8. semester (studieordning 2000) 5. august 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. semester (studieordning 2000) 5. august 2009"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN: Integreret prøve i fagene i 7. og 8. semester (intern medicin, kirurgi, anæstesiologi, parakliniske fag, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag samt videnskabsteori) 8. semester (studieordning 2000) 5. august 2009 Eksamensvejledning Eksamensopgaven består af 4 elementer: 3 hovedopgaver og 20 korte spørgsmål. Disse 4 elementer vægtes ligeligt i bedømmelsen. Bemærk at nogle korte spørgsmål kan optræde sammen. Som det fremgår af nummereringen, tæller de altså for 2 eller flere spørgsmål. Husk at anvende opgavenummereringen ved besvarelsen det letter bedømmelsen. Vi lægger vægt på at din besvarelse er klart disponeret og sprogligt koncis, og at sprogbrugen er i overensstemmelse med fagets terminologi. Praktiske forhold Mobiltelefoner skal være slukkede og lagt væk under eksamen. Tilladte hjælpemidler Det er ikke tilladt at medbringe og anvende hjælpemidler ud over en elektronisk regnemaskine. Bemærk: Det er ikke tilladt at anvende regnemaskiner med indlagte formler og oplysninger, der bruges i undervisningen.

2 2 OPGAVE 1 90-årig kvinde indlægges fra plejehjem med flere dages abdominale smerter. Medfølgende plejepersonale fortæller, at patienten vanligt er velfungerende på plejehjemmet, omend lidt glemsom. Patienten er tidligere hysterektomeret på grund af benign lidelse samt opereret for artrose i højre hofte. Patienten lider af medicinkrævende hjerte- og lungesygdom. Der er flatus- og afføringsstop gennem de sidste to dage. Ved indlæggelsen findes patienten med normalt blodtryk, afebril, vågen, dehydreret og akut medtaget med meteoristisk abdomen. Der tages røntgenoversigt over abdomen. Figur 1 a viser røntgenbillede med stråleprojektion i venstre sideleje og figur 1 b med stråleprojektion i stående stilling. Figur 1 a

3 3 Figur 1 b 1.1. Beskriv de vigtigste fund ved røntgenundersøgelserne (figur 1 a og 1 b må gerne beskrives under ét). Røntgenfund Dilaterede tyndtarme med væskespejl i forskellige niveauer Tyndtarmsslynge med væskespejl i højre lyskeregion Ingen kolonluft Ingen tegn til fri luft Hofteprotese dxt

4 Hvad vil du lægge vægt på ved anamneseoptagelsen og ved den objektive undersøgelse? Anamnese Smerteanamnese (konstante eller turevise, debut, udvikling, varighed, lokalisation) Tidligere operationer Afføringsmønster Opkastninger (udseende, lugt (fækulent?)) Ko-morbiditet (eventuel kontraindikationer til akut operation) Objektiv undersøgelse Almen tilstand (akut/kronisk påvirket, BT, puls, tegn til sepsis) Abdomen o Inspektion (cikatricer, synligt tegn til brok, hudmisfarvning, asymmetri/tarmrejsning) o Auskultation (tarmlyde: tavst, aggraverede eller normale lyde) o Palpation (ømhed, peritoneal reaktion, palpable udfyldninger/brok, reponible udfyldninger/brok) o Exploratio rectalis (tumor, blod/slim, faeces farve/konsistens) 1.3. På baggrund af anamnese, objektive fund og billeddiagnostik hvad er da dine tentative diagnoser hos denne patient? Giv en kortfattet begrundelse for dine differentialdiagnostiske overvejelser. Tyndtarmsileus (mekanisk eller paralytisk) Hernia inguinalis/femoralis dxt. Adærenceileus (tidl. hysterektomi) Appendicitis Obstruerende coecumcancer 1.4. Angiv behandlingsforslag til patientens akutte tilstand. Behandlingsforslag I.v. drop, ventrikelsonde Forsøg på taxis før eksplorativ laparotomi (dog ikke gennemføre ved mere end 4-6 timers strangulation/incarceration) Akut eksplorativ laparotomi med ophævelse af obstruktion Behandling af underliggende årsag: (hernie: reponering eller herniotomi), adhærencer (konservativ hvis smertefrie intervaller, dvs. ikke strangulation, ellers operation). C.coeci: højresidig hemikolektomi og appendicit: operation. Eventuelle argumenter for konservativ behandling kan anføres Eventuelle argumenter for tyndtarmspassage kan anføres 1.5. Du beslutter dig for at operere patienten. Hvem vil du informere, og hvad vil du sige?

