Trafiksikkerhedsplan

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan Hovedrapport Bornholms Regionskommune

2 Udarbejdet af: Magnus Duus Hedengran Kontrolleret af: Elena Perez-Rebollo Godkendt af: Lene Hansen Dato: Version: 2 Projekt nr.: MOE TETRAPLAN Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

3 Trafiksikkerhedsplan Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 4 Indledning... 5 Vision og mål... 6 Her sætter vi ind... 8 Trafiksikkerhed i hverdagen... 8 Vejteknik Uheldsbekæmpelse Eneuheld Spiritus Hastighed Unge bilister Krydsuheld Cyklister Trafikal adfærd Prioritering af konkrete projekter Sådan er forholdene i dag Vejene, stierne og trafikken Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer Uheldsbelastede lokaliteter Tryghedsmæssige hovedproblemer Skolevejsanalysen Folkeskolerne Privatskolerne Borgeranalyse De mest utrygge lokaliteter Side 3 af 32

4 Forord Trafiksikkerhedsplan Forord Vi færdes alle på vejnettet som trafikanter nogle gange som bilist og andre gange som let trafikant enten til fods eller på cykel. Muligheden for at transportere os hurtigt fra sted til sted har stor betydning for os alle som enkeltindivider og for samfundet som helhed. Transporten skal helst foregå sikkert og trygt, hvilket stiller krav til både vejsystemet og trafikanterne. Der er i dag mulighed for forbedring. I perioden skete der 453 uheld på vejnettet i Bornholms Regionskommune. Disse uheld medførte, at 185 personer blev skadet, heraf blev 13 dræbte, 80 alvorligt skadet og 92 lettere skadet. Alvorlige trafikuheld forårsager sorg og smerter hos de mennesker, som berøres af uheldene. Trafikuheldene koster også både kommunen og samfundet penge. Kommunens borgere føler sig utrygge, når der kørers for stærkt både når de færdes på cykel eller i bil. Det opleves også utrygt, når der er mange biler og de kører tæt på, særligt på strækninger uden cykelsti. Det kan være med til at nogle vælger bilen i stedet for at gå eller cykle og dermed være med til at forstærke utrygheden og samtidigt reducere borgernes sundhed. For at gøre det mere sikkert og trygt at færdes som trafikant har Bornholms Regionskommune fået udarbejdet denne revision af Trafiksikkerhedsplanen fra 2008, som skal danne baggrund for en målrettet indsats for at forbedre forholdene. Visionen er, at ingen på sigt skal dræbes eller skades alvorligt på vejnettet i Bornholms Regionskommune. Frem til 2020 er målet, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne skal reduceres med 50 %. Kommunen vil arbejde for at sikre vejene, men den menneskelige faktor spiller en rolle i mere end 9 ud af 10 uheld. Den oplevede utryghed skyldes også ofte en uhensigtsmæssig adfærd fra medtrafikanterne. Vi vil derfor også målrettet forsøge at påvirke trafikanternes adfærd og vil opfordre til, at trafikanterne også gør en indsats for den fælles sag. Side 4 af 32

5 Trafiksikkerhedsplan Indledning Indledning Bornholms Regionskommune har igangsat arbejdet med denne trafiksikkerhedsplan for at skabe det bedste grundlag for de fremtidige investeringer på det trafikale område for hele kommunen. Med trafiksikkerhedsplanen har vi både skabt grundlag og rammer for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden i kommunen. Tiltagene vil omfatte såvel ombygninger/udvidelser af det eksisterende vej- og stinet og adfærdsregulerende tiltag såsom kampagner eller undervisning. Projektbeskrivelserne er ikke bindende og forslag til løsninger kan derfor ændres i takt med trafik- og uheldsudvikling. Planen erstatter den tidligere trafiksikkerhedsplan for Bornholm fra Trafiksikkerhedsplanen for Bornholms Regionskommune indeholder en målsætning, der strækker sig frem til udgangen af 2020 for reduktion af trafikuheld og til 2025 for målsætninger om øget tryghed blandt kommunens borgere og skoleelever. Planen er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, der er sket på kommunens vejnet i perioden , en dialog med skoler og interessenter samt på inddragelse af borgerne. Forud for denne plan er der udarbejdet en trafikplan for Rønne samt et katalog for Bornholmske cykelveje Der er taget højde for disse planer ved udvælgelse og beskrivelse af projekter. Planen gælder frem til og med Herefter tages planen og dens aktiviteter op til revision med en evaluering af de gennemførte aktiviteter, samt fastlæggelse af de initiativer trafiksikkerhedsarbejde skal omfatte i den kommende periode. Planen er udarbejdet i et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og det rådgivende ingeniørfirma MOE A/S. Side 5 af 32

6 Vision og mål Trafiksikkerhedsplan Vision og mål Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet i Bornholms Regionskommuner er: Ingen må blive dræbt eller komme til skade i trafikken. Dette svarer til vision i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. I praksis bliver det svært at nå visionen, men den signalerer, hvad der skal arbejdes hen imod. Med visionen vil vi have øget fokus på at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne frem for antallet af uheld som sådan. Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet i Bornholms Regionskommuner er også: Alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje og stier. Visionen indebærer, at en del af vejnettet skal indrettes på de lette trafikanters præmisser. I praksis betyder det, at vi etablerer de nødvendige foranstaltninger, så fodgængere og cyklister kan færdes langs en bestemt strækning eller krydse en trafikeret vej. Det skal desuden være sikkert og opleves som trygt at være cykelturist på Bornholm. Endeligt vil et målrettet og koordineret trafiksikkerhedsarbejde forbedre trafikanternes adfærd, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur vinder frem på veje og stier i Bornholms Regionskommune. Vi vil inden for de givne økonomiske rammer forbedre trafiksikkerheden ved at planlægge, udforme og vedligeholde vej- og stinettet. Kommunen vil desuden, sammen med andre offentlige myndigheder og institutioner, målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd, så færdselsreglerne overholdes og trafikanterne udviser hensyn overfor hinanden. Side 6 af 32

