3 Godkendelse af praksisændringer på baggrund af svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Transkript

1 3 Godkendelse af praksisændringer på baggrund af svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet Bilag: Anmodning om ny redegørelse efter svar fra Silkeborg Kommune DokumentID:

2 Silkeborg Kommune Att: Arbejdsmarkedsudvalget 16. oktober 2017 Opfølgning på redegørelse af 28. marts 2017 Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget Silkeborg Kommunes redegørelse af 28. marts Af redegørelsen fremgår det, at kommunen arbejder ud fra den praksis, at alle ledige borgere skal hjælpes den korteste vej til varig selvforsørgelse. Silkeborg Kommune har tidligere henvist tre grupper af nytilkomne unge flygtninge til et GFU forløb. Denne praksis har kommunen ændret efter lovændringen nr. 665 af 8. juni 2016, således, at kommunen nu alene henviser en af de tre grupper til et GFU forløb. Det fremgår af redegørelsen, at der er tale om en gruppe på ca. 20 unge, der ikke er SU-berettigede og derfor er omfattet af de nye regler om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Silkeborg Kommunen har oplyst, at man har vurderet, at den bedste og korteste vej til varig selvforsørgelse for denne gruppe ledige unge er via en gennemført ordinær ungdomsuddannelse, og hvis der er en rimelig udsigt til, at de unge nytilkomne flygtninge kan gennemføre folkeskolens afgangsprøve via et GFU forløb, er det kommunens vurdering, at det fortsat er den hurtigste og bedste vej til varig selvforsørgelse. Udlændinge- og Integrationsministeriet Integrationskontoret Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Sarah Lambert Oxbøll Tel Mail sox@uibm.dk I redegørelsen har kommunen endvidere redegjort for sin praksis vedrørende nyankomne flygtninge, der vurderes at have iværksætterpotentiale. Her har Arbejdsmarkedsudvalget vurderet, at et målrettet iværksætterforløb vil være det bedste tilbud med henblik på at opnå den korteste vej til varig selvforsørgelse. På den baggrund har kommunen valgt, at tilbyde denne gruppe et iværksætterforløb i stedet for virksomhedsrettede tilbud efter integrationslovens 23 b og 23 c. Det er ministeriets opfattelse, at den praksis som Silkeborg Kommune har redegjort for i besvarelsen af 28. marts 2017, ikke er i overensstemmelse med den gældende lovgivning i integrationsloven. Såfremt Silkeborg Kommune i den mellemliggende tid har ændret praksis, skal ministeriet anmode om en redegørelse herfor. Side 1/2

3 Hvis Silkeborg Kommune derimod fortsat administrerer i overensstemmelse med besvarelse af 28. marts 2017, skal ministeriet indskærpe, at Silkeborg Kommune er forpligtet til administrere i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. Ministeriet skal på den baggrund anmode Silkeborg Kommune om en redegørelse for, hvordan kommunen fremover agter at administrere i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ministeriet skal bemærke, at det kan have konsekvenser for kommunens muligheder for at hjemtage refusion, hvis der ikke administreres efter gældende lovgivning. Det er et krav for at kunne hjemtage refusion, at kommunen administrer efter gældende lovgivning på det pågældende område. Ministeriet har på den baggrund også sendt nærværende skrivelse til Silkeborg Kommunes revisionsfirma og til KL til orientering. Ministeriet skal anmode om at modtage Silkeborg Kommunes redegørelse senest fredag den 10. november Redegørelsen bedes sendt til uim@uim.dk samt undertegnede på sox@uim.dk. Med venlig hilsen Sarah Lambert Oxbøll Specialkonsulent Side 2/2

4 3 Godkendelse af praksisændringer på baggrund af svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet Bilag: Redegørelse vedrørende Silkeborg Kommunes praksis med uddannelse og iværksætterforløb for nytilkomne flygtninge DokumentID:

5 17. marts 2017 Redegørelse for Silkeborg Kommunes praksis med anvendelse af uddannelse og iværksætterforløb for nytilkomne borgere Udlændinge- og Integrationsministeriet har d. 10. marts 2017 anmodet Silkeborg Kommune om en redegørelse for den praksis kommunen anvender i forhold til, at tilbyde uddannelse til unge nytilkomne flygtninge, samt iværksætterforløb for de borgere hvor det vurderes, at være den korteste vej til varig selvforsørgelse. Anmodningen sker på baggrund af, at Silkeborg Kommune orienterede ministeriet om, at Arbejdsmarkedsudvalget på deres møde den 5. december 2016 besluttede at fastholde en praksis om: - at tilbyde uddannelse til alle unge for hvem det vurderes at være den korteste vej til varig selvforsørgelse skal fastholdes - at anvende iværksætterforløb i stedet for Integrationslovens 23b og 23C for den gruppe af nytilkomne flygtninge, hvor det vurderes at være den korteste vej til varig selvforsørgelse Redegørelsen skal oplyse om Silkeborg Kommunes praksis på området og om, hvordan praksis forholder sig til kommunens forpligtelse efter Integrationsloven. Uddannelse til alle unge. Beskæftigelsesafdelingen i Silkeborg Kommune arbejder i dag ud fra den praksis, at alle ledige borgere skal hjælpes den korteste vej til varig selvforsørgelse. For ledige unge har det hidtil været vurderet og praktiseret, at den bedste og korteste vej til varig selvforsørgelse er via en gennemført ordinær ungdomsuddannelse. På den baggrund, og med udgangspunkt i en individuel vurdering af den enkelte borgers kompetencer, er en del af de nytilkomne unge flygtninge i alderen år blevet visiteret til et GFU forløb på ungdomsskolen. Indtil den seneste lovændring trådte i kraft, har Silkeborg Kommune henvist 3 grupper af unge til et GFU forløb: 1) Elever, der med stor sandsynlighed kan opnå folkeskolens afgangsprøve og som kan fortsætte i en ungdomsuddannelse med henblik på videreuddannelse. Denne gruppe er SU berettiget. Rasmus Salbøg (26297) Beskæftigelse Rasmus.Salbog@silkeborg.dk Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

6 2) Elever, der måske kan opnå folkeskolens 9. klasse afgangsprøve, og som kan fortsætte i en ungdomsuddannelse med henblik på erhvervsuddannelse. Denne gruppe er ikke SU berettiget. 3) Elever, der vurderes ikke at kunne opnå 9. klasse afgangsprøve, men hvor et GFU forløb har været vurderet til at have en positiv effekt på de unge. I forbindelse med ny lovgivning har Silkeborg Kommune ændret praksis i forhold til de unge i den sidstnævnte gruppe (gruppe 3). De unge, som vurderes til ikke at kunne opnå folkeskolens afgangsprøve, bliver ikke længere visiteret til et GFU forløb. De tidligere forløb er afsluttet eller i færd med at blive afsluttet. Sprogcentret har overtaget danskuddannelsen for denne gruppe, sideløbende med at de kommer i virksomhedsrettede forløb. De unge i gruppe 1 (jf. ovenfor) som visiteres til et GFU forløb, modtager SU og er derfor ikke er omfattet af de nye regler om en virksomhedsrettet indsats, jf. bekendtgørelse nr af 27. september 2016, For de unge som hører til i gruppe 2 har Silkeborg Kommune fortsat en praksis med at visitere de unge til et GFU forløb. Denne gruppe (ca. 20) af unge er ikke berettiget til SU og er derfor underlagt de nye bestemmelser om en virksomhedsrettet indsats senest efter 4 uger, jf. bekendtgørelse nr af 27. september 2016, 19. Det er Silkeborg kommunes vurdering, at den bedste og korteste vej til varig selvforsørgelse for ledige unge er via en gennemført ordinær ungdomsuddannelse. Såfremt der er en rimelig udsigt til, at de unge nytilkomne flygtninge kan gennemføre folkeskolens afgangsprøve via et GFU forløb, er det kommunens vurdering, at det fortsat er den hurtigste og bedste vej til varig selvforsørgelse. I Bilag 1 er vedlagt eksempler på unge fra gruppe 2 som har været visiteret til et GFU forløb i Silkeborg. Iværksættere blandt nytilkomne flygtninge Blandt de nytilkomne flygtninge i Silkeborg Kommune, er der en mindre gruppe som vurderes at have et stort iværksætterpotentiale. For denne gruppe er det Arbejdsmarkedsudvalgets vurdering, at et målrettet iværksætterforløb vil være det bedste tilbud med henblik på at opnå den korteste vej til varig selvforsørgelse. 1 Bekendtgørelse nr af 27. september 2016, Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden for 2 uger og senest en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, der er berettiget til integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, give den pågældende et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. integrationslovens 23 b og 23 c, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, jf. integrationslovens 16, stk. 6. Side 2

7 Silkeborg Kommune er derfor, i samarbejde med ErhvervSilkeborg, i gang med at udvikle et iværksætterforløb for en mindre gruppe af flygtninge. For at blive visiteret til et iværksætterforløb bliver der foretaget en individuel vurdering af borgerens motivation, erfaring og faglige kompetencer i relation til det at drive virksomhed. Forløbet vil blive anvendt i stedet for virksomhedsrettede tilbud efter Integrationslovens 23b og 23c. Side 3