5 5 Samtale med patient (og hvis mulig kontakt til pårørende) o Informeret samtykke om forestående operation o Risiko for stomi o Risiko for operationsrelaterede komplikationer (blødning, sårruptur, betændelser, tarmlæsion, død) Bestille narkosetilsyn, informere om akut operation og at patienten kan risikere respiratoriske- og hjerteproblemer; derfor evt. epidural blokade Timeout umiddelbart før operation. Informere personale på operationsstue om patient ID (CPR) og hvad der skal foregå (akut eksplorativ laparotomi) 1.6. Ved operationen anlægges tyndtarmsstomi ca. 1,5 meter fra Treitz ligament. Efter 3 dage er der stomioutput på 6 liter i døgnet. Patienten spiser og drikker, men er gennem det sidste døgn blevet tiltagende sløv og cerebralt sløret og klager over ukarakteristiske abdominale smerter. Hjerteaktionen er uregelmæssig 110/min, BT 115/50. P-creatininium 120 µmol/l (normalt µmol/l), S-natrium 139 mmol/l (normalt mmol/l), P-kalium 2,2 mmol/l (normalt 3,6-5,0 mmol/l). Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig? Mangler du nogle oplysninger? Hvilken plan vil du iværksætte? Differentialdiagnoser Dehydrering, hypovolæmi (blødning) Sepsis Delvis afklemning af tyndtarm/partiel stenose af tyndtarm/stomi, dvs mekanisk ileus Mangler oplysninger om Temperaturmåling Objektiv undersøgelser af abdomen inklusiv eksploration af stomi og vurdering af cikatrice Væskeregnskab Hgb, infektionstal Handlingsplan Differentieret fokuseret handlingsplan afhængig af ovenstående objektive fund (under mangler ) Intravenøs rehydrering og dagligt stort væskeregnskab inklusiv daglig vejning Eventuel akut reoperation Ernæringsplan (enteral og parenteral ernæring iht. energibehov) 1.7. En uge efter operationen tilkaldes du til patienten. Sygeplejersken har måttet skifte abdominalcikatricen mere end 5 gange i vagten. Cikatricen er rød, og det siver med let plumret, ikke ildelugtende klar væske ud af såret. Temperaturen er 37.8 ºC, P- CRP (C-reaktivt protein) er 37 mg/l (normalt <5 mg/l). Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig? Hvad vil du foretage dig?

6 6 Differentialdiagnoser Fascieruptur Sårinfektion (overfladisk/dyb) Handlingslan Patienten skal til akut operation på mistanke om fascieruptur 1.8. Patienten genvinder langsomt sine kræfter, men 9 dage efter operationen tilkaldes du akut til patienten. Der har været mavetarmfunktion, men personalet fortæller, at patienten de sidste dage har hostet, været subfebril og klaget over mavesmerter med forværring over de sidste 2 timer. Patienten er bleg og ligger stille i sengen. Der gives 2 liter ilt i minuttet på næsekateter. Pulsen er 90/min og BT er 170/98. Respirationsfrekvensen er 30/min. Der tages en arteriepunktur der viser: A-O 2 6,5 kpa (normalt kpa) A-CO 2 3,5 kpa (normalt 4,5-6,1 kpa) Standard bicarbonat 18 mmol/l (normalt mmol/l) ph 7,23 (normalt 7,35-7,45) A-lactat 3,2 mmol/l (normalt 0,2-2,1 mmmol/l) Base excess: -6,5 mmol/l (normalt -3.3 til -2.3 mmol/l) Kommenter svaret på arteriepunkturen og gør dig overvejelser over relevante årsager til tilstanden. A-punktur viser metabolisk delvist respiratorisk kompenseret acidose Kliniske differentialdiagnoser Perforeret hulorgan Pneumoni Lungeembuli Hjerteinfarkt Tarmiskæmi Sepsis af anden årsag

