Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
|
|
- Hans Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange og kryds viser, at disse vejtekniske tiltag kan give gode sikkerhedsmæssige gevinster. Etablering af stilleveje resulterer i fald på procent i uheld og personskader. Signalregulering af 4-benede kryds medfører også fald på procent både i kryds, der signalreguleres, og på de veje der fører hen til disse kryds. Signalregulering af fodgængerovergange har tillige medført fald på procent i uheld og personskader på de evaluerede vejstrækninger, og er et stærkt undervurderet tiltag til at forbedre trafiksikkerheden. Baggrund Trafitec gennemførte i 2006 evalueringer af cykelstier, cykelbaner, blå cykelfelter og overkørsler anlagt i Københavns Kommune. Et biprodukt af evalueringerne var, at alle kendte anlægsprojekter i kommunen i årene blev oplistet for at kunne identificere en kontrolgruppe bestående af veje og kryds, som ikke var ombygget. De skabte databaser med over 500 anlægsprojekter muliggør, at en række vejtekniske tiltags sikkerhedsmæssige virkninger kan evalueres. Nærværende artikel bygger på tre evalueringer, der er publiceret i Dansk Vejtidsskrift i 2007 og 2008, og beskriver sikkerhedseffekter af 59 trafiksaneringer samt signalregulering af 54 kryds og 10 fodgængerovergange. Metode og datagrundlag Sikkerhedseffekterne er fundet med baggrund i tre før-og-efter evalueringer af uheld og personskader. Evalueringerne er udført ved at benytte en avanceret metode, der er beskrevet i rapporten Effekter af cykelstier og cykelbaner (Jensen, 2006). Metoden tager højde for tre vigtige forhold, nemlig de generelle udviklinger i uheld og personskader, trafikudviklinger og tilfældige uheldsophobninger. Evalueringerne er baseret på sammenligninger af politirapporterede person- og materielskadeuheld fra perioder før og efter de udførte trafiksaneringer og signalreguleringer. Før- og efterperioder er lige lange og af 1-5 års varighed. Der er taget højde for de generelle udviklinger i uheld og personskader i alle tre evalueringer. Derimod har det ikke været muligt at tage højde for trafikudviklinger i evalueringen af trafiksaneringer, da der kun foreligger relevante trafiktællinger for tre af de trafiksanerede veje. I evalueringer af signalreguleringer er der taget højde for trafikudviklinger. Her kan det dog siges, at trafikken gennemsnitligt har udviklet sig nogenlunde på samme måde på de veje, hvor signalreguleringerne er udført, set i forhold til den generelle trafikudvikling i København. I evalueringerne af trafiksanering og signalregulering af kryds var det muligt at lave detaljerede undersøgelser af tilfældige uheldsophobninger. Disse undersøgelser viser, at uheldsudviklingen på veje, der blev trafiksaneret, er ganske normal, mens der skete betydeligt flere uheld end normalt i førperioden i og ved de kryds, der blev signalreguleret. Baggrunden for de tilfældige uheldsophobninger er, at de nu signalregulerede kryds ofte blev udpeget til signalregulering, fordi der skete mange uheld. I evalueringen af signalregulering af kryds er der derfor korrigeret for tilfældige uheldsophobninger. Sikkerhedseffekter opgøres ved at sammenligne observerede uheld og personskader i efterperioden med det forventede antal af uheld og personskader for efterperioden, hvis veje og kryds ikke var blevet trafiksaneret og signalreguleret. De forventede tal er beregnet ved at gange antallet af observerede uheld og personskader i førperioden med korrektionsfaktorer for a) generelle udviklinger i uheld og personskader, b) trafikudviklinger samt c) tilfældige uheldsophobninger. Samstilling af uheldstal er udført med metaanalyse, hvor der opereres med statistiske vægte, samt helt almindelige summeringer.