8 Bilag 1 Nedenfor er medtaget 3 konkrete (anonymiserede) eksempler på unge som tidligere er visiteret til et GFU forløb. De vil alle 3 høre under gruppe 2 i ovenstående redegørelse. EKSEMPEL 1 Elevens navn: xxx (mand) Alder ved Skolestart i GFU: 22 år Status: Flygtning Skolebaggrund fra hjemland: 12 års skolegang fra Eritrea og har arbejdet som mekaniker/svejser Oprindelsesland: Eritrea, i byen Adi-Keyh. Tid i GFU: 2½ år Afsluttet med: Dansk prøve (6 modultest) uden 9. klasse Tid i DK: 3 år Nuværende status: Går på Produktionshøjskolen, har fået tilbudt læreplads som smed. Nuværende forsørgelse: Elevløn EKSEMPEL 2 Elevens navn: xxx - mand Alder ved Skolestart i GFU: 20 år Status: Flygtning Skolebaggrund fra hjemland: 12 års skolegang. 9 år i grundskole og 3 år på Kabul Mechanical School, som umiddelbart kan sammenlignes med en 3årig erhvervsuddannelse som maskinarbejder/værktøjsmager Oprindelsesland: Kabul Afghanistan( - 12 år i Iran, 7 år i Kabul) Tid i GFU: 1½ år Afsluttet med: Dansk prøve (6 modultest) og 9. klasse afgangsprøve Tid i DK: 4 år Nuværende status: Er færdig på Teknisk skole og har læreplads på restaurant i Silkeborg. Nuværende forsørgelse: Elevløn EKSEMPEL 3 Elevens navn: xxx - kvinde Alder ved Skolestart i GFU: 20 år Status: Flygtning Skolebaggrund fra hjemland: 15 års skolebaggrund. 6 år i grundskole, 3år i mellemskole, 3 år i gymnasium og 3 år på universitet, hvor pågældende har læst på en sproglig retning Arabisk men også andre sprog og jura. Side 4

9 Oprindelsesland: Kamishli (ca. 2 x Silkeborgs størrelse) i den nordøstlige del af Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet. Tid i GFU: 2½ år Afsluttet med: Folkeskolens 9. og 10. klasses afgangseksamen Tid i DK: 7 år Nuværende status: Er aktuelt i gang med uddannelse som Ernæringsassistent på Teknisk skole. Er i mellemtiden blevet gift og har fået barn. Nuværende forsørgelse: SU Side 5

10 5 Orientering om aktiviteter blandt unge uden job eller uddannelse Bilag: Overblik over aktiviteter blandt unge DokumentID:

11 Aktivitetsoversigt/Statistik skoleåret Samlet overblik årige Andel i pct. af unge mellem år Jan Feb Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Sept Okt Nov Dec Uddannelse 94,4 94,1 94,5 94,6 94,4 93,4 94,1 94,3 94,2 Job 1,0 1,3 1,4 1,4 1,4 0,7 0,8 0,9 1,1 Forberedende 3,1 3,4 2,7 2,8 2,9 3,4 3,4 3,3 3,4 aktiviteter Midlertidige 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 aktiviteter Afbrudt 1,4 1,1 1,3 1,1 1,2 2,3 1,5 1,3 1,1 I alt 100, ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Andel i tal af unge mellem år Jan. feb. Marts April Maj Sept. Okt. Nov. Dec. Uddannelse Job Forberedende aktiviteter Midlertidige aktiviteter Afbrudt I alt Andel i pct. af unge mellem år Jan. feb. Marts April Maj Sept. Okt. Nov. Dec. Uddannelse 83,0 82,9 83,0 82,7 82,6 82,7 82,6 82,6 82,3 Job 3,6 3,7 3,7 3,8 3,7 3,9 3,9 3,8 4,1 Forberedende 3,9 4,0 4,4 4,7 5,0 4,1 4,4 4,5 3,9 aktiviteter Midlertidige 8,6 8,9 8,3 8,2 7,9 8,6 8,8 8,7 9,6 aktiviteter Afbrudt 0,9 0,5 0,6 0,6 0,8 0,7 0,3 0,4 0,1 I alt 100,0 100, , ,00 100,0 100,0 100,0 Andel i tal af unge mellem år Jan. feb. Marts April Maj Sept. Okt. Nov. Dec. Uddannelse Job Forberedende aktiviteter Midlertidige aktiviteter Afbrudt I alt NB: Der opgøres ikke tal for juni, juli og august måned.