7 7 OPGAVE 2 En 58-årig mand er gennem det sidste år blevet tiltagende generet af åndenød og trykken i brystet i forbindelse med fysisk anstrengelse. Han havde for en måned siden en episode med nærbesvimelse under trappegang til 2. sal og indlægges nu akut via skadestuen efter regulær synkope - igen i forbindelse med trappegang. Patientens hustru beretter, at hendes mand var besvimet i cirka ½ minut og derefter vågnede fuldstændig op igen. I skadestuen findes patienten vågen, klar og upåvirket. Ingen åndenød. Der findes en ru systolisk mislyd, mest udtalt til højre for manubrium med udstråling til halskarrene Angiv den mest sandsynlige diagnose og differentialdiagnoser. Diagnosen er aortastenose. Klassisk symptomatologi med dyspnø, trykken i brystet og specielt anstrengelsesudløst synkope med en systolisk mislyd over aortastedet med udstråling til halskarrene. Den eneste anden relevante systoliske mislyd er mitral-insufficiensen, som ikke har synkoper, og mislyden har maksimum ved apex. Differentialdiagnostisk: arytmiudløst synkope, neurologisk sygdom, svær hjerteinsufficiens Beskriv et relevant udredningsprogram for denne patient. EKG med venstresidig akse, venstresidig hypertrofi og belastning Rtg af thorax med hypertrofi af hjertet, specielt venstre ventrikel og ofte ingen lungestase Ekkokardiografi med påvisning af venstre ventrikel hypertrofi. turbulent flow over aortaostiet med en signifikant gradient, påvisning af nedsat klapåbningsareal. Vurdering af ventrikelfunktionen (EF) og evt. mitralinsufficiens. Patienter over 40 år skal rutinemæssigt have udført koronararteriografi for at udelukke koronararteriesygdom Angiv operationsindikationerne ved den mest sandsynlige diagnose for denne patient. Synkope eller nærsynkope absolut OP-indikation Hjerteinsufficiens NYHA klasse 3-4 Subjektive symptomer: dyspnø, træthed og angina pectoris. Gradient over aortaostiet > 50 mm Hg Aortaklap areal <1 cm 2 Begyndende dilatation af venstre ventrikel Patienten tilbydes kirurgisk behandling, men er ikke umiddelbart indstillet på dette. Han er bekymret for risikoen og de komplikationer, der kan indtræde under og efter en operationen.

8 Beskriv den patofysiologiske udvikling, symptomer og prognose uden kirurgisk behandling. Uden operation vil gradienten over aortaostiet tiltage, venstre ventrikel kompenserer med tiltagende hypertrofi, men over måneder til år begynder venstre ventrikel at svigte og dilatere grundet trykbelastningen med tiltagende fibrose af myokardiet. I takt med ventrikeldilatationen ses ofte sekundær mitralinsufficiens (med tiltagende dyspnø) og gradienten over aortaostiet kan begynde at falde. Minutvolumen begynder at falde og patienterne får først nærsynkoper, senere regulære synkoper og angina pectoris grundet nedsat koronarperfusion. Efter en synkope er mortaliteten 50% efter 1-2 år, ved dilateret venstre ventrikel samme prognose. NYHA års mortalitet % Beskriv de komplikationer, der kan ses i forbindelse med ethvert kirurgisk indgreb og specielt komplikationer, der kan ses efter et hjertekirurgisk indgreb. Blødning grundet kirurgi, heparinisering og evt. magnyl. Ca. 5% reopereres. perikardietamponade Hypotension - volumenmangel Infektion, overfladisk sårinfektion og dyb infektion (mediastinit 1%) Arytmier, overvejende atrieflimmer / flagren, årsag usikker, ses hos 20-30% 2-3 grads AV-blok Pumpesvigt, low cardiac output, myokardieinfarkt 1-2% Lungeinsufficiens specielt hos KOL-patienter, sekretstagnation, atelaktaser, pneumoni. Pneumothorax og hæmothorax. Nyreinsufficiens, specielt hos ældre kombineret med perioder med lavt BT Neurologiske skader, permanente eller temporære (hæmorrhagier I embolier (2-3%) men hyppigere diffus forbigående cerebral påvirkning (40-50%) Tarmparalyse, obstipation, stress-ulcus. Sepsis - multiorgansvigt - Derimod ses meget sjældent DVT og lungeembolier efter hjertekirurgi (hepariniserede pt.) 2.6. Hvilken klaptype vil du tilbyde patienten ved en operation? Angiv fordele og ulemper ved de forskellige klaptyper. Mekaniske klapper: fordel er livslang holdbarhed, let at implantere men kræver livslang AK-behandling. Typisk patienter under 65 år. Biologiske klapper: hos patienter over 65 år holder klappen år, kun AKbehandling de første 3 måneder, med mindre patienten af anden årsag er i AKbehandling. Stentløse biologiske klapper: ingen AK-behandling, holdbarhed formentlig år, sværere indsættelse.