7 Trafiksikkerhedsplan Vision og mål Trafiksikkerhedsarbejdet bygger på Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan: Antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken skal halveres i 2020 i forhold til 2010 og skal følge denne målsætning frem til 2025 med mindre den nationale handlingsplan skærper målsætningen efter For Bornholms Regionskommune svarer det til en målsætning om: Maksimalt 1 dræbt, 5 alvorligt og 5 lettere tilskadekomne i trafikken frem til Målet skal nås, uanset om trafikmængden eventuelt stiger eller der er andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld. Bornholms Regionskommune vil desuden gøre en stor indsats for sikre og trygge skoleveje. Kommunens anden målsætning er derfor: Antallet af skoleelever, der føler sig trygge på skolevejen, er mindst 70 % i Borgere i almindelighed skal også føle sig trygge i trafikken. Derfor har kommunen en tredje målsætning: Antallet af borgere, der føler sig trygge på skolevejen, er mindst 80 % i Bornholms cykelturisme skal fremmes ved udbygning af et trafiksikkert regionalt cykelvejsnet. Det regionale cykelvejsnet skal fortsat udbygges med sikkerhed for øje. Side 7 af 32

8 Her sætter vi ind Trafiksikkerhedsplan Her sætter vi ind Opfyldelsen af visionen og målene nås ved en målrettet fokuseret indsat til forbedring af trafiksikkerheden og trygheden. Vi har to sideløbende opgaver, når vi arbejder med trafiksikkerhed: På den ene side skal trafikanterne påvirkes til at undgå fejl og uvaner i trafikken, på den anden side skal veje, køretøjer og vejudstyr indrettes på en måde, så trafikuheld og skader begrænses mest muligt. Derfor må en effektiv indsat for trafiksikkerheden have tre hjørnesten: Politikontrol, adfærdskampagner og information samt vejtekniske forbedringer. Med afsæt i dette og på baggrund af Trafiksikkerhedsplanens målsætninger, uheldsbilledet i kommunen og tilbagemeldinger, der er kommet fra borgerne og skoleeleverne, har vi valgt at fokusere på følgende indsatsområder for : Trafiksikkerhed i hverdagen Vejteknik Uheldsbekæmpelse o Eneuheld o Spiritus o Hastighed o Krydsuheld o Unge bilister Cyklister Trafikal adfærd Trafiksikkerhed i hverdagen Et væsentligt fundament for trafiksikkerhedsarbejdet er en række løbende hverdagsaktiviteter, som Bornholms Regionskommune rutinemæssigt arbejder med. Vi vil fortsætte med disse aktiviteter. Det drejer sig om følgende: A. Trafiktællinger og hastighedsmålinger B. Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision C. Lokalplaner og trafiksikkerhed D. Drift og vedligeholdelse af veje, stier og vejudstyr E. Samarbejde med politiet F. Evaluering af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter G. Samarbejde med Vejdirektoratet A. Trafiktællinger og hastighedsmålinger Der gennemføres løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger på vejnettet. Herved bevarer vi overblikket over trafikkens og hastighedsniveauets udvikling på kommunens veje. Disse tal og målinger er afgørende for, at vi fremadrettet kan identificere problemområder og kvalificere debatten om trafiksikkerhed i kommunen. B. Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Vi gennemfører trafiksikkerhedsrevision og i relevant omfang tilgængelighedsrevision på alle større anlægsprojekter, bl.a. afhængigt af projektets trafikale kompleksitet, og hvorvidt projektet Side 8 af 32

9 Trafiksikkerhedsplan Her sætter vi ind har trafikale konsekvenser for lette trafikanter, ældre og handicappede. C. Lokalplaner og trafiksikkerhed Alle lokalplaner og byudviklingsplaner med indflydelse på vej- og stinettet og på trafikken undergår en trafikafviklings-, trafiksikkerheds- og tilgængelighedsscreening. Konkret betyder det, at planmaterialet ved fremtidig byudvikling gennemgås med henblik på at sikre, at der etableres trafiksikre, trygge og handicap-/ældrevenlige forbindelser såvel i som udenfor de nye områder, ligesom trafikafviklingsmæssige konsekvenser på vej- og stinettet afdækkes. D. Drift og vedligeholdelse Mange mindre trafiksikkerhedsproblemer kan løses som led i den almindelige drift, og mange små forbedringer er forholdsvis billige at gennemføre i forbindelse med vedligeholdelse af vejene. Det kan f.eks. være at friholde oversigtsarealerne for beplantning eller andet, der tager oversigten. E. Samarbejde med politi Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde med politiet, bl.a. i forbindelse med vejudformning, afmærkning, politiets systematiske kontrol af spirituskørsel, manglende selebrug og hastighedskontrol på vejnettet i kommunen. Samarbejdet med politiet skal også ses i sammenhæng med de kampagner, der forventes gennemført. F. Samarbejde med Vejdirektoratet Vi er løbende i dialog med Vejdirektoratet for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på statsvejen mellem Rønne og Nexø. Side 9 af 32

