekommen ti Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster og ti et nyt og større kursuskataog! r Kursusafdeingerne

Læs mere

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E Ti eder-/meemedere inden for ædrepejen: F O A F A G O G A R B E J D E Pas på dig sev Udfordringer i dit psykiske arbejdsmijø og hvordan du tacker dem D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ti socia- og sundhedsederne

Læs mere

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv 2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din

Læs mere

Matematikken bag perspektivet I

Matematikken bag perspektivet I Supperende mterie ti erspektiv med GeoMeter Mtemtikken bg perspektivet I Som udgngspunkt for t diskutere de vigtigste mtemtiske sætninger bg perspektivtegninger vi vi benytte noge eementære egenskber for

Læs mere

Julehandel på nettet hitter hos danskerne

Julehandel på nettet hitter hos danskerne Pressemeddeese København den 12. December 2012 Juehande på nettet hitter hos danskerne For danskerne er juen synonym med hygge og kvitetstid. Vi gider ikke stresse rundt i de sidste hektiske timer før

Læs mere

STÆVNING. 2. Finn Ben~n

STÆVNING. 2. Finn Ben~n _ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn

Læs mere

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen Brugervejedning ti rektanguær trampoin Størrese: 3,05 m x 4,57 m x 80 fjedre 3,05 m x 4,88 m x 86 fjedre 3,05 m x 5,18 m x 92 fjedre 3,05 m x 5,49 m x 98 fjedre Vejedning ti saming, instaation, peje, vedigehodese

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder deta Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt vedr. Reginahaven. Panafdeing Peder Skov

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler

Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut 1 Tite: Forfattere: Oversættese: Layout:

Læs mere

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps Øvesesprogram efter operation for diskusproaps Jægersborg Aé 14, 2920 Charottenund, tf: 3964 1949, e-mai: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk ' ~ t cervica { ' L Thoracic } ~ Lu m bar ~ -1=-Sacra ~ ;...

Læs mere

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg Birgitta Stafund-Wiberg - http://www.meadowark.nu/ 27.4.2014 Brahetroeborg Refereret af Eisabeth Johansen og Annette Vestmar Birgitta startede med noge synspunkter om trænerens roe og understregede, at

Læs mere

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye www.kidsntweens.dk 3 aboratorier Projektet Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye er bygget op omkring tre aboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges

Læs mere

Unghundens træning Planlægning af træningen

Unghundens træning Planlægning af træningen Keith Mathews 28.-29. august 2014 Refereret af Eisabeth Johansen - Redigeret af Annette Vestmar Foredrag 28. august Med reference ti DVD sættet "Retriever training - Guru stye - The Bueprint to Success"

Læs mere

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985 Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

EPLA04-17. EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer

EPLA04-17. EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer EPLA04-17 Luftkøede kodtvandsaggregater EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer Daikins enestående position som producent af kimaanæg, kompressorer og køemider har medført en mårettet invovering

Læs mere

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

Svanemærkning af Primærbatterier

Svanemærkning af Primærbatterier Svanemærkning af Primærbatterier Version 4.2 22. juni 2011 30. juni 2016 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket Primærbatteri? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel Ledesesudfordringer ved udicitering af pejehjem 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hote Vekomst Irene Hesseberg Lederforeningen, Dansk Sygepejeråd (DSR) Program 10.00 Vekomst Formand Irene Hesseberg,

Læs mere

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25 X-CARE - mere end du forventer Introduktionstibud 50% på akupunkturnåe Vi har fået avet vores egne X-Care nåe. Igennem et års tid har vi, i samarbejde med fysioterapeuter, som giver akupunktur, testet

Læs mere

Erik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE

Erik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Du kender det godt. Når du keder dig, tegner du måske idt

Læs mere

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curricuum Ledese baseret på Purpose before profit betaer sig. Forsti dig en hverdag, hvor dine medarbejdere går på arbejde, fordi det er dybt meningsfudt. Fordi du

Læs mere

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013.