9 9 Homograft: ingen AK-behandling, svære at skaffe, svære at implantere men holder år og bruges typisk til endokardit-patienter og børn. Patienten vil blive tilbudt mekanisk aortaklap. Hos patienter med absolutte kontraindikationer for operation kan perkutan stentklap overvejes (TAVI) Efter at patienten er blevet orienteret om prognosen uden operation, komplikationer og valg af klaptype, er han nu indstillet på at lade sig operere Beskriv kort selve det operative indgreb. Universel anæstesi, midtliniesternotomi og perikardiet åbnes. Hepariniserer. Hjertelungemaskinen tilkobles med kateter i højre atrium til drænage og returneres i aorta ascendens. Tang på aorta og hjertet stoppes med kardioplegi blod tilsat kalium der standser hjertet i diastolen og det 4 grader kolde blod køler hjertet ned til cirka 10 grader. Aorta åbnes et par cm over aortaklappen som fjernes, annulus oprenses og den nye klap indsutureres med filtarmerede suturer. Aorta lukkes, hjertet udluftes og aortatangen fjernes. Efter endt opvarmning overtager hjertet igen pumpefunktionen, og hjertelunge maskinen frakobles. Protaminiserer. Hæmostase, paceelektroder og to dræn retrosternalt og lukkes med ståltråd i sternum Beskriv kort det normale postoperative forløb, kontrol efter operationen, medicinsk efterbehandling og langtidsprognosen. Efter OP transporteres patienten til intensivafdelingen og holdes sederet i respirator 3-6 timer, og når blødningen er aftaget, tryk- og rytmestabil og normale gastal vækkes patienten og extuberes. Monitoreres med ekg, blodtryk, CVP og saturation. Flyttes dagen efter operationen til sengeafsnit, mobiliseres i afdelingen dag 1. Dræn fjernes dagen efter OP. Inden udskrivelsen omkring dag 6-8 kontrolleres rtg af thorax samt ekkokardiografi, kardiologisk tilsyn med henblik på fortsat medicinsk behandling og udskrives til hjemmet. Kontrol en måned efter operationen på henvisende kardiologiske afdeling med ekg, rtg af thorax og ekkokardiografi. Vigtigt med kontrol af AK-behandlingen. Hypertension skal fortsat behandles ligeså antikongestiv behandling og cholesterolsænkere. Patienterne instrueres om eliminering af risikofaktorer for arteriosklerose. Vigtigt med endokarditprofylakse ved tandlægebesøg.