10 Her sætter vi ind Trafiksikkerhedsplan Vejteknik Gennem uheldsanalyse og de tilbagemeldinger, der er kommet fra borgerne og skoleeleverne, er der udpeget en række konkrete lokaliteter, som der er udarbejdet løsningsforslag til. Disse lokaliteter og tilhørende løsningsforslag fremgår af projektkataloget, som et bilag til denne plan. Projekterne fremgår af figur 5 for uheldsanalysen og figur 6 for borger- og skolevejsanalysen. Uheldsbekæmpelse Det er målet at halvere antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken i 2020 i forhold til Vi har derfor særlig fokus på at mindske antallet af personskadeuheld. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af denne Trafiksikkerhedsplan udarbejdet en uheldsanalyse, som tager udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionen 10 fokusområder. Analysen viser, at følgende fokuspunkter er relevante at fokusere på i Bornholms Regionskommune: Eneuheld Spiritus Hastighed Unge bilister Krydsuheld Da vi ønsker at være en attraktiv destination for cykelturisme, vil der ligeledes være fokus på uheld med: Cyklister Eneuheld Eneuheld sker ofte i landzonen og i højere grad under påvirket tilstand og med for høj hastighed. Vi vil søge at reducere antallet af eneuheld ved at sikre, at vejene i kommunen er selvforklarende og ved at sikre rabat og sidearealer langs vejene. Spiritus Vi vil primært koncentrere indsatsen omkring de statslige kampagner kombineret med kampagner og informationsindsatser over for unge. Kommunen vil understøtte kampagnen med lokale events. Vi vil samarbejde med politiet om at gennemføre målrettede indsatser mod spirituskørsel f.eks. i weekenden. Hastighed Hastigheden er årsagen til mange uheld og meget utryghed. Det er svært at kortlægge hvor mange uheld, som konkret skyldes høj hastighed, da dette er meget vanskeligt for politiet at registrere. Vi vil koncentrere indsatsen omkring nationale kampagner understøttet af lokale events kombineret med en indsat overfor unge bilister. Færdselssikkerhedskommissionens 10 fokuspunkter 1. For høj hastighed 2. Spiritus, narkotika og medicin 3. Uopmærksomhed 4. Manglende sele- og hjelmbrug 5. Fodgængere 6. Cyklister og knallertførere 7. Unge bilister op til 24 år 8. Mødeulykker 9. Eneulykker 10. Ulykker i kryds i åbent land Eneuheld virkemidler Selvforklarende veje Gennemgang af sikkerhedszoner Rumleriller Sanering af rabatter Spiritusuheld virkemidler Kampagner Lokale events f.eks. i forår/sommer Politikontrol Hastighedsuheld virkemidler Kampagner Hastighedsdæmpende foranstaltninger Din fart -tavler Politikontrol Side 10 af 32

11 Trafiksikkerhedsplan Her sætter vi ind På en række af kommunens veje bliver der kørt for stærkt. Der er derfor behov for ombygning for at forbedre trafiksikkerheden, sikre vejens naboer og gøre det mere trygt for de lette trafikanter. Uheld med unge bilister virkemidler Kampagner Hastighedsdæmpende foranstaltninger Lokale events Politikontrol Unge bilister Unge trafikanter, først og fremmest mænd, er ofte involveret i alvorlige uheld. Kommunen vil søge at sætte yderligere fokus på færdselsundervisningen i udskolingen til gavn for både sikkerhed og sundhed. Der vil fortsat blive gennemført kampagner om hastighed og alkohol. Vi vil samarbejde med politiet om at gennemføre færdselskontrol ved arrangementer med mange unge deltagere. Krydsuheld virkemidler Ombygning af uheldsbelastede kryds Hastighedsdæmpende foranstaltninger Synliggørelse af vigepligten på sideveje Cykeluheld virkemidler Tilbagetrukne stoplinjer Førgrønt for cyklister Delt højresvings- og cykelbane Cykelsti i begge sider af vejen Krydsuheld Uheld i kryds udgør en stor del af uheldene i Bornholms Regionskommune. De uheldsbelastede kryds vil blive undersøgt og om muligt ombygget. I forbindelse med trafiksikkerhedsplanen er der udarbejdet løsningsforslag til at udbedre de tre mest uheldsbelastede kryds på Bornholm, som kommunen vil søge at udbedre i de kommende år. Vi har særligt fokus på cyklisters sikkerhed i rundkørsler og kryds i åbent land. Cyklister Vi arbejder løbende med at forbedre sikkerheden og trygheden for cyklister. Vi ønsker, at flere bruger cyklen i hverdagen og at fremme cykelturismen, da det er en miljørigtig transportform, som også gavner den enkeltes sundhed. Cyklerne fylder mindre end biler og kan reducere det trafikale kaos ved skolerne om morgenen, hvis flere børn cykler til skole frem for at blive kørt i bil. Vi vil særligt have fokus på cyklisters forhold omkring kryds, hvor størstedelen af de tilskadekomne cyklister i kommunen er kommet til skade. Trafikal adfærd I mere end 9 ud af 10 trafikuheld er menneskelige fejl en direkte eller medvirkende årsag til, at uheldet sker. Den enkelte trafikants ansvar for at færdes sikkert, overholde færdselsloven og ikke mindst foregå med et godt eksempel ved at vise hensyn og være agtpågivende er altså en væsentlig forudsætning for en mere sikker trafik. Vi vil gøre en indsats for, at trafikanterne skærper opmærksomheden i trafikken ved hjælp af lokale kampagner rettet mod specifikt udpegede problemer som beskrevet i Trafiksikkerhedsplanens øvrige afsnit. I Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan er der lagt op til kampagner og informationsindsats, som en del af alle de 10 fokusområder. Konkret anbefaler Færdselssikkerhedskommisionen, at kommunerne benytter følgende redskaber for at nedbringe antallet af uheld inden for fokusområderne: Trafiksikkerhedspolitik i virksomheder Side 11 af 32

12 Her sætter vi ind Trafiksikkerhedsplan Kommunikations- og informationsindsatser Hastighedskampagner Uopmærksomhedskampagner Spritkampagner Kampagner om cyklisters risiko i kryds Kampagner om øget brug af cykelhjelm Kampagner med fokus på forældres vigtige funktion som rollemodeller Kampagner om øget selebrug Kampagner om at læse vejen Bedre køreundervisning Undervisningstiltag målrettet børn og deres forældre Fokus på de 10 farligste år i trafikken (15-24 år) målrettet unge og forældre Udbredelse af reflekser Kampagnearbejdet bliver kun succesfuldt, hvis der følges op med f.eks. politikontrol, information i pressen, på skolerne osv. Det er derfor vigtigt, at vi har en løbende dialog med politi, sundhedsvæsen, skoler, interesseorganisationer og borgere mm., så indsatsen for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden forankres så mange steder som muligt. Vi vil opfordre skolerne til at udarbejde en trafikpolitik rettet mod den enkelte skoles særlige trafikale udfordringer. Derudover skal forældrene opfordres til at fortælle deres børn om trafiksikkerhed og fremstå som rollemodeller for børnene ved selv at overholde færdselsreglerne. Side 12 af 32