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013. Kommunepan 2013 Forord ved Borgmester Henrik Homer Dette er forsag ti Kommunepan 2013 - Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunabestyresenharvedtagetensametogoverordnetpanforudvikingenoganvendesenafareaerogservicetibud.Detkanduæseomheri

Læs mere

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev? EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009

MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009 MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009 1. INTRODUKTION Indhodsfortegnese 1. Introduktion Virksomhedsprofi Forord - Jakob Thomasen - Franz Wium Sørensen 2. Danske aktiviteter 3. Mijøpåvirkninger 4. CO

Læs mere

H v e m e r v i? 2 Bo42: Vision og målsætning 2011

H v e m e r v i? 2 Bo42: Vision og målsætning 2011 Vision & måsætning 2011 Hvem er vi? 4 Vi er Bornhoms største amene boigorganisation. 4 Vi er et evende beboerdemokrati 4 Vi er en professione serviceorganisation. 4 Vi er okat forankret på Bornhom. 4 Vi

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Sociaudvaget 2011-12 SOU am. de Biag 285 Offentigt Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.3 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

6 1 Navri og hjemsted

6 1 Navri og hjemsted PHIIP & PARTNERE Ad~wXö rfirriir J.nr. 7936-001 Dok. af 21 juni 2007 FUNDATS FOR SAM ZINGERSENS FOND Ternevej 5 2000 Frederiksberg CVR-nr. 14 53 65 74 Bestyresen i Sam Zingersens Fond, der er stiftet af

Læs mere

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde 3. marts 2016. sbs

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde 3. marts 2016. sbs Områdefornyese i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde sbs 2. arbejdsgruppemøde Aftenens program 19.00 Vekomst 19.05 Opsaming fra 1. arbejdsgruppemøde, sbs 19.15 Opæg ti gruppearbejde, sbs 19.30 Gruppearbejde

Læs mere

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET grobund07 2010 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 Nye stade trods krise 4-7 grobund 2 GROBUND Grobund nr. 07 2010 INDHOLD Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre...

Det store udvalg åbner alle vinduer og døre... Vinduer med kobede rammer Vinduer med kitfas Vinduer med buer Runde vinduer Skoddeeementer Speciaeementer Facadedøre i speciaudførese Fodedøre Hæveskydedøre Hæveskydedøre i træ/au Eementer i træ/au Eementer

Læs mere

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven Samrådet for Ophavsret Syv vigtige grunde ti IKKE at indføre en arbejdsgiverrege i ophavsretsoven Samrådet for Ophavsret er en parapy for organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere AC (Udvaget

Læs mere

Volumenstrømsregulatorer

Volumenstrømsregulatorer comfort oumenstrømsreguatorer Voumenstrømsreguatorer Om Lindab Comfort og design Produktoersigt / symboer Teori Loftarmaturer Loftarmaturer - synige Trykfordeingsbokse Vægarmaturer Dyser Dysekanaer Riste

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter

Læs mere

Selvforsyning i kødproduktionen En vigtig forudsætning for stabil økonomi

Selvforsyning i kødproduktionen En vigtig forudsætning for stabil økonomi i kødproduktionen En vigtig forudsætning for stabi økonomi v. Erik Andersen Chefkonsuent Jysk Økoogi Mobi. 20132119 E-mai. era@jbr.dk Sevforsyning, godt for økoogien og økonomien Udfordringer i kødproduktionen

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvatning Skanska Øresunds AS Havnehomen 25 1561 København V Att. Jacob Hovmøer Dato 26.11.201 2 Deres ref. Vores ref. Sag.2868907 Dok.2900919 Direkte nr. 32471522 sothoa Tiadese

Læs mere

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign.

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign. 2008 OVERENS- KOMSTER for mejeribestyrere, driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o.ign. meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer Indhod Overenskomst

Læs mere

A. Afløbsinstallationer

A. Afløbsinstallationer A. Aføbintaationer I dette afnit redegøre for den vagte pacering af edningerne ti pidevand og regnvand, amt for dimenioneringen af die. Aføbytemet udforme om et eparatytem, dv. et ytem, hvor pidevandet

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Tite: Forfatter: Kide: Udgivet af: URL: Aspekter af modae udsagns dybdestruktur Ebbe Grunwad NyS Nydanske Studier & Amen kommunikationsteori 7, 1974, s. 7-30 Akademisk Forag www.nys.dk NyS og artikens

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.8 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

KB Børnefodbold anno 2014

KB Børnefodbold anno 2014 KB Børnefodbod anno 2014 Fem søjer i KB Børnefodbod Et kubmijø, der fasthoder spiere og trænere på ae niveauer. En anerkendende pædagogik, der ser forskeighed som en styrke. Et træningsmijø, der udviker

Læs mere

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling.