2 Det er ikke kun uheld, der er sket på de trafiksanerede vejstrækninger samt i de kryds og fodgængerovergange, der blev signalreguleret, som indgår. I figur 1 er der ved nogle eksempler illustreret, hvilke veje og kryds som indgår i evalueringerne. Trafiksanering af Biskop Krags Vænge: - Den trafiksanerede vejstrækning er angivet med rødt. - Endekryds, der også indgår i evalueringen, er angivet med grønt. Figur 1. Eksempler på veje og kryds, der indgår i evalueringerne. Signalregulering af fodgængerovergang på Kastrupvej mellem Biens Allé og Persiensvej: - Fodgængerovergangen er angivet med en rød streg. - Vejstrækningen, der indgår i evalueringen, er angivet med grønt. Signalregulering af krydset Vigerslev Allé / Ramsingvej: - Krydset, der blev signalreguleret, er markeret med rødt. - De øvrige vejstrækninger, der indgår i evalueringen, er angivet med grønt. I evalueringen af trafiksanering indgår både de trafiksanerede vejstrækninger og de kryds, der ligger for enden af de trafiksanerede vejstrækninger, også kaldet endekryds. På de trafiksanerede vejstrækninger forefindes der både kryds og strækninger. I evalueringen af signalregulering af kryds indgår selvfølgelig de kryds, der blev signalreguleret, men også de vejstrækninger, der leder hen til disse kryds, også kaldet øvrige vejstrækninger. De øvrige vejstrækninger er mellem 50 og 200 m lange og ender så vidt muligt altid i et kryds. I evalueringen af signalregulering af fodgængerovergange indgår uheld fra de vejstrækninger, hvor fodgængerovergangene er placeret. En sådan vejstrækning er på en side af fodgængerovergangen altid mindst 100 m og maksimalt 400 m lang, og ender så vidt muligt i et kryds. Samlet set bygger de tre evalueringer på i alt uheld og 871 personskader i perioden før de udførte trafiksaneringer og signalreguleringer, mens der i efterperioden er observeret uheld og 432 personskader.
3 Resultater om trafiksanering Samlet set er antallet af uheld faldet signifikant med 17 procent, men denne effekt er inhomogen, hvilket primært skyldes, at effekten i endekryds er forskellig fra effekten på de trafiksanerede vejstrækninger. Ses alene på de trafiksanerede vejstrækninger, hvor effekterne er homogene, er antallet af uheld faldet signifikant med 22 procent, mens antallet af personskader er faldet med 18 procent. I endekryds er trafiksikkerheden stort set uændret. I tabel 1 er effekterne på de trafiksanerede vejstrækninger opgjort for de tre typer af trafiksanering, der indgår. Etablering af stilleveje har resulteret i et fald i uheld og personskader på ca procent. Elvik (2001) fandt på baggrund af 33 undersøgelser af områdevise trafiksaneringer, at effekten på lokalveje var et fald i materielskadeuheld på 29 procent og et fald i personskadeuheld på 24 procent. Disse refererede effekter ligner til forveksling effekterne for stilleveje i tabel 1. Umiddelbart tyder tallene på, at etablering af lege- og opholdsområder og de svagt fartdæmpede veje ikke har påvirket trafiksikkerheden mærkbart, men sikkerhedseffekterne er usikre, da de beror på relativt få uheld. Type af trafiksanering Lege- og opholdsområde (15 km/t) Stillevej (30 km/t) Svagt fartdæmpet vej Bedste estimat 95 % KI a Uheld b -65 ; +282 b Personskader ; +119 Uheld ; -15 Personskader ; +22 Uheld ; +54 (40-50 km/t) Personskader ; +117 Tabel 1. Sikkerhedseffekter på trafiksanerede vejstrækninger opdelt på tre typer af trafiksanering. Note: a 95 % konfidensinterval, b inhomogen effekt dvs. kan ikke generaliseres. Ses nærmere på sikkerhedseffekterne for af etablering af stilleveje, kan det siges, at antallet af uheld mellem fodgængere og motorkøretøjer faldt med 44 procent, uheld alene med motorkøretøjer involveret faldt signifikant med 39 procent, mens uheld med cykler eller knallerter involveret steg med 10 procent. At det især er fodgængere og bilister, der får gavn af fartdæmpende foranstaltninger, er også fundet i en række andre evalueringer, som viser, at trafiksikkerhedsgevinsten er ca. 3 gange større for bilister og fodgængere set i forhold til cyklister (Jensen, 1998). Den positive sikkerhedsgevinst af etablering af stilleveje opstår især som følge af, at antallet af tværkollisioner faldt signifikant med 64 procent. Ligeledes forekommer der store fald i parkeringsuheld og fodgængeruheld på hhv. 24 og 42 procent. Derimod stiger antallet af eneuheld med 24 procent og antallet af personskader i eneuheld stiger kraftigt. Stigningen i eneuheld skyldes påkørsler af steler opsat i forbindelse med de fartdæmpende foranstaltninger. Det er ikke muligt at sige ud fra evalueringen, om sikkerhedseffekten af etablering af stilleveje er mere gunstig, hvis steler ikke anlægges, men det er meget sandsynligt. Resultater om signalregulering af kryds I kryds, der er blevet signalreguleret, faldt antallet af uheld og personskader hhv. 12 og 9 procent i T- kryds, mens faldene i F-kryds er signifikante og på hhv. 33 og 28 procent, se tabel 2. Til sammenligning kan nævnes, at den norske Trafikksikkerhetshåndbok på baggrund af 28 studier angiver, at signalregulering af T-kryds og F-kryds medfører fald på hhv. 15 og 30 procent i personskadeuheld (Elvik et al., 1997). Resultaterne her ligner altså resultaterne i tilsvarende studier. Sikkerhedseffekter i det ene 5-benede kryds, der blev signalreguleret, er ikke entydige, da antallet af uheld falder, mens antallet af personskader stiger.