13 Trafiksikkerhedsplan Prioritering af konkrete projekter Prioritering af konkrete projekter Gennem uheldsanalysen og borgernes og skoleelevers udpegning af utrygge lokaliteter har vi fået identificeret en række problemlokaliteter. For projekter med mere end 4 uheld, mere end 5 borgerudpegninger eller mere end 8 elevudpegninger er lokaliteten analyseret nærmere og der er beskrevet løsningsforslag og udarbejdet anlægsskøn som fremgår af projektkataloget, som er bilag til denne plan. Ved prioriteringen af projekterne har vi set på projekterne, som er beskrevet i projektkataloget, baggrundsnotaterne og diverse henvendelser fra borgere og Bornholms Cyklist Forbund, som er indarbejdet i Borgeranalysen men som har få udpegninger og derfor ikke er detaljeret beskrevet i Borgeranalysen. Desuden er der medtaget projekter fra den gamle trafiksikkerhedsplan, som ikke er udført, men som stadig vurderes aktuelle. Projekter fra baggrundsnotaterne og projektkataloget er markeret med et nummer og et bogstav, som henviser til Uheldsanalysen (U), Borgeranalysen (B) og Skolevejsanalysen (S), men projekter fra Borgeranalysen med få udpegninger og fra den gamle trafiksikkerhedsplan er markeret med et B uden nummerering. Prioriteringen er opdelt i 3 grupper: Gruppe 1 er de projekter, der forventes påbegyndt først og inden for en kortere årrække. Projekter beløber sig til 11,3-15,5 mio. kroner. Heraf udgør de ca. 1,3-5,5 mio. kr. omkostninger til ombygninger på statens vejnet. Vi vil gå i dialog med Vejdirektoratet om ombygninger på statsvejen. Gruppe 2 er de projekter, som foreslås gennemført, når gruppe 1 projekterne er gennemført. Projekter i gruppe 2 udgør ca. 33,4 mio. kr. Gruppe 3 er de resterende projekter uden fast tidshorisont og beløber sig til mindst 77,3-100,3 mio. kr., idet det bemærkes at en aktivitet ikke er nærmere prissat, før omfang og løsning er nærmere fastsat. Projekterne er ikke prioriteret i grupperne og bør årligt prioriteres, så det kan vurderes om, der er ændrede forhold, som kan medføre ændringer i prioriteringen af projekterne. I den årlige prioritering bør der vurderes i forhold til forventet effekt på uheldsbesparelser, øget tryghed og sikring af skolevej. I anlægsskønnene er der taget højde for de generelle erfaringer med prisniveauet, dog er der ikke indregnet omkostningerne til projektering, opmåling, tilsyn og evt. arealerhvervelse. Anlægsskønnene bør betragtes som vejledende, da der ikke er foretaget en egentlig projektering. Der kan være forskellige elementer, som får indflydelse på anlægskønnet, f.eks. de geotekniske forhold, valg af materialer, benyttelse af egen eller ekstern entreprenør. Side 13 af 32

14 Statsvej Kommunevej Prioritet 1 Sted Skønnet pris (1.000 kr.) Prioritering af konkrete projekter Trafiksikkerhedsplan Aktivitet B B B B12 B10/ B11 B B B S2/ S5 U2/ B5 U S3 Trafiksikkerhed i hverdagen F.eks. trafiksikkerhedsrevision af større projekter Årlig pulje til mindre projekter Pulje til opfølgning på problemer, som løbende opstår og skal udbedres ad hoc Tejnvej/Ndr. Borrelyngvej/Pilebroen Etablering af rundkørsel og regulering af overkørsler Sagavej Cykelforbindelse fra cykelstier til Sagasvej Zahrtmannsvej og Borgmester Nielsens Vej Fjernelse af smalle venstresvingsbaner på cykelsti Rampe til cykelstier Etablering af ramper til op- og nedkørsel til cykelstier Finnedalsvej Gennemgang af trafiksikkerheden og renovering af cykelvej Saltuna Forbedring af trafiksikkerheden ved bomme ved Hvide Hus f.eks. ved omlægning af sti Paradisbakkeskolen Ændring af parkerings- og afsætningsplads ved skolen. Udarbejdelse af trafikpolitik på skolen Store Torvegade/Nordre Kystvej/Haslevej Trafik- og adfærdsundersøgelse med fokus på konflikter ift. cyklister og efterfølgende oplæg til trafiksikkerhedstiltag i rundkørslen Søndre Landevej Reduktion af køresporsbredde fra 5 til 3 spor ifm. asfaltudbud Aakirkebyvej/Vibegårdsvej, 10. kl. Skolen Anlæg af fællesstier langs Vibegårdsvej Hele øen 50 Hele øen 500 Allinge Rønne 500 Rønne 20 Hele øen 100 Slotslyngen 50 Saltuna 200 Nexø 300 Rønne 50 Balka 700 Rønne PROJEKTER, PRIORITET 1, KOMMUNEVEJ B1 S3 S4 U1/ S20/ B2 Andersens Nexø Vej/Søndre Landevej Gennemførelse af trafik- og hastighedsmåling, etablering af signalanlæg pga. cykelforbindelse, alternativt en rundkørsel Aakirkebyvej/Vibegårdsvej, 10. kl. Skolen Advarselstavler, A22 børn Aakirkebyvej/Smedegårdsvej Etablering af krydsregulering med cykelstier Aakirkebysvej/Zahrtmannsvej (Almindingens Runddel) Undersøgelse er iværksat af Vejdirektoratet Nexø Rønne 50 Rønne 500 Rønne - PROJEKTER, PRIORITET 1, STATSVEJ PROJEKTER, PRIORITET 1, I ALT Tabel 1 Projekter i prioritet 1 (U: Uheldsanalyse, B: Borgeranalyse, S: Skolevejsanalyse) Side 14 af 32