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling. NYT om GAMMELT Årgang - nr. Sagterbutikken anno 1920 Biv medem Dette første nummer af "NYT OM GAMMELT" har ti forma at skabe interesse for Sagterimuseet i Roskide. Et spedamuseum kan kun fungere, hvis

Læs mere

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Referat Nærdemokratiudvaget's møde Torsdag den 08-12-2011 K. 16:30 Udvagsværese 1 Deta: Arne Ebsen, Pia Dam, Mogens Stampe, Jens Munk Afbud: Mette Kristensen Indhodsfortegnese Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendese

Læs mere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version 7.7 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket?

Læs mere

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7 avisen 3 F K A S T R U P 2/15 juni Ryanair-kampagne styrker sammenhod i ufthavnen Side 3 Muighed for kommunaisering af skradehåndtering i København? Side 4-5 Sevvagt uddannese: Dejig at hvie kroppen og

Læs mere

Digital Kommuneplan 2013

Digital Kommuneplan 2013 Digita Kommunepan 2013 Vekommen ti Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunepan2013findesudeukkendeienwebbaseretudgavepådennehjemmeside. Idenbåtopbjækekanduæseomkommunepanenogdukanæsekommunabestyresensmåogretningsinjerfordefemtemaer-

Læs mere

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 2011 jui Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui 2011 Udgiver:

Læs mere

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016 KURSUSTILBUD 2. havår 2016 Om os Rådgivningsafdeingen Rådgivningsafdeingen er en afdeing under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefagig rådgivning, supervision, vejedning og undervisning både internt

Læs mere

Naturgasfyret IR-booster

Naturgasfyret IR-booster Naturgasfyret IR-booster Projektrapport Oktober 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørshom Tf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk N a turgasfyret IR-boaster Oe H. Madsen

Læs mere

avis Venire 15. udgave December 2013

avis Venire 15. udgave December 2013 avis Venire 15. udgave December 2013 Virkekraft er en rettighedserkæring Det eksempariske Organisatorisk og menneskeig virkekraft VIRKE KRAFT Leder Af Frederikke Larsen Denne avis er fydt med tre forskeige

Læs mere

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG B A T KARTELLET Indhodsfortegnese 1. Resumé... 4 2. Formå og indedning... 5 3. Metode... 7 4. BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i 2011...

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.0 15. december 2011 31. december 2014 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq Avatangiisinut Pinngortitamuu Pisortaarfik Direktoratet for Mijø og Natur Indedende kumuativ undersøgese for området vest for Tasersia Oktober / 2007 Indedende kumuativ undersøgese for området vest for

Læs mere

EX LIBRIS. KflJBENHAVI RAADHUS BIBLIOTEK

EX LIBRIS. KflJBENHAVI RAADHUS BIBLIOTEK EX LIBRIS KfJBENHAVI RAADHUS BIBLIOTEK EH o BERETNING OM HOLERA-EPIDEMIE I KJOBEr HAVN JUNI - OVTOBER 853, UDARBEDET OG ' DGIVEN ~OR DEN OVERORDENTLIGE UNDUED COMMI ION FOR KJ(tnEJ~IHVN Dr.. R.

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder Opsaming på Nærdemokratiudvagets diaogmøder Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt

Læs mere

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro Bryggen år 2000? Det hander om fere famiieboiger og dermed fere børn på Bryggen - om mindre trafik og mere grønt - og om at fasthode de særige træk der atid har være Bryggens styrke Det siger okarådsformand

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Lexmark Print Management

Lexmark Print Management Lexmark Print Management Optimer jeres netværksudskrivning, og opret state-of-the-art udskriftsstyringsøsning, der kan benyttes okat og via the coud. Sikker og praktisk frigivese af udskriftsjobs Feksibet.

Læs mere

Varde Ovne et logisk valg 2009/10

Varde Ovne et logisk valg 2009/10 Varde Ovne et ogisk vag 2009/10 2009/10 teknik Hvorfor Varde Ovne har i en ang årrække været en markant spier på brændeovnsmarkedet. Udvikingen er gået fra at være en ie håndværksvirksomhed i begyndesen,

Læs mere

(Redegørelse for problemstillinger om anvendelse af provenu ved frasalg, modregning i bloktilskud og finansiering af stranded costs)

(Redegørelse for problemstillinger om anvendelse af provenu ved frasalg, modregning i bloktilskud og finansiering af stranded costs) 21. JNI 2013 J.nr.: 7504166 SFS/JNO Modemisering af affadssektoren (Redegørese for probemstiinger om anvendese af provenu ved frasag, modregning i boktiskud og finansiering af stranded costs). INDLEDNING

Læs mere

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt. VEJLEDNING VERIFONE.DK ATOS Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet

Læs mere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version 7.4 15. december 2011 31. december 2015 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket?