4 Type af uheld og personskader Bedste estimat (gns a ) 95 % KI b Uheld Alle c (-25) -33 ; -15 Personskader Kryds, der signalreguleres (-35) -39 ; -15 heraf 3-benet kryds (-23) -34 ; +18 heraf 4-benet kryds (-39) -46 ; -18 heraf 5-benet kryds (-70) -90 ; -10 Øvrige vejstrækninger c (-20) -31 ; -8 heraf ved 3-benet kryds (-8) -20 ; +11 heraf ved 4-benet kryds c (-29) -39 ; -13 heraf ved 5-benet kryds (+87) -21 ; +343 Alle (-22) -24 ; +2 Kryds, der signalreguleres (-32) -39 ; +6 heraf 3-benet kryds (-28) -45 ; +51 heraf 4-benet kryds (-39) -49 ; +1 heraf 5-benet kryds (+77) -46 ; +483 Øvrige vejstrækninger (-16) -21 ; +16 heraf ved 3-benet kryds (+14) -8 ; +64 heraf ved 4-benet kryds (-36) -41 ; -2 heraf ved 5-benet kryds (+163) -32 ; +920 Tabel 2. Sikkerhedseffekter af signalregulering af kryds på uheld og personskader. Note: a summeret forskel mellem forventet og observeret, b 95 % konfidensinterval, og c inhomogen effekt. På øvrige vejstrækninger er antallet af uheld faldet signifikant med 20 procent, mens faldet i personskader er lidt mindre. Sikkerhedseffekten på øvrige vejstrækninger afhænger af antallet af ben, der er i krydset, som er blevet signalreguleret. Antallet af uheld på øvrige vejstrækninger, der fører hen til et F-kryds, der er blevet signalreguleret, er således faldet signifikant med 27 procent, mens personskaderne her er faldet med 24 procent. Derimod er trafiksikkerheden uændret på øvrige vejstrækninger, der fører hen til T-kryds, mens den synes at være forværret på de få øvrige vejstrækninger hen mod det 5-benede kryds, der er blevet signalreguleret. Samlet set, når både krydset, der er blevet signalreguleret, og de øvrige vejstrækninger indgår, så er antallet af uheld ved T-krydsene faldet ca. 10 procent, mens antallet af personskader er uændret. Ved F-krydsene er der derimod tale om signifikante fald på ca. 30 procent i uheld og 25 procent i personskader. Hvordan har uheldsbilledet ændret sig fra før til efter? I hovedtræk er der sket stigninger på ca procent i antallet af eneuheld, bagende- og frontalkollisioner samt højre- og venstresvingsuheld i de kryds, der er blevet signalreguleret. Derimod er antallet af tværkollisioner og fodgængeruheld faldet med hhv. ca. 80 og 20 procent. Disse ændringer i uheldsbilledet er også fundet i andre undersøgelser. I kryds, der signalreguleres, er sikkerhedseffekterne opdelt på hovedsituationer nogenlunde af samme størrelse i hhv. T- og F-kryds. Baggrunden for, at den samlede sikkerhedseffekt er bedre i F-kryds sammenholdt med T-kryds, er, at tværkollisioner udgør en betydelig større andel af uheldene i F-kryds (62 procent) i førperioden end i T-krydsene (42 procent). På de øvrige vejstrækninger ændrer uheldsbilledet sig også. Her falder antallet af fodgængeruheld samlet set med ca. 45 procent, mens de andre typer af uheld falder med omkring procent. På øvrige vejstrækninger op til F-kryds er sikkerhedseffekten i alle tilfælde bedre end op til T-kryds, når effekterne opdeles på hovedsituationer.