15 Statsvej Kommunevej Prioritet 2 Skønnet pris (1.000 kr.) Trafiksikkerhedsplan Prioritering af konkrete projekter Aktivitet Sted B B B B B B B B B S7 S8/ S12/ S16 S18/ S19 B7 Søndre Strandvej Trafiksanering med helleanlæg og byport Store Torvegade/Borgmester Nielsens Vej Trafiksanering med Rønne-profil af delstrækning, som ligger uden for 40 km/t-zonen Almindingensvej Trafiksanering af strækning i byzonen Svaneke By Trafiksanering Strandvejen Etablering af fortov på landsiden af Strandvejen Torneværksvej Etablering af cykelstier ved rundkørslen til stadion Bodernevej Etablering af cykelsti langs Bodernevej fra Søndre Landevej Melstedvej v/melstedgård Forbedring af krydsningsmulighed Listed Markering af overgang fra land til by på rute 158 i form af byporte ved sydlig og nordlig indkørsel til Listed Rønnevej/Birgersvej/Vesterbro Ekstra skolepatrulje om eftermiddagen. Etablering af skolepatruljeblink og A22-børn som afmærkning på kørebanen på Vesterbro Havnegade/Nørregade og Strandvejen Opstramning af kryds, ensretning af Havegade, etablering af skolepatruljeblink ved fodgængerfelt ved skolen. Krydsene Paradisvej/Kong Gustavsvej og Paradisvej/Stadionvej Etablering af skolepatruljeblink og rød belægning på den hævede flade ved Kong Gustavsvej og etablering af rød hævet flade ved Stadionvej Søndre Landevej indkørsel til Nexø Etablering af byport ved indkørsel til Nexø, så hastigheden reduceres Tejn/ Sandkås Rønne Rønne Svaneke Rønne Rønne Boderne Melsted Listed 200 Aakirkeby 125 Allinge- Sandvig Nexø Nexø 500 PROJEKTER, PRIORITET 2, KOMMUNEVEJ S7 Rønnevej/Birgersvej/Vesterbro Etablering af skolepatruljeblink og A22-børn som afmærkning på kørebanen på Rønnevej og Birgersvej. Aakirkeby 100 PROJEKTER, PRIORITET 2, STATSVEJ 100 PROJEKTER, PRIORITET 2, I ALT Tabel 2 Projekter i prioritet 2 (U: Uheldsanalyse, B: Borgeranalyse, S: Skolevejsanalyse) Side 15 af 32

16 Kommunevej Prioritet 3 Sted Skønnet pris (1.000 kr.) Prioritering af konkrete projekter Trafiksikkerhedsplan Aktivitet B9 S15 B6 B11 Stormgade Trafiksanering Svanekevej/Pingels Allé/Landemærket Trafiksanering ved cykelruten Aakirkebyvej fra rundkørsel til Fabriksvej Trafiksanering og cykelstier Omfartsvej ved Nexø Omfartsvej fra Gl. Rønnevej til Ibskervej Slotslyngen Trafiksanering fra Ndr. Borrelyngsvej til Hammershus Simlegaardsvej Etablering af cykelstier fra Hasle til Klemensker Sikring af skolevej fra Sorthat/Muleby til Nyker Etablering af cykelstier på Mulebyvej og Kirkevej Klemens Storegade/Bedegadevej Etablering af fodgængerfelt ved busstoppested Vestermarievej og Rømergårdsvej Fjernelse af accelerationsbaner Cykelpassager ved bump i Rønne i 40 km/t-zonen Anlæg af cykelpassager ved bump (evt. ved eksproriation) Møllegade/Byledsgade Hastighedsdæmpning i kryds Søndre Ringvej Etablering af cykelstier fra rundkørslen til Onsbæk Utydelig adskillelse af gang- og cykelsti på delte stier f.eks. i Nyker Ud over at etablere overkørsler ved sidevejene for at tydeligøre konflikt mellem højresvingende og cyklister, vil det kræve ombygning af byggegennemkørslene i Nyker, Klemensker, Østermarie og Østerlars Glat belægning på cykelrute i Rønne Brostensbelægninger på cykelruter i Rønne bliver glatte. Der asfalteres på cykelruter i Rønne Fartdæmpning på Harbovej Der etableres bump på Harbovej Rundkørsel på Smedegårdsvej v/søndermarksskolen Opstramning af afmærkning mv. Kumlehøjvej mellem Hasle og Rutsker Etablering af cykelstier Borgmester Nielsens Vej mlm. Landemærket og Smallesund Analyse af mulighederne for optimering af oversigtsforhold ved udkørsel fra sideveje Munch Petersens Vej Etablering af cykelstier Snellemark Etablering af cykelbaner Nexø 300 Rønne 500 Rønne Nexø Allinge Klemensker Nyker Klemensker 200 Vestermarie Rønne Rønne 100 Rønne Hele øen Rønne Rønne 100 Rønne 50 Hasle Rønne 10 Rønne Rønne PROJEKTER, PRIORITET 3, KOMMUNEVEJ* Min Tabel 3 Projekter i prioritet 3 (U: Uheldsanalyse, B: Borgeranalyse, S: Skolevejsanalyse) Side 16 af 32

17 Trafiksikkerhedsplan Sådan er forholdene i dag Sådan er forholdene i dag Bornholms Regionskommune havde indbyggere i 2016 og et areal på 589 km 2. Kommunens 4 største byer er Rønne, Nexø, Aakirkeby og Hasle, hvor Rønne er klar den største med indbyggere (cirka en tredjedel af hele kommunens indbyggertal). Arbejdsstyrken på Bornholm udgør cirka 56 % af øens indbyggere. Desuden pendler de beskæftigede på Bornholm gennemsnitligt 21,4 km mellem bolig og arbejde 1, hvilket skaber en stor efterspørgsel efter et effektivt transportsystem. Vejene, stierne og trafikken Kommunens veje kan inddeles i fire klasser: Statsveje, trafikveje, fordelingsveje samt lokalveje og stier. Statsveje Der findes én statsvej på Bornholm, rute 38, som forbinder øens to største byer, Rønne og Nexø. Statsvejen er en gennemfartsvej, som udgør det trafikale bindeled i kommunen og skal sikre god fremkomme-lighed med få kryds og tilslutninger langs strækningen. Trafikveje Trafikvejene afvikler gennemkørende trafik mellem Bornholms øvrige større byer og til, fra og mellem områder i de større byer. Fordelingsveje Fordelingsvejene skaber forbindelse på tværs af trafikveje og statsvejen samt mellem de mellemstore bysamfund på Bornholm. Lokalveje De øvrige veje i kommunen betegnes som lokalveje og skaber forbindelse fra trafikveje og fordelingsveje til selve turmålet ved boliger og arbejdspladser. På lokalveje er hastigheden ofte lav og tilgodeser god tilgængelighed og sikkerhed for alle trafikanter. Det overordnede vejnet i kommunen fremgår af figur 1. 1 Danmarks Statistik, tabel AFSTB4 Side 17 af 32