12 7 Orientering om kontrolindsats Bilag: Statusrapport 2016 DokumentID:

13 Statusrapport 2016 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1

14 Indholdsfortegnelse 1. Forord s Sammenfatning og fokus s. 4 Provenu s. 5 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2016 s. 5 Sagsmængde 2016 s. 5 Kontroltrin 1 & 2 4. Initiativer til forebyggelse og sammenhæng s. 6 2

15 1.Forord Statusrapporten for 2016 tager afsæt i Silkeborg Kommunes Kontrolstrategi med 3 indsatstrin. De 3 trin rapporteres samlet og resultaterne måles på: 1. Antal sager der undersøges 2. Forebyggelse og udbredelse af kendskab 3. Provenu I 2016 er der undersøgt flere sager end tidligere år. Det er et vigtigt element i den forebyggende indsats, og det forebyggende fokus som strategien sætter. Strategien er med til fremadrettet at sikre, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. Som et led i den forebyggende indsats prioriterer kontrolgruppen at være synlig både eksternt i lokalområdet og internt på tværs af afdelinger. I Silkeborg Kommune er vi optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag - det er kontrolstrategiens hovedformål. Kontrolgruppen arbejder målrettet med at udbrede strategien, så den virker der, hvor borgerne får ydelserne og løbende har kontakt. Sammenhæng og samarbejde er afgørende for effekten. Dialog og samspil med de faglige afdelinger er omdrejningspunktet. Som kommune indgår vi i en større helhed, og på kontrolområdet indgår vi i samarbejder både lokalt, regionalt og landsdækkende. Det vægtes, at der er sammenhæng i kontrolarbejdet både internt, men også i forhold til de eksterne parter. I samspillet med de øvrige aktører på kontrolområdet, skabes gode resultater. Kontrolgruppen har deltaget i og bidrager aktivt med både at etablere kontakter og med at sikre, at eksisterende kontakter er åbne for kommunikation. Det har medført: En systematisk anvendelse af Brugergrænsefladen på Den Fælles Dataenhed (registersamkøring) Oplæg v/udbetaling Danmarks bestyrelse med præsentation af Silkeborg Kommunes Kontrolstrategi og kommunens brug af registersamkøring Oplæg v/kl om Silkeborg Kommunes Kontrolstrategi og kommunens brug af registersamkøring. Silkeborg Kommune er i 2016 blevet medlem af Samarbejdsforum for Den Fælles dataenhed. 1 Fortsatte fælles aktioner med SKAT og en læring, som har styrket kontrolgruppen til selv at udføre aktionerne og inddrage SKAT ad hoc Oplæg v/det lokale politi med henblik på at styrke kendskab og samarbejde At der ikke har været nye politianmeldelser i I økonomiaftalen for 2015 er det besluttet at styrke kontrolindsatsen i kommuner og Udbetaling Danmark. Det er besluttet at oprette en dataenhed, som benævnes Den Fælles Dataenhed, og som skal bidrage til at styrke kontrollen med sociale ydelser og tilskud ved bl.a. at løse følgende opgaver: Samkøre data fra registre i offentlige myndigheder og a-kasser ved modtagere af kommunale ydelser Etablere et systematisk samarbejde med relevante myndigheder, herunder i andre lande og indhente oplysninger om borgernes forhold i udlandet 3

16 Statusrapporten indeholder primært resultater af kontrol indsatsen på trin 3, men også resultater fra Udbetaling Danmark, idet Kontrolgruppen har været med til at oplyse mange af de sager, som Udbetaling Danmark har med i deres opgørelse for Silkeborg Kommune. Kontrolgruppen har gennemgået 393 sager, hvoraf de 367 er afsluttet. Det har resulteret i et provenu på kr. Dertil kommer specifikt, at Silkeborg Kommunes Dagtilbud har lavet forebyggende indsats med et resultat på kr.. Der er tale om et samlet kommunalt provenu på kr. Udbetaling Danmarks provenu for Silkeborg Kommune, er taget med særskilt. Provenuet er opgjort til kr. Det vedrører sager, som kontrolgruppen har været med til at oplyse lokalt. Det kommunale provenu sammenlagt med resultatet fra Udbetaling Danmark giver i alt et provenu for Silkeborg Kommune på kr. 2. Sammenfatning og fokus I Silkeborg Kommune er kontrolindsatsen sammenhængende i 3 indsatstrin. Det betyder at: vi ser på arbejdsgange for at forebygge fejludbetalinger vi undersøger forholdene hos de borgere, hvor der er mistanke om, at ydelser ikke udbetales på korrekt grundlag vi stopper ydelser, som ikke længere udbetales på korrekt grundlag vi er synlige i lokalområdet via aktioner vi altid inddrager de berørte borgere vi samarbejder bredt med andre myndigheder Kontrolgruppen har gennemgået en række sager, været på aktioner både med og uden SKAT, været opsøgende på specifikke områder, deltaget i landsdækkende kampagne og håndteret registersamkøring. Kontrolgruppen har i 2016, modtaget og undersøgt sager/personer fordelt sådan: Kilde Antal Anmeldelser 86 Aktive sager fra tidligere år 17 Aktion m/skat 11 Egne aktioner - sygedagpenge 38 Udbetaling Danmark 19 Den Fælles Dataenhed 123 Landsdækkende Kampagne 61 Interne afdelinger 23 Anmeldelser til andre myndigheder 15 Antal sager I alt 393 Heraf afsluttede sager i