10 10 OPGAVE En 72-årig mand henvender sig til egen læge efter at have haft en enkelt vandladning med makroskopisk hæmaturi et par dage forinden. Han har for 3 år siden fået udført transuretral resektion af prostata (TUR-P) med benign histologi. Efterfølgende har der ikke været nogen vandladningsgener, heller ikke den dag hvor han konstaterede blodig urin. Han føler sig i øvrigt sund og rask og får af medicin alene tablet simvastatin pga. forhøjet kolesterol. Han har siden 16 års alderen røget 20 cigaretter daglig. Hvad skal den praktiserende læge gøre? Anamnese Obj. undersøgelse incl. rektaleksploration. Urin stix og urin D+R. Blodprøver: hgb, elektrolytter, se-creatinin og PSA. Sende henvisning til urologisk afdeling mhp. videre udredning. Evt. kan allerede nu bestilles billediagnostisk undersøgelse = CT Urografi / i.v. Urografi og ultralydsscanning. Nedenstående kræves ikke nævnt, men gøres det, skal det tælle positivt: Fra 2008 er tilkommet kræftpakker. I aktuelle tilfælde skal egen læge umiddelbart efter obj. us. maile/faxe henvisning til urologisk afd. med oplysning om, at det drejer sig om en kræftpakke patient = obs. tumor i urinveje. Nedenstående udredningsprogram vil derefter blive iværksat af urologisk afd. efter nærmere aftalt tidsforløb. 3.2 Hvilke yderligere undersøgelser skal foretages på urologisk afdeling? Hvis ikke udført: Billeddiagnostik af urinveje: CT-urografi eller iv urografi og ultralydscanning) Cystoskopi Urincytologi hvis billeddiagnostik og cystoskopi er normal 3.3 Hvis patienten havde været i blodfortyndende behandling, og INR fandtes over terapeutisk niveau, hvilke undersøgelser ville du så finde relevante? Nøjagtig de samme som nævnt ovenfor. (Hos ca. 25 % af denne type patienter findes en urologisk cancer.) 3.4 Nævn de 3 hyppigste årsager til hæmaturi. Infektion Sten Cancer i urinveje 3.5 Hvilken anamnestisk oplysning kunne specifikt rejse mistanke om en af de nævnte årsager til patientens hæmaturi?

11 11 Anamnese med langvarig tobaksrygning (rygning er årsag til ca. 50 % af alle blærecancertilfælde) 3.6 En cystoskopi afslører en 2 cm stor stilket papillomatøs tumor på blærens bagvæg. Hvad bør herefter gøres? Indlæggelse til TUR-B i anæstesi. 3.7 Ud fra hvilke 3 kriterier beskrives en blæretumor: Type Grad Stadie 3.8 Hvad er kriteriet for, om en blæretumor er benign eller malign? Om tumorcellerne respekterer eller gennemvokser basalmembranen. 3.9 Beskriv stadieinddelingen af blæretumorer. Ta respekterer basalmembranen. T1 vokser ned i lamina propria / bindevævet T2 vokser ned i muskulaturen (T2a i inderste ½ del, T2b i yderste ½ del af blære muskulaturen) T3 vokser gennem blærevæggen (T3a gennemvækst kan påvises mikroskopisk, T3b gennemvækst kan påvises makroskopisk) T4 vokser ind i omkringliggende naboorganer (T4a indvækst i genitalia interna, T4b indvækst i peritoneum, bækkenknogle.) 3.10 Til hvilke lymfeglandler metastaserer blæretumorer primært? Lymfeglandler i bækkenet - fossa obturatoria langs iliacakarrene og videre op langs aorta 3.11 Mikroskopi af fjernet tumorvæv viser Ta, grad II tumor (ikke invasiv tumor med lav malignitetsgrad). Hvad er behandlingen af denne? TUR-B med efterfølgende cystoskopi kontroller (primært hver 3-4. måned) til patienten er recidivfri. Herefter kan kontrol intervallerne øges til 6 12 måneder. Tidligere blev pt. afsluttet efter 5 års recidiv frihed - men i dag foretrækkes livslang kontrol.) (Seneste rekommandation er skylning med Mitomycin i forbindelse med TUR-B eller senest inden for 24 timer efter indgrebet ).