18 Sådan er forholdene i dag Trafiksikkerhedsplan Figur 1: Vejklassificering af det overordnede vejnet i Bornholms Regionskommune Vi har særligt fokus på cyklers fremkommelighed på kommunens vejnet. Særlige cykelveje forbinder øens store og mellemstore byer. I 2016 blev der udarbejdet en cykelpjece med henblik på at forbedre cykelrutenettet, så cykelruterne er sikre at færdes på og så cyklister kan føle sig trygge på deres ture rundt på øen. Bornholms cykelveje fremgår af figur 2. Side 18 af 32

19 Trafiksikkerhedsplan Sådan er forholdene i dag Figur 2: Cykelruter i Bornholms Regionskommune Statsvejen mellem Rønne og Nexø bærer de største trafikmængder i kommunen. Her kører der dagligt op til køretøjer pr. døgn på den vestligste strækning mellem Rønne og Aakirkeby. Mellem Aakirkeby og Nexø falder dette tal til omkring køretøjer pr. døgn jf. en trafiktælling foretaget i Trafikmængden er desuden højere på trafikvejene i Rønne bymidte. Disse veje betjener mellem og køretøjer pr. døgn. Udenfor byen, fordeles disse trafikmængder på det øvrige vejnet og der er ikke målt trafikmængder på mere end køretøjer pr. døgn udenfor Rønne, bortset fra på statsvejen og på Søndre Landevej midt i Nexø. Side 19 af 32

20 Sådan er forholdene i dag Trafiksikkerhedsplan Trafikmængderne i kommunen er generelt forholdsvis små. 2- sporede veje i åbent land kan som tommelfingerregel håndtere ca køretøjer pr. døgn, og der bør således ikke forekomme kapacitetsproblemer på det overordnede vejnet på Bornholm. Figur 3 viser de målte trafikmængder på Bornholm i perioden for trafiktællinger foretaget i mindst en uge. Mængderne er opregnet til årsdøgnstrafik (ÅDT), hvilket svarer til trafikmængden på et gennemsnitligt døgn. Figur 3: Årsdøgnstrafik (ÅDT) på tællestationer med mindst 7 døgns dataindsamling i perioden Den kørte hastighed er generel høj i forhold til hastighedsgrænsen på det overordnede vejnet. Ved fartmålinger anvendes 85 % fraktilen ofte til at analysere hastighedsbilledet. 85 % fraktilen er den hastighed, hvor 85 % af bilister overholder. Dvs. at 15 % af bilisterne kører hurtigere end 85 % fraktilen. Side 20 af 32

21 Trafiksikkerhedsplan Sådan er forholdene i dag Af figur 4 fremgår 85 % fraktilen for den kørte hastighed på samme målestationer, som er angivet på figur 3. De målinger hvor 85 % kører hurtigere end hastighedsgrænsen er angivet som små hastighedsoverskridelser. Målepunkter hvor 85 % fraktilen er højere end hastighedsgrænsen + 10 %, angives som nogen hastighedsoverskridelse og tilsvarende + 20 % for stor hastighedsoverskridelse. Figur 4: 85 % fraktil for målt hastighed samt vurderet hastighedsoverskridelse på tællestationer med mindst 7 døgns dataindsamling i perioden Der forekommer ingen særlig hastighedsoverskridelse på 6 af de 37 målepunkter, mens der er en lille hastighedsoverskridelse på 16 målepunkter og stor overskridelse på 15 målepunkter. Det er primært på trafikveje gennem byer og ved overgangen fra land til by, at der ses de højeste overskridelser af hastighedsgrænsen. Side 21 af 32

22 Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer Hvert år sker der en række trafikuheld på vejen i Bornholms Regionskommune. For at kunne målrette arbejde med at begrænse antallet af uheld, er det vigtigt at vide, hvilke slags uheld der sker og hvor de sker. I Bornholms Regionskommune har politiet i perioden registreret 453 uheld fordelt på 155 personskadeuheld og 298 materielskadeuheld Materialeskadeuheld Personskadeuheld Antallet af personskadeuheld er overordnet set faldet gennem analyseperioden 185 er kommet til skade i trafikken på 5 år 13 personer er blevet dræbt i trafikken inden for analyseperioden. Hertil kommer 80 alvorligt og 92 lettere tilskadekomne personer Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte 44 % af uheldene er sket i det åbne land og har medført 59 % af personskaderne (77 % af de dræbte) Der sker flest personskadeuheld i juni og generelt fra april til oktober, hvor der er flere turister. Personskadeuheldene sker oftest fredag til søndag i tidsrummet kl Der er en overvægt af mænd blandt de tilskadekomne og andelen af tilskadekomne mellem 18 og 24 år er høj. Det er primært bilister, der kommer til skade i trafikken efterfulgt af de lette trafikanter, som tegner sig for 40 % af de tilskadekomne og Side 22 af 32