5 Antallet af uheld med fodgængere, cyklister og knallertkørere falder med procent i kryds, der signalreguleres, mens uheld alene med motorkøretøjer falder med 42 procent. På øvrige strækninger falder antallet af uheld med fodgængere 49 procent, mens faldet i bil- og cykeluheld er procent. Samlet set får fodgængerne en ca. dobbelt så stor sikkerhedsgevinst af signalregulering af kryds set i forhold til cyklister og bilister. I F-krydsene og tilhørende øvrige vejstrækninger er gevinsten for fodgængerne (42 % færre uheld) dog kun lidt bedre end cyklisternes (40 %) og bilisternes (27 %) alle disse gevinster er statistisk signifikante. I T-krydsene forværres cyklisters sikkerhed (6 %) ved signalregulering, mens fodgængerne har en god gevinst (37 %) og bilisterne en lidt mindre gevinst (16 %) her er kun ændringen i fodgængeres sikkerhed signifikant. Analyser tyder på, at de fundne sikkerhedseffekter er uafhængige af de indkørende trafikmængder, både indkørende biler og cykler. Resultater af signalregulering af fodgængerovergange Af tabel 3 kan erfares, at antallet af uheld og personskader er faldet på de evaluerede vejstrækninger med omkring procent som følge af etablering af signalregulerede fodgængerovergange. Faldet i uheld er signifikant. Det er især fodgængere og cyklister, der har fået en sikkerhedsmæssig gevinst. Type af uheld og personskade Bedste estimat (gns a ) 95 % KI b Uheld Alle (-28) -42 ; -8 Personskader Fodgængeruheld (-35) -60 ; +23 Cykel-/knallertuheld (-34) -53 ; +6 Biluheld (-21) -43 ; +10 Alle c (-32) -55 ; +38 c I fodgængeruheld (-48) -68 ; +51 I cykel-/knallertuheld (-49) -67 ; +7 I biluheld (+21) -24 ; +203 Tabel 3. Sikkerhedseffekter af etablering af signalregulerede fodgængerovergange. Note: a summeret forskel mellem forventet og observeret, b 95 % konfidensinterval, og c inhomogen effekt. I tabel 4 er sikkerhedseffekterne opgjort på hhv. strækninger/vigepligtsregulerede kryds og lyskryds afhængig af afstanden til fodgængerovergangen. Strækninger og vigepligtsregulerede kryds er lagt sammen, da uheldstallene er små og effekterne i øvrigt ligner hinanden. Det kan erfares, at sikkerhedseffekten aftager på strækninger/vigepligtsregulerede kryds, desto længere væk man kommer fra fodgængerovergangen. Effekten ophører omkring m fra overgangen. Det virker egentligt logisk. I lyskrydsene er effekten nogenlunde uafhængig af afstanden. Dog bør det nævnes, at lyskrydsene alle ligger i en afstand af m fra overgangene. Alle uheld, afstand til overgang Strækninger og vigepligtskryds Bedste estimat (gns a ) 95 % KI b 0-50 m (-25) -46 ; m (-16) -48 ; m (-2) -43 ; +95 Lyskryds m (-47) -69 ; m c (-41) -89 ; +116 c Tabel 4. Sikkerhedseffekter af etablering af signalregulerede fodgængerovergange afhængig af afstand til fodgængerovergangen. Note: a summeret forskel mellem forventet og observeret, b 95 % konfidensinterval, og c inhomogen effekt.