12 12 Korte spørgsmål 1. Hvad er de 3 vigtigste forandringer, der søges udelukket ved akut røntgen af thorax hos en afebril patient med akut respiratorisk insufficiens? a. Pneumothorax b. Pleuraeffusion c. Lunge stase 2. Nævn relevant billeddiagnostisk rækkefølge ved biokemisk verificeret kolestase? a. Ultralyd b. MRCP c. ERCP 3. Hvad menes med tomskanning ved CT skanning? Skanning uden brug af intravenøs kontrast (skal med) Skanning uden brug af peroral kontrast (kan nævnes) 4. Angiv mindst 2 organer, hvor planocellulært karcinom forekommer (udgør mindst 20% af det pågældende organs karcinomer) huden, esofagus, bronkier/lunge. Cervix uteri er også et korrekt svar, men dette kan ikke forventes, idet studenterne endnu ikke har fået undervisning i gynækologi Kronisk myeloid leukæmi 5. Beskriv kort de typiske histologiske forandringer i knoglemarven. hypercellulær, domineret af celler fra myelo/granulopoiesen, bevaret terminal uddifferentiering til modne granulocytter (abnorme megakaryocytter, basofili og eosinofili kan også forekomme og vil således også være korrekte svar- men ikke nok i sig selv). 6. Beskriv kort det typiske lysmikroskopiske billede i et blodudstrygnings-præparat. mange (maligne) umodne celler fra myelo- og erytropoiesen (for de dygtige: ofte basofili). 7. Sygdommen forårsages af én bestemt cytogenetisk forandring, hvilken? t (9;22) philadelphia kromosomet.

13 13 8. Mange patienter har massiv splenomegali nævn mindst 2 andre hæmatologiske sygdomme med milt forstørrelse. myelofibrose; hæmolyse (også hårcelle leukæmi, prolymfocytleukæmi, splenisk marginalzone lymfom er korrekte, men mere sjældne sygdomme). 9. En 38-årig rask kvindelig rengøringsassistent med fuldtidsarbejde på en folkeskole fik i løbet af nogle dage en kraftig kløende hudaffektion på begge hænder mellem fingrene og på håndryggene med talrige fine blærer, som bristede med afgivelse af sparsom klar væske. Anfør de vigtigste tentative diagnoser så præcist som muligt og angiv de vigtigste punkter i en arbejdsmedicinsk udredningsplan. Der kan være tale om et akut irritativt håndeksem som følge af uspecifikke irritative påvirkninger i rengøringsarbejdet, primært direkte hudkontakt med sæbe og vand; eller et akut kontaktallergisk håndeksem som følge af sensibilisering over for eksempelvis konserveringsmidler i rengøringsprodukter eller gummikemikalier i gummihandsker (thiuramix). Udredningen skal omfatte en grundig erhvervsanamnese med specifik udspørgen om anvendte produkter, anvendelse af handsker samt omfanget af direkte kontakt med vand, sæbe og rengøringsmidler. Der bør herudover foretages test med henblik på undersøgelse for type1 allergi (sjældent, ses for eksempel ved latexallergi) og lappetest (type 4 allergi over for en række kontaktallergener, eksempelvis nikkel, konserveringsstoffer, gummikemikalier m.v). Bemærkninger til svaret: Der forventes ikke detaljerede oplysninger om dermatologiske differentialdiagnoser, som de studerende ikke har modtaget undervisning i. 10. Nævn mindst 4 sygdomme forårsaget af asbest, og anfør sygdommene efter hyppighed, således at de hyppigste sygdomme givet erhvervsmæssig eksponering nævnes først. 1. Bilateral benign pleura-fortykkelse (pleuraplaques) 2. Bronkogent karcinom 3. Asbestosis pulmonum 4. Malignt mesoteliom i pleura eller peritoneum Bemærkninger til svaret: Der bør som minimum anføres oven for nævnte 4 sygdomme. Larynx cancer, colon cancer og ovarie cancer kan også accepteres, men angivelse af andre kræftlidelser er ikke korrekt. Et kvalificeret svar nævner, eksempelvis, at mesoteliom både kan forekomme i lungehinden og bughinden. De studerende skal vide, at benigne pleura fortykkelser er hyppige (prævalens i mandlige befolkning over 50 års alderen 5%) og at malignt mesoteliom er sjælden (60-80 nye tilfælde i DK årligt) og at brokogent