23 Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer knap halvdelen af de alvorlige personskader. Modparten i trafikuheldene med personskader er oftest en bilist. Udviklingen i antallet af tilskadekomne i trafikuheld følger, med undtagelse af 2010 målsætningen for reduktion i antallet af tilskadekomne i trafikken Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte Målsætning Mange eneuheld 28 % af alle uheld er eneuheld, 32 % af alle tilskadekomne er kommet til skade ved eneuheld og godt halvdelen af de dræbte er omkommet ved et eneuheld. For de dræbte gælder, at de primært sker i det åbne land og knap halvdelen har været spirituspåvirkede. De hyppigste uheldssituationer er eneuheld på ligevej-/i kryds ved ligeudkørsel, til højre ( 011-uheld ), eneuheld på ligevej/i kryds ved ligeudkørsel, til venstre ( 012-uheld ) og ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra venstre ( 520-uheld ) 011 Eneuheld ved ligeudkørsel til højre 012 Eneuheld ved ligeudkørsel til venstre 520 Ligeudkørende, krydsende køretøjer Spiritus er involveret i en sjettedel af alle personskadeuheldene I 16 % af personskadeuheldene har mindst en person været spirituspåvirket. Det er særligt i april, maj og juni er der sker uheld med spirituspåvirkede og der er særligt fredag, lørdag og søndag at uheldene sker. Det er primært de årige, der er involveret i spiritusuheldene og der er ofte sammenfald med uheld med for høj hastighed. Over halvdelen har kørt i bil i forbindelse med spiritusuheldet, mens førere af knallert 30 udgør knap en fjerdedel af de tilskadekomne. Der er blevet dræbt 4 personer, 7 alvorligt og 19 lettere tilskadekomne i uheld, hvor spiritus har været involveret. Side 23 af 32

24 Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer Trafiksikkerhedsplan Høj hastighed er årsag til uheld og utryghed Hastighed er årsag til uheld og meget utryghed. Det er svært at kortlægge, hvor mange uheld, som konkret skyldes høj hastighed, da dette er meget vanskeligt for politiet at registrere. Hastighed bør have en særlig fokus, da det er en faktor der har stor betydning for, om uheldet opstår og hvor alvorligt uheldet bliver. I ca. 10 % af uheld med dræbte og tilskadekomne er der registreret overskridelse af hastighedsgrænsen, heraf sker ca. 60 % i det åbne land. Der er desuden sammenfald med uheld, som involvere spirituspåvirkede fører, idet der i 60 % af uheldene med for høj hastighed ligeledes er spiritus involveret. Særligt på vejene gennem byer sker der hastighedsoverskridelser og for høj hastighed er den 2. hyppigste årsag til utryghed blandt borgere og skoleelever. Mange uheld i kryds Knap 45 % af alle uheld sker i kryds og heraf sker 2/3 i byzone. I krydsene er der mange trafikantgrupper og mange konfliktpunkter at forholde sig til for trafikanterne, hvorfor uheldsrisikoen er større. I byzone er hvert tredje uheld i kryds med personskade, mens godt hver sjette uheld i det åbne land er med personskade. Alvorlighedsgraden ved krydsuheld i åbent land er ofte høj. I uheld i kryds i åbent land er én blevet dræbt, 10 er kommet alvorligt til skade og 11 er lettere tilskadekomne. Unge bilister er involveret i knap hvert femte uheld I analyseperioden er der sket 28 personskadeuheld med bilførere i aldersgruppen år, hvor 39 personer kommet til skade i uheldene. Én er blevet dræbt, 15 er kommet alvorligt til skade og 23 er lettere tilskadekomne. Personskadeuheld med unge bilførere udgør 20 % af personskadeuheldene. De unges manglende erfaring og rutine samt evnen til at forudsige farlige situationer og handle derefter, er primær årsag til uheldene. Side 24 af 32

25 U1 Åkirkebyvej/Almindingsvej/ Zahrtmannsvej (Rønne) ,8 0,65 U2 Store Torvegade/Nordre Kystvej/Haslevej (Rønne) ,2 0,57 U3 Åkirkebyvej/Industrivej/ Sagavej (Rønne) U4 Søndre Allé/Zahrtmannsvej 4350 (Rønne) * ,8 0,32 U5 Havnegade/Paradisvej (Nexø) ,8 - U6 Store Torvegade/ Borgmester Nielsens Vej (Rønne) ,8 0,28 Tabel 4 Uheldsbelastede kryds i Bornholms Regionskommune baseret på uheld registreret af politiet i perioden (* angiver tællinger foretaget udenfor analyseperioden, i 2016 eller 2017). ÅDTp = årdøgnstrafik primærvej, ÅDTs = årsdøgnstrafik sekundærvej. Strækningsuheld Krydsuheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Læng-de ÅDT UHT UHF På baggrund af trafikuheldene for er der udpeget 6 kryds og 6 strækninger, hvor der er sket 4 eller flere uheld i perioden. Selvom kryds eller strækninger er blevet renoveret i løbet af de seneste år kan de være udpeget på grund af uheld sket i analyseperioden. Krydsuheld Personskadeuheld Materielskadeuheld UHT UHF Trafiksikkerhedsplan Uheldsbelastede lokaliteter Uheldsbelastede lokaliteter En nærmere beskrivelse af de uheldsbelastede lokaliteter findes i baggrundsrapporten Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse De uheldsbelastede lokaliteter kan aflæses på tabel 4 og tabel 5 og deres placering kan ses af kortet på figur 5. ID Kryds ÅDTp ÅDTs ID Strækning U7 Nørregade-Lindeplads-Vestergade (Allinge-Sandvig) * 2,04 1,78 U8 Svanekevej (Østermarie) ,67 2,77 U9 Søndergade-Lille Torv (Rønne) ,87 2,85 U10 Vesterbro (Aakirkeby) ,20 1,65 U11 Svalhøjvej (Hasle) * 1,86 1,21 U12 Østergade (Rønne) ,33 2,28 Tabel 5 Uheldsbelastede strækninger i Bornholms Regionskommune baseret på uheld registreret af politiet i perioden (*angiver tællinger foretaget udenfor analyseperioden, i 2009 eller 2016) Side 25 af 32

26 Uheldsbelastede lokaliteter Trafiksikkerhedsplan Figur 5: Uheldsbelastede lokaliteter i Bornholms Regionskommune, ID henviser til tabel 1 og 2. Side 26 af 32