17 Provenu : Der er i 2016 primært opnået provenu på områderne kontanthjælp og sygedagpenge. Det skyldes et øget fokus på disse områder. Der er i 2016 opnået et højere provenu på kontrolgruppens egne indsatser end tidligere. Det skyldes især fokusskifte over mod forsørgerydelserne. Det største provenu er opnået på fremadrettede besparelser - det vil sige at ydelserne ikke længere udbetales, hvis grundlaget ikke er korrekt. Der er et større tilbagebetalingskrav i 2016 end i Det skyldes igen fokus på forsørgelsesydelserne. Områder Besparelse Tilbagebetaling Total Økonomisk friplads Kontanthjælp Sygedagpenge Trin Dagtilbud (trin 2 - regulering) I alt Oveni det kommunale provenu skal lægges de besparelser, som Udbetaling Danmark har opgjort for Silkeborg Kommune. Kontrolgruppen har bidraget med at oplyse sagerne med det lokale kendskab og via samtale med borgerne. Nedenstående ses opgørelse for 2016 fra UDK. Provenu - Udbetaling Danmark: Områder Besparelse Tilbagebetaling Total Boligstøtte Familieydelse Pension I alt Indsatser i 2016 Kontroltrin 3 Kontrolgruppen har gennemgået flere sager i 2016 end året før. Der har været et fald i anonyme anmeldelser og i sager v/aktion med SKAT. Til gengæld er der en stigning i forhold til undringer fra interne afdelinger og fra kontrolgruppens egne aktioner. Den primære tilgang i sagsmængden vedrører anvendelsen af registersamkøring, som dog kun er anvendt begrænset i Der er bevilget ressourcer til at kunne bruge registersamkøringen fuldt ud fra Der har også været en tilgang af sager i forbindelse med landsdækkende kampagner fra Den Fælles Dataenhed. Kontrolgruppens forebyggende indsats består bl.a. i undersøgelse af et stort antal sager, at der ageres hurtigt i sagerne og at skabe sammenhæng på tværs internt i organisationen. Det har forebyggende effekt, når kontrolgruppen er synlig ved udgående aktioner både med og 5

18 uden SKAT. Aktioner består fx i besøg ved bestemte virksomhedstyper. Kontrolgruppen har gennem registersamkøring, landsdækkende kampagner og anmeldelser været i kontakt med rigtig mange borgere. Det har medført mange justeringer, der kan have en forebyggende effekt, fx korrekt tilmelding til folkeregistret for borgere på c/o adresse, nedlæggelse af passive cvr. nr. og overgang fra ukendt adresse til tilmelding, der hvor borgeren reelt opholder sig. Der har været effektivt samarbejde med eksterne parter, som fx SKAT, politi og Udbetaling Danmark. Det har blandt andet medført provenu i de sager, som kontrolgruppen har oplyst for Udbetaling Danmark. Sagsmængde 2016 Antallet af sager er gjort op i forhold til aktive sager ved årsskiftet + de sager, der er kommet til i løbet af Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af sager for perioden Opgørelse over sags antal: Sager pr Tilgang i året I alt Der er færre sager, som er overflyttet ved årsskiftet, fordi kontrolgruppen har arbejdet målrettet med at effektivisere sagsbehandlingen. Det har stor betydning for de borgere, som er involveret i de enkelte sager. Stigningen af sager i 2016 skyldes egne kommunale initiativer i form af aktioner og opmærksomhed fra interne afdelinger, og i særlig grad de nye tiltag fra Den Fælles Dataenhed. Antallet af anmeldelser er faldet med 33 stk. 4.Initiativer til forebyggelse af fejludbetalinger Kontroltrin 1 & 2 Kontrolstrategien er forebyggende, og det betyder, at der er særlig fokus på at styrke det interne tværgående samarbejde. Udover at kontrolgruppen har besøgt flere interne afdelinger, er der også skabt organisatoriske strukturer, som tætner samarbejdet. Det gælder primært i forhold til faste etablerede mødeaftaler på ydelsesområderne. Derudover har Silkeborg Kommunes Dagtilbud (økonomisk friplads) videreført arbejdsgangen fra 2015 om reguleringer. Kontrolgruppen træffer ikke afgørelser om ydelser og sanktioner. Det gør de faglige afdelinger, og derfor er det vigtigt, at der samarbejdes tværgående. Kontrolstrategiens fokus er sammenhæng og helhed. Sammen med de faglige afdelinger er der fokus på, hvad der kan være med til at forebygge fejludbetalinger. Det gælder blandt andet når kontrolgruppen laver aktioner og når registersamkøring bruges til at opfange mønstre, som kan forebygge fejludbetalinger. 6