14 14 karcinom, asbestosis pulmonum hyppighedsmæssigt er placeret her imellem. Om bronkogent karcinom er hyppigere end asbestosis pulmonum eller omvendt, kan diskuteres, og her skal der ikke lægges vægt på rækkefølgen. De nævnte hyppigheder svarer til forekomsten i den erhvervseksponerede befolkning og modsvares ikke af anerkendte tilfælde i Arbejdsskadestyrelsen, hvor malignt mesoteliom er overrepræsenteret i forhold til de øvrige lidelser. 11. Nævn mindst to lægemidler, der udelukkende eller overvejende udskilles ved renal elimination, og hvor doseringen skal nedsættes ved nyreinsufficiens. Gentamicin, (aminoglykosider), digoxin, lithium. Desuden morfin (morfin-6- glukoronid), amphotericin B. 12. Angiv de vigtigste bivirkninger til behandling med thiazider. Hyppige bivirkninger (metaboliske): Hypokaliæmi, hyperglykæmi (nedsat insulinfølsomhed), hyperurikæmi, hyperlipidæmi (initialt). Mindre hyppige bivirkninger: Træthed/svaghed, impotens, lyssensibilisering, hududslet, trombocytopeni (sjældent). 13. Nævn 4 vigtige kontraindikationer for MR skanning. Pacemaker, ferromagnetisk disintegreret metal, (specielt i øjne eller tæt på kar), klaustrofobi, obesitet, første trimester graviditet, ukontaktbar patient. 14. Hvad hedder den markør, som bruges til screening (og kontrol) ved prostata cancer? Nævn mindst 2 andre sygdomme/tilstande, hvor denne markør kan være forhøjet. P-PSA (prostata-specifikt antigen). PSA kan være forhøjet ved benign prostata hypertrofi, bakteriel prostatitis, efter rektal palpation, efter kateteranlæggelse. 15. Primær forebyggelse af sygdom kan omfatte en strukturel indsats, oplysningskampagner og en individorienteret indsats. For hver af de 5 nedenstående forebyggelsesaktiviteter skal anføres hvilken kategori de tilhører: a. Sundhedsstyrelsens alkoholgrænser (max. 21/14 genstande om ugen) b. Frivillig helbredssamtale hos egen læge c. Forbud mod rygning på barer og restauranter (over 40 m 2 ) d. 6 om dagen (spis 600 gram frugt og grønt dagligt) e. Jodberigelse af salt til bagværk og bordsalt a og d: oplysningskampagner; b: individorienteret indsats; c og e: strukturel indsats 16. Screening for brystkræft har eksisteret i Danmark siden Nævn to væsentlige teoretiske fordele ved screening for brystkræft.

15 15 Større chance for helbredelse; øget mulighed for brystbevarende kirurgi. Et svar kan også være: Diagnosticering af mindre tumorer. 17. Screening kan foregå enten som opportunistisk screening eller systematisk screening. Redegør kort for forskellen på de to metoder. Opportunistisk screening er den (tilfældige) screening som foregår, når patient/borger eller læge ønsker en undersøgelse (for fx livmoderhalskræft) uden der er klare symptomer på sygdommen. Systematisk screening foregår i et fastlagt program, hvor på forhånd definerede grupper inviteres med fastlagte intervaller til undersøgelse. 18. Forekomsten af hjertekarsygdom steg i Danmark frem til omkring 1970, hvorefter der skete et fald, hvilket inden for de sidste par år er vendt til en ny stigning. Nævn de tre væsentligste årsager til faldet og de to væsentligste årsager til den begyndende stigning de sidste par år. Faldet: fald i blodtryk, kolesterol og rygning. Stigning: stigning i fedme (kan erstattes af for lidt bevægelse og for meget og energitæt mad) og type 2 diabetes. 19. Nævn de 2 vigtigste elektrokardiografiske karaktertræk samt eventuelle andre ekgfund ved atrieflimren. Essentielt: Helt uregelmæssig QRS-rytme (arrhythmia perpetua) og mange P-takker (eller flimmerlinje) Gode supplerende emner: Hypertrofi, belastning. Iskæmi, tidligere AMI, Q-takker. Helt normale komplekser 20. Nævn 5 tilgrundliggende årsager til atrieflimren. Essentielt: Hypertensio arterialis; iskæmisk hjertesygdom; hjerteklapsygdom, især mitralklapsygdomme; hjerteinsufficiens; thyreotoksikose. Gode supplerende emner: Cor pulmonale; Lone atrial fibrillation