Læs mere

Lokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by

Lokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by Lokapan 91-01 Område ti hote- og restaurationsformå ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by LOKALPLAN NR. 91-01 Samt kommunepantiæg nr. 21 FOR ET OMRÅDE TL HOTEL - OG RESTAURATONSFORMÅL VED TØNDERVEJ

Læs mere

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn Månedspan Februar UGE 6 Smykker i Magien 3-2 s-cafè i 67` m. Mette 4-2 Dyrehandes-tur m. Mette 5-2 Fæes ski-møde for ALLE ski-børn 6-2 7-2 UGE 7 Impusen Kanin-møde i Naturhuset m. Mia - Magien ukket Smykker

Læs mere

Thomas Wong. Chef sikkerhedskonsulent ved FortConsult Forfatter af forskellige artikler om ITsikkerhed

Thomas Wong. Chef sikkerhedskonsulent ved FortConsult Forfatter af forskellige artikler om ITsikkerhed Mobi Sikkerhed Thomas Wong Chef sikkerhedskonsuent ved FortConsut Forfatter af forskeige artiker om ITsikkerhed Foredragshoder om sikkerheds reaterede emner Metodik ansvarig for vores app testing Baggrund

Læs mere

EJERLEJLIGHEDERNES LANDSFORENING. ?dirigent. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens delegeretmøde. Årsrapport 2016

EJERLEJLIGHEDERNES LANDSFORENING. ?dirigent. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens delegeretmøde. Årsrapport 2016 EJERLEJLIGHEDERNES LANDSFORENING Nørre Vodgade 2 1358 København K Årsrapport 2016 Årsrapporten er fremagt og godkendt på foreningens deegeretmøde Den 20/4 2017 dirigent CVR-nr. 61 37 50 15 Side 1 INDHOLDSFORTGNELSE

Læs mere

fundament for udvikling og værdiskabelse

fundament for udvikling og værdiskabelse AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den

Læs mere

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse Nr. 1 feb. 2011 TEMA: Tid og penge Derfor skue vi spare Efter 22 november Hvordan bruger vi tiden bedst Tæt på ønaftae Studerende vi øge indfydese Hvordan ser en metropoit ud? Fire programmer styrker fokus

Læs mere

SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56. FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ l GL.HOL TE

SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56. FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ l GL.HOL TE SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56 FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ GL.HOL TE \ C7 D Lokapanen er udarbejdet af SØerØd kommunes tekniske forvatning, panægningsafdeingen.

Læs mere

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling Hesingør kommune Teknik og mijø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Att. Hanne Wagnkide Åsgårde, den 13-01-2013 Overbragt Landzonemyndigheden og mijø myndigheden i Hesingør Kommune Hermed fremsendes vores indsigese

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4.

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. okt. - dec. 2015 Facebook gruppe Obs Nørreå gruppe har fået en åben facebokkgruppe. Vi vi b.a. bruge den ti at gøre opmærksom på, at vi har pads ti fere spejdere.

Læs mere

At sætte kød på benene

At sætte kød på benene Kamp för socia rättvisa från jord ti bord At sætte kød på benene En rapport om strukturen og dynamikken i den europæiske kødindustri. Denna pubikation har tikommit med stöd från Europeiska kommissionen

Læs mere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version 7.5 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket?

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

SOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J ".""._... ~

SOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J .._... ~ . SOM R USOM Å Æ -..:::.-- J ".""._..... ~.. ~~ -./A't>:. -~. ~ ~ - :.:-- ' /. ::::... -~ / 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Områdets beiggenhed og størrese........ side 2 Tigrænsende areaer og disses bebyggese..

Læs mere

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18.

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18. Bi ig me Brøndby Fjernvarme ere var Information om fjernvarme ti Vestered Borgermøde den 17. august 2015 k. 19.00 i Tjørnehøjhaen (dørene åbnes k. 18.30) Fordee ved fjernvarme Forsyningssikkerhed (nu og

Læs mere