19 De bedste initiativer til forebyggelse af fejludbetalinger er at sikre, at ydelserne fra start tildeles på korrekt grundlag. Det sikrer de faglige afdelinger gennem blandt andet gode rutiner og tjeklister ved opstart af ydelser. Det sikres også ved hele tiden at være opmærksomme på og ajour med gennemgang af de beskeder, som kommer gennem elektroniske adviser, når der opstår ændringer i borgernes forhold. Kontrolgruppen har arbejdet målrettet med at være synlig både internt og eksternt. I 2016 har kontrolgruppen lavet egne aktioner og deltaget i landsdækkende aktioner. Arbejdet har afdækket konkrete tilfælde, hvor borgere har arbejdet samtidigt med, at de har modtaget en forsørgelsesydelse. Der er også mødt sygemeldte selvstændige, som alligevel har arbejdet nogle timer i egen virksomhed, selv om de har været 100 % sygemeldte. Det har givet anledning til at skærpe eller justere på orienteringerne om vilkår for ydelser. De møder og dialoger er forebyggende og hjælper borgerne fremadrettet. Samtidigt har aktionerne også medvirket til at synliggøre det målrettede arbejde med at forebygge fejludbetalinger. Kontrolgruppen har også arbejdet med området om ukendt adresse. Det er afgørende, at borgerne er tilmeldt der, hvor de rent faktisk opholder sig, fordi det er en vigtig faktor, for at ydelser kan udbetales på korrekt grundlag. 7

20 8 Orientering om status på det socialøkonomiske område Bilag: SØV Strategi Silkeborg Kommune ver. 2.0 DokumentID:

21 Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår men bruger overskuddet til at skabe arbejdspladser for udsatte eller finde svar på udfordringer som miljø og sundhed. Så har du en socialøkonomisk virksomhed (Socialstyrelsen vækstcenter for socioøkonomiske virksomheder). Baggrund De kommende år bliver vi færre til at arbejde, flere ældre og flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet herunder et stigende antal flygtninge. Derudover er det danske velfærdssamfund under pres. Socialøkonomiske virksomheder kan tilbyde nye typer beskæftigelse, tilbud og aktiviteter med deres viden, kontakt til specifikke målgrupper og den lokale forankring. Ved at støtte op om og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder kan man sikre, at de bidrager til et mere rummeligt arbejdsmarked, bedre velfærd for udsatte borgere samt lokal udvikling og jobskabelse. I den anledning, igangsatte Silkeborg Kommune i 2014 et arbejde med at få udviklet første version af en strategi på det socialøkonomiske område. De overordnede linjer blev tegnet og de første socialøkonomiske virksomheder blev etableret. Fra 2015 til 2020 vil vi holde socialøkonomi på dagsorden og bruge den socialøkonomiske virksomhedsform til at inspirere traditionelle virksomheder og iværksættere til at tænke i sociale forandringer. Vi har derfor udviklet Silkeborgmodellen Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst, der indeholder en bred vifte af tilbud og én indgang til råd og vejledning for iværksættere og etablerede virksomheder. Silkeborg Kommunes fokus på socialøkonomi bunder i, at vi tror på, at det at varetage en rolle i lokalområdet gør en forskel for den enkelte borger, og det at have et arbejde har stor betydning for at have en normal tilværelse. Vi tror ligeledes på, at det at blive anerkendt som menneske har stor betydning for den udsatte borgers møde med arbejdsmarkedet. Uanset hvilke frustrationer en borger kommer med, forstår vi dem som en drøm om noget bedre. Vi ser borgeren som en der gerne vil kunne mest muligt selv, og at alle borgere gerne vil bidrage til og være en del af fællesskabet. Vi har tillid til, at borgeren kan leve op til de krav, vi stiller til hende/ham. Den tillid er grundlaget for at kunne skabe forandring sammen med borgeren. Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski (26680) Sagsnr.: EMN Job- og Borgerservice Søvej 1 Søvej Silkeborg Tlf.:

22 Vi vil derfor gerne indgå i positive relationer med lokalsamfundet og virksomheder og støtte op om projekter og virksomheder, der gør en forskel for vores udsatte målgrupper og vores velfærdssamfund. Socialøkonomiske virksomheder ser udsatte målgrupper som en ressource og er derfor en af nøglerne til at imødegå et velfærdssamfund under pres. Økonomiske gevinster Vi tror på, at en socialøkonomisk tilgang til samfundsudviklingen på flere måder vil bidrage positivt til Silkeborg Kommunes økonomi. Flere virksomheder og færre udsatte ledige borgere betyder færre overførselsudgifter og et større beskatningsgrundlag. Derudover ligger det som en del af kravene til en socialøkonomisk virksomhed, at virksomheden reinvesterer en del af overskuddet til enten virksomhedens sociale formål eller andre sociale formål. Den danske regerings definition på socialøkonomiske virksomheder En privat virksomhed, der driver erhverv med det formål gennem sit virke og indtjening at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål. Side 2