27 Trafiksikkerhedsplan Tryghedsmæssige hovedproblemer Tryghedsmæssige hovedproblemer Trafikken skaber både sikkerhedsmæssige og tryghedsmæssige problemer på vejnettet- og problemsteder behøver ikke være de samme. Oplevelsen af utryghed er meget individuel og kan både afhænge af personens alder og transportmiddel. Det, at man føler sig utryg i trafikken, kan i sig selv være årsagen til at der ikke er sikkerhedsmæssige problemer, da man i disse tilfælde er ekstra opmærksom. I forbindelse med udarbejdelsen af Trafiksikkerhedsplanen er der gennemført en skolevejsanalyse og en borgeranalyse via internettet. Inden gennemførelsen af skolevejsanalysen har kommunen deltaget i et fællesmøde med alle de kommunale skolelederne og sekretariatet. Skolevejsanalysen En nærmere beskrivelse af skolevejsanalysen findes i baggrundsrapporten Trafiksikkerhedsplan Skolevejsanalyse 6 folkeskoler og 2 privatskoler har deltaget i undersøgelsen. Svarprocenten på folkeskolerne var 10 % og privatskolerne 7 % hvilket er meget lavt. Internetundersøgelsen har været åben for både kommunale og private skoler. Rønneskolen - Østre, som lukkes pr. 31. juli 2017 indgik ikke i undersøgelsen. Eleverne fra Rønneskolen - Østre fordeles til skolerne Rønneskolen Åvang og Rønneskolen Søndermark. På grund af ændringerne gennemføres der i 2017 særlige tiltag ved disse 2 skoler og udpegede problemlokaliteter ved de 2 skoler behandles derfor ikke yderligere i denne plan. Internetundersøgelsen er suppleret af en besigtigelse gennemført ved skolerne og er anvendt som supplement eller til problemudpegning hvor svarprocenten på skolen har været lav. Hovedresultaterne fra skolevejsanalysen var: Folkeskolerne Over halvdelen af eleverne i folkeskolen går eller cykler til skole. Mens 23 % bliver kørt i bil og 19 % tager bussen. Tre fjerdedele af cyklisterne anvender altid cykelhjelm på deres cykeltur. Brugen af cykelhjelm falder med elevernes klassetrin. Knap halvdelen af eleverne oplever skolevejen som tryg eller meget tryg. Elever, der føler sig utrygge, bliver oftest kørt til skole i bil. Det er særligt elever i klasse, som føler sig utrygge. Mange biler er hovedårsagen til utryghed på skolevejen. Herefter kommer, at det er svært at krydse vejen og at bilerne kører for hurtigt. Side 27 af 32

28 Tryghedsmæssige hovedproblemer Trafiksikkerhedsplan Privatskolerne Over halvdelen af eleverne på privatskolerne går eller cykler til skole. Mens 20% bliver kørt i bil og 28 % tager bussen. Knap halvdelen af cyklisterne anvender altid cykelhjelm på deres cykeltur. Højere svarprocent blandt de ældste elever kan medvirke til at færre anvender cykelhjelm end i folkeskolen. Mere end halvdelen af eleverne oplever skolevejen som tryg eller meget tryg. Højere svarprocent blandt de ældste elever kan medvirke til øget tryghed, da det ved folkeskolerne primært er de yngste elever, der føler sig utrygge. Biler, der kører tæt på gående eller cyklende elever er hovedårsagen til utryghed på skolevejen. Herefter kommer, at der er mange biler og at bilerne kører for hurtigt. Side 28 af 32

29 Trafiksikkerhedsplan Tryghedsmæssige hovedproblemer Borgeranalyse I arbejdet med Trafiksikkerhedsplanen er der gennemført en borgeranalyse. Her blev samtlige trafikanter inviteret til at deltage i en internetundersøgelse. Borgerne blev informeret om undersøgelse via kommunens hjemmeside og facebookside samt ugeavisen Rytterknægten. Trafikanterne kunne give deres mening til kende om trafiksikkerheden på veje og stier i kommunen og på kort kunne de indtegne, hvor på vejnettet de følte, at det er farligt eller utrygt at færdes som trafikant. Borgerhenvendelser, som er modtaget med brev eller mail, er efterfølgende indtastet i internetundersøgelsen. Fra undersøgelsen ved vi, at mere end 60 % af trafikanterne anvender bilen som deres primære transportmiddel, mens 15 % anvender cyklen. Formålet med internetundersøgelsen var at få identificeret de lokaliteter på vej- og stinettet, som borgerne opfatter som utrygge og farlige. Målet var samtidig at få tal på, hvor trygge borgerne generelt føler sig i trafikken. Der deltog 105 borgere i internetundersøgelsen og hertil er kommet 28 henvendelser på mail eller brev. 70 % har oplyst, at de er trygge eller meget trygge i trafikken. Bilister, som kører for hurtigt, er den hyppigst udpegede grund til utryghed Det er både cyklister og bilister, som bliver utrygge når der køres stærkt. Mange biler eller lastbiler på vejene giver også utryghed, dog mest blandt bilister. Manglende cykelsti og at biler kører for tæt på, når man cykler eller går, giver primært utryghed for cyklister, men også bilisterne. Side 29 af 32

30 De mest utrygge lokaliteter Trafiksikkerhedsplan De mest utrygge lokaliteter Der er mange kryds og strækninger, som giver anledning til, at borgerne og skoleelever føler sig utrygge, når de færdes i trafikken. Kommune har desværre ikke økonomisk mulighed for at gennemføre forbedringer alle steder, hvorfor der er sket en udvælgelse af de lokaliteter, som vurderes at være mest problematiske. De lokaliteter, som er udvalgt til nærmere analyse, er lokaliteter, hvor mere end 5 elever eller 4 borgere har udpeget den som utryg. Der er i alt udvalgt 12 lokaliteter, fordelt på 5 fra skolevejsanalysen og 8 fra borgeranalyse, som analyseres nærmere. En nærmere beskrivelse af de utrygge lokaliteter findes i baggrundsrapporten Trafiksikkerhedsplan Skolevejsanalyse og Trafiksikkerhedsplan Borgeranalyse. Figur 6: Udvalgte skolevejs- og borgerprojekter Side 30 af 32

31 Trafiksikkerhedsplan De mest utrygge lokaliteter Side 31 af 32

32 Side 32 af 32