6 Den norske Trafikksikkerhetshåndbok angiver, at etablering af signalregulerede fodgængerovergange medfører et fald i fodgængeruheld på 12 procent, biluheld på 2 procent og et fald i alle personskadeuheld på 7 procent. Disse resultater er baseret på 20 undersøgelser og gælder for selve fodgængerovergangen og et område på op til ca. 50 meter i hver retning fra denne. Det er således nyt, at etablering af signalregulerede fodgængerovergange påvirker trafiksikkerheden i et område mere end 50 m fra overgangen. Ser man alene på området op til 50 meter fra overgangen undervurderes sikkerhedseffekten kraftigt, især hvis der forefindes lyskryds nær overgangen. En analyse af sikkerhedseffektens afhængighed af mængden af biltrafik på vejen tyder på, at der ikke er nogen gevinst ved at etablere signalregulerede fodgængerovergange på veje med under biler pr. døgn. De gunstige sikkerhedsgevinster er således alene fundet på veje med mere biltrafik, hvilket er i harmoni med tidligere undersøgelser. Konklusion Etablering af stilleveje har medført et fald i uheld og personskader på procent. Sikkerheden forbedres som følge af færre tværkollisioner og færre fodgænger- og parkeringsuheld. Der synes dog at være sikkerhedsproblemer med steler ved de fartdæmpende foranstaltninger. Det er især bilister og fodgængere, der har haft sikkerhedsmæssig gevinst af trafiksaneringerne. Resultaterne er i overensstemmelse med tilsvarende studier. Undersøgelsen dokumenterer, at signalregulering af F-kryds i byområder forbedrer trafiksikkerheden. Således falder antallet af uheld og personskader med ca. 30 procent i krydset, der signalreguleres, og på veje op til krydset forekommer der fald på omkring 25 procent. Alle trafikantgruppers sikkerhed forbedres ved signalregulering af F-kryds. Derimod medfører signalregulering af T-kryds og 5-benede kryds ikke en nævneværdig ændring i trafiksikkerheden. Baggrunden for, at antallet af personskader og uheld falder i kryds, der signalreguleres, er primært et stort betydeligt fald i tværkollisioner. Hvis der sker mange uheld i et kryds og hovedparten af disse uheld er tværkollisioner, så kan det være relevant at signalregulere krydset set ud fra en sikkerhedsmæssig synsvinkel. Etablering af signalregulerede fodgængerovergange har medført et fald i uheld og personskader på procent på de evaluerede vejstrækninger. Sikkerheden forbedres især for fodgængere og cyklister. Den gunstige sikkerhedseffekt opstår, fordi uheld på strækninger og i vigepligtsregulerede kryds falder i antal op til ca m fra fodgængerovergangen, og at uheld i nærtliggende lyskryds også falder i antal. De gunstige sikkerhedsgevinster er kun fundet på veje med mere end biler pr. døgn. Det er en nyhed, at etablering af signalregulerede fodgængerovergange påvirker trafiksikkerheden i et område mere end 50 m fra overgangen. Ser man alene på området op til 50 meter fra overgangen undervurderes sikkerhedseffekten kraftigt. Referencer Elvik, R. (2001): Area-wide urban traffic calming schemes: a meta-analysis of safety effects. Accident Analysis & Prevention, vol. 33, pp Elvik, R., A. B. Mysen og T. Vaa (1997): Trafikksikkerhetshåndbok. Transportøkonomisk Institutt, Oslo, Norge. Jensen, S. U. (1998): DUMAS Safety of Pedestrians and Two-wheelers. Notat 51, Vejdirektoratet, København, Danmark. Jensen, S. U. (2006): Effekter af cykelstier og cykelbaner. Trafitec, Lyngby, Danmark.
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering
40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje
Læs mereEvaluering af minirundkørsler i Odense
Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereRundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekter af cykelstier og cykelbaner
Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,
Læs mereSmalle cykelbaner ved lyskryds
Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereCykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer
TRAFIKSIKKERHED Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer Aalborg Universitet konkluderede sidste sommer, at anlæg af cykelstier øger antallet af personskadeuheld med 35%. Men evalueringen var
Læs mere- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark
Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!
Læs mereVejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 12 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr. 5 Dato: 1996 Forfatter:
Læs mereVejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August
Læs mereRundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister
Søren Underlien Jensen Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Systematisk litteraturstudie - Meta-analyse, syntese af tidligere studier Før-efter uheldsevaluering - 332 ombygninger af kryds til rundkørsler
Læs mereSikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister
Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Indledning I 1991-93 anlagde Vejdirektoratet sammen med flere kommuner en række nye udformninger og afmærkninger
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereBundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden. Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch
Bundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch Oversigt Baggrund og formål Litteraturstudie Før-efter ulykkesevaluering Fremgangsmåde Resultater
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereAlle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00
Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark
Læs mereCyklisters sikkerhed i rundkørsler
Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereSvendborg Sikker Cykelby
Svendborg Sikker Cykelby Trafikpuljeprojektet Svendborg Sikker Cykelby har vist sig at være en succes. Markante forbedringer i cyklisters trafiksikkerhed, tryghed og tilfredshed er opnået med nogle få
Læs mereXHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007
Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen ere sikker
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereRundkørsler, sikkerhed og cyklister
Rundkørsler, sikkerhed og cyklister Litteraturstudie af sikkerhedseffekter af ombygninger af kryds til rundkørsler og uheldsmodeller for rundkørsler Søren Underlien Jensen Per Bruun Madsen Juli 2012 Scion-DTU
Læs mereCykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds
Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse
Læs mereEffekter af overkørsler og blå cykelfelter
Før-og-efter evaluering af trafiksikkerheden ved anlæg af overkørsler i vigepligtsregulerede kryds og blå cykelfelter i signalregulerede kryds i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,
Læs mereCykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt
Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereEffekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt
Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,
Læs mereEvaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning
Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning Del 2 Søren Underlien Jensen April 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Evaluering af effekter af rundkørsler
Læs mereGlostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO
NOTAT 30. okt. 2018 Rev. 3. dec. 2018 HDA/MLJ/TVO Indholdsfortegnelse: 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter...