23 Silkeborg Kommunes 2020 mission, vision og målsætninger for samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder Mission Vi åbner døre til nye muligheder. Vision Udsatte borgere føler sig godt behandlet i et mere rummeligt arbejdsmarked og er en del af et lokalsamfund i forsat udvikling. Målsætninger Silkeborg Kommune skal: fortsat blive bedre til at skabe arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Silkeborg Kommune vil: i 2020 forsat være en attraktiv partner for virksomhederne, der bidrager til at etablere gode samarbejdsrelationer, der udvikler både virksomheden og virksomhedens sociale ansvar. Succeskriterier: Vores succeskriterier for 2020 målsætningerne er: at, der etableres 20 nye registrerede socialøkonomiske virksomheder (RSV) 1. Heraf afknopning af offentlige aktiviteter. at, 20 virksomheder har anvendt Inhouse-modellen 2 at, der skabes i alt 150 stillinger til udsatte borgere i Silkeborg Kommune at, Silkeborg Kommune er en af landets førende kommuner indenfor samarbejde med Socialøkonomiske virksomheder (SØV). 1 RSV står for Registreret Socialøkonomisk Virksomhed. RSV mærkningen af en virksomhed skal gøre det let for kunder, samarbejdspartnere og investorer at finde ud af, om en virksomhed lever op til kriterierne for registrerede socialøkonomiske virksomheder (Læs mere her: 2 Inhouse-modellen går ud på, at større virksomheder tager en gruppe af borgere, på kanten af arbejdsmarkedet, ind som arbejdsressourcer og danner de rigtige rammer for dem (eksempelvis autister). Dette kan være en langt større kilde til inklusion på arbejdsmarkedet end rene RSV er, forudsat at virksomhederne får hjælp til at gøre det rigtige. Side 3

24 Silkeborgmodellen for socialøkonomiske virksomheder Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst For at sikre 2020 målsætningerne har Silkeborg Kommune udviklet nedenstående 7 tilgange til samarbejdet med de virksomheder og iværksættere, der ønsker at etablere sig i Silkeborg Kommune. Samlet danner tilgangene Silkeborgmodellen Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst. 1. Virksomhedskontakt Vi tager direkte kontakt til etablerede virksomheder og får en åben drøftelse af interesse og muligheder på det socialøkonomiske område. Mange virksomheder har ikke noget kendskab til, hvad socialøkonomisk virksomheder er. Virksomhedernes motivation ligger i vækstpotentialet, men også i CSR (Corporate Social Responsibility). Virksomhederne har også hjertet med i deres motivation. Fordelen ved at få etablerede virksomheder til at oprette selvstændige socialøkonomiske virksomheder er, at de har erfaring med at drive en virksomhed og allerede har en virksomhedsorganisation, som kan assistere i opstartsfasen med blandt andet ledelse, juridisk assistance og regnskabsføring. Vi hjælper derfor virksomhederne med at pege på konkrete muligheder for at outsource en del af produktionen til en ny selvstændig virksomhed, som de opretter og finansierer opstarten af. Den nye virksomhed får eget CVR- nummer og kommer til at fungere selvstændigt fra moderselskabet. 2. Ildsjæle Ud over de etablerede virksomheder er målsætningen at tage hånd om ildsjæle og socialøkonomiske iværksættere i Silkeborg Kommune. Herunder kan finansieringsmuligheder af eksempelvis mikrolån 3 til revalidender komme på tale. I Silkeborg Kommune har vi en mikrolånsordning. Ordningen omfatter bl.a. 3 Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS) 65 giver en specifik mulighed for at yde tilskud eller rentefrit lån til borgere i revalidering. Lånet kan gives til kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister, hvis de kan godkendes til revalidering efter reglerne herfor. Der kan maximalt uddeles 10 mikrolån af på max kr. i Silkeborg Kommune. Side 4