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Patient med akutte abdominalsmerter

Patient med akutte abdominalsmerter Akutte tilstande Patient med akutte abdominalsmerter Af Svend Schulze, Flemming Bendtsen og Merete Friis Hvorledes håndteres patienten med akutte abdominalsmerter? En ud af ti vil have tegn på en akut

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat. Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Urologiske Interventioner

Urologiske Interventioner DFIR årsmøde 2019 Urologiske Interventioner Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Århus Universitetshospital Dagsorden Suprapubisk kateter Nefrostomi Antegrad JJ-kateter Diskussion Baggrund 180 suprapubisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO) Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene i forbindelse med behandlingen.

Læs mere

Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds)

Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Colon Rektum Henvisningsmåde (kun et kryds) Egen læge/vagtlæge Praktiserende speciallæge Anden afdeling Egen afdeling Screeningssekretariat

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????

Læs mere

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

Testeksempel CT thorax

Testeksempel CT thorax CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Endetarmsoperation. eventuelt med stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling

Endetarmsoperation. eventuelt med stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Endetarmsoperation eventuelt med stomi Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Overlæge Jesper Vilandt samt overlæge Jens Erik Jansen IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin

Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin DK Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige fra det beskrevne. Informationen

Læs mere

Endetarmsoperation. med permanent stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling

Endetarmsoperation. med permanent stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Endetarmsoperation med permanent stomi Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Overlæge Jesper Vilandt samt overlæge Jens Erik Jansen IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Hjerteoperation SÅDAN FOREGÅR INDLÆGGELSESDAGEN SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN

Hjerteoperation SÅDAN FOREGÅR INDLÆGGELSESDAGEN SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN Du skal have foretaget en hjerteoperation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres på grund af en hjertesygdom og om det forløb, du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Tyktarmsoperation. Hillerød Hospital. Kirurgisk Afdeling. Patientinformation Maj Kirurgisk Afdeling

Tyktarmsoperation. Hillerød Hospital. Kirurgisk Afdeling. Patientinformation Maj Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Tyktarmsoperation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Overlæge Jesper Vilandt samt overlæge Jens Erik Jansen IntraNord Hillerød Hospital Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Telefon: 4829

Læs mere

Traume - abdomen. Damage Control

Traume - abdomen. Damage Control Traume - abdomen Damage Control En del af den resucitative procedure, hvor der opnås initial kirurgisk kontrol af blødning og kontaminering efterfulgt af en hurtig lukning, der er med til at sikre genetablering

Læs mere

BEHANDLING AF INVASIVE

BEHANDLING AF INVASIVE BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Inkontinens Sygeplejersken som torvholder Disposition Velkomst og præsentation Definition og forekomst Urinvejenes anatomi Fysiologiske årsager til inkontinens Forskellige inkontinenstyper

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor

Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

undersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes

undersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Udarbejdet af Kim Krarup Overlæge i urologi & Partner Januar 2018 Revideres årligt.

Udarbejdet af Kim Krarup Overlæge i urologi & Partner Januar 2018 Revideres årligt. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation)

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation) Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation) På grund af mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde har du været igennem et udredningsforløb med en række undersøgelser:

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME OVERSIGT: FORORD NYRE/URETERSTEN UROLOGISK LOMMEBOG. Hyppigste urologiske tilstande i vagten. Oplæg til udredning/behandling. UVI/UROSEPSIS HÆMATURI/BLÆRETAMPONADE SKIFT/ANLÆGGELSE AF BLÆRE/TOP:KATETER

Læs mere