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs mereTrafiksikkerhed på motorveje
Trafiksikkerhed på motorveje Motorvejene i Danmark er sikre at køre på faktisk de sikreste i EU. Med et sæt uheldsmodeller og sikkerhedsfaktorer kan man nu beregne et forventet antal uheld og personskader
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereBorups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning
29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at
Læs mereUheldsanalyse fra interview med trafikofre
Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereDen nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.
Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref
Læs mereNotat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej
Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering
Læs mereTrafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier
Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen September 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning... 5 1.
Læs mereUdeladte signaler i Viborg
Udeladte signaler i Viborg Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Oktober 2012 Indhold Resumé...3 1. Indledning...5 2. Uheldsevaluering...9 3. Trafikantadfærd og trafikafvikling...
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereHØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3
ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereUDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK
UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1
Læs mereFodgængerens trafiksikkerhed
Side 1 af 39 Fodgængerens trafiksikkerhed Analyser og foranstaltninger Rapport 130 1998 Resumé: Antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere i Danmark faldt med 26% i perioden 1986-95. Men siden 1981
Læs mereIngeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax
Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer
Læs mereSIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereUDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009
UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereTrafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark. En analyse af uheld i danske rundkørsler i årene 1991-1996
Trafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark En analyse af uheld i danske rundkørsler i årene 1991-1996 Rapport 235 2002 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 41 33 33
Læs mereLøsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereAalborg Universitet. Forskønnede centrale bygader Hvid Nielsen, Peter; Lahrmann, Harry Spaabæk
Aalborg Universitet Forskønnede centrale bygader Hvid Nielsen, Peter; Lahrmann, Harry Spaabæk Published in: Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Publication date: 2008 Document Version Også kaldet
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel
Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Nyelandsvej / Tesdorpfsvej / Dalgas Boulevard / Femte Juni Plads Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: TFJ, LEH Kontrolleret af: LEH, TFJ Godkendt af: LEH Dato: 16.4.2015
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereVejforum Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje. Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner
Vejforum 2015 Belinda la Cour Lund bl@trafitec.dk Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner 2-1 veje Der eksisterer ikke noget nationalt
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse
Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereUDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh
UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereTrafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Læs mereTitel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:
Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs mereBløde trafikanter udenfor signalregulering
Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereCyklisters oplevede tryghed og tilfredshed
Forskelle i tryghed og tilfredshed afhængig af strækningers og kryds udformning Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereGlostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang
Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE
Læs mereBilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse
Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mereHåndbog, Trafiksikkerhed
Håndbog, Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave Rapport nr 507 Håndbog, Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet
Læs mereNOTAT. Halsnæs Kommune
NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse
Læs mereTitel: Vurdering af nye krydsudformninger for cyklister. Serie: Trafiksikkerhed og Miljø. Vejplanområdet notat 2. Udgivelsesår: 1994
Titel: Vurdering af nye krydsudformninger for cyklister Serie: Trafiksikkerhed og Miljø. Vejplanområdet notat 2 Udgivelsesår: 1994 Forfatter: Michael Aakjer Nielsen, civilingeniør, Vejdatalaboratoriet
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereUheld ved jernbaneoverkørsler
Udvikling og opdeling på sikringsform Søren Underlien Jensen Marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning... 3 1. Indledning... 5 1.1 Uheldsudtræk... 5 1.2 Organisering
Læs mereUheldsanalyse
Uheldsanalyse 2008-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Generel udvikling over den seneste årrække...5 Baggrund...5 Trafikuheld på vejnettet i hele kommunen...5 Trafikuheld på kommunevejnettet
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereAnalyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej
1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereHastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK
Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereSortpletanalyse
Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mere