25 erhvervsrådgivning og økonomisk støtte til ledige, der vil starte egen virksomhed som vej til at opnå nye kompetencer og blive helt eller delvist selvforsørgende. Dertil kan potentielle socialøkonomiske virksomheder få vejledning til ansøgningen til Den Sociale Kapitalfond (Den Sociale Kapitalfond er Danmarks første sociale venturefond, etableret af TrygFonden i se 3. Orlov til etablering af SØV Som led i at motivere til, at der etableres flere socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune har vi skabt mulighed for, at medarbejdere i Silkeborg Kommune kan få orlov til at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Herunder med mulighed for, at få fuld løn i de første tre måneder af orloven. 4. Råd og vejledning I Silkeborg Kommune tilbyder vi én indgang til råd og vejledning. Vi står til rådighed for alle typer af initiativtagere, der ønsker at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Virksomhederne og iværksættere hjælpes med at identificere muligheder for at oprette en socialøkonomisk virksomhed. Bl.a. med rådgivning af hvilke typer selskaber, den socialøkonomiske virksomhed skal oprettes i, men også henvisning til finsanseringsmuligheder samt indkøbsaftaler. 5. Etablering af samarbejdsrelationer og netværk Silkeborg Kommune har, i samarbejde med erhvervsilkeborg, Frivilligcenter Silkeborg og Jobcenter Silkeborg udarbejdet en række tilbud til virksomheder og ildsjæle, der både ønsker at drive forretning og som samtidig brænder for at forbedre livskvaliteten hos en række borgere, ved at tilbyde dem en meningsfuld funktion på en arbejdsplads. Derudover etablerer vi et samarbejde mellem Jobcentret og socialøkonomiske virksomheder med henblik på at oprette virksomhedspraktikker, afklaringsforløb med mere for at fremme borgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Side 5

26 6. Indkøbspolitik i Silkeborg kommune Det er Silkeborg Kommunes klare hensigt, at bakke op om socialøkonomiske virksomheder og vi ønsker derfor at indgå i en dialog med relevante leverandører, der er socialøkonomiske virksomheder. 7. Efterværn Netværk og sparring Vi tror på, at vi kan bidrage til udvikling i vores lokalområde på længere sigt ved forsat at tilbyde sparring til de socialøkonomiske virksomheder efter deres etablering. Derfor arrangerer Silkeborg Kommune netværksmøder mellem de etablerede socialøkonomiske virksomheder og kommunen. Vi tilbyder derved forsat sparring og netværksdannelse mellem de socialøkonomiske virksomheder samt andre større danske virksomheder. Resultater af Silkeborgmodellen Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst For resultater af Silkeborgmodellen - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst gå til vores hjemmeside: Her findes blandt andet en liste med de socialøkonomiske virksomheder der er blevet etableret under modellen. Listen vil løbende blive opdateret. Fremhæve og belønne virksomheder der tager socialt ansvar - Prisuddeling for virksomheder der tager et socialt ansvar Silkeborgmodellen vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst skal sikre, at Silkeborg Kommune er helt i toppen af de danske kommuner, der samarbejder med socioøkonomiske virksomheder. Derfor ønsker vi også at fremhæve og belønne de virksomheder, der løfter et stort socialt ansvar i Silkeborg Kommune. I den anledning uddeles der hvert år to priser: SØV Silkeborg prisen: Til årets registrerede socialøkonomiske virksomhed i Silkeborg Kommune Vinderen bliver overrakt et diplom/stautette og et beløb på xx kr./gavekurv (TIL BESLUTNING) CSR Silkeborg prisen: Til den virksomhed i kommunen, der i særligt grad har udvist stor social ansvarlighed. Side 6

27 Vinderen bliver overrakt et diplom/stautette og et par flasker vin. Prisuddelingen sker til et større arrangement med deltagelse af blandt andre politikere, erhvervsilkeborg, den Social Kapitalfond og flere af de socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune. Ønsker du mere information eller overvejer du at etablere socialøkonomisk virksomhed i Silkeborg Kommune? Silkeborg Kommune tilbyder én indgang til råd og vejledning. Tag kontakt til Silkeborg Kommunes projektleder for socialøkonomi John Kvistgaard. Vi står til rådighed for alle typer af initiativtagere, der ønsker at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Kontakt: Projektleder John Kvistgaard: Mobil Mail: john.kvistgaard@silkeborg.dk Mere information: Hjemmeside: Side 7

28 8 Orientering om status på det socialøkonomiske område Bilag: Oversigt over SØV virksomheder pr. 1 oktober 2017 DokumentID:

29 Oversigt over socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune pr. 1. oktober 2017 Firma navn Fleks og skånejob Øvrige forløb Udplaceret i fleksjob i andre virksomheder* STERK - Sygehuskiosken 1 3 STERK - APS(Herunder Huset 11 1 Sterk) STERK - Køkken i Rodelund 2 UPDESIGN 0 AOF Base to Go 1 13 Børnenes Kartel 2 Boas Specialisterne / 4 14 Specialminds Velling Koller - Camping mm 13 2 Velling Koller - Handelsskolens Kantine 18 Assistanze Silkeborg 3 19 Ny Havredal, mm 0 8 Mental Sundhedscenter 1 Coligo 0 Tabt barndom 0 By. Løwenstein Shark 0 Fashion By B-Design 0 Handi Good 0 Lemming Hegn 2 Tommys Kødsalg 3 Bioshop.dk (FCSI) 1 In-Stock 0 Mad til Festen - 0 Vin og Vin - 1 I alt * aktive fleksjob